Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2014"

Transkript

1 Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2014 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2 Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2014 Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Danske Regioner og de fem regioner Udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé Aarhus N Karen Nørskov Jensen, konsulent Anders Erik Duus Nørbæk, konsulent Pernille Søgaard Tolstrup, praktikant CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Uddrag er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling December 2014

3

4 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Formål Baggrund for de Sociale Indikatorprogrammer (SIP)... 1 Målgruppe 2 Mål for indsatsen 3 Evalueringsspørgsmålet Rapportens anonymitetsgrænse og datagrundlag Læsevejledning SAMMENFATNING AF RESULTATER De unges situation ved anbringelsen på de syv resultatindikatorer De unges udvikling på de syv resultatindikatorer Tendenser i forhold til påvirkninger af de unges udvikling under anbringelsen De unges tilbagefald til kriminalitet INSTITUTIONSPROFILER Bakkegården Egely Grenen og Koglen Organisering Grenen Koglen Stevnsfortet Sølager Sønderbro Kompasset DE UNGES KARAKTERISTIKA OG INDSATSEN PÅ INSTITUTIONERNE De unges karakteristika og baggrund De unges køn, alder og etnicitet 29 Familieforhold 30 Fysiske eller psykiske lidelser 31 Anbringelsesfakta Indsatsen på institutionerne Modtagelsen 33 Psykiatrisk screening 36 Kognitivt behandlingsprogram 37 Øvrige indsatser KOMMUNIKATION, BRUGERINDDRAGELSE OG INDIVIDUELLE PLANER Kommunikation Brugerinddragelse Individuelle planer DE 7 RESULTATINDIKATORER I SIP-SIKRET Social adfærd og sociale ressourcer De unges sociale adfærd og sociale ressourcer ved indskrivning 45 De unges udvikling inden for social adfærd og sociale ressourcer 46

5 Hvad påvirker de unges udvikling inden for social adfærd og sociale ressourcer? 52 Sammenfatning for social adfærd og sociale ressourcer Familiemæssige relationer De unges familiemæssige relationer ved indskrivning 62 De unges udvikling inden for familiemæssige relationer 63 Sammenfatning for familiemæssige relationer Fysisk og psykisk trivsel Den unges fysiske og psykiske trivsel ved indskrivning 66 Den unges udvikling inden for fysisk og psykisk trivsel 68 Hvad påvirker de unges udvikling inden for fysisk og psykisk trivsel? 72 Sammenfatning for fysisk og psykisk trivsel Faglige kvalifikationer De unges faglige kvalifikationer ved indskrivning 80 De unges udvikling i faglige kvalifikationer 81 Sammenfatning for faglige kvalifikationer Praktiske færdigheder De unges praktiske færdigheder ved indskrivning 84 De unges udvikling inden for praktiske færdigheder 85 Hvad påvirker de unges udvikling inden for praktiske færdigheder? 87 Sammenfatning for praktiske færdigheder Misbrugsproblemer De unges misbrugsproblemer ved indskrivning 95 De unges misbrugsproblemer ved udskrivning 97 Sammenfatning for misbrug Kriminel adfærd Sammenfatning for Kriminel adfærd RECIDIVUNDERSØGELSE 102 Sammenfatning af de unges tilbagefald til kriminalitet METODE OG DESIGN Dataindsamlingsdesignet Indikatorer Auditkoncept Audit på denne rapport Metode- og designovervejelser REFERENCER BILAG 1: SDQ BILAG 2: UNDEROPDELTE RESULTATER 123 De unges sociale adfærd og sociale ressourcer ved indskrivningen 128 De unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer 131 De unges fysiske og psykiske trivsel ved indskrivningen 134 De unges udvikling inden for faglige kvalifikationer 140 De unges praktiske færdigheder ved indskrivningen 144 Kriminel adfærd 150

6

7 1. Indledning 1.1. Formål Det Sociale Indikatorprogram for de sikrede institutioner (SIP-sikret) er for fjerde gang præsenteret i en landsrapport. Rapporten beskriver, hvad der sker i løbet af unges ophold på en sikret institution. Anbringelsesforløbet på en sikret institution belyses både ud fra den unges kontaktpersons, socialrådgivers og lærers/faglærers vurdering samt ud fra den unges eget perspektiv. Fokus er både på, hvilke unge der bliver anbragt på institutionerne, og hvordan de unge udvikler sig under opholdet. Gennem statistiske analyser af data undersøges det, hvad der har indflydelse på, hvordan de unge udvikler sig under opholdet på institutionen. Denne rapport omhandler de unge, der har været anbragt på en sikret institution i perioden 1. august 2012 til 31. juli Sigtet med rapporten er at bidrage til at skabe mere fælles viden om arbejdet med de unge på de sikrede institutioner i Danmark. Det er forhåbningen, at de sikrede institutioner og andre aktører, der er i kontakt med de unge, kan bruge denne viden til at skabe forhold, der i fremtiden kan optimere de unges muligheder for at komme ud af institutionerne til et liv uden kriminalitet. For at gøre det muligt at rapporten kan fungere som et redskab til kvalitetsforbedringer på institutionerne, er det forsøgt at gøre rapporten handlingsorienteret, så institutionerne og andre aktører kan skabe sig et hurtigt overblik over resultaterne og de sammenhænge, som er fundet i data. Der er derfor lagt vægt på de grafiske fremstillinger og på beskrivelser af sammenhænge i data, når der er fundet sådanne Baggrund for de Sociale Indikatorprogrammer (SIP) SIP-sikret er en del af de Sociale Indikatorprogrammer (SIP), som tog sin begyndelse i 2004, da regionerne (amterne) traf beslutning om et fælles initiativ med henblik på at udvikle og gennemføre et dokumentationsprojekt på det sociale område i Danmark. Målgruppen for det første program var åbne døgninstitutioner for udadreagerende unge (SIP-åben). Siden er flere projekter kommet til, se De Sociale Indikatorprogrammer er udviklet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, i Region Midtjylland. Det er ligeledes CFK, der på vegne af de fem regioner og Københavns Kommune, driver SIP og står for afrapporteringen. Udgangspunktet for SIP er en ambition om at inddrage praksis, forvaltning og forskning i at skabe et bredt grundlag for dokumentation og evaluering af det sociale arbejde, som kan imødekomme væsentlige dele af disse aktørers forskellige informations- og dokumentationsbehov. Dette indebærer, at SIP søger at tilvejebringe dokumentation, som 1. skaber viden om den virkningsfulde indsats, der kan medvirke et mere effektivt ressourceforbrug 2. er relevant for de sociale institutioner og bosteders kerneydelser, og som kan omsættes i praksis og dermed styrke kvaliteten af det daglige sociale og socialpædagogiske arbejde Side 1

8 3. kan udpege tendenser i sammenhænge mellem sociale indsatser og deres resultater. Der udarbejdes en landsrapport hvert andet år, der har fokus på tværgående resultater, og såkaldte institutionsrapporter hvert andet år, der afrapporterer resultater på institutionsniveau. Målgruppe Der er otte sikrede døgninstitutioner for kriminelle unge i Danmark. Institutionerne drives af de fem regioner og Københavns Kommune. Denne rapport indeholder data fra syv af de otte institutioner. Den Sikrede Institution Kompasset, beliggende i Region Nordjylland indgår, efter ønske fra Region Nordjylland, ikke i denne afrapportering. Kompasset er en relativ ny institution, der åbnede i 2012, og Region Nordjylland har vurderet, at registreringspraksis i forbindelse med udfyldelse af ind- og udskrivningsskemaer i SIP endnu ikke er implementeret optimalt, hvilket betyder, at resultaterne er vurderet at være misvisende. Kompasset har udarbejdet en handleplan med en række initiativer, der indarbejder de foreløbige erfaringer, og integrerer en optimal praksis for det daglige arbejde med SIP. I rapporten indgår data fra unge, der er blevet indskrevet eller udskrevet fra én af de syv institutioner, der indgår i rapporten, i perioden 1. august 2012 til 31. juli Unge, der har været anbragt på en sikret institution i mindre end én måned, er ikke omfattet af analysen. Formålet med anbringelsen på en sikret institution kan være meget forskellig. I henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsen (BKG nr. 419 af 29. april ) er der grundlag for anbringelse, når: 1. dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempeligere forholdsregler 2. det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling 3. det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling 4. opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens opholdet er led i afsoning, jf. 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf mv., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 er opfyldt 6. opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelovens 74 a 7. der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf Alle unge, som anbringes på en sikret institution, med undtagelse af uledsagede unge uden lovligt ophold i Danmark (ad ), er inkluderet i SIP-sikret. Afhængigt af hvilket af de syv anbringelseskriterier den unge anbringes i henhold til, varierer formålet med anbringelsen. Betingelserne for indsatsen er derfor ikke ensartet på tværs af de anbragte unge og institutionerne modtager ikke en homogen gruppe af unge med ensartede problemstillinger (Nissen, 2007: 11). Side 2

9 Mål for indsatsen I praksis befinder indsatsen på en sikret institution sig i et spændingsfelt mellem på den ene side at varetage en strafferetlig funktion gennem fastholdelse af den unge og på den anden side at hjælpe den unge gennem en socialpædagogisk indsats eller ved at udrede betingelserne for, at en sådan kan gennemføres. Frihedsberøvelsen kan fra institutionernes synspunkt både have negative virkninger for den enkelte unge og positive virkninger i forhold til at skabe grundlaget for hjælp. Hvordan institutionerne imødekommer dette spændingsfelt vurderes af den enkelte institution men både fastholdelsen og hjælpen anses som værende grundstenene i indsatsens formål. Målformuleringen for SIP-sikret er som følge heraf opbygget af fem forskellige målsætninger med anbringelsen. De fem på hinanden følgende målsætninger skal forstås således, at mål 1 er et minimumsmål, hvorefter målsætninger bliver mere og mere ambitiøse. Mål 5 anses således som det optimale mål. Der er ikke på forhånd opsat en antagelse om, hvornår og for hvem, de forskellige mål kan opnås. Målformuleringen lægger således op til, at forskellige mål kan opnås for forskellige unge. Målformuleringen er som følger. Målet med indsatsen anbringelse på en sikret institution er at forebygge (afværge), at den situation, en ung befinder sig i, får risikable sociale, kulturelle, materielle og personlige konsekvenser for den unge selv eller den unges omverden, ved i indsatsen at fastholde og yde hjælp til den unge. Målet med indsatsen er mere præcist at: 1. sikre at den unge ikke skades, skader sig selv eller skader andre herunder begår ny kriminalitet 2. give den unge mulighed for at praktisere et hverdagsliv, der understøtter den unges sociale, materielle, kulturelle og personlige udvikling 3. få et kendskab til den unges behov og situation og - såfremt det skønnes nødvendigt - opstille mål for, hvordan man på institutionen kan bidrage til at påbegynde en proces i retning af en forbedring af den unges sociale, kulturelle, materielle og personlige situation 4. påbegynde en forbedring af den unges sociale, kulturelle, materielle og personlige situation 5. skabe en forbedring af den unges sociale, kulturelle, materielle og personlige situation, således at den unge har bedre handlemuligheder ved anbringelsens afslutning set i forhold til den situation, den unge befandt sig i ved anbringelsen. For pkt. 3-5 gælder ligeledes følgende: At skabe et grundlag for udslusning og/eller en eventuel efterfølgende og mere langvarig indsats ved at hjælpe, forberede og motivere den unge til at forbedre sin sociale, materielle, kulturelle og personlige situation og såfremt det er aktuelt at indgå i en efterfølgende indsats. (Nissen, 2007: 18-19). Målformuleringen tager således højde for, at en anbringelse på en sikret institution ikke kan forventes at være en garanti for, at den enkelte unge ikke begår ny kriminalitet efter anbringelsen. Da de unge er anbragt under særlige rammer og ofte i kortere perioder, kan man fx ikke hindre, at den unge vender tilbage til et problematisk eller kriminalitetsfremmende miljø. Det betyder på den ene side, at man højest kan tale om, at der er en sandsynlighed for, at indsatsen udgør et virksomt element i en proces. På den Side 3

10 anden side betyder det også, at såfremt der sker en forbedring af den unges situation på sigt fx i form af aftagende risikabel adfærd, så kan man også højst tale om, at der er en sandsynlighed for, at indsatsen har bidraget til det og kun under forudsætning af, at der i indsatsen successivt er påbegyndt eller skabt en egentlig forbedring af den unges situation (Ibid.). Evalueringsspørgsmålet Med afsæt i ovenstående blev evalueringsspørgsmålet formuleret som følgende: Under hvilke betingelser og på hvilke områder kan indsatsen overfor en ung anbragt på en sikret institution via fastholdelse og hjælp bidrage til at understøtte, påbegynde eller skabe en successiv forbedring af den unges sociale, materielle, kulturelle og personlige situation (jf. målformuleringen), således at den unge opnår bedre handlemuligheder set i forhold til den situation, den unge befandt sig i ved anbringelsen? (Nissen, 2007: 24). Det undersøges, 1. hvorvidt den unge begår kriminalitet 2. hvorvidt den unge opnår muligheder for at praktisere et hverdagsliv, der understøtter en positiv udvikling hos den unge inden for følgende resultatmål: a. Social adfærd og sociale ressourcer b. Familiemæssige relationer c. Fysisk og psykisk trivsel d. Faglige kvalifikationer e. Praktiske færdigheder f. Misbrugsproblemer g. Kriminel adfærd Rapporten beskriver de udvalgte indikatorer på landsplan, for derefter at undersøge sammenhænge i datamaterialet. Det vil sige sammenhænge mellem de unges udvikling i løbet af anbringelsen, de unges baggrund, de faglige indsatser og forholdene på institutionerne. Hermed indskriver de Sociale Indikatorprogrammer (SIP) sig i den teoretiske tilgang kaldet virkningsevaluering, hvor fokus ligger på forklaringer af opnåede resultater og synliggørelse af konteksten. På den måde er det formålet med SIP-sikret at skabe mere viden om, hvad der ser ud til at påvirke institutionernes arbejde og muligheder for at hjælpe og udvikle de unge i løbet af de ofte meget korte ophold Rapportens anonymitetsgrænse og datagrundlag Nogle af de oplysninger, der indsamles via SIP-sikret omkring den enkelte unge er af meget personlig karakter for de unge. Derfor er det vigtigt, at de unge kan stole på, at de ikke kan genkendes i rapporten som enkeltpersoner. SIP-sikret-rapporten fokuserer på aggregerede oplysninger, der kan skabe fælles viden på de sikrede institutioner. For at sikre, at det ikke er muligt at genkende enkeltpersoner, er der sat et anonymitetskrav på mindst fem besvarelser. Det betyder, at der ikke fremgår oplysninger, hvis der er under fem observationer på en institution. Side 4

11 Tabellen nedenfor viser, hvor mange besvarelser hver enkelt institution har indberettet til CFK for de forskellige typer af skemaer. Ved indskrivningen på en sikret institution udfyldes fire skemaer i forbindelse med SIP. Den unges kontaktperson, socialrådgiver og lærer/faglærer udfylder hver et skema. Derudover er der også et skema til den unge. Tilsvarende gælder ved udskrivning. Det er selvfølgeligt frivilligt for den unge at deltage. For de unge, der er indskrevet mindre end én måned, udfyldes et kort anbringelsesskema, og disse unge indgår ikke i rapporten. Tabel 1. Oversigt over antal indberettede ind- og udskrivningsskemaer Kontaktperson Lærere Socialrådgivere De unge selv Indsk. Udsk. Indsk. Udsk. Indsk. Udsk. Indsk. Udsk. Grenen SS Grenen Alm Bakkegården Sølager Sønderbro Koglen Egely SS Egely alm Stevnsfortet Total Der er generelt stor forskel på antallet af ind- og udskrivningsskemaer, uanset om det gælder kontaktpersonens, lærerens, socialrådgiverens eller den unges egen besvarelse. En af årsagerne til forskellen mellem antallet af udfyldte indskrivnings- og udskrivningsskemaer er, at oversigten også indeholder unge, som stadig er indskrevet på institutionen, og dermed er der naturligvis ikke udfyldt udskrivningsskemaer endnu. De syv medvirkende sikrede institutioners kapacitet er forskellig. I tabel 2 fremgår det hvor mange unge, der har været indskrevet på de enkelte institutioner i perioden fra 1. august 2012 til 31. juli Oplysningerne stammer fra institutionernes egne registreringer. Antallet af indskrivninger er i tabel 2 sammenholdt med antallet af indberettede anbringelsesforløb for hver af de sikrede institutioner. Da unge, der har været anbragt på en sikret institution i mindre end én måned, ikke er omfattet af SIP, er disse unge fratrukket antallet af indskrivning. Oplysningerne om antallet af unge med korte anbringelsesforløb er baseret på baggrund af institutionernes udfyldelse og indberetning af kort anbringelsesskemaer. Side 5

12 Tabel 2. Indberettede skemaer i forhold til antal indskrivninger Andel indberettede indskrivningsskemaer Antal indskrivninger Kontaktperson Lærere Socialrådgivere De unge selv Grenen % 63% 63% 62% Bakkegården % 69% 78% 53% Sølager % 18% 22% 17% Sønderbro % 43% 52% 27% Koglen 52 94% 83% 81% 87% Egely % 55% 60% 43% Stevnsfortet % 85% 73% 82% Total % 55% 57% 45% Opgørelsesmetoden afviger fra tidligere SIP-rapporter, hvor unge med korte anbringelsesforløb også indgår i opgørelsen. Tabel 2 er derfor ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser. Ændringen er foretaget efter ønske fra deltagerne på auditmødet, hvor det blev påpeget, at denne opgørelsesmetode giver et mere retvisende billede af svarprocenten. Det fremgår, at der er stor forskel på andelen af indberettede indskrivningsskemaer på tværs af de syv institutioner. En forklaring er, at flere institutioner i 2014 har oplevet store it-tekniske udfordringer med Bosted. Det har bevirket, at skemaer i en række tilfælde ikke har været mulige at indberette i den givne periode. For Sølager gælder særligt, at institutionen ikke anvender Bosted som fagsystem. Institutionen har i stedet indberettet via excelskemaer. Dette har dels medført nogle tekniske vanskeligheder, idet skemaerne ikke indeholder samme spørgsmål som it-løsningen, og dels gjort det vanskeligt at sikre, at alle skemaer bliver udfyldt. Institutionen er per 1. september 2014 gået over til at indberette skemaerne elektronisk via EKJ Læsevejledning I rapporten er informationen fra de ind- og udskrivningsskemaer, som de sikrede institutioner har indberettet, præsenteret i en række figurer og tabeller. I figurerne er svarfordelingen på de enkelte spørgsmål vist i liggende søjler. Antallet af besvarelser på de enkelte spørgsmål fremgår i parentes efter spørgsmålsformuleringen yderst til højre i figurerne. Yderst til venstre i figuren er andelen af positive svar præsenteret. Dette for at gøre det muligt at lave en overskuelig sammenligning med tidligere resultater. Hvor det er muligt, er der således sammenlignet med resultaterne fra SIP-sikretlandsrapporten i henholdsvis 2010 og 2012 i form af andelen af positive svar. Andel af positive svar betegner i hovedregel den eller de mest positive svarkategorier på et spørgsmål. I oversigten nedenfor fremgår det, hvilke svar der betegnes som positive. Side 6

13 Svarskala Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Hver dag 1-2 gange om ugen En gang om måneden Har prøvet - Aldrig brugt Langt over middel Lidt over middel Middel Lidt under middel Langt under middel Positive svar Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Normalområdet Forbedring Positiv stilstand Aldrig brugt Langt over middel Lidt over middel I enkelte tilfælde er spørgsmålet vendt således, at et positiv svar betegner Nej, i mindre grad eller Nej, slet ikke. Det er tilfældet ved eksempelvis spørgsmål om de unges erfaring med mobning og pjækkeri. Procentsatser under 5 procent er ikke vist i figurerne af læsemæssige hensyn. Illustrationen nedenfor er et eksempel på hvordan figurerne i rapporten skal læses. Føler du, at personalet forstår dig? (197) 32% 43% 18% Har personalet villet hjælpe og tale med dig, når du har haft behov for det? (195) 59% 35% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Svarkategorier (xxx) angiver antallet, der har besvaret det pågældende spørgsmål Svarfordelingen angivet i procent på det pågældende spørgsmål Andel positive svar i 2014 og 2012 og 2010 når muligt Side 7

14 2. Sammenfatning af resultater SIP-sikret Landsrapporten 2014 omfatter de unge, som har været indskrevet på en sikret institution i perioden fra 1. august 2012 til 31. juli Anbringelsesforløbet på en sikret institution er i SIP-sikret belyst med udgangspunkt i både den unges kontaktpersons, socialrådgivers og lærers/faglærers vurdering samt ud fra den unges eget perspektiv. Rapporten har fokus på, hvilke unge der bliver anbragt på institutionerne, og hvordan de unge udvikler sig i løbet af opholdet. Derudover er det for tre udvalgte resultatindikatorer undersøgt, hvad der har indflydelse på, hvordan de unge udvikler sig under opholdet på institutionen. SIP-sikret har til formål at evaluere de sikrede institutioners indsatser ud fra målformuleringen for institutionernes virke, se afsnit 1. Det er ikke forventningen, at et ophold på en sikret institution nødvendigvis medfører, at den unges risikable adfærd aftager inden for alle problemområder, som undersøgelsen afdækker. Forhåbningen er, at opholdet på en sikret institution kan sætte en positiv udvikling i gang og hvis muligt opnå forbedringer inden for disse områder. Med det in mente vil dette afsnit sammenfatte rapportens resultater. Sammenfatningen er udarbejdet på baggrund af beskrivelser og dybdegående statistiske analyser af data, samt resultaterne fra et auditmøde, hvor de statistiske data er blevet drøftet og fortolket af et auditpanel. Auditpanelet bestod af udvalgte fagpersoner fra sikrede institutioner, som hver især har en stor indsigt i og erfaring med fagpraksis på den institution, som de repræsenterede på mødet. Auditmødet er en vigtig del af den landsdækkende rapportering. De statistiske analyser kan ikke stå alene, men skal læses og forstås ind i den særlige kontekst, de er produceret i, altså de særlige rammer og vilkår som en sikret institution fungerer under og med. Auditpanelet vurderer, at landsresultaterne i SIP i høj grad kan anvendes som afsæt for faglige drøftelser og udvikling. Dette gælder både faglige drøftelser og udvikling på tværs af institutionerne bl.a. i auditsammenhæng, men også internt på institutionerne, hvor man i rapporten har mulighed for at sammenligne sig med de andre institutioner og undersøge, om der er områder, hvor man kan lære af hinanden De unges situation ved anbringelsen på de syv resultatindikatorer De unge anbragt på sikrede institutioner er karakteriseret ved at komme med mange og meget forskelligartede problemstillinger i bagagen (Hansen og Zobbe, 2006: 159). Den unges situation ved indskrivningen beskrives af både ansatte på de sikrede institutioner og af den unge selv. Beskrivelsen af den unges situation ved anbringelsen vil imidlertid aldrig være et fuldt dækkende billede af, hvad der kendetegner den unge. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at ansatte og de unge selv kan have forskellige oplevelser af, hvad der er kendetegnende for den unges situation. 1 Denne rapport indeholder kun data fra syv af de i alt otte sikrede institutioner, idet den Sikrede Institution Kompasset ikke indgår, se afsnit 1.2. Side 8

15 De unges karakteristika I fremstillingen, af hvad der kendetegner de unge i undersøgelsesgruppen, er fokus begrænset til en række individuelle baggrundsfaktorer, familierelationer samt det retlige grundlag for anbringelse. De anbragte unge i undersøgelsen er overvejende drenge i aldersgruppen år. Knap seks ud af ti unge har anden etnisk baggrund end dansk, og hver femte ung er diagnosticeret for en psykisk lidelse. Derudover er det karakteristisk for en del af de unge, at de har et relativt sårbart eller problematisk familienetværk. Hovedparten af de unge i undersøgelsesgruppen er anbragt på en sikret institution som følge af varetægtssurrogat for et kriminelt forhold. Opholdslængden er for flertallet af de anbragte unge mindre end tre måneder. Derudover kan det fremhæves, at mere end hver fjerde ung før anbringelse var på en døgninstitution eller opholdsted. Social adfærd og sociale ressourcer De unges prosociale adfærd og adfærdsproblemer er for hver tredje ung uden for normalområdet ved indskrivningen på en sikret institution, mens hver fjerde ung er uden for normalområdet i forhold til kammeratskabsproblemer. Dette med udgangspunkt i kontaktpersonernes vurdering. De unge er - ifølge kontaktpersonerne - oftere uden for normalområdet ved indskrivningen på en sikret institution sammenlignet med fordelingen i Dette gælder både med hensyn til de unges prosociale adfærd, adfærds- og kammeratskabsproblemer. Med udgangspunkt i de unges egne vurderinger er fordelingen af unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet i forhold til Social adfærd og sociale ressourcer nogenlunde svarende til fordelingen i %, 83 % og 66 % er inden for normalområdet i forhold til henholdsvis prosocial adfærd, kammeratskabs- og adfærdsproblemer. Auditpanelet finder det ikke overraskende, at en stor andel af de unge er uden for normalområdet. Det er forventeligt i forhold til den gruppe af unge, som er på de sikrede institutioner. Auditpanelet påpeger, at det at blive anbragt i sig selv sætter de unge under et stort pres, og at dette kan påvirke, hvor de unge befinder sig i forhold til normalområdet ved indskrivningen. Panelet anførte derfor, at det er vigtig at være forsigtig i forhold til tolkningen af normalområdet. Familiemæssige relationer Flertallet af de unge vurderer, at de har et godt forhold til deres forældre og søskende. De unge vurderer generelt relationen til eventuel stedmor og -far mindre godt. De unges forhold til familiemedlemmer ved indskrivningstidspunktet er stort set uændret i forhold til Flertallet af de unge vurderer, at deres mor, far og søskende i høj eller i nogen grad har støttet dem i forhold til anbringelsen. De unges vurdering af den støtte de har modtaget hjemmefra, er stort set svarende til resultatet i Fysisk og psykisk trivsel Hovedparten af de unge, der bliver anbragt på en sikret institution, er ved indskrivningen i normalområdet i forhold til emotionelle problemer. I forhold til hy- Side 9

16 peraktivitet er de unge i højere grad uden for normalområdet, men flertallet af de unge er også på dette problemområde i normalområdet. Fordelingen af unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet i forhold til emotionelle problemer er stort set uændret sammenlignet med sammensætningen i I forhold til hyperaktivitet er færre unge ved indskrivningen i normalområdet og flere unge uden for normalområdet sammenlignet med fordelingen i Flere unge, at de har et godt helbred, og færre vurderer, at de ofte er syge sammenlignet med Faglige kvalifikationer Mere end hver anden ung på de sikrede institutioner er lidt eller langt under middel i både dansk, matematik og engelsk, når de bliver anbragt på en sikret institution. De unges faglige niveau svarer til niveauet i Praktiske færdigheder Kontaktpersonerne er generelt positive i forhold til de unges praktiske færdigheder ved indskrivningen. Misbrugsproblemer Næsten hver anden ung har ifølge kontaktpersonerne i høj eller i nogen grad behov for misbrugsbehandling. Seks ud af ti unge tror, at anbringelsen i høj grad eller i nogen grad kan hjælpe til et liv uden misbrug. Ifølge auditpanelet er misbrugsproblemer blandt de unge i høj grad en problemstilling, som gør sig gældende på de sikrede institutioner. Auditpanelet finder det tankevækkende, men ikke overraskende, at næsten hver anden ung i høj eller nogen grad bliver vurderet til at have behov for misbrugsbehandling. Kriminalitet Knap hver anden ung tror i høj grad, at opholdet på den sikrede institution kan hjælpe dem til et liv uden kriminalitet. Hver femte ung mener slet ikke, det er tilfældet. Resultatet svarer overordnet til de unges svar i Dog er der lidt flere unge som slet ikke mener, at opholdet kan hjælpe dem til et liv uden kriminalitet i forhold til De unges udvikling på de syv resultatindikatorer De unges udvikling i løbet af anbringelsen på en sikret institution bliver i SIP-sikret belyst med udgangspunkt i såvel ansattes som de unges egen vurdering. En række spørgsmål til de unge og de ansatte går igen ved både ind- og udskrivning på institutionen. Ved at sammenholde besvarelserne er det muligt at vurdere den enkelte unges udvikling under forløbet på institutionen, og dermed få et indblik i hvorvidt anbringelsesindsatsen har bidraget positivt eller negativt til en udvikling inden for et givet område. Side 10

17 Udvikling i social adfærd og sociale ressourcer under anbringelsen Overordnet er der flere unge, der under anbringelsen forværrer deres sociale adfærd og sociale ressourcer, end der er unge, der forbedrer disse. Dette gælder både med hensyn til deres prosociale adfærd og adfærdsproblemer. For knap fire ud af ti unge er der en målbar forbedring i prosocial adfærd fra indskrivning på en sikret institution til udskrivning. Det er en lille fremgang sammenlignet med resultatet i Tre ud af ti unge forbedrer deres adfærdsproblemer under anbringelsen. Det er en lille fremgang sammenlignet med resultatet i Samtidig er der - ifølge kontaktpersonerne - færre unge, der forværrer deres adfærdsproblemer under anbringelsen sammenlignet med tidligere. Baseret på de unges egne vurderinger, er resultatet svarende til resultatet i Hver tredje ung forbedrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, baseret på kontaktpersonernes vurdering ved ind- og udskrivningen, mens andelen er lidt mindre baseret på de unges besvarelser. Sammenlignet med resultatet i 2012 er der lidt flere unge, der forværrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, når fokus er på de unges egne besvarelser, mens der er lidt færre med udgangspunkt i kontaktpersonernes vurdering. Flertallet af de unge, der forværrer deres prosociale adfærd, adfærds- eller kammeratskabsproblemer under anbringelsen, var i normalområdet ved indskrivningen på institutionen. Omvendt var flertallet af de unge, der ifølge kontaktpersonerne forbedrer deres prosociale adfærd og adfærdsproblemer under anbringelsen, uden for normalområdet ved indskrivning. Det gælder imidlertid ikke de unges udvikling i kammeratskabsproblemer. Udvikling i familiemæssige relationer under anbringelsen Hver femte ung oplever en forbedring i forholdet til både deres mor og far i løbet af anbringelsen. Der er imidlertid også unge, der oplever, at forholdet til og støtten fra familiemedlemmer bliver forværret under anbringelsen. Andelen af unge, der oplever en positiv udvikling i forholdet til og støtten fra familien mellem ind- og udskrivningen, er større, end det var tilfældet i Udvikling i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen Tre ud af ti unge forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, ifølge kontaktpersonerne, mens de emotionelle problemer for fire ud af ti unge bliver forværret under anbringelsen. Med udgangspunkt i de unges egne vurderinger er billedet omvendt. Knap fire ud af ti unge forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelse, mens tre ud af ti forværrer deres emotionelle problemer. Resultatet svarer stort set til resultatet i De unge, der forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, er oftere uden for normalområdet sammenlignet med de unge, der forværrer deres emotionelle problemer. Mere end hver tredje ung forbedrer deres hyperaktivitet under anbringelsen - ifølge kontaktpersonerne - mens den for fire ud af ti unge forværres. Sammenlignet med kontaktpersonernes vurdering af de unge i 2012 er dette en lille forbedring. Igen er billedet omvendt, når de unges udvikling er baseret på de unges egne vurderinger. Side 11

18 Andelen af unge, der forbedrer deres hyperaktivitet under anbringelsen, er lige stor blandt de unge, der ved indskrivningen var i normalområdet og de, der var uden for normalområdet. I forhold til 2012 er der flere unge, der oplever en forbedring og lidt færre der oplever en forværring med hensyn til at sove godt om natten. I forhold til vurdering af eget helbred er der omvendt en lille negativ udvikling sammenlignet med resultatet i De unges udvikling i faglige kvalifikationer under anbringelsen Niveauet i dansk og matematik bliver for knap hver fjerde ung forbedret i løbet af anbringelsen på en sikret institution. Mere end hver anden ung flytter sig ikke fagligt fra ind- og udskrivning i hverken dansk, matematik eller engelsk. I forhold til 2012 er der færre unge, der har negativ faglig udvikling under anbringelsen i dansk og matematik, men derimod flere unge der ikke flytter sig fagligt under anbringelsen. Mere end hver anden ung vurderer selv, at de i høj grad eller i nogen grad er blevet bedre i dansk og matematik, mens hver tredje ung vurderer, at de blevet bedre i engelsk. Dette svarer overordnet til resultatet i Hovedparten af de unge har lyst til at finde et job eller få en uddannelse efter anbringelsen. Det er en lidt mindre andel af de unge, der er positive omkring deres ønsker for fremtidige job eller uddannelse, sammenlignet med resultatet i Tre ud af ti unge er tilmeldt eller har påbegyndt en uddannelse efter anbringelse. Det er lidt færre sammenlignet med Andelen af unge, der har fået tilsagn om eller er påbegyndt et job eller en læreplads, er også lidt mindre, end det var tilfældet i De unges udvikling i praktiske færdigheder under anbringelsen Der er overordnet mellem 20 % og 25 % af de unge, der i løbet af anbringelsen udvikler sig positivt i forhold til forskellige praktiske færdigheder. Samtidig er der mellem 13 % og 21 %, som oplever en forværring i forhold til de forskellige praktiske gøremål under anbringelsen. Auditpanelet diskuterede resultatet der viser, at der ifølge kontaktpersonerne er flere unge, der forværrer deres sociale adfærd og sociale ressourcer samt psykiske og fysiske trivsel under anbringelsen, end der er unge, der forbedrer disse. Auditpanelet påpegede, at dette tilsyneladende negative resultat kan have positive implikationer. Ifølge panelet kan forværringen være et udtryk for, at de unge oplever at blive konfronteret med deres situation og de problemer, som er forbundet hermed, hvilket kan være overvældende for de unge, og kan komme til udtryk i en forværring. En forværring skal derfor ikke nødvendigvis tolkes som et negativt resultat, da det kan være et tegn på, at der er sat en proces i gang hos den unge, som på sigt kan føre til en positiv udvikling. Panelet påpeger dog også, at forværringen for nogle unge kan skyldes, at de har et misbrug af euforiserende stoffer som bliver stoppet, når de ankommer til institutionen, hvilket kan give abstinenser og derfor aktuelt forværre den unges situation. Endelig fremhævede panelet, at det grundet det vilkår, at opholdslængden for de fleste unge er forholdsvis kort, kan være vanskeligt at nå at sætte gang i en positiv udvikling, ligesom det vilkår, at en del af de unge er indespærret mod deres vilje, også vil have betydning for muligheden for at understøtte en positiv udvikling hos de unge. Side 12

19 I forhold til de unges udvikling i faglige kvalifikationer under anbringelsen er auditpanelet generelt tilfredse med resultatet. Dette skyldes især den forholdsvis korte opholdslængde størstedelen af de unge har. Panelet påpeger, at det er begrænset, hvor langt man kan nå med de unge på den relativt korte tid, de unge er på institutionen, og at en stor del af indsatsen i forhold til skolegang består i dels at motivere de unge til at gå i skole, dels at give de unge en struktureret hverdag, der gør det muligt at møde i skolen. Auditpanelet har generelt indtryk af, at de fleste unge bliver glade for at gå i skole under opholdet på institutionen, og at flere af de unge, som kommer i gang med skolearbejdet reelt bliver mere parate til at tage de næste skridt hen imod 9. klasses afgangseksamen, som er helt afgørende for de unges fremtid. Auditpanelet understreger, at det derfor er vigtigt, at der følges op på dette motivationsarbejde i forhold til skolegang, når de unge udskrives af den sikrede institution eller overføres til en anden institution Tendenser i forhold til påvirkninger af de unges udvikling under anbringelsen I rapporten er der udvalgt tre af i alt syv resultatindikatorer, hvor der er foretaget en analyse af, hvad der påvirker de unges udvikling. I det nedenstående er resultatet af analysen sammenfattet. Der er kun fremhævet sammenhænge, der er statistisk signifikante. Hvad påvirker de unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer? De unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer fra indskrivningen på en sikret institution til udskrivningen spiller bl.a. sammen med hvilken indsats, de unge har modtaget under anbringelsen. I analysen er udvalgte indikatorer for indsatsen på institutionen undersøgt i forhold til de unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer. Institutionernes indsats rettet mod eventuelle psykiske og psykiatriske problemstillinger har signifikant sammenhæng med de unges udvikling i prosocial adfærd, adfærds- og kammeratskabsproblemer. Andelen af unge, der oplever en forbedring, er størst blandt de unge, der har modtaget en indsats rettet mod psykiske og psykiatriske problemstillinger. Forskellen mellem de to grupper af unge skal dog ses i betragtning af, at udgangspunktet for de unge ved indskrivningen er forskelligt. Der er signifikant forskel mellem de unge, der har modtaget en indsats i forhold til netværksrelationer, og de unge der ikke har, i forhold til deres udvikling i kammeratskabsproblemer. Dette gælder, når udviklingen i kammeratskabsproblemer er baseret på kontaktpersonernes vurdering og ikke de unges vurdering. Andelen af unge, der forværrer deres kammeratskabsproblemer, er større blandt de unge, der har modtaget en indsats rettet mod deres netværksrelationer, sammenlignet med de unge, der ikke har modtaget en indsats. Andelen, der ikke oplever en hverken positiv eller negativ udvikling, er større blandt de, der ikke har modtaget en indsats. Den unges baggrund og situation ved indskrivning har betydning for den unges udvikling under anbringelsen. Betydningen af den unges baggrund for udviklingen under anbringelsen er undersøgt på udvalgte indikatorer i SIP-sikret. De unge, der før anbringelsen var på en døgninstitution eller en anden sikret institution, vurderer oftere, at de har forbedret deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen sammenlignet med unge, der før anbringelsen boede hos Side 13

20 familie eller plejefamilie. Omvendt oplever flere af de unge, der før anbringelsen boede hos familie eller plejefamilie, at de forværrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, sammenlignet med de unge, der tidligere var på en døgninstitution eller anden sikret institution. Unge, der er anbragt akut, oplever i mindre grad, at deres kammeratskabsproblemer forværres under anbringelsen, sammenlignet med de unge, hvis anbringelse på institutionen var planlagt. Der er en signifikant forskel på de unges udvikling i prosocial adfærd og adfærdsproblemer, ifølge den unge selv, og hvorvidt nogen i den unges nærmeste familie har begået kriminalitet. Unge, der har familiemedlemmer i den nærmeste familie, der har begået kriminalitet, oplever oftere en forbedring i adfærdsproblemer og prosociale adfærd i løbet af opholdet på en sikret institution, end unge der ikke har denne problematik i den nærmeste familie. Endelig er der fundet en sammenhæng mellem de unges reaktion ved anbringelsen og deres udvikling i indikatorerne, der beskriver deres sociale adfærd og ressourcer. Der er overordnet en tendens til at unge, der viser tydelige tegn på modstand mod anbringelsen, er indforstået med anbringelsen eller har reageret følelsesmæssigt på anbringelsen i højere grad oplever forbedring og i mindre grad oplever forværring under anbringelsen sammenlignet med de unge, der kun i mindre grad viser tegn på modstand mod anbringelsen, er indforstået med anbringelsen eller kun i mindre grad reagerer følelsesmæssig på anbringelsen. Hvad påvirker de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel? De unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel fra indskrivningen på en sikret institution til udskrivningen hænger også sammen med hvilken indsats, de unge har modtaget under anbringelsen. I analysen er udvalgte indikatorer for indsatsen på institutionen undersøgt i forhold til de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel. De unge, der har modtaget en indsats rettet mod eventuelle psykiske eller psykiatriske problemstillinger, oplever oftere en forbedring i deres emotionelle problemer under anbringelsen, sammenlignet med de unge, der ikke modtager en sådan indsats. Tilsvarende tendens er gældende i forhold til udviklingen i de unges vurdering af eget helbred. De unge, der ikke har modtaget en indsats rettet mod den unges netværksrelationer, forbedrer i højere grad og forværrer i mindre grad deres emotionelle problemer under anbringelsen. Der er forskel på udviklingen i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen afhængig af de unges baggrund, her i form af hvorvidt der er problemer i den nærmeste familie. Unge der kommer fra familier med fysisk handicap eller langvarig sygdom forværrer oftere deres emotionelle problemer under anbringelsen, ifølge kontaktpersonerne, sammenlignet med unge, der kommer fra familier uden disse problemer. Omvendt forbedrer unge, der kommer fra en familie med psykiske problemer, oftere deres emotionelle problemer under anbringelsen sammenlignet med unge, der kommer fra familier uden psykiske problemer. Side 14

21 Der er forskel på unge, der kommer fra familier med problemer med alkohol, og unge der kommer fra familier uden disse problemer i forhold til deres vurdering af eget helbred ved ind- og udskrivning. De unge, der kommer fra familier med problemer med alkohol, oplever i højere grad en positiv udvikling under anbringelsen. Der er forskel på de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen afhængig af de unges reaktion ved anbringelsen. De unge, der reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen, forbedrer ifølge kontaktpersonerne, oftere deres emotionelle problemer, end de unge, der kun i mindre grad eller slet ikke reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen. Hvad påvirker de unges udvikling i praktiske færdigheder? De unges udvikling i praktiske færdigheder fra indskrivningen på en sikret institution til udskrivningen spiller bl.a. sammen med hvilken indsats, de unge har modtaget under anbringelsen, og i hvilket omfang de unge er blevet inddraget. Unge, der har modtaget en indsats i forhold til almindelig daglig læring, har oftere en positiv udvikling i forhold til, om de selv vasker og ordner deres tøj under opholdet på en sikret institution. De unge, som ikke har modtaget en indsats, er dog oftere i høj grad i stand til at udføre dette praktiske gøremål ved både indog udskrivningen, og de har således ikke oplevet en målbar udvikling. De unge, der ifølge kontaktpersonerne i højere grad er blevet inddraget i forhold til den individuelle plan og aktiviteter i hverdagen, udvikler sig oftere positivt i forhold til flere af indikatorerne under praktiske færdigheder. Den unges baggrund og situation ved indskrivning har betydning for den unges udvikling i praktiske færdigheder under anbringelsen. Der er signifikant forskel på de unges udvikling i forhold til etnicitet og misbrug. Unge, som er etniske danske, udvikler sig oftere positivt i forhold til de praktiske færdigheder; vaske og ordne tøj samt interessen for personlig hygiejne. Unge, med en anden etnisk baggrund end dansk har derimod oftere positiv stilstand inden for disse indikatorer for praktiske færdigheder. Unge, der har haft et misbrug eller stort forbrug af rusmidler inden anbringelsen, udvikler sig oftere positiv i forhold til normal døgnrytme, tøjvask og rengøring end de unge som ikke har et misbrug. Unge, der kommer fra familier med psykiske problemer, bliver oftere bedre til selv at stå op om morgenen, hvor unge der kommer fra familier uden psykiske problemer oftere har en negativ stilstand. De unge, der oplever alkoholproblemer i familien, har oftere en positiv udvikling i forhold til deltagelse i madlavning under opholdet på en sikret institution. De unge, som kommer fra familier uden alkoholproblemer, oplever derimod oftere en negativ stilstand. Baggrund Auditpanelet diskuterede forskellen på de unges udvikling afhængig af anbringelseshistorik. Panelet fortolker resultaterne med udgangspunkt i de forskellige vilkår og erfaringer, der gælder for de unge fra hhv. tidligere ophold på døgninstitution eller anden sikret institution og hos familie eller plejefamilie. For det første vurderer panelet, at det Side 15

22 oftere er tilfældet, at de unge, som kommer fra en anden institution kender hinanden eller nogle i hinandens netværk fra tidligere anbringelser, end dette er tilfældet for unge, der kommer direkte fra familier eller plejefamilier. Dette kan underbygge, at de tidligere anbragte unge svarer mere positivt på spørgsmålet. Desuden kan de institutionsvante unge have lettere ved at forholde sig til en ny anbringelse og indgå i netværk med andre unge på institutionerne, da de i forvejen kender spillerreglerne. De unge, der kommer fra en familie eller plejefamilie, kan derimod have sværere ved at indgå i de fællesskaber, der er på institutionen, og derved i højere grad opleve, at de forværrer deres kammeratskabsproblemer. Det påpeges endvidere, at ovenstående resultat kan være et udtryk for, at de unge, der kommer fra familier eller plejefamilier, med anbringelsen er trukket væk fra deres netværk i det nærmiljø, de kommer fra, og dermed også fra nogle relationer, som har haft negativ påvirkning i forhold til den unges adfærd. Ydermere kan det ses som positivt, at de unge udefra øjensynligt ikke bliver påvirket af de institutionsvante til at indgå i deres fællesskaber. Reaktion Auditpanelet diskuterede dernæst sammenhængen mellem de unges reaktion på anbringelsen og deres udvikling. Auditpanelet drøftede, at de reaktioner der kommer fra de unge kan have mange forskellige udtryk og årsager, og at der ikke er et entydigt billede i forhold til, hvordan de unge reagerer og hvem der reagerer. Panelet er dog enige om, at der ses en tendens til, at de unge der er langt i deres kriminelle løbebane har en bestemt måde, hvorpå det forventes, at de reagerer, og at der blandt disse hersker en tankegang om, at man ikke klynker, når man ankommer til en institution. Det blev i den forbindelse drøftet, om der således ses en klar forskel på, om de unge er førstegangsanbragte eller er institutionsvante. Dette var panelet enige om, at der ikke er et entydigt billede af. Nogle institutionsvante kan således også reagere meget voldsomt, da de eksempelvis er angste for at blive spærret inde igen. Indsats Auditpanelet udtrykker tilfredshed og glæde over, at den indsats, der gives på institutionerne, ser ud til at have en effekt. En medvirkende faktor til det positive resultat kan dog være, at indsatsen sættes ind i forhold til de unge, der er mest modtagelige over for en given indsats. Der drøftes endvidere, at indsatsen i høj grad handler om kontakten med den unge, og at det er en løbende indsats som foregår hele tiden. Auditpanelet drøftede derudover en række indsatser, hvor det ikke er muligt at påvise en signifikant effekt. Det er undersøgt, om unge der deltager i forbehandlingsprogrammet PAV (Projekt Andre Valg) i højere tror, at opholdet kan hjælpe til et liv uden misbrug efter anbringelsen. Det er ikke tilfældet. Auditpanelet fremhævede i den forbindelse, at PAV er et forbehandlingsprogram, der gennem dialog med de unge blandt andet har til mål, at de unge støttes i at afklare og styrke deres motivation for behandling. PAV kan dermed ikke i sig selv betragtes som decideret misbrugsbehandling. I den forbindelse blev det endvidere påpeget, at de unge ofte har korte ophold på institutionerne, og at dette sætter begrænsninger i, hvor langt man kan nå med de unge i forhold til en eventuel misbrugsproblematik. Det er derfor afgørende, at der bliver fulgt op på de unges motivation efter anbringelsen. Side 16

Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner SIP-sikret Landsrapport 2012

Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner SIP-sikret Landsrapport 2012 Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner SIP-sikret Landsrapport 2012 Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2012 Undersøgelsen

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område - Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport Center for Kvalitetsudvikling Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

REFLEX på Koglen - Evalueringsrapport vedrørende det kognitive behandlingsprogram, REFLEX på den sikrede institution Koglen

REFLEX på Koglen - Evalueringsrapport vedrørende det kognitive behandlingsprogram, REFLEX på den sikrede institution Koglen REFLEX på Koglen - Evalueringsrapport vedrørende det kognitive behandlingsprogram, REFLEX på den sikrede institution Koglen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling

Læs mere

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Målgrupperapport 2013

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Målgrupperapport 2013 Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Målgrupperapport 2013 Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud Målgrupperapport 2013 Udarbejdet af CFK

Læs mere

REFLEX på Koglen - Evalueringsrapport vedrørende det kognitive behandlingsprogram, REFLEX på den sikrede institution Koglen

REFLEX på Koglen - Evalueringsrapport vedrørende det kognitive behandlingsprogram, REFLEX på den sikrede institution Koglen REFLEX på Koglen - Evalueringsrapport vedrørende det kognitive behandlingsprogram, REFLEX på den sikrede institution Koglen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling

Læs mere

Rapport for Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner 2008-2009. - et pilotstudie

Rapport for Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner 2008-2009. - et pilotstudie Rapport for Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner 2008-2009 - et pilotstudie Rapport for Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner 2008-2009 - et pilotstudie Udarbejdet af

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Tilbuddene i Region Midt samt tilbuddet Skovvang

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Tilbuddene i Region Midt samt tilbuddet Skovvang Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Tilbuddene i Region Midt samt tilbuddet Skovvang Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud Målgrupperapport

Læs mere

UFOS 2014 - Unge og Forældre Om de Sikrede institutioner og deres åbne afdelinger

UFOS 2014 - Unge og Forældre Om de Sikrede institutioner og deres åbne afdelinger UFOS 2014 - Unge og Forældre Om de Sikrede institutioner og deres åbne afdelinger CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Unge og forældre

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Målgrupperapport 2013

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Målgrupperapport 2013 Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud SIP-socialpsykiatri Målgrupperapport 2013 Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud Målgrupperapport 2013 Udarbejdet af CFK

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. - Unge og forældre om de sikrede og åbne institutioner (UFOS)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. - Unge og forældre om de sikrede og åbne institutioner (UFOS) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område - Unge og forældre om de sikrede og åbne institutioner (UFOS) Landsrapport 10 Center for Kvalitetsudvikling Unge og forældre om de sikrede og åbne institutioner

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Det Sociale Indikatorprojekt

Det Sociale Indikatorprojekt Det Sociale Indikatorprojekt Maria Appel Nissen Programteori og indikatorer til evaluering af kvalitet og virkninger af indsatsen på sikrede institutioner: SIP-sikret Institut for Sociologi, Socialt Arbejde

Læs mere

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland Yderligere information:

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

De pårørende har ordet

De pårørende har ordet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N De pårørende har ordet Landsrapport Den landsdækkende pårørendeundersøgelse på regionale botilbud for voksne personer med handicap,

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med udviklingshæmning. SIP-udviklingshæmning Målgrupperapport

Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med udviklingshæmning. SIP-udviklingshæmning Målgrupperapport Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med udviklingshæmning SIP-udviklingshæmning Målgrupperapport Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med udviklingshæmning Målgrupperapport

Læs mere

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril 4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden.

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden. LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Peter Rhode DES konference September 2010

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Peter Rhode DES konference September 2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Peter Rhode DES konference September 2010 Kvalitet og dokumentation på det sociale område Begrænset viden om kvaliteten Begrænset viden om indsats, resultater

Læs mere

Unge og Forældre Om de Sikrede institutioner

Unge og Forældre Om de Sikrede institutioner Unge og Sikrede institutioner Landsdækkende undersøgelse på de sikrede institutioner for unge Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Kvalitetsudvikling på vegne af Danske Regioner Københavns

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev patienter i børne- og ungdomspsykiatriens ambulatorier

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Hjemmepleje Fredericia Kommune Fredericia 2012 beelser: 1.229 Svarprocent: 80,01% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien Danmark 2010 3 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER JUNI 2011 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Beboerne har ordet Rapport for Granhøjen 2012

Beboerne har ordet Rapport for Granhøjen 2012 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Rapport for Granhøjen 2012 Beboerne har ordet Rapport for botilbuddet Granhøjen Rapporten og undersøgelsen

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Dato: 5. marts 2014 Brevid: 2259136 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Indberetninger om magtanvendelse Administrationen i Region Sjælland har i 2013 modtaget 411 indberetninger

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. BILAG 4: UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. SOCIALE TILBUD Målgrupperne

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Brugerne har ordet. Landsrapport. Undersøgelse i de socialpsykiatriske dagtilbud i Danmark 2009. Juni 2010

Brugerne har ordet. Landsrapport. Undersøgelse i de socialpsykiatriske dagtilbud i Danmark 2009. Juni 2010 Brugerne har ordet Landsrapport Undersøgelse i de socialpsykiatriske dagtilbud i Danmark 2009 Juni 2010 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere