Rygestop og unge En guide til rygestopinstruktører

Transkript

1 Rygestop og unge En guide til rygestopinstruktører Peter Dalum, Poul Dengsøe Jensen og Anne Kipp Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

2 Rygestop og unge En guide til rygestopinstruktører Peter Dalum Poul Dengsøe Jensen Anne Kipp Redigering: Anne Kipp Grafisk tilrettelæggelse: Anne Kipp og Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2008 Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden København Ø Telefon Omslag og tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Guiden kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lotto midler Copyright 2008 af Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes.

3 Indhold Unge og rygestop 7 Unges vej til rygestop 13 Kommunikation 19 Rygestopkompetencer 25 Sundhed og røg 39 Kulilte 53 Rygestopkursus 59 Xhale.dk - interaktiv rygestopsupport til unge 83 RygestopEvents 91 Kontaktoplysninger 109

4 Rygestop og unge

5 Forord I dag er det cirka 27 % af de unge mellem 16 og 20 år, der ryger i Danmark. 17,7 % af drengene og 15,5 % af pigerne ryger cigaretter dagligt. De fleste unge mennesker ved, at det er sundhedsskadeligt at ryge, og det er da også hele 45 % af de unge, der angiver, at de gerne vil stoppe med at ryge, og 39 % af alle rygere har prøvet at holde op inden for det seneste år. Når så mange unge alligevel fortsætter med at ryge, skyldes det, at der følger en række (umiddelbart) positive sidegevinster med i pakken. Da rygning ikke har samme funktion for alle, vil disse sidegevinster typisk være meget forskellige fra person til person. At ryge har altså ikke kun én, men flere betydninger, som både afhænger af den person, der ryger, og de omstændigheder der ryges i. Kræftens Bekæmpelse ønsker at tilbyde unge rygere en bred vifte af rygestoptilbud, og arbejder derfor løbende med at udvikle nye metoder, så flest muligt kan få adgang til den fornødne vejledning, uanset præferencer og temperament. Denne guide præsenterer tre forskellige indsatser målrettet unge, nemlig rygestopkursus, det digitale rygestoptilbud xhale.dk og RygestopEvents. Guiden henvender sig til alle de rygestopinstruktører, som har gennemgået Kræftens Bekæmpelses ungdomsinstruktøruddannelse. På kurset bliver instruktørerne uddannet til at kunne afvikle både rygestopkurser og RygestopEvents, samt at informere om den interaktive rygestopsupport på xhale.dk. Guiden vil således kunne fungere som en opslagsguide, over det der blev lært på uddannelsen, og som en inspirationskilde til det kommende arbejde som rygestopinstruktør. Guiden er bygget op således, at der først præsenteres en overordnet grundviden om rygning og rygestop, om instruktørrollen og om kommunikationen med de unge. Herefter præsenteres de tre rygestoptilbud; rygestopkursus, det digitale rygestoptilbud på xhale.dk og RygestopEvents. Disse tre afsnit indeholder både instruktørvejledning og undervisningsmaterialer, og det er håbet, at rygestopinstruktørerne med denne guide føler sig rustede til at afholde spændende og kreative rygestoptilbud til de unge. Projekt Børn, Unge & Rygning

6 6 Rygestop og unge

7 1 Unge og rygestop

8 8 Rygestop og unge

9 1 Unge og rygestop 1 Hvis man skal forstå, hvorfor nogle unge fortsætter med at ryge, mens andre har succes med at holde op, er man nødt til at se på flere faktorer ud over de unges motivation for rygning og rygestop. Dette har man gjort i en lang række internationale undersøgelser, og resultaterne peger på, at de unge, som har lettest ved at holde op med at ryge, er dem som: Omgås færrest rygere Er mest velfungerende i forhold til systemets normer (klarer sig godt i skolen, har ingen problemer med kriminalitet etc.) Har den største sociale og psykologiske ballast Har en oplevelse af, at rygningens skadevirkninger er personligt relevante Har troen på, at de kan gennemføre et rygestop Oplever flest fordele ved ophør Har redskaber til at håndtere de svære situationer, hvor de plejer at ryge (f.eks. når de oplever stress, tristhed eller andre psykisk eller socialt belastede situationer) Er mindst fysisk afhængige Der er således meget, der tyder på, at et succesfuldt rygestop forudsætter en række psykologiske og sociale kompetencer hos de unge. De unges motivation for rygestop Flere undersøgelser har forsøgt at svare på spørgsmålet; Hvad kan motivere unge til at holde op med at ryge?. Overordnet kan man sige, at de emner, som primært motiverer de unge til rygestop, er: Økonomi, sundhed og påvirkninger fra andre (venner, sundhedspersonale). Nedenfor ses resultaterne fra to forskellige undersøgelser, der har undersøgt unges motivation for rygestop. 9

10 Rygestop og unge Undersøgelse 1 Undersøgelse 2 De fem vigtigste motiver for rygestop De fem vigtigste motiver for rygestop 1) Hvis min ven eller veninde bad mig 1) Hvis jeg kunne spare penge om at holde op 2) Hvis en person i min nære omgangskreds døde grundet rygning 2) Hvis jeg så en person, som blev syg af at ryge 3) Hvis en læge bad mig holde op 3) Hvis jeg indså muligheden for bedre sundhed 4) Fordi jeg gerne vil leve længere 4) Hvis jeg kan komme i bedre form eller har chancen for at komme på et sportshold 5) Hvis cigaretter var for dyre 5) Være sammen med ikke-rygere Især sundhedstemaet kan virke overraskende, når man tænker på, at det er de færreste unge, som mærker de store sundhedsskadelige konsekvenser af rygning her og nu. Man ved dog fra interviewundersøgelser med unge, at mange enten selv har oplevet sundhedsmæssige problemer i forbindelse med deres rygning, eller kender nogen, som har. Foretrukne metoder til rygestop Ser man på de metoder, som unge foretrækker i forbindelse med et rygestop, er der grundlæggende tale om to tilgange: 1) Gradvis nedtrapning i forbrug som indledning til rygestoppet, samt 2) fuldstændigt rygestop fra den ene dag til den anden. Endvidere viser undersøgelser, at de færreste har planer om at bruge formaliseret hjælp. Metoder til rygeophør Skære gradvist ned på forbruget (ca. 70 %) Undlade at købe cigaretter (61 %) Skifte til milde cigaretmærker (47 %) Stoppe fuldstændig (34 %) Kun ryge andres cigaretter (22 %) Bruge et rygestopprogram (15 %) Andet (6 %) Hvad skal de unge lære? Kræftens Bekæmpelse har opstillet en række læringsmål for de udviklede rygestoptilbud til unge. De beskriver de kompetencer, som eleverne gerne skulle tilegne 10

11 1 Unge og rygestop sig ved at benytte sig af ét eller flere af tilbuddene. Læringsmålene er, at eleven skal: 1 Kunne formulere et personligt mål om rygestop Indse, at det er bedre at stoppe her og nu end senere Kunne fastsætte en stopdato Opleve, at det kan lade sig gøre at stoppe Opleve, at rygningens skadevirkninger er personligt relevante Kende til både kort- og langtidskonsekvenserne ved rygning Kunne nævne personlige grunde til at fortsætte med at ryge Kunne nævne personlige grunde til at stoppe med at ryge Kunne registrere de forandringer den nye adfærd fører med sig og justere handlinger derefter Kende forskel på psykisk og social afhængighed Kunne identificere og håndtere situationer, hvor rygning bruges til håndtering af f.eks. stress eller tristhed Kunne identificere og håndtere situationer, hvor rygning bruges til at signalere identitet eller gruppetilhørsforhold Kunne identificere og håndtere situationer, hvor (vane)rygning bruges til at håndtere f.eks. kedsomhed Kunne registrere og fastlægge håndteringsstrategier for fysisk afhængighed af nikotin Læringsmålene skal opfattes som vejledende for den undervisning, der laves i forbindelse med de forskellige rygestoptilbud. Det er dog vigtigt, at der tages højde for, at nogle elever måske allerede har en eller flere af disse kompetencer, og at andre måske mangler kompetencer i forhold til rygestop, som ikke er nævnt i dette materiale. 11

12 12 Rygestop og unge

13 2 Unges vej til rygestop

14 14 Rygestop og unge

15 2 Unges vej til rygestop 2 Det er de færreste, som fra den ene dag til den anden beslutter sig for at holde op med at ryge. Tværtimod er adfærdsændringer som oftest resultatet af en langvarig proces, hvor man har vekslet imellem forskellige grader af motivation, og hvor man har gjort sig en række overvejelser om fordele og ulemper ved at ændre adfærd. Denne proces er kendetegnet ved, at man bevæger sig imellem forskellige stadier. Før-overvejelse Det første stadie kaldes før-overvejelsesstadiet (se figur 1). Det er det stadie, man er på, inden man overhovedet overvejer forandring. En ryger på før-overvejelsesstadiet er glad og tilfreds med sin rygning og ønsker under ingen omstændigheder at holde op. De negative sundhedsmæssige konsekvenser ved rygningen bortforklares med undskyldninger som: Min bedstefar røg som en skorsten, og han blev næsten hundrede år eller Døden skal jo have en årsag. Generelt forholder personer på overvejelsesstadiet sig ikke til de ulemper, der kan være forbundet med en bestemt adfærd, men fremhæver i stedet de fordele, adfærden giver dem. Overvejelse Begynder en person at sætte spørgsmålstegn ved en bestemt adfærdsform, kan vedkommende siges at være i overvejelsesstadiet. Personer i overvejelsesstadiet har ikke længere et uproblematisk forhold til den pågældende adfærd, og stadiet er kendetegnet ved afvejninger af fordele og ulemper ved en eventuel forandring. Forberedelse På forberedelsesstadiet har folk intentioner om at ændre adfærd indenfor den nærmeste fremtid. Forberedelsen kan bestå i: At fastlægge en dato for den nye adfærd At prøve den nye adfærd af i det små At lægge strategier for, hvad der skal gøres ved abstinenssymptomer At planlægge, hvordan man får hjælp i svære perioder At skaffe sig viden og få bekræftelse i det fornuftige i at ændre sin adfærd Evt. at aftale tid for en opfølgende samtale 15

16 Rygestop og unge Handling Handlingsstadiet løber fra omlægningen af den gamle adfærd, og indtil man kan sige, at den nye adfærd delvist er blevet dagligdag. Handlingsstadiet er kendetegnet ved, at omlægningen af adfærd fylder meget i den enkeltes liv, og der vil i forhold til rygning være både fysiske og psykiske abstinenser, som man arbejder med dagligt. Vedligeholdelse Efter en periode i handlingsstadiet begynder den nye adfærd at være så indarbejdet, at den kan betegnes som en ny vane eller livsstil. Dette er ofte en periode, hvor man føler, at det værste er overstået, og at man godt kan slappe lidt af. I praksis har det dog vist sig, at der fortsat er god grund til at være på vagt, da det ofte er i denne fase, det går galt. Tilbagefald I de tilfælde, hvor det ikke lykkes at opretholde den nye adfærd, er der tale om et tilbagefald. Populært sagt falder man i vandet og vender tilbage til den gamle vane. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at et tilbagefald er en forholdsvis naturlig del af forandringsprocessen, idet de fleste gennemløber modellens forskellige faser flere gange, inden afslutningsstadiet nås. Derfor er det vigtigt, at man som vejleder og rådgiver vender nederlaget til noget positivt og får afklaret spørgsmål som: Hvad gik godt? Hvorfor gik det alligevel galt? Hvad kan gøres for at forebygge, at det går galt en gang til? Et tilbagefald kan således bruges som læring i forhold til senere ændringsforsøg. 16

17 2 Unges vej til rygestop 2 Figur 1: Rygestopcirklen Rygestopprocessen og unge Hos voksne er erfaringen den, at de på de første stadier (førovervejelse, overvejelse og forberedelse) har brug for mentalt at arbejde med tanken om rygestop, inden de kaster sig ud i et egentligt rygestopforsøg. Derfor er rådet til mange, at de skal bruge god tid på at forberede stoppet. Omvendt så lægges der op til, at alle på et rygestopkursus stopper på nogenlunde samme tid, så de følges ad i deres rygestop. Erfaringer med rygestopkurser hos unge peger på, at unge, der melder sig til disse, befinder sig mange forskellige steder i rygestopprocessen. I praksis vil det sige, at man som instruktør skal være forberedt på, at der kommer nogle, som lige skal se, hvad et rygestopkursus er for noget, mens andre er langt i deres proces, og enten allerede er stoppet eller ønsker at stoppe her og nu. Dette betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt, at alle eleverne følges ad, da det kan føre til, at nogle 17

18 Rygestop og unge bliver presset til at stoppe, inden de er helt klar til det, mens andre får bremset deres ønske om handling. Derudover peger erfaringerne på, at eleverne i højere grad er handlingsorienterede, når de skal forholde sig til deres stopproces. Det betyder, at man så vidt muligt skal tilrettelægge undervisningen så øvelses- og oplevelsesorienteret som muligt, og forsøge at give eleverne konkrete erfaringer med mindre rygestopforsøg - f.eks. at lade være med at ryge en enkelt dag - også selvom man måske oplever, at de egentlig ikke er helt parate til et endeligt stop. Derfor skal man være forberedt på, at eleverne ikke nødvendigvis fastholder stoppet. I stedet skal man hjælpe dem til at få omsat erfaringerne til positiv læring, som de kan bruge næste gang, de forsøger at stoppe. Et indledende forsøg kan f.eks. være med til at afklare hvilke situationer, der var særlig vanskelige, og dermed hvilke redskaber de manglede for at kunne stoppe. 18

19 3 Kommunikation

20 20 Rygestop og unge

21 3 Kommunikation 3 Når man skal rådgive andre om livsstil, er der en række grundregler, som man skal overholde og en række faldgrupper, som man for alt i verden skal undgå. I dette afsnit introducerer vi de mest centrale begreber fra den motiverende samtaleteknik, og vi ser nærmere på instruktørens rolle som livsstilsrådgiver. Motiverende samtaleteknik Det er en helt central værdinorm på rygestopkurset, at de vedvarende forandringer i adfærd kun kan nås, hvis beslutningen om rygestop tages af eleven selv. Instruktørens rolle er at være katalysator i en proces, hvor den enkelte tilegner sig viden om både konsekvenser ved rygning og handlemuligheder for rygestop. Med andre ord kan man sige, at det er eleven som definerer sine personlige mål, mens instruktøren hjælper eleven med at nå dem. Dette syn på rådgivning er grundlæggende i den motiverende samtale 1. Grundtanken i den motiverende samtale er: At styrke troen på, at forandring er mulig At finde ressourcer til forandring hos den unge selv At tage udgangspunkt i den unges egne holdninger, overvejelser og ønsker At undgå modstand og konfrontation i samtalen At hjælpe den unge til at afklare tvivl og dermed starte en forandringsproces At anerkende retten til selv at bestemme Forudsætningen for at kunne rådgive motiverende er ikke, at man er i stand til at kunne lægge argumenter i munden på andre (eller få andre til at tale en efter munden), men derimod at man har en neutral og udforskende indstilling, der gør, at personen oplever oprigtig interesse i netop hans eller hendes syn på situationen. Opbygningen af motivation kommer efterfølgende af, at den unge bliver afklaret om f.eks. de fordele og ulemper, som vedkommende selv oplever, at et rygestop indeholder. 1 Teknikken er beskrevet udførligt i bogen: At tale om forandring - en bog om sundhedsadfærd om motiverende samtaleteknik, som kan downloades på sst.dk/publ/publ2000/at_tale_om_forandring.pdf 21

22 Rygestop og unge De unge skal selv sætte ord på En af styrkerne i den motiverende samtaleteknik er, at den lægger op til, at den unge selv sætter ord på de overvejelser, han eller hun gør sig om sin rygning. I praksis gøres dette ved, at man fortrinsvis stiller åbne spørgsmål som: Hvordan opfatter du dig selv som ryger? eller hvad får du ud af at ryge?. Efterfølgende kan man neutralt opsummere svaret for at skabe overblik: Som jeg hører det, så ryger du mest, når du er sammen med andre, og især hvis I skal have tiden til at gå? eller du ryger altså, når du føler dig stresset?. Det er også vigtigt, at man styrker troen på, at forandring er mulig. Dette kan gøres ved, at man spørger til tidligere succeser på lignende områder som f.eks. forandringer i motions- eller kostadfærd. Det kan også ske ved, at man i fællesskab finder løsninger på nogle af de problemer, den enkelte ser i forbindelse med et rygestopforsøg. Her kan det være virkningsfuldt at spørge handlingsorienteret, så den unge undersøger alternative handlingsmåder: Hvad vil du gøre når I sidder sammen i gruppen, og der er en, der begynder at ryge? eller hvad kunne du forestille dig, at man kunne gøre i den situation? Hvis man har den rette indstilling, kan man nå utroligt langt med nogle af de relativt simple teknikker fra den motiverende samtale - også selvom man endnu ikke har den store rådgivningserfaring. Instruktørrollen I det følgende har vi opstillet to idealtyper af rådgivere, som repræsenterer henholdsvis den ideelle og den værst tænkelige instruktør. 22

23 3 Kommunikation Facilitatoren Facilitatoren er rygestopinstruktøren, som arbejder procesorienteret med de unge. Han eller hun forsøger at guide deltagerne igennem en proces, hvor de får mere information om rygning og rygestop, bliver bevidste om, hvorfor de ryger, får afklaret deres rygemønster og får identificeret de faktorer, der gør det svært ved at stoppe. Facilitatoren leverer viden og erfaringer om disse emner, men det er de unge selv, som kommer med løsningsforslag og tager ansvar for rygestoppet. Facilitatoren er med andre ord fødselshjælper i processen, og da facilitatoren ikke oplever, at det er hans ansvar, om eleverne ryger eller ej, har han heller ikke nogen interesse i at kontrollere de unges rygning efter supporten. Facilitatoren stiller sig i det hele taget fuldstændig neutral i forhold til, hvad der er godt eller skidt for de unge. 3 Som facilitator udtrykker man forståelse for, at det kan være svært at stoppe, man roser for de små sejre - f.eks. en mindre rygereduktion - og gør det klart for rygestopperen, at et mislykket forsøg ikke er verdens undergang. Man vil altid forsøge at vende den dårlige samvittighed eller negative oplevelse til noget positivt, og har det som mål at rygestopindsatsen holdes i et uformelt og dialogbaseret miljø. Missionæren En missionær ser de unges rygning som et problem, som han eller hun har til opgave at fjerne via rygestopsupporten. Grundlæggende mener missionæren ikke, at unge har et frit valg i forhold til at ryge, og derfor er det heller ikke nogen succes for missionæren blot at opnå rygereduktion eller forsøg på rygestop de unge skal stoppe helt, før rygestopsupporten er vellykket. Missionæren kender alt til rygningens skadevirkninger og har måske selv personlige erfaringer med dem, som han eller hun meget gerne fortæller om. Hvis eleverne ønsker at diskutere disse synspunkter eller kommer med modstridende holdninger, bliver de af missionæren afvist som sabotage af undervisningen eller manglende viden. Missionærens ord er ret og står ikke til diskussion! Derfor ønsker missionæren også disciplin i forbindelse med rygestopsupporten, han eller hun er eksperten, og iscenesætter gerne sig selv som den alvidende autoritet. Individuelle hensyn til de unges rygevaner og behov for rådgivning må på kurser og events vige til fordel for en basal viden om rygning og rygestop. Det er ikke kun indholdet på de forskellige rygestoptilbud, der følger et stramt skema uden mulighed for justeringer, rygestoppet foregår også for alle deltagere på samme dato forudbestemt af missionæren. Undervejs i rygestoppet er det så missionærens opgave at kontrollere de unges forsøg på at kvitte cigaretterne især på skolens område og hvis rygestoppet mislykkes, mener missionæren, at den bedste støtte må være at give eleven dårlig samvittighed. 23

24 Rygestop og unge I praksis kan det være svært altid at indtage facilitatorrollen. Det gælder især, hvis man bliver for bekymret på de unges vegne og ikke kan distancere sig så meget fra den enkelte, at man kan acceptere de valg, vedkommende tager. Det kan også være, at man føler, at man ikke har gjort sit arbejde som instruktør godt nok, hvis eleverne ikke holder op med at ryge. I begge tilfælde må man holde fast i, at ens rolle er at hjælpe den enkelte til afklaring og opbygning af andre handlemåder - ikke at træffe valgene. Og selvom en person begynder at ryge igen, er det ikke ensbetydende med, at det instruktørarbejde, der er udført, har været forgæves. Det kan være, at det lykkes næste gang, eller at personen kan bruge erfaringen i andre sammenhænge. 24

25 4 Rygestopkompetencer

26 26 Rygestop og unge

27 4 Rygestopkompetencer 4 En af måderne man kan øge de unges tro på, at de kan gennemføre et rygestop, er at give dem kompetencer og redskaber til at tackle de situationer, hvor de ellers ryger. Første trin i den proces er at erkende, hvad man som ryger reelt bruger sin rygning til. Næste trin er at finde på alternativer til rygning i de situationer. Rygningens funktion - hvorfor ryger de unge? Der er i dag ingen unge mennesker, som ikke ved, at det er sundhedsskadeligt at ryge. Når så mange alligevel fortsætter med at ryge, er det fordi, der så at sige følger en række positive sidegevinster med i pakken. Når man taler med de unge selv, fortæller de, at rygningen for dem fungerer som en slags regulator til at kompensere for de daglige ups and downs, som et ungdomsliv nu engang byder på. Eksempelvis siger Sandra, Kristian og Irina: Folk siger måske nok det er noget pjat, men hvis jeg er oprevet eller ked af det pga. kærestesorg el.lign., så hjælper en smøg altså. Det er som om, at nikotinen virker afslappende, og så falder man lidt ned på jorden igen. Hvis jeg er hidsig, så går jeg rundt med smøger på mig i døgnets 24 timer det gør jeg virkelig ( ) det indvirker meget på mit humør, synes jeg. (Sandra) Du savner en del af din hverdag jeg føler cigaretten får mig til at slappe af, hvis du er stresset eller ked af det. Meget af det er også noget socialt. Når man sidder med en gruppe af dine venner og alle ryger, så føler man sig ligesom mere bundet til hinanden, end hvis man bare sidder og ikke laver noget. (Kristian) Man ryger også, fordi man keder sig. Lige så snart vi havde en pause, så gik vi ud på sådan en rygegang lige så snart vi havde bare 5 minutters pause så gik vi derud og røg en smøg, fordi vi ikke havde noget at give os til [på hendes gymnasium]. (Irina) 27

28 Rygestop og unge Det er altså vigtigt at understrege, at rygningen ikke spiller den samme rolle for alle rygere. Rygning giver brugeren en række muligheder, der kan trækkes på i forskellige situationer. At ryge har med andre ord ikke kun én, men mange betydninger, som afhænger både af den person, der ryger, og af de omstændigheder der ryges i. Man kan være fysisk, psykisk, vanemæssigt eller socialt afhængig af sin rygning. Når man arbejder med rygestop for unge, er det en central del af arbejdet at hjælpe de unge med at få afklaret, hvilken funktion rygningen har for dem. Det kan være, at de unge allerede er meget bevidste om dette og kan sætte præcise ord på, som Sandra, Kristian og Irina kan i eksemplerne ovenfor. Men det kan også være, at en person oplever, at han eller hun bare ryger, og at de første erfaringer med rygestop fører til erkendelsen af, at det rent faktisk var sværere at lade være med at ryge, end personen havde forestillet sig. I sådanne tilfælde kan første skridt være at erkende den funktion, rygningen har for vedkommende. Erkendelsen af rygningens funktion kan hjælpe til at identificere de situationer, hvor det bliver særlig svært at fastholde rygestoppet, og hvor det er nødvendigt at have forberedt alternative handlemuligheder, som kan erstatte rygningen. 28

29 4 Rygestopkompetencer I de følgende afsnit ser vi nærmere på de situationer, hvor rygning har været anvendt til håndtering af henholdsvis psykiske og sociale belastninger, fysisk afhængighed og vægt. 4 Håndtering af psykologiske og sociale årsager til rygning Måden vi tackler følelsesmæssigt belastende situationer på kaldes coping og betyder at mestre, magte, overkomme, håndtere, komme overens med, moderere, udligne. At cope dækker med andre ord, det man gør for at komme igennem livets belastninger, og i princippet er der ingen grænser for, hvordan en person vælger at håndtere et problem. En person som oplever at blive behandlet dårligt kunne f.eks. vælge at gribe situationen an ved at snakke med modparten om en løsning, se det humoristiske i situationen, søge støtte hos venner, råbe af vedkommende, smække med døren, ryge etc. Formålet med at arbejde med coping hos de unge rygere er at åbne op for erkendelsen af, at der findes andre måder at håndtere problemerne på, end netop at ryge. Denne proces skulle gerne give de unge en række redskaber til at tackle de situationer, hvor de ellers ryger, og dermed øge sandsynligheden for at de kan fastholde deres rygestop. Derudover kan arbejdet med coping også være med til at reducere de unges oplevelse af barrierer i forbindelse med et rygestop, og dermed øge deres tro på at de rent faktisk kan holde op. Det er vigtigt at understrege, at det vil være de færreste, som lærer at håndtere problemer på en ny måde ved at arbejde med coping en enkelt gang. Skal man have udviklet sit copingrepertoire, er det nødvendigt med både gentagelse og supervision. Her giver et rygestopforløb en unik mulighed for at vende tilbage til emnet, og til at man bruger gruppen til at komme med alternative ideer til, hvordan man ellers kunne have grebet problemerne an. Coping er som udgangspunkt et neutralt begreb. Man kan dog ikke komme uden om, at coping forbindes med at løse problemer ved at handle på den mest hensigtsmæssige måde, og der vil derfor være nogle strategier, der er mere velegnede end andre. Set i et sundhedsmæssigt perspektiv er der endvidere den forskel, at nogle copingstrategier, som f.eks. at ryge, spise, drikke alkohol eller indtage stoffer, har en række uheldige konsekvenser, som i nogle tilfælde giver flere problemer på længere sigt, end de løser her og nu. Der er en række områder, hvor det kan være nyttigt at kunne cope anderledes i forbindelse med et rygeophør. Det gælder f.eks. situationer, hvor rygning har været brugt til at håndtere problemer som tristhed eller stress. 29

30 Rygestop og unge Begrebet coping dækker over mange former for hændelser og handlinger, som groft kan deles op i: Problemorienteret copingstrategier, der søger at løse årsagerne til den følelsesmæssige ubalance. Emotionsorienteret copingstrategier, der handler om at komme igennem den følelsesmæssige ubalance Problemorienteret coping I forhold til rygning er det problemorienteret copingstrategier, der fører til, at der opstår færre situationer, hvor man får lyst til at ryge. Da det er forskelligt fra person til person, hvilken funktion rygningen har, er det også forskelligt, hvilken problemløsningsmodel der vil være effektiv for den enkelte. Er man f.eks. typen, der især ryger i stressede situationer, ville det være en effektiv strategi at få omlagt sine arbejdsrutiner, så man reelt oplevede mindre stress. For personer som ryger i følelsesmæssigt spændte situationer som f.eks. efter en konfliktsituation i hjemmet, ville en problemorienteret strategi være at få aftalt et sæt spilleregler i familien, for hvordan man enten kunne håndtere situationerne anderledes eller helt undgå, at de opstod. Desværre har vi ikke altid ressourcerne til at kunne løse de problemer, vi kommer ud for i hverdagen, og især unge kan have svært ved at overskue dagliglivets problemer og bevare proportionerne i disse. Derudover er det umuligt helt at undgå op og nedture, som kærestesorg, venner der svigter, kedsomhed etc. Endelig er der en række udefrakommende hændelser, som vi overhovedet ikke har nogen kontrol over, som f.eks. uheld, naturkatastrofer, sygdom, krig etc., hvor problemorienteret coping ikke er en reel mulighed. I de situationer er man nødt til at tackle den følelsesmæssige ubalance anderledes. Emotionsorienteret coping Emotionsorienteret coping handler om, hvordan vi kommer igennem kriser, som vi enten ikke vil, kan eller har mulighed for at løse. Her er der igen tale om to typer af coping: De kognitive strategier: Deres sigte er at tillægge den belastende situation en ny betydning (kognitiv omvurdering). Strategierne kan være: Accept - sådan er tingenes tilstand - der er ikke så meget at gøre ved det Undgåelse jeg må prøve at lade være med at tænke på det Begrænse er problemet nu også så stort, som jeg gør det til? Distancere har det overhovedet noget med mig at gøre? 30

31 4 Rygestopkompetencer Positive sammenligninger har jeg ikke før fået noget godt ud af lignende situationer? Fremhæve det positive ved situationen selvom det føles belastende, kan jeg godt se andre positive sider ved sagen der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget 4 I anvendelsen af denne type strategier hvor man bruger optimismen, negligeringen og opretholdelsen af håb som strategi - skal man imidlertid altid være opmærksom på ikke at blive lokket til selvbedrag. Der er trods alt tale om en vis grad af fornægtelse af situationens fakta og alvor. De handlingsorienterede strategier: Deres sigte er primært at virke som en buffer, der kan give afløb for den ophobede negative energi, eller give muligheden for at tænke på noget andet. Det kunne gøres ved at: Dyrke idræt Meditere Tage en drink Rase ud Søge støtte hos venner Copingstrategier hos unge Undersøgelser af unges copingstrategier peger på, at det især er de handlingsorienterede strategier, der gør sig gældende hos unge og ikke mindst den såkaldte katarsisorienterede coping. Denne form for emotionsorienteret coping har som sigte at rense sjælen for uhensigtsmæssige oplejringer af følelser, der er så stærke og smertefulde, at de ønskes ud med det samme. Midlerne der anvendes er høj musik, dans, sport, græde etc. Under katarsisorienteret coping hører også de mindre hensigtsmæssige handlinger, de såkaldte acting-out handlinger, hvor man er i sine følelsers vold. Her handler man udenfor det almindelige kodeks for, hvad der er socialt acceptabelt, og det virker ofte destruktivt på en selv og ens omgivelser. Acting-out kommer f.eks. til udtryk ved at skrige højt, græde hysterisk, smække med døre, spise/drikke uhæmmet, tage narkotika etc. Når man arbejder med coping hos unge, er formålet ikke at kritisere, de måder de plejer at reagere på i følelsesmæssige spændte situationer, og fortælle dem hvad de skal og ikke skal gøre. Tværtimod handler det i høj grad om at anerkende de unges ret til selvbestemmelse og at medvirke i en proces, hvor de får udbygget deres copingrepertoire, og dermed får et reelt valg for at reagere anderledes, end de plejer. 31

32 Rygestop og unge Fysisk afhængighed Unge bliver ikke kun socialt og psykologisk afhængige af deres rygning, de bliver også i et vist omfang fysisk afhængige. Undersøgelser viser, at et sted mellem 20 % og 60 % af alle unge rygere kan betegnes som værende fysisk afhængige af tobakken. Der er meget stor variation af fysisk afhængighed hos de unge rygere. Man kan derfor både opleve personer, hvor den fysiske afhængighed må betegnes som lille eller moderat, og ikke nødvendigvis den egentlige barriere for rygestop, og for personer som oplever voldsomme abstinenser i forbindelse med et rygestopforsøg, hvor den fysiske afhængighed er en reel barriere for, om de kan holde op. Hvorvidt en person er fysisk afhængig, afhænger både af ens tidligere rygning (hvor meget og hvor længe man har røget) og af biologiske forhold. Nikotin er årsagen til den fysiske afhængighed af tobak. I små doser er nikotin stimulerende, mens det i større doser virker beroligende. Ved meget store doser, mg., er stoffet dødeligt. Nikotin er i ren form en flydende, farveløs og stærkt giftig alkaloid, og er derfor kemisk set i familie med koffein og LSD. Det er ikke påvist, at stoffet er kræftfremkaldende, men det har bl.a. en negativ virkning på blodomløbet og øger dermed risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Nikotinens virkning Nikotinen påvirker hjernen og nervesystemet kraftigt, fordi stoffet efterligner virkningen af acetylkolin, der er et naturligt forekommende kemisk stof i kroppen med mange vigtige funktioner. F.eks. fungerer acetylkolin som neurotransmitter, dvs. som et signalstof der formidler kommunikationen mellem nervecellerne. Nikotinen påvirker også resten af kroppen og får eksempelvis pulsen og blodtrykket til at stige. Kroppen vil forsøge at modvirke påvirkningen. Rygerne udvikler derfor neuroadaptation, der betyder, at nervecellerne danner flere nikotinreceptorer. Med andre ord indstiller tobaksrygerens nervesystem sig på konstant at få tilført nikotin. Når personen så holder op med at ryge, bliver trangen efter nikotin særlig kraftig, fordi flere receptorer nu skriger efter nikotin (se figur 2). Manglen af nikotin forårsager den såkaldte nikotinhunger, som f.eks. kan mærkes ved, at man bliver rastløs, får hjertebanken, føler sig syg etc. 32

33 4 Rygestopkompetencer 4 Figur 2: Nikotinoptagelse ved rygning Hvordan vurderer man fysisk afhængighed? Det kan være svært at vurdere, om unge er fysisk afhængige eller ej. Der findes unge rygere, som ikke mener, at de er fysisk afhængige, og som påstår, at de kan stoppe, når de har lyst, og som i forbindelse med et stopforsøg oplever, at det var væsentligt sværere at undvære cigaretter, end de forventede bl.a. på grund af nikotinhunger og fysisk afhængighed. Og omvendt findes der unge rygere, som taler om, at de er voldsomt fysisk afhængige på trods af, at de f.eks. uden problemer er i stand til at lade være med at ryge i en hel uge på ferie med forældrene (hvilket er et klart signal om at personen ikke er fysisk afhængig), og hvor man måske kan tale om, at de bruger den fysiske afhængighed som en slags undskyldning for ikke at holde op. Man er derfor nødt til at være varsom med at lægge for megen vægt på unges umiddelbare udsagn om afhængighed og i stedet undersøge den unges rygeadfærd mere indgående, inden man vurderer om personen reelt er fysisk afhængig. Tegn på fysisk afhængighed kan være, at: Personen ikke længere oplever svimmelhed, ubehag etc. i forbindelse med indtagelse af nikotin (hvilket er et tegn på, at personen har udviklet tolerance overfor nikotin) Der skal mere og mere til for at opnå den ønskede effekt Personen oplever tristhed, problemer med at falde i søvn, irritabilitet, rastløshed, frustration, vrede, manglende koncentrationsevne, øget hjertefrekvens eller øget appetit i forbindelse med fravær af tobak i situationer, hvor der ikke er andre forklaringer på reaktionerne 33

34 Rygestop og unge Man kan også se på personens (ryge)adfærd, når man skal vurdere, om en person er fysisk afhængig. Her kan tegn på fysisk afhængighed være, at: Personen gentagne gange har forsøgt at holde op uden succes Personen dagligt bruger lang tid på at skaffe sig tobak Personen undgår attraktive/betydende aktiviteter, fordi disse finder sted, hvor der ikke må ryges Rygning fortsættes på trods af, at den medfører betydende sundhedsmæssige gener for personen (f.eks. hvis en person med astma fortsætter sin rygning) Man typisk ryger umiddelbart efter situationer, hvor rygning ikke har været tilladt i længere tid (f.eks. om morgenen eller efter en biograftur) Ovenstående tegn er karakteristiske for fysisk afhængighed, men man skal være opmærksom på, at det kan være svært at skelne imellem den fysiske afhængighed og de mere sociale og psykologiske aspekter af rygningen. F.eks. kan morgenrygning sagtens være socialt betinget, eller gentagne stopforsøg kan også være tegn på psykologisk eller social afhængighed. Håndtering af fysisk afhængighed Den fysiske afhængighed er størst lige efter et rygeophør, og tredjedagen er typisk den værste dag. Efter en uge begynder symptomerne så småt at klinge af for de fleste. Efter tre uger uden nikotin vil mange opleve, at de fysiske symptomer næsten er borte, eller helt borte. En person, der holder op med at ryge, oplever ikke en konstant følelse af nikotinhunger, men snarere at denne kommer i bølger der varer 3-5 minutter. Nikotinhungeren opleves stærkest i de situationer, der plejer at udløse rygningen. Det er meget individuelt, hvordan man tackler den fysiske afhængighed. I det følgende er beskrevet nogle udvalgte metoder: Den hårde: Her går personen nærmest ind i hungeren og koncentrerer al sin energi om at mærke, hvordan hungeren river i kroppen Den meditative: Her gennemleves hungeren ved f.eks. at lave åndedrætsøvelser, hvor man fokuserer på at slappe af i kroppen, indtil hungeren ophører Afledning: Her afledes hungeren ved, at man sætter aktiviteter i gang som f.eks. at gå en tur, danse, sende en sms til sine stopvenner eller lignende. For nogle er det virkningsfuldt at erstatte rygningen med andre orale aktiviteter, som f.eks. at spise et æble, børste tænder eller sutte på en mentol cigaret Den medicinske: Der findes en række nikotinsubstitutions midler (NRT) på markedet, som grundlæggende virker ved, at kroppen tilføres nikotin, så 34

35 4 Rygestopkompetencer man ikke mærker de fysiske abstinenser i forbindelse med et rygestop. Når en person har været røgfri en periode, trapper man efterfølgende langsomt ned med nikotinsubstitutionen. Ideen med NRT er, at man deler rygestopprocessen op i to, hvor man i første omgang vænner personen fra selve rygeadfærden (herunder den psykiske og sociale afhængighed) og i anden omgang tager sig af den fysiske afhængighed Den alternative: På trods af at der mangler videnskabelig dokumentation, er der personer som oplever at især akupunktur og hypnose kan være virkningsfuldt overfor lysten til cigaretter (og dermed nikotin) 4 Nikotinsubstitution og unge Aldersgrænsen for køb af nikotinsubstitution er 16 år. Dvs. at en 15-årig ikke bare kan gå ind på en tankstation eller på et apotek og bede om nikotintyggegummi, men at denne skal have en lægeerklæring med. Helt på linje med anden håndkøbsmedicin. Foruden at anerkende denne aldersgrænse, mener Kræftens Bekæmpelse ikke, at nikotinsubstitution bør anbefales til unge under 18 år. Det er dog ikke ensbetydende med, at der hos den enkelte unge aldrig kan være tale om, at nikotinsubstitution med fordel kan benyttes i en kvalificeret rygestoprådgivning. I så fald vurderer vi, at to kriterier skal være opfyldt: 1. For det første skal man sikre sig, at personen reelt er afhængig af nikotin. Dette kan kun gøres individuelt efter en grundig samtale med den unge, hvor man får afdækket de forhold, som er beskrevet i afsnittet om, hvordan man vurderer, om en person er fysisk afhængig (se ovenfor). 2. For det andet skal man sikre sig, at nikotinafhængigheden er en betydende barriere for, om personen kan holde op med at ryge, og at man derfor kan forvente at brugen af nikotinsubstitution forøger chancen for succesfuldt at kunne vedligeholde rygestoppet. Denne holdning begrunder vi i flere forhold: 1. Unge rygere er - samlet set - mindre nikotinafhængige end voksne. Nikotinafhængighed udvikles over tid og med et regelmæssigt forbrug af cigaretter. Ud fra en generel betragtning kan man sige, at unges rygekarriere endnu kun er kort, og derfor vil nikotinafhængighed ikke altid være den væsentlige barriere for rygestop. Derfor vil hovedparten af de unge primært have brug for hjælp til at håndtere de sociale og psykologiske aspekter af rygestoppet. 35

36 Rygestop og unge 2. Der findes andre måder at håndtere fysisk afhængighed på end nikotinsubstitution. At man er fysisk afhængig, er derfor ikke ensbetydende med, at man skal have substitution. Denne er kun relevant, hvis personen ikke kan håndtere afhængigheden på anden vis, og at denne er afgørende for, om personen kan vedligeholde rygestoppet. 3. I tilfælde hvor unge enten kun er lidt, eller slet ikke afhængige af nikotin, risikerer man, at anvendelse af nikotinsubstitution medfører øget nikotinafhængighed. Så hvor der for voksne rygere vil være tale om en nedtrapning i nikotinforbrug, kan der i nogle tilfælde være tale om, at nikotinsubstitution forstærker nikotinafhængigheden. Det er ikke hensigtsmæssigt for et fremtidigt rygestop. 4. Det er etisk set betænkeligt generelt at anbefale unge et præparat, der er dyrt, og som tilmed er vanedannende, set i lyset af, at produktet ikke er en nøgle til rygeafvænning for alle, men blot kan være en løftestang for de få, der er særligt nikotinafhængige. Derudover er unge langt mere fokuserede på den umiddelbare økonomiske fordel ved rygestop end voksne en motivationsfaktor der frafalder i det øjeblik, at pengene i stedet skal anvendes til nikotinsubstitution. Hvorved chancen for tilbagefald forøges, hvis den økonomiske fordel ikke hurtigt kan mærkes. 5. Der findes ikke i dag en dokumentation for, at nikotinsubstitution hjælper unge igennem et rygestop, som hos de voksne. De præparater, der pt. findes på markedet, er da også udviklet med voksne rygere som målgruppe både i forhold til indholdet af nikotin og kravet om selvdisciplin i forbindelse med indtagelse (præparaterne skal tages på bestemte tidspunkter over en afstemt periode). Man ser da også kun ganske få unge i alderen år bruge nikotinsubstitution. Vægt og rygestop For nogle (især piger) er rygningen en måde at regulere vægt på. Vægtproblematikken er væsentlig både før og efter rygestoppet. Inden rygestoppet kan bekymringer om vægten være med til at mindske motivationen for rygestop, og efter rygestoppet kan en vægtforøgelse være med til, at en person opgiver dette. Vægt og rygestop er derfor et tema, der kan dukke op, både når man arbejder med motivation for rygestop, og når eleverne skal tackle konkrete problemer i forbindelse med stoppet. Som rådgiver er det ens rolle at afdramatisere problemet, og herunder at myter om hvor meget man egentligt tager på, samt at medvirke til at give alternative redskaber til vægthåndtering. 36

37 4 Rygestopkompetencer Hvorfor tager man på? Nikotinet i cigaretten øger stofskiftet og dermed forbrændingen hos den enkelte. Derudover fører indtagelse af nikotin til at blodsukkerkoncentrationen øges (pga. nedsættelse af insulinmængden), hvilket medfører øget mæthedsfølelse (se figur 3). Ved rygestop stiger vægten altså dels fordi stofskiftet nedsættes, og dels fordi folk spiser mere pga. lavere blodsukkerkoncentration. 4 Figur 3: Nikotineffekt Hvor meget tager man på? Hvis man tidligere røg over 15 cigaretter dagligt, forbrænder man KJ ( kcal) mindre om dagen som eks-ryger, end da man røg. Dette svarer til, at man tager ca. et halvt kilo på om måneden som eks-ryger, hvis man fortsætter med at leve, som man gjorde tidligere (dvs. ikke ændrer sine kost- eller motionsvaner). Vægtforøgelsen er aftagende i løbet af det første halve år, og i gennemsnit tager en voksen ryger et sted mellem 2 og 3 kilo på i forbindelse med rygestop (se figur 4). Kvinder tager lidt mere på end mænd. Der er ikke lavet undersøgelser af unges vægtstigning i forbindelse med ophør, men da unge generelt er mindre nikotinafhængige end voksne, må det formodes at være forholdsvis mindre. 37

38 Rygestop og unge Figur 4: Vægtændring Det er meget individuelt, hvor meget man tager på, når man holder op. Generelt kan man sige, at jo mere man røg, jo større vægtstigning (alene pga. mindre forbrænding). Derudover er det afgørende, hvordan man tackler selve rygestoppet. Hvis man erstatter rygningen med slik og andre søde sager - f.eks. som belønning for stoppet, en måde at håndtere rygetrang på eller som kompensation for den højere sultfornemmelse - tager man mere på, end hvis man fastholder sin nuværende kost. Og hvis man ligefrem benytter lejligheden til at gøre op med andre (dårlige) vaner og f.eks. ændrer på kost- og motionsvaner (i retning af det bedre), kan man undgå at tage på eller oven i købet tabe sig i forbindelse med stoppet. Ca. 20 % af eks-rygerne har ikke taget på i forbindelse med ophør. Håndtering af vægt Hvis man vil undgå at tage for meget på i vægt efter et rygestop, er der grundlæggende to håndtag man kan dreje på: Enten kan man indtage færre kalorier, eller også kan man motionere mere - og dermed forbrænde de ekstra kalorier i stedet for. Som tommelfingerregel skal man indtage ca. 25 g fedt mindre om dagen eller motionere ca. en halv time mere for at kompensere for den formindskede forbrænding. 38

39 5 Sundhed og røg

40 40 Rygestop og unge

41 5 Sundhed og røg 5 At rygning er usundt, kan de færreste være uenige om. Alligevel bliver de fleste, der arbejder med emnet for første gang, overraskede over hvor mange sygdomme, der kan relateres til rygning, og hvor alvorlige konsekvenserne af disse i virkeligheden er. I dette afsnit gennemgås de sundhedsmæssige aspekter ved rygning. Afsnittet er delt op i fem underafsnit, som handler om: Indholdsstoffer i tobakken Tobaksrøgens vej rundt i kroppen Rygning og død Rygningens sygdomme Unge og helbred Helbredsfordele ved rygestop Afsnittene er tænkt som baggrundsviden til undervisningsmaterialet, der er udviklet til afholdelse af rygestopkurser, og som rygestopinstruktørens faglige basisviden. Undervisningsmaterialet til rygestopkurset præsenteres senere i afsnittet Rygestopkursus. Indholdsstoffer i tobaksrøgen Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige kemiske grupper, og de påvirker lungerne og den øvrige del af kroppen på mange forskellige måder. Blandingen af stoffer inhaleres af en gennemsnitsryger gange om året. Nogle af stofferne trænger direkte igennem slimhinden i munden, svælget og luftvejene og optages i blodet, mens andre opfanges af spyt og slim. Tilsammen påvirker røgens giftstoffer kroppens fysiologi ved bl.a. at dræbe sunde celler, ændre på rygerens arveanlæg, forgifte pulsårernes inderside, samt forårsage slimdannelse og forsnævring af luftvejene. Røgen kan inddeles i fire hovedgrupper: Tjære, der omfatter en blanding af de mange stoffer (en del kræftfremkaldende), som udgør partiklerne i tobaksrøgen Nikotin Kulilte 41

42 Rygestop og unge Irritanter, dvs. diverse irriterende stoffer som ammoniak, formaldehyd og akrolein Meget firkantet kan man sige, at tjæren er årsagen til en lang række kræftsygdomme og luftvejslidelser, mens kulilten forårsager hjerte-kar-sygdomme. Nikotin er årsagen til den fysiske afhængighed, men spiller ikke en nær så stor rolle i sygdomsudviklingen som tjæren og kulilten. Tobaksrøgens vej rundt i kroppen Tobaksrøg påvirker mange dele af kroppen. Dette skyldes, at røgen bliver transporteret rundt på samme måde, som den almindelige ilt vi indånder, og på den måde kan den stort set udrette skader i hele kroppen. Mundhulen Ved rygning er mundhulen det første sted, der udsættes for tobakkens kemiske stoffer. Tobaksrøg irriterer slimhinderne i næse og svælg og kan derfor give svie i øjnene, kløe i halsen, hæshed, hoste og hovedpine. Luftveje og lunger Derefter bevæger røgen sig ned i lungerne gennem luftrøret. Luftrøret deler sig i to hovedbronkier, der igen deler sig videre ud i bronkier og bronkioler, som tilsammen danner det såkaldte bronkietræ. Hver bronkiole består af en masse klaser af alveoler, som optager ilt og udskiller kuldioxid. Jo større overflade alveolerne har, des mere ilt kan man optage. Ved rygning bliver bronkiolevæggen irriteret af røgen og hæver op. Røgen ødelægger vævet mellem alveolerne og nogle af dem forsvinder helt, hvilket giver en mindre lungeoverflade, og dermed forringes evnen til at optage ilt. Den nedsatte lungekapacitet viser sig ved øget hoste og besvær med at få vejret ved bevægelse. Senere kan det udvikle sig til kronisk bronkitis, lungebetændelse og i værste fald rygerlunger. Derudover ødelægger røgen de små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når man trækker vejret. Dette giver den kræftfremkaldende tjære fri adgang til strube, svælg og lunger. Blodkredsløbet Ved rygning løber kulilten rundt i hele kredsløbet og forkalker blodårerne. Det hæmmer blodstrømmen til hjertet og øger risikoen for skader i blodårerne. Kulilte gør det også sværere for blodet at optage den nødvendige ilt, idet kulilten optager pladsen (se endvidere afsnittet om kulilte). 42

43 5 Sundhed og røg Hjertet Hjertets vigtigste opgave er at pumpe blod og dermed ilt rundt i kroppen. Når der ryges, skal hjertet arbejde hårdere for at få den samme mængde ilt transporteret rundt til kroppen. Nikotinen får hjertet til at slå hurtigere, og blodtrykket stiger. Rygning får også de små blodkar rundt om hjertet til at forkalke, dvs. at de bliver mindre, hvilket gør det sværere for ilten at nå hjertet. Dette øger risikoen for at få blodpropper, og i værste fald kan det give hjertestop. 5 Rygning og død Man ved med sikkerhed, at tobaksrygning er en af de vigtigste enkeltårsager til sygdom og for tidlig død. Følger man regelmæssige rygere, som har røget lige siden, de var unge, siger statistikken, at én vil blive myrdet, seks af dem dræbt i trafikken, mens 500 vil dø af tobakken. De øvrige af andre årsager. Rygere lever i gennemsnit syv år kortere end resten af befolkningen. Da halvdelen af rygerne dør af deres rygning, betyder det, at de rygere, som dør af rygning, får forkortet deres levetid med op mod 13 år. Som tommelfingerregel kan man sige, at hver cigaret forkorter livet med et kvarter. I alt forårsager tobaksrygning knap hvert femte dødsfald i Danmark svarende til menneskeliv om året (dødsfald forårsaget af passiv rygning er inkluderet i dette tal). Det er ikke kun gamle mennesker på over 80, som får forkortet deres levealder. Ofte er det personer i deres bedste alder, som rammes hårdt pga. tobakken. I Danmark er der således en betydelig overdødelighed blandt rygere i års alderen. Cirka rygere under 70 år dør årligt pga. deres rygning (se tabel 1). I alt mister herhjemme hvert år, hvad der svarer til år af deres leveår pga. tobaksrygning. 43

44 Rygestop og unge Tabel 1: Antal dødsfald før 70. år Sammenhængen mellem tobaksrygning og død er dosisrelateret. Dvs. jo flere cigaretter og jo længere tid der ryges, jo større er risikoen for at blive syg af røgen. Rygningens sygdomme Det er hovedsageligt de store tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdomme og rygerlunger, vi tænker på, når der bliver talt om rygningens skadevirkninger. Men rygning er også en medvirkende eller komplicerende faktor ved en lang række andre sygdomme eller tilstande. I det følgende vil der blive introduceret til de store tobaksrelaterede sygdomme og herefter til dem, vi i det daglige i mindre grad relaterer til rygningens skadevirkninger. Kræft Kræft er den sygdom, hvor tobakkens skadevirkninger er bedst dokumenteret. Hvert år dør omkring danskere af en kræftsygdom. Godt 1/4 af dem dør pga. rygning, svarende til at rygning hvert år er skyld i små 4000 kræftdødsfald. Den mest udbredte og dødelige kræftform blandt rygere er lungekræft. Ni ud af ti lungekræfttilfælde skyldes tobaksrygning. Ved et dagligt forbrug på 25 cigaretter er risikoen for at få lungekræft 20 gange større, end hos en som aldrig har røget. Ved et forbrug på 40 cigaretter om dagen forøges risikoen for lungekræft med mindst 30 gange. Jo tidligere man begynder at ryge, desto større er risikoen. Det skyldes, at lungevævet er mere udsat for tobaksskader, når man er ung. 44

45 5 Sundhed og røg Lungekræft er ikke den eneste rygerrelaterede kræftsygdom. Rygning kan også give kræft i mund, svælg, strube, spiserør, urinblære, bugspytkirtel, nyre, livmoderhals og mavesæk. Derudover er mange andre organer i risikogruppen, også selvom de ikke kommer i direkte kontakt med røgen. Dette skyldes, at de kræftfremkaldende stoffer, som beskrevet, optages i blodet og føres rundt i kroppen. 5 Tabel 2: Antal kræfttilfælde pga. rygning I tabel 2 kan du se, hvor stor en del af kræfttilfældene i Danmark, der skyldes rygning. Den røde farve angiver tobakkens andel af hver sygdom. Hjerte-kar-sygdomme Hjerte-kar-sygdomme er en fællesbetegnelse for sygdomme i blodkredsløbet og hjertet. Rygning øger risikoen for åreforkalkning, som er årsag til kredsløbsbesvær i benene og blodprop i hjertet og hjernen. Det er forskellige stoffer i røgen, der tilsammen udløser sygdommene. F.eks. ændres blodets evne til at størkne, karrene bliver stive og forkalkede, og der opstår lettere blodpropper. Kulilte optager en del af iltens plads i blodet, og dermed kommer der ikke tilstrækkelig ilt rundt i systemet. Samtidig får kulilten ilten til at binde sig tættere til de røde blodlegemer, så de har sværere ved at afgive ilten igen til de muskler og organer, som har brug for ilt for at fungere. Ryger man 20 cigaretter om dagen, er der tre til fem gange højere risiko for at få en blodprop i hjertet i forhold til en ikke-ryger. Hvert år dør danske rygere af en blodprop i hjertet pga. røg. 45

46 Rygestop og unge Rygerlunger Rygerlunger er en kronisk luftvejssygdom. Lungevævet bliver langsomt nedbrudt af betændelse, der gør, at luftvejene snævrer ind, åndedrættet hæmmes, og lungefunktionen nedsættes. Derfor bliver rygerlungepatienter mere og mere forpustede, efterhånden som sygdommen skrider frem. De er også typisk plaget af slimet hoste, fordi de små fimrehår i luftvejene, som normalt leder slim ud af lungerne, erstattes af celler, som producerer slim. Sygdommen udvikler sig gradvist, og i den sidste fase er der tale om en langsom og pinefuld kvælning. Men det tager lang tid, før man dør af sygdommen. I mange år lever og lider rygerlungepatienten med den. I Danmark dør hvert år omkring af rygerlunger - ni ud af ti tilfælde skyldes rygning, og i alt ca danskere lider af sygdommen. For rygerlunger er rygestop det eneste, som kan bremse tabet i lungefunktionen effektivt. Ved at stoppe i tide kan rygerlungepatienten bevare nok lungefunktion til at kunne leve et nogenlunde aktivt liv. Rygestoppet standser alene nedbrydningen af lungerne: Den tabte lungefunktion kommer aldrig tilbage. Andre følgesygdomme Udover de store kendte rygesygdomme er rygning også en medvirkende eller komplicerende faktor ved en lang række andre sygdomme eller tilstande. Hud Ved rygning bliver huden efterhånden grå og kedelig. Det sker, fordi nikotinen får de små blodkar i blodårerne til at trække sig sammen, så der kommer mindre blod ud til hudens yderste lag. Rygere har derfor en lavere hudtemperatur og som følge heraf ofte en grå og kedelig hud. Hertil får storrygere tidligere rynker end ikke-rygere. Det skyldes en forhøjet dannelse af proteinet matrix metalloproteinase, der nedbryder stoffet kollagen, der ellers holder huden elastisk og spændstig. Folk, der både ryger og solbader, får 10 gange flere rynker end folk, der holder sig i skyggen og ikke ryger. Gendannelse af væv Når man får et sår eller brækker en knogle, skal vævet bruge ilt for at gendanne det ødelagte væv. Ved rygning trækker blodkarrene sig sammen, og blodårerne kalker til. Dette hæmmer blodcirkulationen, idet der bliver mindre plads til blodet i blodårerne. I forbindelse med f.eks. sårheling betyder det, at der bliver trans- 46

47 5 Sundhed og røg porteret mindre blod og dermed også ilt, hvilket gør, at det tager længere tid, før vævet bliver gendannet. Rygere vil som følge heraf have større risiko for at få infektioner i såret og for at få grimme, brede ar. 5 Det er ikke kun ved mindre indgreb, at rygning kan give komplikationer. Ved større operationer vil såret have vanskeligere ved at vokse sammen omkring operationsstedet. Det tager længere tid før såret er lægt, og det øger risikoen for, at der går betændelse i såret, eller at det springer op igen. Når såret heler langsomt, betyder det også, at man er indlagt længere tid efter en operation. Derfor anbefaler lægerne, at man holder op med at ryge mindst to måneder før, at man skal opereres, og at man holder det 4-8 uger efter operationen for at få det bedste resultat. Kan rygeren ikke det, så hjælper det at sætte forbruget af tobak ned før operationen. Jo mindre røg des bedre mulighed for et godt resultat. Noget unge måske ikke umiddelbart tænker på i forbindelse med rygning og gendannelse af væv er, at rygning også har en betydning, hvis rygeren har planer om at få lavet en tatovering eller en piercing. Som ikke-ryger er der mindre risiko for, at der går betændelse i såret og dermed også bedre mulighed for at få pæne ar. Nedsat smags- og lugtesans En ryger tænker sjældent på, hvordan hår, tøj og ånde lugter af røg. Det skyldes, at røgen overstimulerer smags- og lugtecellerne med det resultat, at disse sanser nedreguleres. Heldigvis genvindes sanserne ret hurtigt, når man holder op med at ryge, og allerede efter 1-3 dage vil en god middag kunne nydes fuldt ud. For nogle er det endvidere en ubehagelig overraskelse at erfare, hvordan ikke-rygere har oplevet dem gennem smags- og lugtindtryk. Løse tænder En rygers tænder bliver gule af tjæren i røgen, og rygning er hovedårsagen til tandkødsbetændelse, som fører til løse tænder (paradentose). Sygdommen er vanskeligere at opdage hos rygere, fordi deres tandkød bløder mindre pga. den lavere blodtilførsel. Sandsynligheden for paradentose forøges op til seks gange med rygning og i løbet af et helt livsforløb mister rygere syv gange flere tænder end ikke-rygere. Impotens Med tiden kan man som ryger blive impotent, fordi det dårlige blodomløb fører til, at der ikke længere kan komme blod nok til svulmelegemerne i penis. Blodmængden i penis skal forøges mindst 20 gange for at give rejsning. Ca. 10 % af alle tilfælde af impotens hos rygere skyldes rygning. 47

48 Rygestop og unge Nedsat frugtbarhed Kvindelige rygere har sværere ved at blive gravide end ikke-rygere. Man regner med, at forskellen skyldes, at nikotinen påvirker hormondannelsen hos kvinder, ligesom rygning også hæmmer transporten af ægget gennem æggelederen. Er den udkårne far også ryger, har det endnu længere udsigter, idet mandlige rygere har 15 % færre sædceller end ikke-rygere. Graviditetskomplikationer Lykkes det til trods for ovenstående at blive gravid, er det vigtigt at tænke på, at rygning er usundt for både mor og barn. Hvis en kvinde ryger, mens hun er gravid, er der større risiko for, at hun får en ufrivillig abort, at barnet bliver født for tidligt eller bliver meget lille. Nikotinen får barnets hjerte til at slå hurtigere, og det belaster fostrets kredsløb. Der er flere tilfælde af vuggedød blandt rygeres børn end blandt børn af ikke-rygende forældre. Rygerbørn og følgevirkninger Rygeres børn har større sandsynlighed for at blive overvægtige, større risiko for at få sukkersyge senere i livet og dobbelt så stor risiko for at få mellemørebetændelse og at udvikle astma end børn af ikke-rygere. Børn, som har rygende forældre, har 66 % flere forkølelsesdage om året end børn fra hjem, hvor der ikke bliver røget. Børn af rygere har desuden vanskeligere ved selv at få børn end efterkommere af ikke-rygere. En af de harmløse bivirkninger er, at rygere har tendens til oftere at få piger end drenge. Sport og røg Rygning og sport går dårligt i spænd. Når man ryger, inhalerer man som tidligere nævnt bl.a. kulilte som binder sig 210 gange bedre til de røde blodlegemer end ilt, hvormed iltoptagelsen forringes. Da konditionen afhænger af kroppens evne til at indtage og transportere ilt ud til musklerne og musklernes evne til at optage ilten, vil man som ryger aldrig kunne udnytte sit potentiale fuldt ud. Hertil kommer, at sport ikke har nogen indflydelse på de lunge- og luftvejsskader, som rygningen fører med sig. Rygeren kan derfor stadig få lungekræft og rygerlunger, selvom denne dyrker sport. Astma Det er veldokumenteret, at børn, der vokser op i et rygerhjem, har dobbelt så stor risiko for at få astmatisk bronkitis, som børn der ikke bliver udsat for røg. Og mange af børnene med astmatisk bronkitis får senere astma. Passiv rygning kan ikke blot forårsage astma, men også forværre sygdommen med hyppigere 48

49 5 Sundhed og røg astmaanfald, så barnet må til læge, på skadestuen eller ligefrem indlægges på hospitalet. 5 Der er pt. ikke belæg for at sige, at rygning fører til astma hos voksne, men det er velkendt, at nikotinen nedsætter effekten af astmamedicinen. Endvidere øger røgens øvrige stoffer den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, som astmamedicinen ellers prøver at dæmpe, hvilket fører til, at rygere har langt større gener af deres astma, end de ville have, hvis de ikke røg. Nedsat syn Det er de færreste der ved, at rygning kan skade synet. Skaderne skyldes, at blodkarrene i nethinden tager skade af røgen. Hos en storryger er risikoen for at få dårligt syn mere end dobbelt så stor som hos ikke-rygere. Det samme gælder rygeres risiko for at få grå stær. Rygning er faktisk den mest hyppige årsag til blindhed og nedsat syn i den vestlige verden. Det er ikke alle følgevirkninger, der er beskrevet i det foregående. Nedenstående skema illustrerer, hvor mange sygdomme der enten kan opstå på grund af rygning, eller hvor fortsat rygning kan forværre prognosen: 49

50 Rygestop og unge Kræft Mundhule Lunge Strube Cervix Spiserør Mave Blære Nyre Bugspytkirtel Næse Akut leukæmi Tarm Hjertekarsygdomme Hjertestop Blodpropper Åreforkalkning Kredsløbsbesvær Slagtilfælde/apopleksi Forhøjet blodtryk Mindsket blodtilførsel til benene Hudlidelser Psoriasis Rynker Spredning af melanom Dårlig sårheling Børn og passiv røg Pludselig spædbarnsdød Meningitis Mellemørebetændelse Luftvejsinfektionen Astma Bronkitis Allergi Hovedpine Chrons sygdom Lungebetændelse Tuberkulose Hæmmet udvikling Komplikationer ved graviditet Nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder Abort Graviditet uden for livmoderen Øget risiko for at barnet er dødfødt For tidlig fødsel Forliggende moderkage Lav fødselsvægt Placentaløsning Dårligere hjernefunktion hos barnet Hjertedefekt Læbe-ganespalte Fremskyndet aldringsproces Rynker Antiøstrogen effekt For tidlig overgangsalder/menopause Impotens Knogleskørhed Demens Grå stær Dårlig hørelse Smerter Hovedpine Rygsmerter Sportsskader Hormoner Nedsat virkning af P-piller Thyreoidealidelser Diabetes Infektioner, sårheling, immunsystem m.m. Nedsat immunfunktion Allergi Mundbetændelse Forsinket sårheling Øget risiko for komplikationer ved operation Unge og helbred De fleste af de gener, som følger af rygning, opstår først efter længere tids tobaksforbrug, og som ung kan det derfor være temmelig svært at se, hvorfor man burde afholde sig fra at ryge. På en række områder har rygning dog også sundhedsmæssige konsekvenser for unge: Efter kort tids rygning får rygere oftere almindelige infektioner pga.: 1) Irritation og forsnævring af luftvejene, 2) Forøgelse af slimproduktion og 3) Ødelæggelse af luftvejenes naturlige rensemekanisme 50

51 5 Sundhed og røg Unge rygere har flere sygedage, langsommere sårheling og har sværere ved at udnytte en sund kost Rygere i 15 til 20-års-alderen vurderer deres egen helbredstilstand som værende dårligere sammenlignet med jævnaldrende ikke-rygeres Lungerne er ikke fuldt udviklede hos unge, og er derfor mere sårbare. Selvom de unge rygere ikke umiddelbart kan mærke forandringerne/skaderne, betyder det faktisk at de unges lunger tager større skade af røgen, end hvis en voksen ryger inhalerede den. Unge lunger er simpelthen mere modtagelige overfor stofferne i tobaksrøgen 5 Det vil altså sige, at unge tåler rygning dårligere end voksne. Jo flere år man venter med at begynde at ryge, eller jo før man stopper, jo bedre er det for helbredet - ikke bare her og nu, men også på lang sigt. Helbredsfordele ved rygestop I det foregående har vi beskrevet en række af de gener, som rygningen fører med sig. Den gode nyhed er, at risikoen for sygdom falder mærkbart ved rygestop. Hvor meget afhænger naturligvis af det samlede tobaksforbrug. Som tommelfingerregel siger man, at det tager omkring 15 år, før eksrygerens risiko for lungekræft er faldet til samme niveau som hos én, der aldrig har røget tidligere, mens risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme falder betragteligt allerede efter fem år. Tabel 3 viser nedsættelsen af dødeligheden blandt kvindelige eks-rygere, som røg mere end 20 cigaretter om dagen. Efter op til 10 års rygeophør var deres dødelighed næsten på niveau med, hvad man ser blandt ikke-rygere. 51

52 Rygestop og unge Tabel 3: Nedsat dødelighed blandt kvinder efter rygestop Helbredsfordelene ved rygestop kan kronologisk listes, som følger: 20 min efter: Blodtryk og puls normaliseres, og blodcirkulation øges 8 timer efter: Indholdet af kulilte i blodet er halveret, og konditionen forbedres 24 timer efter: Risikoen for blodprop i hjertet mindskes 48 timer efter: Kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans begynder at blive normal 4 uger efter: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner 1 år efter. Risikoen for at få hjertesygdomme er halveret 5 år efter: Risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom er næsten den samme som for en ikke-rygers 10 år efter: Risikoen for lungekræft er faldet med 50 % 15 år efter: Risikoen for at få lungekræft næsten på samme niveau som hos aldrig-rygere 52

53 6 Kulilte

54 54 Rygestop og unge

55 6 Kulilte 6 Kulilte Når en cigaret antændes, vil tobakken ikke forbrænde fuldstændigt, men i stedet blive omdannet til en lang række stoffer, herunder kulilte. Kulilte er en farveløs, lugtfri og giftig luftart, der opstår ved forbrænding af organisk materiale, som f.eks. tobak. Når tobaksrøg suges ned i lungerne, passerer kulilten gennem lungernes alveoler ud i blodbanerne, hvor det binder sig til hæmoglobinet (Hb) i de røde blodlegemer. Dette skaber et iltunderskud i kroppen, fordi kulilten binder sig 210 gange så kraftigt til de røde blodlegemer end ilten, der ellers skulle transporteres rundt i kroppen (se Sundhed og røg for kuliltens fysiologiske indvirkning på kroppen). Normalt kender vi til kulilte eller CO fra luftforureningen i de moderne storbyer. CO indholdet i tobaksrøg vil dog altid være højere end den mængde, som findes i luftforureningen og andre steder. Eksempler på CO-niveauer I landluften: Naturligt forekommende CO kan måles selv steder uden større industri eller motorkøretøjer, og hvor luften er relativt uforurenet, såsom i bjergegne, i afsides liggende landdistrikter eller på øer uden biltrafik. På sådanne steder påvises mindre en 1 ppm (1 del CO pr. million enheder luft). Prøver fra ikke-rygere i disse områder viser, at gennemsnitligt 0,68 % af de røde blodlegemer også er optaget af CO i stedet for det livgivende ilt (COHb-niveau på 0,68 %). I et lille, dårligt ventileret ryger-kontor: 12 ikke-rygere og 8 rygere blev i en kontrolleret test lukket inde i et uventileret lokale i en periode på knap 80 minutter, hvor der blev røget 80 cigaretter og to cigarer faktorer der skaber en unaturlig høj koncentration af CO. Det gennemsnitlige CO-niveau under disse ekstreme forhold hos ikke-rygeme steg fra 1,6 % (10 ppm) til 2,6 % (17 ppm). Denne stigning på 1 % udgør omtrent den mængde CO, som man får fra én cigaret. Det svarer også til den mængde CO, som en chauffør får fra én dags kørsel i en større by - London, New York, Paris - eller en betjent efter tre timers trafiktjeneste. 55

56 Rygestop og unge Hos almindelige dagligrygere: Det gennemsnitlige indhold for rygere ligger i området ppm, uden dette direkte kan overføres til antallet af cigaretter pr. dag. Hvor meget afhænger af mængden af inhaleret røg og ikke antallet af cigaretter. Hos storrygere: Tests viste, at rygere, som kom på en rygeafvænningsklinik i London, havde et gennemsnitligt COHb-indhold på 8 % (45 ppm). Tallene må betegnes som ekstreme, men indikerer dog, hvor høje værdier en gruppe af storrygere kan lande på. Måling af kulilte Først holdes vejret i en kort periode, så CO-koncentrationen i lungerne og blodkarrene udlignes. Derefter pustes ind i apparatet, som næsten omgående registrerer CO-indholdet i lungerne. Nedenstående CO-COHb tabel viser ligeværdige kulilteværdier for luften i lungerne (CO) og i blodet (COHb). Målingerne er altså to forskellige måder at udtrykke koncentrationen af CO i kroppen på. Groft sagt kan man udregne COHb ved at dividere ppm værdien med 6. På den måde kan man altså fortælle, hvor stor en del af blodlegemerne der optages af kulilte. 56

57 6 Kulilte 6 Figur 5: Co-CoHb tabel De viste skillepunkter i tabellen skal opfattes som vejledende. F.eks. vil skillepunktet mellem let-rygere og passiv-rygere ikke være nøjagtig 5 ppm, men det er det niveau, som bedst adskiller dem, da højere indhold end 5 ppm hos passivrygere normalt aldrig vil forekomme. Hvordan forklares svingninger i målinger? Når rygere får målt deres ppm med jævne mellemrum i forbindelse med rygereduktion eller rygestop, vil reduktionen af indtaget kulilte ofte betyde nedadgående værdier. Det er dog ikke altid, at det er tilfældet. CO-indholdet kan godt svinge fra person til person og for den enkelte person, selv om man har været udsat for samme mængde passiv rygning eller har røget det samme antal cigaretter. Dette hænger sammen med, at CO-udskillelsen er afhængig af bl.a. vores fysiske form, kroppens omsætning af stoffer og transportsystemernes formåen. Derudover har det også en betydning, hvordan man ryger sine cigaretter. Her spiller 57

58 Rygestop og unge faktorer - som hvor langt ned man inhalerer, og hvor længe man holder røgen nede i lungerne - en vigtig rolle. Den enkeltes indhold af CO kan også variere i forhold til, hvad man foretager sig. Fysisk aktivitet vil f.eks. øge udskillelsen, så CO-indholdet i kroppen mindskes. Derfor vil halveringsperioden for CO om dagen også typisk være på 2-4 timer, mens den under søvn er på ca. 8 timer. Det er derfor vanskeligt at sammenligne to personers CO-indhold, selvom de ryger lige mange cigaretter hver dag. 58

59 7 Rygestopkursus

60 60 Rygestop og unge

61 7 Rygestopkursus 7 Rygestopkursus Et rygestopkursus er et undervisningsforløb, hvor kursisterne mødes med en instruktør 6-8 gange af en halvanden times varighed. Formålet med kurserne er at iværksætte en kvalificerende rygestopproces, hvor de erfaringer, de unge får både inden og under rygestoppet, omsættes til læring, som de kan bruge til at fastholde deres nuværende stopforsøg. Formålet er også at klæde de unge på til at forsøge igen, hvis de falder i og ryger under en rygestopproces. Succeskriteriet for kurserne er derfor ikke kun, at de unge holder op med at ryge, men også at de får forøget deres tro på - og motivation for - et eventuelt senere rygestop, samt at de får en række redskaber til overvinde barrierer, når de forsøger at holde op med at ryge. Dette afsnit indeholder en instruktørvejledning og undervisningsmateriale til brug ved rygestopkurser for unge i alderen år. Materialets powerpoints og skemaer findes på den vedlagte instruktør-cd lige til at printe ud, eller lægge ind i egen powerpointpræsentation. Undervisningsmaterialet er ment som konkrete arbejdsredskaber, som rygestopinstruktøren kan bruge til at formidle de mange emner, der kan komme i spil i forbindelse med afholdelse af et rygestopkursus. Men da der ikke blot er én måde at holde kurser på, er det vigtigt at understrege, at materialet er ment som et kvalificeret bud på en række redskaber og ikke som en facitliste. Undervisningen kan altid udbygges efter behov. Kommer du på nye øvelser eller idéer til at udbygge nogle af øvelserne, er du meget velkommen til at kontakte projekt Børn, Unge og Rygning. Andre instruktører vil så kunne drage nytte af dine erfaringer. Strukturen i kursusafsnittet er emneopdelt efter guidens foregående afsnit, så det er tydeligt, hvor og i hvilken forbindelse øvelserne kan være relevante. Vær opmærksom på, at kurserne som minimum kræver en kuliltemåler. Oplysninger om anskaffelse af kuliltemåler finder du på 61

62 Rygestop og unge Kursusstruktur På kurset lægges der stor vægt på, at den enkelte kursist bliver rådgivet individuelt, man kan derfor ikke sige præcis hvilken rækkefølge, man skal arbejde med de forskellige temaer. Der kan både være forskel på, hvornår eleverne forsøger at holde op med at ryge og på de problemer, der måtte være i den forbindelse. Strukturen på kurserne skal derfor være så løs og fleksibel, at der så vidt muligt kan tages højde for individuelle hensyn, og at alle eleverne ikke nødvendigvis følger de samme øvelser og udfordringer. Og man må være indstillet på, at nogle stopper rygningen allerede efter første eller anden kursusgang, imens andre først forsøger et rygestop efter sidste kursusgang. Da alle kursusgange starter med en runde, hvor alle eleverne får mulighed for at komme til orde, er der mulighed for individuel feedback på hvert kursus. I praksis er man dog nødt til at leve med, at nogle øvelser fungerer bedst i fællesskab, og i de tilfælde må man leve med, at nogle elever f.eks. kommer til at arbejde med et sundhedsrelateret emne, i en situation hvor eleven måske havde mere brug for f.eks. redskaber til at håndtere afhængighed. Standardkursus Alle kursusgange er bygget op efter en fast struktur. Først indledes med en runde, hvor kursisterne én efter én kulilte-testes og får feedback fra instruktøren og gruppen på de erfaringer, han eller hun har gjort sig siden sidst. Både kulilte-tallet og kursisternes erfaringer registreres af instruktøren i kursisternes logbog. Herefter arbejdes der med de emner, som findes i undervisningsmaterialet her i guiden. Afhængigt af hvad eleverne finder relevant og hvad man eventuelt tidligere har arbejdet med i kursusforløbet kan det være emner som rygningens funktion, cigarettens indholdsstoffer eller fordele og ulemper ved rygestop. Da eleverne ikke nødvendigvis er hverken lige motiverede eller lige kvalificerede til rygestop, er det forskelligt, hvad der er relevant for den enkelte. På samme kursusgang er det derfor meget tænkeligt, at nogle kursister f.eks. har brug for at lave øvelser, der motiverer dem til rygestop, mens andre har brug for redskaber til at kunne håndtere socialt pres. Og man kan sagtens forestille sig et kursus, hvor de (positive) erfaringer én kursist har med rygestop, bruges som motivation for en anden. Kursusgangen afsluttes med, at hver kursist sætter sig nogle konkrete målsætninger for, hvad han eller hun skal lave inden næste kursusgang. Igen afhænger det af den enkelte kursist, hvilke udfordringer vedkommende er parat til at møde. Generelt kan man sige, at opgaven på den ene side skal være så krævende, at 62

63 7 Rygestopkursus kursisten får prøvet nogle grænser af, men at den på den anden side ikke må være så svær, at risikoen for, at personen mister troen på, at det kan lade sig gøre at gennemføre et rygestop, er overhængende. 7 I det følgende gennemgås et standardkoncept for et kursus, som løber over otte kursusgange. I kurset antages det, at alle eleverne er lige motiverede for rygestop, og at de forsøger at holde op med at ryge efter fjerde kursusgang. På kurset bruges altså fire kursusgange på forberedelse og fire på at vedligeholde stoppet kursusgang Første kursusgang bruges på at afklare elevernes motivation for og målsætninger med rygestop. Anden kursusgang bruges til at tale om rygningens funktion, herunder at få identificeret situationer hvor det bliver svært at lade være med at ryge. 63

64 Rygestop og unge På begge kursusgange arbejdes der sideløbende med øvelser, der giver eleverne oplevelser af de sundhedsmæssige konsekvenser af rygningen kursusgang I de næste to kursusgange lægges der mere vægt på at forberede kursisterne på det egentlige rygestop og de konkrete problemer, dette måtte medføre. Temaerne der arbejdes med her, handler om at udbygge de unges handlekompetence i forhold til de situationer, hvor de normalt ryger. Eksempelvis er der nogle elever, som færdes i et meget rygende miljø, der har brug for social støtte og kompetencer til at håndtere socialt pres, mens andre i højere grad ryger, når de føler stress eller føler sig deprimerede, og som derfor mangler handlemuligheder til at håndtere denne type situationer. Derudover er der en række praktiske råd, som knytter sig meget direkte til selve stoppet. Disse handler f.eks. om at lave et skodglas, at kontakte en rygestopven, at fastsætte en helt bestemt stopdato, at sige til venner og familie at man er stoppet med at ryge etc., samt viden om naturlige, kropslige reaktioner i forbindelse med et rygestop kursusgang Efter eleverne er stoppet med at ryge, skal der i første omgang arbejdes med at tackle de umiddelbare problemer, der er i forbindelse med stoppet. Disse fylder meget de første uger efter stoppet. Her er det temaet brandslukning, som er det centrale, imens det længere henne i forløbet er relevant at vende tilbage til de lidt mere grundlæggende problemer og arbejde med emner som håndtering af psykologiske og sociale problemer, fysisk afhængighed eller vægthåndtering. Derudover vil det være virkningsfuldt at vende tilbage til nogle af sundhedsøvelserne, idet de bekræfter eleverne i deres nye adfærd. I tilfælde af tilbagefald skal der samles op på de erfaringer, som personen har gjort sig i løbet af kurset, og der skal arbejdes med nye målsætninger. For at give et overblik over et standardkursus har vi lavet et skema som tager udgangspunkt i, at der er otte kursusgange til rådighed. Hvis der kun er seks kursusgange til rådighed, anbefaler vi, at man skærer ligeligt ned på begge sider af stoppet. Udfordringerne er ment som eksempler, idet hver elev selv skal definere sine udfordringer fra gang til gang. 64

65 7 Rygestopkursus Oversigtsskema De forskellige emner bygger på den grundviden der er blevet præsenteret i de foregående afsnit. Efter oversigtsskemaet vil forslag til øvelser og powerpoints, der kan inddrages i forbindelse med undervisningen, blive gennemgået. 7 65

66 Rygestop og unge Faste emner Dagens emner: Udfordring 1. Kursusgang Runde og kuliltemåling Udfyldelse af spørgeskema Motivation og målsætning med at deltage på kursus Rygning og helbred Drop vanesmøgerne Lav rod i røgen 2. Kursusgang Runde og kuliltemåling Evt. nytilkomne skal udfylde spørgeskema Rygningens funktion Afklaring af motivation Rygning og helbred Lad være med at ryge i en svær situation Undgå svære situationer 3. Kursusgang Runde og kuliltemåling Rygningens funktion Håndtering af rygestop: Opbygning af andre handlemåder end rygning i svære situationer Lad være med at ryge en hel dag Gå ned i rygerummet uden at ryge Sig til vennerne at du vil holde op 4. Kursusgang Runde og kuliltemåling Håndtering af rygestop: Opbygning af andre handlemåder end rygning i svære situationer Rygestoppet Udfordring: Fuld stop 66

67 7 Rygestopkursus 7 Faste emner Dagens emner: Udfordringer: 5. Kursusgang Runde og kuliltemåling Umiddelbare konsekvenser af stop Håndtering af rygestop: Brandslukning Mærk hvad tobakken gør ved kroppen 6. Kursusgang Runde og kuliltemåling Umiddelbare konsekvenser af stop Håndtering af rygestop: Brandslukning Evt.. Opfølgning Runde og kuliltemåling Motivation og målsætninger: Hvad har vi nået, og hvad er vores nye mål? 7. Kursusgang Runde og kuliltemåling Håndtering af rygestop: Opbygning af andre handlemåder end rygning i svære situationer Rygning og vægt Rygning og helbred Registrer vægtstigning og appetitforandringer 8. Kursusgang Runde og kuliltemåling Håndtering af rygestop: Opbygning af andre handlemåder end rygning i svære situationer Rygning og helbred Motivation og målsætninger: Hvad har vi nået, og hvad er vores nye mål? Udfyldelse af spørgeskema 67

68 Rygestop og unge Runde og kuliltemåling Hver kursusgang starter med en runde, hvor der tales om, hvordan det går. Dernæst samles op på lektien/udfordringen fra sidste gang, og der arbejdes med de emner, som knytter sig til kursusgangen. Undervejs laves løbende kuliltemålinger. I runden tages der udgangspunkt i kursisternes egne emner og temaer, da det er vigtigt, at de føler, at de frit kan tale om det, der ligger dem på sinde, så det ikke bliver lærerens præferencer, der bliver styrende i samtalen. På den første kursusgang (eller hvis der er en ny deltager på kurset) kan man lave en runde, hvor alle kursisterne får præsenteret sig selv og ganske kort fortæller om: Hvor lang tid de har røget Deres forbrug Hvorfor de startede Hvad de forventer at få ud af kurset Tal endvidere om betingelserne for at deltage på kurset og lav en række fælles aftaler om fortrolighed, mødekultur, gruppenormer osv. Kuliltemåling Første gang kursisterne kuliltemåles forklarer man kort, hvad målingen er udtryk for. En uddybning af disse emner findes i afsnittet om kuliltemåling. Til kursisterne kan anvendes slide nr. 1: Kuliltemåling til at forklare, hvad kulilte er, og hvad målingen betyder. Efter hver måling registrerer instruktøren resultatet i logbogen. Sørg for, at alle kursisternes kulilte-tal bliver kommenteret. Tal kort om hvad resultatet viser og sammenhold tallet med tidligere målinger. Logbogen Logbogen er instruktørens redskab til at følge den enkelte kursists stopproces. I logbogen noteres på første kursusgang kursistens navn, alder, rygestatus, daglige forbrug og målsætning for rygestopkurset. Disse registreringer gentages på sidste kursusgang, så man registrerer udviklingen på kurset hos den enkelte. Til selve kurserne anvendes logbogen løbende til at registrere, hvilke udfordringer kursisten har fra gang til gang (så man husker at følge op på disse) og til at få et indtryk af, hvordan det går med stoppet, samt til at registrere ændringer i målsætninger eller motivation undervejs. På denne måde er det muligt at følge kursisternes meget forskellige stopproces. Logbogen udgør en central rolle i forhold til at kunne praktisere den differentierede undervisning. 68

69 7 Rygestopkursus Tag selv de nødvendige kopier alt efter antallet af kursister på kurset. Logbogen findes på den vedlagte instruktør-dvd. 7 Udfordringer Alle kursusgange slutter med at kursisterne opstiller nogle udfordringer for, hvad vedkommende skal gøre inden næste kursus. Udfordringerne er individuelle og kunne f.eks. være: At man skal lade være med at ryge i en bestemt situation At man skal undgå en situation, der normalt udløser rygetrang Et mini-rygestop dvs. at stoppe med at ryge en enkelt eller flere dage At man skal udføre en eller flere af øvelserne fra undervisningsmaterialet Formålet med udfordringerne er at give kursisterne nogle (positive) erfaringer med at forandre deres rygeadfærd, som de kan bruge til at opbygge deres tro på, at de i praksis kan nå de mål, de har sat sig med deltagelse på kurset. Derudover giver udfordringerne kursisterne mulighed for at lege med deres rygestop på en mere uforpligtende vis. Det er vigtigt, at de ikke presses til at kaste sig ud i et projekt, de endnu ikke er parate til, men at udfordringerne alligevel er så krævende, at de reelt lærer noget af dem. 69

70 Rygestop og unge Motivation og målsætninger Afklaring af motivation handler om at klarlægge den enkeltes oplevelse af fordele og ulemper forbundet med henholdsvis rygning og rygeophør. Man kan arbejde med afklaring af motivation både på individniveau og i grupper. På individniveau kan man lade kursisterne udfylde et Beslutningsark (slide nr. 2) om fordele og ulemper ved rygning og ophør. Argumenterne på minussiden er kursistens argumenter for at fortsætte med at ryge, imens argumenterne på plussiden er argumenter for at stoppe. I gruppen kan man f.eks. lave en brainstorm, hvor fordele og ulemper skrives op på tavlen. Fordelen ved denne metode er, at den er mere dynamisk, og at kursisterne kan bruge hinanden til at få øjnene op for aspekter ved rygning og rygeophør, som de ikke selv var/er bevidste om. Sørg for at få noteret den enkeltes motivation for rygestop ned i logbogen. Motivation forandrer sig Motivation er ikke en konstant størrelse, men skifter over tid og fra situation til situation. Det kan derfor være nødvendigt at vende tilbage til emnet løbende undervejs i kurset. Dette gælder især noget tid efter rygestoppet, hvor noget af gejsten og opmærksomheden omkring rygestoppet er væk. Her kan det være relevant at tale om den nye situation og forsøge at samle op på elevernes oprindelige grunde til, at de ønskede at holde op med at ryge. Derudover kan det være, at billedet - i lyset af deres nye erfaringer - har forandret sig, og at de har fået nye erkendelser om fordele og ulemper forbundet med rygning og rygestop. Skriv de nye iagttagelser ind i logbogen. Motivationsredskaber Til at fastholde kursisternes motivation kan det også være en god idé at lave et skodglas, som kursisterne kan lugte til, når de er holdt op med at ryge og mærker rygetrangen. Skodglasset laves ved, at man tager et syltetøjsglas med låg, som fyldes op med gamle skodder og en halv deciliter vand. Andre metoder til fastholdelse af motivation kan være, at man opretter en rygestopsparegris, hvor man gemmer de penge, som man ellers ville have brugt på cigaretter. Pengene kan evt. bruges til konkrete belønninger, som eleven stiller sig selv i udsigt i forbindelse med stoppet. Til dette kan Hvad kan du få, for de penge du sparer (slide nr. 3) bruges. Derudover kan det være en god idé at få en rygestopven, som er en person, man har aftalt, at man kan kontakte i forbindelse med rygestoppet. Rygestopvennen kan både være en fra rygestopkurset eller en udefra. Det er dog vigtigt, at personen oprigtigt er interesseret i at hjælpe én, og den andens rygning 70

71 7 Rygestopkursus ikke frister rygestopperen. Derfor skal man være varsom med at vælge en person, som selv ryger. 7 Målsætninger I forlængelse af arbejdet med motivation for rygestop kan det være relevant at tage en snak om kursistens målsætning med at deltage på kurset eller målsætninger i forhold til rygestop. Hvis man ikke har arbejdet med emnet før, er det vigtigt at få den enkelte kursist til formulere sine egne målsætninger, eller det kan være, at det er nødvendigt at justere den gamle målsætning. Målsætninger kunne f.eks. være: At holde op med at ryge At nedsætte sit forbrug At holde op med at ryge til daglig (blive festryger) At forsøge at holde op for en kortere periode At blive klogere på sin egen rygning At få mere at vide om fordelene ved rygeophør Etc. Til dette arbejde kan anvendes overheaden Målsætninger med kurset (slide nr. 4) samt Rygestopcirklen (slide nr. 26). Sundhed og røg Man hører ofte, at det er nytteløst at fortælle unge om farerne forbundet med rygning. Dette begrundes med, at unge kun alt for godt kender til skadevirkningerne ved rygning og ikke kan forholde sig til sundhedsmæssige konsekvenser langt ude i fremtiden. Vores erfaring er imidlertid, at de unge måske nok ved, at det er farligt at ryge, men at de fleste bliver meget overraskede, når de finder ud af, hvor farligt rygning i virkeligheden er. Desuden kan de unge godt forholde sig til sundhedsmæssige konsekvenser, hvis de præsenteres som øvelser frem for statistikker og tal. Rent faktisk synes de unge, at det er både lærerigt og sjovt at lave disse øvelser, hvis de gøres personlige og samtidig giver en oplevelse af konsekvenserne ved rygning. Man skal endvidere ikke underkende, at sundhed og velvære for mange unge er en vigtig del af deres motivation for at ville holde op. Vi har i det følgende delt sundhedstemaet op i tre emner, som handler om: Indholdsstoffer i tobakken 71

72 Rygestop og unge Rygning og sygdom Helbredsfordele ved rygestop Hvert emne indeholder en eller flere øvelser, som kan suppleres med filmklip, arbejdsark og powerpointslides. Sundhedsbudskabet på kurserne På rygestopkurser for voksne fortæller man ofte først om de sundhedsmæssige konsekvenser ved rygestop efter, at kursisterne er holdt op med at ryge. Idéen er, at man er mere modtagelig overfor sundhedsbudskaberne, når man er holdt op, og at de medvirker til at bekræfte én i, at det er det rigtige, man har gjort (ved at holde op med at ryge). Som det fremgår af oplægget til kursusstrukturen, anbefaler vi derimod overfor unge, at man arbejder med sundhedstemaet både før og efter, at eleverne får erfaringer med rygestop. Dette hænger især sammen med at mange unge, som melder sig til kurset, ikke er særlig afklarede om, hvorvidt de ønsker at holde op eller ej. De skal med andre ord lige se, om rygestop er noget for dem. For at denne gruppe får styrket deres motivation for ophør, har de brug for at opleve, at sundhedsmæssige konsekvenser er noget, som har med dem at gøre personligt. Det vil sige, at de unge gerne skal erkende, at indstillingen, jeg er ung og usårlig, ikke er rigtig. Rygning har også konsekvenser for en 15-årig. Derfor lægger kurset op til oplevelsesorienterede øvelser, som også er med til at gøre undervisningen mere levende og dynamisk samtidig med, at det har vist sig som et godt pædagogisk instrument til at få skabt en holdånd på kurset. I sin opbygning indeholder undervisningsmaterialet om sundhed og røg tre emner fra instruktørvejledningen: Indholdsstoffer i tobakken Rygning og sygdom Helbredsfordele ved rygestop Indholdsstoffer i tobakken I dette afsnit fokuseres på at formidle risikomomenter i de stoffer, som findes i røgen fra cigaretter. Kender du røgen? (slide nr. 5) anvendes som oplæg til øvelsen: Giften i røgen. Giften i røgen - øvelse Inden kurset konstrueres to papirservietter med røgens indholdsstoffer du kan evt. få hjælp af en ryger, du kender. Den første laves ved at tage et hiv af en smøg uden at inhalere og puste røgen ud gennem servietten (læberne skal helt tæt på). 72

73 7 Rygestopkursus Der vil nu dannes en mørk plet på papiret, som vil indeholde diverse stoffer fra cigaretten. Gentag øvelsen, men denne gang inhaleres røgen inden der pustes ud gennem servietten. Der vil nu være en mindre plet end før, da en del af stofferne er forblevet i luftvejene og lungerne. 7 Diskuter nu med gruppen hvor stofferne er blevet af. Efterfølgende rettes fokus imod røgens indholdsstoffer. Her anvendes slide nr. 6: Hvor findes cigarettens indholdsstoffer også? (slide 7 er løsningen). Eleverne diskuterer i plenum eller gætter individuelt, hvor cigarettens stoffer også findes ved at udfylde en papirkopi af slide nr. 6 (løsningsmodel herunder). Rygning og sygdom I dette afsnit fokuseres på rygning og sygdom. Afsnittet indeholder undervisningsmateriale, der beskriver sammenhængen mellem rygning og forskellige sygdomme samt øvelser, hvor man kan få oplevelsen af sygdomme som følge af rygning. 73

74 Rygestop og unge Afsnittets undertemaer skal ikke nødvendigvis gennemgås i den rækkefølge, de er nævnt hér. Tværtimod kan det være en god idé at fordele især øvelserne om sygdomsoplevelser over flere kursusgange. Rygning og død Anvend slide nr. 8: Hvad dør danskerne af? til at diskutere, hvor farligt rygning er de unge skal selv fordele årlige dødsfald imellem disse 7 typiske dødsårsager. Fordelingen er: Rygning , selvmord 751, trafikulykker 406, alkohol 2850, aids 40, ildebrande 87 og mord 60 (se slide 9). Man kan også med fordel anvende filmen Din skæbne står på spil som et kom-i-gang -oplæg til at snakke om sundhedsdelen. Filmen kommer med fakta om dødsfald, sygdomme og lægger op til, at det er de unges eget valg. Spørg evt. efterfølgende, om: Var der oplysninger i filmen, der overraskede jer? Var der oplysninger, som gør jer mere motiverede for et rygestop? Vedrører oplysningerne jer? Hvorfor tror I folk fortsætter med at ryge? Hvorfor fortsætter I? Hvad kræver det at ændre på jeres rygning? Rygningens skadevirkninger Slide nr. 10: Rygningens skadevirkninger illustrerer hvor mange sygdomme, der enten kan opstå på grund af rygning, eller hvor fortsat rygning kan forværre prognosen. Gennemgå listen med eleverne. Spørg evt. inden den vises, om de selv kan nævne hvilke sygdomme, de mener, der relaterer sig til rygning eller om blot at gætte antallet. Gennemgå de sygdomme som eleverne selv finder mest interessante. Unge og rygningens skadevirkninger I dette afsnit tematiseres hvad det kræver at få unge til at stoppe. Som oplæg kan vises filmklippet Et eller andet skal man dø af. Klippet ligger på instruktørdvd en. I filmen følges unge på vej til Patologisk Institut, hvor de skal studere organer, der er stærkt påvirket af tobak, alkohol og fedme. 74

75 7 Rygestopkursus De unge kommer ind og ser lever, lunger og hjerte. Leveren er påvirket af druk, lunger er påvirket af rygning/emfysem, og hjertet er påvirket af rygning og overvægt. 7 Spørg evt. efterfølgende: Hvad er de unges forventninger til effekten af mødet, inden de kommer ind og ser organerne? Hvad er deres holdning bagefter har det gjort indtryk? Hvad mener I, er unges holdning generelt til rygningens skadevirkninger er det relevant at vide? Er det relevant for jeres fremtid/rygestop at kende til det? Gør et videoklip som det her indtryk på jer hvordan? Tror I sandheden /informationen spiller en rolle i forhold til at kunne stoppe? Bliver I selv skadet, når I ryger (selvom I er unge)? Vis evt. slide nr. 11: Unges skadevirkninger ved rygning. Kondition øvelse I denne øvelse fokuseres på velvære og fysisk kapacitet under rygning og rygestop. Lav en fysisk øvelse til en af de første kursusgange vel og mærke mens de unge fortsat ryger. Løb f.eks. en tilpas distance (1 km), sjip i 1 minut el.lign. Lav gerne øvelsen med en vis intensitet. Når øvelsen er færdig udspørges eleven, om hvor hårdt det var ud fra Borgskalaen og tider registreres evt. Det kan også noteres, om eleven følte ubehag el.lign. undervejs. Efter rygestop gentages øvelsen nøjagtig som tidligere. Borg-skala, tider og følelsen af udøvelsen sammenlignes. 75

76 Rygestop og unge I de følgende to øvelser fokuseres der på, hvordan det opleves at leve med en tobaksrelateret sygdom. Hjerte-kar-sygdomme øvelse Denne øvelse giver en oplevelse af begrænsninger i relation til lammelse og daglige gøremål. Alle kursisterne vælger hvilken hånd, de skal have et kryds på. De får nu at vide, at den markerede arm er lam, og de skal forsøge at tage jakke eller sok på uden at bruge den. Hvis det er en jakke, der anvendes, skal den også lynes. Rygerlunger/emfysem øvelse En virkelig skræmmende øvelse, der giver en god oplevelse af de fysiske begrænsninger med nedsat lungekapacitet pga. rygerlunger. Alle kursister bliver udstyret med et sugerør et af de mellemtykke og skal samtidigt holde sig for næsen. Alle skal nu gå op og ned af trapper eller 500 meter i rask tempo, mens de kun trækker vejret gennem sugerøret. Øvelsen kan udbygges ved f.eks. at afholde løbekonkurrencen Skodlunger eller raske lunger, hvor et hold løber 100 meter med sugerør, og det andet hold løber uden. Man kan også spille en fodboldkamp efter samme koncept. Øvelsen kan bakkes op af slide nr. 12: Rygerlunger. Den illustrerer, hvad vi snakker om! 76

77 7 Rygestopkursus Helbredsfordele ved rygestop I det sidste tema fokuseres der på den helbredsmæssige gevinst ved rygestop. Start evt. med at spørge de unge om følgende: 7 Hvad tror I, der sker med jeres krop, hvis I stopper? Hvilke skader vil I helst undgå/frygter I mest? Vil al skade blive slettet hvis I stoppede? Kender I nogle som er stoppet? Hvorfor stoppede de? Hvilke helbredsmæssige fordele oplevede I? Slide nr. 13: Nedsat dødelighed for eks-rygere kan evt. bruges som supplement sammen med slide nr. 14: Helbredsfordelene ved rygestop. Rygningens funktion En del af forberedelsen til at holde op med at ryge er, at blive bevidst om den funktion rygningen har for én. I den sammenhæng er det relevant at arbejde med spørgsmål som: I hvilke situationer ryges der?, og hvad bruges rygningen til?. Som udgangspunkt kan man anvende slide nr. 15: Hvordan er din rygning. Der findes endvidere en række øvelser, som kan være med til at øge bevidstheden om rygningens funktion. Disse er især velegnede som hjemmeopgaver. For at blive mere bevidst om rygningen som vane/rutine, kan man lave de følgende to udfordringer. Drop vanesmøgerne - øvelse Kursisterne får i denne øvelse mulighed for at blive klogere på deres egen rygning og samtidig blive opmærksomme på, hvilke cigaretter de ryger pga. vaner og ikke af egentlig trang. De bedes huske tilbage på de cigaretter, de røg i går, og hvilke af dem de kunne have undværet. Få dem til at beskrive, hvornår og i hvilke situationer de røg. Mange af cigaretterne vil være forbundet med bestemte situationer spørg til om de var nødvendige og hvorfor. Når vanesmøgerne er identificeret, skal kursisterne erstatte dem med noget andet. F.eks. en sms til rygestopvennen, et stykke tyggegummi, noget lakrids eller måske ingenting? Udfordringen er altså at identificere vanesmøgerne og erstatte dem med noget andet. 77

78 Rygestop og unge Lav rod i røgen - øvelse Her får kursisterne mulighed for at bryde rygningen som vane, altså som noget der bare sker ukritisk. Det gælder om at bryde rygerytmen og lave rod i røgen f.eks. ved: At skifte dit cigaretmærke ud med et, du IKKE kan lide At skifte rygehånd Kun at ryge halve cigaretter At skifte lighteren ud med tændstikker Kun at ryge når du er alene Kun at medbringe det halve antal smøger af hvad du plejer til næste fest At placere cigaretten mellem langfinger og ringfinger At udsætte rygningen mindst 5 minutter efter du føler rygetrangen At opholde dig mindre de steder, hvor der ryges meget At sende en sms hver gang du vil ryge, og fortæl at du nu tænder en smøg Find selv på flere! Håndtering af stopproblemer I dette afsnit ser vi på, hvordan man kan arbejde med de problemer, man kan komme ud for, når man holder op med at ryge. Vi har delt afsnittet op i fire underafsnit: Håndtering af psykologiske og sociale problemer Håndtering af fysisk afhængighed Håndtering af vægt Brandslukning håndtering af problemer umiddelbart efter rygestop Man skal arbejde med håndtering af stopproblemer både før og efter selve rygestoppet. Før stoppet er det med til at øge den enkeltes tro på, at det kan lade sig gøre at gennemføre et rygestop. Efter stoppet øger det sandsynligheden for, at vedkommende kan vedligeholde dette. I tilfælde af tilbagefald kan arbejdet med stopproblemer være med til at øge bevidstheden, om hvad man kan lære af sit stopforsøg, og hvad man skal forberede sig på til næste forsøg. Slide nr. 16: Hvad kræver dit rygestop? kan evt. bruges som udgangspunkt for en diskussion af stopredskaber. 78

79 7 Rygestopkursus Håndtering af psykologiske og sociale problemer Mange unge rygere er socialt eller psykologisk afhængige af deres rygning, og vil derfor i forbindelse med et rygestop komme i situationer, hvor de mangler smøgen til at tackle et givet problem (eksempelvis i tilfælde af kærestesorg eller når man sidder sammen med vennerne). Formålet med dette afsnit er, at vise nogle måder hvorpå man kan arbejde med, hvordan man kan tackle de situationer på en anden måde end ved at ryge. Metoden, der anvendes i det følgende, er ikke en mirakelkur, som leverer grydeklare løsninger for alle. Tværtimod er udgangspunktet, at den enkelte selv skal definere sine egne løsningsmodeller i samarbejde med gruppen. 7 Hvordan arbejder man med håndtering af psykologiske og sociale problemer? - øvelse Første trin er, at man får defineret hvilke situationer, der er såkaldte svære situationer. Som forberedelse til dette arbejdes der med temaet Rygningens funktion, eller der tages afsæt i den enkeltes konkrete oplevelser. Her kan det være en god idé at give kursisterne en opgave på foregående kursusgang som f.eks.: At kursisten skal prøve at gå ned i rygerummet sammen med vennerne, men afslå at ryge At kursisten skal sige nej til at gå ned i rygerummet sammen med vennerne At kursisten skal lade være med at ryge til en fest I de tilfælde, hvor personen er holdt op med at ryge, tages naturligvis afsæt i de problemer vedkommende oplever i den forbindelse. Hvis kursisterne har svært ved at finde socialt eller psykologisk belastende situationer, kan man anvende slide nr. 17: Hvornår opstår din rygetrang? til at bryde isen. Derefter fortsætter man efter følgende model: 1. Bed kursisterne om at beskrive svære situationer, der udløser rygning. Tal om, hvorvidt kursisterne opnåede det, de gerne ville, eller om de følte, at det var svært at håndtere bestemte situationer på en tilfredsstillende måde. I de situationer, hvor kursisterne oplevede problemer, er det relevant at tale om disse. Igen er det vigtigt, at man forsøger at få beskrevet problemerne så neutralt som muligt, uden at kritisere eller at komme med spørgsmål om, hvorfor kursisten ikke handlede anderledes. 2. Få kursisten til selv at forholde sig til situationen. Næste trin er at få personen til selv at tage stilling til, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre 79

80 Rygestop og unge godt. Hvad vil personen gøre anderledes næste gang, eller hvordan kunne problemet helt være undgået. 3. Find alternative handlingsmønstre. Diskuter situationerne med gruppen, og brug diskussionen til få forslag til, hvordan man ellers kunne have gjort i den konkrete situation. Her kan man bruge slide nr. 18: Hvordan reagerer du i pressede situationer?. Vær opmærksom på, at nogle forslag fører til, at man undgår at problemet opstår (problemløsende strategier), imens andre forslag handler om at reagere anderledes i den pressede situation (emotionsorienterede strategier). 4. Skriv forslagene op på tavlen, så det bliver synligt, at der var forskellige handlemuligheder i situationen. Bagefter kan hver kursist vælge de handlemuligheder som, de mener, ville have fungeret for dem i en tilsvarende situation. Som opsamling er det relevant at diskutere hvilke reaktioner, der er mest hensigtsmæssige. F.eks. er det måske effektivt at tackle sin rygetrang med at spise kager i stedet, men det kan være, at man så får nogle nye problemer i stedet. Håndtering af fysisk afhængighed Et sted imellem 20 % og 60 % af alle unge rygere kan betegnes som værende fysisk afhængige. Oplevelsen af afhængighed kan være et problem både før og efter rygestoppet. Inden rygestoppet kan en oplevelse af afhængighed være med til, at en person ikke tror, at vedkommende kan holde op. Det er derfor relevant allerede i forberedelsesfasen at tale om, hvorvidt personen reelt er fysisk afhængig, og hvis det er tilfældet, hvordan vedkommende kan tackle det. Derudover er det naturligt at arbejde med emnet, når kursisterne er holdt med at ryge og oplever den fysiske afhængighed som et problem. Når man skal vurdere om en person er fysisk afhængig, kan man tage udgangspunkt i slide nr. 19: Er jeg fysisk afhængig?. Den enkelte elev vurderer bagefter om udsagnene passer eller ej. For at forklare eleverne hvorfor man bliver fysisk afhængig, kan der tages udgangspunkt i slide nr. 20: Nikotinafhængighed. Vurderer man, at en person er fysisk afhængig, er det vigtigt at afdramatisere afhængigheden. F.eks. kan det være godt at vide, at den fysiske afhængighed er størst lige efter et rygeophør, og ved tredjedagen begynder symptomerne så småt at klinge af for de fleste. Efter tre uger uden nikotin vil mange opleve, at de fysiske symptomer er delvist eller helt borte. 80

81 7 Rygestopkursus Derudover er det ikke sådan, at man går i konstant længsel efter nikotin, da lysten til at ryge typisk kommer i bølger der varer 3-5 minutter. Nikotinhungeren opleves stærkest i de situationer, der plejer at udløse rygningen. 7 Den fysiske afhængighed kan tackles på forskellige måder. Man kan bruge slide nr. 21: Hvordan tackler jeg fysisk afhængighed til at sætte gang i en proces, hvor eleverne finder de metoder, som virker for dem. Her kan anvendes samme skabelon, som når man arbejder med sociale og psykologiske problemer. Dvs. en seance hvor kursisterne først beskriver, hvordan de oplever afhængigheden, og i hvilke situationer den optræder, og dernæst evaluerer den måde de tacklede disse situationer på. Herefter kommer gruppen med yderligere forslag, som skrives op på tavlen, og til slut vælger hver elev de metoder som, personen mener, vil fungere for vedkommende. Håndtering af vægt For nogle (især piger) er rygningen en måde at regulere vægt på. Inden rygestoppet kan bekymringer om vægten være med til at mindske motivationen for rygestop, og efter rygestoppet kan en vægtforøgelse være med til, at en person opgiver dette. Vægt og rygestop er derfor et tema, der kan dukke op, både når man arbejder med motivation for rygestop, og når kursisterne skal tackle konkrete problemer i forbindelse med stoppet. Som rådgiver er det ens rolle at få afdramatiseret problemet, herunder at få aflivet forkerte myter om hvor meget man egentligt tager på. Til dette kan man anvende slide nr. 22: Vægtændring ved rygestop. Derudover er det vigtigt, at man som rygestoprådgiver medvirker til at give alternative redskaber til vægthåndtering end rygning. Hvis temaet fylder meget for eleverne - og man har mulighed for det - kan det være en god idé at invitere en diætist til at holde et oplæg på en af kursusgangene. Det er dog vigtigt at ikke glemme, at det er meget individuelt, hvor meget man tager på, når man holder op med at ryge (og at eleverne jo rent faktisk har meldt sig på kurset for at få hjælp til rygestop). Og det er derfor ikke sikkert at vægten er så stort et problem, at det er nødvendigt at gøre noget ekstra ud af emnet. Når man rådgiver om rygestop og vægt, kan man med fordel tage udgangspunkt i kursisternes tidligere erfaringer med vægtstigninger, slankekure etc. Kan man pege på tidligere succeser indenfor det område, kan det øge kursisternes tro på, at de kan holde op uden at tage på, hvis de griber det an på samme måde. I tilfælde af dårlige erfaringer må man gribe fat i disse og få talt om svære situationer og eventuelt inddrage gruppen i forhold til at finde alternative strategier til vægthåndtering. Her anvendes samme metodik, som når man taler om stopproblemer i forbindelse med rygning. Til denne del af rådgivningen kan man tage udgangs- 81

82 Rygestop og unge punkt i følgende slides: Vægt og svære situationer (nr. 23) og Hvordan tackler jeg lysten til at spise (nr. 24). Brandslukning - håndtering af problemer umiddelbart efter rygestop I forbindelse med et rygestop vil der være en række umiddelbare konsekvenser både på det kropslige og psykologiske plan. Dette kan skyldes egentlig nikotinafhængighed, men det hænger også sammen med det psykologiske og vanemæssige tab, som rygeophøret indebærer. Derudover er der en række helbredsmæssige gevinster, som allerede kan mærkes kort tid efter ophøret. Det er vigtigt at undersøge disse reaktioner, da de giver rygestopperen en meget konkret oplevelse af, hvad cigaretten gør ved kroppen. Desuden kan det være rart at vide, at den følelse, man oplever, er en ganske normal følge af rygestoppet, og at andre er i samme båd som en selv. De mest typiske umiddelbare konsekvenser gennemgås på slide nr. 25: Hvordan reagerer kroppen ved rygestop. Praktiske oplysninger til instruktøren Udover pædagogiske kommunikationsredskaber er det vigtigt, at instruktøren har styr på de praktiske ting omkring afholdelse af rygestopkurser. Huskeliste Instruktøren skal medbringe følgende til kursusgangene: Kuliltemålere plus rør Tjæreglas 100 stk. sugerør til brug ved sugerørsøvelsen Materialer Uddelingskopier/print af powerpoints Instruktør-cd en Logbøger (der kan printes kopier af denne fra instruktør-cd en) Diverse Husk også at tjekke om der er en projektor i kursuslokalet, og at den virker! 82

83 8 Xhale.dk - interaktiv rygestopsupport til unge

84 84 Rygestop og unge

85 8 Xhale.dk - interaktiv rygestopsupport til unge 8 Det er ikke alle unge, som finder personlige rådgivningssituationer attraktive. Undersøgelser peger på, at unge primært ønsker at klare rygestoppet på egen hånd eller gennem hjælp fra venner. Derfor er det også vigtigt at udvikle tilbud, der ikke er funderet i samtaler med sundhedsprofessionelle. I takt med den teknologiske udvikling er fordelene ved et permanent digitalt rygestoptilbud for unge mere og mere åbenlys. Derfor udviklede Kræftens Bekæmpelse xhale.dk i 2004 med økonomisk hjælp fra Sundhedsstyrelsen. Xhale. dk er et gratis digitalt rygestoptilbud til unge, der informerer om, og motiverer til rygestop ved hjælp af hjemmesiden, s og sms er. På sitet har de unge mulighed for at debattere med andre rygestoppere og stille spørgsmål til brevkassen, som løbende bliver besvaret af professionelle rygestopinstruktører. En evaluering fra 2006 viser, at en ung, som tilmelder sig på Xhale.dk, fordobler sin chance for at blive røgfri et år efter tilmelding. Erfaringerne med Xhale.dk er dog ikke kun positive i forhold til en effekt. Dens styrke er også sin udbredelse, idet den nemmere end f.eks. kurser når ud til mange unge. På fire år har i alt ca tilmeldt sig xhale.dk, heraf er langt størstedelen i aldersgruppen år, samt unge som ellers ikke benytter de konventionelle rygestoptilbud, såsom telefonrådgivning og kurser. En evaluering af supporten, der er foretaget i , viser, at de vigtigste årsager til Xhale.dks succes som rygestoptilbud til unge er, at: Programmet er anonymt og personligt Det rummer et ungdommeligt udtryk i sprog og sitets layout Rygestoptilbuddets anvendelse af hjemmeside, og sms Det formår at fokusere på målgruppens primære behov for støtte og hjælpe i forbindelse med et rygestop Informationerne er faktuelle og visuelle Brugeren bestemmer selv støttens omfang Informationen kommer direkte til brugeren, uden det kræver planlægning for deltagelse Programmet er gratis 2 For at læse mere om evalueringen af Xhale.dk, se rapporten Digitale medier og rygestop (2006). Den kan bestilles på rygning.com. 85

86 Rygestop og unge Xhale.dk kan også anvendes sammen med et rygestopkursus - både som redskab i forbindelse med afviklingen af kurserne, og af de unge selv så de får yderligere støtte til at stoppe med at ryge. Dette afsnit vil gennemgå xhale.dks indhold og redskaber, så rygestopinstruktøren føler sig rustet til at anbefale xhale.dk til de unge. Det vil dog under alle omstændigheder være en fordel, hvis du som instruktør selv prøvede at tilmelde dig for at se funktionerne i praksis. I så fald tilmeld dig med et brugernavn, der starter med test f.eks. testmette så vil vi altid kunne sortere dig fra ved en evaluering el.lign. Et digitalt rygestoptilbud Xhale.dk henvender sig primært til unge rygere i aldersgruppen år, der ønsker at holde op med at ryge. Det er en bevidst snæver definition af målgruppen, som naturligvis har haft væsentlig betydning for sitets udtryk og udformning. Hjemmesidens indhold Hjemmesiden xhale.dk er bygget op efter en permanent topmenu, der følger én rundt på alle siderne, så det er nemmere at orientere sig. Menubaren er med overalt, hvor man færdes på xhale.dk. Det giver overblik over forskellige muligheder for at navigere rundt på siden. Den ser sådan ud: Login Start dit rygestop Gode grunde Fakta om rygning Rædselskabinettet Test Om Xhale.dk Tip en ven Som bruger kan man vælge at bruge siden til at få information om rygningens skadevirkninger/fordele ved rygestop og læse mere om rygestopprogrammet, inden det igangsættes. Informationsdelen byder blandt andet på en række faktasider, hvor man kan få information om rygestop og rygning i det hele taget. Brugeren kan også tage en række tests, som blandt andet viser hvor meget tid, hvor mange penge og hvordan helbredet bliver opbrugt pga. rygning. Sidst men ikke mindst indeholder informationsdelen Rædselskabinettet, hvor der ligger film og billeder af, hvad rygning gør ved kroppen: 86

87 8 Xhale.dk - interaktiv rygestopsupport til unge 8 Denne blanding af information, tests, spil, billede- og filmmateriale er sammensat på en måde, så rygestop bliver gjort personligt relevant for rygestopperen. Det vil sige, at rygestoptilbuddet tager udgangspunkt i brugerens rygesituation og ikke i generelle statistikker. Særligt afsnittet Hvorfor blive røgfri? forsøger at bidrage til at give brugeren større forståelse for hans eller hendes egen situation. Hvorfor blive røgfri? indeholder følgende temaer: 87

88 Rygestop og unge Motivation - en test med 14 spørgsmål der skal få den unge til at overveje fordele og ulemper ved at ryge Hvor mange penge ryger du for? - beregner forbrug efter det daglige antal smøger Smøgmeter - beregner hvor mange meter smøgforbruget ville måle, hvis man lagde dem efter hinanden i en slange (årligt/siden rygestart/hvis man bliver ved med at ryge til man dør) Er du festryger? - en test der afslører, hvor afhængig den unge er Vejbelægning i dine lunger - beregner hvor meget tjære, der har været igennem lungerne, afhængigt af daglige antal smøger og al efter hvor længe den unge har røget Test: Frie hænder - beregner ud fra daglige antal smøger hvor meget ekstra fritid den unge kan få Test: Tid til livet - beregner hvor meget længere den unge vil leve, hvis han eller hun stopper. Rygestopsupporten Hvis man ønsker at påbegynde det digitale rygestop, skal man oprette en profil, hvorefter menuen udvides med en personlig side: 88

89 8 Xhale.dk - interaktiv rygestopsupport til unge Menuen til venstre er en oversigt over de personlige tilbud brugeren får: Værktøjskassen indeholder en masse praktiske øvelser og metoder til at holde rygestoppet ved lige I Forum kan man debattere med andre brugere om diverse rygestoprelevante emner I Min dagbog kan man skrive om sine oplevelser og erfaringer med rygestop, helt privat. Dagbogen kan også gøres til en blog, altså offentliggøres, så andre kan læse om erfaringer og tilmed kommentere på dem. Dette tilbud er populært, og de unge hjælper ofte hinanden med opløftende peptalks og udveksler gode råd og metoder til at komme igennem rygestoppet Det er også muligt at gå ind og se Videoklip med unge, som fortæller om deres rygestop, og om deres oplevelser i den forbindelse I brevkassen Spørg Xhale kan de unge henvende sig til rygestopeksperter, der sidder klar til at besvare spørgsmål vedrørende rygestop 8 Tilmelding Når man skal oprette en profil på Xhale.dk, skal man udfylde et spørgeskema, der først og fremmest skal bruges til at skræddersy rygestopsupporten bedst muligt til den enkelte rygestopper/bruger. I praksis betyder det, at den support rygestopperne modtager pr. sms og på , er helt individuel. Ingen support er helt ens, sms er og s kommer i forskellig rækkefølge, og indholdet i dem vari- 89

90 Rygestop og unge erer også, al efter hvordan brugeren har svaret på spørgeskemaet. Rygestoptesten giver også et fingerpeg om brugerens parathed i forhold til at kvitte tobakken, og den giver brugeren en individuel anbefaling til rygestoppet ud fra besvarelserne i testen. Brugeren kan selv bestemme, hvordan han eller hun vil bruge de forskellige supportelementer (den personlige profil på hjemmesiden, sms-support og -support). Man kan f.eks. godt vælge kun at få sms er. Når tilmeldingen er gennemført, vil denne blive bekræftet på sms og på . Herefter kan brugeren via sit log-in på den personlige rygestopside få en daglig opdatering på sit rygestopforsøg, kommunikere med ligesindede, samt hente information og rådgivning. Design Hensigten med designet på xhale.dk er at skabe et ungdommeligt udtryk, der appellerer til målgruppen. Toppen af skærmbilledet er præget af xhale-logoet efterfulgt af et talende udråbstegn, der kommer med kommentarer til de enkelte områder. Herunder er der en stribe forskellige tegneserietableauer, der tilstræber at illustrere fordele ved rygestop og ulemper ved fortsat rygning. Ved at benytte film, billeder, test og spil bliver budskaberne formidlet på mangfoldig vis og tilgodeser derved så mange i målgruppen som muligt. 90

91 9 RygestopEvents

92 92 Rygestop og unge

93 9 RygestopEvents 9 Det er de færreste unge, der oplever, at de behøver hjælp til et rygestop. At sætte tid og kræfter af til eksempelvis et rygestopkursus kan være en stor udfordring. Det kan være uoverskueligt at skulle skemalægge den fritid, der ellers ville blive brugt til spontane aftaler med vennerne, og erfaring viser, at især fyre kan være svære at få til at tilmelde sig et rygestopkursus. Konceptet RygestopEvents er udviklet til den gruppe af unge, som ikke er motiveret til et formaliseret kursusforløb, og som samtidig har behov for intensiv rådgivning for at igangsætte et kvalificeret rygestopforløb. Fordelene ved RygestopEvents er først og fremmest, at man i en uformel ramme aktiverer de unge ved at lave oplevelsesorienterede øvelser, der får dem til at forholde sig aktivt til deres egen rygning. Samtidigt giver aktiviteterne instruktørerne en mulighed for at komme i personlig dialog med de unge om deres rygevaner og holdning til rygestop. Det skal understreges, at det netop er mødet mellem instruktørerne og de unge, og de aktiviteter der iværksættes i den forbindelse, der er det bærende element i eventen. Når de unge aktivt tager stilling til deres egne rygevaner, er motivationen til rygestop en helt anden, end hvis bedrevidende og belærende sundhedseksperter tropper op og prædiker om, hvor sundhedsskadeligt det er at ryge. RygestopEvents kan godt ses som et rygestoptilbud i sig selv, fordi de opfordrer de unge til at reducere deres tobaksforbrug, og giver de unge kompetencer, der muliggør et senere rygestop. Men RygestopEvents handler også om at rekruttere de unge til at benytte sig af de rygestopredskaber, der er til rådighed. Dette afsnit beskriver derfor både events, der afholdes alene som selvstændige rygestoptilbud, og events der afholdes som rekrutteringsevents til f.eks. xhale.dk og rygestopkurser. Rygestopevents som et selvstændigt rygestoptilbud Det overordnede formål med RygestopEvents er at få flere unge til at holde op med at ryge enten her og nu eller på længere sigt. Derudover er der en række delmål, som alle støtter op om det overordnede formål: At flere unge bliver motiveret til at holde op med at ryge At flere unge oplever, at rygningens skadelige konsekvenser er relevante for dem 93

94 Rygestop og unge At flere unge får kompetencer til at kunne tackle situationer med rygetrang At flere unge oplever social opbakning omkring/accept af rygestop. RygestopEvents afholdes typisk på udannelsesinstitutioner for unge og består af fire event-sessioner afholdt med en uges mellemrum. Hver event-session går ud på, at en eller flere rygestopinstruktører opstiller en event-bod i to til fire timer midt på dagen et centralt sted på en uddannelsesinstitution. Ved boden tilbydes kuliltemålinger, kort rådgivning, deltagelse i en konkurrence, øvelser, samt en række postkort og materialer, som har forskellige temaer i forhold til rygning og rygestop. Det er væsentligt, at event-boden er centralt placeret på skolen (f.eks. ved kantinen), og at de unge har mulighed for at tage de materialer, de ønsker. Som afslutning på hver event-session efterlades postkort, samt andet selvhjælpsmateriale, som de unge efterfølgende har mulighed for at tage. Læringsmål Udover redskaber, som retter sig direkte mod selve rygestoppet, rådgives der ved event-sessionerne om nogle generelle kompetencer i forbindelse med f.eks. ansvar for egne valg, håndtering af svære situationer, samt fastsættelse og forfølgelse af personlige mål. Kompetencer som de unge også kan bruge i andre situationer. Helt konkret har vi opstillet en række mål for læring, der beskriver de kompetencer, som de unge gerne skulle tilegne sig i forbindelse med et rådgivningsforløb. De unge skal: Kunne formulere et personligt mål om rygestop Indse, at det er bedre at stoppe her og nu, end senere Kunne fastsætte en stopdato Opleve, at det kan lade sig gøre at stoppe Opleve, at rygningens skadevirkninger er personligt relevante Kende til både kort- og langtidskonsekvenserne ved rygning Kunne nævne personlige grunde til at fortsætte med at ryge Kunne nævne personlige grunde til at stoppe med at ryge Kunne registrere de forandringer, den nye adfærd fører med sig og justere handlinger derefter Kende forskel på psykisk og social afhængighed Identificere og håndtere situationer, hvor rygning bruges til håndtering af f.eks. stress eller tristhed Identificere og håndtere situationer, hvor rygning bruges til at signalere identitet eller gruppetilhørsforhold Identificere og håndtere situationer, hvor (vane)rygning bruges til at håndtere f.eks. kedsomhed 94

95 9 RygestopEvents Registrere og fastlægge håndteringsstrategier for fysisk afhængighed af nikotin 9 Disse mål for læring skal opfattes som vejledende, og det er vigtigt, at der tages højde for, at nogle af de unge måske allerede har en eller flere af disse kompetencer, og at andre måske mangler nogle, som ikke er nævnt i dette materiale. I beskrivelsen af rådgivningsforløbet gives forslag til, hvordan man som rygestopinstruktør kan hjælpe de unge til at opnå læring på forskellige punkter. Rådgivningsforløbet Rådgivningsforløbet kan opdeles i tre faser, hvor første fase omhandler kontakten, anden fase selve hovedforløbet og tredje fase afslutningen. I følgende figur ses de tre faser illustreret: Kuliltemåling/øvelser 1. fase: Kontakt Rygevaner - Motivation - 2. fase: Hovedforløb Håndteringsstrategier 3. fase: Afslutning Udfordring - Henvisning til yderligere hjælp Figur 6: Rådgivningens tre faser: Kontakt, hovedforløb og afslutning. Erfaringerne fra tidligere har vist, at det generelt ikke er det store problem at tiltrække de unges opmærksomhed ved event-boden. Når det spredes på skolen, at man kan få målt sine lunger, er der mange, som kommer hen til boden for at se nærmere. Nogle gange skal man være en smule udfarende og spørge tilskuerne, om de ikke vil prøve at være med. Erfaringerne viser, at de unge er interesserede i at tale seriøst om deres rygning, og der er derfor ingen grund til at spille ung med de unge for at fastholde deres opmærksomhed. Tværtimod kan denne form være med til at underminere situationens alvor. Det er derfor væsentligt, at man holder fast i sin egen personlige stil og fremstår troværdig, når man skal rådgive de unge. 95

96 Rygestop og unge De unge, der henvender sig i event-boden, er ikke alle lige motiverede for et rygestop, hvilket kan betyde forskellige målsætninger for de enkelte rådgivningsforløb. I nogle tilfælde vil det være en succes, hvis man kan få den unge til at begynde at overveje et rygestop, i andre tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at få den unge til at ændre sine rygevaner i bestemte sammenhænge eller måske holde helt op. Det væsentlige er, at hver enkelt person, der henvender sig i boden, får et individuelt respons, som tager afsæt i personens sociale miljø, nuværende rygevaner, motivation og erfaringer med rygestop. Tilbuddet om de forskellige materialer, som understøtter og uddyber emnet for samtalen mellem rådgiveren og den unge, er en væsentlig del af rådgivningsforløbet. Vi har derfor udarbejdet en række materialer til brug ved afholdelse af RygestopEvent. I det følgende gennemgås rådgivningsforløbets tre faser, og mulighederne for anvendelse af materialerne præsenteres. Derudover opstilles der forslag til spørgsmål, som den unge kan stilles i rådgivningsforløbet. Spørgsmålene skal forstås som inspiration, og det er således op til den enkelte rygestopinstruktør at formulere sine egne spørgsmål. Fase 1: Kontakt I indledningsfasen er kontakten til den enkelte person helt afgørende for det videre forløb. Start med at spørge til personens navn og alder og spørg eventuelt til nuværende rygevaner. Vi har gode erfaringer med, at man i den indledende fase fortsætter med en kuliltemåling eller øvelser, som sætter fokus på rygningens konsekvenser for den enkelte. Kuliltemåling. De fleste unge rygere (og eks-rygere) er meget interesserede i at få foretaget en kuliltemåling. Denne har også vist sig som et godt udgangspunkt for den videre samtale. 96

97 9 RygestopEvents Forslag til øvelser og materialer Kuliltemåling kan med fordel foretages som indgang til en dialog om den unges rygevaner. En kuliltemåling foregår ved, at den unge holder vejret i en kort periode, så CO-koncentrationen i lungerne og blodkarrene udlignes. Derefter puster vedkommende ind i kulilteapparatet, som næsten omgående registrerer CO-indholdet i lungerne. Som udgangspunkt skal alle unge, der får lavet en kuliltemåling, have udleveret et kuliltekort, som beskriver, hvad kulilte-tallet står for. Skillepunkterne i tabellen på kuliltekortet skal opfattes som vejledende. F.eks. vil skillepunktet mellem let-rygere og passiv-rygere ikke være nøjagtig 5 ppm, men det er det niveau, som bedst adskiller dem, da højere indhold end 5 ppm hos passiv-rygere normalt aldrig vil forekomme. For at kunne informere de unge om kulilte i forbindelse med kuliltemålingen anbefales det at læse guidens kapitel?7 om kuliltemåling. 9 I forbindelse med kuliltemålingen er det oplagt at forklare tallenes betydning og følge op med spørgsmål som: Hvad siger tallet dig?, har du oplevet, at din kondi bliver påvirket, når du ryger? og havde du regnet med, at man kunne måle på dine lunger, at du ryger?. Den unge opfordres til at gemme kulilte-kortet til sammenligning med eventuelle senere målinger. Dette kan være et meget virkningsfuldt pædagogisk redskab i forhold til at illustrere konsekvenserne ved rygning, hvis det betyder, at den unge senere ændrer sit forbrug og kommer tilbage og får lavet en ny måling. Xhale.dk Sugerørs - øvelsen Sugerørsøvelsen er en rigtig god pædagogisk øvelse, der giver de unge en personlig oplevelse af, hvad det vil sige at leve med nedsat lungefunktion (se også øvelsen beskrevet i afsnittet om rygestopkurser side 76). Øvelsen går i al enkelhed ud på, at man giver de unge (typisk en gruppe på 3-6 personer) et sugerør hver. Herefter skal de unge holde sig for næsen og lukke læberne tæt om sugerøret, så de kun kan trække vejret igennem sugerøret. Gruppen sendes ud på en moderat anstrengende opgave som f.eks. at gå op og ned af nogle trapper eller småløb frem og tilbage i en gang. Det er vigtigt, at man 97

98 Rygestop og unge undervejs opfordrer de unge til kun at trække vejret igennem sugerøret. Efter øvelsen tager man en snak om, hvordan dette føltes etc. Man kan i den sammenhæng vise postkortet: Tør du se, hvad røgen gør ved din krop og fortælle lidt om rygerlunger, og om hvordan det må være at leve et liv med kun 10 procent lungekapacitet. Skjorte øvelsen Skjorteøvelsen er en anden øvelse, der giver de unge et indtryk af, hvad det vil sige at blive syg af sin rygning (denne øvelse er også beskrevet i afsnittet om rygestopkurser side 76). Formålet med øvelsen er at illustrere, hvordan det er at leve videre efter en blodprop i hjernen med en lammelse i den ene arm. Øvelsen udføres ved, at man beder en eller flere af de unge om først at tage deres skjorte eller trøje af. Derefter skal de tage den på igen ved hjælp af kun den ene arm. Tjæreglas - øvelsen Tjæreglasøvelsen er ikke en decideret øvelse, men handler, som navnet angiver, om, at man fylder et glas med den mængde tjære, som de unge hver især inhalerer, hvis de ryger 20 cigaretter om dagen i ét år. Tjæreglasset laves ved, at man tager et tomt syltetøjsglas, putter en deciliter varmt vand i og tilsætter en vis mængde kulør (indtil vandet er næsten helt sort og gerne lidt tyktflydende). Formålet er at give de unge et konkret billede af, hvad det er, de inhalerer, når de ryger. Her kan man med fordel anvende postkortet: Cigarettens indholdsstoffer. 98

99 9 RygestopEvents 9 Fase 2: Hovedforløbet Efter den indledende kontaktfase drejes samtalen ind på et eller flere temaer, som skønnes relevante for den person, det drejer sig om. Det kunne eksempelvis være et eller flere af følgende temaer: 99

100 Rygestop og unge Temaer Forslag til spørgsmål Nuværende rygevaner Motivation for ophør Tidligere erfaringer med ophør Barrierer i forbindelse med ophør Identificering af svære situationer Håndtering af svære situationer Hvor meget ryger du? Hvor længe har du røget? I hvilke situationer ryger du? Ryger du sammen med nogle bestemte personer? Hvordan har du det med din rygning? Er du glad for at være ryger? Har du fortrudt, du begyndte at ryge? Hvilke cigaretter er de bedste, og hvilke kunne du godt undvære? Hvad kunne motivere dig til at forsøge et rygestop? Hvor motiveret er du for rygestop på en skala fra et til ti? Hvilke fordele ser du ved at ryge? Hvilke ulemper ser du ved at ryge? Hvilke fordele ville der være ved at holde op med at ryge? Hvilke ulemper ville et rygestop indebære? Har du nogensinde forsøgt at holde op med at ryge? Hvordan gik det? Hvilke smøger ville være de sværeste at undvære, hvis du forsøgte at holde op med at ryge? Hvem kunne hjælpe dig med at fastholde et rygestop? Hvad skal der til for, at du kan holde op med at ryge? Hvad ville kunne gøre det lettere for dig at lade være med at ryge? Har du tænkt over, hvad der hjælper dig til at glemme din trang til cigaretter? Hjælper det at spise noget (slik, bolcher, frugt, vand etc.)? At gå en tur? At ringe til en ven? Hvad kunne man gøre til fester, så det ikke var så hårdt at være eks-ryger? Ville det hjælpe, hvis vennerne lovede ikke at tilbyde cigaretter? Hvis man var mere sammen med sine ikke-rygende venner? Eller hvis man dansede noget mere i stedet for? Generelt kan man sige, at jo mere motiveret en person er for at holde op med at ryge, jo dybere kan man spørge ind til ting, der har med rygningen at gøre. I visse situationer er det hensigtsmæssigt at springe et eller flere trin over. Det gælder f.eks., hvis personen allerede er motiveret for eller i gang med et rygestop, og derfor først og fremmest har brug for hjælp til at tackle konkrete problemer. Forslag til materialer Rygestopguiden: Hvordan tackler du din rygetrang udleveres til alle, som i samtalen giver udtryk for, at de er interesserede i selvhjælpsmateriale om rygning og rygestop. Guiden tager afsæt i otte unges fortællinger om, hvad de gjorde i forbindelse med deres rygestop. Guiden er primært fokuseret på at opbygge kompetencer til at kunne modstå rygetrang via temaerne: Forebyg rygetrang, Skaf opbakning og Brandslukning. 100

101 9 RygestopEvents 9 Postkortene er udformede på baggrund af forskellige temaer. Afhængig af den dialog man har med den unge, udleveres der postkort, som passer til det, man har talt om. Har diskussionen været meget fokuseret på de sundhedsmæssige aspekter, kan kortet: Cigarettens indholdsstoffer samt kortet: Tør du se, hvad røgen gør ved din krop udleveres. Har man primært talt om motivation for rygestop, er det mere oplagt at udlevere kortet: Er du motiveret for at kvitte smøgerne?. Til de unge, som er motiverede for at holde op med at ryge, findes kortet: Du er en vinder, som fokuserer på, hvad et rygestop kræver af den enkelte. Kortet: Hjælp, jeg holder op med at ryge fokuserer på, hvorledes man kan tackle rygetrang og henvender sig ligeledes til denne gruppe. 101

102 Rygestop og unge Fase 3: Afslutningen Som afrunding på den korte rådgivning lægger vi op til, at de unge, som er motiverede for det, giver sig selv en udfordring. Man kan eksempelvis spørge: Kunne du tænke dig at forsøge at ændre lidt på dine rygevaner?. Udfordringen består i, at personen selv definerer en opgave, som vedkommende skal udføre inden næste eventsession. Det kan f.eks. være, at den unge skal forsøge at lade være med at ryge en enkelt dag, i næste pause, ved næste fest, sammen med vennerne, eller hvad vedkommende nu finder passende. Formålet med udfordringen er at gøre den unge klogere på, hvordan det føles at lade være med at ryge i forskellige situationer. I tilfælde, hvor den unge er motiveret for rygestop, er udfordringen selvfølgelig, at vedkommende skal forsøge at holde sig røgfri. Som endelig afslutning på rådgivningsforløbet følges op med referencer til yderligere hjælp. Der kan blandt andet 102

103 9 RygestopEvents henvises til det internetbaserede rygestopprogram for unge, som er tilgængeligt på xhale.dk og de unge kan også blive tilbudt at deltage i et rygestopkursus. 9 Forslag til materialer I forbindelse med at den unge stiller sig selv en udfordring, udfyldes og udleveres udfordringskortet. Udfordringskortet fungerer i lighed med kulilte-kortet som et kommunikationsredskab, der kan tages udgangspunkt i næste gang, den unge møder op til en event-session. I de tilfælde, hvor en person vender tilbage til boden, er det en god ide at spørge personen, hvordan det er gået siden sidst. Hvis personen har forsøgt at ændre rygevaner, så stil spørgsmål som: Hvordan gik det?, hvornår gik det godt? og hvornår gik det mindre godt?. Kortet: Xhale.dk udleveres til alle, som udtrykker interesse for at få yderligere hjælp via internettet. Er du parat til en Udfordring? Sundhedsstyrelsen Indenrigs- & Sundhedsministeriet Kræftens Bekæmpelse Afholdelse af konkurrence I forbindelse med event-sessionerne afholdes en konkurrence, som alle, der henvender sig i boden (både rygere og ikke-rygere), har mulighed for at deltage i. Vi anbefaler, at der laves en aftale med skolen om, at lærerne uddeler konkurrencepostkortet til alle elever på skolen den første dag, der afholdes en eventsession. Konkurrencepostkortet hedder Sandt Falsk og indeholder 10 udsagn om rygning. 103

104 Rygestop og unge Postkortene indsamles i en kasse. Konkurrencen løber over alle fire uger, og vinderen udtrækkes på den afsluttende event-session. Det er således vigtigt, at man opbevarer konkurrencekortene undervejs og sørger for at have alle kortene med den sidste dag. Vores erfaring er, at det kun er ca. 10 % af alle besvarelser, der er korrekte, så der skal trækkes en del kort, førend man finder en vinder. Alternativt kan man sortere de forkerte svar fra, inden man trækker lod. RygestopEvents som rekrutteringsredskab Det er helt afgørende at gøre en stor indsats for at rekruttere de unge til at benytte sig af de forskellige rygestoptilbud. Og det er langtfra nok at sætte en plakat op på en opslagstavle ved uddannelsesstedets kantine. Derfor anbefaler vi, at man (hvis skolen har et eller flere tilbud om rygestophjælp) afholder en eller flere events, hvor der både informeres klart og tydeligt om rygestoptilbuddenes indhold, samt forholdene omkring deltagelse. Der bør også lægges vægt på, at deltagerne får et indblik i, hvordan der arbejdes med rygestop i de forskellige rygestoptilbud. Rekrutteringsaktiviteten skal foregå et centralt sted på et velvalgt tidspunkt af dagen, så flest muligt ser den. Det behøver ikke kun være unge rygere, men for så vidt alle uanset rygepræference og alder, som besøger rekrutteringsstanden. Jo mere bredt man henvender sig, jo større sandsynlighed er der også for social accept hos alle til deltagelse i rekrutteringsrunden og dermed tilmelding til kurserne. 104