LANDSRETSDOM OM PRINCIPPER FOR BEGÆRING OG ACCEPT AF FORSIKRING

Transkript

1 28. FEBRUAR 2013 LANDSRETSDOM OM PRINCIPPER FOR BEGÆRING OG ACCEPT AF FORSIKRING I en sag om pensionsforsikring har Østre Landsret taget stilling til principper vedrørende tilbud og accept om antagelse eller fortsættelse af forsikring. Landsretten har fastslået, at aftalelovens generelle principper også gælder i sådanne situationer. A var som led i sit ansættelsesforhold omfattet af en pensionsordning tegnet hos forsikringsselskabet F. Da arbejdsgiveren skiftede pensionsleverandør, havde A på grund af ændrede helbredsforhold ikke mulighed for at tegne ny pensionsforsikring hos det nye forsikringsselskab. De personer, der hidtil havde haft pensionsforsikringen hos F som led i arbejdsgiverordningen, kunne fortsætte forsikringen individuelt, såfremt F modtog begæring herom senest den 30. juni. Der blev ikke udsendt individuelle breve til de sikrede, men F meddelte i et brev til arbejdsgiveren, at såfremt der er medarbejdere, som ønsker at gøre brug af muligheden for at fortsætte forsikringen, skal der indsendes en underskrevet begæring herom. Arbejdsgiverens forsikringsmægler, M, havde misforstået fristen, men blev den 27. juni opmærksom på, at fristen udløb den 30. juni, hvorefter han telefonisk kontaktede A, som den 28. juni bad ham meddele F, at hun ønskede pensionsordningen fortsat. Herefter sendte M den 28. juni 2007 en til F med angivelse af A s navn og cpr.nr. samt følgende besked: A ønsker at fortsætte med hendes ordning på individuelle vilkår hos F, da pensionsaftalen med arbejdsgiveren er opsagt. Vil I sende en

2 2/4 28. FEBRUAR 2013 ny oversigt eller tilbud tak. Hvis der er spørgsmål er I velkommen til at kontakte mig. Efter rykkerskrivelser fra M primo og medio september, meddelte F først ved af 27. september til M, at man ikke rettidigt havde have modtaget begæring, og at A derfor ikke kunne tegne pensionsforsikring uden ren helbredsattest. Efter F s opfattelse kunne M s af 27. juni ikke anses som en sådan begæring fra A, som kunne berettige hende til at fortsætte pensionsordningen. A klagede over dette til Ankenævnet for Forsikring, som imidlertid ikke fandt grundlag for at kritisere F s standpunkt. Herefter anlagde A retssag mod F med påstand om, at F skulle tilpligtes at anerkende, at A var berettiget til at fortsætte pensionsordningen på individuelle vilkår. Parterne anførte en lang række anbringender, hvoraf blot hovedsynspunkterne skal nævnes her. F gjorde navnlig følgende gældende: - Såfremt A skulle udnytte retten til at fortsætte pensionsordningen, skulle hun have benyttet en særlig formular og underskrevet denne. - Meddelelse i form af en via M kunne ikke anses som begæring. - Selv om disse formkrav ikke stod i forsikringsbetingelser eller lignende, måtte F med rimelighed kunne stille krav herom, når heller ikke retten til at fortsætte pensionsordningen på individuelle vilkår fremgik af forsikringsbetingelserne. - Mæglermandatet mellem M og A s arbejdsgiver gav ikke M fuldmagt til at indgå ny forsikringsaftale. - M havde derfor ikke fuldmagt til at indgå aftale med F på vegne A. - M måtte være bekendt med F s sædvanlige praksis for antagelse af forsikringer. - En henvendelse som den omhandlede fra A til F kunne ikke anses som accept af tilbud, men derimod som en opfordring til F om at give et tilbud. - Hvis A havde udfyldt F s særlige begæringsformular, havde F modtaget en række oplysninger, som ikke fremgik af en. A gjorde navnlig følgende gældende: - Efter indholdet af M s af 28. marts kunne F ikke være i tvivl om, at A ønskede at acceptere F s tilbud om, at hun ved henvendelse senest pr. 30. juni kunne fortsætte pensionsordningen på individuelle vilkår. - Da det derfor måtte være klart for F, at A anså dette som accept af F s tilbud, skulle F straks ( uden ugrundet ophold ) have reageret, såfremt man ikke anså denne e- mail som tilstrækkelig accept, jf. princippet i aftalelovens 6, stk Når F imidlertid først reagerede tre måneder senere, var F bundet af tilbuddet til A om fortsættelse af forsikringsordningen, jf. princippet i aftalelovens 6, stk Det tilbud fra F, som A accepterede, angik efter F s henvendelse alene muligheden for at fortsætte den hidtidige pensionsordning på individuelle vilkår. De nærmere konkrete vilkår, der måtte indgå i en sådan fremtidig individuel fortsættelse af pensionsordningen, måtte i sagens natur fastlægges efterfølgende. I første omgang skulle A alene tage stilling til, om hun ønskede en individuel fortsættelse af den hidtil gældende gruppeordning. - Reglen i aftalelovens 6, stk. 2 (og 4, stk. 2) er udtryk for et generelt princip, der gælder i dansk aftaleret. - Efter almindelige fuldmagtsregler kunne A som sket give M fuldmagt til på hendes vegne at acceptere F s tilbud om, at A kunne fortsætte pensionsordningen, jf. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

3 3/4 28. FEBRUAR 2013 forudsætningsvis også princippet i aftalelovens 10, stk M s mæglermandat i forhold til A s arbejdsgiver var uden relevans for denne sag, hvor han alene optrådte som fuldmægtig for A. - Det var ubestridt, at A aldrig havde modtaget hverken den pågældende forsikringsbegæring eller oplysning herom fra F. - Dansk aftaleret stiller ikke formkrav til hverken accept eller begæring. Afgørende er, om indholdet af den pågældende meddelelse er klar og utvetydig, og F kunne ikke være i tvivl om, hvad der var A s hensigt med en af 28. marts. - Hvis F imidlertid fandt meddelelsen fra A uklar eller F mente, at denne meddelelse ikke opfyldte krav, F stillede til accept/begæring - måtte man efter almindelige aftaleretlige principper samt aftalelovens 6, stk. 2, straks have givet meddelelse til A. Det blev F også opfordret til i e- mailen, men F forholdt sig passiv i månedsvis. Ved dom af 30. marts 2012 frifandt retten i Lyngby F for A s påstand. Byretten fandt, at F ikke kunne stille krav om, at der ved begæringen skulle anvendes en bestemt blanket, men derimod fandt byretten det sagligt begrundet, at begæringen skulle være underskrevet af enten A selv eller en fuldmægtig. Da en ikke var underskrevet af hverken A eller en fuldmægtig, fandt byretten, at F var berettiget til at afvise A s ønske om at fortsætte pensionsordningen. For så vidt angik aftalelovens 6, stk. 2, om afvigende accept fandt byretten, at denne bestemmelse vedrører acceptens materielle indhold, hvorfor bestemmelsen ikke har betydning for denne sags afgørelse. Endelig fandt byretten, at det ikke klart fremgik af ens ordlyd, at der forelå en forpligtende accept, hvorfor heller ikke almindelige passivitetsbetragtninger kunne føre til, at F skulle videreføre pensionsordningen. A ankede denne dom til Østre Landsret, som ved dom af 19. februar 2012 har omgjort byrettens dom (og ankenævnets kendelse), idet landsretten fandt, at F var forpligtet til at fortsætte A s pensionsordning på individuelle vilkår som påstået af hende. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at der forelå en gyldig fuldmagt fra A til M om at indsende den fornødne begæring til F, og landsretten fandt, at en af 28. juni var en klar tilkendegivelse om, at A ønskede at fortsætte pensionsordningen. Den omstændighed, at der anmodedes som en ny oversigt eller tilbud kunne henset til sagens omstændigheder ikke føre til andet resultat. Landsretten fandt ikke, at F kunne stille krav om, at begæringen blev afgivet på en bestemt formular. Et sådant krav fremgik ikke klart af F s brev til A s arbejdsgiver, hvor der blot krævedes en underskrevet begæring. Arbejdsgiveren havde ikke forudsætninger for eller anledning til at opfatte dette som et krav om en forsikringsbegæring på en bestemt formular. Begæringen, som blev sendt til F, var ikke underskrevet. Da hverken A eller hendes fuldmægtig M anså underskrift for en afgørende betingelse, og da F derfor måtte indse, at A gik ud fra, at begæringen opfyldte betingelserne, burde F i overensstemmelse med den aftaleretlige grundsætning i aftalelovens 6, stk. 2, uden ugrundet ophold have givet meddelelse om betydningen af den manglende underskrift. Da F imidlertid længe havde forholdt sig passiv, fik A medhold i, at F skulle anerkende, at den tidligere gældende pensionsordning uden afgivelse af nye helbredsoplysninger fortsatte på individuelle vilkår fra det tidspunkt, hvor den tidligere gældende gruppeordning ophørte i henhold til arbejdsgiverens opsigelse. A var under retssagen repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye, mens F var repræsenteret af advokat Catarina Ryder Pedersen. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

4 4/4 28. FEBRUAR 2013 Kopi af landsrettens dom og den indankede byretsdom vedhæftes. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til denne dom. Kommentar: Landsrettens dom viser, at indgåelse herunder ændring eller fortsættelse af en forsikringsaftale ganske følger de almindelige aftaleretlige principper i dansk ret. Når det må stå klart for forsikringsselskabet, at den person, der ønsker at tegne (eller ændre) en forsikring selv må mene, at han eller hun har givet selskabet fornøden og tilstrækkelig meddelelse herom, må selskabet straks reagere, såfremt man ikke er enig i dette. Ellers følger det af princippet i aftalelovens 6, stk. 2, at selskabet er bundet af den modtagne accept. Dette gælder også i forhold til sådanne formkrav, som selskabet mener, er gældende for indgåelse (eller ændring) af den pågældende forsikringsaftale. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Tilmeld/frameld dig nyhedsbrevet her: For at scanne skal du have en app på din tablet eller smartphone. DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15