ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER"

Transkript

1 ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Bettina Nygaard 1 Gregor Levin 2 Jesper Bladt 1 Heidi Buur Holbeck 3 Winnie Brøndum 3 Per Spleth 3 Rasmus Ejrnæs 1 Aarhus Universitet, 1 Institut for Bioscience, 2 Institut for Miljøvidenskab, 3 Videncentret for Landbrug AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 Titel: Undertitel: Forfattere: Institutioner: Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer Areal, biomasse og antal græsningsdyr Bettina Nygaard 1, Gregor Levin 2, Jesper Bladt 1, Heidi Buur Holbeck 3, Winnie Brøndum 3, Per Spleth 3 & Rasmus Ejrnæs 1 Aarhus Universitet, 1 Institut for Bioscience og 2 Institut for Miljøvidenskab og 3 Videncentret for Landbrug Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: September 2012 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Jesper Fredshavn og Flemming Skov Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Nygaard, B., Levin, G., Bladt, J., Holbeck, H.B., Brøndum, W., Spelth, P. & Ejrnæs, R Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. Areal, biomasse og antal græsningsdyr. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Tilgroning af lysåbne naturarealer som følge af manglende græsning hører til de største trusler mod den biologiske mangfoldighed i Danmark i dag. I denne rapport er foretaget en vurdering af naturplejebehovet på de 3-beskyttede ferske enge, moser, overdrev, heder og strandenge ud fra eksisterende viden og tilgængelige data. Undersøgelsen har vist, at der er behov for pleje på ha naturarealer, og at en samlet forvaltning med græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til de beskyttede naturarealer, øger det plejekrævende areal til sammenlagt ha natur- og græsarealer. Ved en samlet forvaltning af natur- og græsarealer mindskes andelen af små og isolerede forekomster med beskyttet natur fra 54 til 19 %, mens andelen af store, sammenhængende arealer øges fra 5 til 52 %. Undersøgelsen har vist, at der er behov for græsning på ha og kombineret græsning og høslæt på ha, medens der kan udføres høslæt på ha med 3-beskyttet natur. Ved en samlet forvaltning af natur og tilgrænsende græsarealer øges det samlede areal til græsning med ha og arealet til høslæt med ha. Ved helårsgræsning, der af hensyn til biodiversiteten er den mest velegnede plejeform, er der behov for dyr af ekstensive kvægracer til at græsse de beskyttede naturarealer og yderligere græssende dyr på de tilstødende græsarealer. Ved sæsongræsning med intensive kvægracer er der behov for græssende dyr på naturarealerne og dyr på græsarealerne. Endelig viser undersøgelsen, at der kan høstes tons tørstof om året på de beskyttede naturarealer, der kan plejes ved høslæt og tons tørstof årligt på de græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til de naturarealer, der kan plejes med høslæt. Naturforvaltning, biodiversitet, naturpleje, græsning, høslæt, biomasseproduktion, beskyttet natur, græsarealer. Grafisk Værksted, AU Silkeborg Peter Wind, AU Institut for Bioscience ISBN: ISSN (elektronisk): X Sideantal: 78 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold 1 Formål 5 2 Sammenfatning af resultater 6 3 Indledning 7 4 Opgørelse af plejekrævende arealer Formål Metode Re sultater Væsentlige forbehold 14 5 Opgørelse af behovet for naturpleje ved hhv. græsning og høslæt Formål Metoder Erfaringer med græsning og høslæt Resultater Væsentlige forbehold 29 6 Opgørelse af det samlede behov for dyrenheder Formål Metoder Resultater Væsentlige forbehold 34 7 Opgørelse af biomasseproduktionen Formål Metoder Resultater Væsentlige forbehold 42 8 Diskussion Det plejekrævende areal Anbefalet plejemetode Høslæt Behov for græssende dyr 44 9 Referencer Bilag 1. Litteraturgennemgang af erfaringer med naturpleje Internationale erfaringer med græsning og høslæt på naturarealer Danske erfaringer med græsning og høslæt på naturarealer 53

6 11 Bilag 2. Beregninger af plejebehov på 3-beskyttede naturarealer Datagrundlag og metode Ferske enge Overdrev Moser Heder Strandenge Samlet vurdering af plejebehov på 3-beskyttede naturarealer 74

7 1 Formål Denne rapport har til formål at foretage en vurdering af naturplejebehovet på de 3-beskyttede ferske enge, moser, overdrev, heder og strandenge ud fra eksisterende viden og tilgængelige data. En af de store udfordringer ved genindførelse af naturpleje er, at mere end halvdelen af den plejekrævende natur findes som små og isolerede arealer (< 1 ha). En sammenkædning af disse mange små naturarealer til store sammenhængende arealer forventes at øge landbrugets incitament til at indgå aftaler om naturpleje. I denne rapport foretages derfor en beregning af, hvor store arealer i ekstensiv landbrugsmæssig drift, der ligger i umiddelbar tilknytning til de beskyttede naturarealer og dermed kan indgå i en samlet forvaltning med den beskyttede natur. Helt konkret skal projektet besvare følgende spørgsmål: 1. Hvor stort er det samlede areal med plejekrævende 3-beskyttet natur og tilgrænsende arealer, der er i ekstensiv landbrugsmæssig drift? 2. Hvor stor en andel af den plejekrævende 3-beskyttede natur bør græsses, plejes ved høslæt eller plejes med en kombination af disse metoder? 3. Hvor mange dyreenheder er der behov for på de arealer, der bør græsses? 4. Hvor stor er biomasseproduktionen på de arealer, der kan plejes ved høslæt? Svarene på de 4 spørgsmål er sammenfattet i rapportens kapitel 2 og præsenteret i kort form i kapitel 4 til 7. Detaljerede beskrivelser af datagrundlag, metoder og resultater vises i Bilag 1 og 2, samt Levin (2012), Brøndum & Spleth (2012) og Nielsen (2012). Denne rapport er Fase 1 af projektet GRØN OMSTILLING naturpleje tænkt ind i landbrugsdrift, der er et samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Landbrug og Fødevarer og Aage V. Jensens Naturfond. 5

8 2 Sammenfatning af resultater Denne undersøgelse har vist at: 1. Det plejekrævende naturareal er på ha, fordelt på ha inden for og ha uden for habitatområderne. Ved en samlet forvaltning af de 3-beskyttede naturarealer og ekstensive græsarealer (såsom permanent græs), der ligger i umiddelbar tilknytning hertil, øges arealet med ha (8.000 inden for og uden for habitatområderne) til et samlet areal på ha natur og græs. Inddragelse af intensive græsarealer (græs i rotation) øger det plejekrævende areal med yderligere ha (9.000 inden for og uden for habitatområderne) til sammenlagt ha natur og græs. Ved en samlet forvaltning af natur- og græsarealer mindskes andelen af små og isolerede forekomster fra 54 til 19 %, mens andelen af store, sammenhængende arealer øges fra 5 til 52%. 2. Der er behov for græsning på ha og kombineret græsning og høslæt på ha med 3-beskyttet natur, medens der kan udføres høslæt på ha. Der er behov for græsning (alene eller i kombination med høslæt) på 43 % af mosearealet, 44 % af arealet med enge og overdrev, 52 % af strandengsarealet og 68 % af arealet med hede. Der er behov for græsning på 60 % af naturarealet inden for og 45 % af naturarealet uden for habitatområderne. Ved en samlet forvaltning af natur og tilgrænsende græsarealer øges det samlede areal til græsning med ha og arealet til høslæt med ha. 3. Ved helårsgræsning, der af hensyn til biodiversiteten er den mest velegnede plejeform, er der behov for mellem og dyr af ekstensive kvægracer til at græsse de beskyttede naturarealer, hvor den aktuelle naturtilstand betinger græsning eller kombineret græsning og høslæt. På de ekstensive og intensive græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til disse naturarealer, er der behov for yderligere græssende dyr. Hvis de praktiske og velfærdsmæssige udfordringer ved helårsgræsning medfører, at plejen udføres ved sæsongræsning bliver behovet for græssende dyr væsentligt større. Ved sæsongræsning med ekstensive kvægracer er der behov for græssende dyr på naturarealerne og dyr på græsarealerne. Hvis der anvendes intensive racer stiger behovet til græssende dyr på naturarealerne og hhv og dyreenheder på de ekstensive og intensive græsarealer. Omtrent en tredjedel af de græssende dyr skal pleje naturarealer inden for habitatområderne. Til sammenligning var den samlede danske ammekvægsbestand på ca græsningsdyr i 2009, hvoraf 15 % er ekstensive racer, der egner sig til helårsgræsning. 4. Der kan høstes tons tørstof om året på de beskyttede naturarealer, der kan plejes ved høslæt. Hovedparten af biomassen stammer fra næringspåvirkede og drænede ferske enge uden for habitatområderne. Der kan høstes hhv og tons tørstof årligt på de ekstensive og intensive græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til de naturarealer, der kan plejes med høslæt. 6

9 3 Indledning Tilgroning af lysåbne naturarealer som følge af manglende græsning hører til de største trusler mod den biologiske mangfoldighed i Danmark i dag, og der er behov for en målrettet indsats for at genoprette og bevare en gunstig naturtilstand. Naturplejens primære formål er at skabe grundlag for en artsrig natur med mange levesteder for den vilde flora og fauna, der er trængt i det danske landskab (Ejrnæs m.fl. 2011). Hvis man skal besvare opgavens første spørgsmål meget kort, så er der slet ikke noget natur i Danmark som kræver naturpleje. Biodiversiteten er blevet til længe før mennesket erobrede kontinenterne, og den kan naturligvis klare sig fint uden os. Naturen kræver god plads og tilstedeværelse af de naturlige økologiske processer og nøglearter, som skaber den dynamik og variation, som arterne har tilpasset sig i evolutionens løb. Når det alligevel giver mening at tale om naturpleje, skyldes det, at mennesket på afgørende måde har påvirket processerne i landskabet eksempelvis har husdyrene overtaget de vilde dyrs græsning og naturområderne er fragmentet og isoleret i en matrix af marker, plantager, veje og byer. Naturplejen genindfører tabte processer med det formål at bevare og genskabe den biodiversitet, som er tilbage. Mange lysåbne naturarealer er i en ringe naturtilstand som følge af historisk omlægning, gødskning og andre kulturtiltag. Omkostningseffektiv naturpleje forudsætter, at levesteder med god-høj naturtilstand og sårbare og sjældne arter prioriteres først, idet det er her, man kan hente den største biodiversitetsgevinst ved en aktiv indsats. Denne prioritering går under betegnelsen Brandmandens lov og forudsætter viden om de enkelte arealers naturtilstand og plejebehov (se Nygaard m.fl. 2011, Kleijn m.fl. 2011). Græsning og høslæt tjener i princippet det samme formål i naturplejen, nemlig at efterligne de store forhistoriske dyrs græsning og fastholde lysåbne plantesamfund i tidlige successionstrin. De to tiltag er imidlertid også forskellige på vigtige punkter: Græsningen er en naturlig proces, som på mange måder ligger tæt op ad de vilde dyrs græsning. Den fysiske forstyrrelse af vegetationen er gradvis og rumligt variabel, idet nogle områder græsses mere intensivt end andre. Desuden er dyrene selektive, og der er mulighed for at udvikle øer af vedplanter og gamle solitære træer på græsningsarealerne til glæde for mange arter. Endelig efterlader dyrene gødning, som er et vigtigt levested for specialiserede insekter og svampe, hvoraf mange er truet. Møgdyr, som lever i kokasser og hestepærer er vigtige byttedyr for de næste led i fødekæden. Høslæt adskiller sig fra græsning ved at være en pludselig og ensartet fjernelse af biomassen på en gang. Hvis høslæt gennemføres på naturlige overdrev og enge uden tilførsel af gødning, kan resultatet være meget artsrige plantesamfund med mange sjældne arter, blandt andet fordi høslættet fjerner næringsstofferne og er en effektiv måde at skabe fosforfattige miljøer på (Wassen m.fl. 2005). Men biodiversitet knyttet til nedbrydning af dyrenes ekskrementer har ikke megen glæde af høslættet, og det skaber ikke den samme rumlige variation i overfladen og vegetationsstrukturen, som græsning gør. Høslæt og græsning var integrerede driftsformer i tidligere tiders landbrug. Ved at slå græsset og gemme høet fik man fordelt ressourcerne over hele året, og slåningen forhindrede engene i at gro til med grove græsser og 7

10 stauder. Den kombinerede drift vedligeholdt lysåbne og artsrige samfund. I dag er høslæt ikke i samme omfang en integreret del af landbrugsdriften. Høslæt sker fortrinsvis på enge og andre vedvarende græsarealer, der er påvirkede af tidligere dræning og gødskning, og ved anvendelse af store landbrugsmaskiner. Denne type af høslæt lader sig vanskeligt praktisere på naturarealer med høj naturtilstand, fordi de ofte vil være små, med tuer og knolde og med sumpede områder. Derfor er græsning i de fleste tilfælde den eneste praktisk anvendelige plejemetode til naturområder i en god eller potentielt god naturtilstand (Buttenschøn 2011). På naturarealer med lang driftshistorie og en artssammensætning, der er typisk for den pågældende drift, kan det være en god idé at forsætte med samme driftsform. Der er relativ få gamle høslætenge med lang kontinuitet i driftsformen, og disse bør fortsat drives med høslæt, hvor det er muligt. Derimod er der langt flere naturområder både på tør og fugtig bund, der har en lang græsningshistorie, som fortsat bør græsses. Af hensyn til hele biodiversiteten, både planter, dyr og svampe, er helårsgræsning ved et lavt græsningstryk på store naturområder, og gerne med flere forskellige græsningsdyr, den optimale og mest naturnære plejemetode (Buttenschøn 2011). En væsentlig del af de 3-beskyttede naturarealer er næringsbelastede, og her er fjernelse af næringsstoffer en forudsætning for at skabe de økologiske rammer for, at mere sårbare arter kan indvandre. Da mængden af næringsstoffer, der fjernes med høslæt, er betydeligt højere end den, der fjernes med græsning, kan høslæt være en hensigtsmæssig plejeform på næringsbelastede arealer. Høslæt kan med fordel kombineres med græsning, hvor der tages slæt i juni med fraførsel af biomasse på næringsbelastede arealer, hvorefter disse indlemmes i en samgræsning med mere næringsfattige arealer i en bedre naturtilstand. Så vil høslættet fjerne næringsstoffer, og de græssende dyr vil hjælpe med spredningen af frø. Udgangspunktet for denne rapport er altså, at græsning generelt foretrækkes på arealer med en god-høj naturtilstand og strukturer, der peger på lang græsningskontinuitet eller følsomhed over for maskinel pleje, mens høslæt generelt er en egnet plejeform på arealer med en ringere naturtilstand og ofte også med problemer med høj næringsstofstatus. Det ligger uden for denne rapports opdrag at vurdere, hvilke maskiner til høslæt der er relevante i naturplejesammenhæng. I denne rapport er der udelukkende foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af det 3-beskyttede og potentielt plejekrævende areal, der kan plejes ved hhv. græsning og høslæt. Der er således ikke taget højde for behovet for andre plejeformer, såsom afbrænding eller lukning af grøfter. Ligeledes indgår den nødvendige førstegangspleje med rydning af vedplanter på tilgroede arealer ikke i vurderingerne. 8

11 4 Opgørelse af plejekrævende arealer 4.1 Formål Formålet med opgaven er at besvare følgende spørgsmål: Hvor stort er det samlede areal med plejekrævende 3-beskyttet natur og tilgrænsende arealer, der er i ekstensiv landbrugsmæssig drift? I dette afsnit beregnes, hvordan naturarealernes fordeling på hhv. små og isolerede arealer og store og sammenhængende arealer afhænger af, hvilke arealer der forvaltes sammen. Et naturareal kan enten forvaltes særskilt, sammen med andre arealer af den samme type eller sammen med arealer af en anden beskyttet naturtype. For at øge andelen af store sammenhængende arealer og mindske andelen af små og isolerede arealer kan naturarealerne forvaltes med græsnings- og høslætegnede landbrugsarealer, der ligger i forbindelse (er rumligt sammenhængende) med naturarealerne. Fordelingen er opgjort separat for 3-beskyttede enge, heder, moser, overdrev og strandenge og samlet for alle beskyttede naturarealer og for både det samlede areal og antal forekomster. For det samlede beskyttede naturareal er fordelingen vist for arealer inden for og uden for habitatområderne. Metoder og resultaterne er summeret i de følgende afsnit og beskrevet i detaljer i Levin (2012). 4.2 Metode Datagrundlag Til analyserne i denne rapport er anvendt Basemap (Levin m.fl. 2012). Basemap er et samlet kort over arealanvendelse/arealdække, som er baseret på en kombination af eksisterende tematiske kortdata. I Basemap indgår data for naturarealer fra kommunernes registrering af 3- beskyttede arealer (Arealinformation 2012), driftsplanerne for statsskovene (Naturstyrelsen 2012), driftsplanerne for forsvarets arealer (Forsvaret 2011) og statens kortlægning af habitatnaturtyper indenfor habitatområderne (Arealinformation 2012) samt Kort10, som er Kort-og Matrikelstyrelsens topografiske database (Kort-og Matrikelstyrelsen 2012). I Basemap indgår også markdata med afgrødetype og areal for hver mark (Naturerhverv 2011). Markdata er til denne opgørelse aggregeret til a) ekstensive arealer, med potentiale for fællespleje i form af græsning og/eller høslæt (permanente græsarealer, miljøgræs samt natur- og naturlignende arealer) og b) intensive arealer med potentiale for fællespleje (primært græs i rotation) (se Tabel 1 i Levin 2012). Afgrødekoderne til disse to kategorier er udvalgt af Videncentret for Landbrug og har været i høring hos projektets følgegruppe. I denne rapport er der udført en række analyser af, hvilke arealer der er rumligt sammenhængende og dermed har potentiale for en fælles forvaltning. I den forbindelse er der udpeget en række arealklasser fra Basemap, 9

12 der virker som barrierer for rumlig sammenhæng (se Tabel 2 i Levin 2012). Det drejer sig om større veje, jernbaner, bebyggede arealer, vandløb, søer, skove, intensivt dyrkede marker og hav. Derimod kan der godt forekomme mindre veje og stier inden for arealer, der forvaltes sammen. I den vejledende 3-registrering findes mere end potentielt plejekrævende arealer med fersk eng, overdrev, mose, hede og strandeng. Nogle arealer ligger isoleret i landskabet uden sammenhæng til andre naturarealer. Men der er også mange naturligt sammenhængende arealer, der er opdelt i mindre enheder som følge af forskelle i vegetationens sammensætning eller struktur, ejerforhold, driftshistorie og fysiske strukturer såsom hegn, grøfter og veje. Hertil kommer at 3-arealerne i forbindelse med strukturreformen blev skåret med kommunegrænserne, hvilket betyder, at der langs disse grænser ligger mange meget små naturarealer. Mange af de registrerede naturlokaliteter støder imidlertid op til hinanden og kan potentielt forvaltes sammen. Og størrelsen af de plejekrævende naturarealer har stor betydning for, hvor store omkostninger der er i forbindelse med etablering af græsning eller høslæt, og hvor rentabel driften er. Foto 1. Stort sammenhængende overdrevsareal ved Nørrehald. Blot 2,5 % af de 3-beskyttede overdrev er større end 10 ha. Ved sammenkædning med andre naturtyper samt ekstensive og intensive græsarealer øges andelen til 57 %. Foto: Henriette Bjerregaard, Naturstyrelsen Aarhus. I denne rapport har vi derfor foretaget beregninger af de beskyttede naturarealers størrelsesfordeling ved at aggregere forskellige arealtyper til sammenhængende arealer: 1. Forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer af samme naturtype (se Figur 4.1.a) 2. Forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer af forskellige naturtyper (fx en eng og et overdrev) (se Figur 4.1.b) 3. Forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive arealer (fx permanente græsarealer) (se Figur 4.1.c) 4. Forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive og intensive arealer (fx græs i rotation) (se Figur 4.1.d) 10

13 a) Størrelse af naturareal (4,9 hektar). b) Størrelse af aggregater af naturarealer med forskellig naturtype (9,0 hektar). 0 0,125 0,25 0,5 km 0 0,125 0,25 0,5 km Naturareal Naturareal Naturareal med anden naturtype c) Størrelse af aggregater af naturarealer med forskellig naturtype og tilgrænsende ekstensive arealer med potentiale for fællesgræsning (11,7 hektar). d) Størrelse af aggregater af naturarealer med forskellig naturtype og tilgrænsende ekstensive og intensive arealer med potentiale for fællesgræsning (19,8 hektar). 0 0,125 0,25 0,5 km 0 0,125 0,25 0,5 km Naturareal Naturareal med anden naturtype Ekstensive arealer med potentiale for fællespleje Naturareal Naturareal med anden naturtype Ekstensive arealer med potentiale for fællespleje Intesive arealer med potentiale for fællespleje Figur 4.1. Illustration af metoden til beregning af arealstørrelser for naturarealer og aggregater af naturarealer og tilgrænsende arealer med potentiale for fællespleje. Uden at der er taget højde for ejer/bruger-grænser, giver de sammenhængende naturarealer et overblik over de arealer, der potentielt kan plejes samlet. For hver af de ovenstående fire situationer er beregnet, hvor stor en andel af hhv. det samlede naturareal (i ha) og det samlede antal naturarealer der ligger inden for fem størrelsesintervaller (<= 0,25 ha; 0,25 1 ha; 1-3 ha; 3-10 ha og > 10 ha). I Levin (2012) er vist de beregnede værdier for alle naturarealer og særskilt for naturtyperne fersk eng, overdrev, mose, hede og strandeng. 11

14 4.3 Resultater Naturarealernes størrelsesfordeling I Figur 4.2 ses fordelingen af det samlede areal med beskyttet natur på de fem størrelsesintervaller, og i Figur 4.3 ses den tilsvarende fordeling af antal naturforekomster. I den første søjle ses andelen af naturarealet, hvor arealer med samme naturtype forvaltes sammen. 7,2 % (0,7 + 6,5 %) af det samlede areal med beskyttet natur (Figur 4.2.a) og hele 54,4 % af forekomsterne (14,7 + 39,5 %, se Figur 4.2.b) findes som små og isolerede naturarealer under 1 ha. Ved en fælles pleje af rumligt sammenhængende naturarealer med forskellige naturtyper reduceres andelen af små og isolerede naturarealer (< 1 ha) fra 7,2 til 4,2 % arealet. Med en samlet forvaltning af sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive arealer reduceres denne andel til 3 % af arealet og 24 % af forekomsterne, og hvis de intensive græsarealer også inddrages, er andelen nede på 2,2 % af arealerne og 19 % af forekomsterne. En tilsvarende fordeling af de 3-beskyttede naturarealer, som de ligger i Danmarks Arealinformation, viser, at mere end halvdelen af 3-områderne og 8 % af det samlede areal er under 1 ha. Figur 4.2. Størrelsesfordeling af alle naturtyper, vist som a) andelen af det samlede naturareal og b) andelen af det samlede antal naturarealer fordelt over fire alternative aggregeringsniveauer: Ikke aggregeret er størrelsen af rumligt sammenhængende naturarealer af samme naturtype, Aggregeret er størrelsen af rumligt sammenhængende naturarealer af forskellige naturtyper, Aggregeret med ekstensiv græs er rumligt sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive arealer og Aggregeret med ekstensiv og intensiv græs er rumligt sammenhængende naturarealer og tilgrænsende ekstensive og intensive arealer. Andel af samlet areal (%) Andel af samlet antal arealer (%) A B 0,7 0,4 0,3 0,2 14,7 8,1 6,0 5,1 6,5 3,8 2,7 2,0 39,5 24,3 18,0 13,9 21,8 16,0 13,7 13,0 9,6 8,2 5,9 4,3 26,5 20,3 19,5 19,8 16,8 16,5 12,8 14,0 83,8 78,2 71,7 57,3 51,7 39,3 27,7 5,3 0 0,25 ha 0,25-1 ha 1-3 ha 3-10 ha >10 ha Ikke aggereret Aggregeret med ekstensiv græs Aggregeret Aggregeret med ekstensiv græs og intensiv græs 12

15 For naturtyperne mose og overdrev er mere end halvdelen af forekomsterne under 1 ha (se Levin 2012). Forvaltning på tværs af naturtyperne mindsker andelen af små og isolerede naturarealer fra 67 til 25 % af de beskyttede overdrev og fra 63 til 41 % af moserne. Ved en samlet forvaltning med såvel andre naturtyper som ekstensive og intensive græsarealer mindskes andelen til blot 13 % af overdrevene og 25 % af moserne. Blot 4 % af de 3-beskyttede naturområder i den vejledende registrering og knap halvdelen af arealet findes som store sammenhængende naturarealer på over 10 ha. Sammenlægning af arealer med den samme naturtype øger denne andel til 5,3 % af forekomsterne og 57, 3 % af arealet (se Figur 4.2). Ved en samlet forvaltning af rumligt sammenhængende naturarealer med forskellige naturtyper øges andelen af store sammenhængende naturarealer yderligere til 27,7 % af forekomsterne og 71,7 % af arealet. En samlet forvaltning af naturarealer og ekstensive græsarealer medfører at 78,2 % af det samlede naturareal og 39,3 % af forekomsterne indgår i store sammenhængende arealer. Og hvis de intensive græsarealer også inddrages i arealet med naturpleje, udgør de store sammenhængende arealer med græsarealer og natur (> 10 ha) halvdelen af forekomsterne og 83,8 % af arealet med beskyttet natur. For naturtyperne hede og strandeng findes 86 % af det 3- beskyttede areal som naturligt sammenhængende naturarealer over 10 ha (se Levin 2012). Ved en samlet forvaltning med såvel andre naturtyper som ekstensive og intensive græsarealer øges denne andel kun marginalt. Anderledes ser det ud for de 3-beskyttede overdrev, enge og moser. Ved en samlet forvaltning af alle beskyttede naturtyper udgør de store sammenhængende naturarealer (> 10 ha) 34 % af det samlede overdrevsareal, 43 % af engarealet og 45 % af mosearealet. En inddragelse af ekstensive og intensive græsarealer i naturplejen øger denne andel til hhv. 76, 81 og 79 % Naturarealernes størrelsesfordeling inden for og uden for habitatområderne I Figur 4.3 ses fordelingen af det samlede areal med beskyttet natur på de fem størrelseskategorier af arealer hhv. inden for og uden for habitatområderne. Ved en samlet forvaltning af alle naturtyper udgør de små og isolerede naturarealer (< 1 ha) 1,0 % af det samlede beskyttede naturareal inden for habitatområderne og tilsvarende 6,3 % udenfor. Ved en fælles pleje af rumligt sammenhængende naturarealer og såvel ekstensive som intensive græsarealer reduceres andelen til 0,5 % inden for og 3,1 % uden for habitatområderne. Store sammenhængende naturarealer (> 10 ha) udgør 91,3 % af det samlede naturareal inden for habitatområderne og blot 58,6 % udenfor. En samlet forvaltning af naturarealer og græsarealer (ekstensive og intensive) medfører, at 95,1 % af det samlede naturareal inden for habitatområderne og 76,2 % udenfor indgår i store sammenhængende græs- og naturarealer. For naturarealerne inden for habitatområderne ændrer størrelsesfordelingen sig ikke væsentligt ved at inddrage græsarealer i naturplejen. Uden for habitatområderne er billedet et andet. Her opnås væsentlig flere store sammenhængende arealer og færre små isolerede forekomster ved en samlet forvaltning af natur- og græsarealer. 13

16 4.3.3 Størrelsen af det plejekrævende areal Ved en samlet forvaltning af natur og ekstensive græsarealer vil det plejekrævende areal øges fra ha natur til ha natur og græs. Hvis de intensive græsarealer inkluderes i naturplejen øges arealet til ha natur og græs (Tabel 4.1). Inden for habitatområderne findes naturområderne i sig selv som store sammenhængende arealer (91,3 % af arealet er over 10 ha), og der er relativt få ekstensive og intensive græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning hertil. Uden for habitatområderne øges det plejekrævende areal fra ha til ha ved samlet forvaltning af natur og ekstensive græsarealer og til ha med de intensive græsarealer. Tabel 4.1. Oversigt over det plejekrævende areal med beskyttet natur (fra Basemap) samt tilgrænsende ekstensive og intensive græsarealer, der potentielt kan forvaltes sammen med naturarealerne. I sidste kolonne er vist det akkumulerede plejekrævende areal. Inden for habitatområderne Uden for habitatområderne Hele landet Plejekrævende arealer Areal (ha) Akkumuleret areal (ha) Areal (ha) Akkumuleret areal (ha) Areal (ha) Akkumuleret areal (ha) Beskyttet natur Ekstensive græsarealer Intensive græsarealer Væsentlige forbehold Beregningerne af størrelsesfordelingen af plejekrævende arealer er i denne rapport fremkommet uden viden om, hvilken forvaltning der er optimal for biodiversitetsværdierne på de enkelte arealer. I beregningerne af, hvor stor en andel af det plejekrævende naturareal der findes som store sammenhængende arealer (> 10 ha), kan eksempelvis små overdrevsarealer, der skal græsses, være slået sammen med store næringsbelastede ferske enge, der kan plejes ved høslæt. Beregningerne i denne rapport kan derfor give et falskt indtryk af, at en væsentlig andel af vores naturarealer kan plejes som store samlede enheder med en ensartet forvaltning. Inden for habitatområderne har vi undersøgt, hvor stor en andel af det plejekrævende naturareal der rummer en eller flere forekomster med habitatnaturtyper, hvor den aktuelle artstilstand og struktur betinger pleje ved græsning. Det viste sig at 84 % af de sammenhængende naturarealer (med forskellige naturtyper) indeholder arealer, der skal græsses. Dette tal er betydelig større end vurderingen af, at 50 % af de beskyttede naturarealer inden for habitatområderne skal græsses, der fremkommer ved at kigge på arealerne enkeltvis (jf. Tabel i Bilag 2). 14

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

UDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR

UDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR UDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR Rangordning af arealer efter naturværdi og potentiale Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 40 2012 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland

Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Specialerapport af Mette Nyerup Nielsen Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll. Kolofon År: 2014 Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Biomasseproduktion på danske naturarealer

Biomasseproduktion på danske naturarealer Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion. 1 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer. 1 3. Vurdering af data

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet Indledning Dette dokument indeholder Danmarks Naturfredningsforenings (DN) første bidrag til udviklingen af

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere

Kødkvæg som naturplejere Kødkvæg som naturplejere - En manual omkring afgræsning af naturarealer med kødkvæg Blandt andet indeholdende oplysninger om: - Eksempler fra projektets praktiske del - Beskrivelse af naturpleje - Forslag

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Natura 2000-plan 2010-2015 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 1 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade 1 9500 Hobro www.mariagerfjord.dk Frederikshavn

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder BILAG 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse

Læs mere

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2007 Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer 2.udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.

Læs mere

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Sådan kan du inddatere og søge naturdata En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til fællesoffentlige data om natur og miljø i

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

OVERDREV, ENGE OG MOSER

OVERDREV, ENGE OG MOSER OVERDREV, ENGE OG MOSER Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet Faglig rapport fra DMU nr. 727 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. marts 2009 Lokale: Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-16:45 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk og fbe-ees03@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 026053-2012 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

TM 44 Seminar om Hedepleje

TM 44 Seminar om Hedepleje TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere