Sagsnummer 2012/ November Udbudsmateriale For. Skovtoften Aalborg

Transkript

1 Sagsnummer 2012/ November 2012 Udbudsmateriale For Skovtoften Aalborg

2 Side 2 af 181

3 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udbyder i offentligt udbud Fritliggende parcelhus Skovtoften Aalborg Fritliggende parcelhus, beliggende i attraktivt boligområde i Aalborg Huset er opført i 1961 og har senest været benyttet til undervisningsformål. Boligarealet udgør iht. BBR 124 m². Grundarealet udgør 835 m². Side 3 af 181

4 Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Besigtigelse af ejendommen kan foretages som anført på eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Mads Møller Jepsen på telefon Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende Skovtoften 8 således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest tirsdag den. 20. november 2012 kl. 12:00. Samme dag kl. 12:30 vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 4 af 181

5 Side 5 af 181

6 Side 6 af 181

7 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 9 af statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 15 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort s. 21 Bilag 3a Tegninger s. 25 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s. 37 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse s. 49 Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest s. 55 Bilag 7 Kommunalt oplysningsskema s. 59 Bilag 8 Tilstandsrapport s. 65 Bilag 8a Tilbud på ejerskifteforsikring s. 91 Bilag 9 Energimærke s. 111 Bilag 9a Bilag 10 Eleftersyn Miljøhistorisk redegørelse s. 133 s. 151 Bilag 11 Skødeudkast s. 175 Bilag 12 Tilbudsblanket s. 179 Side 7 af 181

8 Side 8 af 181

9 Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme Side 9 af 181

10 Side 10 af 181

11 Cirkulære om salg af statens faste ejendomme CIR nr 7 af 25/01/2010 Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Side 11 af 181

12 Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Side 12 af 181

13 Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Side 13 af 181

14 Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 14 af 181

15 Bilag 2 Særlige salgsvilkår Side 15 af 181

16 Side 16 af 181

17 Særlige salgsvilkår for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr. 9ca, Gl. Hasseris By, Hasseris, beliggende Skovtoften 8, 9000 Aalborg. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 9ca, Gl. Hasseris By, Hasseris, med et grundareal på 835 m², samt de på grunden værende bygninger. Oversigtskort vedlægges som bilag Ejendommens data: Tingbogsattest for ejendommen og kopi af tinglyst servitut vedlægges som bilag 4. BBR- ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 6 Kommunalt oplysningsskema vedlægges som bilag 7 Tilstandsrapport, tilbud på ejerskifteforsikring, energimærke og eleftersyn vedlægges som bilag 8, 8A, 9 og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: Ejendommen vil blive søgt afhændet til højstbydende, idet Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forbeholder sig rettet til at lave en samlet betragtning i forhold til ejendommene Skovtoften 6 og 8. Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentligvurdering, dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 5. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget, såfremt godkendelse af salget foreligger inden d. 6. december 2012, er tilbudsgiver forpligtiget til at overtage ejendommen senest pr. 6. december Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik, ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Side 17 af 181

18 Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste betaler halvdelen af den præmie, der fremgår af det forsikringstilbud på ejerskifteforsikring, som er vedlagt som bilag 8A. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at fremlæggelse af tilstandsrapporten i bilag 8 og oplysning om ejerskifteforsikring indebærer, at tilbudsgiver/køber ikke overfor sælger kan påberåbe sig, at ejendommens fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 11. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10% af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept foreligger, Side 18 af 181

19 - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. Der kan forekomme afvigelser i de bygningsmæssige arealer i forhold til registreringen i BBR, hvorfor det det påhviler en ny ejer at foretage en evt. indberetning til kommunen. 9. Tilbud: Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende Skovtoften 8 til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 20. november 2012 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 19 af 181

20 Side 20 af 181

21 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort Side 21 af 181

22 Side 22 af 181

23 Oversigtskort ± 704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration Skovtoften 6 og 8 Dato: Udført af: FBE-MMS21 80ath Signaturforklaring FREDSKOV Omr. med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Omr. med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Omr. med drikkevandsinteresser (OD) Matrikel Etablissementsgrænse 9bø FKO-704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration 9ca 9p FKO-704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC 7000aa 9bs 9by 9bx Kilder: Ortofotos: DDO, COWI Topografisk kort: udgivet med Kort- & Matrikelstyrelsens tilladelse Meter bv Målforhold 1:500 Side 23 af 181 9bu 9br Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

24 Oversigtskort ± 704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration Skovtoften 6 og 8 Dato: Udført af: FBE-MMS21 80ath Signaturforklaring Matrikel Etablissementsgrænse 9bø FKO-704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration 9ca 9p FKO-704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC 7000aa 9bs 9by 9bx Kilder: Ortofotos: DDO, COWI Topografisk kort: udgivet med Kort- & Matrikelstyrelsens tilladelse Meter bv Målforhold 1:500 Side 24 af 181 9bu 9br Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

25 Bilag 3a Tegninger Side 25 af 181

26 Side 26 af 181

27 Side 27 af 181

28 Side 28 af 181

29 Side 29 af 181

30 Side 30 af 181

31 Side 31 af 181

32 Side 32 af 181

33 Side 33 af 181

34 Side 34 af 181

35 Side 35 af 181

36 Side 36 af 181

37 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter Side 37 af 181

38 Side 38 af 181

39 ================================================================================ TINGBOGSATTEST ================================================================================ Udskrevet: :56:24 EJENDOM: Adresse: Skovtoften Aalborg Samlet areal: 835 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Gl. Hasseris By, Hasseris Matrikelnummer: 0009ca Areal: 835 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarets Bygningstjeneste CVR: Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 76_S-A_158 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om bebyggelse, benyttelse mv, ubebyggede Side 39 af 181

40 arealer DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Lejekontrakt med Nordjydske Bygningsdistrikt Viborg mv, Resp lån i off midler ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0851 Ejendomsnummer (BBR-nr.): INDSKANNET AKT: Filnavn: 76_K-A_246 Side 40 af 181

41 Mtr. nr., ejerlav, sogn: (I København kvarter) eller (i de sønderjydske landsdele) bd. og bl. t tingbogen, art. nr., ejerlav, sogn. Gade og hus nr.: 9 ca Stempel: 55 o kr. 00 øre Gl.Hasseris by, Hasseris sogn. Skovtoften 8, Hasseris Akt: Skab/ nrfr-,1/4(ip (udfyldes af dommerkontoret) Frederiks- Købers } bopæl. 1.olms Kanal Kreditors 3o,Kbhvn.K. Anmekler;Forsvarets Bygningstjeneste. ENDELIGT SKØDE * Q Underskrevne ingeniør Fritz Haaning, Højtoften 2, Aalborg, sælger og endeligt skøder herved til Forsvarsministeriet ved Forsvarets Bygningstjeneste den mig ifølge skøde tinglyst den 25/ tilhørende faste ejendom matr. nr. 9 ca Gl. HaSseris by, Has-,,. seris sogn. 0Yerdragelsen. sker på følgende vilkår:. 1:. Ejendommen sælges, som den er og for'efind'es,, med grund af areal 835 d med de herpå værende bygninger med disses grund-, murog nagelfaste tilbehør-, herurider centralvarmeanlæg, badeinstallationer, kar,sruser,'vaskek'ummer, el-komfur, køleskab ; alle slags ledninger, hegn, buskvækster og andre plantninger og oi øvrigt med de rettigheder og-forpligtelser, hvormed: den har tilhørt sælgeren) og livorom henvises til ejendommens blad i tingbogen. 2. Ejendommen overtages af køberen den 1/3 1964, men henligger allerede fra dato for hans regning og risiko i enhver henseende, således at køberen i tilfælde af ildsvåde har ret til at oppe-... bære brandforsikringssummen, dog til anordningsmæssig anvendelse og mod opfyldelse af nærværende skøde: 3. Skæringsdagen for de af ejendommen gående skatter og afgifter er fastsat til den 1/ DSS K-A 246 Bulk Sort / Hvid Bestillingsformular c Jensen & Kjeldskov A/S, København. Side 41 af

42 4. Det mellem sælger og køber indgåede, lejemål vedrørende ejendommen ophører den 1/3 1964, og den af køberen frigår forudbetalte leje og depositum/i aen kontante del af købesummen, jfr Købesummen er aftalt til 112.loo kr., skriver ethundredetolvtusinde ethundrede kroner oo øre, der berigtiges således: A. Køberen overtager afgiftspligtig grundstigning 2.loo kr. B. Køberen overtager eller indfrier den i ejendommen indestående prioritetsgæld: 1. Grundejer-kreditforeningen å 7% p.a., tinglyst for kr., til rest n 2. Samme å 7% p.a., tinglyst for kr., ti,l, rest 3.96o " 3. Ny jydsk Land- Hypothekforening å 7% ' p.a., tinglyst for 18.5oo kr., til rest " 4. Landsbankernes Reallånefond for-tiden å 9% p.a., tinglyst f6r kr., N til 'rest p, " C. Kontant betales, så snart endeligt skøde er tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, " ' Købesum ialt: kr. Uden for købesummen overtager køberen forpligtelsen til over en 19 års periode at afdrge og forrente restgælden for fjernvarmestikket til Hasse -ris varmeforsyning. Restgælden er pr. 1/ kr. I øvrig- overtager køberen uden for købesummen eventuelle fremtidige bidrag til vand, vej eller kloak, men sælgeren- erklærer, at der på nuværende tidspunkt ikke er pålagt ejendommen-sådanne bidrag. 6. Sælgeren oplyser under henvisning til bekendtgørelse nr. 3o5 af 1/8 196o af lov om vurdering og beskat- Side 42 af 181

43 ning til staten af faste ejendomme, at der for den solgte ejendom er fastsat en afgiftspligtig grundstigning på kr., hvilket beløb overtages af køberen inden for købesummen, jfr. ovenfor Eventuel fremtidig afgiftspligtig grundstigning er sælgeren uvedkommende. 8. Sælgeren erklærer, at der ikke,,findes skov eller fredsskovpligtig grund på den solgte ejendom. De med denne eventuelt mæglersdlær betales af køberen. 9. handel forbundne omkostninger bortset fra og udgifter til aavokatbistånd tbr sælgeren Aalborg, den 12/ Som sælger: F. Haaning. c København, den 2 5. FEB.1964 Som køber: -Forsvarsministeri-et ved Forsvarets Bygningstjeneste. Jp. cl/di Til vitterlighed om underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og underskriverens myndighed, for så vidt angår sælgeren.,1 Navn: John Dahl Hansen Stilling: Kontorelev Bopæl: Vesterbro 61 b, Aalborg. Navn: StiIfihgtBbgholder Bopæl: Ø.Hassing pr. Gandrup. Side 43 af 181

44 Forannævnte ejendom er under løbe nummer 933 III pr. 1/ vurderet til ejendomsværdi kr heraf grundværdi kr. lo.000 afgiftspligtig grundstigning i henhold til 58 i lov om vurdering' og beskatning til 'Staten af faste ejendomme udgør kr. 2.loo Ejendommen, der hverken udgør en landejendom eller omfatter nogen del af en sådan, er ikke i matriklen noteret som del af en samlet ejendom, Konto ÅLBORG AMTSTUE, den 2 mar 1964 F. G. ''huds en kontorchef / Kai V. Jensen oase. dagbogen i\ai.bat rets 3. afd. som å'er, endelit skøde anført. Det,fremgår ikke. af, ogen at-aen-ilævnte gæld er nedbragt Anm: ejendommen er yderligere behæftet med 1) kr ,- ifl. ejerpantebrev, 2) byudviklirigsplan, 3) dok. om bebyg -ḡersen.,' mv. 4) - - fjernvarme, '5) den under 4 nævnte lejekontrakt henstår uaflyst. /EF I medfør af henvisning til skødets 1 ~brietzbffligfiggke ophavs foronstå"" retsarmearknin9. s' pkt DOMMEfflN I AALBORG RET, a AFD,;d1 //I Genparten s rigtighed bekræftes. DOMMEREN 1 AALBORG RET. 3. AFD. Efter sket berigtigelse ophæves foranstående retsanmærkning DOMMEREN I AALBORG RET. 3. AFD., / 5/ 196 k Side 44 af 181

45 9.52G1, Hasseris_ Mr. ejerlav, sogn: brempek 77 kr.:. øre (1 København kvarter) Hasseris Sogn eller (i de sønderjydske landsdele) bd. og bl. I tingbogen, art. nr., ejerlav, sogn. Gade og hus nr.: Købers } Kreditors Anmelder; Akt: Skab?f. nr. 2 7G - (udfyldes af dommerkontoret) bopæl: Skovtoften 8 13EJEKONTRAKT mellem ingeniør Fritz Haaning, Højtoften 2, Hasseris pr. Aalborg og Nordjydske Bygningsdistrikt, Viborg, på Forsvaret Bygningstjenestes vegne." ADVOKAT 'PER GUDME A. LANDSRETSSAGFØRER "tirt STE'RmR0 55. AALBORG( 14,NAJ1963* & Bygningsdistriktet lejer herved fra 1. okt 1962 at regne den ingeniør Fritz Haaning tilhørende ejendom, Skovtoften 8, Hasseris, matr. nr. 9ca Gl. Hasseris by, Hasseris sogn. 2. Den årlige leje udgår lo.oco kr., skriver: ti tusinde kroner som betales kvartalsvis forud med kr. hver den 1/4, 1/7, 1/lo og 1/1 første gang umiddelbart efter nærværende kontrakts underskrift for tiden 1/ til 31/ ialt kr. 3. Bortset fra tilfælde hvor lejeren misligholder sine forpligtelser, kan udlejeren ved opsigelsen:tidligst bringe lejemålet til ophør den 1 juli løvrigt kan lejemålet af begge parter opsiges med et halvt års varsel til en 1/1, 1/4, 1/7 og 1/1o. 4. Forbrug af el og fjernvarme afholdes af lejeren. 5. Forinden indflytningen erlægger lejeren et depositum svarende til 3 måneders leje ialt kr. der skal henstå til sikkerhed for ethvert krav, der måtte blive rejst i anledning af -lejemålet, og som ikke kan modregnes i noget krav på ejeren. Depotet skal endvidere henstå, indtil det. efter lejerens fraflytning er konstateret, at ejendommen er afleveret i forskriftsmæssig stand, og indtil eventuel huslejen-, varme eller el restancer er betalt. Jensen & Kjeldskov A/S, København. Side 45 af 181

46 6. fra Al indvendig vedligeholdelse påhviler lejeren, og det lejede skal ved /flytningen afleveres i forskriftsmæssig stand, hvorved forståes: som et hus der i enhver henseende er klargjort til overtagelse for nye lejere. ejeren. 7. Den udvendige vedligeholdelse af ejendommen, med hvad dertil hører, påhviler Det bemærkes, at ejendommen overtages uden egentligt haveanlæg, men alene med den til 'ejendommenhørende havegruna ryddeliggjort og planeret., Såfremt lejeren anlægger have, er han pligtig at renholde haveanlægget. 8 Såfremt der eftefintraktens oprettelse pålægges ejendommen forhøjelse af skatter og afgifter. tili offentlige,,skal udlejeren i henhold til lejelovens 37 være berettiget at pålægge lejen sådanne, dokumenterede forhøjelser. 9 Det lejede kan efter lejerens ønske og behov anvendes såvel til beboelse som kontorbrug etc. sæsonen. Det forudsættes dog, at ejendommen til stadighed holdes opvarmet i fyringsgi lo Der tilståes forsvaret forkøbsret til ejendommen i en 3 årig periode gældende til 1. okt der fastsættes en købesum på llo.000 kr. skriver: ethundredeogtitusinde kroner idet der ddg tages hensyn til ændringer i ejendomspriserne, således at regulering finder sted i henhold til der' statistik, der udsendes af statens ligningsdirektorat (beregnet for eenfamilieejendomme i Aalborg). Til den således fastsatte pris lægges den på overtagelsestidspunktet beregnede afgiftspligtige grundstigning. For tiden udgør denne 1.800, kr. 11. For såvidt > udlejeren afhænder ejendommen, således at forsvaret ikke bliver ejer, vil kontraktens bestemmelser og vilkår forblive uændrede, dog bort-. falder forkøbsretten efter lo. 12 Den til enhver tid gældende lejelovs bestemmelser undtagen hvor afvigelser er foranlediget af det foranstående kommer til anvendelse på lejemålet. Side 46 af 181

47 13. Nærværende kontrakt stmmples med et stempel på 77, kr. 14. Udgifterne ved kontraktens oprettelse - sagførersalær og stempel afholdes med halvdelen til hver af parterne. Lejeren kan på egen bekostning lade kontrakten tinglyse på ejendommen. Ved tinglysningen respekteres de af ejendommens blad i tingbogen fremgående'servitut- ' tyr samt værende og kommende gæld til kredit- og hypotekflbreninger samt lån i reallånefonds og Spar4kasse uden kaution. 1 Hasseris, den 26 / Viborg, den i4 A Som udlejer: 2 Som lejer: F. HP.:9;ning V. Dam F. Haaning ingeniør(5 entreprenør Hasseris Forsvarets Bygningstjeneste. Nordjydske Bygningsdistrikt. indført i dagbogen for Aalborg rets 3. afd. den 14. MAJ.1963 LY S T d/mv";/ r 174 4/ 1) ejerpantebrev 17o.000 kr. 2) ptbr. til Hasseris kommune kr. Efter sket b erigtigelse ophæves forimatående retsanmærkning. D OMMEREN I AALBORG RET. 3. AFD., d.'"/ 196 Genpartens rigtied bekræftes. DOMMEREN 1 AALBORG RET. 3. AFD. Side 47 af 181

48 ./ d Side 48 af 181

49 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse Side 49 af 181

50 Side 50 af 181

51 AALBORG KOMMUNE BBR myndigheden BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender AALBORG KOMMUNE BBR myndigheden STIGSBORG BRYGGE 5, 9400 NØRRESUNDBY Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Ejendommens beliggenhed: Skovtoften 8 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg Denne BBR-Meddelelse er udskrevet efter rekvisition. Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen på telefonnr eller -adressen: BBR@AALBORG.DK Oplysninger om grunde Adresse: Skovtoften 8 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg Vand & afløb Vandforsyning: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg Bemærkninger for grund En olietank på l fra 1953 er opgravet den Matrikelnr. Ejerlav 9ca GL. HASSERIS BY, HASSERIS Oplysninger om bygninger Bygningsnr.: 1 Adresse: Skovtoften 8 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration Matrikelnr.: 9ca Ejerlav: GL. HASSERIS BY, HASSERIS Opførelsesår: 1961 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Tegl Kilde til materialer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 85 Samlet bygningsareal 85 Samlet boligareal 0 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 124 heraf indbygget carport 0 Tagetage 39 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 39 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Varmeinstallation: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg) BBR Ejendommens beliggenhed: Side 51 af 181 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Skovtoften 8 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg /2

52 BBR Ejendommens beliggenhed: Side 52 af 181 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Skovtoften 8 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg /2

53 Din pligt som ejer Det er vigtigt, at du gennemgår din BBR-meddelelse og kontrollerer, at alle oplysninger er rigtige. Det er nemlig dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger Bøde kan fx komme på tale, hvis man som ejer undlader, at informere kommunen om eksisterende bygninger eller indretning til beboelse i kælder eller tagetage. Det er derfor særligt vigtigt, at du som ejer sikrer dig at antallet og den omtrentlige størrelse af bygningerne på din grund er i overensstemmelse med de registrerede forhold. Kommunen har lov til, at kontrollere de oplysninger, du giver til i BBR. Kontrollen kan ske ved et anmeldt besøg på ejendommen eller ved register samkøring med eksterne kilder, fx folkeregistret eller luftfotos Indberetningspligten gælder også i forbindelse med byggesager. Du bør være særligt opmærksom på: Opførelsesår Om- og tilbygningsår Bebygget areal Antal etager Samlet boligareal Samlet erhvervsareal Areal af udnyttet tagetage Areal af udestue Tagdækningsmateriale Energiforsyning Du skal derimod ikke indberette til BBR, hvis du maler huset indvendigt eller indretter nyt køkken. Når du køber et hus skal du være opmærksom på, at oplysningerne ofte stammer fra den tidligere ejer. Det er derfor vigtigt, at du som køber kontrollerer oplysningerne grundigt i forbindelse med ejerskifte. Fejl eller mangler i registreringen skal indsendes til kommunen inden 4 uger. BBR registrerer din ejendom på mange niveauer. De 3 vigtigste er: Din grund er normalt det samme som din matrikel. I særlige tilfælde, typisk ved landbrugsejendomme kan grunden bestå af flere matrikler, der fysisk ligger ved siden af hinanden og juridisk er samnoteret i Matriklen. Dine bygninger kan være alt fra et redskabsskur til en lufthavnsterminal. I de tilfælde, hvor en bygning ikke har samme ejer som grunden oplyses dette. En enhed bruges i BBR som betegnelsen for boligen i et enfamilieshus, en lejlighed eller erhvervsenheder. Det samlede antal og arealet af hver enkelt enhed, der benyttes til beboelse SKAL oplyses til kommunen. Er der fejl i arealangivelsen hæfter du som ejer for fejlen. Kommunen har også mulighed for at registrere tekniske anlæg, olietanke, gylletanke m.v. i eller på din grund eller inde i din bygning. Retningslinjerne for registrering af sådanne oplysninger kan variere fra kommune til kommune. Har du spørgsmål, eller rettelser til din BBR-meddelelse skal du altid kontakte din kommune. I mange tilfælde kan det være en god idé at orientere sig i reglerne på forhånd på Arealerne på BBR-meddelelsen Arealet er en vigtig del i beregningen af ejendomsværdiskatten. De registrerede arealer er alle bruttoarealer, som måles til ydersiden af ydervæggene læs mere på Det bebyggede areal svarer normalt til stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager opmåles det bebyggede areal som bygningens udbredelse set oppefra. Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager, eksklusiv areal af eventuel kælder og tagetage. Tagetagens samlede areal opgøres som det areal, der udnyttes og det areal, der kunne udnyttes til bolig eller erhverv. Arealet måles som i bygningsreglementet i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til den udvendige side af tagbeklædningen. Udnyttet areal i tagetagen opgøres som den del af tagetagens areal, som faktisk udnyttes til beboelse eller erhverv. Kælderarealet opgøres samlet for hele kælderetagen. Arealerne opdeles i den del, som anvendes til boligformål og i den del, der anvendes til erhvervs- eller institutionsformål m.v. Det samlede boligareal opgøres som arealet af samtlige beboelsesrum inkl. areal i entré, gang, badeværelse, toilet og køkken. I arealet medregnes udnyttet areal i eventuel tagetage og areal af kælderrum, der må anvendes til beboelse, dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum. Om sammenhængen mellem de forskellige arealangivelser gælder således fx for et parcelhus uden kælder, der alene anvendes til beboelse, at boligarealet svarer til det samlede bygningsareal plus eventuel udnyttet tagetage. Er der i en bygning to eller flere lejligheder fordeles adgangs- og trappearealer mellem de enkelte lejligheder. Specielt om areal af ejerlejlighed skal du være opmærksom på, at BBR s boligareal som opgjort ovenfor ofte vil afvige fra det tinglyste areal. Det skyldes, at arealerne opgøres efter forskellige principper. Ejerlejlighedens samlede areal vil svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 53 af 181

54 Oversigt over BBR-oplysninger Anvendelse Helårsbeboelse Stuehus til landbrugsejendom. Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Kollegium. Døgninstitution Anden bygning til helårsbeboelse. Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med Landbrug, industri, offentlige værker o.lign. Landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding m.v Industri, fabrik, håndværk m.v. El-, gas-, vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalter m.v. Anden bygning til landbrug, industri m.v. Handel, kontor, transport og service Transport- og garageanlæg, stationer, lufthavne m.v Kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Liberalt erhverv Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden service virksomhed. Andet bygning til transport, handel m.v. Institutioner og kultur Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke og lign. Skole, undervisning og forskning Hospital, sygehjem, fødeklinik, offentlige klinikker m.v. Daginstitutioner m.v. Anden institution. Fritidsformål Sommerhus. Feriekoloni, vandrehjem m.v. bortset fra sommerhus. Idrætshal, klubhus, svømmehal m.v. Kolonihavehus. Anden bygning til fritidsformål. Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. Garage til et eller to køretøjer. Carport. Udhus. Toilet og afløb Toiletforhold Antal vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenhed. Vandskyllende toilet udenfor enheden. Anden type toilet udenfor enheden eller intet toilet i forbindelsen med enheden. Badeforhold Antal badeværelser i enheden Adgang til badeværelser Hverken badeværelser eller adgang til badeværelser. Køkkenforhold Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Adgang til fælles køkken Fast kogeinstallation i værelse eller på gang. Ingen fast kogeinstallation. Materialer Ydervæggenes materiale Mursten (tegl, kalksten, cementsten). Letbeton (lette bloksten, gasbeton). Fibercement, asbest (eternit el. lign). Fibercement, asbestfri r Bindingsværk (med udvendigt synligt træværk). Træbeklædning Betonelementer (Etagehøje betonelementer) Metalplader PVC Glas Ingen Andet materiale Afløbsforhold Tagdækningsmateriale Built-up (fladt tag, typisk tagpap). Tagpap (med taghældning). Fibercement, herunder asbest (bølge eller skifereternit) Cementsten Tegl Metalplader (bølgeblik, aluminium, o.lign.) Stråtag Fibercement (asbestfri) PVC Glas Andet materiale Asbestholdigt materiale Asbestholdigt ydervægsmateriale. Asbestholdigt tagdækningsmateriale. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale. Kilder til bygningens materialer. Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Energi og vandforsyning Varmeinstallation Fjernvarme/blokvarme Centralvarme fra eget anlæg etkammerfyr Ovne (Kakkelovne, kamin, brændeovn o. lign.) Varmepumpe Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas) Elovne, elpaneler Gasradiator Ingen varmeinstallation Blande (kræver specifikation på enhedsniveau) Opvarmningsmiddel Elektricitet Gasværksgas Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) Fast brændsel (kul, brænde mm.) Halm Naturgas Andet Supplerende varme Ikke oplyst Varmepumpeanlæg Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.) Ovne til flydende brændsel. Solpaneler Pejs Gasradiator Elovn, elpaneler Biogasanlæg Andet Bygningen har ingen supplerende varme. Afløbskoder gammelt kodesæt: Kodesættet benyttes for eksisterende forhold, ved enhver ændring skal nyt kodesæt benyttes Afløb til offentligt spildevandsanlæg. Afløb til fælles privat spildevandsanlæg. Afløb til samletank. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (med tilladelse). Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. Mekanisk rensning med privat udledning dir. til vandløb. Mekanisk og biologisk rensning. Udledning direkte uden rensning til vandløb, søer eller havet. Andet Afløbskoder nyt kodesæt: Der er indført temmelig mange nye afløbskoder i BBR. De nye koder skal benyttes ved alle fysiske ændringer i afløbsforholdene på en ejendom. Kommunen har dog også ret til på eget initiativ at konvertere koden, uden der er sket fysiske ændringer i forholdene. Det nye kodesæt er hierarkisk inddelt, således at det vigtigste kriterium er om ejendommen er tilsluttet et kloaknet eller om ejendommen ligger i det åbne land. Ejendomme, der er tilsluttet et kloaknet, inddeles efter om spildevandet (typisk fra køkken, bad og toilet) ledes ned i samme kloak som regnvandet (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) eller om de behandles hver for sig. Ejendomme, der ligger i det åbne land, inddeles efter den måde spildevandet behandles. Der er i BBR mulighed for at registrere, hvilke renseklasser det lokale renseanlæg overholder. Renseklassen kan være O, OP, SO eller SOP, idet O er en forkortelse for organisk stof, P for Phosphat og S for Sulphat. OP betyder så, at rensningen både omfatter organisk stof og Phosphat, osv. Det er ikke altid, at alle bygninger på en ejendom har ens afløbsforhold. I så fald kan forholdene registreres individuelt på den enkelte bygning. En fuldstændig oversigt over afløbskoder i BBR og en vejledning hertil kan findes på Andet Boligtype Egentlig beboelseslejlighed Blandet erhverv og bolig med eget køkken Enkeltværelse Fællesbolig eller fælleshusholdning Sommer-/fritidsbolig Andet Offentlig støtte Almen familiebolig Støttet privat udlejningsbolig Støttet privat andelsbolig Almen ungdomsbolig Støttet privat ungdomsbolig Almen ældrebolig Almen plejebolig Midlertidig oprettelse/fuldførelse Ikke midlertidig oprettet. Midlertidig oprettet. Midlertidig fuldført. Fredning Fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 1 men med tinglyst bevaringsbestemmelser jf. lovens 15. Tinglyst bevaringsdeklaration men, bygningen ikke fredet. På middelalderlige bygningsdele er der tinglyste fredningsbestemmelser. Indeholder middelalderlige bygningsdele. Bygningen og den umiddelbare omgivelser fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration. Bevaringsværdig Medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ejerforhold Privatperson(er) eller interessentskab. Almennyttigt boligselskab Aktie-, anparts- eller andet selskab Forening, legat eller selvejende institution Privat andelsboligforening Kommunen (beliggenhedskommune) Kommunen (anden kommune) Regionskommune Staten Andet, moderejendom for ejerlejligheder Vandforsyning Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Privat, alment vandforsyningsanlæg Enkeltindvindingsanlæg (egen boring) Brønd Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner < 10 ejendomme) Ingen vandforsyning Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 54 af 181

55 Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest Side 55 af 181

56 Side 56 af 181

57 Side 57 af 181

58 Side 58 af 181

59 Bilag 7 Kommunalt oplysningsskema Side 59 af 181

60 Side 60 af 181

61 Side 61 af 181

62 Side 62 af 181

63 Side 63 af 181

64 Side 64 af 181

65 Bilag 8 Tilstandsrapport Side 65 af 181

66 Side 66 af 181

67 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarsministeriet Adresse Skovtoften 8 Postnr Dato HE nr By Aalborg Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 9ca GL. HASSERIS BY, HASSERIS Internt sagsnummer Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 11 Sælgers oplysninger om ejendommen 13 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 17 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 67 af 181

68 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 68 af 181 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 17

69 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 69 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 17

70 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 70 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 17

71 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 71 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 17

72 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 11:00 Sluttidspunkt: 13:00 Vej: Skovtoften 8 Postnr.: 9000 By: Aalborg Sælger: Navn: Forsvarsministeriet Vej: v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Ingen tidligere tilstandsrapport Energimærke: Under udarbejdelse Andre bygningsoplysninger: Tilstandsrapportens juridiske virkning (mulighed for at tegne ejerskifteforsikring) kræver, at køber vil bruge huset primært som privat bolig. Bygningen har været brugt som kontorbygning for forsvaret og er i BBR- meddelelsen defineret som "Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration". Det er således også en forudsætning for tilstandsrapportens juridiske virkning, at denne status ændres til "Fritliggende enfamilieshus parcelhus". Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Hustype: Typehus Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på undertaget Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? ý 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Der tages forbehold for termoruder, idet det bl.a. grundet lysforhold ikke kan konstateres, om termoruder er defekte. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý A ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 72 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 17

73 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 73 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 17

74 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K1 Enkelte tagsten har forskubbet sig/bør rettes på plads. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Udbredt nedbrudt træværk i vindskeder bl.a. ovenfor udragende remender. Remenderne er også med lokalt nedbrudt træværk foruden, og denne skadestype kan udvikle sig hurtigt, hvorved remenderne kan miste deres bæreevne. 1.6 Tagrender/tagnedløb K2 Simplere ståltagrender af nyere dato er bøjet noget ned med yderkanten, hvorved deres kapacitet er nedsat. Tagnedløb er lidt skæve, idet de ikke er fastgjort med rørbærere. (tagnedløbene er dog også meget lave pga. tagets form.) Bladfang ved nedløb er løse/defekte. Note: Denne type ståltagrender har ikke den bedste holdbarhed Undertage/understrygning K2 Der hænger en del gammel defekt plastundertag i skunke, som nu er uden betydning (da der er monteret et nyt undertag) udover, at det principielt skal fjernes for at sikre ventilationen Isolering K2 Isolering langs skråvægge er fuldstændigt ødelagt/ uden virkning i store områder efter stor aktivitet af mårer (huset har stået tomt i lange perioder). Isolering på hanebåndsloft er også med store skader og der er ekskrementer fra mår mange steder Dampspærre K2 Der må forventes at være skader på dampspærren fra den aktivitet, der har være t i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 74 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 17

75 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: isoleringen af mårer, og der vil således nok være behov for udskiftning i hvert af dele af dampspærre, når der skal isoleres på ny Andet Skunke K2 Der ligger en del "nye "ekskrementer i især sydvendt skunk, som kan give lugtgener. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Spændingsrevner, enkelte løsnede mursten og løse fuger ses øverst i murværk ved gavle, hvor murværket slutter til den lette pladebeklædte vægkonstruktion ovenfor. Note: Skaderne vurderes ikke af væsentlig betydning, idet de blot skyldes, at der forekommer nogle temperaturbevægelser i tagkonstruktionen. Man må dog netop pga. af denne årsag forvente, at revnerne vil være lidt tilbøjelige til at opstå igen - at der vil være behov for lidt løbende vedligeholdelse. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Yderdør til teknikrum er nedbrudt forneden. Delvist nedbrudt træværk forekommer også lokalt nederst på hoveddøren. 3.2 Vinduer K1 En del udtørringsrevner og begyndende nedbrydning nederst i vinduer, der er noget udsatte, fordi de alle er placeret "åbent"/uden udhæng i gavle. Note: Vinduerne er blevet udskiftet i 1980érne, og i denne periode blev vinduer generelt ikke fremstillet af særligt modstandsdygtigt træ og ofte er holdbarheden ikke så god, som man ville forvente. 3.4 Sålbænke K2 Løse fuger i klinkesålbænke. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Sædvanlige mindre sætningsrevner ses i sokkel nogle få steder bl.a. midt for vestgavlen. Note: De mindre spændingsrevner/sætningsrevner, der forekommer, vurderes at være gamle skader, som ikke udvikler sig yderligere, idet flugt langs facadens liggefuger/langs sokkelkant ikke viser tegn på skævheder/sætninger. Man må dog forvente, at revnerne kan være tilbøjelige til at komme igen efter evt. reparation - at der vil være behov for mindre løbende vedligeholdelse. K2 En del malingafskalning og nogle steder lidt pudsafskalninger på sokkel huset rundt. Note: En sokkel er ikke fugtisoleret mod terræn og der vil ske nogen fugtopsugning. Soklen skal derfor kunne ånde og den påførte maling er åbenbart ikke egnet til dette, hvorved den i udbredt grad skaller af. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.2 Vægkonstruktion/-belægning K2 Udbredt manglende vedhæftning af fliser især på ydervæggen omkring håndvasken. Flisebeklædningen giver derfor ikke sikkerhed for tæthed. K1 Fugtaftegninger i hjørne af badeværelse ved hylde - nok pga. kuldebrovirkning, idet isoleringen langs skråvægge er defekt/mangler i store områder. 6.3 Fuger K3 Gamle fuger omkring badekar har revner ned mod karret og giver ingen sikkerhed for tæthed. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 75 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 17

76 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K1 En del ar og overflade skader på del af parketgulve bl.a i værelse på 1. sal og i stuen. Lokalt gamle fugtskader, hvor radiatorrør har været utætte. K1 Lidt skævhed/nedbøjning på gulvkonstruktion i værelse over stue, hvor bjælkelaget har størst spændvidde og åbenbart er dimensioneret lidt i underkanten. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K1 Pudsafskalninger og revner i ikke vedligeholdte vægge i teknikrum. 8.2 Vægbeklædninger K0 Lidt revnedannelser ved pladesamlinger på 1. sals pladevægge - nok bl.a. pga. temperaturbevægelser i tagkonstruktionen. 9. Lofter/etageadskillelser 9.1 Lofter/etageadskillelser K2 Udbredte revnedannelser og huller/ar i pudset loft i teknikrum. 9.2 Loftbeklædning K1 lidt skjolder på 1. sals lofter - nok efter ekskrementer fra mår, der er sivet igennem, men måske også fra vandindtrængning fra før tagbelægningen blev udskiftet. K1 Lidt revnedannelser ved pladesamlinger på 1. sals skråvægge - nok bl.a. pga. temperaturbevægelser i tagkonstruktionen. 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11.1 Vandinstallationer K2 Der ses tegn på nogen tæring på den gamle varmtvandsbeholder under isoleringen måske fra tidligere utæt samling ved prop. Endvidere ses tæring, hvor en udluftinng er skruet på røret ovenfor varmtvandsbeholderen Varmeinstallationer K2 Der mangler en del isolering på varmerør i teknikrum, hvor varmetabet ikke kommer den opvarmede del af huset til gode. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 76 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 17

77 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1 6 X 2. Ydervægge 1 X 3. Vinduer og døre 1 2 X 4. Fundament/sokler 1 1 X 5. Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 2 8. Indervægge/skillevægge 1 1 Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: Lofter/etageadskillelser Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer 2 Huset er et traditionelt solidt bygget 1½ plans beboelseshus fra 1961, der er opført som kontorbygning for Forsvaret i tilknytning til nu nedlagte luftmeldecentral, der ligger øst for huset. Huset fremtræder generelt løbende vedligeholdt og derfor i rimelig god stand. Der er dog nogle skader, væsentligst er nævnte udtalte generelle skader på isoleringen af tagetagen og skader omkring det oprindelige badeværelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 77 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 17

78 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Carl Johan Sørensen Firma: factum2 Brønderslev Vej: Christiansgade 7 Postnr.: 9700 By: Brønderslev Telefon: Mobiltlf.: Telefax: @factum2.dk Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 78 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 17

79 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Ja Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 79 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 17

80 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Ja Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 80 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 17

81 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Ja Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 81 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 17

82 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Der er ikke udfyldt sælgeroplysninger, da det er statens ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 82 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 17

83 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Sadeltag Hanebåndspær Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Tegl A A A A 2. Ydervægge Hulmur A Andet: A Let pladebeklædt trækonstruktion ved dele af gavle. Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten A A 3. Vinduer og døre Træ 4. Fundament/sokler Beton 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Støbt i beton 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk A A A A A A 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Andet; Type: A Støbt gulv, terrazzogulv. A 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk Inder-/skillevægge - Let pladekonstruktion A A 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Fjernvarme Gulvvarme; Type: A Vandbaseret. A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 83 af 181 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 17 af 17

84 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Typehus Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 84 af 181

85 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament/gulve De tidligste typehuse er opført på fundament af beton med riste til ventilation af krybekælderen. Der findes en gulvlem, så inspektion af krybekælderen er mulig. Fundamentet er ført til frostfri dybde (90 cm). Trægulvene ligger på træbjælker, som typisk er opklodsede på murede søjler, der er cm høje. Imellem bjælkerne er der opsat isolering, som ofte holdes fast af ståltråd på undersiden af træbjælkerne. Typisk er krybekælderbunden støbt beton eller afdækket med plastfolie med overlæg og fastholdt af 5 cm tørt sand. Alternativt er typehuset opført på fundament af beton eller bloksten til frostfri dybde uden isolering, og på en støbt betonplade ligger et trægulv på strøer (lægter under gulvet, som gulvbrædder er sømmet fast på). Der kan være udlagt mm mineraluld mellem strøer, eller fliser kan være udlagt direkte på betonpladen. For at hindre fugt fra jorden i at trænge op i isolering og betonplade vil der under isoleringen være et kapillarbrydende lag (dvs. et lag som hindrer opsugning af fugt fra jorden) af groft grus eller løse letklinker (små opblærede lerkugler). Isoleringen kan i sig selv være kapillarbrydende, f.eks. polystyren eller letklinker. Vægge Ydervæggene er udført med en bærende træskeletbagvæg med mm isolering. Indvendigt er de beklædt med plader. Udvendigt er der en skalmur (en ½ stens murstensvæg). Indvendige vægge er træskelet med gipsplader eller letbeton. Alternativt kan den bærende væg og skillevægge være af tegl eller letbeton. I så fald kan dele af facaden være udført med lette træpartier med isolering og dampspærre (fugtbeskyttende lag). Tag Tagdækning er bølgeeternitplader eller anden tagdækning (betontagsten) på 25 grader gitterspær. Flade tage med tagpapbelægning kan også forekomme. Loftet er isoleret med mineraluld ( mm) mellem spærene på underlag af forskallingbrædder og dampspærre (fugtbeskyttende lag) og afsluttet med f.eks. profilbræddeloft. Loftsrummet ventileres igennem udhængene. Taget er afsluttet med almindelige eller skjulte tagrender. Installationer Nogle af installationerne især varmeanlæg er normalt udskiftet med nye og mere moderne systemer. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 85 af 181

86 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Ved overgangen mellem ydervægge og fundament vil der kunne opstå mørkfarvning* som følge af kuldebro (koldt område). Især bag møbler og skabe, som hindrer fri luftpassage, kan der vise sig mørkfarvede områder på bagvæggen. En krybekælder skal være tør og uden kælderlugt. Man skal være opmærksom på, at hvis ventilationsristene er tilstoppede, kan den manglende ventilation af konstruktionen forårsage fugtproblemer. Hvis tætningen mellem krybekældergulv/isoleringen og fundamentet ikke er udført korrekt, kan der opstå trækgener, som vil mærkes som fodkulde. Vægge Hvis de indvendige skillevægge står på trægulv og ikke er lydisolerede, kan støj forplante sig mellem naborum. I badeværelser er vægge bygget af uorganiske materialer, som kan tåle fugt. Der er ikke vådrumsmembran bag fliser, men beton og letbeton anses for at være tætte i sig selv. Vægbeklædningen slutter til gulv, således at vand ikke kan løbe ind under gulvets vandtætte belægning. Tag Eternittage blev frem til 1984 produceret med asbest. Ønsker man at udskifte taget på grund af utætheder m.v., kræver det derfor særlige miljømæssige foranstaltninger for bortskaffelse. På tagets top (rygningen) er der en rygningsplade. Mellem rygningspladen og bølgepladerne er der indlagt bølgeklodser af skumgummi. Bølgeklodserne bør kontrolleres årligt for at sikre, at de er intakte og tætte. Hvis tagrummet er efterisoleret, skal det være udført, så der ikke er lukket for ventilationen mellem den yderste del af spærene, tagpladerne og isoleringen. Alger og misfarvning af eternittaget er næsten uundgåelig. Eventuel afrensning af tagfladen skal udføres af professionelle for at undgå spredning af asbestfibre i forbindelse med arbejdet. Dampspærre er ikke altid korrekt tilsluttet tilstødende bygningsdele, f.eks. vægge, samlinger og eldåser i lofterne. I så fald kan der ophobes fugt i tagkonstruktionen, og man skal derfor være varsom med at øge den oprindelige isoleringstykkelse i taget. Vedligehold Hustypen kræver almindelig vedligeholdelse med årlig gennemgang af taget for skader opstået som følge af vind og vejr. Der bør foretages jævnlig rensning af tagrender og mindre reparationer med overfladebehandling af træværk, fundamenter m.v. En gang om året samt efter skybrud bør man undersøge (lugte) i krybekælderen, om der er tegn på fugtproblemer. Ventilationsriste til krybekælderen skal friholdes for beplantning og må ikke afdækkes eller lukkes. Andre punkter Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. Typehuse fra denne periode er ikke velisolerede i forhold til nutidens isoleringskrav. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 86 af 181

87 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 87 af 181

88 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 88 af 181

89 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 89 af 181

90 Side 90 af 181

91 Bilag 8 A Tilbud på ejerskifteforsikring Side 91 af 181

92 Side 92 af 181

93 K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice Skovtoften 8, 9000 Aalborg Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig Om denne side Ejendommen Vigtige forudsætninger Denne side giver dig en række nyttige oplysninger om tilstandsrapport, eltjek, energimærke samt tilbud på ejerskifte- og husforsikring. Blanketten er alene et supplement og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom. Det er oplyst, at ejendommen er beliggende på adressen ovenfor, at kontantprisen er sat til kr (heraf off. grundværdi kr ). Boligarealet er 124 m2. Oplysningerne i dette skema er samlet afgørende for alle tilbud og priser, der er vist nedenfor. Kontakt derfor straks vores HOTLINE, hvis du finder fejl eller mangler. Se tlf. og mail nedenfor. Tilstandsrapporter og Tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten udføres begge efter Elinstallationsrapporter ("El-tjek") huseftersynsordningen jf. "Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.". Samlet giver rapporterne en professionel og neutral gennemgang af boligens synlige skader og elinstallationernes tilstand. Huseftersynet er frivilligt, men skal udføres, hvis du som sælger vil undgå at hæfte i 10 år for skjulte skader ved boligen. Huseftersynet er også en forudsætning for at kunne få tilbud på/tegne en ejerskifteforsikring. Tilstandsrapportens formål er at beskrive i hvilket omfang, bygningens fysiske tilstand er ringere end tilstanden i tilsvarende, intakte bygninger af samme alder. Tilstandsrapporter udarbejdes på baggrund af en visuel gennemgang af bygningens synlige og alment tilgængelige bygningsdele. Tilstandsrapporter afdækker synlige skader, der nedsætter bygningens funktion eller værdi nævneværdigt. Endvidere afdækkes tegn på skader eller fysiske forhold, der giver en nærliggende risiko for, at der vil kunne udvikles en skade. Tilstandsrapporten er gyldig i 6 måneder. Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både hovedhus og evt. garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Rapporten er gyldig i 12 måneder efter udførelsen. Der er udarbejdet en tilstandsrapport og et eltjek af en bygningssagkyndig udenfor samarbejdet mellem Dansk Boligforsikring og Willis. Vi kan derfor ikke give dig yderligere oplysninger her, og må blot henvise til rapporterne. Energimærke Når en bolig sælges, skal den have en gyldig energimærkning jf. "Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger vandbesparelser i bygninger". Enenergimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. Energimærkningen består af to dele, dels en vurdering af boligens energiudgifter (fx til olie, gas, fjernvarme, el og vand) og dels et besparelsesforslag, der viser hvilke forbedringer, det kan svare sig at gennemføre på boligen. En energimærkning af en helårsbolig gælder som udgangspunkt i 10 år. De fleste bygninger, der anvendes til beboelse, skal energimærkes ved salg. De væsentligste undtagelser er sommerhuse, kolonihaver og fritliggende bygninger under 60 m2 i etageareal. Side 93 af 181

94 Ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikring tilbydes af Dansk Boligforsikring. Hvis sælger skal frigøres for sit ellers 10-årige mangelsansvar, skal sælger udover en tilstandsrapport og eltjek - tilbyde køber en 5 årig ejerskifteforsikring, der dækker skjulte skader, fejl og mangler. Forsikringsdækningen skal følge lovens minimumskrav, og sælger skal samtidig tilbyde at betale halvdelen af forsikringspræmien. Baseret på oplysninger om ejendommen (se ovenfor) og tilstandsrapporten HE/LB: H samt elinstallationsrapport nr: har vi beregnet nedenstående, endelige og BINDENDE tilbud. Gældende forsikringsbetingelser W Tilbudet er gældende til Dette tilbud er givet med den klare forudsætning, at ejendommens salgspris (kontantprisen) fradraget grundværdien (den off. vurdering af sidstnævnte) IKKE må overstige 6 mio. kr. Hvis kontantprisen efterfølgende reguleres op, bortfalder forsikringstilbudet uden varsel, hvis den nævnte grænse overskrides. Forhold (skader) beskrevet i Tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten er undtaget fra ejerskifteforsikringen. Dette følger af lovgivning herom. Se i øvrigt også forsikringsbetingelserne. Side 94 af 181

95 Alle præmier nedenfor er for 5 eller 10 år, betales én gang for hele perioden, og opkræves hos køber, dog tidligst 21 dage før overtagelse/rådighed af ejendommen beliggende Skovtoften 8, 9000 Aalborg. Priser på ejerskifte - forsikring (Sæt x for at købe) Selvrisiko 5 års forsikring 10 års forsikring BASIS Ejerskifteforsikring (Dækker jf. lovens minimumskrav) 5000 kr. pr. skade - og kr. i alt i løbetiden kr kr. Udvidet Ejerskifteforsikring kr. pr. skade (dog kr. ved ,00 kr ,00 kr. Dækker som basisdækning) Basis samt - og kr. i alt i ulovlig bygnings - løbetiden indretning, installationer, funktionsduelighed, kr. pr. skade Kr Kr. miljøforhold, kloak - og i alt i m.v. løbetiden Uanset dit valg af ejerskifteforsikring ovenfor, refunderer sælger dig halvdelen af minimums forsikringspræmien. Har sælger fremlagt tilbud via dette system og som vist ovenfor - andrager refusionsbeløbet således 50% af kr. (dvs ,00 kr.). Har sælger evt. fremlagt et andet tilbud, er det 50% af præmien heri, der vil være afgørende for refusionen til dig. For ejendommen gælder, at ejerskifteforsikringen er påført forbehold som følge af bestemte fysiske forhold konstateret ved gennemgang af tilstandsrapporten: Særlig undtagelse: Særlig undtagelse: Særlig undtagelse: Særlig undtagelse: Da der er konstateret revner/sætningsrevner dækker forsikringen ikke sætningsskader, herunder skader på ejendommens fundament, terrændæk, sokkel og vægge,. Forsikringen dækker ikke skader, som konstateres i eller udbreder sig fra skadedyr i ejendommens tagkonstruktion. Forsikringen dækker ikke fugtskader, herunder råd- og svampeskader, der konstateres i eller udbreder sig fra ejendommens tagkonstruktion, som følge af manglende ventilation. Forsikringen dækker ikke skader, herunder råd- og svampeskader, der konstateres i eller udbreder sig fra ejendommens vådrum, som følge af fugt. Er du det mindste i tvivl om rækkevidden af ovenstående undtagelse(r) bør du søge professionel hjælp hos din advokat eller ejd. mægler. Bemærk at den fulde forsikringspræmie som vist i skemaet opkræves hos dig som køber i forbindelse med din overtagelse af ejendommen. Sælgers refusion sker så efterfølgende og typisk i forbindelse med refusionsopgørelsen. Yderligere informa - tion og hjælp Dansk Boligforsikring HOTLINE. Har du generelle spørgsmål til oplysningerne på disse sider, kan du kontakte Dansk Boligforsikring HOTLINE på telefon , mandag til torsdag , fredag Du kan også skrive til os på info@danskboligforsikring.dk eller med alm. post på adressen Dansk Boligforsikring, Bysøplads 1, 4300 Holbæk. TEGNING AF FORSIKRING: Køberhjælp i udfyldt og underskrevet stand bedes afleveret/sendt til Dansk Boligforsikring. Side 95 af 181

96 Underskrift ved begæring af forsikring Med min/vor underskrift nedenfor bekræftes, at jeg/vi som køber af ejendommen beliggende Skovtoften 8, 9000 Aalborg, ønsker at oprette de med (X) afkrydsede forsikringer. Jeg/vi bekræfter jf. forsikringsaftaleloven endvidere rigtigheden af samtlige ovenstående oplysninger om ejendommen. Jeg/vi er gjort bekendt med, at forsikringsdækningens omfang alene afgøres af den endelige policetekst, og ikke af resuméet ovenfor. Jeg/vi er endvidere gjort bekendt med den fulde 14 dages fortrydelsesret. Jeg er bekendt med, at ejerskifteforsikringen SKAL sættes i kraft inden jeg/vi får rådighed over (nøgle til boligen). Med min underskrift giver jeg samtykke til, at Willis Forsikringsservice og de med os samarbejdende forsikringsselskaber kan udveksle kundeoplysninger til brug for vor fælles administration og rådgivning. Af forsikringsbetingelserne beskrives hvilke oplysninger, der kan videregives. Som forsikringstager har du selvfølgelig mulighed for at se egne oplysninger. (købers underskrift) Willis Forsikringsservice I/S, Side 96 af 181

97 Nedenstående udfyldes af forsikringstager (ejendommens køber): Vedr. ejendommen beliggende Skovtoften 8, 9000 Aalborg Ejendommens faktiske kontantpris (angives i kr.): Ejendommens grundværdi (angives i kr.): Købers navn(-e) (anvendes ved opkrævning): Købers nuværende adresse: Postnr. og by: Købers tlf. (dagtimerne): Hvornår skal forsikringen træde ikraft (angiv dato): (Denne dato må senest falde på rådighedsdatoen) Tilstandsrapport (angiv HE- og løbenummer): Dato for tilstandsrapportens udarbejdelse (angiv dato): Såfremt husforsikring ønskes tegnet, angives også: Nuværende forsikringsselskab og police nr.: Køber 1 fødselsdato: * Køber 2 fødselsdato: * * fødselsdatoen kan være rabatgivende Ved anvendelse som begæring: Med min underskrift bekræftes det, at jeg/vi som køber af ovenfor angivne ejendom ønsker at oprette de med X angivne forsikringer. Jeg/vi bekræfter endvidere jf. forsikringsaftaleloven rigtigheden af samtlige venstående oplysninger om ejendommen. Jeg/vi er endvidere gjort bekendt med den fulde 14 dages fortrydelsesret. Ejerskifteforsikringen SKAL sættes ikraft inden du/i får rådighed over (nøgle til) boligen. Side 97 af 181

98 E J E R S K I F T E F O R S I K R I N G Almindelige Forsikringsbetingelser nr. W Sikrede 2. Forsikringens dækningsomfang 3. Hvilke forhold er dækket 4. Undtagelser fra dækning 5. Erstatningsberegning 6. Følgeudgifter 7. Regres og anden forsikring 8. Selvrisiko 9. Forsikringstiden 10. Anmeldelse af skaden 11. Betaling af præmier, afgifter og gebyrer 12. Ankenævn 13. Lovvalg og værneting 14. Fortrydelse 15. Behandling af personoplysninger 16. Udvidet dækning Forsikringsbetingelserne opfylder kravene i Lov nr af 28. september 2007 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom med senere ændringer. Side 98 af 181

99 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 2 1. Sikrede Sikret er alene forsikringstageren i egenskab af køber og ejer af den i policen anførte ejendom. Forsikringstager er den, der har indgået aftalen om forsikringen med Dansk Boligforsikring A/S. 2. Forsikringens dækningsomfang 2.1 Forsikringen omfatter alle bygninger på ejendommen, medmindre andet fremgår af policen. Forhold der knytter sig til dækningen i pkt. 3.1, og 3.2 er dog ikke omfattet af forsikringen, hvis det af tilstandsrapporten fremgår, at bygningen ikke er undersøgt af den bygningssagkyndige og forhold, der knytter sig til dækningen i pkt er ikke omfattet af forsikringen, hvis det af el-installationsrapporten fremgår, at bygningen ikke er undersøgt af den sagkyndige, der har undersøgt el-installationerne. Hvidevarer omfattes af forsikringen, såfremt de udgør en del af bygningen. 2.2 Forsikringen omfatter ikke udendørs svømmebassiner og dertil hørende pumper og installationer, markiser, baldakiner, antenner eller andre forhold som ikke er omfattet af huseftersynet, for eksempel indretninger udenfor selve bygningen, såsom vandstik, omfangsdræn, faskiner og kloakanlæg. Forhold udenfor bygningerne er ikke omfattet af forsikringen. 3. Hvilke forhold er dækket 3.1 Forsikringen dækker udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele. Ved skade forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelser, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Manglende bygningsdele kan være en skade. Ved nærliggende risiko for skade forstås, at der erfaringsmæssigt vil udvikle sig en skade, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger. 3.2 Forsikringen dækker: udbedring af manglende eller væsentligt nedsat funktion af vvs-installationer i eller under de forsikrede bygninger (til yderside af bygningens fundament) lovliggørelse af vvs-installationer i den/de forsikrede bygninger såfremt disse var ulovlige på udførelses- / opførelsestidspunktet og på tidspunktet for anmeldelsen af forholdet. 3.3 Forsikringen dækker: udbedring af manglende eller nedsat funktion af elinstallationer i eller på de forsikrede bygninger. lovliggørelse af elinstallationer i eller på de forsikrede bygninger såfremt disse var ulovlige på udførelses- / opførelsestidspunktet og på tidspunktet for anmeldelsen af forholdet. 3.4 Forhold under 5000 kr. er ikke omfattet af forsikringen og kan ikke anmeldes. 3.5 Dækningen er betinget af: - at forholdet er til stede ved henholdsvis tilstandsrapportens og elinstallationsrapportens udarbejdelse, eller er opstået efter disse rapporters udarbejdelse, men inden købers overtagelse af ejendommen og - at skaden konstateres og anmeldes i forsikringstiden. 3.6 Ved dækningsberettigende forhold i henhold til dette pkt. 3 dækker forsikringen desuden: Forøgede byggeudgifter i forbindelse med udbedring af et dækningsberettigende forhold, når udbedringen nødvendiggør en væsentlig forandring af bygningen eller bygningsdelen, og forsikringstageren kan dokumentere, at vedkommende har fået afslag fra myndighederne på en ansøgning om dispensation fra de relevante krav i henhold til bygningslovgivningen, bygningsreglementet eller stærkstrømsbekendtgørelsen. Erstatningen for forøgede byggeudgifter kan i alt udgøre indtil 20% af den beskadigede bygnings nyværdi, dog maksimalt 1,3 mio. kr Rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand i forbindelse med konstatering og afdækning af et dækningsberettigende forhold. Dækning forudsætter, at udgifterne afholdes efter forudgående aftale med forsikringsselskabet Rimelige og nødvendige merudgifter til genhusning i op til 12 måneder, hvis udbedringen af et dækningsberettigende forhold gør huset ubeboeligt. 4. Undtagelser fra dækning Forsikringen dækker ikke: Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Et forhold anses for klart forkert beskrevet, hvis beskrivelsen er misvisende eller klart ufyldestgørende, således at en køber ikke på grundlag af den pågældende rapport har haft Side 99 af 181

100 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 3 mulighed for at tage forholdets reelle karakter, omfang eller betydning i betragtning Bygningens funktionsforhold (planløsning, indretning m.v. og almindelig brugbarhed i øvrigt) eller lovlighed i henhold til byggelovgivning, servitutetter eller offentligretlige forskrifter medmindre disse er dækket efter pkt. 3.2 og 3.3, samt æstetiske og arkitektoniske forhold, medmindre der som følge af dette forhold er indtrådt en skade, eller der er en nærliggende risiko for, at en skade på det forsikrede vil opstå, jf. pkt Forhold vedrørende bygningsdele eller installationer, hvis det er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, at den pågældende bygningsdel eller installation skønnes at være gjort utilgængelig for den bygningssagkyndige eller den sagkyndige, der har gennemgået el-installationerne Forhold, som det godtgøres, at køberen havde kendskab til før forsikringsaftalens indgåelse. Det gælder dog ikke i forhold til skader, der ikke er omtalt i tilstandsrapporten, men som afdækkes ved teknisk revision, og som inden forsikringsaftalens indgåelse, kommer til køberens kendskab ved modtagelse af teknisk revisors rapport Forhold, som køberen enten har fået dækket i henhold til en garanti eller har undladt at kræve dækket i henhold til tredjemands garanti, samt forhold der er dækket af en anden forsikring Forhold, der alene består i sædvanligt slid eller bygningens manglende vedligeholdelse, medmindre der som følge af det pågældende forhold er sket skade eller nærliggende risiko for skade på det forsikrede, jf. pkt Forhold, der alene består i udløb af bygningsdelens, konstruktionens eller materialets sædvanlige levetid Fejlagtig angivelse i tilstandsrapporten af den forventede restlevetid for bygningens tag Følgeskader, der er forårsaget af forhold, som køberen på grundlag af oplysninger i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten burde have udbedret, hvis følgeskaden i så fald ikke var opstået Forhold, der er opstået efter, at udbedring af et tilsvarende forhold er blevet dækket, hvis forsikringstageren i forbindelse hermed blev gjort opmærksom på, at et tilsvarende forhold kunne opstå igen, hvis årsagen til forholdet ikke blev udbedret eller fjernet Forsikringstagerens individuelle ønsker om en særlig anvendelse af ejendommen eller det forhold i sig selv, at en bygningsdel består af et andet materiale end beskrevet i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten Forhold under 5000 kr. 5. Erstatningsberegning 5.1 Erstatningen beregnes som nyværdierstatning. 5.2 Erstatningen fastsættes til det beløb, som det efter priserne på skadesdagen vil koste at reparere, genoprette eller genopføre det beskadigede ved brug af samme byggemåde og på samme sted. 5.3 Der afskrives i erstatningssummen som følge af slid og ælde i overensstemmelse med de afskrivningstabeller, der er vedlagt som bilag A. 5.4 Det samlede erstatningsbeløb som udbetales, kan ikke overstige den kontante købesum for ejendommen med fradrag af den offentligt fastsatte grundværdi ved forsikringens ikrafttræden. Dog erstattes udgifter i henhold til pkt og udover forsikringssummen. 5.5 Dansk Boligforsikring A/S udbetaler kun erstatning, hvis det pågældende forhold udbedres eventuelt ved genanskaffelse eller udskiftning med noget tilsvarende. Erstatningen forfalder til udbetaling, når der er ført bevis for erstatningens anvendelse. Erstatningskravet bortfalder i det omfang der ikke inden 3 år fra selskabets opgørelse af erstatningen, er ført bevis for erstatningens anvendelse i henhold til dette pkt Forskelle af kosmetisk art, herunder farveforskelle mellem det erstattede og de resterende genstande erstattes ikke. 5.7 Eventuelt værditab af ejendommen er ikke dækket. 6. Følgeudgifter Istandsættes eller bygges ikke til samme anvendelse, betales kun erstatning for genhusning jfr. pkt for det tidsrum, der ville medgå til at sætte det beskadigede i samme stand som før skaden. Sikrede har pligt til at medvirke til, at skaden udbedres hurtigst muligt. Skyldes en indtruffet forsinkelse, forhold som sikrede, har indflydelse på, betales det derved forøgede tab ikke. Side 100 af 181

101 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 4 7. Regres og anden forsikring 7.1 Såfremt Dansk Boligforsikring A/S dækker en skade, indtræder selskabet i samtlige sikredes rettigheder mod bygningssagkyndig, tidligere ejere/sælgere, bygherren, ansvarlig entreprenør, håndværkere, leverandører samt andre tredjemænd. 7.2 Er der tegnet forsikring mod samme risiko i andet selskab bortfalder dækningen. Har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i andet selskab, gælder samme forbehold nærværende forsikring, således at erstatningen betales forholdsmæssigt af selskaberne. 8. Selvrisiko Ved enhver dækningsberettiget skade gælder der en selvrisiko på 5000 kr. pr. skade. Den samlede selvrisiko udgør maksimalt kr ,- i forsikringstiden. 9. Forsikringstiden Forsikringen træder i kraft på den dag, der er anført på policens forside samt når præmien er indbetalt. Forsikringen ophører uden varsel på den i policen nævnte ophørsdato eller ved ejerskifte forinden. Er forsikringen tegnet for 5 år, kan aftalen efter eventuel fornyet besigtigelse af ejendommen forlænges med yderligere 5 år, under forudsætning af at ejendommen er tilstrækkeligt vedligeholdt. Forsikringen ophører ved ejerskifte. 10. Anmeldelse af skaden Ethvert forhold, der kan medføre erstatningskrav, skal hurtigst muligt skriftligt anmeldes til: Dansk Boligforsikring A/S Bysøplads Holbæk Anmeldelse af en skade kan foretages via selskabets hjemmeside under punktet anmeld en skade Der bør ikke foretages udbedring, nedrivning eller fjernelse af det beskadigede før Dansk Boligforsikring A/S har fået mulighed for at vurdere det anmeldte forhold, herunder foretage besigtigelse. Dog bør skaden bedst muligt begrænses eller afværges, for at begrænse et evt. tab. Kontakt evt. selskabet for rådgivning. 11. Betaling af præmier, afgifter og gebyrer 11.1 Præmien betales på en gang for den aftalte periode. Stempelafgift til staten betales i henhold til stempellovens regler og opkræves sammen med præmien Willis Forsikringsservice I/S foranlediger at præmieopkrævningen fremsendes til forsikringstager til betaling Ved ejerskifte i forsikringstiden, ristorneres præmien som nævnt nedenfor: 0-1 år 40 % af præmien 1-2 år 30 % af præmien 2-3 år 15 % af præmien 3-4 år 10 % af præmien 4-5 år 5 % af præmien 5- år 0 % af præmien Ovennævnte ristornering sker på samme måde, uanset om forsikringen er tegnet for en fem- eller tiårig periode Præmien opkræves via indbetalingskort. Betales præmien ikke senest den på opkrævningen anførte sidste rettidige betalingsdag, sender Willis Forsikringsservice I/S en erindringsskrivelse, der indeholder oplysning om, at forsikringsdækningen ophører, hvis præmien ikke er betalt senest på en ny anført betalingsdag. Betales præmien fortsat ikke, sender Willis Forsikringsservice I/S restancemeddelelse, hvori konsekvensen af den manglende betaling er anført Gebyrer kan opkræves til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved opkrævninger, rykkerskrivelser, inkasso, udbetalinger, dokumenter, oversigter, genparter og fotokopier samt besigtigelser, ekspeditioner og ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling. Priserne er enten fast eller beregnes som en procentsats / timesats. Beregningsmetoderne kan kombineres. Prisernes fremgår af selskabets prisliste, der kan ses på eller oplyses på forespørgsel. I bestående forsikringsaftaler kan gebyrer indføres af omkostnings-, indtjenings- eller markedsmæssige årsager. Forhøjelse af gebyrer sker med én måneds varsel til den første i en måned. Ændringerne offentliggøres på Side 101 af 181

102 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side Ankenævn Opstår der uoverensstemmelse mellem forsikringstageren og Dansk Boligforsikring A/S, og har forsikringstageren ikke opnået et tilfredsstillende resultat efter fornyet henvendelse til Dansk Boligforsikring A/S, kan forsikringstageren klage til Ankenævnet for Forsikring. Klager til Ankenævnet for Forsikring skal indsendes på et særskilt klageskema og der skal betales et gebyr, som fastsat af Ankenævnet for Forsikring. Klageskema og oplysninger om gebyrindbetaling kan fås ved henvendelse til Dansk Boligforsikring A/S, Ankenævnet for Forsikring, Forsikringsoplysningen eller Forbrugerrådet. Ankenævnets vedtægter kan fås ved henvendelse til Ankenævnet. De relevante adresser er: - Dansk Boligforsikring A/S Bysøplads 1, 4300 Holbæk Telefon: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V Telefon: (mellem kl ) - Forbrugerrådet Fiolstræde 17, 1017 København K Telefon: Forsikringsoplysningen Amaliegade 10, 1256 København K Telefon: (mellem kl ) Lovvalg og værneting Nærværende forsikringsaftale er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister vedrørende forsikringsaftalen henhører under de danske domstole. denne underretning pr. post, er det tilstrækkeligt, af De sender brevet inden fristens udløb. Hvis De vil sikre Dem bevis for, at De har fortrudt rettidigt, kan De f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Underretning om at De har fortrudt aftalen, skal gives til enten Willis Forsikringsservice I/S eller Dansk Boligforsikring A/S på en af nedenstående adresser: Willis Forsikringsservice I/S DanskBoligforsikring A/S Tuborgvej 5 Bysøplads Hellerup 4300 Holbæk 15. Behandling af personoplysninger Til brug for tegning af forsikringen er der hos forsikringstageren og/eller dennes rådgiver indhentet oplysninger om navn og adresse på både sælger og køber af ejendommen, samt andre oplysninger, herunder oplysninger om ejendommens kontantpris og offentlige vurdering. De indhentede oplysninger behandles af Willis Forsikringsservice I/S (databehandler) på vegne af Dansk Boligforsikring A/S (dataansvarlig). Oplysninger videregives til den dataansvarlige samt til samarbejdspartnere, herunder ingeniørfirmaer med henblik på at udforme et forsikringstilbud, tilstandsrapporter, elinstallationsrapporter og energimærker samt indgå forsikringsaftaler. De registrerede oplysninger kan desuden videregives og anvendes til udformning af tilbud på eventuelle nye relevante forsikringsprodukter. Hvis der anmeldes forhold under forsikringen, bruges og videregives oplysningerne til samarbejdspartnere (herunder eksterne konsulenter og rådgivere, kommuner og andre offentlige myndigheder, samt håndværkere) i forbindelse med behandling og vurdering af de anmeldte forhold. Den registrerede kan til enhver tid anmode Willis Forsikringsservice I/S om indsigt i de registrerede oplysninger i henhold til Persondatalovens bestemmelser herom, og den registrerede har ret til straks at få rettet eventuelle ukorrekte oplysninger. 14. Fortrydelse I henhold til lov om visse forbrugsaftaler har De fortrydelsesret Fortrydelsesfristen Fortrydelsesfristen er fjorten dage. Fristen regnes fra den dag, hvor De har fået forsikringsbetingelserne i hænde. Fristen regnes dog tidligst fra det tidspunkt, hvor De har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis De har fået forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt. Hvis De f.eks. modtager forsikringsbetingelserne mandag den 1., har De en frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdagen, den 5. juni, kan De vente til den følgende hverdag Hvordan fortryder De? Inden fortrydelsesfristens udløb skal De underrette forsikringsselskabet om, at De har fortrudt aftalen. Gives Side 102 af 181

103 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side Udvidet dækning Såfremt det fremgår af policens forside er forsikringen udvidet til at dække følgende: 16.1 Ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen (byggelov og dertil hørende offentligretlige forskrifter som for eksempel bygningsreglement) hvis ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet. Manglende overholdelse af producentanvisninger, vejledninger, SBI anvisninger, By-Erfa blade etc. er ikke en ulovlig bygningsindretning, medmindre overholdelse af sådanne anvisninger er et krav i medfør af bygningslovgivningen. Det er en betingelse for dækning at dispensation ikke kan opnås hos myndighederne. Undtagelser til pkt. 16.1: a) Ulovlige terrændækskonstruktioner (herunder kapillarbrydende lag) dækkes kun hvis betingelserne for dækning under pkt. 3.1 også er opfyldt. b) Forhold vedrørende manglende lofthøjde. Forsikringsbetingelsernes pkt. 1, 2, , 4-7 og 9-15 gælder tillige for dækningen under dette pkt Hvis der er et dækningsberettiget forhold omfattet af betingelsernes punkt 3 eller 16.1 i bad/toiletrum, kan forsikringstager i samarbejde med Dansk Boligforsikring A/S vælge at få udskiftet ubeskadigede fliser/klinker i pågældende bad/toiletrum i et afgrænset areal svarende til gulv eller vægge afhængig af, hvor skaden forefindes, mod en egenbetaling på 50 % af udgifterne hertil. Forsikringsbetingelsernes pkt. 1, , 4, 5 (dog ikke 5.4), 6, 7 og 9-15 gælder tillige for dækningen under dette pkt Forsikringen dækker lovliggørelse af ulovlige stik- og kloakledninger i jorden udenfor bygningen. Stik- og kloakledninger er ulovlige, hvis de ikke opfylder lovkravene på udførelses- / opførelsestidspunktet. Forsikringsbetingelsernes pkt. 1, , 4, 5 (dog ikke pkt. 5.3), 6, 7 og 9-15 gælder tillige for dækningen under dette pkt Der afskrives i erstatningssummen som følge af slid og ælde under dette pkt således: Alder (antal år) Erstatning (%) For den udvidede dækning gælder den selvrisiko, som fremgår af policens forside For den udvidede dækning gælder en maksimalerstatning i forsikringens løbetid på kr ,- før fradrag af selvrisiko Hvis der er et dækningsberettiget forhold omfattet af betingelsernes punkt 3 eller 16.1 på sanitet i bad/toiletrum, kan sikrede i samarbejde med selskabet vælge at få udskiftet ubeskadiget sanitet i pågældende bad/toiletrum, hvor skaden forefindes, mod en egenbetaling på 50 % af udgifterne hertil En forudsætning for dækning under pkt og 16.3 er, at det ikke er muligt at anskaffe fliser/klinker eller sanitet, der er identisk med det/de beskadigede Forsikringen dækker forurening af grunden, opstået før overtagelsesdagen, hvis miljø- myndighederne eller andre myndigheder har meddelt sikrede påbud om oprensning eller afværgeforanstaltninger, med op til kr i forsikringsperioden, når erstatning for disse følger ikke opnås fra anden forsikring fx miljøforsikring. Hvis erstatning fra anden side ikke når op på kravet, betaler selskabet differencen, dog max. kr i forsikringstiden. Side 103 af 181

104 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 7 Afskrivningstabeller for udvalgte bygningsdele Side 104 af 181

105 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 8 Bilag A Afskrivningstabeller for udvalgte bygningsdele En erstatning i henhold til ejerskifteforsikringen skal som udgangspunkt beregnes som en nyværdierstatning, medmindre der er tale om en bygningsdel omfattet af dette bilag. For de bygningsdele, der er omfattet af dette bilag (det drejer sig om tagdækning og inddækning, undertagkonstruktion, vinduer og yderdøre, vægkonstruktion, gulvkonstruktion og vandsystem), er i tabel 1 angivet en række forskellige byggematerialer (venstre kolonne) samt afskrivningstabel A-M (højre kolonne). Består en tagdækning f.eks. af naturskifer, skal afskrivningstabel A anvendes, mens afskrivningstabel E skal anvendes, hvis et vindue består af plast. Det er den samlede udgift til udbedring af den beskadigede bygningsdel, herunder udgifter til arbejdsløn og materialer mv., som afskrivningen foretages på. Består en bygningsdel af et byggemateriale, der ikke er indeholdt i tabel 1, skal erstatningen for skade på den pågældende bygningsdel beregnes som en nyværdierstatning. Nedenstående tabeller finder alene anvendelse ved beregning af erstatning, når der foreligger et dækningsberettigende forhold. Tabel 1: Bygningsdel Afskrivningstabel Tagdækning og inddækning - naturskifer Tabel A - tegl, vingetagsten, røde Tabel B - tegl, falstagsten Tabel B - tegl, glaserede teglsten Tabel B - kobbertag Tabel C - betontagsten Tabel D - eternitbølgeplader med asbest Tabel D - eternitskifer med asbest (ved taghældning på mere end 35 grader) Tabel D - tegl, vingetagsten, gule og brune Tabel F - tegltagsten med fugesystem Tabel F - betontagsten med fugesystem Tabel F - stål- og aluminiumtag, belagt (ved taghældning på mere end 10 grader) Tabel F - zinktag Tabel F - aftrækshætter, inddækninger samt skot- og tagrender (stål) Tabel F - aftrækshætter, inddækninger samt tagrender (plast) Tabel F - eternitskifer med asbest (ved taghældning under 35 grader) Tabel G - stråtag Tabel G - træspån (ubehandlet) Tabel G - stål- og aluminiumtag, belagt (ved taghældning under 10 grader) Tabel H - tagpap (ved taghældning over 10 grader) Tabel H - tagdækning med stenlag Tabel H - eternitbølgeplader uden asbest Tabel I - eternitskifer uden asbest Tabel I - tagpap (ved taghældning under 10 grader) Tabel I - plastplader, flere lag (UV-stabiliseret) Tabel J - plastplader, 1 lag (UV-stabiliseret) Tabel L Side 105 af 181

106 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 9 Undertagkonstruktion - fast undertag af brædder/krydsfinér med belægning (lukket tagdækning) Tabel D - fast undertag af brædder/krydsfinér med belægning (åben tagdækning) Tabel F - frithængende banevarer af bitumen og oliebehandlede træfiberplader (lukket tagdækning) Tabel F - frithængende banevarer af bitumen og oliebehandlede træfiberplader (åben tagdækning) Tabel H - frithængende lette banevarer af filt eller film (lukket tagdækning) Tabel H - frithængende lette banevarer af filt eller film (åben tagdækning) Tabel K Vinduer og yderdøre - hårdt træ (løvtræ, tropiske træarter og kernetræ af fyr) Tabel A - metal Tabel A - blødt træ og metal Tabel D - plast Tabel E - blødt træ, vakuum-imprægneret Tabel F - tagvinduer, blødt træ, metalinddækninger Tabel F - blødt træ, ikke vakuum-imprægneret Tabel H Vægkonstruktion - murværk (tegl) Tabel A - naturstensfacader (granit) Tabel A - bindingsværk inklusiv tavl Tabel A - brædder og konstruktionstræ (høvlet, behandlet) Tabel A - porebeton (med overfladebehandling) Tabel B - beton Tabel C - naturstensfacader (marmor, sandsten) Tabel D - murkroner og læmure (metal- og steninddækning) Tabel D - eternit med asbest Tabel D - metal Tabel D - facadeglas Tabel D - træpladebeklædning (behandlet) Tabel E - vindskeder og sternbrædder (med metalinddækning) Tabel E - porebeton (uden overfladebehandling) Tabel F - vindskeder og sternbrædder (behandlede) Tabel F - konstruktionstræ, savskåret (ubehandlet) Tabel G - puds på tegl Tabel G - puds på minraluld Tabel H - vindskeder og sternbrædder (trykimprægneret) Tabel H - murkroner og læmure (rulleskifte) Tabel I - eternit uden asbest Tabel I - vindskeder og sternbrædder (ubehandlet) Tabel J - puds på træ Tabel J Side 106 af 181

107 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 10 Gulvkonstruktion - massive trægulve Tabel B - lameltrægulve Tabel E - linoleum Tabel G - vinyl, laminat og kork Tabel I - tæpper og nålefilt Tabel J - gulvmaling og lakering Tabel M Vandsystem - afløbsinstallationer (støbejern og plast) Tabel D - rørinstallationer, brugsvand (kobber, rustfrit stål og plast) Tabel D - rørinstallationer, varme (stål og plast) Tabel E - radiatorer, støbejern Tabel E - rørinstallationer, brugsvand (varmforzinket stål) Tabel G - kedler, støbejern (olie/brænde) Tabel G - radiatorer, pladejern Tabel H - kedler, pladejern (olie/brænde) Tabel H - varmtvandsbeholdere (forråd) Tabel H - varmevekslere (opvarmning) Tabel H - solfangere, plade Tabel H - vandvarmere (el) Tabel I - varmtvandsbeholdere (gennemstrømning) Tabel I - kedler, væghængte (gas) Tabel J - kedler, kondenserende (olie) Tabel J - varmepumper Tabel J - solfangere (vakuum) Tabel J Side 107 af 181

108 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 11 Tabel A: Tabel D: Alder indtil Erstatning Alder indtil Erstatning 30 år 100 pct. 24 år 100 pct. 60 år 93 pct. 32 år 93 pct. 90 år 78 pct. 40 år 78 pct. 120 år 63 pct. 48 år 63 pct. 150 år 48 pct. 56 år 48 pct. 180 år 38 pct. 64 år 37 pct. 210 år 34 pct. 72 år 30 pct. 240 år 30 pct. 80 år 23 pct. 270 år 26 pct. Mere end 80 år 20 pct. 300 år 22 pct. Mere end 300 år 20 pct. Tabel B: Tabel E: Alder indtil Erstatning Alder indtil Erstatning 30 år 100 pct. 21 år 100 pct. 45 år 94 pct. 28 år 93 pct. 60 år 82 pct. 35 år 78 pct. 75 år 70 pct. 42 år 63 pct. 90 år 58 pct. 49 år 48 pct. 105 år 46 pct. 56 år 37 pct. 120 år 37 pct. 63 år 30 pct. 135 år 30 pct. 70 år 23 pct. 150 år 23 pct. Mere end 70 år 20 pct. Mere end 150 år 20 pct. (lameltrægulve dog 0 pct.) Tabel C: Tabel F: Alder indtil Erstatning Alder indtil Erstatning 30 år 100 pct. 18 år 100 pct. 40 år 93 pct. 24 år 93 pct. 50 år 78 pct. 30 år 78 pct. 60 år 63 pct. 36 år 63 pct. 70 år 48 pct. 42 år 48 pct. 80 år 37 pct. 48 år 37 pct. 90 år 30 pct. 54 år 30 pct. 100 år 23 pct. 60 år 23 pct. Mere end 100 år 20 pct. Mere end 60 år 20 pct. (aftrækshætter, inddækninger samt tagrender (plast) dog 0 pct.) Side 108 af 181

109 Almindelige forsikringsbetingelser nr. W , side 12 Tabel G: Tabel K: Alder indtil Erstatning Alder indtil Erstatning 15 år 100 pct. 6 år 100 pct. 20 år 93 pct. 8 år 93 pct. 25 år 78 pct. 10 år 78 pct. 30 år 63 pct. 12 år 63 pct. 35 år 48 pct. 14 år 48 pct. 40 år 37 pct. 16 år 37 pct. 45 år 30 pct. 18 år 30 pct. 50 år 23 pct. 20 år 23 pct. Mere end 50 år 20 pct. (linoleum dog 0 pct.) Mere end 20 år 20 pct. (tæpper og nålefilt dog 0 pct.) Tabel H: Tabel L: Alder indtil Erstatning Alder indtil Erstatning 12 år 100 pct. 4,5 år 100 pct. 16 år 93 pct. 6 år 93 pct. 20 år 78 pct. 7.5 år 78 pct. 24 år 63 pct. 9 år 63 pct. 28 år 48 pct. 10,5 år 48 pct. 32 år 37 pct. 12 år 37 pct. 36 år 30 pct. 13,5 år 30 pct. 40 år 23 pct. 15 år 23 pct. Mere end 40 år 20 pct. Mere end 15 år 0 pct. Tabel I: Tabel M: Alder indtil Erstatning Alder indtil Erstatning 9 år 100 pct. 3 år 100 pct. 12 år 93 pct. 4 år 93 pct. 15 år 78 pct. 5 år 78 pct. 18 år 63 pct. 6 år 63 pct. 21 år 48 pct. 7 år 48 pct. 24 år 37 pct. 8 år 37 pct. 27 år 30 pct. 9 år 30 pct. 30 år 23 pct. 10 år 23 pct. Mere end 30 år 20 pct. (vinyl, laminat og kork dog 0 pct.) Mere end 10 år 0 pct. Tabel J: Alder indtil Erstatning 7,5 år 100 pct. 10 år 93 pct. 12,5 år 78 pct. 15 år 63 pct. 17,5 år 48 pct. 20 år 37 pct. 22,5 år 30 pct. 25 år 23 pct. Mere end 25 år 20 pct. Side 109 af 181

110 EJERSKIFTEFORSIKRING Produktblad Rev.: 3/2012 Om Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice Willis Forsikringsservice tilbyder udvalgte ejendomsmæglere, advokater og bygningssagkyndige at tegne ejerskifteforsikringer i Dansk Boligforsikring. Willis Forsikringsservice har sammen med nævnte samarbejdspartnere udviklet forsikringen, således at den giver den typiske boligkøber en meget favorabel kombination af dækning og pris. Som køber af fast ejendom bør man altid søge professionel vejledning. Hvad dækker en ejerskifteforsikring? Ejerskifteforsikringens dækning defineres af Lov om Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. - I nævnte lov findes opstillet en basisdækning, som ubetinget skal opfyldes af alle ejerskifteforsikringer uanset forsikringsselskab. Herudover tilbyder de fleste forsikringsselskaber mod merpris udvidelser, hvorved ejendommens køber stilles væsentligt bedre, end hvad loven som minimum foreskriver. Basisdækningen dækker udbedring af aktuelle skader på bygningen tilstede ved overtagelsen samt fejl ved huset, der giver nærliggende risiko for skade. Ved vurderingen om der er tale om en skade tages udgangspunkt i husets opførelsestidspunkt, og de regler, der var gældende på det tidspunkt. Forholdet skal også nedsætte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i sammenligning af andre ejendomme af samme alder og konstruktion. Desuden dækkes el- og vvs-installationer, der var ulovlige på opførelses-/udførelsestidspunktet samt manglende eller væsentligt nedsat funktion på overtagelsestidspunktet af sådanne installationer. Tilstandsrapporten og el-installationsrapporten for ejendommen indgår som en del af forsikringsbetingelserne. Forhold, som findes klart beskrevet i rapporterne, er dermed ikke omfattet af ejerskifteforsikringen, idet lovens forudsætning er, at køber har haft mulighed for at vurdere disse forinden sit køb evt. kræve et afslag i købesummen eller helt undlade at handle. Sælgers ansvar og forpligtelser Som udgangspunkt kan en sælger af fast ejendom gøres ansvarlig for fejl og mangler i op til 10 år. Sælger kan dog frigøres herfra, hvis sælger 1) har fået udarbejdet en tilstandsrapport og elinstallationsrapport, 2) tilbyder køber en ejerskifteforsikring, 3) tilbyder at betale halvdelen af den tilbudte forsikringspræmie og 4) oplyse køber om retsvirkningen af tilbuddene. Opfylder sælger disse betingelser, kan køber kun (undtaget herfra er dog svig m.v.) rette sine mangelskrav mod en ejerskifteforsikring og selvsagt kun, hvis køber har valgt at tegne en sådan. Sælgers ansvarsfritagelse gælder altså, hvad enten køber tegner forsikringen eller ej. Sælger skal i øvrigt betale halvdelen af den præmie, der fremkommer af sælgers eget tilbud, uanset om køber vælger den eller en helt anden ejerskifteforsikring, der kan være både dyrere eller billigere. Lovens krav til selvrisiko Ved enhver dækningsberettiget skade skal køber betale selvrisiko. Loven foreskriver, at denne (for 2012) højst kan udgøre kr. pr. skade og ydermere at køber i alt højst kan betale kr. i selvrisiko i forsikringens samlede løbetid (5 år). Forhold under kr. indgår ikke i den samlede selvrisiko og kan derfor ikke anmeldes under forsikringen. Selvrisiko hos Dansk Boligforsikring Willis Forsikringsservice og Dansk Boligforsikring har forbedret minimumsbetingelserne, således at den maksimale selvrisiko for forsikringen udgør kr. i alt. Udvidet forsikring med særlige fordele Langt de fleste købere vælger mod en mindre mérpræmie at tegne en udvidet ejerskifteforsikring. Med Willis Forsikringsservice og Dansk Boligforsikring er køber godt stillet, idet den udvidede forsikring indeholder nogle af markedets bedste ekstradækninger, bl.a. ulovlige bygningsindretninger, dækning af kloak- og stikledning på grunden, miljøforhold på grunden (op til kr.) og kosmetisk dækning i bad/toilet. Selvrisikoen for den udvidede ejerskifteforsikring er kun kr. pr. skade og kr. i alt. Du kan også mod merpris få nedsat selvrisikoen yderligere til kun kr. pr. skade og kr. i alt. Den maksimale erstatning under den udvidede dækning i hele forsikringens løbetid er kr. før fradrag af selvrisiko. Forsikringens løbetid Både basisdækningen og den udvidede ejerskifteforsikring løber i 5 år. Du kan mod merpris forlænge perioden til 10 år. Forlængelsen kan tegnes med det samme eller inden udløbet af det 5 te år under forudsætning af tilstrækkelig vedligeholdelse af ejendommen. Nye Fortrydelse, skader og evt. klage Du har 14 dages fuld fortrydelsesret fra den dag, du modtager forsikringspolicen. Ønsker du at klage over forsikringen, kan dette ske til selskabet selv eller til Ankenævnet for forsikring. Får du en skade, skal denne anmeldes hurtigst muligt til Dansk Boligforsikring. Se alle praktiske detaljer i din police eller kontakt Willis Forsikringsservice eller Dansk Boligforsikring. Husk at dette produktblad ikke er en police. Ved skade er alene policen gældende. HOTLINE Willis Forsikringsservice s HOTLINE er åben mandag til fredag klokken til 16.00: Tlf Fax Mail: ejerskifte@willis.dk Leverandør af ejerskifteforsikring er Dansk Boligforsikring A/S Side 110 af 181

111 Bilag 9 Energimærke Side 111 af 181

112 Side 112 af 181

113 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Skovtoften Aalborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. oktober 2012 Til den 25. oktober Energimærkningsnummer Side 113 af 181

114 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIKONSULENTENS BEDSTE ANBEFALINGER I denne rapport gennemgås både bygningens energimærkning, status for bygningen og en række forslag til forbedringer. Mine bedste anbefalinger til at nedsætte energiforbruget til opvarmning er vist her. Med venlig hilsen Carl Johan Sørensen factum2 as Margrethepladsen 3, 8000 Aarhus C info@factum2.dk tlf Mulighederne for Skovtoften 8, 9000 Aalborg Ventilation Investering Årlig besparelse VENTILATION I alle rum i huset, der hidtil har fungeret som kontorer, er der installeret separate udsugningsventilatorer med manuel trinløs reguelring. Ventilatorerne er skønsmæssigt indtastet til at være i drift i halvdelen af tiden. Reelt har huset stået ubenyttet i mange år, så her har brugstiden været minimal. FORBEDRING Sløjfning af mekaniske udsugningsventilatorer overalt pånær i badeværelse og køkken, således at huset blot er naturligt ventileret med udsugning fra bad og køkken og med indstillelige friskluftventiler i vinduer iht. bygningsreglementet. Alternativt kan man overveje at installere et boligventilationsanlæg med en effektiv modstrømsveksler. Hvis huset ved udskiftning af vinduer og efterisolering af tagetage mv. opnår en tæthed svarende til nybyggeri, vil denne ventilationsform give en besparelse i forhold til naturlig ventilaion, men ellers kan det ikke forventes. Den vil dog under alle omstændigheder sikre en god automatisk ventilering af huset, hvorved kondens på vinduer mv. helt undgås kr kr. 0,80 ton CO₂ Varmefordeling Investering Årlig besparelse VARMERØR Varmefordelingsrør i teknikrum er udført som 1/2" stålrør. Nogle af rørene er uisolerede. FORBEDRING Isolering af uisolerede varmefordelingsrør i teknikrum med 50 mm rørskåle eller lamelmåtter. 900 kr. 100 kr. 0,04 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 114 af 181

115 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Varmefordeling Investering Årlig besparelse VARMERØR Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Rørene er fremført i skunke, som hvis isoleringen var intakt ville være "varme skunke". FORBEDRING Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm rørskåle eller lamelmåtter. (og skunken isoleres iht. nugældende regler jf. forslag herom) kr. 700 kr. 0,30 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 115 af 181

116 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE Bygningens energimærke ligger på en skala fra A1 til G. A1 repræsenterer lavenergibygninger med et meget lille forbrug, A2 repræsenterer bygninger der opfylder bygningsreglementets krav til nybyggeri. B til G repræsenterer bygninger med stadig højere energiforbrug. På energimærkningsskalaen vises bygningens nuværende energimærke og energimærket for en ny bygning. Beregnet varmeforbrug per år: kwh fjernvarme kr. 3,41 ton CO₂ udledning Energimærkningsnummer Side 116 af 181

117 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energibesparelserne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energibesparelser, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve besparelsesforslaget. For hvert besparelsesforslag er anført den årlige besparelse i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energibesparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsen, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række besparelsesforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Tag og loft Investering Årlig besparelse LOFT Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 75 mm mineraluld. FORBEDRING Isolering af hanebåndsloft til i alt 400 mm. Inden Isolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen kr. 400 kr. 0,18 ton CO₂ LOFT Skråvægge i tagetagen er med generelyt ødelagt isolering, hvorfor isoleringens isoleringsværdi er skønnet svarende 20 mm mineraluld. FORBEDRING Isolering af skråvægge til i alt 250 mm isolering. Taget er næsten nyt, så efterisolering af skråvæg kan kun udføres ved, at man nedtager skråvæggen indvendigt og påforer spærene på undersiden og på den måde skaber plads til en øget isoleringstykkelse kr kr. 0,73 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 117 af 181

118 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Ydervægge Investering Årlig besparelse HULE YDERVÆGGE Ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er udfra alderen skønnet isoleret med 50 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Der udføres en indvendig isoleringsvæg på ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, ligeledes med 150 mm isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. 900 kr. 0,39 ton CO₂ LETTE YDERVÆGGE Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er skønnet isoleret med 75 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Indvendig isolering med 150 mm i let pladebklædt konstruktion, se iøvrigt beskrivelsen under forslaget under hulmure, hvor også forskellige muligheder er angivet. 400 kr. 0,16 ton CO₂ Vinduer, døre ovenlys mv. Investering Årlig besparelse VINDUER Vinuer er træpartier monteret med 2 lags termorude.dog er er en lysåbning i teknikrumet udført i glasbyggesten. FORBEDRING VED RENOVERING Vindue udskiftes til ny partier monteret med 3 lags energiruder med varm kant og krypton gas 800 kr. 0,35 ton CO₂ YDERDØRE Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Energimærkningsnummer Side 118 af 181

119 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Gulve Investering Årlig besparelse TERRÆNDÆK Terrændæk i teknikrum er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. FORBEDRING VED RENOVERING Hvis man vil foretage en større ombygning/renovering bør gulvkonstruktionen udskiftes til en tidssvarende konstruktion: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 300 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 350 mm. Der bør udføres nye installationer i nye rørsystemer i gulvene. 100 kr. 0,03 ton CO₂ TERRÆNDÆK Gulv i badeværelse er udført i beton og afsluttet med en terrazzobelægning. Gulvet skønnes isoleret med 100 mm letklinker under betonen. FORBEDRING VED RENOVERING Ved renovering af badeværelse bør gulvkonstruktionene udskiftes til en tidssvarende konstruktion:fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 300 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 350 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Der bør udføres nye installationer i nye rørsystemer i gulvene. 100 kr. 0,02 ton CO₂ TERRÆNDÆK Terrændæk er udført i beton og med strøgulve der er isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er gulvet uisoleret. FORBEDRING VED RENOVERING Hvis man vil foretage en større ombygning/renovering bør gulvkonstruktionen udskiftes til en tidssvarende konstruktion (noget som naturligvis kan gennemføres successivt i takt med, at man renoverer/ombygger huset): Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 300 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 350 mm. Der bør udføres nye installationer i nye rørsystemer i gulvene 400 kr. 0,17 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 119 af 181

120 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Ventilation Investering Årlig besparelse VENTILATION I alle rum i huset, der hidtil har fungeret som kontorer, er der installeret separate udsugningsventilatorer med manuel trinløs reguelring. Ventilatorerne er skønsmæssigt indtastet til at være i drift i halvdelen af tiden. Reelt har huset stået ubenyttet i mange år, så her har brugstiden været minimal. FORBEDRING Sløjfning af mekaniske udsugningsventilatorer overalt pånær i badeværelse og køkken, således at huset blot er naturligt ventileret med udsugning fra bad og køkken og med indstillelige friskluftventiler i vinduer iht. bygningsreglementet. Alternativt kan man overveje at installere et boligventilationsanlæg med en effektiv modstrømsveksler. Hvis huset ved udskiftning af vinduer og efterisolering af tagetage mv. opnår en tæthed svarende til nybyggeri, vil denne ventilationsform give en besparelse i forhold til naturlig ventilaion, men ellers kan det ikke forventes. Den vil dog under alle omstændigheder sikre en god automatisk ventilering af huset, hvorved kondens på vinduer mv. helt undgås kr kr. 0,80 ton CO₂ VENTILATION Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Energimærkningsnummer Side 120 af 181

121 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMEANLÆG Varmeanlæg Investering Årlig besparelse FJERNVARME Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. VARMEPUMPER Der er ingen varmepumpe i bygningen, og investering i varmepumpeanlæg er økonomisk og miljømæssigt uinteressant, når huset som her er opvarmet med fjernvarme, der leveres til en rimelig gunstig pris SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på bygningen. Varmefordeling Investering Årlig besparelse VARMEFORDELING Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i badeværelset VARMERØR Varmefordelingsrør i teknikrum er udført som 1/2" stålrør. Nogle af rørene er uisolerede. FORBEDRING Isolering af uisolerede varmefordelingsrør i teknikrum med 50 mm rørskåle eller lamelmåtter. 900 kr. 100 kr. 0,04 ton CO₂ VARMERØR Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Rørene er fremført i skunke, som hvis isoleringen var intakt ville være "varme skunke". FORBEDRING Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm rørskåle eller lamelmåtter. (og skunken isoleres iht. nugældende regler jf. forslag herom) kr. 700 kr. 0,30 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 121 af 181

122 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT AUTOMATIK Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur, dog er der en manuel ventil på gulvvarmen i badeværelset. FORBEDRING Montering af returtermostat på gulvvarmen i badeværelset. 500 kr. 100 kr. 0,02 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 122 af 181

123 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMT VAND Varmt vand Investering Årlig besparelse VARMT VAND Bygningen har været anvendt som kontor for militæret, men varmtvandsforbruget er beregningsmæssigt sat til normalforbruget for et enfamiliehus, da det er den mest nærliggende fremtidige anvendelse af huset. VARMTVANDSRØR Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. FORBEDRING VED RENOVERING Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm rørskåle eller lamelmåtter. 100 kr. 0,00 ton CO₂ VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand produceres i en ældre ca.100 l varmtvandsbeholder, isoleret med ca. 30 mm skumisolering. Energimærkningsnummer Side 123 af 181

124 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT EL El Investering Årlig besparelse BELYSNING I stuen, der tidligere havde anvendelse som kontor, er der monteret gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Iøvrigt er der ingen faste belysningsanlæg i huset, der i længere tid har stået tomt.da husets fremtidige brug med sikkerhed kan siges at blive beboelse, er der ikke fremsat forslag til modernisering/forbedring af belysningen. SOLCELLER Der er ingen solceller på bygningen. FORBEDRING Montering af solceller på sydvendte tagflade. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystaliske silicium med et areal på ca. 39 kvm. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. For at opnå optimal virkningsgrad vil det være nødvendigt at beskære trækroner, så der ikke opstår skyggevirkning på solcellerne.man skal gøre sig klart, hvordan solcelleanlægget vil se ud på huset inden man bestemmer sig, og man skal også være opmærksom på, om det kan være i strid med lokale myndighedsbestemmelser og på, om det evt. kan give gener for naboer kr kr. 3,76 ton CO₂ ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Nogle konstruktioner er skjulte, og der forefindes ikke noget tegningsmaterialet, der beskriver konstruktionerne. Derfor er enkelte af de eksisterende konstruktioner anslåede. Bygningen har hidtil været anvendt som kontor for Forsvaret og fremstår således oprindelig - uden større ændringer siden opførelsen, så der vil nok være ønske om at foretage ne del forbedring/modernisering, og ved større renoveringer er man iht. bygningsreglementet forpligtet til at forbedre berørte konstruktioner op til nutidig standard uanset om det er rentabelt eller ej, medmindre man kan godtgøre, at det vil kræve urimeligt dyre ekstraforanstaltninger eller forringe husets brugsværdi i væsentlig grad. Men iøvrigt er bygningens energimæssige stand dog generelt set rimelig god - alderen taget i betragtning, dog med undtagelse at tagkonstruktionenes isolering, der generelt er defekt og med ringe virkning og den ekstraordinære mekaniske udsugning, som dog umiddelbart kan sløjfes. Det er muligt at gennemføre nogle rentable energibesparende foranstaltning, nemlig efterisolering af tagetage og efterisolering af varmerør samt montering af solceller. Hvis alle de foreslåede foranstaltninger gennemføres -rentable og urentable -, vil mærket kunne forbedres til: A2 Energimærkningsnummer Side 124 af 181

125 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energibesparelser der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at besparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og besparelsesforslaget anses at være rentabel hvis besparelsen kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis besparelsesforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og besparelsesforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert besparelsesforslag vises investeringen, besparelsen i energi og besparelsen i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis besparelsesforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Priser er inkl. moms. Emne Forslag Investering Bygning Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Loft Isolering af hanebåndsloft til i alt 400 mm kr kwh fjernvarme 400 kr. Loft Isolering af skråvægge til i alt 250 mm kr kwh fjernvarme kr. Ventilation Sløjfning af mekaniske udsugningsventilatorer overalt pånær i badeværelse og køkken kr kwh fjernvarme 324 kwh el kr. Varmeanlæg Varmerør Isolering af varmefordelingsrør i teknikrum op til 50 mm 900 kr. 300 kwh 100 kr. Varmerør Isolering af varmefordelingsrør op til 50 mm kr kwh fjernvarme 700 kr. Automatik Montering af returtermostat på gulvvarmen i badeværelset. 500 kr. 150 kwh 100 kr. Energimærkningsnummer Side 125 af 181

126 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT El Solceller Montage af nye solceller, Monokrystaliske silicium, 6 kw kr kwh el kr. Energimærkningsnummer Side 126 af 181

127 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises besparelsesforslag hvor energibesparelsen ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse besparelsesforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. Investeringen til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med besparelsesforslaget. Priser er inkl. moms Emne Forslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Ydervægge Hule ydervægge Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat samt montering af 150 mm isolerede forsatsvægge eller tilsvarende udvendig isolering kwh fjernvarme 900 kr. Lette ydervægge Indvendig isolering med 150 mm i let pladebklædt konstruktion. på lette gavlvægge kwh fjernvarme 400 kr. Vinduer Udskiftning af vindue til nye partier med 3 lags energiruder kwh fjernvarme 800 kr. Terrændæk Udførelse af nyt terrændæk med i alt 300 mm sundolitt 230 kwh fjernvarme 100 kr. Terrændæk Udførelse af nyt terrændæk med i alt 300 mm sundolitt i badeværelset 110 kwh fjernvarme 100 kr. Terrændæk Udførelse af nyt terrændæk med i alt 350 mm isolering kwh fjernvarme 400 kr. Varmt vand Varmtvandsrør Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder op til 50 mm 30 kwh fjernvarme 100 kr. Energimærkningsnummer Side 127 af 181

128 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG Ejers varmeforbrug er ikke oplyst. ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energibesparelser anvendes nedenstående energipriser: Varme... 0,30 kr. per kwh fjernvarme kr. i fast afgift per år for fjernvarme El... 2,00 kr. per kwh Vand... 35,00 kr. per m³ Afhængig af elleverandør vil den anvendte elpris kunne variere. FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Energimærkningsnummer Side 128 af 181

129 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Hovedbygning Adresse... Skovtoften 8 BBR nr Bygningens anvendelse Opførelses år År for væsentlig renovering... Ikke relevant Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR... 0 m² Erhvervsareal i følge BBR m² Boligareal opvarmet... 0 m² Erhvervsareal opvarmet m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage... 0 m² Energimærke... F KOMMENTARER TIL BYGNINGSBESKRIVELSEN Det registrerede areal svarer fint overens med oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Det registrerede areal svarer fint overens med oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte besparelsesforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energibesparelser i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energibesparelser. FIRMA Energimærkningsrapporten er udarbejdet af: factum2 as Margrethepladsen 3, 8000 Aarhus C info@factum2.dk tlf Ved energikonsulent Carl Johan Sørensen Energimærkningsnummer Side 129 af 181

130 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 25. juni Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer Side 130 af 181

131 Energimærke for Skovtoften Aalborg Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 25. oktober 2012 til den 25. oktober 2019 Energimærkningsnummer Side 131 af 181

132 Side 132 af 181

133 Bilag 9A Eleftersyn Side 133 af 181

134 Side 134 af 181

135 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarskommandoen v/ Forsvarets Bygningstjeneste Adresse Skovtoften 8 Postnr. og by 9000 Aalborg Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed factum2 el & teknik as Margrethepladsen Aarhus C Tlf.: Lb.nr Internt sagsnummer Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 135 af 181

136 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 16 Side 136 af 181

137 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 16 Side 137 af 181

138 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 16 Side 138 af 181

139 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 16 Side 139 af 181

140 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 16 Side 140 af 181

141 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN 1. sal Gang sal Soveværelse sal Børneværelse sal Børneværelse sal Loftrum sal Garderoberum Stuen Eltavle Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Gang Stuen Badeværelse Stuen Uden på bygningen Stuen Garderoberum Stuen Kontor Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 16 Side 141 af 181

142 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand 1. sal Gang Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Nej K2 Der er en dåse bag, men der hænger en ledning ud fra lampeudtaget der ikke er muffet af. Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Afbryder ved væg ved dør Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Stikkontakt ved væg til venstre for dør Dato: Side 8 af 16 Side 142 af 181

143 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ikke relevant Nej K2 Der er en dåse bag, men der hænger en ledning ud fra lampeudtaget der ikke er muffet af. Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Afbryder ved væg ved dør Børneværelse 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ikke relevant Nej K2 Der er en dåse bag, men der hænger en ledning ud fra lampeudtaget der ikke er muffet af. Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Afbryder ved væg ved dør Dato: Side 9 af 16 Side 143 af 181

144 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Garderoberum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved væg til højre for dør Lampeudtag midt i loftet Dato: Side 10 af 16 Side 144 af 181

145 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stuen Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Ja Er tavlekapslingen intakt? Nej K3 Der mangler afdækningsplader i tavlefront. Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Ja Ja Nej K2 Der er 2 relæer. Det ene er et HFI relæ. Det andet er et FI relæ. FI relæet er ikke afprøvet. Ja Ja Ja Ja Ja Dato: Side 11 af 16 Side 145 af 181

146 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Nej K1 Der mangler én stikkontakt. Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Afbryder og stikkontakt ved væg ved dør Lampeudtag ved væg til højre for dør Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag ved væg til højre for dør Stikkontakt ved væg over for dør Dato: Side 12 af 16 Side 146 af 181

147 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Gang Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Afbryder og stikkontakt ved væg ved dør Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ja Ikke relevant Ikke relevant Ja Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag ved væg over for dør Afbryder og stikkontakt ved væg ved dør Dato: Side 13 af 16 Side 147 af 181

148 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag ved væg ved dør Garderoberum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg ved dør Lampeudtag midt i loftet Dato: Side 14 af 16 Side 148 af 181

149 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Kontor Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ja Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Stikkontakt ved væg til højre for dør Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Mark Nyborg Starttidspunkt: 12:30 Sluttidspunkt: 13:15 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Ja Blev alle rum gennemgået? Ja Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Er der låg på dåser og rosetter? Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Ja Ja Ja Ja Ja Dato: Side 15 af 16 Side 149 af 181

150 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Ja Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Ja Stamoplysninger Boligen Adresse Skovtoften 8 Postnr. og by 9000 Aalborg Opført år 0000 Samlet bygningsareal Særlige oplysninger om ejendommen 124 Hpfi/Hfi testen gav følgende resultat: Udkoblings tid 37 msek Udløbsstrøm 24 ma Berørings spænding 0 Volt Overgangsmodstand til jord 1 Ohm Boligens ejer Adresse Skovtoften 8 Navn Postnr. og by Forsvarskommandoen v/ Forsvarets Bygningstjeneste 9000 Aalborg madsmp@mil.dk Telefon Dato: Side 16 af 16 Side 150 af 181

151 Bilag 10 Miljøhistorisk redegørelse Side 151 af 181

152 Side 152 af 181

153 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse Miljøsektionen, oktober 2012 Side 153 af 181

154 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Basisoplysninger Arealoplysninger Forsyningsforhold Kilder for miljøhistorisk undersøgelse KARAKTERISTIK AF UNDERSØGELSESOMRÅDET Geologi og hydrogeologi Vandindvindingsinteresser og recipienter AREALANVENDELSE Tidligere og nuværende arealanvendelse Fremtidig arealanvendelse AFFALDSHÅNDTERING MILJØHISTORISK GENNEMGANG Olietank til oliefyringsanlæg Kedelrum med nødgenerator Opsummering af kilder på tabelform Resultat fra tidligere miljøundersøgelser REFERENCER...11 BILAGSFORTEGNELSE 1 Oversigtskort 2 Situationsplan 3 Potentielle forureningskilder på tabelform 4 Fotodokumentation 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 2 Side 154 af 181

155 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 1. Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Denne rapport indeholder en miljøhistorisk redegørelse for etablissement 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med salg af bygninger og arealer beliggende på de to etablissementer. Redegørelsen har til formål at identificere potentielle forureningskilder, som kan udgøre en risiko i forhold til jord, grundvand og arealanvendelse. Den miljøhistoriske redegørelse omfatter bygninger, tanke og øvrige installationer tilknyttet de enkelte bygninger og arealer på etablissementerne. 1.2 Basisoplysninger Arealoplysninger Data for matriklerne 9p og 9ca fremgår af nedenstående liste. Beliggenheden af de to etablissementer samt bygninger herunder fremgår af oversigtkortet i bilag 1. Dataliste: Etablissement: 704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC Adresse: Skovtoften 6 Matrikel nr.: 9p Areal: 625 m 2 Ejerforhold: Forsvarets Bygning og Etablissementstjeneste Primær aktivitet: Luftmeldecentral Etablissement: 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration Adresse: Skovtoften 8 Matrikel nr.: 9ca Areal: 835 m 2 Ejerforhold: Forsvarets Bygning og Etablissementstjeneste Primær aktivitet: Administration og undervisning Forsyningsforhold Varme: Luftmeldecentralen, beliggende på matrikel nr. 9p, er siden ca erne blevet opvarmet af fjernvarme. Før skiftet til fjernvarme er opvarmningen foregået med centralvarme (oliefyr) /4,5,6/. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 3 Side 155 af 181

156 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Administrationsbygningen på matrikel nr. 9ca er siden bygningens opførelse i 1961 blevet opvarmet af fjernvarme /4,5,6/. Vand: Begge bygninger er tilsluttet Aalborg Vandforsyning /6/. Elektricitet: Etablissementerne er forsynet via det almene forsyningsnet. På matrikel nr. 9p er der dog installeret en dieseloliedrevet nødgenerator /4,5/ Kilder for miljøhistorisk undersøgelse I forbindelse med udarbejdelsen af den miljøhistoriske redegørelse er der indhentet historiske oplysninger fra: Besigtigelse af matriklerne den 4. oktober 2012 sammen med Overbygningskonstruktør Svend Otto Jensen og Major Michael Nissen. Interview med Overbygningskonstruktør Svend Otto Jensen, Vedligeholdelsesteam Nord, og Major Michael Nissen, som har været ansat ved luftmeldecentralen i perioden 1983 til FBE arkiv Danmarks Miljøportal Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) database og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 4 Side 156 af 181

157 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 2. Karakteristik af undersøgelsesområdet 2.1 Geologi og hydrogeologi Etablissementerne er beliggende i kote ca. 56 m DVR90 i Aalborg byområde. Det generelle område omkring etablissementerne er beliggende på en skrivekridt-ø, hvor der i det umiddelbare område ved etablissementerne er smeltevandssand og grus i de øverste jordlag /1/. Ud fra boreprofiler for boringer i området omkring etablissementerne (DGU nr og ) skønnes det at laget af smeltevandssand og grus strækker sig over de øverste ca. 10 meter, hvorunder der forventeligt er skrivekridt. Boringen med DGU nr er beliggende ca. 240 meter sydøst for matriklerne og ligger i kote 54,8. De øverste 12,2 m består af smeltevandssand og grus. Herunder ligger ca. 20 m skrivekridt og til sidst glacial smeltevandssand ned til 35,1 m u.t. /2/. Boringen med DGU nr ligger ca. 370 meter vest for matriklerne i kote 40,78, hvor der er kridt fra terræn til boringens bund 72 m u.t. /2/. 2.2 Vandindvindingsinteresser og recipienter Matriklerne er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser /3/ Nærmeste recipienter er en sø beliggende ca. 1,5 km nordvest for etablissementerne og en sø beliggende ca. 1,6 km sydøst for etablissementerne /2,3/. Der er ingen vandforsyningsboringer inden for en radius af 300 meter fra etablissementerne /2/. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 5 Side 157 af 181

158 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 3. Arealanvendelse 3.1 Tidligere og nuværende arealanvendelse Matriklerne er beliggende i et boligområde. Bygningen på skovtoften 6, Luftmeldecentralen, er en betonkonstruktion opført i I 1950 erne blev der lavet en tilbygning som har fungeret som et større og udvidet plotterrum /5,6/. Bygningen har ingen vinduer, men flere nødudgange samt et ventilationssystem. Bygningen blev renoveret i Luftmeldecentralen har frem til 2003 været i drift. Fra 2003 har der været få aktiviteter som primært omfatter undervisning og vedligehold af bl.a. ventilationssystemet /5,6/. Bygningens 1. sal har desuden været anvendt som våbenrum frem til ca. 2 måneder inden besigtigelsen den 4. oktober 2012 (foto 1, bilag 4). Det er ukendt hvorvidt der har været opbevaret ammunition i rummet /6/. Bygningen på skovtoften 8 er opført i Bygningen anvendes primært til undervisning for flyverhjemmeværnsdistrikt vest. Det skønnes at bygningens driftstid er 40 timer ugentligt. Bygningen er ikke renoveret i højere grad siden opførslen /5/. 3.2 Fremtidig arealanvendelse I fremtiden forventes de pågældende etablissementerne at blive solgt. Begge bygninger er i de seneste måneder blevet tømt for udstyr og møblement /6/. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 6 Side 158 af 181

159 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 4. Affaldshåndtering I forbindelse med drift af etablissementerne er der kun genereret husholdningsaffald. De sidste år har mængden af været minimal, da der har været lav eller ingen aktivitet på lokaliteten /5,6/. Ved et eventuelt skift af gasfiltre i forbindelse med ventilationssystemet er affaldshåndteringen ukendt. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 7 Side 159 af 181

160 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 5. Miljøhistorisk gennemgang Det er vurderet, at der er potentielle kilder, som kan give anledning til forurening på matrikel nr. 9p. Disse gennemgås i nedenstående afsnit. Placeringen af de potentielle forureningskilder kan ses på situationsplan i bilag 2. På matrikel nr. 9ac er der ikke fundet potentielle forureningskilder der kan give anledning til forurening. 5.1 Olietank til oliefyringsanlæg Bygningen på matrikel nr. 9p blev oprindeligt opvarmet med oliefyringsanlæg. I den forbindelse forefindes en nedgravet l fyringsolietank uden for bygningen (kilde 704-1). Det er ukendt, hvorvidt tanken senere er blevet sløjfet. Der blev under besigtigelsen ikke observeret noget synligt dæksel, der kunne relateres til den nedgravede tank. Oliefyringsanlægget blev fjernet fra kedelrummet, da bygningen senere blev tilkoblet fjernvarme /6,7/. Jf. tegningsmateriale vedrørende oliefyringsanlægget er påfyldningsstudsen til tanken placeret i det nordøstlige hjørne af etablissementet (kilde 704-2), hvor der tidligere har været adgangsvej til matriklen /5/. Der blev under besigtigelsen ikke fundet nogen synlige tegn på en påfyldningsstuds i det område, som i dag er tæt bevokset. Overbygningskonstruktør Svend O. Jensen nævnte under interview den 4. oktober 2012 at rørene på den østlige side af hovedbygningen (foto 2, bilag 4) kunne have relation til olietanken og at det kunne have været et muligt påfyldningspunkt (kilde 704-3) /6/. 5.2 Kedelrum med nødgenerator I bygningen på matrikel nr. 9p er der en nødgenerator i kedelrummet (foto 7, bilag 4). Denne drives af en dieselmotor, som også har været anvendt til driften af ventilationsanlægget, der er placeret i kaloriferrummet ved siden af. Ventilationsanlægget drives i dag med el og testes en gang om måneden /6/. Dieselolien til forsyning af generatoren opbevares i en 600 l tank (kilde 704-4), som er placeret i kedelrummet, hvor oliefyringsanlægget tidligere var placeret (foto 4, bilag 4). Tanken er fra Svend O. Jensen og Major Michael Nissen har ikke kendskab til om denne evt. erstatter en tidligere tank. Fra tanken pumpes dieselolien med håndkraft op i en beholder/brændstoftank ophængt under loftet (kilde 704-5), hvorfra generatoren bliver forsynet (foto 5 og 6, bilag 4) /6,7/. Gulvet i kedelrummet er befæstet med beton uden synlige revner. Der blev ikke observeret gulvafløb i rummet. Der har inden for de seneste år været vandskader i 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 8 Side 160 af 181

161 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste kedelrummet, hvor vandet blev pumpet væk. Påvirkningen ses ved besigtigelsen tydeligt på gulvet og det nederste af væggene (foto 7, bilag 4). På gulvet var der enkelte steder misfarvninger, som vurderes at skyldes vandskader. Der var olielugt i rummet ved besigtigelsen /6,7/. Selve påfyldningen sker udenfor bygningen i samme område som for den nedgravede tank jf. Svend O. Jensen /1/ (kilde 704-6) (foto 3, bilag 4). 5.3 Opsummering af kilder på tabelform I tabellen i bilag 3 opsummeres de potentielle kilder til forurening på matrikel nr. 9p. Kildernes placering kan ses på situationsplanen i bilag og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 9 Side 161 af 181

162 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 5.4 Resultat fra tidligere miljøundersøgelser Der foreligger ingen oplysninger om tidligere miljøundersøgelser af de pågældende etablissementer. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 10 Side 162 af 181

163 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 6. Referencer /1/ Geologi I, Aalborgområdet, Råstoffer Fundering Vandindvinding, af Ole Berthelsen /2/ Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) database /3/ Miljøportalen, 2012: /4/ Den Offentlige Informationsserver OIS: /5/ FBE arkiv. /6/ Interview med Svend O. Jensen, Vedligeholdelsesteam Nord, og Major Michael Nissen, foretaget af NIRAS den 4. oktober /7/ Besigtigelse den 4. oktober og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 11 Side 163 af 181

164 BILAG 1 Oversigtskort Side 164 af 181

165 ± 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg Oversigtskort Bilag 1 Dato: Udført af: TINE Signaturforklaring Etablissementer 1: A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration 704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC Kilder: BlomInfo Meters 80 Målestoksforhold Side 165 af 181 1:1.000 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste