Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens"

Transkript

1 Tillæg til Cardiologisk Forum Oktober 2002 Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens Olav W.Nielsen, Niels Gadsbøll, Lars Køber, Per Hildebrandt, Henrik Villadsen Fra Arbejdsgruppen om Hjerteinsufficiens under Dansk Cardiologisk Selskab Introduktion I 2001 udkom en task-force rapport om diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens (CHF, Hjertesvigt) fra en arbejdsgruppe under European Society of Cardiology (ESC), og senere samme år en fælles rapport fra de amerikanske kardiologiske selskaber om samme emne (AHA/ACC). Tilskyndet af disse nyudgivelser har nucleus i Arbejdsgruppen om Hjerteinsufficiens under Dansk Cardiologisk Selskab med den aktuelle rapport ønsket at fremhæve de områder, hvor der er sket ændringer siden den første danske klaringsrapport om diagnostik og behandling af hjerteinsufficiens fra 1997 (DCS/DSIM). For fuldstændighedens skyld resumeres også de områder, som var behandlet i den tidligere danske rapport. DEFINITION Hjertesvigt er et komplekst klinisk syndrom, hvor diagnosen ikke kan stilles med en enkeltstående test. Ifølge ESC skal diagnosen hjertesvigt baseres på følgende kriterier: 1. Symptomer på hjertesvigt (i hvile eller ved anstrengelse) 2. Objektiv dokumentation for kardial dysfunktion (i hvile) 3. Ved tvivl kan diagnosen understøttes ved adækvat reaktion på behandling rettet mod hjertesvigt, fx diuretisk behandling Definitionen kan forekomme arbitrær, idet det ikke er angivet hvilke objektive tegn på kardial dysfunktion der er tale om. Sædvanligvis forstås dokumentation fremdraget ved ekkokardiografi eller anden billeddannende modalitet til afklaring af underliggende strukturel hjertesygdom og kvantitering af hjertets pumpefunktion. INDDELING Hjertesvigt kan opstå som følge af enhver hjertelidelse, hjertesvigt progredierer, og fører ultimativt til arytmi, hjertepumpesvigt og død. I konsekvens heraf har de amerikanske guidelines indført en hel ny stadieinddeling, som tager hensyn til udvikling og progression af sygdommen (Tabel 1). Stadieinddelingen viser at hjertesvigt er et syndrom med kendte risikofaktorer, strukturelle forudsætninger og varierende symptomer. Tabel 1 AHA/ACA Stadieinddeling af hjertesvigt Graduering af CHF (stadium C og D) og dets forstadier (stadium A og B) A Patienter uden symptomer på hjertesvigt, uden strukturel hjertesygdom, men med høj risiko for udvikling af CHF Eksempler Arteriel hypertension; koronararterie sygdom; diabetes; påvirkning af kardiotoksiske lægemidler eller alkohol; febris rheumatica; familiær disposition til kardiomyopati B C D Patienter uden symptomer, men med kendt strukturel hjertesygdom (abnormitet af perikardium, myokardium, eller hjerteklapper) Patienter med nuværende og/eller tidligere symptomer på CHF og strukturel hjertesygdom (abnormitet af perikardium, myokardium, eller hjerteklapper). Patienter med behandlingsrefraktær CHF, som kræver specialiseret intervention. Venstre ventrikel hypertrofi, fibrose, dilatation eller systolisk dysfunktion; asymptomatisk hjerteklapsygdom; tidligere myokardieinfarkt. Symptomer på CHF hos patienter med strukturel hjertesygdom; asymptomatiske patienter i behandling for tidligere symptomatisk hjertesvigt. CHF patienter med hyppige indlæggelser; indlagte patienter på venteliste til hjertetransplantation; patienter med mekanisk cirkulationsstøtte; terminale hjertesvigtspatienter Side 1

2 Den traditionelle inddeling af hjertesvigtspatienternes funktionsniveau i de 4 NYHA klasser har fortsat stor betydning for prognose og terapivalg for patienter i stadium C og D. Derudover kan hjerteinsufficiens uændret opdeles på mange forskellige måder: akut vs. kronisk, systolisk vs. diastolisk, højre- vs. venstresidig, samt efter ætiologi eller sværhedsgrad. Undersøgelsesmetoder TRADITIONELLE KLINISKE TEST Ved anamnesen bestemmes symptomgraden, det aktuelle funktionsniveau, og der spørges til kardiale og nonkardiale tilstande der kan forårsage hjertesvigt (jfr. tabel 1). Ved den objektive undersøgelse erkendes de kliniske tegn på hjertesvigt, eksempelvis krepitation ved lungestetoskopi, perifer ødemer mm. Disse tegn er dog uspecifikke, behæftet med en betydelig interobservatør variation, og kan mangle selv hos patienter med svær kardial dysfunktion. Såvel subjektive symptomer, som objektive tegn på hjerteinsufficiens er endvidere påvirkelige af den givne medikamentelle behandling. Elektrokardiogrammet bør altid indgå i den initiale udredning af patienter med mistænkt hjerteinsufficiens. Såvel takyarytmier som længerevarende tilstande med bradykardi kan medføre manifest hjertesvigt. Et normalt 12 afledningers EKG taler stærkt imod systolisk dysfunktion, og bør give anledning til at revurdere diagnosen idet den negative prædikative værdi overstiger 90%. Omvendt taler tilstedeværelsen af Q-takker i anteriore afledninger og et venstresidigt grenblok for systolisk dysfunktion af venstre ventrikel. Røntgen af thorax bør indgå i den initiale vurdering af patienter med dyspnø og mistænkt hjerteinsufficiens, men kan ikke stå alene. Kardiomegali i kombination med lungestase er en stærk indikator for nedsat funktion af venstre ventrikel, men der er en betydelig interobservatørvariation i vurderingen af røntgenbillederne. Der kræves betydelige ændringer i væskestatus for at dette kan detekteres ved radiografiske serieoptagelser, hvorfor røntgen af thorax er uegnet til monitorering ved kronisk hjertesvigt. EKKOKARDIOGRAFI. Eftersom objektiv dokumentation for kardial dysfunktion i hvile er et nødvendigt kriterium for hjertesvigt, er ekkokardiografi den enkeltundersøgelse, der i den daglige rutine har størst diagnostisk betydning hos patienter med formodet hjerteinsufficiens: Med ekkokardiografi afgøres om hjertesvigtet skyldes perikardielle, valvulære eller myokardielle årsager. Diastolisk dysfunktion defineres fortsat ikke ved almen gyldige kriterier, men hos den 1/3 af patienterne som har bevaret systolisk funktion stilles diagnosen ved påvisning af andre strukturelle abnormiteter i hjertet, og ved udelukkelse af alternative årsager til dyspnø. Transøsofageal ekkokardiografi har ingen rutinemæssig placering, og kan kun anbefales til patienter med dårligt transthorakalt indblik eller ved komplicerede klapsygdomme. Gentagne ekkokardiografiske undersøgelser er sjældent nødvendige, og bør reserveres patienter med reversible årsager til hjertesvigt eller ved markante ændringer i den kliniske tilstand. Rutinemæssig ekkokardiografi af risikopatienter anbefales ikke, men kan overvejes i særlige tilfælde: for eksempel ved hæmokromatose eller førstegradsslægtninge til patienter med idiopatisk dilateret eller hypertrofisk cardiomyopati. LABORATORIEUNDERSØGELSER Brain natriuretic peptide (BNP eller splitproduktet N-Terminal probnp) frembyder nye diagnostiske muligheder ved hjertesvigt. Hos ubehandlede patienter med dyspnø vil normale koncentrationer af BNP i serum eller plasma i praksis udelukke hjertesvigt og betydende kardial dysfunktion, hvorved der bør udredes for alternative årsager til symptomerne. Patienter med forhøjede værdier bør henvises til nærmere kardiologisk vurdering inklusive ekkokardiografi, men den endelige rolle er endnu uafklaret. Andre blodprøver er værdifulde til monitorering og identifikation af tilstande, der kan forårsage eller forværre hjertesvigt. Der anbefales rutinemæssig kontrol af hæmoglobin, leukocytter, trombocytter, S-elektrolytter, S-kreatinin, S-glucose, og leverprøver. Derudover er det ofte relevant med thyreoideastatus, CRP, S-urat, S-carbamid, S- calcium, S-magnesium og urinanalyse. I særlige tilfælde undersøges for S-ferritin, S-transferrin, HIV status og i akutte situationer for de myokardiespecifikke markører. Side 2

3 SUPPLERENDE UNDERSØGELSER Lungefunktionsundersøgelse er af yderst begrænset værdi i påvisningen af hjerteinsufficiens, men kan være værdifuld til at udelukke pulmonale årsager til dyspnø. Arbejdstest har ingen betydende diagnostisk værdi, men en normal arbejdspræstation hos en patient, der ikke er i behandling for hjerteinsufficiens, taler stærkt mod diagnosen. Ved monitorering af funktionsniveau bør arbejdstesten justeres så den forventede arbejdsperiode er 8-12 minutter. Arbejdskapaciteten kan også udtrykkes ved den maksimale iltoptagelse (max VO2), hvor værdier <10 ml/kg/min indikerer en dårlig prognose og værdier >18 ml/kg/min indikerer en god prognose. En simplere og mere udbredt metode er 6 minutters gangtest, hvor distancer under 300 m er forbundet med en dårlig prognose. Isotopventrikulografi kan anbefales såfremt de traditionelle metoder inklusive ekkokardiografi har givet utilstrækkelig information om funktion, eller hvis serielle bestemmelser af EF har betydning. Magnetisk resonans undersøgelser giver mere præcise mål for hjertets volumina, vægtykkelser og masse end ekkokardiografi; men er ikke indiceret aktuelt. Invasive undersøgelser er ikke indiceret til at stille diagnosen hjerteinsufficiens, men koronararteriografi bør tilbydes patienter med kendt eller mistænkt koronararteriesygdom, hvor man kan forestille sig at ville tilbyde revaskulariserende behandling (se afsnittet om behandling af iskæmisk hjertesygdom). Højresidig kateterisation er generelt overflødig og anbefales kun i særlige tilfælde, for eksempel ved højre ventrikel biopsi. 24-timers ekg-monitorering bør kun udføres ved mistanke om symptomatiske arytmier. Farmakologisk behandling Beta-blokkere og spironolakton er nu veldokumenterede til behandling af systolisk hjertesvigt, mens angiotensin II receptorblokkere kan anvendes når ACE-inhibitorer med sikkerhed ikke tolereres. For at forebygge senere hjertesvigt lægges op til, at patienter i stadium A (Tabel 1) gives mere aggressiv behandling af hypertension, diabetes, hypercholesterolæmi, supraventrikulære takyarytmier, thyreoidealidelser, stabil iskæmisk hjertesygdom, og livsstilsfaktorer. Patienter i stadium B med asymptomatisk systolisk dysfunktion skal behandles med ACE-inhibitorer og formentlig beta-blokkere. Behandlingen ved kronisk systolisk hjertesvigt (stadium C og D med EF < ) resumeres nedenfor. HJERTEINSUFFICIENS MED VENSTRE VENTRIKEL SYSTOLISK DYSFUNKTION. Diuretika anbefales til alle med tegn på salt- og vandretention, og bør altid suppleres med en ACEinhibitor. Thiazider er ikke effektive ved nedsat glomerulær filtrationsratio (<30 ml/min). Loop diuretika er oftest nødvendige. Ved svær hjertesvigt kan loop diuretikum evt. kombineres med et thiazid. Tillæg af metolazone til loop diuretikum er effektivt, men kræver særlig tilladelse og hyppig kontrol af nyrefunktion og elektrolytter. ACE-inhibitorer til alle med EF < er effektive mhp. at reducere mortalitet, indlæggelse pga. hjertesvigt, og myokardieinfarkt uafhængigt af køn, alder og anden behandling med duretika, magnyl, og beta-blokkerbehandling. Behandlingen bør forsøges hos alle med S-kreatinin < 250 mikromol/l og S-kalium < 5,5 mmol/l (Tabel 2). Stigninger i S-kreatinin på 10-15% ses typisk hos patienter med svær hjertesvigt. Et systolisk blodtryk < 90 mmhg kan accepteres hos asymptomatiske patienter. Beta-blokkerbehandling (Metoprolol, Bisoprolol, Carvedilol) til alle uden kontraindikationer (Tabel 3). Hvorvidt beta-blokade har effekt hos patienter, der ikke får ACE-inhibitorer er usikkert. Ved forsigtig optitrering over måneder kan op mod 85% af patienterne optitreres til doser anvendt i klinisk kontrollerede undersøgelser. Patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom tåler ofte beta-blokkere. Digoxin til alle patienter med atrieflimren og til patienter med sinusrytme, som fortsat er symptomatisk trods behandling med ovenstående midler. Angiotensin-II type I receptor blokkere (ARB) er ikke ACE-inhibitorer overlegne mht. deres mortalitets- og morbiditetsreducerende effekt, og de bør derfor reserveres til symptomatiske patienter, der med sikkerhed ikke tolererer ACEinhibitorer. Kombinationen af ARB og ACEinhibitorer kan reducere morbiditet, men ikke mortalitet. Kombinationen af ACE-inhibitorer, betablokkere og ARB frarådes indtil videre. Side 3

4 Tabel 2 Procedurer ved behandling med ACE-inhibitorer Situation Interaktion med diuretika og vasodilatatorer Opstart med ACE inhibitorer Kontrol og Komplikationer Følgende pt. Henvises til specialistbehandling Forholdsregler 1. Vurder behov for diuretika og vasodilatatorer 2. Undgå store diureser før opstart. 3. Reducer eller pauser evt. med diuretika 24 timer før start 4. Dosering om aftenen kan minimere blodtryksfald. Ved start om morgenen tilrådes flere timers observation af patient og blodtryk. 5. Start med en lav dosis, og titrer op indtil den højest mulige dosis, svarende til maksimumdosis i de kliniske studier. 6. Kontroller blodtryk, nyrefunktion og elektrolytter før, 1-2 uger efter hver dosisøgning, ved 3 mdr. og derefter hver 6.måned. 7. Behandlingen stoppes ved angioødem eller betydelig nyrefunktionsnedsættelse 8. Undgå kaliumbesparende diuretika i opstartsfasen 9. Undgå non-steroide antiinflammatoriske droger (NSAID) 10. Årsagen til hjertesvigt er ukendt 11. Systolisk blodtryk er < 100 mmhg 12. Serum kreatinin > 150 mikromol/l 13. Serum natrium < 135 mmol/l 14. Refraktært hjertesvigt 15. Klapsygdom er primære årsag Tabel 3 Procedurer ved behandling med Beta-blokkere Situation Før opstart med beta-blokker Opstart med beta-blokker Kontrol og Komplikationer med beta-blokker Følgende pt. Henvises til specialistbehandling Forholdsregler 1. Patienten bør være ACE-inhibitor behandlet, med mindre der er kontraindikationer 2. Patienten bør være i stabil fase uden væskeretention eller behov for intravenøs inotropibehandling 3. Behandlingen er kontraindiceret ved astma, svær obstruktiv lungesygdom, symptomgivende bradykardi eller hypotension. 4. Start med meget lave doser 5. Dosis fordobles hver 1-2 uger, hvis foregående dosis tåles godt. 6. Titrer op til den højest mulige dosis, svarende til maksimumdosis i de kliniske studier. 7. De fleste patienter kan følges ambulant 8. Bivirkninger kan forekomme under optitrering og/eller senere 9. Kontroller væskeretention, forværring af symptomer, hypotension eller bradykardi 10. Ved væskeretention øges dosis af diuretika, evt. reduceres dosis af beta-blokker. 11. Ved hypotension reduceres dosis af vasodilatatorer, evt. reduceres dosis af betablokker. 12. Ved bradykardi reduceres eller seponeres andre lægemidler der nedsætter hjertefrekvensen. Beta-blokkeren kan evt. dosisreduceres, men seponeres kun hvis tvingende nødvendigt. 13. Forsøg at genindføre og/eller at optitrere beta-blokkeren, når patienten atter er stabil. 14. Hvis intravenøs inotropibehandling er indiceret hos en inkompenseret patient i kronisk beta-blokkerbehandling, bør der foretrækkes phosphodiesterase-inhibitorer, hvis effekt ikke modvirkes af beta-blokkere. 15. Svær hjertesvigt i NYHA klasse III-IV 16. Ukendt ætiologi 17. Ved relative kontraindikationer: bradykardi, hypotension 18. Intolerance over for lave doser 19. Tidligere seponering af betablokker pga. symptomer 20. Formodet astma eller obstruktiv lungesygdom Side 4

5 Tabel 4 Procedurer ved behandling med spironolakton Situation Før opstart med spironolakton Opstart med Spironolakton Forholdsregler 1. Til patienter med aktuel eller nylig NYHA-klasse III-IV trods behandling med ACEinhibitorer/diuretika 2. Kontroller at S-kalium <5.0 mmol/l og S-kreatinin < 250 mikromol/l. 3. Der startes med 25 mg daglig 4. S-kreatinin og S-kalium kontrolleres efter 4-6 dage 5. Hvis S-kalium > 5.0 mmol/l halveres dosis, og hvis S-kalium > 5.5 mmol/l seponeres spironolakton 6. Hvis der fortsat er symptomer efter 1 måned kan dosis øges til 50 mg daglig, og nyrefunktion kontrolleres 1 uge efter Spironolakton lavdosisbehandling (12,5 mg 25 mg - max 50 mg) i kombination med ACEinhibitorer har vist sig at have en livsforlængende effekt. Spironolakton medfører risiko for hyperkaliæmi og nyrepåvirkning (Tabel 4). Det vides ikke, om behandling med Aldosteron-antagonister har effekt hos patienter i NYHA I-II. Hydralazin og Isosorbiddinitrat nævnes fortsat som en mulighed i sjældne tilfælde hvor ACE-inhibitorer ikke tåles pga. hypotension og nyresvigt. FARMAKA DER KAN FORVÆRRE HJERTESVIGT NSAID-præparater pga. påvirkning af nyrefunktionen og tendens til væskeretention via deres prostaglandininhiberende effekt. Kortikosteroider pga. salt- og væskeretention via deres mineralokortikoide virkning. Calciumantagonister må frarådes idet flere præparater kan forværre en bestående systolisk hjerteinsufficiens. Kombination af calciumantagonister af verapamil- eller diltiazemtype og betablokkere er kontraindiceret. Tricykliske antidepressiva menes at have en negativ inotrop effekt og har bivirkninger i form af takykardi og ortostatisme. FARMAKA UDEN EFFEKT Nye farmaka som vasopeptidase hæmmere (omapatrilat), endotelin antagonister (bosantan), eller cytokin antagonister har ikke givet behandlingsgevinst i forhold til den eksisterende behandling af hjertesvigt. Kosttilskud, for eksempel Co-enzyme Q 10, Carnitin eller antioxydanter har ikke nogen sikker dokumentation for effekt på overlevelse eller morbiditet. Hormonterapi med væksthormon, thyreoideahormon, eller erytropoitin har ikke vist sig at have dokumenteret gavnlig effekt, men forsøg er under udførelse. Specielle behandlingsproblemer ARYTMI Både ventrikulære og supraventrikulære arytmier er hyppigt forekommende ved hjertesvigt. Ved symptomgivende ventrikulære arytmier gives amiodaron. Ingen behandling af ekstrasystoler. Patienter med sustained VT er kandidater til ICDenhed. Ved supraventrikulære arytmier, oftest atrieflimren, anbefales at bruge amiodaron eller dofetilide (som i Danmark kun kan bruges med særlig tilladelse), hvis formålet er at opnå sinus rytme. Patienter med systolisk dysfunktion bør være i beta-blokker behandling. Hvis formålet er at opnå passende ventrikelfrekvens ( rate-control ) anbefales udover beta-blokade digoxin, og målet er slag/min i hvile og mindre end slag/min under fysisk anstrengelse. Calcium-antagonister anbefales ikke. (verapamil og diltiazem kunne tidligere anvendes med forsigtighed i den danske rapport). Klasse I antiarytmika og sotalol frarådes pga. stor risiko for proarytmi. PACEMAKERE Enkelt- eller dobbelt-kammer pacing har ingen værdi, ud over ved langvarig og symptomgivende bradykardi. Nye behandlingsprincipper er: Resynkroniseringsterapi med synkroniseret pacing i højre og venstre ventrikel. Biventrikulær pacing medfører en symptomatisk bedring, men mortalitetsstudier mangler. Implantation af ICD enhed er uafklaret. En dansk redegørelse er under udarbejdelse mhp. nærmere retningslinjer for profylaktisk ICD implantation hos højrisiko-patienter. Side 5

6 DIASTOLISK DYSFUNKTION Dokumentation for behandlingen er fortsat meget sparsom og nedenstående anbefalinger derfor noget spekulative. Behandlingen skal rettes mod årsagerne: dvs. streng blodtrykskontrol, fx under 130 mmhg systolisk og 80 mmhg diastolisk; reduktion af hjertefrekvens ved takykardi; optimering af det centrale blod volumen; antiiskæmisk behandling og evt. revaskularisering. Af præparater anbefales primært beta-blokkere til kontrol af hjertefrekvens og iskæmi, derefter verapamil eller verapamil-lignende calciumantagonist. ACE-inhibitorer eller ARB anbefales til hypertension og regression af venstre ventrikel hypertrofi. Diuretika er nødvendige ved lungestase, men der bør udvises forsigtighed for at undgå volumendepletering og nedsat fyldningstryk. ÆLDRE PATIENTER Behandlingen af ældre patienter med hjertesvigt bør generelt være som hos de yngre, men der er større risiko for bivirkninger pga. en højere forekomst af andre sygdomme, nedsat nyrefunktion, nedsat proteinindtagelse og dermed plasmavolumen. ACE-inhibitor behandling er vigtig, men dosistitrering skal ofte foregå langsommere end hos yngre, og med hyppigere kontrol af nyrefunktion. Diuretika behandling med thiazider er ikke så effektiv ved nedsat nyrefunktion, hvorfor loopdiuretika oftere er nødvendige. Hyperkaliæmi er et hyppigt problem ved kaliumbesparende diuretika, specielt ved kombination med NSAID præparater og ACE-inhibitorer. Beta-blokkere, der metaboliseres i leveren, bør gives i samme dosis som til de yngre, men der ses hyppigere AV-blok. Digoxin kan anvendes, men risikoen for forgiftning er højere pga. den nedsatte nyrefunktion. Vasodilaterende behandling i øvrigt bør kun anvendes sjældent fordi der ofte ses hypotension. NYREINSUFFICIENS Nedsat nyrefunktion er et dårligt prognostisk tegn, og patienter med renal hypoperfusion løber en høj risiko for bivirkninger til behandling med ACEinhibitorer, spironolakton og digoxin. Disse præparater bør derfor doseres med stor forsigtighed og kun ved tæt monitorering med laboratorieundersøgelser. Anæmi og arteriovenøs fistelanlæggelse i forbindelse med hæmodialyse kan forværre hjertesvigtet. Hæmodialyse er dog ingen hindring for ACE-inhibitorbehandling. DIABETES, HYPERTENSION, OG HYPERLIPIDÆMI Behandlingen af disse tilstande hos patienter med hjertesvigt er ikke velundersøgt i kliniske studier. Det anbefales dog at behandle ligeså intensivt, som hvis patienten ikke havde hjertesvigt. ANTIKOAGULANSBEHANDLING Der er kun ringe dokumentation for den gavnlige effekt af AK behandling ved hjertesvigt. Frekvensen af tromboemboliske episoder er lav (1-3% per år), og AK behandling synes mest relevant for patienter med tidligere emboliske episoder, kardiale tromber og paroxystisk/kronisk atrieflimren. ISKÆMISK HJERTESYGDOM Koronararteriesygdom er langt den hyppigste årsag til myokardiel dysfunktion for patienter under 75 år. Aktuelt anbefales en mere intensiv strategi over for både diagnostik og behandling. Ved samtidig angina og hjertesvigt anbefales optimering af behandling med beta-blokker, og tillæg evt. langtidsvirkende nitrater eller 2. generations calciumantagonist (amlodipin eller felodipin). Optimal volumenkontrol (diuretika) nedsætter fyldningstrykket til venstre ventrikel og har derved en selvstændig antianginøs virkning. Koronararteriografi må tilbydes alle, hvis revaskulariserende behandling kan have gavn. Omvendt, hvis tidligere koronararteriografi ikke har vist iskæmisk hjertesygdom er der ikke grund til at gentage denne ved forværring af hjerteinsufficiens. Patienter med akut hjerteinsufficiens i form af kardiogent shock på iskæmisk baggrund vil ofte have gavn af revaskularisering. Patienter med hjertesvigt uden angina, har ikke sikkert gavnlig effekt af revaskularisering. AKUT HJERTEINSUFFICIENS I stedet for akut hjertesvigt anbefales at bruge termerne akut lungeødem eller kardiogent shock afhængig af tilstanden. Principperne for diagnostik og behandling er behandlet i rapporten fra 1997 (DCS/DSIM), men ikke i de to rapporter fra ECS og AHA/ACA, der alene omtaler kronisk hjertesvigt. Side 6

7 SVÆR HJERTESVIGT Patienter med svær hjertesvigt og venstre ventrikel systolisk dysfunktion (stadium D) skal behandles efter de traditionelle farmakologiske og nonfarmakologiske principper som de øvrige patienter (stadium A, B og C). En meget lille gruppe patienter, med symptomer i hvile og tilbagevendende indlæggelser, bør henvises til specialiserede centre mhp. vurdering af behov for intravenøs positiv inotropi behandling, mekanisk cirkulatorisk støtte og hjertetransplantation. De traditionelle farmakologiske principper bør justeres under hensyntagen til de samtidige problemer med hypotension, nyresvigt, væskeretention, elektrolytforstyrrelser og arytmitendens som anført ovenfor. De non-farmakologiske principper er særligt aktuelle hvad angår fysisk aktivitet, vægtkontrol, væske og saltrestriktion, ernæring, og evt. hospice. I.v. inotropika (dobutamin, dopamin, milrinon) er palliativ behandling, der ikke forbedrer mortaliteten ved kronisk hjertesvigt. Ved kronisk hjertesvigt bør behandlingen derfor kun opstartes hvis den følges op af mekanisk cirkulationsstøtte eller transplantation. Mekaniske cirkulationsstøtte (intraaorta ballonpumpe eller ventrikulær assist device ) kan anvendes til transplantationskandidater. Operative strategier er under udvikling. For eksempel mitral plastik til patienter med sekundær mitralinsufficiens ved dilateret venstre ventrikel. Venstre ventrikulektomi (Batista's procedure) og kardiomyoplastik (med lattissimus dorsi) kan ikke anbefales, mens aneurismektomi foretages forsøgsvis. TRANSPLANTATION Hjertetransplantation er indiceret hos patienten (ofte < 60 år) med svær, irreversibel hjertesvigt (stadium D, NYHA gruppe III-IV) hos hvem livsudsigten og livskvaliteten er uacceptabel trods konventionel behandling. Principperne for udvælgelse og forholdsregler omkring transplantation er behandlet i DCS rapporten fra Nonfarmakologisk behandling og opfølgning Som noget nyt beskrives forskellige nonfarmakologiske behandlingsprincipper, selv om disse ikke har samme dokumentationsniveau som de farmakologiske behandlingsprincipper. NONFARMAKOLOGISK BEHANDLING Fysisk træning kan anbefales til udvalgte stabile patienter (Stadium C, NYHA klasse II-III) mhp. at forbedre funktionsniveau. Intensiteten bør være ca % af estimerede maksimal puls, og der er udarbejdet europæiske retningslinjer for hvilke patienter, der har speciel gavn af behandlingen og hvilken træningsform, de skal tilbydes. Patienter med svær hjertesvigt (stadium D, NYHA klasse IV) bør undgå fysisk anstrengelse. Væske og saltindtag bør reduceres ved svær hjertesvigt. Væskeindtagelsen kan for eksempel reduceres til 1,5-2 l/dag og patienterne bør tilstræbe at undgå saltholdige fødeemner som chips, dåsemad, færdigretter etc. Vægt og volumenkontrol er en vigtig del af behandlingen ved kronisk hjertesvigt. Vægten er en bedre kontrolparameter end mange kliniske tegn på væskeretention, som dårligt afspejler væskestatus og fyldningsforholdene til venstre ventrikel ved kronisk hjertesvigt. Når euvolæmi er opnået kan idealvægten fastlægges og bruges som behandlingsmål. Patienterne bør derefter veje sig regelmæssigt (fx dagligt eller 2 gange om ugen) og instrueres i at øge den diuretiske behandling eller kontakte læge ved klare vægtstigninger (fx 2 kg/3 dage). Ved kardial kakeksi bør idealvægten løbende justeres. Ernæringen er særlig vigtig ved kardial kakeksi, som er et dårligt prognostisk tegn. Kakeksi bør overvejes ved Body Mass Indeks < 22kg/m 2, når der har været et utilsigtet vægttab på > 5kg ( eller > 7,5% af den non-ødematøse kropsvægt) indenfor 6 måneder. Behandlingen er fysisk træning samt sikring af en sufficient ernæring. Diæt er en naturlig behandling af overvægtige patienter med hjertesvigt. Rygestop bør tilstræbes. Alkohol kan indtages i moderate mængder uden risiko, men ved mistanke om alkoholisk kardiomyopati bør der sikres sufficient ernæring og absolut alkoholabstinens. Vaccination i form af profylaktisk immunisering mod influenza har ikke dokumenteret gavn ved hjertesvigt, men pneumokok og influenza vaccinering må overvejes til udsatte patienter. Kønslivets seksuelle problemer er hyppige og patient og evt. partner bør beroliges hvis Side 7

8 sygdommen har medført angst for at deltage i seksuel aktivitet. Seksualrådgivning kan være indiceret. Nitroglycerin før samleje kan være til gavn hos udvalgte patienter. Viagra bør ikke anvendes af personer med svært hjertesvigt og aldrig i kombination med nitroglycerin. OPFØLGNING OG ORGANISATION Opfølgning har til formål at implementere alle ovenstående farmakologiske og nonfarmakologiske behandlingsprincipper for at reducere progressionshastigheden, tilfælde med akut exacerbation og risikoen for tidlig død. Patientuddannelse med lægemiddelinformation og sygdomsforståelse bør formidles så patienten forstår de ønskede og uønskede effekter af behandlingen, baggrund for dosistitrering, behandlingsvarighed, og mulige interaktioner med andre farmaka. Selvadministration af diuretika som led i vægtkontrol kan gennemføres hos mange patienter Prognosevurdering er mulig for grupper af patienter, men ikke for den enkelte patient. Ved behandling af terminale hjertesvigtspatienter informeres patient og pårørende, der tages stilling til behandlingsniveau, genoplivning, og evt. deaktivering af ICD enhed. Ved behandling uden for hospital involveres tværfagligt personale eller hjemmepleje, familielæge og evt. hospice. Organisering af opfølgningen bør tilpasses den konkrete patientgruppe, og de lokale samarbejdsforhold. Flere undersøgelser har vist at patienterne i almen praksis langt fra får de anbefalede præparater eller doser. Hvis den praktiserende læge ikke er fortrolig med behandlingen eller guidelines bør patienten henvises til en specialafdeling. Observationelle og en del randomiserede studier, har vist at en opfølgning via specialiseret personale øger patientens livskvalitet, optimerer behandlingen, reducerer genindlæggelsesfrekvensen og forekomsten af exacerbationer. Det er imidlertid ikke helt klart hvorledes man bedst organiserer en sådan opfølgning. Forskellige modeller har været foreslået: for eksempel ambulante hjertesvigtsklinikker, specialiserede hjertesvigtssygeplejersker, specialiserede hjemmesygeplejersker, patient telemonitorering. Referencer Diagnostik og behandling af Hjerteinsufficiens: Oversigt og vejledende retningslinjer udarbejdet af Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Intern Medicin: KLARINGSRAPPORT Nr Ugeskrift for læger: Bente Kühn Madsen, Henrik Egeblad Arne Johannessen, Svend Aage Mortensen, Per Thayssen, Anne Thomassen. Guidelines for the diagnosis and treatment of chronic heart failure :Task Force for the Diagnosis and Treatment of Chronic Heart Failure, European Society of Cardiology: W. J. Remme and K. Swedberg European Heart Journal (2001) 22, ACC/AHA Guidelines for the Evaluation and Management of Chronic Heart Failure in the Adult A Report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines (Committee to Revise the 1995 Guidelines for the Evaluation and Management of Heart Failure). Developed in Collaboration with the International Society for Heart and Lung Transplantation. Endorsed by the Heart Failure Society of America. Circulation 2001 Dec 11;104(24): ifier=11841 Svært højresidigt hjertesvigt Side 8

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II Ulf Simonsen Farmakologisk Institut Aarhus Universitet Farmakologisk behandling af systolisk kronisk hjerteinsufficiens 1. Diuretika + kaliumtilskud 2.

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3

Dansk Cardiologisk Selskab. www.cardio.dk. Hjerteinsufficiens. DCS vejledning 2007. Nr. 3 Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr. 3 Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr.3 Udgivet august 2007 af : Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads 10 1127

Læs mere

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt Hjertesvigt Diagnose og behandling Per Hildebrandt Hjerteinsufficiens: Definition Symptomer på hjerteinsufficiens, typisk åndenød eller træthed i hvile eller under anstrengelser, eller ankelødemer samt

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens

Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin 2013 Kronisk systolisk hjerteinsufficiens Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN (trykt version):

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer

Læs mere

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion. Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens

DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens Version 3.2 December 2011 2 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne

Læs mere

Kardiomyopatier + Myokarditis

Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopati Primære myokardiesygdomme med strukturel og funktionel abnorme hjertemuskulatur. Inddeles i 5 hovedgrupper: - Dilateret kardiomyopati - Hypertrofisk kardiomyopati

Læs mere

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt

Det Nationale Indikatorprojekt Det Nationale Indikatorprojekt Hjerteinsufficiens Dokumentalistrapport Version 3.2 December 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt

Læs mere

Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Pakkeforløb for hjertesvigt og hjerteklapsygdom Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Dansk Hjertesvigtsdatabase. Dokumentalistrapport

Dansk Hjertesvigtsdatabase. Dokumentalistrapport Dansk Hjertesvigtsdatabase Dokumentalistrapport Version 1.1 august 2015 Dansk Hjertesvigtsdatabase er en del af Danske Regioners indikatorprojekter der er et instrument til måling og forbedring af de sundhedsfaglige

Læs mere

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Spirapril, delapril Kontraindikation i andet og tredje trimester (se pkt. og 4.6) section ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet.

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

!!"!# $ !" # $% #... 1... 2

!!!# $ ! # $% #... 1... 2 !!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

EKG i teori og praksis

EKG i teori og praksis EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 94 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 3. november 2009 Sagsnr.: 0908415 Sagsbeh.: SUMTSP / Sundhedsjuridisk center Dok nr: 131943 Grundnotat

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Dette produktresumé, denne etikettering og indlægsseddel er resultatet af referenceproceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Farmakologisk behandling af Hypertension

Farmakologisk behandling af Hypertension Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011

Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Faktarapport om hjertesvigt i Danmark baseret på indlæggelser indtil år 2011 Udarbejdet af: Ulrik Madvig Mogensen, læge, klinisk assistent, Rigshospitalet Olav Wendelboe Nielsen, overlæge, phd, dr.med,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver 19. marts 2014 PRODUKTRESUMÉ for Buventol Easyhaler, inhalationspulver 0. D.SP.NR. 9297 1. LÆGEMIDLETS NAVN Buventol Easyhaler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Salbutamolsulfat svarende til 100

Læs mere

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne. Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus

Læs mere

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver 21. april 2016 PRODUKTRESUMÉ for Buventol Easyhaler, inhalationspulver 0. D.SP.NR. 9297 1. LÆGEMIDLETS NAVN Buventol Easyhaler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Salbutamolsulfat svarende til 100

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Irbesartan

Læs mere

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015

Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Hjerteinsufficiens Lægedage Bella 2015 Lars Videbæk Hjertesvigtklinikken Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerteinsufficiens Hjertesvigt Hjertesvigt er en fællesbetegnelse for en

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER

MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER MANUAL FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER NETVÆRK FOR HJERTESVIGTSKLINIKKER 2005 INDHOLD Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Sygdommens natur, diagnostik og epidemiologi Janne Milton, Charlotte Anker,

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere