Temadag om børn i familier med alkoholproblemer. - indsatsen i hverdagen!
|
|
- Kjeld Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temadag om børn i familier med alkoholproblemer - indsatsen i hverdagen!
2 SKAL VI BLANDE OS I, HVOR MEGET ANDRE DRIKKER..?
3 Hvorfor drikker Jeppe..?
4 Præsentation med mere Goddag og hvem er I? Hvad vil du ha med her fra i dag?
5 Formål med indsatsen! At identificere børn og forældre (tidligere) At motivere til behandling At støtte børn/pårørende At fagliggøre indsatsen
6 Og hvem kan hjælpe barnet og barnets familie? hvem har interesser her?
7 Forudsætninger for det tværfaglige samarbejde Faglig forståelse for hvad misbrug og afhængighed er, er en forudsætning Vi kan ikke samarbejde, hvis vi ikke har et fælles sprog fælles forståelse af de pædagogiske udviklingsteorier Samarbejde betyder ikke det-sammearbejde
8 Vi starter måske her!!!
9
10
11 Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have - Børn får ofte støtten (for) sent - dem der arbejder med børnene, har ikke fokus på alkoholen børnene bliver symptombærere De professionelle kender ikke til signalerne/ser ikke alkoholen som primær problemstilling/historisk efterslæb i fagligheden Dem der arbejder med misbrugeren, har ikke fokus på børnene Kraftigt fokus på forældrenes problemer børnene Forskellige instanser arbejder ikke sammen Tvivl om, hvad der er den bedste støtte til børnene Det tværfaglige arbejde tager for lang tid Fastlåste strukturer forhindrer unikke løsninger Personlige barrierer og uafklarethed ift. eget indtag Tabuisering og kulturelle barrierer
12 Handlingsvejene ved bekymring for et barn!
13 De tørre tal om de våde varer Ca børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, der har medført en alkoholrelateret lidelse, der har krævet hospitalsbehandling/ børn har en voksen i familien med alkoholproblemer Ca danskere har et egentligt alkoholmisbrug/afhængighed Ca danskere har et såkaldt overforbrug >14/21 Mindst er sandsynligvis berørt af følgerne af et alkoholmisbrug hos én de kender godt Ca. 50 børn fødes med FAS børn fødes med FAE - årligt Hver dansker over 14 år drikker 12 l. ren alkohol - årligt Kvinder drikker mere end nogensinde før Ca. 75 alkoholrelaterede dødsfald i trafikken tilskadekomne ambulante sygebesøg årligt Ca alkoholrelaterede dødsfald årligt Det koster samfundet kr. årligt Hvad er de menneskelige omkostninger?
14 De dyre tal Derudover belastes hospitalerne med indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg hvert år. Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år mere end: ekstra kontakter til alment praktiserende læge ekstra fraværsdage fra arbejdet. Hvert år er der 500 tilfælde af helbredsbetinget førtidspension relateret til alkohol.
15 Hvem er det, der drikker for meget?
16 Hvad bruger vi alkohol til? Afslapning og hygge Festliggørelse og mærkedage Beruse os og slå os løs Kulinariske oplevelser Afstresning, medicin og trøst
17 Ansvarlig alkoholpraksis Hvilke signaler og holdninger vil vi sende til: BØRNENE? FORÆLDRENE? HINANDEN?
18 Hvad er alkohol? C 2 H 5 OH Ethanol et organisk opløsningsmiddel Psykoaktivt stof
19 Hvilke fysiske skader tror I, at man får ved et overforbrug af alkohol..?
20
21 DER ER FORSKEL PÅ TØMMERMÆND OG ABSTINENSER
22 Fysiske: Ryster Sveder Hjertebanken, forhøjet BT Nervøsitet Rastløshed Utilpas Kvalme, opkastning Søvnbesvær Øresusen Muskelspændinger Abstinenskramper Delirium tremens Abstinenser Psykiske: Depression Angst Irritation Træthed Skyldfølelser Panik Følelse af, at alle er fjendtlige Abstinenskramper Delirium tremens Abstinenser optræder i flere former som milde moderate og svære
23 Hvad betyder alkoholdødsfaldene? Mistet levetid: Mænd: 23 år Kvinder: 24 år Juel K et al. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 2006
24 Sociale følger Alkohol nedsætter dømmekraften. Sociale selvmål pinlige episoder skænderier dramaer og konflikter uheld og ulykker spritkørsel Man kan risikere at gøre ting eller være sammen med en person, noget man efterfølgende fortryder De fleste vil lettere nå deres sociale mål, hvis man nøjes med at drikke et par genstande dvs. en promille på 0,3-0,5
25 Psykiske følger alkohol ændrer sindsstemninger og forstærker som hovedregel den grundstemning vi har. alkohol kan også ændre personligheden.
26 Den glidende overgang Fysisk psykiske skader: mavesår begyndende leverskader forhøjet blodtryk nedsat seksuel evne psykisk uoplagthed manglende energi træthed tømmermænd dårlig søvn. Normalt forbrug* det øvrige liv Problemdrikkeri Fase 1: Storforbrug/ skadeligt forbrug Fase2: Afhængighed Sociale konsekvenser: svigt overfor familie, venner og kollegaer nedsat arbejdsevne forsømmelser dårlig økonomi arbejdsulykker uheld - spirituskørsel * Normalt forbrug defineres iht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Alkoholtrang (Craving) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen af alkohol Alkoholabstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse Alkoholtoleransudvikling Alkohol har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug af alkohol trods erkendt skadevirkning
27 Signaler på overforbrug De små forandringer, der oftest får lov til at udvikle sig
28 Drikker ofte mere en 5 genstande om dagen Tåler mere og mere alkohol Springer måltider over, eller spiser mindre en normalt Sover over sig Næsten kun venner der selv drikker Deltager typisk kun i fritidsaktiviteter, hvor der er alkohol tilstede Irritabel Indvendinger mod arbejdsforandringer
29 Overtrådte tidsfrister (på flere områder) Følsomhed over for kritik Samarbejdsvanskeligheder Aggressivitet Isolation Bortforklaringer Fantasifulde forklaringer Utilpashed, for at få lov til at gå tidligere
30 Mindre velsoigneret, sjusket påklædning Et voksende eller pludseligt stort forbrug af pastiller og tyggegummi Fravær uden forklaringer Fravær mandage og fredage Overdrevent brug af makeup Skandaler på rejser og kurser Tilbyder ofte en lille en vi skal da lige Foragt for mennesker med alkoholproblemer Spritkørsel jeg var bare uheldig
31 Fraværende også mentalt Aggressiv Nervøs Overfladisk friskfyragtig Ændret udseende Træt og uoplagt Virker anderledes Ryster på hænderne Lugter af alkohol Glemmer eller svigter aftaler Går meget for sig selv Rasmus-modsat
32 Hvornår er der tale om misbrug? WHO: Når misbruget fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Klinisk Misbrug. når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien: - når man ikke kan det man SKAL kunne som mor, far, hustru, mand, ven, kæreste, kollega. -og/eller belaster og forstyrrer de følelsesmæssige bånd mellem mennesker
33 Alle bliver påvirket af alkohol Den der drikker Den der lever sammen med en, der drikker Børnene uanset om de lever sammen med den forælder, der drikker Venner Kollegaer
34 Af børn og fulde folk Man forandrer sig Resultatet af en kemisk forgiftning Børn bliver skræmte af, at voksne forandrer sig Den lille forandring i øjet Kan udløses af lugten, stemninger, lyde At voksne planlægger at drikke alkohol
35 Sundhedsstyrelses udmeldinger om alkoholforbrug Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol
36 Alkohol-kørsel Ved hver 4. trafikulykke sidste år var mindst 1 person påvirket af alkohol
37 Det vi ved Centralnerve systemet er ikke færdigudviklet før ved års alderen Alkohol nedsætter/hæmmer de kognitive processer ringere indlæringsevne Alkohol påvirker kroppen i op til 40 dage efter en beruselse lettere forgiftningstilstande
38 Europa-mesterskabet årige danske unge igen ligger i top, både hvad angår: hvor ofte de drikker, hvor meget de drikker, hvor fulde de bliver, hvor ofte de drikker fem eller flere genstande inden for et kortere tidsrum (binge drikker).
39 Det vi ved Jo tidligere man starter, jo mere drikker man også når man bliver ældre Unge der drikker meget, ryger mere end andre unge Børn af forældre der synes, at det er ok, at børnene drikker alkohol, drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, at dette er forkert Jo tidligere debut og større mængder, medfører afprøvning af andre rusmidler
40 Det vi ved Børn lærer af, hvad forældre siger, og hvad de gør både positivt og negativt Børn lytter hvis regler er udtryk for omsorg Fokus på andet indhold i unge-fester end alkohol giver samme virkning for børnenes oplevelser
41 Hvad er moderne alkoholbehandling?
42 I princippet en dårlig vane Og så er der afhængigheden.
43 Misbrugs-karusellen Arbejde familie helbred økonomi netværk selvværd
44 Hvorfor drikker den der drikker? Det ved kun den der drikker måske
45 Myter og virkelighed Det foregår i en kælder og efter mørkets frembrud Virkeligheden:
46 Myter og virkelighed Én gang alkoholiker altid alkoholiker Virkeligheden er, at langt de fleste kan hjælpes kan motiveres til forandring og hjælpes af med vanen!
47 Myter og virkelighed Så får man Antabus og måske en snak i ny og næ Virkeligheden er, at Antabus uden terapi ikke virker. Antabus kan være en støtte for nogle. Behandling = terapi
48 Myter og virkelighed Det er vigtigt at ha prøvet det på sin egen krop Virkeligheden er, at det ikke er en kvalitet at have været der selv! det, der er vigtigt er at matche individet med en relevant terapiform! Der er ikke én behandlingsform, der passer på alle!
49 I virkeligheden Alkoholbehandling er et højt udviklet specialiseret tilbud Behandlingen er individuelt tilpasset og udføres af specialuddannet fagpersonale Dokumenteret effekt Og så er det gratis for patienter og pårørende
50 Den vigtige samtale? Konfrontation eller iagttagelse?
51 ØVELSE - (gør mester) Luk øjnene og slap helt af. Tænk på den situation du kan komme i tanke om, der har været mest pinlig for dig. En situation hvor du evt. er kommet til at såre nogen, som står dig nær. Mærk situationen hvad tænkte du? Hvad følte du? Børnekonsulent Steffen Christensen (sdc@kerteminde.dk)
52 Start med det næst-sværeste! Sig det sig det du ser! Så kommer det sværeste! Hold så mund!
53 paletten Må vi stille jer et spørgsmål? Vi ved som lærere, pædagoger, dagplejere at når børn ikke trives, så kan der være forskellige årsager Er der nogen, der er blevet syg i familien? har I fået for travlt og måske blevet for stressede? er det måden I bruger alkohol på? eller skændes I meget og skal måske skilles? Børnekonsulent Steffen Christensen (sdc@kerteminde.dk)
54 Medfødte alkoholskader 0 5 år Kontaktproblemer Langvarige forstyrrelser i søvn/vågen-rytme. Gråd og uro ud over 3 mdr. Nedsat sutteevne/spiseproblemer Reduceret vækst (især vægt) Forsinket motorik (klodsethed) Uro i kroppen både i vågen tilstand og under søvn Hyperaktivitet Ændrede sanseoplevelser overfølsomhed over for lys, lyd og evt. berøring Urolig i uoverskuelige situationer f.eks. I butikker eller store forsamlinger Bliver renlige sent Ofte gode til at snakke, men forstår ikke helt hvad andre siger Har svært ved at følge instrukser Reduceret korttidshukommelse Raserianfald Ulydighed eller hvad det nu hedder Lette at distrahere Alkohol og graviditet social- og helsedirektoratet. Norge. 2005
55 Føtalt Alkohol Syndrom
56 De sekundære vanskeligheder Opstår i et samspil mellem barnet og omgivelserne, fordi de medfødte skader betyder, at barnet ikke kan leve op til de 'normale forventninger', som omgivelserne stiller til det. Derfor vil barnet ofte udvikle psykiske problemer med depressioner, angst og egentlige psykoser, og der kan desuden opstå problemer med at gennemføre uddannelse og skoleforløb.
57 Undersøgelse viser. Inger Thormann at børn og unge med lettere alkoholskader har et sværere liv, og udvikler i højere grad problemadfærd, end de alvorligt skadede. Dette hænger i al sin enkelhed sammen med handikappets synlighed. Skodsborg-modellen: omsorg, empati, kontinuitet og ansvarlighed«, der kan hjælpe det enkelte barn til at udvikle sig så godt, det nu kan.
58 Føtalt Alkohol Syndrom Distraktion Problemer med konkrete tænkning Let frustrerede Dårlig fin og grov motorik Dårlig opmærksomhed Manglende organisatoriske færdigheder Dårlig peer-relationer
59 Pårørendes handlemuligheder Aldrig give op Skabe sit eget liv Leve parallelt
60 Pårørendes problematikker
61 Centrering opmærksomheden samles om den der drikker Benægtelse Voksen: det jeg gør gør jeg ikke ~ Børn: det jeg ser ser jeg ikke ringe realitetstestning/forvirret/usikkerhed Isolation Hemmeligheden bevares for alle kender ikke andet Rolleombytning Praktiske eller psykiske omsorgsopgaver er overtaget af barnet små voksne Bifatisk fungeren Perioder med voldsomme brud på elementære regler for social adfærd hvornår sker det igen? - magisk tænkning
62 Alkoholproblemer som over(be)greb Børn kan opleve: Vanrøgt aktive og passive overgreb Vold fysiske og psykiske overgreb Psykisk sygdom Dødsfald Skilsmisse Incest Offentligt omsorgssvigt
63 Hvad er det børnene oplever? Brudte løfter Uforudsigelighed - handlingsmønstre og stemningen i hjemmet er afhængig af alkoholmisbrugerens tilstand Forudsigelig forudsigelighed kroniske stresstilstande Betydelig skamfølelse, specielt overfor venner Benægtelser der medfører svækket evne til realitetstestning Vold, trusler om vold eller verbal udskældning mod barnet eller andre i familien (voksne slås). Overtagelse af ansvar og opgaver i hjemmet som langt overskrider det, barnet bør varetage Isolation og tavshed, både inden for familien og udadtil en som om tilværelse Loyalitetsforvirring - hvem skal de holde med? Frygt for tab af forældre ved død, skilsmisse, lange sygehusophold osv. Store og usagte forventninger om at tage hensyn til forældrenes tilstand Bifatisk fungeren normale perioder og perioder med kaos
64 Konsekvenserne kan være: Lavt selvværdsfølelse Koncentrationsproblemer Pjækkeri fra skolen Indlæringsproblemer Adfærdsafvigelser Rastløshed Træthed Følelseslabilitet Søvnproblemer Angst og ensomhedsproblemer Spisevægring Nogle af børnene har desuden dårligere udgangspunkt på grund af lav fødselsvægt, mental dysfunktion eller misdannelser som følge af mors alkoholforbrug under graviditeten. Hyperaktivitet, store adfærdsproblemer kan også være udtryk for alkoholskader fra fosterstadiet (føtalt alkoholsyndrom eller føtale alkoholeffekter).
65 Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Psykiske problemer 36% 6% Børn i familier uden alkoholproblemer Spiseforstyrrelser 14% 7% Selvmordsadfærd 25% 8% Selv fraskilt 21% 10% Været udsat for vold på et eller andet tidspunkt i livet Intervention (psykolog, psykiater eller egen læge) Modtaget medicin for psykisk problem 35% 16% 62% 21% 27% 6% Egne alkoholproblemer 33% 8% Brugt Hash 43% 22% Brugt amfetamin/ecstacy 20% 6% Oplevet alkoholproblemer hos partner 36% 14% Helle Lindgaard voksne børn i familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed 2000
66 Børnenes reaktioner på drikkemønstre
67 Børn i familier med alkoholproblemer Ca. halvdelen udviser ikke symptomer adskiller sig ikke fra kontrolgruppe % udviser ikke alvorlige kliniske og for omgivelserne forstyrrende problemer 10 15% er behandlings -krævende Helene Bygholm Christensen 2000
68 Signaler især mindre børn Koncentrationsvanskeligheder! ondt i maven somatiske symptomer Tristhed, hæmning, mangel på mimik, meget stille Urolig, skifter beskæftigelse hele tiden afledes let Motorisk uro, i konstant bevægelse, anspændt muskulatur, kan ikke lide fysisk kontakt berøring Kommer tit i konflikt, går i stykker, svinger mellem forskellige sindstilstande Virker træt tager få initiativer til kontakt Kender ikke sociale spilleregler Overdreven tilpasning forsøger at opfylde andres forventninger og behov Søvnproblemer mareridt Angst bange for usynlige ting på vagt Vanskelig at trøste dårlig sutteevne ringe vækst og udvikling ringe øjen- og dialogkontakt De fortæller om det snakker om ølbajere - er urolige ved afhentning Ukritisk kontakt til andre Beskæftiger sig selv er ikke interesseret i andre ingen interesse i forældrene Børn der ikke trives andre signaler det er ikke en facitliste!
69 Signaler især større børn Koncentrationsvanskeligheder! Klager over mavesmerter, hovedpine m. v. børn / unge der tit er syge - fravær Tristhed, hæmning, mangel på mimik, tilbagetrukne, defensive Koncentrationsproblemer stress svært ved indlæring - trætte Ufrivillig vandladning og/eller afføring - dag/nat Motorisk uro Svigtende indsats i skolen ~ forældrenes drikkemønstre Problemer med venner og socialt tilhørsforhold ~ tager sjældent venner med hjem ~ er oftest alene / ensomhedssymptomer Overdreven tilpasning Følelsesmæssig labilitet ~ lav konflikttærskel - raserianfald Stort behov for ydre styring eller overansvarlighed - rigide Tidlig debut i forhold til Alkohol tobak - stoffer og seksuelt Kriminalitet / misbrug Mistænksomme og på vagt (overfor uforudsigeligheden) Fortæller at forældrene drikker Og helt sikkert noget andet det er ikke en facitliste!
70 Udfordring samtale om Hvilke signaler sender børn, der ikke sender symptomer?
71 Børns signaler Tøjvalg for lidt eller for meget eller uden for årstid størrelse Mentalt fraværende udenfor mobbeofre Meget sminke og piercinger el. lign. Vægt problemer Overkontrollerende hvad skal der ske? Grænsesøgende adfærd for at kunne mærke sig fantastiske historier løgnehistorier Børn der bliver væk de kan ikke huskes Ingen øjenkontakt Børn der ikke ved hvordan de har det madpakken er en peberfrugt Cykler der aldrig er i orden Visker ud opslidende perfektionist Børn der ikke vil trøstes klistrer til nye voksne Går i udu hvis kontrol mistes Er meget omsorgsfulde over for andre børn og voksne Børn der ved for meget Sidder stille men blikket flakker Vil vide had de voksne foretager sig hele tiden Søger kliker og andre broder/søsterskaber Vil kun lege med én legekammerat Børn der aldrig kommer ud Er sultne når de kommer og skal lege Børn der irriterer de voksne Meget flittige
72 Hvad er de vigtigste forældre-funktioner? Evnen til at opfatte barnet realistisk Evnen til at danne realistiske forventninger om de behov, barnet kan tilfredsstille Evnen til at danne realistiske forventninger til barnets mestring Evnen til at engagere sig i positivt samspil med barnet Forældrenes evne til empati med barnet Evnen til at prioritere tilfredsstillelse af barnets mest grundlæggende behov frem for sine egne Evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet Kari Killén
73 Mønsterbrydning Forskningsprojekt foretaget i Danmark i 1999, Den sociale arv og mønsterbrydere. Kvalitativ analyse af voksne mønsterbrydere. Den samfundsmæssige indsats kan på ingen måde forklare mønsterbruddet. Når mønsterbryderen har formået at bryde med opvækstmiljøet skyldes det først og fremmest relationer. Relationer der har givet mønsterbryderen oplevelse at personlig anerkendelse og udviklet hans/hendes tro på det gode liv. Mønsterbryderen har i relationen oplevet positiv bekræftelse som har vist sig at overvinde de mange negative relationer mønsterbryderen tidligere har været udsat for. Relationen er kendetegnet ved, at have understøttet mønsterbryderens selvtillid (selvværd!) i en sådan grad, at mønsterbryderens øvrige personlige kompetencer er blevet sat i spil. (Jytte Birk Sørensen, Støt mestring bryd mønstre, 2007)
74 Den største støtte/hjælp til børnene er, at hjælpe den der drikker til at stoppe misbruget Motivation til at ændre vaner motivation til alkoholbehandling Det tager tid at lære at holde op med at drikke skru op for varmen fra 1. dag! Støtte/hjælpe børnene med at finde orden og mestring i det kaotiske give børnene de nødvendige redskaber Hverdag er der mest af! og så er der osse ferier, weekender
75 Peter har et problem! Sagsbehandleren Læreren Pædagogen Hvad er løsningen? Forældrene For de professionelle? Hvad er løsningen for familien? Hvad er løsningen for barnet? Alkoholbehandleren Sundhedsplejersken
76 Institutioner og skoler Familien Børn har ret til en værdig barndom Børn og børn imellem Børnenes kultur kulturel og social kapital
77 Hvilke briller har du på i dit pædagogiske arbejde?
78 Differentieret indsats for hverdagsstøtten den praktiske del af indsatsen den følelsesmæssige del af indsatsen
79 Handlingsvejen ved bekymring for et barn!
80 SituationØnskeMidler Situation Ønsket løsning Midler Aktør Eksterne midler Beskriv kort situationen Beskriv kort hvad man vil opnå Hvad skal der til for at ændre situationen Hvem skal udføre handlingen Hvad er der brug for ude fra Lasse kommer i skole uden madpakke han er sulten til frokost At han bliver mæt madpakker Klasselærer Hanne smører en ekstra madpakke Penge til indkøb af brød og pålæg Psykolog Bodil Andersen
81 S Ø M Situation Ønsket løsning Midler Aktør Eksterne midler Katrine har ikke gymnastiktøj Adam har ikke læst lektier Joachim har ikke penge med på hyttetur Lotte er ikke ren og andre vil ikke lege med hende Psykolog Bodil Andersen
82 24/7 om barnet Fra 14 til 17 er det SFO en der har ansvaret Peter er primær kontakt Birthe er nr. 2 Fra 7 50 til 14 er det skolen der har ansvaret for Lasse og hvad der vedrører Lasse Mor har ansvaret fra 20 til 7 hjemmehjælper Vita ser, om der er lys, når hun kører forbi mørkt: Så banker hun på. 17 il 20: tirsdag og torsdag går han til fodbold: Sagsbehandler skaffer midler og en storebror-ordning, der følger ham til og fra
83 Lappeløsninger?
84 Omsorgssvigt børn der mangler omsorg Det her handler om omsorgssvigt! Og om at forebygge omsorgssvigt! Omsorgssvigt er altid et relations- og tilknytningsproblem Det skal løses som et relations- og tilknytningsproblem Så vidt muligt i barnets hverdag Kari Killén - Faaborg 2008
85 baggrunde Hvis vi skal tale med børnene hvad er så nødvendigt?
86 Modstandsdygtighed Modstandskraft Resiliens Mestring Børnekonsulent Steffen Christensen
87 Hvorfor skal vi snakke med børn? Halldor Øvreeide Børn får begrænsede medoplevelser og informationer når: Der er krise i omgivelserne Der er konflikt mellem vigtige voksne Barnet involveres i tabubelagt samspil med voksne Forældre er i konflikt med dele af barnets netværk uden for familien Barnet selv, vigtige voksne eller søskende har individuelle problemer
88 To forskellige perspektiver: Barneperspektivet: Barnet observeres, er objekt for interview, observation og intervention. Barnets udtryk registreres og tolkes Barnets perspektiv: Barnet mødes, udtrykker sit subjektive perspektiv og bliver respekteret for sin måde at organisere sig på. Barnets hensigt og behov mødes, så barnet kan erfare, deltage i og påvirke de forhold som omhandler det selv.
89 Børn i familier med misbrug: Børn kan ikke snakke om hvordan de har det før de får at vide at det er sådan man har det Informationer om hvad der sker med den voksne, der beruses Informationer om hvad der er normalt at føle og tænke Informationer om at der kan være dobbeltrettede følelser på samme tid
90 HVAD ER VIGTIGT I DEN UDVIKLINGSSTØTTENDE SAMTALE? Tonen i samtalen skal motivere barnet Barnets oplevelser og følelser skal kunne rummes - så hvad er det værste I kan forestille jer et barn fortælle? Benævnelse af barnets initiativer, følelser og tanker
91 Hvordan ser man anerkendende og rummelig ud?
92 Børn kan ikke snakke om, hvordan de har det før vi har fortalt dem, at det er okay at ha det.
93 Hvad er aller vigtigst for et barn?
94 Spørg til vold ved alkohol i familien Spørg til alkohol ved vold i familien Der er en markant større andel af unge, der oplever alkoholproblemer i nærmeste familie, som selv har været udsat for forskellige former for vold fra far, sammenlignet med unge fra familier uden alkoholproblemer Truet med vold x 3 Skubbet voldsomt x 2 Trukket i hår x 3 Slået med flad hånd x 2 Slået med knytnæve x 2 Slået med genstand x 3 Sparket x 2 Fået bank x 3 Andet voldsomt x 4 SIF, 2009
95 Livets linier
96 Fugleungen har problemer? Fugleungen er i problemer? Fugleungen har en udfordring?
97 mormor mormor-pædagogik dagogik
98
99 Skolefé er og alfer. En skolefé / alf er en lærer, der har til opgave at sørge for, at alle børn har en fornuftig hverdag Praktisk og følelsesmæssig støtte Kerteminde og Langeland kommuner har skolefé er og alfer på alle skoler. og det breder sig!
100 kvalitetssikring Tæl børnenes smil!
101 To og to Beskriv din vigtigste refleksion om dig selv i dag!
Børn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereDet vi ved om børn i familier med alkoholproblemer
Det vi ved om børn i familier med alkoholproblemer Formål At identificere børn og forældre (tidligere) At motivere til behandling At støtte børn/pårørende At fagliggøre indsatsen Og hvem kan hjælpe barnet
Læs mereHISTORIK LANGELAND KOMMUNE SUNDHEDSSTYRELSEN. Fra projekt til indsats
HISTORIK LANGELAND KOMMUNE SUNDHEDSSTYRELSEN Fra projekt til indsats At ville gøre en forskel Den barmhjertige samaritaner Praktikeren Den udvalgte Den hearthuntede Den relationsskabende Rollemodellen
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereDen professionelle forældresamtale
Den professionelle forældresamtale Program: Fra 09.00 Formiddagsbuffet 09.30-10.00 Rundvisning 10.00 10.10 Velkomst og præsentation 10.10 11.00 En kort gennemgang af Den professionelle børnesamtale - erfaringsopsamling
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereAlkoholisme. www.soberspace.dk 1
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk
Læs mereAlkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereFamilier med alkoholproblemer!
Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs mereFamilier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune
Familier og alkohol i Næstved kommune workshop d. 31.01.17. og 01.02.17. i Næstved Kommune Lidt om mig Lotus Maria Turell ( f. 1979 ) Bachelor i Medievidenskab, med overbygningsfag i pædagogik Certifiseret
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereStress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...
Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom
Læs mereAlkohol på arbejdspladsen
Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereInformation om alkohol og helbred
Information om alkohol og helbred Sundhedsfremme og forebyggelse Marts 2016 LUS Lidt om alkohol og helbred Alkohol er et rusmiddel, som bør omgås med forsigtighed. Øl, vin, snaps, bitter, cider, drinks
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereVelkommen til netværksdag i Luftskibet
Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereTegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning
Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereMOBNING til forældre, elever og personale
MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mereMedarbejderens pædagogiske opgave
Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla
Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereFøtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader
Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Psykiatrifondens kursus om Alkoholisme København 13. Januar 2010 May Olofsson, overlæge og leder af Familieambulatoriet og Videncenter for Forebyggelse
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4
Læs meremed at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereLedelse af stressramte medarbejdere
Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereFokusgruppe om ensomhed
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereBørn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens
Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet
Læs mere