nummer 5 September 2009 Tema: Sikkerhed i hjemmet, side 4-8 frivillige på lolland, side 10 dagpengeregler svækker beredskabet, side 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nummer 5 September 2009 Tema: Sikkerhed i hjemmet, side 4-8 frivillige på lolland, side 10 dagpengeregler svækker beredskabet, side 12"

Transkript

1 nummer 5 September 2009 Tema: Sikkerhed i hjemmet, side 4-8 frivillige på lolland, side 10 dagpengeregler svækker beredskabet, side 12

2 Når skaden er sket... er SSG på pletten Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/ Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tidsog ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig. - så er alt i orden!

3 Leder ER FRIVILLIGHEDEN DØD I DANMARK? Indhold Sikkerhed for ældre....4 Samfundsrevsere er ofte selvhøjtidelige og ganske ulidelige at høre på. Denne leder skal ikke opfattes som sådan, det er i hvert fald ikke hensigten. Målet er derimod at starte en debat om, hvorvidt vi i det danske redningsberedskab bruger frivillige i et fornuftigt omfang. Siden Anden Verdenskrig har redningsberedskabet haft tradition for at anvende frivillige inden for brand og redning. Som det aktuelt er, anvender kommunerne færre frivillige end tidligere. En tendens, der har vist sig fortløbende i de senere år, og antallet af frivillige i redningsberedskabet er i dag det laveste i mands minde. Forsvarsministeren har i flere omgange fremsat det synspunkt, at frivilligheden er et betydeligt moment, som kommunerne skal anvende i den risikobaserede dimensionering af beredskaberne. Kommunerne lider generelt under beskæringer og tiltag, der reducerer deres service over for befolkningen. Dertil kommer, at det bliver stadig sværere at rekruttere deltidsansatte brandfolk. Set i sammenhæng med regeringens synspunkt om øget anvendelse af de frivillige, rekrutteringsproblemerne med de deltidsansatte brandfolk og kommunernes økonomi, har sforbundet svært ved at se, hvorfor der ikke fra kommunal side sker en øget indsats for at rekruttere til og styrke frivilligheden i brand- og redningsberedskabet. Vi vil derfor opfordre Kommunernes Landsforening, landets borgmestre og Foreningen af Kommunale schefer til at fremme det frivillige islæt ved landets redningsbedskaber. Som organisation står sforbundet altid parat til lokalt at gå i dialog om at rekruttere til og styrke frivilligheden kommunalt. BEREDSKAB Sikkerhed i hjemmet Sommerhuskampagne har ramt plet...9 Kommunen står bag de frivillige...10 Venter på arbejdsgruppen...12 Undersøgelse af instruktører...14 Samarbejde frem mod forliget...15 Førstehjælpskurser i FKB Årsmøde Ny uddannelse får katastrofer på skemaet...18 Ungdomsbrandvæsen til Legoland-event...19 Gratis jobportal Hvordan undslipper du et kamphundeangreb? Når skaden ER sket Liv skal reddes til søs...22 Brand i boligen...23 Frivillig på Langelandsfestival...24 Læserrejse...25 Overrækkelse af hæderstegn...27 DFI Information...28 Regioner og Kredse...29 Deadline til næste nummer den 2. november bladet udkommer den 26. november 2009 Nummer 5 - September årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2009, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Polfoto 3

4 Tema: Sikkerhed i hjemmet Sikkerhed for ældre 75-årig mand omkommet i brand, Ældre kvinde faldt og brækkede hofte. Sådanne overskrifter ses desværre ofte i medierne. sforbundet har derfor udviklet et koncept, som sætter fokus på ældres brand- og faldulykker, hvilket er nogle af de hyppigste årsager til skadestuebesøg blandt ældre. Foredrag og sikkerhedstjek Bedre Ældresikkerhed er et landsdækkende projekt, som målretter sikkerhedsindsatsen til de områder, hvor den ældre befolkning er særligt udsat: I hjemmet. Formålet er at forebygge og mindske ulykker blandt ældre samt at sikre dem og deres hjem. Ældresikkerhedskonceptet omfatter et 3 timers foredrag om forebyggelse af ulykker, brand samt personlig sikkerhed, og hvis det ønskes, kan man købe et fysisk sikkerhedstjek af hjemmet, som omhandler brand- og el-sikkerhed, tyveri/kriminalitet m.m. Målgruppen er borgere på 60 år og opefter, som er velfungerende i eget hjem. Med konceptet håber vi, at vi via oplysning og forebyggelse kan være med til at hindre ulykker og i sidste ende redde liv, fortæller konsulent i sforbundet Benthe Petersen. Af Mads Jakobsen Risikoen for faldulykker stiger med alderen, og faldulykker blandt personer på 60 år og derover medfører årligt mere end henvendelser til skadestuer, hvoraf ca tilskadekomne efterfølgende bliver indlagt på sygehus. Yderligere resulterer faldulykker i ca dødsfald om året blandt den ældre befolkning. Størstedelen af brandofre er ligeledes 60 år eller derover. I 2008 var 38 af de 90, der omkom i dødsbrande, over 67 år. Men en stor del af disse ulykker kan undgås med information og undervisning. Målrettet ældresikkerhedsindsats sforbundets frivillige er specielt uddannede til at holde foredrag om ældresikkerhed og til at foretage sikkerhedstjek i ældres hjem i samarbejde med Falck. Der er endvidere etableret samarbejde med Ældre Sagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforeningen. sforbundet har udarbejdet et informationskatalog samt en plakat om konceptet, som kan rekvireres ved henvendelse til forbundets landskontor. Foredragene holdes for grupper på personer, og tilmelding sker som gruppe. 4

5 HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA! Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250. Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris. K250 / SD250 tilbyder bl.a.: Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold Ice Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 o C Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250) Læs mere om vores kameraer på eller kontakt os på Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel , Fax ,

6 Tema: Sikkerhed i hjemmet Sikkerhed i hjemmet Sikkerhed i hjemmet er vigtigt, da mange ulykker sker her. Og en stor del af dem kunne være undgået, hvis en række råd blev fulgt. Men sikkerhed kan også handle om at holde indbrudstyven ude. Af Mads Jakobsen Røgalarmer I gennemsnit omkommer 80 danskere hvert år i brande. Et tal, der kunne nedbringes, hvis flere danskere satte røgalarmer op. Specielt ældre er en stor risikogruppe, og det er netop vigtigt pga. af deres nedsatte reaktionsevne, at de bliver advaret i tide. Sæt den rigtigt op! Opsætning Placer en røgalarm i følgende rum: Soveværelse, stue og gang. Røg stiger opad. Sæt derfor røgalarmen så højt som muligt. Sæt den i loftet og midt i rummet (placer den ikke i et hjørne). Sæt ikke røgalarm op i køkken eller på badeværelse. Det vil give mange fejlalarmer pga. mados og damp. Vedligeholdelse Hav altid et ekstra batteri liggende, hvis du har en røgalarm med udskifteligt batteri. Tag ikke batteriet fra røgalarmen, hvis du mangler batteri til andre ting i hjemmet. Røgalarmen skal støvsuges et par gange om året for at forebygge fejlalarmer. Afprøv røgalarmen regelmæssigt, og når du er kommet hjem fra ferie. Tryk på testknappen, og røgalarmen skal afgive en høj lyd. Læs mere på I tilfælde af brand Red Red truede personer og advar øvrige personer om branden. Alarmér Alarmér brandvæsenet ved at ringe Giv præcis information om branden og adressen. Begræns og bekæmp ilden Luk døre og vinduer men lås dem ikke. Fortæl brandvæsenet om eventuel placering af trykflasker. Bekæmp ilden med egne håndslukkere i muligt og forsvarligt omfang uden dog at bringe dig selv i fare. Læs mere på Kemikalier Forgiftninger medfører hvert år omkring 600 dødsfald, indlæggelser og skadestuebesøg i Danmark. Mange af disse forgiftninger kan imidlertid undgås ved en forebyggende indsats. Gode råd om farlige kemikalier Læs altid advarselsteksten på emballagen, og følg derefter brugsanvisningen nøje. Opbevar alle kemiske produkter uden for børns rækkevidde. Farlige produkter med advarselsmærkning skal placeres på et absolut børnesikkert sted - også selv om produktet er i børnesikker emballage. Kemiske produkter skal altid opbevares i originalemballagen for at undgå forveksling, og for at advarselsteksten skal kunne læses umiddelbart. Hold emballagen tæt lukket. Se efter, at børnesikret emballage er forsvarligt lukket. Undgå unødvendig brug af kemikalier. Tag hensyn til både mennesker og miljø. Børn er særligt udsatte Børns forgiftninger er normalt ikke alvorlige, men der er undtagelser, da der findes mange farlige kemiske produkter, planter og medicin i vores hjem. Alvorlige forgiftninger af børn kan forebygges ved at være omhyggelig med følgende: Hold medicin, jerntabletter og vitaminpiller uden for børns rækkevidde. Opbevar kemikalier utilgængeligt for børn. Sæt børnesikre kapsler tilbage på flasken efter brug. Undlad omhældning af kemiske produkter til uoriginal emballage, som fx sodavandsflasker. Lær børn omgang med planter, bær, ukendte beholdere m.v. Førstehjælp Se ikke tiden an, hvis du tror, der kan være sket en forgiftning. Det kan vare flere timer, inden man viser tegn på forgiftning. Medbring altid produktet, medicinglasset, emballagen, plantedele eller lignende, hvis du tager til lægen eller på skadestuen. Hvis du har spist eller drukket noget giftigt Fjern eventuelle rester fra munden med en finger, og skyl munden med vand. Giv et glas væske, fx mælk eller vand. Hvis det er et ætsende 6

7 Tema: Sikkerhed i hjemmet eller irriterende stof, er det specielt vigtigt straks at give væske for at fortynde og skylle. Giv dog ikke mere end ét glas. Undlad at give væske til en person, som er sløv, eller som ikke vil drikke. Forsøg kun at fremkalde opkastning, når der er indtaget et stærkt giftigt stof, og når det kan gøres uden risiko (se nedenfor). Giv lidt mælk eller flødeis, hvis der er tale om et petroleumsprodukt. Hvis du har fået gift på huden Skyl straks med rigeligt og helst rindende vand. Vask med sæbe og skyl grundigt efter. Undlad dog sæbe ved ætsende stoffer, hvor du ofte skal skylle i lang tid. Efter stænk i øjet: Skyl straks i nogle minutter med en blød vandstråle fra et rent drikkeglas eller lignende. Hold øjnene åbne med et par fingre, så skylningen bliver effektiv. Ved stænk i øjet af ætsende stoffer skal øjet skylles i mindst 15 minutter. Husk at fjerne eventuelle kontaktlinser. Efter indånding Frisk luft og hvile. Ved bevidstløshed Hvis en forgiftet er blevet sløv eller er ved at være bevidstløs, skal vedkommende straks på sygehuset. Læg personen i aflåst sideleje for at undgå, at tungen lukker svælget til og forårsager kvælning. Hvis vejrtrækningen er dårlig, kan det blive nødvendigt at give kunstigt åndedræt, mund til mund eller mund til næse. Den forgiftede må i så fald lægges om på ryggen. Mund til mund- eller mund til næse-metode må ikke bruges, hvis stoffet er meget giftigt, som fx insektmidler eller cyankalium. Så er der nemlig risiko for, at den person, som giver førstehjælp, også bliver forgiftet. Fremkaldelse af opkastning hos børn og voksne Metoden bør kun benyttes ved risiko for alvorlig forgiftning. Kontakt derfor først Giftlinjen, læge eller skadestue. Man må ikke fremkalde opkastning hos en person, som er påvirket eller sløv. Fremkald heller ikke opkastning, hvis personen har drukket et ætsende stof eller et petroleumsprodukt. Hvis du er blevet rådet til at fremkalde opkastning, så gør det på denne måde: Giv personen et glas mælk eller vand - det er svært at kaste op på tom mave. Større børn holdes foroverbøjet, og et lille barn holder du i et greb under din ene arm. Stik to fingre med kortklippede negle så langt ned i barnets svælg som muligt med en blød, ret hurtig bevægelse. Bevæg fingrene i op til et minut, indtil barnet kaster ordentlig op. Det er ikke nok, hvis barnet bare gylper. Voksne kan fremkalde opkastning på sig selv med samme metode. Det er ikke altid muligt at fremkalde opkastning. Forsøg på dette må ikke forsinke transport til skadestue eller anden lægehjælp. OBS: Brug ikke brækmidler som fx saltvand. Læs mere på og Elinstallationer Fejl i elinstallationer fører hvert år til mange brande i danske hjem. Årsagerne til mange af brandene er, at privatpersoner selv har lavet elinstallationer, selvom en autoriseret elinstallatør er et krav. Du må selv udføre en del arbejde på elinstallationerne i din bolig. Når strømmen er afbrudt, må du selv: Udskifte eller montere stikpropper og ledningsafbrydere, apparatkontakter og transportable stikkontakter (forlængerled, trestikdåser m.m.). Reparere elapparater, fx udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet (en tilledning), og udskifte en fatning. Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord og dermed med to huller op til 250 Vi boligen. Normaltæt materiel er alt materiel, der har en IP20 mærkning eller ikke har en IP-mærkning. Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med jord og dermed med tre huller op til 250 V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens elinstallation er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder. Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunktion o.lign. i boligen. Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvolt belysning (halogenlampesæt), som» 7

8 Tema: Sikkerhed i hjemmet» leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning. Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunktioner, fx omprogrammering af intelligente styringer. Det elarbejde, som du selv må udføre i den faste installation, ændrer ikke grundlæggende ved installationen. Derfor skal installationen i din bolig stadig opfylde de installationsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor din elinstallation blev etableret. Det skal en autoriseret elinstallatør udføre: Nye installationer i boligen. Opsætte halogenlamper (lavvoltbelysning), hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig. Udvide eksisterende elinstallationer i boligen, fx sætte en ny stikkontakt op ved siden af en eksisterende. Udføre elarbejde i måler- eller gruppetavle i boligen. Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 volt. Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter Læs mere på Indbrud I 2008 var der anmeldelser om indbrud i private hjem. Over halvdelen af alle indbrud sker i tidsrummet kl Jo sværere det er for tyven at bryde ind, des større er sandsynligheden for, at han giver op og går sin vej. Et sikkert hjem betyder tryghed for dig og din familie. Men inden du går i gang, bør du overveje balancen mellem risiko for indbrud og graden af sikkerhed. Det skulle jo nødigt blive sådan, at tyverisikringen hæmmer jeres daglige liv i hjemmet, og at I konstant bliver mindet om faren for indbrud. Her er en række råd til, hvordan man kan sikre sit hjem bedre. Døre Alle yderdøre bør være solide og forsynet med gode og sikre låse. Hvis fx kælderdøren eller bagdøren er dårligere sikret end hoveddøren, finder tyven hurtigt ud af det. Låse Den vigtigste sikring af hjemmets yderdøre er én eller flere gode låse. To låse er bedre end én og gør arbejdet dobbelt så besværligt for tyven. Derfor er det altid en god idé at supplere hovedlåsen med endnu en lås. Suppleringslåsen skal monteres mindst 40 cm fra hovedlåsen. Vær dog opmærksom på, at der i tilfælde af brand skal være et vindue eller en dør ud i det fri, der skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle. Sikre låse En lås består af låsekasse, langskilt, låsecylinder, dørgreb og slutblik. Sikre låse er borebeskyttede og har en høj dirke- og kopieringssikkerhed. Det er en god idé at montere en lås, der kan låses fra begge sider. Hvis tyven er kommet ind gennem et vindue, får han svært ved at komme ud af huset igen med store genstande som fx et tv. Slidte låse Få låsen undersøgt og skiftet ud, hvis der er tegn på slid. Skift helst til en lås med borebeskyttelse i cylinderhus og tromle, og med høj dirkeog kopieringssikkerhed. Hvis den gamle lås er dørens eneste lås, kan du i stedet for en udskiftning supplere med en ekstra lås. Ekstralåsen skal placeres mindst 40 cm fra den eksisterende lås. Jeg skal købe en ny lås Få hjælp fra en fagmand/ låsesmed, når du skal have en ny lås. Hvad er vigtigt, når du skal have ny lås? En suppleringslås bør kunne låses fra begge sider Låsen skal være borebeskyttet Låsen bør have en høj dirke- og kopieringssikkerhed. Præventiv belysning Lad lyset brænde Et mørkt hus er tegn på, at der ikke er nogen hjemme. Lad et par lamper være tændt, når du forlader huset. Lad radioen spille. Er du væk i længere tid, kan du tilslutte et tænd/sluk-ur, så der først er lys i huset ved mørkets frembrud. Husk også at give naboen besked, når du er bortrejst. Udendørsbelysning med føler Udendørsbelysning med tænd/sluk-føler skræmmer tyven. Ingen tyve bryder sig om at blive set. Når udendørslyset tænder, virker ejendommen beboet, og naboer og forbipasserende får bedre mulighed for at opdage et eventuelt indbrud i tide. Indbrudsalarmer Et indbrudsalarmanlæg forhindrer ikke indbrud. Men det stresser tyven, når alarmen går i gang. Reaktionen i forbindelse med en alarm kan enten være en nabo, som kan tilkalde politiet eller et vagtfirma, der møder op på din bopæl. Læs mere på 8

9 Kampagne Kampagne for forebyggelse af brande i sommerhuse har fået stor opmærksomhed. Den store efterspørgsel på materialet viser, at der er behov for oplysning på dette område. Sommerhuskampagne har ramt plet Af Line Nielsen sforbundets kampagne Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus har fået stor opmærksomhed over hele landet. Men der er også behov for oplysning på området. Senest er to sommerhuse i Nordsjælland inden for to døgn brændt ned. En lang række grundejerforeninger, udlejningsbureauer og kommunale beredskaber spredt over hele landet har rekvireret materialet, der findes både på dansk og på tysk. For os er det en klar indikation på, at der er et behov for informationsmateriale af denne karakter. Vi har endda været nødt til at lave et genoptryk for at opfylde ønskerne om at få materialet. Kampagnen er ikke ment som en skræmmekampagne, men blot et ønske om, at sommerhusgæsterne husker at være opmærksomme, når de bruger åben ild, fortæller Mads Jakobsen, kommunikationschef i sforbundet. Brochuren giver forebyggende råd til, hvordan man kan minimere risikoen for brand i og omkring sommerhuset. Tomt lager Efterspørgslen har været så stor, at vores kampagnemateriale hen over sommeren er revet væk. Selv ikke et genoptryk kunne dække behovet. Det negative er desværre, at budgettet er overskredet, og at vi derfor ikke foreløbigt kan lave flere genoptryk af brochuren. Vores forhåbning går derfor på, at vi kan finde en sponsor, der vil støtte dette projekt. Det er vigtigt, at det ikke kun bliver en engangsforestilling, men at vi hver sommer kan give de brandforebyggende råd til sommerhuslejerne, fortæller Mads Jakobsen. sforbundet håber derfor, at en sponsor vil støtte kampagnen med en økonomisk håndsrækning, så kampagnematerialet også kan trykkes i fremtiden og eventuelt på andre sprog. Uforsigtighed og gør-det-selv Hvert år er der omkring 200 brande i fritidshuse. Tørke og uforsigtighed kan være en farlig sammenblanding i den danske sommer. Der er derfor grund til at være opmærksom på brandfarerne, som findes både indendørs og udendørs ved et sommerhus også selvom det regner. sforbundets kampagne er derfor blevet lanceret for at nedbringe antallet af brande. Tal fra de kommunale redningsberedskabers indberetninger viser, at de hyppigste årsager til brande i sommerhuse er skorstensbrande som følge af, at der er fyret forkert op i brændeovnen, fejl i elinstallationer samt uforsigtighed i forbindelse med brug af åben ild. En del af brandene opstår ikke kun i selve fritidshuset, men også via de aktiviteter, der foregår i området omkring huset. Det sker blandt andet, at gæsterne tømmer deres grill eller aske fra brændeovnen i læhegn eller beplantning, som ligger op ad huset. Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING Tlf.:

10 Interview Kommunen står bag Lolland Kommune har et velfungerende beredskab, hvor de frivillige er en naturlig del. Det skyldes vilje fra kommunalpolitikerne og brandchefen. Af Mads Jakobsen I Maribo sidder brandchef Finn Antonisen og er tilfreds. Han har et beredskab, der er sammentømret med både deltidsbrandfolk og frivillige. For ham er det en optimal kombination, der giver et robust og alsidigt beredskab, der kommer kommunens borgere til gavn. Gennem processen omkring kommunesammenlægningerne var det vigtigt for os at komme i dialog med politikerne. Syv kommuner skulle lægges sammen, og det var reelt kun to af dem, som havde haft et egentligt frivilligberedskab. Sammenlægningsudvalget skulle således vide, hvad vi kunne nu, hvad vi skulle kunne i fremtiden. Et vigtigt aspekt i det var således den organisatoriske opbygning og økonomien bag. Igennem den risikobaserede dimensionering fik vi belyst, at de frivillige ville spille en central del og skabe fundamentet for et stærkt beredskab. Det valgte politikerne at bakke op om, og det høster vi så frugterne af i dag, fortæller Finn Antonisen. Geografisk udfordring Med et areal på næsten kvadratkilometer skal Lolland Brandvæsen dække et stort område. Og med kun én nabokommune kunne man forestille sig, at det ville være et problem at løse større hændelser. Men det er det ikke. Lolland har en placering på landkortet, der gør, at naturkatastrofer løbende rammer vores landsdel i form af storme og oversvømmelser. Nabokommunen vil have samme problemer og derfor ikke kunne stille mandskab til rådighed, og der er langt for beredskabscenteret i Næstved. Derfor er vi nødt til selv at kunne håndtere de fleste af indsatserne. Det kræver, at vi har mandskabet til rådighed, og det har vi i kraft af de frivillige. De kan gøre nytte operativt, når vi har de længerevarende scenarier, der udfordrer beredskabet, og som ikke er dagligdags hændelser, forklarer brandchefen. Han ser de frivillige som en klar økonomisk gevinst for kommunen og som et naturligt rekrutteringsgrundlag for de deltidsansatte brandfolk. Brandvæsenet gør meget for at forankre de frivillige lokalt. Det betyder blandt andet, at brandmandsuddannelsen foregår i kommunen. Det gør det væsentlig nemmere for os at uddanne og fastholde deltidsansatte brandfolk og frivillige, når uddannelsen foregår i lokalområdet. Vi har oplevet, at folk har meldt fra, når uddannelsen foregik i Jylland, da der så skulle hives væsentlig mere tid ud af kalenderen i forhold til familien. Vi har som sådan ikke nogen mangel på folk, idet vi tager unge ind allerede som 16-årige, hvorefter de får lov til at snuse til opgaverne. Dermed bliver de mere engagerede, og det, som jeg i citationstegn vil Brandchef Finn Antonisen på beredskabsgården i Maribo» 10

11 Interview de frivillige kalde, opdraget i systemet. Men vi er også aktive, når det gælder rekruttering, for her tæller det personlige engagement. Man er nødt til at bruge sit personlige netværk, at have fingeren på pulsen, for at være på forkant med udviklingen. Her er det vigtigt at have kontakt til de lokale virksomheder og forklare dem vigtigheden af, at medarbejderne i visse tilfælde skal kunne have mulighed for at forlade arbejdspladsen i tilfælde af akutte opgaver. Her hjælper en brochure ikke alene. Det personlige fremmøde gør udslaget, forklarer brandchefen. Skab den rette grobund At have frivillige tilknyttet beredskabet fordrer ifølge Finn Antonisen, at man har bevågenhed og opbakning fra den lokalpolitiske side. Den skal sørge for det økonomiske fundament. Frivillige er betinget af, at man vil dem. Hvis man vil have frivillige, er det en betingelse, at man er villig til at betale det, som det koster at etablere og vedligeholde et frivilligberedskab. Ellers så skal man lade være. Ganske enkelt. De frivillige skal ikke føle, at de er andenrangs personer i beredskabet. De skal have plads inden for væggene, så de føler sig som en integreret del. Dermed undgår man, at der opstår fraktioner. Undgår man dette, så får man også fuld udnyttelse af de frivilliges engagement og kompetencer. De brænder for beredskabet, og når vi har skarpe situationer, så spreder rygtet sig som en løbeild blandt de frivillige. Så det er aldrig et problem at skaffe frivillige, og der er altid en ekstra buffer, som der kan trækkes på, hvis det bliver nødvendigt. Og det er det ofte. Inden for de seneste år har vi bl.a. haft en række drikkevandsforureninger, hvor de frivillige har været en væsentlig del af det praktiske. Det har de kun fået ros for, fortæller Finn Antonisen. Veluddannede frivillige Frivillige skal have den rette uddannelse. Derfor skal det efter Lolland Kommunes brandchefs vurdering også stadig være funktionsuddannelserne, som vægtes højt i fremtiden. Forebyggelse bliver om kort tid en ny mulighed i de frivilliges opgaverække, men Finn Antonisen vil stadig prioritere funktionsuddannelserne højest. Jeg er bestemt åben over for nye tiltag, der kan styrke frivilligområdet. Men der skal ikke ændres ved de nuværende uddannelser. I mine øjne må vi aldrig gå på kompromis med systemet, som det er i dag. Frivillige er og skal blive ved med at være en del af indsatsberedskabet. Det vil være en stor fejl, hvis antallet af leder-, instruktør- og funktionsuddannelser bliver skåret ned for de frivillige. Det vil desuden kunne afholde yngre kræfter i at søge ind i beredskabet, og det vil vi ikke kunne holde til i længden. Det er, uanset om vi kan lide det eller ej, action, som lokker de yngre kræfter ind i beredskabet, og det må vi acceptere. Kommunens beredskab bliver målt af borgeren, og de skal have tillid til, at vi kan håndtere storbrande, naturkatastrofer, sikre værdier og redde liv. Dette er frivillige en vigtig del af, at vi kan. Vi skal kunne håndtere opgaverne, og til det har vi brug for det nødvendige mandtal, hvilket inkluderer frivillige. Vi skal spille på alle strenge, og med det system, som vi har i Danmark, er deltidsansatte brandfolk og frivillige en økonomisk gevinst for samfundet. Ellers ville udgiften blive mangedoblet, hvis vi skal fastansætte os ud af manglen. Dermed er vi nødt til at kunne tilbyde de uddannelser, som frivillige efterspørger, for at få dem ind i beredskabet. Og her spiller funktionsuddannelser en central rolle, forklarer Finn Antonisen. Men at have frivillige handler ikke kun om at anvende dem til indsatsopgaver. Der er mange andre opgaver, som de skal bruges til. De frivillige skal også på andre områder fungere som hjælp til lokalsamfundet. Det kan være sikkerhedsopgaver såsom brand- og førstehjælpsvagter. Det kan også være til logistikopgaver i forbindelse med arrangementer i byen, hvormed beredskabet kan bidrage med et konstruktivt stykke arbejde. Det giver en øvelsesmæssig værdi, som der efterfølgende kan evalueres på. Man får vist borgerne flere sider af beredskabet, og arbejdet bliver påskønnet. For ni år siden modtog frivilligberedskabet i Maribo byens hæderspris, hvor de blev hædret for det arbejde, som de foreløbigt havde gjort for byen. Samtidig er det en god måde at være synlig på i rekrutteringsøjemed, slutter brandchef Finn Antonisen. Finn Antonisen vil gerne fungere som rollemodel for andre kommuner, der søger inspiration til at styrke frivilligberedskabet. Det er efter hans mening en umådelig vigtig del af det danske redningsberedskab. 11

12 Dagpenge Venter på arbejdsgruppen En arbejdsgruppe er nedsat for at undersøge, om der kan ændres ved dagpengereglerne for deltidsansatte brandmænd, så de ikke er nødt til at opsige deres stillinger. Socialdemokraterne er klar med en løsning. Af Mads Jakobsen De nuværende dagpengeregler indebærer, at man kun kan få supplerende dagpenge i op til 30 uger. Derefter mister man enten retten til dagpengene eller må sige sit deltidsjob op. En fastholdelse af disse regler vil kunne betyde en stor afgang af deltidsbrandmænd. Den økonomiske krise har nemlig bevirket, at flere og flere deltidsbrandfolk desværre er kommet på supplerende dagpenge. Uholdbar situation Samfundet går en ustabil periode i møde, hvis der ikke findes en holdbar løsning på problemet. En løsning, der kan sikre, at brandfolk kan forblive i deres stilling som deltidsansat, selvom de er på supplerende dagpenge. Det vil formentlig også kunne være med til at sikre en tilgang af deltidsansatte i fremtiden. Men vi kan stå i en alvorlig situation, hvis der ikke opnås en løsning. Manglen på deltidsansatte brandfolk vil blive en økonomisk belastning for kommunerne. De vil være nødt til at skulle fuldtidsansætte sig ud af problemet, hvilket mange steder vil betyde mangedobling af de nuværende udgifter til brandvæsenerne. Afventende, men urolige, beredskabschefer En række beredskabschefer, som BEREDSKAB har talt med, forventer, at der bliver lavet særregler for redningsberedskabet, så deltidsbrandmændene bliver fritaget af 30 ugers reglen. Det vil undre mig, hvis der ikke kommer ændringer på denne lov, da brandmandsgerningen i Danmark for det meste udføres af deltidsansatte. Jobbet er samfundsnyttigt og bør i den henseende karakteriseres på samme måde som borgerligt ombud, mener beredskabschef Søren Hansen, Ringsted Kommune. Såfremt man fortsætter med at udhule systemet omkring deltidsansatte brandmænd, og når det er svært nok i forvejen at skaffe brandfolk, ja så er alternativet et fuldtidsbrandvæsen, og det vil for Ringsted Kommune betyde, at udgifterne til brandslukning vil stige 2 til 3 gange. Hvor udgiften til brandslukning i Ringsted Kommune nu udgør ca. 100 kr. pr. indbygger, så ved vi, at udgiften til brandslukning i en nabokommune med fuldtidsbrandvæsen ligger på kr. pr. indbygger, fortæller Søren Hansen. schefen i Frederikshavn håber på en positiv løsning for deltidsbrandfolkene. Kommunen har drøftet problemstillingen med beskæftigelsesministeren. Fra beredskabets side har vi en stor forhåbning og også forventning om, at der findes en løsning for de deltidsansatte brandmænd, som måtte komme i klemme. Vi har ikke p.t. kendskab til antallet af brandmænd, som i givet fald vil komme i den omtalte situation, og vi kan derfor ikke sætte tal på omkostningerne. Efter vores opfattelse er beredskaberne over det ganske land primært bygget op på aftaler om deltidsansatte brandmænd, og måtte det system ændre sig i retning af, at kommunerne ikke længere kan have sådanne aftaler, men i stedet skulle ansætte fast Bjarne Laustsen er klar med løsning personale, da vil det betyde på dagpengeproblemerne helt uoverskuelige udgifter for kommunerne, forklarer Karsten Thorn, beredskabschef i Frederikshavn Kommune. Jeg synes det ville være fair med en særlov. Hvis deltidsansatte brandfolk skal trækkes i løn, når de slukker ildebrand, tror jeg, at interessen for at være brandmand vil dale voldsomt. Det honorar, en brandmand får for at stå til rådighed, er jo i forvejen ikke meget, fortæller Iver Sloth Kristensen, beredskabschef i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvis der ikke bliver lavet en særlov, vil det i første omgang ikke betyde noget for Ringkøbing-Skjern Kommune, da vi har en kontrakt med Falck om at stille mandskab til rådighed. På længere sigt tror jeg alligevel, det vil få betydning, da det kan blive nødvendigt for Falck at tilbyde større honorar for at tiltrække deltidsbrandmænd. Følgende vil Falck være nødsaget til at hæve prisen, hvilket der jo kun er kommunen til at betale. smæssigt kan det få alvorlige følger for kommunen, at der ikke kan skaffes brandmænd, og det vil ikke løse problemet, at vi opretter et kommunalt beredskab med deltidsansatte brandmænd, forklarer beredskabschefen i Ringkøbing-Skjern. Betænkelig forsvarsminister Søren Gade er opmærksom på problemet og lægger ikke skjul på, at han betænkelig ved situationen. Han ser derfor dagpengereglerne som et problem, hvilket han også pointerede på FKB s Årsmøde i august. Generelt er det min opfattelse, at anvendelsen af deltidsansatte brandmænd i det kommunale redningsberedskab giver det danske samfund sammenlignet med andre lande et effektivt, 12

13 Dagpenge fleksibelt og ikke mindst billigt redningsberedskab. Derfor har regeringen nedsat en arbejdsgruppe (med Finansministeriet som formand), der skal se på problemstillingen. Arbejdet blev indledt før sommerferien, og tiden frem til nu er blevet brugt til nærmere at undersøge problemets omfang og årsagerne hertil, således at vi kan nå frem til en hurtig, fyldestgørende og langtidsholdbar løsning. Jeg har en forventning om, at arbejdsgruppen kan aflægge rapport til regeringen inden Folketingets åbning. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg ønsker en undtagelsesregel for deltidsansatte brandmænd, kunne forsvarsministeren fortælle på årsmødet. Lovforslag fremsættes Arbejdsløse frivillige og deltidsbrandfolk skal have ret til supplerende dagpenge igen. De mistede denne ret ved den sidste ændring af dagpengeloven. Derfor kommer Socialdemokraterne om kort tid med et forslag, der ændrer deltidsbrandfolkenes aflønning, oplyser medlem af arbejdsmarkedsudvalget og præsident for sforbundet, Bjarne Laustsen. Han ønsker handling nu. Nok har beskæftigelsesministeren nedsat et udvalg, som skal tage stilling og komme med forslag. Men det bliver først til oktober, og derefter kan forhandlingerne så komme i gang. Vi mener ikke, at vi skal vente så længe. Løsningen ligger ligefor, nemlig at ændre brandfolkenes aflønning. Det er let, enkelt og overskueligt for både den enkelte brandmand og for myndighederne, siger Bjarne Laustsen og fortsætter: Deltidsbrandmænd skal have vederlag i stedet for løn. Så sikrer man, at de ikke bliver tvunget til efter 30 uger at vælge mellem at være brandmand og arbejdssøgende lønmodtager. Hvis de frivillige og deltidsbrandfolk i stedet bliver vederlagslønnet, skal vederlaget ikke modregnes i understøttelsen. Reglerne truer sikkerheden Lukningen af MAN Diesel i Frederikshavn i august har sat fokus på problemet, som nu skal løses, hvis de lokale brandvæsener skal kunne yde deres indsats. Mere end halvdelen af de 19 frivillige brandfolk på MAN Diesel er blevet afskediget, og dermed forsvinder de også ud af Frederikshavn Brandvæsen. Den unikke sammensætning af fuldtids-, deltids- og frivillige brandfolk, som indtil nu har sikret borgerne tryghed især i de tyndere befolkede områder, er dermed truet. Det er en katastrofe for lokalsamfundene, at deltids- og frivillige brandfolk bliver tvunget væk pga. dagpengereglerne. For samfundet vil det blive meget dyrere at ansætte fuldtidsbrandfolk til de ledige jobs. Det er også urimeligt, at deltidsbrandfolkene skal have den tillægsstraf til deres arbejdsløshed, at de ikke må passe deres bijob på brandstationerne. Det er hele det samlede beredskab, der er bragt i fare nu, siger Bjarne Laustsen. I arbejdsgruppen sidder repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der afventer arbejdsgruppens konklusion. Ifølge Beskæftigelsesministeriet forventes det, at konklusionen fremlægges inden Folketingets åbning i starten af oktober. 13

14 Førstehjælp Undersøgelse af instruktører I sommerens løb har sforbundet gennemført en undersøgelse af aktivitetsniveau og holdninger hos forbundets instruktører. Af landschef Bent Mortensen Forligspartierne fra det sidste forlig om redningsberedskabet har besluttet, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp og elementær brandslukning fra 1. januar 2011 skal ændres til en uddannelse i forebyggelse under sforbundet, samt at den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse skal forestås af frivillige (ulønnede) instruktører. Detaljerne i forebyggelsesuddannelsen mangler lidt endnu, men et væsentligt element i arbejdet med at etablere befolkningsuddannelsen i forebyggelse er instruktørkapaciteten. sforbundet har derfor gennemført en undersøgelse blandt de nuværende instruktører for at undersøge deres aktivitetsniveau, deres holdninger, og om de er villige til at undervise befolkningen uden løn. 0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1 Instruktørerne i redningsberedskabet er i dag næsten uden undtagelse honorarlønnede, men de fleste udfører også frivilligt arbejde i redningsberedskabet ved siden af deres honorarlønnede arbejde. 183 honorarlønnede instruktører har deltaget i undersøgelsen. Der tegner sig et billede af en gruppe fagfolk, der har investeret tid til uddannelse og egne penge til undervisningsmateriel som PC, videoprojektor og genoplivningsdukker. Investeringerne er et klart udtryk for engagement, men sammenhængen med lønnen ses tydeligt i undersøgelsen. 77 af instruktørerne underviser hver mindst 100 timer om året. De 77 instruktører forestår ca. 84 % af førstehjælpsuddannelsen for sforbundet. 69 instruktører angiver, at lønnen er en væsentlig del af instruktørens årsindkomst. Sammenholdt med sforbundets viden om, at instruktørerne underviser for flere organisationer, indikerer de høje tal, at langt hovedparten af sforbundets førstehjælpsundervisning forestås af instruktører, der har deres honorar som en væsentlig del af deres årsindkomst. Dette forklarer den manglende villighed til at påtage sig frivillig og ulønnet undervisning, idet de nærmest kan sammenlignes med deltidsansatte brandfolk, som formentlig heller ikke er villige til at slukke brand fremover, hvis deres løn bliver taget fra dem, og med hjemmeværnets frivillige kompagnichefer, der også får et honorar hvert år. Instruktørerne blev spurgt hvor mange timer, de hidtil har undervist uden løn, og i hvilket omfang de var villige til at undervise gratis i fremtiden. 64 instruktører (35 %) svarer, at de har undervist gratis i sammenlagt timer i 2008, men at de under de nye vilkår ville nedskære mængden af frivillig undervisning til godt timer om året. Til sammenligning kræver befolkningsuddannelsen i førstehjælp i dag ca undervisningstimer. Kun 29 % af instruktørerne er villige til at undervise gratis, og for næsten alle kun i timer om året. Sammenlagt tilkendegiver de at ville undervise gratis i ca timer om året. Sammenholdt med instruktørernes oplysninger om gratis undervisning i 2008 ses en mindre villighed til at undervise gratis i fremtiden. Konklusionen må være, at der er behov for at hverve og uddanne et helt nyt instruktørkorps. Hvis man antager, at den nye uddannelse bliver på 6 timer, og at der skal afholdes kurser om året, så skal der skaffes instruktører til undervisningstimer. Hvis hver instruktør præsterer 20 timer om året, skal instruktørkorpset være på 300 mand. sforbundet er af den opfattelse, at forebyggelse er en vigtig opgave i det danske samfund, og at forebyggelse er en god opgave for frivillige. Vi påbegynder gerne en hvervning og uddannelse af de nye instruktører, og glæder os til at starte arbejdet med at etablere uddannelsen. Undersøgelsen giver imidlertid en ny opgave for den arbejdsgruppe, der skal skabe rammerne for den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse. Udover det faglige indhold skal der nemlig også skabes en løsning på opgaverne med hvervning og uddannelse af instruktører og måske en revurdering af beslutningen om, at instruktørerne ikke skal have honorar. 14

15 Nyheder Samarbejde frem mod forliget sforbundet, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk har besluttet at indgå samarbejde. Af Mads Jakobsen Formålet er at skabe et slagkraftigt forhandlingsudvalg målrettet mod forliget om redningsberedskabet i Danmark for perioden De tre organisationer tegner samlet omkring 80 % af antallet i det danske redningsberedskab. Forhandlingsudvalget har udarbejdet et fælles oplæg til det kommende forlig om redningsberedskabet, som de respektive ledelser i organisationerne nu har godkendt. Parterne har dog også individuelle interesser, hvorfor det er aftalt, at parterne vil fremsætte særstandpunkter over for folketingets ordførere på området. De deltidsansatte brandfolk og de frivillige i det danske redningsberedskab har på en række områder i løbet af de senere år fundet tættere samfundsmæssige interesser. Det drejer sig primært om: Fælles holdninger til redningsberedskabets struktur i Danmark Gavnligheden af begreberne frivillige og deltidsansatte i redningsberedskabet Rekruttering til redningsberedskaberne kommunalt Finansieringen af deltidsansatte og frivillige i kommunerne I næste udgave af BEREDSKAB vil det fælles oplæg blive offentliggjort. Også førstehjælpskurser i 2010 Befolkningsuddannelserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse fortsætter næste år. Af Mads Jakobsen Som bekendt indstillede en arbejdsgruppe, der som følge af indgåelsen af redningsberedskabsforliget for skulle undersøge frivilligområdet, at befolkningsuddannelserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse ophørte med udgangen af Som afløsning herfor indstillede arbejdsgruppen samtidig, at der bliver udviklet en ny forebyggende befolkningsuddannelse. Politisk er der nu truffet beslutninger i sagen: For det første er det besluttet, at befolkningskurserne i førstehjælp videreføres som hidtil i 2010 Sekundært er der truffet endelig beslutning om, at befolkningskurserne i førstehjælp ophører med udgangen af 2010 Tertiært er det besluttet, at den ny forebyggende befolkningsuddannelse skal implementeres fra januar sforbundet har siden januar 2009 afventet en beslutning fra Forsvarsministeriet og forligskredsen om indstillingen. 15

16 FKB Årsmøde FKB Årsmøde 2009 Årsmødet foregik i dagene august i Aalborg. sforbundet deltog med stand på messen. Af Mads Jakobsen Forsvarsminister Søren Gade og direktør for sstyrelsen Frederik Schydt var blandt de talere, der gjorde status på det danske redningsberedskab og opgaverne, der blev sat i gang som følge af det nuværende beredskabsforlig. Forsvarsministerens tale I sin tale kom forsvarsminister Søren Gade ind på aktuelle opgaver og emner inden for redningsberedskabet. Ministeren kom bl.a. ind på problemet omkring dagpengereglerne, hvilket er omtalt her i BEREDSKAB. En række af de andre emner omhandlede de initiativer, som er fulgt i kølvandet på beredskabsforliget. Herunder blandt andet kriseinfo.dk og et nyt øvelsesforum. Den nye indsatsleder- og holdlederuddannelse fik også et par rosende ord med på vejen: I slutningen af marts afsluttede det første hold af indsatsledere den nye uddannelse. Erfaringerne herfra lover godt for den fortsatte kompetenceudvikling af indsatslederne i Danmark, herunder den tre uger lange, obligatoriske efteruddannelse for nuværende indsatsledere i kommunerne. Nu gælder det om at udnytte den gode begyndelse. Dels skal rammerne for at vedligeholde og udvikle indsatslederens nyerhvervede kompetencer systematiseres. Dels er det blevet holdledernes tur til kompetenceudvikling. Holdlederne udgør en meget central og stor gruppe på skadestederne. Derfor skal også deres uddannelse følge med den seneste samfundsudvikling, som blandt andet er kendetegnet ved, at redningsberedskabets opgaver bliver stadig mere og mere komplekse. Erfaringer skal gavne Nyt evalueringsinstitut skal gavne det samlede beredskab med fokus på indsatser. Det handler om at lære og udvikle på baggrund af evalueringer, og det ser ministeren frem til: Sidste år redegjorde jeg i detaljer for planerne om et evalueringsinstitut, der ville få til opgave at gennemføre ikke ansvarsplacerende evalueringer af de indsatser, hvor det vurderes, at vi andre kan drage nytte af erfaringerne. Institut for sevaluering blev formelt etableret den 29. maj i år, og samtidig udpegede jeg de tre uafhængige personer, der udgør evalueringsgruppen. Instituttet har således indledt sit arbejde og afholdt de første møder. Bl.a. bruges en del af tiden på at fastlægge de detaljerede rammer for instituttets virke samt fastlægge sammensætningen af referencegruppen, hvori en del af jer, der sidder her i salen, utvivlsomt vil skulle bidrage til. Jeg er helt sikker på, at instituttet får rigeligt at se til, men så er det derefter vores opgave at drage nytte heraf. Jeg er helt sikker på, at I vil håndtere dette med jeres vanlige professionelle tilgang til opgaven, forklarede Søren Gade. Angreb på mandskab skal ophøre Et emne, som har været højaktuel de senere år, er redningsmandskabernes sikkerhed, når de kommer ud til belastede byområder. Efter ministerens mening er det på tide at trække en streg i sandet: De senere år har vi oplevet episoder, hvor redningspersonel ikke kan udføre deres arbejde, fordi de bliver nødt til at tænke på deres egen sikkerhed. Unge bøller i bestemte områder kan finde på at angribe politi, ambulancer og redningskøretøjer med sten og flasker eller begå hærværk på materiel. Selvom medierne kan have en tendens til at gøre mindre problemer meget store, er der ikke desto Forsvarsminister Søren Gade mindre tale om et problem, der i værste fald kan få fatale følger. Derfor er den form for adfærd fuldstændig uacceptabel, og den hverken kan eller må bortforklares med henvisning til alder, kultur eller sociale forhold. Accept og respekt det er nok for meget at håbe på taknemmelighed for redningsberedskabets arbejde skal være den samme overalt i landet. Det kan være svært at overbevise disse bøller om at lade redningsberedskabet gøre sit arbejde i fred. Sociale myndigheder og politi gør sit for at lære dem, hvordan man bør opføre sig. De kommunale redningsberedskaber bidrager også, om end med mere indirekte initiativer. Således håber jeg, at vi med tiden vil se en effekt af den store indsats inden for brandforebyggelse, der blandt andet finder sted i landets skoler. Den form for synlighed og tilgængelighed 16

17 FKB Årsmøde kan få potentielle bøller til at indse, at redningsberedskabet kun rykker ud for at hjælpe mennesker i nød og begrænse skader på ejendom og miljø, fortalte forsvarsministeren fra talerstolen. Frivillige Redningsberedskabets frivillige blev igen nævnt i ministerens tale. Hans hjerte banker for de frivillige, og Søren Gade ser derfor med spænding på de nye initiativer inden for frivilligområdet, som skal søsættes i de kommende år. Som I ved, banker mit hjerte også for de frivillige i redningsberedskabet. Antallet af frivillige i det kommunale redningsberedskab har gennem de seneste år været faldende. Vi har fokuseret for meget på opgaver som eksempelvis brandslukning, hvor de frivillige kun er blevet brugt i begrænset omfang. Det er ikke motiverende for den frivillige at uddanne sig til ingenting, eller til opgaver der ikke efterspørges. Dette skal vi selvfølgelig tage højde for. De kommuner, som anvender frivillige til akutte opgaver såsom udrykning til brand- og redningsopgaver, kan naturligvis fortsætte med det. Vi skal dog fokusere på at uddanne de frivillige til opgaver, hvor der rent faktisk er efterspørgsel på de frivillige eksempelvis inden for forebyggelsesområdet. Der er tale om nye opgaver, som vil have mindre med egentlig brandslukning at gøre, men som til gengæld vil være medvirkende til, at frivillige i højere grad efterspørges og nyttiggøres som en del af det kommunale redningsberedskab. Inden de frivillige kan sendes ud for at løse disse opgaver på forebyggelsesområdet, skal der udvikles en række nye uddannelser. I løbet af efteråret vil der derfor starte et arbejde med at udvikle en række nye uddannelser for frivillige, så de Direktør Frederik Schydt bliver i stand til at bistå de kommunale beredskaber i forebyggelsesarbejdet. Det er et udviklingsarbejde, hvor ikke mindst sforbundet og FKB har lovet at engagere sig i, og det vil jeg gerne kvittere for i dag. For frivillige, der måske ønsker lidt mere action, kan jeg anbefale DFI en Den Frivillige Indsatsstyrke. Frivillige kommer nemlig til at spille en betydelig rolle i udviklingen af sstyrelsens internationale beredskab. Ved DFI Vest og Øst uddannes og trænes de første internationale redningshold de såkaldte USAR-hold (Urban Search and Rescue). De skulle gerne blive certificeret i 2010, hvilket skal forstås på den måde, at de får det internationale samfunds kvalitetsstempel. En del af disse frivillige kommer fra det kommunale beredskab. De kommende år bliver der med andre ord udfordringer nok for landets frivillige, og det kan forhåbentlig være med til at gøre det nemmere at rekruttere og fastholde frivillige i redningsberedskabet, lød de optimistiske ord fra forsvarsminister Søren Gade. Direktør Frederik Schydts tale sstyrelsens direktør kom ind på en lang række af de arbejdsområder, som styrelsen til dagligt har beskæftiget sig med. Her er et par uddrag af talen, som blev holdt for en fyldt sal. Risikobaseret dimensionering Den risikobaserede dimensionering går snart ind i en ny fase. Med årsskiftet begynder en ny kommunal valgperiode, og det betyder, at kommunernes dimensioneringsplaner skal gennemgå den første lovpligtige revision. Som der står i bekendtgørelsen fra 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, skal kommunernes dimensioneringsplaner revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale valgperiode. sstyrelsen vil gøre sit til at hjælpe kommunerne med denne lovpligtige revision. Konkret arbejder vi på at samle guldkornene fra jeres arbejde med de første dimensioneringsplaner i en eksempelsamling. Om dette udkast kan jeg sige, at styrelsens erfaringer overvejende går på den mere formelle del af processen, fx det at sikre en struktur eller en rød tråd i planerne. De kommunale erfaringer går mere konkret på, hvordan et beredskab kan strikkes sammen, når udgangspunktet er lokale forhold og lokale risici. Der er som sagt tale om et udkast, fordi vi gerne vil diskutere det med jer her i salen, i skontaktudvalget og andre steder. Jeres erfaringer bør komme alle til gode. Det Centrale Øvelsesforum Øvelser styrker samarbejdet. Derfor er det vigtigt, at kommunerne kan udfordres og få erfaringer, der kan styrke beredskabet. Et centralt øvelsesforum skal hjælpe med dette. Øvelsesområdet er et oplagt eksempel på samarbejde mellem beredskabets centrale aktører. Allerede sidste år talte jeg om, hvordan der skulle etableres et øvelsessekretariat med henblik på at betjene et centralt øvelsesforum med repræsentanter for sstyrelsen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen og Forsvarskommandoen. Nu er de formelle rammer på plads. I forlængelse heraf hører øvelsessekretariatet, der er forankret i sstyrelsen, meget gerne fra jer i kommunerne. Jeres input kan bidrage til en udvikling af øvelsesområdet til gavn for alle. Et godt eksempel herpå er den dialog og det samarbejde, som er fulgt i kølvandet på øvelsesforummets første seminar i april 2009 i Odense. I den forbindelse modtog sstyrelsen henvendelser fra flere kommuner, der efterlyste støtte til at styrke øvelsesaktiviteterne i kommunen i forhold til kommunens krisestyringsstab og i forhold til de enkelte forvaltninger. Derfor har sstyrelsen i samarbejde med flere kommuner, KL og Kommunaldirektørforeningen taget initiativ til at udvikle et koncept for kommunale dilemmaøvelser. Dilemmaøvelserne vil tage afsæt i større, længerevarende og komplekse hændelser, der har alvorlige konsekvenser for kommunens evne til at» 17

Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere

Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere Undersøgelse gennemført for Sikkerhedsstyrelsen af WEBPOL online markedsanalyse i november 2010 Undersøgelsens gennemførelse Målgruppe

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4 Beredskabsplan Peder Oxes Alle 4 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

Beredskabskabsplan Industrivej 29, Frederiksværk

Beredskabskabsplan Industrivej 29, Frederiksværk Beredskabskabsplan Industrivej 29, Frederiksværk INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Ring til alarmcentralen 1-1-2 Fortæl, at I har en brand - hvem du er -hvor du ringer fra - tlf.nr. du ringer fra - hvad der

Læs mere

13. september 2012 Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) Beredskabs Plan

13. september 2012 Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) Beredskabs Plan 13. september 2012 Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (FKF) Beredskabs Plan Ved brand, eksplosionsfare, eller kemikalieudslip 1 Alarmering 2. Evakuering 3. Brandbekæmpelse 4. Brandklasser 5. Brandbekæmpelsesudstyr

Læs mere

Beredskabsplan. Carlsbergvej 34

Beredskabsplan. Carlsbergvej 34 Beredskabsplan Carlsbergvej 34 INSTRUKS VED BRAND Alarmér Ring 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen, brandvæsnet alarmeres direkte. 2. Ring til alarmcentralen. Tryk 1-1-2 Fortæl: - hvem du er -hvor

Læs mere

Beredskabsplan. Milnersvej 48

Beredskabsplan. Milnersvej 48 Beredskabsplan Milnersvej 48 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. februar 2016 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved kemiske påvirkninger. Varighed 30 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved kemiske påvirkninger. Varighed 30 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Varighed 30 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS- UDDANNELSE Funktions - uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

Investeringen starter ved ca. 400 kr. pr. medarbejder (4 timers hjertestartertræning med 12 deltagere ekskl. moms).

Investeringen starter ved ca. 400 kr. pr. medarbejder (4 timers hjertestartertræning med 12 deltagere ekskl. moms). Din indsats betyder forskellen på liv og død For hvert minut, der går efter et hjertestop, mindskes chancen for at overleve med 7-10 procent På kun 6 timer kan du lære at gøre forskel på liv og død Hurtig

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Hvis du er i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte Elektricitetsrådet på telefon 33 73 20 00 eller via e-mail er@elraadet.

Hvis du er i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte Elektricitetsrådet på telefon 33 73 20 00 eller via e-mail er@elraadet. INTRODUKTION I dette materiale kan du finde råd om, hvordan du laver gør-det-selv elarbejde. Det er nemlig lovligt at udføre en del elarbejde i boligen hvis man ved, hvordan det skal gøres. Det elarbejde,

Læs mere

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015 NOTAT Haderslev Kommune Infrastruktur og Sikkerhed Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev www.haderslev.dk/brand Dir. tlf. 74 34 20 02 Mobil 23 62 98 82 esge@haderslev.dk 9. januar 2015 Sagsbehandler: Esge Homilius

Læs mere

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm Vigtig information Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm fumonic 3 røgalarm Varmekontrol A/S er en del af ista-gruppen Sikkerhed til dig og dem du holder af Tillykke med dine nye røgalarmer. Med installationen

Læs mere

Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter.

Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter. Dansk Dansk Keepower Lader Tak fordi du valgte en Keepower NXT batterilader, et valg som afspejler din tekniske viden og evne til at værdsætte kvalitetsprodukter. Læs betjeningsvejledningen inden opladning.

Læs mere

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på. Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp.

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp. Den 9. september 2009 Brand- og evakueringsplan for Byens Skole Alle medarbejdere skal læse hele planen i gennem Medarbejderopgaver 1) Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor, skal straks

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Typografi. aidbykahl

Typografi. aidbykahl Typografi. AidByKahl hvordan? Hvad hvorfor Hvad går opgaven ud på? Opgaven går ud på at lave et redesign AidByKahls informations og kursus brochure. Det er vigtigt for kunden at brochuren bliver mere sælgende

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Brugervejledning Rørventilator Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Læs venligst manualen grundigt igennem inden brug. Må kun installeres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerheds instruktioner ADVARSEL

Læs mere

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub

Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Beredskabsplan for Varde Ungdomsklub Fomål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Øjet skylles med vand, der har kropstemperatur. Brug et specielt øjenskylleglas og isotonisk saltvand. - eller brug bare et snapseglas og postevand.

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Indhold. Indledning 2. Valg af låsetyper til privatboligen 2. Checkliste før ferien 4. Andre råd 5. Fane 60 SIKRING PRIVAT.

Indhold. Indledning 2. Valg af låsetyper til privatboligen 2. Checkliste før ferien 4. Andre råd 5. Fane 60 SIKRING PRIVAT. Indhold Indledning 2 Valg af låsetyper til privatboligen 2 Checkliste før ferien 4 Andre råd 5 Regler 6 1 Indledning Ved tyverisikring af private hjem bør der specielt lægges vægt på, at den grundlæggende

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

en ABC mod indbrud Præstegårds Allé 15 2700 Brønshøj Tlf.: 35 36 37 38

en ABC mod indbrud Præstegårds Allé 15 2700 Brønshøj Tlf.: 35 36 37 38 en ABC mod indbrud Præstegårds Allé 15 2700 Brønshøj Tlf.: 35 36 37 38 7% af alle husstande har været udsat for indbrud! 10% har været udsat for indbrudsforsøg! Men der findes et lille nummer, De kan tage

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Stikkontakter og afbrydere i den faste installation

Stikkontakter og afbrydere i den faste installation Stikkontakter og afbrydere i den faste installation Det er ikke tilladt at sætte en ny afbryder eller stikkontakt op i den faste installation, hvis der ikke har siddet én på samme sted før. Derimod må

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Ventilationsservice. Rensning, vedligeholdelse, serviceaftale, inspektion, tilstandsrapport, og skadeservice. - så er alt i orden!

Ventilationsservice. Rensning, vedligeholdelse, serviceaftale, inspektion, tilstandsrapport, og skadeservice. - så er alt i orden! Ventilationsservice Rensning, vedligeholdelse, serviceaftale, inspektion, tilstandsrapport, og skadeservice - så er alt i orden! Godt indeklima er en god forretning Klima- og ventilationsanlæg der ikke

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Kilder til følgende tekst og figurer er fra følgende publikationer og hjemmesider: DBI: Brandsikring af småhuse Forsikring og pensions

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

LK IHC Control. Komfort og sikkerhed i hjemmet. Du kan få yderligere oplysninger om LK IHC Control hos din lokale el-installatør eller på www.lk.dk.

LK IHC Control. Komfort og sikkerhed i hjemmet. Du kan få yderligere oplysninger om LK IHC Control hos din lokale el-installatør eller på www.lk.dk. LK IHC Control Komfort og sikkerhed i hjemmet Du kan få yderligere oplysninger om LK IHC Control hos din lokale el-installatør eller på www.lk.dk. Lauritz Knudsen A/S Industriparken 32 2750 Ballerup Telefon

Læs mere

+45 22573228 PRISER: Lej for én hverdag kr. 1.800 inkl. forbrug og rengøring. Lej for én hverdag kr. 1.800 inkl. forbrug og rengøring.

+45 22573228 PRISER: Lej for én hverdag kr. 1.800 inkl. forbrug og rengøring. Lej for én hverdag kr. 1.800 inkl. forbrug og rengøring. +45 22573228 +45 22573228 forsamlingshus@vitten-by.dk forsamlingshus@vitten-by.dk fo Priser Kontakt +45 22573228 forsamlingshus@vitten-by.dk PRISER PR. 1. JANUAR 2016 PRISER PR. 1. JANUAR 2016 gøring.

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE KVALITET, KOMPETENCER OG KUNDEN I CENTRUM. Dedikeret til vagt og sikkerhed Vagtservice Danmark er en dedikeret vagt- og sikkerhedsvirksomhed,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

MODEL: RC421-WL TO RADIO FREKVENS RØG ALARM LÆS MANUALEN OMHYGGELIGT FØR BRUG OG GEM DEN FOR FREMTIDIG REFERENCE

MODEL: RC421-WL TO RADIO FREKVENS RØG ALARM LÆS MANUALEN OMHYGGELIGT FØR BRUG OG GEM DEN FOR FREMTIDIG REFERENCE MANUAL MODEL: RC421-WL TO RADIO FREKVENS RØG ALARM LÆS MANUALEN OMHYGGELIGT FØR BRUG OG GEM DEN FOR FREMTIDIG REFERENCE 1 INDHOLD: SPECIFICATION 2 SIKKERHEDS INFORMATION... 2 BATTERI FORBINDELSE 3 ANBEFALEDE

Læs mere

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter?

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 Skab sikkerhed. Vurder personen. Tilkald hjælp. Giv førstehjælp. Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens Skab sikkerhed. Hvad er en nødflytning? Det er en måde til, at flytte

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Vi forstår at passe på dig

Vi forstår at passe på dig SPECIALTILB Alarmpakke (Dansikring Di UD kr. 995 rects normalp ris kr. 2.495) og fra kr. 299 i månedligt se rviceabonnement inkl. installatio n foretaget af pr ofessionel alarmmontør og gratis sikkerhedstjek

Læs mere

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN 2012/13 LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN kursuskatalog Lyngby-Taarbæk Brandvæsen tilbyder, i samarbejde med personaleafdelingen, kurser i førstehjælp til forskellige målgrupper, samt i brandslukning/brandcertificering.

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren:

Det var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren: FORSØG MED SKÆRESLUKKER I PERIODEN APRIL - JUNI 2007 RAPPORT V. 1.3 TIL OFFENTLIGGØRELSE KØBENHAVNS BRANDVÆSEN BRAND- & REDNINGSAFDELINGEN H. C. ANDERSENS BOULEVARD 23 1553 KØBENHAVN V Side 1 af 9 /HET

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

foretages af autoriseret installatør. Er der en stophane eller balofix samt stikkontakt

foretages af autoriseret installatør. Er der en stophane eller balofix samt stikkontakt Installationsvejledning VAQ Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker Quooker en består af en lille vandbeholder under køkkenvasken, som er sluttet til koldvandsledningen.

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen.

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Formålet med denne plan er, at sikre skolens elever og personales evakuering i tilfælde af brand eller anden ulykke. At leve op til de stedlige brandmyndigheders

Læs mere

PATRULL. Sikkerhedsprodukter

PATRULL. Sikkerhedsprodukter 38_014 PATRULL Sikkerhedsprodukter Gør hjemmet mere sikkert At skabe en bedre hverdag vil også sige at gøre den mere sikker. Derfor har IKEA udviklet PATRULL serien. Den er med til at minimere risikoen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

- i medicinemballage for leddegigtpatienter

- i medicinemballage for leddegigtpatienter - i medicinemballage for leddegigtpatienter 10. semester Industriel Design Civilingeniør i Arkitektur & Design Aalborg Universitet Gammeltorv 6, 9000 Aalborg Vejledere: Søren Bolvig Poulsen Poul H. Kyvsgård

Læs mere

El og sikkerhed. Gode råd om el-sikkerhed i dit hjem

El og sikkerhed. Gode råd om el-sikkerhed i dit hjem El og sikkerhed Gode råd om el-sikkerhed i dit hjem Indhold El-sikkerhed i dit hjem 3 Gruppetavlen 4 Kabler og ledninger 8 Stikkontakter 12 Regler for Gør-det-selv-el 18 Når du overtager din bolig 22 Tjek

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Investeringen starter ved 500 kr. pr. medarbejder (Førstehjælpskursus Minimum Niveau ekskl. moms med 12 deltagere).

Investeringen starter ved 500 kr. pr. medarbejder (Førstehjælpskursus Minimum Niveau ekskl. moms med 12 deltagere). Førstehjælp betyder forskellen på liv og død For hvert minut, der går efter et hjertestop, mindskes chancen for at overleve med 7-10 procent På kun 6 timer kan du lære at gøre forskel på liv og død Hurtig

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014 Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014 I stedet for den traditionelle indledning vil jeg i år lægge ud med et centralt emne for branchen, som vi i PD Danske Lokalavisers

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Arbejdsgruppen om forebyggelse Opgaver, arbejdet og anbefalinger Opgave Arbejdsgruppen skal afdække muligheder for udvikling af forebyggelsesområdet, herunder opstille

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 21. august 2011 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 21. august 2011 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 21. august 2011 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere

Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Aarhus er grundlæggende en tryg by at bo og færdes i, fordi vi har tillid til hinanden og passer

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen 09-01-2015 Dato 9. januar 2015 Tid 16:00 Sted Beredskabscenter Frederikshavn NB. Bemærk kommissionsmøde kl. 16.00 og nytårsparade kl. 17.00 Fraværende Ingen Stedfortræder

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere