2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse

Transkript

1 2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse Projektet opsummeret De senere års forskning i elevinddragelse har vist, at der eksisterer et væsentligt, og i stor grad uudnyttet, potentiale i elevinddragelse. Forskningen har nemlig vist, at inddragelse af eleverne i beslutninger om læringens planlægning, udførelse og evaluering har stærke og robuste positive effekter på såvel elevernes faglighed som deres trivsel og samfundsengagement. Elevinddragelse har altså effekt på flere forskellige kvalitetsmål for skolen på samme tid og vel at mærke kvalitetsmål, som der er stor politisk prioritering af. Årsagen til disse positive effekter er, at elevinddragelse giver eleverne medejerskab til undervisningen, hvilket har en positiv effekt på elevernes motivation. Forskningen har ligeledes vist, at det er muligt at øge elevinddragelsen ved at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb, der kan styrke lærernes kompetencer til elevinddragelse og prioritering af elevinddragelse. Der eksisterer allerede et vist niveau af elevinddragelse på de danske skoler, men der er fortsat stor mulighed for at øge elevinddragelsen. Med andre ord viser forskningen, at der eksisterer et latent velfærdspotentiale i elevinddragelse. Det er det velfærdspotentiale, som Danske Skoleelever ønsker at realisere med dette projekt. Det vil vi gøre ved at tage udgangspunkt i den eksisterende forskning og i vores erfaringer med gennemførslen af kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse. Med dette projekt ønsker vi at gennemføre et 2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse for lærerne og eleverne i 10 % af de danske 4. klasser for at styrke elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement. Vi ønsker med andre ord at udnytte potentialet i elevinddragelse til at gøre en markant forskel på kvaliteten af de danske skoler. Med det for øje har vi fastsat tre centrale mål for projektet. Aktivitetsmål: At udvikle kompetencerne i elevinddragelse hos elever og lærere i 10 % af de danske 4. klasser Resultatmål: At sikre et højt niveau af elevinddragelse i alle de deltagende klasser Effektmål: Signifikant højere faglighed, trivsel og samfundsengagement i de deltagende klasser i forhold til landsgennemsnittet Projektet ligger i tråd med de politiske prioriter på skoleområdet, der blev fastlagt i forbindelse med aftalen om den nye folkeskolereform. Af aftaleteksten fremgår det, at elevinddragelse og elevdemokrati er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling. Desuden er projektet målrettet mellemtrinet i folkeskolen (4. 6. klassetrin), som ofte beskrives som det glemte trin i folkeskolen, da der på mange skoler opleves størst fokus på udvikling af ind- og udskolingstrinene. Kommunerne viser derfor også stor interesse for at arbejde med styrket elevinddragelse i undervisningen. I et igangværende projekt på 8. klassetrin samarbejder Danske Skoleelever med 51 kommuner om et kvantitativt eksperiment med elevinddragelse, og til dette projekt har vi indgået samarbejdsaftaler med XX kommuner, så vi allerede på nuværende tidspunkt har tilsagn om deltagelse af 10 % af de danske 4. klasser fra skoleåret 2015/16 og to et halvt år frem. Side 1 af 9

2 På den baggrund ansøger vi om XX mio. kr. til at gennemføre projektet. På de følgende sider kan I læse mere om projektets mål, den videnskabelige baggrund for projektet, kompetenceudviklingsforløbets konkrete sammensætning, samarbejdet med kommunerne og den følgeforskning, som vi ønsker at tilknytte til projektet. Projektets mål Formålet med projektet er at skabe en positiv forandring på en stor del af de danske skoler. Vi har derfor fastsat en række konkrete mål for projektet. Det drejer sig både om mål for de aktiviteter, vi ønsker at gennemføre, for det umiddelbare resultat af disse aktiviteter samt for effekten af aktiviteterne for elevernes læring og trivsel. Såvel de tre overordnede mål som en række undermål fremgår af tabellen nedenfor. Aktivitetsmål Resultatmål Effektmål At udvikle kompetencerne i elevinddragelse hos elever og lærere i 10 % af de danske 4. klasser (270 klasser). 175 kursusdage for lærere konsulentforløb i de enkelte klasser på skolerne Kursus for skolelederne på alle de deltagende skoler Højt niveau af elevinddragelse Signifikant højere faglighed og trivsel i de deltagende klasser sammenlignet med landsgennemsnittet. Det videnskabelige grundlag og den politiske interesse Projektet er udviklet på baggrund af den stadigt mere omfattende forskning i elevinddragelse samt Danske Skoleelevers erfaringer med gennemførslen af kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse. I 2012 udkom et internationalt review af den eksisterende forskning i elevinddragelse, der konkluderer, at elevinddragelse har positive effekter på en række forskellige kvalitetsmål for skolen, herunder både faglighed og medborgerskab 1. Samme år gennemførte Danske Skoleelever den største eksisterende analyse af e levinddragelsens effekter. Baseret på data fra elever fra 45 skoler i 13 forskellige kommuner konkluderer vi i analysen, at elevinddragelse har stærke og robuste positive effekter på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement 2. Disse stærke forskningsmæssige resultater har ført til en stadigt større politisk interesse for området. Denne politiske interesse for elevinddragelse kulminerede foreløbig i juni 2013, da forligspartierne bag reformen af folkeskolen fastslog, at elevinddragelse er en vigtig del af fremtidens danske folkeskolen. Af aftaleteksten fremgår følgende: 1 Mager, Ursula og Peter Nowak (2012). Effects of student participation in decision making at school. A systematic review and synthesis of empirical research, Educational Research Review, 7. årg., side Andersen, Robert Kjellerup, Thomas Gloy og Allan Hoffmann Jeppesen (2012). Elevinddragelse. Velfærdspotentiale ved øget samproduktion i folkeskolen. Århus: Danske Skoleelever Side 2 af 9

3 Elevinddragelse og elevdemokrati er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling. Derfor gennemføres i samarbejde med Danske Skoleelever et elevinddragelsesprojekt, der kan skabe yderligere viden om effekten af at inddrage eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen. I skoleåret 2013/14 har Danske Skoleelever gennemført den første fase i det omtalte elevinddragelsesprojekt. Formålet har været at gennemføre en dybdegående analyse af, hvorfor elevinddragelse har positive effekter på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement, samt hvorvidt og hvordan elevinddragelsen kan øges. Som udgangspunkt for analysen har Danske Skoleelever udviklet og gennemført et kompetenceudviklingsforløb for ni skoler i Randers Kommune. Grundstammen i dette kompetenceudviklingsforløb er et efteruddannelsesforløb i elevinddragelse for to lærere og to elever fra den samme klasse. I tillæg dertil er der tilknyttet et konsulentforløb med opfølgning og sparring til lærerne i forbindelse med implementeringen af værktøjerne og metoderne til elevinddragelse i undervisningen samt et kursus for skolelederne. I en netop offentliggjort rapport om den første fase i elevinddragelsesprojektet 3, der er udarbejdet under vejledning af og sparring med forskere på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, konkluderes der følgende: Elevinddragelse har effekt på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement af to årsager. Den første og primære årsag er, at når lærerne tilpasser undervisningen på baggrund af elevernes input, styrker det elevernes medejerskab til undervisningen, hvilket har en stærk effekt på elevernes motivation. Den anden og sekundære årsag er, at tilpasningen af undervisningen fører til, at undervisningen kommer til at passe bedre til elevernes måde at lære på. Dertil konkluderer vi, at det er muligt at øge niveauet af elevinddragelse ganske markant ved at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb, fordi et sådant forløb kan styrke lærernes kompetencer til elevinddragelse og prioritering af elevinddragelse. Projektet: 2½-årigt kompetenceudviklingsforløb Vi ønsker nu at gennemføre et 2½-årigt kompetenceudviklingsprojekt i elevinddragelse for 10 % af de danske 4. klasser. Dette projekt er udviklet på baggrund af den eksisterende forskning på området og bygger i særlig grad på analysen af det gennemførte kompetenceudviklingsforløb i Randers Kommune. Udover at vise, at det er muligt at øge elevinddragelsen ved at styrke lærernes kompetencer til elevinddragelse og prioritering af elevinddragelse, viser analysen af dette forløb nemlig også, hvilke barrierer der eksisterer for at øge elevinddragelsen, samt hvordan kompetenceudviklingsforløbet bør sammensættes, såfremt det skal have en effekt. Analysen af forløbet i Randers Kommune indeholder således fire centrale pointer, som vi tager udgangspunkt i til dette projekt: Deltagelse af elever, lærere og skoleledere: Det er vigtigt, at der ikke kun gennemføres kompetenceudvikling for lærerne, hvis elevinddragelsen skal øges. Først og fremmest er det helt centralt, at eleverne er en del af kompetenceudviklingsforløbet sammen med lærerne. 3 Andersen, Robert Holst, Thomas Gloy og Allan Hoffmann Jeppesen (2014). Elevinddragelse i undervisningen. En vej til øget faglighed, trivsel og samfundsengagement. Randers: Danske Skoleelever. Side 3 af 9

4 Elevinddragelse er et løbende samarbejde mellem elever og lærere om beslutninger vedrørende undervisningens planlægning, udførelse og evaluering. Et sådant samarbejde kræver både, at lærerne kan finde ud af at inddrage eleverne i beslutninger om undervisningen, at eleverne er gode til at komme med gode input til undervisningen, og at elever og lærere sammen fastsætter mål for deres arbejde med elevinddragelse. Dertil viser analysen, at det er vigtigt også at uddanne skolelederne i elevinddragelse. Opbakning fra skolelederne til arbejdet med elevinddragelse betyder nemlig meget for lærerne, ligesom lærerne har behov for løbende sparring omkring arbejdet. Det kan skolelederen hjælpe med, hvis skolelederen er involveret og har indblik i det faglige grundlag for projektet. To lærere fra samme klasse: To lærere fra den samme klasse skal deltage i kompetenceudviklingsforløbet sammen. Ved at deltage sammen får lærerne nemlig mulighed for at kunne overvære hinandens undervisning, gennemføre didaktiske samtaler med hinanden og på den baggrund hjælpe hinanden med at implementere øget elevinddragelse i undervisningen. Det er centralt i arbejdet med elevinddragelse ud fra den pædagogiske teori om aktionslæring 4 (som kompetenceudviklingsforløbet bygger på, og som vi kommer ind på nedenfor). Helt konkret vil dansk- og matematiklærerne i hver af de deltagende 4. klasser blive en del af forløbet. Dansk- og matematiklærerne er udvalgt, da det ofte er dem der bruger mest tid med eleverne, og da der på 6. klassetrin gennemføres nationale tests i elevernes læse og regnefærdigheder, som netop er outputs af fagene Dansk og Matematik. Valget øger derfor dels muligheden for at opnå en effekt af elevinddragelse, og giver desuden et godt grundlag for at måle størrelsen af denne effekt på elevernes faglighed. Fokus på kompetencer og prioritering: Lærernes kompetencer til elevinddragelse og deres prioritering af elevinddragelse i en travl hverdag er forhold, der har helt afgørende betydning for niveauet af elevinddragelse i undervisningen. Analysen har således vist, at kompetencer til og prioritering af elevinddragelse skal være helt centrale fokuspunkter i kompetenceudviklings - forløbet. Helt konkret skal der arbejdes med en række meget specifikke og nemt implementerbare værktøjer og metoder til elevinddragelse for hver af de tre faser omkring undervisningen planlægningen, udførelsen og evalueringen. Forløb over længere tid: Hvis kompetenceudviklingsforløbet skal have effekt på lærernes adfærd altså på deres undervisning er det centralt, at lærerne får erfaringer med at arbejde med værktøjerne og metoderne i elevinddragelse som en del af forløbet, hvorefter der skal følges op og sparres med lærerne på baggrund af deres erfaringer. Kompetenceudviklings-forløbet kan derfor ikke gennemføres ad én gang, men skal løbe over en længere periode for at få effekt. Analysen har vist, at hvis forløbet indeholder løbende opfølgning, får det en disciplinerende effekt på de deltagende lærere, hvilket sikrer, at de arbejder med værktøjerne og metoderne fra forløbet. Analysen viste ligeledes, at der er en række forhold i undervisningssituationen, som udfordrer implementeringen af øget elevinddragelse, og som der medfører et behov for opfølgning og sparring over en længere periode for at overkomme. 4 Aktionslæring udvikler undervisningen ved at eksperimentere med, og efterfølgende reflektere over forskellige undervisningssituationer. Dette sker ofte ved veksling mellem teori og praksis, og det er ligeledes denne tilgang Danske Skoleelever vil anvende. Lærerene vil på kursusdagene få teoretiske input, som følges op af praktiske input til undervisningen under konsulentbesøgene. Side 4 af 9

5 Det pædagogiske grundlag Teoretisk defineres begrebet elevinddragelse som en kontinuerlig samarbejds- og udviklingsproces mellem elever og lærer, hvor eleverne på baggrund af individuelle kompetencer får medejerskab til egen læringsproces via indflydelse på og aktiv deltagelse i planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen. Pædagogisk kan elevinddragelse på baggrund af denne definition betragtes som en fortløbende feedbackproces, hvor eleverne leverer input (feedback) til lærerne i såvel planlægningen, udførelsen og evalueringen af undervisningen. Uddannelsespolitisk fokus på elevinddragelse hænger dermed tæt sammen med centrale pædagogiske pointer om, at al læring kræver feedback, og at dialog og gensidig anerkendelse er vigtige redskaber for elevernes læring og kompetenceudvikling. Det er de grundlæggende pædagogiske pointer, som kompetenceudviklingsforløbet er udviklet på baggrund af. På den baggrund har vi udviklet såvel indholdet og sammensætningen af forløbet med udgangspunkt i teorien om aktionslæring. Aktionslæring danner overordnet set ramme om en række forandringsinitiativer omkring undervisningen, hvis centrale udgangspunkt bl.a. omfatter strømninger fra appreciative inquiry 5. En væsentlig del af aktionslæring er således, at udgangspunktet er tilpasning af aktioner til den konkrete kontekst, og at det fokuserer på udvikling i stedet for problemer. Med udgangspunkt i teorien om aktionslæring fokuserer kompetenceudviklingsforløbet på, at understøtte og inspirere lærerne til at eksperimentere med øget elevinddragelse i deres egen undervisning. Kompetenceudviklingsforløbet skal ikke diktere en eller flere bestemte former for undervisning for lærerne. Det er vigtigt, at den konkrete udformning af undervisningen udvikles decentralt af hver enkelt lærer for at tage hensyn til den enkelte lærers måde at undervise, samt den enkelte lærers klasseledelse og forskellige læringsstile hos eleverne. Aktionslæring er således en metode, der giver lærerne en meget stor grad af frihed til at implementere elevinddragelse på den måde, som passer til deres netop deres undervisningsstil, og til de forskellige klasser og elever de underviser. Ved at eksperimentere med forskellige måder at inddrage eleverne på, får lærerne mulighed for at vurdere, hvordan forskellige inddragelsesmetoder virker på eleverne, og på den baggrund kan lærerne justere og tilpasse undervisningen. Disse vurderinger skal ske i samarbejde med eleverne. Det er nemlig ligeledes en vigtig del af teorien om aktionslæring, at eksperimenterne med forskellige undervisningsmetoder sker i samarbejde mellem eleverne og lærerne. Strukturen i det 2½-årige kompetenceudviklingsforløb I det kompetenceudviklingsforløb, som Danske Skoleelever har gennemført i Randers Kommune i skoleåret 2013/14 og gennemfører i et kvantitativt eksperiment i 51 kommuner i skoleåret 2014/15, samles to lærere og to 8. klasses elever fra hver deltagende klasse tre gange over et skoleår til kurser i elevinddragelse. Dertil er der opfølgende konsulentforløb på de enkelte skoler, hvor der er særlig fokus på at hjælpe lærerne med at overkomme de 5 Appreciative inquiry (værdsættende undersøgelse) angriber en forandringsproces ved at sætte fokus på det, der virker, og undersøge, hvad det er, der får det til at virke. Appreciative inquiry har derfor ikke fokus på problemer, og de ting der ikke fungerer, men i stedet de positive elementer og gode historier. Ved at placere fokus her, opbygges selvtillid, selvværd og motivation hos deltagere. Side 5 af 9

6 udfordringer, som lærerne oplever i arbejdet med elevinddragelse. Da vi i dette projekt arbejder med 4. klassetrin, er der behov for både at tilpasse det indholdet i forløbet til aldersgruppen, men også at tilpasse strukturen i forløbet. Da eleverne kun er 9-10 år gamle ved starten på 4. klasse, er det ikke en mulighed at samle dem sammen med lærerne på et kursussted langt væk fra deres skole. Den helt centrale del af kompetenceudviklingsforløbet, der vedrører arbejdet med lærerne og elever på samme tid, må derfor nødvendigvis foregå på de enkelte skoler. På den baggrund består kompetenceudviklingsforløbet i dette projekt af 1) Kurser i elevinddragelse for lærerne 2) Konsulentforløb for elever og lærere i de enkelte klasser 3) Et kursus for skolelederne på de deltagende skoler. I det omfang det er relevant, vil skolepædagoger på de enkelte skoler også blive inddraget i projektet under konsulentforløbene for elever og lærere i de enkelte klasser. Skolepædagogerne kommer dog ikke på samme kurser som lærerne, da det er lærerne der har undervisningsansvaret og de primære kompetencer inden for læring. Kurserne for lærerne har til formål at klæde lærerne fagligt på til at igangsætte øget elevinddragelse i undervisningen ved bl.a. at introducere lærerne til de konkrete værktøjer og metoder til elevinddragelse. Dertil skal kursusdagene give lærerne mulighed for i løbet af forløbet at erfaringsveksle med lærere fra andre skoler. Konsulentbesøgene i de enkelte klasser er som nævnt den helt centrale del af forløbet. Det er her, der kan arbejdes intensivt med både elever og lærere i den enkelte klasse. Konsulentbesøgene har således til formål at uddanne eleverne i elevinddragelse, at give eleverne og lærerne mulighed for at målsætninger for arbejdet med elevinddragelse, og at arbejde med udgangspunkt i den enkelte klasses situation. Skolelederkurset har til formål at sikre skoleledernes opbakning til projektet og at klæde skolelederne fagligt på til at kunne give lærerne sparring i arbejdet med elevinddragelse. Kompetenceudviklingsforløbets første år I projektets første år går eleverne i klasse. På dette tidspunkt har hverken elever eller lærere, alt andet lige, arbejdet intensivt med elevinddragelse tidligere, og den vigtigste opgave er derfor at få sat arbejdet med elevinddrage godt i gang. Både lærerne og eleverne skal klædes på til at arbejde med elevinddragelse, og hver enkelt klasse skal finde ud af, hvordan de bedst arbejdet med elevinddragelse hos dem. Side 6 af 9

7 Det første år struktureres på følgende måde: Tidspunkt Aktivitet Formål Januar marts, Kursusdag for lærerne - Konsulentbesøg i klassen Introduktion til arbejdet med elevinddragelse, med særligt fokus på introduktion til værktøjer og metoder i elevinddragelse. April, Kursus for skolelederne Introduktion til arbejdet med elevinddragelse for skolelederne. August oktober, Kursusdag for lærerne - Konsulentbesøg i klassen Opfølgning på klassens arbejde med elevinddragelse de første måneder og håndtering af de umiddelbare udfordringer, som der er opstået. November januar, Konsulentbesøg i klassen Arbejde med eleverne og lærerne om, hvordan arbejdet med elevinddragelse skal udvikles fremadrettet. Kompetenceudviklingsforløbet det andet og tredje år I det andet og tredje år er det vigtigt at fastholde prioriteringen af elevinddragelse i undervisningen og at udvikle arbejdet, så det hele tiden bliver bedre. Derfor er der henover den periode på 1½ år, som det andet og tredje år strækker sig over, planlagt i alt fire kursusdage for lærerne og i alt fire konsulentbesøg i den enkelte klasse henover år 2 og 3. Den fortsat høje intensitet skal bevirke, at elevinddragelse forankrer sig som en del af læringskulturen frem for at være en forbigående tendens. Side 7 af 9

8 Strukturen i det andet og tredje år er som følger: Tidspunkt Aktivitet Formål Januar, Februar april, - Kursusdag for lærerne Vidensdeling og fortsat arbejde med metoder og værktøjer til øget elevinddragelse. - Konsulentbesøg i klassen Fortsat udvikling af arbejdet med elevinddragelse i den enkelte klasse. August, - Kursusdag for lærerne Vidensdeling og fortsat arbejde med metoder og værktøjer til øget elevinddragelse. August november, - Konsulentbesøg i klassen Fortsat udvikling af arbejdet med elevinddragelse i den enkelte klasse. November, -Kursusdag for lærerne Vidensdeling og fortsat arbejde med metoder og værktøjer til øget elevinddragelse. December februar, Konsulentbesøg i klassen Fortsat udvikling af arbejdet med elevinddragelse i den enkelte klasse. Marts, Kursusdag for lærerne Vidensdeling og fortsat arbejde med metoder og værktøjer til øget elevinddragelse. Marts maj, Konsulentbesøg i klassen Fortsat udvikling af arbejdet med elevinddragelse i den enkelte klasse. Samarbejdsaftaler med kommuner [Indsæt tekst om samarbejdet med de kommuner, som der er indgået aftale med] Følgeforskning Det er vigtigt at sikre en systematisk og metodisk korrekt evaluering af kompetenceudviklings - forløbets effekter, ligesom det er oplagt at udnytte dette projekt til at forske yderligere i elevinddragelse for at udfylde de videnskabelige huller, der stadigvæk eksisterer. På samme måde som det er tilfældet med det igangværende kvantitative projekt med elevinddragelse i 8. klasse, ønsker vi derfor at tilknytte følgeforskning fra Aarhus Universitet til projektet. Følgeforskningen skal løse tre opgaver: Side 8 af 9

9 For det første skal følgeforskningen vurdere effekten af kompetenceudviklingsforløbet på niveauet af elevinddragelse over længere tid. Det vil sikre viden til fremtidige elevinddragelsesprojekter om, hvorvidt effekten af kompetenceudviklingsforløb holder over tid, hvorvidt effekten stiger over tid, og hvorvidt der eksisterer en optimal længde på kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse. Det helt centrale formål med gennemførslen af dette elevinddragelsesprojekt er at styrke kvaliteten af skolen og at gøre det i stor skala. For det andet skal følgeforskningen derfor analysere, hvilken effekt gennemførslen af kompetenceudviklingsforløbet har på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement. For det tredje skal følgeforskningen analysere effekterne på lang sigt. Når projektet afsluttes med udgangen af skoleåret /17, står eleverne over for at starte i 7. klasse. Det er imidlertid af stor relevans at analysere, hvorvidt elevinddragelse har effekt på meget lang sigt for elevernes afgangskarakterer ved udgangen af 9. klasse, deres chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse og deres præstationer på disse ungdomsuddannelser. Danske Skoleelever har derfor været i dialog med Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der står for følgeforskningen til elevinddragelsesprojektet i 8. klasse og også er indstillet på at stå for følgeforskningen til dette projekt. Instituttet har tilkendegivet interesse, og der er startet en dialog om den konkrete udformning af følgeforskningen. Følgeforskningen vil blive gennemført med et quasi-eksperimentelt design, med de deltagende klasser som eksperimentgruppe og klasserne i resten af landet som kontrolgruppe. Følgeforskningen tager udgangspunkt i de datakilder, som gennemførslen af de nationale tests og trivselsmålingerne under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) udgør. I 6. klasse gennemføres nationale tests i matematik og dansk (læsning), ligesom trivselsmålingerne me d den nye skolereform bliver obligatoriske. Det udgør en særlig udfordring for følgeforskningen til dette projekt, at de deltagende respondenter er så unge. Det vil som en del af forskningsindsatsen være nødvendigt løbende at indsamle en række data direkte fra eleverne, f.eks. om niveauet af elevinddragelse. På grund af elevernes alder vil der til dette formål blive udviklet og pilottestet et spørgeskema, som er tilpasset på baggrund af tidligere videnskabelige erfaringer med indsamling af kvantitative data fra denne aldersgruppe. Side 9 af 9