SAMTALE ELLER PILLER? TEMA: PSYKIATRI INFORMATION BEHANDLING AF PSYKISK SYGDOM LÆS HVAD FORSKERNE MENER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMTALE ELLER PILLER? TEMA: PSYKIATRI INFORMATION BEHANDLING AF PSYKISK SYGDOM LÆS HVAD FORSKERNE MENER"

Transkript

1 3 September 2014 nr årgang TEMA: Når beskæftigelse er den rette medicin For mange kan det at gå på arbejde være en del af behandlingen, når man har en psykisk sygdom. SAMTALE På briksen Hvad er psykoterapi og hvilken terapiform virker på hvilke problemer? PSYKIATRI INFORMATION ELLER PILLER? Udgivet af Psykiatrifonden BEHANDLING AF PSYKISK SYGDOM LÆS HVAD FORSKERNE MENER HEIDI, KARINA OG SARAH FORTÆLLER: BEHANDLING KAN IKKE SÆTTES PÅ FORMEL

2 2 PsykiatriInformation LEDER Anne Lindhardt Kontakten mellem patient og behandler kan ikke sættes på formel Af Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand For præcis 20 år siden sad jeg på mit kontor på det psykiatriske sygehus Fjorden i Roskilde, da der kom et bud med en kasse fra vores nabo Sct. Hans Hospital. Kassen indeholdt det allerførste nummer af Psykiatri-Information. Lederen var skrevet af psykiater Jes Gerlach, som også havde redigeret bladet. Lederen slog tonen an og beskrev formålet: Information til patienter, pårørende og andre interesserede om psykiske lidelser, deres årsag og behandling, om nye forskningsresultater og nye lægemidler. Hertil om diagnoser og livskvalitet, aktivitets- og uddannelsesmuligheder. Og videre i denne programerklæring stod der: Der vil blive lagt lige stor vægt på biologiske og psykologiske aspekter og behandlingsformerne betragtes som en nødvendig helhed, hvor det ene supplerer det andet. Og endelig: Det er vigtigt, at befolkningen inklusive politikere ( ) ser psykiske lidelser som sygdomme, der i vid udstræk ning kan og skal udforskes og behandles ( ) Men det er også vigtigt at erkende, at der findes en menneskelig adfærd, som må accepteres og som ikke kan eller skal behandles. Godt gået af Jes Gerlach. Han satte her en dagsorden for psykiatrien, der i det store hele har været dagsordenen lige siden. God behandling I dette nummer af bladet tager vi fat i emnet behandling. Førende fagfolk giver som i 1994 deres bud på, hvad god behandling er. Og vi er i princippet alle enige. Et helt menneske er både krop og sjæl og lever et liv med andre. En af regeringens målsætninger er ligestilling mellem somatik og psykiatri. Det indebærer, at ventelisterne er blevet korte, og at der er såvel udrednings- som behandlingsgaranti inden for et givet tidsrum. Psykiatrien når også ud til mange flere, end den gjorde for bare få år siden. Alt sammen fremskridt, som gavner mange. Der er udgivet kliniske retningslinjer for behandling af sygdomme som angst, depression, skizofreni og ADHD, og flere er på vej. Det er med til at sikre, at menne sker får en nogenlunde ensartet og virksom behandling, ligegyldig hvor i Danmark de bor. I alle regioner er der indført såkaldte behandlingspakker. Ordet er i sig selv mærkeligt. Det minder om jul. Om bløde eller hårde pakker, om pakker, der skuffer, og pakker, der glæder. Pakkerne indeholder behandlingsprogrammer, der er fastlagt efter kriterier for, hvilken type behandling man vil igangsætte (oftest medicin, psykoterapi og social træning), hvor længe den skal vare, og hvilke personalegrupper der skal indgå. Det gavner mange, men nogle falder også igennem. Mennesker er ikke robotter, og psykiske sygdomme viser sig på mange forskellige måder i det enkelte menneskes liv. Det skal også tages med i betragtning, når mennesker skal behandles. Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen og et godt samarbejde mellem patient og behandler må altid være i forgrunden i behandling. Og så efterspørges det jo igen og igen, at de forskellige instanser, der bidrager til behandlingen, arbejder sammen og arbejder sammen med den enkelte patient. Jeg har gennem det sidste år siddet i en speciallægepraksis en dag om ugen. En meget spændende og livgivende opgave, hvor jeg møder mange mennesker med deres psykiske problemstillinger. Men jeg føler mig underligt isoleret fra omgivelserne, både når det gælder de praktiserende læger, medarbejdere i kommunen og på sygehuset. En gang imellem taler jeg med en af dem i telefonen, og det løser tit et problem eller skaber forståelse. Men dette samarbejde på tværs er ikke officielt sat i system, og det går ud over behandlingen og dermed patienterne. Erfaringer med medicin og terapi I dette nummer af bladet fortæller en række patienter om deres erfaringer med behandling. Medicin virker ofte, men har også bivirkninger. Psykoterapi virker også og inddrager i højere grad patienterne som aktive medspillere i behandlingen. Under alle omstændigheder er den aktive involvering af patienten afgørende for, hvordan det kommer til at gå. Det bliver mere og mere almindeligt, at patienten selv er opmærksom på sine symptomer, fx via apps på ipad eller mobiltelefon. Det er apps, som fx gør det muligt at følge med i udviklingen af symptomer. Det svarer lidt til at måle sit blodsukker og derefter kunne dosere insulinen. Der er en fremtid i dette. Men uafhængigt af hvor mange behandlingspakker, hvor meget struktur, hvor meget psykoedukation, hvor megen selvmonitorering der er, så er omdrejningspunktet i psykiatrisk behandling fortsat den gode menneskelige kontakt mellem patienten og behandleren. Og dette kan ikke sættes på formel. Sådan var det for 20 år siden, da det første nummer af Psykiatri-Information udkom, og sådan vil det være om endnu 20 år.

3 PsykiatriInformation 3 Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej København NV Tlf Giro Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf Tryk AKA-PRINT A/S Oplag Forside Foto af Christoffer Regild Tak til Godthåb Apotek BEHANDLING Medicin og psykoterapi er de primære spor i den offentlige behandling af psykisk sygdom. Men hvordan foregår egentlig behandlingen med henholdsvis medicin og samtale? Medicinsk behandling er ikke ukompliceret. Der kan være generende bivirkninger, som skal vejes op imod virkningen, og det kan tage tid at finde den rette medicin. Der kan også være nedtrapnings symptomer, når man holder op igen, og da bivirkninger og symptomerne på sygdommene ofte ligner hinanden, kan det være svært at vide, hvad der er hvad. Samtidig ved man, at psykoterapi virker bedre end medicin på lang sigt, men det er også en dyrere behandlingsform, og i nogle tilfælde kan man slet ikke få gavn af terapi, før man via medicin har fået det bedre. Der er med andre ord både dilemmaer og mange spørgsmål forbundet med behandling af psykisk sygdom. Det handler dette nummer af Psykiatri-Information om. Redaktionen INDHOLD Abonnement Psykiatrifonden Tlf Fax Bladet udkommer fire gange årligt 02 Leder Kontakten mellem patient og behandler kan ikke sættes på formel Af Anne Lindhardt 18 Hvad er psykoterapi? Af Bo Møhl 21 Nyt fra forskningen Af Per Vendsborg Deadline for næste nr. 1. oktober 2014 Næste nr. udkommer december 2014 ISSN X Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Sponsorer AstraZeneca Janssen-Cilag A/S Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. Protektor HKH Kronprinsesse Mary Hoved- og biveje i behandlingen Side Hoved- og biveje i behandlingen Af Mette Damgaard Sørensen 07 Nyt fra Psykiatrifonden 08 Jeg har accepteret medicinen Af Tina Juul Rasmussen 09 Et liv som en rutsjebane Af Tina Juul Rasmussen 11 Nye bøger 12 Medicinens verden Af Mette Damgaard Sørensen 16 Det handler ikke om lykke Af Marie Ejlersen 22 Gruppeterapi var som at komme hjem Af Tina Juul Rasmussen 24 Projekt længere liv, tak Af Mette Damgaard Sørensen 26 Når beskæftigelse er den rette medicin Af Dorthe Lysdal 28 Bøger fra Psykiatrifonden 31 Kurser og temadage i 2014 Daglig ledelse direktør Marianne Skjold Hvad er psykoterapi? Side DET ARBEJDER VI FOR Psykiatrifonden arbejder for, at vi alle sammen kan have et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer. Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.

4 4 PsykiatriInformation HOVED- OG BIVEJE I BEHANDLINGEN Af journalist Mette Damgaard Sørensen Medicin og psykoterapi. Det er de to spor i den offentlige behandling af psykisk sygdom. Behandlingen varetages typisk af lægen fra det gule sygesikringskort. Men mens det ene spor er en hovedvej, er det andet en bivej. Og blandt andet derfor mener psykiater Per Vendsborg, at danskerne er underbehandlede. Da Per Vendsborg psykiatrisk konsulent i Psykiatrifonden for 40 år siden var nyslået psykiater, var medicin løsningen på danskernes angst, depression og andre psykiske sygdomme. I dag er medicin stadig svaret i mange tilfælde. Men nu bistået af psykoterapi hvor det kan lade sig gøre. For langt de flestes vedkommende er det den praktiserende læge, der står for behand lingen af store psykiske folkesygdomme som angst og depression. Hvis man går til lægen med symptomer på fx depression, er det lægen, der undersøger en og udskriver medicinen. Og hvis lægen har interesse for det psykiatriske felt, er det også ham eller hende, man eventuelt kan få psykoterapi hos. Hvis lægen ikke føler sig i stand til den psykoterapeutiske del, kan han eller hun henvise til en psykolog, forklarer Per Vendsborg. Undersøger ud fra et skema Lægen undersøger typisk ud fra et skema med spørgsmål om bl.a. stemningsleje, søvn, appetit, sexliv og energiniveau. Men også ud fra en klinisk vurdering baseret på lægens faglighed og menneskekundskab. Lægerne bliver jo ofte kritiseret for at udskrive medicin for hurtigt. Men når det gælder den kliniske vurdering, har de praktiserende læger den fordel, at de ofte kender personen i forvejen og derfor bedre kan vurdere, om det er en ændring i humøret, der stikker dybt. Det er vigtigt at have den kliniske vurdering med, for hvis man alene går ud fra skemaet, vil mange, DET KAN DU SELV GØRE Gå til lægen, hvis du har det psykisk dårligt. Det er meget vigtigt, at behandlingen ligegyldigt hvilken form den har sættes i gang hurtigt. Vær ærlig hos lægen, så du kan få den rigtige behandling. Hvis du får medicin, er du måske nødt til at leve med et vist mål af bivirkninger, men fortæl altid lægen om dem. Måske kan I finde en anden type medicin til dig. Hvis du har skiftet medicin et par gange, og du stadig kæmper med alvorlige bivirkninger, kan lægen henvise dig til en psykiater, som kan hjælpe med at finde en medicin, du bedre kan leve med. Hvis du insisterer på at komme ud af din medicin, kan lægen sammen med dig lave en nedtrapningsplan. Det frarådes at droppe medicinen uden at have aftalt det med lægen. For unge under 25 år gælder der særlige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Her anbefales det fx ikke, at det er den alment praktiserende læge, der udskriver recepter. der har en dårlig dag, have en depression, siger Per Vendsborg. Samtaler til de lette tilfælde Lette depressioner bør ifølge vejledninger fra Sundhedsstyrelsen kun behandles med samtaleterapi og ikke medicin. Det er mere naturligt, at problemer med psyken bliver behandlet psykologisk. Og så er der en del bivirkninger ved medicinen. For nogle er bivirkningerne ret uudholdelige, siger Per Vendsborg. Efter at lægen har sat en medicinsk behand ling i gang, bliver der typisk fulgt hurtigt op. Især med fokus på bivirkninger. Det tager 2-4 uger at konstatere, om medicinen virker. Men bivirkningerne kommer med det samme, og er de svære, så kan man lige så godt skifte til et andet præparat med det samme, siger han. Den medicinske behandling opretholdes typisk i et halvt år, og så kan lægen forsøge at nedtrappe den. Måske er den depressive periode ovre, så man ikke længere har brug for medicin, og ellers må man fortsætte en periode endnu. Når der skal andet til Hvis den praktiserende læge sidder over for en person med symptomer, han eller hun ikke kan gennemskue, sender han typisk vedkommende videre til en privatpraktiserende psykiater. Er der tegn på en mere alvorlig psykisk lidelse, fx skizofreni, vil han som regel henvise til distriktspsykiatrien. Der kan være flere måneders ventetid på at komme til praktiserende psykiater, og imens har lægen i princippet sluppet taget i patienten. Så hvis man får det værre i den periode, er det vigtigt at reagere. Man skal selv være udfarende. Og det kan jo være svært, når man fx har en depression, der gør én mindre aktiv. Det er derfor, det er de mennesker, der er gift eller i parforhold, som klarer sig bedst. Her er der en kone eller mand til at fremskynde behandlingen, siger Per Vendsborg.

5 PsykiatriInformation 5 Foto: Christoffer Regild (modelfoto) Hvis patienten virker selvmordstruet eller akut psykotisk, kan lægen også henvise til psykiatrisk skadestue, som tager sig af de helt akutte tilfælde. Her kan personalet vurdere, om en indlæggelse er næste skridt. Medicinen billig Når medicinen stadig er den dominerende del af behandlingen, hænger det sammen med, at medicin er en forholdsvis billig og nem behandling. Patenterne er løbet ud på SÆRLIGE ANBEFALINGER FOR BØRN OG UNGE For børn og unge under 18 år gælder der andre anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Her anbefales det ikke, at det er den privatpraktiserende læge, der udskriver recepter. Det er nemlig vanskeligt at stille diagnosen depression hos børn og unge, og medicinen har ikke veldokumenteret effekt. Behandling med antidepressiv medicin er en opgave for specialister i børne- og ungdomspsykiatri. de oprindelige præparater, så der er en del kopimedicin på hylderne. Alternativet terapien er en dyrere og mere kompleks løsning. Det er dyrt at sende folk i psykoterapi. En psykologtime koster mange hundrede kroner. Og der er desuden også et kapacitetsproblem der er ikke nok, der er uddannede inden for feltet. Hvis der blev bevilliget tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer, ville der nok også komme flere psykoterapeuter, siger Per Vendsborg. Det, at en del patienter ikke i tilstrækkelig grad får fx kognitiv terapi, når de ønsker det, efterlader danskerne underbehandlede, mener Per Vendsborg. Antidepressiv medicin virker ved at løfte stemningslejet. Men det kan jo ikke som sådan fjerne depressionen, og ingen mener, at psykofarmaka i sig selv gør folk raske. Forskning tyder på, at kognitiv terapi har

6 6 PsykiatriInformation Foto: Christoffer Regild en mere langtidsholdbar effekt på både depression og angst, fordi den kan være med til at forebygge nye episoder. Så derfor kan man roligt kalde danskerne for underbehandlede, siger Per Vendsborg. Terapien kan fx lære patienten at blive opmærksom på signaler på forværring og følge bestemte strategier, der måske kan forhindre et nyt angstanfald. Det må i sidste ende være patienten, som vælger medicin, psykoterapi eller begge dele. Nogle vil gerne have psykoterapi, men en del foretrækker at nøjes med den langt nemmere og billigere løsning: medicin, siger Per Vendsborg. Omfanget af underbehandlingen er ikke nøjere undersøgt i Danmark hverken når det handler om dem, der ikke behandles tilstrækkeligt, eller dem, der slet ikke får behandling. Udenlandske undersøgelser viser, at cirka halvdelen af dem, der har en depression, aldrig modtager behandling for den. KONTAKT TIL PSYKIATRIEN Som udgangspunkt kommer man altså i kontakt med det egentlige psykia triske system, hvis der er tale om symptomer på svær psykisk sygdom eller hvis man er under 18 år, hvor der gælder særlige vilkår. Hvis man som voksen fortæller lægen, at man oplever sig forfulgt eller hører stemmer, bliver man typisk henvist til distriktspsykiatrien, som alt efter region også kan tilbyde forskellige støttetiltag, fx hjælp fra en socialrådgiver eller motionstilbud. I akutte tilfælde af fx psykose kan man selv opsøge en psykiatrisk skadestue, og så vurderer skadestuens personale, om man skal indlægges, eller om man skal behandles ambulant, fx i distriktspsykiatrien. Efter en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling bliver den videre behandling varetaget af distriktspsykiatrien eller egen læge. Mange går først meget sent til lægen. Det kan være, at man har været deprimeret eller har hørt stemmer i flere år, før man opsøger lægen, fordi man ikke tør eller vil erkende, at der er tale om en psykisk sygdom. Men det kan også være meget svært at erkende over for sig selv, når det stadig er så tabuiseret at have problemer med psyken, siger han. Måske går man så til den praktiserende læge og klager over, at man har ondt et sted, ikke at man er deprimeret. Og mange psykiske sygdomme har fysiske symptomer som fx ondt i maven eller indre uro og så kan det være svært for lægen at finde ud af, hvad der er hvad, siger Per Vendsborg. Men der er en vigtig pointe i at turde se frygten i øjnene og være ærlig over for sin egen læge. For det gælder generelt for alle psykiske sygdomme, at jo før man får behandling, des bedre ser forløbene ud til at blive. Om behandlingen så er ud af den ene eller anden vej.

7 PsykiatriInformation 7 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN 2,2 MILLIARDER KR. TIL PSYKIATRIEN En økonomisk saltvandsindsprøjtning på 2,2 mia. kr. skal over de næste fire år forbedre vilkårene for mennesker, der rammes af psykisk sygdom. Det blev resultatet af en bred politisk aftale, som blev indgået i juni måned. Aftalen fulgte i kølvandet på et omfattende toårigt forarbejde. De 2,2 mia. kr. ekstra til psykiatrien skal bruges til at mindske tvangen, til at skabe bedre fysiske rammer, til tidligere behandling, til mere og bedre uddannet personale i psykiatrien og til at imødegå overdødeligheden blandt psykisk syge. Det oprindelige udspil fra regeringen lagde op til kun at styrke psykiatrien med 1,6 mia. kr. Men i løbet af de politiske forhandlinger lagde bl.a. Psykiatrifonden pres på politikerne for at afsætte flere midler. Særligt har Psykiatrifonden, både via pressen og via direkte henvendelser til både sundhedsministeren og partiernes psykiatriordførere, lagt vægt på, at der blev afsat flere penge til det forebyggende arbejde blandt børn og unge. Og det politiske pres gav bonus. Partierne bag aftalen valgte at tilføre 600 mio. kr. mere, end regeringen i første omgang havde lagt op til. Og ikke mindst blev der sat en særlig pulje af til at hjælpe sårbare børn til en bedre skolegang, og det blev skrevet ind i aftaleteksten, at børn af psykisk syge forældre fremover skal have bedre hjælp, da de udgør en særlig risikogruppe. Desværre er der i aftalen ikke lagt op til den markante styrkelse af det forebyggende arbejde, som Psykiatrifonden havde håbet på. Vi savner fortsat en samlet plan for det forebyggende arbejde blandt sårbare børn og unge. Men der er ingen tvivl om, at aftalen vil medføre bedre vilkår for mennesker, der rammes af psykisk sygdom. Og ikke mindst er aftalen et kolossalt vigtigt signal til flere hundredtusinder mennesker om, at vi i Danmark tager deres sygdom lige så alvorligt som alle andre sygdomme. FOKUS PÅ PTSD FÅR POLITIKERNE TIL AT HANDLE Næsten hver tiende af alle danskere, der blev tilkendt førtidspension i 2013, har posttraumatisk stress. Det viser tal fra Ankestyrelsen. Det er således 7. år i træk, at PTSD sætter rekord som den diagnose, der sender flest på førtidspension i Danmark. Alligevel mener vi ikke i Psykiatrifonden, at det danske sundhedssystem er gearet til at håndtere PTSD. Nye forskningsresultater fra Storbritannien viser, at tegnene på posttraumatisk stress sjældent bliver genkendt hos andre end krigsveteraner. Mange PTSDramte har dog aldrig været i krig, men blot passet deres arbejde i det danske velfærdssamfund. Foruden ofre for vold, voldtægt og bilulykker rammer sygdommen i stor stil frontpersonalet i den offentlige sektor, fx politifolk, togførere, buschauffører, brandfolk og plejepersonale. Disse grupper bliver ofte glemt af beslutningstagere og fagprofessionelle i sundhedsvæsnet, og mange får ikke den nødvendige hjælp. Derfor har Psykiatrifonden hen over sommeren sat fokus på PTSD. På Folkemødet på Bornholm i juni satte vi politikere, praktikere og PTSDramte stævne. Desuden udkom selvhjælpsbogen Kom over dit livs traume, og vi har samlet fakta, baggrundsviden og en lang række personlige beretninger om livet med PTSD på vores hjemmeside. Endelig er vores mentale motionscenter www. tænkdigstærk.dk blevet udvidet med øvelser og gode råd til alle, der har oplevet traumer eller har PTSD. Det store fokus på PTSD har afstedkommet, at politikerne nu vil tage det op i de kommende forhandlinger om psykiatrien. 300 NYE FLEKSJOB- AMBASSADØRER SKAL HJÆLPE MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM I ARBEJDE Sidste år gik Psykiatrifonden i luften med en ny gratis telefonisk rådgivning til virksomheder og fagprofessionelle. I rådgivningen kan man få råd og vejledning om konkrete problemstillinger med medarbejdere, der er ansat i flexjob, og som har psykisk sygdom eller psykiske problemer. Den telefoniske rådgivning er en del af projektet Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser, der er støttet af regeringen og Enhedslisten. Siden start er der desuden som en del af projektet uddannet ca. 300 fleksjobambassadører i hele landet. Ambassadørerne har på et todages kursus fået viden om psykisk sygdom og den måde, det påvirker arbejdslivet på. Ved at få viden om, hvordan en psykisk sygdom påvirker arbejdsevnen, kan ambassadøren lettere finde det rette fleksjob til den enkelte borger med psykisk sygdom. Fleksjobambassadørerne er ansat i kommunerne, der har fået midler til en ekstraordinær indsats med at skaffe flere fleksjob. Ambassadørerne kontakter og besøger virksomheder i lokalområdet og afklarer, om der er mulighed for at skabe fleksjob i den pågældende virksomhed. I efteråret 2014 vil både eksisterende og nye grupper af fagprofessionelle blive uddannet og opkvalificeret via projektet. Den telefoniske rådgivning kan benyttes af ledere og arbejdsgivere. Man kan ringe alle hverdage mellem kl. 9 og 17. Læs mere på SPAR PENGE PÅ GODE OPLEVELSER Som støttemedlem i Psykiatrifonden får du rabat på Psykiatrifondens bøger og på vores populære psykiatridage. Som noget nyt får du nu også rabat på en række spændende kulturelle arrangementer som film, teater, sportsbegivenheder og koncerter. Bliv støttemedlem på

8 8 PsykiatriInformation JEG HAR ACCEPTERET MEDICINEN Af journalist Tina Juul Rasmussen Alvorlig psykisk sygdom i Heidi Pedersens familie har haft betyd ning for hendes holdning til at spise medicin for sin egen depression. For ti år siden fik den dengang 33-årige Heidi Pedersen en voldsom depression uden nogen konkret hændelse som optakt. Jeg tror bare, jeg havde sparet op. Jeg har haft en hård opvækst med en mor med skizofreni, og jeg gik rundt og blev mere og mere ked af det, lukkede mig inde i mig selv og fik til sidst et alvorligt sammenbrud, hvor jeg var sygemeldt i fire måneder. Med depressionen fulgte også medicin, som Heidi Pedersen til at begynde med var utryg ved at tage. Jeg havde jo set min mors afhængighed af medicin og de bivirkninger, hun havde uro i kroppen, udslæt osv. Det var skræmmende for mig. Desuden havde jeg fået nogle piller hos lægen dagen efter mit sammenbrud, og samme nat vågnede jeg med hallucinationer, og det skræmte mig også. Så min holdning var, at jeg ikke ville have medicin, da jeg startede hos en psykiater. Han pressede på, men der gik flere uger, inden jeg lod mig overtale. Tog 25 kilo på I dag har Heidi Pedersen lært at leve med afhængigheden og bivirkningerne af medicinen. I starten var jeg meget træt, men det har fortaget sig. Og jeg har taget 25 kilo på, men da jeg kun vejede 40 kilo, da jeg blev syg, er jeg egentlig godt tilfreds med det. Den daglige pille, som Heidi Pedersen spiser om aftenen, når hun går i seng, betyder, at hun kan have et godt liv, passe sit arbejde som sosu-assistent og tage sig godt af sine tre døtre på 17, 19 og 22 år. Jeg har været meget åben over for mine børn om min sygdom og om, hvad den handlede om. Det har været meget vigtigt for mig at gøre tingene anderledes over for mine børn, end min mor gjorde over for mig. Det, synes jeg, er lykkedes de har alle tre et godt liv. Derfor har jeg også accepteret, at jeg er afhængig af den ene pille, jeg spiser. Jeg har prøvet at trappe ud to gange senest for to år siden, da jeg var nyforelsket og havde det rigtig godt. Men efter fire måneder begyndte jeg igen at blive ked af det, uden at der var nogen grund til det. Så jeg blev enig med min læge om at starte på medicinen igen. Medicin er rigtigt for mig Heidi Pedersen har desuden ganske uønsket fået endnu en dimension i sit perspektiv på medicinen. Hendes 47-årige bror begik selvmord for fire måneder siden efter en alvorlig nedtur. Min bror ville ikke spise medicin, fordi han ikke kunne holde ud at leve sit liv på en lige linje han ville hellere have op- og nedture, men nedturene blev så bare for store. Det har bekræftet mig i, at jeg gør det rigtige i at spise medicin, og jeg tror også, at det kunne have hjulpet ham. Mit liv er ikke monotont af den grund jeg har både op- og nedture. Lige nu går Heidi Pedersen med nogle tanker om at gå ned på halv dosis. Min bror ville ikke spise medicin, fordi han ikke kunne holde ud at leve sit liv på en lige linje... men nedturene blev så bare for store. Det har bekræfteet mig i, at jeg gør det rigtige i at spise medicin. Det har jeg prøvet før i et halvt års tid, inden jeg trappede helt ud, og det fungerede egentlig fint nok. Jeg tror, det vil være godt for min krop, fordi det er jo kemi, man tilfører den. Samtidig er jeg blevet ret god til at lytte til min krop, så hvis det ikke fungerer, kan jeg gå op på fuld dosis igen. For mig er det ikke et nederlag at være afhængig af medicin jeg har accepteret, at det bare er sådan, det er for mig. Foto: Alle fotos på side 8-10 er privatfotos

9 PsykiatriInformation 9 ET LIV SOM EN RUTSJEBANE Af journalist Tina Juul Rasmussen Diagnosen unipolar depression er status på mange års psykiske problemer for Karina Jensen, der også har erkendt, at et liv uden medicin ikke duer, hvis hun skal være en god mor for sin søn på otte år. Det var først i 2003, at nu 32-årige Karina Jensen fik diagnosen agiteret depression, selvom hun helt fra teenageårene havde døjet med angst. Jeg har altid haft en indre uro og tit syntes, det hele var håbløst. Men da jeg begyndte at kunne lugte gas og ikke sov om natten, kunne jeg godt regne ud, at den var gal oppe i knoppen, siger Karina Jensen, som netop har fået revideret diagnosen unipolar, altså tendens til depression. Siden sin første depression i 2003 har Karina Jensen været på medicin i perioder, men stod det til hende selv, var hun helst fri. Efter den første depression var jeg på medicin i et års tid, men stoppede selv. Da jeg havde født min søn, fik jeg en nedtur, men ville ikke spise medicin. Det var værdifuldt og berigende for mig at amme, og jeg blev stærk af det, så jeg bekæmpede nedturen uden medicin. I 2009 begyndte tingene imidlertid atter at sande til for Karina Jensen, og hendes læge medicinerede hende igen, mens hun ventede på en tid hos en psykiater. Ingen vidste, hvad der var bivirkninger af hvad, men jeg blev indlagt med voldsomme abstinenser, og det forskrækkede mig, så jeg sagde nej til al medicin, og det er indtil for nylig gået ganske fint. Medicinen havde en masse bivirkninger og ingen effekt. Jeg fik influenzasymptomer havde ondt over det hele, svært ved at sove, sitren på hænderne og var bare skidt tilpas. Jeg er generelt sensitiv over for medicin, og jeg følte ikke, at mine bivirkninger blev taget alvorligt jeg blev fejet af med det er bare angsten. Blev skilt og røg ned i et hul I julen 2009 blev Karina Jensen indlagt med en svær depression. Medicineringen fortsatte, og hun endte med at tage 18 kilo på. Som unipolar er jeg ikke manisk, men sidste sommer lod jeg mig rive med på alle ledder og kanter og giftede mig med en mand selvfølgelig også af kærlighed jeg kun havde kendt i kort tid. Da han forlod mig fire dage efter brylluppet, røg jeg ned i et hul. I den forbindelse konstaterede en læge, at Karina Jensen havde været fejlmedicineret siden indlæggelsen i 2009, og hun blev trappet ud af den gamle medicin og startede på noget nyt. Foto: Isak Hoffmeyer FLERE PERSONLIGE BERETNINGER På vores hjemmeside kan du læse flere personlige beretninger om hverdagen med medicin og terapi. Se Så ingen vidste, hvad der var bivirkninger af hvad, men det endte med, at jeg blev indlagt med voldsomme abstinenser, og det forskrækkede mig, så jeg sagde nej til al medicin, og det er indtil for nylig gået ganske fint. Jeg registrerer mit humør i en bog, begrænser mig forbrug af alkohol, dyrker en masse motion, spiser sundt, sørger for at sove og har struktur på mit arbejdsliv, siger Karina Jensen og uddyber: Man ved jo, at kost og motion har stor indvirkning på humøret. Men jeg kan også mærke det jeg bliver til en lyseslukker, når jeg ikke bevæger mig og får dannet de endorfiner, som jeg har ekstra

10 10 PsykiatriInformation Det kan min hjerne ikke klare, jeg skal sove om natten. Jeg har brug for struktur og forudsigelighed i arbejdet jeg kan ikke bare lige tage en ekstra vagt med kort varsel, hvis de mangler en. Jeg skal være i en fast vagtplan. Det har jeg været åben om på mit arbejde, og det gør mig ikke til et mindre effektivt menneske. Sund kost og motion virker stabiliserende Når Karina lever sundt og regelmæssigt, trives hun bedre med sin sygdom. Men hun har også måttet indse, at hun ikke kan undvære medicin trods omfattende bivirkninger, fx søvnproblemer, tynd mave og konstant tissetrang. Når jeg ikke spiser medicin, er mit liv lidt som en rutsjebane... det er utroligt energikrævende, og her er kost, søvn og motion med til at stabilisere tingene. meget brug for. Jeg sørger også for at spise fisk flere gange om ugen og få de sunde fedtstoffer. Karina Jensen har desuden erkendt, at nattevagter i jobbet som sosu-assistent ikke holder. Når jeg ikke spiser medicin, er mit liv lidt som en rutsjebane den ene dag er det hele håbløst, og den næste kan jeg føle, jeg har vundet i Lotto. Det er utroligt energikrævende, og her er kost, søvn og motion med til at stabilisere tingene, siger hun og fortsætter: Jeg har haft en masse nedture, som er gået ud over min søn. Jeg er nødt til at tænke på ham, selvom mit ego gerne ville, at jeg kunne klare mig uden medicin. Jeg har måttet minde mig selv om, at jeg faktisk har en sygdom, som kræver, at jeg spiser medicin, fordi det stabiliserer mit humør, og jeg kan leve et helt normalt liv. Men jeg tror, det er en livslang proces at acceptere sin sygdom først at man har en diagnose, og siden at man er nødt til at leve sit liv på nogle bestemte vilkår. Jeg ved ikke, om jeg skal blive på det her præparat resten af mit liv, og jeg håber selvfølgelig, at jeg kan trappe ned på et tidspunkt. VED DU HVORDAN ARVEN EFTER DIG FORDELES? Hvis du ikke har oprettet testamente, fordeles dine værdier efter arvelovens regler. Det betyder, at din nærmeste familie arver. Har du ingen arvinger, går hele arven til staten. Med et testamente kan du i vid udstrækning selv bestemme, hvordan arven efter dig skal fordeles. Så kan du altid råde over op til 3/4 af din formue uanset om du har tvangsarvinger. Du kan oprette et testamente, hvis du vil betænke personer, som betyder noget særligt for dig, eller hvis du vil forebygge uenighed mellem dine arvinger. Det kan også være, at du vil støtte et godt formål. Slip for boafgiften Ægtefæller og velgørende organisationer herunder Psykiatrifonden betaler ikke boafgift. Vær opmærksom på, at du kan fritage dine arvinger for boafgift ved at indsætte en velgørende organisation i dit testamente. Så kan du nemlig bestemme, at det er organisationen, der skal betale afgiften. Læs mere om arvereglerne på psykiatrifonden.dk støt arv og testamente. Eller ring på telefon , hvis du vil vide mere om arv og testamente.

11 PsykiatriInformation 11 NYE BØGER DØGNINDLÆGGELSE PÅ BØRNEPSYKIATRISK AFDELING En mor til en 10-årig dreng har skrevet en informativ og vigtig forældreberetning om, hvad der sker, og hvordan det kan opleves, når ens barn døgnindlægges på en børnepsykiatrisk afdeling. Bogen beskriver afmagten, sorgen og bekymringerne, når ens barn rammes af psykisk sygdom, den giver vigtige svar på, hvordan man takler barnets, familiens og kammeraternes mange spørgsmål, og den indeholder andre forældres beskrivelser af den svære tid og de mange overvejelser og følelser, man kommer ud for, når ens barn har alvorlige psykiske vanskeligheder, skal døgnindlægges og får en diagnose. Bogen, der frit kan downloades, tegner også et detaljeret billede af hverdagen og personalet på en børnepsykiatrisk afdeling. Gitte Gravengaard: 10 uger på Børnepsyk. Kan downloades på: BØRN MED ANGST Hjælp til forældre, hvis børn har angst, er der også i en ny håndbog om børn og angst. Bogen er skrevet af to psykologer samt lederen af Angstklinikken for børn og unge i Aarhus. Sidstnævnte forsker også i angst hos børn og unge. Bogen beskriver de forskellige angstsygdomme, hvordan angst kan behandles med kognitiv adfærdsterapi som er den form for behandling, der er størst evidens for, og hvordan man som forældre bedst kan hjælpe og støtte sit barn. Bogen rummer også en lang række cases om børn med forskellige former for angst, der har været i behandling på Angstklinikken i Aarhus. Lisbeth Jørgensen, Signe M. Schneevoigt Matthiesen og Mikael Thastum: Børn og angst. Håndbog til forældre og andre voksne omkring barnet. Dansk Psykologisk Forlag sider, 269 kr. BERETNINGER OM LIVET MED BIPOLAR LIDELSE Forfatteren Johannes Møllehave og 14 andre personer fortæller åbent og ærligt om, hvordan det er at leve med bipolar lidelse (det, der tidligere blev kaldt maniodepressiv sygdom). Bogens personlige beretninger giver et vigtigt indblik i, hvordan det er at leve med og acceptere sygdommen. Den beskriver også de mange udfordringer, der følger af at leve med en alvorlig psykisk sygdom. Forfatteren er journalist og har selv diagnosen bipolar lidelse. Kim Engelbrechtsen. Mani og depression. Siesta sider, 199 kr. HJERNEN STYRER SMERTERNE En fjerdedel af alle voksne danskere har så mange smerter, at de ikke kan håndtere deres job eller daglige gøremål. Selvom så mange er plaget af daglige smerter, er der grund til optimisme. I de senere år har hjerneforskeres store fremskridt gjort det muligt at forstå smerter på en ny måde, og dermed åbner der sig også nye muligheder for effektiv smertelindring. Resultater fra forskningen suppleres med cases og praktiske råd, og bogen beskriver også, hvilke behandlinger der hjælper på de forskellige former for smerter. Martin Ingvar og Gunilla Eldh Hjernen styrer smerterne sådan styrer du hjernen Dansk Psykologisk Forlag Martin Ingvar og Gunilla Eldh: Hjernen styrer smerterne sådan styrer du hjernen. Dansk Psykologisk Forlag sider, 279 kr. STRESS OG ARBEJDE Stress er svært at måle og dokumentere, men der er ingen tvivl om, at stress er et stort og stigende problem, både for samfundet og for den enkelte. I 2010 angav hver 7. erhvervsaktive dansker, at han eller hun følte dagligt stress. Det er 50% flere end i slutningen af 1980 erne. Samtidig viser undersøgelser, at arbejdsløse er blandt de mest stressede. Bogen beskriver alle aspekter af arbejdsrelateret stress hvordan stress viser sig, hvad der sker i kroppen, hvad der udløser stress, hvad der modvirker stress, hvilke helbredsmæssige konsekvenser stress har, hvordan man håndterer og behandler stress, og hvordan man bedst kan forebygge stress. Bogen bygger på den nyeste forskning på området og er en udvidet og opdateret udgave af forfatterens tidligere bøger Stress på arbejdspladsen og Stresshåndtering fra henholds vis 2002 og Bo Netterstrøm. Stress og arbejde. Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. Hans Reitzels Forlag sider, 300 kr.

12 12 PsykiatriInformation MEDICINENS VERDEN Af journalist Mette Damgaard Sørensen Medicin er hovedvejen i behandlingen af psykisk sygdom og ofte til debat. Men hvad er det egentlig, medicinen kan og gør? Og hvorfor er danskerne både over- og underbehandlede? Få indblik i medicinens verden. Medicin er et komplekst bekendtskab. Bivirkninger, begrænset virkning eller (debat om) skadevirkninger gør det svært at sluge pillen. Men medicin kan også gøre hele forskellen. For nogle er det som nat og dag at få antipsykotisk medicin. Medicinen gør, at de pludselig kan leve et almindeligt liv, hvor de kan klare arbejdsmæssige opgaver igen, forklarer overlæge og professor Merete Nordentoft, Københavns Universitet. To hovedtyper medicin Der findes især to meget anvendte typer medicin til behandling af psykisk sygdom: antidepressiver eller SSRI-midler, der benyttes mod depression og angst. Og antipsykotiske præparater, der typisk bruges mod psykoser som skizofreni. De to typer virker lidt forskelligt, men påvirker begge signalstoffer i hjernen. Det ene påvirker serotonin-niveauet; det andet både serotonin- og dopamin-niveauet. Serotonin er et stof, som kroppen selv producerer, og som forenklet sagt er brobygger mellem nerveceller. Serotonin har indvirkning på bl.a. kropstemperatur, opmærksomhed og adfærd. Men antidepressiv medicin gør mere end at regulere serotonin-niveauet, forklarer overlæge og professor Poul Videbech, Aarhus Universitet. Det har vist sig, at medicin mod depressioner påvirker langt mere komplekst. Medicinen påvirker fx stressreguleringssystemet, så man bliver mindre følsom over for stresshormonerne, siger Poul Videbech og uddyber: Ved depressioner påvirkes hippocampus, som ser ud til at skrumpe lidt for hver gang, man har en depressiv periode. Men medicinen kan gøre, at hippocampus kan genvinde sin størrelse, og fordi den regulerer stemningsleje, hukommelse og stresshåndtering, har den en meget vigtig funktion. Antipsykotisk virker på positive symptomer Antipsykotisk medicin får man ved en psykose, fx sygdommen skizofreni. Den type medicin påvirker dopamin-niveauet og regulerer impulsstrømmen i en hjerne, der ellers er på overarbejde. Dopamin har betydning for fx indlæring, styring af bevægelser og stemningsleje. Medicinen virker på de såkaldte positive symptomer, hallucinationer og vrangforestillinger altså på, at man føler sig forfulgt, føler, at nogen bagtaler én, eller at man er udvalgt til en særlig opgave. Ikke at symptomerne altid går helt væk, og nogle fortsætter med fx at høre stemmer. Men man bliver måske bedre til at lægge lidt afstand til stemmer, der fx taler grimt til én. Eller man kan blive lidt mindre optaget af en vrangforestilling. Medicinen kan være så effektiv, at folk nogle gange ser tilbage på en vrangforestilling og slet ikke kan forstå, de havde den, fortæller Nordentoft. NÅR HJERNEN BLIVER AFHÆNGIG Selvom medicinen skal oprette en balance i hjernen, kan den også skabe en slags afhængighed, som dog ikke kan sammenlignes med afhængighed af fx alkohol. Hvis en depressiv periode fx er gået over, og man trapper ud af medicinen, kan man få ubehagelige symptomer. Er lægen ikke vant til at håndtere det, kan han eller hun fejlagtigt tro, at depressionen er vendt tilbage. Det kaldes for seponeringssyndrom. Problemerne kan undgås ved sammen med lægen at aftale en plan for at trappe ud af medicinen. Til gengæld virker medicinen kun i begrænset omfang på det, der hæmmer allermest ved skizofreni: de såkaldt negative symptomer. At man fx helt mister energi og initiativ og trækker sig socialt. Bivirkninger til nogle, ikke alle Begge typer medicin er kendetegnet ved, at nogle patienter får voldsomme bivirkninger. Fx taler man om Zyprexa-maver, fordi den type antipsykotisk medicin får vægten til at stige drastisk med fysiske problemer til følge. Andre får kvalme, hovedpine eller oplever svimmelhed af SSRI-medicin eller bliver mere ængstelige og urolige i starten af behandlingen. Mens andre igen nærmest ingenting mærker.

13 PsykiatriInformation 13 Illustration: Gitte Skov Nogle reagerer kraftigt på et bestemt stof i medicinen, som andre slet ikke reagerer på. Det er altså meget individuelt. Så man er nødt til at prøve sig frem sammen med patienten, siger Poul Videbech. Mange eller store bivirkninger er ikke noget, man bare skal lære at leve med, mener Merete Nordentoft. Jeg synes, man skal lede efter den medicin, der giver ingen eller meget få bivirkninger. Det bør være guldstan darden. Nogle siger, at bivirkningerne er meget værre end sygdommen, og det er jo utåleligt, siger hun og maner til tålmodighed. Det er de første år, efter at man har fået diagnosen, at man bruger kræfter på at finde den rette medicin, og jeg synes, man skal give det en stor chance, selvom det er en stor opgave, siger professoren. Følg patienten! Lægerne er nødt til at følge en patient tæt, når han eller hun får medicin. Man har brug for megen støtte og samtaler i begyndelsen, når man får medicin. Måske synes man ikke, at medicinen dur, eller også er der mange bivirkninger, og så holder man op med at tage den. Derfor bør lægen se patienten mindst en gang om ugen i starten, siger Poul Videbech. Undersøgelser tyder desuden på, at nogle børn og unge kan få selvmordstanker i den første tid med antidepressiv medicin. Faktisk er vi ikke helt sikre på, om det forholder sig sådan, men under alle omstændigheder skal det jo tages meget alvorligt, også selvom det er ekstremt sjældent. Man ved ikke, hvorfor det opstår hvis det opstår. Men måske hænger det sammen med, at unge kan opleve en rastløshed ved medicinen, og det er den, der får dem til at tænke på selvmord, siger Poul Videbech. Forebyggelse Når først man har oplevet en depression, viser forskning, at antidepressiv medicin er den mest effektive måde at forebygge nye depressive episoder på (men psykoterapi har også en effekt). Og fordi man ved, at depressioner har det med at vende tilbage, er det vigtigt at sætte ind med forebyggelse, forklarer Poul Videbech. Problemet er, at har man først haft én de pression, er ens følsomhed over for stress ofte meget større end før, og hjernen bliver mere følsom for hver depression. Så det er

14 14 PsykiatriInformation ikke sådan, at jo flere episoder med depressioner, des mere hærdet bliver man, siger han. Også antipsykotisk medicin kan forebygge nye psykotiske perioder. Det har før heddet sig, at hjernen tog direkte og varig skade af psykotiske episoder, men det sætter Merete Nordentoft spørgsmålstegn ved. Der er endnu ingen hjernescanninger, der entydigt har påvist det. Men for hver psykotisk episode bliver det sværere at behandle, og det bliver mere langtrukne forløb. Så et eller andet sker der i signalstofsystemet ved psykosen, siger Merete Nordentoft. Underbehandling For Poul Videbech er der ingen tvivl: Vi er både medicinsk under- og overbehandlede i Danmark. De underbehandlede er de mennesker med depression, som slet ikke går til lægen. Men også dem, der opgives hurtigt af den praktiserende læge. Det er et stort problem, at det er så unuanceret en debat, for det afholder nogle fra at få behandling, og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis de fx går rundt med selvmordstanker. Jeg ser desværre ofte, at lægen enten ikke stiller diagnosen eller prøver en behandling af på en patient, og hvis den så ikke virker, giver lægen op. Det efterlader patienten uden nogen hjælp, og så kan der ske en forværring. Sundhedsstyrelsen har beskrevet, hvad man i stedet kan gøre: prøve med andre præparater, kognitiv psykoterapi eller henvise til psykiater. Men nogle gange er der jo et halvt års ventetid dér. Og i den tid kan man fx nå at miste sit job pga. langvarig sygemelding, så det kan have store konsekvenser både for den enkelte og samfundsmæssigt, siger Poul Videbech, som mener, at en del af løsningen bl.a. er, at lægerne bliver bedre uddannede. Nogle gange kan medicin bane vejen for psykoterapi. Andre gange er det alene terapi, der virker, men her er Danmark langt bagud, mener Poul Videbech. Jeg mener, Danmark er et u-land, når det handler om terapi. Vi har ikke satset nok på det, man ved virker: kognitiv terapi og interpersonel terapi. Det er de fx meget bedre til i Storbritannien, siger professoren. Undersøgelser af fx blodgennemstrømning i hjernen viser, at psykoterapi påvirker hjernen på måder, der minder meget om det, antidepressiv medicin gør. Overbehandling Så på den ene side altså under behandling og på den anden side medicinsk overbehandling. Problemet er, at der er meget lidt forskning på området og ingen forskning i Danmark, så spørgsmålet om overbehandling må bero på fornemmelser. Men min fornemmelse er, at der er del mennesker med lette depressioner og stresstilstande, der får medicin, og som ikke burde have det, siger han. Han underviser selv læger i behandling af psykisk sygdom. Jeg siger til dem, at de aldrig må udskrive medicin ved første samtale. Man skal altid have flere grundige samtaler, før man begynder på medicin, siger han. Merete Nordentoft supplerer: I behandlingen af skizofreni og psykoser er der mange psyko terapeutiske og psykosociale tiltag, der virker: familiebehandling, kognitiv terapi, social færdighedstræning, støtte til sund kost, fysisk aktivitet etc. Der er altså en lang række elementer, der bør indgå i behandlingen. Medicin alene gør det ikke, siger Merete Nordentoft. Altid til debat Medicin er altså ikke den enkle løsning på psykiske problemer. Og det bliver endnu mere komplekst, når samme patient får flere typer præparater mod psykiske eller fysiske sygdomme.

15 PsykiatriInformation Der kan ske det, at den ene type medicin forstærker eller hæmmer nedbrydelsen af den anden medicin i leveren. Og det gælder også naturmedicin. Fx har det vist sig, at perikonpræparater også kaldet grønne lykkepiller kan få p-piller til at holde op med at virke, forklarer Poul Videbech, som mener, det er lægens ansvar at få spurgt grundigt til, hvilken medicin patienten får. Medicin i store doser eller i kombination med anden medicin eller alkohol kan være en livsfarlig cocktail. Men de store avisoverskrifter om medicinen og dens skadevirkninger ærgrer Poul Videbech. Det er et stort problem, at det er så unuanceret en debat, for det afholder nogle fra at få behandling, og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis de fx går rundt med selvmords tanker, siger Poul Videbech. Målet er ikke ingen medicin For Poul Videbech er det ikke nødvendig vis noget mål i sig selv, at patienten kom mer ud af medicinen engang. Målsætningen for en behandling er, at patienten bliver fuldstændig rask. Eller at man får et så normaliseret liv som muligt, mener han. Merete Nordentoft ser derimod gerne, at man med mellemrum forsøger at trappe ud af den antipsykotiske medicin. Når det giver mening. Jeg synes egentlig, det må være rettesnoren. Selvom man jo kan have meget brug for medicinen, er det også forbundet med en vis risiko at tage den. Fx at vægten øges med risiko for diabetes, og at hjerterytmen påvirkes. Så det er en god idé med aftrapningsforsøg. Sådan er det jo med al medicin: Det er da bedre ikke at få det, siger Merete Nordentoft. Cirka danskere købte antidepressiv medicin mindst én gang i 2012, viser en opgørelse fra Statens Seruminstitut. Det er ca. 8% af befolkningen. Den antipsykotiske medicin fik ca danskere. ER LIVET SVÆRT FOR DIG ELLER FOR EN DU KENDER? INGEN VIRKNING? For en gruppe patienter virker behandlingen hverken den medicinske eller den terapeutiske slet ikke, og så kan sygdommen blive en livslang ledsager. Det sker for ca. 20% med depression og for ca. 20% med skizofreni. Hvorfor det er sådan for nogle, er der ingen klare svar på. RING TIL

16 16 PsykiatriInformation INTERVIEW MED JOURNALIST SIGNE KIERKEGAARD CAIN DET HANDLER IKKE OM LYKKE Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, Psykiatrifonden Der er både usikkehed og mange spørgsmål forbundet med at starte i medicinsk behandling. Journalist Signe Kierkegaard Cain har selv haft dilemmaerne tæt på. Derfor skrev hun bogen Det handler ikke om lykke helt tæt på antidepressiv medicin. Journalist Signe Kierkegaard Cain havde haft flere depressioner, før hendes praktiserende læge foreslog behandling med antidepressiv medicin. Hun havde prøvet forskellige former for terapi, for depression var en ting i mit liv, der blev ved med at komme tilbage og havde gjort det i mange år. Hun havde sin første depression som 12-årig. Da jeg begyndte at tage medicin, var jeg ikke bevidst om de dilemmaer, der er forbundet med den behandlingsform. Der var ikke særlig meget fokus på medicin i medierne, og jeg var relativt ung 24 år da jeg fik det første gang. At have det psykisk dårligt var ikke nyt for mig, så jeg var egentlig bare glad og lettet, da min læge foreslog medicin. Jeg tænkte mest: Hvad kan det skade? Det føltes som det rigtige valg. Det ændrede sig dog, da Signe Kierkegaard Cain efter en årrække med gode erfaringer prøvede at stoppe med medicinen igen. Jeg oplevede det at holde op som problematisk. Jeg fik nedtrapningssymptomer, hvilket jeg ikke anede var en risiko inden. Medicinens påvirkning blev faktisk meget synlig i det øjeblik jeg holdt op. Med nedtrapningssymptomerne kom tvivlen og ønsket om at få svar på en lang række spørgsmål om den antidepressive medicin kaldet SSRI, som kom på markedet i slutningen af 1980 erne og dengang blev omtalt som et gennembrud stort set uden bivirkninger. De mange spørgsmål og svar er blevet til bogen Det handler ikke om lykke helt tæt på antidepressiv medicin (Møller forlag), som udkom i Jeg synes, det at tage antidepressiv medicin blev fremstillet som et nemt valg. Med bogen ville jeg gerne vise, at der er usikkerhed og mange overvejelser forbundet med at vælge medicinsk behandling. Der er ens egne tanker om medicinen og den måde, den virker eller ikke virker på. Og der er omgivelsernes reaktioner. Og der er forholdet mellem medicin og terapi er det enten-eller eller både-og?, siger Signe Kierkegaard Cain, der i bogen debatterer brugen af antidepressiv medicin via erfaringer fra patienter og viden fra en lang række fagfolk. Når jeg har taget medicin, har jeg hele tiden overvejet, om jeg virkelig havde brug for den, og hvornår jeg skulle stoppe. Og når jeg ikke har taget den, har jeg overvejet, om jeg burde starte igen, hvis jeg fik det dårligt. I de senere år har Signe Kierkegaard Cain selv haft dilemmaet tæt på. Når jeg har taget medicin, har jeg hele tiden overvejet, om jeg virkelig havde brug for den, og hvornår jeg skulle stoppe. Og når jeg ikke har taget den, har jeg overvejet, om jeg burde starte igen, hvis jeg fik det dårligt. Det, der fik mig i gang med at skrive bogen, var den måde, debatten om medicinen og selve ordet lykkepiller foregik på i medierne. Der manglede fokus på de dilemmaer, man står med som patient fx at skulle vælge medicin på trods af bivirkninger og de nedtrapningssymptomer, man får, når man holder op, siger hun. Det er fx et paradoks, at man både kan få det værre i starten af behandlingen, og når man trapper ud af medicinen igen, hvilket jo ikke gør valget lettere. Derudover er der også fordommene om, at medicinen bruges til at overkomme livets almindelige op- og nedture, eller bekymringer om, at man bliver en anden, når man er på medicin, tilføjer hun. I de første mange år havde Signe Kierkegaard Cain ikke selv bivirkninger, men fra de mennesker, hun har interviewet til bogen, ved hun, hvor slemme de kan være. Jeg selv har først rigtig mærket bivirkningerne, når jeg er stoppet med medicinen. Så er jeg pludselig blevet opmærksom på, hvordan dele af mit liv er anderledes uden medicin, fx sexlivet. Hvis man har taget medicin i mange år, så er livet med bivirkningerne jo blevet normaltilstanden. Hvad gør medicinen ved dig? Når jeg tager medicin, er jeg mindre følsom end ellers. Det er jo både godt og ondt. Jeg er nok meget følsom. Det har jeg været, siden jeg var barn. Og jeg har altid tænkt, at det var o.k. at skrue lidt ned for det. Men i de senere år kan jeg mærke, at jeg har sværere ved at komme i kontakt med mig selv i de perioder, hvor jeg tager medicin. Sådan en manglende forbindelse til mig selv. For eksempel mediterer jeg, og i de perioder, hvor jeg tager medicin, har jeg sværere ved at meditere. Jeg har også oplevet, at medicinen påvirker, hvor tæt jeg føler mig på min mand. Ikke seksuelt, men følelsen af nærvær og evnen til at mærke ham. Mærke, hvor han er. Det samme har jeg hørt fra mange andre, der tager medicin.

17 PsykiatriInformation 17 Paradoksalt nok er bivirkningerne ved medicinen i nogle tilfælde de samme som symptomerne på depression. Appetitten og sexlysten bliver påvirket. Men også nedtrapningssymptomerne overlapper, og det gør det jo ekstremt svært at finde ud af, hvad der er hvad. Det er nogle af de ting, som det er rart at vide, når man begynder en medicinsk behandling. Og når man vil stoppe den igen, mener Signe Kierkegaard Cain. Som jeg ser det, er det stadig et stort problem, at det er sværere at komme ud af medicinen, end man har troet og haft fokus på, da man introducerede SSRI erne. Det kan gøre det svært for den enkelte at træffe valget om at stoppe, og det betyder, at folk tager medicin i mange år. Den fase, hvor man stopper, er skræmmende på grund af nedtrapningssymptomerne, men også fordi man på en måde møder sig selv igen. Man kommer måske i kontakt med nogle nye ting, man skal forholde sig til, når filtret er væk. Derfor skal alle have mulighed for at komme i terapi eller i hvert fald som minimum muligheden for at tale med fx deres læge om de tanker og oplevelser, man har i forbindelse med medicinen, mener Signe Kierkegaard Cain. Foto: Møller forlaget Medicin kan selvfølgelig stå alene i en akut situation, hvor man er meget dårlig eller selvmordstruet. Og nogle gange kan man jo ikke få gavn af terapi, før medicinen har gjort, at man har fået det lidt bedre. Men medicin er jo kun symptombehandling. For mig har det rigtige været at have løbende kontakt til en psykolog, også når jeg tager medicin. Ikke nødvendigvis hver uge eller måned, men jeg har altid haft en tilknytning til en terapeut. Hvordan hjælper terapien dig? Terapien giver en kontinuitet og hjælper mig til at løse det, der ligger bag depressionen. Medicinen har aldrig gjort, at alle problemer var løst, og så skøjtede jeg let gennem hverdagen. Trods medicin har jeg stadig været udfordret af at have et følsomt sind. Også selvom jeg ikke har været nede i deciderede depressioner. Også det at vælge medicin til og fra har Signe Kierkegaard Cain haft brug for at vende med en psykolog: På en måde ser man sig selv som syg, når man tager medicin. Også selvom man tager den forebyggende. Jeg har jo kun været deprimeret en lille del af tiden, hvis man ser det samlet over årene. Jeg har altid set terapien som vigtig, fordi jeg vidste, at jeg gerne vil stoppe med medicinen på et tidspunkt. For mig er terapien en måde at gøre sig klar til at slippe medicinen på. Man gennemgår jo en udvikling som menneske, og depression og angst er jo for mange noget, der er der hele livet, og noget, der vender tilbage. Medicin giver ikke den der fornemmelse af, at man har fået et gennembrud, hvor man har lært noget nyt om sig selv. Medicinen kan hjælpe, så man ikke ryger helt ned, eller den kan være forudsætningen for, at man kan få noget ud af terapien, men jeg oplever ikke, at medicinen gør livet ukompliceret. Derfor er medicinen heller ikke det quick-fix eller den hurtige løsning, som den nogle gange fremstilles som i debatten, siger Signe Kierkegaard Cain. Min oplevelse er, at folk generelt vægrer sig ved at tage medicin. Og at de allerfleste har det ret dårligt, når de endelig tager imod (Fortsættes nederst på side 27...) FÅ MERE AT VIDE PÅ

18 18 PsykiatriInformation HVAD ER PSYKOTERAPI? Af psykolog og professor Bo Møhl, Psykiatrisk Center København og Ålborg Universitet Psykoterapi er en af behandlingsmetoderne til psykiske sygdomme. Men hvad er psykoterapi, og hvilken type virker på hvad? Der kan være forskellige formål med at gå i psykoterapi. De fleste vælger at få behandling for nogle problemer, som nedsætter deres livskvalitet. Andre går i psykoterapi for at få hjælp til personlig udvikling eller for at få afklaret eksistentielle spørgsmål. Målet i psykoterapi er generelt at hjælpe klienten til at få mere frihed i sit liv og være mindre bundet af irrationelle behov eller symptomer. Dette kan ske ved indlæring af nye færdigheder eller aflæring af gamle problematiske mønstre og ved at få indsigt i de mekanismer og den dynamik, der ligger bag symptomerne. Psykoterapi kan foregå individuelt, hvor klienten er alene med sin terapeut, i par, hvor fx to ægtefæller er sammen med en eller to terapeuter, i en familie med en eller to terapeuter eller i gruppe, hvor 6-8 klienter med forskellig baggrund er sammen med en eller to terapeuter. Der er fordele og ulemper ved alle former, og hvad der er bedst, afhænger af, hvad man har behov for, og hvilke temaer der er i fokus. Nogle mennesker synes, det er ubehageligt at skulle sidde i en gruppe med andre og fortælle om deres problemer. De finder det for privat, pinligt eller skamfuldt, men i virkeligheden oplever mange mennesker efter den første usikkerhed, at de får tillid til gruppen, og at de lærer af de andres problemer og reaktioner på det, der fremlægges i gruppen. Hvis man har problemer i sit parforhold eller i sin familie, er pareller familieterapi hensigtsmæssigt. Hvis man har nogle meget tunge personlige problemer, kan individuel terapi være at foretrække. Forskellige former for terapi Selvom der er mange fællestræk mellem de psykoterapeutiske retninger, så er der også forskel på, hvor fokus er i den psykoterapeutiske samtale. I de psykoanalytisk orienterede terapiformer (fx mentaliseringsbaseret terapi) er fokus på relationelle hændelser både i og uden for det terapeutiske rum samt på de følelser, som aktiveres (fx et skænderi med kæresten). I kognitiv terapi fokuserer man mere på, hvordan man oplever og fortolker verde n. Har man fx en depression, har man en tendens til kun at fokusere på det negative, hvilket vedligeholder eller forstærker depressionen. I kognitiv terapi vil man have direkte fokus på det problem, som klienten kommer med, fx angst, depression eller tvangstanker. Her arbejder man med eksponering og omstrukturering af tanker. I adfærdsterapi, som ofte er koblet sammen med kognitiv terapi, kigger man på, hvordan symptomer vedligeholdes, og hjælper klienten til at ændre sin adfærd, så symptomerne forsvinder. Hvis man fx er bange for at køre i bus, fordi man engang har fået et angstanfald der, så handler det om at træne sig i at køre i bus for efterhånden at få en oplevelse af, at det kan lade sig gøre, uden at man får angst. SÅDAN FOREGÅR TERAPI De fleste psykoterapeuter har på deres kontor to behagelige stole, der står skråt over for hinanden, så man kan have øjenkontakt, men også mulighed for at kigge væk. Ofte er der et lille bord imellem. Terapeuten sidder i den ene og patienten i den anden, hvis det er individuel terapi. Nogle terapeuter har et whiteboard, som de bruger til at skrive på undervejs, andre har en blok til at tage noter på i løbet af sessionen. Nogle tager notater efter samtalen. Ud over samtalen på kontoret giver mange psykoterapeuter klienten hjemmeopgaver, som han eller hun skal arbejde med mellem sessionerne. En opgave kan fx være at føre dagbog over bestemte symptomer eller adfærdseksperimenter, fx ved fobitræning, hvor man ved, at eksponering er noget af det, der virker. I gruppeterapi sidder man ofte på stole i en rundkreds, men nogle foretrækker at sidde omkring et bord, så man kan have papirer til notater foran sig. Eksistentiel eller humanistisk psykoterapi fokuserer på klientens forhold til eksistentielle grundvilkår, fx døden, ensomhed eller frihed. Det er vilkår, som ifølge teorien kan være så overvældende, at det lammer den enkelte. Dette lyder ret abstrakt, men i praksis indretter terapien sig efter de problemer, som klienten kommer med. Endelig er der den systemiske og narrative terapi, hvor man arbejder med den fortælling, som klienten har om sig selv. Narrativ terapi lægger vægt på, at pro blemet er problemet og siger dermed, at det ikke er den enkelte, som fx har en depression, der problemet. Ved at lave den form for såkaldt eksternalisering kan det blive lettere for klienten at arbejde med det ved fx at sige, at det er depressionen, der taler. God alliance En forudsætning for, at terapi virker, er, at der er en god alliance mellem terapeut og

19 PsykiatriInformation 19 klient, og derfor vil man i de fleste terapiformer også hele tiden arbejde med denne relation. I visse terapiformer, fx psykodynamisk terapi, arbejdes der primært med relationen mellem terapeut og klient ud fra den antagelse, at de vanskeligheder, der viser sig her, også viser sig i forhold til andre mennesker (det kaldes overføring). Her er relationen terapiens egentlige fokus og ikke kun en nødvendig alliance for et godt samarbejde. Virker psykoterapi? Vi ved, at psykoterapi virker. Det er dokumenteret i mange videnskabelige undersøgelser. For eksempel ved man, at den gennemsnitlige patient efter endt psykoterapi klarer sig bedre end 80% af dem, der ikke har fået psykoterapi, og de sidste 20% vil ikke få det bedre end dem, der ikke har været i terapi. Det er et godt resultat sammenlignet med det udbytte, man får ved behandling med medicin (psykofarmaka). Ikke alle klienter får dog lige meget ud af psykoterapi. Generelt afhænger effekten af, hvilken sygdom der fokuseres på, og af omfanget af psykoterapien. Succesraten for behandling af angst eller lettere depressionstilstande er fx højere end for personlighedsforstyrrelser og anoreksi. De største fremskridt sker i den tidlige fase af terapien, bl.a. fordi klienten er fuld af optimisme og forventninger om at få det bedre, men bedringen fortsætter i løbet af terapien. En undersøgelse har vist, at efter to samtaler havde 30% fået det bedre, mens 85% havde fået det væsentligt bedre efter 52 samtaler. Ændringer tager tid. I dag er der god dokumentation for, at psykoterapi betaler sig i forhold til medicinsk behandling ved en række tilstande som fx angst, lettere depressioner og personlighedsforstyrrelser. Selvom det her og nu kan være dyrere at tilbyde psykoterapi end medicinsk behandling, er det på længere sigt billigere, fordi udbyttet af psykoterapi varer ved. Udbyttet af medicinsk behandling kræver, at man bliver ved med at tage medicinen og dermed fortsat bruger penge på behandlingen. Desuden er der en række sygdomme, hvor der ikke er en overbevisende effekt af medicinsk behandling, hvorfor man må tilbyde psykoterapi. Det gælder fx personlighedsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser, som er nogle mere komplekse tilstande, der hænger sammen med ens personlighedsstruktur. Hvilken terapi virker for hvem? Når vi nu ved, at psykoterapi virker, så er spørgsmålet, hvilken type terapi der virker bedst og for hvem? Det er oplagt at prøve at finde ud af, hvilken terapiform der er den bedste ved at teste de forskellige former i forhold til hinanden. Det er imidlertid ikke så let. Dels fordi det er uklart, hvad man skal måle på, dels fordi psykoterapi også består af en række komplekse forhold, som man ikke umiddelbart kan måle og veje, fx kvaliteten af kontakten til terapeuten. Desuden ved vi, at udbyttet af psykoterapi både afhænger af faktorer, der er specifikke for en given terapiform, og af såkaldte nonspecifikke faktorer, der er fælles for alle typer psykoterapi. Denne diskussion deler psykoterapiforskere i to lejre, nemlig dem, der mener, at effekten af psykoterapi primært består af de Illustration: Gitte Skov

20 20 PsykiatriInformation nonspecifikke faktorer, der er fælles for alle terapiformer (fx relationen til terapeu ten), og dem, der mener, at udbytte af psykoterapi handler om nogle bestemte teknikker, som adskiller den ene psykoterapiretning fra den anden (fx eksponering eller tolkninger). Virksomme faktorer i psykoterapi I 1992 blev der nedsat en arbejdsgruppe under den amerikanske psykologfor ening, som skulle undersøge og vurdere effekten af forskellige former for psykoterapi. Gruppen har udarbejdet en liste over terapiformer til specifikke psykiske sygdomme, hvor der er dokumenteret effekt (kaldet validerede terapiformer). Denne liste er blevet kritiseret for kun at fokusere på de terapeutiske teknikker uden at tage hensyn til, at psykoterapi er en proces, der også er båret af et følelsesmæssigt bånd mellem patient og terapeut. For at undersøge udbyttet af den terapeutiske relation nedsatte den amerikanske psykologforening en ny arbejdsgruppe, der skulle undersøge, hvilke faktorer i den terapeutiske relation, der har positiv indflydelse. Man fandt frem til følgende: deres terapeut. Den positive relation skabes af terapeutens varme, empati, forståelse og bekræftelse, mens selv subtile former for afvisning, nedgøring, bebrejdelser eller kulde har en negativ eller ligefrem skadelig Selvom det her og nu kan være dyrere at tilbyde psykoterapi end medicinsk behandling, er det på længere sigt billigere, fordi udbyttet af psykoterapi varer ved. indflydelse på relationen og dermed på det terapeutiske udbytte. Der kan naturligvis være forskel på, hvad patienten opfatter som positivt eller negativt. Det vigtigste er imidlertid, at der er en goodness of fit at patient og terapeut finder en fælles arbejdsform, der giver dem mulighed for at udvikle og skabe noget nyt sammen. Når man skal vælge en psykoterapeut, skal man derfor finde en, der 1) kan tilbyde den slags terapi, som er effektiv over for den lidelse, man gerne vil have hjælp til at komme af med, og 2) er i stand til at tilbyde en varm, tillidsvækkende, empatisk og bekræftende kontakt. En god terapeutisk kontakt er nødvendig for at få noget ud af psykoterapien uanset hvilken type terapi man vælger. Det tager tid og kan være anstrengende at gå i psykoterapi. Indimellem kan det føles så tungt, at man kan have lyst til at opgive, men så er det vigtigt at bringe dette op for terapeuten, så man kan få hjælp til at komme videre. Målet i psykoeterapi er at kunne klare sig selv uafhængigt af terapeuten, og for nogle kan det være svært at skulle stoppe, når man har fået det bedre. Imidlertid er det også en værdifuld læring at kunne sige farvel til en terapeut, som man har støttet sig til for at opdage, at man kan klare sig selv med de nye færdig heder, som man har fået i det psykoterapeutiske forløb. Den terapeutiske alliance kvaliteten af forholdet mellem terapeut og klient. Gruppesammenholdet den positive tiltrækning mellem deltagerne og i forhold til terapeuten i gruppeterapi. Empati terapeutens evne til indfølende at forstå klientens oplevelser. Samarbejde og enighed om målsætning at klient og terapeut er enige om at arbejde med særlige terapeutiske metoder hen mod nogle mål, som er meningsfulde for dem begge. Hvad siger patienterne? Spørger man patienterne, hvad der har betydet mest i deres psykoterapeutiske behandling, peger de ikke på en speciel teknik eller metode, men på relationen til HVILKEN TERAPIFORM VIRKER PÅ HVAD? Følgende psykiske sygdomme behandles med gode resultater af følgende validerede terapiformer: Unipolar, ikke psykotisk depression: Kognitiv adfærdsterapi, interpersonel psykoterapi, psykodynamisk psykoterapi Fobier: Eksponeringsterapi, kognitiv adfærdsterapi Panikangst: Kognitiv adfærdsterapi, afspændingsterapi, eksponeringsterapi Bulimi: Kognitiv adfærdsterapi, interpersonel psykoterapi Borderline personlighedsforstyrrelser: Dialektisk adfærdsterapi, mentaliseringsbaseret terapi Stress: Kognitiv adfærdsterapi, mindfulness stressreducerende terapi

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Ramt af skizofreni - og hva så? 1. marts 2011 Susanne Hansen Psykisk sårbar med kreative interesser Uddannet læge 2003 info@susanne-hansen.dk www.foredragsgruppen2010.dk Kunstner Line Osmundsen Jeg har

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere