Alkoholpolitik Holbæk kommune 2009.
|
|
- Anna Maria Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juli 2009 Alkoholpolitik Holbæk kommune Indtagelsen af alkohol holder op med at være en privatsag, når det går ud over andre og påvirker det daglige liv. Et godt liv handler ikke kun om et godt helbred, men også om glæde, tryghed og overskud til sig selv og andre. Der eksisterer et alkoholproblem når: - brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien og samfundet. - de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens alkoholforbrug Der er stor fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol og konsekvenser af et øget alkoholforbrug for den enkeltes sundhed og trivsel, samt familiens og pårørendes manglende trivsel. Se nærmere i faktaarket i bilag 1. Holbæk Kommunes har fokus på sundhed og på hvordan folkesundheden forbedres. Derfor er det naturligt, at der under den kommunale Sundhedspolitik også er konkrete visioner og mål for alkohol. Alkoholpolitikken er delpolitik af de overordnede servicemål for sundhed i Holbæk Kommune. Byrådet vedtog i december 2007 servicemålet for Sundhed i Holbæk Kommune, hvor alkohol indgår som et af indsatsområderne se nærmere på I Holbæk Kommunes tilbud til motiverede borgere om støtte til livsstilsændringer indgår den enkeltes alkoholforbrug som en naturlig del af alle samtaler med borgeren og i målgruppen for tilbuddet er borgere som har et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser. Se nærmere på pdf. Alkoholpolitikken er et værktøj til at realisere målsætningerne i servicemålene. Holbæk Kommune deltager i Sundhedsstyrelsens 3 årige projekt Alkoholforebyggelse i Kommunen i samarbejde med Sorø og Kalundborg Kommune. Alkoholpolitikken tager udgangspunkt i de mål, krav og anbefalinger som Sundhedsstyrelsen har udsendt i forbindelse med projektet. Alkoholpolitikken har følgende 5 fokusområder: 1. Tilgængelighed og ansvarlig udskænkning. 2. Handlevejledninger for ansatte med borger kontakt 3. Rådgivning og behandling 4. Lokal forebyggelse og alkoholpolitik 5. Holbæk kommunes personalepolitik. 1
2 Vision for Alkohol-politikken. At fremme en holdning til alkohol og etablere konkrete initiativer, der begrænser det generelle alkoholforbrug blandt borgere og ansatte. I dette arbejde har tidlig opsporing, identifikation og indsats en høj prioritet. Formål. At skabe åbenhed omkring alkohol så det er naturligt at tale om brug og storforbrug af alkohol og om, at alkohol ikke er en privatsag, når det går ud over andres trivsel. At reducere indtagelsen af alkohol. At hæve de unges debutalder. At sikre sammenhæng og fortsat udvikling mellem den forebyggende, opsporende og behandlende alkoholindsats. Indsatsområder. Forebyggende: 1. Fremme information om alkohol i lokale medier med fokus på motivation og fakta være målgruppeorienteret og gerne med humor. 2. Skoler, institutioner, klubber og foreninger arbejder med at indføre lokale alkoholpolitikker. 3. Sundheds- og forebyggelsesperspektivet skal inddrages i bevillingsnævnets arbejde. 4. Igangsætte initiativer, der understøtter gældende lovgivning om udskænkning og salg af alkohol. 5. Private virksomheder motiveres og støttes til at indføre en alkoholpolitik, som indeholder en handlevejledning. Opsporende: 6. Uddannelse af nøglepersoner, som har viden om tidlig identifikation, rådgivning, vejledning og som skal turde vise bekymring. 7. Tidlig opsporing af borgere og ansatte, der har et forbrug af alkohol, der påvirker egen og andres trivsel i hverdagen. Behandlende: 8. Synlige, tilgængelige og tilstrækkelige rådgivnings- og behandlingstilbud til borgere og medarbejdere. 9. Kvalitetssikring og udvikling af nye behandlingstilbud på alkoholområdet, der er målrettet både storforbrugere, afhængige og familien. Alkoholforum - fra politik til virkelighed Holbæk Kommune nedsætter et alkoholforum, der på tværs af den kommunale organisation skal understøtte alkoholforebyggelse i kommunen. Det er alkoholforums opgave at styrke den kommunale alkoholpolitik og sikre, at vision, formål og indsatsområder for alkoholpolitikken udmøntes i konkrete initiativer 2
3 Alkoholforums sammensætning i Holbæk kommune: Det vil være ønskeligt at følgende personer indgår Politiker fra voksenudvalget Repræsentant fra Politiet Ledelsesrepræsentant fra jobcentret Ledelsesrepræsentant fra myndighedsenheden for voksne. Ledelsesrepræsentant fra Center for misbrug og forsorg. Repræsentant fra Hoved - Med Repræsentant fra kultur- og fritidsområdet Ledelsesrepræsentant fra daginstitutions- og skoleområdet Repræsentant for Sportsklubber / DGI en fra et af de tre samråd Leder af sundhedsplejen Repræsentant fra detailhandlen udpeget af Handelsstandsforeningen Repræsentant for restauranter og cafeer Holbæk kommunes alkoholkoordinater Formålet med alkoholforummet: - Sikre en tværfaglig organisering af det forebyggende arbejde på Alkoholområdet. - Samle fagligt input som danner baggrunden for den kommunale Alkoholpolitik. - Udvikle et fælles grundlag for en kommunal alkoholpolitisk handleplan. - At være et koordinerende organ i forhold til forskellige tiltag og indsatser på Området. - At inddrage eksisterende tiltage på alkoholområdet i ovenstående arbejde. Alkoholforummets ansvar og opgaver: - Undersøge og beskrive lokale alkoholproblemer. - Udvikle forslag til politikker og handleplaner omkring alkoholforebyggelse i kommunen, der efterfølgende kan vedtages politisk. - Fremadrettet være med til at fastsætte fokusområder på alkoholområdet. - Sikre løbende information til interessenter (ledere, politikere og relevante fagpersoner) i kommunen. - Forummet kan nedsætte faste eller ad hoc arbejdsgrupper. Alkoholforummet skal arbejde med følgende 5 fokusområder: 1. Tilgængelighed og ansvarlig udskænkning (udbudsreducerende indsatser). 2. Handlevejledninger for ansatte med borgerkontakt (f.eks. sagsbehandlere, sundhedspleje). 3. Rådgivning og behandling. 4. Lokalforebyggelse og alkoholpolitik (f.eks. skoler, væresteder, sportshaller). 5. Holbæk Kommunes personalepolitik. Der holdes møder i forummet mindst 2-4 gange årligt. Alkoholkoordinatoren eller den person, som er tilknyttet den vedkommende kommunale enhed er sekretariat og ansvarlig for forummet. Én gang årligt aflægger det kommunale alkoholforum en beretning for dets arbejde. Beretningen forelægges relevante politiske udvalg til orientering. 3
4 De fem fokusområder fra politik til virkelighed De fem fokusområder for alkoholpolitikken er her illustreret i en model. De følgende afsnit er forslag til hvordan alkoholpolitikkens fokusområder bliver til konkrete handlinger. De handlinger der er valgt, bygger blandt andet på de indsats muligheder, der understøttes af Sundhedsstyrelsen i projektperioden Tilgængelighed og ansvarlig udskænkning. Omhandler bevillinger, overholdelse af lovgivning og ansvarlig udskænkning Det kommunale alkoholforum skal i dialog med bevillingsmyndigheden. I den dialog skal der tænkes sundhedskonsekvenser og forebyggelse ind som vigtige parametre ved behandling af bevillinger. Det kommunale alkoholforum skal i dialog med detailhandlen i forhold til skiltning, reklamer, slagtilbud og overholdelse af gældende lovgivning omkring salg. Handling Holbæk Kommune deltager i Sundhedsstyrelses koncept Ansvarlig Servering Konceptet er et delprojekt under Alkoholforebyggelse i kommunen, hvor intentionen er at styrke den kommunale alkoholforebyggende indsats. Formålet er at udvikle og implementere konceptet der skal medvirke til: ansvarlig servering på serveringssteder og til lejlighedsbevillinger. at nedsætte alkoholbetinget vold og skader. 4
5 et trygt natteliv, herunder at skabe fornuftige rammer for unges færden i nattelivet. Se bilag 2 hvor Sundhedsstyrelsens koncept er nærmere beskrevet. Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder omfattet. 2. Handlevejledninger for ansatte med borgerkontakt. I de professionelle funktioner med borgerkontakt som f.eks. borgerservice, jobcentret, hjemmeplejen, sundhedsplejen skal der være åbenhed omkring alkohol og fokus på tidlig opsporing af et for stort forbrug af alkohol. Handling I hver af de tre kommuner er det målet at uddanne nøglepersoner, som skal være med til at udarbejde handlevejledninger i forhold til deres professionelle funktion. Handlevejledningerne udbredes til alle tre kommuner. Det vil sige der er et indsatsområde pr. kommune, men vidensdelingen gør, at hver kommune får tre velbeskrevne områder med handlevejledninger. De tre kommuner igangsætter indsatsen i følgende professionelle funktioner. Holbæk: Børn- og familieområdet. Sorø: Jobcenteret Kalundborg: Voksenområdet (f.eks. Borgerservice) I Holbæk uddannes alkohol-nøglepersoner til det udvalgte område i Der er søgt om midler fra Sundhedsstyrelsen til dette. Der skal være en opfølgning på kommunens deltagelse i Sundhedsstyrelsens projekt Børn i Alkoholfamilier der udløber med udgangen af 2009 således at indsatsen på området løbende udbygges og vedligeholdes. Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder omfattet. 3. Rådgivning og behandling Udbrede kendskabet til den kommunale alkoholrådgivning og behandling i Center for misbrug og forsorg, samt udvikle eksisterende og nye tilbud. Beskrivelse af tilbuddene i Center for misbrug og forsorg ses i bilag 3. Der skal vedtages en standard for alkoholbehandling og være let tilgængelig adgang til Center for misbrug og forsorg. Der skal sikres udvikling af tilbud om rådgivning og vejledning til nye målgrupper, der dækker storforbrug, misbrug og familien. Se nærmere om Holbæk kommunes servicemål for indsats i forhold til borgere med misbrugsproblemer brugsproblemer.pdf Handling De tre kommuners misbrugs- og rådgivningscentrene opfordres til i dialog og samarbejde at arbejde med løsninger og forslag til ovenstående. Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder omfattet. 5
6 4. Lokal forebyggelse og alkoholpolitik. Skal beskrive minimumskrav til de kommunale institutioners alkoholpolitik. De kommunale institutioner omfatter daginstitutioner, skoler, aktivitetscentre, Boog servicecentret, Socialpsykiatrisk Center, Center for Misbrug og Forsorg og institutioner for handicappede børn osv. i Holbæk Kommune. Alle kommunale institutioner skal pr have en nedskrevet lokal alkoholpolitik, der er i overensstemmelse med den overordnede kommunale alkoholpolitik. Kommunen vil samtidig gennem de kommunale samråd opfordre de frivillige organisationer, som modtager kommunalt tilskud fra Holbæk Kommune til at udarbejde en alkoholpolitik for organisationen. Handling Der udarbejdes og udsendes en skabelon til de kommunale institutioner og de frivillige organisationer for en lokal alkoholpolitik primo Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder 1-2 omfattet. 5. Holbæk Kommunes personalepolitik Der er udarbejdet en misbrugspolitik for Holbæks kommunale arbejdspladser, som løbende skal revideres og videreudvikles, så den lever op til et nutidigt syn på alkohol og evidens på området. Holbæk Kommunes Alkoholpolitik og personalepolitik skal være i overensstemmelse med hinanden. Handling Der skal uddannes nøglepersoner blandt kommunens sikkerhedsgrupper i Nøglepersonerne skal være synlige og en del af arbejdspladserne. De skal være aktive og opsporende omkring alkoholproblematikker, samt støttende og vejledende overfor den enkelte medarbejder med et for stort forbrug af alkohol i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette netværk skal løbende udbygges og vedligeholdes. På baggrund af de erfaringer vi får på dette område, formes et tilbud om rådgivning til kommunens private virksomheder. Herved er alkoholpolitikkens indsatsområder omfattet. 6
7 Faktaark om Alkohol. Bilag 1. Her følger en række fakta om alkoholforbruget, den skadelige virkning, risikogrupper, indsatsområder, dødelighed osv. i Danmark og Holbæk. Disse fakta er et udpluk af statistik og forskning på alkoholområdet hovedsaglig taget fra Dansk institut for folkesundhed (DIFF). Fakta om alkoholforbruget: I de senere år, er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol og den kommunale/samfundsmæssige udgift, som følger i kølvandet på et for stort forbrug af alkohol. Alkohol medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 947 mio. og Danmark skønnes at have et produktionstab på mio. kr. bl.a. fordi der hvert år tilskrives 500 nye tilfælde af førtidspensionister pga. alkoholforbrug. Det samlede alkoholforbrug i 2007 i Danmark var på 54 mill. liter ren alkohol. Det svarer til 12,1 liter ren alkohol pr indbygger i DK over 14 år i 2007, svarende til 2,2 genstande pr. dag. Gennemsnitsforbruget i Danmark er højt, men også skævt fordelt således, at nogle få drikker rigtig meget. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsens statistik over alkoholforbruget i DK viser at: drikker over genstandsgrænserne (max. 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen) har et skadeligt forbrug er afhængige af alkohol men kun ca er i behandling for alkoholproblemer børn vokser op i en familie med alkoholproblemer. - Størstedelen af alkohol-storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug og alkohol-afhængige er mænd. Et stort alkoholforbrug er helbredsskadende og resulterer årligt i ca dødsfald. 5 % (1,5 mill.) af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes alkoholstorforbrug. De seneste tal fra Dansk Institut for sundhed (DIFF) viser at: Flere mænd end kvinder drikker over genstandsgrænserne. Personer i aldersgrupperne og år oftere drikker over genstandsgrænserne end personer der er år og over 65 år. Lidt flere i gruppen med høj indkomst er storforbrugere. Der en større andel af enlige og personer uden børn, som drikker over genstandsgrænserne. Flere personer uden børn under 15 år er alkohol-storforbrugere. Flere personer med uddannelses længde under 13 år er alkoholstorforbrugere. 7
8 Omkring hver tredje elev i 7. klasse har drukket mere end fem genstande, sidst de drak alkohol Sundhedsprofilen for borgere i Ny Holbæk Kommune. Sundhedsprofilen fra 2006 viser at alkohol som en risikofaktor fører til, at der årligt i Holbæk Kommune: Dør 41 personer af deres helbredsskader i forbindelse med et alkoholstorforbrug. indlægges 406 personer. Er 135 skadestuebesøg. Er 676 ambulante besøg for mænd og 297 for kvinder. Er kontakter til praktiserende læge. Er 135 mænd som får langvarig belastende sygdom. Er et sygefravær på de erhvervsaktive på dage. Er 7 der får tilkendt førtidspension. Bruges kr. af sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af helbredsrelaterede lidelser. Sundhedsstyrelsens ovenstående tal om statistik om alkoholforbruget i DK omregnet til Holbæk niveau viser: i Holbæk Kommune er der borgere der drikker over genstandsgrænserne borgere der har et skadeligt forbrug borgere der er afhængige af alkohol børn der vokser op i en familie med alkoholproblemer Holbæk kommunes borgere er 1,1 % af den samlede befolkning. Ved ovenstående omregning er der taget 1,1 % af Sundhedsstyrelsen tal for alkoholforbruget i DK. Der er selvfølgelig en vis risiko for fejlmargen ved denne direkte omregning, men tallene kan illustrere omfanget af alkoholproblemerne i Holbæk Kommune. Fakta om de unge. Danske unge begynder at drikke alkohol tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande. De danske unge drikker også meget og er mere fulde end de fleste andre europæiske unge. Et stort alkoholforbrug har konsekvenser både på kort og på lang sigt. Af mere kortsigtede konsekvenser kan nævnes, at de unge oftere oplever konflikter med venner og familie, at de oftere kommer ud for ulykker, og at de oftere har uønskede seksuelle oplevelser. På lang sigt er et stort alkoholforbrug i ungdommen ligeledes problematisk. Et tidligt og højt alkoholforbrug er forbundet med højere sygelighed og dødelighed i voksenalderen, og der kan ligeledes opstå mange sociale og familiære problemer senere hen. Yderligere har unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, en større risiko for senere hen i livet at drikke mere end andre voksne (DIFF). For drenge er der en tydelig sammenhæng mellem deres forældres alkoholforbrug i hverdage og deres eget gennemsnitlige alkoholforbrug, således at jo oftere forældrene drikker alkohol på hverdage, des større ser drengenes forbrug ud til at være. 8
9 For piger ses der også en lille stigning med forældrenes forbrug, men piger drikker mindre, og sammenhængen er langt svagere (DIFF 2003). Skolebørnsundersøgelsen ungeshverdag.dk fra 2008 rapporterer et interessant fund, i og med at de finder et fald fra 1984 til 2006 i andelen af unge der har prøvet at drikke alkohol og i forbruget blandt unge der drikker alkohol. Denne udvikling skyldes formentlig de forebyggelsesinitiativer der har været sat i værk overfor helt unges alkoholforbrug (DIFF 2008). En anden vigtig forebyggende strategi for teenagerne var at drikke i selskab med gode kammerater, som de kunne stole på ville gribe ind, hvis noget gik galt. Ifølge ungeshverdag.dk koncentrerede teenagernes egen forebyggelse sig altså om at skabe et trygt socialt miljø omkring deres brug af alkohol. Tidligere forskning om teenageres indflydelse på hinandens alkoholforbrug har koncentreret sig om negative faktorer som fx gruppepres. I forebyggelsesøjemed kan det imidlertid være frugtbart at fokusere på positive faktorer ved eksempelvis at understøtte og fremme de strategier, som teenagere selv anvender for at hjælpe deres kammerater, når de har drukket for meget (DIFF 2007). Fakta om Alkoholens skadelige virkning: Helt ny forskning viser, at det har stor betydning for helbredet, hvordan man fordeler sit alkoholforbrug. Det er forbundet med en højere dødelighed generelt, men også større risiko for akutte skader (fx ulykker) hvis man har et episodisk højt forbrug (binge-drinking) i forhold til et forbrug, der er jævnt fordelt (steady-drinking). Dette gælder også, selv om forbruget holdes inden for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Desuden har en helt ny dansk undersøgelse vist, at de hjertebeskyttende effekter man ser ved et moderat alkoholforbrug, kun findes ved et forbrug, der er hyppigt i små mængder og ikke ved et binge-drikkemønster. Disse resultater har medført, at Sundhedsstyrelsen ved sidste Uge-40-kampagne supplerede de gældende genstandsgrænser med en anbefaling om at holde sig under 5 genstande pr. gang, man indtager alkohol I DK er der ved en undersøgelse påvist sig at være meget store forskelle mellem såvel mænd og kvinder som mellem de forskellige aldersgrupper forbrug af alkohol. Ikke helt uventet har de yngste aldersklasser, de årige, næsten alle (85 % af drengene og 69 % af pigerne) indenfor den seneste måned haft et forbrug på mere end 5 genstande, men også de øvrige aldersgrupper følger godt med. Mere end 60 % af mænd og næsten 40 % af alle kvinder har et tilsvarende drikkemønster. Der ses en gradvis aftrapning til de over 80-årige, hvor det dog stadig er over 10 % af mændene og omkring 4 % af kvinderne, der inden for den sidste måned har haft et forbrug på mere end 5 genstande (DIFF 2006). Der er meget store forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til, hvor meget alkohol man kan drikke for senere at udvikle alkoholisme. Det viser en undersøgelse blandt danskere mellem 20 og 93 år, som er fulgt siden 1970erne. Alkoholisme er i denne undersøgelse defineret som: at have været registreret på et alkohol-ambulatorium eller at have fået en diagnose af enten 9
10 alkoholafhængighed eller alkoholmisbrug på en somatisk eller psykiatrisk afdeling på et hospital. Fakta om risikofaktorer for midaldrende personer: En rapport Statens Institut for folkesundhed 2006 viser at civilstand, indkomst og boligtype er potentielle risikofaktorer for alkoholstorforbrug hos midaldrende og ældre mænd og kvinder. - at fraskilte mænd og enkemænd kan være i højere risiko for at udvikle et alkoholstorforbrug, mens fraskilte kvinder og enker har en lavere risiko for storforbrug, når vi sammenligner med gifte. - begge køn har en antydning til højere risiko for alkoholstorforbrug blandt midaldrende og ældre, der er arbejdsløse, sammenlignet med de pensionerede. - der er en højere risiko for alkohol-storforbrug med højere selvrapporteret husstandsindkomst. - højere risiko for alkoholstorforbrug hos både mænd og kvinder, der har oplevet en ændring i bruttoindkomst. - Lavere risiko for storforbrug blandt mænd, der bor i parcelhuse sammenlignet med mænd, der bor i etagebolig. - højere risiko blandt de, der flytter fra etagebolig til parcelhuse, i forhold til kvinder, der bliver boende i etagebolig. Dette giver en pejling om, at man skal være opmærksom på et skift i status af samliv, bolig og erhvervsposition hos de midaldrende mænd og kvinder kan være udløsende faktorer for et alkohol-storforbrug. Fakta om risiko for at udvikle alkoholisme: Kvinder som drikker mellem 1 til 7 genstande om ugen, har cirka dobbelt så stor risiko for at udvikle alkoholisme i forhold til de kvinder, der ikke drikker noget. Drikker kvinderne mellem 8 og 14 genstande om ugen, øger de deres risiko mere end 3 gange, og drikker de mellem 15 og 21 genstande om ugen, øger de risikoen med næsten 6 gange. Blandt mænd er der, som hos kvinderne, også en stigende risiko for alkoholisme med mængden af indtaget alkohol. Derimod øges mænds risiko først markant, hvis de drikker over 21 genstande om ugen sammenlignet med mænd, der ikke drikker noget. Selvom mænd drikker over 41 genstande om ugen, øger de kun deres risiko med næsten 8 gange, mens kvinder som drikker over 41 genstande om ugen, til sammenligning øger deres risiko med over 30 gange. Der er også store forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til, hvor hyppigt man kan drikke og risikoen for at blive alkoholiker. Kvinder der drikker nogle gange i løbet af en måned, har dobbelt så stor risiko for at udvikle alkoholisme, sammenlignet med kvinder som aldrig drikker. Mænd derimod øger først markant deres risiko for at udvikle alkoholisme, hvis de drikker dagligt, sammenlignet med mænd som aldrig drikker (DIFF 2008). 10
11 En undersøgelse fra DIFF fra 2004 viser hvem, der er i ambulant alkohol behandling. Den typiske klient i alkoholbehandling er en mand (72 %) midt i fyrrerne, enlig (65 %), uden lønindkomst (62 %) og uden hjemmeboende børn (78 %). Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste opsøger behandling på eget initiativ (47 %). Kun 8 % er henvist fra egen læge, mens 14 % er henvist fra et hospital, 3 % fra en arbejdsgiver og 8 % fra kriminalforsorgen. Fakta om dødelighed i DK: Mange dødsfald i Danmark er relateret til alkohol. De alkoholrelaterede dødsfald kan optræde på grund af sygdomme og som akutte dødsfald ved ulykker eller selvmord. I de seneste år har 7,6 % af alle dødsfald blandt mænd været relateret til alkohol, svarende til dødsfald årligt. Blandt kvinderne er andelen 2,9 % svarende til 851 om året. I aldersgruppen år er næsten hvert tredje dødsfald blandt mænd alkoholrelateret. Blandt kvinder er det omkring 17 %. Der har i nogle år været formodning om, at den alkoholrelaterede dødelighed er mindre, når man har et lille men jævnt forbrug af alkohol, sammenlignet med et forbrug, hvor man drikker relativt store mængder på én gang, også kaldet binge-drinking. (Binge-drinking er et engelsk udtryk for at indtage store mængder alkohol på én gang) En dansk undersøgelse fra 1997 viser, at denne formodning er rigtig. Undersøgelsen viser to ting: 1. At risikoen for at dø tidligere øges betydeligt, især for kvinders vedkommende, hvis et ugentligt forbrug over 7 genstande drikkes på én gang. 2. At dødeligheden er mindre, når man drikker en lille smule fordelt over 5-6 dage om ugen, i forhold til ikke at drikke noget overhovedet. I 2004 viste en undersøgelse at risikoen for at dø før tiden: laveste risiko for mænd er at drikke mellem 7 og 20 genstande om ugen fordelt på 5-6 dage om ugen. Den største risiko for mænd er at drikke mere end 14 genstande én gang om ugen eller sjældnere. For kvinder gælder, at den laveste risiko er at drikke mellem 1 og 13 genstande om ugen fordelt på 5-6 dage om ugen. Den største risiko er forbundet med at drikke fra 7 genstande én gang om ugen eller sjældnere. Undersøgelsen viser også, at det gennemsnitlige alkoholforbrug er højere blandt dem, der drikker hyppigt, end dem der ikke drikker hyppigt. Uden alkoholrelaterede dødsfald ville middellevetiden for mænd være et år og fire måneder længere, og kvindernes ville være 6-7 måneder længere (DIFF). 11
Servicekvalitet 9.2.7
Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereAlkoholpolitik Sorø kommune 2009
23.06.2009 Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol. Det skyldes de konsekvenser som brugen af alkohol har dels
Læs mereAlkoholpolitik Kalundborg kommune 2009
Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Indledning Kommunalbestyrelsen i Kalundborg kommune har i 2009 vedtaget en Sundhedspolitik for Kalundborg kommune. Sundhedspolitikken indeholder en række indsatsområder,
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereAlkoholforebyggelse i et bredt samarbejde
Alkoholforebyggelse i et bredt samarbejde Hvorfor Hvordan Hvad har vi fået ud af det? Afslutningskonference Projekt Alkoholforebyggelse i kommunen København, Januar 2012 Winni Grosbøll, Borgmester, Bornholms
Læs mereBilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet
Bilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet Projekt 1: Børn unge i familier med alkoholmisbrug Målgruppe: Børn unge i familier med alkoholproblemer. Mål med indsatsen
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereAlkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte
Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereNyhedsbrev september 2008
Nyhedsbrev september 2008 Tørre tal om alkoholbehandling i Danmark Mange danskere går meget længe med alkoholproblemer, før de søger behandling og kun en meget lille del af de mennesker, der har brug for
Læs mereKl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereHvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?
Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? 12. november 2015 Morten Hulvej Rod, Nanna Schneekloth Christiansen, Katia Keglberg Hærvig,
Læs mereSammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader
Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereSundhed - ét leveår mere til kommunens borgere
Den 1. januar overtog kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Fra nationalt hold foreslår Det Nationale Råd for Folkesundhed, at en prioritering af opgaverne tager sit udgangspunkt
Læs mereStandard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger
Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling
Læs mereAlkoholpolitik på Ærø
Alkoholpolitik på Ærø Indledning Ærø Kommune har siden 2008 arbejdet målrettet med alkoholforebyggelse i kommunen. Under ledelse af en tværfaglig sammensat alkoholstyregruppe er der sat fokus på opkvalificering
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereForum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk &
Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Unge mænds tidlige død Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 2 Hvad dør de af? 15-24-årige Sygdomme 25%
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSUNDHEDSAFTALE 2015 2018
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. sundheds-it og elektronisk kommunikation Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs merePlanlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017
Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017 Mål: Målet med den tidlige indsats er: - at forhindre udviklingsskader
Læs mereALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?
ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereEvaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+
2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke
Læs mereKommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner
Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug/ alkoholafhængighed REGIONAL TEMADAG 16. SEPTEMBER 2014 Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mere8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG
8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereMisbrugspolitik. Handleplan 2011 2013. Asylgade 30 7700 Thisted tlf: 9917 1717
Misbrugspolitik Handleplan 2011 2013 Asylgade 30 7700 Thisted tlf: 9917 1717 thistedkommune@thisted.dk www.thisted.dk Handleplan - misbrugspolitikken 2011-2013. 1. Decentral alkoholrådgivning: Alkoholmisbrugeren
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mere08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson
Den koordinerende indsatsplan Informationspjece til fagperson Tovholder Fagpersonen er tovholder på forløbet med en koordinerende indsatsplan og sikrer i samarbejde med borger, pårørende og relevante fagprofessionelle,
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereSundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015
Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereNordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012. Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge
Nordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012 Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge Kommunernes ansvar på alkoholområdet Ansvar for forebyggelse
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereOpsøgende sundhedsarbejde på gadeplan
Opsøgende sundhedsarbejde på gadeplan Erfaringer fra Projekt Sundhed på gadeplan, august 2008 31. december 2010, V. Udviklingskonsulent Lisbeth Naver, Sundhedsafdelingen, Kort om projektet SATS-pulje projekt,
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereDato 10-09-2014. Bilag 2 Kravspecifikation. Evaluering af puljen Familieorienteret alkoholbehandling
Dato 10-09-2014 Sagsnr. 2014090868 maha maha@sst.dk Bilag 2 Kravspecifikation Evaluering af puljen Familieorienteret alkoholbehandling 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Beskrivelse af evalueringens elementer
Læs mereRegnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230
Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereIMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE
TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mereIndsatsen for børn i familie med et menneske med en sindslidelse. Region Syddanmark og de 22 kommuner 05-11-2007
Indsatsen for børn i familie med et menneske med en sindslidelse 1 Region Syddanmark og de 22 kommuner Aftalens tilblivelse og revision Organisatorisk: Arbejdsgruppen Intensivt tidsforløb Drøftelser og
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereForankring i Faxe Kommune
Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet
Læs mereStrategi for Mad og Måltider, Odense Kommune
Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune Strategien for Mad & Måltider har gjort, at Odense Kommune er gået fra kompenserende hjælp til rehabilitering. Fra vi gør det for borgeren til vi gør det sammen
Læs mereAlkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012
1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mere