MAJ 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2015 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

Transkript

1 MAJ 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2015 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2015 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Metoderapport Janus Søgaard Kirkeby, Anna Brinch Anna Juliane Clausen Anna Juliane Clausen

4

5 KLIMAREGNSKAB INDHOLD 1 Indledning Generelle kommentarer 8 2 Energiforbrug Elforbrug Varmeforbrug 16 3 Transport Patienttransport Tjenesterejser Vare- og servicetransport Intern transport 37 4 Affald Indsamling og transport Behandling 46 5 Referencer 54

6

7 KLIMAREGNSKAB Indledning Region Hovedstaden har udarbejdet denne metoderapport som en del af Klimaregnskab Klimaregnskabet omfatter også en hovedrapport, som opsummerer de samlede resultater fordelt på regionens hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre, og en resultatrapport, der mere detaljeret beskriver resultater for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Metoderapporten beskriver det metodiske grundlag, datagrundlaget og omregningsfaktorerne for klimaregnskabet. Klimaregnskabet omfatter Region Hovedstadens seks hospitaler 1 og 11 psykiatriske centre og enheder, 20 institutioner under Den Sociale Virksomhed (DSV), Region Hovedstadens Apotek, Den Præhospitale Virksomhed (DPV) samt regionens koncerncentre på Regionsgården. Region Hovedstadens klimaregnskab for 2013 udgør baseline for regionens årlige CO 2 -udledning. Sammenhold af data for det nuværende år er derved mulig og kan bruges til at give et overblik over udviklingen i koncernens CO₂-udledning. Opgørelserne for energi og transport er gennemført efter principperne i den CO 2 - beregner, som COWI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i 2008 (Klima- og Energiministeriet, 2008). I CO 2 -beregneren er der indarbejdet supplerende omregningsfaktorer samt anvendt de nyeste tilgængelige emissionsfaktorer. Energi og transport opgøres ud fra det direkte forbrug og medtager i denne vurdering ikke den drivhusgasudledning, der sker ved f.eks. udvinding og raffinering af brændsler. Opgørelserne for affald er baseret på et livscyklusperspektiv, hvorved drivhusgasudledningen fra alle processer fra indsamling til behandling og oparbejdning medtages i vurderingen. Dette betyder, at substitution af jomfruelige materialer ligeledes indregnes. Affald behandles derfor adskilt fra energi og transport i klimaregnskabet. Transport af affald samt forbrænding af affald til energi er inkluderet under affald med undtagelse af affaldstransport i Region Hovedstadens egne køretøjer. 1 Efter de seneste hospitalsfusioner med virkning fra 2015 er antallet af hospitaler i Region Hovedstaden nede på 6 fordelt på 12 lokaliteter.

8 8 KLIMAREGNSKAB 2015 Samlet set er kortlægningen baseret på data for aktiviteter indsamlet fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre i forbindelse med dette klimaregnskab. 1.1 Generelle kommentarer Klimaregnskabet omfatter som nævnt 9 hospitaler, 11 psykiatriske centre og institutioner, 20 institutioner under Den Sociale Virksomhed (DSV), Region Hovedstadens Apotek samt regionens koncerncentre. Figur 1 viser organisationsdiagrammet for Region Hovedstaden. Figur 1: Organisationsdiagram for Region Hovedstaden. Grundet forskelle i datagrundlaget er der ikke fuldt ud sammenfald imellem gruppering af enheder for energi- og affaldsdata. Energidata er baseret på energimålere, som i vidt omfang tillader et mere detaljeret datagrundlag med flere individuelle målere, hvorimod affaldsdata i flere tilfælde dækker over mere end en organisatorisk enhed. Eksempelvis er affaldsdata fra de psykiatrisk centre, der er placeret på eller nær ved hospitaler omfattet af hospitalernes dataindberetninger, hvorimod øvrige psykiatriske enheder har indberettet affaldsdata separat. Ligeledes spiller ændring i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder ind. Af

9 KLIMAREGNSKAB Tabel 1 fremgår fordeling af enheder for hhv. energi og affald. På tværs af årene kan der forekomme ændringer i organiseringen af hospitaler, virksomheder og koncerncentre, ligesom ændringer i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder spiller ind. I 2015 er der sket en række ændringer sammenlignet med de forrige år; Rigshospitalet og Glostrup Hospital er fusioneret Herlev Hospitalet og Gentofte Hospital er fusioneret Amager Hospital, HBA er ikke medtaget, da enheden er overgået til distriktspsykiatrien, som ikke medtages i klimaregnskabet. Er endvidere justeret for 2014 Data fra Den Præhospitale Virksomhed (DPV) omfatter nu også energi og affald Carl Nielsens Allé og Psykiatri Administration, begge under psykiatrien, er blevet inkluderet hvad angår energidata Orion og Lunden er overgået til Den Sociale Virksomhed fra psykiatrien Klintegården er overgået til Frederikssund Kommune fra Den Sociale Virksomhed Data fra Solvang (Den Sociale Virksomhed) opgøres i år selvstændigt for affald, og ikke under Glostrup Hospital som i For energi er data fra Solvang inkluderet under Glostrup Hospital. Derudover følgende også gældende for klimaregnskabet 2015: Strøledgård (Den Sociale Virksomhed) er medtaget under Rønnegård ift. energi, der er ikke data for affald fra Strøledgård Børnecenteret for Rehabilitering (Den Sociale Virksomhed) opgøres igen i år ikke selvstændigt, men er medtaget under Geelsgårdskolen

10 10 KLIMAREGNSKAB 2015 Tabel 1: Oversigt over fordelingen af Region Hovedstadens enheder inden for henholdsvis energidata og affaldsdata for 2013, 2014 og '-' angiver at data for den pågældende enhed ikke indgår i klimaregnskabet, eller at data er inkluderet sammen med en anden enhed. Overordnet gruppering Gruppering af data Energi Affald Hospitaler Amager (AH) HBA AH - - AH - - Amager og Hvidovre Hospital Amager ITA AH AH AH AH AH AH Hvidovre (HVH) HVH HVH HVH HVH HVH HVH Bispebjerg og Frederiksberg Bispebjerg (BIH) BIH BIH BIH BIH BIH BIH Hospital Frederiksberg (FBH) FBH FBH FBH FBH FBH FBH Bornholms Hospital Bornholm (BOH) BOH BOH BOH BOH BOH BOH Herlev (HH) HH HH HH HH HH HH Herlev og Gentofte Hospital Gentofte (GEH) GEH GEH GEH GEH GEH GEH Frederikssund Hospital NOH NOH NOH NOH NOH NOH Helsingør Hospital NOH - - NOH - - Nordsjællands Hospital (NOH) Hillerød Hospital NOH NOH NOH NOH NOH NOH Sundhedshuset Helsingør NOH NOH NOH Rigshospitalet Blegdamsvej (RH) RH RH RH RH RH RH Glostrup (GOH) GOH GOH GOH GOH GOH GOH Region Hovedstaden Psykiatri (Psykiatrien) (RHP) Børne og Ungdomspsykiatrisk Center B&U PC Bispebjerg BIH BIH BIH BIH BIH BIH B&U PC Hillerød NOH NOH NOH NOH NOH NOH B&U PC Glostrup GOH GOH GOH GOH GOH GOH PC Amager RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC Ballerup PC Ballerup RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC Gentofte GEH GEH GEH GEH GEH GEH PC Bornholm BOH BOH BOH BOH BOH BOH PC Frederiksberg RHP RHP RHP FBH FBH FBH PC Glostrup - RHP RHP GOH GOH GOH PC Hvidovre RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC København PC Kbh Bispebjerg BIH BIH BIH BIH BIH BIH PC Kbh Rigshospitalet RH RH RH RH RH RH PC Nordsjælland PC Frederikssund NOH NOH NOH NOH NOH NOH PC Helsingør RHP - - RHP - - PC Hillerød RHP NOH NOH RHP NOH NOH PC Sct. Hans RHP RHP RHP RHP RHP RHP PC Stolpegård RHP RHP RHP RHP RHP RHP Psykiatri administration (ADM.) - - ADM Carl Nielsens Allé (CNA) - - CNA Den Sociale Virksomhed (DSV) 3kløveren Margueritten DSV DSV DSV DSV - DSV Åbjerggård DSV DSV DSV DSV DSV DSV Blindecenter Bredegaard DSV DSV DSV DSV DSV DSV

11 KLIMAREGNSKAB Botilbuddet Lyngdal (Tyringevej) DSV DSV DSV DSV DSV DSV 1 Geelsgårdskolen DSV DSV DSV DSV DSV DSV Hulegården DSV DSV DSV DSV DSV DSV Jonstrupvang Bebyggelsen DSV DSV DSV DSV DSV DSV Kamager DSV DSV DSV DSV DSV DSV Klintegården DSV DSV - DSV DSV - Kommunikationscentret DSV 2 DSV DSV 1 DSV DSV DSV Nordsjællands Misbrugscenter Helsinge huset DSV DSV DSV DSV - - Skansegården DSV DSV DSV DSV DSV DSV Nødebogård DSV DSV DSV DSV DSV DSV Røde Kors Natherberg DSV DSV DSV Rønnegård DSV - - DSV DSV DSV Inkl. Strøledgård - DSV DSV Solgaven DSV DSV DSV DSV DSV DSV Solvang DSV - GOH GOH GOH DSV Strøledgård DSV Svendebjerggård DSV DSV DSV DSV DSV DSV Sølager Hundested DSV DSV DSV Skibby DSV DSV DSV DSV DSV DSV Lunden RHP RHP DSV RHP RHP DSV Orion RHP RHP DSV RHP RHP DSV Koncerncentre (Koncern Organisation og Personale (KOP); Koncern Miljø (KM; Koncern Inaktive Bygninger (KIB)) Afværgeforanstaltninger (jordforurening) KM KM KM Regionsgården Gammel bygning KOP KOP KOP Ny bygning KOP KOP KOP KOP KOP KOP Regionslageret - KOP KOP - KOP KOP Region Hovedstadens Apotek (RHA) (Apoteket) Apoteket RHA RHA RHA RHA RHA RHA Den Præhospitalet Virksomhed (DPV) Den Præhospitalet Virksomhed, Ballerup - - DPV - - DPV 1 Det har ikke været muligt at fremskaffe data for 2015, og data for 2014 for den pågældende enhed er derfor genanvendt. 2 Kommunikationscentret består af to forskellige matrikler, RGA43 og RGA45. I 2013 blev energidata indberettet separat for de to matrikler, hvorimod data i 2014 blev indberettet som et samlet tal. Datagrundlaget for klimaregnskabet 2015 stammer fra følgende kilder; Affald og energi Energi- og affaldsdata er indsamlet fra institutionerne via Center for Regional Udvikling i forbindelse med udarbejdelsen af dette klimaregnskab. Det har for 2015 ikke været muligt at fremskaffe affaldsdata fra Botilbuddet Lyngdal. Data fra 2014 er derfor genbrugt, da det antages at affaldsmængderne ikke har ændret sig væsentligt for de to år.

12 12 KLIMAREGNSKAB 2015 Grundet aflæsningsfejl i 2015-indberetningen er varmedata fra 2014 for Nordsjællands Misbrugscenter Helsinge huset og Skansegården genbrugt i dette års klimaregnskab. Det har for 2015 ikke været muligt at fremskaffe energidata fra Helsingør Sundhedshus og data for 2014 vil blive genbrugt i dette års klimaregnskab. Transport Transportdata er indsamlet fra diverse eksterne leverandører, fra Center for Økonomi og fra den Præhospitale Virksomhed. Data for Region Hovedstadens egen vognflåde stammer fra dataindsamling foretaget i forbindelse med udarbejdelse af en flådeanalyse for Region Hovedstaden i Data for 2014 vil blive genbrugt i dette års klimaregnskab. Det har ikke været muligt at fremskaffe data for varetransport fra Centrallageret og data fra 2014 genbruges, da det antages at hverken ruter eller køretøjer har ændret sig væsentligt for de to år. Inddelingen af de forskellige transportkategorier er i dette års klimaregnskab blevet justeret i forhold til 2013 og 2014 regnskabet. Dette skyldes, at der er blevet indberettet yderligere data i forhold til de forgående år. Der kan derudover på tværs af årene forekomme ændringer i kontrakterne, der er indgået for transport udliciteret til eksterne virksomheder samt ændringer i regionens egen flåde, da køretøjer løbende bliver udskiftet. Dette vil påvirke CO 2 -udledningen fra denne sektor. Da datatilgængeligheden for dette område, med undtagelse af størstedelen af patientbefordringen, har været begrænset og registreringsmetoden har været varierende, må det forventes, at der er en underregistrering, og detaljeringsgraden ikke er tilstrækkelig til at fordele CO 2 -udledningen på de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Opdelingen af transporten kan ses i Tabel 8 transportafsnittet. En korrekt administrativ fordeling af CO 2 -udledning vil kræve ændringer og ensretning i registrerings- og konteringsmetoder fremadrettet, f.eks. ved at lave kilometer registreringer for samtlige køretøjer for de enkelte år. Grundet manglende løbende registrering af transportdata, er der i en række tilfælde lavet estimater for kørte kilometer og brug af maskiner såsom saltspredere, græsklippere osv., hvilket påvirker validiteten af datakvaliteten. Klimaregnskabet omfatter så vidt muligt alle klimaskadelige drivhusgasser, der er omfattet af Kyotoaftalen, herunder kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) m.v. omregnet til CO 2 -ækvivalenter. De enkelte drivhusgasser bidrager ikke lige meget til den globale opvarmning, og derfor omregnes disse til CO 2 -ækvivalenter ved at gange udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres bidrag, kaldet Global Warming Potential (GWP). GWP er en faktor der indikerer, hvor mange gange en drivhusgas bidrager mere til den globale opvarmning end et ton CO 2. F.eks. bidrager CH 4 25 gange mere til den globale opvarmning end et ton CO 2, og CH 4 har derfor en GWP på 25. Tabel 2 viser GWP for en række drivhusgasserne omfattet af Kyotoaftalen.

13 KLIMAREGNSKAB Tabel 2: Drivhusgasser omfattet af Kyotoaftalen og deres Global Warming Potential (GWP) (IPCC, 2007). Drivhusgas GWP Kuldioxid (CO 2) 1 Methan (CH 4) 25 Lattergas (N 2O) 298 Hydrofluorcarboner (HFC) Perfluorcarboner (PFC) Svovlhexafluorid (SF 6) For elforbrug, fjernvarmeforbrug og affaldshåndtering er der medregnet bidrag fra CH 4 og N 2 O, således at de relaterede udledninger opgøres i CO 2 -ækvivalenter. For transport og individuel opvarmning er der udelukkende foretaget en opgørelse af drivhusgassen CO 2. Opgørelse af andre klimaskadelige drivhusgasser er vanskelige at foretage for disse sektorer, da det f.eks. kræver viden om den specifikke motortype, og da den ekstra udledning fra andre drivhusgasser betyder ganske lidt i den samlede opgørelse. Hospitalerne, virksomhederne og koncerncentrene under Region Hovedstaden både køber og producerer energi. Elforbruget stammer således både fra indkøbt energi og fra lokalt produceret vedvarende energi (VE) på hospitalerne og virksomhederne. Ligeledes stammer varmeforbruget både fra fjernvarme, individuel opvarmning (fyringsolie, naturgas, damp osv.) samt lokalt produceret VE (solceller osv.). Det er dog en forholdsvis lille del af energiforbruget der stammer fra lokalt produceret VE. Emissionsfaktorerne for el og varme er baseret på den årlige sammensætning af brændselsforbruget og opdateres derfor med nye faktorer årligt. VE bidrager ikke til drivhusgasudledningen, da f.eks. produktionen af solceller, ikke er indberegnet og emissionsfaktoren derfor er 0.

14 14 KLIMAREGNSKAB Energiforbrug 2.1 Elforbrug Oplysninger om elforbruget i Region Hovedstaden er fra indberetning af energiforbruget indsamlet til dette klimaregnskab. Elforbruget omfatter direkte elforbrug, herunder elforbrug til pumper, hospitalsudstyr, ventilation og belysning både indendørs og udendørs. Elforbruget omfatter desuden el til opvarmning af varmt vand. Elforbruget er indberettet i kwh for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre og omfatter forbrug fra elektricitet og solceller Beregningsmetode CO 2 -beregning Der er ved beregning af CO 2 -udledningen anvendt en Tier 2 beregningsmetode baseret på en beregning af CO 2 -udledning pr. kwh efter den såkaldte 200 %- metode til fjernvarmeproduktion. 200 %-metoden betyder at CO 2 -udledningen fra el og varme i et kraftvarmeanlæg fordeles som følger: CO 2 udledt varme = (Varmeproduktion/2) x CO 2 udledningsfaktoren brændslet CO 2 udledt elproduktion = CO 2 total udledt - CO 2 udledt varme Det er den metode, der anvendes af Københavns Kommunes forsyningsselskaber, og den kan gennemføres ud fra Energinet.dk's miljødeklarationer for el for Danmark. 200 %-metoden medfører, at kun en lille del af den samlede CO 2 -udledning tilskrives fjernvarme, idet elproduktionen i de fleste situationer bestemmer brændselsforbruget, og fjernvarmen hovedsageligt er spildvarme efter elproduktionen. Dette anses som rimeligt, idet det afspejler den store energi- og klimagevinst, der opnås ved anvendelsen af spildvarme til fjernvarmproduktion.

15 KLIMAREGNSKAB Denne metode, som har været anvendt en del år, anvendes fortsat af Københavns Energi (HOFOR) i deres opgørelser af emissionen fra fjernvarme. Metoden anvendes ligeledes som en af metoderne, der oplyses om i forbindelse med emissionsfaktorer på Energinet.dk's hjemmeside. Også for sammenlignelighedens skyld anvendes den oprindelige fordelingsmetode for el og varme (200 %-metoden). En alternativ opgørelsesmetode til 200 %-metoden er 125 %-metoden. I denne metode tilskrives fjernvarmen en lidt større andel af CO 2 -udledningen. 125 %- metoden anbefales i dag af Energistyrelsen i forbindelse med kvoteopgørelserne, og anvendes også af Energinet.dk til miljødeklarationen for el. Valget mellem de 2 opgørelsesmetoder er primært et politisk valg. Overordnet set skønnes det, at 200 %-metoden giver en lidt bedre tilnærmelse til merbrændselsmetoden, som er den mest præcise metode til fordeling af emissionen på varme og el. Ulempen ved merbrændselsmetoden er, at der kræves flere informationer om de enkelte værker. Merbrændselsmetoden indgår som Tier 3 i CO 2 -beregneren, og anvendes af nogle fjernvarmeselskaber, især hvor produktionen sker på relativt få værker. CO 2 -udledningen er beregnet ved at bruge et glidende gennemsnit for emissionsfaktorerne for Danmark fra Energinet.dk for de tre foregående år. For 2015 er den anvendte emissionsfaktor således 340 g CO 2 /kwh, beregnet efter 200 % metoden og med et glidende gennemsnit, og idet små bidrag fra metan og lattergas også er indregnet (jf. Energinet.dk's miljødeklaration). Denne faktor er korrigeret med et nettab på 5 % jf. Energinet dk's vejledning. Denne emissionsfaktor er således et gennemsnit af den danske elproduktion og vil ændre sig fra år til år alt afhængig af hvilke energikilder, der har været anvendt det pågældende år. Tabel 3 viser emissionsfaktorerne for de forgående år, samt de beregnede glidende gennemsnit. Tabel 3: Emissionsfaktorer samt beregnede glidende gennemsnit for el (Energinet.dk, 2016). Emissionsfaktorer for el Procentvis ændring [%] Emissionsfaktor [g CO 2- ækv./kwh] Emissionsfaktor gl. gns. [g CO 2- ækv./kwh] Medtagelse af metan og lattergas ved udregningen af CO 2 -emissionensfaktoren for elproduktionen som CO 2 -ækvivalenter, øger emissionsfaktoren med ca. 1,7 %, idet emissionsfaktoren uden metan og lattergas ville have været 335 g CO 2 /kwh gl. gns. Vedvarende Energi (VE) i form af solceller har en emissionsfaktor på 0. Tabel 3 viser, at emissionsfaktoren er faldet mellem år 2014 og Dette skyldes blandt andet, at produktionen fra vindmøller er steget med 8 % fra 2014 til Desuden er import af energi fra Tyskland samt produktion fra kulfyrede kraftvarmeværker i Danmark reduceret og import fra Norge og Sverige øget (Energinet.dk, 2016).

16 16 KLIMAREGNSKAB Varmeforbrug Datagrundlag Oplysninger om varmeforbruget i Region Hovedstaden er fra indberetning af energiforbruget i forbindelse med dette klimaregnskab. I indberetningen er der foretaget en kortlægning af forsyningsformen på de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, herunder i hvilket omfang disse er forsynet ved individuel opvarmning eller ved fjernvarme, og hvilket brændsel der anvendes ved individuel opvarmning. Dette er af betydning, da emissionsfaktoren for varme afhænger af, hvilke brændsler og forsyningsform de enkelte forsyningsselskaber anvender, f.eks. vil biomassefyret fjernvarme indgå med en emissionsfaktor på 0, da biomasse regnes for at være CO 2 -neutralt. Desuden er emissionsfaktoren for VE produceret på de enkelte hospitaler og virksomheder ligeledes fastsat til 0. Varmeforbruget er indberettet i følgende kategorier: Fjernvarme [kwh] Fyringsolie [l] Naturgas [Nm 3 ] El-varme [kwh] Damp [kg Damp à 100 C] VE (Solceller, Jordvarme, Varmepumpe, Træpiller) [kwh] Beregningsmetode Omregningsfaktorer For at omregne forbruget af fyringsolie, naturgas og damp til kwh er det brugt følgende omregningsfaktorer, se Tabel 4. Tabel 4: Omregningsfaktorer for konvertering til kwh for fyringsolie, naturgas og damp. Omregningsfaktor Enhed Fyringsolie 10 kwh/liter Naturgas 11,2 kwh/m 3 Damp 0,626 kwh/kg. Damp à 100 C Graddagekorrektion Der er lavet graddagekorrektion for at kunne sammenligne varmeforbruget på tværs af årene. Da varmeforbruget er større i kolde år end i mildere år, kan varmeforbruget ikke direkte sammenlignes. For at kunne sammenligne varmeforbruget

17 KLIMAREGNSKAB anvendes derfor graddagekorrektion. Graddagetallet angiver forskellen mellem den gennemsnitlige inde- og udetemperatur i løbet af et døgn og kan summeres op over et helt år og dermed angive graddagetallet for et år. Normalåret fungerer som et reference år og er beregnet som et gennemsnit over de forudgående 4 sæsoners graddagetal. Korrektionsfaktoren beregnes som forholdet mellem graddagetallet i henholdsvis det pågældende år og normalåret. Korrektionsfaktor = Graddage Aktuelt år /Graddage Normal år På dette grundlag beregnes omregningsfaktoren, som varmeforbruget ganges med for at blive korrigeret. Omregningsfaktor = (0,7/korrektionsfaktor) +0,3 Graddagene er EMO-graddage og vist i tabellen nedenfor. Tabel 5: Graddagekorrektion for 2013, 2014 og Normal år (graddage) Graddage Korrektionsfaktor 0,93 0,79 0,85 Omregningsfaktor 1,05 1,18 1, var et koldere år sammenlignet med 2014, hvilket er afspejlet i det højere antal graddage. CO 2 -beregning Der er anvendt et glidende gennemsnit over de tre foregående år som emissionsfaktorer for fjernvarme. Emissionsfaktorerne er baseret på Fjernvarme Miljønetværk Hovedstadens 2 opgørelse for samlet fjernvarmeproduktion til nettet i hovedstadsregionen. Emissionsfaktoren er beregnet på grundlag af 200 % metoden for fordeling af CO 2 -udledningen på el og varme. Emissionsfaktoren er beregnet an forbruger, dvs. beregningen tager hensyn til det nettab der sker fra det varmeproducerende anlæg frem til vekslerstationerne (transmissionstabet) og nettabet ved distribution af fjernvarmen fra vekslerstationer frem til forbrugeren. Tabel 6 viser emissionsfaktorerne for de forgående år, samt de beregnede glidende gennemsnit. 2 Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden er et samarbejde mellem CTR, VEKS og HOFOR (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2014).

18 18 KLIMAREGNSKAB 2015 Tabel 6: Emissionsfaktorer samt beregnede glidende gennemsnit for fjernvarme (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2016) Emissionsfaktorer for fjernvarme Procentvis ændring [%] Emissionsfaktor [g CO 2- ækv./kwh] Emissionsfaktor gl. gns. [g CO 2- ækv./kwh] Tabel 6 viser, at emissionsfaktoren er steget med ca. 2% mellem år 2014 og Dette skyldes blandt andet, at en større andel af produktionen er sket på spidslastanlæg der primært anvender fossile brændsler samt ikke har fordelen af samproduktion med el, og at der har været anvendt mindre andel biomasse til varmeproduktion (Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, 2016). Den individuelle opvarmning er baseret på naturgas, fyringsolie, el, damp eller VE. Følgende emissionsfaktorerne er brugt for individuel opvarmning, se Tabel 7. Tabel 7: Emissionsfaktorer for individuel opvarmning opgjort på brændselskilde (ENS, 2013). Brændselskilde Emissionsfaktor [g CO 2/kWh] Fyringsolie (gas olie) 266 Naturgas 204 El-varme 340 Damp 99 VE (solceller, jordvarme, varmepumpe, træpiller) 0

19 KLIMAREGNSKAB Transport Transport for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er opdelt i nedenstående hoved- og undergrupper (Tabel 8). De fire hovedkategorier og de tilhørende underkategorier gennemgås og uddybes i de følgende afsnit. Tabel 8: Transportkategorier inkluderet i klimaregnskabet Kategori Patienttransport Underkategori Liggende patientbefordring Siddende patientbefordring Patienttransport i fly til/fra Bornholms hospital Hjemmebesøg Akutlægehelikoptertransport Patienttransport i taxa Tjenesterejser Fly Tog Taxi I medarbejderes egne køretøjer (kørselsgodtgørelser) Vare- og servicetransport Madtransport Vaskeri Klinisk prøvemateriale mv. (inkl. kørsel med prøvemateriale/analyser i taxa) Medicintransport Varetransport fra Centrallageret Vinter- og sommertjeneste Intern transport Blandet transport (inkl. tjenesterejser) i regionens egne køretøjer Shuttlebus mellem Rigshospitalet og Glostrup Hospital

20 20 KLIMAREGNSKAB Patienttransport Datagrundlag Patienttransport dækker al kørsel af patienter til og fra Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder samt hjemmebesøg, hvor læger knyttet til Akuttelefonen 1813 kører ud til patienten 3. Patienttransport dækker derudover også flytransport af patienter til og fra Bornholms lufthavn samt akutlægehelikoptertransport af patienter i hele landet til og fra et hospital i Region Hovedstaden. Kategorien omfatter således: Liggende patientbefordring Siddende patientbefordring Patienttransport i fly til/fra Bornholms hospital Hjemmebesøg (flåde af ud-kørende læger fra Akuttelefonen 1813) 4 Akutlægehelikoptertransport Patienttransport i taxa 5 Disse transporter er alle udliciterede til eksterne firmaer, der varetager transporten. Data for den liggende patientbefordring, hjemmebesøg samt akutlægehelikoptertransport er indsamlet fra DPVs disponeringssystem. Data for den siddende patientbefordring, patienttransport i fly til og fra Bornholm samt patienttransport i taxa er indsamlet fra firmaerne via Center for Økonomi (CØK). Patienttransport omfatter ikke patienters egen transport i bil eller med offentlig transport til og fra hospitaler mv., der efterfølgende godtgøres af Region Hovedstaden, da der for de fleste af hospitalerne ikke er tilgængelige data for dette område Beregningsmetode Forudsætninger Liggende patientbefordring Denne kategori omfatter ambulancekørsel, akutlægebilkørsel og (liggende) sygetransport. DPV har opgivet, at den liggende patientbefordring bliver kørt i biltyperne 3 Ikke-akut kørsel af personale ud til patienter er inkluderet i kategorien tjenesterejser i taxa. 4 Lægevagtkørsler er, med indførslen af akuttelefonen 1813, blevet erstattet med hjemmebesøg i klimaregnskab Dette er reelt en del af den ordinære siddende patientbefordring, men dækker over et mindre antal særlige tilfælde, hvor data opgøres anderledes. Se side 22 for yderligere information.

21 KLIMAREGNSKAB Mercedes Sprinter 319 og T5VW Caravelle, der begge har en emissionsfaktor på 200 g CO 2 /km. Der er ikke skelnet mellem kørsler og tomkørsler. Siddende patientbefordring For den siddende patientbefordring har både Falck og Movia opgivet kørte kilometer. Falck har opgivet kørte kilometer pr. køretøj samt en udledning pr. bil angivet i g CO 2 /km. Denne emissionsfaktor er baseret på fabriksoplysninger og anses for at være valid, da det må antages, at bilparken udskiftes jævnligt. Den samlede emission for hele bilparken er beregnet på baggrund af disse data. Kørsler foretaget af underleverandører udgør ca. 7% af de samlede kørte kilometer, og der er ikke angivet en emissionsfaktor for disse. Det er antaget, at stigningen i CO 2 -udledning er proportional med stigning i kørte kilometer, og der er således lagt 7% til CO 2 - udledningen. Eftersom emissionsfaktoren er baseret på fabriksoplysninger, er der i beregningerne ikke taget højde for kørselsmønster samt skelnet mellem kørsler og tomkørsler. Movia har opgivet kørte kilometer inklusiv tomkørsler og disse er derfor medregnet. Movia har ydermere inkluderet udledning fra opstrøms aktiviteter, såsom udvindingen af olie, transport af olie osv. Der er ikke korrigeret for denne afvigelse, da det udgør en forholdsvis lille del af den samlede udledning (ca. 16%) og for at kunne sammenligne med forrige års data. Patienttransport i fly til/fra Bornholms hospital Data er modtaget som antal kørsler med den siddende patientbefordring til og fra Bornholms lufthavn. Antal let af flyrejser antages at være tilsvarende det antal kørsler, der foretages med den siddende patientbefordring. Såfremt der foretages yderligere patientrejser med fly, eks. i form af patientgodtgørelse, er disse, som det fremgår af afsnit 3.1.1, ikke medregnet i klimaregnskabet. I alt er der foretaget flyvninger mellem Bornholms Lufthavn og Kastrup Lufthavn eller vice versa. Dette er omregnet til CO 2 -udledning via SAS's CO 2 -beregner (SAS, 2015). Selve kørslen med den siddende patientbefordring til og fra lufthavnene er inkluderet i ovenstående data for den siddende patientbefordring. Data for flyvninger til eventuelle andre lufthavne er ikke tilgængelige, men det formodes, at disse i givet fald vil udgøre et meget lille antal. Siddende patientbefordring til og fra Bornholm via færge (Rønne Ystad) udgør ifølge CØK en meget lille del af befordringen (der er i 2015 registeret 13 kørsler fra færgehavnen i Rønne, som formodes at være tilsvarende 13 færgeture gennem den siddende patientbefordring), og disse er derfor ikke inkluderet i klimaregnskabet. Det reelle antal patientrejser via færge forventes at være betydeligt større, men da disse er rejst som modtagere af befordringsgodtgørelse og ikke med den siddende befordring, er de som nævnt ovenfor ikke inkluderet i klimaregnskabet. Hjemmebesøg

22 22 KLIMAREGNSKAB 2015 Hjemmebesøg omfatter som nævnt hjemmebesøg, hvor læger knyttet til Akuttelefonen 1813 kører ud til patienten. Hjemmebesøg foretages af taxa, og kørslen er udliciteret til TaxiNord. Data er opgivet af DPV som antal kørte kilometer. Transportmidlet, som anvendes til hjemmebesøg, er som minimum energiklasse C og bilerne er udstyret med partikelfiltre. Information om emissionsfaktorer for Taxi- Nords biler med energiklasse C er indhentet fra TaxiNords grønne regnskab 2013 (se Tabel 11) (COWI, 2014a). Akutlægehelikoptertransport Akutlægehelikoptertransport er udliciteret til Norsk Luftambulanse A/S, som er leverandør af tre lands- og døgndækkede akutlægehelikoptere, herunder Region Hovedstaden. Data er opgivet af DPV som antal kilometer fløjet. DPV har opgivet, at de danske akutlægehelikoptere er af typen EC 135 P2e (Airbus Helicopters, fra juni 2014). Sekretariatet for Den Landsdækkende Akutlægehelikopter har derudover opgivet et gennemsnitligt brændstofforbrug på 220 kg brændstof/timen, samt en gennemsnitshastighed på 200 km/t. Disse oplysninger, sammen med oplysninger om vægtfylden af JET A-1 (flybrændstof, baseret på kerosin), bruges til at omregne de opgivne kilometer til antal liter forbrugt kerosin. Oplysninger om vægtfylden for JET A-1 stammer fra ExxonMobil Aviation (2005). Patienttransport i taxa Beregningen af patienttransport i taxa er baseret på udgifter til taxa i mio. kr. Da der i økonomisystemer hos CØK ikke omkostningsregistreres direkte på taxakørsel, er datagrundlaget behæftet med en vis usikkerhed. Data er baseret på leverandørudtræk samt vurdering af anvendelsestype (hhv. patientkørsel, personalekørsel og kørsel med klinisk prøvematerialer (analyser)) fra de forskellige hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre i regionen. Det skal derudover bemærkes, at sondringen mellem, hvad der er henført til hhv. patient- og personalerelateret kørsel, ikke har været fuldstændig konsistent i vurderingen, hvilket behæfter data med en yderligere usikkerhed. Patientransport i taxa omfatter aktiviteter som eksempelvis; Transport af dialysepatienter fra hjemadresse til dialyse og retur Transport af mødre og børn fra Rigshospitalet til Rigshospitalets barselshotel Transport til og fra privatlæge og somatisk hospital m.v. for indlagte patienter i psykiatrien og transport mellem centre Transport i forbindelse med retsmøder (retspsykiatriske patienter)

23 KLIMAREGNSKAB Emissionsfaktorer Emissionsfaktorerne for patientbefordringen fremgår af Tabel 9. Tabel 9: Anvendte emissionsfaktorer for patienttransport. Emissionsfaktor [g CO 2/km] Reference Liggende patientbefordring inkl. ambulancekørsel (Falck, Frederiksberg Brandvæsen og Københavns Brandvæsen) 200 Opgivet af DPV Siddende patientbefordring (Falck) 171 Beregnet fra data fra Falck Siddende patientbefordring (Movia personbil) 153 Beregnet fra data fra Movia Siddende patientbefordring (Movia lift) 175 Beregnet fra data fra Movia Siddende patientbefordring (Flyrejser med patienter) [g CO 2/pkm] Beregnet fra SAS' CO 2- beregner Hjemmebesøg (TaxiNord) Se Tabel 11 Beregnet baseret på energiklasse fordeling og brændstoføkonomi opgivet af TaxiNord Akutlægehelikoptertransport 3314 [g CO 2/l] Opgivet af U.S. Environmental Protection Agency (EPA, 2014) for kerosin Patienttransport i taxa Se Tabel 11 Beregnet baseret på energiklasse fordeling og brændstoføkonomi opgivet af TaxiNord For patienttransport i taxa er data opgivet i kr. pr. år, og der er således anvendt en omregningsfaktor til omregning til kørte kilometer. Denne omregningsfaktor er baseret på en opgørelse over det gennemsnitlige antal kørte kilometer pr. tur, der er kørt af Region Hovedstaden i taxa samt den gennemsnitlige indtjening pr. taxatur, se Tabel 10 (COWI, 2014b). Tabel 10: Omregningsfaktor for kørsel i Taxa (COWI, 2014b). Kørselsgodtgørelse i taxa Registrering Enhed Gennemsnitlig turlængde 7,7 Km Gennemsnitlig indtjening per tur 177 DKK. Omregningsfaktor 22,99 DKK/Km

24 24 KLIMAREGNSKAB 2015 Da der ikke er nogle specifikke oplysninger om biltypen/biltyperne anvendt til patienttransport i taxa, anvendes data fra TaxiNords grønne regnskab (2013), hvor det antages, at de anvendte biltyper er lig gennemsnittet af hele flåden. Antagelserne dækker fordelingsprocent af energiklasse, brændstoføkonomi (km/l) og udledning (g CO 2 /km), se Tabel 11. Tabel 11: Brændstoføkonomi og CO 2-udledning for de enkelte energiklasser. Energiklasse Fordelingsprocent af energiklasse Brændstoføkonomi [Km/l] Brændstoføkonomi [l/km] Emissionsfaktor [ton CO 2/km] A 4 % Mindst 20,5 0, , B 61 % 17,3-20,4 0, , C 20 % 16,1-17,2 0, , D 7 % 14,1-16,0 0, , E 4 % 13,2-14,0 0, , F 3 % 11,9-13,1 0, , G 1 % Under 11,8 0, , For den liggende og siddende patientbefordring, hvor data er angivet i antal kørte kilometer, er CO 2 -udledningen fra transporten beregnet som følgende; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor For den siddende patientbefordring, der omfatter flytransport mellem Bornholm og København, er data, som tidligere nævnt, angivet som et antal flyvninger estimeret ud fra patientkørsler til og fra lufthavnen. CO 2 -udledningen er beregnet via SAS' CO 2 -beregner, der både beregner flyafstanden og den relaterede CO 2 -udledning for en tur mellem Rønne og København. Emissionsfaktoren er således angivet i kg CO 2 /tur, og CO 2 -udledningen beregnes derfor som følgende: CO 2 -udledning = Antal flyvninger x Emissionsfaktor Udledningen relateret til hjemmebesøg samt patienttransport i taxa er vægtet i forhold til bilparken og dennes fordeling mellem energiklasser. Emissionsfaktoren er som nævnt ovenfor baseret på en opgørelse af TaxiNords flåde og er dermed relateret til de forskellige energiklasser. CO 2 -udledning = Σ(Antal kilometer / 100 * fordelingsprocent Y x Emissionsfaktor Y ) Hvor Y er den relevante energiklasse. For akutlægehelikoptertransport, hvor data er omregnet til forbrugt liter brændstof, er CO 2 -udledningen beregnet som følgende: CO 2 -udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor

25 KLIMAREGNSKAB Tjenesterejser Datagrundlag Denne kategori omfatter transport af medarbejdere fra Region Hovedstaden i tjenesteøjemed. Kategorien dækker følgende underkategorier: Tjenesterejser i fly Tjenesterejser i tog Tjenesterejser i taxa Tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer (kørselsgodtgørelser) Medarbejdertransport foretaget med anden offentlig transport samt brug af medarbejdernes personlige periodekort indgår ikke på grund af manglende datatilgængelighed. Rejser med fælles rejsekort i de enkelte organisatoriske enheder, som blev indført halvejs i 2015, er heller ikke inkluderet i Klimaregnskab2015. Rejser med det fælles rejsekort vil om muligt blive inkluderet i Klimaregnskab Beregningsmetode Forudsætninger Tjenesterejser i fly og tog Togtrafik omfatter medarbejdernes togrejser, som er bestilt igennem rejsebureauet Egencia. Flytrafik omfatter hovedsageligt CO₂-udledning fra Region Hovedstadens medarbejderes flyvninger og er ligeledes opgjort ud fra registreringer hos Egencia. Patientrejser med fly til og fra genoptræningsstedet Montebello i Sydspanien samt imellem Rigshospitalet og Polen som følge af forskningsprojektet Alphaman indgår i Egencias tal under tjenesterejser. Dette vil blive omregistreret i forbindelse med Klimaregnskab Evt. luftfragt er ikke medtaget. Beregningen af CO 2 - udledningen er foretaget af rejsebureauet og efterfølgende kvalitetssikret. Data for skibstrafik har ikke været tilgængelige fra rejseselskabet og indgår derfor ikke i klimaregnskabet. Til opgørelsen over den samlede CO 2 -udledningen fra fly anvendes en såkaldt Radiative Forcing Index (RFI) faktor. Det skyldes den indvirkning, som flyudledning har på miljøet ved udledning i højere luftlag. RFI faktoren inkluderer effekten fra andre komponenter, der har en højere strålingseffekt, og som bliver udledt direkte til atmosfæren, ved at sammenligne den totale effekt fra udledningen med effekten forårsaget udelukkende af CO 2 -udledningen (Carbon Planet, 2009). Faktoren beregnes som følger: RFI = (RF CO2 + RF O2 + RF H2O + RF kondensvand + RF partikler ) / RF CO2 Forskellige rapporter angiver RFI faktoren til at være mellem 1,6 og 4,4. Nedenstående beregning er baseret på RFI faktoren taget fra miljøorganisationen Mitt Klima

26 26 KLIMAREGNSKAB 2015 ( hvor RFI-faktoren er angivet til 2,0. Den samlede klimaeffekt udregnes dermed som 2 x CO 2 -udledningen. Tjenesterejser i taxa Beregningen af tjenesterejser (dvs. medarbejdertransport) i taxa er baseret på udgifter til taxa i mio. kr. Da der i økonomisystemer hos CØK ikke omkostningsregistreres direkte på taxakørsel, er datagrundlaget behæftet med en vis usikkerhed. Data er baseret på leverandørudtræk samt vurdering af anvendelsestype (hhv. patientkørsel, personalekørsel og kørsel med klinisk prøvematerialer (analyser)) fra de forskellige hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre i regionen. Det skal derudover bemærkes, at sondringen mellem, hvad der er henført til hhv. patient- og personalerelateret kørsel ikke har været fuldstændig konsistent. Dette behæfter data med en yderligere usikkerhed. Medarbejdertransport i taxa omfatter aktiviteter som eksempelvis; Opsøgende ambulant behandling (i psykiatrien) Anden transport med tjenesteligt formål, herunder tilsyn. Tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer (kørselsgodtgørelser) Data for kørsel i egen bil er baseret på udtræk fra Region Hovedstadens lønfunktion, hvori der opbevares data om kørselsgodtgørelse for de seneste 5 år. Registreringen omfatter udbetalte kroner (lav eller høj takst) på baggrund af antal kørte kilometer. Tjenestekørsel, hvor der ikke er anmodet om refusion for kørselsudgifter, eller hvor tjenestekørslen erstatter pendling, indgår ikke. Hvis medarbejderne har periodekort til den offentlige trafik, som de anvender, er dette heller ikke medregnet. En del medarbejdere på Regionsgården har for eksempel privat finansieret periodekort, som de bruger Emissionsfaktorer Følgende emissionsfaktorer er opgivet af Egencia (baseret på data fra Mitt Klima ( og anvendt til beregning af CO 2 -udledningen: Tabel 12: Emissionsfaktorer for flyrejser (Egencia). Flytransport Kortdistance (<750 Km) Langdistance (>750 Km) Emissionsfaktor [kg CO 2/pKm] 0,175 0,130 Tabel 13: Emissionsfaktor for togrejser (Egencia). Togtransport Rejse Emissionsfaktor [kg CO 2/pKm] 0,035

27 KLIMAREGNSKAB For tjenesterejser i taxa er data opgivet i kr. pr. år, og der er således anvendt en omregningsfaktor til omregning til kørte kilometer. Denne omregningsfaktor er baseret på en opgørelse over det gennemsnitlige antal kørte kilometer pr. tur, der er kørt af Region Hovedstaden i taxa samt den gennemsnitlige indtjening pr. taxatur (COWI, 2014b), se Tabel 10. Da der ikke foreligger specifikke oplysninger om biltypen brugt til tjenesterejser i taxa, er data er i stedet indhentet fra TaxiNords grønne regnskab 2013 (COWI, 2014a), hvor det kan antages at taxakørslerne, der er foretaget for regionen, er lig gennemsnittet af hele TaxiNords flåde. Antagelserne dækker fordelingsprocent af energiklasse, brændstoføkonomi (km/l) og udledning (g CO 2 /km), se Tabel 11. For tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer er data angivet i antal kørte kilometer. Det antages, at samtlige anvendte biler er personbiler. Da biltyperne ikke er angivet, er der anvendt en gennemsnitsværdi for emissionsstandarderne (Euronormerne) for den danske bilpark samt emissionsfaktorer fra Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). Der er således lavet et vægtet gennemsnit for Euronormen inden for hver transportmiddelkategori baseret på, hvorledes den danske bilpark ser ud på nuværende tidspunkt. Emissionsfaktoren er således beregnet ud fra tal over den danske bilpark fra Danmarks Statistik samt en antagelse om et gennemsnitligt køremønster, der dækker 44 % kørsel på landeveje, 32 % kørsel på veje i byen, 17 % kørsel på motorveje på landet samt 7 % kørsel på motorveje nær byområder. Der er anvendt en belastning på 1 pers. Tabel 14: Emissionsfaktor for kørsel i privat bil (TEMA, 2015). Kørselsgodtgørelse i privat bil Gennemsnitlig personbil med gennemsnitlig kørselsmønster Emissionsfaktor [g CO 2/Km] 173 CO 2 -udledningen for rejser med fly og tog beregnes som følgende: CO 2 -udledning = Antal personkilometer x Emissionsfaktor Udledningen relateret til tjenesterejser i taxa er vægtet i forhold til bilparken og dennes fordeling mellem energiklasser. Emissionsfaktoren er som nævnt ovenfor baseret på en opgørelse af TaxiNords flåde og er dermed relateret til de forskellige energiklasser. CO 2 -udledning = Σ(Antal kilometer / 100 * fordelingsprocent Y x Emissionsfaktor Y ) Hvor Y er den relevante energiklasse. For tjenesterejser i medarbejdernes egne køretøjer, hvor data er angivet i antal kørte kilometer, er CO 2 -udledningen fra transporten beregnet som følgende; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor

28 28 KLIMAREGNSKAB Vare- og servicetransport Datagrundlag Vare- og servicetransport dækker transport inden for en række forskellige områder, der leverer varer eller services til Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Disse områder dækker; Madtransport: Transport af mad fra Rigshospitalet til institutioner og hospitaler, som ikke har egne køkkenfaciliteter. Vasketøjstransport. Transport af klinisk prøvemateriale, f.eks. analyser, vævs- eller blodprøver. Medicintransport. Varetransport fra regionens centrallager: Transport af en lang række varer og materiel fra centrallageret til hospitaler og virksomheder. Vinter- og sommertjeneste: Kørsel ved f.eks. snerydning, saltspredning og sommerpleje. Disse kørsler er udliciteret til eksterne virksomheder, og data er indhentet direkte fra de pågældende virksomheder Beregningsmetode Forudsætningerne for de forskellige beregninger samt beskrivelse af de anvendte emissionsfaktorer for hver kategori beskrives i de følgende afsnit. Madtransport Data for madstransport er indsamlet fra PostNord Logistic og Post Danmark. Post- Nord Logistic står for transport af mad fra Rigshospitalet til hhv. Rigshospitalets barselshotel, Amager Hospital, PC Hvidovre og PC Amager. Post Danmark transporterer også mad fra centralkøkkenet på Rigshospitalet til institutioner uden eget køkken. Forudsætninger PostNord Logistisk har angivet, at madtransporten bliver foretaget af to 18 pallers lastbiler, der kører 365 dage om året ad to ruter henholdsvis; Rute 1: 6 dage om ugen: Riget Aldersrogade Brøndbyvestervej Riget (74km) 1 dag om ugen: 2 x ovenstående tur uden Aldersrogade (146km)

29 KLIMAREGNSKAB Rute 2: 6 dage om ugen: Digevej Riget Digevej Riget (46km) 1 dag om ugen: 2 x ovenstående tur (92km) Dette bliver samlet km/året. Følgende er antaget for køretøjstypen: Solo diesel lastbil på ton med Euronorm 5. Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Post Danmark har angivet, at madtransporten bliver foretaget af to 18 pallers lastbiler, der i gennemsnit kører 150 km 365 dage om året, dvs km i alt. De oplyser desuden, at lastbilerne kører ca. 4,5 km/l. Emissionsfaktorer Emissionsfaktoren for kørsler foretaget af PostNord Logistics er baseret på Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). CO 2 -udledningen fra kørsel af Post Danmark er beregnet ud fra brændstoføkonomien (4,5 km/l) og emissionsfaktoren for diesel (ENS, 2013). Tabel 15: Emissionsfaktor for madtransport. Madtransport Emissionsfaktor Diesel [g CO 2/l] Lastbil (12-24 ton, Euronorm 5) 662 For kørsel foretaget af PostNord Logistics, hvor data er angivet som antal kørte kilometer, er CO 2 -udledningen beregnet som følgende: CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor For kørsel foretaget af Post Danmark, hvor data er angivet som forbrugt liter brændstof, er CO 2 -udledningen beregnet som følgende: CO 2 -udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor. Vasketøjstransport Vasketøjstransport er i 2015 udliciteret til Kurergruppen. Vasketøjstransporten dækker det vasketøj, der bliver fragtet til og fra Bispebjerg centralvaskeri. Den interne transport af vasketøj på Bispebjerg hospital, Frederiksberg hospital og Glostrup hospital indgår under kørsel i regionens egne køretøjer. Vasketøjstransport fra øvrige hospitaler, der ikke benytter centralvaskeriet på Bispebjerg indgår ikke i opgørelsen.

30 30 KLIMAREGNSKAB 2015 Forudsætninger For vasketøjstransporten er det angivet følgende: Tabel 16: Data for vasketøjstransport i 2015 Km i alt 2015 Køretøj Euro Norm Brændstof Iveco Eurocargo ML Diesel Iveco Eurocargo ML Diesel Iveco Eurocargo ML Diesel Iveco Eurocargo ML Diesel 605 Iveco Eurocargo ML Diesel Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Emissionsfaktorer Emissionsfaktoren er baseret på Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). Tabel 17: Emissionsfaktor for lastbilkørsel (TEMA, 2015). Vasketøjstransport Emissionsfaktor [g CO 2/Km] Lastbil (14-20 ton, Euronorm 5) 662 Lastbil (12-14 ton, Euronorm 5) 555 CO 2 -udledningen fra vasketøjstransport er beregnet som følgende; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor Transport af klinisk prøvemateriale Klinisk prøvemateriale transporteres af firmaerne DPE og Post Danmark for optageområde Nord. DPE transporter blodprøver fra praktiserende læger i Nordsjælland til Hillerød Hospital. Post Danmark transporterer prøver, klinisk prøvemateriale samt diverse hjælpemidler. Derudover bliver der også transporet klinisk prøvemateriale i taxa. Denne kørsel inkluderer eksempelvis transport af blod mellem hospitalerne, herunder mellem matrikler, som ikke selv har blodbank, haste-kørsel af analyser, prøvesvar, medicin m.v., transport af patologiprøver samt kørsel med hjælpemidler.

31 KLIMAREGNSKAB Transport af klinisk prøvemateriale for de øvrige tre optageområder i Region Hovedstaden (dvs. områderne Midt, Byen og Syd) varetages af De praktiserendes lægers laboratorium. Denne transport foretages i Region Hovedstadens egne køretøjer, og indgår derfor i dette klimaregnskab under intern transport (se afsnit 3.4). Forudsætninger DPE har angivet, at kørsel af prøvemateriale bliver foretaget i diesel varevogne, og der blev kørt km i Følgende biltype er antaget for DPE: Diesel varevogn < 3,5 tons med Euronorm 4. Der er regnet med 80 % belastning på ud- og hjemkørsler og uden tomkørsler. Post Danmark har angivet, at der i 2015 blev kørt km med kurerbiler. De anvendte biler er hhv. små varevogne (Mercedes Vito, VW Transporter og Toyota) der kører ca. 10 km/l og liftbiler (Iveco 6 pallers liftbil) der kører ca. 7 km/l. Begge køretøjer kører på diesel. Dette svarer til et dieselforbrug på liter. Beregningen af transport af klinisk prøvemateriale i taxa er baseret på udgifter til taxa i mio. kr. Da der i økonomisystemer hos CØK ikke omkostningsregistreres direkte på taxakørsel, er datagrundlaget behæftet med en vis usikkerhed. Data er baseret på leverandørudtræk samt vurdering af anvendelsestype (hhv. patientkørsel, personalekørsel og kørsel med klinisk prøvematerialer (analyser)) fra de forskellige hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre i regionen. Emissionsfaktorer Emissionsfaktoren for kørsler foretaget af DPE er baseret på Trafikministeriets emissionsværktøj TEMA2015 (COWI, 2015). CO 2 -udledningen fra kørsel af Post Danmark er beregnet ud fra brændstoføkonomien (hhv. 10 og 7 km/l) og emissionsfaktoren for diesel (ENS, 2013). Tabel 18: Emissionsfaktor for transport af klinisk prøvemateriale. Transport af klinisk prøvemateriale Emissionsfaktor Diesel [g CO 2/l] Varevogn diesel (<3,5 ton, Euronorm 4) [g CO 2/km] 251 For transport af klinisk prøvemateriale i taxa er data opgivet i kr. pr. år, og der er således anvendt en omregningsfaktor til omregning til kørte kilometer. Denne omregningsfaktor er baseret på en opgørelse over det gennemsnitlige antal kørte kilometer pr. tur, der er kørt af Region Hovedstaden i taxa samt den gennemsnitlige indtjening pr. taxatur (COWI, 2014b), se Tabel 10 Der foreligger ikke nogen specifikke oplysninger om biltypen brugt til transport af prøvemateriale i taxa er data er i stedet indhentet fra TaxiNords grønne regnskab

32 32 KLIMAREGNSKAB (COWI, 2014a), hvor det kan antages at taxakørslerne der er foretaget for regionen er lig gennemsnittet af hele TaxiNords flåde. Antagelserne dækker fordelingsprocent af energiklasse, brændstoføkonomi (km/l) og udledning (g CO 2 /km), se Tabel 11. For kørsel foretaget af DPE, hvor data er angivet i kørte kilomenter er CO 2 - udledningen beregnet som følgende; CO 2 -udledning = Antal kilometer x Emissionsfaktor For kørsel foretaget af Post Danmark, hvor data er angivet som forbrugt liter brændstof, er CO 2 -udledningen beregnet som følgende: CO 2 -udledning = Liter brændstofforbrug x Emissionsfaktor Udledningen relateret til transport af kliniske prøvemateriale i taxa er vægtet i forhold til bilparken og dennes fordeling mellem energiklasser. Emissionsfaktoren er som nævnt ovenfor baseret på en opgørelse af TaxiNords flåde og er dermed relateret til de forskellige energiklasser. CO 2 -udledning = Σ(Antal kilometer / 100 * fordelingsprocent Y x Emissionsfaktor Y ) Hvor Y er den relevante energiklasse. Medicintransport Data for medicintransport er indsamlet fra Team Taarnby Transport. Forudsætninger Team Taarnby Transport har angivet, at der i 2015 blev kørt kilometer svarende til et dieselforbrug på liter. Transporten er blevet foretaget af følgende 5 køretøjstyper: Vogn 31: Lille lastbil (6 paller/3500kg) Vogn 33: 12 tons lastbil, Euronorm 5 Vogn 34: 12 tons lastbil, Euronorm 5 Vogn 36: 12 tons lastbil, Euronorm 5