Behandling af benzodiazepinresistente

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af benzodiazepinresistente"

Transkript

1 Behandling af benzodiazepinresistente alkoholabstinenssymptomer Line Malmer Madsen 1, Anne Øberg Lauritsen 1 & Kristian Lorentzen 2 Statusartikel 1) Anæstesiologisk Afdeling Y, Glostrup Hospital 2) Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus Ugeskr Læger 2015;177:V Alkoholabstinenstilstande kan ubehandlet føre til svær sygdom og potentielt være fatale. En subgruppe af de patienter, som er i behandling for alkoholabstinenssymptomer, har benzodiazepinresistens, en tilstand, der er karakteriseret ved manglende effekt af førstevalgsbehandlingen, benzodiazepiner. Bevidstheden om benzodiazepinresistens er stigende i takt med, at viden om implicerede neuroreceptorer og mulige behandlingstilbud øges. Formålet med denne artikel er at belyse denne patientgruppe og de behandlingsmuligheder, der eksisterer. ALKOHOLS EFFEKT PÅ CENTRALNERVESYSTEMET Alkoholafhængighed er kompleks og involverer cerebrale belønningsmekanismer, toleransudvikling og abstinenssymptomer ved ophør. Indtag af alkohol medfører en hæmning af centralnervesystemet ved binding til inhibitoriske γ-aminosmørsyre (GABA A )-receptorer samt en antagonistisk virkning på excitatoriske glutaminerge N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptorer [1]. Neurotransmitterstofferne GABA og glutamat bruges af mere end 80% af neuronerne og er blandt de vigtigste i centralnervesystemet [2]. Andre transmittersystemer, herunder endogen opioid, serotonin og dopamin, indgår også. Samlet set er effekten af alkoholindtag anxiolyse, sedation og hæmning af motorisk koordination. Kronisk eksponering for alkohol reducerer niveauet af endogen GABA og inducerer konfigurationsændringer i GABA A -receptoren, hvilket nedsætter sensitiviteten for ethanol [3]. Samtidig øges følsomheden for glutamat, og antallet af NMDA-receptorer øges. Denne ligevægt (toleransudvikling) opretholdes, så længe der er alkohol til stede i kroppen; ved nedsat eller ophør med alkoholindtag opstår der neuronal hyperaktivitet, kaldet abstinenssymptomer. Disse opstår timer til dage efter nedsat/ophørt alkoholindtag og består af et spektrum fra mild autonom hyperaktivitet til delirium tremens (DT) (Tabel 1). DT ses hos 5% af patienterne med alkoholabstinenssymptomer, og mortaliteten er på op til 20%, hvis tilstanden ikke behandles. Manifest DT er vanskelig at behandle, men mortaliteten kan med behandling reduceres til under 1% [4, 5]. Gentagne episoder med udvikling af alkoholabstinenssymptomer kan inducere kroniske neuronale ændringer og dermed medføre progressivt værre abstinenssymptomer med kumuleret neuronal hyperexcitabilitet, hvorved risikoen for kramper og DT øges et fænomen, der kaldes kindling [6]. Af denne grund samt for at nedbringe morbiditet og mortalitet ved alkoholabstinenssymptomer er det vigtigt at iværksætte sufficient behandling for hurtigt at opnå symptomkontrol [1, 4, 7, 8]. Patienter med alkoholabstinenssymptomer bliver indlagt og behandlet på en bred vifte af somatiske og psykiatriske afdelinger. 8% af alle hospitalsindlagte patienter, 16% af postoperative patienter og 31% af traumepatienter får alkoholabstinenser, og 8-40% af indlæggelser på intensivafsnit skyldes alkohol [9, 10]. Ovenstående tal stammer ikke fra danske studier, men fra lande med vestlig kultur, altså lande, der formodentlig er sammenlignelige med Danmark. faktaboks Førstevalgsbehandling af alkoholabstinenser er benzodiazepiner. En subpopulation af patienter reagerer ikke tilstrækkeligt på behandling med benzodiazepiner; de har benzodiazepinresistente abstinenssymptomer. Man risikerer, at underbehandlede alkoholabstinenssymptomer progredierer til delirium tremens, der er potentielt dødeligt. Til benzodiazepinresistente patienter, som ofte indlæg ges på intensivafdeling, foreslås behandling med phenobarbital eller propofol, men evidensen på området er sparsom. BEHANDLING AF ALKOHOLABSTINENSSYMPTOMER Behandling af akutte alkoholabstinenssymptomer omfatter farmakologisk symptomkontrol, væske- og elektrolytterapi, ernæring og vitaminer. Benzodiazepiner er førstevalgsbehandling, og der er ikke fundet forskel i effektivitet mellem de forskellige typer [4, 11]. Behandlingen substituerer alkohol ved GABA A -receptorerne, inducerer sedation og virker antikonvulsivt [12]. Ved milde til moderate tilfælde kan oral administration benyttes, men ved sværere tilfælde foretrækkes i.v. administration pga. hurtigere indsættende virkning [10]. Behandlingen kan administreres efter enten en loading dose-, en fixed dose- eller en symptom triggered-strategi, hvor benzodiazepiner 2

2 administreres efter symptomgrad vurderet ud fra f.eks. Clinical Institute Withdrawal Assessment of Alcohol Scale, Revised, som bruges internationalt, eller Withdrawal Syndrome Scale, som bruges i Danmark [13]. Fordele og ulemper er beskrevet ved samtlige behandlingsstrategier, uden klar evidens til fordel for nogen af dem, særligt ved tilfælde af DT [10-12]. Trods muligheden for at bruge antidot, flumazenil, kræver brugen af benzodiazepiner i høje doser nøje monitorering pga. risikoen for respiratorisk svigt, aspiration og død særligt hos leversyge [14, 15]. Adjuverende terapi til benzodiazepiner bruges til kontrol af excessive symptomer, men hindrer ikke progression af abstinenstilstanden, da terapien ikke påvirker GABA A - eller NMDA-receptorer, og den underliggende patofysiologi dermed ikke behandles [12] (Tabel 2). BENZODIAZEPINRESISTENS En subgruppe af patienter med alkoholabstinenssymptomer responderer ikke tilstrækkeligt på stigende doser benzodiazepiner. Disse patienter har benzodiazepinresistente alkoholabstinenssymptomer, og identifikation af denne patientgruppe er vigtig, da de risikerer en forlænget og mere kompliceret indlæggelse med øget risiko for behov for intensiv terapi inkl. intubation og at skulle behandles for nosokomiel pneumoni [9, 23]. Endvidere har disse patienter øget risiko for at få DT og benzodiazepinabstinenser [12, 24]. Der er ikke konsensus i publiceret litteratur om kriterierne for benzodiazepinresistens. Hyppigt citeret er behov for benzodiazepinækvivalent på 40 mg diazepam på en time, alternativt over 200 mg diazepam på tre timer ved fortsat abnorme vitalparametre [9, 16, 23]. I en dansk undersøgelse fandt man benzodiazepinresistens hos 9% af patienterne med DT, og i et amerikansk studie fandt man det hos 17% af patienterne med svære alkoholabstinenssymptomer [16, 25]. Mekanismen bag benzodiazepinresistens er endnu ikke fastlagt, men der er fremsat flere forslag. Kronisk eksponering for alkohol inducerer et skift i GABA A - recep tor-subtyper i hjernen, med nedsat ekspression af de benzodiazepinsensitive receptorsubtyper med α1- og α2-subunits og øget ekspression af receptorer med α4- og α6-subunits, der ikke er sensitive for benzodiazepiner [26]. Antallet af GABA-receptorer og disses funktion er endvidere nedsat, og de kan allerede være fuldt saturerede med benzodiazepiner, hvorved yderligere dosisøgning kun har en lille effekt på symptomerne [4, 7, 17]. Endvidere kan den øgede inhibitoriske GABA-tonus via benzodiazepiner være insufficient til at kompensere for den excitatoriske tonus, som primært er faciliteret af NMDA-receptorer, hvilke benzodiazepiner ikke virker på [23]. For at finde alternativer til benzodiazepiner er flere såvel GABA erge som non-gaba erge lægemidler undersøgt til behandling af alkoholabstinenssymptomer (Tabel 2). BARBITURATER Barbiturater virker ligesom ethanol og benzodiazepiner på GABA A -receptorer og har muligvis en synergistisk effekt med benzodiazepiner, hvorfor de virker benzodiazepinsparende [15]. En kombination af eskalerende doser benzodiazepiner og phenobarbital er påvist at nedbringe behovet for trakeal intubation samt medføre kortere indlæggelsestid på intensivafdeling og færre tilfælde af nosokomiel pneumoni [9]. En lang halveringstid, et snævert terapeutisk interval, risiko for respiratorisk depression og mangel på antidot gør, at behandlingen skal monitoreres nøje. Ved behandling af DT er barbiturater påvist at være mere effektive end benzodiazepiner [27]. Propofol Propofol bruges til induktion og vedligeholdelse af anæstesi samt til sedation på intensivafsnit. Det er hurtigt indsættende og har en kort halveringstid, hvilket Tabel 1 Alkoholabstinenssymptomer. Syndrom Milde abstinenser Krampeanfald Alkoholisk betinget hallucination Delirium tremens Tid siden ophør/ reduktion af alkoholindtag, timer Symptomer Tremor, uro, hovedpine, svedtendens, palpitationer, madlede 6-36 Normal mental status Generaliseret tonisk-klonisk anfald, typisk selvlimiterende 6-48 Status epilepticus ses sjældent Visuelle, auditive og/eller taktile hallucinationer Fluktuerende psykose (delirium), agitation i tillæg til ovenstående symptomer Alkoholabstinenser kan potentielt være fatale

3 muliggør titrering og medfører hurtig opvågning. Propofol har i modsætning til benzodiazepiner en effekt på både GABA A (på et andet site end benzodiazepiner) og NMDA-receptorer, hvilket kan være årsagen til bedre kontrol af benzodiazepinrefraktære symptomer [17, 18]. Propofolbrug kræver nøje monitorering af respiration og kredsløb, og der er beskrevet succes med brug af propofol i varierende doser til patienter med benzodiazepinrefraktær DT efter overflytning til intensiv afsnit både med og uden intubation og mekanisk ventilation [17, 18, 28-30]. Mangel på randomiserede kontrollerede data og bekymring for hypertriglyceridæmi og propofolrelateret infusionssyndrom ved længere tids propofolinfusion gør dog, at propofol endnu ikke er etableret som fast behandlingsmodalitet, ligesom dosis, sedationsgrad og behandlingsvarighed endnu ikke er fastslået. Baclofen Baclofen er en potent GABA B -receptoragonist, som bruges til kontrol af spasticitet. Det er tidligere beskrevet til brug ved alkoholabstinenssymptomer, men ikke ved DT. I en kasuistik beskrives brugen af baclofen som monoterapi ved DT, med symptomkontrol inden for ganske få timer. Forfatterne postulerede, at baclofens effekt på GABA B -receptorer modvirker den øgede NMDAaktivering og medførte symptomkontrol. Dette kunne indikere, at ikke kun GABA A -, men også GABA B -receptorer indgår i DT s patofysiologi [19]. Selv om baclofen er veltålt, og effekten er sammenlignelig med diazepam, hvormed det potentielt har en benzodiazepinsparende effekt, mangler der endnu robuste studier, der kan understøtte brugen [20, 21]. Tabel 2 Medikamina til behandling af alkoholabstinenssymptomer [4, 10, 12, 15, 16-22]. Medikament Indikation Effekt Hyppigste bivirkninger Monoterapi Benzodiazepiner Ethanol a Propofol Barbiturater Baclofen Carbamazepin Topiramat Ketamin Førstevalgsbehandling af alkohol-abstinenssymptomer Kun i enkelte caseserier beskrives det til behandling af alkoholabstinenssymptomer Anbefales ikke til kritisk syge Kontrol af svære alkoholabstinenssymptomer, hvor benzodiazepiner ikke har effekt Kontrol af svære alkoholabstinenssymptomer, hvor benzodiazepiner ikke har effekt for antikonvulsiv effekt og brug ved DT Substituerer alkohol ved GABA A-receptorerne Sedation Antikonvulsiv effekt GABA A-receptoragonist GABA A-receptoragonist, NMDA-receptorantagonist Sedation, antikonvulsiv effekt Substituerer alkohol ved GABA A-receptorerne GABA B-receptoragonist Effekten sammenlignelig med benzodiazepin GABA A-receptoragonist GABA A-receptoragonist, hæmmer spændingsafhængige Na + - og Ca 2+ -kanaler Effekten sammenlignelig med benzodiazepin NMDA-receptorantagonist Somnolens, respiratorisk svigt, risiko for aspiration Potentielt alvorlige gastrointestinale, hepatiske, hæmatologiske og neurologiske bivirkninger Depression af både respiration og kredsløb Kræver ofte intubation Risiko for respiratorisk depression, somnolens Lang halveringstid Hypotension, respiratorisk depression Gastrointestinale symptomer, somnolens, urticaria, risiko for interaktioner med andre medikamina Vægttab, gastrointestinale symptomer Abnorme drømme, svimmelhed, motorisk uro Bivirkninger dæmpes ved kombination med benzodiazepin Adjuverende terapi b Dexmedetomidin Benzodiazepinsparende effekt α 2-adrenoreceptoragonist Hypotension og bradykardi Sedativ, anxiolytisk og moderat analgetisk effekt, minimal respiratorisk påvirkning Clonidin Kontrol af excessive sympatiske symptomer α 2-adrenoreceptoragonist Bradykardi, ortostatisk hypotension, søvnforstyrrelser Haloperidol Kontrol af psykiatriske symptomer (agitation, angst, hallucinationer, DT) Dopaminantagonist Valproat Mod kramper, mindre abstinensdæmpende effekt Antikonvulsiv effekt Mindre GABA erg effekt Har i enkelte studier vist en anti-kindling-effekt DT = delirium tremens; GABA = γ-aminosmørsyr; NMDA = N-methyl-D-aspartat. a) Medikamina til behandling af alkoholabstinenssymptomer hos patienter med svære alkoholabstinenser/benzodiazepinresistens. b) Medikamina, der kan bruges til symptombehandling, men ikke behandler den underliggende abstinenstilstand. QT-forlængelse, ekstrapyramidale bivirkninger, sænkning af krampetærsklen, malignt neuroleptikasyndrom Gastrointestinale symptomer, tremor, sedation, leverpåvirkning 4

4 Carbamazepin Carbamazepin er en GABA A -receptoragonist og virker samtidig antikonvulsivt [14, 22]. Carbamazepin har i studier med behandling af moderate til svære alkoholabstinenssymptomer vist en effekt, der er sammenlignelig med effekten af benzodiazepiner [10, 14, 22]. Foreløbig evidens for stoffets evne til at modvirke abstinenskramper og DT er dog sparsom, og grundet et større interaktionspotentiale med andre medikamina bør brugen af carbamazepin til patienter med multiple komorbiditeter ske med forsigtighed [10, 14]. Et eksempel på en behandlingsalgoritme ses i Figur 1. Patienten behandles efter gældende principper med benzodiazepiner. Målet er at genetablere den neuronale inhibition ved at erstatte alkohol med benzodiazepiner. Effekten revurderes løbende. Adjuvans til kontrol af f.eks. svære sympatiske symptomer eller hallucinationer iværksættes efter behov, dog med potentialet for maskering af progression in mente. Det samlede mål for behandlingen er hurtig kontrol af agitation og normalisering af vitalparametre. Ved manglende effekt af behandlingen bør man få mistanke om benzodiazepinresistens, og sekundær behandling bør iværksættes. Ved moderate til svære tilfælde, hvor store doser medikamina (f.eks. ved 100 mg diazepamækvivalent benzodiazepin på kort tid, dvs. under to timer) og tæt monitorering er nødvendig, bør overflytning til intensivafsnit overvejes [3]. En given tærskelværdi bør dog udelukkende være vejledende, og patientens kliniske tilstand konfereres med intensiv vagthavende, når indikationen for overflytning overvejes. Uden validerede kliniske indikatorer for benzodiazepinresistens og formaliserede guidelines for behandling af benzodiazepinresistente abstinenser er det op til klinikeren at afgøre doseringen af benzodiazepiner samt vurdere, hvornår evt. andre medikamina skal tillægges valget kan afhænge af patientens symptomer eller klinikerens præference [30]. I et amerikansk multicenterstudie af behandlingen af 184 patienter med benzodiazepinresistens (defineret som behov for benzodiazepinækvivalent på 40 mg diazepam på en time) påviste man, at behandlingen omfattede 16 præparater og 74 forskellige medicinkombinationer i høj grad afgjort af individuelle klinikeres præference [18]. Dette understreger nødvendigheden af flere studier på området. KONKLUSION Ny viden om de neuronale og biokemiske processer bag udviklingen af alkoholabstinenstilstande har bragt fokus på fænomenet benzodiazepinresistens. Konsensus om diagnostiske kriterier findes endnu ikke, men man bør få mistanke om tilstanden, når der er behov for eskalerende doser af benzodiazepiner, uden at symptomkontrol opnås. Patienter i denne tilstand er i fare for underbehandling af deres abstinenstilstand og har en øget risiko for respirationsdepression, aspiration og død. Behandlingen foregår ofte i samarbejde med intensivafsnit, hvor sekundær terapi i form af enten barbiturater eller propofol kan iværksættes og nøje monitoreres. Figur 1 Forslag til behandlingsalgoritme. Efter [2, 9]. Fortsæt behandling med benzodiazepiner Revurder patienten hvert 30. min. Ved forværring af symptomer øges dosis Overvej under hele forløbet behov for adjuverende terapi (Tabel 2) Revuder hvert 30. min. Yderligere phenobarbital ved symptomer Alkoholabstinenssymptomer Påbegynd behandling med benzodiazepin efter lokalt gældende vejledning mhp. hurtig symptomkontrol Forbedring af symptomer? Rolig patient med forbedrede vitalparametre? Rolig patient med forbedrede vitalparametre? a) 200 mg diazepam/3 t. b) mg phenobarbital/kg. Revurder patienten inden for 30 min. Ekskalerende doser af benzodiazepin indtil sedation med forbedrede vitalparametre eller maks. dosis a nås Revurdere hvert 30. min. Overvej benzodiazepinresistens Overvej at skifte til ekskalerende doser phenobarbital indtil sedation eller maks. dosis b nås Revurder hver 30. min. Skift til propofol Kontroller at alle elektrolytforstyrrelser behandles Overvej CT af cerebrum Smertebehandling ved behov Thiamin, B-kombin. 5

5 Flere præparater giver mulighed for benzodiazepinsparing, og fremtidige studier vil måske vise, at behandling med disse kan påbegyndes tidligt i forløbet mhp. symptomkontrol med reducerede doser benzodiazepiner. Trods den større fokus savnes der fortsat større valideringsstudier og guidelines på området. Summary Line Malmer Madsen, Anne Øberg Lauritsen & Kristian Lorentzen: Treatment of benzodiazepine-resistant alcohol withdrawal symptoms Ugeskr Læger 2015;177:V Alcohol withdrawal symptoms can lead to severe morbidity and potentially be fatal if untreated. A subgroup of patients treated for alcohol withdrawal symptoms will exhibit symptoms resistant to first-line treatment with benzodiazepines. The understanding of benziodiazepine-resistant alcohol withdrawl symptoms has increased with new knowledge of implicated neuroreceptors and possible treatment methods. This article aims to elucidate the patient population and the existing methods of treatment. Korrespondance: Line Malmer Madsen, Anæstesiologisk Afdeling Y, Glostrup Hospital, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup. Antaget: 22. april 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 17. august 2015 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk 16. Wong A, Benedict NJ, Kane-Gill SL. Multicenter evaluation of pharmacologic management and outcomes associated with severe resistant alcohol withdrawal. J Crit Care 2014;30: McCowan C, Marik P. Refractory delirium tremens treated with propofol: a case series. Crit Care Med 2000;28: Coomes TR, Smith SW. Successful use of propofol in refractory delirium tremens. Ann Emerg Med 1997;30: Addolorato G, Leggio L, Abenavoli L et al. Suppression of alcohol delirium tremens by baclofen administration: a case report. Clin Neuropharmacol 2003;26: Liu J, Wang LN. Baclofen for alcohol withdrawal. Cochrane Database Syst Rev 2013;2:CD Amato L, Minozzi S, Davoli M. Efficacy and safety of pharmacological interventions for the treatment of the Alcohol Withdrawal Syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2011;6:CD Leggio L, Kenna GA, Swift RM. New developments for the pharmacological treatment of alcohol withdrawal syndrome. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 2008;32: Hack JB, Hoffmann RS, Nelson LS. Resistant alcohol withdrawal: does an unexpectedly large sedative requirement identify these patients early? J Med Toxicol 2006;2: Johnson MT, Yamanaka TT, Fraidenburg DR et al. Benzodiazepine misadventure in acute alcohol withdrawal: the transition from delirium tremens to ICU delirium. J Anesth 2013;27: Hjermø I, Anderson JE, Fink-Jensen A et al. Phenobarbital versus diazepam for delirium tremens a retrospective study. Dan Med Bull 2010;57(8):A Cagetti E, Liang J, Spigelman I et al. Withdrawal from chronic intermittent ethanol treatment changes subunit composition, reduces synaptic function, and decreases behavioral responses to positive allosteric modulators of GABAA receptors. Mol Pharmacol 2003;63: Kramp P, Rafaelsen OJ. Delirium tremens: a double-blind comparison of diazepam and barbital treatment. Acta Psychiatr Scand 1978;58: Lorentzen K, Lauritsen AO, Bendtsen AO. Use of propofol infusion in alcohol withdrawal-induced refractory delirium tremens. Dan Med J 2014;61(5):A Hughes DW, Vanwert E, Lepori L et al. Propofol for benzodiazepine-refractory alcohol withdrawal in a non-mechanically ventilated patient. Am J Emerg Med 2014;32: Sohraby R, Attridge RL, Hughes DW. Use of propofol-containing versus benzodiazepine regimens for alcohol withdrawal requiring mechanical ventilation. Ann Pharmacother 2014;48: LITTERATUR 1. Cooper E, Vernon J. The effectiveness of pharmacological approaches in the treatment of alcohol withdrawal syndrome (AWS): a literature review. J Psychiatr Ment Health Nurs 2013;20: Stehman CR, Mycyk MB. A rational approach to the treatment of alcohol withdrawal in the ED. Am J Emerg Med 2013;31: Lyon JE, Khan RA, Gessert CE et al. Treating alcohol withdrawal with oral baclofen: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. J Hosp Med 2011;6: Mayo-Smith MF, Beecher LH, Fischer TL et al. Management of alcohol withdrawal delirium. Arch Intern Med 2004;164: Brust JC. Acute withdrawal: diagnosis and treatment. Handb Clin Neurol 2014;125: Ballenger JC, Post RM. Kindling as a model for alcohol withdrawal syndromes. Br J Psychiatry 1978;133: Sarff M, Gold JA. Alcohol withdrawal syndromes in the intensive care unit. Crit Care Med 2010;38(suppl 9):S494-S Ulrichsen J. Behandling af alkoholabstinenssymptomer med benzodiazepiner. Ugeskr Læger 2006;135: Gold JA, Rimal B, Nolan A et al. A strategy of escalating doses of benzodiazepines and phenobarbital administration reduces the need for mechanical ventilation in delirium tremens. Crit Care Med 2007;35: Mirijello A, D Angelo C, Ferrulli A et al. Identification and management of alcohol withdrawal syndrome. Drugs 2015;75: Maldonado JR, Nguyen LH, Schader EM et al. Benzodiazepine loading versus symptom-triggered treatment of alcohol withdrawal: a prospective, randomized clinical trial. Gen Hosp Psychiatry 2012;34: DeBellis R, Smith BS, Choi S et al. Management of delirium tremens. J Intensive Care Med 2005;20: Kristensen CB, Rasmussen S, Dahl A et al. The withdrawal syndrome scale for alcohol and related psychoactive drugs: total scores as guidelines for the treatment with phenobarbital. Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift1986;40: Barrons R, Roberts N. The role of carbamazepine and oxcarbazepine in alcohol withdrawal syndrome. J Clin Pharm Ther 2010;35: Hayner CE, Wuestefeld NL, Bolton PJ. Phenobarbital treatment in a patient with resistant alcohol withdrawal syndrome. Pharmacotherapy 2009;29:

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering

Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering Bjarne Elholm, Forskningssyplejeske. Alkoholenheden, Hvidovre Hospital Vejledere: Nete Hornnes, MPH, Forskningscenteret, Hvidovre

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Addiktiv Sygepleje 2011

Addiktiv Sygepleje 2011 Addiktiv Sygepleje 2011 www.cfm.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Misbrugsbehandling Hvor mange har I med abstinenssymptomer Hvor mange er alkoholafhængige hos jer? Hvor tit får/tager

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77.

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77. Ministerialtidende 2012 Udgivet den 2. november 2012 31. oktober 2012. Nr. 77. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre relevant

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Har du patienter med alkoholproblemer?

Har du patienter med alkoholproblemer? Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Den farmakologiske behandling af PTSD Francisco Orengo - García MD Psychiatrist Sociedad Española de Psicotraumatología

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Benzodiazepinlignende lægemidldel med hypnotisk effekt. Anvendes som sovemiddel..

Benzodiazepinlignende lægemidldel med hypnotisk effekt. Anvendes som sovemiddel.. Nr.: Emne Zopiclon Benzodiazepinlignende lægemidldel med hypnotisk effekt. Anvendes som sovemiddel.. Generisk navn Zopiclon* Handelsnavn Imoclone Imovane Imozop Zopiclon "Stada" Zopiclone "Alpharma" Zopiklon

Læs mere

Alkoholabstinensbehandling monitorering og scoring

Alkoholabstinensbehandling monitorering og scoring SFR for, Anæstesi, Gastroenterologi Formandskaber for SFR for, Alkoholabstinensbehandling monitorering og scoring Genveje til indhold Visitation LINK Anamnestiske oplysninger LINK Fysiske og psykiske symptomer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby, December 11, 2014 Otsuka og Lundbecks

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning 28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Benylan, oral opløsning 0. D.SP.NR. 0958 1. LÆGEMIDLETS NAVN Benylan 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Diphenhydraminhydrochlorid 2,8 mg/ml Hjælpestoffer se pkt.

Læs mere

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby den 3. februar 2016 Det Europæiske Lægemiddelagentur

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Alkoholabstinensbehandling - monitorering og scoring

Alkoholabstinensbehandling - monitorering og scoring Alkoholabstinensbehandling - monitorering og scoring Udgiver: Region Hovedstaden & Region Sjælland SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: 3.12.1 Version: udkast 27. maj 2015 Forfattere: SFR for

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter Kæbeled Akut luksation og displacering af discus Farmakologisk behandling af post-operative smerter Diskus displacering u. reduktion med nedsat gabeevne (Dislocatio disci (ad ant.) art. temp. mand.) Oplysning

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger

Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger 2012 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden: Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Abstinensbehandling i sygehusregi (alkohol og stof)

Abstinensbehandling i sygehusregi (alkohol og stof) Sygehusvæsen - Psykiatrien - Voksenpsykiatri Regionalt - Psykiatri - voksen Niveau: Regional Type: Retningslinjer - Klinisk Redaktør: mlb Voksenpsykiatri Regionalt Emne: Abstinensbehandling i sygehusregi

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter 26. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Antepsin, tabletter 0. D.SP.NR. 3919 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antepsin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sucralfat 1 g Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Afrusning og abstinensbehandling i regionalt regi Guidelines

Afrusning og abstinensbehandling i regionalt regi Guidelines Afrusning og abstinensbehandling i regionalt regi Guidelines Vingsted 9. Maj 2012 Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

KENDSGERNINGER OM BETAFERON

KENDSGERNINGER OM BETAFERON KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for suspenderingen af markedsføringstilladelserne fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for suspenderingen af markedsføringstilladelserne fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for suspenderingen af markedsføringstilladelserne fremlagt af EMA 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af lægemidler,

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Fentadon Vet., injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Fentadon Vet., injektionsvæske, opløsning 26. november 2012 PRODUKTRESUMÉ for Fentadon Vet., injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR 27467 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Fentadon Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml injektionsvæske,

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere