LIV, FORTÆLLING, TEKST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIV, FORTÆLLING, TEKST"

Transkript

1 Michael Hviid Jacobsen, Søren Kristiansen & Annick Prieur (red.) LIV, FORTÆLLING, TEKST - Strejftog i kvalitativ sociologi Aalborg Universitetsforlag 2002

2 Liv, fortælling, tekst. Strejftog i kvalitativ sociologi i. udgave 2. oplag forfatterne og Aalborg Universitetsforlag Udgivet af Aalborg Universitetsforlag Trykkeri: J. Tengstedt offset & digitaltryk, Aalborg ISBN Distribution: Aalborg Universitetsforlag Langagervej Aalborg 0 Bogen er udgivet med trykkegaranti fra Institut for Sociale Forhold og Organisation, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Institut for Kommunikation og Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet Annick Prieur har modtaget støtte fra Den faglitterære Fond til sit arbejde med denne bog.

3 INDHOLD 7 Forord 9 Introduktion til kvalitative sociologiske strejftog Michael HviidJacobsen, Søren Kristiansen & Annick Prieur Sektion I: Tilgange og metodologier 23 Kapitel 1 Chicagoskolen - farvel til 'bibliotekssociologien' Anja Jørgensen 51 Kapitel 2 At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview Inger Glavind Bo 77 Kapitel 3 Quo Vadis, Grounded Theory? - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling Michael Hviid Jacobsen 109 Kapitel 4 Objektivering og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview Annick Prieur Sektion II: Teknikker og metoder 135 Kapitel 5 At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde Annick Prieur 157 Kapitel 6 Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode

4 - en introduktion til det biografisk narrative interview Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen 183 Kapitel 7 'Hellig krig om bare røve' - en introduktion til billedanalyse Camilla Elg 209 Kapitel 8 Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne Peter Nielsen Sektion III: Tværgående temaer med mere 235 Kapitel 9 Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune 261 Kapitel 10 Social science fiction: 'Opfindelse' overfor 'opdagelse' og 'retfærdiggørelse' Michael Hviid Jacobsen 293 Kapitel 11 Undskyld, men hvor er feltet? -feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser Lars Holmgaard Christensen 315 Kapitel 12 Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi Søren Kristiansen 341 Forfatteroplysninger 345 Navneindeks I

5 FORORD Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds. En tak skal lyde til følgende institutter - Institut for Sociale Forhold og Organisation, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Institut for Kommunikation samt Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, alle ved Aalborg Universitet - for at have støttet udgivelsen økonomisk med trykkegarantier. Desuden ønsker Annick Prieur også at takke Norsk Faglitterær Forfatter- og Oversætterforening for støtte fra Den faglitterære Fond til dette bogprojekt om kvalitative metoder. Tak skal der også lyde til Special-Trykkeriet i Viborg for arbejdet med bogens layout, og slutteligt en tak til Inger Wolf, Textension, for at have assisteret med sproglig bearbejdning af nogle af bidragene samt almindelig korrekturlæsning. Aalborg Universitet, sommer 2002 Michael Hviid Jacobsen Søren Kristiansen Annick Prieur

6

7 INTRODUKTION til kvalitative sociologiske strejftog Indledning: Liv, fortællinger, tekster Det sociologiske genstandsfelt er socialt liv. Sociologiens data kan være observationer af dette sociale liv, men det kan også være sporene efter socialt liv (i en kriminalstatistik, i forbrugsmønstre, i det arkitektoniske rum osv.) eller fortællinger og tekster om socialt liv. Men produktionen af handlingsspor, af fortællinger, billeder og tekster er også former for socialt liv. Sociologernes analyser lægger et nyt lag derpå ved både at producere en tekst, ved at skrive en fortælling om samfundet og det sociale liv (ved for eksempel at skrive sig ind i en fortælling om social arv, om senmodernitetens konsekvenser eller hvad det nu kan være), og ved at produktionen af disse analyserende tekster også selv er sociale handlinger. I denne bog lægges der endda endnu et lag derpå i form af refleksion over disse processer, over sociologiens omformning af perciperet liv til fortællinger og tekster eller af fortællinger og tekster til andre fortællinger og tekster. Bogens baggrundshistorie og profil Denne bog udspringer af et samarbejde på Aalborg Universitet, der blev påbegyndt for et par år tilbage, da en lille gruppe forskere med tilknytning til sociologiuddannelsen gik sammen om at redigere en problemorienteret teorihistorie for sociologien (Jacobsen; Carleheden & Kristiansen 2001). Adskillige af bidragyderne indvilgede efterfølgende i at bidrage til denne metodeantologi. Antologien her indeholder bidrag forfattet af både erfarne og yngre forskere, af folk med benene solidt plantet i den sociologiske muld og af folk fra beslægtede discipliner. Samtidig er bogen i visse af bidragene også et udtryk for samarbejde mellem forskere, der tidligere ikke har skrevet sammen. Dette har givet spændende vinkler og foranlediget nogle kreative og lærerige processer.

8 Til forskel fra den første førnævnte teoriantologi, så er denne som nævnt en metodebog. Der foreligger på dansk efterhånden en hel del teorihistorier og teorigennemgange, men som det er bemærket af kritiske røster (cf. Bertilsson 2002:117), har der på metodeområdet i dansk sociologi ikke været den store udgivelsesaktivitet, selvom der sidste år udkom en ny bog, der som den forhåndenværende, netop omhandlede kvalitativ metode fra forskellige vinkler (Pedersen & Nielsen 2001). Vi forsøger med denne antologi at råde bod på denne mangel uden dog på nogen måde at tilstræbe en fyldestgørende eller uudtømmelig gennemgang af alle mulige tilgange, teknikker eller temaer inden for sociologien. Som undertitlen angiver, er der netop tale om 'strejftog' ind i det kvalitative sociologiske univers. Dette er således samtidig en bog om kvalitativ metode for sociologien, hvilket både begrænser dens fokus på valget af metoder såvel som på de discipliner, den i første omgang er rettet mod. Samtidig har vi bevidst forsøgt at fokusere på nogle af de områder, der har været overset i dele af den gænge litteratur, ligesom vi har ønsket at inddrage nogle af de tematikker, der i de senere år er blevet aktualiseret af videnskabsinterne og videnskabseksterne udviklinger. Vi har igennem såvel undervisning som vejledning observeret en stor interesse blandt de studerende for at arbejde med netop de kvalitative aspekter af sociologien. Den nærkontakt med den sociale virkelighed, som kvalitative tilgange ofte tilbyder, appellerer tilsyneladende til deres nysgerrighed og kreativitet og medfører et engagement, som arbejdet med kvantitative metoder ikke på samme måde har affødt. Dette er måske en tidstypisk tendens. Kvalitet kontra kvantitet Selve demarkationen mellem kvalitative metoder og kvantitative metoder er problematisk, eller er blevet gjort problematisk igennem tiden. Der er på grund af positivismens udprægede dominans i store dele af det 20. århundrede blevet skabt et hierarki i sociologien, hvor de tilgange, der i vid udstrækning forsøgte at efterligne naturvidenskabens metoder og kriterier, er blevet anset som værende mere videnskabelige og eksakte end de tilgange, der forsøgte at undersøge verden på en anden og knap så scientistisk måde. Derfor fik de kvantitative metoder i en længere periode en vis forrang, mens udøverne af mere 'bløde' og kvalitative tilgange udviklede et mindreværdskompleks (cf. Borman et al. 1986; Krenz & Sax 1986; Machlup 1956). Dette er paradoksalt, når man tænker på, at store dele af den tidlige sociologi netop blev udviklet af eksponenter for den kvalitative sociologi. Men ikke desto mindre var der udtalt skepsis i forhold til de metoder, som den kvalitative sociologi benyttede og de områder, som den valgte at undersøge. Begge dele - både metoder og områder - adskilte sig fra den videnskabsforståelse, som positivismen stod for (cf. Jacobsen 1999).

9 Den dualistiske tænkning mellem det kvalitative og det kvantitative er derfor ingenlunde ny og har domineret store dele af den sociologiske tænkning op igennem de seneste godt og vel hundrede år. Oppositionen mellem kvantitative og kvalitative tilgange har bevirket, at førstnævnte af mange blev betragtet som 'sand' videnskab, mens sidstnævnte blev anset som en impressionistisk, sporadisk og ikke-generaliserbar foreteelse. Meget af den hverdagslivssociologi, der blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne, var derfor netop et opgør med denne opfattelse. Man forsøgte at tilskrive den kvalitative sociologi sin egen unikke og særegne status. Vi er naturligvis af den opfattelse, at kvalitativ sociologi er berettiget til en videnskabelig status, der ingenlunde er underlagt den kvantitative sociologis kriterier. De to tilgange til studiet af den sociale verden er for os at se komplementære og ikke gensidigt udelukkende (cf. også Bryman 1988; Riis 2001). Den kvalitative sociologi bør derfor ikke forsøge at efterabe den kvantitative sociologi. Den har sine helt unikke muligheder og potentialer, der ikke lader sig indfange ved hjælp af den kvantitative videnskabs kvalitetskriterier (Sandelowski 1986). En betragtning, som deles af den amerikanske sociologiprofessor Randall Collins, der konstaterede følgende om kvalitativ sociologis paradoksale situation: "Meget af det bedste arbejde i sociologien er blevet udført ved brug af kvalitative metoder uden statistiske tests. Dette gør sig gældende for forskningsområder strækkende sig fra organisationer og undersøgelser af lokale fællesskaber til mikrostudier af ansigt-til-ansigt samhandling og makrostudier af verdenssystemet" (Collins 1984:340). Vi er enige i denne vurdering. Det er væsentligt for os at påpege, at vi ikke ønsker at diskvalificere hverken den kvalitative eller den kvantitative vinkel. Må enhver forsker bruge de metodologiske tilgange eller metodiske teknikker, der bedst muligt fremmer forståelsen og analysen af netop det problem eller det område, som vedkommende beskæftiger sig med. Den polske sociolog Zygmunt Bauman skrev engang følgende, som i denne diskussion ganske godt opsummerer vores standpunkt angående anvendeligheden af henholdsvis kvalitative eller kvantitative metoder: "Hvad angår forskningsmetoder, kan deres fortrin og mangler rimeligvis vurderes udelukkende i lyset af omfanget og kompetencen af den information, som de fører til. Valget af kognitive metoder er altid, eller burde altid være, sekundært i forhold til valget af de problemer, man finder vigtige nok at undersøge" (Bauman 1967:406). Vi har derfor ikke en 'religiøs' men snarere en pragmatisk indstilling til, hvilken tilgang man bør benytte sig af i sine studier. Martyn Hammersley (1992) har opstillet nedenstående figur, hvor man kan se nogle af de mest centrale og generelle skillelinier i sociologien mellem det kvalitative og det kvantitative paradigme.

10 Betydningen af den kvalitative-kvantitative skillelinie: 1) Kvalitativ versus kvantitativ data 2) Naturlige versus kunstige miljøer 3) Fokus på mening snarere end på adfærd 4) Tilnærmelse til eller afvisning af naturvidenskaberne som model 5) Induktiv versus deduktiv tilgang Kilde: Martyn Hammersley (1992). På mange måder viser denne figur en karikatur på det kvalitative over for det kvantitative, men samtidig fremhæver den også nogle essentielle forskelle, som man ikke blot kan ignorere. Denne bog afliver dog nogle af de myter, som ovenstående figur giver næring til. For eksempel vil nogle af bidragene i bogen vise, at ikke al kvalitativ forskning som udgangspunkt er induktiv og ej heller, at kvalitativ sociologi per automatik afviser realismen som fundament. Man kan således foretage grænsedragninger eksternt mellem kvalitativ og kvantitativ sociologi, men man kan, som vi skal forsøge nedenfor, også identificere variationer og forskelle blandt de forskellige kvalitative tilgange. Kvalitative metoder mellem forening og variation Det er meningsløst at tale om kvalitativ sociologi eller kvalitativ forskning som én samlet størrelse. Betegnelsen kvalitativ forskning dækker over forskellige paradigmer og en variation af strategier, dataindsamlings- og analysemetoder, hvilket selvsagt betyder, at der heller ikke, på trods af adskillige forsøg, meningsfuldt kan gives en generel kritik af den kvalitative forskning (Madill et all. 2000). Kritikken må nødvendigvis forholde sig til specifikke dele af den kvalitative forskning. Hertil kommer, at den kvalitative forskning langt fra er en statisk og kohærent størrelse med en fælles tilgang til metodologi, ontologi, epistemologi, validitet, objektivitet etc. Den kvalitative forskning har i såvel form som indhold udviklet sig siden den blev introduceret. De to kvalitativt arbejdende sociologer, Norman K. Denzin og Yvonna Lincoln, peger således på, at den kvalitative forskning, i det mindste i Nordamerika, gennemkrydser syv forskellige historiske perioder {moments). De opererer med 'den traditionelle periode' ( ), 'den modernistiske periode' eller 'guldalderperioden' ( ), 'perioden med udflydende genrer' ( ), 'repræsentationskrisen' ( ), 'den postmoderne periode' med eksperimenterende og nye

11 former for etnografisk forskning ( ), 'de posteksperimentelle undersøgelsers periode' ( ) og 'fremtiden' (2000-), der blandt andet vil komme til at interessere sig for moralske diskurser og sigter herunder mod at gøre samfundsvidenskaberne og humaniora til fora for kritiske samtaler vedrørende spørgsmål om køn, race, klasse, demokrati, nationalstater, globalisering, frihed og fællesskab (Denzin & Lincoln 2000:2-3). Hvad Denzin og Lincoln altså gør opmærksom på er, at kvalitativ forskning løbende har forandret og udviklet sig og dette i dialog med udviklingen inden for de subdiscipliner, som den kvalitative forskning trækker på og består af. Men selvom den kvalitative forskning således ikke kan siges at have en klar og entydig profil og derfor ikke kan kritiseres generelt, er det ikke umuligt med en definition. Denne bør dog selvsagt være karakteriseret ved en udpræget rummelighed og bredde, og en sådan finder man hos Denzin og Lincoln. Ifølge dem er kvalitativ forskning en situeret aktivitet, som placerer observatøren i verden. Den består af et sæt af fortolkende og materielle praktikker, der gør verden synlig. Disse praktikker transformerer verden. De gør verden til en serie af repræsentationer, som blandt andet tæller feltnotater, interviews, samtaler, fotografier, optagelser og memos. På dette niveau involverer kvalitativ forskning en fortolkende, naturalistisk tilgang til verden. Det betyder, at kvalitative forskere studerer ting i deres naturlige omgivelser og forsøger at forstå eller fortolke fænomener ud fra den betydning, mennesker giver dem (Denzin & Lincoln 2000:3). Der gives således en samlet og samlende definition på kvalitativ forskning, men som vi var inde på ovenfor, skal det understreges, at der under en sådan definition gemmer sig forskellige paradigmer, strategier og metoder. I nedenstående tabel, der er en reduceret udgave af Denzin og Lincolns (2000:20) fasemodel over den kvalitative forskningsproces, har vi oplistet en del af de elementer, der udgør denne kvalitative mangfoldighed: Figur: Den kvalitative mangfoldighed Paradigmer positivisme og postpositivisme fænomenologi, konstruktivisme, hermeneutik kritisk teori (marxisme) feministisk strukturalisme

12 Forskningsstrategier case studier etnografi etnometodologi konversationsanalyse grounded theory/grundfæstet teori biografisk forskning historisk metode aktionsforskning Dataindsamlings- og analysemetoder interviewing observation dokumentarisk metode visuelle metoder datahåndteringsmetoder tekstanalyse fokusgrupper Hvis vi starter 'foroven' med paradigmerne, kan man sige, at der inden for den kvalitative forskning i hvert fald kan iagttages følgende paradigmer, eller hvad Evelyn Jacob (1988) kalder for 'traditioner': et positivistisk (eller postpositivistisk), et fænomenologisk, et hermeneutisk, et konstruktivistisk, et kritisk teoretisk og et feministisk strukturalistisk paradigme. Hvert af disse paradigmer rummer forskellige ontologiske og epistemologiske antagelser, og de har deres egne kvalitetskriterier. De er kort sagt de sæt af grundlæggende ideer om virkelighedens beskaffenhed og mulighederne for at erkende den, som mere eller mindre bevidst styrer forskerens praksis. Under det, der kan kaldes for forskningsstrategier, spænder den kvalitative forskning fra forskellige former for case studier, etnografiske undersøgelser med deltagende observation og interview, biografiske undersøgelser, grounded theory, aktionsforskning og etnometodologi. Nederst har vi metoder, der drejer sig om indsamling og bearbejdning af kvalitative data. Her spænder feltet fra interview, observation, visuelle metoder og fokusgrupper til forskellige former for datahåndtering og -analyse. Be-

13 tegnelsen 'kvalitativ sociologi' rummer således både overordnede metodologiske paradigmer, traditioner og tilgange og specifikke metodiske redskaber og teknikker, som har ført os til at opdele denne antologi i sektioner, der tager højde for den mangfoldighed, som kvalitativ sociologi repræsenterer. Bogens struktur og indhold Overordnet set er antologien opdelt i tre generelle sektioner - tilgange, teknikker og temaer - der på hver deres egen facon forholder sig til kvalitativ sociologi. Den første sektion omhandler generelle tilgange til kvalitativ sociologi. Med 'tilgange' menes også metodologier, der som udgangspunkt danner rygraden i enhver sociologisk undersøgelse. De tilgange, som beskrives i denne antologi, er som udgangspunkt stort set alle kun sporadisk behandlede i diverse danske metodebøger. Samtidig er det tilgange, man ofte ser de studerende henvise til uden altid at have en dybere forståelse for eller kunne reflektere over, hvorvidt denne tilgang er brugbar i den sammenhæng, de forsøger at bruge den. Vi håber med denne del af antologien at kunne afhjælpe denne situation. I den anden sektion drejer det sig om 'teknikker', og her er der mere tale om at forklare, hvordan man kan drage nytte af de forskellige typer af dataindsamlingsmetoder, der er tilgængelige i sociologien, og hvilke analysemuligheder, de hver for sig ligger op til. Her er det altså mere et spørgsmål om at præsentere den pågældende teknik som metodisk redskab eller instrument for konkrete undersøgelser, hvor man som læser får forklaret, hvordan man gør tingene, hvorfor, og hvilke konsekvenser ens valg medfører etc. Som sådan kan tilgange og teknikker kun i analytisk forstand adskilles, da de som regel hænger uløseligt sammen, og de diverse tilgange som regel indebærer og medfører brugen af bestemte typer af teknikker. Denne sektion er måske mere lærebogsagtig end de to øvrige sektioner, da det her er meningen, at læseren skal få indsigt i den pågældende metodes anvendelse, udbredelse, historie, potentialer og problemer. I den tredje sektion behandler kapitlerne alle et særligt tema i relation til kvalitativ sociologi, for eksempel etikkens relation til det at bedrive kvalitativ sociologi eller relationen mellem kvalitativ sociologi og Internet som undersøgelsesfelt. Der er her tale om temaer, der ikke kan tilskrives en enkelt tilgang eller teknik, men som går på tværs af de første to sektioner. Lad os gå lidt mere specifikt ind i en kort gengivelse af indholdet af hvert kapitel. Kapitel 1 er skrevet af Anja Jørgensen og tager sit afsæt i den kvalitative sociologis amerikanske vugge i Chicago. I kapitlet vises det, hvordan Chicagotraditionen rummer flere forskellige metodiske tilgange, der siden hen er blevet udbredte til større dele af sociologien, og hvordan nogle af de sociologer, der

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

At få samling på tingene

At få samling på tingene Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forsvarede samfundsvidenskabelig Ph.d. afhandling fra Aalborg Universitet.

Forsvarede samfundsvidenskabelig Ph.d. afhandling fra Aalborg Universitet. CV inklusive undervisningsportfolio for Camilla Elg ADRESSE: J. P. Larsens vej 36, 8220 Brabrand TLF: 8628 4098 / 2190 0180 EMAIL: elg@ihis.aau.dk Født 10/02/71 UDDANNELSE: 1998 2004 2005 Cand. Mag fra

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere