LIV, FORTÆLLING, TEKST
|
|
- Philippa Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Michael Hviid Jacobsen, Søren Kristiansen & Annick Prieur (red.) LIV, FORTÆLLING, TEKST - Strejftog i kvalitativ sociologi Aalborg Universitetsforlag 2002
2 Liv, fortælling, tekst. Strejftog i kvalitativ sociologi i. udgave 2. oplag forfatterne og Aalborg Universitetsforlag Udgivet af Aalborg Universitetsforlag Trykkeri: J. Tengstedt offset & digitaltryk, Aalborg ISBN Distribution: Aalborg Universitetsforlag Langagervej Aalborg 0 Bogen er udgivet med trykkegaranti fra Institut for Sociale Forhold og Organisation, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Institut for Kommunikation og Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet Annick Prieur har modtaget støtte fra Den faglitterære Fond til sit arbejde med denne bog.
3 INDHOLD 7 Forord 9 Introduktion til kvalitative sociologiske strejftog Michael HviidJacobsen, Søren Kristiansen & Annick Prieur Sektion I: Tilgange og metodologier 23 Kapitel 1 Chicagoskolen - farvel til 'bibliotekssociologien' Anja Jørgensen 51 Kapitel 2 At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview Inger Glavind Bo 77 Kapitel 3 Quo Vadis, Grounded Theory? - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling Michael Hviid Jacobsen 109 Kapitel 4 Objektivering og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview Annick Prieur Sektion II: Teknikker og metoder 135 Kapitel 5 At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde Annick Prieur 157 Kapitel 6 Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode
4 - en introduktion til det biografisk narrative interview Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen 183 Kapitel 7 'Hellig krig om bare røve' - en introduktion til billedanalyse Camilla Elg 209 Kapitel 8 Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne Peter Nielsen Sektion III: Tværgående temaer med mere 235 Kapitel 9 Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune 261 Kapitel 10 Social science fiction: 'Opfindelse' overfor 'opdagelse' og 'retfærdiggørelse' Michael Hviid Jacobsen 293 Kapitel 11 Undskyld, men hvor er feltet? -feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser Lars Holmgaard Christensen 315 Kapitel 12 Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi Søren Kristiansen 341 Forfatteroplysninger 345 Navneindeks I
5 FORORD Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds. En tak skal lyde til følgende institutter - Institut for Sociale Forhold og Organisation, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Institut for Kommunikation samt Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, alle ved Aalborg Universitet - for at have støttet udgivelsen økonomisk med trykkegarantier. Desuden ønsker Annick Prieur også at takke Norsk Faglitterær Forfatter- og Oversætterforening for støtte fra Den faglitterære Fond til dette bogprojekt om kvalitative metoder. Tak skal der også lyde til Special-Trykkeriet i Viborg for arbejdet med bogens layout, og slutteligt en tak til Inger Wolf, Textension, for at have assisteret med sproglig bearbejdning af nogle af bidragene samt almindelig korrekturlæsning. Aalborg Universitet, sommer 2002 Michael Hviid Jacobsen Søren Kristiansen Annick Prieur
6
7 INTRODUKTION til kvalitative sociologiske strejftog Indledning: Liv, fortællinger, tekster Det sociologiske genstandsfelt er socialt liv. Sociologiens data kan være observationer af dette sociale liv, men det kan også være sporene efter socialt liv (i en kriminalstatistik, i forbrugsmønstre, i det arkitektoniske rum osv.) eller fortællinger og tekster om socialt liv. Men produktionen af handlingsspor, af fortællinger, billeder og tekster er også former for socialt liv. Sociologernes analyser lægger et nyt lag derpå ved både at producere en tekst, ved at skrive en fortælling om samfundet og det sociale liv (ved for eksempel at skrive sig ind i en fortælling om social arv, om senmodernitetens konsekvenser eller hvad det nu kan være), og ved at produktionen af disse analyserende tekster også selv er sociale handlinger. I denne bog lægges der endda endnu et lag derpå i form af refleksion over disse processer, over sociologiens omformning af perciperet liv til fortællinger og tekster eller af fortællinger og tekster til andre fortællinger og tekster. Bogens baggrundshistorie og profil Denne bog udspringer af et samarbejde på Aalborg Universitet, der blev påbegyndt for et par år tilbage, da en lille gruppe forskere med tilknytning til sociologiuddannelsen gik sammen om at redigere en problemorienteret teorihistorie for sociologien (Jacobsen; Carleheden & Kristiansen 2001). Adskillige af bidragyderne indvilgede efterfølgende i at bidrage til denne metodeantologi. Antologien her indeholder bidrag forfattet af både erfarne og yngre forskere, af folk med benene solidt plantet i den sociologiske muld og af folk fra beslægtede discipliner. Samtidig er bogen i visse af bidragene også et udtryk for samarbejde mellem forskere, der tidligere ikke har skrevet sammen. Dette har givet spændende vinkler og foranlediget nogle kreative og lærerige processer.
8 Til forskel fra den første førnævnte teoriantologi, så er denne som nævnt en metodebog. Der foreligger på dansk efterhånden en hel del teorihistorier og teorigennemgange, men som det er bemærket af kritiske røster (cf. Bertilsson 2002:117), har der på metodeområdet i dansk sociologi ikke været den store udgivelsesaktivitet, selvom der sidste år udkom en ny bog, der som den forhåndenværende, netop omhandlede kvalitativ metode fra forskellige vinkler (Pedersen & Nielsen 2001). Vi forsøger med denne antologi at råde bod på denne mangel uden dog på nogen måde at tilstræbe en fyldestgørende eller uudtømmelig gennemgang af alle mulige tilgange, teknikker eller temaer inden for sociologien. Som undertitlen angiver, er der netop tale om 'strejftog' ind i det kvalitative sociologiske univers. Dette er således samtidig en bog om kvalitativ metode for sociologien, hvilket både begrænser dens fokus på valget af metoder såvel som på de discipliner, den i første omgang er rettet mod. Samtidig har vi bevidst forsøgt at fokusere på nogle af de områder, der har været overset i dele af den gænge litteratur, ligesom vi har ønsket at inddrage nogle af de tematikker, der i de senere år er blevet aktualiseret af videnskabsinterne og videnskabseksterne udviklinger. Vi har igennem såvel undervisning som vejledning observeret en stor interesse blandt de studerende for at arbejde med netop de kvalitative aspekter af sociologien. Den nærkontakt med den sociale virkelighed, som kvalitative tilgange ofte tilbyder, appellerer tilsyneladende til deres nysgerrighed og kreativitet og medfører et engagement, som arbejdet med kvantitative metoder ikke på samme måde har affødt. Dette er måske en tidstypisk tendens. Kvalitet kontra kvantitet Selve demarkationen mellem kvalitative metoder og kvantitative metoder er problematisk, eller er blevet gjort problematisk igennem tiden. Der er på grund af positivismens udprægede dominans i store dele af det 20. århundrede blevet skabt et hierarki i sociologien, hvor de tilgange, der i vid udstrækning forsøgte at efterligne naturvidenskabens metoder og kriterier, er blevet anset som værende mere videnskabelige og eksakte end de tilgange, der forsøgte at undersøge verden på en anden og knap så scientistisk måde. Derfor fik de kvantitative metoder i en længere periode en vis forrang, mens udøverne af mere 'bløde' og kvalitative tilgange udviklede et mindreværdskompleks (cf. Borman et al. 1986; Krenz & Sax 1986; Machlup 1956). Dette er paradoksalt, når man tænker på, at store dele af den tidlige sociologi netop blev udviklet af eksponenter for den kvalitative sociologi. Men ikke desto mindre var der udtalt skepsis i forhold til de metoder, som den kvalitative sociologi benyttede og de områder, som den valgte at undersøge. Begge dele - både metoder og områder - adskilte sig fra den videnskabsforståelse, som positivismen stod for (cf. Jacobsen 1999).
9 Den dualistiske tænkning mellem det kvalitative og det kvantitative er derfor ingenlunde ny og har domineret store dele af den sociologiske tænkning op igennem de seneste godt og vel hundrede år. Oppositionen mellem kvantitative og kvalitative tilgange har bevirket, at førstnævnte af mange blev betragtet som 'sand' videnskab, mens sidstnævnte blev anset som en impressionistisk, sporadisk og ikke-generaliserbar foreteelse. Meget af den hverdagslivssociologi, der blev udviklet i 1960'erne og 1970'erne, var derfor netop et opgør med denne opfattelse. Man forsøgte at tilskrive den kvalitative sociologi sin egen unikke og særegne status. Vi er naturligvis af den opfattelse, at kvalitativ sociologi er berettiget til en videnskabelig status, der ingenlunde er underlagt den kvantitative sociologis kriterier. De to tilgange til studiet af den sociale verden er for os at se komplementære og ikke gensidigt udelukkende (cf. også Bryman 1988; Riis 2001). Den kvalitative sociologi bør derfor ikke forsøge at efterabe den kvantitative sociologi. Den har sine helt unikke muligheder og potentialer, der ikke lader sig indfange ved hjælp af den kvantitative videnskabs kvalitetskriterier (Sandelowski 1986). En betragtning, som deles af den amerikanske sociologiprofessor Randall Collins, der konstaterede følgende om kvalitativ sociologis paradoksale situation: "Meget af det bedste arbejde i sociologien er blevet udført ved brug af kvalitative metoder uden statistiske tests. Dette gør sig gældende for forskningsområder strækkende sig fra organisationer og undersøgelser af lokale fællesskaber til mikrostudier af ansigt-til-ansigt samhandling og makrostudier af verdenssystemet" (Collins 1984:340). Vi er enige i denne vurdering. Det er væsentligt for os at påpege, at vi ikke ønsker at diskvalificere hverken den kvalitative eller den kvantitative vinkel. Må enhver forsker bruge de metodologiske tilgange eller metodiske teknikker, der bedst muligt fremmer forståelsen og analysen af netop det problem eller det område, som vedkommende beskæftiger sig med. Den polske sociolog Zygmunt Bauman skrev engang følgende, som i denne diskussion ganske godt opsummerer vores standpunkt angående anvendeligheden af henholdsvis kvalitative eller kvantitative metoder: "Hvad angår forskningsmetoder, kan deres fortrin og mangler rimeligvis vurderes udelukkende i lyset af omfanget og kompetencen af den information, som de fører til. Valget af kognitive metoder er altid, eller burde altid være, sekundært i forhold til valget af de problemer, man finder vigtige nok at undersøge" (Bauman 1967:406). Vi har derfor ikke en 'religiøs' men snarere en pragmatisk indstilling til, hvilken tilgang man bør benytte sig af i sine studier. Martyn Hammersley (1992) har opstillet nedenstående figur, hvor man kan se nogle af de mest centrale og generelle skillelinier i sociologien mellem det kvalitative og det kvantitative paradigme.
10 Betydningen af den kvalitative-kvantitative skillelinie: 1) Kvalitativ versus kvantitativ data 2) Naturlige versus kunstige miljøer 3) Fokus på mening snarere end på adfærd 4) Tilnærmelse til eller afvisning af naturvidenskaberne som model 5) Induktiv versus deduktiv tilgang Kilde: Martyn Hammersley (1992). På mange måder viser denne figur en karikatur på det kvalitative over for det kvantitative, men samtidig fremhæver den også nogle essentielle forskelle, som man ikke blot kan ignorere. Denne bog afliver dog nogle af de myter, som ovenstående figur giver næring til. For eksempel vil nogle af bidragene i bogen vise, at ikke al kvalitativ forskning som udgangspunkt er induktiv og ej heller, at kvalitativ sociologi per automatik afviser realismen som fundament. Man kan således foretage grænsedragninger eksternt mellem kvalitativ og kvantitativ sociologi, men man kan, som vi skal forsøge nedenfor, også identificere variationer og forskelle blandt de forskellige kvalitative tilgange. Kvalitative metoder mellem forening og variation Det er meningsløst at tale om kvalitativ sociologi eller kvalitativ forskning som én samlet størrelse. Betegnelsen kvalitativ forskning dækker over forskellige paradigmer og en variation af strategier, dataindsamlings- og analysemetoder, hvilket selvsagt betyder, at der heller ikke, på trods af adskillige forsøg, meningsfuldt kan gives en generel kritik af den kvalitative forskning (Madill et all. 2000). Kritikken må nødvendigvis forholde sig til specifikke dele af den kvalitative forskning. Hertil kommer, at den kvalitative forskning langt fra er en statisk og kohærent størrelse med en fælles tilgang til metodologi, ontologi, epistemologi, validitet, objektivitet etc. Den kvalitative forskning har i såvel form som indhold udviklet sig siden den blev introduceret. De to kvalitativt arbejdende sociologer, Norman K. Denzin og Yvonna Lincoln, peger således på, at den kvalitative forskning, i det mindste i Nordamerika, gennemkrydser syv forskellige historiske perioder {moments). De opererer med 'den traditionelle periode' ( ), 'den modernistiske periode' eller 'guldalderperioden' ( ), 'perioden med udflydende genrer' ( ), 'repræsentationskrisen' ( ), 'den postmoderne periode' med eksperimenterende og nye
11 former for etnografisk forskning ( ), 'de posteksperimentelle undersøgelsers periode' ( ) og 'fremtiden' (2000-), der blandt andet vil komme til at interessere sig for moralske diskurser og sigter herunder mod at gøre samfundsvidenskaberne og humaniora til fora for kritiske samtaler vedrørende spørgsmål om køn, race, klasse, demokrati, nationalstater, globalisering, frihed og fællesskab (Denzin & Lincoln 2000:2-3). Hvad Denzin og Lincoln altså gør opmærksom på er, at kvalitativ forskning løbende har forandret og udviklet sig og dette i dialog med udviklingen inden for de subdiscipliner, som den kvalitative forskning trækker på og består af. Men selvom den kvalitative forskning således ikke kan siges at have en klar og entydig profil og derfor ikke kan kritiseres generelt, er det ikke umuligt med en definition. Denne bør dog selvsagt være karakteriseret ved en udpræget rummelighed og bredde, og en sådan finder man hos Denzin og Lincoln. Ifølge dem er kvalitativ forskning en situeret aktivitet, som placerer observatøren i verden. Den består af et sæt af fortolkende og materielle praktikker, der gør verden synlig. Disse praktikker transformerer verden. De gør verden til en serie af repræsentationer, som blandt andet tæller feltnotater, interviews, samtaler, fotografier, optagelser og memos. På dette niveau involverer kvalitativ forskning en fortolkende, naturalistisk tilgang til verden. Det betyder, at kvalitative forskere studerer ting i deres naturlige omgivelser og forsøger at forstå eller fortolke fænomener ud fra den betydning, mennesker giver dem (Denzin & Lincoln 2000:3). Der gives således en samlet og samlende definition på kvalitativ forskning, men som vi var inde på ovenfor, skal det understreges, at der under en sådan definition gemmer sig forskellige paradigmer, strategier og metoder. I nedenstående tabel, der er en reduceret udgave af Denzin og Lincolns (2000:20) fasemodel over den kvalitative forskningsproces, har vi oplistet en del af de elementer, der udgør denne kvalitative mangfoldighed: Figur: Den kvalitative mangfoldighed Paradigmer positivisme og postpositivisme fænomenologi, konstruktivisme, hermeneutik kritisk teori (marxisme) feministisk strukturalisme
12 Forskningsstrategier case studier etnografi etnometodologi konversationsanalyse grounded theory/grundfæstet teori biografisk forskning historisk metode aktionsforskning Dataindsamlings- og analysemetoder interviewing observation dokumentarisk metode visuelle metoder datahåndteringsmetoder tekstanalyse fokusgrupper Hvis vi starter 'foroven' med paradigmerne, kan man sige, at der inden for den kvalitative forskning i hvert fald kan iagttages følgende paradigmer, eller hvad Evelyn Jacob (1988) kalder for 'traditioner': et positivistisk (eller postpositivistisk), et fænomenologisk, et hermeneutisk, et konstruktivistisk, et kritisk teoretisk og et feministisk strukturalistisk paradigme. Hvert af disse paradigmer rummer forskellige ontologiske og epistemologiske antagelser, og de har deres egne kvalitetskriterier. De er kort sagt de sæt af grundlæggende ideer om virkelighedens beskaffenhed og mulighederne for at erkende den, som mere eller mindre bevidst styrer forskerens praksis. Under det, der kan kaldes for forskningsstrategier, spænder den kvalitative forskning fra forskellige former for case studier, etnografiske undersøgelser med deltagende observation og interview, biografiske undersøgelser, grounded theory, aktionsforskning og etnometodologi. Nederst har vi metoder, der drejer sig om indsamling og bearbejdning af kvalitative data. Her spænder feltet fra interview, observation, visuelle metoder og fokusgrupper til forskellige former for datahåndtering og -analyse. Be-
13 tegnelsen 'kvalitativ sociologi' rummer således både overordnede metodologiske paradigmer, traditioner og tilgange og specifikke metodiske redskaber og teknikker, som har ført os til at opdele denne antologi i sektioner, der tager højde for den mangfoldighed, som kvalitativ sociologi repræsenterer. Bogens struktur og indhold Overordnet set er antologien opdelt i tre generelle sektioner - tilgange, teknikker og temaer - der på hver deres egen facon forholder sig til kvalitativ sociologi. Den første sektion omhandler generelle tilgange til kvalitativ sociologi. Med 'tilgange' menes også metodologier, der som udgangspunkt danner rygraden i enhver sociologisk undersøgelse. De tilgange, som beskrives i denne antologi, er som udgangspunkt stort set alle kun sporadisk behandlede i diverse danske metodebøger. Samtidig er det tilgange, man ofte ser de studerende henvise til uden altid at have en dybere forståelse for eller kunne reflektere over, hvorvidt denne tilgang er brugbar i den sammenhæng, de forsøger at bruge den. Vi håber med denne del af antologien at kunne afhjælpe denne situation. I den anden sektion drejer det sig om 'teknikker', og her er der mere tale om at forklare, hvordan man kan drage nytte af de forskellige typer af dataindsamlingsmetoder, der er tilgængelige i sociologien, og hvilke analysemuligheder, de hver for sig ligger op til. Her er det altså mere et spørgsmål om at præsentere den pågældende teknik som metodisk redskab eller instrument for konkrete undersøgelser, hvor man som læser får forklaret, hvordan man gør tingene, hvorfor, og hvilke konsekvenser ens valg medfører etc. Som sådan kan tilgange og teknikker kun i analytisk forstand adskilles, da de som regel hænger uløseligt sammen, og de diverse tilgange som regel indebærer og medfører brugen af bestemte typer af teknikker. Denne sektion er måske mere lærebogsagtig end de to øvrige sektioner, da det her er meningen, at læseren skal få indsigt i den pågældende metodes anvendelse, udbredelse, historie, potentialer og problemer. I den tredje sektion behandler kapitlerne alle et særligt tema i relation til kvalitativ sociologi, for eksempel etikkens relation til det at bedrive kvalitativ sociologi eller relationen mellem kvalitativ sociologi og Internet som undersøgelsesfelt. Der er her tale om temaer, der ikke kan tilskrives en enkelt tilgang eller teknik, men som går på tværs af de første to sektioner. Lad os gå lidt mere specifikt ind i en kort gengivelse af indholdet af hvert kapitel. Kapitel 1 er skrevet af Anja Jørgensen og tager sit afsæt i den kvalitative sociologis amerikanske vugge i Chicago. I kapitlet vises det, hvordan Chicagotraditionen rummer flere forskellige metodiske tilgange, der siden hen er blevet udbredte til større dele af sociologien, og hvordan nogle af de sociologer, der
Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori
Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mere- 5 forskningstilgange
Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereI HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?
Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereV I D E N T E O R I R Ø N N
A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k
Læs mereMeningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereCatharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne
Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.
Læs mereKvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet
Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereAnsats Tak til Afhandlingens design KAP. 1: INDLEDNING Problemformulering... 20
Indhold Ansats... 9 Tak til... 10 Afhandlingens design... 11 KAP. 1: INDLEDNING... 12 Problemformulering... 20 Nøglebegreber... 21 Livsduelighed:... 21 Livskompetencer (life-skills):... 21 Medborgerskab:...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs merePeter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...
Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum
Læs mereEvaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter.
Kursus i kvalitativ metode Om kurset Uddannelse Kursustype Undervisningssprog Psykologi Sommerkursus Dansk Kursus starter 01-07-2015 Kursus slutter 21-08-2015 Formål Med det formål at fremme de studerendes
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereIntroduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereProgram. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt
Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereALEN SOM UDGANGSPUNKT
Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs mereThomas Harboe Metode og
Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereEtiske retningslinjer
Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereINDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12
INDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12 KAPITEL 1 HERMENEUTIK UDGANGSPUNKTET FOR TEKSTANALYSEN 15 Læringsmål i kapitel 1......................... 15 1.1. Hermeneutik og hermeneutisk analyse............ 16 1.2.
Læs mereEkspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10
COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereUddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016
Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2
Læs mereVedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.
Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereAt konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereIndhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20
Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereKvalitative metoder MPH 2014
Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereSOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST
SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereDen videnskabelige psykologi
Den videnskabelige psykologi kort om forankring i de videnskabelige hovedområder/jettehannibal /s 1 Den videnskabelige psykologi Psykologi er et fag med grene ud i andre fagområder såsom biologi, antropologi
Læs mere