Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version juni 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008"

Transkript

1 Temarapport Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version juni 2008 Milnersvej Hillerød Tel Fax

2

3 Temarapport Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni

4 Pharmakon, juni 2008 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Forord Denne temarapport omhandler en tværgående analyse af projekter om medicingennemgang udført i Danmark. Der blev foretaget en litteratursøgning i september-oktober 2007 i relevante søgebaser. Endvidere blev der, for at fange den grå litteratur, sendt en til lægemiddelkonsulenter og behandlingsvejledere i de danske regioner med omtale om projektet og en appel om at tilsende os projekter, de havde kendskab til. Der blev desuden i Apotekernes nyhedsbrev Kort fortalt søgt efter projekter. Formålet med denne tværgående analyse er at vurdere modeller for medicingange udført i Danmark i perioden og dermed kortlægge de mange erfaringer, der findes rundt omkring i primærsundhedssektoren i Danmark. Version 1.2 er en gennemskrevet opdatering af version 1.1. I forhold til version 1.1 er der inkluderet én undersøgelse og et supplerende datablad til en allerede inkluderet undersøgelse. Dette supplement er så stærkt i evidens, at det giver ændringer i konklusionerne om effekt og økonomiske konsekvenser på tværs af undersøgelserne. Da den nye undersøgelse i sig selv rummer fire datablade, er der i forhold til version 1.1 desuden sket en udspecificering af evidensen på undersøgelser og datablade. Endelig er der i version 1.2 blevet tilføjet databladsnumre til konklusionerne, som relaterer sig til de enkelte samarbejdsmodeller. I version 1.2 er der således i alt identificeret 27 undersøgelser svarende til 33 datablade med forskellige indgange til emnet og på forskellige niveauer. Denne rapport er et tværgående review, der inkluderer såvel videnskabelige artikler som grå litteratur. Der er undersøgelser foretaget af og på apoteker; der er undersøgelser, som er udarbejdet af farmaceutstuderende som led i studieophold på apotek, masteruddannelser og specialer. Der er undersøgelser i almen praksis og i plejesektoren. Der er evalueringer udført af konsulenthuse. Og endeligt er der forskningsprojekter, der beskriver erfaringer med medicingennemgange. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark er et projekt under ApoFarma, et konsortium mellem Det Farmaceutiske Fakultet under Københavns Universitet, Pharmakon og Danmarks Apotekerforening. Rapporten findes i elektronisk version på Pharmakons hjemmeside: De enkelte datablade kan findes i den søgbare, elektroniske version af Apotekernes Dokumentationsdatabase på Databasen er udviklet og finansieret af Pharmakon a/s og Danmarks Apotekerforening i samarbejde. Vi vil gerne sige en tak til de personer, som har sendt os projekter i indsamlingsprocessen. Faglige redaktører: Pia Knudsen, Charlotte Rossing, Jens Svanholt Seeberg, Susanne Hansen, Marie Wegner, Bolette Pedersen, Mette Andersen og Marianne Hansen 3

6 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Tabelfortegnelse... 5 Sammenfatning... 6 Baggrund... 6 Formål... 6 Søgning... 6 Resultater og konklusion på tværs af samarbejdsmodeller... 6 Indledning... 8 Baggrund... 8 Formål... 8 Begrebsafdækning... 8 Læsevejledning... 8 Konklusion Perspektivering Samarbejdet Kompetencer Effekten Ressourcer Målgrupper for medicingennemgang Resultater af litteratursøgning Søgning Inkluderede undersøgelser Validitet Kortlægning af medicingennemgange i Danmark Medicingennemgangsprocessen Identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og efterfølgende interventioner Effekt af medicingennemgang Evaluering af medicingennemgang Oversigt over datablade Datablade Bilag Tabel 4 Oversigt over medicingennemgangsprocessen, effekten samt evalueringen Bilag Søgestrategi

7 Tabelfortegnelse Tabel 1 Resultat af søgning Tabel 2 Undersøgelsernes design, typen af samarbejdsmodel samt undersøgelsestypen Tabel 3 Art af lægemiddelrelaterede problemer fordelt på de inkluderede undersøgelser Tabel 4 Oversigt over medicingennemgangsprocessen, effekten samt evalueringen

8 Sammenfatning Baggrund Anvendelse af lægemidler er stigende i Danmark. Dette skyldes blandt andet, at en række sygdomme behandles mere intensivt, og at der er mere fokus på forebyggelse. Endvidere har det betydning, at der bliver stadigt flere ældre, som er en gruppe, der som følge af kroniske sygdomme anvender flere lægemidler. Risikoen for lægemiddelrelaterede indlæggelser bliver større med stigende alder og øget antal lægemidler. Der er dokumentation for, at 6-14 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede. 2-3 % af indlæggelserne er dødelige, og op imod 80 % alvorlige. Det vurderes, at % af indlæggelserne er forebyggelige. Flere studier dokumenterer, at farmaceutiske omsorgsprogrammer kan medvirke til identifikation og efterfølgende forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer. Medicingennemgang er ofte en del af den farmaceutiske omsorg, og der har i de seneste år været gennemført projekter med afprøvning af tilbud til lægemiddelbrugere om medicingennemgang og en samtale om lægemiddelanvendelsen. Projekterne har været gennemført forskellige steder i landet med deltagelse af læger og apoteksfarmaceuter samt i nogle tilfælde sygeplejersker fra hjemmepleje eller plejehjem. Initiativet til projekterne kom i nogle tilfælde fra amterne repræsenteret ved lægemiddelkonsulenter. De aktuelle projekter afprøver forskellige modeller for samarbejde mellem farmaceut, læge og sygeplejerske. Der kan derfor være en læring ved at sammenligne erfaringer fra forskellige samarbejdsmodeller. Formål At vurdere modeller for medicingange udført i Danmark i perioden At kortlægge de mange erfaringer, der findes rundt omkring i primærsundhedssektoren i Danmark. Søgning I efteråret 2007 blev der søgt efter undersøgelser i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og i Pharmakons søgebaser dokubasen og bookit. Endvidere blev der gået målrettet efter at identificere projekter, der ikke var videnskabeligt formidlet, og der blev søgt i Google samt DSI s database for grå litteratur. Der blev endvidere taget kontakt til regionale lægemiddelkonsulenter og behandlingsvejledere. Der blev desuden i Apotekernes nyhedsbrev Kort fortalt efterspurgt medicingennemgangsprojekter. Søgningen gav i alt 755 hits, og der blev fundet yderligere 10 undersøgelser af anden vej. I alt 40 undersøgelser blev vurderet til at være relevante, og i alt blev 27 undersøgelser inkluderet svarende til 33 datablade. 19 af undersøgelserne var deskriptive. De 27 undersøgelser fordelte sig som følger: fire undersøgelser var udelukkende apoteksundersøgelser en undersøgelse omhandlede farmaceut på sygehus to undersøgelser var lægepraksisundersøgelser fire undersøgelser omhandlede hjemmepleje/plejehjem (to af de fire undersøger var farmaceut-specialeopgaver) otte undersøgelser var et samarbejde mellem praktiserende læge og apotek fire undersøgelser var et samarbejde hjemmepleje/plejehjem og apotek tre undersøgelser var et samarbejde mellem praktiserende læge, hjemmepleje/ plejehjem og apotek en undersøgelse var et samarbejde mellem apotek og sundhedscenter. Resultater og konklusion på tværs af samarbejdsmodeller Medicingennemgangsprocessen Medicingennemgangsydelsen var for det meste rettet mod ældre polyfarmacipatienter (mere end 3 lægemidler) og tog oftest udgangspunkt i en samtale suppleret med forskellige typer af medicinlister, som eksempelvis PEM og medicinprofilen. I 21 af de 27 undersøgelser blev medicingennemgangen alene foretaget af farmaceuter, og oftest blev ændringsforslag godkendt af patientens læge. Det blev dokumenteret, at apotekets del af medicingennemgangsydelsen tog minutter. Farmaceuterne anvendte endvidere gennemsnitligt 22,3 6

9 minutter på lægens accept af interventionsforslag, og lægen anvendte i gennemsnit 8,2 minutter på kommentering af interventionsforslag. Lægemiddelrelaterede problemer Den tværgående analyse fandt flere samarbejdsmodeller vedrørende medicingennemgang, som kunne identificere lægemiddelrelaterede problemer. Resultaterne viste, at der i gennemsnit blev identificeret 1-2 problemer pr. patient. Hyppigst var uhensigtsmæssig anvendelse. En undersøgelse dokumenterede 2,2 interventioner i gennemsnit pr. patient. Apotekernes interventioner/rådgivning rettede sig hyppigst mod sygdom og behandling samt lægemidlets virkning og bivirkninger. Farmaceutiske forslag til interventioner blev accepteret af lægen i mellem 16,5 % og 89 % af tilfældene. I en lægepraksisundersøgelse blev der i 76 % af medicingennemgangene foretaget en eller flere interventioner. Effekten af medicingennemgangen Patienterne var tilfredse med medicingennemgangen. Der var kun en meget svag evidens for forbedret livskvalitet. 32 % - 69 % af patienterne forbedrede deres viden om medicinen, og 16 %- 21 % deres tryghed ved deres medicinering efter medicingennemgangen. Der var få undersøgelser, som vurderede effekten på patienternes helbred, men to randomiserede kontrollerede undersøgelser dokumenterede forbedret helbreds- og symptomstatus, samt et signifikant fald i indlæggelsesfrekvens og en positiv udvikling i patienternes forbrug af sundhedsydelser. Resultaterne viste, at omkostningerne til en medicingennemgang lå mellem 280 kr. og 916 kr. pr. patient, og patienterne fik en årlig besparelse på mellem 478,97 kr. og 504 kr. En randomiseret, kontrolleret undersøgelse blandt ældre estimerer, at besparelsespotentialet på landsplan er 328 mio. kr. En anden randomiseret kontrolleret undersøgelse, som omhandler et farmaceutisk omsorgsprogram for astmapatienter dokumenterer, at omkostningseffektratioen lå mellem 0,18 og 0,56. Pay-off-analysen viste, at programmet blev tilbagebetalt i løbet af 23 måneder for den aktuelle deltagergruppe. Evaluering af medicingennemgang Undersøgelsernes evalueringer viste, at samarbejdet om medicingennemgangen gav en bedre kontakt blandt de sundhedsfaglige aktører, og en forståelse for, hvordan de kunne bruge hinanden, blev udviklet. De afsatte ressourcer og tiden til medicingennemgangen blev fremhævet negativt. En evalueringsrapport anbefalede, at der afsættes minutter pr. patient til ydelsen. Evalueringerne viste endvidere, at det var vigtigt med en form for uddannelse blandt de involverede inden for klinisk viden, farmaci og kommunikation. Det blev i to apotekplejehjemsundersøgelser foreslået, at farmaceuten kunne følges med en klinisk farmaceut for at opnå erfaring inden medicingennemgangene. Desuden var det vigtigt med en uddannelse i de værktøjer, som anvendes ved medicingennemgangen (PEM, guidelines og lignende). 7

10 Indledning Baggrund Anvendelse af lægemidler er stigende i Danmark. Dette skyldes blandt andet, at en række sygdomme behandles mere intensivt, og at der er mere fokus på forebyggelse. Endvidere har det betydning, at der bliver stadigt flere ældre, som er en gruppe, der som følge af kroniske sygdomme anvender flest lægemidler 1,2. Risikoen for lægemiddelrelaterede indlæggelser stiger med stigende alder og øget antal lægemidler. Lægemiddelrelaterede problemer har store konsekvenser for såvel patient som samfund. Der er dokumentation for, at 6-14 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede. 2-3 % af indlæggelserne er dødelige, og op imod 80 % alvorlige. Det vurderes, at % af indlæggelserne er forebyggelige. Bivirkninger, non-compliance og terapisving er nogle af årsagerne til de lægemiddelrelaterede indlæggelser 3. Flere studier dokumenterer, at farmaceutiske omsorgsprogrammer kan medvirke til identifikation og efterfølgende forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer 4. Medicingennemgang er ofte en del af den farmaceutiske omsorg. Der har gennem de seneste år været udført mange projekter vedrørende medicingennemgange (MGG). Disse projekter bygger videre på et kontrollerede studium gennemført i Danmark, nemlig Apotekernes Ældreprojekt 5, der viste både helbredsmæssigt og økonomisk favorable resultater. Der har de seneste år været gennemført projekter med afprøvning af tilbud til lægemiddelbrugere om medicingennemgang og en samtale om lægemiddelanvendelsen. Projekterne har været gennemført forskellige steder i landet med deltagelse af læger og apoteksfarmaceuter samt i nogle tilfælde sygeplejersker fra hjemmepleje eller plejehjem. Initiativet til projekterne kom i nogle tilfælde fra amterne repræsenteret ved lægemiddelkonsulenter. De aktuelle projekter afprøver forskellige modeller for samarbejde mellem farmaceut, læge og sygeplejerske. Der kan derfor være en læring ved at sammenligne erfaringer fra forskellige samarbejdsmodeller. Formål Formålet med denne tværgående analyse er at vurdere modeller for medicingange udført i Danmark i perioden , og dermed kortlægge de mange erfaringer, der findes rundt omkring i den primære sundhedssektor i Danmark. Begrebsafdækning I denne rapport er det valgt at definere medicingennemgang således: Medicingennemgang er en gennemgang af patientens medicinering med det formål at bidrage til at forebygge, identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer samt at bidrage til en mere rationel farmakoterapi for såvel patient som samfund 6. Læsevejledning Temarapporten begynder med konklusion opdelt i de forskellige samarbejdsmodeller, og der afsluttes med en konklusion på tværs af modellerne. Dette efterfølges af en perspektivering i forhold til, hvad en apotekssetting kan bruge resultaterne til. Derefter følger resultatet af litteratursøgningen og en detaljeret kortlægning af den fundne evidens. Endvidere præsenteres evidensen for hver enkelt undersøgelse skematisk i Bilag 1, Tabel 4, som kan 1 Lægemiddelstyrelsen. Bedre brug af medicin. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Lægemiddelstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen. Ældres brug af lægemidler. Notat. Lægemiddelstyrelsen, Søndergaard B, Herborg H, Knudsen P, Rossing C. Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1. Pharmakon, Oldam T, Frøkjær B, Damsø LB. Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg. Version 3.1. Pharmakon, Søndergaard B, Herborg H, Jörgensen T, Lund J, Frøkjær B, Tomsen D, Fonnesbæk L, Jarlov S. Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker Pharmakon, Pultz K, Fonnesbæk L. Medicingennemgang Få styr på medicinen. Pharmakon, februar

11 suppleres med Tabel 3, som specifikt omhandler art og antal af lægemiddelrelaterede problemer. De læsere, som er mest interesseret i de konkrete resultater, henvises til den samlede konklusion og perspektivering. De læsere, som er interesseret i detaljerede resultater, henvises til kortlægningsafsnittet. Endvidere henviser vi for mere dybdegående gennemlæsning af undersøgelserne til databladene, som for de inkluderede undersøgelser er vedlagte sidst i rapporten. 9

12 Konklusion I alt 40 undersøgelser blev vurderet til at være relevante, og efter grundig gennemlæsning af disse, blev i alt 27 undersøgelser inkluderet. Størstedelen af medicingennemgangene, i alt 21 af de 27 undersøgelser, blev alene foretaget af farmaceuter. Heraf involverede seks undersøgelser farmaceutstuderende. Ud over samarbejder, som involverede farmaceuter, var to undersøgelser lægepraksisundersøgelser. Størstedelen af undersøgelserne, 19 ud af 27, er deskriptive undersøgelser, og grundet de mange forskellige baggrunde er undersøgelserne svingende i kvalitet. Konklusionen er opdelt i de forskellige samarbejdsmodeller og en afsluttende konklusion på tværs af modellerne. Der er knyttet databladsnumre til konklusionerne, som relaterer sig til de enkelte samarbejdsmodeller. Apotek (fire undersøgelser fordelt på fem datablade) Apoteksmedicingennemgangen blev foretaget af en farmaceut, og tager udgangspunkt i samtale med patienten suppleret med spørgeskema, medicinprofil eller PEM (20.15, 20.19, 3.23/7.25, 7.61). For tre undersøgelser var der opfølgning på gennemgangen (20.15, 3.23/7.25, 7.61). I tre undersøgelser sigtede medicingennemgangen mod ældre i behandling med lægemidler (20.15, 3.23/7.25, 7.61). I en undersøgelse, som omhandlede substitutionsproblemer, havde 33,5 % af de involverede kunder et lægemiddelrelateret problem. 35,8 % havde to lægemiddelrelaterede problemer, og 16,2 % havde tre problemer. De resterende kunder havde over tre lægemiddelrelaterede problemer (7.61). En anden undersøgelse viste, at 30,4 % blandt 523 ældre rapporterede at have besvær med at åbne emballagen (7.25). Hyppigst identificerede lægemiddelrelaterede var bivirkninger (25,8 % - 48,3 %) (7.25, 7.61). Apotekernes interventioner/rådgivning rettede sig hyppigst mod sygdom og behandling (58,7 %) (7.61). En randomiseret kontrolleret undersøgelse dokumenterede, at de hyppigste ændringer i begge grupper var begyndelse af nyt præparat (30-40 %), ændring af dosering (20-25 %) og seponering af præparat (30 % -35 %) (3.23). En randomiseret kontrolleret undersøgelse viste positive resultater på de endelige effektmål. Interventionsgruppen havde signifikant færre behandlingskrævende sygdomme end kontrolgruppen; der var en signifikant faldende indlæggelsesfrekvens; der var opnået en signifikant forbedret helbredsstatus; de ældre havde signifikant færre problemer med medicinen, og deres tilfredshed var øget (3.23). En randomiseret kontrolleret undersøgelse dokumenterede, at der blev opnået større effekt på livskvaliteten for færre penge. De investerede penge blev betalt 3 gange tilbage. Besparelsen fremkom primært på grund af færre lægekontakter, færre indlæggelsesdage og færre udgifter til medicin. Besparelsespotentialet på landsplan var estimeret til 328 mio. kr. (3.23). En undersøgelse dokumenterede, at første samtale gennemsnitligt tog 45 minutter, og en opfølgningssamtale gennemsnitligt tog 7,8 minutter (7.61). En anden fandt, at samtalerne gennemsnitligt varede 39 minutter (3.23). En undersøgelse dokumenterede, at halvdelen af projektdeltagerne mente, at det ville være rimeligt at kræve en betaling for ydelsen, mens den anden halvdel ikke mente, at betaling ville være passende (20.15). En anden undersøgelse dokumenterede, at ni ud af 20 patienter ville sige ja til medicingennemgang, hvis dette blev tilbudt af apoteket mod betaling (20.19). 10

13 Apotek og plejehjem/hjemmepleje (fire undersøgelser fordelt på fire datablade) Udvælgelsen af patienter blev i tre undersøgelser foretaget af plejepersonalet (20.2, 20.5, 20.20). Medicingennemgangen blev generelt foretaget af en farmaceut. I alle undersøgelser blev resultatet af medicingennemgangen diskuteret med plejepersonalet, og der blev generelt taget kontakt til læge hvis nødvendigt (20.2, 20.5, 20.16, 20.20). I to af undersøgelser tog medicingennemgangen udgangspunkt i medicinprofil og medicinkardex eller -oversigt fra plejehjemmet (20.2, 20.5). En undersøgelse anvendte udelukkende medicinoversigt fra plejehjemmet (20.16). I en undersøgelse var inklusionskriteriet behandling med +5 lægemidler (20.5). I en undersøgelse var det hyppigste potentielle problemer uhensigtsmæssig anvendelse (17,8 %)(20.2), og i en anden medicinering uden indikation (23,2 %) (20.5). I en tredje undersøgelse blev der hyppigst interveneret mod uhensigtsmæssigt præparatvalg (23,5 %) (20.16). I en undersøgelse blev 26 (16,5 %) ud af 157 potentielle problemer accepteret af lægen, og der blev interveneret ifølge farmaceutens anbefaling (20.1). I en anden undersøgelse blev 66 % af forslagene til interventioner accepteret af lægen (20.5). I en tredje undersøgelse blev der identificeret 29 lægemiddelrelaterede problemer og interveneret over for 17 (20.16). Der er meget sparsom evidens for ydelsen effekt på patienterne. En undersøgelse viser øget viden om medicinen (39 %) og tryghed ved medicinen (21 %) efter medicingennemgangen (20.5). En undersøgelse dokumenterede, at ydelsen resulterede i en total merudgift på 0,64 kr./døgn (20.5). En anden dokumenterede, at den første medicingennemgang ville koste 500 kr. plus moms pr. beboer, og 280 kr. plus moms for de følgende gennemgange (20.16). Det blev evalueret, at plejepersonalets samtaler med apoteket om beboernes medicinering var uundværlige (20.16). Farmaceuterne følte ikke, at de havde tilstrækkelig erfaring på det kliniske område (20.2). Dette blev bekræftet af andre aktører (20.16). Det blev endvidere nævnt af plejepersonalet, at medicingennemgang sammen med farmaceuten og efterfølgende kontakt til lægen for at ændre medicineringen var dobbeltarbejde og uhåndterligt (20.16). Træning i medicingennemgang blev fremhævet som meget vigtigt. I relation til klinisk erfaring foreslog to undersøgelser, at farmaceuterne kunne følges med en klinisk farmaceut for at opnå erfaring, eller at en klinisk farmaceut fastknyttet til plejehjem ville kunne udbygge kendskabet til beboerens kliniske billede (20.2, 20.16). Apotek og praktiserende læge (otte undersøgelser fordelt på 13 datablade) I fem af de otte undersøgelser blev udvælgelsen af patienter foretaget af læger (20.1/20.7, 20.8, 20.13, 20.14, 20.18). Generelt blev medicingennemgangen efterfølgende foretaget af en farmaceut. For fire af undersøgelserne var inklusionskriteriet lægemidler (20.1/20.7, 20.8, 20.18, 7.32/20.12). De andre undersøgelser inkluderede astmapatienter (3.1/3.13/3.14/7.26), type 2-diabetikere (20.8), brugere af vanedannende medicin (20.13) samt patienter i behandling med mavesårs-, blodtryks- eller smertestillende medicin (20.14). I fem undersøgelser indeholdte medicingennemgangen samtale med patienten (20.1/20.7, 20.8, 20.18, 7.32/20.12, 3.1/3.13/3.14/7.26). Tre undersøgelser arbejdede med medicinoversigt fra lægen (20.1/20.7, 20.8, 20.13), og fire med PEM (20.1/20.7, 20.8, 20.14, 20.18). En supplerede med patientens medbragte medicin (7.32/20.12). En undersøgelse tog udgangspunkt i medicinprofilen (20.3), og i en blev oplysninger om forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer identificeret via farmaceutens dokumentationssystem (7.26). I tre undersøgelser identificerede farmaceuterne i gennemsnit 1-2 problemer pr. 11

14 patient (20.3, 20.8, 20.14). Hyppigste problem var: uhensigtsmæssigt præparatvalg (16,2 %) (20.3), uhensigtsmæssig anvendelse (21,4 %) (7.32), og ubehandlet indikation (20 %) (20.14). I fem undersøgelser udarbejdede farmaceuten medicinoversigter/nedtrapningsforslag/liste over lægemiddelrelaterede problemer til godkendelse hos lægen (20.1/20.7, 20.3, 20.13, 20.14, 20.18). I en undersøgelse blev læge og farmaceut i fællesskab enige om interventioner (20.1/20.7). I en undersøgelse gav 73 lægemiddelrelaterede problemer anledning til 39 forslag til interventionsforslag (20.8). I en anden undersøgelse blev 75 interventioner gennemført på baggrund af 74 lægemiddelrelaterede problemer (20.3). I en undersøgelse havde farmaceuten forslag til intervention for 92 % af patienterne, og lægen verificerede 89 % (20.1/20.7). For en undersøgelse blev 63 % interventioner accepteret af lægen (20.14). Der blev hyppigst rådgivet om lægemidlers bivirkninger og virkning (20.14). En undersøgelse finder, at hyppigheden af forskellige kategorier af lægemiddelrelaterede problemer falder til 5-10 % (3.13). En randomiseret kontrolleret undersøgelse viser, at farmaceutisk omsorg til astmapatienter har en tydelig effekt på patienternes astmasymptomstatus, antal sygedage og livskvalitet. Der sås endvidere en positiv udvikling i patienternes forbrug af sundhedsydelser. Der var ingen effekt på patienternes peakflow (3.13). En undersøgelse viser øget viden om medicinen (32 %) og tryghed ved medicinen (16 %) efter medicingennemgangen (20.1). Tre undersøgelser dokumenterer, at apotekets del af medicingennemgangsydelsen tager minutter (20.3, 20.8, 3.13). En undersøgelse dokumenterede, at farmaceutens gennemsnitligt anvendte 55,4 minutter på samtale med patienten inklusiv forberedelse, og 22,3 minutter på lægens accept af interventionsforslag. Lægen anvendte i gennemsnit 8,2 minutter på kommentering af interventionsforslag (20.14). En undersøgelse dokumenterede, at hver patient gennemsnitligt sparede 478,97 kr. til lægemiddeludgifter på årsbasis. Udgifterne til interventionen udgjorde 916 kr. pr. patient (20.1/20.7). En randomiseret kontrolleret undersøgelse, som omhandler et farmaceutisk omsorgsprogram dokumenterer, at implementeringsomkostningerne var kr , svarende til kr pr. patient. Resultaterne af den gennemførte cost-effectiveness-analyse viste, at omkostningseffektratioen lå mellem 0,18 og 0,56. Pay-off-analysen viste, at programmet blev tilbagebetalt i løbet af 23 måneder for den aktuelle deltagergruppe (3.1). Det intensive samarbejde mellem læge og apotek blev fremhævet som positivt (20.1/20.7, 20.8, 20.14, 7.32/20.12). Det er væsentligt at sætte ansigt på hinanden, og som en konsekvens af samarbejdet skete en holdnings- og adfærdsændring mellem parterne (20.14). Der var stor interesse i at trække på hinandens faglige kompetencer. Lægerne værdsatte farmaceutens kompetencer i forhold til virkning, administration, kontraindikation og farmakologisk viden (20.8). I to undersøgelse værdsatte lægerne det ekstra tjek (20.14, 7.32/20.12). Samarbejdet blev fremhævet som ressourcekrævende, og i en undersøgelse oplevede lægerne et lavt udbytte af samarbejdet (20.1/20.7). Der pegedes på, at farmaceuten manglede viden om sygdomsbilledet. I samme undersøgelse nævnte farmaceuterne, at deres selvopfattelse blokerede for samspillet med lægen (20.1/20.7). I en anden undersøgelse, med en farmaceut i praksis, blev der generelt peget på følgende barrierer: apoteket virkende som kontrol for lægerne, apotekets økonomiske interesse i salg af lægemidler, lægernes frygt for overvågning, farmaceuternes usikkerhed på egen viden, og danske farmaceuters manglende klinisk farmaceutisk viden og erfaring (7.32/20.12). Det blev i en undersøgelse anbefalet, at forløbet for medicingennemgangen skulle forenkles. Det foresloges, at der skulle være åben kontakt mellem læge og farmaceut (20.1/20.7). Kompetence i kommunikation nævntes i to undersøgelser (20.8, 20.14). Faglige forudsætninger for at kunne udføre ydelsen var påkrævet (20.8). I en undersøgelse, med en farmaceut i praksis, blev der som væsentlige forudsætninger for gennemførelse af medicingennemgang generelt peget på; at farmaceuten skulle 12

15 opfattes som neutral og udenforstående og samtidig som en kollega, der skulle udarbejde redskaber til processtøtte og dokumentation (7.32/20.12). Det anbefaledes i en undersøgelse, at der afsattes minutter pr. patient til ydelsen (20.8). Apotek, praktiserende læge og plejehjem/hjemmepleje (tre undersøgelser fordelt på tre datablade) I to undersøgelser blev udvælgelsen af patienten foretaget af henholdsvis læge eller sygeplejerske, og farmaceut eller hjemmesygeplejerske (20.4, 20.22). For to undersøgelser blev medicingennemgangen foretaget af farmaceuten alene (20.4, 20.6). I en undersøgelse blev den foretaget af farmaceut og hjemmesygeplejerske (20.22). Medicingennemgangen tog udgangspunkt i doseringskort udarbejdet af hjemmesygeplejerske, medicinprofilen eller lægemiddelrelaterede problemer opfanget i daglig praksis (20.4, 20.6, 20.22). Medicingennemgangen sigtede i en undersøgelse mod ældre på +65 år, som fik dosispakning (20.4), og en anden tog udgangspunkt i nye plejehjemsbeboere med +5 lægemidler (20.6). I en undersøgelse resulterede gennemgangen i, at læge og farmaceut udarbejdede nyt doseringskort (20.4) I en anden var resultatet en dialog mellem læge og plejehjemssygeplejerske (20.6). Den tredje undersøgelse lavede læge, farmaceut og hjemmesygeplejerske en kvalitetsvurdering af de identificerede problemer (20.22). En undersøgelse fandt, at det hyppigste lægemiddelrelaterede problem var bivirkninger (20 %) (20.22). En undersøgelse dokumenterede 2,2 interventioner i gennemsnit pr. patient. I undersøgelsen blev 124 ud af 159 foreslåede interventioner gennemført (20.4). I en anden undersøgelse blev 172 ud af 487 foreslåede interventioner verificeret (35,3 %) (20.6). Hyppigste intervention var seponering (20.4). Der er meget få undersøgelser om medicingennemgangsydelsens effekt på patienten. I en undersøgelse blev omkostningerne reduceret med ca. 25 %, men den samlede omkostning var næsten på samme niveau (20.4). I en anden blev omkostningen pr. medicingennemgang vurderet til ca. 400 kr. (20.6). I en undersøgelse blev det fremhævet, at der opstod en ny og bedre dialog og dermed samarbejde mellem apotek og praktiserende læge. Samarbejdet mellem plejehjem og apotek blev også styrket (20.4). I en undersøgelse fremhævede lægerne og sygeplejerskerne, at farmaceuternes forslag var relevante, og at de bidrog mest ved interaktioner og bivirkninger (20.6). I en undersøgelse, hvor farmaceut og hjemmesygeplejerske sammen forestod medicingennemgangen, var alle involverede tilfredse med metoden og følte, de havde forbedret deres viden (20.22). En anden undersøgelse fandt, processen var bøvlet og tidskrævende (20.4). I en undersøgelse blev det vurderet, at begrænsningerne i samarbejdet var begrundet af mistillid til apotekets motivationer. I samme undersøgelse vurderede plejehjem og læger, at det havde krævet en betydelig ressourceindsats at finde de kritiske tilfælde, og at de fundne forslag ikke var af afgørende betydning for sundhedstilstanden (20.6). Plejehjem/hjemmepleje (fire undersøgelser fordelt på fire datablade) I en undersøgelse blev udvælgelsen og gennemgang foretaget af et tværfagligt team bestående af plejehjemslæge, afdelingsleder, rådgivende farmaceut og geriatrisk overlæge (6.1). I den anden undersøgelse blev medicingennemgangen foretaget af projektleder, farmaceut og projektsygeplejerske (7.63). To af de fire undersøgelser var farmaceutspecialeopgaver (20.9, 20.10). Tre af undersøgelserne sigtede mod ældre brugere af psykofarmaka (20.9, 20.10, 13

16 7.63). En undersøgelse dokumenterede, at hver beboer i behandling med benzodiazepiner/ cyclopyrroloner gennemsnitligt var i risiko for at opleve 3,2 lægemiddelrelaterede problemer (20.10). De hyppigste lægemiddelrelaterede problemer var uhensigtsmæssig dosering (30,4 % - 40,3 %) (20.9, 20.10) og uhensigtsmæssig anvendelse (43,6 %) (20.10). For undersøgelsen med et tværfagligt team blev ændringer effektueret under gennemgangen, og 86 % af patienterne i en interventionsgruppe fik foretaget ændringer i medicineringen mod 51 % i kontrolgruppen (6.1). En medicingennemgang blev i en undersøgelse vurderet til at være 10 minutter pr. beboer (6.1). I en randomiseret og kontrolleret plejehjemsundersøgelse faldt udgifterne til medicin i interventionsgruppen fra 893,90 kr. pr. beboer til 815,30 kr. efter 6 måneder. Den halvårlige besparelse på lægemiddelomkostninger i interventionsgruppen var 252 kr. pr. beboer mod 5,48 kr. pr. beboer i kontrolgruppen (6.1). Praktiserende læge (to undersøgelser fordelt på to datablade) Udvælgelsen blev i begge undersøgelser foretaget af lægen selv (20.17, 20.23). I den ene undersøgelse foretog lægen også medicingennemgangen med udgangspunkt i journaler, PEM og patientinterview (20.23). I den anden foregik det i et team med lægen selv samt en praktiserende læge (konsulent på lægemiddelområdet), en klinisk farmakolog og en farmaceut fra amtet. Denne diskussion varede omkring to timer og havde baggrund i lister udarbejdet af den amtslige lægemiddelkonsulent (20.17). Begge undersøgelser havde fokus på patienter med +5 lægemidler (20.17, 20.23). I en undersøgelse blev der i 76 % af medicingennemgangene foretaget en eller flere interventioner. Hyppigste intervention var seponering. Samme undersøgelse viste, at 69 % af patienterne opnåede en større viden om deres medicinering (20.23). I den ene undersøgelse blev der skønnet en besparelse pr. patient på 425,89 kr. (20.23). En enkelt undersøgelse vurderede, at medicingennemgangen havde givet et bedre overblik over medicinen; men det blev anbefalet, at der skulle honoreres for den tid, det reelt tog (20.23). Sygehus (en undersøgelse fordelt på et datablad) Kardiologiske patienterne på +60 år, som anvendte +3 lægemidler, fik gennemgået deres medicin på baggrund af personlige oplysninger og oplysninger om indlæggelsesmedicinen. Forslag til ændringer blev diskuteret med lægen. Der var udskrivningssamtaler med patienter og endelig opfølgning. Den farmaceutiske vurdering varede i gennemsnit 59 minutter, og udskrivningssamtalen 17 minutter (20.11). Apotek og sundhedscenter (en undersøgelse fordelt på et datablad) Hos udvalgte patienter foretog en farmaceut medicingennemgang på baggrund af interview og PEM. Udvælgelsen af patienter foregik på sundhedscenteret, og der blev udformet medicinoversigt til patientens journal. Der var en efterfølgende samtale med patienten. Hyppigste lægemiddelrelaterede problem var uhensigtsmæssig anvendelse (24 %) og interaktioner (24 %) (20.21). 14

17 Konklusion på tværs af samarbejdsmodeller Medicingennemgangsprocessen Medicingennemgangen var oftest rettet mod ældre polyfarmacipatienter. Der blev oftest taget udgangspunkt i en samtale suppleret med forskellige typer af medicinlister, herunder medicinprofil og PEM. Udvælgelsen af patienter afhang af samarbejdsmodel, men i 21 af de 27 undersøgelser, blev medicingennemgangen alene foretaget af farmaceuter, og oftest blev ændringsforslag godkendt af patientens læge. Det dokumenteredes, at apotekets del af medicingennemgangsydelsen tog minutter. En apotek-lægeundersøgelse dokumenterede, at farmaceuten gennemsnitligt anvendte 22,3 minutter på lægens accept af interventionsforslag, og lægen anvendte i gennemsnit 8,2 minutter på kommentering af interventionsforslag. Lægemiddelrelaterede problemer Helt overordnet viste resultaterne, at medicingennemgangen kunne identificere lægemiddelrelaterede problemer. Der identificeredes i gennemsnit 1-2 problemer pr. patient. Hyppigst var uhensigtsmæssig anvendelse. En apotek-læge-plejehjemsundersøgelse dokumenterede 2,2 interventioner i gennemsnit pr. patient, og apotekernes interventioner/rådgivning rettede sig generelt hyppigst mod sygdom og behandling samt lægemidlets virkning og bivirkning. Farmaceutiske forslag til interventioner accepteredes af lægen i mellem 16,5 % og 89 % af tilfældene. I en lægepraksisundersøgelse blev der i 76 % af medicingennemgangene foretaget en eller flere interventioner. Effekten af medicingennemgangen Patienterne var generelt tilfredse med medicingennemgangen. 32 % - 69 % af patienterne forbedrede deres viden om medicinen, og 16 %- 21 % deres tryghed ved deres medicinering efter medicingennemgangen. Få undersøgelser vurderede effekten på patienternes helbred, men to randomiserede, kontrollerede undersøgelser dokumenterede henholdsvis signifikant forbedret helbredsstatus og en tydelig effekt på symptomstatus. Endvidere pegede disse undersøgelser på signifikant faldende indlæggelsesfrekvens og en positiv udvikling i patienternes forbrug af sundhedsydelser. Resultaterne viste, at omkostningerne til en medicingennemgang lå mellem 280 kr. og 916 kr. pr. patient, og patienterne fik en årlig besparelse på mellem 478,97 kr. og 504 kr. En randomiseret kontrolleret undersøgelse blandt ældre estimerede, at besparelsespotentialet på landsplan var 328 mio. kr. En anden randomiseret kontrolleret undersøgelse, som omhandlede et farmaceutisk omsorgsprogram for astmapatienter dokumenterede, at omkostningseffektratioen lå mellem 0,18 og 0,56. Pay-off-analysen viste, at programmet blev tilbagebetalt i løbet af 23 måneder for den aktuelle deltagergruppe. Evaluering af medicingennemgangen Der var flest evalueringsundersøgelser inden for apotek-lægesamarbejdet. Helt overordnet viste evalueringsundersøgelserne, at samarbejdet gav en bedre kontakt blandt de sundhedsfaglige aktører og en forståelse for, hvordan de kunne bruge hinanden, blev udviklet. Overordnet er det de afsatte ressourcer og tiden, som fremhæves negativt. Det anbefales i en undersøgelse, at processen forenkles. Farmaceuterne usikkerhed på egen viden samt manglende klinisk viden og erfaring nævntes i nogle få undersøgelse. Resultaterne viste generelt, at en form for uddannelse blandt de involverede inden for klinisk viden, farmaci, kommunikation samt de anvendte værktøj var essentiel. 15

18 Perspektivering Apoteket er med sin kompetence godt rustet til at bidrage til en mere rationel farmakoterapi for såvel patient som samfund gennem medicingennemgange. Medicineringsforløbet er ofte komplekst med mange deltagende aktører fra mange steder i sundhedssektoren 7, hvorfor apotekets samarbejde om medicingennemgangen med andre i sundhedssektoren er centralt. Helt overordnet peger resultaterne her på, at samarbejdet på tværs i sundhedssektoren bliver oplevet positivt. Aktørerne oplever en forbedret kontakt og forståelse for hinanden, hvilket er vigtigt i samarbejdet om patienternes medicinering og sikkerhed. Undersøgelserne har sparsomme veldokumenterede resultater, som omhandlede medicingennemgangens effekt på patienternes helbred. Der er dog stor evidens for, at medicingennemgang er en god metode til at identificere lægemiddelrelaterede problemer, og denne tværgående analyse har identificeret flere modeller til dette formål; det har ikke været muligt at pege på én medicingennemgangsmodel, som er den mest velegnede. Den tværgående analyse peger dog på erfaringer, som er vigtige i samarbejdet omkring medicingennemgang: Samarbejdet I 21 af de 27 undersøgelser blev medicingennemgangen foretaget af farmaceuter, og oftest skulle ændringsforslag til medicineringen godkendes af den praktiserende læge. Hvem der udvalgte patienterne, afhang meget af modellen, men i en undersøgelse, hvor udvælgelsen blev foretaget af lægen, ville farmaceuterne også gerne have haft del i udvælgelse. I et samarbejde mellem apotek og plejehjem blev det af lægen nævnt, at ydelsen burde passe ind i lægernes egen medicingennemgang. Det var vigtigt med klare retningsliner for, hvad der forventedes af de involverede aktører. Der hæftedes ord som uhåndterlig og dobbeltarbejde på samarbejdsprocessen; og det var en stor udfordring i et samarbejde om medicingennemgang at ramme den enkleste proces i forhold til rollefordelingen og kommunikation. I en evalueringsundersøgelse blev det vurderet, at mistillid til apotekernes motiver kunne begrænse samarbejdet. I en anden pegede farmaceuterne på, at der var forskellige grader engagement og forventning til projektet. Fordomme blev ligeledes nævnt. Endvidere fremhævede læger i en undersøgelse, at loyalitet over for lægernes ordination var vigtig. I en undersøgelse nævntes potentielle barrierer for samarbejde at være det, at apoteket virkede som en kontrol, og lægernes frygt for overvågning. Dette tydede på, at tydelig information, så projektet var gennemskueligt, samt motivation, klar rollefordeling og kommunikation var vigtige elementer for en succesfuld proces. Kompetencer Det var ligeledes vigtigt, at kompetencerne var til stede ved medicingennemgangen. I nogle undersøgelser blev farmaceutens kompetencer i forhold til overblik over medicinen, virkning, bivirkning, interaktioner, administration og kontraindikation fremhævet positivt; men farmaceuterne usikkerhed på egen viden samt manglende klinisk viden og erfaring nævntes også i nogle få undersøgelser. I fremtidige medicingennemgange er det derfor vigtigt, at de involverede farmaceuter er klædt på til ydelsen. Ikke kun i forhold til faglige kompetencer, men også til de værktøjer, som anvendes ved medicingennemgangen. PEM og medicinprofilen blev ofte anvendt i undersøgelserne. Det blev i to apotek-plejehjemsundersøgelser foreslået, at farmaceuten kunne følges med en klinisk farmaceut for at opnå erfaring inden medicingennemgangene. Kompetence i kommunikation nævntes i to undersøgelser. Svarende til anbefalingerne fra Danmarks Apotekerforening 8 tog ydelsen oftest udgangspunkt i samtaler og forskellige typer af medicinlister. Det evalueredes endvidere, at vejledninger var nødvendige. Det vil derfor være oplagt at anvende den allerede eksisterende 7 Brug medicinen bedre perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Lægemiddelstyrelsen Pultz K, Fonnesbæk L. Medicingennemgang - Få styr på medicinen. Pharmakon og Danmarks Apotekerforening

19 manual i det videre arbejde med medicingennemgang. To ud af syv undersøgelser tog udgangspunkt i manualer fra Danmarks Apotekerforening og evaluerede dem positivt. Effekten Lægemiddelrelaterede problemer har store konsekvenser for såvel patient som samfund. Der er dokumentation for, at 6-14 % af alle indlæggelser er lægemiddelrelaterede. 2-3 % af indlæggelserne er dødelige, og op imod 80 % alvorlige. Det vurderes, at % af indlæggelserne er forebyggelige. Medicingennemgang er en måde at afhjælpe disse problemer og derved højne patientsikkerheden. Helt overordnet viser resultaterne i denne tværgående analyse, at medicingennemgang, på tværs af samarbejdsmodellerne, kan identificere lægemiddelrelaterede problemer. Der er sparsom dokumentation på, at medicingennemgangen har effekt på patienternes helbred, og det ville være af stor værdi med flere veldokumenterede resultater på dette område. Flere veldokumenterede økonomiske resultater ville også være ønskelige. Ressourcer Overordnet er det de afsatte ressourcer og tiden, som oftest fremhæves negativt i evalueringerne, og i fremtidige undersøgelser er det vigtigt at fjerne disse negative elementer. Projekterne dokumenterede, at apotekets del af ydelsen tager minutter. En evalueringsrapport anbefaler, at der afsættes minutter pr. patient til ydelsen. Evalueringen viser, at medicingennemgangen koster penge at foretage. Omkostningerne til en medicingennemgang ligger mellem 280 kr. og 916 kr. pr. patient, og i en evaluering nævnes det, at manglende økonomisk kompensation kan være en potentiel barriere. I en lægeundersøgelse påpeges, at tiden skal honoreres. Endvidere vil det anbefalede kompetenceløft koste ressourcer. Der bør derfor overvejes en honoreringsmodel for de involverede aktører. Målgrupper for medicingennemgang I en undersøgelse peger lægerne på, at polyfarmacipatienter, plejehjems- og hjemmeplejepatienter og sektorovergange er områder, hvortil der bør laves medicingennemgange. Resultaterne her viser, at medicingennemgangen oftest rettes mod ældre polyfarmacipatienter. Apoteket har fortsat en værdifuld opgave i at hjælpe de ældre polyfarmacipatienter, de møder på apoteket. Plejehjemsundersøgelser viser, at der stadig er problemer med medicineringen på plejehjem 9, og her kan apoteker bidrage med deres viden om lægemidler og erfaringer på området. En amerikansk undersøgelse viser, at 14,1 % af patienter ved overflytning mellem primærog sekundærsektoren har en eller flere uoverensstemmelser i deres medicinering 10, og en svensk undersøgelse viser, at der gennemsnitligt begås to fejl, hver gang en ældre patient bliver overflyttet mellem primær- og sekundærsektoren 11. Tillige nævner Sundhedsloven, at der skal samarbejdes i indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer 12. Apoteker kan med deres kompetencer her være aktive i medicinafstemning (Medication reconciliation), hvis formål er at fremskaffe eller konstruere en nøjagtig fortegnelse over, hvilken medicin patienten aktuelt får, med det mål at fremme kontinuiteten i den farmaceutiske omsorg for patienter i sektorovergangen 13. Her kunne det være interessant at se nærmere på, hvordan apoteker kan være aktive i Operation life - kampagnen, hvor medicinafstemning er et af de seks kliniske tiltag, som er i gang på danske sygehuse på nuværende tidspunkt Knudsen P, Rossing C, Tomsen D. Evidensrapport 8. Patientsikkerhed og medicineringsfejl Version 1.2. Pharmakon Coleman EA, Smith JD, Raha D, Min S. Posthospital Medication Discrepancies. Prevalence and Contributing Factors. Arch Intern Med 2005; 165: Midlöv P, Bergkvist A, Bondesson Å, Eriksson T, Höglund P. Medication errors when transferring elderly patients between primary health care and hospital care. Pharm World Sci 2005; 27: Sundhedsloven. LOV nr 546 af 24/06/2005 Gældende. Afsnit XV. Samarbejde og planlægning. Kapitel Nickerson A, Mackinnon NJ, Roberts N, Saulnier L. Drug-related problems, inconsistencies and omissions identified during a medication 14 Citeret

20 Kun én enkelt hospitalsundersøgelse i denne litteraturgennemgang rører ved temaet "sektorovergange", og der er ingen undersøgelser, som omhandler apotekets samarbejde med sekundærsektoren. Det vil derfor være interessant med et forskningsprojekt til at dokumentere effekten af et sådant samarbejde. 18

21 Resultater af litteratursøgning Søgning Der blev søgt efter projekter i Danmark, der havde arbejdet med modeller for medicingennemgange. Disse undersøgelser blev dels identificeret ved sædvanlige litteratursøgninger. Endvidere blev der gået målrettet efter at identificere projekter, der ikke var videnskabeligt formidlet og derfor ikke ville blive identificeret ved søgninger i de sædvanlige databaser. Der blev søgt i DSI s database for grå litteratur. Der blev taget kontakt til regionale lægemiddelkonsulenter og behandlingsvejledere. Endvidere blev der via Kort fortalt informeret om projektet, og de, der havde kendskab til medicingennemgangsprojekter, blev inviteret til at sende deres projekter. Ved søgningen i søgebaser kom der samlet 728 hits uden hensyntagen til dubletter. Endvidere kom der 13 bidrag efter opslag i apotekernes nyhedsbrev Kort fortalt samt e- mail til regionale lægemiddelkonsulenter og behandlingsvejledere i september 2007, samt 14 projekter fra listen over medicingennemgangsprojekter i Danmarks Apotekerforenings regi pr. 21. februar 2007 (Tabel 1). Søgested Dato Pharmakons søgebase "dokubasen" Søgeord Antal hits Relevante undersøgelser Fritekst; 17 4 Medicingennemgang* 12/ Pharmakons søgebase bookit 12/ Dansk Sundhedsinstitut - Bibliotek Fritekst; Medicingennemgang* Fritekst; Medicingennemgang* / IPA International Pharmaceutical Abstract 13/ Google sider på danske 13/ Opslag i Kort fortalt september 2007 samt til regionale lægemiddelkonsulenter og behandlingsvejledere Medicingennemgang* in Anywhere ( ) 0 0 Medicingennemgang* / Liste fra juli 2007 fra Danmarks Apotekerforening over medicingennemgangsprojekter i Danmarks Apotekforenings regi. Relevante referencer fundet i anden litteratur I alt (Med forbehold for dubletter) Tabel 1 Resultat af søgning Søgestrategien er yderligere uddybet i bilag

22 Inkluderede undersøgelser I forhold til version 1.1 er der i denne version 1.2 inkluderet én undersøgelse fordelt på fire datablade (3.1, 3.13, 3.14 og 7.26) og et supplerende datablad (3.23) til en allerede inkluderet undersøgelse (7.25). I alt 40 undersøgelser blev vurderet til at være relevante, og efter grundig gennemlæsning af disse blev i alt 27 undersøgelser inkluderet svarende til 33 datablade. Datablad 20.1 og 20.7 udgår fra samme undersøgelse. Hvilket også er gældende for datablad 7.25 og Datablad og 7.32 tager ligeledes udgangspunkt i en fælles undersøgelse. Datablad 3.1, 3.13, 3.14 og 7.26 udspringer også fra en fælles undersøgelse (jvf. Tabel 2 og 4). Eksklusionskriterier var: Tiltag, som ikke svarede til definitionen af medicingennemgang som beskrevet i indledningen. Projektbeskrivelser samt engelsksprogede projekter, manualer, værktøjskasser og vejledninger. Undersøgelser, som er meget svagt beskrevet. Typer af undersøgelse Undersøgelserne er svingende i kvalitet som en konsekvens af undersøgelsernes mange baggrunde. Der blev identificeret undersøgelser foretaget af og på apoteker; der er undersøgelser, som er udarbejdet af farmaceutstuderende som led i studieophold på apoteket, masteruddannelser og specialer. Der er evalueringer udført af konsulenthuse, og endeligt er der forskningsprojekter, der beskriver erfaringer med medicingennemgange. Der blev endvidere fundet undersøgelser, der blev udført i almen praksis og plejesektoren: To undersøgelser var specialer fra Den farmaceutisk Fakultet, ved Københavns Universitet (20.9, 20.10) Fire er studieopholdsundersøgelser af farmaceutstuderende på apoteksophold (20.18, 20.19, 20.20, 20.21) Tre undersøgelser er masteropgaver fra Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, ved Københavns Universitet (20.5, 20.11, 20.22). Resultatmål Undersøgelserne varierede i fokus for resultatmål: 21 undersøgelser omhandler antal og art af lægemiddelrelaterede problemer (20.2, 20.3, 20.5, 20.6, 20.8, 20.9, 20.10, 20.11, 20.13, 20.14, 20.16, 20.17, 20.18, 20.19, 20.21, 20.22, 7.25, 7.26, 7.32, 7.61, 7.63). 19 undersøgelser omhandler antal og art af interventioner foretaget på baggrund af lægemiddelrelaterede problemer (20.1, 20.3, 20.4, 20.5, 20.6, 20.8, 20.11, 20.13, 20.14, 20.16, 20.17, 20.20, 20.22, 20.23, 3.14, 3.23, 6.1, 7.61, 7.63). 13 undersøgelser evaluerer på medicingennemgangen (20.2, 20.3, 20.4, 20.5, 20.6, 20.7, 20.8, 20.12, 20.13, 20.14, 20.16, 20.22, 20.23). Samarbejdsmodeller Der blev identificeret flere forskellige samarbejdsmodeller i relation til medicingennemgang. De 27 undersøgelser fordelte sig som følger: Fire undersøgelser var udelukkende apoteksundersøgelser En undersøgelse omhandlede farmaceut på sygehus To undersøgelser var lægepraksisundersøgelser Fire undersøgelser omhandlede hjemmepleje/plejehjem (to af de fire undersøger var farmaceut-specialeopgaver) Otte undersøgelser var et samarbejde mellem praktiserende læge og apotek Fire var undersøgelser et samarbejde hjemmepleje/plejehjem og apotek Tre undersøgelser var et samarbejde mellem praktiserende læge, hjemmepleje/ plejehjem og apotek En undersøgelse var et samarbejde mellem apotek og sundhedscenter (Tabel 2). 20

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006 10 nov 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme Version 1.1 2007 8. marts 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen 6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem

Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse Evalueringsrapport April 2010 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

www.apoteksudvikling.dk

www.apoteksudvikling.dk www.apoteksudvikling.dk - et forum til formidling af faglige projekter på de danske apoteker Projektbeskrivelse juli 2008 Af Farmaceut Liselotte Petersen og Farmaceut Helene Agerholm 1 Baggrund for www.apoteksudvikling.dk

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt

Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt Nordjyllands Amt 2005 Forord Rapporten præsenterer resultaterne af pilotprojektet: Medicingennemgang for polyfarmacipatienter. Projektet

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 oktober

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 2.1-2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Implementering af medicingennemgang til beboere i kommunale plejeboliger i Region Hovedstaden med fokus på nedbrydning af kendte barrierer

Implementering af medicingennemgang til beboere i kommunale plejeboliger i Region Hovedstaden med fokus på nedbrydning af kendte barrierer Medicinfunktionen Koncern Praksis Koncern Praksis Medicinfunktionen Implementering af medicingennemgang til beboere i kommunale plejeboliger i Region Hovedstaden med fokus på nedbrydning af kendte barrierer

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2diabetikere Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering Arbejdsrapport 30. sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Sekretariatet Pharmadanmark Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Ref.nr. 13-1044 - Af Iben Treebak - 07-01-2014 Indledning I Danmark er sundhedspersoner

Læs mere

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Et samarbejde mellem patienter, apoteker og læger i primærsundhedssektor Arbejdsrapport - version 1.1 1. apr 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820

Læs mere

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Afklaring af kommende afdelingsledelser Åbent hus i Hillerød og Frederikssund i

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med

Læs mere

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version. Februar Milnersvej Hillerød Tel 8 Fax 8 www.pharmakon.dk Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version.

Læs mere

Mere sikker medicinering

Mere sikker medicinering Mere sikker medicinering - apotekets bidrag til kvalitet i sundhedsvæsenet Indhold Forord 5 Medicinproblemer koster tusindvis af dødsfald 6 Apoteket fanger 200.000 fejl i recepter 9 Farmaceuter sikrer

Læs mere

Den Intelligente Pilleæske

Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt Rapport April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Evaluering af implementering og procesmål Arbejdsrapport 30 sep 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Sikker

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model Version 1.1-2011 Marts 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Færdigudvikling og evaluering af en regionalt

Læs mere

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer November 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Rapport Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Forfattere: Linda Aagaard

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Bedre Brug af Medicin på Plejehjem Ørbygård

Bedre Brug af Medicin på Plejehjem Ørbygård Bedre Brug af Medicin på Plejehjem Ørbygård Arbejdsrapport April 2010 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk Bedre Brug af Medicin på Plejehjem Ørbygård Arbejdsrapport

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2.

Evidensrapport 9. Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger. Version 2. Evidensrapport 9 Interventioner til forbedring af compliance og concordance i forbindelse med lægemiddelbehandlinger Version 2.1-2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune

Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 232498 Brevid. 1917807 Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune 15. september 2014 - Et samarbejdsprojekt mellem Roskilde

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund

Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Det Gode Ældreliv

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Hensigtsmæssig polyfarmaci Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter

Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter Indsatsområde Aldring & demens Baggrundsviden Demens er en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen. Der er store

Læs mere

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006 Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby og i Frederiksborg i 2006 Embedslægeinstitutionerne har siden 2002 udført sundhedsfaglige plejehjemstilsyn. I 2006 var det 5. gang Embedslægeinstitutionerne

Læs mere

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH)

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH) Enheden for Tværsektorsamarbejde, Amager Hospital, Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Opgang P5 Afsnit P503 Telefon 3862 3862 Direkte 3862 1684 Web www.hvidovrehospital.dk 1 Ansøger Hvidovre

Læs mere

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012 Polyfarmaci mobilisering af patienternes egne ressourcer Udgivet af: Region Sjælland, september

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Samlet arbejdsrapport September 2014 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 ww.pharmakon.dk

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1. Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.1 August - 2010 Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Fredag den 9. januar, 2009. DSKS årsmøde, Nyborg Strand. Global Trigger Tool Marie Lund tidl. Specialkonsulent ved Center for Kvalitet i Region Syddanmark. Hvordan opnås viden om patientsikkerhed? Via

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Version 1.1 1 juli 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Version 1.1 2011 Forfattere: Bente Frøkjær, Lotte Abildgaard, Lone B. Damsø,

Læs mere