Temadag om børn i familier med alkoholproblemer. - indsatsen i hverdagen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temadag om børn i familier med alkoholproblemer. - indsatsen i hverdagen!"

Transkript

1 Temadag om børn i familier med alkoholproblemer - indsatsen i hverdagen!

2 SKAL VI BLANDE OS I, HVOR MEGET ANDRE DRIKKER..?

3 Hvorfor drikker Jeppe..?

4 Præsentation med mere Goddag og hvem er I? Hvad vil du ha med her fra i dag?

5 Formål med indsatsen! At identificere børn og forældre (tidligere) At motivere til behandling At støtte børn/pårørende At fagliggøre indsatsen

6 Og hvem kan hjælpe barnet og barnets familie? hvem har interesser her?

7 Forudsætninger for det tværfaglige samarbejde Faglig forståelse for hvad misbrug og afhængighed er, er en forudsætning Vi kan ikke samarbejde, hvis vi ikke har et fælles sprog fælles forståelse af de pædagogiske udviklingsteorier Samarbejde betyder ikke det-sammearbejde

8 Vi starter måske her!!!

9

10

11 Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have - Børn får ofte støtten (for) sent - dem der arbejder med børnene, har ikke fokus på alkoholen børnene bliver symptombærere De professionelle kender ikke til signalerne/ser ikke alkoholen som primær problemstilling/historisk efterslæb i fagligheden Dem der arbejder med misbrugeren, har ikke fokus på børnene Kraftigt fokus på forældrenes problemer børnene Forskellige instanser arbejder ikke sammen Tvivl om, hvad der er den bedste støtte til børnene Det tværfaglige arbejde tager for lang tid Fastlåste strukturer forhindrer unikke løsninger Personlige barrierer og uafklarethed ift. eget indtag Tabuisering og kulturelle barrierer

12 Handlingsvejene ved bekymring for et barn!

13 De tørre tal om de våde varer Ca børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, der har medført en alkoholrelateret lidelse, der har krævet hospitalsbehandling/ børn har en voksen i familien med alkoholproblemer Ca danskere har et egentligt alkoholmisbrug/afhængighed Ca danskere har et såkaldt overforbrug >14/21 Mindst er sandsynligvis berørt af følgerne af et alkoholmisbrug hos én de kender godt Ca. 50 børn fødes med FAS børn fødes med FAE - årligt Hver dansker over 14 år drikker 12 l. ren alkohol - årligt Kvinder drikker mere end nogensinde før Ca. 75 alkoholrelaterede dødsfald i trafikken tilskadekomne ambulante sygebesøg årligt Ca alkoholrelaterede dødsfald årligt Det koster samfundet kr. årligt Hvad er de menneskelige omkostninger?

14 De dyre tal Derudover belastes hospitalerne med indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg hvert år. Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år mere end: ekstra kontakter til alment praktiserende læge ekstra fraværsdage fra arbejdet. Hvert år er der 500 tilfælde af helbredsbetinget førtidspension relateret til alkohol.

15 Hvem er det, der drikker for meget?

16 Hvad bruger vi alkohol til? Afslapning og hygge Festliggørelse og mærkedage Beruse os og slå os løs Kulinariske oplevelser Afstresning, medicin og trøst

17 Ansvarlig alkoholpraksis Hvilke signaler og holdninger vil vi sende til: BØRNENE? FORÆLDRENE? HINANDEN?

18 Hvad er alkohol? C 2 H 5 OH Ethanol et organisk opløsningsmiddel Psykoaktivt stof

19 Hvilke fysiske skader tror I, at man får ved et overforbrug af alkohol..?

20

21 DER ER FORSKEL PÅ TØMMERMÆND OG ABSTINENSER

22 Fysiske: Ryster Sveder Hjertebanken, forhøjet BT Nervøsitet Rastløshed Utilpas Kvalme, opkastning Søvnbesvær Øresusen Muskelspændinger Abstinenskramper Delirium tremens Abstinenser Psykiske: Depression Angst Irritation Træthed Skyldfølelser Panik Følelse af, at alle er fjendtlige Abstinenskramper Delirium tremens Abstinenser optræder i flere former som milde moderate og svære

23 Hvad betyder alkoholdødsfaldene? Mistet levetid: Mænd: 23 år Kvinder: 24 år Juel K et al. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 2006

24 Sociale følger Alkohol nedsætter dømmekraften. Sociale selvmål pinlige episoder skænderier dramaer og konflikter uheld og ulykker spritkørsel Man kan risikere at gøre ting eller være sammen med en person, noget man efterfølgende fortryder De fleste vil lettere nå deres sociale mål, hvis man nøjes med at drikke et par genstande dvs. en promille på 0,3-0,5

25 Psykiske følger alkohol ændrer sindsstemninger og forstærker som hovedregel den grundstemning vi har. alkohol kan også ændre personligheden.

26 Den glidende overgang Fysisk psykiske skader: mavesår begyndende leverskader forhøjet blodtryk nedsat seksuel evne psykisk uoplagthed manglende energi træthed tømmermænd dårlig søvn. Normalt forbrug* det øvrige liv Problemdrikkeri Fase 1: Storforbrug/ skadeligt forbrug Fase2: Afhængighed Sociale konsekvenser: svigt overfor familie, venner og kollegaer nedsat arbejdsevne forsømmelser dårlig økonomi arbejdsulykker uheld - spirituskørsel * Normalt forbrug defineres iht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Alkoholtrang (Craving) Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen af alkohol Alkoholabstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse Alkoholtoleransudvikling Alkohol har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende brug af alkohol trods erkendt skadevirkning

27 Signaler på overforbrug De små forandringer, der oftest får lov til at udvikle sig

28 Drikker ofte mere en 5 genstande om dagen Tåler mere og mere alkohol Springer måltider over, eller spiser mindre en normalt Sover over sig Næsten kun venner der selv drikker Deltager typisk kun i fritidsaktiviteter, hvor der er alkohol tilstede Irritabel Indvendinger mod arbejdsforandringer

29 Overtrådte tidsfrister (på flere områder) Følsomhed over for kritik Samarbejdsvanskeligheder Aggressivitet Isolation Bortforklaringer Fantasifulde forklaringer Utilpashed, for at få lov til at gå tidligere

30 Mindre velsoigneret, sjusket påklædning Et voksende eller pludseligt stort forbrug af pastiller og tyggegummi Fravær uden forklaringer Fravær mandage og fredage Overdrevent brug af makeup Skandaler på rejser og kurser Tilbyder ofte en lille en vi skal da lige Foragt for mennesker med alkoholproblemer Spritkørsel jeg var bare uheldig

31 Fraværende også mentalt Aggressiv Nervøs Overfladisk friskfyragtig Ændret udseende Træt og uoplagt Virker anderledes Ryster på hænderne Lugter af alkohol Glemmer eller svigter aftaler Går meget for sig selv Rasmus-modsat

32 Hvornår er der tale om misbrug? WHO: Når misbruget fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Klinisk Misbrug. når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien: - når man ikke kan det man SKAL kunne som mor, far, hustru, mand, ven, kæreste, kollega. -og/eller belaster og forstyrrer de følelsesmæssige bånd mellem mennesker

33 Alle bliver påvirket af alkohol Den der drikker Den der lever sammen med en, der drikker Børnene uanset om de lever sammen med den forælder, der drikker Venner Kollegaer

34 Af børn og fulde folk Man forandrer sig Resultatet af en kemisk forgiftning Børn bliver skræmte af, at voksne forandrer sig Den lille forandring i øjet Kan udløses af lugten, stemninger, lyde At voksne planlægger at drikke alkohol

35 Sundhedsstyrelses udmeldinger om alkoholforbrug Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol

36 Alkohol-kørsel Ved hver 4. trafikulykke sidste år var mindst 1 person påvirket af alkohol

37 Det vi ved Centralnerve systemet er ikke færdigudviklet før ved års alderen Alkohol nedsætter/hæmmer de kognitive processer ringere indlæringsevne Alkohol påvirker kroppen i op til 40 dage efter en beruselse lettere forgiftningstilstande

38 Europa-mesterskabet årige danske unge igen ligger i top, både hvad angår: hvor ofte de drikker, hvor meget de drikker, hvor fulde de bliver, hvor ofte de drikker fem eller flere genstande inden for et kortere tidsrum (binge drikker).

39 Det vi ved Jo tidligere man starter, jo mere drikker man også når man bliver ældre Unge der drikker meget, ryger mere end andre unge Børn af forældre der synes, at det er ok, at børnene drikker alkohol, drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, at dette er forkert Jo tidligere debut og større mængder, medfører afprøvning af andre rusmidler

40 Det vi ved Børn lærer af, hvad forældre siger, og hvad de gør både positivt og negativt Børn lytter hvis regler er udtryk for omsorg Fokus på andet indhold i unge-fester end alkohol giver samme virkning for børnenes oplevelser

41 Hvad er moderne alkoholbehandling?

42 I princippet en dårlig vane Og så er der afhængigheden.

43 Misbrugs-karusellen Arbejde familie helbred økonomi netværk selvværd

44 Hvorfor drikker den der drikker? Det ved kun den der drikker måske

45 Myter og virkelighed Det foregår i en kælder og efter mørkets frembrud Virkeligheden:

46 Myter og virkelighed Én gang alkoholiker altid alkoholiker Virkeligheden er, at langt de fleste kan hjælpes kan motiveres til forandring og hjælpes af med vanen!

47 Myter og virkelighed Så får man Antabus og måske en snak i ny og næ Virkeligheden er, at Antabus uden terapi ikke virker. Antabus kan være en støtte for nogle. Behandling = terapi

48 Myter og virkelighed Det er vigtigt at ha prøvet det på sin egen krop Virkeligheden er, at det ikke er en kvalitet at have været der selv! det, der er vigtigt er at matche individet med en relevant terapiform! Der er ikke én behandlingsform, der passer på alle!

49 I virkeligheden Alkoholbehandling er et højt udviklet specialiseret tilbud Behandlingen er individuelt tilpasset og udføres af specialuddannet fagpersonale Dokumenteret effekt Og så er det gratis for patienter og pårørende

50 Den vigtige samtale? Konfrontation eller iagttagelse?

51 ØVELSE - (gør mester) Luk øjnene og slap helt af. Tænk på den situation du kan komme i tanke om, der har været mest pinlig for dig. En situation hvor du evt. er kommet til at såre nogen, som står dig nær. Mærk situationen hvad tænkte du? Hvad følte du? Børnekonsulent Steffen Christensen

52 Start med det næst-sværeste! Sig det sig det du ser! Så kommer det sværeste! Hold så mund!

53 paletten Må vi stille jer et spørgsmål? Vi ved som lærere, pædagoger, dagplejere at når børn ikke trives, så kan der være forskellige årsager Er der nogen, der er blevet syg i familien? har I fået for travlt og måske blevet for stressede? er det måden I bruger alkohol på? eller skændes I meget og skal måske skilles? Børnekonsulent Steffen Christensen

54 Medfødte alkoholskader 0 5 år Kontaktproblemer Langvarige forstyrrelser i søvn/vågen-rytme. Gråd og uro ud over 3 mdr. Nedsat sutteevne/spiseproblemer Reduceret vækst (især vægt) Forsinket motorik (klodsethed) Uro i kroppen både i vågen tilstand og under søvn Hyperaktivitet Ændrede sanseoplevelser overfølsomhed over for lys, lyd og evt. berøring Urolig i uoverskuelige situationer f.eks. I butikker eller store forsamlinger Bliver renlige sent Ofte gode til at snakke, men forstår ikke helt hvad andre siger Har svært ved at følge instrukser Reduceret korttidshukommelse Raserianfald Ulydighed eller hvad det nu hedder Lette at distrahere Alkohol og graviditet social- og helsedirektoratet. Norge. 2005

55 Føtalt Alkohol Syndrom

56 De sekundære vanskeligheder Opstår i et samspil mellem barnet og omgivelserne, fordi de medfødte skader betyder, at barnet ikke kan leve op til de 'normale forventninger', som omgivelserne stiller til det. Derfor vil barnet ofte udvikle psykiske problemer med depressioner, angst og egentlige psykoser, og der kan desuden opstå problemer med at gennemføre uddannelse og skoleforløb.

57 Undersøgelse viser. Inger Thormann at børn og unge med lettere alkoholskader har et sværere liv, og udvikler i højere grad problemadfærd, end de alvorligt skadede. Dette hænger i al sin enkelhed sammen med handikappets synlighed. Skodsborg-modellen: omsorg, empati, kontinuitet og ansvarlighed«, der kan hjælpe det enkelte barn til at udvikle sig så godt, det nu kan.

58 Føtalt Alkohol Syndrom Distraktion Problemer med konkrete tænkning Let frustrerede Dårlig fin og grov motorik Dårlig opmærksomhed Manglende organisatoriske færdigheder Dårlig peer-relationer

59 Pårørendes handlemuligheder Aldrig give op Skabe sit eget liv Leve parallelt

60 Pårørendes problematikker

61 Centrering opmærksomheden samles om den der drikker Benægtelse Voksen: det jeg gør gør jeg ikke ~ Børn: det jeg ser ser jeg ikke ringe realitetstestning/forvirret/usikkerhed Isolation Hemmeligheden bevares for alle kender ikke andet Rolleombytning Praktiske eller psykiske omsorgsopgaver er overtaget af barnet små voksne Bifatisk fungeren Perioder med voldsomme brud på elementære regler for social adfærd hvornår sker det igen? - magisk tænkning

62 Alkoholproblemer som over(be)greb Børn kan opleve: Vanrøgt aktive og passive overgreb Vold fysiske og psykiske overgreb Psykisk sygdom Dødsfald Skilsmisse Incest Offentligt omsorgssvigt

63 Hvad er det børnene oplever? Brudte løfter Uforudsigelighed - handlingsmønstre og stemningen i hjemmet er afhængig af alkoholmisbrugerens tilstand Forudsigelig forudsigelighed kroniske stresstilstande Betydelig skamfølelse, specielt overfor venner Benægtelser der medfører svækket evne til realitetstestning Vold, trusler om vold eller verbal udskældning mod barnet eller andre i familien (voksne slås). Overtagelse af ansvar og opgaver i hjemmet som langt overskrider det, barnet bør varetage Isolation og tavshed, både inden for familien og udadtil en som om tilværelse Loyalitetsforvirring - hvem skal de holde med? Frygt for tab af forældre ved død, skilsmisse, lange sygehusophold osv. Store og usagte forventninger om at tage hensyn til forældrenes tilstand Bifatisk fungeren normale perioder og perioder med kaos

64 Konsekvenserne kan være: Lavt selvværdsfølelse Koncentrationsproblemer Pjækkeri fra skolen Indlæringsproblemer Adfærdsafvigelser Rastløshed Træthed Følelseslabilitet Søvnproblemer Angst og ensomhedsproblemer Spisevægring Nogle af børnene har desuden dårligere udgangspunkt på grund af lav fødselsvægt, mental dysfunktion eller misdannelser som følge af mors alkoholforbrug under graviditeten. Hyperaktivitet, store adfærdsproblemer kan også være udtryk for alkoholskader fra fosterstadiet (føtalt alkoholsyndrom eller føtale alkoholeffekter).

65 Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Psykiske problemer 36% 6% Børn i familier uden alkoholproblemer Spiseforstyrrelser 14% 7% Selvmordsadfærd 25% 8% Selv fraskilt 21% 10% Været udsat for vold på et eller andet tidspunkt i livet Intervention (psykolog, psykiater eller egen læge) Modtaget medicin for psykisk problem 35% 16% 62% 21% 27% 6% Egne alkoholproblemer 33% 8% Brugt Hash 43% 22% Brugt amfetamin/ecstacy 20% 6% Oplevet alkoholproblemer hos partner 36% 14% Helle Lindgaard voksne børn i familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed 2000

66 Børnenes reaktioner på drikkemønstre

67 Børn i familier med alkoholproblemer Ca. halvdelen udviser ikke symptomer adskiller sig ikke fra kontrolgruppe % udviser ikke alvorlige kliniske og for omgivelserne forstyrrende problemer 10 15% er behandlings -krævende Helene Bygholm Christensen 2000

68 Signaler især mindre børn Koncentrationsvanskeligheder! ondt i maven somatiske symptomer Tristhed, hæmning, mangel på mimik, meget stille Urolig, skifter beskæftigelse hele tiden afledes let Motorisk uro, i konstant bevægelse, anspændt muskulatur, kan ikke lide fysisk kontakt berøring Kommer tit i konflikt, går i stykker, svinger mellem forskellige sindstilstande Virker træt tager få initiativer til kontakt Kender ikke sociale spilleregler Overdreven tilpasning forsøger at opfylde andres forventninger og behov Søvnproblemer mareridt Angst bange for usynlige ting på vagt Vanskelig at trøste dårlig sutteevne ringe vækst og udvikling ringe øjen- og dialogkontakt De fortæller om det snakker om ølbajere - er urolige ved afhentning Ukritisk kontakt til andre Beskæftiger sig selv er ikke interesseret i andre ingen interesse i forældrene Børn der ikke trives andre signaler det er ikke en facitliste!

69 Signaler især større børn Koncentrationsvanskeligheder! Klager over mavesmerter, hovedpine m. v. børn / unge der tit er syge - fravær Tristhed, hæmning, mangel på mimik, tilbagetrukne, defensive Koncentrationsproblemer stress svært ved indlæring - trætte Ufrivillig vandladning og/eller afføring - dag/nat Motorisk uro Svigtende indsats i skolen ~ forældrenes drikkemønstre Problemer med venner og socialt tilhørsforhold ~ tager sjældent venner med hjem ~ er oftest alene / ensomhedssymptomer Overdreven tilpasning Følelsesmæssig labilitet ~ lav konflikttærskel - raserianfald Stort behov for ydre styring eller overansvarlighed - rigide Tidlig debut i forhold til Alkohol tobak - stoffer og seksuelt Kriminalitet / misbrug Mistænksomme og på vagt (overfor uforudsigeligheden) Fortæller at forældrene drikker Og helt sikkert noget andet det er ikke en facitliste!

70 Udfordring samtale om Hvilke signaler sender børn, der ikke sender symptomer?

71 Børns signaler Tøjvalg for lidt eller for meget eller uden for årstid størrelse Mentalt fraværende udenfor mobbeofre Meget sminke og piercinger el. lign. Vægt problemer Overkontrollerende hvad skal der ske? Grænsesøgende adfærd for at kunne mærke sig fantastiske historier løgnehistorier Børn der bliver væk de kan ikke huskes Ingen øjenkontakt Børn der ikke ved hvordan de har det madpakken er en peberfrugt Cykler der aldrig er i orden Visker ud opslidende perfektionist Børn der ikke vil trøstes klistrer til nye voksne Går i udu hvis kontrol mistes Er meget omsorgsfulde over for andre børn og voksne Børn der ved for meget Sidder stille men blikket flakker Vil vide had de voksne foretager sig hele tiden Søger kliker og andre broder/søsterskaber Vil kun lege med én legekammerat Børn der aldrig kommer ud Er sultne når de kommer og skal lege Børn der irriterer de voksne Meget flittige

72 Hvad er de vigtigste forældre-funktioner? Evnen til at opfatte barnet realistisk Evnen til at danne realistiske forventninger om de behov, barnet kan tilfredsstille Evnen til at danne realistiske forventninger til barnets mestring Evnen til at engagere sig i positivt samspil med barnet Forældrenes evne til empati med barnet Evnen til at prioritere tilfredsstillelse af barnets mest grundlæggende behov frem for sine egne Evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet Kari Killén

73 Mønsterbrydning Forskningsprojekt foretaget i Danmark i 1999, Den sociale arv og mønsterbrydere. Kvalitativ analyse af voksne mønsterbrydere. Den samfundsmæssige indsats kan på ingen måde forklare mønsterbruddet. Når mønsterbryderen har formået at bryde med opvækstmiljøet skyldes det først og fremmest relationer. Relationer der har givet mønsterbryderen oplevelse at personlig anerkendelse og udviklet hans/hendes tro på det gode liv. Mønsterbryderen har i relationen oplevet positiv bekræftelse som har vist sig at overvinde de mange negative relationer mønsterbryderen tidligere har været udsat for. Relationen er kendetegnet ved, at have understøttet mønsterbryderens selvtillid (selvværd!) i en sådan grad, at mønsterbryderens øvrige personlige kompetencer er blevet sat i spil. (Jytte Birk Sørensen, Støt mestring bryd mønstre, 2007)

74 Den største støtte/hjælp til børnene er, at hjælpe den der drikker til at stoppe misbruget Motivation til at ændre vaner motivation til alkoholbehandling Det tager tid at lære at holde op med at drikke skru op for varmen fra 1. dag! Støtte/hjælpe børnene med at finde orden og mestring i det kaotiske give børnene de nødvendige redskaber Hverdag er der mest af! og så er der osse ferier, weekender

75 Peter har et problem! Sagsbehandleren Læreren Pædagogen Hvad er løsningen? Forældrene For de professionelle? Hvad er løsningen for familien? Hvad er løsningen for barnet? Alkoholbehandleren Sundhedsplejersken

76 Institutioner og skoler Familien Børn har ret til en værdig barndom Børn og børn imellem Børnenes kultur kulturel og social kapital

77 Hvilke briller har du på i dit pædagogiske arbejde?

78 Differentieret indsats for hverdagsstøtten den praktiske del af indsatsen den følelsesmæssige del af indsatsen

79 Handlingsvejen ved bekymring for et barn!

80 SituationØnskeMidler Situation Ønsket løsning Midler Aktør Eksterne midler Beskriv kort situationen Beskriv kort hvad man vil opnå Hvad skal der til for at ændre situationen Hvem skal udføre handlingen Hvad er der brug for ude fra Lasse kommer i skole uden madpakke han er sulten til frokost At han bliver mæt madpakker Klasselærer Hanne smører en ekstra madpakke Penge til indkøb af brød og pålæg Psykolog Bodil Andersen

81 S Ø M Situation Ønsket løsning Midler Aktør Eksterne midler Katrine har ikke gymnastiktøj Adam har ikke læst lektier Joachim har ikke penge med på hyttetur Lotte er ikke ren og andre vil ikke lege med hende Psykolog Bodil Andersen

82 24/7 om barnet Fra 14 til 17 er det SFO en der har ansvaret Peter er primær kontakt Birthe er nr. 2 Fra 7 50 til 14 er det skolen der har ansvaret for Lasse og hvad der vedrører Lasse Mor har ansvaret fra 20 til 7 hjemmehjælper Vita ser, om der er lys, når hun kører forbi mørkt: Så banker hun på. 17 il 20: tirsdag og torsdag går han til fodbold: Sagsbehandler skaffer midler og en storebror-ordning, der følger ham til og fra

83 Lappeløsninger?

84 Omsorgssvigt børn der mangler omsorg Det her handler om omsorgssvigt! Og om at forebygge omsorgssvigt! Omsorgssvigt er altid et relations- og tilknytningsproblem Det skal løses som et relations- og tilknytningsproblem Så vidt muligt i barnets hverdag Kari Killén - Faaborg 2008

85 baggrunde Hvis vi skal tale med børnene hvad er så nødvendigt?

86 Modstandsdygtighed Modstandskraft Resiliens Mestring Børnekonsulent Steffen Christensen

87 Hvorfor skal vi snakke med børn? Halldor Øvreeide Børn får begrænsede medoplevelser og informationer når: Der er krise i omgivelserne Der er konflikt mellem vigtige voksne Barnet involveres i tabubelagt samspil med voksne Forældre er i konflikt med dele af barnets netværk uden for familien Barnet selv, vigtige voksne eller søskende har individuelle problemer

88 To forskellige perspektiver: Barneperspektivet: Barnet observeres, er objekt for interview, observation og intervention. Barnets udtryk registreres og tolkes Barnets perspektiv: Barnet mødes, udtrykker sit subjektive perspektiv og bliver respekteret for sin måde at organisere sig på. Barnets hensigt og behov mødes, så barnet kan erfare, deltage i og påvirke de forhold som omhandler det selv.

89 Børn i familier med misbrug: Børn kan ikke snakke om hvordan de har det før de får at vide at det er sådan man har det Informationer om hvad der sker med den voksne, der beruses Informationer om hvad der er normalt at føle og tænke Informationer om at der kan være dobbeltrettede følelser på samme tid

90 HVAD ER VIGTIGT I DEN UDVIKLINGSSTØTTENDE SAMTALE? Tonen i samtalen skal motivere barnet Barnets oplevelser og følelser skal kunne rummes - så hvad er det værste I kan forestille jer et barn fortælle? Benævnelse af barnets initiativer, følelser og tanker

91 Hvordan ser man anerkendende og rummelig ud?

92 Børn kan ikke snakke om, hvordan de har det før vi har fortalt dem, at det er okay at ha det.

93 Hvad er aller vigtigst for et barn?

94 Spørg til vold ved alkohol i familien Spørg til alkohol ved vold i familien Der er en markant større andel af unge, der oplever alkoholproblemer i nærmeste familie, som selv har været udsat for forskellige former for vold fra far, sammenlignet med unge fra familier uden alkoholproblemer Truet med vold x 3 Skubbet voldsomt x 2 Trukket i hår x 3 Slået med flad hånd x 2 Slået med knytnæve x 2 Slået med genstand x 3 Sparket x 2 Fået bank x 3 Andet voldsomt x 4 SIF, 2009

95 Livets linier

96 Fugleungen har problemer? Fugleungen er i problemer? Fugleungen har en udfordring?

97 mormor mormor-pædagogik dagogik

98

99 Skolefé er og alfer. En skolefé / alf er en lærer, der har til opgave at sørge for, at alle børn har en fornuftig hverdag Praktisk og følelsesmæssig støtte Kerteminde og Langeland kommuner har skolefé er og alfer på alle skoler. og det breder sig!

100 kvalitetssikring Tæl børnenes smil!

101 To og to Beskriv din vigtigste refleksion om dig selv i dag!

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Det vi ved om børn i familier med alkoholproblemer

Det vi ved om børn i familier med alkoholproblemer Det vi ved om børn i familier med alkoholproblemer Formål At identificere børn og forældre (tidligere) At motivere til behandling At støtte børn/pårørende At fagliggøre indsatsen Og hvem kan hjælpe barnet

Læs mere

HISTORIK LANGELAND KOMMUNE SUNDHEDSSTYRELSEN. Fra projekt til indsats

HISTORIK LANGELAND KOMMUNE SUNDHEDSSTYRELSEN. Fra projekt til indsats HISTORIK LANGELAND KOMMUNE SUNDHEDSSTYRELSEN Fra projekt til indsats At ville gøre en forskel Den barmhjertige samaritaner Praktikeren Den udvalgte Den hearthuntede Den relationsskabende Rollemodellen

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Den professionelle forældresamtale

Den professionelle forældresamtale Den professionelle forældresamtale Program: Fra 09.00 Formiddagsbuffet 09.30-10.00 Rundvisning 10.00 10.10 Velkomst og præsentation 10.10 11.00 En kort gennemgang af Den professionelle børnesamtale - erfaringsopsamling

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Psykiatrifondens kursus om Alkoholisme København 13. Januar 2010 May Olofsson, overlæge og leder af Familieambulatoriet og Videncenter for Forebyggelse

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Dette er et uddrag fra Sundhedsstyrelsens udgivelse: Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen fra 2008. Du finder hele udgivelsen her.

Dette er et uddrag fra Sundhedsstyrelsens udgivelse: Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen fra 2008. Du finder hele udgivelsen her. Dette er et uddrag fra Sundhedsstyrelsens udgivelse: Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen fra 2008. Du finder hele udgivelsen her. Uddraget indeholder: Alkoholproblemer på arbejdspladsen

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

TIDLIG INDSATS HVORFOR? ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere