Referat Økonomiudvalget

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget : Mandag den 19. maj 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Fraværende: Jan Ryberg Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Budgetforslag budgetmøde i Økonomiudvalget Regnskab Økonomisk Nyhedsbrev marts - april Forsyning Helsingør - årsrapport 2013 og generalforsamling Planstrategi tema og procesplan Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 3.39 for et boligområde på Gl. Strandvej 197 i Espergærde samt tillæg nr. 10 til Kommuneplan Detailhandelsanalysen 2014, opfølgning på temaet citymanagement Ønske om etablering af dagligvarebutik på HP Christensens Vej 1 i Helsingør Erhvervsområde Undersøgelse af mulighederne for Havnebad i dok 2 i Kulturhavnen Havnevej 34, Hornbæk - Indsigelser til havnekontor på 1. sal og renovations- og varekørsel ad strandsti/-vej Byggesagsgebyrer Rehabiliteringsteamet - status og ressourcer Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Rigtige Job Iværksætterhuset, fortsat samarbejde om lokal erhvervsservice i Vækst & Viden Helsingør - Business & Events Elsinore Markedsføring af Helsingør Kommune, erhverv og bosætning Ansøgning om tilladelse til videoovervågning i Multiparken...86

2 21. Skolereformens økonomiske konsekvenser for rengøringen Anlægsregnskab - Etablering af adgangskontrol til Kulturhavn Kronborg Anlægsregnskab, påbud i daginstitutioner Anlægsregnskab - Oasen, flytning til Villa Helle Anlægsregnskab, Prøvestenen - sikring af arbejdspladser i jobbutikken Anlægsregnskab, Erstatning, ekspropriation ved Kongevejsudvidelsen Anlægsregnskab, Tilbagekøb af Engholmvej 4, Hornbæk Anlægsregnskab, tilbagekøb af Støberivej Orientering om hjemtaget rengøring Digital Post - orientering Analyse af it-driftssamarbejde - orientering Pladsprognose vedr. førskoleområdet for årene orientering Skoleprognose orientering Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Eventuelt Bilagsliste...123

3 3 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Jan Ryberg Dagsordenen blev godkendt.

4 4 02. Budgetforslag budgetmøde i Økonomiudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9331 Økonomiudvalget Bilag 1 Samlet ringefordeling til ØK budget pdf Bilag 2: Samlede beskrivelser af ring 1 og 2 til ØK budget Bilag 3: Samlede driftskorrektioner til ØK til Bilag 4 Samlede anlægskorrektion til ØK Budget pdf Bilag 5: Samlede nye serviceopgaver til ØK budget Bilag 6: Anlægsforslag budget for Økonomiudvalgets budgetområder Bilag 7 Samlede budgetområdebeskrivelser til Økonomiudvalget budget pdf Bilag Takstregulativ 2015.pdf Indledning/Baggrund I henhold til tidsplanen for budget , skal fagudvalgene i maj/juni måned behandle budgetforslaget for Center for Økonomi og Styring har i samarbejde med de relevante centre udarbejdet Økonomiudvalgets budgetforslag for I budgetforslaget er Økonomiudvalgets opgaver fordelt på ring 1 og 2. Udvalget skal godkende budgetforslaget med fordelingerne i ring 1 og 2, drifts- og anlægskorrektioner samt forslag til nye serviceopgaver. Derudover skal udvalget prioritere, hvilke forslag til nye anlægsopgaver, der skal indgå i budgetforhandlingerne. Konsekvenserne af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, de nye pris- og lønskøn samt lov- og cirkulæreprogrammet er først endeligt kendt i starten af juli, og vil herefter blive indarbejdet i budgetforslaget. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov samt Byrådets budgetprocedure for budget Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Økonomiske politik. Sagsfremstilling Økonomiudvalgets budget har 6 budgetområder: Budgetområde 808 Lystbådehavne Budgetområde 823 Erhverv Budgetområde 824 Puljer Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Budgetområde 826 Administration Budgetområde 827 Redningsberedskabet Forslaget til budget på budgetområderne omfatter: 1. Fordeling af opgaver i ring 1 og 2 2. Beskrivelser af opgaverne i ring 1 og 2 3. Drifts- og anlægskorrektioner 4. Forslag til nye serviceopgaver 5. Forslag til nye anlægsopgaver

5 5 6. Budgetområdebeskrivelser 7. Takster, kun på budgetområde 808 Lystbådehavne I tilfælde af at der sker ændringer på ringfordelingen i fagudvalgene, kan det have betydning for fordelingen i ring 1 og 2 på budgetområde 826. Der kan derfor ske ændringer efter behandlingen i Økonomiudvalget. 1. Fordeling og beskrivelse af opgaverne i ring 1 og 2 De relevante centre har sammen med Center for Økonomi og Styring udarbejdet en fordeling af budgetområdernes budgetter i ring 1 og ring 2. Ring 1 indeholder de opgaver, der kan karakteriseres som lovpligtige og nødvendige, mens ring 2 indeholder øvrige opgaver, der er ønskelige samt forslag til nye opgaver. For en udspecificering af fordelingen af opgaverne se bilag 1. Det samlede budget på Økonomiudvalgets område er i 2015 på 594,8 mio. kr. fordelt med 570,2 mio. kr. i ring 1 og 24,6 mio. kr. i ring 2, jf. tabel 1. Derudover er der 2,7 mio. kr. i ring 2 nye driftsforslag i Tabel 1: Fordelingen af ring 1 og 2 på budgetområder kr. Budget 2015 ring1 Budget 2015 ring 2 BO 2016 ring1 BO 2016 ring Lysbådehavne 823 Erhverv 824 Puljer 825 Ejendomme og bygningsforbedring 826 Administration 827 Redningsberedskabet Udvalget i alt BO 2017 ring 1 BO 2017 ring 2 BO 2018 ring 1 BO 2018 ring Der er udarbejdet beskrivelser på alle opgaver i ring 1 og ring 2. Beskrivelserne er vedlagt i bilag Drifts- og anlægskorrektioner Center for Økonomi og Styring har i samarbejde med de relevante centre udarbejdet driftskorrektioner, jf. bilag 3. Samlet set er der på Økonomiudvalgets område udarbejdet driftskorrektioner på 3,5 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016, 2,99 mio. kr. i 2017 og 2,99 mio. kr. i Fordelingen på budgetområderne er vist i tabel 2. Tabel 2: Driftskorrektioner fordelt på budgetområder kr. Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO Lystbådehavne 823 Erhverv

6 Puljer Ejendomme og bygningsforbedring Administration Redningsberedskab I alt I budget er der indarbejdet driftskorrektioner vedrørende: PL regulering fra februar 2014 (påvirker alle budgetområder) Værftshallerne, Syn og skøn på kr. i 2015 (budgetområde 825) Omplacering af årsværk fra budgetområde 618 til 826 på kr. i (Budgetområde 826) Omplacering af midler fra uddannelseshuset til Center for Erhverv, Politik og Organisation på kr. i (budgetområde 826) Center for Ejendomme har i samarbejde med Center for Økonomi og Styring udarbejdet anlægskorrektioner på Økonomiudvalgs område, jf. bilag 4. Samlet set er der på Økonomiudvalgets område udarbejdet anlægskorrektioner på 6,6 mio. kr. i 2015, 13,6 mio. kr. i 2016, -0,1 mio. kr. i 2017 og -1,8 mio. kr. i Tabel 3: anlægskorrektioner fordelt på budgetområder kr. Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO Lystbådehavne Erhverv Puljer Ejendomme og bygningsforbedring 826 Administration Redningsberedskab I alt De vigtigste anlægskorrektioner er: Nedjustering af budget til nyanlæg og levetidsf. arbejde på Nordhavnen på 0,2 mio. kr. i 2015, 1,1 mio. kr. i 2016, 1,8 mio. kr. i 2017 og 2018 (budgetområde 808) Projekt Skolen i bymidten er opjusteret med 0,99 mio. kr. i 2015 (budgetområde 825) Energirenovering af kommunale ejendomme er opjusteret med 5,6 mio. kr. i 2015, 8,5 mio. kr. i 2016 og 1,2 mio. kr. i 2017 (budgetområde 825) Bofællesskabet Teglhuset er opjusteret med 6,0 mio. kr. i 2016 og 0,5 mio. kr. i 2017 (budgetområde 825) Pl regulering februar 2014 (budgetområde 808 og 825) 3. Forslag til nye serviceopgaver I tabel 4 indgår en række forslag til nye serviceopgaver i ring 2 fra Center for Ejendomme,

7 7 Center for Borgerservice, It og Digitalisering, Center for Job og Uddannelse og Center for Særlig Social Indsats. Forslagene fordeler sig på følgende måde på budgetområderne. Tabel 4: Forslag til nye serviceopgaver fordelt på budgetområder kr. Budget 2015 BO 2016 BO 2017 BO Lysbådehavne Erhverv Puljer Ejendomme og bygningsforbedring 826 Administration Redningsberedskab I alt De største forslag til nye serviceopgaver er: Forslag til legionellabekæmpelse i brugsvandinstallationer til 0,8 mio. kr. i 2015 og 0,5 mio. kr. i 2016 og frem (budgetområde 825) Implementering af firewall med 0,9 mio. kr. i 2015 og kr. i 2016 og frem (budgdetområde 826) Ressourcer til Rehabiliteringsteamet og Sundkoordinator på 0,95 mio. kr. i 2016 og frem (budgetområde 826) Ressourcer til Rehabiliteteringteamet og Sundhedskoordinator er på som særskilt sag Økonomiudvalgets den 19. maj Alle forslagene til nye serviceopgaver er beskrevet mere udførligt i bilag Forslag til nye anlægsopgaver Center for Ejendomme har udarbejdet følgende forslag til nye anlægsopgaver på udvalgets område: Administrationen har prioriteret alle de indsamlede anlægsforslag både nye og genfremsatte i to kategorier henholdsvis: Prioritet 1) Uundgåelige anlægsopgaver (Need-to-have) Eksempelvis forslag, der understøtter den fortsatte drift, opfylder lovkrav, har betydning for sikkerhed og/eller sundhed i kommunens ejendomme, opretholder vedligeholdelsesniveauet for de kommunale bygninger Prioritet 2) Øvrige anlægsopgaver (Nice-to-have) Ønsker af mere individuel karakter refererende til det enkelte centerområde/enheds behov, og som typisk medfører et øget serviceniveau. Økonomiudvalget har mulighed for at omprioritere de fremsatte anlægsopgaver og eventuelt supplere med yderligere nye anlægsopgaver. Prioritet 1: Tabel 5: Forslag til nye anlægsopgaver (prioritet 1) Budget Anlæg Område (1.000 kr.)

8 8 ØKONOMIUDVALGET 825 Ejendomme Lovkrav Rottebekæmpelse, ny lovgivning (Rottespærrer i kloakker på kommunale ejendomme). Skal være opfyldt d. 15. juni Rideklubberne NØR og ØRK: Renovering og lovliggørelse (ved gældende lovgivning. Lovrevision forventes ultimo 2014) SFO afdelingen på Espergærde Skole, afd. Mørdrupvej: Lovliggørelse og erstatning for SFO, der pt. er placeret i pavillonbyggeri Min. 9,0 mio. kr. Maks 28,0 mio. kr Sikkerhed omfatter både brugersikkerhed og bygningssikkerhed P-plads ved Nyrup Børnehus Sindshvile: Nyt tag på Park og Vejs nyistandsatte længe Per Bjørns Vej 20. Hornbæk: Sikring af fundamenter med pæle, isolering og støbning af nyt terrændæk. Renovering af kældergulv/ -vægge/ -lofter. Reparation, puds og maling af facader. Midlertidige tiltag er etableret Rideklubberne NØR (Nygård) og ØRK (Espergærde): Renovering af udendørs ridebaner og dræn Klasses Skolen: Udskiftning af vinduer. P.t. risiko for at vinduerne falder ud pga. meget ringe stand Genopretning og udviklingsområder Rådhuset: Renovering af skifertag, efterisolering, nye vinduer i tagetagen og facaderenovering Helsingør Svømmehal: Renovering af eksisterende svømmehal (levetidsforlængelse 10 år) Se i øvrigt punkt (prioritet 2) Helsingør Skole, afd. Nordvest: Udskiftning af flade tage Skolen i Bymidten: 2., 3. og 4. etape. Såfremt der ikke bevilliges midler til fortsættelse af skolebyggeriet, skal der afses midler til vedligehold af ejendommene omfattet af projektet anslået efterslæb 120 mio. kr. for både Helsingør Skole, afd. Marienlyst og Helsingør Skole, afd. Kongevej Wisborg: Facaderenovering og delvis udskiftning af vinduer samt reparation af sætningsskader. Renovering af bastioner og øvrige installationer i terræn Prøvestenen: Til- og ombygning af administrationsbygningen (indflytning af Center for Teknik, Miljø og Klima) Øvrige ønsker Børnehuset Troldehøj: Nye

9 9 parkeringspladser (tidligere parkering ved Forsyning Helsingør ikke længere tilgængelig - derfor uhensigtsmæssige parkeringsforhold) Stengade 72: Nyt tag + udluftning i kælder og isolering af kælder Prioritet 2: Tabel 6: Forslag til nye anlægsopgaver (prioritet 2) Budget Anlæg Område (1.000 kr.) ØKONOMIUDVALGET 825 Ejendomme Sikkerhed omfatter både brugersikkerhed og bygningssikkerhed Sindshvile: Nedrivning af hovedhus og boligejendom Klimatilpasninger på kommunale ejendomme Genopretning og udviklingsområder Svingelport - udvikling af området omkring Svingelport forundersøgelse SFO"erne ind på skolerne: Bedre udnyttelse af bygningsareal på skoler/idrætsanlæg - både i tid og areal Strategisk genopretning af kommunens ejendomsportefølje, der ikke energirenoveres (herunder boliger) således at kun almindelig vedligehold er påkrævet (ingen genopretning) for at fastholde kapital bundet i ejendomme og brugsværdi Strategisk genopretning og vedligehold af kommunens ejendomsportefølje: Klimaskærme genoprettes og vedligeholdes parallelt med energirenoveringen af kommunens ejendomme Opførelse af ny Helsingør Svømmehal (50 m bassin) Se i øvrigt punkt (prioritet 1) Restaurering af slotshavemuren, Marienlyst Slot Øvrige ønsker Kajakklubben Krogen - nyt klubhus eller nedrivning ifm. byggeri af strandhuse Espergærde Badelaug: Ombygning af Esp. Sejlklub, Strandvejen Flytning af Visit Nordsjælland (konsekvens af salg af Mørdrupvej 15-19) Flytning af Springvandet og Seniorhuset til andre lokaler Stauninggården: Totalrenovering - ca. 900 m² á kr./m² (ved fortsat kommunal leje). Såfremt kapacitetsanalysen på

10 10 daginstitutionsområdet godkendes frafalder ønsket Arbejdet med forslagene til nye anlægsopgaver er nærmere beskrevet i bilag 6. Når Økonomiudvalget har foretaget den endelige prioritering af anlægsforslagene i prioritet 1 og 2, vil Center for Ejendomme lave kvalificerede beregninger af anlægsudgifterne for anlægsforslagene under prioritet 1, udarbejde tidsplan og i samarbejde med de relevante centre samt Center for Økonomi og Styring beregne den afledte driftsøkonomi samt afledte konsekvenser i relation til planforhold mv. Anlægsforslagene under prioritet 2 vil ikke blive yderligere bearbejdet. 5. Budgetområdebeskrivelser Der er udarbejdet budgetområdebeskrivelser på hvert af udvalgets budgetområder. Beskrivelserne er vedlagt i bilag 7. I beskrivelserne er drifts- og anlægskorrektionerne medtaget, mens forslagene til nye service- og anlægsopgaver ikke indgår. 6. Takster Der er lavet en foreløbig beregning af taksterne på budgetområde 808 Lystbådehavne på Økonomiudvalgets område. De endelige takster vil blive udarbejdet efter vedtagelsen af budgettet. De foreløbige takster er vedlagt i bilag 8. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Budgetforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem Center for Økonomi og Styring og de relevante centre. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at fordelingen på ring 1 og 2 i udvalgets budgetforslag godkendes. 2. at beskrivelserne af opgaverne i ring 1 og 2 forelægges til orientering. 3. at drifts- og anlægskorrektionerne i udvalgets budgetforslag godkendes. 4. at forslag til nye serviceopgaver i ring 2 i udvalgets budgetforslag godkendes. 5. at eventuelle nye anlægsforslag fra udvalget fremføres her. 6. at den forelagte prioritering for anlægsforslag godkendes eventuelt med angivelse af ændringer i henholdsvis prioritet 1 og prioritet 2. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Jan Ryberg Som repræsentant for H-MED deltog Winnie Dehn, LO, i mødet forud for punktets behandling. Winnie Dehn fik lejlighed til at komme med bemærkninger og stille spørgsmål. Ad 1: Indstillingen godkendt. Ad 2: Orientering foretaget.

11 11 Ad 3: Indstillingen godkendt. Ad 4: Indstillingen godkendt. Ad 5: Der blev ikke fremført yderligere anlægsforslag. Ad 6: Prioriteringen godkendt.

12 Regnskab 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8944 Byrådet Årsberetning 2013 Indledning/Baggrund Regnskab 2013 foreligger og skal godkendes i Byrådet og herefter sendes til revisionen. Der foreligger følgende 2 publikationer om regnskab 2013: 1. Årsberetning 2. Regnskabsoversigter: Specifikation samt bemærkninger af regnskab - elektronisk Retsgrundlag Reglerne for aflæggelse af regnskab fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets Budgetog Regnskabssystem for Kommuner. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Nedenstående præsentation af regnskab 2013 svarer til præsentationen i årsberetningen side 9. Økonomien for Helsingør Kommune er gennem de sidste 2 år blevet forbedret markant. Det betyder, at kommunen for regnskabet 2013, har et samlet overskud på 131,4 mio. kr. I forhold til oprindeligt budget har kommunen forbedret resultatet med 113,9 mio. kr. Det er et markant resultat i forhold til de tidligere år. Der er flere forklaringer på mindreforbruget. Se tabel 1 for nøgletal. På servicedriftsområdet har der været et mindreforbrug på 92,0 mio. kr. Heraf er der ubrugte midler på 56,0 mio. kr. på puljen til uforudsete servicedriftsudgifter, som ikke skal anvendes. Da der har været et merforbrug på ikke-servicedriftsområdet på 18,0 mio. kr. samt en indtægt fra affaldsområdet på 3,8 mio. kr., har der i alt på driftsområdet været et overskud på 14,2 mio. kr. Se tabel 2. Der budgetteres ikke med salg af jord, hvilket betyder, at der er en merindtægt på 23,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Generelt er der brugt langt færre udgifter på anlæg, da flere projekter enten er blevet udskudt, eller der har været et mindreforbrug på projekterne. Det betyder, at der på anlægssiden er et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Renteindtægten gav en merindtægt på 8,2 mio. kr., da der bliver budgetteret med en rente, der ligger højere end markedsrenten for at kunne modstå eventuelle udgifter ved en rentestigning på kommunens variabelt forrentede lån. Det primære driftsresultat gav et positivt resultat på 211,1 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget er det en forbedring på 74,1 mio. kr. Mindreforbruget på driftsområdet skyldes ubrugte midler til f.eks. servicedriftspuljen. Kommunen har valgt statsgaranti som skattegrundlag, hvilket har givet indtægter på 3.994,4 mio. kr. Kommunens indtægter er faldet med 9,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, som skyldes en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Kommunen har på trods

13 13 af de faldende indtægter samlet set haft et stort mindreforbrug. Kommunen opgør hver dag den likvide beholdning, som er kommunens kassebeholdning. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2013 var på 138,9 mio. kr. I 2013 var kommunens målsætning en gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen på 150 mio. kr. I Helsingør Kommunes regnskab indgår affaldsområdet. Affaldsområdet er udskilt fra kommunen, men skal registreres i kommunens regnskab. Der skelnes i regnskabet mellem det skattefinansierede område og den brugerfinansierede del affaldsområdet. Tabel 1. Nøgletal for Helsingør Kommune 2013 Mio. kr. Oprindeligt budget Tillægs bevillinger Korrigeret budget Regnskab 2013 Indtægter i alt , , ,4 Driftsområdet i alt 3.865,6 71, , ,5 Renter 0,1 0 0,1-8,2 Primært driftsresultat -137,7 71,2-66,5-211,1 Anlægsudgifter 120,2-0,2 119,9 83,4 Resultat af det skattefinansierede område -17,5 71,0 53,5-127,6 Brugerfinansierede område - affaldsområdet ,8 Samlet resultat i alt -17,5 71,0 53,5-131,4 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Tabel 2. Forklaring til samlet overskud Mio. kr. Regnskab 2013 Mindreforbrug til servicedrift -92,0 Heraf ubrugte midler til pulje til uforudsete servicedriftsudgifter 56,0 Mindreforbrug på servicedriftsudgifter -36,0 Merforbrug til ikke-servicedrift 18,0 Indtægten fra affald er flyttet uden for driftsresultatet 3,8 Samlet overskud i alt -14,2 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. 1. Publicering af Årsberetning: Årsberetningen er et sammendrag af kommunens regnskab for Årsberetningen foreligger som bilag til dagsordenspunktet. Trykt version vil senest blive udleveret på mødet. Årsberetningen vil desuden blive publiceret på kommunens hjemmeside den Publicering af Regnskabsoversigter: Regnskabsoversigterne består af tal specifikationer samt totalrammernes bemærkninger til regnskabet Regnskabsoversigterne vil blive publiceret på kommunens hjemmeside under økonomi og vil være tilgængelige fra tirsdag den Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at regnskabet for 2013 godkendes og efterfølgende fremsendes til kommunens revision. Beslutninger Økonomiudvalget den

14 Ikke til stede: Jan Ryberg Indstillingen anbefales. 14

15 Økonomisk Nyhedsbrev marts - april 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9851 Byrådet Marts - April.pdf Indledning/Baggrund Økonomisk Nyhedsbrev for marts april 2014 indeholder 4 indstillinger. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Økonomisk Nyhedsbrev for marts - april 2014 indeholder fremstillinger af kommunens aktuelle økonomi og anden relevant ledelsesinformation. Økonomisk Nyhedsbrev indeholder: - Hovedoversigt over budget og forbrug. - Opgørelse over kommunens nuværende og forventede likviditet. - Demografisk udvikling i Helsingør Kommune. - Servicedriftsudgifter samt nettodriftsudgifter fordelt på budgetområder. - Uddybende nettodriftsudgifter for de specialiserede socialområder, samt hertil hørende beskrivelse af udviklingen. - Relevant ledelsesinformation fordelt på udvalgsniveau, herunder fravær og sygefravær fordelt på centerniveau. - Diverse opgørelser over anlæg i Helsingør Kommune. - Detaljeret opgørelse over tillægsbevillinger fordelt på drift og anlæg. Alle opgørelser er opgjort pr. 30. april 2014, medmindre andet er angivet. Indstilling 1 og 2 vedr. Forundersøgelse af fælles Sundhedshus Der er oprindeligt givet kr. til forundersøgelse af nyt trænings- og rehabiliteringscenter i anlægsplanen for 2014, idet kommunens nuværende træningscenter Poppelgården er utidssvarende, og der har i de senere år været arbejdet med flere tiltag til et nyt og moderne center. Ved at igangsætte forundersøgelse i 2014 vil det grundlæggende materiale for en beslutning om placering af et nyt trænings- og rehabiliteringscenter evt. sammen med et sundhedshus være udarbejdet, så den øvrige proces vedrørende selve anlægsprojektet kan igangsættes umiddelbart efter den politiske beslutning vedrørende projektet. For at igangsætte forundersøgelse af fælles Sundhedshus flyttes budgettet på kr. derfor fra budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer (anlæg) til budgetområde 826 Sundhed og Omsorg (drift) til aflønning af projektmedarbejder i 2014 og køb af konsulentydelse. Indstilling 3 og 4 vedr. Ombygning af nye lokaler til Pusterummet (tidl. Muskelfryd) Der er tre problemstillinger, der tilgodeses ved en flytning af Pusterummets aktiviteter til

16 16 nye lokaler, 1. pladsproblemer, 2. støjgener og 3. adgangsforhold I forbindelse med en besigtigelse med Nordsjællands Brandvæsen og byggemyndigheden i Center for Teknik, Miljø og Klima af arealerne, der er udlagt til Stadsarkiv, blev det konstateret, at Pusterummets nuværende lokaler aldrig er blevet godkendt til ophold, herunder motionsrum. En godkendelse til dette formål vil kræve, at der etableres en flugtvej direkte fra lokalet til det fri. Overslaget lyder på knap 1,5 mio. kr. Hertil skal tillægges ca. 25 % til rådgiverhonorar og uforudsete udgifter. I alt knap 1,9 mio. kr. Etableringen af nødudgang og solgård repræsenterer en væsentlig andel af denne udgift, da den vanskelige tilgængelighed til atriumgården fordyrer ombygningen. Ombygning af lokalet kan dog tidligst igangsættes september 2014, da ombygningen af Stadsarkiv kræver råderet over størstedelen af lokalet til opmagasinering i etableringsfasen. Ombygningen og etablering af solgård forventes at tage 2-3 måneder, så Pusterummet vil kunne tage de nye lokaler i brug inden årsskiftet 2014/2015. H-MED har på møde den 2. december 2013 godkendt, at udgiften finansieres af HR-puljen. Økonomi/Personaleforhold Indstilling 1 og 2 vedr. Forundersøgelse af fælles Sundhedshus Tillægsbevillingsoversigt Kr. Budgetområde Korrektioner til budget PSP/omkostningssted Ejendomme og Bygningsforbedringer (anlæg) Xa Sundhed og Omsorg (drift) Tillægsbevilling (nettopåvirkning af kassebeholdning) I alt 0 Opstart/ Ikrafttrædelse, den Indstilling 3 og 4 vedr. Ombygning af nye lokaler til Pusterummet (tidl. Muskelfryd) Tillægsbevillingsoversigt Kr. Budgetområde Korrektioner til budget PSP/omkostningssted HR puljer? Ejendomme og Bygningsforbedringer (anlæg) Tillægsbevilling (nettopåvirkning af kassebeholdning) Oprettes I alt 0 Opstart/ Ikrafttrædelse, den Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

17 17 Indstilling Indstilling 1 og 2 vedr. Forundersøgelse af fælles Sundhedshus Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer i budget 2014 (anlæg). 2. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. på budgetområde 826 Sundhed og Omsorg (drift) i budget Indstilling 3 og 4 vedr. Ombygning af nye lokaler til Pusterummet (tidl. Muskelfryd) Center for Økonomi og Styring indstiller, 3. at der gives en negativ tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. på budgetområde 824 HR puljer. 4. at der gives en positiv tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer i budget 2014 (anlæg), der samtidig frigives. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Jan Ryberg Indstillingerne anbefales. Orientering i øvrigt foretaget.

18 Forsyning Helsingør - årsrapport 2013 og generalforsamling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9991 Byrådet Indkaldelse til generalforsamling den 27 maj 2014 Aarsrapport 2013.pdf Beslutningsgrundlag for fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk Beslutningsgrundlag for fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk - Bilagsrapport Indledning/Baggrund Bestyrelsen for Forsyning Helsingør A/S har på sit møde den 7. april 2014 godkendt selskabets årsrapport for Byrådet skal som eneaktionær fastlægge mandatet til den ordinære generalforsamling, som endeligt skal godkende årsrapporten. Den ordinære generalforsamling afholdes den 27. maj Forsyning Helsingør har præsenteret årsrapporten på et orienteringsmøde forud for byrådsmødet den 26. maj Årsrapporten for 2013 skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest den 30. maj Forsyning Helsingørs bestyrelse ønsker, at generalforsamlingen giver deres samtykke til planerne om fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk. Endvidere ønskes tilsagn om garantistillelse for låneoptagelsen til finansieringen af projektet inden for en ramme af 520 mio. kr. Retsgrundlag Aktieselskabsloven og årsregnskabsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Årsrapporten for Forsyning Helsingør A/S er bygget op om følgende elementer: Ledelsesberetning, der bl.a. indeholder en beskrivelse af selskabet og datterselskaberne i tekst samt i hoved- og nøgletal og en redegørelse for året, der gik. Forsyningsområder, hvor områderne el, varme, affald, vand og spildevand beskrives. Finansielt regnskab, der bl.a. indeholder revideret årsregnskab med noter for selskabet og for koncernen samt beskriver den anvendte regnskabspraksis. Påtegninger, der indeholder ledelsespåtegning, som direktion og bestyrelse har underskrevet på bestyrelsesmødet den 7. april 2014, samt revisionspåtegning som selskabets revisor PricewaterhouseCoopers har underskrevet på samme møde. Det skal bemærkes, at der foreligger et forbeholdsfrit regnskab. Årets resultat er et overskud på 7,3 mio. kr. efter skat hvilket ledelsen anser for tilfredsstillende. Egenkapitalen var i 2013 på 2,45 mia. kr. og dermed på niveau med Samlet er der i koncernen investeret i nye anlægsaktiver for i alt 127 mio. kr. i Dette sikrer, at koncernens aktiver løbende udbygges og renoveres primært aktiver inden for produktions- og distributionsanlæg.

19 19 1. Afholdelse af ordinær generalforsamling 2014 I henhold til selskabets vedtægter skal der senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb (den 31. december 2013) afholdes ordinær generalforsamling med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning samt årsberetning til godkendelse 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen, herunder valg af formand og næstformand (Der er ikke medlemmer på valg ej heller formand / næstformand) 5. Valg af revisor 6. Fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk A/S 7. Eventuelt Dirigenten godkender referatet af generalforsamlingen, og årsrapporten for 2013 indsendes herefter til Erhvervsstyrelsen Fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk A/S Bestyrelsen har den 7. maj 2014 godkendt planerne for fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk som beskrevet i vedlagte beslutningsgrundlag. Bestyrelsen ønsker, at generalforsamlingen giver deres samtykke til planerne om fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk. Endvidere ønskes tilsagn om garantistillelse for låneoptagelsen til finansieringen af projektet inden for en ramme af 520 mio. kr. Forsyning Helsingør har den 10. april 2014 på byrådets strategiseminar orienteret om planerne for fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk. Selskabet Helsingør Kraftvarmeværk A/S ejes af Forsyning Helsingør med 2/3 og I/S Nordforbrænding med 1/3. Fornyelsen skal ske i regi af dette selskab. Mandag den 28. april 2014 blev der afholdt informationsmøde for bestyrelserne i I/S Nordforbrænding, Forsyning Helsingør A/S samt borgmestrene og kommunaldirektører i de 5 interessentkommuner. Formålet var at gennemgå baggrund, beslutningsgrundlag og tidsplan for fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk. Der gives nedenfor et resumé af planer og beslutningsgrundlaget. Disse er vedlagt i bilag Baggrund for fornyelsen Helsingør Kraftvarmeværk (HØK) blev etableret i 1993 og har nu produceret i over 20 år. Anlægget er ved at være udtjent og står over for en større fornyelse. HØK leverer varme til en transmissionsledning, der forsyner fjernvarmeområder fra Nordforbrændings Kraftvarmeværk (NF) i syd til Hornbæk i nord. Hvis HØK havarer, skal disse områder forsynes fra reserveanlæg. I overvejelserne om anlæggets fremtid indgår endvidere økonomiske og miljømæssige

20 hensyn. 20 Ved udgangen af 2018 bortfalder det såkaldte Grundbeløb, som er en støtte, der hidtil er ydet til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grundbeløbet reguleres afhængig af elprisen på Nordpool, og ved bortfald må der forventes en stigning i fjernvarmeprisen. Grundbeløbet udgjorde i ,2 mio. kr. Endvidere ønsker HØK, gennem en større anvendelse af CO₂-neutral varmeproduktion, at arbejde for opfyldelse af de national- og lokalpolitiske klimamålsætninger Overordnede konklusioner Fornyelsen af HØK er vurderet ud fra forsyningssikkerhed, økonomi, teknik & klima. Et biomassefyret anlæg imødekommer de udfordringer med hensyn til økonomi, klima og forsyningssikkerhed som HØK står overfor de næste 20 år Fornyelsen af HØK med biomassekraftvarme forventes at medføre en besparelse i HVISS varmeprisen fra transmissionsnettet på op til 30 % og en reduktion på op til 88 % af CO₂emissionen fra fjernvarmeproduktion inklusive transport af skovflis og anden bæredygtig biomasse. Hertil kommer, at forsyningssikkerheden i fjernvarmeproduktionen øges. HVISS prisen er den afregningspris varmenetselskaberne indkøber varmen til. Reduktion i HVISS varmeprisen vil påvirke det enkelte selskab afhængig af den modtagne andel af varme fra HØK A/S. Fordelene kan realiseres, når det nye anlæg efter planerne sættes i drift i løbet af Forsyningssikkerhed stabilitet og fleksibilitet Fornyelse af HØK til at kunne fyres med biomasse vil kunne øge forsyningssikkerheden og bidrage til mere stabile fjernvarmepriser. Ved fornyelsen af HØK genbruges en række eksisterende komponenter. Den eksisterende gasturbine bevares, og den planlægges i fremtiden benyttet til reserveforsyning. Det vil medføre en øget forsyningssikkerhed, at der er backup ved uheld og udetider på biomasseanlægget. Det kan endvidere have en økonomisk betydning, da der kan veksles mellem brændsler, alt efter udviklingen, i priserne på el, naturgas, skovflis og anden biomasse. Endvidere er der mulighed for at anvende gasturbinen til regulerkraft i elsystemet, hvis dette bliver økonomisk attraktivt, hvorved HØK kan bidrage til stabilitet i elforsyningssystemet Konkurrencedygtige fjernvarmepriser Fornyelsen af HØK til også at kunne producere varme og el fra biomasse forventes at medføre en besparelse i HVISS varmeprisen fra transmissionsnettet på op til 30 % forhold til fortsat naturgaskraftvarme. Biomassefyring vil dermed blive det billigste lokale opvarmningsalternativ. HØK A/S ønsker at producere fjernvarmen så billigt og effektivt som muligt. Da økonomien bygger på et hvile i sig selv-princip ( HVISS ), må selskaberne bag HØK ikke tjene penge på varmesalget. Dette indebærer, at enhver reduktion i omkostningerne ved at producere fjernvarme kommer kunderne til gode i form af lavere fjernvarmepriser. Ejerne af HØK A/S ønsker, at udgifterne til fjernvarme er så lave som muligt. Det kræver en investering på omkring 520 mio. kr. (medio 2013 priser) at forny HØK med

21 biomassekraftvarme. 21 Når fornyelsen er foretaget, vil HØK kunne producere varme og el på biomasse, som er billigere end på naturgas. Det skyldes, at der er tillæg til elprisen ved biomassekraftvarme, samt at biomasseprisen er en del lavere end naturgas. Ved de anvendte beregningsmæssige forudsætninger bliver omkostningen til varmeproduktion fra HØK over 20 år ca. 850 mio. kr. mindre ved biomassekraftvarme end ved naturgaskraftvarme. Herved bliver hvile i sig selv prisen ca. 30 % lavere. Figur 1: Gennemsnitlig produktionspris, beregnet ved likviditetsvirkningen med annuitetsfinansiering (2013-priser) - HØK+NF+kedler. I figur 1 er HVISS prisen vist for naturgaskraftvarme og for biomassekraftvarme over 20 år. I beregningerne indgår Forsyningssikkerhedsafgiften i prisen for såvel biomasse som naturgas. Afgiften er for nylig taget op til fornyet politisk drøftelse. Når grundbeløbet falder bort efter 2018, øges udgifterne til varmeproduktion lige meget ved naturgaskraftvarme og biomassekraftvarme. For samfundsøkonomien opnås en besparelse på 30 mio. i nu-værdi over 20 år ved biomassekraftvarme. Det viser, at investeringen også samfundsøkonomisk kan forrentes Teknik Kendt teknologi og hurtig ibrugtagning Biomassefyrede anlæg er en kendt og konkurrencedygtig teknologi, der kan tages i brug relativt hurtigt. En fornyelse af HØK, så der også kan produceres varme og el med skovflis og anden bæredygtig biomasse som brændsel indebærer, at der skal bygges en ny biomassekedel og en lagerplads til biomasse. Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk kan genbruges, biomassekedlen bliver koblet på dampturbinen, mens gasturbinen kan kobles fra dampturbinen. Dette medfører en meget høj grad af produktionsfrihed.

22 22 Fornyelsen af HØK med en biomassefyret kedel er baseret på kendt og konkurrencedygtig teknologi. HØK forventes at kunne stå færdigombygget i 2017, hvilket betyder, at de positive potentialer kan realiseres hurtigere end alternativerne, samt at fornyelsen står færdig, inden der optræder en ny økonomisk situation for naturgaskraftvarme, når grundbeløbet bortfalder Klima en reduktion i CO2-udledningen Fornyelsen af HØK med biomassekraftvarme vil betyde en besparelse på op til 88 % i CO2- udledningen fra fjernvarmeproduktionen og bidrager væsentligt til lokale og nationale mål om CO₂-reduktion. Den globale opvarmning og de afledte konsekvenser står højt på dagsordenen i ejer kommunerne bag HØK A/S. Fornyelsen af HØK til biomasse vil nedsætte CO₂-udledningen markant, da biomasse er et CO₂-neutralt brændsel. CO₂ emissionen og kilderne hertil er vist i den efterfølgende figur.

23 23 Figur 2: CO 2 -emission fra fjernvarmeproduktion inkl. transport. CO₂-udledningen, der er vist i figur 2 fra de varmeproduktionsanlæg reduceres med ca. 88 % ved biomassekraftvarme i forhold til naturgaskraftvarme. Ved biomassekraftvarme indgår CO₂-udledning fra indenlandsk transporten af flis på lastbiler, hvilket svarer til 0,5 % af CO₂-udledning ved naturgaskraftvarme. CO₂-udledning fra transport er hentet fra VVM undersøgelsen Økonomiske forudsætninger og samfundsøkonomi Der er anvendt følgende forudsætninger for økonomivurderinger i figur 1. Investering i 520 mio. kr. Medio 2013 pris biomassekraftvarme Finansiering Annuitet, rente 4 % p.a., 20 års løbetid, kurs 100 Biomassepris 53,5 kr./gj medio 2013 pris Stigning ca. 1,0 % pr. år Afgifter ,92 kr./gj NOX ved måling FSA 2020, stigning 30,3 kr./gj Naturgaspris 2,723 kr./nm³ (68,8 kr./gj) Stigning ca. 1,0 % pr. år Afgifter 2014 FSA 2020, stigning Elpris Nordpool 2013 Tillæg til biomassekraftvarme 2,845 kr./nm³ (71,8 kr./gj) 0,471 kr./nm³ (11,9 kr./gj) 295 kr./mwh Stigning ca. 2,0 % pr. (gennemsnit) år 150 kr./mwh Reduktion ca. 2,1 % p.a. (inflation) En samfundsøkonomisk vurdering viser en nu-værdibesparelse på 30 mio. kr. over betragtningsperioden ved biomassekraftvarme Alternativer I beslutningsgrundlaget er en række alternativer til fornyelsen af HØK med biomassefyret kedel vurderet. Levetidsforlængelse af det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk er teknisk muligt, men økonomisk ufordelagtigt, som det fremgår af figur 1. Det vurderes, at der mangler tilstrækkelig mængder af ressourcer til biogasproduktion i denne skala lokalt i Nordsjælland.

24 24 Der er væsentlig risiko ved geotermisk varme, hvorved forsyningen ikke kan baseret på dette som hovedanlæg, men det kan måske være et velegnet supplement. En fjernvarmeledning til Helsingborg under Øresund er teknisk muligt og miljømæssigt hensigtsmæssigt, men økonomien og det juridiske sætter en stopper for projektet. Flisfyrede fjernvarmekedler er ifølge gældende lovgivning ikke muligt at etablere til det bestående varmegrundlag Supplerende undersøgelse af halm som støttebrændsel På informationsmødet den 28. april og gennem en tidligere henvendelse fra en landboforening er spørgsmålet om anvendelse af halm som støttebrændsel drøftet og vurderet. Det er vurderingen, at halm anvendt som støttebrændsel til erstatning af 20 % af den indfyrede flismængde vil fordyre anlægssummen med omkring 10 %. Endvidere er der en række betydelige teknologiske udfordringer. Denne meromkostning modsvares p.t. ikke af en tilsvarende lavere markedspris på halm i forhold til skovflis Kommunernes rolle De 5 interessentkommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Fredensborg & Helsingør) som ejer Nordforbrænding I/S skal godkende, at Nordforbrænding hæfter for lånene som optages i forbindelse med fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk p.t. vurderet til 520 mio. kr. Helsingør Kommune skal, som ejer af Forsyning Helsingør, på generalforsamlingen godkende planerne for fornyelsen af kraftvarmeværket, da denne er en beslutning af væsentlig og udsædvanlig karakter. Endvidere skal kommunen give samtykke om at stille lånegaranti i forbindelse med projektet. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at Borgmesteren bemyndiges til at deltage i selskabets ordinære generalforsamling 2014 med følgende mandat: a. At selskabets årsrapport godkendes b. At selskabets revisor PriceWaterhouseCoopers genvælges c. At planerne for fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk godkendes som beskrevet i beslutningsgrundlaget d. At Helsingør Kommune giver samtykke til garantistillelse for låneoptagelse til finansiering af projektet med en ramme på op til 520 mio. kr. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Jan Ryberg Ad a: Indstillingen anbefales. Ad b: Anders Drachmann (C) fremsatte forslag om, at Forsyning Helsingør A/S undersøger mulighederne for at sætte revionsopgaven i udbud fremadrettet.

25 Forslaget blev vedtaget. 25 Indstillingen anbefales for indeværende år. Ad c og d: Økonomiudvalget undlod at stemme.

26 Planstrategi tema og procesplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4804 Økonomiudvalget Planstrategi 2011 Indledning/Baggrund Ifølge planloven skal Byrådet inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode (d.v.s. senest ) offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, samt kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for kommunens udvikling i de næste 12 år. Desuden skal der i forbindelse med Planstrategiens vedtagelse træffes beslutning om, at Kommuneplanen ved næste revision enten 1. revideres i sin helhed, eller 2. kun revideres for særlige emner eller områder i kommunen. Samtidig med planstrategien skal Byrådet fremlægge en Lokal Agenda-21-strategi, som skal indeholde kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I forbindelse med seneste planstrategi fra 2011 var Agenda-21-strategien integreret i selve Planstrategidokumentet. Med denne sag anmodes Økonomiudvalget om at tage stilling til 1. Overskrifter og hovedtemaer i Planstrategi Tids- og procesplan for Planstrategi Retsgrundlag 23a i Lov om planlægning jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj Relation til vision og tværgående politikker Planstrategien har status som det juridiske dokument, hvor en kommune kan præsentere, diskutere og fastlægge retningen for kommunens fysiske udvikling. Derfor er planstrategien et helt centralt dokument i forhold til at sætte konkrete handlinger på, hvordan kommunens visioner og politikker kan udmøntes. For Helsingør Kommunes vedkommende drejer det sig om f.eks. at tage stilling til de fysiske og arealmæssige spørgsmål, der skal danne ramme for en øget bosætning, for at opfylde visionens mål om at tiltrække nye familier. Sagsfremstilling 1. Fra Planstrategi 2011 til Planstrategi 2015 Med planstrategi 2011 var der fokus på at gøre strategien til et kort og klart dokument, der både var let at læse og indeholdt klare mål for kommunens udvikling. Desuden var det et mål, at løsningerne på kommunens udfordringer, så vidt muligt skulle findes i kommunens specifikke styrkepositioner. Udfordringerne blev kortlagt ved at beskrive kommunen i tal og sammenligne med andre kommuner på en række afgørende parametre (uddannelse, sundhed, boligmasse etc.). Styrkepositionerne blev kortlagt dels gennem statistisk materiale og dels gennem inddragelse af centrale interessenter i bl.a. fokusgrupper. På den baggrund blev der i strategien defineret fem strategiske spor, der hver især var udmøntet i en række konkrete handlinger.

27 27 Sporene er: I nærkontakt med verden. Om det særlige ved Helsingør Kommunes beliggenhed og udnyttelse af de muligheder, som beliggenheden og kontakt til omverdenen giver. En flerstrenget erhvervsudvikling. Om at erhvervsudvikling både handler om at tiltrække nye idéer og erhvervstyper og om at skabe gode vilkår for det eksisterende erhvervsliv. Tænd lys i fyrtårnet. Om at udnytte det potentiale for både borgere og besøgende, som kommunen har fået via de store investeringer i og omkring Kulturhavnen. Tæt by mere natur. Om at bosætning og byvækst skal ske i og omkring eksisterende byområder og om Helsingør Kommunes righoldige og lettilgængelige naturområder. En sund investering. Om at investering i forebyggelse og tidlig indsats både giver livskvalitet og gavner kommunens økonomi. Den 12-årige planperiode er opdelt i tre 4-års perioder, således at Planstrategi 2011 også rummer en prioritering af de strategiske indsatser. Planstrategiens form og opbygning har vist sig at fungere godt i praksis og er på nationalt plan blevet fremhævet, som en planstrategi, som balancerer godt mellem det overordnede strategiske og det konkrete handlingsorienterede. Derfor anbefaler Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at Planstrategi 2015 udarbejdes efter en tilsvarende skabelon, for så vidt angår omfang, sproglig tone og prioritering af handlinger indenfor planperioden. 2. Indholdsmæssige hovedtemaer i Planstrategi 2015 n udarbejdelsen af Planstrategi 2011 har Byrådet vedtaget Vision Med visionen er der defineret en fælles retning og nogle fælles mål, som en ny planstrategi skal anvise vejen til at opfylde. Visionens primære ambition er, at Helsingør Kommune skal være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Kommunen skal desuden være kendt for gode vilkår for at drive virksomhed og for, at borgere og virksomheder indgår i fællesskabet. Temaerne i visionen stemmer fint overens med de strategiske spor i Planstrategi Sporene er relevante i forhold til det, der kendetegner en attraktiv bosætningskommune og som siden er implementeret i centrenes strategikort. Derfor foreslås, at Planstrategi 2015 som udgangspunkt baserer sig på de fem kendte strategiske spor, men i en opdateret form, således at aktuelle emner som eksempelvis bosætning og lokal erhvervsservice gives plads og vægt. Visionens mål om at deltage i fællesskabet, kan blive et andet gennemgående tema i Planstrategi 2015 med fokus på at skabe bredt ejerskab til kommunens overordnede udvikling. Herved kan der skabes rammer for at forholdet mellem borgere og kommune i højere grad bevæger sig i retning af samskabelse og frivillighed, når kreative idéer skal skabes og gennemføres i praksis. Endelig vil grundlaget for planstrategi 2015 også omfatte det fælles planstrategiarbejde Helsingborg og Helsingør kommuner aktuelt er i gang med og som forventes forelagt HHstyregruppen i maj. 3. Forslag til tids- og procesplan for Planstrategi 2015 Tids- og procesplan i Centerråd og Økonomiudvalg. forår 2014 Projektbeskrivelse og detailplanlægning af proces forår 2014 Opstart på analyser og dataindsamling. Fokus på at supplere Maj 2014

28 28 klassiske data (dvs. statistik om fortiden) med real time data (direkte digitale data om, hvad folk gør lige nu.) Dialog med fokusgrupper, interne parter, andre myndigheder, Efterår 2014 offentlighed etc. Desuden workshop for Byrådet med henblik på at drøfte overordnet retning og særlige fokusområder. Forslag til Planstrategi 2015 færdiggøres og behandles i Januar- februar 2015 Centerråd og Direktion. Byrådsbehandling af forslag til Planstrategi 2015 April 2015 Offentlig høring (mindst 8 uger) Maj- Juli 2015 Offentligt møde Første halvdel af juni 2015 Behandling af høringssvar August 2015 Byrådsbehandling og endelig vedtagelse af Planstrategi September 2015 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Plan for kommunikationsindsats i forbindelse med projektet udarbejdes i forbindelse med projektbeskrivelse i foråret Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at form, sproglig tone og omfang i Planstrategi 2011 danner grundlag for udformningen af Planstrategi at de fem strategiske spor fra Planstrategi 2011 danner grundlag for det videre arbejde med Planstrategi at ovenstående forslag tids- og procesplan godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Jan Ryberg Ad 1: Godkendt. Ad 2: Anders Drachmann (C) foreslog tilføjelse af et spor om uddannelsesinstitutioner. Forslaget blev vedtaget. Christian Donatzky (B) foreslog, at HH-samarbejdet tydeliggøres yderligere i sporet: I nærkontakt med verden. Forslaget blev vedtaget. Med disse bemærkninger blev indstillingen godkendt. Ad 3: Godkendt.