FEBRUAR 2015 BERETNING FRA FORMANDSKABET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEBRUAR 2015 BERETNING FRA FORMANDSKABET"

Transkript

1 FEBRUAR 2015 BERETNING FRA FORMANDSKABET

2 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET Rådet for Børns Læring har i 2014 sat fokus på inklusion i dagtilbud og folkeskole, og hvordan der kan skabes inkluderende læringsfælleskaber for så mange børn som muligt. I 2015 vil Rådet for Børns Læring sætte fokus på 0-2-årsområdet, social mobilitet, ledelse og kompetenceudvikling, den åbne skole, understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse samt overgange fra dagtilbud til skole og videre i ungdomsuddannelserne.

3 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING INDHOLDSOVERSIGT INDLEDNING/SIDE 4 KAPITEL 1: DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG KVALITET I DAGTILBUD/SIDE 6 KAPITEL 2: DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN/SIDE 12 KAPITEL 3: TEMA: INKLUSION OG INKLUDERENDE LÆRINGS FÆLLESKABER I DAGTILBUD OG SKOLE/SIDE 22 KAPITEL 4: RÅDET FOR BØRNS LÆRINGS VIRKSOMHED/SIDE 32 BILAG: REFERAT FOR MØDE I RÅDET FOR BØRNS LÆRING DEN 3. FEBRUAR 2015/SIDE 36 REFERENCER/SIDE 41 3 INDHOLDSOVERSIGT

4 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET INDLEDNING Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Rådet er uafhængigt af undervisningsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og består af repræsentanter for interesseorganisationer på folkeskole- og dagtilbudsområdet. Formandskabet leder arbejdet i Rådet for Børns Læring og afgiver hvert år en skriftlig beretning til ministrene om rådets virksomhed og med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud. Omdrejningspunktet for kapitlet er især behov for at sætte fokus på udviklingen af kvalitet af dagtilbud. Kapitel 2 handler om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen. I kapitlet sættes spot på folkeskolereformen og formandskabets vurdering af, hvad der skal til for, at reformen lykkes. Kapitlet afsluttes med anbefalinger til undervisningsministeren og de centrale parter på området. Kapitel 3 er et temakapitel om inklusion. I kapitel 4 redegøres for rådets virksomhed i 2014, og der peges på en række områder, som formandskabet særligt vil have fokus på i Rådet for Børns Læring har drøftet beretningen på sit møde den 3. februar Et referat af rådsmedlemmernes syn s- punkter ledsager beretningen og kan findes på rådets hjemmeside. Formandskabet for Rådet for Børns Læring den 23. februar BERETNINGEN BESTÅR AF FIRE KAPITLER Kapitel 1 vedrører den pædagogiske udvikling og kvaliteten i dagtilbud, og kapitlet afsluttes med anbefalinger til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og de centrale parter på området. Direktør Agi Csonka (formand) Rektor Stefan Hermann Dagtilbudsleder Fie Lademann Skoleleder Gitte Riemann Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen Professor Charlotte Ringsmose Børne- og kulturdirektør Anders-Peter Østergaard INDLEDNING 4

5 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING 5 INDLEDNING

6 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET KAPITEL 1 DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG KVALITET I DAGTILBUD BETYDNINGEN AF DAGTILBUD Dagtilbud har en afgørende betydning både for den enkelte og for samfundet som helhed. De første år af børns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb, og dagtilbud er i høj grad med til at præge og forme børn fra en tidlig alder. Forskning viser, at gode dagtilbud kan fremme børns kognitive, emotionelle og sociale udvikling og gøre en forskel for børns liv og deres udvikling, trivsel og læring. Forskningen har sandsynliggjort, at dagtilbud af høj kvalitet hænger sammen med børnenes muligheder for at udvikle kompetencer, nysgerrighed og motivation, og at børnene udvikler et mere positivt syn på sig selv og tiltro til egne fremtidsmuligheder 1. I miljøer af høj kvalitet udvikler børnene sig bedre på alle parametre, og kvaliteten har særlig stor betydning for børn fra ressourcesvage familier. Der er således en stigende erkendelse af, at dagtilbud ikke alene har betydning for barnets fremtidige børne-, ungdomsog voksenliv, men endog helt afgørende betydning. Dagtilbud af høj kvalitet giver barnet bedre forudsætninger for at deltage i uddannelse, arbejdsliv, stifte et velfungerende familieliv, osv. på længere sigt. Men hvad er et dagtilbud af høj kvalitet? KVALITET SOM MÅLOPFYLDELSE En måde at vurdere kvalitet på er, om man når de mål, man har sat sig. Dagtilbuddenes formål er beskrevet i dagtilbudsloven: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati i samarbejde med forældrene og skabe en god overgang til skole og fritidstilbud. 1 Christoffersen m.fl. (2014) KAPITEL 1 DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG KVALITET I DAGTILBUD 6

7 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING 7 KAPITEL 1 DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG KVALITET I DAGTILBUD

8 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET Dagtilbudsloven fastlægger, hvad opgaven for dagtilbuddene er. Og som sådan giver dagtilbudsloven et grundlag, som dagtilbuddene skal arbejde på. Men skal dagtilbuddene udvikles, og skal der skabes en god sammenhæng mellem dagtilbud og skole, er der behov for nogle mere strategiske mål, der sætter retningen for dagtilbuddenes virke. Formandskabet vurderer, at klare, strategiske mål for dagtilbuddenes virke er vigtige i forhold til at løfte kvaliteten af dagtilbuddene. Mål gør det ikke alene men skal kvaliteten løftes, er der behov for at samle de relevante parter om fælles ambitioner for, hvad dagtilbuddene skal opnå i forhold til børns trivsel og læring. Sådanne ambitioner skal være pejlemærker nationalt og lokalt for udviklingen af dagtilbuddenes kvalitet, hvor der også tages afsæt i læreplanerne (jf. anbefaling side 11). DAGTILBUD, DER STYRKER TRIVSEL OG UDVIKLING En måde at vurdere kvalitet på er tillige, om dagtilbuddene formår at styrke børnenes trivsel og udvikling i en konstant løbende proces i forhold til barnets/børnegruppens udvikling og aktuelle læringspotentialer og relationskompetencer. Der findes en del, især amerikansk, forskning, der belyser sammenhængen mellem dagtilbuddenes indretning og pædagogik, og hvordan det går børnene senere i livet. Forskningen peger på en række parametre som centrale for kvaliteten af dagtilbud 2. Rammebetingelser, den pædagogiske praksis og forældreinddragelse. Rammebetingelser Gode rammebetingelser er vigtige for, at det pædagogiske personale kan arbejde professionelt med fokus på børnenes udvikling. Normeringer og gruppestørrelse har betydning for omfanget og kvaliteten af den interaktion, der er mellem personalet og børnene. En passende gruppestørrelse er en del af grundlaget for at sikre god kvalitet i interaktionen mellem børn og voksen. Det giver mulighed for, at de voksne kan være mere nærværende og engagerede, samt at de kan tilrettelægge gode aktiviteter og legemiljøer med udgangspunkt i børnegruppen. Især for de allermindste børn og udsatte børn har de voksnes engagement stor betydning. Personalets uddannelse har også betydning for kvaliteten af det miljø, som det pædagogiske personale kan skabe i dagtilbuddet. For at kunne tilbyde gode aldersrelevante lege- og læringsmiljøer, der understøtter børnenes udvikling, skal personalet have indsigt i, hvordan børn udvikler sig og lærer. Der er påvist en sammenhæng mellem et veluddannet personale i forhold til at skabe et stimulerende læringsmiljø og mindske konflikter blandt børnene. Det pædagogiske personale skal gennem deres uddannelse rustes til at sætte mål for og evaluere børnenes læreprocesser. Hensigten med den nye pædagoguddannelse er at uddanne pædagoger med yderligere specialiserede kompetencer, som skal understøtte dag tilbuddets virke. Ikke alle pædagoger skal kunne det hele. 2 Christoffersen m.fl. (2014) KAPITEL 1 DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG KVALITET I DAGTILBUD 8

9 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING I forskningslitteraturen peges på en normering på 1:3 for små børn 3 og 1:7-1:10 for større børn 4, som det optimale. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning, og sådanne tal skal ses som en rettesnor. Inden for den samme normering kan der være store forskelle på personalets kom petencer til og muligheder for at tilgodese børnenes behov, og der skal være plads til lokale og situations bestemte forskelle. Men det er vigtigt at følge normeringerne nøje og at placere et tydeligt ansvar for at sikre, at der er tilstrækkeligt med generelle pædagogiske kompetencer og specialistkompetencer til stede. Pædagogisk praksis Fysiske rammer, normeringer og børnegruppestørrelser er vigtige rammebetingelser for et højkvalitets dagtilbud. Der er en stigende erkendelse af, at pædagogernes tilgang til børnenes udvikling og læring har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig fremover. Det er således ikke tilstrækkeligt at have gode rammebetingelser det er også vigtigt, hvordan disse rammer udfyldes af personalet. Der er et stærkt forskningsmæssigt belæg for, at barnets relationer til det pædagogiske personale har afgørende indflydelse på barnets sociale, læringsmæssige og personlige kompetencer samt trivsel. Det betyder altså, at det pædagogiske personales professionalisme og dygtighed har stor betydning for tilrettelæggelse af et godt lærings- og udviklingsmiljø for børnene. Det er i høj grad de voksnes engagement i børnene samt gode fysiske og sociale læringsmiljøer, der bidrager til et godt udviklings- og læringsforløb i dagtilbud. Forskningen peger især på fire elementer i den pædagogiske praksis 5 : At personalet understøtter børnenes muligheder for at udvikle sig på centrale områder som sprog, opmærksomhed, sociale relationer, udvikling af selvet, kritisk tænkning og erfaringsdannelse At personalet har viden om børns udvikling og gode aldersrelevante læringsmiljøer At personalet kan løse konflikter gennem dialog At personalet er i stand til at understøtte børnenes læring i hjemmet (pædagogiske råd og vejledning). En analytisk og professionel tilgang kræver en organisation, hvor læring, refleksion og udvikling af professionalisme sættes i højsædet. Det kræver en ledelse, som har kompetencen til at skabe rammer, sætte retning og udvikle en kultur, der sætter børnenes læring, udvikling og trivsel i centrum. Forældresamarbejde Forældre er centrale samarbejdspartnere i bestræbelser på at skabe kvalitet i dag tilbuddet. Et godt forældresamarbejde kan bidrage til større engagement fra for ældrenes side i børnenes hverdag. 3 Dalli m.fl. (2011) 4 Huntsman (2008) og National Association for the Education of Young Children (2005) 5 Ringsmose & Kragh-Müller (2014) 9 KAPITEL 1 DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG KVALITET I DAGTILBUD

10 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET Dagtilbud, der ind drager forældrene i deres praksis ved at stille deres viden om lære processer og barnet til rådighed for for ældrene, kan for bedre mulighederne for barnets udvikling og læring. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forældresamarbejdet kan antage mange former. Der er det almindelige forældresamarbejde, hvor pædagoger og forældre udveksler erfaringer om barnets udvikling og trivsel mv., og hvor der samarbejdes om at skabe gode overgange mellem hjem og dagtilbud og skole og om at have en god og åben dialog kollektivt og individuelt. Og så er der det særlige samarbejde om børn og forældre med særlige behov. Især når det gælder udsatte børn, peger forskningen på vigtigheden af et tæt sam spil med forældrene, der blandt andet kan indebære, at pædagogerne vejleder forældrene. KVALITETEN AF DAGTILBUD I DANMARK Danske og nordiske dagtilbud har et godt omdømme. Danmark er et af de lande, der bruger flest midler på dagtilbud og sikrer lige adgang til dagtilbud uanset social baggrund. Det betyder, at næsten alle børn i dag går i børnehave. Høje normeringer, veluddannet personale og pasningsgaranti er nogle af de områder, der typisk fremhæves. Men når det gælder den pædagogiske praksis, og herunder i hvilket omfang den bidrager til at udvikle alle børns udvikling, læring og trivsel, ved vi reelt ikke nok. Ud over nogle få undersøgelser så er området sparsomt belyst i Danmark. Der indsamles ikke systematisk viden om den pædagogiske praksis, herunder betydningen af gode normeringer og mindre grupper samt personalets uddannelse/ kompetence udvikling, og om i hvilket omfang den pædagogiske praksis i dagtilbuddene bidrager til børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Ligesom der ikke foreligger viden om, hvorvidt det lykkes at skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud, eller hvorvidt dagtilbuddene i tilstrækkelig grad samarbejder med forældrene om at udvikle og understøtte børnenes kompetencer og lyst til at lære. Formandskabet vurderer, at en mere systematisk viden om kvaliteten af dagtilbud vil være en vigtig løftestang for udviklingen af området. Det er imidlertid ikke nogen let opgave. Et væsentligt problem er, at det er meget vanskeligt at måle effekten af dagtilbud i realtid. For små børn gælder, at forældrenes ressourcer er helt afgørende. Et treårigt barn, der vokser op i en højtuddannet familie, har hørt 30 millioner flere ord og har et over dobbelt så stort ordforråd som et barn, der er vokset op med forældre på overførselsindkomst 6. Det er derfor altafgørende, at en vurdering af kvaliteten af dagtilbud ikke baserer sig alene på tests og målinger på børnene, men at der anlægges en bred helhedsvurdering af kvaliteten. 6 Nielsen (2012) KAPITEL 1 DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG KVALITET I DAGTILBUD 10

11 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING FORMANDSKABETS ANBEFALINGER Formandskabet anbefaler, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold tager initiativ til at udvikle en national dagtilbudspolitik. Politikken skal fastlægge få, klare og fælles mål for udviklingen af dagtilbud, der udstikker en retning for udviklingen af den pædagogiske praksis. En national politik bør desuden rumme en analyse af, hvilke forhold og rammebetingelser der med fordel bør udvikles for at fremme målopfyldelse og realisering af dagtilbuddets formål. Det er afgørende for realiseringen af sådan en national politik og nationale mål, at de udmøntes og operationaliseres lokalt, så de tilpasses de lokale forhold, så de opleves som meningsfulde af ledere og pædagogisk personale, og så de bedst muligt understøtter arbejdet med at udvikle den pædagogiske praksis. Endvidere er det afgørende for realiseringen, at der er en bred tilslutning fra alle relevante parter nationalt og lokalt. Formandskabet anbefaler således, at udviklingen af de nationale mål sker i en inddragende proces, hvor relevante parter deltager aktivt. Formandskabet anbefaler, at ministeren såvel som kommunerne tager ansvar for at monitorere og sikre gode rammebetingelser for dagtilbuddene. Gode normeringer og mulighed for mindre børnegrupper er vigtige. Ikke mindst for de allermindste børn er en stabil og tæt voksenkontakt afgørende for den tilknytningskompetence og tryghed, som er forudsætningen for, at børn kan lære og udvikle sig optimalt. Normeringer er i den sammenhæng et helt særligt opmærksomhedspunkt. Udviklingen i normeringerne skal følges tæt, baseret på retvisende opgørelser, og der skal være fokus på og være placeret et tydeligt ansvar for, at der er tilstrækkeligt med personale til at gennemføre en pædagogisk virksomhed af høj kvalitet. Det pædagogiske personales kompetencer er afgørende for kvaliteten af dagtilbuddene. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan generelle pædagogiske kompetencer spiller sammen med specialistkompetencer og på kvaliteten af efter-, videre- og lederuddannelse. Formandskabet påtænker i sit fremtidige arbejde at fokusere særligt på kompetencer, organisering af arbejdet og uddannelse af pædagogisk personale. Formandskabet vil dog påpege, at især sikringen af tilstrækkelige kompetencer hos personalet i dagplejen er et opmærksomhedspunkt, som ministeriet bør vie særlig opmærksomhed. Formandskabet anbefaler, at der iværksættes systematiske undersøgelser af kvalitet i dagtilbud. Formandskabet anbefaler, at ministeren tager initiativ til, at kvaliteten af dagtilbud undersøges mere systematisk. Herunder at der etableres et stærkere grundlag for vurderingen af, hvilke former for organisering, pædagogisk tilrettelæggelse mv. som især styrker børnenes udvikling og læring. Det kan blandt andet ske ved, at Danmark indgår i internationale undersøgelser, der kan bidrage til at vurdere kvaliteten af danske dagtilbud i sammenhæng med udenlandske. 11 KAPITEL 1 DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG KVALITET I DAGTILBUD

12 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN Folkeskolen er i gang med at implementere en ambitiøs folkeskolereform. Målene er tydelige. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen af social baggrund, samt styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. Seks måneder inde i skoleåret er det endnu for tidligt at sige noget om, hvilken virkning folkeskolereformen har på det faglige niveau og elevernes udbytte af undervisning i folkeskolen. Der foreligger endnu heller ikke pålidelige undersøgelser af implementeringen af reformen eller den pædagogiske udvikling, som reformen har afstedkommet. OPGAVEN MED AT IMPLEMENTERE FOLKESKOLEREFORMEN Folkeskolen har siden 1. august 2014 fungeret inden for nye lovgivningsmæssige rammer, som et stort flertal i Folketinget har vedtaget. Skolerne skal tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse, eleverne skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen, og der er indført understøttende undervisning, der supplerer undervisningen i folkeskolens fag og emner. For at nævne nogle af de nye strukturelementer i reformen. Samtidig er skolen i gang med at løfte opgaven med at udvikle mere inkluderende læringsfællesskaber. Det er nye rammer med muligheder og udfordringer. Men det er langt fra alene lovgivningsmæssige rammer, der skaber skolen. Den skole, elever og forældre møder, er i langt højere grad defineret af de beslutninger, kommunalbestyrelser, skolebestyrelser, skoleledelser, lærere og pæda goger træffer end af teksten i lovgiv ningen. Folke skolen er en kommunal opgave, og det er skole lederen, der har ansvaret for kvaliteten og principielt beslutter både organisering og tilrettelæggelse af under visningen. Skolelederen løser sine opgaver inden for folkeskolelovens rammer, herunder de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger og skolebestyrelsens principper. Folkeskolen er i gang med den omfattende opgave at implementere reformen. En imple mentering hvor de lovgivningsmæssige rammer fyldes ud med pædagogisk og fag ligt indhold. Det kan handle om, hvordan skoledagen tilrettelægges, så eleverne oplever variation, rytme og struktur og lærer KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN 12

13 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING 13 KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN

14 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET mere. Men det handler i ligeså høj grad om, hvordan lærere og pædagoger går til de nye muligheder og sætter deres faglighed i spil i forhold til elevernes læring og trivsel. Et eksempel er den understøttende undervisning, hvor det er besluttet, at der i en del af skoledagen skal være et tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Derudover er det op til lokal beslutning, hvorvidt den resterende tid til understøttende undervisning skal anvendes til flere historietimer eller til noget helt andet. Lokalt er der mulighed for, at den understøttende undervisning bliver brugt til mere af det samme. Det kan indebære, at der bliver mere traditionel undervisning eller andre velkendte og gennemprøvede måder at tilrettelægge undervisningen på. Det kan også være, at den understøttende undervisning anvendes på nye måder, der på andre måder end den hidtidige undervisning tager højde for de forskellige elevers behov. Det afgørende er, at brugen af den understøttende undervisning understøtter elevernes læring og trivsel. Implementeringen af folkeskolereformen handler derfor først og fremmest om at udvikle indholdet i den skoledag, som eleverne møder. Undervisning skal gennemføres på nye og inspirerende måder. Der skal anvendes undervisningsformer og aktiviteter, der skal være med til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Her er lærernes praksis i klasseværelset den vigtigste skolefaktor i forhold til at motivere eleverne og skabe gode læringsmuligheder for alle elever. Reformen skal helt ud i klasseværelset, og i den sammenhæng er det afgørende, at reformens intentioner realiseres gennem de redskaber, som lærerne har til at skabe god, varieret undervisning. Reformen sigter i sine intentioner mod at skabe de bedste rammer for, at alle elever har optimale læringsmuligheder. Det får de, når lærerne er topprofessionelle og optaget af at levere god undervisning, der giver alle elever mulighed for at lære og udvikle sig mest muligt. De nye Fælles Mål udgør et godt udgangspunkt for det lokale arbejde med elevernes læring i teams og i et samarbejde med forældre. Det gør de blandt andet, fordi de understøtter et fokus på det, der er kerneopgaven: At eleverne lærer så meget som muligt. Nye Fælles Mål udgør et væsentligt grundlag og en retning i det fælles, professionelle pædagogiske arbejde. Opgaven med at implementere folkeskolereformen handler om at bringe de forskellige elementer i reformen som fx de nye Fælles Mål, den understøttende undervisning og kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger i spil på en måde, så de målrettet og effektivt anvendes til at udvikle undervisning og læring af høj kvalitet. STATUS FOR IMPLEMENTERING AF REFORMEN Reformen har kun virket i lige godt et halvt år, og derfor er det naturligt, at der endnu ikke foreligger undersøgelser af implementeringen af folkeskolereformen. Formandskabet bemærker, at det er vigtigt, at KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN 14

15 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING Undervisningsministeriet er i gang med at igangsætte et evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal giver mulighed for løbende at følge og lære af reformen. Formandskabet vurderer, at især understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse er to nye strukturelementer i reformen, hvor det er meget centralt, at der er fokus på kvalitet i indholdet i den skoledag, som elever møder. Det er også to områder, hvor det synes at være svært. Formandskabet har i 2014 igangsat en undersøgelse af skolerens arbejde med understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Formålet har både været at indsamle viden om, hvordan der arbejdes med de to nye elementer med henblik på at beskrive variationen i tilbuddene samt de muligheder og udfordringer, som skolerne oplever, og at skabe et vidensgrundlag for en dialog om, hvordan de to nye elementer kan anvendes til at udvikle og nytænke skolen, undervisningen og elevernes læring. Undersøgelsen tegner et billede af, at skolelederne generelt ser store muligheder i den understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Og at de oplever, at de nye elementer giver muligheder for at understøtte elevernes læring og udvikling på de konkrete parametre. Undersøgelsen viser således, at reformens nyskabelser synes at blive positivt modtaget blandt landets skoleledelser. Undersøgelsen viser samtidig, at skolelederne er i en opstartsfase i arbejdet med de nye elementer. Skolerne er i proces med at implementere den understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse, og der er fortsat et stykke vej til, at man har udmøntet vision og målsætninger for arbejdet. De fleste skoleledere vurderer, at de er cirka halvvejs i implementeringen af den understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i skolen, og hovedparten af skolelederne vurderer, at de befinder sig i de tidlige stadier af implementeringen af de nye tiltag. Ingen skoleledere vurderer, at de er helt i mål med implementeringen af den understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er med andre ord fortsat er et stykke vej endnu, før den understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse er fuldt implementeret. Undersøgelsen omfatter kun to af elementerne i skolereformen. Den indikerer, at skolelederne ser gode takter i reformen, men også, at det er en meget stor implementeringsopgave. I den henseende, er det problematisk, at der ikke er mulighed for at tage højde for lokale forhold i implementeringen nogle skoler og nogle kommuner har behov for mere tid og mere støtte end andre. FORMANDSKABETS VURDERING AF IMPLEMENTERINGEN AF REFORMEN Hvis reformen skal have den ønskede effekt på elevernes læring og trivsel, så er det formandskabets vurdering, at folkeskolen skal lykkes med at gennemføre forandringer, som betyder, at undervisning og læring udvikles og i højere grad tager udgangspunkt i mål og elevernes konkrete behov. 15 KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN

16 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET Reformen kan således ses som et gigantisk forandringsprojekt, hvor ledelse, arbejdsformer, organisation, tilgange og kultur skal udvikles. I ethvert forandringsprojekt er fire elementer særligt centrale for en succesfuld gennemførelse af forandringerne: En klar strategi mål og opfølgning Forandringsagenter, der kan bidrage til at løfte strategien i hverdagen Opbakning fra de mest centrale nøgleaktører Prioritering i hverdagen. Strategi mål og opfølgning Formandskabet vurderer, at reformens tre overordnede mål om, at skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen af social baggrund samt styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen sætter den fornødne retning for udviklingen af undervisning og læring. Det er tre klare mål, som er kendte. Men de skal operationaliseres og gøres til lokale strategier, der prioriterer indsatser, sætter rammerne for kompetenceudvikling mv. Kommunalpolitikere og forvaltning skal nedbryde de nationale mål, til mål for vores skolevæsen. Skoleledelsen og skolebestyrelserne skal operationalisere de lokale mål i forhold til, hvad netop denne skole har af KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN 16

17 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING udfordringer, således at der kan skabes en forbindelse mellem, hvor vi står, og hvor vi skal hen. Hvordan skal vi, med den elev sammensætning vi har, sikre, at alle børn bliver dygtigere? Og hvad skal der til for at mindske den sociale baggrunds betydning, givet at vores elever har den baggrund, de nu har? De nationale mål kræver med andre ord et stort analyse- og oversættelsesarbejde, før de kan blive til operationelle mål for den enkelte skole og de enkelte lærerteam. Det arbejde er helt nødvendigt, hvis reformen skal lykkes. Formandskabet vil i den forbindelse advare mod en alt for forsimplet tilgang til mål og opfølgning. Skønnet er vigtigt i pædagogisk og didaktisk praksis, men får retning gennem over sættelser og konkretiseringer af mål og styrke i en fælles pædagogisk forankring i det professionelle kollektiv på skolen, i teamet. Formandskabet er enigt i, at det er vigtigt fra centralt hold at følge progressionen i elevernes læring og udviklingen i forhold til de nationale mål. Vi bakker op om, at folkeskolen har tydelige resultatmål, og at ledere og det pædagogiske personale forholder sig til dem og bruger dem. Men der er en stor risiko for, at de nationale indikatorer får alt for stor vægt i forhold til den lokale udmøntning af mål og indikatorer. Det er en klar lokal forpligtelse at sætte tydelige mål og udvikle indikatorer og tegn, som gør det muligt lokalt at følge, om man er på rette vej inden for horisonten af folkeskolelovens formålsparagraf. De nationale mål og de nye Fælles Mål må ses i den sammenhæng. Og det er en central forpligtelse at give plads til, at der lokalt udvikles mål og indikatorer, som mere reelt afspejler netop den kommunes eller den skoles særlige udfordringer. Det er i den lokale analyse, oversættelse af de nationale mål og opfølgning, at der er et stort potentiale for at udvikle folkeskolens praksis. I den forbindelse er det særligt vigtigt, at der følges op på mål og indikatorer via dokumentation, som ikke alene indsamles med henblik på at informere opad i systemet, men som også kan anvendes til at udvikle praksis lokalt. Det er ikke nogen let opgave at udvikle meningsfuld dokumentation, som understøtter praksis, og som opleves som værdifuld i forhold til kerne opgaverne men det kan lade sig gøre. Formandskabet opfordrer til, at der i forbindelse med udviklingen af nationale mål gøres en særlig indsats for at udvikle modeller for meningsfuld dokumentation i hele værdikæden. Forandringsagenter, der kan bidrage til at løfte strategien i hverdagen I enhver forandringsproces er der brug for forbilleder og rollemodeller. Dvs. personer (eller institutioner) som ER den forandring, man ønsker at gennemføre. 17 KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN

18 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET Sådanne forandringsagenter findes allerede. Der er skoler, ledelser, skolebestyr elser, lærere, pædagoger og kommuner, som er langt fremme i forhold til at implementere inten tionerne i skolereformen. Formandskabet anbefaler, at disse forandringsagenter bruges langt mere aktivt og systematisk, end tilfældet er i dag. Dette er en opgave, der i høj grad påhviler KL, de lokale skoleforvaltninger og skoleledelser. At tage ved lære af vellykkede implementeringsog forandringsprocesser gøres ikke alene med en pjece med eksempler på bedste praksis. Skoler, som er godt i gang, skal i højere grad bruges som inspiration til, hvordan man kan samarbejde, hvordan man kan organisere og tilrettelægge lærernes arbejdstid, så det giver mening for alle, hvordan man kan gennemføre meningsfuld understøttende undervisning og hvordan man kan skabe en varieret og inspirerende skoledag for alle børn. Korpset af læringskonsulenter er et godt initiativ i forhold til at støtte skolerne i deres forandringsproces. Formandskabet finder det positivt og nødvendigt, at implementeringen understøttes på denne måde. Men om læringskorpset reelt formår at understøtte de nødvendige forandringer lokalt, afhænger af, om det er organiseret på den rigtige måde og rummer de rigtige kompetencer. Læringskonsulentkorpset er i vid udstrækning inspireret af skolevæsenet i Ontario, Canada, hvor et sådant korps af læringskonsulenter har fungeret i en årrække. Formandskabet vil i den forbindelse pege på, at læringskonsulentkorpset i Ontario var bl.a. kendetegnet ved: Korpset kom ud til alle skoler uanset hvordan skolerne præsterede, og uanset om skolerne ønskede det. Devisen var, at alle skoler kan blive bedre Læringskonsulenternes indsats var defineret på baggrund af en analyse af, præcis hvilke elementer i lærernes undervisning der ville løfte kvaliteten af undervisningen mest. Derfor blev der eksempelvis fokuseret på at styrke lærernes evne til at give feedback til eleverne. I den forbindelse finder formandskabet det bekymrende, at det danske læringskonsulentkorps ikke har kapacitet til at komme ud til alle skoler, og at konsulenterne kun kommer ud til skoler, der har ansøgt om det, samt at opgaveporteføljen for læringskonsulenterne er meget bred. Opbakning Det forhold, at folkeskolereformen er igangsat samtidig med de nye arbejdstidsregler, der er indført ved et lovindgreb, har haft stor betydning for grundlaget for at implementere reformen. At der ikke over hele linjen er opbakning til reformen, giver et meget dårligt udgangspunkt for at lykkes med reformen. KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN 18

19 BERETNING FRA FORMANDSKABET RÅDET FOR BØRNS LÆRING Et forandringsprojekt af disse dimensioner har alt andet lige større sandsynlighed for at lykkes, hvis alle kerneaktørerne lokalt og nationalt giver deres fulde engagement. Ikke ukritisk, men loyalt og dedikeret. Det viser erfaringer fra blandt andet Ontario i Canada også, hvor det lykkes at skabe omfattende opbakning hele vejen rundt til de forandringer, der er gennemført. Her har alle aktører om folkeskolen herunder også arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet et meget væsentligt ansvar for at få skabt opbakning til de forandringer, som skal gennemføres. Lokalt har forvaltningen og skoleledelsen et ansvar for at få skabt gode rammer og prioritere, lytte til lærernes og pædagogernes behov og iagttagelser og skabe et godt samarbejdsklima. Og endelig har de professionelle ansvaret for at bidrage konstruktivt til at udvikle indholdet sammen med ledelsen, inden for de rammer, der er givne. Det handler blandt andet om at være med til at udvikle nye tilrettelæggelsesog sam arbejdsformer blandt skolens pæda gogiske personale og med forældre. Her er det vigtigt, at man centralt og lokalt har kompetencen og modet til at prioritere også i forhold til de forskellige elementer i reformen. Hvis det for nærværende ikke er muligt at få etableret en ordentlig lektiecafe på benene, så er det bedre at vente med det, fremfor at stable noget på benene for syns skyld. Det skader mere, end det gavner. Det kan også vise sig, at der er behov for mere fleksible rammer lokalt om arbejdstiden i forhold til tilstedeværelsespligten. Og så må det i fokus. Prioritering Det vanskeligste i ethvert forandrings - projekt er at holde et skarpt fokus og samtidig håndtere den kompleksitet af legitime behov og krav, som hverdagen stiller. Det er afgørende at prioritere det nødvendigste først afhængigt af de lokale forhold. Det bliver ikke mindre vanskeligt af, at der i skolereformen er mange aktører med stor autonomi og selvstændigt ansvar. 19 KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN

20 RÅDET FOR BØRNS LÆRING BERETNING FRA FORMANDSKABET FORMANDSKABETS ANBEFALINGER Formandskabet bakker op om de nationale mål og indikatorer, men opfordrer til et styrket fokus på det helt nødvendige arbejde med at udvikle lokale mål og indsatser. De nationale resultatindikatorer er vigtige. Men de rummer en potentiel fare for et teaching to the test -syndrom. Det vil sige en fare for at kommuner og skoler udelukkende fokuserer deres indsats i forhold til de nationale indikatorer. Der skal en langt mere bredspektret indsats til for at nå i mål med reformen end de indsatser, som de nationale indikatorer peger på. Det er vigtigt, at alle centrale aktører bidrager til at sikre, at denne bredspektrede indsats, som vil variere fra kommune til kommune og fra skole til skole, bliver anerkendt. Formandskabet anbefaler, at læringskonsulentkorpsets kapacitet og fokus tages op til overvejelse. Læringskonsulentkorpset er som kompetenceudviklingsindsats betragtet en tiltrængt fornyelse. Kompetenceudvikling, som foregår tæt på praksis, hvor lærerne udvikler deres undervisning samtidig med, at de udvikler deres kompetencer og i et samspil med dygtige konsulenter, som også har praksiserfaring er en indlysende god form for kompetenceudvikling. Men, som erfaringerne fra Ontario peger på, så kræver det en fokuseret indsats, der når bredt ud allerhelst til alle skoler. Læringskonsulentkorpsets indsats skal koncentreres om præcis de elementer i lærernes undervisning, der vil løfte kvaliteten af undervisningen mest. Forskningslitteraturen peger blandt andet på, at tydelige læringsmål for den enkelte elev og feedback til eleverne er helt centrale løftestænger for kvaliteten. Formandskabet vurderer, at læringskonsulentkorpset med fordel kunne fokusere sin indsats på at styrke lærernes kompetence på netop disse områder, og at det er centralt, at læringskonsulenterne fortsat har fokus på at udvikle læringsmålstyret undervisning ikke mindst i lyset af implementeringen af de nye Fælles mål. Formandskabet anbefaler, at læringskonsulentkorpsets organisering, kompetencer og kapacitet tages op til overvejelse i det lys. Formandskabet opfordrer til at skabe rum for lokal prioritering af reformens elementer. Det væsentligste i reformen er at give alle børn en varieret og inspirerende skoledag, så alle børn lærer og udvikler sig mest muligt. Skolerne skal kunne dokumentere, hvordan deres konkrete indsatser bidrager hertil, og der skal være en løbende dialog mellem skoler og forvaltninger om, hvordan man når målene. Det er imidlertid tydeligt, at det for mange skoler er en kolossal stor opgave at implementere alle reformens elementer på en gang. Det er uheldigt for reformens legitimitet, når indsatser, som fx lektiecaféer iværksættes KAPITEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU, DEN PÆDAGOGISKE UDVIKLING OG ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I FOLKESKOLEN 20

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Udviklingsplan for dagtilbudsområdet Rudersdal Kommune. Udviklingsplan for. dagtilbudsområdet Børneområdet

Udviklingsplan for dagtilbudsområdet Rudersdal Kommune. Udviklingsplan for. dagtilbudsområdet Børneområdet Udviklingsplan for Udviklingsplan for dagtilbudsområdet 2015-2018 dagtilbudsområdet 2015-2018 Børneområdet 1 1. Indledning Denne udviklingsplan gælder for 2015 2018. Den indstilles til godkendelse/ er

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere