ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER"

Transkript

1 ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Bettina Nygaard 1 Gregor Levin 2 Jesper Bladt 1 Heidi Buur Holbeck 3 Winnie Brøndum 3 Per Spleth 3 Rasmus Ejrnæs 1 Aarhus Universitet, 1 Institut for Bioscience, 2 Institut for Miljøvidenskab, 3 Videncentret for Landbrug AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 Titel: Undertitel: Forfattere: Institutioner: Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer Areal, biomasse og antal græsningsdyr Bettina Nygaard 1, Gregor Levin 2, Jesper Bladt 1, Heidi Buur Holbeck 3, Winnie Brøndum 3, Per Spleth 3 & Rasmus Ejrnæs 1 Aarhus Universitet, 1 Institut for Bioscience og 2 Institut for Miljøvidenskab og 3 Videncentret for Landbrug Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: September 2012 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Jesper Fredshavn og Flemming Skov Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Nygaard, B., Levin, G., Bladt, J., Holbeck, H.B., Brøndum, W., Spelth, P. & Ejrnæs, R Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. Areal, biomasse og antal græsningsdyr. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Tilgroning af lysåbne naturarealer som følge af manglende græsning hører til de største trusler mod den biologiske mangfoldighed i Danmark i dag. I denne rapport er foretaget en vurdering af naturplejebehovet på de 3-beskyttede ferske enge, moser, overdrev, heder og strandenge ud fra eksisterende viden og tilgængelige data. Undersøgelsen har vist, at der er behov for pleje på ha naturarealer, og at en samlet forvaltning med græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til de beskyttede naturarealer, øger det plejekrævende areal til sammenlagt ha natur- og græsarealer. Ved en samlet forvaltning af natur- og græsarealer mindskes andelen af små og isolerede forekomster med beskyttet natur fra 54 til 19 %, mens andelen af store, sammenhængende arealer øges fra 5 til 52 %. Undersøgelsen har vist, at der er behov for græsning på ha og kombineret græsning og høslæt på ha, medens der kan udføres høslæt på ha med 3-beskyttet natur. Ved en samlet forvaltning af natur og tilgrænsende græsarealer øges det samlede areal til græsning med ha og arealet til høslæt med ha. Ved helårsgræsning, der af hensyn til biodiversiteten er den mest velegnede plejeform, er der behov for dyr af ekstensive kvægracer til at græsse de beskyttede naturarealer og yderligere græssende dyr på de tilstødende græsarealer. Ved sæsongræsning med intensive kvægracer er der behov for græssende dyr på naturarealerne og dyr på græsarealerne. Endelig viser undersøgelsen, at der kan høstes tons tørstof om året på de beskyttede naturarealer, der kan plejes ved høslæt og tons tørstof årligt på de græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til de naturarealer, der kan plejes med høslæt. Naturforvaltning, biodiversitet, naturpleje, græsning, høslæt, biomasseproduktion, beskyttet natur, græsarealer. Grafisk Værksted, AU Silkeborg Peter Wind, AU Institut for Bioscience ISBN: ISSN (elektronisk): X Sideantal: 78 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold 1 Formål 5 2 Sammenfatning af resultater 6 3 Indledning 7 4 Opgørelse af plejekrævende arealer Formål Metode Re sultater Væsentlige forbehold 14 5 Opgørelse af behovet for naturpleje ved hhv. græsning og høslæt Formål Metoder Erfaringer med græsning og høslæt Resultater Væsentlige forbehold 29 6 Opgørelse af det samlede behov for dyrenheder Formål Metoder Resultater Væsentlige forbehold 34 7 Opgørelse af biomasseproduktionen Formål Metoder Resultater Væsentlige forbehold 42 8 Diskussion Det plejekrævende areal Anbefalet plejemetode Høslæt Behov for græssende dyr 44 9 Referencer Bilag 1. Litteraturgennemgang af erfaringer med naturpleje Internationale erfaringer med græsning og høslæt på naturarealer Danske erfaringer med græsning og høslæt på naturarealer 53

6 11 Bilag 2. Beregninger af plejebehov på 3-beskyttede naturarealer Datagrundlag og metode Ferske enge Overdrev Moser Heder Strandenge Samlet vurdering af plejebehov på 3-beskyttede naturarealer 74

7 1 Formål Denne rapport har til formål at foretage en vurdering af naturplejebehovet på de 3-beskyttede ferske enge, moser, overdrev, heder og strandenge ud fra eksisterende viden og tilgængelige data. En af de store udfordringer ved genindførelse af naturpleje er, at mere end halvdelen af den plejekrævende natur findes som små og isolerede arealer (< 1 ha). En sammenkædning af disse mange små naturarealer til store sammenhængende arealer forventes at øge landbrugets incitament til at indgå aftaler om naturpleje. I denne rapport foretages derfor en beregning af, hvor store arealer i ekstensiv landbrugsmæssig drift, der ligger i umiddelbar tilknytning til de beskyttede naturarealer og dermed kan indgå i en samlet forvaltning med den beskyttede natur. Helt konkret skal projektet besvare følgende spørgsmål: 1. Hvor stort er det samlede areal med plejekrævende 3-beskyttet natur og tilgrænsende arealer, der er i ekstensiv landbrugsmæssig drift? 2. Hvor stor en andel af den plejekrævende 3-beskyttede natur bør græsses, plejes ved høslæt eller plejes med en kombination af disse metoder? 3. Hvor mange dyreenheder er der behov for på de arealer, der bør græsses? 4. Hvor stor er biomasseproduktionen på de arealer, der kan plejes ved høslæt? Svarene på de 4 spørgsmål er sammenfattet i rapportens kapitel 2 og præsenteret i kort form i kapitel 4 til 7. Detaljerede beskrivelser af datagrundlag, metoder og resultater vises i Bilag 1 og 2, samt Levin (2012), Brøndum & Spleth (2012) og Nielsen (2012). Denne rapport er Fase 1 af projektet GRØN OMSTILLING naturpleje tænkt ind i landbrugsdrift, der er et samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Landbrug og Fødevarer og Aage V. Jensens Naturfond. 5

8 2 Sammenfatning af resultater Denne undersøgelse har vist at: 1. Det plejekrævende naturareal er på ha, fordelt på ha inden for og ha uden for habitatområderne. Ved en samlet forvaltning af de 3-beskyttede naturarealer og ekstensive græsarealer (såsom permanent græs), der ligger i umiddelbar tilknytning hertil, øges arealet med ha (8.000 inden for og uden for habitatområderne) til et samlet areal på ha natur og græs. Inddragelse af intensive græsarealer (græs i rotation) øger det plejekrævende areal med yderligere ha (9.000 inden for og uden for habitatområderne) til sammenlagt ha natur og græs. Ved en samlet forvaltning af natur- og græsarealer mindskes andelen af små og isolerede forekomster fra 54 til 19 %, mens andelen af store, sammenhængende arealer øges fra 5 til 52%. 2. Der er behov for græsning på ha og kombineret græsning og høslæt på ha med 3-beskyttet natur, medens der kan udføres høslæt på ha. Der er behov for græsning (alene eller i kombination med høslæt) på 43 % af mosearealet, 44 % af arealet med enge og overdrev, 52 % af strandengsarealet og 68 % af arealet med hede. Der er behov for græsning på 60 % af naturarealet inden for og 45 % af naturarealet uden for habitatområderne. Ved en samlet forvaltning af natur og tilgrænsende græsarealer øges det samlede areal til græsning med ha og arealet til høslæt med ha. 3. Ved helårsgræsning, der af hensyn til biodiversiteten er den mest velegnede plejeform, er der behov for mellem og dyr af ekstensive kvægracer til at græsse de beskyttede naturarealer, hvor den aktuelle naturtilstand betinger græsning eller kombineret græsning og høslæt. På de ekstensive og intensive græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til disse naturarealer, er der behov for yderligere græssende dyr. Hvis de praktiske og velfærdsmæssige udfordringer ved helårsgræsning medfører, at plejen udføres ved sæsongræsning bliver behovet for græssende dyr væsentligt større. Ved sæsongræsning med ekstensive kvægracer er der behov for græssende dyr på naturarealerne og dyr på græsarealerne. Hvis der anvendes intensive racer stiger behovet til græssende dyr på naturarealerne og hhv og dyreenheder på de ekstensive og intensive græsarealer. Omtrent en tredjedel af de græssende dyr skal pleje naturarealer inden for habitatområderne. Til sammenligning var den samlede danske ammekvægsbestand på ca græsningsdyr i 2009, hvoraf 15 % er ekstensive racer, der egner sig til helårsgræsning. 4. Der kan høstes tons tørstof om året på de beskyttede naturarealer, der kan plejes ved høslæt. Hovedparten af biomassen stammer fra næringspåvirkede og drænede ferske enge uden for habitatområderne. Der kan høstes hhv og tons tørstof årligt på de ekstensive og intensive græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til de naturarealer, der kan plejes med høslæt. 6

9 3 Indledning Tilgroning af lysåbne naturarealer som følge af manglende græsning hører til de største trusler mod den biologiske mangfoldighed i Danmark i dag, og der er behov for en målrettet indsats for at genoprette og bevare en gunstig naturtilstand. Naturplejens primære formål er at skabe grundlag for en artsrig natur med mange levesteder for den vilde flora og fauna, der er trængt i det danske landskab (Ejrnæs m.fl. 2011). Hvis man skal besvare opgavens første spørgsmål meget kort, så er der slet ikke noget natur i Danmark som kræver naturpleje. Biodiversiteten er blevet til længe før mennesket erobrede kontinenterne, og den kan naturligvis klare sig fint uden os. Naturen kræver god plads og tilstedeværelse af de naturlige økologiske processer og nøglearter, som skaber den dynamik og variation, som arterne har tilpasset sig i evolutionens løb. Når det alligevel giver mening at tale om naturpleje, skyldes det, at mennesket på afgørende måde har påvirket processerne i landskabet eksempelvis har husdyrene overtaget de vilde dyrs græsning og naturområderne er fragmentet og isoleret i en matrix af marker, plantager, veje og byer. Naturplejen genindfører tabte processer med det formål at bevare og genskabe den biodiversitet, som er tilbage. Mange lysåbne naturarealer er i en ringe naturtilstand som følge af historisk omlægning, gødskning og andre kulturtiltag. Omkostningseffektiv naturpleje forudsætter, at levesteder med god-høj naturtilstand og sårbare og sjældne arter prioriteres først, idet det er her, man kan hente den største biodiversitetsgevinst ved en aktiv indsats. Denne prioritering går under betegnelsen Brandmandens lov og forudsætter viden om de enkelte arealers naturtilstand og plejebehov (se Nygaard m.fl. 2011, Kleijn m.fl. 2011). Græsning og høslæt tjener i princippet det samme formål i naturplejen, nemlig at efterligne de store forhistoriske dyrs græsning og fastholde lysåbne plantesamfund i tidlige successionstrin. De to tiltag er imidlertid også forskellige på vigtige punkter: Græsningen er en naturlig proces, som på mange måder ligger tæt op ad de vilde dyrs græsning. Den fysiske forstyrrelse af vegetationen er gradvis og rumligt variabel, idet nogle områder græsses mere intensivt end andre. Desuden er dyrene selektive, og der er mulighed for at udvikle øer af vedplanter og gamle solitære træer på græsningsarealerne til glæde for mange arter. Endelig efterlader dyrene gødning, som er et vigtigt levested for specialiserede insekter og svampe, hvoraf mange er truet. Møgdyr, som lever i kokasser og hestepærer er vigtige byttedyr for de næste led i fødekæden. Høslæt adskiller sig fra græsning ved at være en pludselig og ensartet fjernelse af biomassen på en gang. Hvis høslæt gennemføres på naturlige overdrev og enge uden tilførsel af gødning, kan resultatet være meget artsrige plantesamfund med mange sjældne arter, blandt andet fordi høslættet fjerner næringsstofferne og er en effektiv måde at skabe fosforfattige miljøer på (Wassen m.fl. 2005). Men biodiversitet knyttet til nedbrydning af dyrenes ekskrementer har ikke megen glæde af høslættet, og det skaber ikke den samme rumlige variation i overfladen og vegetationsstrukturen, som græsning gør. Høslæt og græsning var integrerede driftsformer i tidligere tiders landbrug. Ved at slå græsset og gemme høet fik man fordelt ressourcerne over hele året, og slåningen forhindrede engene i at gro til med grove græsser og 7

10 stauder. Den kombinerede drift vedligeholdt lysåbne og artsrige samfund. I dag er høslæt ikke i samme omfang en integreret del af landbrugsdriften. Høslæt sker fortrinsvis på enge og andre vedvarende græsarealer, der er påvirkede af tidligere dræning og gødskning, og ved anvendelse af store landbrugsmaskiner. Denne type af høslæt lader sig vanskeligt praktisere på naturarealer med høj naturtilstand, fordi de ofte vil være små, med tuer og knolde og med sumpede områder. Derfor er græsning i de fleste tilfælde den eneste praktisk anvendelige plejemetode til naturområder i en god eller potentielt god naturtilstand (Buttenschøn 2011). På naturarealer med lang driftshistorie og en artssammensætning, der er typisk for den pågældende drift, kan det være en god idé at forsætte med samme driftsform. Der er relativ få gamle høslætenge med lang kontinuitet i driftsformen, og disse bør fortsat drives med høslæt, hvor det er muligt. Derimod er der langt flere naturområder både på tør og fugtig bund, der har en lang græsningshistorie, som fortsat bør græsses. Af hensyn til hele biodiversiteten, både planter, dyr og svampe, er helårsgræsning ved et lavt græsningstryk på store naturområder, og gerne med flere forskellige græsningsdyr, den optimale og mest naturnære plejemetode (Buttenschøn 2011). En væsentlig del af de 3-beskyttede naturarealer er næringsbelastede, og her er fjernelse af næringsstoffer en forudsætning for at skabe de økologiske rammer for, at mere sårbare arter kan indvandre. Da mængden af næringsstoffer, der fjernes med høslæt, er betydeligt højere end den, der fjernes med græsning, kan høslæt være en hensigtsmæssig plejeform på næringsbelastede arealer. Høslæt kan med fordel kombineres med græsning, hvor der tages slæt i juni med fraførsel af biomasse på næringsbelastede arealer, hvorefter disse indlemmes i en samgræsning med mere næringsfattige arealer i en bedre naturtilstand. Så vil høslættet fjerne næringsstoffer, og de græssende dyr vil hjælpe med spredningen af frø. Udgangspunktet for denne rapport er altså, at græsning generelt foretrækkes på arealer med en god-høj naturtilstand og strukturer, der peger på lang græsningskontinuitet eller følsomhed over for maskinel pleje, mens høslæt generelt er en egnet plejeform på arealer med en ringere naturtilstand og ofte også med problemer med høj næringsstofstatus. Det ligger uden for denne rapports opdrag at vurdere, hvilke maskiner til høslæt der er relevante i naturplejesammenhæng. I denne rapport er der udelukkende foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af det 3-beskyttede og potentielt plejekrævende areal, der kan plejes ved hhv. græsning og høslæt. Der er således ikke taget højde for behovet for andre plejeformer, såsom afbrænding eller lukning af grøfter. Ligeledes indgår den nødvendige førstegangspleje med rydning af vedplanter på tilgroede arealer ikke i vurderingerne. 8

11 4 Opgørelse af plejekrævende arealer 4.1 Formål Formålet med opgaven er at besvare følgende spørgsmål: Hvor stort er det samlede areal med plejekrævende 3-beskyttet natur og tilgrænsende arealer, der er i ekstensiv landbrugsmæssig drift? I dette afsnit beregnes, hvordan naturarealernes fordeling på hhv. små og isolerede arealer og store og sammenhængende arealer afhænger af, hvilke arealer der forvaltes sammen. Et naturareal kan enten forvaltes særskilt, sammen med andre arealer af den samme type eller sammen med arealer af en anden beskyttet naturtype. For at øge andelen af store sammenhængende arealer og mindske andelen af små og isolerede arealer kan naturarealerne forvaltes med græsnings- og høslætegnede landbrugsarealer, der ligger i forbindelse (er rumligt sammenhængende) med naturarealerne. Fordelingen er opgjort separat for 3-beskyttede enge, heder, moser, overdrev og strandenge og samlet for alle beskyttede naturarealer og for både det samlede areal og antal forekomster. For det samlede beskyttede naturareal er fordelingen vist for arealer inden for og uden for habitatområderne. Metoder og resultaterne er summeret i de følgende afsnit og beskrevet i detaljer i Levin (2012). 4.2 Metode Datagrundlag Til analyserne i denne rapport er anvendt Basemap (Levin m.fl. 2012). Basemap er et samlet kort over arealanvendelse/arealdække, som er baseret på en kombination af eksisterende tematiske kortdata. I Basemap indgår data for naturarealer fra kommunernes registrering af 3- beskyttede arealer (Arealinformation 2012), driftsplanerne for statsskovene (Naturstyrelsen 2012), driftsplanerne for forsvarets arealer (Forsvaret 2011) og statens kortlægning af habitatnaturtyper indenfor habitatområderne (Arealinformation 2012) samt Kort10, som er Kort-og Matrikelstyrelsens topografiske database (Kort-og Matrikelstyrelsen 2012). I Basemap indgår også markdata med afgrødetype og areal for hver mark (Naturerhverv 2011). Markdata er til denne opgørelse aggregeret til a) ekstensive arealer, med potentiale for fællespleje i form af græsning og/eller høslæt (permanente græsarealer, miljøgræs samt natur- og naturlignende arealer) og b) intensive arealer med potentiale for fællespleje (primært græs i rotation) (se Tabel 1 i Levin 2012). Afgrødekoderne til disse to kategorier er udvalgt af Videncentret for Landbrug og har været i høring hos projektets følgegruppe. I denne rapport er der udført en række analyser af, hvilke arealer der er rumligt sammenhængende og dermed har potentiale for en fælles forvaltning. I den forbindelse er der udpeget en række arealklasser fra Basemap, 9

12 der virker som barrierer for rumlig sammenhæng (se Tabel 2 i Levin 2012). Det drejer sig om større veje, jernbaner, bebyggede arealer, vandløb, søer, skove, intensivt dyrkede marker og hav. Derimod kan der godt forekomme mindre veje og stier inden for arealer, der forvaltes sammen. I den vejledende 3-registrering findes mere end potentielt plejekrævende arealer med fersk eng, overdrev, mose, hede og strandeng. Nogle arealer ligger isoleret i landskabet uden sammenhæng til andre naturarealer. Men der er også mange naturligt sammenhængende arealer, der er opdelt i mindre enheder som følge af forskelle i vegetationens sammensætning eller struktur, ejerforhold, driftshistorie og fysiske strukturer såsom hegn, grøfter og veje. Hertil kommer at 3-arealerne i forbindelse med strukturreformen blev skåret med kommunegrænserne, hvilket betyder, at der langs disse grænser ligger mange meget små naturarealer. Mange af de registrerede naturlokaliteter støder imidlertid op til hinanden og kan potentielt forvaltes sammen. Og størrelsen af de plejekrævende naturarealer har stor betydning for, hvor store omkostninger der er i forbindelse med etablering af græsning eller høslæt, og hvor rentabel driften er. Foto 1. Stort sammenhængende overdrevsareal ved Nørrehald. Blot 2,5 % af de 3-beskyttede overdrev er større end 10 ha. Ved sammenkædning med andre naturtyper samt ekstensive og intensive græsarealer øges andelen til 57 %. Foto: Henriette Bjerregaard, Naturstyrelsen Aarhus. I denne rapport har vi derfor foretaget beregninger af de beskyttede naturarealers størrelsesfordeling ved at aggregere forskellige arealtyper til sammenhængende arealer: 1. Forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer af samme naturtype (se Figur 4.1.a) 2. Forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer af forskellige naturtyper (fx en eng og et overdrev) (se Figur 4.1.b) 3. Forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive arealer (fx permanente græsarealer) (se Figur 4.1.c) 4. Forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive og intensive arealer (fx græs i rotation) (se Figur 4.1.d) 10

13 a) Størrelse af naturareal (4,9 hektar). b) Størrelse af aggregater af naturarealer med forskellig naturtype (9,0 hektar). 0 0,125 0,25 0,5 km 0 0,125 0,25 0,5 km Naturareal Naturareal Naturareal med anden naturtype c) Størrelse af aggregater af naturarealer med forskellig naturtype og tilgrænsende ekstensive arealer med potentiale for fællesgræsning (11,7 hektar). d) Størrelse af aggregater af naturarealer med forskellig naturtype og tilgrænsende ekstensive og intensive arealer med potentiale for fællesgræsning (19,8 hektar). 0 0,125 0,25 0,5 km 0 0,125 0,25 0,5 km Naturareal Naturareal med anden naturtype Ekstensive arealer med potentiale for fællespleje Naturareal Naturareal med anden naturtype Ekstensive arealer med potentiale for fællespleje Intesive arealer med potentiale for fællespleje Figur 4.1. Illustration af metoden til beregning af arealstørrelser for naturarealer og aggregater af naturarealer og tilgrænsende arealer med potentiale for fællespleje. Uden at der er taget højde for ejer/bruger-grænser, giver de sammenhængende naturarealer et overblik over de arealer, der potentielt kan plejes samlet. For hver af de ovenstående fire situationer er beregnet, hvor stor en andel af hhv. det samlede naturareal (i ha) og det samlede antal naturarealer der ligger inden for fem størrelsesintervaller (<= 0,25 ha; 0,25 1 ha; 1-3 ha; 3-10 ha og > 10 ha). I Levin (2012) er vist de beregnede værdier for alle naturarealer og særskilt for naturtyperne fersk eng, overdrev, mose, hede og strandeng. 11

14 4.3 Resultater Naturarealernes størrelsesfordeling I Figur 4.2 ses fordelingen af det samlede areal med beskyttet natur på de fem størrelsesintervaller, og i Figur 4.3 ses den tilsvarende fordeling af antal naturforekomster. I den første søjle ses andelen af naturarealet, hvor arealer med samme naturtype forvaltes sammen. 7,2 % (0,7 + 6,5 %) af det samlede areal med beskyttet natur (Figur 4.2.a) og hele 54,4 % af forekomsterne (14,7 + 39,5 %, se Figur 4.2.b) findes som små og isolerede naturarealer under 1 ha. Ved en fælles pleje af rumligt sammenhængende naturarealer med forskellige naturtyper reduceres andelen af små og isolerede naturarealer (< 1 ha) fra 7,2 til 4,2 % arealet. Med en samlet forvaltning af sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive arealer reduceres denne andel til 3 % af arealet og 24 % af forekomsterne, og hvis de intensive græsarealer også inddrages, er andelen nede på 2,2 % af arealerne og 19 % af forekomsterne. En tilsvarende fordeling af de 3-beskyttede naturarealer, som de ligger i Danmarks Arealinformation, viser, at mere end halvdelen af 3-områderne og 8 % af det samlede areal er under 1 ha. Figur 4.2. Størrelsesfordeling af alle naturtyper, vist som a) andelen af det samlede naturareal og b) andelen af det samlede antal naturarealer fordelt over fire alternative aggregeringsniveauer: Ikke aggregeret er størrelsen af rumligt sammenhængende naturarealer af samme naturtype, Aggregeret er størrelsen af rumligt sammenhængende naturarealer af forskellige naturtyper, Aggregeret med ekstensiv græs er rumligt sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive arealer og Aggregeret med ekstensiv og intensiv græs er rumligt sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive og intensive arealer. Andel af samlet areal (%) Andel af samlet antal arealer (%) A B 0,7 0,4 0,3 0,2 14,7 8,1 6,0 5,1 6,5 3,8 2,7 2,0 39,5 24,3 18,0 13,9 21,8 16,0 13,7 13,0 9,6 8,2 5,9 4,3 26,5 20,3 19,5 19,8 16,8 16,5 12,8 14,0 83,8 78,2 71,7 57,3 51,7 39,3 27,7 5,3 0 0,25 ha 0,25-1 ha 1-3 ha 3-10 ha >10 ha Ikke aggereret Aggregeret med ekstensiv græs Aggregeret Aggregeret med ekstensiv græs og intensiv græs 12

15 For naturtyperne mose og overdrev er mere end halvdelen af forekomsterne under 1 ha (se Levin 2012). Forvaltning på tværs af naturtyperne mindsker andelen af små og isolerede naturarealer fra 67 til 25 % af de beskyttede overdrev og fra 63 til 41 % af moserne. Ved en samlet forvaltning med såvel andre naturtyper som ekstensive og intensive græsarealer mindskes andelen til blot 13 % af overdrevene og 25 % af moserne. Blot 4 % af de 3-beskyttede naturområder i den vejledende registrering og knap halvdelen af arealet findes som store sammenhængende naturarealer på over 10 ha. Sammenlægning af arealer med den samme naturtype øger denne andel til 5,3 % af forekomsterne og 57, 3 % af arealet (se Figur 4.2). Ved en samlet forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer med forskellige naturtyper øges andelen af store sammenhængende naturarealer yderligere til 27,7 % af forekomsterne og 71,7 % af arealet. En samlet forvaltning af naturarealer og ekstensive græsarealer medfører at 78,2 % af det samlede naturareal og 39,3 % af forekomsterne indgår i store sammenhængende arealer. Og hvis de intensive græsarealer også inddrages i arealet med naturpleje, udgør de store sammenhængende arealer med græsarealer og natur (> 10 ha) halvdelen af forekomsterne og 83,8 % af arealet med beskyttet natur. For naturtyperne hede og strandeng findes 86 % af det 3- beskyttede areal som naturligt sammenhængende naturarealer over 10 ha (se Levin 2012). Ved en samlet forvaltning med såvel andre naturtyper som ekstensive og intensive græsarealer øges denne andel kun marginalt. Anderledes ser det ud for de 3-beskyttede overdrev, enge og moser. Ved en samlet forvaltning af alle beskyttede naturtyper udgør de store sammenhængende naturarealer (> 10 ha) 34 % af det samlede overdrevsareal, 43 % af engarealet og 45 % af mosearealet. En inddragelse af ekstensive og intensive græsarealer i naturplejen øger denne andel til hhv. 76, 81 og 79 % Naturarealernes størrelsesfordeling inden for og uden for habitatområderne I Figur 4.3 ses fordelingen af det samlede areal med beskyttet natur på de fem størrelseskategorier af arealer hhv. inden for og uden for habitatområderne. Ved en samlet forvaltning af alle naturtyper udgør de små og isolerede naturarealer (< 1 ha) 1,0 % af det samlede beskyttede naturareal inden for habitatområderne og tilsvarende 6,3 % udenfor. Ved en fælles pleje af rumligt sammenhængende naturarealer og såvel ekstensive som intensive græsarealer reduceres andelen til 0,5 % inden for og 3,1 % uden for habitatområderne. Store sammenhængende naturarealer (> 10 ha) udgør 91,3 % af det samlede naturareal inden for habitatområderne og blot 58,6 % udenfor. En samlet forvaltning af naturarealer og græsarealer (ekstensive og intensive) medfører, at 95,1 % af det samlede naturareal inden for habitatområderne og 76,2 % udenfor indgår i store sammenhængende græs- og naturarealer. For naturarealerne inden for habitatområderne ændrer størrelsesfordelingen sig ikke væsentligt ved at inddrage græsarealer i naturplejen. Uden for habitatområderne er billedet et andet. Her opnås væsentlig flere store sammenhængende arealer og færre små isolerede forekomster ved en samlet forvaltning af natur- og græsarealer. 13

16 4.3.3 Størrelsen af det plejekrævende areal Ved en samlet forvaltning af natur og ekstensive græsarealer vil det plejekrævende areal øges fra ha natur til ha natur og græs. Hvis de intensive græsarealer inkluderes i naturplejen øges arealet til ha natur og græs (Tabel 4.1). Inden for habitatområderne findes naturområderne i sig selv som store sammenhængende arealer (91,3 % af arealet er over 10 ha), og der er relativt få ekstensive og intensive græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning hertil. Uden for habitatområderne øges det plejekrævende areal fra ha til ha ved samlet forvaltning af natur og ekstensive græsarealer og til ha med de intensive græsarealer. Tabel 4.1. Oversigt over det plejekrævende areal med beskyttet natur (fra Basemap) samt tilgrænsende ekstensive og intensive græsarealer, der potentielt kan forvaltes sammen med naturarealerne. I sidste kolonne er vist det akkumulerede plejekrævende areal. Inden for habitatområderne Uden for habitatområderne Hele landet Plejekrævende arealer Areal (ha) Akkumuleret areal (ha) Areal (ha) Akkumuleret areal (ha) Areal (ha) Akkumuleret areal (ha) Beskyttet natur Ekstensive græsarealer Intensive græsarealer Væsentlige forbehold Beregningerne af størrelsesfordelingen af plejekrævende arealer er i denne rapport fremkommet uden viden om, hvilken forvaltning der er optimal for biodiversitetsværdierne på de enkelte arealer. I beregningerne af, hvor stor en andel af det plejekrævende naturareal der findes som store sammenhængende arealer (> 10 ha), kan eksempelvis små overdrevsarealer, der skal græsses, være slået sammen med store næringsbelastede ferske enge, der kan plejes ved høslæt. Beregningerne i denne rapport kan derfor give et falskt indtryk af, at en væsentlig andel af vores naturarealer kan plejes som store samlede enheder med en ensartet forvaltning. Inden for habitatområderne har vi undersøgt, hvor stor en andel af det plejekrævende naturareal der rummer en eller flere forekomster med habitatnaturtyper, hvor den aktuelle artstilstand og struktur betinger pleje ved græsning. Det viste sig at 84 % af de sammenhængende naturarealer (med forskellige naturtyper) indeholder arealer, der skal græsses. Dette tal er betydelig større end vurderingen af, at 50 % af de beskyttede naturarealer inden for habitatområderne skal græsses, der fremkommer ved at kigge på arealerne enkeltvis (jf. Tabel i Bilag 2). 14

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

ÆNDRINGER I 3-AREALET

ÆNDRINGER I 3-AREALET ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Kortlægning af naturplejebehov

Kortlægning af naturplejebehov Kortlægning af naturplejebehov Notat vedr. delprojekt 1 i projektet: Sikring af plejekrævende lysåbne naturtyper i Danmark Af: Bettina Nygaard 1 Gregor Levin 2 Rita Buttenschøn 3 Rasmus Ejrnæs 1 1 Afdeling

Læs mere

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl Rumlige analyser Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper For at kunne beregne indikatorer for status og naturpotentiale for den lysåbne natur havde vi brug for et grundkort, som indeholder information

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N175 Horreby Lyng og Listrup Lyng Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 111 Røjle Klint Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Databaseret naturforvaltning

Databaseret naturforvaltning Databaseret naturforvaltning FOTO: JESPER FREDSHAVN En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE BETTINA NYGAARD OG RASMUS EJRNÆS DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, BAGGRUND METODEN Vejledende registrering af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 240 Svanninge Bakker Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug 3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur

Teknisk anvisning til luftfotoregistrering af ny og overset 3-natur Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 11 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.3 Oprettet:

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Har vores afgrænsning/opfattelse af rigkær ændret sig i første programperiode? Kan man ud fra data i Naturdatabasen se en tendens?

Har vores afgrænsning/opfattelse af rigkær ændret sig i første programperiode? Kan man ud fra data i Naturdatabasen se en tendens? Har vores afgrænsning/opfattelse af rigkær ændret sig i første programperiode? Kan man ud fra data i Naturdatabasen se en tendens? Er jyder og fynboer mere ambiøse på rigkærenes vegne end sjællændere?

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Jægerspris Skydeog øvelsesterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn,

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen VARDE ØVELSESPLADS natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Varde Øvelsesplads, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Realdania d. 5. februar 2016 Winnie H. Brøndum Planter og Miljø KONKRETE EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER VED NATURPLEJE

Realdania d. 5. februar 2016 Winnie H. Brøndum Planter og Miljø KONKRETE EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER VED NATURPLEJE Realdania d. 5. februar 2016 Winnie H. Brøndum Planter og Miljø KONKRETE EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER VED NATURPLEJE KONKRETE EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER VED NATURPLEJE Naturbeskyttelsesloven Eksempler Habitatnaturtyper

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Frøslev Mose. Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70

Forslag til Natura 2000-handleplan Frøslev Mose. Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Frøslev Mose Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Frøslev Mose Udgiver: Aabenraa

Læs mere

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere