Delirium blandt ældre indlagte patienter er hyppig og har dårlig prognose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delirium blandt ældre indlagte patienter er hyppig og har dårlig prognose"

Transkript

1 2 Delirium blandt ældre indlagte patienter er hyppig og har dårlig prognose Sigurd Benjaminsen RISIKOFAKTORER OG UDLØSENDE ÅRSAGER Delirium ses sjældent uden akut somatisk sygdom, forudgående operation mv. [3, 6-8]. Traditionelt skelnes der mellem prædisponerende risikofaktorer og udløsende årsager [3, 6]. Deliriumassocierede fakstatusartikel Psykiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital Delirium, der ikke er fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer, er et akut neuropsykiatrisk syndrom, som opstår af organiske årsager og hyppigt forekommer hos ældre patienter på somatiske afdelinger. Syndromet blev beskrevet af Hippokrates for ca år siden [1]. To syndromer gav han betegnelserne phrenitis og lethargus, hvilket svarer til henholdsvis hyperaktivt og hypoaktivt delirium. Betegnelsen delirium blev indført af den romerske feltlæge Celsus i ca. år 30. Syndromet har haft mange forskellige navne helt op til vor tid. I faglitteraturen fra de seneste 30 år kan der findes mindst 25 forskellige betegnelser for delirium. I 1980 blev begrebet delirium genindført i den amerikanske diagnoseliste DSM-III, hvor der for første gang blev opstillet specifikke diagnostiske kriterier for lidelsen. I ICD-10-diagnoselisten, der blev taget i brug i 1993, er delirium også indført som diagnose. De diagnostiske kernesymptomer ved delirium er vist i Tabel 1. Associerede symptomer kan være de mest dominerende og umiddelbart iøjnefaldende [2, 3]. Afgørende for diagnosen er ofte den akutte debut og det svingende forløb i løbet af døgnet samt forekomst af akut somatisk sygdom eller postoperativ tilstand hos en prædisponeret patient (høj alder, kognitiv svækkelse m.v.). Delirium inddeles i hypoaktivt, hyperaktivt og blandet delirium med fluktuerende hypo- og hyperaktivitet [4, 5]. Karakteristiske forskelle mellem hypo- og hyperaktivt delirium fremgår af Tabel 1. Hallucinationer og vrangforestillinger forekommer hyppigst ved hyperaktivt delirium (ca. 75%), men disse symptomer er også hyppige ved hypoaktivt delirium (40-50%) [4]. En subtype vil i de fleste tilfælde forblive samme subtype under hele forløbet [5]. Det er uafklaret, om subtyperne har forskellig ætiologi, patofysiologi og prognose [2-5]. Delirium bliver ofte underdiagnosticeret i akutmodtagelser, og dette gælder især hypoaktivt delirium [3, 6, 7]. I Tabel 2 er angivet differentialdiagnoser ved delirium. TABEL 1 Hypoaktivt og hyperaktivt delirium. Symptomer Hypoaktiv type Hyperaktiv type Diagnostiske kernesymptomer Bevidsthedsklarhed Uklar, svækket opmærksomhed Uklar, svækket opmærksomhed Korttidshukommelse Svækket Svækket Orientering Desorienteret Desorienteret Psykokomotorisk aktivitet Nedsat, stille, ubevægelig Øget, urolig, agiteret Søvn-vågen-rytme Øget søvn dag og nat Nedsat søvn, inverteret søvnrytme Debut Akut debut Akut debut Forløb Mindre fluktuerende Meget fluktuerende Årsag Hyppigt metabolisk Varierende, inkl. alkoholabstinens Associerede symptomer Bevidsthedsintensitet, arousal Døsig, somnolent Hypervågen Tale, tænkning Tavs Talende usammenhængende Initiativ Apatisk Aktiv Kontakt Nedsat respons Responderer Affekt Affektløs Angst, trist, irritabel, vred, Hallucinationer, illusioner Ikke fremtrædende Fremtrædende og hyppige Vrangforestillinger Ikke fremtrædende Fremtrædende og hyppige

2 3 torer er vist i Tabel 3. Hvis der er svære og prædisponerende faktorer som f.eks. høj alder og demens, kan den udløsende faktor være en banal urinvejsinfektion eller pneumoni. Ældre, indlagte patienter får hyppigt delirium. Foto: Bigstock. FOREKOMST, FORLØB OG PROGNOSE I de fleste prævalensstudier har man kun inkluderet patienter på 65 år og derover. I en oversigt over 42 kohortestudier med ældre patienter, der var indlagt på somatiske afdelinger, var prævalensen af delirium pr. indlæggelse på 11-42% [8]. I epidemiologiske studier fra USA og Canada har man påvist, at prævalensen af delirium er lav i den generelle befolkning uden for institutionerne (ca. 0,5%) [9]. Delirium er associeret med længere indlæggelsesvarighed [7], men delirium opfattes traditionelt som en reversibel tilstand, der oftest remitterer inden for 2-8 dage. I studier har man imidlertid fundet, at ca. 30% fortsat havde vedvarende restsymptomer på delirium seks måneder efter udskrivelsen [8, 10, 11]. En metaanalyse af forløbsundersøgelser viste, at delirium blandt ældre patienter var associeret med øget mortalitet og større risiko for demens og plejehjemsanbringelse [11]. Den dårlige prognose for delirium var uafhængig af køn, alder, præmorbid demens, komorbide sygdomme og disse sygdommes sværhedsgrad [11]. Stratificerede analyser viste, at patienter, der havde delirium uden risikofaktorer, havde samme dårlige prognose som patienter, der havde delirium og risikofaktorer [11]. Den vedvarende dårlige prognose flere år efter deliriet og efter remission af den udløsende sygdom giver formodning om, at delirium ikke blot er en markør for en akut somatisk sygdom. PATOFYSIOLOGI Patofysiologien ved delirium er mangelfuldt kendt. Det er sandsynligt, at mange faktorer indgår i patofysiogenesen. Der findes flere forklaringsmodeller, men den neurokemiske og den neuroinflammatoriske hypotese har størst støtte [12-14]. I den neurokemiske hypotese hævder man, at de- TABEL 2 Andre psykiske lidelser Demens Demens med Lewy bodies Depression Akut, polymorf psykose Skizofreni og bipolar Epilepsi Nonkonvulsiv status Misbrug Delirøs alkoholabstinenstilstand Anden delirøs abstinenstilstand Wernickes encefalopati Intoksikation med delirium Psykofarmaka Serotonergt syndrom Malignt neuroleptikasyndrom Forskellig fra delirium Snigende, langvarig, bevidsthedsklar, normal søvn Demens plus symptomer på parkinsonisme Gradvis debut, bevidsthedsklar, orienteret, normal hukommelse, depressive symptomer Yngre alder, emotionel, ingen somatisk sygdom, normal eeg Psykiatrisk anamnese afgørende Eeg viser status (diffus, lavfrekvent aktivitet ved delirium) Opstår på toppen af svære fysisk abstinenssymptomer I praksis næsten altid benzodiazepinmisbrug Næsten altid hypoaktivt delirium, alkoholanamnese, nystagmus og ataksi af underekstremiteter, sjældnere øjenmuskelparese Oftest centralstimulerende stoffer, urintest for stoffer. Delirium er tegn på alvorlig intoksikation Gastrointestinale (kvalme, opkastninger, diarré) og neurologiske symptomer (tremor, myoklonier, krampeanfald, rigiditet, hyperrefleksi) samt feber, sveden, kulderystelser takykardi og labilt blodtryk Rigiditet og feber samt i vekslende omfang: takykardi, hypertension eller labilt blodtryk, dysfagi, mutisme, sveden, inkontinens, tremor, leukocytose og tegn på rabdomyolyse (stærkt forhøjet S-kreatininkinase og S-myoglobin). Differentialdiagnoser ved delirium.

3 4 Tabel 3 Risikofaktorer og udløsende årsager til delirium. Risikofaktorer Kognitiv svækkelse eller demens Høj alder (over 64 år) Cerebrovaskulær sygdom Nedsat funktionsevne Svær synsnedsættelse Kronisk fysisk sygdom af stor sværhedsgrad, flere sygdomme samtidig Polyfarmakologisk behandling Udløsende årsager Infektion Akutte medicinske og kirurgiske sygdomme Akut cerebralt infarkt/blødning, infektion i centralnervesystemet og hjernetraume Terminal sygdom (dissemineret cancer, lever- og nyresvigt mv.) Kritisk sygdom, intensiv behandling Postoperativ tilstand (de første 2-4 dage) Højt antal undersøgelser og indgreb Postoperative smerter og smertebehandling Hypoksæmi, dehydrering, elektrolytforstyrrelser, metaboliske forstyrrelser Urinretention, blærekateter Fiksering Centralt virkende antikolinergika, opioider, benzodiazepiner og kortikosteroider lirium er et resultat af en ubalance mellem aktiviteten af kolinerge og dopaminerge neurotransmittersystemer (lav kolinerg og høj dopaminerg aktivitet) [12]. Lav kolinerg aktivitet i serum er associeret med deliriets sværhedsgrad. Fælles for alle antipsykotika er, at de har dopaminantagonistisk effekt, og antipsykotika har dokumenteret effekt på delirium. Nedsat kolinerg aktivitet kan skyldes lægemidler med antikolinerg virkning eller være forårsaget af nedsat produktion af acetylkolin ved f.eks. hypoksæmi og metaboliske forstyrrelser. Der er interaktion mellem kolinerge og dopaminerge systemer og andre neurotransmittersystemer, og det antages, at forstyrrelser af andre systemer vil kunne føre til kolinerg-dopaminerg ubalance. Der er således mange veje, som kan føre til nedsat acetylkolinerg og øget dopaminerg aktivitet. Delirium opstår hyppigt hos patienter, der har akut infektion eller med inflammation pga. operation, cancer m.v. Hypotesen hævder, at delirium kan være det kliniske udtryk for en neuroinflammation. Mikroglia er hjernens immunceller, der sædvanligvis er hvilende. Ifølge hypotesen aktiveres hjernens mikroglia af cirkulerende molekyler, der medierer og styrer immunresponsen. Mikroglia kan aktiveres af cytokiner fra perifere makrofager, endotoksiner fra bakteriecellevægge m.v. og molekyler fra beskadigede celler [13, 14]. Patienter med sepsis havde øget mængde af cytokiner (tumornekrosefaktor alfa samt interleukin 1 og 6) i spinalvæsken uden tegn på meningitis, og postoperative patienter havde øget koncentration af cirkulerende interleukin 6 og 8 i spinalvæsken [13, 14]. Mikroglia kan udvise fagocytose, proliferere hurtigt og secernere en række af de inflammatoriske mediatorer, som kan medføre, at immunresponset bliver selvforstærkende og får neurotoksisk effekt på blandt andet synapserne. Acetylkolin hæmmer mikroglias aktivitet, men ved delirium er acetylkolinaktiviteten lav, og denne manglende hæmning kan være en forklaring på mikroglias overaktivitet. Ældre og demente patienter har relativt lav acetylkolinniveau, og hypotesen forklarer således, hvorfor en banal urinvejsinfektion kan forårsage delirium hos en ældre patient. Hypotesen forklarer også associationen mellem delirium og efterfølgende kognitiv svækkelse og demens, idet neuroinflammation kan skade hjernen varigt. Der findes midler, som kan blokere aktiveringen af mikroglia og dermed modvirke neuroinflammation [14]. Sådanne antiinflammatoriske midler kan blive fremtidens behandling af delirium. BEHANDLING Delirium kræver somatisk udredning, og den ætiologiske behandling af delirium er at behandle den somatiske grundlidelse og fjerne risikofaktorer, f.eks. ved medicinsanering [6, 7]. De fleste studier af antipsykotikas effekt på delirium har væsentlige metodologiske mangler [15]. I en Cochraneoversigt over behandling af delirium med antipsykotika konkluderede man, at haloperidol, risperidon og olanzapin var lige effektive [16]. Bivirkningerne var få, og haloperidol i lav dosis (< 4,5 mg pr. døgn) gav ikke flere bivirkninger, end de atypiske antipsykotika risperidon og olanzapin gjorde [16]. Der indgik kun tre randomiserede studier i Cochraneoversigten, og af disse var kun et studie placebokontrolleret. Dette studie var imidlertid en profylaktisk undersøgelse, hvor man påviste, at haloperidol nedsatte sværhedsgraden og varigheden af delirium, men ikke incidensen af delirium blandt hofteopererede patienter [17]. Senere har man i et andet profylaktisk, placebokontrolleret studie med ældre, postoperative patienter, der var indlagt på intensivafdeling, påvist, at incidensen af delirium blev reduceret signifikant ved behandling med haloperidol [18]. Olanzapin havde også en signifikant profylaktisk virkning på incidensen af delirium i et randomiseret, placebokontrolleret studie med postoperative ortopædkirurgiske patienter [19]. Der findes to randomiserede, placebokontrolle-

4 5 rede studier fra 2010 af antipsykotisk behandling af henholdsvis fuldt udviklet delirium [20] og subdelirøs tilstand [21]. I det ene studie bevirkede quetiapin en hurtigere reduktion af nonkognitive delirøse symptomer end placebo, men der kan ikke drages konklusioner fra dette studie, da det blev standset af medicinalfabrikanten, og der kun indgik 40 patienter [20]. I det andet placebokontrollerede studie indgik der 101 bypassopererede hjertepatienter, der var 65 år og derover og havde subdelirøse symptomer; hos dem reducerede risperidon signifikant incidensraten af fuldt udviklet delirium [21]. Behandling af hypoaktivt delirium er mangelfuldt undersøgt [7, 22]. I et randomiseret, kontrolleret studie var haloperidol og klorpromazin lige effektive ved både hypoaktivt og hyperaktivt delirium [23-25]. I åbne studier var der effekt af haloperidol og aripiprazol på hypoaktivt delirium, mens olanzapin havde mindre effekt på hypoaktivt end på hyperaktivt delirium [7, 23, 24]. I de fleste kliniske retningslinjer er haloperidol førstevalg ved behandling af delirium [22]. Haloperidol er det mest undersøgte og længst anvendte antipsykotikum ved behandling af somatisk medtagne patienter. Præparatet har kun svagt antikolinerge, ingen eller små hypotensive og små sederende bivirkninger. Haloperidol kan optritreres hurtigt og kan gives både per os, intramuskulært og intravenøst. Ekstrapyramidale symptomer (EPS) forekom relativt sjældent under behandlingen for delirium, hvilket antages at skyldes hjernens lave kolinerge aktivitet i den delirøse fase [7, 15-18]. Hvis haloperidolbehandlingen ikke ophører, når deliriet er remitteret, vil der hyppigt opstå svære EPS. Haloperidol kan medføre QT-forlængelse, især ved indgift af en stor døgndosis og intravenøs administration. Benzodiazepiner og kolinesterasehæmmere har ingen profylaktisk virkning eller dokumenteret effekt på udviklet delirium [25-27]. Nonfarmakologisk behandling af udviklet delirium viste ingen signifikant effekt i randomiserede, kontrollerede studier [7]. I en Cochraneoversigt over profylaktiske, randomiserede studier blev fem undersøgelser af farmakas forebyggende effekt og et studie af nonfarmakologisk intervention inkluderet [28]. Evidensen for profylaktisk effekt var svag, og kun den nonfarmakologiske undersøgelse var af tilstrækkelig statistisk styrke. Dette studie viste signifikant reduktion af incidensen blandt hofteopererede patienter i den gruppe, som fik profylaktisk geriatrisk intervention med henblik på identificering og behandling af risikofaktorer [29]. Senere er der foretaget et kontrolleret, nonfarmakologisk studie med patienter med Tabel 4 Behandling af delirium. Somatisk behandling Diagnostisk udredning og behandling for somatisk lidelse Medicinsanering og undgåelse af polyfarmaci Sygepleje Patientsikkerhed: mod fald, skade, bortgang, evt. fast vagt Monitorering af vitale funktioner: blodtryk, puls, iltsaturation, legemstemperatur Monitorering af smerter og kontrol af smertebehandling Stimulering af kognitive funktioner: reorientering og stimulerende, kognitive aktiviteter Monitorering af sensoriske deficits: briller, høreapparat, kommunikationsmidler Søvnhygiejne: rolige, omgivelser, relakserende foranstaltninger Monitorering af væskebalance og ernæring Monitorering af vandladning og tarmfunktion (obstipation) Mobilisering Antipsykotisk behandling Haloperidol 2 mg p.n., gentages med 2 times interval indtil effekt. Maks. døgndosis mg Ved parenteral indgift halv dosis. Risiko: EPS og QT-forlængelse ved høj dosis, især ved parenteral indgift Alternative valg: Risperidon 0,5-1 mg 2, evt. stigende til 2 mg 2. Risiko: ortostatisk hypotension, evt. EPS. Olanzapin 2,5-5 mg 2, evt. stigende til 10 mg 2. Risiko: sedation Quetiapin ved parkinsonisme og Lewy body-demens. 12,5-50 mg 2, evt. stigende til 100 mg 2 eller clozapin 12,5 mg 1 dagl., evt. stigende til 12,5-25 mg 2 dagl. Risiko: sedation og ortostatisk hypotension Ved ophør af delirium seponeres antipsykotika EPS = ekstrapyramidale symptomer cancer, og der var signifikant effekt af profylaktisk intervention på incidensen af delirium, men efter justering for potentielle konfoundere var der ikke forskelle mellem grupperne, der fik, hhv. ikke fik intervention [30]. Anbefalingerne til farmakologisk og nonfarmakologisk behandling af delirium er sammenfattet i Tabel 4. Delirøse patienter er fornuftsinhabile, og derfor kan de ikke give informeret samtykke til behandling. Delirium er en potentielt livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling af den tilgrundliggende somatiske lidelse. Derfor kan og skal patienten behandles uden at give samtykke efter sundhedslovens regler om patientens retsstilling. Hvis patienten modsætter sig behandling, giver sundhedsloven ikke hjemmel til at behandle med anvendelse af tvang. Tvangsbehandling kan kun foretages efter psykiatriloven. Delirium er en psykose, og tvangsbehandling af den legemlige lidelse, som har udløst delirium, kan ske efter psykiatrilovens 13. Patienten skal være indlagt formelt på en psykiatrisk afdeling, men udstationeret på en somatisk afdeling. Tvangsindlæggelse med henblik på tvangsbehandling efter psykiatrilovens 13 kan ske uden politiets medvirken, når patienten allerede er indlagt på en somatisk afdeling.

5 6 Faktaboks Delirium, der ikke er fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer. Delirium er et akut neuropsykiatrisk syndrom, der udløses af akutte organiske årsager overvejende blandt prædisponerede patienter. Prævalensen af delirium blandt ældre patienter, der er indlagt på somatiske afdelinger er 10-40%. Patofysiogenesen er ikke klarlagt. Den neurokemiske og den neuroinflammatoriske hypotese har størst støtte. Ældre patienter med delirium har dårlig prognose med længere sygehusophold, øget mortalitet og større risiko for demens og plejehjemsanbringelse, og den dårlige prognose er uafhængig af alder, køn, præmorbid demens, komorbide sygdomme og disse sygdommes sværhedsgrad. Delirium kræver udredning for somatisk sygdom og behandling af udløsende årsager. Der er evidens for effekt af kortvarig behandling med antipsykotika i lav dosis især ved hyperaktivt delirium. Haloperidol i lav dosis bliver fortsat anset som bedste standardbehandling, men atypiske antipsykotika har samme effekt som haloperidol. Evidens for effekt af antipsykotisk behandling af hypoaktivt delirium er svag. Der er ikke evidens for, at benzodiazepiner og kolinesterasehæmmere har effekt på delirium. Nonfarmakologisk behandling har ikke effekt på fuldt udviklet delirium. Der er svag evidens for effekt af profylaktisk nonfarmakoligisk intervention. Den delirøse patient er fornuftsinhabil, men kan og skal behandles uden informeret samtykke ved øjeblikkeligt behandlingsbehov. Ved behov for tvang kan behandling på en somatisk afdeling ske efter psykiatrilovens 13, mens patienten formelt er tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling. KONKLUSION Der er evidens for effekt af antipsykotika på delirium, og haloperidol anses fortsat for at være den bedste standardbehandling. Atypiske antipsykotika har også effekt, og valg af antipsykotikum afhænger af patientens kliniske tilstand og det enkelte antipsykotikums bivirkningsprofil og dispenseringsform. Summary Sigurd Benjaminsen: Delirium in older, hospitalized patients is common and is associated with a poor outcome Ugeskr Laeger 2013 May 20 [Epub ahead of print] Delirium is a common neuropsychiatric complication to acute physical illness in older, hospitalized patients. It is associated with a poor outcome. The pathophysiogenesis is unknown. The neurochemical and neuroinflammatory hypotheses are supported increasingly. Short-term, low-dose haloperidole is still the best choice of treatment in controlling symptoms in hyperactive delirium, but atypical antipsychotics are probably equally efficacious. Antipsychotics also appear to have a beneficial role in hypoactive delirium, but the evidence is weak. There is a weak evidence of effect of prophylactic, nonpharmacological interventions. INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Adamis D, Treloar A, Martin FC et al. A brief review of the history of delirium as a mental disorder. Hist Psychiatry 2007;18: Gupta N, de Jonghe J, Schieveld J et al. Delirium phenomenology: what can we learn from the symptoms of delirium? J Psychosom Res 2008;65: Mattoo SK, Grover S, Gupta N. Delirium in general practice. Indian J Med Res 2010;131: Boettger S, Breitbart W. Phenomenology of the subtypes of delirium: phenomenological differences between hyperactive and hypoactive delirium. Paliat Support Care 2011;9: Meagher DJ, Leonard M, Donnelly S et al. A longitudinal study of motor subtypes in delirium: frequency and stability during episodes. J Psychosom Res 2012;72: Inoye SK. Delirium in older persons. N Engl J Med 2006;354: Breitbart W, Alici Y. Evidenced-based treatment of delirium in patients with cancer. J Clin Oncol 2012;30: Siddiqi N, House AO, Holmes JD. Occurrence an outcome of delirium in medical in-patients: a systematic literature review. Age Aging 2006;35: Andrew MK, Freter SH, Rockwood K. Prevalence and outcomes of delirium in community and non-acute care settings in people without dementia: a report from the Canadian Study of Health and Aging. BMC Med 2006;4: Dasgupta M, Hillier LM. Factors associated with prolonged delirium: a systematic review. Int Psychogeriatr 2010;22: Witlox J, Eurelings LSM, de Jonghe JFM et al. Delirium in elderly patients and the risk of postdischarge mortality, institutionalization and dementia. JAMA 2010;304: Hshieh TT, Fong TG, Marcantonio ER et al. Cholinergic dificency hypothesis in delirium: a synthesis of current evidence. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2008;63: van Gool WA, van de Beek D, Eikelenboom P. Systemic infection and delirium: when cytokines and acetylcholine collide. Lancet 2010;375: Jalleh R, Koh K, Choi B et al. Role of microglia and toll-like receptor 4 in the pathophysiology of delirium. Med Hypothesis 2012;79: Flaherty JH, Gonzales JP, Dong B. Antipsychotics in the treatment of delirium in older hospitalized adults: a systematic review. J Am Geriatr Soc 2011;59(suppl 2):S269-S Lonergan E, Britton AM, Luxenberg J. Antipsychotics for delirium. Cochrane Database Syst Rev 2007;2:CD Kalisvaart HJ, de Jonghe JFM, Bogaards MJ et al. Haloperidol prophylaxis for elderly hip-surgery patients at risk for delirium: a randomizied placebo-controlled study. J Am Geriatr Soc 2005;53: Wang W, Li H-L, Wang D-X et al. Haloperidol prophylaxis decreases delirium incidence in elderly patients after noncardiac surgery: a randomized controlled trial. Crit Care Med 2012;40: Larsen KA, Kelly SE, Stern TA et al. Administration of olanzapine to prevent postoperative delirium in elderly joint-replacement patients: a randomized, controlled trial. Psychosomatics 2010;51: Tahir TA, Eeles E, Karapareddy V et al. A randomized controlled trial of quetiapine versus placebo in the treatment of delirium. J Psychosom Res 2010;69: Hakim SM, Othman AI, Naoum DO. Early treatment with risperidone for subsyndromal delirium after on-pump cardiac surgery in the elderly. Anesthesiology 2012;116: Michaud L, Büla C, Berney A et al. Delirium: guidelines for general hospitals. J Psychosom Res 2007;62: Platt MM, Breitbart W, Smith M et al. Efficacy of neuroleptics for hypoactive delirium. J Neuropsychiatry Clin Neurosci 1994;6: Stagno D, Gibson C, Breitbart W. The delirium subtypes: a review of prevalence, phenomenology, pathophysiology and treatment response. Paliat Support Care 2004;2: Breitbart W, Marotta R, Platt MM et al. A double-blind trial of haloperidol, chlorpromazine, and lorazepam in the treatment of delirium in hospitalized AIDS patients. Am J Psychiatry 1996;153: Lonergan E, Luxenberg J, Areosa Sastrea A. Benzodiazepines for delirium. Cochrane Database Syst Rev 2009;4:CD Overshott R, Karim S, Burns A. Cholin esterase inhibitors for delirium. Cochrane Database Syst Rev 2008;1:CD Siddiqi N, Holt R, Britton AM et al. Interventions for preventing delirium in hospitalised patients. Cochrane Database Syst Rev 2007;2:CD Marcantonio ER, Flacker JM, Wright RJ et al. Reducing delirium after hip fracture: a randomized trial. J Am Geriatr Soc 2001;49: Gagnon P, Allard P, Gagnon B et al. Delirium prevention in terminal cancer: assessment of a multicomponent intervention. Psychooncology 2012;21: KORRESPONDANCE: Sigurd Benjaminsen, Psykiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C. regionsyddanmark.dk ANTAGET: 26. februar 2013 FØRST PÅ NETTET: 20. maj 2013

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

DELIR symptomer og behandling

DELIR symptomer og behandling DELIR symptomer og behandling Temadag 31. oktober 2013 Demensrådet Region Hovedstaden Overlæge Hanne Pedersen Medicinsk Afdeling O Geriatrisk område DELIR Delirius = forrykt De = fra/væk/bort fra Lira

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,

Læs mere

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Tvang på hospitalet tvang eller omsorg?

Tvang på hospitalet tvang eller omsorg? KLAUSULERET TIL DEN 29. august. Tvang på hospitalet tvang eller omsorg? Den psykiatriske tvang, der foregår på de somatiske afdelinger på vore sygehuse, udgør en stor og måske stigende andel af den samlede

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden: Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014 Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Kliniske Retningslinjer om Delirium Fire kliniske retningslinjer 1. Validering af Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år indlagt i medicinsk, kirurgisk,

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive

Læs mere

Depression, Januar 2014

Depression, Januar 2014 Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse - med fokus på kombinationsbehandling National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Manual til objektivt psykisk

Manual til objektivt psykisk Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af bipolar lidelse supplerende vedligeholdelsesbehandling efter depression 2014 National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Lundbeck og Merck indgår eksklusiv kommercialiseringsaftale for SYCREST (asenapin) sublinguale tabletter på alle markeder uden for USA, Kina og Japan

Lundbeck og Merck indgår eksklusiv kommercialiseringsaftale for SYCREST (asenapin) sublinguale tabletter på alle markeder uden for USA, Kina og Japan H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf 36 30 13 11 E-mail investor@lundbeck.com DK-2500 Valby, København Fax 36 43 82 62 www.lundbeck.com CVR-nummer: 56759913 Selskabsmeddelelse nr. 413 12. oktober 2010 Lundbeck

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Intensivdelirium CAM-ICU. Helle Svenningsen

Intensivdelirium CAM-ICU. Helle Svenningsen Intensivdelirium CAM-ICU Indhold Hvad er delirium hos intensivpatienten Undertyper Risikofaktorer Patient fortællinger Scoringen med CAM-ICU inkl. øvelser Dansk incidensstudie Sygeplejen ved delirium Evt.

Læs mere

Delirium, en livsfarlig tilstand, der ofte har dårlig prognose

Delirium, en livsfarlig tilstand, der ofte har dårlig prognose 1168 GERONTOPSYKIATRI Delirium, en livsfarlig tilstand, der ofte har dårlig prognose Jens Kronborg Djernes Samarbejde kan forbedre prognosen Artiklen redegør for ætiologi til delirium og sætter i et praktisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Delir hos den ældre patient.

Delir hos den ældre patient. Delir hos den ældre patient. Nordjysk Praksisdag. September 2014. Moderator Anne Marie Lundgaard, praktiserende læge og Marianne Metz Mørch, ledende overlæge, speciallæge i geriatri og intern medicin.

Læs mere

Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital

Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk afd. E Bispebjerg Hospital Medikamentel behandling af skizofreni: Akut- og vedligeholdelsesbehandling samt indikationer og bivirkninger Kursus 2003 Institut for Rationel Farmakoterapi Birte Glenthøj Overlæge, Dr.Med. Psykiatrisk

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi virker Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby den 3. februar 2016 Det Europæiske Lægemiddelagentur

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold

Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Forbruget af antipsykotiske lægemidler i Danmark blandt ældre Indhold Resumé Baggrund Antipsykotika Datamateriale og metode Resultater Diskussion Referencer Bilag Resumé Forbruget af antipsykotika blandt

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere