LEDERKURSER I KREDSEN. Pædagogik. er der en særlig FDF-pædagogik? Pædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDERKURSER I KREDSEN. Pædagogik. er der en særlig FDF-pædagogik? Pædagogik"

Transkript

1 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Pædagogik er der en særlig FDF-pædagogik? Pædagogik Kurset er udarbejdet af Viggo Ernst Thomsen og Thomas Johansen for LederUddannelsesUdvalgets 1999 Revideret af LederUddannelsesUdvalget, marts 2003

2 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side2 Indhold 1. Formål 3 2. Vejledning til instruktøren 3 3. Forret 4 4. Program for aftenen 4 5. Hovedret Teori og baggrundsviden til instruktøren Gruppeopgaver Ideer til fortsat debat i kredsen Dessert Bilag 7.1 Forret til kopiering Gruppearbejde Dessert til kopiering Citater til eftertanke (OH) Fra FDFs grundlov (OH) FDF-pædagogikkens tre niveauer (OH) 16

3 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side3 1. Formål Formålet med kursusmodulet i pædagogik er, at lederflokken som helhed, og den enkelte leder: bliver bevidst om og i stand til at vælge midler (aktiviteter, samværsformer, pædagogik ) der fremmer det egentlige mål (FDFs formålsparagraf og værdigrundlag) bliver bevidst om egen lederpraksis og i stand til at bruge denne refleksion til at ændre praksis - mod en bedre sammenhæng mellem idealer og virkelighed. 2. Vejledning til instruktøren Forret, hovedret og dessert Kursusmodulet i pædagogik består af forret, hovedret og dessert. Forret og dessert kan vælges til eller fra. Lederflokken må dog i forvejen beslutte sig for om kursusmenuen skal bestå af en, to eller tre retter. Forretten (bilag 7.1) udleveres af kursusinstruktøren til kredslederen, som giver eventuelt materiale eller opgave videre til kursusdeltagerne i god tid før kursusaftenen. I denne forret skal lederne før kursusaftenen komme med deres individuelle bud på pædagogik og demokrati i praksis - set i forhold til FDFs formålsparagraf og grundlov om arbejdsmidler. På denne måde får den enkelte kursusdeltager sine tanker sporet ind på en mål-/middeltænkning, hvor der kan reflekteres og stilles spørgsmål til måden, man er leder på. Hovedretten består af et større afsnit med teori og baggrundsviden til instruktøren. Med afsæt i dette, kan instruktøren med egne ord og eksempler give et bud på, hvad der kendetegner en FDF-pædagogik, og lægge op til at kursusdeltagerne begynder at reflektere over egen praksis som børneleder i kredsen. Hvorfor gør vi som vi gør? Hvad vil vi med arbejdet? Kunne arbejdet gøres på andre (og bedre) måder? Oplægget munder ud i nogle konkrete opgaver som kursusdeltagerne skal løse, inden der samles op i fælles forum. Her skal du som instruktør være konsulent, sætte skub i diskussionerne i grupperne. Husk at kopiere kortene fra bilag 7.2.Hovedretten sluttes af med en fælles visionsdrøftelse om, hvordan kursusdeltagerne kan arbejde videre med de pædagogiske overvejelser i praksis. Desserten (bilag 7.3) lægger op til, at lederne arbejder mere målrettet videre med de pædagogiske overvejelser på et nærmere afgrænset område, som er overskueligt for den enkelte leder, og som man derfor vil kunne opleve en umiddelbar effekt af i løbet af kort tid. På den måde skulle der gerne være sat så mange overvejelser i gang, at kursusdeltagerne selv kan arbejde videre. Brug gerne dine egne ord og erfaringer igennem kursusforløbet. Husk at kontakte kredslederen inden kurset. Materialer Til afviklingen af dette kursusmodul skal du bruge: overheadprojektor lærred forlængerledning farvet papir/karton til gruppearbejdskortene.

4 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side4 3. Forret Til instruktøren Kursusdeltagerne skal inden kursusaftenen have udleveret og løst/spist forretten - hvis den er valgt. I forbindelse med navnepræsentation på selve kursusaftenen i kredsen, præsenteres også den enkelte leders bud på forrettens opgave - kort og præcist. Målet med forretten er at spore kursusdeltagernes tankegang ind på pædagogiske overvejelser og samtidig give instruktøren en fornemmelse af, hvad der optager lederne, og hvor de befinder sig i forhold til pædagogisk refleksion. Kursusdeltagernes bud på opgaven skal ikke munde ud i lange forklaringer og diskussioner her i starten, men banen kridtes op og det gøres synligt, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad der er centralt for et godt FDF-arbejde. Alligevel må et godt FDF-arbejde dog indeholde en nær sammenhæng mellem formål og aktiviteter - et forhold mellem mål og midler. Det er dét, aftenen handler om! 4. Program for aftenen 00:00 Sang 00:03 Kredslederen byder velkommen til lederkursus i kredsen og instruktøren 00:05 Kredslederen (evt. instruktøren - aftal på forhånd!) holder en kort andagt (fortælling/tekst, bøn og salme) 00:15 Instruktøren præsenterer kort sig selv og kursets program samt kursets sammenhæng, med den øvrige lederuddannelse (aftenen ER et led i FDFs lederuddannelse!) 00:20 Lederne præsenterer sig selv (hvis de har valgt forret, præsenterer de også deres bud på den) 00:25 Hovedret præsentér et bud på en FDF-pædagogik udfra teori og baggrundsviden (afsnit 5.1) og transparenter (bilag 7.5 og 7.6), og udfra dine egne erfaringer og formuleringer 01:10 Kaffe, te, kage 01:30 Sang 01:35 Gruppearbejde (bilag 7.2) 02:05 Opsamling 02:35 Ideer til fortsat debat i kredsen 02:50 Afrunding og eventuel præsentation af dessert Husk at tidsangivelserne KUN er en rettesnor, der viser vægtningen af de enkelte moduler at motivere kursusdeltagerne til at arbejde videre med desserten (aftal evt. med kredslederen, hvordan det kan gribes an). at citaterne (bilag 7.4) kan lægges på en overheadprojektor under kaffen. 02:55 Sang

5 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side5 5. Hovedret Ud fra teori og baggrundsviden kommer du nu med et kvalificeret bud på hvad pædagogik handler om, og hvad god pædagogik i en FDF-sammenhæng er. Brug gerne egne ord og eksempler. 5.1 Teori og baggrundsviden til instruktøren Definition Pædagogik (græsk paidagogi ke) er læren eller kunsten om opdragelse og undervisning. At føre et barn gennem opdragelse og undervisning på en for barnet hensigtsmæssig måde. En pædagog var oprindelig en slave der førte børnene fra forældrenes hus til skolen og hjem igen! FDF-pædagogik Hvad er FDF-pædagogik? FDF-pædagogik er hverken skole-, børnehave- eller fritidshjemspædagogik. FDF-pædagogik må ses som en del af kirkepædagogikken, selv om den gennem århundredet både har inspireret og selv modtaget inspiration fra både skolen, institutionerne og spejderne. for vel er det leg, vi øver og det er for børn, det bli r gjort, men det lønner sig dog om vi prøver at indse, at det er noget stort (Erik Mortil, FDF-digter, 1936) De voksne i FDF er ledere. Ledere, der netop SKAL være ledere og ikke bare børnenes træner eller tilbagetrukket konsulent, legeonkel, coacher, teambuilder, katalysator, enzym eller hvad det nu hedder på alskens pædagogisk nysprog. FDFs pædagogik er, at vi vil børn og unge noget. En FDF-leder minder på den måde om den tidligere meteorolog Voldborg fra DR-1. Det lyste ud af Voldborg, at han havde noget vigtigt, han ville delagtiggøre os i og som vi kunne dele med ham: Vejret. Og ligegyldigt om det regnede, blæste eller sneede var det åh-såinteressant. Han led af en herlig meddelelsestrang og et smittende delagtiggørelsesbehov. Han havde noget på hjerte, han brændte for. En FDF-leder har også noget på hjerte. Det fremgår af FDFs Grundlovs 2 og 5 (findes på overhead, bilag 7.5) 2 Formålsparagraffen Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus 5 Arbejdsmidler 1. Landsforbundets arbejde skal drives planmæssigt og i overensstemmelse med 2 2. Arbejdsstof og -form vælges, så medlemmernes interesse, evner og behov for aktivitet og engagement imødekommes. 3. Arbejdsstoffet skal omfatte kristendoms-, forbunds- og samfundsstof samt valgfrit interessestof. 4. Samværsformen vælges, så FDFs formål virkeliggøres gennem et udviklende og forpligtigende fællesskab.

6 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side6 FDFs pædagogik kan således defineres som en leders personlige eller en ledergruppes fælles praksis, konkretisering, udmøntning og uddybning af disse to paragraffer og forholdet mellem dem. Det vi vil i FDF, er ifølge 2 og 5: først og fremmest, at børn og unge får mulighed for at møde Evangeliet om Jesus Kristus. dernæst, at børn og unge kan blive del af et udviklende og forpligtende fællesskab. endvidere at børn og unge via et FDF-medlemsskab får mere viden om kristendommen, samfundet og FDF. hvad vi derudover vælger af arbejdsstof og arbejdsformer har medlemmerne medindflydelse på. Der er utallige muligheder. Det må dog ikke være i modstrid med formålet. FDF pædagogikkens tre niveauer Den pædagogiske tænkning og praksis foregår på tre niveauer: 1. Planlægningsniveauet 2. Udførelsesniveauet 3. Eftertankeniveauet Det er forskelligt, hvilket niveau FDF-ledere er bedst til. Nogle kan bare det der med at holde 32 væbnere i fuld sving i en standlejr 23 timer i døgnet i otte dage i træk. De har næverne skruet rigtigt på, men falder straks i en dyb søvn, hvis man til et ledermøde skal diskutere oppe i det teoretiske luftlag eller inden en landslejr skal læse 100 siders oplæg og planlægning. Andre er måske fra deres arbejde papirtigre og elsker at sprøjte papirer ud med en masse flyvske planer. Atter andre elsker at sidde i timevis og teoretisere over hvorfor sidste piltemøde endte i det rene kaos - sådan set i forhold til et komplekst, verdsliggjort og moderne samfund. I FDF kan vi naturligvis bruge dem alle som ledere, hvis de vil noget og brænder for FDFs sag (jævnfør 2 og 5). Men pointen er, at alle FDF-ledere gerne skulle kunne lidt på alle niveauer - ellers bliver de for hurtigt udbrændte. 1. P l a n l æ g n i n g s n i v e a u e t Arbejdet skal drives planmæssigt fortæller FDFs grundlov. At kunne planlægge er en nyttig evne for enhver FDF-leder. For ellers er der for mange ting, der går i vasken, når de ikke er ordentligt forberedt. Er et møde eller en lejr godt forberedt, kan man som leder meget lettere være opmærksomt tilstede blandt børnene og via éns indføling og situationsfornemmelse afvige fra og ændre på planerne om nødvendigt. Er man ikke ordentligt forberedt, går for meget af éns opmærksomhed på at overveje: hvad skal vi så lave om en halv time? Først når alt er grundigt planlagt, kan der ske undere.

7 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side7 En planlægning kan både foregå med grundige, detaljerede papirplaner, dosmersedler med stikord i baglommen, eller blot ved mundtlige aftaler. Det afhænger lidt af temperament og endnu mere af ledernes erfaring og FDF-arrangementets størrelse. 2. U d f ø r e l s e s n i v e a u e t At få et FDF-møde eller en lejr til at lykkes er en kunst, der kun kan læres i praksis. Det kræver ledere, der er totalt opmærksomt til stede og på én gang har både: faglig viden metodisk alsidighed social årvågenhed indfølingsevne humor mod til at fortælle og dermed forkynde evangeliet disciplinær kunnen Faglig viden FDF-håndværket skal være i orden. Det nytter f.eks. ikke noget til et væbnermøde at bygge med reb og rafter, hvis ingen af lederne er sikre i hverken krydseller vinkelbesnøringer. Eller at lege til et puslingemøde, hvis lederne ikke har en buket af legemuligheder. Det faglige niveau må være i orden, så vi har noget at være sammen om, og ikke bare bekræfter hinanden i hinandens uvidenhed. Metodisk alsidighed Til ethvert godt FDF-arrangement hører, at både børnenes krop og hoved udfordres. Der skal være tid til sjov, tid til alvor, tid til bevægelse og tid til stilhed. Et bredt metodisk spektrum giver variation, taler til alle sanser, og giver hver enkelt barn mulighed for at lære og tilegne sig færdigheder på hver sin måde. Social årvågenhed En FDF-leder må til et møde kunne følge med i, hvad der sker i gruppen: hvem kører på hvem? Er der hakkeorden? Er der nogen udenfor? Hvem har brug for at blive holdt (kærligt) nede? Og hvem har brug for at blive holdt oppe? Denne sociale opmærksomhed forudsætter overskud og erfaring. Er mødet dårligt planlagt, er der ikke overskud til at interesse sig for, hvad der sker undervejs. Indfølingsevne At kunne sætte sig i børnenes sted. At kunne forestille sig: hvordan vil børnene opfatte og opleve f.eks. et natløb eller en forkyndelse? Jo mere indfølingsevne, jo bedre vil lederen være i stand til at ramme børnene med de rigtige aktiviteter, forkyndelse, opgaver og udfordringer. Lederen må gå i lære hos børnene. Humor Evnen til ikke at tage sig selv alt for højtideligt og at have en afvæbnende selvironi kan være afgørende for voksnes samvær med børn og unge. Det gale og skøre i FDF, bunder ofte i en udpræget ironi. Pas på med at bruge ironi over for de yngste. Først i piltealderen begynder de fleste at forstå ironi!

8 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side8 Mod til at fortælle og forkynde En uhøjtidelig humor er også en god forudsætning til at få mod til at forkynde evangeliet. For det er ikke sig selv, man skal forkynde, men et GLÆDELIGT budskab. Og da Guds sol kan skinne igennem selv et kloakrør (Luther) er der ingen leder, der kan undsige sig fra at fortælle bibelhistorie for børnene, fordi deres tro for tiden ikke lige er helt sikker nok, eller deres boglige uddannelse ikke er god nok. Når Gud kan bruge et kloakrør, kan han også bruge dig og mig. Disciplinære evner Det er en naiv romantisering af forholdet mellem børn og ledere at foregøgle, at ledere i FDF ikke har brug for et minimum af disciplinær talent. Måske kan nutids-børn godt operere i kaos, men lederne overlever altså ikke mange sæsoner i FDF uden at de er i stand til at skabe en vis disciplinær orden. Det handler ikke om disciplin for disciplinens skyld. Der skal være mening bag. En mening som også børnene kan se! En rimelig grad af disciplin er en forudsætning for at fællesskabet kan fungere. 3. E f t e r t a n k e n i v e a u e t Hver en kreds har behov for at nogen tænker nyt selv en leders hjerne går død og kasseløsninger får bid. Men når intet er nyt, når vi plejer os ihjel så r der brug for ny energi.. (Jens Nielsen, march og lejr nr. 40 Væbnertiden er slut ) Hvis kredsarbejdet ikke skal stivne i en fast form, er det nødvendigt med en løbende samtale lederne imellem, hvor man i fællesskab drøfter og tænker efter, om det man gør, nu også er godt nok - i forhold til FDFs formålsparagraf, FDFs værdigrundlag og grundlovens 5. Dermed gør man sig FDF-pædagogiske overvejelser. De er bedst, hvis de belyser og handler om den konkrete dagligdag i kredsen. Her er et par eksempler: 1. Snobrødsbagning At vi i FDF ofte laver bål og snobrød er ikke noget, vi skal. Det er en tradition. Men det er ikke i modstrid til formålet (jævnfør 5.1) Ild og brød er endda fremragende indfaldsvinkler til en samtale om kristendom. Endvidere er bål og snobrød fællesskabsfremmende ( 5.4). Som regel vil medlemmerne det gerne ( 5.2). Og kendskab til snobrødsbagning må klart være en del af FDFs forbundskendskab ( 5.3). Konklusion på overvejelser Snobrødsbagning er således en aktivitet, der til fulde lever op til beskrivelsen i FDFs grundlov sålænge det i praksis er fællesskabsfremmende (men bruges snobrødsbagning f.eks. til at udpege en syndebuk til latterliggørelse (f.eks. et fjols, der altid får brødet brændt på) er det ikke fællesskabsfremmende længere, og dermed i modstrid med 5,4!)

9 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side9 sålænge det udfordrer og engagerer børnene (sidder børnene hver eftermiddag på fritidshjemmet omkring bålet, er det ikke sikkert, at vi i FDF også kan engagere og udfordre med bål. Enten gider de det ikke mere - eller også er de ekstra motiveret, f.eks. til at få mere kontant viden om forskellige båltyper). 2. Slik i soveposen Et andet eksempel fra en almindelig kredsdagligdag er en kredsweekend. Det er udbredt at forældre pakker lidt mundgodt (slik, sodavand og chips) ned i soveposen. Er det i FDF pædagogisk i orden, at nogle børn har privatslik med på lejr? At nogle børn, men ikke alle, har slik i soveposen med på weekendlejr er ikke fællesskabsfremmende (jævnfør 5.4) Til gengæld er slik en del af FDFs lejrtradition. Ingen siesta uden en tut eller biks. At spise slik på en lejr giver forbundskundskab ( 5.3). Slik i soveposen imødekommer også børns interesser og behov ( 5.2). Altså vel at mærke kun de børn, der har slik med! Konklusion på overvejelser Det er vigtigt som kreds at have en fælles holdning til privatslik. Det er tre muligheder: 1. Den resignerende, realistiske holdning Børn bliver i dag spist af med meget slik, af forældre og andre. Som FDF-kreds har vi børnene så få timer, at det ikke nytter at indføre nogen form for slikpolitik. Hvis vi vil have ikke kun de frelstes børn i FDF, må vi acceptere at Mågeklatter, Store babser og chips følger med. Ingen slik, ingen børn. 2. Den visionære, profetiske holdning FDF skal være et modbillede på et ukristeligt nydelsessygt, oppustet forbrugersamfund, hvorfor vore lejre skal være slikfrit område. Som narkomaner får metadon, kan vi evt. give børnene godt med druesukker eller chokolade, så de undgår de værste abstinenser. 3. Den gyldne middelvej? Det er ikke FDFs opgave puritansk at gå ind og ændre på børns slikvaner bare fordi flere af lederne er vokset op i en tid, hvor de var 16 fætre og kusiner om ét æble juleaften. Slik er ikke i modstrid med FDFs grundlovs 5, blot vi finder en eller anden løsning på, at slik på en lejr ikke er privatslik. Det skal selvfølgelig ikke ske ved FBI-lignende razziaer og konfiskationer på sovesalen, men ved at lederne kærligt, men bestemt fastholder holdningen. Blandt andet ved selv at være et forbillede - at man deler ud af sit overskud. 5.2 Gruppearbejde Lederne går i grupper (del på tværs af klasser, alder og erfaring! - jf. snak med kredslederen om inddeling af grupper) og tager nu på skift et kort fra bunken, som de læser højt for de andre i gruppen.

10 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side10 Gennem diskussion handler det nu om at blive enig om en fælles pædagogisk handling i den beskrevne situation. Hvis der er situationer, som gruppen ikke kan blive enige om, lægges disse kort i en bunke for sig. Du kan eventuelt lave flere kort sammen med kredslederen inden kursusaftenen, så der også kommer realistiske situationer fra kredsens egen kendte verden. Kortene kopieres direkte fra bilag 7.2. Et sæt til hver gruppe. Sørg for at hver gruppe begynder med nogle forskellige situationer, så alle cases når at blive behandlet i grupperne. 5.3 Ideer til fortsat debat i kredsen På hvilke områder skal vi tænke mere pædagogisk? Lederne skal nu i fællesskab finde ud af på hvilke områder de i kredsen gerne vil gøre mere ud af det pædagogiske. På hvilke felter skal der sættes spot på pædagogikken? Hvor trænger der til pædagogiske overvejelser? Hvilke pædagogiske mål kunne vi sætte os? Det er kredslederens ansvar. Start denne fremadrettede drøftelse med at kaste en bunke spørgsmål ud på bordet. Er det på klassemøderne? I forbindelse med forkyndelsen? Ved afvikling af ture og lejre? På fællesarrangementer som kredsweekender eller sommerlejre? Når forældrene kommer for at hente deres børn ved mødets slutning? Hos en bestemt aldersgruppe? Når vi skal af sted på weekendtur? Til lejrbål? I vores aktiviteter? Overfor bestemte typer børn? De realistiske mål skal skrives ned af kredslederen/referenten for eventuelt at blive kopieret til alle lederne efter kurset. Områderne og de formulerede mål tages op på et kommende ledermøde eller internt på klasserne. 6. Dessert Vælg et af aftenens mål og lav en egentlig handlingsplan for hvordan I vil arbejde og nå frem til målet. Der kan eventuelt samarbejdes om desserten, så to-tre klasseledere fra tumlingeklassen går sammen om opgaven. Det giver mulighed for at få en god diskussion og holde hinanden fast på opgaven. Fremlæg jeres resultater på et ledermøde senere på året. Kopiér desserten direkte fra bilag 7.3.

11 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side11 BILAG Forret til kopiering FDFs formål lyder i følge FDFs grundlovs 2 Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Om midler til at nå dette mål hedder det senere i FDFs grundlov i 5: 1. Landsforbundets arbejde skal drives planmæssigt og i overensstemmelse med Arbejdsstof og -form vælges, så medlemmernes interesse, evner og behov for aktivitet og engagement imødekommes. 3. Arbejdsstoffet skal omfatte kristendoms-, forbunds- og samfundsstof samt valgfrit interessestof. 4. Samværsformen vælges, så FDFs formål virkeliggøres gennem et udviklende og forpligtigende fællesskab. Overvej og svar på baggrund af FDFs grundlov og egne holdninger: 1. hvem skal bestemme, hvad der skal ske til møderne - børnene eller lederne? 2. skal man som leder være demokratisk - hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan kunne man være det i praksis - giv eksempler!? 3. beskriv et ideelt forhold mellem børn og ledere med fem ord 4. kan man tale om en speciel FDF-pædagogik - hvordan er den i så fald?

12 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side12 BILAG Gruppearbejde Hvordan skal kredsens slikpolitik være på ture og lejre? Begrund jeres beslutninger og valg. Skal der være forskel på de yngste og de ældste? På lederne og børnene? De lokale fritidshjem, hvor alle kredsens medlemmer i tumlinge/piltealderen er indskrevet, svulmer med friluftsaktiviteter, såsom bål-, indianer-, cykel-, fiske-,sejlads- og lejraktiviteter. Skal vi i FDF bygge videre på fritidshjemmets aktiviteter, evt. i et koordineret samarbejde, så tumlinge/piltesommerlejr og fritidshjemskoloni ikke ligger lige oven i hinanden eller skal vi lave noget helt alternativt? Piltelederne ønsker, at piltene får medbestemmelse til møderne. Da lederne spørger piltene, ønsker de at komme i svømmehallen, at komme på McDonalds mindst én gang om måneden og at der ikke skal være forkyndelse. Er det i orden? Er det medbestemmelse? Kan/hvordan kan man lave demokrati for 11-årige. Kom med eksempler. Til et tumlingemøde kravler en af tumlingene op i et højt træ og nægter at komme ned og deltage i aktiviteterne sammen med de andre. De to ledere ved, han plejer at være ret vild med at lave mad på bål, som er aftenens aktivitet. Hvad gør I? Skal han komme ned? For enhver pris? Hvorfor/ hvorfor ikke? I puslingeklassen med 18 børn og to ledere er der et barn med DAMPsymptomer (er hyperaktiv og har svært ved at sidde stille). Han fylder så meget, at alle møder går i vasken. Barnets mor synes det er vigtigt, han er med i et frivilligt spejderarbejde ved siden af det anstrengte skoleliv, hvor han har fuldtids støttepædagog og ofte bliver testet af tale-hørepædagogen og er til samtale med skolepsykologen. Hvad gør I? Kan I gøre noget? Er det FDFs opgave? Hvornår må vi sige stop?

13 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side13 BILAG Dessert til kopiering Udvælg mål og arbejd videre med de pædagogiske overvejelser Vælg et af aftenens mål og lav en egentlig handlingsplan for hvordan I vil arbejde og nå frem til målet. Der kan eventuelt samarbejdes om desserten, så to-tre klasseledere fra tumlingeklassen går sammen om opgaven. Det giver mulighed for at få en god diskussion og holde hinanden fast på opgaven. Fremlæg jeres resultater på et ledermøde senere på året. Mål Handlingsplan Hvad vil vi gøre? Hvordan vil vi gøre det? Hvornår vil vi gøre det?

14 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side14 BILAG Citater til eftertanke for vel er det leg, vi øver og det er for børn, det bli r gjort, men det lønner sig dog om vi prøver at indse, det er noget stort (Erik Mortil, FDF-digter,1936) Her fik vi lov til livet i fælles forbundsdragt, frivilligt var det givet men svært at få det sagt, det som ved lejrens bål, bli r drømt i mål! (Kaj Kjeldsen i march og lejr nr. 34) Forkyndelsen spiller ikke nogen afgørende rolle for en meget stor del af lederne i FDF... Den tåles, som noget, der hører med, men fremhæves kun sjældent som afgørende (Jens Maibom, Silkeborg Højskole i FDF LEDEREN, august 1994) Historisk kan FDFs succes som kirkeligt børne- og ungdomsarbejde ses som et led i verdsliggørelse. I FDF var man ikke mere kristen end det gjorde noget. Da Søndagsskolen blev for from for de 12-årige drenge, startede FDF. Her kunne drengene være med uden at blive betragtet som hængehoveder. At være med i FDF har siden 1902 været en form for forsikringspolice på, at det måske nok var kristeligt, men endeligt ikke så meget, at det kom til at koste noget. En friskfyrs-kristendom uden kors og konsekvenser. Nu, hvor det ikke er ateisme, men snarere alle former for religiøsitet, der præger tiden, må vi spørge om dette friskfyrsimage ikke er blevet en hæmsko for FDFs arbejde, fordi det signalerer useriøsitet. Vil du tænde, må du brænde helhjertet (Viggo Ernst Thomsen, Folkekirkens Pædagogiske Institut, 1996)

15 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side15 BILAG Fra FDFs grundlov 2 FDFs formålsparagraf Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus 5 Arbejdsmidler 1. Landsforbundets arbejde skal drives planmæssigt og i overensstemmelse med 2 2. Arbejdsstof og -form vælges, så medlemmernes interesse, evner og behov for aktivitet og engagement imødekommes. 3. Arbejdsstoffet skal omfatte kristendoms-, forbunds- og samfundsstof samt valgfrit interessestof. 4. Samværsformen vælges, så FDFs formål virkeliggøres gennem et udviklende og forpligtigende fællesskab.

16 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side16 BILAG FDF-pædagogikkens tre niveauer 1. Planlægning Er et møde eller en lejr godt forberedt, kan man som leder meget lettere være opmærksomt tilstede blandt børnene. Undere kræver planlægning! 2. Udførelse faglig viden metodisk alsidighed social årvågenhed indfølingsevne humor mod til at fortælle og dermed forkynde Evangeliget disciplinær kunnen 3. Eftertanke Det er nødvendigt med en løbende samtale lederne imellem, hvor man i fællesskab drøfter og tænker efter, om det man gør, nu også er godt nok - i forhold til FDFs grundlov og værdigrundlag.

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes

LEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Fremtidsværksted et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes Fremtidsværksted Kurset er udarbejdet af Grethe Andreasen for

Læs mere

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. Med dette materiale får du oplægget til en debat i kredsen om seks udvalgte emner,

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederidealet i FDF. hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederidealet i FDF. hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederidealet i FDF hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF Kurset er udarbejdet af Anette og Jens Thorsen for

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Den dygtige leder. hvordan er jeg overfor børnene?

LEDERKURSER I KREDSEN. Den dygtige leder. hvordan er jeg overfor børnene? F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Den dygtige leder hvordan er jeg overfor børnene? Den dygtige leder Kurset er udarbejdet af Torben Svendsen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederansvar. hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederansvar. hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederansvar hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar Kurset er udarbejdet af Stig Fog Jensen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe

Læs mere

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE INDHOLD 1 2 3 4 5 6 INTRODUKTION... 4 Introduktion til kredslederen... 4 Introduktion til mentor... 4 FORKYNDELSEN

Læs mere

Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012

Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Overordnet målsætning med handlingsplanen Klog på livet I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre mennesker. Derfor giver vi børn og unge

Læs mere

Udviklingsmål Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen.

Udviklingsmål Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen. Udviklingsmål 2018 2020 Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen. Kære kredsleder På landsmødet 2018 vedtog FDFs kredse tre nye udviklingsmål under overskrifterne

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Velkommen som ny leder i FDF.

Velkommen som ny leder i FDF. Velkommen som ny leder i FDF. Mulighederne er således : A - discount-udgaven. Du læser bare dette materiale igennem. B - mini-udgaven. Du læser materialet og mailer om at få tilsendt en sæsonplan, der

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder

Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder Oplæg ved Bitten Schjødt Kjær/ bitten@fdf.dk - formand for FDFs lederuddannelsesudvalg - tumlingeleder i FDF Aalborg 9. Vejgaard - afdelingsleder på Tofthøjskolen,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Lederkurser i kredsen

Lederkurser i kredsen side1 Lederkurser i kredsen Lederkursus i kredsen er lederuddannelsens teoretiske del, der går på tværs af grunduddannelses-strukturen. Lederkurset er for kredsens samlede lederflok, hvor man i fællesskab

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset

Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset 18.- 20.9.2015 Denne workshop er udarbejdet af Leder og uddannelsesudvalget på Landslejren. I kan altid skrive til udvalget på LogUll2016@gmail.com

Læs mere

AMBITIONEN VI DELER. Kredsen det lokale ståsted

AMBITIONEN VI DELER. Kredsen det lokale ståsted Denne øvelsesvejledning har til hensigt at hjælpe kredslederen på ledermødet til at oversætte og omsætte ambitionen, så kredsen forholder sig til ambitionen om at være det lokale ståsted. Af Lasse Nybo,

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. I løbet af materialet vil du komme igennem seks emner med underspørgsmål. Debatter underspørgsmålene

Læs mere

Et sted for dig. - FDF Hjerm

Et sted for dig. - FDF Hjerm - FDF Hjerm Et sted for dig ... FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra En verden af oplevelser FDF Hjerm er et godt tilbud til alle børn og unge med en bred vifte af muligheder. Vi lægger

Læs mere

FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse

FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse STILLINGSOPSLAG FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse Vi søger en dygtig leder, der kan være en central kulturbærer i en værdistærk organisation. Du kommer til

Læs mere

Et godt samarbejde med kirken

Et godt samarbejde med kirken Et godt samarbejde med kirken Ideer til at få en god samtale og et godt samarbejde mellem kreds og kirke 2 FDF I SAMARBEJDE MED KIRKEN FDF og folkekirken har altid været tæt forbundet med hinanden. FDF

Læs mere

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962 FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober 2008 1958-1983 I 1958 var Poul Andersen tiltrådt som kredsfører og sammen med Biering- Sørensen - og senere i 1962 med pastor Steno Hansen som formand førte han trofast kredsens

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

De kristne grundbegreber

De kristne grundbegreber F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN De kristne grundbegreber hvad er det vi tror på? De kristne grundbegreber Kurset er udarbejdet af Jakob Rönnow Revideret 2003 F D F s l e d e

Læs mere

SENIORER. Torsdag klokken 20.15 21.30. Mads S. (60 16 85 55) Anja (26 59 79 09) August 21. Mønstring kl. 18.30-20.00 28. Ledermøde kl. 20.15-21.

SENIORER. Torsdag klokken 20.15 21.30. Mads S. (60 16 85 55) Anja (26 59 79 09) August 21. Mønstring kl. 18.30-20.00 28. Ledermøde kl. 20.15-21. SENIORER Torsdag klokken 20.15 21.30 21. Mønstring kl. 18.30-20.00 28. Ledermøde kl. 20.15-21.30 4. Seniormøde kl. 18.30-20.00 kl. 18.30-20.00 2. Ledermøde kl. 20.15-21.30 9. Seniormøde 23. Seniormøde

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Psykologi. hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi

LEDERKURSER I KREDSEN. Psykologi. hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Psykologi hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi Kurset er udarbejdet af Preben Siggaard Revideret 2003 F D F s l e d e r u d d a n n e l s

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Værdi/leveregel: faglighed

Værdi/leveregel: faglighed Værdi/leveregel: faglighed Være professionel Have fagkundskaber Anvende pædagogiske teorier i praksis Kunne begrunde sine valg Være opdateret på ny viden Være ansvarlig for eget arbejde Kunne adskille

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub.

Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub. FORMÅL Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub. Oplægget indleder en dialog mellem forældre og klub, der bringer forventningerne frem, som klub

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

April 2010 21. ÅRGANG

April 2010 21. ÅRGANG April 2010 21. ÅRGANG Solhjem Søndermarksvej 53...75 84 08 44 Kredsleder Søren W. Nielsen...26 83 50 01 Formand Jørgen Bæk...75 82 48 65 Puslinge Tove Pedersen...75 82 59 13 Tumlinge Hanne Eriksen...75

Læs mere

VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1

VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1 VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1 FDFs lederideal... 2 Samværsformer... 2 Omgangsformer, tone, sprog... 2 Fysisk kontakt... 3 Situationer hvor en leder er alene med et barn... 3 Lederes omgang med børn

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Forord. Ved hvert bibelstudium kommer jeg kort ind på teksten

Forord. Ved hvert bibelstudium kommer jeg kort ind på teksten Forord Da jeg første gang blev præsenteret for projektet Med Jesu øjne, tænkte jeg, at det var et umuligt projekt. Hvordan skulle det være muligt for nogen at se mennesker og verden, ligesom Jesus gjorde?

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Vennemødet. Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege. Vennemøder forebygger mobning

Vennemødet. Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege. Vennemøder forebygger mobning Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege Vennemødet Et vennemøde i børnehaven eller vuggestuen er et lille møde, hvor børnegruppen er samlet på en måde, så alle kan se hinanden, og hvor

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Deltagerbrev for fælles sommerlejr 2017

Deltagerbrev for fælles sommerlejr 2017 Deltagerbrev for fælles sommerlejr 2017 Karlebo, Stenløse-Veksø og K2 Kære deltager og forældre. Du modtager deltagerbrevet fordi du har tilmeldt dig vores fælles sommerlejr 2017 med tre friske FDF kredse.

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Krop og bevægelse Indsatsområde

Krop og bevægelse Indsatsområde Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;

Læs mere

Strategi for fællesskab og relationer i FDF

Strategi for fællesskab og relationer i FDF Strategi for fællesskab og relationer i FDF Strategi for fællesskab og relationer i FDF FDF øger fokus på fællesskab og relationer mellem børn, unge og voksne. FDFs landsmøde 2014 har vedtaget to udviklingsmål.

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Udviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF

Udviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF Udviklingsmål 2016 2018 Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF FOTO BO LUDVIGSEN, RIEKE POPPE, THOMAS HEIE NIELSEN Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Materiale til sæsonstart 2019

Materiale til sæsonstart 2019 Materiale til sæsonstart 2019 Kære leder, Mange kredse starter den nye sæson efter sommerferien med et fælles kredsmøde. Skal I have et fælles kredsmøde efter sommerferien? Så kommer der her to komplette

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DER ER BRUG FOR ALLE

DER ER BRUG FOR ALLE Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

BOG 4. Indholdsfortegnelse. Nr. 4 ud af 10. Oversigt over de 10 bøger: Hvem er Jesus? Forord

BOG 4. Indholdsfortegnelse. Nr. 4 ud af 10. Oversigt over de 10 bøger: Hvem er Jesus? Forord Indholdsfortegnelse Forord 5 Præsentation af hjælpemidler 6 Brug af tekstvejledningerne 8 Oversigt over vejledningerne 9 - Drengen Jesus begynder sit virke 10 - Jesu undere 13 - Jesu disciple 23 - Jesu

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

I hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag?

I hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag? Selvevaluering Bjergsnæs efterskoles selvevaluering 2017 tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og et ønske om at undersøge, om skolen lever op til sine værdier. Kan forældrene aflæse skolens værdigrundlag

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

DGI Midtjylland Svømning. Aqua Baby Workshop. Lørdag, den 6. januar 2018 kl i Skals Idræts- og svømmehal.

DGI Midtjylland Svømning. Aqua Baby Workshop. Lørdag, den 6. januar 2018 kl i Skals Idræts- og svømmehal. DGI Midtjylland Svømning Aqua Baby Workshop Lørdag, den 6. januar 2018 kl. 9.00-14.00 i Skals Idræts- og svømmehal. www.dgi.dk/svoemning 2 Aqua Baby Workshop Start året med at få ny viden og inspiration

Læs mere

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen. Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere