LEDERKURSER I KREDSEN. Pædagogik. er der en særlig FDF-pædagogik? Pædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDERKURSER I KREDSEN. Pædagogik. er der en særlig FDF-pædagogik? Pædagogik"

Transkript

1 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Pædagogik er der en særlig FDF-pædagogik? Pædagogik Kurset er udarbejdet af Viggo Ernst Thomsen og Thomas Johansen for LederUddannelsesUdvalgets 1999 Revideret af LederUddannelsesUdvalget, marts 2003

2 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side2 Indhold 1. Formål 3 2. Vejledning til instruktøren 3 3. Forret 4 4. Program for aftenen 4 5. Hovedret Teori og baggrundsviden til instruktøren Gruppeopgaver Ideer til fortsat debat i kredsen Dessert Bilag 7.1 Forret til kopiering Gruppearbejde Dessert til kopiering Citater til eftertanke (OH) Fra FDFs grundlov (OH) FDF-pædagogikkens tre niveauer (OH) 16

3 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side3 1. Formål Formålet med kursusmodulet i pædagogik er, at lederflokken som helhed, og den enkelte leder: bliver bevidst om og i stand til at vælge midler (aktiviteter, samværsformer, pædagogik ) der fremmer det egentlige mål (FDFs formålsparagraf og værdigrundlag) bliver bevidst om egen lederpraksis og i stand til at bruge denne refleksion til at ændre praksis - mod en bedre sammenhæng mellem idealer og virkelighed. 2. Vejledning til instruktøren Forret, hovedret og dessert Kursusmodulet i pædagogik består af forret, hovedret og dessert. Forret og dessert kan vælges til eller fra. Lederflokken må dog i forvejen beslutte sig for om kursusmenuen skal bestå af en, to eller tre retter. Forretten (bilag 7.1) udleveres af kursusinstruktøren til kredslederen, som giver eventuelt materiale eller opgave videre til kursusdeltagerne i god tid før kursusaftenen. I denne forret skal lederne før kursusaftenen komme med deres individuelle bud på pædagogik og demokrati i praksis - set i forhold til FDFs formålsparagraf og grundlov om arbejdsmidler. På denne måde får den enkelte kursusdeltager sine tanker sporet ind på en mål-/middeltænkning, hvor der kan reflekteres og stilles spørgsmål til måden, man er leder på. Hovedretten består af et større afsnit med teori og baggrundsviden til instruktøren. Med afsæt i dette, kan instruktøren med egne ord og eksempler give et bud på, hvad der kendetegner en FDF-pædagogik, og lægge op til at kursusdeltagerne begynder at reflektere over egen praksis som børneleder i kredsen. Hvorfor gør vi som vi gør? Hvad vil vi med arbejdet? Kunne arbejdet gøres på andre (og bedre) måder? Oplægget munder ud i nogle konkrete opgaver som kursusdeltagerne skal løse, inden der samles op i fælles forum. Her skal du som instruktør være konsulent, sætte skub i diskussionerne i grupperne. Husk at kopiere kortene fra bilag 7.2.Hovedretten sluttes af med en fælles visionsdrøftelse om, hvordan kursusdeltagerne kan arbejde videre med de pædagogiske overvejelser i praksis. Desserten (bilag 7.3) lægger op til, at lederne arbejder mere målrettet videre med de pædagogiske overvejelser på et nærmere afgrænset område, som er overskueligt for den enkelte leder, og som man derfor vil kunne opleve en umiddelbar effekt af i løbet af kort tid. På den måde skulle der gerne være sat så mange overvejelser i gang, at kursusdeltagerne selv kan arbejde videre. Brug gerne dine egne ord og erfaringer igennem kursusforløbet. Husk at kontakte kredslederen inden kurset. Materialer Til afviklingen af dette kursusmodul skal du bruge: overheadprojektor lærred forlængerledning farvet papir/karton til gruppearbejdskortene.

4 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side4 3. Forret Til instruktøren Kursusdeltagerne skal inden kursusaftenen have udleveret og løst/spist forretten - hvis den er valgt. I forbindelse med navnepræsentation på selve kursusaftenen i kredsen, præsenteres også den enkelte leders bud på forrettens opgave - kort og præcist. Målet med forretten er at spore kursusdeltagernes tankegang ind på pædagogiske overvejelser og samtidig give instruktøren en fornemmelse af, hvad der optager lederne, og hvor de befinder sig i forhold til pædagogisk refleksion. Kursusdeltagernes bud på opgaven skal ikke munde ud i lange forklaringer og diskussioner her i starten, men banen kridtes op og det gøres synligt, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad der er centralt for et godt FDF-arbejde. Alligevel må et godt FDF-arbejde dog indeholde en nær sammenhæng mellem formål og aktiviteter - et forhold mellem mål og midler. Det er dét, aftenen handler om! 4. Program for aftenen 00:00 Sang 00:03 Kredslederen byder velkommen til lederkursus i kredsen og instruktøren 00:05 Kredslederen (evt. instruktøren - aftal på forhånd!) holder en kort andagt (fortælling/tekst, bøn og salme) 00:15 Instruktøren præsenterer kort sig selv og kursets program samt kursets sammenhæng, med den øvrige lederuddannelse (aftenen ER et led i FDFs lederuddannelse!) 00:20 Lederne præsenterer sig selv (hvis de har valgt forret, præsenterer de også deres bud på den) 00:25 Hovedret præsentér et bud på en FDF-pædagogik udfra teori og baggrundsviden (afsnit 5.1) og transparenter (bilag 7.5 og 7.6), og udfra dine egne erfaringer og formuleringer 01:10 Kaffe, te, kage 01:30 Sang 01:35 Gruppearbejde (bilag 7.2) 02:05 Opsamling 02:35 Ideer til fortsat debat i kredsen 02:50 Afrunding og eventuel præsentation af dessert Husk at tidsangivelserne KUN er en rettesnor, der viser vægtningen af de enkelte moduler at motivere kursusdeltagerne til at arbejde videre med desserten (aftal evt. med kredslederen, hvordan det kan gribes an). at citaterne (bilag 7.4) kan lægges på en overheadprojektor under kaffen. 02:55 Sang

5 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side5 5. Hovedret Ud fra teori og baggrundsviden kommer du nu med et kvalificeret bud på hvad pædagogik handler om, og hvad god pædagogik i en FDF-sammenhæng er. Brug gerne egne ord og eksempler. 5.1 Teori og baggrundsviden til instruktøren Definition Pædagogik (græsk paidagogi ke) er læren eller kunsten om opdragelse og undervisning. At føre et barn gennem opdragelse og undervisning på en for barnet hensigtsmæssig måde. En pædagog var oprindelig en slave der førte børnene fra forældrenes hus til skolen og hjem igen! FDF-pædagogik Hvad er FDF-pædagogik? FDF-pædagogik er hverken skole-, børnehave- eller fritidshjemspædagogik. FDF-pædagogik må ses som en del af kirkepædagogikken, selv om den gennem århundredet både har inspireret og selv modtaget inspiration fra både skolen, institutionerne og spejderne. for vel er det leg, vi øver og det er for børn, det bli r gjort, men det lønner sig dog om vi prøver at indse, at det er noget stort (Erik Mortil, FDF-digter, 1936) De voksne i FDF er ledere. Ledere, der netop SKAL være ledere og ikke bare børnenes træner eller tilbagetrukket konsulent, legeonkel, coacher, teambuilder, katalysator, enzym eller hvad det nu hedder på alskens pædagogisk nysprog. FDFs pædagogik er, at vi vil børn og unge noget. En FDF-leder minder på den måde om den tidligere meteorolog Voldborg fra DR-1. Det lyste ud af Voldborg, at han havde noget vigtigt, han ville delagtiggøre os i og som vi kunne dele med ham: Vejret. Og ligegyldigt om det regnede, blæste eller sneede var det åh-såinteressant. Han led af en herlig meddelelsestrang og et smittende delagtiggørelsesbehov. Han havde noget på hjerte, han brændte for. En FDF-leder har også noget på hjerte. Det fremgår af FDFs Grundlovs 2 og 5 (findes på overhead, bilag 7.5) 2 Formålsparagraffen Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus 5 Arbejdsmidler 1. Landsforbundets arbejde skal drives planmæssigt og i overensstemmelse med 2 2. Arbejdsstof og -form vælges, så medlemmernes interesse, evner og behov for aktivitet og engagement imødekommes. 3. Arbejdsstoffet skal omfatte kristendoms-, forbunds- og samfundsstof samt valgfrit interessestof. 4. Samværsformen vælges, så FDFs formål virkeliggøres gennem et udviklende og forpligtigende fællesskab.

6 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side6 FDFs pædagogik kan således defineres som en leders personlige eller en ledergruppes fælles praksis, konkretisering, udmøntning og uddybning af disse to paragraffer og forholdet mellem dem. Det vi vil i FDF, er ifølge 2 og 5: først og fremmest, at børn og unge får mulighed for at møde Evangeliet om Jesus Kristus. dernæst, at børn og unge kan blive del af et udviklende og forpligtende fællesskab. endvidere at børn og unge via et FDF-medlemsskab får mere viden om kristendommen, samfundet og FDF. hvad vi derudover vælger af arbejdsstof og arbejdsformer har medlemmerne medindflydelse på. Der er utallige muligheder. Det må dog ikke være i modstrid med formålet. FDF pædagogikkens tre niveauer Den pædagogiske tænkning og praksis foregår på tre niveauer: 1. Planlægningsniveauet 2. Udførelsesniveauet 3. Eftertankeniveauet Det er forskelligt, hvilket niveau FDF-ledere er bedst til. Nogle kan bare det der med at holde 32 væbnere i fuld sving i en standlejr 23 timer i døgnet i otte dage i træk. De har næverne skruet rigtigt på, men falder straks i en dyb søvn, hvis man til et ledermøde skal diskutere oppe i det teoretiske luftlag eller inden en landslejr skal læse 100 siders oplæg og planlægning. Andre er måske fra deres arbejde papirtigre og elsker at sprøjte papirer ud med en masse flyvske planer. Atter andre elsker at sidde i timevis og teoretisere over hvorfor sidste piltemøde endte i det rene kaos - sådan set i forhold til et komplekst, verdsliggjort og moderne samfund. I FDF kan vi naturligvis bruge dem alle som ledere, hvis de vil noget og brænder for FDFs sag (jævnfør 2 og 5). Men pointen er, at alle FDF-ledere gerne skulle kunne lidt på alle niveauer - ellers bliver de for hurtigt udbrændte. 1. P l a n l æ g n i n g s n i v e a u e t Arbejdet skal drives planmæssigt fortæller FDFs grundlov. At kunne planlægge er en nyttig evne for enhver FDF-leder. For ellers er der for mange ting, der går i vasken, når de ikke er ordentligt forberedt. Er et møde eller en lejr godt forberedt, kan man som leder meget lettere være opmærksomt tilstede blandt børnene og via éns indføling og situationsfornemmelse afvige fra og ændre på planerne om nødvendigt. Er man ikke ordentligt forberedt, går for meget af éns opmærksomhed på at overveje: hvad skal vi så lave om en halv time? Først når alt er grundigt planlagt, kan der ske undere.

7 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side7 En planlægning kan både foregå med grundige, detaljerede papirplaner, dosmersedler med stikord i baglommen, eller blot ved mundtlige aftaler. Det afhænger lidt af temperament og endnu mere af ledernes erfaring og FDF-arrangementets størrelse. 2. U d f ø r e l s e s n i v e a u e t At få et FDF-møde eller en lejr til at lykkes er en kunst, der kun kan læres i praksis. Det kræver ledere, der er totalt opmærksomt til stede og på én gang har både: faglig viden metodisk alsidighed social årvågenhed indfølingsevne humor mod til at fortælle og dermed forkynde evangeliet disciplinær kunnen Faglig viden FDF-håndværket skal være i orden. Det nytter f.eks. ikke noget til et væbnermøde at bygge med reb og rafter, hvis ingen af lederne er sikre i hverken krydseller vinkelbesnøringer. Eller at lege til et puslingemøde, hvis lederne ikke har en buket af legemuligheder. Det faglige niveau må være i orden, så vi har noget at være sammen om, og ikke bare bekræfter hinanden i hinandens uvidenhed. Metodisk alsidighed Til ethvert godt FDF-arrangement hører, at både børnenes krop og hoved udfordres. Der skal være tid til sjov, tid til alvor, tid til bevægelse og tid til stilhed. Et bredt metodisk spektrum giver variation, taler til alle sanser, og giver hver enkelt barn mulighed for at lære og tilegne sig færdigheder på hver sin måde. Social årvågenhed En FDF-leder må til et møde kunne følge med i, hvad der sker i gruppen: hvem kører på hvem? Er der hakkeorden? Er der nogen udenfor? Hvem har brug for at blive holdt (kærligt) nede? Og hvem har brug for at blive holdt oppe? Denne sociale opmærksomhed forudsætter overskud og erfaring. Er mødet dårligt planlagt, er der ikke overskud til at interesse sig for, hvad der sker undervejs. Indfølingsevne At kunne sætte sig i børnenes sted. At kunne forestille sig: hvordan vil børnene opfatte og opleve f.eks. et natløb eller en forkyndelse? Jo mere indfølingsevne, jo bedre vil lederen være i stand til at ramme børnene med de rigtige aktiviteter, forkyndelse, opgaver og udfordringer. Lederen må gå i lære hos børnene. Humor Evnen til ikke at tage sig selv alt for højtideligt og at have en afvæbnende selvironi kan være afgørende for voksnes samvær med børn og unge. Det gale og skøre i FDF, bunder ofte i en udpræget ironi. Pas på med at bruge ironi over for de yngste. Først i piltealderen begynder de fleste at forstå ironi!

8 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side8 Mod til at fortælle og forkynde En uhøjtidelig humor er også en god forudsætning til at få mod til at forkynde evangeliet. For det er ikke sig selv, man skal forkynde, men et GLÆDELIGT budskab. Og da Guds sol kan skinne igennem selv et kloakrør (Luther) er der ingen leder, der kan undsige sig fra at fortælle bibelhistorie for børnene, fordi deres tro for tiden ikke lige er helt sikker nok, eller deres boglige uddannelse ikke er god nok. Når Gud kan bruge et kloakrør, kan han også bruge dig og mig. Disciplinære evner Det er en naiv romantisering af forholdet mellem børn og ledere at foregøgle, at ledere i FDF ikke har brug for et minimum af disciplinær talent. Måske kan nutids-børn godt operere i kaos, men lederne overlever altså ikke mange sæsoner i FDF uden at de er i stand til at skabe en vis disciplinær orden. Det handler ikke om disciplin for disciplinens skyld. Der skal være mening bag. En mening som også børnene kan se! En rimelig grad af disciplin er en forudsætning for at fællesskabet kan fungere. 3. E f t e r t a n k e n i v e a u e t Hver en kreds har behov for at nogen tænker nyt selv en leders hjerne går død og kasseløsninger får bid. Men når intet er nyt, når vi plejer os ihjel så r der brug for ny energi.. (Jens Nielsen, march og lejr nr. 40 Væbnertiden er slut ) Hvis kredsarbejdet ikke skal stivne i en fast form, er det nødvendigt med en løbende samtale lederne imellem, hvor man i fællesskab drøfter og tænker efter, om det man gør, nu også er godt nok - i forhold til FDFs formålsparagraf, FDFs værdigrundlag og grundlovens 5. Dermed gør man sig FDF-pædagogiske overvejelser. De er bedst, hvis de belyser og handler om den konkrete dagligdag i kredsen. Her er et par eksempler: 1. Snobrødsbagning At vi i FDF ofte laver bål og snobrød er ikke noget, vi skal. Det er en tradition. Men det er ikke i modstrid til formålet (jævnfør 5.1) Ild og brød er endda fremragende indfaldsvinkler til en samtale om kristendom. Endvidere er bål og snobrød fællesskabsfremmende ( 5.4). Som regel vil medlemmerne det gerne ( 5.2). Og kendskab til snobrødsbagning må klart være en del af FDFs forbundskendskab ( 5.3). Konklusion på overvejelser Snobrødsbagning er således en aktivitet, der til fulde lever op til beskrivelsen i FDFs grundlov sålænge det i praksis er fællesskabsfremmende (men bruges snobrødsbagning f.eks. til at udpege en syndebuk til latterliggørelse (f.eks. et fjols, der altid får brødet brændt på) er det ikke fællesskabsfremmende længere, og dermed i modstrid med 5,4!)

9 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side9 sålænge det udfordrer og engagerer børnene (sidder børnene hver eftermiddag på fritidshjemmet omkring bålet, er det ikke sikkert, at vi i FDF også kan engagere og udfordre med bål. Enten gider de det ikke mere - eller også er de ekstra motiveret, f.eks. til at få mere kontant viden om forskellige båltyper). 2. Slik i soveposen Et andet eksempel fra en almindelig kredsdagligdag er en kredsweekend. Det er udbredt at forældre pakker lidt mundgodt (slik, sodavand og chips) ned i soveposen. Er det i FDF pædagogisk i orden, at nogle børn har privatslik med på lejr? At nogle børn, men ikke alle, har slik i soveposen med på weekendlejr er ikke fællesskabsfremmende (jævnfør 5.4) Til gengæld er slik en del af FDFs lejrtradition. Ingen siesta uden en tut eller biks. At spise slik på en lejr giver forbundskundskab ( 5.3). Slik i soveposen imødekommer også børns interesser og behov ( 5.2). Altså vel at mærke kun de børn, der har slik med! Konklusion på overvejelser Det er vigtigt som kreds at have en fælles holdning til privatslik. Det er tre muligheder: 1. Den resignerende, realistiske holdning Børn bliver i dag spist af med meget slik, af forældre og andre. Som FDF-kreds har vi børnene så få timer, at det ikke nytter at indføre nogen form for slikpolitik. Hvis vi vil have ikke kun de frelstes børn i FDF, må vi acceptere at Mågeklatter, Store babser og chips følger med. Ingen slik, ingen børn. 2. Den visionære, profetiske holdning FDF skal være et modbillede på et ukristeligt nydelsessygt, oppustet forbrugersamfund, hvorfor vore lejre skal være slikfrit område. Som narkomaner får metadon, kan vi evt. give børnene godt med druesukker eller chokolade, så de undgår de værste abstinenser. 3. Den gyldne middelvej? Det er ikke FDFs opgave puritansk at gå ind og ændre på børns slikvaner bare fordi flere af lederne er vokset op i en tid, hvor de var 16 fætre og kusiner om ét æble juleaften. Slik er ikke i modstrid med FDFs grundlovs 5, blot vi finder en eller anden løsning på, at slik på en lejr ikke er privatslik. Det skal selvfølgelig ikke ske ved FBI-lignende razziaer og konfiskationer på sovesalen, men ved at lederne kærligt, men bestemt fastholder holdningen. Blandt andet ved selv at være et forbillede - at man deler ud af sit overskud. 5.2 Gruppearbejde Lederne går i grupper (del på tværs af klasser, alder og erfaring! - jf. snak med kredslederen om inddeling af grupper) og tager nu på skift et kort fra bunken, som de læser højt for de andre i gruppen.

10 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side10 Gennem diskussion handler det nu om at blive enig om en fælles pædagogisk handling i den beskrevne situation. Hvis der er situationer, som gruppen ikke kan blive enige om, lægges disse kort i en bunke for sig. Du kan eventuelt lave flere kort sammen med kredslederen inden kursusaftenen, så der også kommer realistiske situationer fra kredsens egen kendte verden. Kortene kopieres direkte fra bilag 7.2. Et sæt til hver gruppe. Sørg for at hver gruppe begynder med nogle forskellige situationer, så alle cases når at blive behandlet i grupperne. 5.3 Ideer til fortsat debat i kredsen På hvilke områder skal vi tænke mere pædagogisk? Lederne skal nu i fællesskab finde ud af på hvilke områder de i kredsen gerne vil gøre mere ud af det pædagogiske. På hvilke felter skal der sættes spot på pædagogikken? Hvor trænger der til pædagogiske overvejelser? Hvilke pædagogiske mål kunne vi sætte os? Det er kredslederens ansvar. Start denne fremadrettede drøftelse med at kaste en bunke spørgsmål ud på bordet. Er det på klassemøderne? I forbindelse med forkyndelsen? Ved afvikling af ture og lejre? På fællesarrangementer som kredsweekender eller sommerlejre? Når forældrene kommer for at hente deres børn ved mødets slutning? Hos en bestemt aldersgruppe? Når vi skal af sted på weekendtur? Til lejrbål? I vores aktiviteter? Overfor bestemte typer børn? De realistiske mål skal skrives ned af kredslederen/referenten for eventuelt at blive kopieret til alle lederne efter kurset. Områderne og de formulerede mål tages op på et kommende ledermøde eller internt på klasserne. 6. Dessert Vælg et af aftenens mål og lav en egentlig handlingsplan for hvordan I vil arbejde og nå frem til målet. Der kan eventuelt samarbejdes om desserten, så to-tre klasseledere fra tumlingeklassen går sammen om opgaven. Det giver mulighed for at få en god diskussion og holde hinanden fast på opgaven. Fremlæg jeres resultater på et ledermøde senere på året. Kopiér desserten direkte fra bilag 7.3.

11 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side11 BILAG Forret til kopiering FDFs formål lyder i følge FDFs grundlovs 2 Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Om midler til at nå dette mål hedder det senere i FDFs grundlov i 5: 1. Landsforbundets arbejde skal drives planmæssigt og i overensstemmelse med Arbejdsstof og -form vælges, så medlemmernes interesse, evner og behov for aktivitet og engagement imødekommes. 3. Arbejdsstoffet skal omfatte kristendoms-, forbunds- og samfundsstof samt valgfrit interessestof. 4. Samværsformen vælges, så FDFs formål virkeliggøres gennem et udviklende og forpligtigende fællesskab. Overvej og svar på baggrund af FDFs grundlov og egne holdninger: 1. hvem skal bestemme, hvad der skal ske til møderne - børnene eller lederne? 2. skal man som leder være demokratisk - hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan kunne man være det i praksis - giv eksempler!? 3. beskriv et ideelt forhold mellem børn og ledere med fem ord 4. kan man tale om en speciel FDF-pædagogik - hvordan er den i så fald?

12 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side12 BILAG Gruppearbejde Hvordan skal kredsens slikpolitik være på ture og lejre? Begrund jeres beslutninger og valg. Skal der være forskel på de yngste og de ældste? På lederne og børnene? De lokale fritidshjem, hvor alle kredsens medlemmer i tumlinge/piltealderen er indskrevet, svulmer med friluftsaktiviteter, såsom bål-, indianer-, cykel-, fiske-,sejlads- og lejraktiviteter. Skal vi i FDF bygge videre på fritidshjemmets aktiviteter, evt. i et koordineret samarbejde, så tumlinge/piltesommerlejr og fritidshjemskoloni ikke ligger lige oven i hinanden eller skal vi lave noget helt alternativt? Piltelederne ønsker, at piltene får medbestemmelse til møderne. Da lederne spørger piltene, ønsker de at komme i svømmehallen, at komme på McDonalds mindst én gang om måneden og at der ikke skal være forkyndelse. Er det i orden? Er det medbestemmelse? Kan/hvordan kan man lave demokrati for 11-årige. Kom med eksempler. Til et tumlingemøde kravler en af tumlingene op i et højt træ og nægter at komme ned og deltage i aktiviteterne sammen med de andre. De to ledere ved, han plejer at være ret vild med at lave mad på bål, som er aftenens aktivitet. Hvad gør I? Skal han komme ned? For enhver pris? Hvorfor/ hvorfor ikke? I puslingeklassen med 18 børn og to ledere er der et barn med DAMPsymptomer (er hyperaktiv og har svært ved at sidde stille). Han fylder så meget, at alle møder går i vasken. Barnets mor synes det er vigtigt, han er med i et frivilligt spejderarbejde ved siden af det anstrengte skoleliv, hvor han har fuldtids støttepædagog og ofte bliver testet af tale-hørepædagogen og er til samtale med skolepsykologen. Hvad gør I? Kan I gøre noget? Er det FDFs opgave? Hvornår må vi sige stop?

13 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side13 BILAG Dessert til kopiering Udvælg mål og arbejd videre med de pædagogiske overvejelser Vælg et af aftenens mål og lav en egentlig handlingsplan for hvordan I vil arbejde og nå frem til målet. Der kan eventuelt samarbejdes om desserten, så to-tre klasseledere fra tumlingeklassen går sammen om opgaven. Det giver mulighed for at få en god diskussion og holde hinanden fast på opgaven. Fremlæg jeres resultater på et ledermøde senere på året. Mål Handlingsplan Hvad vil vi gøre? Hvordan vil vi gøre det? Hvornår vil vi gøre det?

14 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side14 BILAG Citater til eftertanke for vel er det leg, vi øver og det er for børn, det bli r gjort, men det lønner sig dog om vi prøver at indse, det er noget stort (Erik Mortil, FDF-digter,1936) Her fik vi lov til livet i fælles forbundsdragt, frivilligt var det givet men svært at få det sagt, det som ved lejrens bål, bli r drømt i mål! (Kaj Kjeldsen i march og lejr nr. 34) Forkyndelsen spiller ikke nogen afgørende rolle for en meget stor del af lederne i FDF... Den tåles, som noget, der hører med, men fremhæves kun sjældent som afgørende (Jens Maibom, Silkeborg Højskole i FDF LEDEREN, august 1994) Historisk kan FDFs succes som kirkeligt børne- og ungdomsarbejde ses som et led i verdsliggørelse. I FDF var man ikke mere kristen end det gjorde noget. Da Søndagsskolen blev for from for de 12-årige drenge, startede FDF. Her kunne drengene være med uden at blive betragtet som hængehoveder. At være med i FDF har siden 1902 været en form for forsikringspolice på, at det måske nok var kristeligt, men endeligt ikke så meget, at det kom til at koste noget. En friskfyrs-kristendom uden kors og konsekvenser. Nu, hvor det ikke er ateisme, men snarere alle former for religiøsitet, der præger tiden, må vi spørge om dette friskfyrsimage ikke er blevet en hæmsko for FDFs arbejde, fordi det signalerer useriøsitet. Vil du tænde, må du brænde helhjertet (Viggo Ernst Thomsen, Folkekirkens Pædagogiske Institut, 1996)

15 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side15 BILAG Fra FDFs grundlov 2 FDFs formålsparagraf Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus 5 Arbejdsmidler 1. Landsforbundets arbejde skal drives planmæssigt og i overensstemmelse med 2 2. Arbejdsstof og -form vælges, så medlemmernes interesse, evner og behov for aktivitet og engagement imødekommes. 3. Arbejdsstoffet skal omfatte kristendoms-, forbunds- og samfundsstof samt valgfrit interessestof. 4. Samværsformen vælges, så FDFs formål virkeliggøres gennem et udviklende og forpligtigende fællesskab.

16 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side16 BILAG FDF-pædagogikkens tre niveauer 1. Planlægning Er et møde eller en lejr godt forberedt, kan man som leder meget lettere være opmærksomt tilstede blandt børnene. Undere kræver planlægning! 2. Udførelse faglig viden metodisk alsidighed social årvågenhed indfølingsevne humor mod til at fortælle og dermed forkynde Evangeliget disciplinær kunnen 3. Eftertanke Det er nødvendigt med en løbende samtale lederne imellem, hvor man i fællesskab drøfter og tænker efter, om det man gør, nu også er godt nok - i forhold til FDFs grundlov og værdigrundlag.

LEDERKURSER I KREDSEN. Den dygtige leder. hvordan er jeg overfor børnene?

LEDERKURSER I KREDSEN. Den dygtige leder. hvordan er jeg overfor børnene? F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Den dygtige leder hvordan er jeg overfor børnene? Den dygtige leder Kurset er udarbejdet af Torben Svendsen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederidealet i FDF. hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederidealet i FDF. hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederidealet i FDF hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF Kurset er udarbejdet af Anette og Jens Thorsen for

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederansvar. hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederansvar. hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederansvar hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar Kurset er udarbejdet af Stig Fog Jensen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes

LEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Fremtidsværksted et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes Fremtidsværksted Kurset er udarbejdet af Grethe Andreasen for

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. Med dette materiale får du oplægget til en debat i kredsen om seks udvalgte emner,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE INDHOLD 1 2 3 4 5 6 INTRODUKTION... 4 Introduktion til kredslederen... 4 Introduktion til mentor... 4 FORKYNDELSEN

Læs mere

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012

Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Overordnet målsætning med handlingsplanen Klog på livet I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre mennesker. Derfor giver vi børn og unge

Læs mere

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Lederkurser i kredsen

Lederkurser i kredsen side1 Lederkurser i kredsen Lederkursus i kredsen er lederuddannelsens teoretiske del, der går på tværs af grunduddannelses-strukturen. Lederkurset er for kredsens samlede lederflok, hvor man i fællesskab

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Velkommen som ny leder i FDF.

Velkommen som ny leder i FDF. Velkommen som ny leder i FDF. Mulighederne er således : A - discount-udgaven. Du læser bare dette materiale igennem. B - mini-udgaven. Du læser materialet og mailer om at få tilsendt en sæsonplan, der

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder

Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder Oplæg ved Bitten Schjødt Kjær/ bitten@fdf.dk - formand for FDFs lederuddannelsesudvalg - tumlingeleder i FDF Aalborg 9. Vejgaard - afdelingsleder på Tofthøjskolen,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Psykologi. hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi

LEDERKURSER I KREDSEN. Psykologi. hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Psykologi hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi Kurset er udarbejdet af Preben Siggaard Revideret 2003 F D F s l e d e r u d d a n n e l s

Læs mere

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. I løbet af materialet vil du komme igennem seks emner med underspørgsmål. Debatter underspørgsmålene

Læs mere

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962 FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober 2008 1958-1983 I 1958 var Poul Andersen tiltrådt som kredsfører og sammen med Biering- Sørensen - og senere i 1962 med pastor Steno Hansen som formand førte han trofast kredsens

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)

Læs mere

Du indbydes til FDF Landslejr 2016

Du indbydes til FDF Landslejr 2016 Du indbydes til FDF Landslejr 2016 Årets fedeste sommerlejr Lejrbål med 10.000 Masser af nye venner Fællesskab Ta med til Molevitten Praktisk info FDF Landslejr 2016 er en kæmpe sommerlejr for alle FDFere.

Læs mere

VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1

VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1 VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1 FDFs lederideal... 2 Samværsformer... 2 Omgangsformer, tone, sprog... 2 Fysisk kontakt... 3 Situationer hvor en leder er alene med et barn... 3 Lederes omgang med børn

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

Landsforbundets navn er Frivilligt Drenge og Pigeforbund, FDF og landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus.

Landsforbundets navn er Frivilligt Drenge og Pigeforbund, FDF og landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Landsforbundets navn er Frivilligt Drenge og Pigeforbund, FDF og landsforbundets formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Kredsbestyrelsen Kredsledelsen Hvidbjerg afd. Uglev afd.

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Kompendie Seniorvæbnergruppen, 2012 Tak for 2 dejlige weekender Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Indholdsfortegnelse Spørgsmål til Speed dating... 3 Teambuilding-aktivitet... 4 Bytte ting aktivitet Randi...

Læs mere

SENIORER. Torsdag klokken 20.15 21.30. Mads S. (60 16 85 55) Anja (26 59 79 09) August 21. Mønstring kl. 18.30-20.00 28. Ledermøde kl. 20.15-21.

SENIORER. Torsdag klokken 20.15 21.30. Mads S. (60 16 85 55) Anja (26 59 79 09) August 21. Mønstring kl. 18.30-20.00 28. Ledermøde kl. 20.15-21. SENIORER Torsdag klokken 20.15 21.30 21. Mønstring kl. 18.30-20.00 28. Ledermøde kl. 20.15-21.30 4. Seniormøde kl. 18.30-20.00 kl. 18.30-20.00 2. Ledermøde kl. 20.15-21.30 9. Seniormøde 23. Seniormøde

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne ydningen t daglige ørelse af og handspejderen ave et edt i for-. Landsmøde Debat Dette debatoplæg er det første i en række af tre.,, Vi tror, vi mener, vi lærer... November 2003 Debatoplæggene er tænkt

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Velkommen i FDF. Tak fordi du vil påtage dig opgaven som leder en rolle, der er afgørende for arbejdet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF.

Velkommen i FDF. Tak fordi du vil påtage dig opgaven som leder en rolle, der er afgørende for arbejdet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Til nye ledere Velkommen i FDF Tak fordi du vil påtage dig opgaven som leder en rolle, der er afgørende for arbejdet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Som leder i FDF vil du både opleve udfordringer

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Myreslugeren. Nr. 40 Januar til Juli 2016. Lystrup-Elev

Myreslugeren. Nr. 40 Januar til Juli 2016. Lystrup-Elev Myreslugeren Nr. 40 Januar til Juli 2016 Lystrup-Elev Info Vi håber I har haft en god jul, og et godt nytår. Vi glæder os til at komme i gang med FDF sammen med Jer. I dette blad kan I bl.a. se hvad vi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X X NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Dette lille hæfte indeholder alle de informationer, der er nødvendige for forberedelserne til at tage på sommerlejr. Skulle der stadig være nogle spørgsmål i

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

April 2010 21. ÅRGANG

April 2010 21. ÅRGANG April 2010 21. ÅRGANG Solhjem Søndermarksvej 53...75 84 08 44 Kredsleder Søren W. Nielsen...26 83 50 01 Formand Jørgen Bæk...75 82 48 65 Puslinge Tove Pedersen...75 82 59 13 Tumlinge Hanne Eriksen...75

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Kredsens livscyklus. en status på kredsens liv. Kredsens livscyklus

LEDERKURSER I KREDSEN. Kredsens livscyklus. en status på kredsens liv. Kredsens livscyklus F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Kredsens livscyklus en status på kredsens liv Kredsens livscyklus Kurset er udarbejdet af Brian R. Jensen for LederUddannelsesUdvalget 1999 Revideret

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Plads til mange stemmer

Plads til mange stemmer Plads til mange stemmer en medlemsprofil i FDF v. Rie Skårhøj og Dorte Kappelgaard, 2009 Center for Ungdomsstudier Indholdsfortegnelse Indledning 2 Et overblik over undersøgelsen 2 Hvem er med i undersøgelsen?

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Holdledermøde på KE 04.04.16 - Referat LD5 sommerlejr for de yngste

Holdledermøde på KE 04.04.16 - Referat LD5 sommerlejr for de yngste Holdledermøde på KE 04.04.16 - Referat LD5 sommerlejr for de yngste Dagsprogram på sommerlejren 8 Flaghejsning og morgenmad 9 Andagt 9.30 Aktivitetsmodul 12 Frokost 13.30 Aktivitetsmodul 17.30 Aftensmad

Læs mere

Tro og etik. Ærlighed

Tro og etik. Ærlighed Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Spejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 3 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed, er at

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Februar 2010 21. ÅRGANG

Februar 2010 21. ÅRGANG Februar 2010 21. ÅRGANG Solhjem Søndermarksvej 53...75 84 08 44 Kredsleder Søren W. Nielsen...75 83 83 90 / 26 83 50 01 Formand Jørgen Bæk...75 82 48 65 Puslinge Tove Pedersen...75 82 59 13 Tumlinge Hanne

Læs mere

BOG 4. Indholdsfortegnelse. Nr. 4 ud af 10. Oversigt over de 10 bøger: Hvem er Jesus? Forord

BOG 4. Indholdsfortegnelse. Nr. 4 ud af 10. Oversigt over de 10 bøger: Hvem er Jesus? Forord Indholdsfortegnelse Forord 5 Præsentation af hjælpemidler 6 Brug af tekstvejledningerne 8 Oversigt over vejledningerne 9 - Drengen Jesus begynder sit virke 10 - Jesu undere 13 - Jesu disciple 23 - Jesu

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Program for foråret 2016

Program for foråret 2016 Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Matt 11,16-24. 2. tekstrække

Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Matt 11,16-24. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 24. august 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 10. søndag efter trinitatis, Matt 11,16-24. 2. tekstrække Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op Dåb DDS 29 Spænd

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 Daginstitutioner og dagplejen i Frederikssund Kommune har de seneste år arbejdet med evalueringer af pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) x Beslutningsbilag (B) HB-protokol (Udfyldes efter mødet) Bilagsnummer: 2.15 Ansvarlig: BSK Overskrift

Læs mere

Landsdelsmøde onsdag d. 7. marts på Kongeådalens Efterskole

Landsdelsmøde onsdag d. 7. marts på Kongeådalens Efterskole Så er det med at komme afsted til landsdelsmødet tag bare flere ledere fra kredsen med Landsdelsmøde : Landsdelsmødet er det forum, hvor vi i landsdelen lægger planerne for fremtiden i vores landsdel og

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Apostolsk Kirkes Netværk & Apostolsk Kirkes Børn og Unge (AKBU) INVITERER TIL PASSION! APOSTOLSK LEDER- OG TJENESTESAMLING

Apostolsk Kirkes Netværk & Apostolsk Kirkes Børn og Unge (AKBU) INVITERER TIL PASSION! APOSTOLSK LEDER- OG TJENESTESAMLING Apostolsk Kirkes Netværk & Apostolsk Kirkes Børn og Unge (AKBU) INVITERER TIL PASSION APOSTOLSK LEDER- OG TJENESTESAMLING m/ Nationalråd 2014 - Apostolsk Kirkes Netværk Årsmøde 2014 - Apostolsk Kirkes

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

21. - 23. Januar 2011 Lyndhøj Efterskole

21. - 23. Januar 2011 Lyndhøj Efterskole 21. - 23. Januar 2011 Lyndhøj Efterskole Velkommen Kære FDF er i Landsdel 1 At tage på kursus er ikke bare, at lære nye ting - det er meget mere! Det handlaer også om, at møde andre FDF ere, blive Inspireret

Læs mere

Kerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver

Kerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

SENIORER. Torsdag klokken 20.15 21.30. Mads S. (60 16 85 55) Anja (26 59 79 09) Marts. 5. Seniormøde 19. Seniormøde 20-21. Lederweekend 26.

SENIORER. Torsdag klokken 20.15 21.30. Mads S. (60 16 85 55) Anja (26 59 79 09) Marts. 5. Seniormøde 19. Seniormøde 20-21. Lederweekend 26. SENIORER Torsdag klokken 20.15 21.30 5. Seniormøde 19. Seniormøde 20-21. Lederweekend 26. Seniormøde 9. Seniormøde 16. Ledermøde 24. LederFredag 30. Seniormøde 7. Ledermøde 11. Ledermøde 18. Seniormøde

Læs mere