Tobak og alkoholintervention før operation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tobak og alkoholintervention før operation"

Transkript

1 Rekommandation: side 1 af 25 Udarbejdet af en arbejdsgruppe under DASAIM og Kirurgisk Forum: Ann M Møller Hanne Tønnesen Per Rotbøll Nielsen Jes Bruun Lauritzen

2 Rekommandation: side 2 af 25 Indholdsfortegnelse Sådan gør man / actioncard Samlede anbefalinger 1. Del 2. Del 3. Del 4. Del 1.1. Hvad handler instruksen om 1.2. Ikrafttræden 1.3. Populationen 1.4. Intervention 1.5. Outcome 1.6. Formål 1.7. Arbejdsgruppen 1.8. Målgruppen 2.1. Informationssøgning 3.1. Indledning 3.2. Identifikation af risikopatienter 3.3. Intervention ved tobak 3.4. Intervention ved skadeligt / afhængigt alkoholmisbrug 3.5. Medikamentel forbehandling for at understøtte rygestop 3.6. Medikamentel forbehandling for at understøtte alkoholintervention 3.7. Patienternes holdning til tobaks og alkoholintervention 4.1. Kvalitetskontrol 4.2. Perspektiver 4.3. Konklusion 4.4. Referenceliste

3 Rekommandation: side 3 af 25 Sådan gør man (Actioncard) Præoperativt vurderes om patienten er i risiko, defineret ved daglig rygning og/eller skadeligt alkoholforbrug (over 14 og 21 genstande ugentligt for hhv. kvinder og mænd) Risikopatienter tilbydes rutinemæssigt forebyggende interventionsprogrammer: Rygeinterventionen iværksættes inden operative indgreb. Starttidspunkt optimalt 6-8 uger præoperativt, hvor det er muligt. Alkoholintervention iværksættes inden operative indgreb. Starttidspunkt optimalt 4 uger præoperativt, hvor det er muligt. I forbindelse med interventionsprogrammerne tilbydes gratis nikotinsubstitution hhv. alkoholabstinensmedicin og anden understøttende behandling Identifikation og intervention skal dokumenteres i patientjournalen. Afslutningsvist skal præoperative interventionsprogrammer opfølges efter operationen ved behov parallelt til hospitalets generelle retningslinier for opfølgning på behandling.

4 Rekommandation: side 4 af 25 Samlede anbefalinger Sammenhængen mellem rygning, skadeligt alkoholforbrug og udvikling af operationskomplikationer er veldokumenteret. Præoperativ rygeintervention har effekt på patienternes perioperative rygevaner og kan reducere perioperative komplikationer. Det anbefales, at rygeintervention indføres som rutine 6-8 uger inden operative indgreb, hvor det er muligt. Præoperativ alkoholintervention har effekt på patienternes perioperative drikkevaner og kan reducere perioperative komplikationer. Det anbefales, at alkoholintervention indføres som rutine 4 uger inden operative indgreb, hvor det er muligt. Nikotinsubstitution fordobler effekten af rygeintervention. Det anbefales, at der tilbydes gratis nikotinsubstitution (som førstevalgspræparat) for patienter, der accepterer præoperativ rygeintervention. Abstinensmedicin i form af benzodiazepiner (som førstevalgspræparat) og understøttende disulfiram tilbydes som led i alkoholintervention. Det anbefales, at der tilbydes gratis understøttende medicin for patienter, der accepterer præoperativ alkoholintervention. Generelt opfatter operationspatienter tilbud om intervention overfor tobak og alkohol positivt, og har en særlig høj kompliance i den præoperative periode. Det anbefales, at alle patienter, der skønnes at have behov herfor, bør tilbydes hjælp til adfærdsændring.

5 Rekommandation: side 5 af Del 1.1 Denne instruks handler om forholdsregler inden anæstesi og kirurgi. 1.2 Ikrafttræden: Når instruksen er sanktioneret af DASAIM og Kirurgisk Forum. 1.3 Populationen/Omfang: Alle voksne patienter, der skal bedøves til kirurgi. 1.4 Intervention: I Instruksen diskuteres identifikation af risikopatienter og metoder til forebyggelse af tobaks og alkoholrelaterede komplikationer. 1.5 Outcome: Reduktion af intra- og postoperative komplikationer. Herunder kardiopulmonale og sårkomplikationer, blødningsepisoder, infektioner og mortalitet. 1.6 Formål: At give alle kirurger, anæstesiologer og andet personale ansat ved kirurgiske og anæstesiologiske afdelinger en brugbar, entydig vejledning vedr. information, screening og intervention af patienter med dagligt rygning eller skadeligt alkoholforbrug. Klinisk: At sikre alle patienter en ensartet forsvarlig præoperativ behandling. Patientoplevet kvalitet: Færre behandlingskrævende komplikationer. Støtte til livsstilsforandringer. 1.7 Instruksen er udarbejdet af en arbejdsgruppe. Tovholderen blev udpeget af anæstesiudvalget under DASAIM. Arbejdsgruppen består af: Overlæge, dr.med. Ann Møller, Anæstesiologisk afdeling, KAS Herlev. Overlæge, dr.med. Hanne Tønnesen, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse/WHO CC, Bispebjerg Hospital. Overlæge Per Rotbøll, Smerteklinikken, Neurocentret, Rigshospitalet. Professor, overlæge, dr. med. Jes Bruun Lauritzen, Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital. 1.8 Målgruppe: Alt anæstesi- og kirurgisk personale i Danmark.

6 Rekommandation: side 6 af Del 2.1 Informationssøgning: Vi har tilstræbt at finde den bedst mulige sundhedsvidenskabelige dokumentation for vore anbefalinger. Søgningen er foretaget via Pubmed, Embase og Cochrane biblioteket. Desuden er der brugt referencer fra de fundne metaanalyser eller oversigtsartikler. Ved rekommandationerne vil der være henvisning til evidensgrad 1;2. Der er i rækkefølge søgt efter metaanalyser, systematiske oversigtsartikler, randomiserede klinisk kontrollerede forsøg, ikke kontrollerede forsøg, deskriptive studier samt ekspertudtalelser og lærebøger. Risikoen for tobaks- og alkoholrelaterede komplikationer er velbeskrevet i litteraturen, mens der kun findes få undersøgelser vedr. effekten af præoperative intervention. De anvendte søgeord er anført ved de enkelte delpunkter i instruksen. 3. Del 3.1 Indledning: Søgeord: Smoking, harmful alcohol intake/abuse, surgery, complications Det er velkendt, at daglig rygning og skadeligt alkoholforbrug øger risikoen for operationskomplikationer. Omkring 30 % af de kirurgiske patienter ryger dagligt og rygning er relateret til en del sygdomme der kræver kirurgi, hvorfor forekomsten af rygere blandt kirurgiske patienter er højere end blandt baggrundsbefolkningen (f.eks. hernier 3, diskusprolaps 4, lungekræft 5, kræft i larynx 6, blærecancer 7 mm). Talrige undersøgelser har vist, at rygning disponerer til øget postoperativ morbiditet (se figur 1a 8-27 og 1b 20;28-44 ), især hjerte- og lungekomplikationer, sårkomplikationer, infektioner og risiko for indlæggelse på intensiv afdeling efter operation. Samlet set er der evidens grad 2 for sammenhæng mellem rygning og øget udvikling af komplikationer på baggrund af de deskriptive studier.

7 Rekommandation: side 7 af 25 Mellem 5 og 50 % af de kirurgiske patienter har et skadeligt alkoholforbrug med den højeste forekomst hos mandlige patienter og hos patienter med alkoholrelaterede sygdomme, der kræver kirurgisk intervention samt ved traumer. Adskillige studier har vist, at skadeligt alkoholforbrug øger risikoen for udvikling af komplikationer efter kirurgi, især infektioner, hjerte- og lungekomplikationer og blødningsepisoder og efter større indgreb også mortalitet. Komplikationsraten er omkring 50% højere ved indtagelse af 3-4 genstande per dag, i forhold til 0-2 per dag, og denne forskel har vist sig signifikant i nogle studier 45;46, men ikke i andre 47;48. Komplikationsraten øges med omkring % ved forbrug på 5 genstande dagligt eller mere (se figur 1c ), hvilket ligger tæt på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for genstandsgrænser på alkoholområdet. Samlet set er der evidens grad 2 for sammenhæng mellem skadeligt alkoholforbrug og øget udvikling af komplikationer på baggrund af de deskriptive studier. De patofysiologiske mekanismer er hovedsageligt subkliniske organdysfunktioner, der er direkte eller indirekte relateret til henholdsvis rygning eller alkohol. Disse organdysfunktioner er de samme uanset om patienten skal opereres eller ej, men de forøger komplikationsudviklingen i forbindelse med operation. De fleste dysfungerende organsystemer restitueres helt eller delvist ved rygestop og alkoholophør, som i den præoperative periode således er forbundet med reduktion i udvikling af tobak eller alkoholrelaterede komplikationer 67;68.

8 complications (1B) and the effect of alcohol on postoperative morbidity (1C). Figure1: The effect of smoking on postoperative pulmonary complications (1A), -wound 1C The effect of alcohol on postoperative morbidity The effect of smoking on postoperative pulmonary complications De-Mol 1985 Tønnesen 1987 Tønnesen 1988 Antti-Poika 1988 Tønnesen 1991 Weitgelt 1992 Felding 1992 Sonne 1992 Tønnesen a 1992 Stopinski 1993 Marcantonio 1994 Poon 1994 Hedlundh 1995 Roach 1996 Spies 1996 Sorensen 1999 Wolman 1999 Maxson 1999 Tønnesen b 1999 Neuenschwander 2000 Shindo 2000 Nickelsen TN , A 1B Morton 1944 Wightman JA 1968 Laszlo G 1973 Warner MA 1984 Warner MA 1989 Svensson LG 1991 Dilworth JP 1992 Dales RE 1993 Konrad FX 1993 Brooks-Brunn 1997 McCulloch TM 1997 Bluman LG 1998 Moller AM 2001 Nakagawa M 2001 Griffin SM 2002 Ngaage DL 2002 Arabaci U 2003 Hulzebos E 2003 Moller AM a 2003 Moller AM b , The effect of smoking on postoperative wound complications Kurz A 1996 Zimmermann-Nielsen E 1997 Martin GJ 1999 Glassman SD 2000 Easley ME 2000 Padubidri AN 2001 Myles P 2002 Olsen MA 2002 Ishikawa SN 2002 Sorensen LT 2003 Manassa EH 2003 Moller AM 2003 Dahl A 2004 Goodwin SJ 2005 Finan KK 2005 Schumacher HH 2005 Pinsolle V 2006 Rekommandation: side 8 af 25 0,

9 Rekommandation: side 9 af Identifikation af risikopatienter Søgeord Smoking, harmful alcohol drinking, risk factor, identification, validation, Konklusion og rekommandation Risikopatienter identificeres systematisk i det præoperative forløb, idet de er defineret ved daglig rygning og skadeligt alkoholforbrug, og risikoen dokumenteres i journalen. Generelt gælder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at oplysninger om risikofaktorer registreres ved første kontakt med sygehusvæsenet i det aktuelle patientforløb (www.sst.dk søgeord: projekt PRIK). Ryge- og alkoholanamnese er dermed en obligatorisk del af patientjournalen, og som minimum registreres daglig rygning og alkoholforbrug over genstandsgrænserne på 14 ugentligt for kvinder og 21 for mænd, gerne ved hjælp af SKS-koderne på forebyggelsesområdet. Tabel over simpel dokumentation/registrering i journalen: Diagnoser SKS-nr Daglig Rygning Skadeligt tobaksforbrug DF171 Alkoholforbrug over genstandsgrænserne Skadeligt forbrug af alkohol DF101 Risikopatienterne informeres om, at rygning og skadeligt alkoholforbrug er væsentlige faktorer for øget udvikling af komplikationer, og den givne information dokumenteres i journalen Baggrund Litteraturen viser, at selvrapporteret forbrug af tobak og alkohol er tilstrækkelig pålideligt til at identificere risikopatienter og enklest at anvende i klinisk praksis. Der er dog tale om minimumsforbrug, idet der finder en vis underrapportering sted. De, der drikker mest, underrapporterer også mest, parallelt til selvrapportering ved f.eks. ernæring. Derimod er overrapportering ikke kendt. Således er patienter, der identificeres som risikopatienter også at regne for risikopatienter 67; Samlet set er der evidens grad 2 for sammenhæng mellem selvrapporteret alkohol- og tobaksforbrug og reelt forbrug

10 Rekommandation: side 10 af 25 Der er ikke umiddelbare fordele ved at anvende indirekte spørgeskemaer eller biokemiske markører (f.eks. kotininkoncentration i spyt eller kulmonooxid i udåndingsluften for rygning og Carbohydrate-Deficient-Transferrin i plasma eller ethanol i udåndingsluften for alkohol), idet der samtidig indføres væsentlige fortolkningsproblemer og usikkerheder ved identifikation af risikopatienter Intervention ved Tobak Søgeord Preoperative, smoking, smoking cessation, postoperative complication* Rekommandation Præoperativ rygeintervention har effekt på patienternes perioperative rygevaner og kan reducere perioperative komplikationer. Det anbefales, at rygeintervention indføres som rutine inden operative indgreb - optimalt 6-8 uger - hvor det er muligt Baggrund Der foreligger et randomiseret studie (evidens 1b), som viser god effekt af individuel rygeintervention før hofte- og knæalloplastik (2x60 patienter) på især sårkomplikationer. Der synes også at være en effekt på lungekomplikationer, men materialet er for lille til at vise sidstnævnte med sikkerhed 75. Et andet randomiseret studie om rygestop 1-3 uger inden planlagt kolorektal kirurgi kunne ikke påvise effekt på komplikationsfrekvensen (evidens 1b) 42. Der er også gennemført et sårstudie på frivillige forsøgspersoner i form af et randomiseret studie over rygeintervention med/uden nikotinsubstition og kontrolgruppe uden intervention, hvor der fandtes reduceret infektionsrate i incisionssår 76 i sakralregionen i interventionsgrupperne efter 4 uger (evidens 2a) Der foreligger i alt 4 randomiserede studier, som viser særlig gunstig effekt af præoperativ rygeintervention på patientens rygevaner, hvor stopraterne ligger på 64-89% 75;77;78 (evidens 1b). Langtidseffekten er på niveau med rygeintervention generelt 79.

11 Rekommandation: side 11 af 25 Der foreligger endnu ikke kliniske studier, som klarlægger den optimale præoperative varighed af intervention. Patofysiologiske studier vedr. bedring af organfunktioner tyder dog på, at der kunne være effekt af kortere tids rygeintervention, f.eks. 4 uger 76 eller endog kun få dage 80. Tidligere frygt for en øgning af antallet af respiratoriske komplikationer hos patienter med nyligt rygeophør har vist sig grundløs Intervention ved skadeligt alkoholforbrug/afhængighed Søgeord Preoperative, alcohol drinking, alcohol intervention, postoperative complication* Rekommandation Præoperativ alkoholintervention har effekt på patienternes perioperative drikkevaner og kan reducere perioperative komplikationer. Det anbefales, at alkoholintervention indføres som rutine inden operative indgreb optimalt 4 uger - hvor det er muligt. Der foreligger et mindre klinisk randomiseret studie, som viser god effekt af individuel alkoholintervention før kolorektal resektion (42 patienter) på især sårkomplikationer og intensivt behandlingskrævende hjertelungeproblemer (evidens 1b) 64. Det samme randomiserede studie viser også en særlig gunstig effekt af præoperativ alkoholintervention på patientens drikkevaner, hvor stopraten ligger på over 90 % (evidens 1b) 64 over kort tid.

12 Rekommandation: side 12 af 25 Program for præoperativ alkoholintervention Indledende samtale, hvor behandlingsplan og mål fastlægges. Derefter ugentlige opfølgningssamtaler. Behandling med tiamin og stærke B-combiner dagligt. Ved risiko for lette abstinenssymptomer tilbydes f.eks mg klordiazepoxid (risolid ) dagligt. Ved risiko for svære abstinenssymptomer henvises patienten til alkoholambulatorium. Disulfiram doseres med 400 mg x 2 ugentligt (antabus ) kontrolleret. Husk forinden at sikre at alkoholpromillen er nul (vha. alkometer). Disulfiram stoppes 1-2 uger før operation. Der foreligger endnu ikke kliniske studier, som klarlægger den optimale præoperative varighed af intervention. Kliniske patofysiologiske studier tyder på, at der kunne være effekt af kort tids alkoholintervention, idet nogle organsystemer bedres allerede fra 1-2 ugers alkoholstop Medikamentel behandling til understøttelse af rygestop Søgeord: Smoking intervention, nicotine replacement therapy, bupoprion Rekommandation Nikotinsubstitution fordobler effekten af rygeintervention. Det anbefales, at der tilbydes gratis nikotinsubstitution (som førstevalgspræparat) for patienter, der deltager i præoperativ rygeintervention Baggrund Nikotinsubstitution anvendes generelt som led i rygeintervention, hvor det fordobler rygeophørsraten (evidens 1a) 86.

13 Rekommandation: side 13 af 25 Anvendelse af nikotinsubstitution modvirker de fysiske abstinenser ved rygeophør. Det kan administreres på flere måder, f.eks. som plaster, tyggegummi og inhalation. Præparatvalg afhænger af patientens rygeafhængighed og præference. Som tommelfingerregel substitueres 1 cigaret (= 1 gram tobak) med 1 mg nikotinprodukt, men patienterne er i stort omfang selvdoserende. Nikotinsubstitution anvendes også til kupering af tobaksabstinenser i kliniske situationer, hvor en ryger ikke kan komme til at ryge, f.eks. under faste eller i opvågningsperioden (eller på et røgfrit sygehus). Bivirkningerne er de samme som for nikotin i øvrigt, men optræder i væsentlig mindre grad. Teoretisk kunne man forestille sig, at nikotinsubstitution ville have indflydelse på sår- og vævsheling og kardielle komplikationer, men dette er ikke videnskabeligt dokumenteret. Eksperimentelle undersøgelser tyder på, at nikotinsubstitution ikke påvirker sårhelingen (evidens 2a) 76. Hos patienterne, der gentagne gange har forsøgt nikotinsubstitution uden effekt, kan bupropion ordineres. Bupropion er et antidepressivum, der anvendes i lav dosering over længere tid. Plasmahalveringstiden er ca. 20 timer for bupropion og ca. 35 timer for metabolitterne Initialt 150 mg 1 gang dagligt i 6 dage, derefter 150 mg 2 gange dagligt i 7-9 uger 87. Behandlingen påbegyndes, mens patienten stadig ryger, og datoen for rygestop fastsættes normalt én uge efter behandlingsstart. Præparatet har ingen effekt på akutte tobaksabstinenser. Hvis der ikke er effekt efter 7 uger, bør behandlingen seponeres. De mest almindelige bivirkninger er søvnløshed, feber, mundtørhed, smagsforstyrrelser, kvalme, opkastning, abdominalsmerter, obstipation og hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, depression, uro, angst, og tremor. Desuden ses hududslæt, urticaria, hudkløe, øget svedtendens. En anden mulighed er varenicline, en ny partiel nikotin-receptor agonist. Den anbefalede behandlingsperiode er 12 uger 88. Den overordnede ophørsrate varierer fra 6 44 % hos ikke-kirurgiske patienter Der mangler publicerede erfaringer fra patienter der tager bupropion eller varenicline i den præoperative periode. Den medicinske profil og de relativt mange bivirkninger er forskelligt fra nikotin og reducerer ikke abstinenssymptomer.

14 Rekommandation: side 14 af Medikamentel behandling til understøttelse af alkoholintervention Søgeord Alcohol intervention, disulfiram, benzodiazepines, Rekommandation Abstinensmedicin i form af benzodiazepiner (som førstevalgspræparat) og understøttende disulfiram tilbydes som led i alkoholintervention. Det anbefales, at der tilbydes gratis understøttende medicin for patienter, der accepterer præoperativ alkoholintervention. Forebyggelse og behandling af abstinenssymptomer indledes tidligt ved efter ophør med stort forbrug af alkohol. Symptomerne kan udvikles, selv om patienten stadig har alkohol i blodet, og abstinensbehandlingen kan med fordel indledes allerede på dette tidspunkt. Derimod bør disulfiram ikke indledes, før alkoholpromillen er nul. Man bør ikke være tilbageholdende med at tilbyde abstinensmedicin, men bør vælge præparater med lang halveringstid, da disse både er mest effektive til at forebygge abstinenskramper og har et lavere misbrugspotentiale. Doseringen er individuel, men en typisk dosering vil være 10mg klordiazepoxid x 4 dagligt i en kortere periode ved lettere symptomer. Ved sværere abstinenssymptomer kan anvendes 50mg x 4 dagligt de første 3 dage med aftrapning med 25 mg dagligt indtil nul. Ved evt. overdosering kan anvendes antidoten flumezanil (obs. kortere halveringstid end klordiazepoxid). Abstinenssymptomerne består af fysiske symptomer i form af tremor, sved, rastløshed, koncentrationsbesvær, psykomotorisk uro og pulsøgning, dels af psykiske symptomer i form af tristhed, indre psykisk uro og skyldfølelse. Delirøse symptomer omfatter synshallucinationer, konfusion og total søvnløshed. Endvidere kan der komme epileptiforme abstinenskramper og Wernickes syndrom. Hypoglykæmi med risiko for dødelig udgang kan ses efter længere tids umådeholden alkoholindtagelse. Tilstanden kan ubehandlet medføre døden. Præoperativ alkoholintervention er kun undersøgt med understøttende abstinensmedicin og disulfirambehandling, sidstnævnte 800 mg to gange ugentligt med seponering den sidste uge

15 Rekommandation: side 15 af 25 inden operationen 92. Bivirkningerne ved kortvarig disulfirambehandling er træthed, diare, metallisk ånde og svimmelhed. Dette skyldes næppe disulfiram, da det også ses ved placebobehandling, (evidens 1b) 93. Disulfiram interagerer med andre lægemidler, som f.eks. warfarin, tricyskliske antideprisa, fenytoin og benzodiazepiner. Virkningen af disulfiram forstærkes af samtidig indtagelse af metronidazol 94. Præoperative interventionsprogrammer skal opfølges ved behov efter operationen parallelt til hospitalets generelle retningslinier for opfølgning på behandling. 3.7 Patienternes holdning til tobaks og alkoholintervention Søgeord Patient attitude, patient experience, patient satisfaction, smoking intervention, alcohol intervention Rekommandation Generelt opfatter operationspatienter tilbud om intervention overfor tobak og alkohol positivt, og har en særlig høj kompliance præoperative periode. Det anbefales, at alle patienter, der skønnes at have behov herfor, bør tilbydes hjælp til adfærdsændring. Operationspatienter har en positiv holdning overfor tilbud om hospitalets støtte til livsstilsændringer, indenfor tobak, alkohol og overvægt 95. En undersøgelse af rygere, der havde deltaget i et rygeinterventionsprogram, viste at alle sammen (både de, der gennemførte interventionen og de, der ikke gjorde det) syntes om tilbuddet og mente, at det skulle tilbydes til alle rygere. Patienterne gav udtryk for, at gratis nikotinsubstitution, en empatisk, veluddannet rygestopinstruktør og røgfri omgivelser var af stor betydning for et succesfyldt rygestopforløb. Patienterne fandt det motiverende at have mulighed for at påvirker deres eget patientforløb i positiv retning 96.

16 Rekommandation: side 16 af Del 4.1 Kvalitetskontrol (forslag til): Løbende audit af journalmateriale mhp. dokumentation af ryge- og alkoholvaner og af givet information om interventionsmuligheder og komplikationsrisiko samt præoperativ intervention i h t retningslinierne. Der bør udføres tiltag for at sikre korrekt registrering af ryge- og alkoholvaner i dansk anæstesidatabase mhp. øget kvalitetssikring. 4.2 Perspektiver: Præoperative interventionsprogrammer bør være tilgængelige nationalt og tilbydes alle risikopatienter i forbindelse med operation for at undgå yderligere ulighed i sundhed. Ensartede retningslinier for patienter, der ryger dagligt og/eller drikker skadeligt er særdeles ønskeligt i hele landet. Interventionsprogrammerne skal udføres af kompetent sundhedsfagligt personale med særlig uddannelse indenfor området. Kvalitetssikring ved opfølgning via de nationale kvalitetsdatabaser, herunder dansk anæstesidatabase og rygestopbasen. Forskning bør omfatte såvel interventionsstudier (optimalt i randomiserede designs) som demografiske undersøgelser. Desuden er der brug for yderligere studier til afklaring af den optimale interventions sammensætning og varighed til forskellige patientkategorier. 4.3 Konklusion Sammenhængen mellem rygning, skadeligt alkoholforbrug og udvikling af operationskomplikationer er veldokumenteret. Interventionsprogrammer har vist sig at være effektive, og de bliver velmodtaget af patienterne. Alle patienter der ryger eller drikker skadeligt skal tilbydes hjælp til præoperativ forebyggelse på tobaks- og alkoholområdet.

17 Rekommandation: side 17 af 25 Anbefalingerne er givet med vægten lagt på et evidensbaseret grundlag så langt, det er muligt. De steder, hvor evidensen for intervention er tyndere, må tvivlen komme patienterne til gode, da bivirkningerne ved en evt. uvirksom forebyggelsesindsats synes minimale.

18 Rekommandation: side 18 af 25 Reference List (1) Straus SE, Richarson WS, Glasziou P, Haynes RB. Evidence Based Medicine. 3rd ed. Churchill Livingstone; (2) Matzen P. Evidensbaseret medicin. In: Hansen N, Haunsø S, Schaffalitzky de Muckadell O, editors. Medicinsk Kompendium. 16. ed. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; (3) Sorensen LT, Hemmingsen UB, Kirkeby LT, Kallehave F, Jorgensen LN. Smoking is a risk factor for incisional hernia. Arch Surg 2005; 140(2): (4) Jansson KA, Nemeth G, Granath F, Jonsson B, Blomqvist P. Health-related quality of life in patients before and after surgery for a herniated lumbar disc. J Bone Joint Surg Br 2005; 87(7): (5) Engholm G, Palmgren F, Lynge E. [Lung cancer, tobacco smoking and environmental factors in Denmark]. Ugeskr Laeger 1998; 160(5): (6) Jeannon JP, Soames JV, Aston V, Stafford FW, Wilson JA. Molecular markers in dysplasia of the larynx: expression of cyclin-dependent kinase inhibitors p21, p27 and p53 tumour suppressor gene in predicting cancer risk. Clin Otolaryngol Allied Sci 2004; 29(6): (7) Takashi M, Murase T, Mizuno S, Hamajima N, Ohno Y. Multivariate evaluation of prognostic determinants in bladder cancer patients. Urol Int 1987; 42(5): (8) Arabaci U, Akdur H, Yigit Z. Effects of smoking on pulmonary functions and arterial blood gases following coronary artery surgery in Turkish patients 2. Jpn Heart J 2003; 44(1): (9) Bluman LG, Mosca L, Newman N, Simon DG. Preoperative smoking habits and postoperative pulmonary complications 6. Chest 1998; 113(4): (10) Brooks-Brunn JA. Predictors of postoperative pulmonary complications following abdominal surgery 9. Chest 1997; 111(3): (11) Dales RE, Dionne G, Leech JA, Lunau M, Schweitzer I. Preoperative prediction of pulmonary complications following thoracic surgery 48. Chest 1993; 104(1): (12) Dilworth JP, White RJ. Postoperative chest infection after upper abdominal surgery: an important problem for smokers 14. Respir Med 1992; 86(3):

19 Rekommandation: side 19 af 25 (13) Griffin SM, Shaw IH, Dresner SM. Early complications after Ivor Lewis subtotal esophagectomy with two-field lymphadenectomy: risk factors and management 21. J Am Coll Surg 2002; 194(3): (14) Hulzebos EH, van Meeteren NL, de Bie RA, Dagnelie PC, Helders PJ. Prediction of postoperative pulmonary complications on the basis of preoperative risk factors in patients who had undergone coronary artery bypass graft surgery 15. Phys Ther 2003; 83(1):8-16. (15) Konrad FX, Schreiber T, Brecht-Kraus D, Georgieff M. Bronchial mucus transport in chronic smokers and nonsmokers during general anesthesia. J Clin Anesth 1993; 5(5): (16) Laszlo G, Archer GG, Darrell JH, Dawson JM, Fletcher CM. The diagnosis and prophylaxis of pulmonary complications of surgical operation 94. Br J Surg 1973; 60(2): (17) McCulloch TM, Jensen NF, Girod DA, Tsue TT, Weymuller EA, Jr. Risk factors for pulmonary complications in the postoperative head and neck surgery patient 36. Head Neck 1997; 19(5): (18) Moller AM, Maaloe R, Pedersen T. Postoperative intensive care admittance: the role of tobacco smoking. Acta Anaesthesiol Scand 2001; 45(3): (19) Moller AM, Pedersen T, Villebro N, Norgaard P. Impact of lifestyle on perioperative smoking cessation and postoperative complication rate 14. Prev Med 2003; 36(6): (20) Moller AM, Pedersen T, Villebro N, Munksgaard A. Effect of smoking on early complications after elective orthopaedic surgery 15. J Bone Joint Surg Br 2003; 85(2): (21) Morton HJV. Tobacco smoking and pulmonary complications after operation. Lancet 1944; 1: (22) Nakagawa M, Tanaka H, Tsukuma H, Kishi Y. Relationship between the duration of the preoperative smoke-free period and the incidence of postoperative pulmonary complications after pulmonary surgery. Chest 2001; 120(3): (23) Ngaage DL, Martins E, Orkell E, Griffin S, Cale AR, Cowen ME et al. The impact of the duration of mechanical ventilation on the respiratory outcome in smokers undergoing cardiac surgery 14. Cardiovasc Surg 2002; 10(4):

20 Rekommandation: side 20 af 25 (24) Svensson LG, Hess KR, Coselli JS, Safi HJ, Crawford ES. A prospective study of respiratory failure after high-risk surgery on the thoracoabdominal aorta 100. J Vasc Surg 1991; 14(3): (25) Warner DO. Preoperative smoking cessation: how long is long enough? Anesthesiology 2005; 102(5): (26) Warner MA, Offord KP, Warner ME, Lennon RL, Conover MA, Jansson-Schumacher U. Role of preoperative cessation of smoking and other factors in postoperative pulmonary complications: a blinded prospective study of coronary artery bypass patients 77. Mayo Clin Proc 1989; 64(6): (27) Wightman JA. A Prospective Survey of Incidence of Postoperative Pulmonary Complications. Br J Surg 1968; 55(2):85-&. (28) Dahl A, Toksvig-Larsen S. Cigarette smoking delays bone healing: a prospective study of 200 patients operated on by the hemicallotasis technique 4. Acta Orthop Scand 2004; 75(3): (29) Easley ME, Trnka HJ, Schon LC, Myerson MS. Isolated subtalar arthrodesis 23. J Bone Joint Surg Am 2000; 82(5): (30) Finan KR, Vick CC, Kiefe CI, Neumayer L, Hawn MT. Predictors of wound infection in ventral hernia repair. Am J Surg 2005; 190(5): (31) Glassman SD, Anagnost SC, Parker A, Burke D, Johnson JR, Dimar JR. The effect of cigarette smoking and smoking cessation on spinal fusion 28. Spine 2000; 25(20): (32) Goodwin SJ, McCarthy CM, Pusic AL, Bui D, Howard M, Disa JJ et al. Complications in smokers after postmastectomy tissue expander/implant breast reconstruction 2. Ann Plast Surg 2005; 55(1): (33) Ishikawa SN, Murphy GA, Richardson EG. The effect of cigarette smoking on hindfoot fusions 2. Foot Ankle Int 2002; 23(11): (34) Kurz A, Sessler DI, Lenhardt R. Perioperative normothermia to reduce the incidence of surgical-wound infection and shorten hospitalization. Study of Wound Infection and Temperature Group 9. N Engl J Med 1996; 334(19): (35) Manassa EH, Hertl CH, Olbrisch RR. Wound healing problems in smokers and nonsmokers after 132 abdominoplasties 3. Plast Reconstr Surg 2003; 111(6):

21 Rekommandation: side 21 af 25 (36) Martin GJ, Jr., Haid RW, Jr., MacMillan M, Rodts GE, Jr., Berkman R. Anterior cervical discectomy with freeze-dried fibula allograft. Overview of 317 cases and literature review. Spine 1999; 24(9): (37) Myles PS, Iacono GA, Hunt JO, Fletcher H, Morris J, McIlroy D et al. Risk of respiratory complications and wound infection in patients undergoing ambulatory surgery: smokers versus nonsmokers 44. Anesthesiology 2002; 97(4): (38) Olsen MA, Lock-Buckley P, Hopkins D, Polish LB, Sundt TM, Fraser VJ. The risk factors for deep and superficial chest surgical-site infections after coronary artery bypass graft surgery are different 11. J Thorac Cardiovasc Surg 2002; 124(1): (39) Padubidri AN, Yetman R, Browne E, Lucas A, Papay F, Larive B et al. Complications of postmastectomy breast reconstructions in smokers, ex-smokers, and nonsmokers 2. Plast Reconstr Surg 2001; 107(2): (40) Pinsolle V, Grinfeder C, Mathoulin-Pelissier S, Faucher A. Complications analysis of 266 immediate breast reconstructions. J Plast Reconstr Aesthet Surg 2006; 59(10): (41) Schumacher HH. Breast reduction and smoking 4. Ann Plast Surg 2005; 54(2): (42) Sørensen LT, Jorgensen T. Short-term pre-operative smoking cessation intervention does not affect postoperative complications in colorectal surgery: a randomized clinical trial. Colorectal Dis 2003; 5(4): (43) Zimmermann-Nielsen E, Dahl MB, Graversen HP. [Effects of tobacco smoking on the incidence of flap necrosis after mastectomy] 8. Ugeskr Laeger 1997; 159(33): (44) Nickelsen TN, Jorgensen T, Kronborg O. Lifestyle and 30-day complications to surgery for colorectal cancer. Acta Oncol 2005; 44(3): (45) Klotz HP, Candinas D, Largiadèr F. Risk factors in elective general surgery. Study design - results - future perspectives. Langenbecks Arch Chir 1994; 379: (46) Sonne NM, Tonnesen H. The influence of alcoholism on outcome after evacuation of subdural haematoma. Br J Neurosurg 1992; 6(2): (47) Sørensen LT, Jørgensen T, Kirkeby LT, Skovdal J, Vennits B, Wille-Jørgensen P. Smoking and alcohol abuse are major risk factors for anastomotic leakage in colorectal surgery. Br J Surg 1999; 86:

22 Rekommandation: side 22 af 25 (48) Felding C, Jensen LM, Tonnesen H. Influence of alcohol intake on postoperative morbidity after hysterectomy. Am J Obstet Gynecol 1992; 166(2): (49) Antti-Poika I, Karaharju E, Roine R, Salaspuro M. Intervention of heavy drinking - a prospective and controlled study of 438 consecutive injured male patients. Alcohol Alcohol 1988; 23(2): (50) De Mol J. Facteurs pronostiques du résultat thérapeutique dans l'hydrocéphalie à pression normale. Revue de la littérature et étude personnelle. Acta Neurol Belg 1985; 85: (51) Hedlundh U, Fredin H. Patient characteristics in dislocations after primary total hip arthroplasty. Acta Orthop Scand 1995; 66(3): (52) Marcantonio ER, Goldman L, Mangione CM, Ludwig LE, Muraca B, Haslauer CM et al. A clinical prediction rule for delirium after elective noncardiac surgery. JAMA 1994; 271(2): (53) Maxson PM, Schultz KL, Berge KH, Lange CM, Schroeder DR, Rummans TA. Probable alcohol abuse or dependence: A risk factor for intensive-care readmission in patients undergoing elective vascular and thoracic surgical procedures. Mayo Clin Proc 1999; 74: (54) Neuenschwander AU, Krasnik M, Holst J, Tønnesen H. Increased postoperative mortality in chronic alcohol abusers after curative resection for lung cancer. Eur J Cardiothorac Surg 22, Ref Type: Journal (Full) (55) Poon A, Owen J, Gijsbers AJ. Identification of at-risk drinkers in an orthopaedic inpatient population. Aust N Z J Surg 1994; 64: (56) Roach GW, Kanchuger M, Mangano CM, Newman M, Nussmeier N, Wolman R et al. Adverse cerebral outcomes after coronary bypass surgery. N Engl J Med 1996; 335(25): (57) Shindo M, Fong BP, Funk GF, Karnell LH. The fibula osteocutaneous flap in head and neck reconstruction. Arch Otolarygol Head Neck Surg 2000; 126: (58) Spies C, Nordmann A, Brummer G, Marks C, Conrad C, Berger G et al. Intensive care unit stay is prolonged in chronic alcoholic men following tumor resection of the uppe digestive tract. Acta Anaesthesiol Scand 1996; 40: (59) Stopinski J, Staib I, Weissbach M. Influence of nicotine and alcohol abuse on postoperative bacterial infection. Langenbecks Arch Chir 1993; 378:

23 Rekommandation: side 23 af 25 (60) Tonnesen H, Pedersen A, Jensen MR, Moller A, Madsen JC. Ankle fractures and alcoholism. The influence of alcoholism on morbidity after malleolar fractures. J Bone Joint Surg Br 1991; 73(3): (61) Tønnesen H, Schütten BT, Jørgensen BB. Influence of alcohol on morbidity after colonic surgery. Dis Colon Rectum 1987; 30(7): (62) Tønnesen H, Schütten BT, Tollund L, Hasselqvist P, Klintorp S. Influence of Alcoholism on morbidity after transurethral prostatectomy. Scand J Urol Nephrol 1988; 22: (63) Tønnesen H, Petersen KR, Højgaard L, Stokholm KH, Nielsen HJ, Knigge U et al. Postoperative morbidity among symptom-free alcohol misusers. Lancet 1992; 340: (64) Tønnesen H, Rosenberg J, Nielsen HJ, Rasmussen V, Hauge C, Pedersen IK et al. Effect of preoperative abstinence on poor postoperative outcome in alcohol misusers: randomised controlled trial. BMJ 1999; 318: (65) Weigelt JA, Dryer D, Haley RW. The necessity and efficiency of wound surveillance after discharge. Arch Surg 1992; 127: (66) Wolman RL, Nussmeier NA, Aggarwal A, Kanchuger MS, Roach GW, Newman MF et al. Cerebral injury after cardiac surgery. Identification of a group at extraordinary risk. Stroke 1999; 30: (67) Tonnesen H. Alcohol abuse and postoperative morbidity. Dan Med Bull 2003; 50(2): (68) Warner DO. Perioperative abstinence from cigarettes: physiologic and clinical consequences. Anesthesiology 2006; 104(2): (69) Etter JF, Perneger TV. Measurement of self reported active exposure to cigarette smoke. J Epidemiol Community Health 2001; 55(9): (70) Popham RE, Schmidt W. Words and deeds: the validity of self-report data on alcohol consumption. J Stud Alcohol 1981; 42(3): (71) From AM, Herlitz J, Berndt AK, Karlsson T, Hjalmarson A. Are patients truthful about their smoking habits? A validation of self-report about smoking cessation with biochemical markers of smoking activity amongst patients with ischaemic heart disease. J Intern Med 2001; 249(2): (72) Salaspuro M. Carbohydrate-deficient transferrin as compared to other markers of alcoholism: a systematic review. Alcohol 1999; 19(3):

24 Rekommandation: side 24 af 25 (73) Saunders JB, Aasland OG, Amundsen A, Grant M. Alcohol consumption and related problems among primary health care patients: WHO collaborative project on early detection of persons with harmful alcohol consumption. I. Addiction 1993; 88: (74) Scouller K, Conigrave KM, Macaskill P, Irwig L, Whitfield JB. Should we use carbohydrate-deficient transferrin instead of gamma-glutamyltransferase for detecting problem drinkers? A systematic review and metaanalysis. Clin Chem 2000; 46(12): (75) Moller AM, Villebro N, Pedersen T, Tonnesen H. Effect of preoperative smoking intervention on postoperative complications: a randomised clinical trial. Lancet 2002; 359(9301): (76) Sorensen LT, Karlsmark T, Gottrup F. Abstinence from smoking reduces incisional wound infection: a randomized controlled trial. Ann Surg 2003; 238(1):1-5. (77) Ratner PA, Johnson JL, Richardson CG, Bottorff JL, Moffat B, Mackay M et al. Efficacy of a smoking-cessation intervention for elective-surgical patients. Res Nurs Health 2004; 27(3): (78) Wolfenden L, Wiggers J, Knight J, Campbell E, Rissel C, Kerridge R et al. A programme for reducing smoking in pre-operative surgical patients: randomised controlled trial. Anaesthesia 2005; 60(2): (79) Villebro N, Pedersen A, Møller A, Tønnesen H. Long-term effects of a preoperative smoking cessation programme Ref Type: Unpublished Work (80) Whiteford L. Nicotine, CO and HCN: the detrimental effects of smoking on wound healing 3. Br J Community Nurs 2003; 8(12):S22-S26. (81) Barrera R, Shi W, Amar D, Thaler HT, Gabovich N, Bains MS et al. Smoking and timing of cessation: impact on pulmonary complications after thoracotomy. Chest 2005; 127(6): (82) Arai M, Okuno F, Nagata S, Shigeta Y, Takagi S, Ebihara Y et al. Platelet dysfunction and alteration of prostaglandin metabolism after chronic alcohol consumption. Scand J Gastroenterol 1986; 21(9): (83) Hillbom M, Muuronen A, Löwbeer C, Ânggård E, Beving H, Kangasaho M. Platelet thromboxane formation and bleeding time is influenced by ethanol withdrawal but not by cigarette smoking. Thromb Haemost 1985; 53(3):

25 Rekommandation: side 25 af 25 (84) Neiman J, Hillbom M, Benthin G, Ânggård EE. Urinary excretion of 2, 3-dinor-6-keto prostaglandin F 1α and platelet thromboxane formation during ethanol withdrawal in alcoholics. J Clin Pathol 1987; 40: (85) Tønnesen H, Kaiser AHH, Nielsen BB, Pedersen AE. Reversibility of alcohol-induced immune depression. Br J Addict 1992; 87: (86) Silagy C, Lancaster T, Stead L, Mant D, Fowler G. Nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2004;(3):CD (87) Hughes J, Stead L, Lancaster T. Antidepressants for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2007; 1:CD (88) Cahill K, Stead L, Lancaster T. Nicotine receptor partial agonists for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2007;(1):CD (89) Jorenby DE, Hays JT, Rigotti NA, Azoulay S, Watsky EJ, Williams KE et al. Efficacy of varenicline, an alpha4beta2 nicotinic acetylcholine receptor partial agonist, vs placebo or sustained-release bupropion for smoking cessation: a randomized controlled trial. JAMA 2006; 296(1): (90) Nides M, Oncken C, Gonzales D, Rennard S, Watsky EJ, Anziano R et al. Smoking cessation with varenicline, a selective alpha4beta2 nicotinic receptor partial agonist: results from a 7-week, randomized, placebo- and bupropion-controlled trial with 1- year follow-up. Arch Intern Med 2006; 166(15): (91) Tonstad S, Tonnesen P, Hajek P, Williams KE, Billing CB, Reeves KR. Effect of maintenance therapy with varenicline on smoking cessation: a randomized controlled trial. JAMA 2006; 296(1): (92) Tonnesen H, Rosenberg J, Nielsen HJ, Rasmussen V, Hauge C, Pedersen IK et al. Effect of preoperative abstinence on poor postoperative outcome in alcohol misusers: randomised controlled trial. BMJ 1999; 318(7194): (93) Christensen JK, Ronsted P, Vaag UH. Side effects after disulfiram. Comparison of disulfiram and placebo in a double-blind multicentre study 27. Acta Psychiatr Scand 1984; 69(4): (94) Zierau F. Behandling af alkoholmisbrug. Rationel Farmakoterapi 2002; 10:1-2. (95) Boel T, Kannegaard PN, Goldstein H, Andersen T. [Smoking, alcohol overconsumption and obesity before elective surgery. Prevalence and patient motivation for risk reduction]. Ugeskr Laeger 2004; 166(38): (96) Moller AM, Villebro NM. [Preoperative smoking intervention: What do patients think? A qualitative study]. Ugeskr Laeger 2004; 166(42):

Tobak og alkoholintervention før operation

Tobak og alkoholintervention før operation Rekommandation: side 1 af 25 Udarbejdet af en arbejdsgruppe under DASAIM og Kirurgisk Forum: Ann M Møller Hanne Tønnesen Per Rotbøll Nielsen Jes Bruun Lauritzen Rekommandation: side 2 af 25 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention.

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention. Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for rygestopinterventioner i relation til et kirurgisk indgreb hos patienter der er daglige rygere. Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning,

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Ældre og alkohol - måltettet indsats Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Vejledning: Systematisk indsats på alkoholområdet - undervisningsmateriale

Vejledning: Systematisk indsats på alkoholområdet - undervisningsmateriale Vejledning: Systematisk indsats på alkoholområdet - undervisningsmateriale Vejledning: Systematisk indsats på alkoholområdet - undervisningsmateriale Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI? Hoftenærfrakturer/THA. Tine, Åsa, Bettan & Hélène

SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI? Hoftenærfrakturer/THA. Tine, Åsa, Bettan & Hélène SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI? Hoftenærfrakturer/THA Tine, Åsa, Bettan & Hélène Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse eller systematisk oversigt over randomiserede forsøg.

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen

Læs mere

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Agenda Velkomst og orientering ved LL/MAM Publikationer siden sidst Status på igangværende projekter PhD-studerende Forskningsårsstuderende Øvrige

Læs mere

Sammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO)

Sammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO) Sammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO) v. Cand. Scient. San, ph.d. stud. Randi Bilberg Orthopaedic Research Unit Dept. of

Læs mere

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Har du patienter med alkoholproblemer?

Har du patienter med alkoholproblemer? Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller

Læs mere

Enhed for Perioperativ Sygepleje

Enhed for Perioperativ Sygepleje Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Alkohol og ældre Ulrik Becker Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb

EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb af Kirsten Rud, Dorthe Hjort Jakobsen og Ingrid Egerod EPS Dato 01.01.2009 Enhed for Perioperativ Sygepleje har i

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling Universitetshospital 1 Når foredraget er slut skal du vide noget om: 1. Epidemiologi 2. Konservativ behandling og resultater 3. Indikationer for kirurgisk behandling

Læs mere

FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 26/02/2014

FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 26/02/2014 FORSØGSPROTOKOL VERSION 3 KIRILL GROMOV REVIDERET AF LONNIE FROBERG, SØREN KOLD, ANDERS TROELSEN 26/02/2014 Komplikationer, patienttilfredshed, ændringer i helbredsrelateret livskvalitet samt smerter og

Læs mere

Oslo. Gynækologi Urologi Karkirurgi 4000 operationer/år

Oslo. Gynækologi Urologi Karkirurgi 4000 operationer/år Oslo Gynækologi Urologi Karkirurgi 4000 operationer/år Dagkirurgisk Afsnit, Skejby Fast sygeplejepersonale Fast anæstesipersonale Fast anæstesilægestab Lokal ledelse Booking i afsnittet Stuefordeling efter

Læs mere

PUBLICATION LIST Hanne Tønnesen

PUBLICATION LIST Hanne Tønnesen PUBLICATION LIST Hanne Tønnesen 1. Tønnesen H. Surgery and smoking on first and second hand: Time to act. (Editorial) Anesthesiology, accepted for publication 2. Jørgensen CH, Pedersen B, Tønnesen H. Effect

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FORÆLDREINFORMATION OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION PROTOKOLLENS TITEL:

Læs mere

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere