Førstehjælp for Sygdomsbehandleren. Førstehjælp for Sygdomsbehandleren. MARITIME LIFE SUPPORT - ved enhver given lejlighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Førstehjælp for Sygdomsbehandleren. Førstehjælp for Sygdomsbehandleren. MARITIME LIFE SUPPORT - ved enhver given lejlighed"

Transkript

1 Førstehjælp for Sygdomsbehandleren Førstehjælp for Sygdomsbehandleren MARITIME LIFE SUPPORT - ved enhver given lejlighed

2 Udarbejdet af: Søfartsstyrelsen 5. oplag 5. udgave oktober 2012 ISBN:

3 - 1 - Indholdsfortegnelse Forord 2 Indledning 2 Ansvar og kompetence 3 Maritime Life Support 4 MLS i sin helhed 5 ABCDE og sekundære problemer 6 Hjertestop-behandling 8 Ref. Dansk Råd for Genoplivning 8 Hjertestarter på danske skibe 8 Basal viden 10 Vejrtrækningen 10 Kredsløbet 11 Bevidsthed 12 Procedurebeskrivelser 14 Maritime Life Support - Ulykke 17 Maritime Life Support - Sygdom 27 Hjerte-Lunge-Redning 35 Børn og voksne 35 HLR til børn 0-1år 36 HLR til børn 1-8 år (junior) 38 HLR til personer over 8 år og voksne 40 Maritime Life Support - Eksempler på MLS i praksis 43 Eksempel på MLS Eksempel på MLS Eksempel på MLS 49 Radio Medical Danmark (RMD) 52 Medicinkister 56 Hygiejne 60 Malaria-forebyggelse 66 Maritime Life Support - Procedure til første hjælp 71 Først Hjælp ved bid og stik fra insekter og kryb 123 Indeks til førstehjælpsprocedurer 128

4 Forord Ansvar og kompetence Dette førstehjælpshæfte er specielt målrettet sygdomsbehandleren til søs og danner supplement til den autoriserede danske lægebog. Hæftet tager udgangspunkt i moderne internationale behandlingsprincipper, hvor de livsvigtige funktioner kontrolleres i prioriteret rækkefølge. Vi har kaldt dette Maritime Life Support (MLS). MLS-bogen er opdelt i en del om ulykke og en del om sygdom. Bogen beskriver behandlingen både på skadestedet og i skibets hospital, samt samarbejdet med Radio Medical Danmark (RMD). Hjerte-Lunge-Redning efter gældende internationale retningslinjer bekrives, og brugen af hjertestarter inddrages. Emner af speciel interesse for søfolk, såsom hygiejne, Radio Medical, retningslinjer for medicin om bord og malaria inddrages også. Derudover er der tilføjet generelle førstehjælpsemner med MLS-fokus og lidt basal viden om anatomi, vejrtrækning, kredsløb og bevidsthedsniveau. Indledning Førstehjælpsbegrebet har historisk set været defineret forskelligt, alt efter hvem der stod bag udførelsen af førstehjælp, og hvilke kompetencer de havde. Sygdomsbehandleren adskiller sig fra den almindelige førstehjælper i land ved direkte at udføre lægens ordinationer og have kompetencen til at anvende det udstyr, der er om bord. Denne kombination af sygdomsbehandler til søs og lægen i land gør systemet unikt. Dette vil i det følgende blive præciseret. I den Tekniske Forskrift for medicinsk udstyr og sygdoms- behandling om bord på skibe er regler og pligter for sygdomsbehandleren beskrevet (se Teknisk Forskrift, regel 12). Sygdomsbehandleren forpligtes til at efterleve en række etiske regler, herunder loyalitet og professionalisme, og til at bevare tavshedspligten i forhold til personen, der skal behandles. Det er af stor vigtighed, at ansvar og kompetence i rollen som sygdomsbehandler er klart defineret, ikke mindst i samarbejdet med Radio Medical-lægerne. Lægen giver ordinationerne, og sygdomsbehandleren udfører disse. Kun så længe denne ansvarsfordeling respekteres, tage lægen ansvaret for behandligen.

5 Maritime Life Support MLS i sin helhed Førstehjælps principper for sygdomsbehandleren om bord Maritime Life Support forkortes til MLS og er overskriften på de retningslinjer for førstehjælpen i dette hæfte. MLS er en kombination af kendte førstehjælps-principper, det eksisterende udstyr om bord og sygdomsbehandlerens kompetencer til at bruge skibets udstyr med hjælp fra Radio Medical Danmark. MLS kan anvendes i alle situationer, hvor sygdomsbehandleren er i aktion. Der er stor forskel på det at være behandler i akutte og mere alvorlige situationer og det at stå med en mindre skade (tidligere kaldet banalitet). Med brugen af MLS sikres det, at livreddende procedure altid udføres og behandlingen ensrettes. Sygdomsbehandleren og Radio Medical har i MLS et fælles grundlag at arbejde ud fra. De nuanceforskelle, der er imellem MLS til sygdom og MLS til ulykke, vil fremgå senere i bogen. 1. Sikkerhed Sygdomsbehandleren skal først og fremmest forsøge at bevare overblikket, hvilket betyder, at sikkerheden i området og situationen på skadestedet vurderes. Sygdomsbehandleren skal sikre, at han/hun ikke selv kommer til skade. Hvis skadestedet er usikkert, bør alle blive væk, indtil f.eks. brand-bekæmpelsen er overstået. Sygdomsbehandleren skal også sikre, at den tilskadekomne ikke kommer yderligere til skade, hvilket selvfølgelig er afgørende. Det skal vurderes, om ABCDE kan finde sted, hvor personen er fundet. Sygdomsbehandleren skal i enhver farlig situation nødflytte patienten til et sikkert område, før behandling iværksættes. 2. Situation Situationen på skadestedet kan virke kaotisk, og det er ikke altid nemt at forestille sig, hvad der er gået forud. Sygdomsbehandleren skal forsøge at skabe sig et overblik ved at betragte scenen, få vidner til at genfortælle situationen og dernæst finde ud af, hvor mange der er involveret i ulykken. Med disse informationer kan der dannes et umiddelbart billede af situationen: Er der f.eks. tale om skader med energiudveksling, som f.eks. fald fra lejder, slag og tonstunge klemskader, eller er den tilskadekomne faldet om på stedet? Ulykkens omfang vil naturligvis betyde meget for de fortsatte behandlingsprocedurer på skibet og det videre samråd med Radio Medical Danmark. Det er sygdomsbehandlerens ansvar/opgave at udnytte ressour-

6 cer om bord, der kan komme den/de syge eller tilskadekomne til gode. Der er ofte flere ombordværende, der har forudsætninger for at yde førstehjælp og sygdomsbehandling, og det bør udnyttes i fuldt omfang. ABCDE og sekundære problemer ABCDE og sekundære problemer beskriver de førstehjælpsprocedurer til brug ved ulykke og sygdom. ABCDE fastlægger en ensrettet procedure for kontrol af vejrtrækning, kredsløb, bevidsthed osv. Kontrollen af Airways, Breathing, Circulation, Disability, Expose (ABCDE) er en hjælp til sygdomsbehandleren til at bruge de procedurer, han kender i forvejen, mere systematisk og skarpt prioriteret. ABCDE kan bruges i forbindelse med enhver førstehjælpsgerning, da handlingerne udført og kontrolleret giver sygdomsbehandleren et hurtigt overblik og kontrol over patientens tilstand. Desuden vil ABCDE være til stor hjælp, når der kommunikeres med Radio Medical. Behandling på skibets hospital Ikke alle skibe har et hospital om bord, hvor behandlingen kan foregå. Men vigtigst i denne sammenhæng er, at udstyr og medicin er inden for rækkevidde samt organiseret, så det er let at finde og håndtere. Vi ved fra flere skibe, at broen eller bordet i messen anvendes til sygdomsbehandling, hvilket dog blot stiller sygdomsbehandleren over for en alternativ organisering. Behandlingen på hospitalet indebærer en revurdering af den syge/tilskadekomnes tilstand med ABCDE og efterfølgende opsamling af viden til kommunikationen med Radio Medical. Radio Medical er meget interesseret i tidlig kontakt i forløbet, og i akutte situationer kan satellittelefonen med fordel anvendes. Her indberettes de oplysninger, der på baggrund af ABCDE foreligger, og den fortsatte behandling kan nu diskuteres med lægen. Radio Medical Optegnelsen er det dokument, der er rettesnor for, hvilke informationer der generelt skal indhentes ved sygdom og ulykker. Men rettesnoren skal ikke hæmme kommunikationen med Radio Medical. Der er aldrig et forkert tidspunkt at kontakte Radio Medical på, men det er af største vigtighed, at der altid videregives konkrete og objektive data ved første henvendelse. De sekundære problemer Når patienten er kommet over den livstruende tilstand, tages der hånd om de sekundære problemer eventuelt på skibets hospital. Der følges op på diverse handlinger, der allerede er foretaget; det undersøges f.eks., om der er flow på iltflasken, om droppet løber korrekt, om forbindinger skal skiftes. Mindre sårskader oprenses, der ydes psykisk førstehjælp og generel basal omsorg for den tilskadekomne. På baggrund af ordinationer fra Radio Medicaludføres specifikke procedurer, og der træffes afgørelser om den videre behandling/evakuering (se lægebog).

7 Hjertestop-behandling Hjerte-Lunge-Redning eller genoplivning på skibe følger retningslinjerne fra Dansk Råd for Genoplivning (www.genoplivning.dk) Hjerte-Lunge-Redningen er en vigtig faktor for overlevelsen efter hjertestop. Det er hårdt arbejde at give HLR, og i dag anbefaler man, at personen, som står for hjertemassage, afløses hvert andet minut. Dette skal ses i lyset af, at undersøgelser viser, at kvaliteten af massagen aftager, når man har givet kompressioner mellem 1½ til 3 minutter. Skiftet skal planlægges og ske uden af brydelse af HLR. Netop kvaliteten af hjertemassagen og brugen af hjertestarter øger overlevelsen efter hjertestop. Vejledning i Hjerte-Lunge-Redning, side 39 Der oplyses og undervises alligevel i brugen af hjertestartere, da disse anbefales til passagerskibe, og flere rederier har anskaffet sig dem. Det er vigtigt at understrege, at en hjertestarter i kombination med Hjerte-Lunge-Redning giver en bedre mulighed for genoplivning. Afstanden til nærmeste sygehus og dermed skibets fartsområde vil have afgørende betydning for patientens overlevelse. Det handler om at kunne evakuere den skadelidte hurtigst muligt. Til de fleste hjertestartere medfølger et grundigt undervisningsmateriale om anvendelse og vedligeholdelse. Når DRG ændrer retningslinjerne for genoplivning, skal hjertestarteren opdateres. Dette gøres gennem forhandleren af hjertestarteren. Når hjertestarteren er om bord på skibet, skal den selvfølgelig sammen med HLR bruges ved hjertestop. Ref. Dansk Råd for Genoplivning Hjertestarter på danske skibe Defibrillatorer/hjertestartere har vundet indpas i det danske samfund. Det har haft en afsmittende effekt på det maritime erhverv, på trods af at det Maritime Sundhedsvæsen på nuværende tidspunkt ikke lovgiver herom. Hjertestarter

8 Basal viden Sygdomsbehandleren vil med sin basale viden om normal/ unormal vejrtrækning, kredsløb og bevidsthedsniveau hurtigt kunne afgøre, om et besætningsmedlem har brug for hjælp. Da vejrtrækning, kredsløb og bevidsthed er livsvigtige funktioner i kroppen, gives nedenfor en kort repetition af disse. Vejrtrækningen Vejrtrækningen har til opgave at sørge for, at lungerne får luft, så de kan frembringe ilt til blodbanen og de røde blodlegemer via bronkier og alveoler, og samtidig udskille CO² ved udånding. Dette foregår helt automatisk styret af vejrtrækningscentret i den forlængede rygmarv, og mekanisk vha. mellemgulv og ribbensmuskler. Voksne trækker vejret i gennemsnit gange pr. minut, børn ca. dobbelt så hyppigt. Der er mange forskellige faktorer, der kan bringe vejrtrækningen ud af den faste rytme, men oftest normaliseres den hurtigt igen. Vejrtrækningen er altafgørende for kroppen og cellernes funktioner og overlevelse. Især cellerne i hjernen er sårbare og reagerer hurtigt på iltmangel som følge af vejrtrækningsproblemer. Hvis der ingen vejrtrækning er, må sygdomsbehandleren skabe frie luftveje og hjælpe ved enten at puste i munden eller ventilere med ventilationspose og maske. Når vejrtrækningen er enten meget langsom eller meget hurtig, kan det medføre iltmangel for hjernen. Konsekvensen er, at personen bliver bevidsthedspåvirket og skal have supplerende ilt. Kredsløbet Kredsløbet består af hjerte, arterier og vener, der vha. blodet servicerer kroppens celler med ilt og energi. Hjertet slår i hvile ca slag pr. minut, og arterierne bringer det iltede blod ud til kapillærerne/cellerne, hvor ilten afgives. Arterierne pulserer i takt med hjertets slag, og de bløder derfor kraftigt ved lækage. Omvendt siver blodet roligt retur i venerne og transporterer CO² og andre affaldsstoffer fra cellerne. Blodet returneres med aftagende tryk tilbage til hjertet og herfra ud i lungerne.

9 Kredsløbsproblemer kan opstå af flere årsager, men især blødninger eller mangel på tryk i kredsløbet kan give kroppen alvorlige problemer. Igen spiller cellerne en afgørende rolle for opretholdelse af liv. Bliver blødningen ikke standset eller trykket ikke reetableret hurtigt, vil kroppen blive påvirket. Pulsen vil stige, og huden kan blive bleg, når blodet strømmer væk fra området. Blålig hud indikerer utilstrækkelig iltning, og evt. kold og klam hud betyder dårligt cirkuleret blod. Bevidstløshed Kan udløses i forskellige situationer, såvel i forbindelse med ulykke som ved sygdom. Kroppen er ikke nødvendigvis i overhængende livsfare, men på afstand ser patienten nærmest livløs ud. Alle muskler i kroppen er afslappede, og der er fare for, at tungen falder tilbage og blokerer luftvejene. Hvis personen efterlades uden opsyn, lejres i stabilt sideleje (se side 82). Bevidsthed Normal bevidsthed er hjernens respons på, at de to førnævnte systemer virker normalt. Hjernens celler er de mest fintfølende i kroppen, så hvis de ikke iltes eller gennemblødes med en passende mængde ilt og blod, sænkes personens bevidstheds-niveau. Hvis hjernens funktioner lukker ned, vil kroppens funktioner blive sat ud af kraft, da hjernen er kroppens overordnede styringssystem. Dette understreger igen vigtigheden af sygdomsbehandlerens prioritering: At der skal skaffes frie luftveje, og at blodet skal cirkulere i kroppen, hvis en syg eller tilskadekommen skal overleve. Bevidsthedsniveauet er udtryk for hjernens tilstand og dermed en indikator for sværhedsgraden af skade eller sygdom. Bevidsthedsniveauet undersøges under ABCDE - Disability, hvor hjernens bevidsthed kategoriseres i 4 bevidsthedsniveauer. 1) Fuld bevidsthed: reagerer normalt, orienteret i egne data 2) Falder i søvn men reagerer på tiltale og berøring 3) Fremstår bevidstløs, men reagerer på smertepåvirkning 4) Bevidstløs: ingen respons på smertepåvirkning

10 Procedurebeskrivelser I det følgende afsnit vil MLS, HLR og en række udvalgte emner ligge som et katalog/opslagsværk til f.eks. brug i sygelukaf og som generel information om, hvad man skal gøre, hvis der opstår ulykke eller sygdom om bord. Der gives 3 eksempler på, hvordan MLS kan anvendes i praksis, derudover er der skrevet 4 afsnit om hhv. Radio Medical, Medicinkisten, Hygiejne og Malaria. Vi har inddelt MLS i MLS - ulykke og MLS - sygdom, da ulykke og sygdom kræver forskellige handlinger fra sygdomsbehandlers side. Procedurerne er dog grundlæggende ens opbygget omkring ABCDE. ABCDE fokuserer først og fremmest på de livreddende procedurer, dernæst på proceduren i forhold til mindre skader samt den afsluttende behandling i samråd med Radio Medical. MLS i praksis: Tre eksempler på anvendelse af MLS i praksis. Radio Medical - Opgaver og samarbejde med sygdomsbehandler Medicinkisten - Lovgivning, indhold og organisering Hygiejne - Smittecirkel, håndhygiejne og generelle hygiejniske principper Malaria - Supplement til den danske malaria strategi Førstehjælp: Førstehjælp er en række udvalgte emner inden for førstehjælp, der kan anvendes som supplement og støtte for sygdomsbehandleren. MLS - ulykke: MLS - ulykke præsenteres med en forside, som giver et samlet overblik over de handlinger, der skal udføres. På de efterfølgende sider er handlingerne yderligere uddybet. Forsiden kan anvendes som huskeliste, f.eks. lamineret og opbevaret sammen med det mobile udstyr. MLS - sygdom: MLS - sygdom præsenteres på samme måde, idet der indledes med en forside, efterfulgt af en uddybende del. HLR: HLR præsenteres ved en skematisk Hjerte-Lunge-Redning for børn og voksne.

11 Maritime Life Support Ulykke

12 MLS - Ulykke Stands ulykken Airways Breathing Hvad er der sket? Hurtigt overblik. Er skadestedet sikkert for behandler og den tilskadekomne? Er personen kontaktbar? Skal der foretages nødflytning? Inline - stabilisering hovedets stilling fastholdes. Skab frie luftveje, anlæg evt. tungeholder Anlæg halskrave Giv ilt Bedøm vejrtrækningens kvalitet Stands ulykken Hvad er der sket? Circulation Disability Expose Syge lukaf Undersøg kapillærrespons Undersøg puls - og hvilken kvalitet en evt. puls har Vurder hudens farve og temperatur Kontroller for større blødninger Anlæg venekanyle, og opsæt drop Revurder ABC (ved problemer) Undersøg og vurder bevidsthedsniveauet Undersøg pupillernes reaktion på lys Vurder, om behandlingen kan fortsætte på skadested Top til tå-undersøgelse Fiksering i båren Forf lyt til sygelukaf Revurder ABC Skriv journal, og foretag objektive målinger Tag kontakt til Radio Medical Fortsæt observationer og sekundær behandling Efterkommunikation med RM Udfør ordinationer

13 Hvad er der sket? Når behandleren ankommer til skadestedet, vurderes følgende for at skabe et overblik: Hvad er der sket? Hvor er det sket? Hvor mange er kommet til skade? Sikre skadestedet Inden behandleren går i aktion: Vurder, om der fortsat er fare for patienten og behandleren. Der skal tages højde for: Vejrligsforhold, f.eks. kulde eller fare for hedeslag Høj sø og derved fare for MOB Brand, som breder sig Fare for indåndingslæsioner ved brand/kemikalier Nedstyrtningsfare Nødflytning Hvis der er fare for patienten og behandleren, skal der iværksættes en nødf lytning med det samme, inden behandling kan fortsætte. Metoder er f.eks.: Underarmsgrebet Enkeltmandsgrebet Tomandsgrebet/ kongestolen Krabbe-metoden Behandling på skadestedet Stands ulykken Inden behandleren når frem til patienten, skal behandler tage handsker på. Patienten tilråbes for at undersøge, om han eller hun er kontaktbar: Hvor har du ondt? Inline stabilisering Skab frie luftveje Halskrave Ilt på maske Kvaliteten af vejrtrækningen Airway Hovedet holdes manuelt som det første. Kroppen lægges i en lige linje på ryggen. Kontrol af mund og svælg: Kæbeløft: Fat med begge hænder omkring kæbebenet, og skub dette frem. Dette greb kan med fordel bruges ved bevidstløse, hvor tungen blokerer og hindrer frie luftveje. Anlæg tungeholder i tilfælde af bevidstløshed. Anvend mekanisk sug ved opkast, slim og/eller blod i mund og svælg. Der anlægges halskrave: Hvor der er mistanke og usikkerhed om ulykkens historik. Ved fald, klemskader og andre ulykker, hvor stor kraft og ydre påvirkning er årsagen. Hovedet fastholdes, også efter at halskraven er påsat. Umiddelbart herefter gives ilt: 9 l/min. på iltmaske (MFAG) eller 15 l/min. f low på maske vha. ventilationspose Breathing Blot brystkassen - løft trøjen op, eller klip tøjet op. SE - om brystkassen hæver og sænker sig LYT - om vejrtrækningen er besværet/ ubesværet, pibende, rallende, normal, og lyt til patientens tale FØL - på din egen kind, om der sker udånding Bedøm frekvensen og dybden (hurtig/overf ladisk, langsom dyb, normal). Ved B-problemer undersøges brystet for skader, som registreres til senere beskrivelse af patienten. Det skal maks. tage 10 sekunder at lave denne undersøgelse.

14 Kapillærrespons Puls Hudens farve Circulation Tryk på patientens negl ganske kort (bliver hvid under neglen), og observer herefter, hvor lang tid der går, før den atter er lyserød. Mere end 2 sekunder er tegn på kredsløbsproblemer. Observer pulsens kvalitet: Føl på halsen, lysken eller i håndleddet, om der er puls. Vurder, om den er langsom/hurtig, kraftig/svag, uregelmæssig/regelmæssig. (Begynd ikke at tælle over et min. Vent til senere). Observer hudens farve og temperatur: Farve: Bleg, blålig, rødblussende, gullig Temperatur: Kold, varm, svedende, koldsvedende Bevidsthedsniveauet Pupilreaktion Disability Undersøg og vurder bevidsthedsniveauet ud fra følgende: Er patienten: 1. Vågen, klar og velorienteret 2. Bevidsthedspåvirket, men reagerer på tale 3. Bevidstløs, men reagerer på smertefremkaldende påvirkning 4. Bevidstløshed uden reaktion ved smertefremkaldende påvirkning Undersøg patientens pupiller med lys. Ret lyskilden mod det ene øje, og iagttag reaktionen på begge sider. Herefter gøres det samme i modsatte øje. Kontroller for større blødninger Anlæggelse af venekanyle Revurder ABC RM Observer, om der er blødninger: Pulsåreblødninger: Blodet pulserer ud af åren. Sæt en finger i såret, hæv det blødende sted, og læg forbinding. Veneblødninger: Blodet siver fra såret. Sæt en finger i såret, hæv det blødende sted, og læg forbinding. HVIS patienten er bleg, har blålig hud, hurtig overf ladisk vejrtrækning, svag/hurtig puls eller kapillærrespons > 2 sek., anlægges venekanyle, og infusionssæt opsættes. Vigtigt: Sygdomsbehandleren må lade 1 l NaCl. løbe med en dråbehastighed på ca dråber per minut. Ved ændring af patientens almentilstand/bevidsthed vurderes følgende: Er der frie luftveje? Er ilt-flow intakt? Hvordan er vejrtrækningskvalitet? Er der kapillærrespons, puls - og pulsens kvalitet? Hvordan er farve/temperatur? Er blødninger og sårskader under kontrol? Fungerer venekanylen, og løber droppet? Eventuelt telefonisk kontakt til Radio Medical Top til tåundersøgelse Forflytning til sygelukaf Observer følgende: Er pupillernes form og størrelse runde eller ovale/ store eller på størrelse med et knappenålshoved? Reagerer den ene eller begge pupiller på lys? Er der forskel på pupillernes størrelse? Expose Inden patienten lægges i båren, laves en top til tå- undersøgelse. Tøjet klippes op, så behandleren bedre kan undersøge sin patient. (Se skema på næste side) Patienten skal nu forf lyttes med stor hensynstagen til nakke og ryg. Dette gøres f.eks. ved: Træk i længderetningen, løft eller log roll på back-board, alt efter hvad der vurderes bedst i situationen. Ved fiksering på back-board eller i båre spændes patienten fast i rækkefølgen: bryst, bækken, ben, arme og hovedet til sidst. Benene holdes adskilt med f.eks. et sammenrullet tæppe, hvorefter arme og ben fastspændes med gaffatape. Pak til sidst patienten ind i hypotermitæppe/ alm. tæppe. Ilt og infusionssæt pakkes ved patienten.

15 Fiksering på ryg-bræt skal foregå i nedennævnte rækkefølge: 1. Tjek af hovedet: Kraniet og ansigtet undersøges for buler, slag og sårskader. Øjne, øre, næse og mundhule ses efter for blødninger eller væsker. 3. Tjek af brystkassen: Mærk med begge hænder på brystkassens højre og venstre side på for- og bagside (bagsiden udføres ved log roll). Tryk let på begge sider af brystkassen, hvor der kontrolleres for direkte og indirekte smerte samt stabilitet, stadig med fokus på smerte, sår og ømhed. 2. Tjek af nakken og halsen: Mærk i nakken efter deformitet og ømhed. På handskerne kontrolleres, om der er spor af blod. 7. Tjek ryggen: Dette kan gøres i forbindelse med rul på side eller ved forflytning til båre. 1. Brystet fikseres med seler på kryds. 2. Bækken fikseres med seler på kryds. 3. Benene fikseres på lår, skinneben og ved fødder med gaffatape. Et sammenrullet tæppe placeres imellem ben og fødder. 4. Armene fikseres på kroppen, evt. med gaffatape. 5. Hovedet fikseres til sidst, enten med udstyr, der følger båren, eller med gaffatape. 4. Tjek af bugen: Mærk efter, om bugen er hård eller blød, med opmærksomhed på indre kvæstelser. 6. Tjek af arme og ben: Mærk på arme og ben, og se efter for mulige skader, sår eller ømhed. 5. Tjek af bækkenet: Hold en hånd på begge sider af bækkenet. Der foretages et let tryk, hvor der igen kontrolleres for direkte og indirekte smerte.

16 Revurder ABC Kontakt til Radio Medical Skibets hospital Patienten ankommer til sygelukaf og installeres. ABC revurderes indledningsvis, og evt. ændringer af tilstanden registreres og afhjælpes. Den fastspændte patient forbliver fastspændt, til Radio Medical har givet tilladelse til andet. Der tages om muligt telefonisk kontakt til RM i den akutte situation og/eller vha. fax, når der forefindes konkrete data om patientens tilstand. Der udfærdiges en journal, og de objektive målinger foretages. Beskriv: Hvad der er sket (historien) Hvordan det er sket Hvornår det er sket Hvilke handlinger der er foretaget indtil nu. Objektive målinger: Tæl vejrtrækningsfrekvensen over 1 min., normalt ved voksne 12-16/min. Mål blodtryk Tæl pulsen over 1 min. Normal hvilepuls hos voksne pr. min. Undersøg kapillærresponsen Undersøg pupilreaktion Maritime Life Support Sygdom

17 MLS sygdom Stands forværring Hvad er der sket? Inden behandleren når frem til patienten, påtages handsker. Når behandleren er hos personen, vurderes følgende for at danne overblik: Hvad er der sket? Hvor er det sket? Hvad har udløst situationen? Personen tilråbes for at undersøge, om han/hun er kontaktbar: Hvor har du ondt? Skab overblik Sikring af skadestedet Inden behandleren går i aktion, vurderes, om der fortsat er fare for patienten og behandleren. Der skal tages højde for: Vejrligsforhold som kulde eller fare for hedeslag Høj sø og derved fare for MOB Forgiftning/underafkøling Stands forværring Nødflytning Hvis der er fare for personen og behandleren, skal der iværksættes en nødf lytning med det samme inden yderligere behandling. Metoder er f.eks.: Underarmsgrebet Enkeltmandsgrebet Tomandsgrebet/ kongestolen

18 Airway Lejring Skab frie luftveje Lejring af patienten overvejes; af lastende rygleje, på siden i fosterstilling, siddende eller efter patientens eget ønske (se side 82) Kontrol af mund og svælg: Ved bevidstløshed: Kæbeløft: Fat med begge hænder omkring kæbebenet, og skub kæben frem Ved bevidstløshed anlægges tungeholder Anvend mekanisk sug ved opkast, slim og/eller blod i mund og svælg Umiddelbart herefter gives ilt: Ved let påvirket vejrtrækning 1-6 l/min. på iltbrille Ved svært påvirket vejrtrækning: 9 l/min. på iltmaske (MFAG) eller 15 l/min. flow på maske vha. ventilationspose Kapillærrespons Puls Circulation Tryk på patientens negl ganske kort (bliver hvid under neglen), og observer herefter, hvor lang tid der går, før den atter er lyserød. Går der mere end 2 sekunder, er det tegn på kredsløbsproblemer Observer pulsens kvalitet: Føl på halsen, lysken eller i håndleddet, om der er puls. Vurder, om den er langsom/hurtig, kraftig/svag, uregelmæssig/regelmæssig. (Begynd ikke at tælle over et min. Vent til senere). Observer hudens farve og temperatur: Farve: Bleg, blålig, rødblussende eller gullig Temperatur: Kold, varm, svedende eller koldsvedende Ilt Hudens farve Anlæggelse af venekanyle Hvis patienten bleg, har blålig hud, hurtig overf ladisk vejrtrækning, svag og hurtig puls og kapillær-respons >2 sek.: Anlæg venekanyle, og opsæt infusionssæt. Vigtigt: Sygdomsbehandleren må lade 1 l NaCl. løbe med en dråbehastighed på ca dr./min. Kvaliteten af vejrtrækningen Breathing Ved bevidstløshed: Blot brystkassen - løft trøjen op SE - om brystkassen hæver og sænker sig LYT - om vejrtrækningen er besværet/ ubesværet, pibende, rallende, normal FØL - på kinden, om der sker udånding Bedøm frekvensen som ved vågen person Er personen vågen: Bedøm frekvensen og dybden: hurtig/overfladisk, langsom, dyb, normal, lyt til patientens tale. Det skal maks. tage 10 sekunder at lave denne undersøgelse. Revurder ABC RM Ved ændring af patientens tilstand revurderes følgende: Er der frie luftveje? Er ilt-flow intakt? Hvordan er vejrtrækningskvalitet? Er der kapillærrespons, puls - og hvordan er kvaliteten af denne? Hvordan er hudens farve/temperatur? Fungerer venekanylen, og løber droppet? Evt. telefonisk kontakt til Radio Medical

19 Bevidsthedsniveauet Pupil reaktion Disability Undersøg og vurder bevidsthedsniveauet ud fra følgende: Er patienten 1. Vågen, klar og velorienteret? 2. Bevidsthedspåvirket, men reagerer på tale? 3. Bevidstløs, men reagerer på smertefremkaldende påvirkning? 4. Bevidstløs uden reaktion ved smertefremkaldende påvirkning? Undersøg patientens pupiller med lys. Ret lyskilden mod det ene øje, og iagttag reaktionen på begge sider. Herefter gøres det samme i modsatte øje. Vurder følgende: Hvordan er pupillernes form og størrelse:runde eller ovale/store eller knappenåls-størrelse? Hvordan reagerer pupillerne på lys reagerer de ens? Er der forskel på størrelsen? Vurdering om forflytning til sygelukaf Revurder ABCD Kontakt til Radio Medical Forsætte observationer og behandling Kommunikation med R.M. Expose/Sygelukaf/på stedet Hvis behandlingen på stedet kan foretages uden gene for patient og behandler, undlades forflytning. Hvis personen flyttes på båre: Løft eller log roll på backboard, vurder i situationen, hvad der er bedst. I situationen, hvor forflytning til skibets hospital har fundet sted, revurderes ABCD indledningsvis, og evt. ændringer af tilstanden registreres og afhjælpes. Der tages kontakt til RM over telefon, fax eller , når der forefindes yderligere objektive data om personens tilstand, eller når de endelige objektive målinger og undersøgelser er foretaget. I optegnelsen beskrives: Hvad der er sket (sygehistorien) Hvilke handlinger der er udført indtil nu Objektive målinger: Vejrtrækningsfrekvensen over 1 min. Normalt ved voksne pr. min. Blodtryksmåling Pulsen talt over 1 min., normalt pr. min. Undersøgt kapillærrespons. Normalt < 2 sek. Revurder ABCD løbende, og udfør alm. sygdomsbehandling: Lejring: Gør det behageligt, og sørg for, at personen hverken fryser eller har det for varmt Psykisk førstehjælp - tal beroligende, og informer personen. Vent på yderligere ordinationer fra RM, og udfør disse. Hvis det bliver aktuelt, klargør da til evakue-ring.

20 Hjerte-Lunge-Redning Børn og voksne

21 HLR til børn 0-1år Kontroller barnets bevidsthedstilstand: Råb, rusk (ikke for voldsomt) Hvis barnet er bevidstløst: Tilkald hjælp og akut-taske. Læg barnet, så skulder og hoved støttes af din underarm. Hold barnets hoved i neutral stilling (i lige linje med kroppen). Derved holdes luftvejene frie. Se, føl og lyt efter vejrtrækning og tegn på liv i maks. 10 sek. Ingen vejrtrækning - ingen livstegn: Påbegynd Hjerte-Lunge-Redning: 30 tryk med 2 fingre på brystkassen. Trykdybde cirka 4 cm (1/3 af brystkassens højde) Trykfrekvens minimum 100 per minut, maksimum indblæsninger ved lette pust gennem mund og næse (må højst tage 5 sek.) Fortsæt HLR i serier af 30:2, til der kommer tydelige livstegn. Hvis der kommer vejrtrækning: Tag barnet med på hospitalet, og kontakt Radio Medical. Hvis vejrtrækningen er blokeret, forsøg med lette slag i ryggen. * 30 tryk med 2 fingre midt på brystkassen, trykdybde 4 cm. Hyppigste årsag til hjertestop hos børn fra 0-1 år er fremmed-legeme i halsen. Giv indblæsning i mund og næse, så brystkassen hæver og sænker sig. Ved lejring på gulvet understøttes barnets ryg for at skabe neutralstilling/frie luftveje. * Ved fremmedlegeme i halsen gives skiftevis 5 dunk i ryggen og 5 tryk på brystbenet, indtil fremmedlegemet kommer op.

22 HLR til børn 1-8 år (junior) Kontroller barnets bevidsthedstilstand: Råb og rusk (ikke for voldsomt). Hvis barnet er bevidstløst: Tilkald hjælp og akut-taske. Skab frie luftveje. Bøj hovedet tilbage, til der er en naturlig modstand, og løft hagen op. Se, føl og lyt efter vejrtrækning og tegn på liv i maks. 10 sek. Bøj hovedet let /se, lyt og føl Hvis barnet ikke har vejrtrækning ikke viser livstegn: Påbegynd Hjerte-Lunge-Redning Giv 30 tryk med 1 hånd midt på brystkassen, i trykdybden ca. 5 cm (1/3 af brystkassens højde). Sørg for trykfrekvens minimum 100 per minut, maksimum 120. Giv 2 indblæsninger gennem munden - klem personens næse sammen (må højst tage 5 sek.). Fortsæt HLR i serier af 30:2, til der kommer tydelige livstegn. Hvis barnet begynder at trække vejret: Tag barnet med på hospitalet, og tilkald Radio Medical. 30 tryk midt på brystkassen. Tryk med 1 hånd ca.5 cm dybde Giv 2 effektive indblæsninger gennem munden så brystkassen hæver og sænker sig

23 HLR til personer over 8 år og voksne Kontroller bevidsthed Råb, rusk. Hvis den syge/tilskadekomne er bevidstløs: Tilkald hjælp og akut-taske. Skab frie luftveje. Bøj hovedet tilbage, til der er en naturlig modstand, og løft hagen op. Se, føl og lyt efter vejrtrækning og tegn på liv i maks. 10 sek. Ingen vejrtrækning eller kun gispende vejrtrækning og ingen livstegn - indled hjertemassage og indblæsninger: Blot brystkassen. Giv 30 tryk midt på brystbenet/kassen, trykdybde mellem 5-6 cm, trykfrekvens minimum 100 per minut, maksimum 120. Giv indblæsninger gennem munden eller vha. ventilationspose med 15 l ilt per min. (højst 5 sek. for to indblæsninger). Giv HLR, til elektroder er påsat, hvis der er hjertestarter om bord. Følg herefter maskinens anvisninger. Fortsæt HLR, og kontakt RM. De tilstedeværende personer giver HLR på skift. Det anbefales, at hjælperen afløses hvert andet minut. Tegn på liv uden normal vejrtrækning: Udfør ABC. Hvis du må gå: Læg patienten i stabilt sideleje. Obs.: Hjertestarter kan ikke anvendes til børn under 1 år. Hjertestarter må kun anvendes til børn mellem 1-8 år, hvis der anvendes børne elektroder. Giv 30 tryk midt på brystbenet, dybde 5-6 cm. 2 indblæsninger gennem munden eller vha. ventilationspose med 15 l/min. ilt.

24 Maritime Life Support Eksempler på MLS i praksis

25 E ksempel på M L S ABCDE Forhistorie MLS - ulykke En skibsassistent på 24 år henvender sig på broen med en 3 cm lang flænge i baghovedet, hvorfra der kommer en sivende blødning. Assistenten er skidt tilpas; føler sig svimmel, har hovedpine, er let forvirret, bleg i ansigtet og fortæller forpustet sin historie. Han er gledet på dækket under arbejdet. I faldet nåede han ikke at tage fra med hænderne - slog både ryg, lænd og baghoved på en pullert. Han oplevede kortvarigt at være væk /besvimet, og hvad han lavede lige inden faldet, husker han ikke. På denne mindre coaster er der ikke indrettet et specielt sygelukaf, så behandlingen foregår på broen, hvor sygdomsbehandleren også har indrettet et skab til medicin og udstyr. Da sygdomsbehandleren er den ansvarlige på broen, tilkaldes ekstra mandskab, så han kan afløses. A. Skade eller slag mod hoved/hals/nakke: Personen in-linestabiliseres, og hovedet fasholdes. Der anlægges halskrave. Da han frit, men forpustet, trækker vejret, kan tale om episoden og i øvrigt er ved bevidsthed, konstateres luftvejene frie, og iltbrille anlægges med flow på 6 l/min. B. Vejrtrækningen vurderes til at være hurtigere end almindelig samt let overfladisk. Brystet blottes for at konstatere, om der er synlige skader, men der er ingen øvrige skader. C. Pulsmåling, kapillærrespons, hudtemperatur. Der konstateres en hurtig puls, men ganske kraftig og med god fylde. Fin kapillærrespons og normal hud temperatur, dog er assistenten stadig en smule bleg i ansigtet. Umiddelbart findes der ikke andre blødninger på assistenten. Der anlægges ikke venekanyle, da kredsløbet ikke umiddelbart er påvirket. Sygdomsbehandleren foretager sig følgende: Stands ulykken/nødflyt: Da skibsassistenten selv har fjernet sig fra ulykkesstedet, må ulykken betragtes som standset. Til standsning af blødningen har assistenten presset en arbejdshandske mod såret. Han hjælpes roligt ned at ligge, imens sygdoms-behandleren finder det mobile udstyr frem. D. Der laves et hurtigt tjek af pupilreaktion, som viser fin sammentrækning på begge øjne. Bevidstheden har under hele forløbet været i en 1 er, så yderligere bevidsthedstjek undlades. E. Undersøgelse top til tå. Følg skemaet: Hovedet undersøges, og på trods af halskraven kan såret i baghovedet fint beskrives: ½ cm i dybden, 4 cm langt, og det bløder ganske lidt. Der skylles med klorhexidin, og der anlægges en ren forbinding. Uden unødig bevægelse af kroppen trækkes kedeldragten forsigtigt af assistenten, og kroppen blottes. Ved berøring på bagsiden af brystkassen er der tydelig ømhed svarende til nederste ribben i højre side. Undersøgelsen afsluttes med et log-roll på siden for at kontrollere ryggen: Her findes røde mærker på nederste del af lænden/over ballemusklen.

26 Afslutningsvis laves de objektive målinger. Der rettes telefonisk kontakt til Radio Medical og efterfølgende sendes data nedskrevet i Radio Medical-optegnelsen. Følgende ordinationer videregives til skibet: Observer assistenten for hjernerystelse. Ved forværring kontaktes RM. Beskriv skaden på brystkassen mere præcist: bøjede eller brækkede ribben, og observer kvaliteten af vejrtrækningen. Fortsæt med ilt 3 l/min. Raser, rens, lokalbedøv med lidocain gel, og sy såret i hovedbunden (brug lægebogen). Hold samråd igen efter fire timer eller ved ændringer af assistentens tilstand. Medicinordinationer kommer på fax/ . 2. Eksempel på MLS Forhistorie MLS-sygdom Under malerarbejde på dækket får en 56-årig skibsassistent et ildebefindende og besvimer. En kollega ser det ske og skynder sig derhen. Han forsøger forgæves at få kontakt til assistenten og råber højt om hjælp, dog uden at nogen bemærker det. Kollegaen kontrollerer, om assistenten trækker vejret, hvilket han gør. Han vælger nu at lægge kollegaen i stabilt sideleje, da han må hente hjælp. Da sygdomsbehandleren kommer frem til skibsassistenten, finder han ham liggende på maven. Han ser bleg ud og trækker vejret besværet. Søen er rolig, og temperaturen udendørs er omkring 25 grader. Sygdomsbehandleren foretager sig følgende: Sygdomsbehandleren tager 1.stmd. med fra broen, hvor skipper har taget vagten. Det mobile genoplivningsudstyr hentes hurtigt på dækskontoret. Stands forværring/nødflytte: Sygdomsbehandleren danner sig et overblik over scenen. Der findes ikke nogen umiddelbar forklaring på situationen, og der skønnes ingen fare ved at behandle skibsassistenten her på nuværende tidspunkt. A BC D E : A. Da assistenten fortsat ligger livløs hen på dørken, lejres han hurtigt på ryggen. Han er fortsat ukontaktbar. Der skabes frie luftveje vha. kæbeløft, og der isættes en tungeholder. 1.stmd.

27 har i mellemtiden klargjort ilten - Hudsonmaske med 9 l/min. - og har yderligere formået at varsko et bårehold. B. Vejrtrækningen bedømmes fortsat besværet og let overfladisk. Kedeldragten åbnes, og brystkassen blottes. Her bekræftes det første skøn, og der findes ingen tegn på slag eller andet, der kan genere vejrtrækningen. C. Der skønnes en hurtig, men svag puls. Langsom kapillærrespons >5 sek. Han er stadig bleg i ansigtet, og huden på kroppen er fugtig og varm. På baggrund af indhentede oplysninger anlægges der en venekanyle og opsættes 1 l NaCl med langsomt indløb. D. Der laves et tjek af pupilreaktion, som viser fin sammentrækning på højre øje, men svag på venstre øje. Assistenten har under hele forløbet været på et bevidsthedsniveau 4, men der kontrolleres alligevel med smertepåvirkning, som assistenten ikke reagerer på. Båreholdet ankommer, og det skønnes, at assistenten nu skal flyttes til skibets hospital. Der rettes en kontakt til Radio Medical fra skibet. E. På hospitalet laves en revurdering af ABCD, inden Radio Medical kontaktes telefonisk. 1. stmd., der ligeledes er uddannet sygdomsbehandler, går i gang med at måle de objektive værdier på assistenten, dvs. der måles vejrtrækningsfrekvens pr. min., puls pr. min. og blodtryk. Han følger kategorisk Radio Medical-optegnelsen. Iltflasken fra det mobile udstyr erstattes af en tilitersflaske på hospitalet. Efterfølgende fremsendes disse oplysninger til Radio Medical på fax, men oplyses allerede nu pr. telefon. Da assistenten fortsat er bevidstløs efter en halv time, og hans situation er uændret, ordinerer lægen en evakuering efter samråd med Radio Medical. Coastgard vil kunne være fremme om en time, så assistenten gøres klar til transport, dvs. der kontrolleres, om iltflow og iltflaske fungerer, om droppet fortsat løber som ordineret - langsomt. Sygdomsbehandleren opholder sig hele tiden tæt på assistenten, klar til at observere og hjælpe, hvis der sker ændringer i hans tilstand. Der måles kontinuerligt bevidsthedstilstand, vejrtrækning, puls, blodtryk og pupilreaktion på assistenten ca. hver halve time. Resultaterne af målingerne nedskrives og videregives i kopi til helikopterlægen og bogføres i Radio Medical-optegnelsen. Kollegaen, der fandt assistenten, giver sit besyv med om sygehistorien; altså hvad der aktuelt skete på dækket. Oplysninger om assistentens generelle ve og vel om bord, evt. medicinforbrug, og om der havde været forudgående tegn på, at assistenten netop var dårlig den dag, videregives til Radio Medical. Da assistenten evakueres, får besætningen snakket om hændelsen. Den gode kollega lades ikke i stikken. 3. Eksempel på MLS Forhistorie ulykke ved en mindre skade: Under madlavningen skærer kokken sig i tommelfingerens blomme. Det bløder kraftigt fra stedet. Kokken presser en karklud i såret og henvender sig med det samme på broen for at få hjælp af sygdomsbehandleren.

28 Sygdomsbehandleren foretager sig følgende: Stands ulykken/nødflytte A. Da kokken henvender sig på broen, ser han lidt bleg ud, men virker ellers upåvirket af situationen. Sygdomsbehandleren beder kokken om at sætte sig ned og fortælle, hvad der er sket. Lettere forpustet fortæller han om, hvor irriteret han er over situationen. Derved konstateres frie luftveje. Følgende ordinationer fra RM videregives til skibet: Rens og lokalbedøv såret med lidocain uden adrenalin, og sy såret (se proceduren i lægebogen). Find ud af, hvornår kokken sidst har fået sin tetanus- vaccine og kom med en hurtig tilbagemelding på dette. Observer såret de efterfølgende dage for varme, rødme, hævelse og smerte (infektionstegn). B. Vejrtrækningen vurderes normal, og kokken giver udtryk for ikke at føle nogen form for vejrtrækningsproblemer eller trykken for brystet. C. Puls og kapillærrespons er normal. Huden føles tør og varm, men kokken er stadig lidt bleg i ansigtet. Sygdomsbehandleren spørger, om han har skåret sig andre steder, og kokken svarer benægtende. Blodtabet vurderes som sparsomt, og der anlægges ikke venekanyle. D. Bevidstheden har under hele forløbet været på niveau 1: Assistenten er vågen, klar og velorienteret. Pupilreaktion undersøges ikke. E. Sygdomsbehandleren kigger på snitsåret og kan hurtigt se, at det er dybt og skal undersøges og vurderes i samråd med Radio Medical. På sygelukafet renses såret med klorhexidin. Såret viser sig at være ca. 5 cm langt og 1 cm dybt. Blødningen er stoppet i mellemtiden, så sygdomsbehandleren lægger en ren forbinding over. Sygdomsbehandleren tager kontakt til Radio Medical.

29 Radio Medical Danmark (RMD) RMD er oprettet med det formål at bistå danske skibe i behandlingen af syge og tilskadekomne om bord. Det helt overordnede princip er, at sygdomsbehandleren fungerer som lægens øjne, ører, hænder og rapporterer til RM. RM stiller derefter diagnose og ordinerer den nødvendige behandling, observation eller medicin. Ordningen er gratis for danske skibe (erhvervsfartøjer). RM har igennem mange år været fysisk placeret ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. RM er døgnbemandet af en fast stab af læger, som har kendskab til sygdomsbehandlerens uddannelse og forudsætninger. Henvendelserne til RM vedrører alle typer sygdomme, tilskadekomst og ulykker. Der er ca henvendelser om året, og de fleste omhandler tilskadekomst, infektioner, hudproblemer og maveproblemer. Henvendelsesformen har ændret sig over årene, idet telefonen bruges stadig hyppigere som første kontakt, og mange henvendelser suppleres med billeder via . Sygdomsbehandleren Forudsætningen for opgaven som sygdomsbehandler om bord på et danskflaget skib er, at man har et dansk grundkursus som sygdomsbehandler, der opdateres med ny viden hvert 5. år. Hvis man har et udenlandsk grundkursus (eller et dansk grundkursus, som er mere end 10 år gammelt), skal man have et dansk suppleringskursus, før man må fungere som sygdomsbehandler. Det er nødvendigt at kende det danske koncept/medicinkiste/bøger/manualer etc. Når et besætningsmedlem eller en passager henvender sig til sygdomsbehandleren (bliver syg eller kommer til skade), må denne gerne behandle ham, forudsat at sygdomsbehandleren fører ordnede optegnelser (skriver ned), og forudsat at sygdomsbehandleren kontakter RMD i henhold til et opstillet regelsæt. Ordnede optegnelser Som et minimum skal sygdomsbehandleren derfor nedskrive: Hvem er behandlet (stilling/alder/køn) Hvornår er henvendelsen/behandlingen sket (dato/klokkeslæt) Problem (årsag til henvendelsen) Behandling (hvad er der gjort; beslutning om ingen behandling er også behandling) Medicin (tager patienten nogen former for medicin hvilken medicin) Allergi (er patienten overfølsom over for noget især medicin) Hvis der er givet febernedsættende medicin (3.1 paracetamol), bør der foreligge en temperaturmåling før indgift. Kontakt til RM Sygdomsbehandleren bestemmer selv, om første kontakt skal ske telefonisk eller per ; det afhænger af, hvor meget det haster. Der er fastsat retningslinjer for, i hvilke tilfælde sygdomsbehandleren bør kontakte RM. RM bør kontaktes i alle tilfælde, hvor der er behov for en lægefaglig vurdering af tilstanden. Kontakt RM, hvis følgende observeres hos patienten: Enhver unormal sindstilstand - patienten opfører sig mærkeligt/uforklarligt/anderledes Enhver unormal tilstand, der påvirker bevidstheden, åndedrættet, pulsen eller blodtrykket - hvis patienten ikke er helt vågen og klar i hovedet, ikke trækker vejret normalt og ikke har et normalt kredsløb, er der noget galt, som skal udredes Febersygdomme, hvor temperaturen er 39 C - ved en temperatur på 39 C eller mere kan tilstanden udvikle sig til en livstruende situation

30 Febersygdomme, hvor sygdommen varer ud over 2-3 døgn - feber over flere dage skal udredes af en læge Enhver tilstand med smerter i bryst- eller maveregion - dette kan være tegn på alvorlige tilstande, som kræver evakuering. Desuden kontaktes RM altid Før indgift af medicin, hvis der i brugsvejledningen og fortegnelsen over indhold i skibsmedicinkisten står: Søg samråd med Radio Medical - der er her tale om receptpligtig medicin, som kun må gives efter kontakt med en læge Før følgende indgreb: injektioner af medicin og infusion af væsker, syning af sår, behandling af brud og større sår samt tømning af urinblære - alle procedurer, som er potentielt farlige ved forkert fremgangsmåde Hvis du er i tvivl, så hent hjælp, der hvor ekspertisen er - spørg RM. Radio Medical Optegnelserne I forbindelse med kontakt til RM udfyldes Radio Medical Optegnelserne (RMO), som alle danske skibe skal have om bord. RMO forventes snarligt at være tilgængelige i en elektronisk udgave som supplement til den trykte version. Optegnelserne indeholder såvel vejledning som skemaer, hvor der kan rapporteres om patientens tilstand over en periode i overskuelig form. Samarbejdet mellem sygdomsbehandler og Radio Medical Danmark Så snart RMD er kontaktet, overtager RMD det juridiske ansvar for behandlingen af patienten. Sammen aftaler sygdomsbehandler og RMD, hvorledes patienten skal observeres og behandles. Det er RMD, som har ansvaret for, at sygdomsbehandleren har forstået, hvad der forventes af ham, herunder hvilken behandling/medicin der skal gives, og hvilke observationer der skal gøres, evt. med henvisning til procedurer i lægebogen eller vejledning i kontroldokumentet. Medicinordinationer vil altid være ledsaget af det relevante nummer på medicinen i kontroldokumentet. Skib, RMD og SOK RM har ansvaret for den lægelige behandling, mens kaptajnen har ansvaret for skibet og den øvrige besætning. Sammen aftaler de, hvorledes en evt. ilandsætning skal foregå. Hvis en evakuering er aktuel, kontakter RMD Søværnets Operative Kommando (SOK), som kontakter andre/udenlandske myndigheder, som skal stå for evakueringen. Myndigheden, som er ansvarlig for evakuering, kontakter efterfølgende skibet og aftaler detaljerne. Efter kontakt med Radio Medical Patienten observeres med de intervaller, som er aftalt med RMD, og ændringer kommunikeres til RMD. Eventuelle ordinationer udføres. Hvis der er tvivl om observationer, ordinationer af medicin eller fremgangsmåden, kontaktes RMD igen. Evakuering fra danske passagerskibe i danske havne Redningsmandskabet, som af henter patienten, har brug for at vide, præcis hvilken behandling der er ydet indtil nu, samt hvilke instrukser RMD har givet. Oplysninger om behandling og observationerne kan med fordel nedskrives på Overleveringsblanket til Redningsmandskab, som kan downloades fra Søfartsstyrelsens hjemmeside: Sider/Publications.aspx

31 Medicinkister For sygdomsbehandleren og Radio Medical har det stor sikkerhedsmæssig betydning i forbindelse med samarbejdet om behandlingen af den syge, at der er et godt overblik over medicinen og det medicinske udstyr. Samtidig er der juridiske krav om opbevaring af medicin i den danske landbaserede lovgivning og dermed også i lovene til søs. Medicinkisterne Næsten alle danske skibe har krav om medicinkiste. Af hængigt af fartsområdet skal kisten have størrelse A, B eller C. Fartsområdet står beskrevet i Meddelelser A, kapitel IX B 1. Afhængigt af skibets funktion er der supplement til medicinkiste A, B og C. Supplementstyperne CR, P, M, G og F dækker over flg.: CR P M G F Redningsflåder og -både Passagerskibe MOB- båd Krigsgas Farvandsvæsenets redningsbåde Supplementstyperne er beskrevet i Meddelelser A, kapitel IX B 2. Medicinkisterne A, B og C samt supplementtype P og CR er udgivet som selvstændige publikationer. Supplementstyperne M, G og F findes som bilag i Meddelelser A, kapitel IX B. 1 Teknisk Forskrift i Meddelelser A, kapitel IX B: Undersøgelser, sygdomsbehandling og skibsmedicin regel 3. 2 Teknisk Forskrift i Meddelelser A, kapitel IX B: Undersøgelser, sygdomsbehandling og skibsmedicin regel 4. Udgangspunktet for de danske medicinkisters indhold og opbygning er EU-direktiv 92/29/EØF: Minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe. Organisering af medicinkisten Organiseringen af medicinkisten i skabe, skuffer og tasker er der ingen krav til. Uanset hvor medicinkisten er placeret, kan det anbefales, at sygdomsbehandleren organiserer efter gruppenummeret, som er i Fortegnelse, Kontroldokument og Brugervejledning. Medicinen skal være forsynet med en label, som oplyser gruppenummeret, svarende til nummersystemet i Fortegnelse, Kontroldokument og Brugervejledning. Medicinsk udstyr skal opbevares tørt og mørkt, og det må ikke opbevares i nærheden af klor. Forklaringen på systemet i medicinkisten er beskrevet i vejledningen til Fortegnelse, Kontroldokument og Brugervejledning for henholdsvis medicinkiste A, B, C og supplementskisterne CR og P. Regelgrundlaget for opbevaring af medicin og medicinsk udstyr kan læses i Teknisk Forskrift Meddelelser A, kapitel IX B: Undersøgelser, sygdomsbehandling og skibsmedicin. Placering af m e d i c i n k i s t e n Der er ingen krav til placeringen af medicinkisten. Hvis der er krav om hospital om bord, vil det være naturligt at placere medicin og medicinsk udstyr på hospitalet/i behandlingsrummet.

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Marts 2015 Svar på øvelse 1. Forbrænding Forhold på skadestedet: Skab kort overblik på scenen og kontakt patienten. Nødflyt til nærmeste

Læs mere

Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord

Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Juni 2008 Formål med øvelser på hjemmeside. Vi lægger nu forslag til øvelser på vores hjemmeside, fordi mange kursister har efterspurgt øvelsesscenarier,

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

En trafikulykke (øvelse)

En trafikulykke (øvelse) En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.

Læs mere

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Allroundkursus i førstehjælp august 2010

Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Haldum-Hinnerupskolen Førstehjælp instruktørfirma EBrejnegaard www.brejnegaard.com EBrejnegaard, CVR: 32215351 Hammelvej 25, 8370 Hadsten, Tlf: 29 46 83 90 info@brejnegaard.com

Læs mere

Håndtering af tilskadekomne

Håndtering af tilskadekomne Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket

Læs mere

Vedligeholdelse i førstehjælp Uddannelsesplan

Vedligeholdelse i førstehjælp Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål Formålet er at genopfriske og ajourføre den viden, de færdigheder og de holdninger hos deltagerne, der sætter dem i stand til fortsat at kunne yde Hjerte-Lunge-Redning

Læs mere

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp Uddannelsesplan

Færdselsrelateret førstehjælp Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved trafik-

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Livreddende førstehjælp. Uddannelsesplan

Livreddende førstehjælp. Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker.

Læs mere

Rutinering i livreddende førstehjælp C Uddannelsesplan

Rutinering i livreddende førstehjælp C Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker,

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.

Læs mere

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Kursuskatalog 2016

FØRSTEHJÆLP. Kursuskatalog 2016 FØRSTEHJÆLP Kursuskatalog 2016 INDHOLD BASISUDDANNELSER Førstehjælp ved hjertestop 4 timer Kurset henvender sig til alle der har et ønske om at kunne bistå i tilfælde af et hjertestop. TILVALG TIL BASISUDDANNELSER

Læs mere

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE SFORBUNDETS Side: 1/1 Dato: 06-1-011 Generelt: Konkurrencen omfatter korrekt prioritering ud fra princippet om, at standse ulykken herunder personlig sikring og sikre skadestedet. Behandlingen af livstruende

Læs mere

Kursuskatalog Førstehjælpskurser 2012-2013

Kursuskatalog Førstehjælpskurser 2012-2013 Kursuskatalog skurser 2012-2013 under arktiske forhold Formål: Mål: Indhold: Formålet med kursus er at give deltagerne teoretisk kendskab og praktisk viden og kunnen i førstehjælp. Ved kursets afslutning

Læs mere

Kursuskatalog Førstehjælpskurser

Kursuskatalog Førstehjælpskurser Kursuskatalog skurser 2015 1 Modulopbygning af vores førstehjælpskurser Kurserne er opbygget af moduler á 4 timers varighed. Kalaallit Røde Korsiat udbyder de nye kompetencegivende uddannelses niveauer

Læs mere

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer Uddannelsesplan 4 timer Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Førstehjælp. - på SOSU-Syd

Førstehjælp. - på SOSU-Syd Førstehjælp - på SOSU-Syd Undervisning i førstehjælp Førstehjælpsmodulerne er udarbejdet af Dansk Førstehjælpsråd i samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsen, Falck og Røde Kors. Maximum deltagerantal på

Læs mere

Uddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:

Uddannelsesplan. Medborgerførstehjælp. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan Varighed 420 minutter Maj 2015 Særtillæg - Medborger - 1,5 time Førstehjælp ved ulykker - 1,5 tiimer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Basisuddannelser Tilvalgsuddannelser FUNKTIONS-

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Den Medicinske hjælp til søfarten

Den Medicinske hjælp til søfarten Den Medicinske hjælp til søfarten Kent Østermark Jensen & Torben Leth CMS - Søfartsstyrelsen MSSM August 2010 Grundlaget for og opbygningen af det Maritime Sundhedsvæsen EU direktiver STCW - konventioner

Læs mere

Rutinering i livreddende førstehjælp B Uddannelsesplan

Rutinering i livreddende førstehjælp B Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker,

Læs mere

KURSUS I FØRSTEHJÆLP

KURSUS I FØRSTEHJÆLP SØREN BRANDT KURSUS I FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR BØRN DE KÆRE BØRN 2010 n HUMLEMARKEN 10, ST. MF. 3060 ESPERGÆRDE TLF. 20 76 41 90 E MAIL: SOREN@FORSTEHJAELP.EU KURSUS I FØRSTEHJÆLP 2 FØRSTEHJÆLP FOR

Læs mere

Livreddende førstehjælp Uddannelsesplan

Livreddende førstehjælp Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse og kvalifikationsbeviser til sygdomsbehandlere i skibe (De maritime sundhedsuddannelser) 1)

Bekendtgørelse om uddannelse og kvalifikationsbeviser til sygdomsbehandlere i skibe (De maritime sundhedsuddannelser) 1) BEK nr 1550 af 17/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 200709058 Senere ændringer

Læs mere

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en livløs person

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Rutinering i livreddende førstehjælp C Uddannelsesplan

Rutinering i livreddende førstehjælp C Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker,

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans

Læs mere

Ny Lægebog for Søfarende

Ny Lægebog for Søfarende Ny Lægebog for Søfarende Autoriseres af Søfartsstyrelsen Udgives primo 2015 Bog Videoer E-bog Website Mentor Instituttet v./institutleder og læge Philipp Skafte-Holm Autoriseres af Søfartsstyrelsen Udgives

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Bekendtgørelse om kurser og beviser til sygdomsbehandlere i skibe (de maritime sygdomsbehandlerkurser) 1)

Bekendtgørelse om kurser og beviser til sygdomsbehandlere i skibe (de maritime sygdomsbehandlerkurser) 1) BEK nr 1116 af 10/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013026562 Senere ændringer

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis. Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved skader i forbindelse med temperaturpåvirkninger Varighed 60 minutter. Maj 2015

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved skader i forbindelse med temperaturpåvirkninger Varighed 60 minutter. Maj 2015 med temperaturpåvirkninger Varighed 60 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS UDDANNELSE Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved blødninger. Varighed 90 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved blødninger. Varighed 90 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan Varighed 90 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS- UDDANNELSE Funktions - uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 07-01-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde første hjælp? Det er vi nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge første hjælp? Altid Vi skræddersyer

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Rutinering i livreddende førstehjælp B Uddannelsesplan

Rutinering i livreddende førstehjælp B Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker,

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Rutinering i livreddende førstehjælp B

Rutinering i livreddende førstehjælp B 1 Uddannelsesplan Formål: Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker, der medfører nedsat

Læs mere

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag. September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.

Læs mere

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser

Læs mere

Rutinering i livreddende førstehjælp A. Uddannelsesplan

Rutinering i livreddende førstehjælp A. Uddannelsesplan på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 1 Uddannelsesplan Side 1 af 6 på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 2 Uddannelsesplan Formål Formålet er at

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser lommekort Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser Det er vigtigt, at du kender til retningslinjer, politikker

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013

F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013 HOVEDSTADSREGIONENS UDDANNELSESFORUM Vester Voldgade 100, 1. 1552 København V Tlf. 7940 4900 www.dgi.dk/huf Maj 2013 F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013 GENEREL INFORMATION OM KURSERNE Hovedstadsregionens

Læs mere

God sommer! Respekt for vand!

God sommer! Respekt for vand! Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og

Læs mere

Din sikkerhed - kort fortalt

Din sikkerhed - kort fortalt Din sikkerhed - kort fortalt Guidelines til receptionen på Tagensvej 86 Denne bog indeholder de vigtigste punkter fra Metropols beredskabsplan, til dig i receptionen Indledning Denne guide er lavet til

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Øjet skylles med vand, der har kropstemperatur. Brug et specielt øjenskylleglas og isotonisk saltvand. - eller brug bare et snapseglas og postevand.

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

Hjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors

Hjertestop Instruks. Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Hjertestop Instruks Psykiatrien Thy-Mors Ambulatorium for almen psykiatri Thy- Mors Thylandsvej 37 7700 Thisted tlf. 9764 3050 Udgave 2 Februar 2013 Læs mere om

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning Indholdsfortegnelse Formål...1 Førstehjælpskassen...1 Skadebehandling...1 Sårbehandling...2 Brandsår...3 Ætsninger...3 Solskoldning...3 Søsyge...4 Hjernerystelse...4 Afkøling...4 Genoplivning ved hjertestop...4

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Uddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland.

Uddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. Uddannelsesoversigt Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. 1. Uddannelsens bestemmelse Nødbehandleruddannelsen gennemføres for det kommunale beredskab i Frederikshavn, som har indgået samarbejdsaftale

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Hjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan

Hjerte-Lunge-Redning. Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 6, nov 2006 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en

Læs mere