HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?"

Transkript

1 48

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen havner også nede i lungerne på ikkerygere, der er i nærheden af røgen. De fleste ved, at rygning er skadeligt for kroppen, men hvorfor er det egentlig det? Hvad sker der, når røgen kommer ned i lungerne og videre rundt i kroppen? Hvordan og hvor kan røgen skade din krop? Du vil i dette kapitel finde ud af, hvorfor en rygers krop oftest fungerer dårligere end en ikkerygers krop. Hvorfor rygere bliver gamle før tid, og hvorfor der hvert år er op mod , som dør af rygning, det svarer til 1/4 af alle dødsfald. Rygere lever i gennemsnit 10 år kortere end ikkerygere, og i de sidste cirka 15 år af deres liv må de ofte leve med belastende kroniske sygdomme, fordi deres kroppe ikke længere fungerer optimalt. 49

3 Kapitel 5: Ordforklaring (*) Makrofager: Kroppens skraldemænd, som opfanger og fortærer det, der ikke hører til i kroppen. Fordøjelsesenzymer: Enzymer styrer forskellige processer i kroppen. Fordøjelsesenzymerne nedbryder næringsstoffer til mindre enheder, som cellerne kan bruge. Organisk materiale: Er stoffer, der er opbygget af et kulstofskelet. Det vil sige de fleste stoffer, der indeholder kulstof (C). Vævsvæsker: Størstedelen af vores krop er væske, også inde i cellerne og rundt om cellerne i vævet. Væsken mellem cellerne og væsken i lymfesystemet kaldes tilsammen vævsvæske. Kræftfremkaldende: Faktorer og stoffer der kan skabe mutationer i cellerne, så de kan udvikle sig til kræft. Lungerne Når vi trækker vejret i lokaler med røg eller inhalerer ved rygning, kommer røgen først ned i lungerne. I lungerne kan røgen lave skader, som blandt andet betyder, at man får sværere ved at trække vejret og i værste fald ender med at blive kvalt. Nedbrydning af lungerne Partiklerne og de kemiske stoffer i røgen starter en nedbrydning af lungevævet, når røgen kommer ned i lungerne. Lungerne vil selvfølgelig reagere på denne påvirkning. Først begynder man at hoste. Derefter vil makrofagerne* forsøge at indfange og fordøje de fremmede stoffer. I makrofagerne findes der såkaldte fordøjelsesenzymer*, der kan nedbryde organisk materiale*. Nogle af stofferne i røgen er organisk materiale. Desværre er store dele af røgen ikke fordøjelige for makrofagerne. Det betyder, at der ophobes partikler og stoffer i makrofagerne. På et tidspunkt vil der være så meget fremmed materiale i makrofagerne, at de dør og sprænges. Herved kommer deres indhold af fordøjelsesenzymer ud i lungerne. Her begynder fordøjelsesenzymerne at nedbryde lungevævet. Heldigvis har de fleste af os et andet enzym i kroppen, som klumper sammen med fordøjelsesenzymerne, og dermed forhindrer den videre nedbrydning af lungevævet. Men inden fordøjelsesenzymerne bliver tilintetgjort, har de allerede nået at nedbryde lidt af lungevævet. Dårligere lungefunktion Nedbrydning af lungerne betyder, at lungefunktionen langsomt nedsættes. Derfor bliver det med tiden mere og mere besværligt at trække vejret og få oxygen (O 2 ) nok til kroppens arbejde. De første tegn, på at lungerne er beskadiget, er når man skal hoste, for eksempel om morgenen (opgave 5.1). Hosten opstår, fordi områder i lungerne er beskadiget, og den naturlige rensemekanisme med slim og fimrehår er ødelagt, da fimrehårene er væk (se figur 3.1 i kapitel 3). Man bliver derfor nødt til at hoste for at få fremmedstofferne op af lungerne. 15-årige, der har røget 20 cigaretter om dagen i to år, har allerede fået ødelagt omkring 10 % af lungefunktionen (forsøg 5.1). Lungerne vokser indtil ved 18-årsalderen eller mere præcist, indtil kroppen er helt færdig med at vokse. Det har vist sig, at risikoen for skader er større, når lungerne stadig vokser. Så udover hvor længe og hvor meget man har røget, har hvor tidligt man er startet med at ryge også en betydning for risikoen for at udvikle nedsat lungefunktion og rygerlunger. 50

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Rygerlunger Når lungefunktionen er nedsat med mere end 70 %, kaldes det for rygerlunger eller KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Personer med rygerlunger har svært ved at trække vejret og bevæge sig rundt. De ender med at sidde i rullestol eller ligge i sengen. Med tiden skal de have hjælp til at trække vejret, og de fleste ender med at blive kvalt i vævsvæsker*, som trænger ud i lungerne. Det sker fordi, vævet til sidst er så tyndslidt, at væsken ikke længere kan holdes tilbage og siver ud i lungerne (figur 5.1). Personer med rygerlunger trækker vejret kort og kan ikke ånde helt ud. De er nødt til at have konstant overtryk i lungerne, ellers vil lungerne falde sammen og vævet boble op (forsøg 5.2). Opgave/forsøg Opgave 5.1: Hoster rygere mere end ikkerygere? Forsøg 5.1: Hvor godt fungerer dine lunger? Forsøg 5.2: Hvordan er det at have rygerlunger?? Figur 5.1. Det her er en lunge fra en person, som døde af rygerlunger. Bemærk de områder, hvor lungevævet er boblet op. Boblerne opstår, fordi vævet er så tyndslidt, at gasserne i vævet trykker det op i bobler. Lungekræft Flere af stofferne i røgen er kræftfremkaldende*. Der er derfor stor risiko for at udvikle lungekræft, hvis man ofte får røg ned i lungerne. I det næste afsnit beskrives det nærmere, hvordan røgen kan forårsage kræft. 51

5 Kapitel 5: Ordforklaring (*) Celler: Den mindste enhed af liv. Populært sagt kan man kalde celler de byggeklodser, som planter, dyr og mennesker er bygget af. Organer: Kroppen er inddelt i en masse afgrænsede områder, som har hver deres funktion. Disse områder kaldes for organer. Eksempler på organer er hjerte, lever og lunger. Mutagene: Mutagene stoffer er stoffer, der kan ændre på kroppens DNA (arvemasse). Gener: Vores arvemateriale i cellerne indeholder en række gener. Hvert gen bestemmer en bestemt egenskab i kroppen, for eksempel vores øjenfarve. DNA: Arvematerialet i cellekernen består af et stof, der kaldes DNA. Her sidder alle generne. Membran: Celler er afgrænset mod deres omgivelser med en cellemembran. Cellerne, generne og kræft Overalt i vores krop er der celler, faktisk er vi opbygget af celler*. Alle vores organer*, huden, blodet, neglene og meget andet er opbygget af celler. Nogle af stofferne fra røgen kan bane sig vej helt ind i vores celler. Det gælder både for cellerne i vores lunger, men også for cellerne rundt om i resten af kroppen. I tobaksrøgen er flere af stofferne mutagene*, hvilket betyder, at de kan beskadige gener* i vores celler, også kaldet DNA*. I værste fald kan det betyde, at der udvikles kræft. I hvert fald 40 af de cirka 4000 stoffer i cigaretrøgen er kræftfremkaldende hos mennesker (forsøg 5.3). Du kan i dette afsnit lære hvordan stofferne fra røgen kommer ind i cellerne, og hvordan kræftceller udvikles. Røgens vej ind i cellerne Som du får beskrevet i kapitel 3, kan både røgens gasser og røgens partikler komme fra lungerne og over i blodkredsløbet. Men for at komme fra lungerne og ud i blodet skal stofferne overvinde nogle barrierer. Ligesådan skal stofferne overvinde en barriere for at komme ind i cellerne. De skal kunne komme igennem cellens membran*. Lysosomer Cellekerne DNA i kernen Cellemembranen Kuldioxid, carbondioxid, CO 2 : En klar og lugtfri gas. Kuldioxid dannes ofte ved nedbrydning og forbrænding af andre stoffer. Kulilte, carbonmonooxid, CO: En klar og lugtfri gas. Gassen kan forgifte eller kvæle ved indånding. Figur 5.2. Her ses cellens opbygning forstørret rigtig mange gange. Man kan se nogle af cellens meget forskellige indhold. En celle har normalt forskellige metoder til at optage de stoffer, der er nødvendige for, at cellen kan leve. Cellens metode afhænger helt af stoffernes størrelse og type. Mindre stoffer, der ikke er ladede, kan gå direkte igennem membra- 52

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse nen, mens større stoffer eller elektrisk ladede stoffer skal optages aktivt af cellen (forsøg 5.4). Transporten over cellemembranen kan opdeles i fire forskellige former, som man kan se nedenfor i figur 5.3: Passiv transport Diffusion: Stoffet transporteres passivt over cellemembranen ved diffusion. Diffusion er når stoffet flytter sig fra områder med større koncentration til områder med mindre koncentration af stof. Aktiv transport Proteinpumper: I cellemembranen findes der nogle specielle proteiner, som kan virke som en kanal eller bro over cellemembranen. Disse proteiner kan flytte stof ind og ud af cellen ved brug af energi. Ordforklaring (*) Diffundere: Er når et stof fordeler sig jævnt i et andet stof. Illustreret herunder med røg som eksempel. Røg fordeles jævnt i et lokales luft. Tilsat røg Osmose: Hvis der er større koncentration af salte indeni cellen, og cellemembranen ikke tillader saltene at komme ud af cellen, hvor der er mindre koncentration af saltede, så vil saltene trække vand ind i cellen, så koncentrationen af salte indeni og udenfor cellen nærmer sig hinanden. Fagocytose: Fagocytose er når cellen bruger energi på aktivt at omslutte stoffet, der er uden for cellen. De celler, der kan gennemføre en fagocytose, har evnen til at ændre deres cellemembran og dermed æde stof, der er uden for cellen. Diffusion Røgen fordelt i hele lokalet Figur 5.3. Skema over de fire former der er for optagelse af stoffer i cellerne. Cellen optager passivt et stof ved diffusion eller osmose, mens cellen optager et stof aktivt ved proteinpumper eller ved, at cellen omslutter stoffet ved fagocytose. CO 2, CO og nikotin optages ved diffusion Nogle af stofferne fra røgen optages forholdsvist let af cellerne. Stofferne kuldioxid (CO 2 )* og kulilte (CO)* er små og uladede molekyler, som kan diffundere* direkte fra blodet til cellen og omvendt. Derimod er nikotin* ofte elektrisk ladet, og kan derfor ikke optages så let. Men når nikotinen bliver opløst i væsken i lungerne, bliver den uladet, fordi surhedsgraden* i vævsvæsken er neutral. Nikotin kan herefter lettere optages i cellerne (se figur 3.6 i kapitel 3). Større molekyler optages ved hjælp af proteinpumper De større molekyler fra røgen, som for eksempel de kræftfremkaldende nitrosaminer* og sukkerstoffet glukose, kan kun optages ved en aktiv transport igennem cellemembraner, der betyder, at cellen må bruge energi på arbejdet. Den aktive transport kan ske ved, at specielle proteiner i cellens membran laver en åbning eller en bro ind i cellen, og ved hjælp af energi kan de specielle proteiner flytte molekylet ind eller ud af cellen. Nikotin: Et stærkt vanedannende stof, som findes i tobak. Nikotin er giftigt og har blandt andet været anvendt til at udrydde insekter. Surhedsgrad: Et mål for koncentrationen af hydrogenioner (H + ) i en væske. Man angiver typisk en væskes surhedsgrad ved hjælp af ph-værdi. Skalaen for ph-værdi går fra 1-14, hvor 1 er surest og 14 er mest basisk. Nitrosaminer: En stofgruppe indenfor de organiske molekyler, som indeholder nitrogrupper (-NO). Disse er ofte kræftfremkaldende. Meget store molekyler optages ved fagocytose Meget store molekyler kan også optages af en celle. De meget store molekyler kan for eksempel være partikler, bakterier og virus, og her må cellerne rigtig på 53

7 Kapitel 5: Ordforklaring (*) Mikrobielle testsystemer: Mikroorganismer, som bakterier og gærceller, der anvendes til at undersøge stoffers skadevirkning. Vækstsignaler: Nogle af de proteiner vi har i kroppen og som cellerne laver kaldes for væksthormoner, fordi de giver besked til øget vækst af kroppen eller besked om at den enkelte celle skal dele sig. Immunsystemet: Beskytter kroppen mod bakterier, virus og andre fremmedstoffer. arbejde. Cellens optagelse af de meget store molekyler kræver en proces, der kaldes fagocytose. Ved fagocytose bevæger cellen sig rundt om stoffet, omslutter det og derefter bliver stoffet optaget. I cellen bliver stoffet fordøjet af cellens egne fordøjelsesenzymer. Fagocytose bliver især udført af makrofagerne*. Udvikling af kræftceller Når stofferne er kommet ind i cellerne, kan de lave ødelæggende skader. Det gælder især de mutagene stoffer, som kan være kræftfremkaldende og i værste fald forårsage kræft. Når man taler om, at stoffer er kræftfremkaldende, kan de opdeles i tre kategorier (opgave 5.2): 1. Stoffer der beviseligt er kræftfremkaldende hos mennesker 2. Stoffer der er mistænkt for at være kræftfremkaldende hos mennesker, fordi de har vist sig at være kræftfremkaldende hos forsøgsdyr 3. Stoffer der har vist sig at være kræftfremkaldende i mikrobielle* testsystemer, men ikke i forsøgsdyr og mennesker Før en celle bliver til en kræftcelle, skal der ske flere fejl (kaldet mutationer) i nogle bestemte gener i cellens DNA. I en kræftcelle er flere af cellens normale funktioner blevet ødelagt af fejl: 1. Cellen har mistet evnen til at reparere mutationerne i DNA 2. Cellen har fået evnen til at skabe sine egne vækstsignaler*, og kan derfor vokse uden hensyn til de omgivende celler 3. Bremsen, der skulle forhindre at cellen deler sig ukontrolleret, er forsvundet 4. Cellen begår ikke selvmord, som de normalt vil gøre, når de ikke passer sammen med nabocellerne 5. Cellen har fået evnen til at undgå immunsystemet* og gøre sig usynlig 6. Cellen og kræftsvulsten kan tiltrække blodårer, så svulsten forsat kan få tilført næring og oxygen 7. Cellen har fået evnen til at leve længere end normale celler. Den har sat de naturlige processer ud af drift, som normalt gør, at en celle bliver gammel og dør 8. Cellen har løsrevet sig fra vævet, hvor den hørte til og vandrer nu rundt i kroppen (det kaldes metastase) En celle skal altså udvikle sig og ændre sig meget, før den kan blive til en kræftcelle. Hvis udviklingen er sket, så kan cellen formere sig ukontrolleret, så der dannes en klynge af kræftceller, og derved er en kræftsvulst eller kræftknude blevet dannet. Mindst 40 af stofferne i cigaretrøgen er i stand til at skabe alle de ændringer, der skal til for, at der udvikles en kræftknude i lungerne. 54

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kroppens evne til at undgå mutationer Heldigvis er det sådan, at de fleste mutationer i vores celler bliver repareret af nogle reparationsenzymer, der er i cellekernen (figur 5.4). En anden mulighed for at undgå at blive skadet er, at cellen begår selvmord. Hvis ikke den begår selvmord, kan den blive til en kræftcelle. En celle begår selvmord ved at lukke ned for alle funktioner og dø (forsøg 5.5). Herefter kommer makrofagerne, der fungerer som skraldemænd. Makrofagerne opsluger og fordøjer de døde celler. Opgave/forsøg Forsøg 5.3: Hvordan påvirkes celler af cigaretrøg? Forsøg 5.4: Hvordan transporteres stoffer ind og ud af cellerne?? G T G G T C A C C A T A A T A A T T TTG TTG (fejl) TTT (korrekt) Påvirkning Opgave 5.2: Hvad er et kræftfremkaldende stof, og er vi beskyttet godt nok mod disse stoffer? Forsøg 5.5: Kan røg hæmme planters vækst? AAC Aspargin Oversat til RNA Aminosyre AAA Lysin Oversat Figur 5.4 Når DNA i en celle bliver påvirket ved for eksempel stråling eller mutagene stoffer, vil der være mulighed for skader på DNAet, for eksempel ved at et af de fire bogstaver i DNA-koden (A,T,C,G) bliver byttet rundt eller fjernet. Denne fejl vil ofte blive rettet tilbage ved hjælp af cellens reparationsenzymer. Hvis der sker fejl, som ikke bliver rettet, vil der kunne opstå forkerte processer i cellen. Cellen kan begynde at danne forkerte byggesten til kroppen. Kræft forskellige steder i kroppen Rygning er årsag til mere end 90 % af alle lungekræfttilfælde, fordi røgen påvirker lungerne så kraftigt med kræftfremkaldende stoffer. Det er ikke kun i lungerne, at røgens indhold af stoffer kan give kræft. Nogle stoffer bliver jo optaget af cellerne og transporteret rundt i hele kroppen. Derfor er rygning også årsag til en del af kræfttilfældene andre steder i kroppen (figur 5.5). 55

9 Kapitel 5: Ordforklaring (*) Forkalkning: Er når forskellige stoffer og blodplader klumper sammen og sætter sig på indersiden af blodårerne. Iltede: Oxygenholdige Antal tilfælde per år Andet Tobak Lunge Strube Læbe Mundhule Spiserør Mave Bugspytkirtel Blære Nyrebækken Nyre Livmoderhals Figur 5.5. Søjlerne viser antallet, der dør om året af den enkelte kræftform i Danmark. Det nederste område på søjlerne viser hvor mange tilfælde af de forskellige kræftformer, som tobaksrøgen er skyld i. Ikke alle kræftformer, som tobaksrøg kan være skyld i, er taget med. Hjertet og blodårerne Mange forbinder ikke umiddelbart hjertekarsygdomme med rygning. Men en stor del af de mennesker, der årligt dør af rygning i Danmark, dør af hjerte- og karsygdomme, som for eksempel blodpropper. Hvorfor får man blodpropper, og hvordan kan cigaretter være årsag til blodpropper? Dette kan du finde svar på i dette afsnit. En blodprop dannes Der er flere årsager til, at der kan opstå blodpropper i hjertet og andre steder i blodkredsløbet og i hjernen. De væsentligste årsager er forhøjet blodtryk, fedme, for lidt motion, forkerte kostvaner og rygning. Hjertekarsygdomme starter med, at der i blodkarrene aflejres fedtstoffer og opstår forkalkninger*, især hvis årernes vægge er slidte. Forkalkede blodkar bliver tykke og stive og kan helt lukke til, så organerne ikke får det livsnødvendige iltede* blod (figur 5.6). Hvis en klump af fedtstofferne og forkalkningerne fra indersiden af blodårerne river sig løs, kan klumpen drive med blodet rundt i kroppen. Når klumpen kommer til en forsnævring i en blodåre, kan den sætte sig fast, og der er dermed dannet en blodprop. Det betyder, at blodet bliver standset og ikke kan komme frem i det pågældende område. Det medfører, at oxygen (O 2 ) og næring ikke bliver leveret til hjertet, lungerne, hjernen eller andre steder i kroppen. 56

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hjerne Iltet blod Afiltet blod Lunger Halspulsåre Aorta Hjerte Venstre forkammer Store hulvene Højre forkammer Højre hjertekammer Lever Venstre hjertekammer Tarme Muskler Nyre Kapillærnet til bughule, ben, hud osv. Figur 5.6. En model over blodkredsløbet. Hjertekarsygdomme kan opstå i hele blodkredsløbet. På modellen kan man se, hvordan blodet passerer alle kroppens organer for at levere oxygen (O 2 ) og næringsstoffer til dem. 57

11 Kapitel 5: Risikoen for at udvikle en blodprop i hjertet er fem gange højere hos rygere end hos ikkerygere. En blodprop i hjertet er et tegn på, at et område af hjertets muskel ikke modtager iltet blod, fordi et af hjertets egne blodkar er lukket til (figur 5.7). Muskelvævet vil gå til grunde (dø) og erstattes af arvæv, der ikke har den samme effektive pumpefunktion. Aorta Vene fra overkroppen Lungearterie Lungevener Hjertes egne blodkar Vene fra underkroppen Figur 5.7. Her er hjertet illustreret med hjertets egne blodkar. Røde blodårer: Iltet blod. Blå blodårer: Afiltet blod. Rygning og blodpropper Man ved ikke præcist, hvorfor stofferne fra cigaretrøgen er årsag til det øgede antal blodpropper hos rygerne. Men man ved, at nikotinen får hjertet til at slå hurtigere og hårdere og får de yderste, helt små blodkar (kapillærnettet) til at trække sig sammen. Det kan formentlig øge risikoen for at udvikle blodpropper. Kolde tæer og dårlig heling af sår Kapillærnettet trækker sig faktisk så meget sammen, at blodtilførslen til de ydre dele af kroppen bliver nedsat, så for eksempel tæerne mangler den næring og oxygen, som blodet normalt leverer. Det betyder for eksempel, at rygerens hud- 58

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse temperatur kan være hele fire grader lavere end ikkerygerens hudtemperatur, og at heling af sår tager dobbelt så langt tid hos rygeren end hos ikkerygeren. Immunsystemet En ryger bliver oftere forkølet og har oftere influenza eller halsbetændelse end en ikkeryger. Det skyldes, at rygerens immunsystem er belastet på grund af stoffer fra tobaksrøgen. Læs her om immunsystemet, og hvordan systemet bliver påvirket af røgen. Immunsystemet det specifikke og det uspecifikke Som det tidligere er beskrevet, forsøger makrofagerne at beskytte lungerne mod tobaksrøgens ødelæggelse af vævet. Makrofagerne er en del af det uspecifikke immunsystem. Men når stofferne fra røgen er kommet ind i kroppen, er der andre dele af immunsystemet, der går i gang, nemlig det man kalder det specifikke immunsystem. I modellen nedenfor kan man se, hvordan immunsystemet har to dele, det uspecifikke system og det specifikke system: Uspecifikke immunsystem Huden Overflade celler Makrofager m.m. Antistoffer B-plasmaceller Fremmedstof Svækket fremmedstof Fagocytter Specifikke immunsystem Antistoffer T- og B-celler (specielle hvide blodlegemer) Ædeceller (fagocytter) Fagocytter T-hjælpecelle T-hukommelsescelle Figur 5.8. Immunsystemet kan opdeles i det specifikke og det uspecifikke system. Det specifikke immunsystem, som ses på den nederste figur, består af flere forskellige celletyper, der giver besked om, at der er fremmede stoffer i kroppen. Det specifikke system danner også celler, der kan huske, hvordan et fremmedstof skal bekæmpes, så systemet er klar næste gang det samme fremmedstof kommer ind i kroppen. Når et fremmedstof er genkendt, vil der blive dannet antistoffer, som vil binde sig til fremmedstoffet og senere vil de store ædeceller (makrofagerne) komme og spise fremmedstoffet. B-hukommelsescelle B-lymfocytter 59

13 Kapitel 5: Ordforklaring (*) Infektion: Er når kroppen eller celler bliver udsat for virus eller bakterier. Rygerens immunsystem er på overarbejde Når røgen kommer ind i kroppen, vil det uspecifikke immunsystem i form af huden, overfladeceller og altædende makrofager forsøge at stoppe de fremmede stoffer. Herefter overtager det specifikke immunsystem og forsøger at stoppe stofferne, men ofte uden succes. Det skyldes, at det specifikke immunsystem er udviklet til at beskytte mod bakterier og lignende, som kroppen kan genkende (figur 5.8), og flere af stofferne fra røgen kan immunsystemet ikke genkende. De mange stoffer fra tobaksrøgen vil belaste immunsystemet, der betyder, at rygeren ikke så godt kan modstå infektioner* og angreb fra bakterier og virus (opgave 5.3). Det er en af grundene til, at rygere oftere er syge end ikkerygere. Det belastede immunsystem betyder også, at sår og skader ikke heler så hurtigt hos rygeren. Passive rygere hvad med dem? Det er ikke kun rygere, der får de skader i kroppen, som røgen forårsager. Skaderne findes nemlig også hos dem, der indånder andres røg ved passiv rygning (opgave 5.4). Der er omkring 450 danskere, der hvert år dør af rygning, uden de selv har røget. Hertil kommer et stort antal af passive rygere, der får kronisk bronkitis eller astma. Det er særligt babyer og børn, der er udsatte, hvis de bliver eksponeret for røg. Når en gravid ryger, så udsættes fosteret for de samme stoffer som moderen. Det betyder, at fosteret kan skades, og barnet kan blive født for tidlig med lav fødselsvægt. Endvidere er barnet blevet vænnet til at modtage nikotin og kan dermed fødes med abstinenser. Børn med rygerforældre bliver ofte udsat for rygning i deres hjem. Disse børn bliver passive rygere, som modtager de skadelige stoffer fra tobaksrøgen. Det betyder, at man oftere er syg, fordi immunsystemet er belastet. Undersøgelser viser, at børn med forældre der ryger derhjemme, har 15 gange højere indhold af nikotin i blodet end børn, hvor forældrene ikke ryger derhjemme. Der bliver heldigvis mere og mere almindeligt, at der ikke ryges indenfor. 60

14 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Men min oldefar var storryger og blev 90. De fleste kender nok én, der har røget hele sit liv og er blevet meget gammel. Hvorfor kan nogen ryge regelmæssigt, uden at røgen laver de store skader på kroppen? Rent faktisk er det også meget få mennesker, der kan det, men tit husker man bedst historien om den heldige ryger og glemmer historien om rygeren, der døde som 45 årige af lungekræft. Vi er biologisk forskellige. Vores gener er forskellige, og derfor er det forskelligt, hvor godt vi tåler fremmedstoffer i vores lunger og i resten af kroppen. Derudover kan vores forsvarsmekanismer, som for eksempel immunsystemet, være mere eller mindre belastet af andre faktorer end rygning. Hvis man ryger, er det et spørgsmål om held, om man bliver gammel. Man kan sige, at rygere slår plat og krone med risikoen for at dø af rygning, for halvdelen af alle rygere dør af deres rygning (opgave 5.5). Opgave/forsøg Opgave 5.3: Hvordan beskytter lungerne sig mod skadelige stoffer? Opgave 5.4: For og imod rygeregler Opgave 5.5: Hvor farligt er rygning egentlig?? 61

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26 www.opirøg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1Quiz om rygning. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. .Quiz om rygning Kort om øvelsen Eleverne skal deles op i hold, hvor de skiftes til at vælge en kategori og svare på spørgsmålene. Quizzen består af spørgsmål om både helbred, samfund, økonomi, forskellige

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

guide JANUAR 2012 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Sunde lunger HELE LIVET Sådan får du succes med dit rygestop

guide JANUAR 2012 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Sunde lunger HELE LIVET Sådan får du succes med dit rygestop guide JANUAR 2012 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Sunde lunger HELE LIVET Undgå Kol og lungekræft Tjek dig selv Sådan får du succes med dit rygestop En halv million danskere lider af lungeproblemer

Læs mere

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske

GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, natur og menneske Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse GÅ OP I

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvem bestemmer dine valg? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvem bestemmer dine valg? HVEM BESTEMMER DINE VALG? Dette tema handler om, hvordan vores valg nemt kan påvirkes

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 Kredsløbet Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 1 -' Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Forside Indholdsfortegnelse Indledning & kredsløbet Blodtryk & blodpropper

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere