Teamcoaching som meningsskabende proces
|
|
- Gunnar Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - Mening i arbejdslivet Abstract Erhardt Borgbjerg Skjødt, studienr Nina Lerche, studienr Runi Lomstein, studienr Signe Hovgaard Thomsen, studienr Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi Antal tegn: Den økonomiske krise har givet anledning til at reformere dele af den offentlige sektor. Dette betyder, at mange offentlige ansatte formentlig står over for en række store forandringer i deres arbejdsliv (Europa Kommissionen 2012). Store forandringer kan være en følelsesmæssig udfordring for medarbejdere, idet det skaber en forstyrrelse i forhold til oplevelsen af mening i arbejdslivet. Denne artikel belyser, hvordan læringsrum i organisationen, kan skabe mulighed for, at medarbejderne får genskabt meningen i arbejdet som følge af meningsskabende processer. Fokusset er rettet mod teamcoaching som læringsrum og artiklen anskueliggør, hvordan teamcoaching kan medvirke til at skabe processer som fremmer meningsskabelsen. Indledning Med denne artikel ønsker vi at belyse, hvordan teamcoaching kan skabe et læringsrum i organisationen hvori læring og mening kan fremmes. Artiklen er et bidrag til diskussionen om, hvordan mening opstår og genskabes i arbejdslivet. Vi håber, at artiklen kan give inspiration til offentlige organisationer, som ønsker at have fokus på, hvordan medarbejdere bevarer et meningsfyldt arbejdsliv i en hverdag præget af konstant forandring. Artiklen er skrevet på baggrund af vores projekt omkring teamcoaching som meningsskabende proces. Projektets empiri er indsamlet gennem en observation af medarbejdernes møde med teamcoachen, et interview med teamcoachen samt et fokusgruppeinterview foretaget i en offentlig organisation 1 i foråret En gruppe af medarbejdere i en kommunal Kultur og Fritidsforvaltning (herefter KV), har gennemgået en organisatorisk forandring, foranlediget af en række besparelser. Forandringen har medført at to medarbejderteams er blevet sammenlagt. Medarbejderne har, i den forbindelse, fået tilknyttet en teamcoach, som har faciliteret et teamcoachingforløb med fokus på at styrke teamets samarbejde. Fokusgruppeinterviewet har skabt indblik i, hvordan medarbejderne oplevede teamcoachingforløbet, og hvordan de oplevede deres samarbejde før og efter forløbets afslutning. Vi konkluderede, på baggrund af de to interviews, at teamcoaching igangsatte meningsskabelse på trods af, at hverken medarbejdere eller teamcoachen havde en særlig positiv oplevelse af forløbet. Det har derfor været interessant at undersøge, hvorfor teamcoachingforløbet trods det, at deltagerne 1 Den offentlige organisation er anonymiseret. 1
2 ikke følte sig hørt og samtidig gav udtryk for at de manglede tydelige rammer, alligevel oplevede mere mening med sammenlægningen end før forløbet startede. Artiklen deles op i tre dele, og fremgangsmåden i artiklen er som følger: Del 1: Del 2: Del 3: Læringsrum på arbejdspladsen I den første del af artiklen, beskrives Pernille Bottrups teori omkring læringsrum. Her kommer vi ind på hvordan læringsrum kan fremme social læring, og derigennem føre til meningsskabelse. Teamcoaching I artiklens anden anskues teamcoaching som et læringsrum. Her giver vi et forslag til, hvordan et teamcoaching forløb kan tilrettelægges så det skaber et læringsrum som fremmer meningsskabelse. Meningsskabende processer I artiklens sidste del fremstilles, hvordan teamcoachingens som læringsrum, kan skabe rammen for meningsskabende processer. Del 1 Læringsrum på arbejdspladsen Pernille Bottrups, læringskonsulent og Ph.d., beskriver i sin artikel Læringsrum og arbejdsvilkår, hvordan læringsrum kan danne rammen for refleksiv praksis. Læreprocessen er ifølge Bottrup, en refleksiv praksis, som kan bidrage til bedre forståelse af de faktiske læreprocesser, der foregår individuelt og kollektivt i forbindelse med forandringsprocesser (Bottrup 2001, 59). Det har betydning for den refleksive praksis, at der er så få begrænsninger som muligt iht. de temaer som der tages fat på. Refleksionsrummet skal skabe et frirum, et helle, hvor medarbejderne frit kan dele deres erfaringer, oplevelser og tolkninger af verden. På den måde bliver læringsrummet et forum for læring og handling (ibid, s. 62). En af deltagerne udtrykker en oplevelse af dette forum på følgende måde: vi snakker jo på et metaplan, når vi snakker med en teamcoach, om vores måde at gøre tingene på Bottrup mener, den måde medarbejderne anvender deres erfaringer og fortolkninger på har en betydning, i håndteringen af forandringsprocesser på arbejdspladsen (Bottrup 2001, 58). Bottrup fremhæver, at de muligheder der opstår i forbindelse med kompetenceudvikling, møder, diskussioner og samvær med kollegaerne er grundlaget for læringsprocesser (ibid, s ). Læringsrummet kan opleves forskelligt for den enkelte medarbejder, og det er, ifølge Bottrup, ikke de samme læringsprocesser som finder sted hos alle deltagere i læringsrummet. Kernen i læringsrummet skabes gennem de formelle og uformelle arbejdsrelationer, samt af organisationskulturen. Læringsrummet kan dermed både være formaliseret samt skabes igennem det daglige arbejde i mere uformaliserede læringsrum (ibid, s. 59). Læringsrummet forandrer sig over tid, idet det skal ses som en forståelsesramme for den enkelte medarbejder, imens denne forsøger, at forstå den forandring der er sket. Medarbejderne påvirker hver især læringsrummet gennem deres livshistorie, baggrund og handlinger. Bottrup beskriver dette som at lærerprocesser grundlæggende er forankret i individet, men den sociale sammenhæng og konteksten ( ) spiller også afgørende ind i forhold til erfaringsdannelsen og bearbejdningen (Bottrup 2001, s. 60). Bottrup beskriver endvidere, at der er en risiko for læring gøres til den enkeltes ansvar, og det kan betyde at der ikke skabes læringsrum. Derfor pointerer hun, at individet fungerer bedst inden for strukturer, hvor det ikke bare kan agere frit (ibid, s. 60). 2
3 Læringsrummet som arena for social læring Læringsrummet er altså ifølge Bottrup et rum, hvori reflekterende læringsprocesser kan finde sted. Dette kan kobles til Etienne Wengers teori om social læring. Wenger beskriver at læring sker og motiveres gennem social deltagelse. Han beskriver, på samme måde som Bottrup, at læring er en integreret del af vores liv, og dermed ikke en selvstændig aktivitet (Wenger 2004). Ifølge Wenger kan læring føre til mening. Wenger fremstiller at mening er vores evne til at opleve verdenen og engagere os i den som noget meningsfuldt, er i sidste ende læringens mål (Wenger 2012, s. 142). Mening kan ifølge Wenger beskrives som en række meningshistorier, som vi hele tiden udvider, omfortolker, afviser, modificerer og bekræfter. Mening skabes og genskabes, ifølge Wenger, i en kontinuerlig genforhandlingsproces, som så igen skaber nye vilkår for videre forhandling og yderlige meningsskabelse (Wenger 2004, s. 67). Mening er dermed, ifølge Wenger, et produkt af social læring. Idet at der i læringsrummet kan opstå læring gennem refleksioner. Det kan også antages, at mening kan opstå på baggrund af den læring der finder sted i læringsrummet. Del 2 Teamcoaching Et andet perspektiv på, hvordan teamcoaching medvirker til en meningsskabende proces er at anskue teamcoaching som et læringsrum. Både læring og mening kan opstå på baggrund af den sociale interaktion som mødet i læringsrummet lægger op til. Teamcoaching kan, med et social læringsperspektiv, invitere deltagerne til at dele hinandens læring- og meningsskabende processer. Diskussionerne i teamcoachingsession kan sætte refleksioner i gang hos den enkelte og hver deltager bliver medskaber, af hinandens refleksionsprocesser. På den måde kan teamcoaching, som tidligere nævnt, give større selvforståelse og selvindsigt. Den læring som teamcoachingen skaber, kan medarbejderne bringe med sig i de andre læringsrum der opstår på arbejdspladsen. Deltagernes hverdag, møder, diskussion, kompetenceudvikling og samvær påvirkes dermed af den læring og mening, der opstår i teamcoachingen. Bottrup mener, det er medarbejdernes egne erfaringer og fortolkninger der spiller ind, når de skal lave fortolkninger og erfaringer af den nye viden de får, når de oplever en forandringsproces på deres arbejdsplads. Her kan tamcoaching ifølge Hanne V. Moltke m.fl. medvirke til at vi ( ) igennem dialog og nysgerrige spørgsmål, har vi muligheden for at koordinere vores mening med andre (Moltke og Molly 2012, 38). Medarbejdernes erfaringer kan altså i en teamcoachingsession bidrage til, dels at medarbejderne kan give udtryk for egne erfaringer og holdninger og dels kan teamcoachingen tilbyde et læringsrum, hvor medarbejderne har muligheden for at forstå hinandens syn på den aktuelle forandringsproces. Del 3 Meningsskabende processer Vores undersøgelse antyder, at både teamcoach og deltagerne oplever frustrationer omkring teamcoachingforløb. På trods af disse frustrationer så tegnede der sig et billede af, at deltagerne rykker sig i en mere positiv retning omkring oplevelsen af sammenlægningen. En af deltagerne reflekterer over, hvordan mening er blevet skabt igennem deres dialog uden at de, i selve processen, har lagt mærke til det. Men det er ret svært fordi, vi har været ind i en proces, hvor der er sket noget med os, uden at vi måske har tænkt så meget over det Karl Weick beskriver at mening skabes hele tiden, og meningsskabelsen er en fortløbende proces som aldrig stopper (Weick 1995).. Han argumenterer for, at når vi møder forandringer, så fremkalder det 3
4 følelser, som kan være svære at håndtere, men idet individet handler på en forandring så går den meningsskabende proces i gang igen. På samme vis, mener Etienne Wenger at læring hele tiden finder sted, når vi indgår i sociale relationer. Idet han samtidig beskriver mening som et produkt af læring, så antages det at både Wenger og Weick, ser læring og meningsskabelsen som en proces der aldrig stopper. Wenger beskriver, hvordan de sociale relationer hele tiden medfører individets meningshistorier bliver omfortolkes, modificeres og bekræftes. Kort sagt skabes mening igennem en kontinuerlig genforhandlingsproces mellem mennesker. Bruges Wenger og Weick til at forstå, hvorfor der sker meningsskabende processer, på trods af, at medarbejderne både savnede styring og struktur i teamcoachingforløbet, så er meningsskabelse en proces som er fortløbende. Det vil sige, at mening skabes ligegyldigt, hvilken kontekst vi befinder os i. Konklusion Medarbejdernes følelse af frustration omkring teamcoachingen, kan være forbundet med de følelser der knytter sig til selve forandringsprocessen. Der er sket et brud i den meningsskabende strømning, hvor de prøver at skabe mening i de praktiske problematikker, som sammenlægningen har ført med sig. På trods af frustrationerne har teamcoachingen skabt et læringsrum, hvor medarbejderne har handlet aktivt på udfordringerne omkring forandringen. Det har medført, at de i fællesskab har forsøgt at skabe mening omkring forandringen. Derudover har den sociale kontekst medvirket til, at deltagerne har fået sat ord på sammenlægningens betydning for dem hver især. Weick beskriver, at når vi holder vores egen opfattelse op imod andres og dermed spejler os selv i hinanden, så er det med til at skabe mening. Derfor kan det konkluderes, at en manglende forventningsafstemning og rammesætning om, hvad der skulle foregå, skaber frustrationer og en oplevelse af at teamcoachingforløbet ikke opfylder hverken coach eller deltagernes forventninger. Men på trods heraf, har teamcoachingforløbet været medvirkende til at meningsskabende processer har fundet sted. Dette kan skyldes at teamcoachingen har skabt et læringsrum, hvori der har været plads til at refleksioner omkring forandringsprocessen, og disse refleksioner har skabt en aktiv handlen hos deltagerne, hvilket kan føre til oplevelsen af mening. Det er en vigtig pointe, at meningsskabelsesprocessen er kontinuerlig, dvs. den stopper aldrig, hvor medarbejdernes meningsskabelsesproces omkring forandringen stadig er i gang. 4
5 Referencer Bottrup, Pernille. Læringsrum og arbejdsvilkår. Arbejdsliv 3. årgang nr 2, 2001: 19. Europa Kommissionen.»Industrial Relations in Europe 2012.«Directorate-General for Employment, Social Affairs and Inclusion, Moltke, Hanne V., og Asbjørn Molly. Systemisk Coaching. Dansk Psykologisk Forlag A/S, Weick, Karl E. Sensemaking in Organizations. Thousand Oaks, CA:Sage., Wenger, Etienne.»En social teori om læring.«i 49 tekster om læring, af Knud Illeris. Samfundslitteratur, Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag,
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Læs mereKvindelige meningsdannere
2016 Kvindelige meningsdannere - for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk - med særlig fokus på kommunikation i fagbevægelsens demokrati- og på kongres. Baggrund: Fagbevægelsen og samfundet mangler
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?
ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereUdendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?
9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier
GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier Kommissorium for netværkssupervision af kommunale plejefamilier i forbindelse med udviklingsprojekt i perioden 2011-2013 NOTAT Dato: november 2012 Navn:
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereIndhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar
Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereDjøf Offentlig Formandens vedtægtstale
Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Så er vi kommet til dagens højdepunkt, som jeg ved, alle har glædet sig til. Ja, jeg joker, og faktisk også lidt med urette. For jeg ser de vedtægtsændringer, som
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereLÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt
Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvilken slags forandring
Læs mereProcesmodeller til inspiration
Procesmodeller til inspiration Som nævnt på side 168 i bogen findes der i organisationsteorien en række brugbare modeller, som man kan lade sig inspirere af, når man ønsker at skabe en ny fremtid i organisationen,
Læs mereEt værdigt liv med demens
Handleplan for Tønder Kommunes demenspolitik i Psykiatri og handicap Gældende for 2016 og 2017 Et værdigt liv med demens Udarbejdet efterår 2015 Indsats Handlinger Ansvarlig Tidlig opsporing og koordineret
Læs mereVelkommen som fagforeningskunde. krifa.dk
Velkommen som fagforeningskunde i Krifa krifa.dk Vi er glade for, at du har valgt os som din fag forening, og vi glæder os til at være din sparringspartner gennem hele dit arbejdsliv. Du kan regne med,
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD
Læs mereVelkommen til workshop om MUS med kortere uddannede
Velkommen til workshop om MUS med kortere uddannede Temadag om særlig indsats over for de kortere uddannede Er jeres MUS til ROTTERNE? Giv den gode MUS til de kortere uddannede! Krav til MUS Mange MUS
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereArtikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Praktisk Ledelse Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereLeder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Læs mereBilag 3 Fokusgruppeinterview A
Bilag 3 Fokusgruppeinterview A 21. april 2016 Interviewer (I) Projektmedarbejder 1 (P1) Projektmedarbejder 2 (P2) Projektmedarbejder 3 (P3) Interviewer præsenterer dagsordenen for interviewet og case om
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereMig som professionel. Fagidentitet
Mig som professionel I denne uge skal vi arbejde med kompetencemålet: - Møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde samt forstå betydningen af egen rolle i mødet med andre mennesker. - Mens vi
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereRAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases
RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde
Læs mereVirksomhedturnéen som holdningsbearbejdning
Virksomhedturnéen som holdningsbearbejdning og ikke blot som en ændring af den statiske underrepræsentation af nydanskere på arbejdsmarkedet! Astrid Stæhr Kilt Lisbeth Aagaard Mountfield Jeanette Svanholm
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereHar I statens mest talentfulde personaleleder? Vær med til at vælge årets personaleleder i staten 2011
Har I statens mest talentfulde personaleleder? Vær med til at vælge årets personaleleder i staten 2011 August 2011 Invitation til ledere og medarbejdere I år er det 7. gang, vi skal kåre Årets personaleleder
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereA-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1
A-KASSE Brug dine muligheder Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 Indhold Forord 3 Tag uddannelse 4 Uddannelsesmuligheder under ledighed 6 Sig ja til jobrotation
Læs mere- Vi er på vej offentlig innovation 2.0
Lav løbende scenarier og risikoanalyser. Netop fordi radikal innovation er uforudsigelig, er det afgørende at forstille sig, hvilke udfald de valgte projekter kan få, og hvilke vanskeligheder der kan opstå
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereVelfærdsledelse og udfordringer
forbund Program Velfærdsledelse og udfordringer Ledertræf 6.-7. november 2014 2 FOA ledertræf 2014 program Velfærdsledelse og udfordringer Forbundet og lederudvalget i FOA indbyder ledermedlemmer og afdelingernes
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereVærktøj for fællesskab og relationer. Rundt om relationer. FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere.
Værktøj for fællesskab og relationer Rundt om relationer FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere. Værktøj for fællesskab og relationer N O G ET PÅ H J E R T
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereOplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereMotivation. Af Hanne Jensen
Motivation Af Hanne Jensen Motivation er en underlig størrelse. Vi er ikke i tvivl, når vi er motiverede eller har med motiverede mennesker at gøre. Det lyser næsten ud af dem. Men når vi så undersøger,
Læs mereIntroduktion til ledelse
Introduktion til ledelse Kom godt fra start som ny leder Introduktion til ledelse er for dig, der gerne vil træne ledelse på ufarlig grund samtidig med, at du får svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål,
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereSlagelse Alkoholenheden En vej til forandring. - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv
Slagelse Alkoholenheden En vej til forandring - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv Tanker og erfaringer fra et team v/ projektmedarbejder Lisbet Kimer og Behandler Ulla Hjermind. Illustrationer
Læs mereTRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mere