20. december 2012 Retningslinjer for design og opførelse af anlæg for passager- og trafikadkomst til færger og Ro - Ro fartøjer i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20. december 2012 Retningslinjer for design og opførelse af anlæg for passager- og trafikadkomst til færger og Ro - Ro fartøjer i Danmark"

Transkript

1 20. december 2012 Retningslinjer for design og opførelse af anlæg for passager- og trafikadkomst til færger og Ro - Ro fartøjer i Danmark Dansk supplement til BS :2007

2 Indholdsfortegnelse - Forord side 3 - Indledning 5 - Tillæg og afvigelser fra BS : til 35 2

3 Forord I 2007 blev der fra British Standard udgivet en ny norm, BS Maritime Structures - part 8: Code of practice for design of Ro-Ro ramps, linkspans and walkways. Normen er den første konkrete og fyldestgørende norm, der er udgivet i Europa til anvendelse for design, dimensionering, fremstilling og installation af anlæg for passager- og trafikadkomst til færger og ro-ro fartøjer, efterfølgende benævnt shore to ship anlæg. Udarbejdelsen af normen er bl.a. sket i erkendelse af, at anlæg af denne type lå i en gråzone, hvor der var uklarhed om de ansvarsmæssigt kunne relateres til retningslinjerne gældende for skibs- eller landkonstruktioner, og hvis der kunne differentieres, hvorledes interfacen herimellem så skulle behandles. Problemstillinger, der tilsvarende er kendt i Danmark, og til dels fra resten af Skandinavien, og som flere sider af branchen over en årrække har tilkendegivet ønsker om at få afklaret. Efter udgivelsen af den Britiske standard tog Bladt Industries A/S i foråret 2008 initiativet til nedsættelse af en arbejdsgruppe med det formål at undersøge om BS med relevante tillæg, der kompenserer for de specifikke forskelle mellem Danske og Britiske forhold, vil være egnet som grundlag for de anlæg, der fremover skal opføres i Danmark. Repræsentanter i arbejdsgruppen: John Dalsgaard Professor Aalborg Universitet Kristen Nørgaard Senior fagleder Cowi Helge Skov Pedersen Afdelingsingeniør ISC Thomas Mayer Geertsen Civilingeniør Rambøll Mogens Saberi Civilingeniør Niras Niels Nondal Chefrådgiver Grontmij Bjarne Bach Nielsen Salgschef, Havn - og Marine Bladt Industries A/S Skitseudarbejdelse og korrekturlæsning, Seniorkonstruktør Frederik Marinussen Bladt Industries A/S Aktiviteterne er afviklet i perioden februar 2008 til oktober Resultatet er efterfølgende fremlagt til kritik og kommentering i en høringsgruppe bestående af repræsentanter fra anlægsbrugerne og tilknyttede brancheorganisationer. Høringsgruppens repræsentanter: Rederirepræsentanter Bjarne Pankchik Havneing. Scandlines Claus Kruse Projektchef DFDS Bent Boris Hansen Teknisk chef Nordisk Ferry Service Karl Ole Beck Terminalchef Stena Line Danmark Claus Rosenberg Kajchef Color Line Danmark Flemming Kristensen Teknisk chef Mols Linien Keld Møller Adm. Dir. Ærøsfærgerne Peter Nagel Fleet manager Fjord Line Danmark Jògvan í Dàvastovu Driftschef Smyril Line Repræsentanter fra virksomheder indenfor skibsdesign: Finn Wollesen Adm. Dir. Knud E.Hansen Kristian Careøe Lind Kontorchef OSK-ShipTech Jørgen Vedsted Adm. Dir. JEVE-Consult Repræsentanter fra brancheorganisationer: Jens Kirketerp Jensen Havnedirektør Danske Havne Hans Henrik Petersen Afd..chef Danmarks Rederiforening Hans Skat Konsulent Dansk Transport og Logistik Lasse Repsholt Konsulent Danske Busvognmænd Claus Bjarne Christensen Udvalgsformand Dansk Handikap Forbund 3

4

5 Indledning British Standard, BS Maritime Structures - part 8: Code of practice for design of Ro-Ro ramps, linkspans and walkways er en rekommanderet Britisk norm, der med visse angivne begrænsninger, anvendes ved design af anlæg for passager- og trafikadkomst til færger og ro-ro fartøjer på de Britiske Øer. Ifølge standarden kan den anvendes på en hvilket som helst havnelokalitet, hvis der korrigeres for de lokale natur- og miljøforhold samt de aktuelle belastnings- og fartøjsforhold. BS er tæt koncentreret om de aktuelle anlægstyper og deres funktioner, men er kun anvendelig i samspil med et omfattende sæt af kompletteringsnormer iht. British Standard. For opførelse af anlæg i Danmark kan BS anvendes som basis norm, med de afvigelser, tilføjelser og præciseringer der fremgår af herværende supplement. Den systematik angående inddeling, positionsangivelser, betegnelser samt nomenklatur og symboler, der er anvendt i BS , er bibeholdt i det Danske supplement. De positioner og områder, der er korrigeret eller suppleret iht. danske forhold, er ligeledes opstillet og nummereret iht. det tilsvarende system i BS Afsnittet side 6 til 35, omfatter tillæg og afvigelser fra BS Afsnittet er udarbejdet på dansk, jf. de danske Nationale Annekser til DS/EN Eurocodesystemet. De emner der er korrigeret, skyldes overvejende forskellene i de hydrografiske og meteorologiske forhold, samt at der i Danmark anvendes fartøjstyper med hydrostatiske data, der kun i mindre omfang anvendes i Storbritannien. Ang. kompletteringsnormer anvendes det pr. 1. januar 2009 i Danmark indførte DS/EN Eurocodesystem. Normative referencer, hvor relevant, er angivet i teksten. Partialkoefficienter og lastkombinationer i det danske tillæg er grundlæggende i overensstemmelse med DS/EN Eurocodesystem. Der er dog ved enkelte systemer foretaget justeringer og tilføjelser. Disse er ligeledes i hvert enkelt tilfælde angivet i teksten. Anvendelse af BS med herværende Danske supplement er ikke et officielt myndighedskrav, men skal, da der ikke findes dækkende dansk normstof for området, anses som Arbejds- og Høringsgruppens anbefaling. BS med herværende Danske supplement kan anvendes som vejledning for anlæg til opførelse på Færøerne og Grønland. Dog skal der for disse lokaliteter kompenseres for de aktuelle hydrografiske, meteorologiske og klimatiske forhold. Ved design, dimensionering og opførelse af shore to ship - anlæg kan der opstå situationer, hvor man er nødsaget til at fravige de angivne retningslinjer, ligesom der kan opstå problemstillinger, der ikke er dækkende beskrevet og som individuelt skal afklares fra anlæg til anlæg. I disse situationer bør der, i lighed med retningslinjerne for afvigelser iht. det officielle DS/EN normsystem, udarbejdes en fyldestgørende beskrivelse samt dokumentation for de nødvendige eftervisninger. Design- og dimensioneringsaktiviteterne bør udføres af virksomheder og personer med den nødvendige erfaring og ingeniørmæssig ekspertise. 5

6 Tillæg og afvigelser fra BS Ved ikke nævnte punkter anvendes de i BS anbefalede procedurer og vejledninger, dog erstattes de anviste kompletteringsnormer iht. British Standart med de tilsvarende iht. DS/NE Eurocode systemet. De med *) mærkede positioner indgår ikke i BS Punkt og emne iht. BS Tillæg, afvigelser og præciseringer for anlæg der opføres i Danmark 0 Indledning 0.1 Design traditioner Design levetiden for de primære hovedkonstruktioner fastsættes tilsvarende BS til 30 år 0.3 Designkonditioner Sikring mod kollaps Faldsikringslast skal altid angives. Det anbefales, at faldsikringslast ved bortdrift af færge ansættes som egenlast og mindst 50% af den regningsmæssig trafiklast (ψ = 0,5) Passagerlandgangsanlæg dimensioneres efter en tillægsleds procedure, startende med den regningsmæssige laterale brudkraft for tilslutningsaggregatet til færgen FLd, og multipliceret med en faktor ξ på hvert efterfølgende individuelt afgrænset konstrukstiondele. Se fig

7 Anbefalet værdi for tillægsledsfaktoren ξ= 25% Den karakteristiske brudkraft af tilslutningsaggregatet (fangkrog) fastsættes som den maximale driftsbelastning + 40%. Den maximale driftsbelastning består af friktionskræfterne mellem teleskopdelene ved egenlast og max karakteristisk nyttelast, samt egen- og nyttelastens horisontale gradient ved landgangen under maksimale hældning. Tmax = T µ + T tgα. 1 Gyldighedsområde Dette supplement er gældende og anvendes for anlæggenes bærende konstruktioner. Dog skal de data og informationer, der er nødvendige for design af de tilknyttede mekaniske, hydrauliske og styringsmæssige systemer og komponenter udarbejdes og fremgå af det projektmateriale, der udarbejdes under BS med herværende supplement. Det være sig data og informationer af både drift- og sikkerhedsmæssigt art. BS er ikke gældende for jernbaneanlæg, men kan, uden at være fyldestgørende, vejledende anvendes med herværende supplement. 2 Normative referencer (Kompletteringsnormer) Der henvises til DS/ Eurocode programmet for bærende konstruktioner - DS/EN 1990 Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner. - DS/EN 1991 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - DS EN 1992 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - DS/EN 1993 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - DS EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik Samt de tilhørende udførelsesnormer - DS/EN 1090 Udførelse af stål-og aluminiumkonstruktioner Henvisningen gælder alle deludgaver under ovennævnte standarder samt de tilhørende Danske Nationale Annexer inkl. tillæg. Desuden henvises til: - Vejdirektoratets Vejledning til Belastnings- og Beregningsgrundlag for broer 1. juli

8 3 Benævnelser, definitioner og symboler Landfæste Tilkørselsrampe Tilkørselsfag Fenderliste (skibsfender) Fenderlinje Stump rampe Tilslutningsplatform (bevægelig eller stationær) Udskudsled / enkeltleddet klaplandgang (se pos og ) Dørkarm Konstruktionsansvarlig Design vandstand(svariation) Bevægelig udgangsplatform Det vandstandsinterval hvor krav til hældninger mv. skal være opfyldt Højeste og laveste forekommende vandstand (eller højeste og laveste vandstand, som anlægget designes for, se og ) Anlægsplacering Flerdelt flap Fast rampe Fast gangbro Enkeltleds flap Landgang: Enkeltleds klaplandgang eller teleskopisk landgang bestående af et vippeled og et udskudsled Ankerpæl / styrepæl / ledepæl Mellembro. Hængslede vippeled Løftetårn Grænseflade Grænseflade linje ( for skibsklapanlæg på landrampe) 8

9 Løfteportal Mellembro Der skelnes mellem: Kørende portal - Flyde linkspan (ponton med mellembro for anlæg af skibsklap) - Bevægelig ro-ro rampe (mekanisk/hydraulisk rampe for anlæg af skibsklap) - Landfæstet klapanlæg (klap for anlæg på skib) Højeste eller laveste vandstand, hvor trafik på anlægget er tilladt. I praksis overlades det ofte til driftspersonalet at vurdere uden at der er defineret grænser Ansvarlig driftsoperatør Passagerlandgang (PLG anlæg) Ponton Bygherrerådgiver Afspærring og værn Fodgænger afspærring/værn (rækværk og håndlister) Køretøjs afspærring/værn (hjulafvisere og autoværn) Fast ro-ro rampe Semi - flydelinkspan (Anlæg med påbygget eller integreret flydetank) Service gangbro Skibsklap Flytbar portalstruktur (for bl.a. ramper og passagerlandgange) Flytbar udgangsplatform Låse rigle (pal) Projektleder. Projektlederen er en af bygherren eller leverandøren udpeget repræsentant, der er ansvarlig for det samlede projekt Inkl. koordinering med rådgivere, myndigheder og under- og medleverandører vedr. systemdesign, detailprojekt, beton, vandbygning, stålkonstruktioner, mekanik, hydraulik og styring/el samt installation, idriftsættelse og dokumentation Teleskopisk ende (vippeled / udskudsled) 9

10 Tilslutningsplatform med variabel langskibs tilslutning Dæksbegrænsningshøjden over vandlinje (Bør altid defineres ved respektive fribordsniveauer) Anlægsreces Levetids omkostning *) Dækningsområde Dækningsområdet betegner det vertikale og horisontale bevægelsesområde, hvor en passagerlandgang (PLG) eller et linkspan skal kunne fungere. Der skelnes mellem design dækningsområde, hvor trafik skal kunne foregå problemfrit med overholdelse af alle hældningsvinkler etc., det operative dækningsområde, hvor trafik kan tillades under skærpet overvågning og det ekstreme dækningsområde, hvor anlægget skal kunne tilsluttes og frakobles fartøjet uden risiko for skader. Fig illustrerer dækningsområderne for en passagerlandgang. Dækningsområdet måles ved anlægspunktet mellem landanlæg og fartøj, og bestemmes ud fra geometrien af de fartøjer, der skal kunne besejle lejet, de højeste og laveste vandstandsværdier, fartøjets fribordsvariationer (lastkonditioner), krængnings- og trimforhold, fartøjsbevægelser samt besejlingsfrekvens, havnetid og regularitetskrav. Jr. også afsnit Dækningsområdet fastsættes i samarbejde mellem bygherre, anlægsbruger og leverandør. Ved fastsættelsen skal der tages hensyn til sandsynligheden for sammenfald, således at sjældent forekommende konditioner ikke ukritisk kombineres. 10

11 Der udarbejdes procedure og/eller installeres eventuelt alarmer, således at der i forsvarlig tid inden dækningsområdernes grænseværdier overskrides, kan iværksættes forholdsregler til undgåelse af sikkerhedsrisiko og skader. Bl.a. skal anlæggene frakobles fartøjerne, før grænseværdien til det ekstreme dækningsområde opnås *) Kongetap Kongetap er en tap centralt placeret på spidsen af landfæstede klapper alternativt ved anlægslejet på fartøjet. Ved lægning af klappen går kongetappen i indgreb i hul/reces på fartøjet/klappen og sikrer korrekt positionering af anlægslejet mellem klap og fartøj *) Klapfortøjning Klapfortøjning er en sekundær fortøjning til anvendelse ved landfæstede klapper. Systemet er integreret i landklappen alternativ på fartøjet, og skal fastholde korrekt positionering af anlægslejet mellem landklappen og fartøjet under lastning/losning af køretøjer. Anvendes typisk i forbindelse med kongetap *) Anlægsbøjle Anlægsbøjle, typisk udført som stålrørsbøjle, monteret udvendig på skibsside under karmen for passagerdøren. Bøjlen anvendes som anlægsleje for, og til fastholdelse af, passagerlandgang ved lægning og tilslutning til fartøj *) Flydestilling Flydestilling er den vertikale og horisontale bevægelsesfrigangssituation en rampe/klap eller passagerlandgang må indtage i umiddelbar forbindelse med at den tilsluttes et fartøj. Flydestillingen sikrer, at fartøjets bevægelser pga. duvning, 11

12 krængning/ trim samt vandstands- og fribordsvariationer ikke medfører sikkerhedsrisiko for brugerne eller skader på anlæg og fartøj. Der skelnes mellem to flydestillingssituationer: - Aktiv flydestilling - Passiv flydestilling Aktiv flydestilling er den normale flydestilling som ovenfor nævnt. Aktiv flydestilling er typisk hvor hele bevægelsesfrigangen (flydestillingsområdet) kan håndteres af et og samme led af anlægget. Er geometrien af et anlæg udformet, så hele bevægelsesfrigangen ikke kan dækkes af et enkelt aktivt led, udføres systemet med et aktivt led og et passivt led. Det passive led vil i situationen være i passiv flydestilling Det eller de passive led er indbygget umiddelbart efter det aktive led. Funktionen af det passive led er at justere udgangspositionen af det aktive led ud fra dette leds maximale arbejdsområde. Efterfølgende passive led justerer udgangspositionen for de forangående passive leds maximale arbejdsområde. 3.2 Symboler De angivne symboler anvendes. 4 Generelle anbefalinger På et relevant og tidligt tidspunkt under eller umiddelbart efter systemdesignfasen informeres og involveres de respektive myndigheder fra kommune, Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen etc. i projekterne. Overgår et eksisterende anlæg til en anden anvendelsessituation med andre belastnings - eller bevægelsesforhold, eller flyttes det til opstilling på anden lokalitet, skal de oprindelige dokumenterede last- og dimensioneringsforudsætninger revurderes, ligesom der bør udarbejdes en tilstandsrapport med vurdering af anlæggets restlevetid. 4.4 Design parametre Design udføres, foruden de i pkt. 2 nævnte kompletteringsnormer, med hensyntagen til følgende standarder: - Fælles Europæisk Maskindirektiv incl. EN/ISO Bygningsreglementet i gældende udgave BR10 - Stærkstrøm- og lavspændings reglementet - Lokale retningslinjer fra Handicapmyndigheder - Lokale retningslinjer fra Brandmyndigheder Specifikation af køretøjer Som udgangspunkt dimensioneres og udføres danske anlæg, så de problemfrit kan anvendes til de køretøjstyper der, mht. totallast, aksellast og geometri m.m., iht. Vejdirektoratets vejledninger jf. pkt. 2, uden dispensationer kan anvendes på 12

13 det danske vejnet. - personvogne - lastvogne - specialkøretøjer bl.a. mobilkraner og blokvogne Desuden dimensioneres og udføres anlæggene til anvendelse af relevante havnerelaterede køretøjer som terminaltraktorer, løstrailere og gaffeltrucks. Vedr. specialkøretøjer og terminaltraktorer / løstrailere / gaffelrucks etc. specificeres relevante last- og geometridata i hvert enkelt tilfælde Vandstandsniveauer Vandstandsniveauerne for danske havne angives. Jf. fig HRV Højest registreret vandstand - HHV* Høj vandstand - MHV** Middel høj vandstand - NV Normal vandstand (0,00) - MLV** Middel lav vandstand - LLV * Lav vandstand - LRV Lavest registreret vandstand I samråd med bygherre, anlægsbruger og leverandør fastsættes høj- og lavvandsværdier for: 1. Design vandstand (området MHV til MLV), som er det interval, hvor krav til hældninger mv. skal være opfyldt. 2. Operativ vandstand (området HHV til LLV), som er det interval, hvor trafik på anlægget kan tillades. 3. Ekstrem vandstand (område HHV og LLV), er det interval, hvor anlægget tages ud af drift, men tilslutningsog frakoblings funktionerne til fartøjet skalved grænseværdierne til området kunne gennemføres uden risiko for skader. Fastsættelse af de højeste og laveste vandstandsværdier skal ske ud fra kendskab til de stedlige vandstandsvariationer, som kan skyldes dels det daglige astronomiske tidevand og dels atmosfærisk tryk og vindstuvning. I indre danske farvande har det astronomiske tidevand kun begrænset indflydelse. Ud fra vandstandsværdierne, samt de andre tillæg jr. afsnit , herunder regularitetskrav, aftales og fastsættes de aktuelle tilslutningsniveauer til fartøjet og hermed det aktuelle dækningsområde. 13

14 Ad 1: Anlægget designes for problemfri drift med overholdelse af angivne hældningsvinkler indenfor design vandstandsintervallet. Hvis ikke andet aftales accepteres en overskridelse af design vandstandsområdet **) på op til 16 døgn pr. år svarende til en driftstilgængelighed på 95,62%. Ad 2: I praksis overlades det ofte til driftspersonalet at vurdere, hvornår trafik på anlægget kan tillades, uden at der er defineret grænseværdier for operativ drift. Ad 3: Anlægget skal, hvis ikke andet er aftalt og behørigt angivet, ved grænseværdierne til området, kunne tilsluttes, følge og frakobles de aktuelle fartøjer indenfor intervallet for ekstrem vandstand uden risiko for skader på hverken anlæg eller fartøj. Hvis ikke andet aftales accepteres en overskridelse af ekstrem vandstandsområdet *) på op til 3 døgn pr. år, svarende til en driftstilgængelighed på 99,18% Meteorologiske og klimatiske forhold For de enkelte anlæg angives den laveste forventede driftstemperatur. Belastningstillæg og/eller alternativ forholdsregler mod overisningsrisikoen vurderes. Indflydelse fra forventet vandstandsstigning pga. globale klimaændringer bør ved de enkelte anlæg vurderes i forbindelse med fastsættelsen af Dækningsområde afsnit , henholdsvis Vandstandsniveau afsnit Belastningstest Belastningstest og prøver anvendes kun for eftervisning og test af hydraulik- og andre dynamisk aktive systemer eller ved specielle strukturopbygninger. *) Ved normale gennemprøvede stålstrukturer, designet og dimensioneret efter det normsatte partialkoefficientsystem, anses det ikke for nødvendigt, at udføre belastningstest. *) Belastningsprøverne for test af hydraulik- og dynamiske systemer kan alternativ erstattes af teoretiske beregninger ud fra målte egenvægtsdata. 5.2 Ro - Ro linkspans a) For typiske anlæg til opførsel i Danmark: 1) Mekanisk opereret linkspan fig. 1 a 2) Flydelinkspan med integreret eller undervandstank fig. 1 c /1 d 14

15 3) Ponton flydelinkspan fig. 1 b 4) Landfæstet bevægelig rampe (klap) for anlæg på skib, se fig. 1 e 5.4 Passagerlandgange For typiske anlæg til opførelse i Danmark: a) Langskibs kørbar anlæg, landfæstet med svirvellejer og mellembro i passiv flydestilling fig. 2 BS a1) Langskibsfikseret landgang, landfæstet med vippeleje og aktiv flydestilling. Se fig. 2. type A1 side 15 b) Langskibs kørbar anlæg med kørbar udgangsplatform, mellembro og tilslutningsplatform og med mellembro og tilslutningsplatform i passiv flydestilling fig. 3 BS c) Langskibs kørbar anlæg med hævbar tilslutningsplatform i passiv flydestilling fig. 4 BS d) Langskibs kørbar anlæg, uden tilslutningsplatform, med kørbar mellembro i passiv flydestilling fig. 5 BS

16 Figur 2 6 Geometri Kørebanebredde Evt. frigang mellem hjulafviser og autoværn angives. Anbefalet 300 mm Minimum 150 mm Bredde iht. Tabel 1. BS Ved knækkede / kurvede ramper etc. 10 tillægges en breddeforøgelse på 0,4 m pr. 10. I området 10 til 30 aftrappes breddeforøgelsen over rampens længderetning ved vinkelret projektion ud fra knæklinjen. I området 30 til 45 aftrappes med 15 over rampesiden. Ved ramper der knækker mere end 45 anbefales, at fordele knækket over 2 knæklinjer, der tilsvarende aftrappes 15 fra rampesiden. Den indvendige længde af mellemsektionen bør ikke være mindre end 2,3 x den fastlagte bredde. Se fig

17 Klapper med anlæg på skib Ved landfæstede klapper for anlæg på skib, designes disse med så tilpas vridningsslaphed, at der er fuldt anlæg mellem klappens anlægslejer og fartøj ved ± 2 krængning af fartøjet. (ved sideklapper ± 2 trim) Anlæggene skal kunne anvendes med fuld trafiklast indenfor de ± 2 krængning / trim I området ± 2 ± 5 skal klapperne, uden trafiklast, stadig kunne være pålagt fartøjet, uden at klap såvel som fartøj påføres skader. Ved krængning / trimning over ± 5 frakobles og bjærges klapperne *) Parkeringsposition For at undgå kollision med fartøj ved indsejling i færgelejet, skal en passagerlandgang parkeres i en sikker afstand bag fendereller kajlinjen. Minimumafstanden fastlægges som afstanden fra største udbygninger på fartøjet ved ugunstigste indsejling mellem de enkelte enheder i kajfendringen. De største udbygninger er typisk brovinger eller redningsbåde. Der regnes med fuldt sammentrykkede fendere og 3-5 krængning af fartøjet. Hertil anbefales at addere et sikkerhedstillæg på 0,5 m. (min. 0,25 m) Se fig Ved specielle fartøjstyper eller indsejlingsforhold bør risikoen for kollision pga. stævn og/eller agterudfald også indgå i vurderingerne. 17

18 Tilsvarende vurderinger bør foretages for sideplacerede bilramper. Det vil ved disse normalt være fartøjets klædningskontur eller udslåede skibsramper, der er kollisionskritiske Fastlæggelse af bevægelser Fastlæggelse af bevægelsesmønstrene er i udpræget grad individuel fra havn til havn og fra fartøj til fartøj. Se bl.a. note 1. BS Bevægelsesmønsteret bør behørigt vurderes og angives ved de enkelte projekter. Begreber for fastlæggelse af bevægelser: Rotation Rulning/krængning (Roll/heel) - om langskibs akse Duvning/trim (Pitch/trim) Drejning (Yaw) - om tværskibs akse - om vertikal tyngdepunktsakse 18

19 Bevægelser Forskydning (Surge) - Langskibs bevægelse Svajning (Sway) Hævning (Heave) - Tværskibs bevægelse - Vertikal bevægelse Med de hydrografiske og meteorologiske forhold, der er gældende for danske farvande og havnelokaliteter, samt de hydrostatiske data der er gældende for de færger og ro-ro fartøjer, der typisk besejler disse, kan følgende værdier normalt anvendes. Færger og ro-ro Hurtig færger. fartøjer op til Bl.a. Aluminiums 8000 DWT katamaraner og HS/deplacement fartøjstyper Flyde amplitude *) +/- 0,3 m +/- 0,4 m Flyde hastighed 0,2 m/s 0,4 m/s Flyde acceleration **) 0,5 m/s² 0,5 m/s² De angivne værdier er kombinationsværdierne for bevægelse ved fra/ombord kørsel af køretøjer, brådsøer, bølger fra krydsende fartøjer, trim/krængning samt duvning. *) fuld svingning må påregnes **) flyde acceleration anvendes ved dimensionering af hydraulisk/elektrisk udstyr Maksimale hældningsvinkler Maksimale hældningsvinkler for passagerlandgange: 1. Faste gangbroer og platforme 1) : 1:20 2. Bevægelige landbaserede gangbroer og platforme 1) : Design vandstand Operativ vandstand 1:20 1:10 2) 3. Landgangsdele som følger skibets bevægelser, bl.a. vippeled og udskyder: Design vandstand Operativ vandstand 1:10 2) 1:7 2) 1) Der installeres hvileplatform af min. 1,3 m længde pr. max. 12 m løbende længde. 19

20 2) Ved indgangen til de bevægelige sektioner bør der installeres tilkaldealarm, så gangbesværede og kørestolsbrugere kan tilkalde hjælp i de situationer hvor hældningen ikke kan forceres Frihøjder Frihøjde angives ved de respektive kritiske områder. Jf. Tabel 4 BS Anbefalet frihøjde hvor der er lastvognstrafik 5,5 m. Minimum 5,0 m 7.0 Laster, bevægelser og faktorer 7.1 Generelt Som udgangspunkt anvendes det i Danmark gældende DS/EN konstruktionsnormsystem ved definition og fastlæggelse af lasttyper, lastkombinationer, partialkoefficienter, dimensioneringprocedure etc. Beregningsprocedure og grundlag iht. Eurocode 0 DS/EN 1990: Havneanlæg regnes som minimum hørende til konsekvensklasse CC2 Sikkerhedsklasse RC2 med sikkerhedsindex for referenceperiode 1 år β = 4,3 Anlæggene er typisk belastet med egenlast der regnes som permanent last, samt trafiklast og naturlast (vind, sne/is og bølger), der regnes som variable laster. Desuden kan der i de enkelte tilfælde være tillæg fra en eller flere sekundære belastninger herunder anløbsbelastninger, fortøjningsbelastninger etc. Alle sekundære belastninger ansættes som nyttelaster der tilsvarende lastkombineres med partialkoefficienter iht. DS/EN konstruktionsnormsystemet. Trafiklast er typisk den dominerende last på ramper og klapper. For køretøjer i totallastintervallet 30 kn til 160 kn ansættes trafiklasten som kategori G last iht. DS/EN For tungere køretøjer henvises til DS/EN 1990/A1 Annex 2. For passagerlandgangsanlæg (PLG anlæg) kan fladelast såvel som vind være den dominerende last. Passagerlast ansættes som kategori C iht. DS/EN1990. Udførelses procedure iht. DS/EN og 2: Anvendelseskategori (servicekategori) passagerlandgangsanlæg SC1 20

21 Anvendelseskategori (servicekategori) ramper/klapper SC2 ( krav om svejseprocedurer, svejsere med certifikat, svejsekoordinator) Produktionskategori PC2 ( S355 og opefter) Konsekvensklasse mindst CC2 Udførelseskategori passagerlandgangsanlæg mindst EXC2 Udførelseskategori ramper/klapper EXC2 eller EXC Permanent last Overordnet procedure og koefficientværdier for fastlæggelse af permanent last udføres iht. DS/EN 1990/A1 Annex 2. For ikke dominerende permanente laster, fastlægges disse i overensstemmelse med - Vejdirektoratets Broteknik, Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag for broer. 1. juli Last fra skibsramper Som egenvægtsbelastning fra skibsramperne anvendes de værdier, der fremgår af de gældende klassetegninger for de fartøjer der påregnes at besejle det aktuelle anlæg. Belastningen kan regnes som permanent last. Hvor egenvægt af skibsramperne ikke er kendt ansættes belastningerne som en linielast på min. 20 kn/m, lokalt med punktlast på 100 kn med ψo,i = 0. Belastningen regnes i dette tilfælde som variabel last. Dynamisk tillæg pga. vertikal acceleration af fartøj regnes i danske farvande for ubetydelig. Belastninger pga. trafiklast på skibsklappen beregnes og tillægges særskilt se Pos Den horisontale belastning fra skibsklap fastsættes ud fra den samlede anlægsbelastning og en friktionskoefficient stål mod stål på 0,45. Friktionskræfter regnes aldrig virkende til gunst Vindlast Vindlast regnes som variabel last. Jf. Eurocode 0 DS/EN Max. vindhastighed De i DS/EN angivne karakteristiske basisværdier for vindhastighed 24 m/s henholdsvis 27 m/s har en årlig sandsynlighed for overskridelse på 2% svarende til en gang pr. 50 år. Ved anløb under ekstreme vindforhold, med karakteristiske basisværdier 24 m/s / 27 m/s, anbefales, at gående passagerer evakueres via vogndækket under skærpet sikkerhedsovervågning. Den kritiske vindhastighed for hvornår evakuering over 21

22 vogndækket bør anbefales, fastsættes dog altid af anlægsdesigneren og havnemyndigheden i fællesskab Vind på landgangsanlæg Vindlast fastsættes og behandles iht. DS/EN 1990 og DS/EN Hvis ikke andet er aftalt, anbefales, at det karakteristiske peakhastighedstryk qp(ze) fastlægges ud fra følgende parametre: Retningsfaktoren C dir = 1 Årstidsfaktoren C season = 1 Terrænkategori 0 Rughedslængde Z0 = 0,003 m Minimumshøjden Zmin = 1 m Ved passagerlandganganlæg anvendes højden af fartøjets brovinge over kajniveau som referencehøjde (Ze). Dog kun i de tilfælde brovingen ligger højere end den aktuelle konstruktionen og der ikke er andre nærtliggende højere bygningsværker. Ved bestemmelse af den karakteristiske vindkraft på konstruktionerne jf. DS/EN 1990 og DS/EN Fw = CsCd Cf qp(ze) Aref Fw = CsCd Cf qp(ze) Aref anbefales følgende parametre anvendt : Konstruktionsfaktor: CsCd = 1 Formfaktor broer uden ende omstrømning: Cf = Cfx,0 = 1,3 Formfaktor gangbroer uden ende omstrømning: Cf = Cfx,0 2 Jfr. dog fig DS/EN Termisk last Termiske laster etc. fastlægges iht. DS/EN 1991 Del Krympning, restspændinger Krympning etc. vedrørende betonfundamenter behandles iht. normsættet angivet pos Sætninger Ved anlæg med jordbundsforhold hvor der er risiko for sætninger, skal fundamenterne efter en fastlagt procedure og med fastlagte intervaller kontrolopmåles. Konstateres overskridelse af acceptable sætningstolerancer iværksættes nødvendig afhjælpning Sne- og islast Snelast regnes som variabel last. Jf. Eurocode 0: DS/EN 1990 og DS/EN 1991 Eurocode 1: Del 1-3: Generelle laster Snelast. Tillæg for snelast på ramper og klapper kan undlades i kombination med max. trafiklast, idet det forudsættes, at kørebanerne er ryddet for sne før til- eller frakørsel påbegyndes. 22

23 Tillæg for snelast på passagerlandgangsanlæg kan undlades i de situationer hvor vindlast er den dominerende last. Risiko for påført islast samt overisning fastlægges og angives, inden projekteringsaktiviteterne påbegyndes. Islast beregnes iht. Vejdirektoratet Tillæg DK:2009 Islast. Islasten regnes som ulykkeslast. Overisningstillæg kombineres med snelast. Ved dimensionering af løftesystemer/hydraulikanlæg (driftssituationen) medregnes is- og snelast I (jf. pos 8.8) Hydrostatisk last Tekst BS anvendes. Dog regnes Hydrostatisk last som en sekundær belastning iht. pos Vandomløbsbelastning Tekst BS anvendes. Dog regnes Vandomløbs belastning som en sekundær belastning iht. pos Bølgebelastning Tekst BS anvendes. Dog regnes Bølge belastning som en sekundær belastning iht. pos Anløbsbelastning Tekst BS anvendes. Dog regnes Anløbs belastning som en sekundær belastning iht. pos Fortøjningsbelastninger Andre fartøjsbelastninger Trafiklast på skibsramper Tekst BS anvendes. Dog regnes Fortøjnings last som en sekundær belastning iht. pos Tekst BS anvendes, idet de angivne belastningstyper regnes som sekundære belastninger iht. pos 7.1. Trafiklast på skibsramper overføres til en landbaserede ro-ro rampe eller et flydelinkspan som linielast eller punktlaster. Lasterne påføres ved ugunstigste placering over anlægsområdet Ulykkeslast på ophængsled Ulykkeslast regnes som kombination af permanent og variabel last. Jf. Eurocode 0 DS/EN 1990 Annex 1 / Annex Montagelaster Montage- og installationsbelastninger fastlægges iht. DS/EN 1991 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse. 7.9 Trafiklast Jf. Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag for broer, juli 2010 samt Applikationsdokument DS EN DK NA:2009 incl. Annex A) Ved trafiklast med personvogne 35 kn kan henvises til DS EN generelle laster- Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, samt tilhørende DK NA:

24 7.9.3 Trafiklast typer Highway Loading - Trafiklast Trafiklast fastsættes ud fra Vejdirektoratets Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag for broer, juli 2010, med last og akselkonfiguration iht. fig. A og fig. A i applikationsdokument DS EN DK NA:2009 incl. Annex A) Hvor ikke andet er aftalt, dimensioneres ramper og klapper for adkomst til hovedvogndæk for følgende to lasttilfælde: a) Brogruppe II Samtidigt belastning af et klasse 80 køretøj i første vogn- bane/lastspor og 1 stk. klasse 60 køretøj pr efterfølgende aktuel vognbane/lastspor. Vognbanerne/lastsporene, der fastsættes til en bredde på 3 m bredde, placeres mest ugunstig over rampens/- klappens totalbredde (lastbane bredden). Der påregnes max. 4 samtidige vognbaner/lastspor belastet med trafiklast. Last og akselkonfiguration for klasse køretøjerne fremgår af fig Samtidig med køretøjbelastningen pålægges, udenfor de køretøjsbelastede vognbaner/lastspor, en jævnt fordelt belastning over den samlede lastbanebredde på 2,5 kn/m² b) Brogruppe I Betinget passage type 3, for 1 stk. klasse 150 køretøj Jfr. fig Betinget passage forudsætter at lasten fra det aktuelle køretøj er den eneste trafiklast på rampen/klappen. Køretøjet placeret i ugunstigste spor og der påregnes en max. kørehastighed på 10 km/h. Hvor ikke andet er aftalt dimensioneres ramper og klapper for adkomst til øvre vogndæk: a) Brogruppe II for Samtidigt belastning af et klasse 60 køretøj jf. fig pr. aktuel vognbane/lastspor. Vognbanerne/lastsporene, der fastsættes til en bredde på 3 m bredde, placeres mest ugunstig over rampens/- klappens totalbredde (lastbane bredden). 24

25 Hvis ikke andet er angivet påregnes max. 2 samtidige vognbaner/lastspor belastet med trafiklast. Samtidig med køretøjbelastningen pålægges, udenfor den/de køretøjsbelastede vognbaner/lastspor, en jævnt fordelt belastning over den samlede lastbanebredde på 2,5 kn/m². For specialkøretøjer ud over de angivne standard klassekøretøj fastlægges de specifikke last- og akselkonfigurationer og dimensioneringen udføres iht. retningslinjerne for betinget passage jf. EN DK NA:2009 Annex A. Skiltning der angiver tilladelige total- og aksellast, opsættes med optimal synsfeltmæssigt placering. Bremsekræfter fastsættes som angivet i pos Belastningslængde Jf. pos Hjultryk Karakteristisk hjultryk ansættes til 100 kn for klasse 60 og klasse 80 køretøjer (max aksellast 140 kn) og til 132 kn for klasse 150 køretøjer (max aksellast 178 kn). Hjultrykkene fordeles over et areal 200 mm i kørselsretningen og 600 mm tværs jfr. DS/EN DK NA:2009 Annex A Terminalkøretøjer Anvendes der terminaltraktorer, gaffeltrucks eller lignende, der overskrider de angivne værdier for total eller aksellaster for de i pos nævnte klasse 60 henholdsvis klasse 80 køretøjer, udføres tilsvarende eftervisning for disse lasttilfælde. 25

26 7.9.9 Last pålægning Jf. pos *) Bremse- og centrifugallaster Bremse og centrifugallaster fastsættes i overensstemmelse med retningslinjerne i DS/EN 1991 Eurocode 1: Last på bygværker Del 2: Trafiklast på broer. Dansk national anneks NA:2009 Annex A pos. A Hvor ikke andet er aftalt ansættes: Bremsekraft (horisontalt tillæg parallelt med kørselsretningen) ansættes til 80 kn pr kørebane. Centrifugalkraft og sidebremsekraft ansættes samlet til 25% af bremsekraften. Ang. bremse- og centrifugalkræfter regnes kun 2 samtidige (sidestående) kørebaner belastet Passagerlast Nyttelast i passagerlandgange fastsættes iht. DS/EN brugskategori C5 til 5 kn/m² 7.11 Last på autoværn Belastninger på autoværn ansættes iht. Vejreglerne for Autoværn på min. 100 kn for lastvognsramper/klapper og 20 kn for personbilsramper/klapper. Lasten påføres over en længde på 0,5 m og 100 mm under autoværnets overkant 1 m over kørebanen. Belastningsangivelserne tillader anvendelse af autoværn klasse A type S-100 Fundamenter og fastgørelseselementer dimensioneres for en belastning på 1,5 x scepterbelastningen Påkørselslast Påkørselslast iht. DS EN kn i kørselsretningen og 500 kn vinkelret herpå. Angrebshøjde 1,25 m over kørebanen. Generelt påregnes den maximale hastighed ved de dimensionsgivende køretøjer på ramper og klapper ikke at overskride 30 km/t hvorfor ovennævnte påkørselslaster kan reduceres til 50 %. Ved søjler eller andre vitale konstruktionsdele hvor der er påkørselsrisiko anbefales, at betonfundamenterne udføres med en min. højde på 1,25 m over kørebanen og disse dimensioneres for optagelse af påkørselslasten. Alternativt kan der i relevant afstand omkring søjler etc. installeres autoværn. 26

27 7.13 Udmattelseslast Udmattelseslasten fastsættes ud fra en levetid på 30 år med mindre andet er aftalt. Trafiklast Antal af belastninger og køretøjer, herunder specialkøretøjer, fastlægges under hensyntagen til den forventede anvendelse af anlægget. Bl.a. fremtidsvurderet fartøjskapaciteter, anløbsfrekvens og trafiksammensætning. Følgende værdier kan anvendes som guide. Antal lastbiler pr. spor pr. år, som funktion af antal daglige overfarter x 1000 Trafikkategori , , Trafikkategorier iht. DS/EN Eurocode 1: Last på bygværker Del 2: Trafiklast på broer. 1: Veje og motorveje med to eller flere spor og stort flow af lastbiler. 2: Veje og motorveje med medium flow af lastbiler 3: Hovedveje med lavt flow af lastbiler 4: Lokale veje med lavt flow af lastbiler. Anlægget undersøges for udmattelsesmodel 4 (FLM4), idet alle kørespor kan belastes samtidig. Der regnes med de i EN DK NA: 2009 Nationalt Anneks Eurocode 1: Last på bygværker Del 2: Trafiklast på broer angivne køretøjer. Jf. fig og fig For trafikkategori 1 og 2 anvendes Long distance For trafikkategori 3 anvendes Medium distance For trafikkategori 4 anvendes Local traffic 27

28 Fig ( iht.en :2003 Tabel 4.7 NA) Fig (iht. EN :2003 Tabel 4.8) 28

29 For anlæg, der kun er beregnet til personvogne og varevogne med totalvægt under kg, kan følgende værdier anvendes som guide. Antal biler pr. spor pr. år, som funktion af antal daglige overfarter x 1000 Trafikkategori Hver kørespor belastes med en to-akslet lastgruppe med karakteristisk aksellast på henholdsvis 10 kn og 20 kn. Akselafstanden er 3,0 m og hjulafstanden på tværs af broen er 1,3 m. Kontaktfladen på alle hjul er L x B = 0,2 m x 0,2 m. Hjulsporene tillades fordelt i tværretningen som vist på figur Fig (iht. EN :2003 Tabel 4.6.) Ved overgang mellem kajkant og klap, henholdsvis mellem klap og fartøj, regnes der med et stødtillæg, der afpasses efter den aktuelle geometri og køretøjshastighed. Stødtillægget aftager lineært inden for 6 m. Jf. fig

30 Fig Hvis ikke andet er aftalt anbefales et stødtillæg på 1,1 som aftager lineært indenfor 4 m Last på rækværk og håndlister Last på rækværk og håndlister ansættes som en linjelast på 1 kn pr. lb. m, virkende vertikal såvel som horisontal. Ved placeringer med risiko for sammenstuvning anvendes 3 kn pr. lb. m. Linjelasten kan i dette tilfælde ansættes som ulykkeslast. For service rækværker kan belastningen reduceres til 0,8 kn pr. lb. m. 8.1 Dimensionerings- Metoder Design af pontoner for flydelinkspans etc. udføres efter klassificeringsselskabernes og søfartsmyndighedernes retningslinjer. Landbaserede konstruktioner udføres iht. de gældende konstruktionsnormsæt iht. DS EN Eurocodes. jfr. pos Dimensionering af fundamenter Fundamenter og vandbygningskonstruktioner designes Iht. de områder af DS EN Eurocodes konstruktionsnormsystemet der er nævnt i pos 2 samt: - DS EN Eurocode 2 Betonkonstruktioner - DS EN Eurocode 4 Komposit stål- og betonkonstruktioner - DS EN Eurocode 6 Murværkskonstruktioner - DS EN Eurocode 7 Geoteknik Fundamentsbolte anbefales udført i rust/syrefast kvalitet. 8.3 Ledforbindelse Jf. også pos og pos i herværende supplement 8.4 Stabilitet Jf. også pos og pos. 7.1 i herværende supplement 30

31 8.6 Lejer Da hoved lejerne i et rampe/klap- eller PLG anlæg såvel som cylinderfikseringslejer ofte har minimal rotation, typisk indenfor ± 2 til ±15 kan kugle- eller rullelejer normalt ikke anbefales. For cylinderfikseringslejer anbefales anvendelse af smørbare sfæriske ledlejer. For hovedlejer i et rampe/klap- eller PLG anlæg anbefales anvendelse af smørbare glidelejer udført i bronzelegering og aksler i rust-syrefast kvalitet. Anvendes kompositlejer bør disse udføres med smøringskanaler for smøring på lejernes aktuelle trædeflade og med kontinuerlig eller frekvent smøring Alle smøringssystemer udføres på en miljøforsvarlig måde der sikre at lækage- og overskudssmøremiddel ikke får direkte adgang til afløb eller havnebassin. Aksler, pinbolte i lejer og cylinder ledøjer etc. bør af serviceringsmæssige årsager udføres i syre-rustfast kvalitet. Låsning af pinbolte udføres iht. DIN suppleret med ekstra sikkerhedsstøtte mod bolteoverklipning som anvist på fig Sikring mod kollaps Ved bevægelige ro-ro ramper, der anvendes med aktivt løftesystem under trafiklast, dimensioneres løftesystemet iht. de procedurer og regningsmæssige værdier for kritiske lasttilfælde, der er nævnt under pos og pos i herværende supplement. 31

32 Til sikring af utilsigtet fald eller kollaps i tilfælde af svigt i de sekundære komponenter i løftesystemet, installeres låsesystemer. Ved hydrauliske opererede anlæg kan låsesystemet udføres som separat sikkerhedsventil eller separat kreds i de respektive tilhørende ventilblokke. Ved landfæstede klapper og passagerlandgange, der har anlæg og understøttes på skib, og som under drift med trafik henholdsvis passagerlast er i flydestilling, skal der indbygges et faldsikringssystem, som sikrer at der ikke opstår frit fald /kollaps, hvis understøtninger forsvinder. Faldsikringssystemet, kan udføres som låse- eller ventilsystemer som overfor nævnt. Faldsikringssystemer dimensioneres iht. pos og i herværende supplement. De nævnte situationer kan anses som ulykkessituationer. 8.9 Sammenbygning med driftsudrustning Sikkerhedsmæssig styrke og stabilitetsforhold i integrerede komponenter og udstyr bl.a. kæder, wire, cylindre, gear og tandhjul m.m. eftervises ved dimensionering baseret på de regningsmæssige lastværdier der påføres fra hovedkonstruktionerne. Alternativt med karakteristiske værdier påført last- og sikkerhedsfaktorer efter de respektive gældende komponent- eller brancheretningslinjer. Performancedata fastlægges ud fra karakteristiske værdier Parkering og vedligehold Anlæggene designes under hensyntagen til, at foreskrevne vedligeholdelses- og reparationsaktiviteter kan afvikles på en sikkerhedsmæssig forsvarlig og enkel måde. - Parkerings- og aflåsningsmuligheder - Plads- og adkomstmuligheder - Relevant sektionsopdeling af hovedkonstruktion med mulighed for adskillelse - Integration af hjælpebeslag og detaljer for udskiftning og håndtering af vitale sliddele etc. - Medlevering af relevante hjælpeværktøjer. Jf. også Maskindirektivet og Arbejdstilsynets Retningslinjer. 9.2 Overfladebehandling Overfladebehandling af linkspan, ramper og klapper samt stålkonstruktioner i passager landgangsanlæg udføres som klasse C5-M iht. DS/EN ISO Udendørs installerede komponenter og udrustning udføres tilsvarende eller alternativt i varmgalvaniseret udførelse. Indvendige installerede komponenter og udrustning leveres, hvis ikke andet er aftalt, i leverandørens standart overfladebehandling. 32

33 9.4.2 Sikkerhedsværn I situationer hvor der skal etableres fodgængerfelt langs en kørebane, skal der etableres autoværn/sikkerhedsrækværk mellem kørebanen og fodgængerområdet. Belastning i henhold til BS :200, tabel 19. Se også pos Langs fodgængerområdets modsatte side skal der etableres almindeligt rækværk. Belastning i henhold til BS :200, table 19. Se også pos Fodgænger rækværk og hegn Ang. omfang og udformning af rækværker og håndlister i passagerlandgangsanlæg anvendes retningslinjerne i Bygningsreglementet BR 10. Til hjælp for svagtseende udføres gulve i passagerlandgangsanlæg med farvede duktile striber. Ved indgang fra landsiden til en passagerlandgangs vippeled, alternativt udgangen af udskudssektionen, installeres en aflåselig port eller dør. Porten /døren må først åbnes efter kvittering for at, at fartøjet ligger korrekt fortøjet i lejet og passagerlandgangen tilsvarende er korrekt lagt og fikseret til skibet, samt har opnået flydetilstand Kantsten og hjulafvisere Hjulafvisere skal designes robust, så den ikke deformeres for almindelig afvisning af bildæk. Afstanden fra hjulafviseren til den inderste del af autoværnet skal for de aktuelle køretøjtyper afpasses, så der ikke opstår påkørsel. Hvis ikke andet er oplyst, anbefales en afstand 0,3 m. og jf. pos med 0,15 m som min afstand *) Bomme og afspærring Der installeres altid mindst en aflåselig spærrebom på, eller umiddelbart før, udkørsel på en ro-ro rampe eller færgeklap. Bommen kan udføres automatisk eller manuel. Bommene må først åbnes ved kvittering for, at fartøjet ligger korrekt fortøjet i lejet, og skibs- eller færgeklappen tilsvarende er korrekt lagt og fikseret, samt har opnået flydetilstand. Bommene skal være fuldt spærrende over alle kørebaner og udstyret med bomlys. Ved faste ramper for adkomst til øvre vogndæk anbefales, at der installeres et ekstra bomanlæg ved opkørselen fra kajniveau. I relevant afstand omkring opmarcharealerne til færge eller ro-ro leje installeres afspærring i form af autoværn eller hegn. Afspærringen skal sikre, at der ved en fejlinstrueret eller fejl opfattet kørselsvejledning etc., ikke er direkte trafikadkomst fra opmarcharealer til kajkant og åbent havnebassin. 33

34 9.4.6 *) Skiltning På et for de kørende trafikanter overskuelig og let synlig sted placeres skiltning visende alle relevante køretøjsdata som: a) Tilladelig frihøjde b) Tilladelig max. bredde b) Totallast c) Aksellast d) Kørebaneanvisning e) Max. tilladelig hastighed Skiltningen udføres iht. Vej direktoratets afskiltnings bekendtgørelse *) Jording Lynafledning og jording af ramper, klapper og passagerlandgange. For beskyttelse mod overspænding og sikring for potentialudligning, installeres der på ramper, klapper, passagerlandgangsanlæg m.m., der er monteret på betonfundamenter, jordingssystem iht. DS/EN *) Alarm signalsystemer Ved alarmsituationer skal tilgang af gående trafikanter til passagerlandgangsanlæg henholdsvis kørende trafikanter til klapper/ramper afbrydes. Signalsystemerne herfor udføres med både visuelle og akustiske signalgivere. Hvor muligt udføres systemet med feed-forward alarm, med signalindikation i afpasset tidsperiode før selve alarmområdet opstår. Alarm og signalsystemet kan sammenkobles eller integreres i de driftssignalsystemer, der anvendes ved normal fra og ombordstigning eller kørsel, herunder bom systemerne. Trafiklys såvel som akustisk signalgivere anbringes med optimal syns- og hørefeltmæssigt placering. Signalgiverne placeres i så afpasset afstand, at opbremsning og stop er mulig, før trafikkanterne opnår direkte kontakt med alarmområderne. Visuelle alarmsignaler kan udføres som rødt blink og med tilstrækkelig lysstyrke, afpasset iht. placering og baggrundslys. De visuelle alarmsignaler skal i farve, frekvens eller på anden måde afvige fra dem, der anvendes som trafikvejledning etc. ved normal drift. Udvendige trafiklys afskærmes for sollys. Alle signallysinstallationer udføres eller afskærmes, så det ikke medfører risiko for fejlindikation til søtrafikken. 34

35 Det akustiske signal udføres med et lydniveau, der klart overskrider og afviger fra evt. andre støjkilder i området. Alle alarmsignaler skal tilgå driftsoperatørerne, der herefter som første prioritet anviser og sikrer, at de respektive alarmområder rømmes for de passagerer og køretøjer, der befinder sig herpå. Herefter undersøges og afhjælpes alarmårsagen. De signalgivere, der skal opfange svigt af understøtninger og hvor signalerne anvendes til iværksættelse af faldsikringssystemet, skal dubleres. 35

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast

EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243332 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner DS-information DS/INF 1990 1. udgave 2012-04-24 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner Consequences classes for building constructions DS/INF 1990 København DS projekt: M258329 ICS: 91.070.10; 91.080.01

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243326 Grafisk

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning Aarhus Brandvæsen 2014 Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning 1. Formål Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses arealer

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

DS/EN 1993 FU:2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner

DS/EN 1993 FU:2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner DANSK STANDARD 2009 Projektnummer M236168 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard Omslag: Dansk Standard

Læs mere

EC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner

EC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner 1 Præsentation Michael Birk Jensen Senior Fagspecialist COWI, Afd. 1701 Bridges Projektering af brokonstruktioner Udbud og beskrivelser Tilsynsarbejde 1 Indgang til Eurocode Arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK Kvalitetshåndbog for SMEMEK Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-1

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Houe Smed & VVS

Kvalitetshåndbog. for. Houe Smed & VVS Kvalitetshåndbog for Houe Smed & VVS Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN

Læs mere

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport 14. 6200 Aabenraa Aabenraa den 02.09.2014 Side 1 af 16 Bygherre: Byggesag: Arkitekt: Emne: Forudsætninger: Tønder Kommune Løgumkloster Distriktsskole Grønnevej 1, 6240 Løgumkloster Telefon 74 92 83 10 Løgumkloster Distriktsskole

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

OVERGANG TIL EUROCODES FOR BROER HANS HENRIK CHRISTENSEN CHEFRÅDGIVER

OVERGANG TIL EUROCODES FOR BROER HANS HENRIK CHRISTENSEN CHEFRÅDGIVER OVERGANG TIL EUROCODES FOR BROER HANS HENRIK CHRISTENSEN CHEFRÅDGIVER HVAD ER DEN KORTE VERSION? Fra 1. april 2010 skal broer projekteres og bæreevneberegnes efter Eurocodes De danske konstruktionsnormer,

Læs mere

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011

DS/EN 1991-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1991-1-2 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2011-12-15. Tidligere

Læs mere

Dimension Plan Ramme 4

Dimension Plan Ramme 4 Dimension Plan Ramme 4 Eksempler August 2013 Strusoft DK Salg Udvikling Filial af Structural Design Software Diplomvej 373 2. Rum 247 Marsallé 38 info.dimension@strusoft.com in Europe AB, Sverige DK-2800

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Vertigo i Tivoli 3D Finit Element Modellering af Fundament Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Lindita Kellezi Vertigo - svimmelhed Dynamisk højde 40 m Max hastighed 100 km/t Platform

Læs mere

EC 7. DGF Pælefundering Trækpæle eller ankre? Fig. 7.1 Eksempler på løftning (UPL) af en pælegruppe

EC 7. DGF Pælefundering Trækpæle eller ankre? Fig. 7.1 Eksempler på løftning (UPL) af en pælegruppe EC 7 Fig. 10.1 e) Konstruktion med forankring for at modvirke løftning Fig. 7.1 Eksempler på løftning (UPL) af en pælegruppe NOM, Februar 2010 1 EC 7 7.6.3 Trækbæreevne (for pæle) 7.6.3.1 Generelt (2)P

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. BB-Steel ApS

Kvalitetshåndbog. for. BB-Steel ApS Kvalitetshåndbog for BB-Steel ApS Side 1 af 7 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 3 4. Kvalitetspolitik 3 5. Leveringsformåen

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser

Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og

Læs mere

Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138

Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 DS-information DS/INF 165 2. udgave 2011-12-22 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 Reinforcing steel for concrete structures Identification

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen. Chefkonsulent Charlotte Micheelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen. Chefkonsulent Charlotte Micheelsen Snekollaps Danske erfaringer Erhvervs- og Byggestyrelsen Chefkonsulent Charlotte Micheelsen Vinterens tagkollaps Rigtigt godt Godt Rigtigt skidt! Hvad var situationen i Danmark 5000 skadede bygninger 740

Læs mere

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup HODY Forskallings- OG FORSKALLINGS- Armeringsplade OG til fritspaendende ARMERINGSPLADE betondaek TIL FRITSPæNDENDE BETONDæK EUROCODE 2009 Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

Læs mere

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer

ØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer Leverandørbrugsanvisning for Betonelementer Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Lovgrundlaget... 3 Brugsanvisningen... 3 Ansvarsfordeling... 4 Rådgiveren... 4 Leverandøren... 4 Montageentreprenøren... 4

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA Status: REVISION A Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller_reva Side:

Læs mere

Erfaring med uddannelse i forbindelse med svejsekoordinering National Svejsekoordinator

Erfaring med uddannelse i forbindelse med svejsekoordinering National Svejsekoordinator Vingsted 2012 Erfaring med uddannelse i forbindelse med svejsekoordinering National Svejsekoordinator Bygningsdirektiv BR 10 Konstruktionsnorm DS/EN 1993 (Eurocode 3) Udførelse af konstruktioner DS/EN

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Forum Smede & VVS ApS

Kvalitetshåndbog. for. Forum Smede & VVS ApS Side: 1 af 7; Titel: Kvalitetshåndbog Kvalitetshåndbog for Forum Smede & VVS ApS Side: 2 af 7; Titel: Kvalitetshåndbog Indholdsfortegnelse 1. Forord 2 2. Administrative informationer 2 2.1 Oplysninger

Læs mere

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Kk/november 2011 Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Forslag til basistværprofil for 6-sporet motorvej Mindste tværprofilelementer: Kørespor: I forhold til 4 sporet motorvej er grundlaget for

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

FAGLÆRERKONFERENCE - VINGSTED 26. JUNI - 2013

FAGLÆRERKONFERENCE - VINGSTED 26. JUNI - 2013 FAGLÆRERKONFERENCE - VINGSTED 26. JUNI - 2013 1 INDHOLD TIL DAGEN AGENDA Indhold: Loyalitetsprogram Standard WPS IAC på procedurelisten Grønne features på YouTube Essen DSL STANDARD WPS ER INDFASNING Loyalitetsservice

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag Plus Bolig Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG Bind A1 Projektgrundlag PROJEKT Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig Bind A1, Projektgrundlag

Læs mere

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012 Plan Ramme 4 Eksempler Januar 2012 Indhold 1. Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1. Introduktion... 3 1.2. Opsætning... 3 1.3. Knuder og stænger... 4 1.4. Understøtninger... 7 1.5. Charnier...

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg af indvendige

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5.

for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5. Gennemlokning af plader iht. DS/EN 1992-1-1_2005 Anvendelsesområde for programmet Programmet beregner bæreevnen for gennemlokning af betonplader med punktlaster eller plader understøttet af søjler iht.

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

INTERN FÆRDSEL INDENDØRS

INTERN FÆRDSEL INDENDØRS Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg INTERN FÆRDSEL INDENDØRS Oktober 2010 Katalog over løsninger ved intern færdsel Kataloget over løsninger er tænkt som inspiration til virksomheder, der står overfor igangsætning

Læs mere

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED

INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED JULI 2014 BRØNDERSLEV KOMMUNE INSTRUKS FOR LASTBIL, TRAKTOR OG GUMMIGED UDBUD AF SNERYDNING 2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2014

Læs mere

Er DIN autoløfter sikker? 29. oktober 2012 kl. 5:00 / Virksomheder

Er DIN autoløfter sikker? 29. oktober 2012 kl. 5:00 / Virksomheder Udskrift fra www.motormagasinet.dk - Motor-magasinet Er DIN autoløfter sikker? 29. oktober 2012 kl. 5:00 / Virksomheder Arbejdstilsynet fortæller her om de fokuspunkter, som liftbrugeren, -ejeren, - distributøren

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens 2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Termisk isolering af tekniske installationer

Termisk isolering af tekniske installationer Dansk Standard DS 452 2. udgave Godkendt: 1999-07-22 Termisk isolering af tekniske installationer Code of practice for thermal insulation of technical service and supply systems in buildings DS 452 København

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

AL 140 AL 240 / AL 340

AL 140 AL 240 / AL 340 AL 140 - Hydrostatisk fremdrift - Differential spærre 45% låsning (begge aksler) - Hurtigskifte (SAE) - Flydestilling på læsser - Let trin-løs tilkobling af hydraulikslanger til ekstern hydraulik - Mulighed

Læs mere

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG FANE 110 Integration med adgangskontrol - kortlæser uden for det sikrede område 10 Forord 20 Projektering 30 Sabotageovervågning 40 Informationsgivning 50 Betjening Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse

Læs mere