Barokinteriørerne i. Februar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barokinteriørerne i. Februar 2013"

Transkript

1 Et in Arcadia ego Barokinteriørerne i Audienshuset på Frederiksborg Slot Februar 2013

2 »Et in Arcadia ego«barokinteriørerne i Audienshuset på Frederiksborg Slot Bygningshistorisk gennemgang Udarbejdet af Kent Alstrup Slotte og Kulturejendomme Februar

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Christian IVs interiører 6 Branden i Nyindretning af rummene i Kongefløjen 10 Sommerstuen 10 Runddelen i Mønttårnet 12 Tidslinje 34 Litteratur 38 Noter 39 Indretningen af Audienshuset 13 Trappehuset 14 Kuppelen 17 Salens vægge 18 Kunstnere og håndværkere 21 Malerierne 23 Møblering 26 Audiensgangen 28 Malerierne 29 Fromhed og Retfærdighed 31 3

4 Indledning Audienshuset og Audiensgangen skiller sig i mere end én henseende ud fra resten af Frederiksborgs hovedbygning (fig. 1 og 2). Fløjens eksteriør er helt beklædt med sandsten, i modsætning til resten af slottets vekselvirkning mellem røde tegl og hvide sandstensdetaljer. Fløjen brændte i 1665, men overlevede da det meste af hovedslottet, undtagen kirken og kældrene, udbrændte i Dermed blev de interiører reddet, der i 1600-tallets sidste år var blevet indrettet her. Disse interiører er unikke, ikke bare fordi de er blandt landets bedst bevarede fra barokken, men også fordi der i denne periode ikke skabtes ret meget her i landet af en kvalitet som på Frederiksborg. Der var ganske vist store planer, blandt andet om et nyt slot i København. Men riget fattedes penge, og den udenrigspolitiske situation gjorde at midlerne primært gik til soldater. 4

5 Audienshuset blev påbegyndt før 1612, hvor byggeriet af Løngangen over voldgraven begyndte. Fløjens hele bygningshistorie skal ikke gennemgås her, da nærværende undersøgelse har til formål at afdække interiørernes historie. For helhedens skyld berøres også Runddelen i Mønttårnet og Sommerstuen i Kongefløjen, skønt disse forsvandt ved branden i Kilderne til denne undersøgelse har været mangeartede. Om interiørerne på Christian IVs tid foreligger kun meget lidt. Udover en samtidig beskrivelse, findes kun en synsforretning efter svenskekrigenes ophør. Hertil kommer nogle få oplysninger om den efterfølgende reparation, der kan give en og anden oplysning, der dog ingenlunde giver et dækkende billede. Om nyindretningen efter branden 1665 flyder kilderne rigere. Meget blev allerede fremdraget for over hundrede år siden af H.C. Bering Liisberg, og offentliggjort i dennes artikel herom i Tidsskrift for Kunstindustri fra Mere præcise angivelser af de i Rigsarkivet bevarede dokumenter findes i Francis Becketts store værk om slottets historie. Fig. 1: Christian Vs monogram, detalje af stukloftet i Audienssalen. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Også af slottets inventarregnskaber kan meget udledes, både under og efter interiørernes fuldendelse. Slottets hovedreparation i 1730erne er særdeles veldokumenteret, og heri er der interessante ting at hente. Også interiørerne selv giver gode oplysninger. Nationalmuseet undersøgte i 2003 alle indvendige bygningsdele, vægfast udsmykning og enkelte stykker inventar. Paneler og malerier blev delvist taget ned og undersøgt, klima undersøgt og malerier og stuk grundigt gået efter for skader. I den forbindelse blev der gjort mangen interessant iagttagelse. Fra 1987 foreligger en registrant over fløjens malerier, udført af Konserverings Værkstedet på Ulstrup Slot. Stukmester H.G. Thomsen undersøgte1983 stukdekorationernes tilstand. Heri gjordes væsentlige iagttagelser omkring stukkens udførelse, især fandtes audiensgangens at være enestående i sin opbygning (1). 5

6 Christian IVs interiører Interiørerne i Audienshuset indgik som en del af Kongens lejlighed, der fyldte den vestre halvdel af Kongefløjens andet stokværk (fig. 3). I fløjens vestlige ende lå en stor sal, Sommerstuen. Øst herfor lå to mindre værelser med vinduer mod nord, der tjente til skrivestue og sengekammer. Fra tårnværelset i Mønttårnet, kaldet Runddelen, førte Audiensgangen over slotsgraven til Audienssalen. Fløjens hele eksistensbretigelse har måske ligget i at skaffe Kongen direkte adgang til sin Livstald, der formentlig oprindeligt lå bag ved de nuværende Thestuer, der dengang var boldhus. I ombyggedes så boldhuset til livstald (2). Om Audienshusets oprindelige indretning foreligger ikke meget. Audiensgangen havde stukloft, udført af Valentin Dressler (3). Gulvet var belagt med figenkurve, hvad der så menes med det (4). På væggene var der gyldenlæder (5) med malerier over. Med det menes, at der på væggene har 6

7 løbet en liste i niveau med vinduernes tværpost. Under den var væggene dækkede med gyldenlæderet, der gik ned til gulvet. På listerne stod så malerierne, ligesom der var placeret lysearme. Væggenes flader stod således helt dækkede. På den måde var de fleste af slottets sale indrettede, dog gik de tekstile tapeter ikke altid ned til gulvet, men kun til faste bænke langs væggene. I stedet for gyldenlæder kunne der hænge rødt klæde, i de fine rum med gobeliner udenpå. Gangen var derudover prydet med udskårne hjortehoveder (6). Udover at være malede og forgyldte, kunne man forestille sig at de har haft rigtige gevirer. Audienssalen havde et pragtfuldt træloft med skårne figurer, der var malede og forgyldte, forstillende planetguder. Det var udført af Statius Otto, der bl.a. også arbejdede på loftet i Den Store Sal, og skar forlægget til Caritasfiguren til springvandet på Gammeltorv i København. I loftet hang en stor messinglysekrone. Gulvet var lagt med sorte og hvide marmorfliser. Kaminen var i sort, poleret marmor, med en forgyldt alabastgruppe forestillende Paris dom. Fig. 2: Frederiksborg Slot ca. 1680, Audienshuset er den grå fløj til højre. Maleri af Jacob Coning. Privateje. På det tyrkiske tæppe - tidens betegnelse for alle tæpper fra mellemøsten - stod et bord. Væggene var smykkede med malerier. I salen opbevaredes en del rariteter, bland tandet en bezoarsten, en sten fra en geds mave, og et enhjørningehorn. Det sidste var nu en narhvaltand. Det blev senere udleveret til rigshofmester Corfitz Ulfeldt, der på Christian IVs vegne forærede den til den franske dronning Anna af Østrig (7). Audienshuset nævnes mærkeligt nok ikke i slottets inventarregnskab fra 1650 (8). Grunden kan være at husets møbler og malerier har tilhørt Kongen personligt. Det forekommer af og til i slotsregnskaberne fra før 1848 at hele gemakker er udeladt, simpelthen fordi det derværende bohave tilhørte beboeren personligt, og altså ikke var hvad vi i dag ville kalde statsinventar (9). 7

8 Måske havde slotsforvalteren, der stod for at opdatere inventaret, ikke engang nøgle til fløjen (10). Hvorfor inventaret i Audienshuset skulle adskille sig fra resten af slottet er ikke umiddelbart klart, private ejendele ville man nærmere vente i Kongens Skriveværelse eller Sovegemak, ikke i et såpas officielt rum, som en audienssal må siges at være. I inventaret nævnes det kun at seks malerier blev flyttet fra andre rum til Løngangen. Dermed er det de eneste af Audienshusets malerier der vides noget om, og af dem eksisterer så vidt vides kun et. Det havnede i Sverige, såvel som utallige andre, efter slottets plyndring under svenskekrigene (11). Svenskernes hærgen, der ikke kun gav sig udtryk ved tyveri af malerier og møbler, men også ved decideret hærværk, gik også ud over Audienshuset. I en indberetning hedder det: I Audienssalen er Loftet meget ruineret, Skorstenen borte og fordærvet, og ellers er samme Sal meget ruineret. Løngangen, som gaar fra samme Sal, er 2 Fag borttagne, og alle vinduerne borte paa samme Gang (12). Først i efteråret 1663 var man færdige med den nødtørftigste reparation. I Audienssalen får man kun at vide at der blev opsat en ny skorsten (kamin), gesimser blev marmoreret og der blev lavet karme og rammer i både Audienssal og -gang (13). I gangen blev der slået gyldenlæder op igen. I forbindelse med Nationalmuseets undersøgelser (14), fandtes der rester af spåntapeter, der har været placerede nærmest muren, for at beskytte det udenpå opslåede gyldenlæder eller tekstile tapet mod fugt og kulde. Der blev også opsat spåntapeter bag malerierne i både Runddelen, Audiensgangen og Audienssalen (15). 8

9 Branden i 1665 Samme dag opkom der Vaadeild på Frederiksborg, hvorved den skønne Audienssal med det lange Malerigalleri samt de andre Gemakker paa den Side afbrændte, hedder det i en indberetning fra den svenske resident, Gustav Lilliencrona sendte til Karl XI (16). Resident var tidens betegnelse for en fastboende udenlandsk diplomat. Datoen for hændelsen var den 9. december, men meget mere vides der ikke om branden. Ud fra regnskaberne ses det kun at borgere fra Hillerød fik fem tønder øl at slukke tørsten med. Man må formode at de havde hjulpet til med brandslukningen. De tømrer-, murer-, snedker- og smedesvende der i de følgende otte døgn holdt vagt i den udbrændte fløj fik ligeledes udleveret øl, samt lys (17). Hvor branden opstod vides ikke, men der er gættet på møntens smelteovn øst for Audienshusets port. (18). Dog kan det se ud som om at møntværkstedet på dette tidspunkt var flyttet væk (19). At branden er opstået i Audienshuset står dog klart, hvorfra den bredte sig via Audiensgangen til Runddelen i Mønttårnet og Sommerstuen i hovedslottets nordfløj. Man gik straks i gang med genopbygningen. I interiørerne koncentrerede man sig i første omgang om gemakkerne i Kongefløjen. Fig. 3: Plan af Kongefløjens andet stokværk, Kongens gemakker ses øverst i venstre hjørne, med begyndelsen af Audiensgangen. Fra Steenberg: Christian IVs Frederiksborg. 9

10 Nyindretningen af rummene i Kongefløjen Sommerstuen Sommerstuen var det største rum i Kongens suite, og har ikke kunnet undværes når hoffet opholdt sig på slottet. Formodentlig derfor var Sommerstuen sammen med Runddelen de to gemakker der først blev genopbygget og nyindrettet. I oktober 1666 opsatte skrædder Niels Nielsen gyldenlæder i Kongens gemak, altså Sommerstuen. Snedkeren Johan Arndt satte samtidigt dør mellem denne stue og Runddelen. I Sommerstuen nedtoges Fyldninger og Dækket fra loftet. Måske er der tale om de sørgelige rester efter branden, eller man har først tænkt sig at give salen et traditionelt loft i træ, men skiftede mening til fordel for et moderne stukloft. Dette påbegyndtes i maj 1668, hvor der bestiltes søm hertil på Holmen. Arbejdet med dette var lagt i hænderne på indkaldte kunstnere, i Sommerstuen arbejdede således italienerne Santino og Francesco Bruno. Bruno udførte omtrent samtidigt loftet i Marmorgemakket på Rosenborg. Også en Franciscus de Bry har muligvis arbejdet i Sommerstuen (20). I loftet indfældedes fem store malerier. Det midterste forestillede Frederik III, enevældens fader, på sin trone. Hvem der malede det vides ikke, men Michael van Haven fik opgaven med at male de fire billeder udenom, forestillende engle der daler ned fra sky med regalierne; kronen, scepteret, sværdet og rigsæblet i hænderne. Michael van Haven nåede dog kun at male billedet med kronen inden han døde. 10

11 Peder Andersen Nordmand overtog arbejdet, og billederne blev afleveret i I stuens karnap opsattes et maleri af ældre dato, det var altså ikke oprindeligt malet hertil. Det forestillede en kvinde med en ring i hånden og en engel med Frederik IIIs monogram og valgsprog Deus providebit Herren er mit forsyn. Omkring maleriet var der stukkaturarbejde, udført af Morten Billedhugger (formodentlig Morten Grünvaldt, eller Grønvold). Også under lofterne i vinduerne opsattes malerier af Peder Andersen, de var ovale af Medal Farve, som bemærkede Iustitia med en løve, Pallas med adskillige Krigsrustninger, Historie af gammel og ny Geometria, Inloqventia, og Civil et Militær. Medal Farve betyder måske metalfarve, hvilket måske betyder at de var malede med sølv, eller måske var der tale om grisailler (21). Hvordan man så har fordelt de seks malerier på de fem vinduer fremgår ikke. I rummet blev nogle af Kniepers tapeter til den store sal på Kronborg ophængt over grå paneler med guldstaffering. Kun under vinduerne sås herefter gyldenlæderet (22). Kaminen var i gråt marmor med tre engle i hvidt marmor og rigsvåbenet. Rummet stod i hvert fald nogenlunde brugbart i 1671, da Christian V gav kur her før sin salving 7. juni Sommerstuen blev allerede under Christian VI nedlagt i forbindelse med en større nyindretning af Kongefløjens andet stokværk. Loftsmalerierne blev i den forbindelse nedtaget, og sat op i Dronningens forgemak i Kongefløjens østlige ende, her fandtes de endnu i 1855 (25). Fig. 4: Frederik III, malet af Jacques d Agar. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Fotografi af Roberto Fortuna Da man i 1949 modtog fire regaliebilleder fra Gavnø, troede man at der var tale om de forsvundne billeder, der således var blevet nedtaget inden branden. De blev opsat i Sommerstuen, hvor man mente de oprindeligt havde været. Der sidder de endnu. Sandsynligvis stammer de fra et andet slot, hvorfra de så formodentlig er erhvervet af Otto Thott til Gavnø (26). 11

12 Runddelen i Mønttårnet I Runddelen blev der i 1684 lagt et gulv af hvide og sorte marmorfliser, og der opsattes paneler og gesimser. I et nyt stukloft indfattedes et ottekantet billede af Peder Andersen forestillende lasterne der flyr for Christian Vs åsyn. De to døre blev monumentalt udformede. I regnskaberne omtales de som portaler, hvorover der skulle stå våbner, skåret af Morten Grønvold (23). Væggene over brystpanelet blev betrukne med hvide atlaskes tapeter med Kongens monogram indvævet i guldtråd, foroven kantet med hvide og røde silkefrynser (24). Tegninger til stoffer med Christian Vs monogram som mønster findes bevaret fra Lambert van Havens hånd, arkitekten der kom til at indrette interiørerne i Audienshuset. Sommerstuen og Runddelen udbrændte i Runddelens nuværende stukloft, og maleriet med samme motiv som før, er en genskabelse fra det 19. århundrede. Endnu findes i muren den sliske der alt fra Christian IVs tid fører til skatkammeret i Mønttårnets kælder. På den måde kunne Kongen få sine penge i kassen uden at skulle løbe i kælderen hver gang 12

13 Indretningen af Audienshuset Fra Runddelen trådte en audienssøgende ud i det lange galleri, Audiensgangen. Hermed trædes der ind i de endnu bevarede interiører, som er nærværende rapports hele omdrejningspunkt. Hvor Sommerstuen og Runddelen nyindrettedes i de sidste år af 1660erne, måtte Audienshuset vente til efter afslutningen af Skånske Krig ( ). Fig. 5: Audienssalen. Fotograferet af Roberto Fortuna 2012, lige da restaureringen gik i gang. I mellemtiden var en ny mand tonet frem i den hjemlige kunstverden. Efter flere udenlandsrejser bekostede af Frederik III, blev Lambert van Haven 20. juni 1671 udnævnt til Generalbygmester i vort Rige Danmark og Inspector over Pictura og Sculptura og alle didhen hørende Konster.. I Kongens tjeneste fik han dog mulighed for at beskæftige sig med noget nær alle kunstarter, idet hans stilling faktisk svarede til en slags kunstminister. Fra hans hånd findes således udover egentlige arkitekttegninger, skitser til stofmønstre, marmoreringer og mytologiske malerier. Denne koncentration af ledelsen over statens kunstneriske projekter var overmåde karakteristisk for tiden, og havde til formål at skabe et ensartet udtryk for fyrstemagten. Det store forbillede indenfor dette område, såvel som så mange andre, var Louis XIVs Frankrig. Her sad maleren Le Brun på alle de bildende kunstarter, arkitekten Mansart på arkitekturen og hofkomponisten Lully på musiklivet. Nærmest sammenlignelig med van Havens stilling var nok Le Bruns, som udover at male loftet i spejlgalleriet på Versailles, også tegnede møbler, tekstiler, ja endog nøglehuller til det vældige pragtbyggeri! 13

14 At van Haven var en selvbevidst kunstner med temperament, ses af at han på en klage over manglende regnskabsbilag svarede: Regnskab paa disse Materialer kan ikke vedkomme mig at svare til, eftersom jeg er en General-Bygmester og min Kunst alt for ædel til saadan opvartning. I stedet henviste han til slotsforvalteren, og man kan se i dennes materiale- og brændselsregnskab, at når generalbygmesteren har købt ind, så henvises der til ham. Heldigvis var Kongen et ejegodt og meget forstående menneske. Som han skrev angående van Havens manglende bilag: Jeg vil ikke regne det så nøje med Lambert, I kan ikkun gøre ham klar, for naar han faar det som han vil, saa græder han ikke! (27). Fig. 6: Lambert van Haven, malet af broderen Michael van Haven. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Arbejdet med indretningen af Audienshuset kom som nævnt ikke i gang for alvor før efter afslutningen af Den Skånske Krig (28). Men så blev der også skabt en for hjemlige forhold helt ny interiørarkitektur. Audienssalen blev således omdannet til en italienskinspireret kuppelsal. Umiddelbart lyder det urimeligt at ville indrette en sådan i et nordisk renæssancehus med dets højtrejste tag. Men det lod sig gøre ved at man inddrog den del af loftsrummet, der lå bag ved de store gavlkviste mod nord og syd. Salens loft blev således tredelt, med en kuppel, der i midten spændte ud mellem nord- og sydvæggene, mens der mod øst og vest var flade trælofter. Bortset fra kuppelen beholdt salen sin tidligere hovedinddeling, med kaminen placeret midt for vestgavlen, i akse med indgangsdøren fra gangen. Trappehuset Man har ment, at der ikke blev ændret ved facadernes udformning, før end der i 1730erne blev opført et trappehus ved Audienshusets vestgavl. Men det viser sig at dette faktisk var en erstatning for en ældre trappe, Rasbech nævner den i sin beskrivelse fra 1832 som et gammelt Taarn med en Eege Vindeltrappe og et aabent Rækværk af Jern (29). 14

15 Denne trappe opførtes i forbindelse med indretningen af Audienshusets Det tømmer der i 1681 leveredes till en Trappe som gaar till Audientz Sallen, kan meget vel have været en midlertidig trappe til brug for håndværkerne. Men i januar 1685 leveredes der tømmer til en stor trappe ved Audienshuset, og i november leveredes der både tømmer og mursten til det Nÿe 8te kanted vindeltrape huus bag Audienssalen. At huset var nyt, siges udtrykkeligt (30). Trappetårnet ses på et fugleperspektiv af slottet (fig. 7). At salen er født med en tilknyttet trappe er jo i og for sig logisk, når man tænker på at der senere indrettedes en elevatorstol. Denne indrettedes da Christian V som ældre blev dårlig til bens. Det er derfor naturligt at tænke sig at elevatorstolen har været tænkt som et alternativ til trappen. Fig. 7: Frederiksborg Slot, udsnit af fugleperspektiv. Rigsarkivet. Umiddelbart forestiller man sig at trappens funktion har været at give nem adgang til haven. Arkivaliernes henvisning til at trappen skulle opføres bag Livstalden, peger på Audienshusets oprindelige idé som forbindelse til Kongens egen stald. Også Christian Vs glæde ved heste taget i betragtning, er det en oplagt tanke. Kongen inspicerede dagligt sine stalde, og som en ventil mod den stive hofetikette var det sådan, at almindelige undersåtter kunne opsøge majestæten, når han så til sine heste. Denne tradition flyttedes under hans efterfølgere indenfor i slottene og blev efterhånden til de offentlige audienser, som vi kender dem endnu i dag. Det er en besnærende tanke at se de to bygninger som to audienshuse på hvert sit niveau. Trappen har nu nok også givet adgang til haven, i hvert fald nævnes Grønne Bro i regnskaberne, der skulle give Kongen adgang til haven fra Gardner haugen, formodentlig menes der arealet bag Livstalden i dag Thestuerne. 15

16 Det nye trappehus var jo opført i træ, hvilket kunne forklare hvorfor det i 1730erne var så meget mere forfaldent end Audienshuset i øvrigt. Ramus nævner i sine regnskaber, at han for 700 rigsdaler kunne have sat den gamle trappebygning i stand, og at det nye hus kostede rigsdaler (32). Hvorom alting er, så vides det at adgangen fra trappen gik via en altan, i regnskaberne omtalt som et jern galleri, hvormed nok menes at den havde et gitterrækværk, hvilket bekræftes af Ramus regnskaber. Det tyder på at altanen var åben, og det er derfor logisk at forestille sig at adgangen til salen må have været gennem en glasdør. Den nye altan der udførtes i 1730 erne skulle inddækkes (fig. 8). Christian VI skal have erindret om at få noget dagslys i gangen fra salen til trappen. I brevet fra overhofmarskal von Gram slås det dog fast: Dog indstillis i eget got findende, hvor vidt hand i det fald eragter Best at fölge hans maÿts allernaadist meening, hvor ved et vindue blev minagerit etc. (33). Udsagnet er bemærkelsesværdigt, Christian VIs bekendte interesse og Fig. 8: Plan af Audienshuset, Ramus trappe og altan ses yderst til venstre. Fra det store opmålingsværk viden om byggeri taget i betragtning. Ramus har dog klogelig fulgt det kongelige vink, og indføjet det ønskede vindue. I regnskaberne nævnes nemlig et vindue, der må have været her. Også opsættelsen af brystpanel i altanen sandsynliggør at gangen til trappen har været inddækket. Betegnelsen altanen behøver heller ikke at betyde en åben terrasse eller balkon, som vi forstår det i dag. En samtidig lille tilbygning til Fredensborg Slot kaldtes også for altan. Rasbech omtaler altanen på Frederiksborg som en Entree eller et lidet forværelse med Glasdørre (34). Den glasdør som Ramus fik sat i mellem altanen og salen, havde to poster, et løsholt og seks rammer i egetræ. Indefra har døren altså fremstået som salens øvrige vinduer med tre rammer foroven og tre forneden, hvoraf to af de nederste har kunnet åbnes. Døren var ydermere indrettet som en hollandsk dør, dvs. hvor dørens over- og underdel kan åbnes hver for sig. Det må næsten betyde at vinduesdelen har kunnet åbnes, mens den nederste del fremstod som panel. Antageligvis har huset allerede i Christian IVs tid haft en vertikal forbindelse. I juli 1684 får snedkeren udleveret blekingske fyrreplanker til at dække et hul i loftet over Audienssalen som i forrig Tider Haffuer Ganget ehn Vindeltrape op udj bend: Gemack (31). Der kan have været tale om en trappe for håndværkerne, men formuleringen før i tiden kunne godt betyde at trappen var lige så gammel som huset selv. Og gik der en trappe fra loftet til Audienssalen, er det oplagt at forestille sig at den fortsatte til stueetagen. Da man i 1684 var i fuld gang med stukken i kuppelen, må trappen følgelig have ligget i en af salens hjørner. I forbindelse med salens restaurering observeredes ganske rigtigt rester af en vindeltrappe i etageadskillelesen mellem 1. sal og loftet i husets nordøstlige hjørne. 16

17 Kuppelen Den firesidede kuppel går først nærmest lodret op, for så halvvejs oppe at snævres ind omkring det store loftsmaleri. Dette indfattes i en overdådig stukramme, bestående inderst af en kraftig vulst, dækket af akantusblade. Midt i hver af kuppelens sider er der store vinduer, der kaster lys ned i salen. I øvrigt er kuppelens flader dekoreret med en pragtfuld stukudsmykning. Den består af lodret stående bladvulster, vekslende med rækker af kassetter med rosetter i. Til Kuppelen findes en tegning af van Haven bevaret (fig. 9). Den viser en kortside og en langside, men således at der på hver af de to sider er tegnet hver sin variation over udformningen af vinduernes rige stukomramninger. Foroven valgte man at bruge forslaget fra langsiden. Midtfor ses en muslingeskal, flankeret af volutter, hvorimellem der er ophængt en guirlande. På siderne er det kortsidens forslag til volutter der er anvendt. De derunder værende putti (englebørn) med overdådige guirlander og kongemonogrammer blev på kortsiderne udført efter forslaget til langsiderne og omvendt. Fig. 9: Projekt til Audienssalens kuppel, tegning af Lambert van Haven. Den Kongelige Kobberstiksamling. De flade dele af lofterne fik hver et stort udskåret felt i midten med Kongens og dronning Charlotte Amalies sammenslyngede monogrammer, flankeret af to loftsmalerier, der hver især er udstyret med rigt profilerede rammer (35). Under loftet løber der hele vejen rundt en bred gesims. 17

18 Som forbillede til Audienssalens kuppel har man nævnt Ambassadørtrappen i Versailles (36), som også havde en rigt udsmykket kuppel over rektangulær plan. Her var dog tale om et egentligt ovenlys, og ikke som på Frederiksborg om vinduer i hulkehlen. Trappen blev i øvrigt først udført sidst i 1670erne, så van Haven skulle i så fald have været velorienteret om de nyeste franske projekter. Umuligt er det ikke, da trappen relativt hurtigt blev kendt gennem stik. Derimod er det meget sandsynligt at han kan have kendt til den store italienske arkitekt og billedhugger Gian Lorenzo Berninis projekt til kirken Sant Andrea al Quirinale, hvis interiør stod færdigt i Da van Haven forlod Rom ved årsskiftet , kan han endda meget vel have set den fuldendte kirke ved selvsyn. Denne har udover lyset fra lanternen, også store rektangulære vinduer i selve kuppelens sider. I øvrigt har den ovale kuppel en inddeling med ribber/bladvulster og kassetter, der dog er sekskantede, hvor de på Frederiksborg er kvadratiske. På gesimserne er der et mylder af putti med guirlander i hænderne, der godt kan minde om Audienssalens. Også van Havens kollega og konkurrent, svenskeren Nicodemus Tessin d.y. kendte kirken, flere af hans skitser af kuppelen er endnu bevaret i Stockholm (fig. 10). I hans forslag til audienssal til en italiensk fyrste, ses tydelige referencer til Sant Andrea, så motivet har dannet skole (37). Stukdekorationer med putti og guirlander ses også andre steder i den romerske barok, bl.a. San Tomaso di Villanova i Castel Gandolfo, og Santa Maria dell Assunzione i Ariccia. Også stukkatørerne kan meget vel have kendt til de italienske forbilleder (38). Salens vægge Den nævnte glasdør var indrettet syd for salens kamin, der på den anden side flankeredes af et almindeligt trefags vindue. På nordvæggen er der tre tilsvarende vinduer, mens der mod syd kun er to, da midtervinduets plads jo udvendigt optages af den store pragtportal. Østvæggens dør flankeres af tofags vinduer. Fig. 10: Detalje fra Sant Andrea al Quirinale, skitse af Nicodemus Tessin d.y. Fra Josephson: Tessin. Tiden Mannen Verket. Salen præges af de mange malerier. Nederst ses en række portrætter af kongerne af det Oldenborgske hus, øverst malerier med scener fra Den Skånske Krig. Portrætterne af Hans og Frederik II er bryststykker, placeret over henholdsvis kaminen og døren. Over dem ses deres respektive 18

19 monogrammer i store udskårne kartoucher, der dækker for gesimsen. De store portrætter forstiller de øvrige konger fra Christian I til Christian V, den sidste vist sammen med sine tre sønner Frederik, Christian og Carl (fig. 14). Fig. 11: Tegning af Lambert van Haven til sydvæggens inddeling. Den Kongelige Kobberstiksamling. I højden flugter portrætterne med vinduernes overkant, i bredden spænder de ud mellem vinduerne. Dog er der på den brede sydvæg smalle paneler mellem de tre billeder. Over portrætterne er der udskårne kartoucher i træ med den enkelte konges monogram, undtagen over det store billede, hvor det største af slagmalerierne er placeret. De øvrige slagbilleder sidder over vinduerne. De når helt op til gesimsen, og er lige så brede som vinduerne nedenunder. Hvor der ikke er portrætter, ved hjørnerne og på hver side af døren, er der store paneler, der spænder ud mellem brystpanel og gesims. Fyldingerne er marmorerede i rødt, rammestykkerne i gråt. På hver side af portrætterne over døren og kaminen ses smalle paneler, der ligeledes er marmorerede, med hængende stukguirlander udenpå. I vinduerne er både lysningspanelerne foroven og ved siderne delt i tre fyldinger, en mindre grønmarmoret i midten, flankeret af to større rødmarmorerede fyldinger. Samme inddeling ses på panelerne under vinduerne. Selve brystpanelet er inddelt i vekslende små og store fyldinger, hvis marmoreringer veksler imellem rødt og blågrønt. Lysningspanelerne i siderne er tilsyneladende på et tidspunkt drejet en anelse udad, da der i vindueskarmene ses indpasset lus. Ligeså ses det tydeligt at lysningspanelerne ikke sidder i samme vinkel som brystningspanelet under dem. Antageligt er lysningspanelerne blevet drejet en anelse udad, for at gøre plads til nye, større vinduer. Det kan være sket i forbindelse med Christian VIs ombygning, eller i forbindelse med Meldahls fornyelse af vinduerne sidst i 1800-tallet. 19

20 Til sydvæggens overordnede inddeling findes der i Den Kongelige Kobberstiksamling en tegning af Lambert van Haven (fig. 11). Den viser billedernes placering, med rammer. Kongemonogrammerne er kun lige markeret med C4 og F3 for henholdsvis Christian IV og Frederik III. Fig. 12: Skitse af Lambert van Haven til marmoreringer. Den Kongelige Kobberstiksamling. Der ses dog ikke angivet noget slagbillede over det store midterbillede af Christian V, tværtimod er der antydet en helt anden inddeling end den endeligt udførte. I stedet ses et bredt felt i midten og to mindre ved siderne. Måske har man oprindeligt tænkt sig et monogram midtfor, som ved de andre portrætter. At der ikke er markeret noget C5 for Christian V, skal man nok ikke lægge for meget i, da de to andre markeringer ser ud til at være senere tilføjelser. Desværre er panelernes inddeling ikke tegnet ind. Marmoreringerne udførtes af enten Christian Morholt eller hoflakerer Christian von Bracht. Formodentlig var det den sidste. I regnskaberne ses det i juli 1686 at Christian Mahler fik udleveret nogle tavler til at giöre Nogle Malmer pröuer paa Effter Hr. Gen: Biug Mesters Befahling (39). Altså har han udført prøver på forskellige typer marmoreringer efter van Havens anvisninger. Nu er vi så heldige at der rent faktisk findes skitser af van Haven til marmoreringer (Fig. 12 og 13). Skitsernes røde, belgiske Rouge Royale går igen på salens paneler, mens den grå, norske Gjellebekk, går igen på panelernes rammestykker, malerirammer og kartoucher. Den blå-grønne marmorering er sandsynligvis malet efter den såkaldte skildpaddeskjoldsmarmor. Fig. 13: Skitse af Lambert van Haven til marmoreringer. Den Kongelige Kobberstiksamling. Også den meget mørke marmorering i kartoucherne med monogrammer kunne være skildpaddeskjoldsmarmor. I marmoreringerne ses rundt omkring indføjet Kongens og Dronningens monogrammer. Panelernes nederste ramme går ned bagved gulvets hvide marmorfliser, 20

21 som dermed sammen med de profilerede fodlister holder panelerne på plads forneden (40). Den bevarede fløjdør er ikke bare den næstældst bevarede i Danmark, men også den ældste til endnu at sidde på sin oprindelige plads. Dørfløjene er malede på en usædvanlig måde, idet at træets naturlige årer ses under den røde jordfarve, hvorpå der så er ådret i sort (41). Listerne omkring fyldingerne er malet som imitation af skildpaddeskjold. Ydermere er bemalingen udført på en sådan måde at det ser ud som om den er kilet sammen, hvor den rent faktisk er samlet traditionelt med gehring. Kunstnere og håndværkere Christian von Bracht (42) var kun en af tidens mange fremragende håndværkere og kunstnere der arbejdede i salen. Træskærer- og stukkaturarbejderne udførtes af Morten Grønvold, Jan Wilckens van Verelt (fig. 15), Christian Nerger, Claude le Coffre (der blandt andet vides at have arbejdet på Sophie Amalienborg), Giovanni Abondistatio, med flere (43). Grønvold lyder dansk, men de øvrige var fra henholdsvis Nederlandene, Sachsen, Frankrig og Italien (eller måske Schweiz?). Fig. 14: Audienssalen, parti af sydvæggen med det store billede af Christian V og hans sønner, malet af Jaques d Agar. Fotografi af Roberto Fortuna. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Man har nok til dels følt det som en savn, at rigerne ikke selv havde de kunstneriske kræfter, der var nødvendige til de store opgaver. Men tiden var europæisk. Kunstnere vandrede fra land til land, og på den måde fik selv afsidesliggende egne, som de nordiske, frisk inspiration fra sydligere himmelstrøg. Specielt for Audienshuset, var at her arbejdede en hel del nordmænd. Det var, udover Lambert van Haven selv, maleren Peder Andersen Nordmand, hvis tilnavn er ret så sigende, samt dennes elev Magnus Berg (fig. 6 og 16). 21

22 Snedkermester Christoffer Gross havde ansvaret for snedker- og tømrerarbejdet. I blev loftet lagt og kuplen med dens durchsichter, altså lyskasser, beklædt. Derefter gik så stukkatørerne i gang, i regnskabet forklarende kaldet dønnikerne, da ordet stukkatør var nyt og uvant. Fig. 15: Jan Wilckens van Verelt, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Fig. 16: Magnus Berg malet af ukendt kunstner, De Danske Kongers Kronologiske Samlinger På Rosenborg. I årene arbejdede Morten Grønvold på stukken i kuppelen, i 1686 ses le Coffre og Abondiostatio at have arbejdet sammesteds (44). Det har givet anledning til en del spekulationer om hvorvidt Grønvolds arbejde blev kasseret og erstattet af de to andres (45). Det er dog nok så sandsynligt, at stukkaturen er udført af to omgange: Først har Grønvold udført kassetterne og de lodret stående laurbær-vulster, hvorefter le Coffre og Abondiostatio så udførte putti og blomsterranker. Måske var de to sidstnævnte dygtigere til de plastisk friere arbejder. I hvert fald ses det at de fik udleveret materialer i juli, mens der først blev opsat stillads i august, hvilket kunne passe med at figurerne var støbte på værksted og så opsat senere (46). I 1684 lagde Jørgen Murermester gulvets hvide og sorte marmorfliser. I 1686 omlagdes så gulvet, hvorved de sorte fliser øjensynligt forsvandt (47). I 1684 opmurede Jørgen Murermester også en ny skorsten. Kaminen blev derefter udført i gotlandsk sandsten under ledelse af Nerger (48). Den blev marmoreret i rødt og gråt. Foran sattes to søjler i rødt marmor, den belgiske Rouge Royale, med kapitæler i hvid marmor. Yderst ses nedhængende blomsterranker, også i hvidt marmor. Disse modsvares af blomsterranker i stuk under tilsvarende volutter på hver side af døren. På kaminens gesims ses hvide stukvaser. Medaljonen af Christian V af bronzeret stuk holdes af en løve i hvid stuk. Oprindeligt holdt den ifølge en anonym tysk beskrivelse fra 1686 det danske våben (49). 22

23 Malerierne I mellemtiden var den franske maler Jacques d Agar gået i gang med at male kongeportrætterne. Den året forinden indvandrede kunstner havde forladt sit fødeland, efter at han som huguenot var blevet udelukket fra det franske kunstakademi. I første omgang tog han til England. I forbindelse med prins Jørgens giftermål med prinsesse Anne af England i 1683, fik han tilbud om at komme til København. I Danmark nød huguenotterne religionsfrihed i København og Fredericia, til dels på grund af Dronning Charlotte Amalie, der selv var huguenot (50). I d Agars billeder fremstilles kongerne som Guds udvalgte her på jord. Måden hvorpå de i et guddommeligt lys træder beskueren i møde fra en dunkel baggrund, er typisk for tidens franske hofkunst (51). Interessant er det at d Agar har fået forvekslet Hans og Christian Is ansigtstræk, et fænomen der går helt tilbage til Kniepers Kronborgtapeter (fig. 19). Det virker da også ret mærkeligt, hvorfor man skulle placere Hans på ærespladsen over kaminen, og ikke slægtens stamfader. I slotsinventaret fra angives det da også at være Christian I, der ses over kaminen. I inventarerne fra 1778 til 1835 specificeres det ikke hvem der hænger over kaminen eller døren, men det siges blot at portrætterne forestiller kongerne af den oldenborgske stamme fra Christian I til Christian V. I sin beskrivelse af slottet nævner Rasbech kongerne i følgende Orden: Hvorefter han opregner kongerne i deres kronologiske rækkefølge. Altså må man ud fra hans angivelse tro, at det er den første af Oldenborgerne, der ses på hæderspladsen. Fig. 17: Peder Andersen Nordmand overrækker Kongen, Gyldenløve og Aldenburg et udkast, selvportræt. De Danske Kongers Kronologiske Samlinger På Rosenborg. I 1832 blev den gamle forveksling af de to konger opdaget af den gamle museumsmand Christian Jürgensen Thomsen. I 1840 blev monogrammerne så byttet om, så de passede på portrætterne, men rækkefølgen blev unægtelig forkert (52). Heldigvis fandt man ikke på tilsvarende at klippe 23

24 monogrammerne ud af Kronborgtapeterne. Der gik grænsen for tidens hang til at forbedre fortiden trods alt! Kongeportrætterne var på plads i Samme år påbegyndte Claus a Møinichen slagbillederne. De forestiller landgangen ved Råå, erobringen af fæstninger i Nordtyskland og Skånelandene, samt søslagene ved Øland (fig. 18), ved Møn og i Køge Bugt. Det var i det sidstnævnte slag at Niels Juel hejsede det røde flag, som det hedder i Kongesangen. Fig. 18: Slaget ved Øland. På billedet ses det svenske skib Stora Kronan springe i luften. Maleri af Claus a Møinichen. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Danskerne vandt dette vigtigste slag til søs, svenskerne det vigtigste til lands. Det sidste, slaget ved Lund, ses fremstillet på Drottningholm Slot ved Stockholm, hvor det øvre galleri nogenlunde samtidigt med Audienssalen udsmykkedes med Philip Lemckes store slagbilleder. Af inventarregnskabet fremgår det at lærrederne, grundet med brunt, allerede i 1686 var opsatte på deres fremtidige pladser (53). De fem loftsmalerier var midlertidigt malet som skyer. Efter 1688 malede Peder Andersen Nordmand sine allegoriske motiver på lærrederne (54). Billedet midt i kuppelen er en allegori på Christian Vs valgsprog Fromhed og retfærdighed (fig. 21). De fire malerier på det flade loft forestiller de fire verdensdele (fig. 20). Man regnede dengang kun med fire, da Australien ikke rigtigt var opdaget endnu. Nederlænderen Abel Tasman havde ganske vist omsejlet både New Zealand, Tasmanien og selve Australien i Men man holdt stadig fast i idéen om fire verdensdele, i hvert fald i kunsten. Måske fordi at det gik så smukt op med de fire årstider, de fire temperamenter, de fire elementer og hvad man ellers i kunsten anvendte af allegorier. 24

25 Den maleriske udsmyknings samlede idé er naturligvis, at hele verden er vidne til den dansk-norske konges triumfer, og at disse triumfer er et resultat af Kongens dyder (fromhed og retfærdighed), samt af en ældgammel slægt af lige så storartede forfædre. Som det antydes i inventaret, var man ikke helt færdig med indretningen i Endnu i 1688 arbejde von Bracht i salen. I de følgende hundrede år hører man ikke om de store ændringer eller restaureringer i de to rum. Undtaget herfra er naturligvis Ramus nye trappehus, med dertil hørende ny dør og nye paneler. I samme omgang leveredes en ny ramme i egetræ oven over Audientz Gemakket (55). Måske menes der en ny blændramme til det store loftsmaleri. Lærredet ses i dag at hænge voldsomt, hvilket måske kan være et gammelt problem, man så har forsøgt at rette op på med en ny blændramme, eller måske var der tale om en ny udgave af den kraftige ramme, der bærer hele maleriophængningen. Fig. 19: Christian I, fejlagtigt gengivet med Hans ansigtstræk. Maleri af Jacques d Agar. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg I øvrigt ses der ikke at være foretaget restaurering af malerierne, før samtlige malerier i 1808 blev nedtaget og restaureret af en maler Vogt (antagelig Carl Frederik Vogt). Allerede i 1814 var den dog gal igen; loftsmalerierne af de fire verdensdele blev nedtaget, og fik sandsynligvis nye blændrammer. Afrika var dog i så ringe stand, at det kasseredes helt, og maleren C.F. Høyer malede et nyt billede med samme motiv. Faktisk adskiller Høyers billede sig ganske tydeligt i koloritten fra de øvrige loftsbilleder (56). I de næste halvtreds år skete der ikke det store i Audienssalen og Audiensgangen. Op til Frederik VIs salving i 1815 blev der dog påslået lister for at tætte for Mus (57). 25

26 Møblering Til salens oprindelige møblering ville man umiddelbart vente at finde en tronstol, stående på et tyrkisk tæppe, og en tronhimmel over. Det var simpelthen standard i alle kongelige audiensgemakker op til midten af 1800-tallet. Men et sådant arrangement var der ikke her. At man ikke har villet sætte en himmel op i en sal med så skønt et loft, kan man endda forstå, en tronstol ville man nu forvente. I salen stod et ovalt, marmoreret bord; det står her endnu. Derudover stod her seks høje stole, samt en mindre. De var marmorerede og havde betræk af rødt og hvidt ternet fløjl, kantet med violet-brune crepiner frynser eller andet possementmagerarbejde. En natstol var også marmoreret og havde ternet fløjl og frynser. Det er måske lidt overraskende at finde en toiletstol i en så fornem sal som her. Men faktisk så man dengang ret så ligetil på den slags, natstole bragtes gerne derhen hvor man nu havde brug for det (58). Fig. 20: De fire verdensdele, fra oven til venstre: Europa, Asien, Amerika og Afrika. Loftsmaleri af Peder Andersen Nordmand. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Derudover fandtes der et brunt skrivechatol på sorte, søjleformede ben, et barometer og seks landkort. I kaminåbningen stod, som i dag, en skærm bemalet med et arkitekturperspektiv. Endnu en skærm havde fire fløje, og havde Badstueslottet, Sparepenge og Ladegården som motiv. Hele denne møblering antyder en mere varieret anvendelse af rummet, end navnet egentlig tilsiger. Måske er man blevet så glad for den nye festlige sal med nedgang til haven, at den har været i brug til dagligt. Det ovale bord kunne måske endda betyde, at der i salen afholdtes conseil, statsråd. Også på Københavns Slot anvendtes Kongens Audiensgemak til møderne i conseillet. Efter Christian VIs ombygning af slottet i 1730 erne blev der indrettet nyt audiensgemak i Kongefløjen, mens den gamle audienssal blev forbeholdt møderne i conseillet. Oprindeligt hang der grønne raskes gardiner på dertil hørende gardinstænger foran Audienssalens og Audiensgangens vinduer (59). Rask var et 26

27 let, uldent tøj, der havde sit navn fra den franske by Arras, der på den tid var kendt for sine fine uldstoffer. I 1730 erne hang der gardiner af kattun (bomuld) (60). Til Christian VIIIs salving i 1840 blev der bestilt rullegardiner i lærred til både salen og galleriet (61). Salens lysekrone med hjorten kom 1856 fra Gottorp Slot (62). I salen står i dag en del stole, både med og uden armlæn. Salens taburetter blev udført til Ridderkapellet i 1690 erne. I salens nordøstre hjørne installeredes i 1692 en elevatorstol, en såkaldt farende stol eller tridsestol. I den kunne den aldrende konge lade sig hejse ned til rummet øst for Møntporten, og på den måde forlade slottet uden at skulle igennem forgemakkernes stimer af hoffolk. Tilsvarende elevatorstole blev senere indrettet andre steder på slottet. De er ikke bevarede, men Audienssalens fungerer endnu. Den jagtglade konge fik også sat to bænke op i Møntporten, så han nemmere kunne komme af og på hesten (63). Fig. 21: Fromhed og retfærdighed, allegorisk fremstilling af Christian V s valgsprog. Loftsmaleri af Peder Andersen Nordmand. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. I blev slottets indre omdannet ved ingeniørkaptajn Johan Friederich Oettinger. Det var i den forbindelse at Sommerstuen blev nedlagt. Det tværgående skillerum flyttedes et fag mod øst, mens et nyt blev opsat mellem det andet vindue mod søen og karnappen. Gangen bag Bedekammeret indrettedes til gardersal, hvorfra der var adgang via forgemakket i Sommerstuens vestlige del, til det nye audiensgemak i den østlige. Den tidligere Audienssal blev som nævnt ovenfor Conseilgemak, altså mødesal for geheimeconseillet, Statsrådet. 27

28 Audiensgangen Den lange, smalle gang over voldgraven domineres af de store vinduer. De fem vinduer i hver side sidder lige overfor hinanden, med lige så brede piller imellem. Som i Audienssalen er der marmorerede bryst- og lysningspaneler. Over brystpanelet dækkes vinduespillerne af store malerier i brede, ornamenterede rammer, skårede af Morten Grønvold. Loftets fire plafondmalerier er omgivet af overdådigt løvværk, bladkranse, rosetter, kongemonogrammer og guirlander i stuk Til stukloftet findes der i Den Kongelige Kobberstiksamling to tegninger af Jan Wilckens van Verelt, hver med fire forskellige forslag til udformningen (fig. 23 og 24). De er gengivet med hvid stuk på forskelligt farvet bund. På den ene ses henholdsvis grå, lyserød, celadongrøn og lyseblå baggrund. Det er varianten med den lyserøde baggrund der blev udført, dog med en teglstensrød bund, der endnu er bevaret under den nuværende blå farve, der er kommet til under Meldahl. På den anden af van Verelts tegninger ses der en med en nærmest orange baggrund, der faktisk svarer fint til det billede man fik af pudslaget ved Nationalmuseets undersøgelse under mikroskop. Denne oprindelige farve er udført som en hård, glittet puds, der er velbevaret under den senere blå farve. Man har i stukloftets relative tyngde set en nederlandsk indflydelse i modsætning til Audienssalens italiensk-franske elegance (64). Jan van Verelt, der udførte loftsstukken omkring 1683, var da også fra Nederlandene, i regnskaberne omtales han som Johan Hollænder. 28

29 Også over de to døre i enderne er der stukdekorationer af van Verelt, forestillende små putti der løfter tunge draperier til side. Putti der løfter draperier ses i Vatikanpaladset, udført i efter Berninis tegning. De kan således være kendt af van Haven ved selvsyn. Brystpanelerne har en vekslende rytme ned gennem gangen. Hvor malerirammerne møder vinduerne, træder de en anelse frem, således at de ligesom danner postament for de tunge, udskårne rammer, mens de trækker sig tilbage midt under vinduer og malerier. Panelernes fyldinger er marmorerede i en efterligning af en hvid, ådret Carrara-marmor, rammestykkerne i en blå, ådret Bardillio. De blev malet op sidst i 1800-tallet. Dørgerichterne og felterne ovenover er marmoreret som Belge Noire (65). Gulvet blev lagt med marmorfliser, muligvis med nogle af de mange sorte og hvide fliser, der leveredes til slottet i disse år. De nuværende er dog lagt sidst i 1800-tallet, primært med rester fra Dansesalen (66), om end de sorte fliser der ses i gangens ender måske kunne være rester fra den oprindelige belægning. Fliserne nærmest døren til Audienssalen lå oprindeligt som et lavt trin op til salen, men da folk havde det med at falde over det, blev det omkring år 2000 lagt skråt, som en lille rampe (67). Fig. 22: Audiensgangen. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Malerierne De fire loftsmalerier forestiller Herkules, Mars, Pallas Athene (Minerva) og Apollon. De to første er de originale fra Magnus Bergs hånd, de to øvrige er malede efter branden i 1859 af Oskar Mathiesen, der i samme omgang kraftigt restaurerede Bergs malerier (68). Han har dog antageligvis anvendt Bergs forbillede. På gangens vægge ses nemlig to malerier af Berg, forestillende Herkules og Pallas Athene. Bergs to udgaver af Herkules er fuldstændig ens. 29

30 Mathiesens Pallas Athene har visse lighedstræk med Bergs i den måde figuren sidder på, men har spyddet i venstre frem for højre hånd, ligesom han kun har en mod Bergs tre putti. Om Mathiesen har haft et tilsvarende forbillede til Apollon vides ikke. At Magnus Berg ikke var nogen stor maler, ses tydeligt. Han er da også mest kendt for sine fantastiske arbejder i elfenben. Væggene er mellem vinduerne dækkede med malerier. Billedernes placering er ikke den oprindelige. De store billeder sad ifølge inventarregnskabet øverst, med de to små nedenunder. De små billeder har således oprindeligt været i passende øjenhøjde, mens de store nemt kunne ses på større afstand. Hvornår der er byttet om, så de store kom til at sidde nederst, de små øverst, er usikkert, den oprindelige ordning gjaldt endnu i 1835 (69). Sandsynligvis er ombytningen sket sidst i 1800-tallet. Måske har man ment at det så mærkeligt ud, at de små så at sige bar de store, og man har så ud fra en velment men misforstået trang til at forbedre, fundet den anden løsning mere i balance. Fig. 23: Blad med fire forslag til loftet i Audiensgangen. Bemærk at stukken blev udført efter det andet forslag fra oven. Tegning af Jan van Verelt. Den Kongelige Kobberstiksamling. Væggenes malerier er kun til dels de oprindelige, i tidens løb er der taget billeder ud og sendt andre steder hen. Blandt andet blev seks af dem sendt til Christiansborg i 1749, hvor de brændte med slottet i Nogle af de oprindelige malerier skulle være købt af van Haven i Italien på Kongens vegne (70). De smalle malerier ved hjørnerne forestiller de fire elementer, jord, luft, vand og ild, malet af Peder Andersen. Under dem, sad der fire landskaber. I dag sidder der øverst fire portrætter af Christian Vs sønner Frederik (IV), Christian, Carl og Vilhelm, med elementerne nedenunder(71). 30

31 Fromhed og retfærdighed Med færdiggørelsen i 1680erne af den nye suite gemakker fra Sommerstue til Audienssal, fik slottet en efter tidens mening tiltrængt modernisering. Nu kunne Kongen af Danmark-Norge tage imod i omgivelser der var ham og hans hof værdigt. Her behøvede han ikke at lade som om, han ikke vidste at de udenlandske udsendinge så ned på ham og hans riger for de fattige omgivelser, som tilfældet var på Københavns Slot. I de første år af 1690erne blev Slotskirkens galleri omdannet til ordenskapel for elefant- og dannebrogsordenerne. Elefantriddernes kapel blev indrettet i den sydlige ende, med Kongens trone placeret lige over alteret (72). Tronstolens ben var udformede som elefantsnabler, og var placeret under en himmel. Der var taburetter til ridderne, og deres våbenskjolde var placerede på væggen bagved. To glasdøre, hver kronet af to elefanter, gav adgang til dannebrogsriddernes kapel, der var indrettet på gallerierne i hver side. Fig. 24: Blad med forslag til stukloft i Audiensgangen. Alternativet med den orange baggrund, kommer tæt på den bundfarve, loftet fik. Tegning af Jan van Verelt. Den Kongelige Kobberstiksamling. På indersiden af galleriets piller malede Peder Andersen Nordmand og Magnus Berg skikkelser fra bibelen i grisaille. Mod øst ses de tolv patriarker fra Det gamle Testamente og de jødiske konger til og med kong David, mod vest de tolv apostle. Hjørnepillerne mod syd viste mod øst Adam og Eva, mod vest Jesus og Maria. De to sider illustrerer dermed henholdsvis den gamle og den nye pagt, loven og troen, og skal her forstås som symbol på Christian V s valgsprog fromhed og retfærdighed. 31

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET

SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET SØNDERBORG SLOTSKIRKE FLISERNE PÅ GALLERIET December 2013 Sønderborg Slotskirke Fliserne på pulpituret Udarbejdet af Kent Alstrup Slotte og Kulturejendomme December 2013 2 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk Tematiseret oplevelsesattraktion Julemandens Kongsgaard er en oplevelsesattraktion tematiseret i tråd med julens univers. Den indeholder museum, stor udendørs legeplads, indendørs legeland, arbejdende

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

Italiensk temperament med et dansk touch

Italiensk temperament med et dansk touch 12 Living Bolig SØNDAG DEN 24. FEBRUAR 2013 Italiensk temperament med et dansk touch Den italiensk/danske arkitekt, Anna Maria Indrio, har transformeret en 200 år gammel københavnerlejlighed til et hjem,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater

Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater Det nuværende Kongelige Teater blev opført i årene 1872-74 i klassicistisk byggestil. Teaterbygningen er udsmykket med seks godt to meter høje sfinkser,

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

KØRESPORTEN. 2 2008 April. Dansk Køre Forbund. Protektor HKH Prinsesse Benedikte

KØRESPORTEN. 2 2008 April. Dansk Køre Forbund. Protektor HKH Prinsesse Benedikte KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte 2 2008 April Endnu en gang har vognrestauratorerne Stolk i Holland restaureret en vogn i fantastisk kvalitet. Denne gang er der tale om

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke.

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen blev købt og restaureret i 1996 og frem til 2000. Arkitekter fra Frilands- og Nationalmuseet udarbejdede restaureringstegningerne af ejendommen,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

De Danske Kongers Kronologiske Samling. på rosenborg slot. Rosenborg

De Danske Kongers Kronologiske Samling. på rosenborg slot. Rosenborg De Danske Kongers Kronologiske Samling på rosenborg slot Rosenborg Christian 4. til hest og hans ingeniør/arkitekt (Hans van Steenwinckel den yngre?) på voldterrænet vest for København. Tilskrevet Karel

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Rokokoværker inden for billedkunsten

Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoens stilmæssige storhedstid ligger fra ca. 1720 1789 (den franske revolution). I Danmark var perioden ikke så lang, men varede ca. fra 1740 1770. Rokokoen kom

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Caitlin ville komme til at savne sin storesøster, når Molly skulle på universitetet. Virkelig. Det ville hun. (Men hold fast, hvor tog

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget Klerkegården Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget Indhold Hvad bliver nyt i din bolig? Side 4 Arbejdet udføres i to omgange Side 4 Reparationer udføres bedst muligt Side 5 Her kan du stille

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Nørreport på en medalje med by-prospekt

Nørreport på en medalje med by-prospekt 2 numismatisk rapport 123 numismatisk rapport 123 3 Fig. 1. Johan v. Wick s prospekt over København fra 1611 Nørreport på en medalje med by-prospekt Af Anders Harck Tårnenes by København er kendt som tårnenes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11105

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11105 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11105 Besigtigelsesdato: 2011-12-19 mandag. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.)

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Karen Blixens gardiner

Karen Blixens gardiner Karen Blixens gardiner Karen Blixen museet ved Rungsted Kyst har til huse i forfatterens private hjem på Rungstedlund. Stuerne står som i forfatterens tid, og de er blandt andet kendt for de altid smukke

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013 Sjællandsgade 22 Husk informationsmøde d. 7. november kl. 19-20 i fælleslokale på 1. sal. Sjællandsgade 22 Det skal du vide om renoveringen i din bolig November 2013 Københavns Kommune og Landsbyggefonden

Læs mere

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler.

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler. 1 19. Afsnit Vi husker at Martinus i begyndelsen af sit arbejde med at beskrive sin kosmologi, valgte at fremstille de overordnede træk af kosmologien i form af symbolbilleder, som han selv tegnede og

Læs mere

Martin Nyrops tegninger af Rådhuset Oversigt over ikke detailregistrerede tegninger

Martin Nyrops tegninger af Rådhuset Oversigt over ikke detailregistrerede tegninger 1. Bygningstegninger UTOGRFEREDE TEGNINGER = lmindeligt hvidt papir B= Kalkérpapir C= Lærred I: Grundlægning II: Planer III: Facader og snit IV: tagværk V: Murværk, gulve, lofter m.m. VI: rkivreoler HÅNDTEGNINGER

Læs mere

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger

Træhuse den sunde og smukke bolig. Seniorboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Seniorboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træhuse. For et træhus giver

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere