Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen."

Transkript

1 NORDISK I NORSKFAGET kartofler og hybelkaniner i skolen. Nabosprogsundervisningens vilkår en lille tilstandsrapport. 1 I 2006 skete der noget enestående. Fem nordiske kultur- og undervisningsministre samt repræsentanter for de tre nordiske selvstyreområder underskrev den første Deklaration om nordisk sprogpolitik. 2 Av Anna Helga Hannesdóttir, Göteborgs Universitet og Gitte Mose, Universitetet i Oslo. foto: Google og Wikipedia Deklarationen går ud fra at alle nordboer bl.a. har ret til at tilegne sig forståelse af og kundskaber i et skandinavisk sprog og forståelse af de øvrige skandinaviske sprog, således at de kan tage del i det nordiske fællesskab. Med baggrund i disse rettigheder formuleres et antal mål som man skal tilstræbe at opfylde. Et af disse mål indebærer at alle nordboer skal kunne kommunikere med hinanden, først og fremmest på et skandinavisk sprog. Et andet mål er at nordboerne skal have grundlæggende kundskaber om sproglige rettigheder i Norden og om sprogsituationen i Norden. For at målene kan indfries bør [n]abosprogsundervisningen i skolen styrkes, ligesom undervisningen i skandinaviske sprog som hjælpesprog og fremmedsprog. Formålene med nabosprogsundervisningen er således at fremme den skandinaviske nabosprogsforståelse, som på sin side udgør forudsætningen for det nordiske sprogfællesskab. Med tilbagevendende kraft og regelmæssighed fremstilles dette fællesskab som selve fundamentet for alt nordisk samarbejde. Sprogsamarbejdet, flagskibet i visionen om et nordisk fællesskab, bygger på en demokratisk og åben tradition og en politisk vilje til at bevare det nordiske sprogfællesskab, et samarbejde som man mener både bør og kan fremhæves i international sammenhæng. Med sine ca. 25 millioner indbyggere har Norden mulighed for at fremstå som en sproglig foregangsregion i den globaliserede verden. Og det ER unikt dette nordiske sprogsamarbejde, det skal der ikke herske tvivl om. Det som gør det unikt, er de politiske ambitioner om at opretholde og fremme sprogfællesskabet, ambitioner som er blevet formuleret i hensigtserklæringer og handlingsprogrammer. Men gennemførelsen af forslagene hviler på de enkelte nationer, og selv om politikerne foreslår og anviser veje til at opnå målene, er det ikke dem der skal udføre arbejdet. Det skal skolerne, dvs. lærerne og eleverne. Det er dem der bærer det nordiske sprogfællesskab, det er dem der skal holde flagskibet flydende. Så hvordan forvaltes og gennemføres dette ansvar? Deklarationen om den nordiske sprogpolitik er ikke en juridisk bindende, men en langsigtet hensigtserklæring. Ansvaret for dens implementering ligger hos de enkelte landes regeringer, og deres redskaber er lovene og bekendtgørelserne for modersmålundervisningen, dvs. svensk-, norsk- og danskfaget. I alle de skandinaviske lande har uddannelsessystemerne været genstand for store reformer indenfor de seneste 10 år. Inden da og siden etableringen af kultursamarbejdet i Nordisk Ministerråd, bl.a. den nordiske sprogkonvention i 1987, har nabosprogsundervisningen været mere eller mindre tydeligt til stede i uddannelsessystemernes bekendtgørelser. Indtil for få år siden var nabosprogenes litteratur obligatorisk eksamenspensum i Danmark. Det er ikke længere tilfældet. Leder man i dag efter noget nordisk og især undervisning i naboernes sprog og litteratur i bekendtgørelserne for grundskolen og den videregående skole/gymnasiet i de tre lande, finder man en tydelig tendens til nedtoning af denne del af uddannelsen. I dag står der således i kompetancemålene for den nor- 14 norsklæreren 3 I 09

2 Illustrasjon Inga Breivik ske grundskole at eleven efter 4. skoleår skal kunne forstå noe svensk og dansk tale, efter 7. skoleår skal eleven kunne lese enkle litterære tekster på svensk og dansk og gjengi innholdet, og efter 10. skoleår skal hun/han kunne lese og gjengi innholdet i et utvalg tekster på svensk og dansk. 3 I den videregående skole skal eleven kunne lese et utvalg sentrale norske tekster fra middelalderen fram til 1870 i original språkdrakt og reflektere over språk og innhold ( ) og gjøre rede for et utvalg nordiske tekster i oversettelse og i original. I de svenske bestemmelser står der at eleven skal have möjlighet att förstå kulturell mångfald genom att möta skönlitteratur och författarskap från olika tider och i skilda former från Sverige, Norden och andra delar av världen, erfarenheter av språken i de nordiska grannländerna samt en orientering om det samiska språket och övriga minoritetsspråk i Sverige. 4 Målet efter 9. skoleår er at kunna läsa till åldern avpassad skönlitteratur från Sverige, Norden och från andra länder ( ) kunna återge innehållet sammanhängande samt kunna reflektera över det. I gymnasiet får [eleven] möjlighet att utveckla en beläsenhet i centrala svenska, nordiska och internationella verk (...) uppöva(r) sin förmåga att förstå talad och skriven norska och danska och får kännedom om litteratur, språk och språksituation i hela Norden inkl. minoritetsspråken. I bekendtgørelsen for den danske modersmålundervisning, som er den mest detaljerede, står der at undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab ( ) [de skal] lytte til og læse norsk og svensk med forståelse. Detaljerede mål formuleres for de forskellige aldersgrupper. I f.eks klasse skal undervisningen omfatte småtekster på norsk og svensk og i klasse skal eleven høre norsk og svensk sprog og samtale om ligheder og forskelle i betydning og udtale ( ) læse lette svenske og norske tekster. I bekendtgørelserne for Gymnasiet og HF 5 står der henholdsvis at svenske og norske tekster skal læses på originalsproget og der skal arbejdes med svenske og norske tekster på originalsproget. norsklæreren 3 I 09 15

3 NORDISK I NORSKFAGET Og hvem skal så sørge for forståelsen af fåtöljerne, kartoflerne og hybelkaninerne? Så langt så godt om de lovbestemte paragraffer i bekendtgørelserne. Dem der skal føre disse paragraffer ud i livet og i klasseværelserne, er naturligvis lærerne. Og for at dansk-, norsk- og svensklærerne skal kunne løfte denne opgave må de både have en faglig baggrund i og have fagdidaktisk viden om nabosprogene. Læreruddannelserne i de tre lande foregår forskellige steder. I Norge uddannes grundskolelærerne på lærerhøjskolerne hvoraf flere i dag har fået status af universiteter. Her samt på de gamle universiteter uddanner man også lærere til de videregående skoler. I Danmark uddannes grundskolelærerne udelukkende på lærerseminarierne (fra 2008 professionshøjskoler), hvorimod gymnasie- og HF-lærere uddannes på universiteterne. I Sverige findes læreruddannelsen ved ca. 20 universiteter og højskoler. Kun i den danske bekendtgørelse for (grundskole)læreruddannelsen i danskfaget står der noget om at læreren skal have kendskab til nordiske nabosprog og nabosprogsdidaktik. Resten er overladt til den enkelte uddannelsesinstitution og til lokale ildsjæle. Det samme gælder i Norge, hvor der intet står om nabosprogsundervisningen i Rammeplan for allmennlærerutdannelsen. Bekendtgørelserne for den svenske læreruddannelse præciserer ikke hvilke fagkundskaber en kommende svensklærer har brug for hverken i grundskolen eller i gymnasiet, og der står intet om nabosprogene. Men når det gælder den danske gymnasie- og HF-læreruddannelse, der som nævnt udelukkende foregår på universiteterne, så skal man undervises af eller udsættes for modersmåltalende og gennemføre en eksamen i norsk og svensk. Den centrale rolle som nabosprogsundervisningen tildeles i de nordiske policy-dokumenter, manifesterer sig således kun i beskeden grad i de nationale bekendtgørelser for undervisningen og overhovedet ikke i de nationale bekendtgørelser for læreruddannelserne bortset fra de danske. I 2002 undersøgte vi for Nordisk Ministerråd udbredelsen af og vilkårene for nordenundervisningen i Norden, med fokus på ansatte nordiske modersmåltalende ved de højere uddannelsessteder. Resultaterne blev publiceret i rapporten Undervisning i Nordens språk och litteratur vid universitet och högskolor i Norden (Hannesdóttir og Mose 2003). I maj 2009 foretog vi en opdatering af denne, og kort fortalt er situationen at antallet af ansatte undervisere ved de uddannelsesinstitutioner der uddanner lærere, er blevet yderligere formindsket i forhold til tiden før Dertil kommer at de nordiske lektorer som varetager nabosprogsundervisningen ved højskoler og universiteter, er ansat på mange forskellige måder. Nogle er rekrutteret og udsendt af ministerielle institutioner. I Danmark er det Lektoratsudvalget under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling der er ansvarlige for disse. I Sverige er det Svenska institutet der har ansvaret, og i Norge er det Senter for internasjonalisering av høgre utdanning under Utenriksdepartementet. Andre er rekrutteret direkte af uddannelsesstedet, men alle bliver i de tre skandinaviske lande lønnet af den ansættende institution. I det følgende skelner vi således mellem fuldtidsansatte lektorer, som i de fleste tilfælde er rekrutteret fra hjemlandet og som har som hovedopgave at undervise i hjemlandets sprog og litteratur, og timelærere som kan have dette område som en særopgave. Ansættelsesformerne er også forskellige. I Sverige er nogle 16 norsklæreren 3 I 09

4 Hvor mange undervisningstimer i nabosprogene skulle der mon tro til for at eleverne ville kunne forstå nabosprogene lige så godt som engelsk? af lektorerne og nogle af timelærerne fastansat mens andre er åremålsansat. I Danmark er man ved at indføre fastansættelse og i Norge er man åremålsansat (3 + evt. 3 år). I Norge findes der i dag én svensk og én dansk lektor begge ved Universitetet i Oslo. NTNU i Trondheim låner den svenske lektor og ved Universitetet i Agder har man en udvekslingsaftale med Aalborg universitet men ingen svenskundervisning. I Bergen har man en turnus med professor II-stillinger i henholdsvis dansk og svensk sprog eller litteratur, og i Tromsø en professor II i svensk sprog. I 2002 var der også en svensk og en dansk lektor i Bergen. I Sverige er der ansat to danske lektorer ved universitetet i Lund, én ved Göteborgs universitet, én i Uppsala og en timelærer i Umeå. Det danske lektorat i Stockholm er netop blevet vakant. Hvad angår norske lektorer så er der én i Stockholm, som også skal undervise i Göteborg, én på vej i Uppsala og timelærere i Lund og i Umeå. Karlstads universitet besøger jævnligt Voksenåsen i Oslo hvor de studerende er på norsk sprog- og litteraturkursus. I 2002 var der 4 danske og 4 norske lektorer. I Danmark er der én svensk lektor i København, én i Århus og timelærere i Roskilde, ved Syddansk universitet i Odense og i Aalborg. Der er ansat én norsk lektor i København og én i Århus. Desuden er der timelærere ved Syddansk universitet Odense og i Roskilde. Syddansk universitet Kolding rejser til Lysebu i Oslo, hvor de får undervisning i norsk sprog og litteratur. I 2002 var der tre svenske og tre norske lektorer. I forhold til vores rapport i 2002 er der således sket en nedskæring i antal fuldtidsansatte lektorer, og i Norden som helhed er antallet af norske lektorer f.eks. gået fra 11 til 6! Mao. er der i dag 4 norske lektorer som i Danmark og Sverige skal opfylde den nordiske vision om sprogforståelse. Denne opgave drejer sig ikke kun om at præsentere unge danskere og svenskere for norske hybelkaniner, men de skal også videregive den særlige indsigt at for den der allerede kan dansk og svensk er det muligt at forstå norsk sprog, litteratur og kultur. Når visionen om et nordisk sprogfællesskab trods alt endnu er en realitet ved de nordiske uddannelsessteder, så skyldes det bl.a. de kreative løsninger som findes i de tre lande. Det kan f.eks. være løsninger som de omtalte udvekslinger mellem læresteder og nabosprogskurserne på de såkaldte nordiske Perler: Schæffergården i København, Lysebu og Voksenåsen i Oslo og Hanaholmen i Helsinki. Men ifølge vores seneste undersøgelse foregår den hjemlige undervisning nu oftest ved at man læser om noget nordisk eller læser en enkelt tekst eller to fra nabolandene nogle gange i oversættelse. Grundlæggende betyder det at meget få (nye) lærere bliver eksponeret for direkte og konkret nabosprogsundervisning ved en modersmåltalende nabosprogsunderviser. Gennem de etablerede udvekslinger får nogle et lidt større kendskab, men langt de fleste får ingen undervisning i naboernes litteratur og sprog, og det til trods for at det forventes at disse lærere opretholder og viderefører det nordiske sprogfællesskab. Fremtidens grundstof eleverne Læreruddannelserne skal forberede de kommende lærere til en fagligt funderet undervisning sådan som bekendtgørelserne foreskriver. Når forudsætningerne for læreruddannelsernes nabosprogsundervisning er blevet dårligere, er det rimeligt at tro at nye lærergenerationer kommer til at bruge endnu mindre tid til dette i klasseværelserne. Stofmængden i modersmålsundervisningen er stor. I norsklæreren 3 I 09 17

5 NORDISK I NORSKFAGET ka- ni- ner, Hybel- kani- ner, Hybekaniner Fåtöl katofler kat ofl er k katofler kat svensk språkpolitik og den norske Mål og meining som alle har dannet grundlag for de tre landes vedtagne sprogpolitikker. Også her bliver det enestående i det nordiske sprogsamarbejde og i den nordiske demokratiske sprogpolitik fremhævet, samtidig med tydeliggørelsen af det store paradoks: Den nordiske vision er ikke forenelig med nationale love og bekendtgørelser. På de nationale planer kan vi se at sprogpolitiske vedtagelser nok omhandler det nordiske sprogfællesskab, men det er stort set kun i de danske undervisningsbekendtgørelser for modersmålsundervisningen at dette er udfoldet i detaljer. De norske og svenske bekendtgørelser bærer mest præg af at være hensigtserklæringer selv om de er formelt bindende for skolens arbejde. Hvad angår implementeringen ved universiteterne og højskolerne på det lokale plan er det tydeligt at her prioriteres der med hård hånd af de økonomisk autonome uddannelsesinstitutioner. I vores 2009-under- Hybelka- niner, Hybel- Fåt- öljer, Fåtöl-jer, Få-töljer, Fåt-öljer, Fåtö- ljer,fåtöl- jer, Fåtölje-r, en undersøgelse af nabosprogsundervisningen i den danske, svenske og norske grundskole fra slutningen af 1990 erne, fremgår det tydeligt at tidsmangel og stofmængde er den vigtigste årsag til nedprioriteringen. 6 Ca. 30 % af lærerne angiver også faglig usikkerhed som årsag (s. 73). Dertil kommer at undervisning i nabosprogene ikke gør noget større indtryk på eleverne, hvilket fremgår af en forholdsvis ny undersøgelse. 7 I forbindelse med en sprogforståelsestest i de skandinaviske sprog og i engelsk, som gymnasieelever i samtlige nordiske lande gennemførte, kunne de skandinaviske elever angive hvorvidt de havde modtaget nabosprogsundervisning i skolen. Der var tre svarmuligheder: ja, nej og kun lidt. Et lille antal elever, 4,5 %, svarede ja. Ca. 95 % svarede at de kun havde fået lidt eller ingen nabosprogsundervisning. Det kan derfor ikke undre at danske, norske og svenske elevers forståelse af engelsk er bedre end deres nabosprogsforståelse. Men når man omvendt tænker på at nabosprogene nærmest er usynlige for de fleste lærere igennem uddannelsen og i klasseværelset, ja så er resultaterne nærmest sensationelle. Danske elever forstår 40 % af nabosprogsmaterialet og 60 % af det engelske. De svenske elever forstår 48 % af nabosprogstesten og 75 % af den engelske, og nordmændene som altid har været bedst til nabosprogsforståelse forstår 67 % af nabosprogsmaterialet og 72 % af det engelske. 8 Det bliver derfor naturligt at stille følgende spørgsmål: Hvor mange undervisningstimer i nabosprogene skulle der monstro til for at eleverne ville kunne forstå nabosprogene lige så godt som engelsk? De indbyggede paradokser Det skulle nu være tydeligt at den nordiske sprogpolitiske deklaration er fyldt med gode visioner og paradokser. Der er ingen tvivl om at mange gør sig store tanker, nærer gode ønsker og at der er en politisk vilje til at opretholde sprogfællesskabet ikke mindst gennem Nordisk Ministerråds forskellige puljer og samarbejdsorganisationer. De mange undersøgelser, rapporter og de vedtagne policy-dokumenter understreger dette. Parallelt med det nordiske arbejde med sprogdeklarationen er der foregået et intensivt sprogpolitisk arbejde i de enkelte lande. Senest har vi fået den danske Sprog til tiden, Bästa språket en samlad 18 norsklæreren 3 I 09

6 Et lille antal elever, 4,5 %, svarede ja. Ca. 95 % svarede at de kun havde fået lidt eller ingen nabosprogsundervisning. søgelse beklagede man situationen ved mange af uddannelsesstederne og henviste netop til dette faktum. Med likegyldigheten til fiende Dette var overskriften på en kommentar i Aftenposten i maj Artiklen omhandler det nordiske samarbejde, Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Ifølge skribenten Ulf Andenæs er den største fjende for det nordiske samarbejde netop ligegyldigheden. Han beklager at man ikke har indset at Nordens fælles styrke ligger i det kultur- og sprogpolitiske samarbejde. Han mener derfor også at det er ved at være sidste udkald for at genrejse det før engelsk overtager også som internordisk kommunikationssprog. Hvad Andenæs ikke skriver nærmere om, er nogle af de tiltag man finder i regi af Nordisk Ministerråd som opfølgning til sprogdeklarationen. Det drejer sig om de allerede omtalte nordiske sprogkurser samt Sprogpiloterne og Nordspråk. Dertil kommer nedsættelsen af en ekspertgruppe som skal rådgive om styrkelsen af nabosprogsforståelsen, primært blandt børn og unge, og en koordinatorfunktion som skal foretage opsøgende virksomhed og netværksdannelse for at informere om de sproglige aktiviteter på alle niveauer i uddannelsessystemerne. 9 Forudsætningerne for at opfylde sprogdeklarationens mål ser således og trods alt ud til at være gode, og den indsats der skal til for at styrke nabosprogsundervisningen, fremstår som overkommelig. Men det springende punkt er hvordan de institutioner der uddanner dansk-, norsk- og svensklærere får adgang til de ressourcer der giver dem mulighed for at udføre nabosprogsundervisningen, så den virkelig opfylder sit navn og indhold. Bekendtgørelser, hensigtserklæringer, ad hoc-løsninger og organisatoriske satsninger er al ære værd, men det sikrer ikke en kontinuerlig og synlig læreruddannelse i nabosprogsundervisning og dermed heller ikke for at nye generationer kan bære den nordiske sprogpolitiske vision videre og ud i verden. Litteraturliste: Andenæs, Ulf Med likegyldigheten til fiende. Aftenposten 9. mai Aas, Inger Grannespråksundervisning har vi det da? Grannespråksundervisning i dansk, norsk og svensk grunnskole: aktuell praksis og lærerholdninger. Hovedfagsavhandling i nordisk språk og litteratur. Universitetet i Oslo. Bästa språket- en samlad svensk språkpolitik kan lastes ned fra sb/d/108/a/ Delsing, Lars-Olof och Åkesson, Katarina Lundin Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska. TemaNord 2005: kan lastes ned fra sv/publikationer/publikationer/ Hannesdóttir, Anna Helga Nordbornas språkliga rättigheter och skyldigheter i Norden. Sprogforum 29 kan lastes ned fra dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/udgiv.html. Hannesdóttir, Anna Helga og Gitte Mose Undervisning i Nordens språk och litteratur vid universitet och högskolor i Norden. TemaNord 2003:507. sk/norden-undervisning.asp?lang=1. Mål og meining. Ein heilskapleg norsk Språkpolitik. St.meld.nr. 35 ( ) kan lastes ned fra dok/regpubl/stmeld/ /stmeldnr html?id= Sprog til tiden kan lastes ned fra sw69649.asp. Noter 1 I det følgende taler vi kun om nabosprogsundervisning i de tre skandinaviske lande. I Hannesdóttir og Mose (2003) er hele Norden inddraget /?laereplanid=710976&visning=5 4 a/16220#paragraphanchor0 5 Gymnasiet Vejledninger%20til%20laereplaner/stx.aspx & HF Vejledninger%20til%20laereplaner/hf.aspx 6 Aas Delsing og Åkesson De to naboprog sættes her sammen til en middelværdi ligesom resultaterne af høre-fortåelsestesten og læse-forståelsestesten. Delsings og Åkessons værdier ændres til procenter (Delsing & og Åkesson 2005:92). 9 Se nærmere på FIL. DR. ANNA HELGA HANNES- DÓTTIR er universitetslektor ved Institutionen för svenska språket, Göteborgs universitet. Har arbetat med språkpolitiska frågor i nordiskt perspektiv och haft ledningsfunktioner inom lärarutbildningen vid Göteborgs universitet. LIC. PHIL. GITTE MOSE er dansk lektor og førsteamanuensis ved Universitetet i Oslo. Har udgivet flere artikler om især dansk og norsk samtidslitteratur. Forsker for øjeblikket i netbaserede multimediale litterære tekster. Se nærmere på ansatte/vit/gmose.xml. norsklæreren 3 I 09 19

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har

Læs mere

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING

KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor

Læs mere

LÆRERNES ARBEJDSTID NORDISK KONSERVATORIERÅD

LÆRERNES ARBEJDSTID NORDISK KONSERVATORIERÅD LÆRERNES ARBEJDSTID NORDISK KONSERVATORIERÅD 1999 Besvarelser af spørgeskema fra følgende institutioner: Norge: Norges Musikhøjskole, Oslo Høgskolen i Stavanger Musikkonservatoriet i Trondheim Høgskolen

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Ekspertgruppen Nordens Sprogråd

Ekspertgruppen Nordens Sprogråd Ekspertgruppen Nordens Sprogråd Referat fra møde 1/2014 København den 22. august 2014 Til stede Danmark Finland Færøerne Hanne Schilling (suppleant) Mari Bergroth (suppleant) Vár í Ólavsstovu Katrin Næs

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Af Marlene Lysemose Kronik i Jyllandsposten 4/9 2004 (Lidt kortere og med overskriften Skandinavien ligger i virkeligheden ) Klokken var kvart over otte. Det var

Læs mere

Årsberetning 2014. Indhold: 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Medlemsstatus 4. Bestyrelsens løbende arbejde

Årsberetning 2014. Indhold: 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Medlemsstatus 4. Bestyrelsens løbende arbejde SEKTIONEN FOR LÆRERUDDANNELSE Årsberetning 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Medlemsstatus 4. Bestyrelsens løbende arbejde 4.1. Danskfagligt møde 4.2. Fagpolitisk oprustning

Læs mere

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk Oktober 2011 1 Introduktion Vores projekt, hvis arbejdstitel er NordChat, er at lave et website, der etablerer kontakt mellem børn og unge i

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen.

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. 2014 Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. Uddannelsen starter fredag den 31/1-14 I samarbejde med IAKM DK - CVR 34 78 33 81 og professor Iréne Johansson. 0 Baggrund Karlstadmodellen er navnet på en

Læs mere

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Bonjour, Jeg hedder Ida, og er i gang med at skrive mit speciale ved Københavns Universitet. Det skal omhandle, hvorfor interessen for at lære

Læs mere

Om parallellspråkighet på Nordens universitet

Om parallellspråkighet på Nordens universitet Hvor parallelt Om parallellspråkighet på Nordens universitet Frans Gregersen (red.) Frans Gregersen, Olle Josephson, Sebastian Godenhjelm, Monica Londen,Jan-01a Ostman, Ari Påll Kristinsson, Haraldur Bernhardsson,

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

NORDLIKS (et netværk inden for NORDPLUS, Nordisk Ministerråd) Referat fra Nordliks årsmøde, Jyväskylä, Finland, 17. 18.

NORDLIKS (et netværk inden for NORDPLUS, Nordisk Ministerråd) Referat fra Nordliks årsmøde, Jyväskylä, Finland, 17. 18. NORDLIKS (et netværk inden for NORDPLUS, Nordisk Ministerråd) Referat fra Nordliks årsmøde, Jyväskylä, Finland, 17. 18. november 2006 Referent: Nina Møller Andersen Til stede: Gulbrand Alhaug, Nina Møller

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge?

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Om finansiel støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Sarpsborg 25 november 2014 Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bachelor i linjefaget dansk Hold 29.05 Vejledere: Jimmi Michelsen & Carsten Oxenvad. Nabosprog

Bachelor i linjefaget dansk Hold 29.05 Vejledere: Jimmi Michelsen & Carsten Oxenvad. Nabosprog Bachelor i linjefaget dansk Hold 29.05 Vejledere: Jimmi Michelsen & Carsten Oxenvad Nabosprog som integreret og bevidst didaktisk valg i undervisningen Karina Søgaard Pedersen () 2. april 2013 Læreruddannelsen

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

Fra fakultetet deltog dekan Flemming G. Andersen, fakultetssekretær Jakob Ejersbo, fuldmægtig Tomas Bech Madsen og fuldmægtig Lisbeth Petersen.

Fra fakultetet deltog dekan Flemming G. Andersen, fakultetssekretær Jakob Ejersbo, fuldmægtig Tomas Bech Madsen og fuldmægtig Lisbeth Petersen. SYDDANSK UNIVERSITET Det humanistiske Fakultet 24. september 2004 FGA/tbm/lip Referater af studieledermøderne den 14. september 2004 Referat af møde tirsdag den 14. september 2004 kl. 10 med studielederne

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

62 Nummer 14 september 2013. Nabosprog et perspektiv på danskundervisningen. Nabosprog på nettet

62 Nummer 14 september 2013. Nabosprog et perspektiv på danskundervisningen. Nabosprog på nettet Læseoplevelser og læseforståelse i et nabosprogsperspektiv Torben ebro, lektor, UC jælland og Tom teffensen, lektor, UC jælland og ph.d.-stud., RUC Det er nok de færreste elever, som forbinder nabosprogsundervisningen

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014-2018

HANDLINGSPLAN 2014-2018 HANDLINGSPLAN 2014-2018 Handlingsplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse 1. Om handlingsplanen...3 2. Prioriteringer og indsatsområder...3 3. Konkrete aktiviteter...4 Koordinering

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser

Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidatuddannelsesområdet Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder lslandsk sprogpolitik anno 2009 Af Ari Páll Kristinsson 1. Sprogpolitikken inden for sprogpolitikken Som Budstikkens læserkreds

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog Hjælp til at udfylde blanketten: Se vejledningen på side 6. Husk at skrive tydeligt og brug latinske bogstaver (ABCD

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur

Læs mere

Referat. 35/13 Godkendelse af dagsorden. 36/13 Betænkning over meddelelse ang. Rek. *8/2010-Udvisning af nordiske medborgere (første og anden at-sats)

Referat. 35/13 Godkendelse af dagsorden. 36/13 Betænkning over meddelelse ang. Rek. *8/2010-Udvisning af nordiske medborgere (første og anden at-sats) Nordisk Råd Mødegruppe Medborgar- och konsumentutskottet, MK Mødetid 25. juni 2013 Mødested Flensburg Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0400 Fax +45 3311 1870 nordisk-rad@norden.org www.norden.org

Læs mere

Efterudannelseskurser. Islandske grundskolelærere 2013-2015

Efterudannelseskurser. Islandske grundskolelærere 2013-2015 Efterudannelseskurser Islandske grundskolelærere 2013-2015 Det pædagogiske fakultet ved IU Arrangerer efteruddannelseskurser for grundskolelærere En uges ophold på Schæffergården i Danmark, hvert andet

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs Det magiske kort som vælger dig!! Ta et kort og find en makker der har nogenlunde den samme håndtemperatur som dig selv Fortæl på baggrund af kortet hvilke tanker

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode

Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode Sebastian Kürschner & Charlotte Gooskens Skandinavisk Afdeling, Groningen Universitet, Holland 1. Baggrund Ved Skandinavisk Afdeling

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo Land: Norge Periode: Fra: 010813 Til: 311213 Udvekslingsprogram: Nordplus

Læs mere

Nordplus Junior. Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden

Nordplus Junior. Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden Nordplus Junior Mobilitets- og støtteprogram for grundskole- og ungdomsuddannelser i Norden Indholdsfortegnelse 1. Programmet...2 1.1 Overordnet formål for alle Nordisk Ministerråds mobilitets- og støtteprogrammer

Læs mere