Behandling af benzodiazepinresistente
|
|
- Anton Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling af benzodiazepinresistente alkoholabstinenssymptomer Line Malmer Madsen 1, Anne Øberg Lauritsen 1 & Kristian Lorentzen 2 Statusartikel 1) Anæstesiologisk Afdeling Y, Glostrup Hospital 2) Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus Ugeskr Læger 2015;177:V Alkoholabstinenstilstande kan ubehandlet føre til svær sygdom og potentielt være fatale. En subgruppe af de patienter, som er i behandling for alkoholabstinenssymptomer, har benzodiazepinresistens, en tilstand, der er karakteriseret ved manglende effekt af førstevalgsbehandlingen, benzodiazepiner. Bevidstheden om benzodiazepinresistens er stigende i takt med, at viden om implicerede neuroreceptorer og mulige behandlingstilbud øges. Formålet med denne artikel er at belyse denne patientgruppe og de behandlingsmuligheder, der eksisterer. ALKOHOLS EFFEKT PÅ CENTRALNERVESYSTEMET Alkoholafhængighed er kompleks og involverer cerebrale belønningsmekanismer, toleransudvikling og abstinenssymptomer ved ophør. Indtag af alkohol medfører en hæmning af centralnervesystemet ved binding til inhibitoriske γ-aminosmørsyre (GABA A )-receptorer samt en antagonistisk virkning på excitatoriske glutaminerge N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptorer [1]. Neurotransmitterstofferne GABA og glutamat bruges af mere end 80% af neuronerne og er blandt de vigtigste i centralnervesystemet [2]. Andre transmittersystemer, herunder endogen opioid, serotonin og dopamin, indgår også. Samlet set er effekten af alkoholindtag anxiolyse, sedation og hæmning af motorisk koordination. Kronisk eksponering for alkohol reducerer niveauet af endogen GABA og inducerer konfigurationsændringer i GABA A -receptoren, hvilket nedsætter sensitiviteten for ethanol [3]. Samtidig øges følsomheden for glutamat, og antallet af NMDA-receptorer øges. Denne ligevægt (toleransudvikling) opretholdes, så længe der er alkohol til stede i kroppen; ved nedsat eller ophør med alkoholindtag opstår der neuronal hyperaktivitet, kaldet abstinenssymptomer. Disse opstår timer til dage efter nedsat/ophørt alkoholindtag og består af et spektrum fra mild autonom hyperaktivitet til delirium tremens (DT) (Tabel 1). DT ses hos 5% af patienterne med alkoholabstinenssymptomer, og mortaliteten er på op til 20%, hvis tilstanden ikke behandles. Manifest DT er vanskelig at behandle, men mortaliteten kan med behandling reduceres til under 1% [4, 5]. Gentagne episoder med udvikling af alkoholabstinenssymptomer kan inducere kroniske neuronale ændringer og dermed medføre progressivt værre abstinenssymptomer med kumuleret neuronal hyperexcitabilitet, hvorved risikoen for kramper og DT øges et fænomen, der kaldes kindling [6]. Af denne grund samt for at nedbringe morbiditet og mortalitet ved alkoholabstinenssymptomer er det vigtigt at iværksætte sufficient behandling for hurtigt at opnå symptomkontrol [1, 4, 7, 8]. Patienter med alkoholabstinenssymptomer bliver indlagt og behandlet på en bred vifte af somatiske og psykiatriske afdelinger. 8% af alle hospitalsindlagte patienter, 16% af postoperative patienter og 31% af traumepatienter får alkoholabstinenser, og 8-40% af indlæggelser på intensivafsnit skyldes alkohol [9, 10]. Ovenstående tal stammer ikke fra danske studier, men fra lande med vestlig kultur, altså lande, der formodentlig er sammenlignelige med Danmark. faktaboks Førstevalgsbehandling af alkoholabstinenser er benzodiazepiner. En subpopulation af patienter reagerer ikke tilstrækkeligt på behandling med benzodiazepiner; de har benzodiazepinresistente abstinenssymptomer. Man risikerer, at underbehandlede alkoholabstinenssymptomer progredierer til delirium tremens, der er potentielt dødeligt. Til benzodiazepinresistente patienter, som ofte indlæg ges på intensivafdeling, foreslås behandling med phenobarbital eller propofol, men evidensen på området er sparsom. BEHANDLING AF ALKOHOLABSTINENSSYMPTOMER Behandling af akutte alkoholabstinenssymptomer omfatter farmakologisk symptomkontrol, væske- og elektrolytterapi, ernæring og vitaminer. Benzodiazepiner er førstevalgsbehandling, og der er ikke fundet forskel i effektivitet mellem de forskellige typer [4, 11]. Behandlingen substituerer alkohol ved GABA A -receptorerne, inducerer sedation og virker antikonvulsivt [12]. Ved milde til moderate tilfælde kan oral administration benyttes, men ved sværere tilfælde foretrækkes i.v. administration pga. hurtigere indsættende virkning [10]. Behandlingen kan administreres efter enten en loading dose-, en fixed dose- eller en symptom triggered-strategi, hvor benzodiazepiner 2
2 administreres efter symptomgrad vurderet ud fra f.eks. Clinical Institute Withdrawal Assessment of Alcohol Scale, Revised, som bruges internationalt, eller Withdrawal Syndrome Scale, som bruges i Danmark [13]. Fordele og ulemper er beskrevet ved samtlige behandlingsstrategier, uden klar evidens til fordel for nogen af dem, særligt ved tilfælde af DT [10-12]. Trods muligheden for at bruge antidot, flumazenil, kræver brugen af benzodiazepiner i høje doser nøje monitorering pga. risikoen for respiratorisk svigt, aspiration og død særligt hos leversyge [14, 15]. Adjuverende terapi til benzodiazepiner bruges til kontrol af excessive symptomer, men hindrer ikke progression af abstinenstilstanden, da terapien ikke påvirker GABA A - eller NMDA-receptorer, og den underliggende patofysiologi dermed ikke behandles [12] (Tabel 2). BENZODIAZEPINRESISTENS En subgruppe af patienter med alkoholabstinenssymptomer responderer ikke tilstrækkeligt på stigende doser benzodiazepiner. Disse patienter har benzodiazepinresistente alkoholabstinenssymptomer, og identifikation af denne patientgruppe er vigtig, da de risikerer en forlænget og mere kompliceret indlæggelse med øget risiko for behov for intensiv terapi inkl. intubation og at skulle behandles for nosokomiel pneumoni [9, 23]. Endvidere har disse patienter øget risiko for at få DT og benzodiazepinabstinenser [12, 24]. Der er ikke konsensus i publiceret litteratur om kriterierne for benzodiazepinresistens. Hyppigt citeret er behov for benzodiazepinækvivalent på 40 mg diazepam på en time, alternativt over 200 mg diazepam på tre timer ved fortsat abnorme vitalparametre [9, 16, 23]. I en dansk undersøgelse fandt man benzodiazepinresistens hos 9% af patienterne med DT, og i et amerikansk studie fandt man det hos 17% af patienterne med svære alkoholabstinenssymptomer [16, 25]. Mekanismen bag benzodiazepinresistens er endnu ikke fastlagt, men der er fremsat flere forslag. Kronisk eksponering for alkohol inducerer et skift i GABA A - recep tor-subtyper i hjernen, med nedsat ekspression af de benzodiazepinsensitive receptorsubtyper med α1- og α2-subunits og øget ekspression af receptorer med α4- og α6-subunits, der ikke er sensitive for benzodiazepiner [26]. Antallet af GABA-receptorer og disses funktion er endvidere nedsat, og de kan allerede være fuldt saturerede med benzodiazepiner, hvorved yderligere dosisøgning kun har en lille effekt på symptomerne [4, 7, 17]. Endvidere kan den øgede inhibitoriske GABA-tonus via benzodiazepiner være insufficient til at kompensere for den excitatoriske tonus, som primært er faciliteret af NMDA-receptorer, hvilke benzodiazepiner ikke virker på [23]. For at finde alternativer til benzodiazepiner er flere såvel GABA erge som non-gaba erge lægemidler undersøgt til behandling af alkoholabstinenssymptomer (Tabel 2). BARBITURATER Barbiturater virker ligesom ethanol og benzodiazepiner på GABA A -receptorer og har muligvis en synergistisk effekt med benzodiazepiner, hvorfor de virker benzodiazepinsparende [15]. En kombination af eskalerende doser benzodiazepiner og phenobarbital er påvist at nedbringe behovet for trakeal intubation samt medføre kortere indlæggelsestid på intensivafdeling og færre tilfælde af nosokomiel pneumoni [9]. En lang halveringstid, et snævert terapeutisk interval, risiko for respiratorisk depression og mangel på antidot gør, at behandlingen skal monitoreres nøje. Ved behandling af DT er barbiturater påvist at være mere effektive end benzodiazepiner [27]. Propofol Propofol bruges til induktion og vedligeholdelse af anæstesi samt til sedation på intensivafsnit. Det er hurtigt indsættende og har en kort halveringstid, hvilket Tabel 1 Alkoholabstinenssymptomer. Syndrom Milde abstinenser Krampeanfald Alkoholisk betinget hallucination Delirium tremens Tid siden ophør/ reduktion af alkoholindtag, timer Symptomer Tremor, uro, hovedpine, svedtendens, palpitationer, madlede 6-36 Normal mental status Generaliseret tonisk-klonisk anfald, typisk selvlimiterende 6-48 Status epilepticus ses sjældent Visuelle, auditive og/eller taktile hallucinationer Fluktuerende psykose (delirium), agitation i tillæg til ovenstående symptomer Alkoholabstinenser kan potentielt være fatale
3 muliggør titrering og medfører hurtig opvågning. Propofol har i modsætning til benzodiazepiner en effekt på både GABA A (på et andet site end benzodiazepiner) og NMDA-receptorer, hvilket kan være årsagen til bedre kontrol af benzodiazepinrefraktære symptomer [17, 18]. Propofolbrug kræver nøje monitorering af respiration og kredsløb, og der er beskrevet succes med brug af propofol i varierende doser til patienter med benzodiazepinrefraktær DT efter overflytning til intensiv afsnit både med og uden intubation og mekanisk ventilation [17, 18, 28-30]. Mangel på randomiserede kontrollerede data og bekymring for hypertriglyceridæmi og propofolrelateret infusionssyndrom ved længere tids propofolinfusion gør dog, at propofol endnu ikke er etableret som fast behandlingsmodalitet, ligesom dosis, sedationsgrad og behandlingsvarighed endnu ikke er fastslået. Baclofen Baclofen er en potent GABA B -receptoragonist, som bruges til kontrol af spasticitet. Det er tidligere beskrevet til brug ved alkoholabstinenssymptomer, men ikke ved DT. I en kasuistik beskrives brugen af baclofen som monoterapi ved DT, med symptomkontrol inden for ganske få timer. Forfatterne postulerede, at baclofens effekt på GABA B -receptorer modvirker den øgede NMDAaktivering og medførte symptomkontrol. Dette kunne indikere, at ikke kun GABA A -, men også GABA B -receptorer indgår i DT s patofysiologi [19]. Selv om baclofen er veltålt, og effekten er sammenlignelig med diazepam, hvormed det potentielt har en benzodiazepinsparende effekt, mangler der endnu robuste studier, der kan understøtte brugen [20, 21]. Tabel 2 Medikamina til behandling af alkoholabstinenssymptomer [4, 10, 12, 15, 16-22]. Medikament Indikation Effekt Hyppigste bivirkninger Monoterapi Benzodiazepiner Ethanol a Propofol Barbiturater Baclofen Carbamazepin Topiramat Ketamin Førstevalgsbehandling af alkohol-abstinenssymptomer Kun i enkelte caseserier beskrives det til behandling af alkoholabstinenssymptomer Anbefales ikke til kritisk syge Kontrol af svære alkoholabstinenssymptomer, hvor benzodiazepiner ikke har effekt Kontrol af svære alkoholabstinenssymptomer, hvor benzodiazepiner ikke har effekt for antikonvulsiv effekt og brug ved DT Substituerer alkohol ved GABA A-receptorerne Sedation Antikonvulsiv effekt GABA A-receptoragonist GABA A-receptoragonist, NMDA-receptorantagonist Sedation, antikonvulsiv effekt Substituerer alkohol ved GABA A-receptorerne GABA B-receptoragonist Effekten sammenlignelig med benzodiazepin GABA A-receptoragonist GABA A-receptoragonist, hæmmer spændingsafhængige Na + - og Ca 2+ -kanaler Effekten sammenlignelig med benzodiazepin NMDA-receptorantagonist Somnolens, respiratorisk svigt, risiko for aspiration Potentielt alvorlige gastrointestinale, hepatiske, hæmatologiske og neurologiske bivirkninger Depression af både respiration og kredsløb Kræver ofte intubation Risiko for respiratorisk depression, somnolens Lang halveringstid Hypotension, respiratorisk depression Gastrointestinale symptomer, somnolens, urticaria, risiko for interaktioner med andre medikamina Vægttab, gastrointestinale symptomer Abnorme drømme, svimmelhed, motorisk uro Bivirkninger dæmpes ved kombination med benzodiazepin Adjuverende terapi b Dexmedetomidin Benzodiazepinsparende effekt α 2-adrenoreceptoragonist Hypotension og bradykardi Sedativ, anxiolytisk og moderat analgetisk effekt, minimal respiratorisk påvirkning Clonidin Kontrol af excessive sympatiske symptomer α 2-adrenoreceptoragonist Bradykardi, ortostatisk hypotension, søvnforstyrrelser Haloperidol Kontrol af psykiatriske symptomer (agitation, angst, hallucinationer, DT) Dopaminantagonist Valproat Mod kramper, mindre abstinensdæmpende effekt Antikonvulsiv effekt Mindre GABA erg effekt Har i enkelte studier vist en anti-kindling-effekt DT = delirium tremens; GABA = γ-aminosmørsyr; NMDA = N-methyl-D-aspartat. a) Medikamina til behandling af alkoholabstinenssymptomer hos patienter med svære alkoholabstinenser/benzodiazepinresistens. b) Medikamina, der kan bruges til symptombehandling, men ikke behandler den underliggende abstinenstilstand. QT-forlængelse, ekstrapyramidale bivirkninger, sænkning af krampetærsklen, malignt neuroleptikasyndrom Gastrointestinale symptomer, tremor, sedation, leverpåvirkning 4
4 Carbamazepin Carbamazepin er en GABA A -receptoragonist og virker samtidig antikonvulsivt [14, 22]. Carbamazepin har i studier med behandling af moderate til svære alkoholabstinenssymptomer vist en effekt, der er sammenlignelig med effekten af benzodiazepiner [10, 14, 22]. Foreløbig evidens for stoffets evne til at modvirke abstinenskramper og DT er dog sparsom, og grundet et større interaktionspotentiale med andre medikamina bør brugen af carbamazepin til patienter med multiple komorbiditeter ske med forsigtighed [10, 14]. Et eksempel på en behandlingsalgoritme ses i Figur 1. Patienten behandles efter gældende principper med benzodiazepiner. Målet er at genetablere den neuronale inhibition ved at erstatte alkohol med benzodiazepiner. Effekten revurderes løbende. Adjuvans til kontrol af f.eks. svære sympatiske symptomer eller hallucinationer iværksættes efter behov, dog med potentialet for maskering af progression in mente. Det samlede mål for behandlingen er hurtig kontrol af agitation og normalisering af vitalparametre. Ved manglende effekt af behandlingen bør man få mistanke om benzodiazepinresistens, og sekundær behandling bør iværksættes. Ved moderate til svære tilfælde, hvor store doser medikamina (f.eks. ved 100 mg diazepamækvivalent benzodiazepin på kort tid, dvs. under to timer) og tæt monitorering er nødvendig, bør overflytning til intensivafsnit overvejes [3]. En given tærskelværdi bør dog udelukkende være vejledende, og patientens kliniske tilstand konfereres med intensiv vagthavende, når indikationen for overflytning overvejes. Uden validerede kliniske indikatorer for benzodiazepinresistens og formaliserede guidelines for behandling af benzodiazepinresistente abstinenser er det op til klinikeren at afgøre doseringen af benzodiazepiner samt vurdere, hvornår evt. andre medikamina skal tillægges valget kan afhænge af patientens symptomer eller klinikerens præference [30]. I et amerikansk multicenterstudie af behandlingen af 184 patienter med benzodiazepinresistens (defineret som behov for benzodiazepinækvivalent på 40 mg diazepam på en time) påviste man, at behandlingen omfattede 16 præparater og 74 forskellige medicinkombinationer i høj grad afgjort af individuelle klinikeres præference [18]. Dette understreger nødvendigheden af flere studier på området. KONKLUSION Ny viden om de neuronale og biokemiske processer bag udviklingen af alkoholabstinenstilstande har bragt fokus på fænomenet benzodiazepinresistens. Konsensus om diagnostiske kriterier findes endnu ikke, men man bør få mistanke om tilstanden, når der er behov for eskalerende doser af benzodiazepiner, uden at symptomkontrol opnås. Patienter i denne tilstand er i fare for underbehandling af deres abstinenstilstand og har en øget risiko for respirationsdepression, aspiration og død. Behandlingen foregår ofte i samarbejde med intensivafsnit, hvor sekundær terapi i form af enten barbiturater eller propofol kan iværksættes og nøje monitoreres. Figur 1 Forslag til behandlingsalgoritme. Efter [2, 9]. Fortsæt behandling med benzodiazepiner Revurder patienten hvert 30. min. Ved forværring af symptomer øges dosis Overvej under hele forløbet behov for adjuverende terapi (Tabel 2) Revuder hvert 30. min. Yderligere phenobarbital ved symptomer Alkoholabstinenssymptomer Påbegynd behandling med benzodiazepin efter lokalt gældende vejledning mhp. hurtig symptomkontrol Forbedring af symptomer? Rolig patient med forbedrede vitalparametre? Rolig patient med forbedrede vitalparametre? a) 200 mg diazepam/3 t. b) mg phenobarbital/kg. Revurder patienten inden for 30 min. Ekskalerende doser af benzodiazepin indtil sedation med forbedrede vitalparametre eller maks. dosis a nås Revurdere hvert 30. min. Overvej benzodiazepinresistens Overvej at skifte til ekskalerende doser phenobarbital indtil sedation eller maks. dosis b nås Revurder hver 30. min. Skift til propofol Kontroller at alle elektrolytforstyrrelser behandles Overvej CT af cerebrum Smertebehandling ved behov Thiamin, B-kombin. 5
5 Flere præparater giver mulighed for benzodiazepinsparing, og fremtidige studier vil måske vise, at behandling med disse kan påbegyndes tidligt i forløbet mhp. symptomkontrol med reducerede doser benzodiazepiner. Trods den større fokus savnes der fortsat større valideringsstudier og guidelines på området. Summary Line Malmer Madsen, Anne Øberg Lauritsen & Kristian Lorentzen: Treatment of benzodiazepine-resistant alcohol withdrawal symptoms Ugeskr Læger 2015;177:V Alcohol withdrawal symptoms can lead to severe morbidity and potentially be fatal if untreated. A subgroup of patients treated for alcohol withdrawal symptoms will exhibit symptoms resistant to first-line treatment with benzodiazepines. The understanding of benziodiazepine-resistant alcohol withdrawl symptoms has increased with new knowledge of implicated neuroreceptors and possible treatment methods. This article aims to elucidate the patient population and the existing methods of treatment. Korrespondance: Line Malmer Madsen, Anæstesiologisk Afdeling Y, Glostrup Hospital, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup. line.malmer.madsen@gmail.com Antaget: 22. april 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 17. august 2015 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk 16. Wong A, Benedict NJ, Kane-Gill SL. Multicenter evaluation of pharmacologic management and outcomes associated with severe resistant alcohol withdrawal. J Crit Care 2014;30: McCowan C, Marik P. Refractory delirium tremens treated with propofol: a case series. Crit Care Med 2000;28: Coomes TR, Smith SW. Successful use of propofol in refractory delirium tremens. Ann Emerg Med 1997;30: Addolorato G, Leggio L, Abenavoli L et al. Suppression of alcohol delirium tremens by baclofen administration: a case report. Clin Neuropharmacol 2003;26: Liu J, Wang LN. Baclofen for alcohol withdrawal. Cochrane Database Syst Rev 2013;2:CD Amato L, Minozzi S, Davoli M. Efficacy and safety of pharmacological interventions for the treatment of the Alcohol Withdrawal Syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2011;6:CD Leggio L, Kenna GA, Swift RM. New developments for the pharmacological treatment of alcohol withdrawal syndrome. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 2008;32: Hack JB, Hoffmann RS, Nelson LS. Resistant alcohol withdrawal: does an unexpectedly large sedative requirement identify these patients early? J Med Toxicol 2006;2: Johnson MT, Yamanaka TT, Fraidenburg DR et al. Benzodiazepine misadventure in acute alcohol withdrawal: the transition from delirium tremens to ICU delirium. J Anesth 2013;27: Hjermø I, Anderson JE, Fink-Jensen A et al. Phenobarbital versus diazepam for delirium tremens a retrospective study. Dan Med Bull 2010;57(8):A Cagetti E, Liang J, Spigelman I et al. Withdrawal from chronic intermittent ethanol treatment changes subunit composition, reduces synaptic function, and decreases behavioral responses to positive allosteric modulators of GABAA receptors. Mol Pharmacol 2003;63: Kramp P, Rafaelsen OJ. Delirium tremens: a double-blind comparison of diazepam and barbital treatment. Acta Psychiatr Scand 1978;58: Lorentzen K, Lauritsen AO, Bendtsen AO. Use of propofol infusion in alcohol withdrawal-induced refractory delirium tremens. Dan Med J 2014;61(5):A Hughes DW, Vanwert E, Lepori L et al. Propofol for benzodiazepine-refractory alcohol withdrawal in a non-mechanically ventilated patient. Am J Emerg Med 2014;32: Sohraby R, Attridge RL, Hughes DW. Use of propofol-containing versus benzodiazepine regimens for alcohol withdrawal requiring mechanical ventilation. Ann Pharmacother 2014;48: LITTERATUR 1. Cooper E, Vernon J. The effectiveness of pharmacological approaches in the treatment of alcohol withdrawal syndrome (AWS): a literature review. J Psychiatr Ment Health Nurs 2013;20: Stehman CR, Mycyk MB. A rational approach to the treatment of alcohol withdrawal in the ED. Am J Emerg Med 2013;31: Lyon JE, Khan RA, Gessert CE et al. Treating alcohol withdrawal with oral baclofen: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. J Hosp Med 2011;6: Mayo-Smith MF, Beecher LH, Fischer TL et al. Management of alcohol withdrawal delirium. Arch Intern Med 2004;164: Brust JC. Acute withdrawal: diagnosis and treatment. Handb Clin Neurol 2014;125: Ballenger JC, Post RM. Kindling as a model for alcohol withdrawal syndromes. Br J Psychiatry 1978;133: Sarff M, Gold JA. Alcohol withdrawal syndromes in the intensive care unit. Crit Care Med 2010;38(suppl 9):S494-S Ulrichsen J. Behandling af alkoholabstinenssymptomer med benzodiazepiner. Ugeskr Læger 2006;135: Gold JA, Rimal B, Nolan A et al. A strategy of escalating doses of benzodiazepines and phenobarbital administration reduces the need for mechanical ventilation in delirium tremens. Crit Care Med 2007;35: Mirijello A, D Angelo C, Ferrulli A et al. Identification and management of alcohol withdrawal syndrome. Drugs 2015;75: Maldonado JR, Nguyen LH, Schader EM et al. Benzodiazepine loading versus symptom-triggered treatment of alcohol withdrawal: a prospective, randomized clinical trial. Gen Hosp Psychiatry 2012;34: DeBellis R, Smith BS, Choi S et al. Management of delirium tremens. J Intensive Care Med 2005;20: Kristensen CB, Rasmussen S, Dahl A et al. The withdrawal syndrome scale for alcohol and related psychoactive drugs: total scores as guidelines for the treatment with phenobarbital. Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift1986;40: Barrons R, Roberts N. The role of carbamazepine and oxcarbazepine in alcohol withdrawal syndrome. J Clin Pharm Ther 2010;35: Hayner CE, Wuestefeld NL, Bolton PJ. Phenobarbital treatment in a patient with resistant alcohol withdrawal syndrome. Pharmacotherapy 2009;29:
1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant
1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereAmbulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering
Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering Bjarne Elholm, Forskningssyplejeske. Alkoholenheden, Hvidovre Hospital Vejledere: Nete Hornnes, MPH, Forskningscenteret, Hvidovre
Læs merePP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ
Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs
Læs mereGHB & GBL. Speciallæge i psykiatri Danny Reving
GHB & GBL Speciallæge i psykiatri Danny Reving Klassifikation Sedativa/depressantia Hæmmende effekt på neurotransmission Aktiverer GABA (hjernens bremse ) Hæmmer glutamat (hjernens speeder ) Hæmmende effekt
Læs mereAddiktiv Sygepleje 2011
Addiktiv Sygepleje 2011 www.cfm.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Misbrugsbehandling Hvor mange har I med abstinenssymptomer Hvor mange er alkoholafhængige hos jer? Hvor tit får/tager
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereHvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Læs mereMedicin i alkoholbehandlingen
Medicin i alkoholbehandlingen Vingsted 230518 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereSedationsstrategi, bilag
Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Den farmakologiske behandling af PTSD Francisco Orengo - García MD Psychiatrist Sociedad Española de Psicotraumatología
Læs mereMinisterialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77.
Ministerialtidende 2012 Udgivet den 2. november 2012 31. oktober 2012. Nr. 77. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre relevant
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereHash I psykiatrisk perspektiv
18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereIntensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter
Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner 14 Videnskabelige konklusioner Haldol, der indeholder det aktive stof haloperidol, er et antipsykotisk lægemiddel, der tilhører butyrophenon-gruppen. Det er en potent,
Læs mereKroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis
Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereFarmakologisk behandling af gammahydroxybutyratabstinenssyndromet
Farmakologisk behandling af gammahydroxybutyratabstinenssyndromet Niels August Willer Strand 1, Tonny Studsgaard Petersen 1, Lars Martin Nielsen 2 & Søren Bøgevig 1 STATUSARTIKEL 1) Klinisk Farmakologisk
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereSubstitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Læs mereHar du patienter med alkoholproblemer?
Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereSederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.
Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereHistorisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne
Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereInduktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb.
Program Generel anæstesi Centrale temaer Bestanddele af generel anæstesi Opbygning af generel anæstesi Typer af generel anæstesi Vigtige farmakologiske stoffer Holdundervisning farmakologi Tandlægehøjskolen
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs mereSmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter
SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt
Læs mereBenzodiazepinlignende lægemidldel med hypnotisk effekt. Anvendes som sovemiddel..
Nr.: Emne Zopiclon Benzodiazepinlignende lægemidldel med hypnotisk effekt. Anvendes som sovemiddel.. Generisk navn Zopiclon* Handelsnavn Imoclone Imovane Imozop Zopiclon "Stada" Zopiclone "Alpharma" Zopiklon
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs mereBilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)
Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE
Læs mereBehandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne
Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereLIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K
LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereOttiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com
H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby, December 11, 2014 Otsuka og Lundbecks
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereBILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning.
BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning. Efter Kommissionens beslutning vil myndighederne i de enkelte
Læs mereGynækologisk afdeling
Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereDelir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Læs mereCraving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret
Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereEvidence-based medicine: Measurement based mental care
Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport
Læs mereDIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereAlkoholabstinensbehandling monitorering og scoring
SFR for, Anæstesi, Gastroenterologi Formandskaber for SFR for, Alkoholabstinensbehandling monitorering og scoring Genveje til indhold Visitation LINK Anamnestiske oplysninger LINK Fysiske og psykiske symptomer
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereAbstinensbehandling i sygehusregi (alkohol og stof)
Sygehusvæsen - Psykiatrien - Voksenpsykiatri Regionalt - Psykiatri - voksen Niveau: Regional Type: Retningslinjer - Klinisk Redaktør: mlb Voksenpsykiatri Regionalt Emne: Abstinensbehandling i sygehusregi
Læs mereAlkoholabstinensbehandling - monitorering og scoring
Alkoholabstinensbehandling - monitorering og scoring Udgiver: Region Hovedstaden & Region Sjælland SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: 3.12.1 Version: udkast 27. maj 2015 Forfattere: SFR for
Læs mereHøringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis
Lægemiddelstyrelsen Fremsendt pr. e-mail 08-08-2017 EMN-2017-02841 1074376 Thomas Birk Andersen Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen har fremsendt
Læs mereAN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff
Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mere3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning
3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen
Læs mereBILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige
BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereBehandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme
Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereVejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger
Vejledning om behand ling af akutte rusmiddelforgiftninger 2012 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger Sundhedsstyrelsen,
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereOttiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com
H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby den 3. februar 2016 Det Europæiske Lægemiddelagentur
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mere