Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

2 Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Miljøministeriet

3 Kolofon Titel: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Emneord: Samfundsøkonomiske analyser; styringsmidler; værdisætning; diskontering; miljøafgifter; beregningspriser; følsomhedsberegning; skyggepriser; miljøgoder Resume: Vejledningen opstiller retningslinjer for, hvorledes Miljøministeriets samfundsøkonomiske analyser bør udføres, så disse udføres på et ensartet grundlag og er i overensstemmelse med den seneste udvikling indenfor det miljøøkonomiske område. Hovedformålet med at udarbejde samfundsøkonomiske analyser er at klarlægge og synliggøre de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af at gennemføre miljøtiltag. Dette kan enten ske, før der træffes en beslutning om at sætte tiltag i gang, eller når der foretages evalueringer af gennemførte tiltag. Samfundsøkonomiske analyser er med til at forbedre beslutningsgrundlaget ved at give en systematisk fremstilling af miljøtiltagenes samlede velfærdsmæssige konsekvenser. Udgiver: Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Januar 2010 Layout og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN PDF version: ISBN trykt version: Sideantal: 328 Oplag: 250 stk. Pris (inkl. moms): 350 kr. Kan købes hos Miljøministeriets Netboghandel (http://mim.schultzboghandel.dk/)

4 indhold Indhold...i Forord...vIi Indledning...1 Kapitel 1 Sammenfatning anbefalinger Sammenfatning samlet vurdering Problemformulering (Kapitel 2) Hvilken problemstilling er der tale om? (Afsnit 2.1) Opstilling af udgangssituation eller basisforløb (Afsnit 2.2) Analysens omfang (Afsnit 2.3) Vurdering af direkte indgreb i ressourceallokeringen (Kapitel 3 6) Konsekvensbeskrivelse (Kapitel 3) Værdisætning (Kapitel 4) Diskontering (Kapitel 5) Offentlige provenuvirkninger skatteforvridningstabet (Kapitel 6) Vurdering af styringsmæssige indgreb (Kapitel 7) Generel analyse af styringsmæssige indgreb (Afsnit 7.3) Partiel analyse af indførelsen og ændringen af en miljøafgift (Afsnit 7.1) Partiel analyse af andre typer af styringsmæssige indgreb (Afsnit 7.2) Risiko og usikkerhed (Kapitel 8) Beskrivelse af usikkerhedsomfanget (Afsnit 8.1) Kriterier for beslutningstagen under risiko og usikkerhed (Afsnit 8.2) Sammenfattende anbefalinger vedrørende præsentationen og vurderingen af usikkerhedsomfanget Fordelingsanalyser (Kapitel 9) Budgetøkonomisk analyse (Afsnit 9.1) Velfærdsøkonomisk analyse af projektets forbrugskonsekvenser for forskellige indkomstgrupper (Afsnit 9.2) Velfærdsøkonomisk analyse af projektets forbrugskonsekvenser fordelt over tid (Afsnit 9.3) Fordeling af projektets miljøkonsekvenser (Afsnit 9.4)...34 I

5 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Kapitel 2 Problemformulering Vurderingsproblemstillingen og de overvejede projekttyper Direkte ændring af ressourceallokeringen Styringsmæssigt indgreb Undlade indgreb cost of inaction Optimalitetsbetragtninger Hvad blev resultatet af projektet, og levede det op til forventningerne ex post analyse Udgangssituationen eller basisforløbet Status quo Business as usual Comparison of alternatives Konklusion Analysens omfang...52 Kapitel 3 Konsekvensbeskrivelse af direkte ændringer af ressourceallokeringen Økonomiske og miljømæssige konsekvenser Økonomiske goder Miljøeffekter og -goder Måleenheder Afgrænsning af konsekvensbeskrivelsen direkte, indirekte og afledte konsekvenser Projektets direkte konsekvenser Indirekte konsekvenser af at producere og levere råvarer og andre producerede produktionsgoder til projektet Indirekte konsekvenser ved brugen og bortskaffelsen af projektets produkter Indirekte konsekvenser af at produktionsfaktorer, der anvendes i forbindelse med de tre foregående aktiviteter, trækkes bort fra anden anvendelse Afledte konsekvenser for følgeindustrier Afledte økonomiske og miljømæssige konsekvenser som følge af anden form for tilpasning til projektet Geografisk afgrænsning af konsekvensbeskrivelsen Nationale og globale konsekvenser Global eller national afgrænsning af den velfærdsøkonomiske vurdering af projektet Valutaoverførsler fra udlandet Tidsmæssig afgrænsning af konsekvensbeskrivelsen Konsekvensskemaet...75 II

6 Kapitel 4 Værdisætning fastsættelse af beregningspriser for marginale ændringer i ressourceallokeringen Beregningspriser på økonomiske goder markedsomsatte goder Markedsomsatte forbrugsgoder Produktionsfaktorer arbejdskraft, fast realkapital og naturen Råstoffer Producerede produktionsgoder og råvarer Internationalt handlede produktionsgoder og råvarer samt eksport af forbrugsgoder Ensidige valutaoverførsler Værdisætning af miljøeffekter og -goder ikke-markedsomsatte goder Miljømæssig værdikategori brugsværdi og ikke-brugsværdi Beregningspriser for de forskellige typer af miljø- og naturgoder Beregningspriser lægge sammen problemstillingen Værdisætning af miljøkonsekvenser i udlandet Enhedspriser for ændringer i belastningen af miljøet og naturen Skyggepriser for opfyldelsen af vedtagne miljømålsætninger Benefit transfer (value transfer) Metoder til benefit transfer Benefit transfer mellem lande Kapitel 5 Diskontering Beregning af nutidsværdi, diskonteringsraten og annuisering Nutidsværdiberegningen Diskonteringsraten Annuisering Tidsfastsættelsesproblemer og ændring af investeringstidspunkt Fastsættelse af startåret Sunk costs erstatning af eksisterende anlæg Begrænset planlægningshorisont Fremrykning af investering Diskontering af ikke-værdisatte miljøkonsekvenser Diskontering af miljøeffekter med forskellig tidsprofil ikke-varige miljøeffekter og forskellige time-lags Beregning af omkostningseffektivitet for projekter med ikke-varige og varige miljøeffekter Beregning af omkostningseffektivitet for projekter med forskellige time-lags til miljøeffekten indtræffer Afgrænsning af diskonteringens relevans i relation til miljø- og natureffekter ugenoprettelige skader, dødsrisiko og den kritiske naturkapital III

7 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Kapitel 6 Offentlige provenuvirkninger skatteforvridningstabet forvridningstab ved anvendelse af skatter og afgifter terminologi og definitioner forvridningstab og -gevinster ved projektets forskellige provenuvirkninger Et offentligt ressourcekrævende projekt Et privat ressourcekrævende projekt Nutidsværdien af provenuvirkningen og forvridningstabet Appendiks 6.1 Skatteforvridningstabet teori Kapitel 7 Vurdering af styringsmæssige indgreb Partiel velfærdsøkonomisk analyse af indførelsen og ændringen af en miljøafgift Indførelse af en miljøafgift på et slutprodukt Indførelse af en miljøafgift på et produktionsgode eller en miljøbelastning Ændring af en miljøafgift Optimale miljøafgifter Partiel velfærdsøkonomisk vurdering af andre styringsmæssige indgreb Økonomiske styringsmidler Administrative og andre styringsmidler Generel velfærdsøkonomisk vurdering af økonomiske styringsmæssige indgreb ved brug af AGL-model Partiel analyse af provenu- og forvridningseffekterne ved at en afgiftsstigning sænker forbruget af andre varer end den vare, afgiften pålægges Generel analyse af styringsmæssige indgrebs påvirkning af produktions- og forbrugsstrukturen i samfundet og dermed af deres direkte og indirekte konsekvenser for forvridningstabet samt skatte- og afgiftsprovenuet Appendiks 7.1 Udledning af formler for skatteforvridningstabet og provenuvirkningen Kapitel 8 Risiko og usikkerhed Beskrivelse af usikkerhedsomfanget Følsomhedsberegninger Best case og worst case Break-even pris eller mængde Monte Carlo simulation Kriterier for beslutningstagen under risiko og ren usikkerhed Kriterier for beslutningstagen under risiko IV

8 8.2.2 Option price og option value Quasi-option værdien Kriterier for beslutningstagen under ren usikkerhed Kapitel 9 Fordelingsanalyser Budgetøkonomisk analyse af de økonomiske konsekvenser for indenlandske erhverv, offentlige institutioner, økonomiske sektorer, husholdninger, befolkningsgrupper, regioner og udland Det budgetøkonomiske fordelingsskema Økonomiske transaktioner som har budgetøkonomiske konsekvenser Velfærdsøkonomisk analyse af projektets forbrugskonsekvenser for forskellige indkomstgrupper Velfærdsøkonomisk analyse af forbrugskonsekvenserne fordelt over tid fordeling af miljø- og naturkonsekvenserne og de hermed forbundne økonomiske konsekvenser Kapitel 10 NOx handlingsplan Forudsætninger for beregningerne Reduceret andel af persondieselbiler Konsekvensskema Budgetøkonomiske omkostninger Velfærdsøkonomiske omkostninger Delvis Boosting Konsekvensskema Budgetøkonomiske omkostninger Velfærdsøkonomiske omkostninger Miljøeffekten Sammenfatning velfærdsøkonomisk resultat skyggepris Udskiftning til mere miljøvenlig brænder på bestående kedler i industrien Konsekvensskema Budgetøkonomi Velfærdsøkonomiske omkostninger Skyggeprisen og fremrykning af investering Velfærdsøkonomiske omkostninger ved at opfylde et miljømål i et bestemt år opstilling af marginalomkostningskurve Opstilling af marginalomkostningskurve Udskiftning blandt de konkurrerende tiltag specialtilfælde Kapitel 11 Naturgenopretning og kultursikring af Åmosen Projektets scenarier V

9 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER 11.2 Konsekvensbeskrivelse Budgetøkonomisk analyse Landbruget Staten Velfærdsøkonomisk analyse Velfærdsøkonomiske gevinster Velfærdsøkonomiske omkostninger Følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser af værdisætningsstudiet Følsomhedsanalyser af den velfærdsøkonomiske analyse Sammenfattende konklusion Kapitel 12 Samfundsøkonomisk vurdering og andre vurderingsmetoder EU-kommissionens Impact Assessment Identifikation af problemet Formulering af målsætninger Udvikling og formulering af de væsentligste policymuligheder Beskrivelse af policy-mulighedernes konsekvenser Sammenligning af policy-mulighederne Udformning af moniterings- og evalueringsprogram Sammenfatning Livscyklusanalyse Multikriterie-beslutningstagen Cost Effectiveness Analyse Litteratur Indeks VI

10 Forord Miljøministeriets vejledning i Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter udkom i år Siden da er der på Miljøministeriets initiativ gennemført en række studier af, hvordan man opgør de velfærdsøkonomiske konsekvenser af projekter og tiltag på miljøområdet, herunder hvordan man prissætter miljøeffekter. Miljøministeriet har desuden opnået en større erfaring med den praktiske udførelse af velfærdsøkonomiske analyser og er her stødt på en række problemstillinger, som ikke er behandlet i den tidligere vejledning. Endelig er der også internationalt sket en udvikling af den velfærdsøkonomiske metode, som bør afspejles i danske analyser. Der er derfor opstået et behov for at opdatere den tidligere vejledning med de indhentede erfaringer. Det er dette behov, den foreliggende reviderede vejledning skal opfylde. Der er tale om en samlet opdateret vejledning. Den gentager i kort form de retningslinjer fra den hidtidige vejledning, som er uændret og derfor stadig gælder. Hertil kommer reviderede anbefalinger for de problemstillinger, for hvilke der er sket en ny udvikling, eller som ikke har været behandlet før. Læseren behøver således kun at konsultere den hidtidige vejledning og de senere metoderapporter, hvis der ønskes uddybende teoretiske begrundelser for de opstillede retningslinjer. Den reviderede vejledning er udarbejdet af Flemming Møller (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet) Kapitel 1 9, samt Kapitel 12, af Lisbeth Strandmark (Miljøministeriet) Kapitel og af Signe Krarup (Miljøministeriet). Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, har medfinansieret vejledningen. Miljøministeriet er ansvarlig for vejledningens anbefalinger. I tilknytning til projektet blev der nedsat en følgegruppe med følgende medlemmer: Søren Søndergaard Kjær, Miljøministeriet Departementet (formand 1/ /4 2007) Jonas Arp Fallov, Miljøministeriet Departementet (formand fra 1/4 2007) Bent Sørensen, Miljøministeriet Departementet Camilla K. Damgaard, Miljøstyrelsen Jørgen Schou, Miljøstyrelsen Mette Graversen, Miljøstyrelsen Jan Tjeerd Boom, Miljøstyrelsen Camilla Mørk, Skov- og Naturstyrelsen Mikael Skou Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser Uffe Nielsen, Det Økonomiske Råd Signe Caspersen, Energistyrelsen/Finansministeriet Kasper Wrang, Finansministeriet Søren Olsen, Skatteministeriet VII

11 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Mette Larsen, Energistyrelsen Jacob Krog Søbygaard, COWI Trine Nielsen, NIRAS Christian Seidelin Sørensen, NIRAS Mette Skovgaard, Det Danske Temacenter for Affald Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Brian Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Medlemmerne af følgegruppen takkes alle for deres konstruktive kommentarer under de forskellige faser af vejledningens tilblivelse. Ansvaret for dennes konklusioner og anbefalinger samt eventuelle fejl og mangler er dog alene Miljøministeriets. Redaktionen er afsluttet marts VIII

12 Indledning Hovedformålet med at udarbejde samfundsøkonomiske analyser er at klarlægge konsekvenserne af offentlige tiltag. Det gøres typisk, før der træffes en beslutning om at sætte et tiltag i gang eller, når der skal vælges blandt flere tiltag. Samfundsøkonomiske analyser er med til at klarlægge og synliggøre konsekvenserne ved forskellige miljøtiltag, og dermed forbedre beslutningsgrundlaget. Såvel Miljøministeriet som Finansministeriet har brug for at få oplysninger om de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af tiltag på miljøområdet. Formålet er hermed at få bedre muligheder for at prioritere indsatsen på dette område. En samfundsøkonomisk analyse kan dog ikke i sig selv give svar på, hvilke miljøtiltag der skal iværksættes, men er en vigtig del af beslutningsgrundlaget. Den endelige beslutning afhænger af den vægt, som tillægges analysens forskellige elementer, eventuelle budgetrestriktioner, etiske overvejelser mv. Der ud over kan samfundsøkonomiske analyser bruges til at evaluere allerede gennemførte tiltag. Evalueringen gør det muligt at kontrollere, om de forudsætninger vedrørende konsekvenser og priser, der blev lagt til grund for tiltagets gennemførelse, har holdt stik. Er der væsentlige afvigelser, bør disse identificeres og forklares, så risikoen for at beslutningstagere gentagne gange baserer deres vurderinger på forkerte præmisser reduceres. Formålet med denne vejledning er at opstille klare retningslinjer for, hvorledes Miljøministeriets samfundsøkonomiske analyser bør udføres, således at disse udføres på et ensartet grundlag og er i overensstemmelse med den seneste udvikling indenfor det miljøøkonomiske område, både nationalt og internationalt. Retningslinjerne er desuden i overensstemmelse med de principper, der er opstillet i Finansministeriets seneste vejledning for samfundsøkonomiske analyser. Målgruppen for vejledningen er personer, som enten selv gennemfører samfundsøkonomiske analyser, kommenterer på dem, formulerer krav til sådanne analyser eller anvender resultaterne herfra i den videre beslutningsproces. Målgruppen er altså først og fremmest sagsbehandlere i centraladministrationen og eksterne konsulenter. Der er lagt vægt på at gøre vejledningen så pædagogisk og praktisk orienteret som muligt. Der lægges dog fortsat stor vægt på også at skabe forståelse for det overordnede formål med analyserne og at formidle hensigten med at følge de specifikke anbefalinger. Vejledningens pædagogiske sigte søges også tilgodeset gennem en række enkle illustrative eksempler. Desuden formidles anbefalingerne i hvert af kapitlerne i en boks, mens man kan læse om baggrunden for anbefalingerne i den resterende del af det pågældende kapitel. Vejledningens samlede anbefalinger er desuden sammenfattet i Kapitel 1. 1

13 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Når der i denne vejledning tales om samfundsøkonomisk vurdering menes der først og fremmest velfærdsøkonomisk vurdering og budgetøkonomisk vurdering. Hensigten med den velfærdsøkonomiske vurdering er at undersøge, hvorledes et projekt påvirker summen og fordelingen af personers nytte i samfundet. Med nytte skal her forstås livskvalitet. Summen og fordelingen af personers nytte er bestemmende for samfundets velfærd. Hensigten med den budgetøkonomiske analyse er at undersøge, hvorledes et projekt påvirker forskellige samfundsgruppers og -institutioners indtægter og udgifter. Samfundsgrupperne kan være husholdninger, forskellige indkomstgrupper, brugergrupper, erhverv osv. Samfundsinstitutionerne omfatter staten, regionerne, kommunerne osv. Vejledningen vedrører først og fremmest velfærdsøkonomisk vurdering af projekter. Benævnelsen projekt skal i denne forbindelse forstås meget bredt. Der kan være tale om ændringer i måden, hvorpå bestemte varer og tjenester produceres (f.eks. reduceret gødningsforbrug i landbruget), om egentlige anlægsprojekter (f.eks. opførelse af et rensningsanlæg), om indgreb i form at skatter og afgifter, der påvirker forbrugernes adfærd og køb af varer og tjenester osv. I stedet for projekt tales undertiden om tiltag eller foranstaltning. Et projekt er altså karakteriseret ved at påvirke brugen af samfundets knappe ressourcer. Man taler om, at der sker en omallokering af samfundets brug af dets knappe ressourcer. I fagøkonomiske termer kan et projekt derfor defineres som alle former for påvirkning af samfundets allokering af dets knappe ressourcer. I vejledningen vil der blive givet eksempler på vurderingen af de fleste typer af projekter. De knappe ressourcer omfatter de såkaldte produktionsfaktorer arbejdskraft, realkapital (bygninger, anlæg og maskiner), jord, råstoffer og natur. Disse ressourcer sætter grænserne for, hvor mange forbrugsgoder der kan produceres og forbruges i samfundet. Forbrugsgoder skal i denne sammenhæng forstås i bred forstand, således at de både omfatter markedsomsatte og ikke-markedsomsatte goder. De ikke-markedsomsatte goder er f.eks. den offentlige sektors tjenester (uddannelse, forskning, sundhedsydelser etc.) forskellige miljøgoder (rekreative værdier, sundhed) og kulturelle værdier. Befolkningens forbrug af disse goder er sammen med forbruget af markedsomsatte goder bestemmende for personers nytte. Når et projekt gennem omallokering af de knappe ressourcer påvirker produktionen og forbruget, indebærer det, at forbruget af visse goder stiger, mens forbruget af andre goder falder. Dette skyldes, at ressourcerne er knappe. Når ressourcer benyttes på et projekt, indebærer det, at de trækkes bort fra anden produktion, hvorved forbruget af en række goder bliver reduceret. Disse ændringer i forbruget har konsekvenser for befolkningens nytte. Det er disse konsekvenser, som man først og fremmest ønsker at belyse gennem den velfærdsøkonomiske vurdering. Det er særdeles vigtigt at holde sig disse forhold og sammenhænge for øje, når man beskæftiger sig med velfærdsøkonomisk vurdering af miljøprojekter. Man bør hele tiden tænke på, at hensigten med vurderingen er at beskrive alle de konsekvenser af projektet, 2

14 INDLEDNING som påvirker befolkningens forbrug i bred forstand og dermed dens nytte eller livskvalitet. Størrelsen af nytteændringen udtrykkes normalt i kroner og ører. Dette skyldes, at man værdisætter projektets konsekvenser for forbruget ved hjælp af såkaldte beregningspriser. Disse priser er indikatorer på personers relative marginale nytte af de enkelte forbrugsgoder. Beregningspriserne for de enkelte goder udtrykker altså, at ved en lille ændring i forbruget af det pågældende gode, vil personers nytte ændres svarende til beregningsprisen. Projektets konsekvenser løber i de fleste tilfælde over længere tid. Dette indebærer, at forbrugs- eller nytteændringer i forskellige år skal sammenlignes. Dette giver anledning til et særligt vurderingsproblem, som søges løst gennem såkaldt diskontering. Gennem diskonteringen tildeles de enkelte års forbrugsændringer særlige vægte som afspejler deres relative betydning for samfundets samlede velfærd. Projektets omallokering af ressourcer samt dets finansiering kan have konsekvenser for den offentlige sektors udgifter og indtægter. Disse offentlige provenuvirkninger har velfærdsmæssige konsekvenser, fordi de skal dækkes ind gennem skatteopkrævning. Skatteopkrævningen giver anledning til et såkaldt skatteforvridningstab. Der er tale om et velfærdstab, som skyldes at skatten bl.a. påvirker arbejdsudbudet og dermed omfanget af produktionsfaktorer i samfundet. Et sådant tab bør være omfattet af den velfærdsøkonomiske analyse. Endelig er den velfærdsøkonomiske vurdering som følge af dens fremadrettede perspektiv forbundet med usikkerhed. Usikkerheden vedrører først og fremmest projektets fremtidige konsekvenser, men også fastsættelsen af beregningspriser, diskonteringen og vurderingen af finansierings- og fordelingskonsekvenser er omgærdet med usikkerhed. Det er derfor nødvendigt også at inddrage dette aspekt i projektvurderingen. Den velfærdsøkonomiske projektvurdering omfatter altså en hel række delelementer, som bør indgå i den samlede vurdering. Denne kan baseres på et egentligt beslutningskriterium, der på systematisk vis sammenfatter de forskellige elementer herunder ikke mindst usikkerhedselementet i et samlet mål for projektets fordelagtighed. Den velfærdsøkonomiske analyse kan suppleres med en analyse af projektets fordelingsmæssige konsekvenser. Fordelingsanalysen omfatter først og fremmest en budgetøkonomisk analyse. Denne viser, hvem der i økonomisk henseende er vindere og tabere ved projektet altså hvem der har hhv. netto-indtægter og netto-udgifter heraf. Den budgetøkonomiske analyse er væsentlig, fordi der herved afdækkes eventuelle økonomiske barrierer for projektets gennemførelse. Hertil kommer, at analysen også kan danne baggrund for udformningen af eventuelle kompensationer til taberne. 3

15 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Fordelingsanalysen kan også omfatte en beskrivelse og vurdering af forbrugsændringernes fordeling på personer og over tid. Begge fordelinger kan have betydning for samfundets velfærd. Fordelingen af projektets forbrugskonsekvenser over tid har først og fremmest betydning for velfærden, hvis fremtidige personer forventes at være bedre stillet i forbrugsmæssig henseende end nulevende personer. En given forbrugsændring har derfor ikke så stor nyttemæssig værdi for en fremtidig person som for en nulevende. Hertil kommer, at selve fordelingen af nytteændringerne på nulevende og fremtidige personer kan have velfærdsmæssig betydning. I denne indledende korte præsentation af den samfundsøkonomiske projektvurderings forskellige elementer er der lagt vægt på at tydeliggøre hensigten med vurderingen. Det er særdeles vigtigt at gøre sig denne hensigt klart med henblik på at kunne fortolke vurderingens resultater korrekt. Den velfærdsøkonomiske vurdering sigter mod at belyse projektets konsekvenser for befolkningens velfærd, der antages bestemt af konsekvensernes betydning for summen og fordelingen af nytte på personer. Den budgetøkonomiske analyse sigter mod at afdække projektets finansieringsbehov samt dets økonomiske vindere og tabere. Den indledende præsentation viser også, at projektvurderingen med fordel kan opdeles i en række delelementer. Disse omfatter: Problemformulering Konsekvensbeskrivelse Værdisætning Diskontering Offentlig provenuvirkning skatteforvridningstabet Usikkerhed Fordelingsanalyse budgetøkonomisk analyse og vurdering af fordelingskonsekvenser Samlet vurdering Vejledningen er i vidt omfang opbygget i overensstemmelse med disse faser. Vejledningens anbefalinger er sammenfattet i Kapitel 1. De følgende Kapitler 2 9 omtaler herefter, hvorledes vurderingen inden for de forskellige delelementer af den samfundsøkonomiske analyse bør gennemføres. Vejledningen indeholder desuden to større praktiske eksempler. Kapitel 10 vedrører udformningen af en optimal NO x -strategi for Danmark, og Kapitel 11 vedrører samfundsøkonomisk vurdering af en genetablering af dele af Åmosen på Sjælland. Begge eksempler er baseret på grundige analyser, der foreligger som rapporter fra Miljøministeriet. Afslutningsvist indplaceres i Kapitel 12 den samfundsøkonomiske analyse i sammenhæng med EU s retningslinjer for Impact Assessment. Forskellen mellem den samfundsøkonomiske analyse og andre prioriteringsmetoder omtales også. 4

16 Kapitel 1 Sammenfatning anbefalinger I dette kapitel gennemgås kort alle anbefalingerne i vejledningen. For en uddybning og forklaring af anbefalingerne henvises til de enkelte kapitler. Overordnet set omfatter den samfundsøkonomiske vurdering en række delelementer, som med fordel kan systematiseres i overensstemmelse med følgende disposition for vurderingen: Boks 1.1 Den samfundsøkonomiske vurderings delelementer disposition 1. Sammenfatning 2. Problemformulering Vurdering af direkte indgreb i ressourceallokeringen Vurdering af styringsmæssige indgreb 3. Vurdering af direkte indgreb i ressourceallokeringen Konsekvensbeskrivelse Værdisætning Diskontering Offentlige provenuvirkninger skatteforvridningstabet 4. Vurdering af styringsmæssige indgreb Økonomisk styringsmiddel beregning af forvridningstab, miljøkonsekvenser og offentlige provenuvirkninger Administrative og andre styringsmidler adfærdsmæssige konsekvenser og vurdering af disses allokeringsmæssige konsekvenser 5. Risiko og usikkerhed 6. Fordelingsanalyser Budgetøkonomisk analyse Velfærdsøkonomisk analyse af projektets forbrugskonsekvenser for forskellige indkomstgrupper Velfærdsøkonomisk analyse af projektets forbrugskonsekvenser fordelt over tid Dispositionen skal forstås således, at den samfundsøkonomiske vurdering altid bør omfatte en Sammenfatning, som præsenterer resultaterne fra de fem følgende trin. 5

17 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Problemformuleringen er særdeles central for forståelsen af vurderingens resultater. Det er vigtigt at slå fast, hvilke spørgsmål der besvares af vurderingen, og ikke mindst hvilke der ikke besvares. Gennem problemformuleringen bliver det klart, om den samfundsøkonomiske vurdering er rettet mod et Direkte indgreb i ressourceallokeringen eller mod et Styringsmæssigt indgreb eller eventuelt begge dele. Et Direkte indgreb i ressourceallokeringen er karakteriseret ved, at et projekts konsekvenser for forbruget af samfundets knappe produktionsfaktorer umiddelbart er kendt, mens resultatet af projektet kan være mere eller mindre usikkert. Er der tale om at producere en vis mængde varer eller tjenester, er resultatet kendt, mens dette er mere usikkert, hvis der alene er tale om at stille et gode til rådighed for befolkningen. F.eks. afhænger resultatet af at etablere en fast transportforbindelse eller et naturområde af, hvor mange personer der vælger at benytte disse goder. Miljøkonsekvenserne af et direkte indgreb i ressourceallokeringen kan også være usikre. Selve vurderingen bør omfatte en Konsekvensbeskrivelse, Værdisætning af konsekvenserne, beregning af tidsmæssigt forskelligt placerede konsekvensers nutidsværdi gennem Diskontering og en opgørelse af projektets Offentlige provenuvirkninger med henblik på beregning af det hermed forbundne Skatteforvridningstab. Et Styringsmæssigt indgreb er karakteriseret ved, at det er befolkningens adfærd, som i første omgang påvirkes af indgrebet. Det kan eksempelvis være gennem indførelsen af en miljøafgift eller forbud mod anvendelsen af visse miljøskadelige stoffer. Indgrebets konsekvenser for ressourceallokeringen er en følge af adfærdsændringerne. Den samfundsøkonomiske vurdering af styringsmæssige indgreb forudsætter altså særlig viden om indgrebenes konsekvenser for befolkningens adfærd. Sker indgreb ved anvendelse af et Økonomisk styringsmiddel kan den samfundsøkonomiske vurdering gennemføres ud fra kendskab til efterspørgsels- og udbudsfunktionerne på de relevante markeder. Ved indgreb med Administrative eller andre styringsmidler må vurderingen baseres på et skøn over adfærdsændringernes konsekvenser for ressourceallokeringen. I visse tilfælde kan disse konsekvenser efterfølgende vurderes som et direkte indgreb i ressourceallokeringen. Den samfundsøkonomiske vurdering bør altid omfatte en beskrivelse af den Risiko eller Usikkerhed som er knyttet til vurderingens resultater. Dette gælder især, hvis et projekt eller styringsmæssigt indgreb har omfattende samfundsmæssige konsekvenser. Endelig bør den samfundsøkonomiske vurdering omfatte en Fordelingsanalyse, som identificerer projektets positive og negative konsekvenser for forskellige samfundsgrupper. Dette gøres gennem en Budgetøkonomisk analyse, som beskriver projektets økonomiske konsekvenser for forskellige dele af den offentlige sektor, erhverv og befolkningsgrupper. En sådan analyse bør altid gennemføres, da den viser, hvem der hhv. har økonomisk gevinst og tab af projektet. Den budgetøkonomiske analyse kan suppleres med Velfærdsøkonomiske analyser af forbrugskonsekvenserne for forskellige indkomst- 6

18 KAPITEL 1 SAMMENFATNING ANBEFALINGER grupper og over tid. I visse tilfælde kan det desuden være relevant at beskrive projektets natur- og miljøkonsekvenser for forskellige samfundsgrupper og holde disse op mod de budgetøkonomiske konsekvenser for de samme grupper. I det følgende beskrives vejledningens anbefalinger nærmere. Der er tale om en sammenfatning af de anbefalinger, som er beskrevet i vejledningens Kapitel Sammenfatning samlet vurdering Formidlingen af den samfundsøkonomiske vurderings resultater bør altid indledes med en relativ kort Sammenfatning. Heraf bør det for det første klart fremgå, hvilken problemstilling der er belyst. Dernæst bør hovedresultaterne vedrørende projektets konsekvenser for befolkningens samlede velfærd og fordelingen heraf været beskrevet. Det bør endvidere være beskrevet, hvem der hhv. har en økonomisk gevinst og et økonomisk tab som følge af projektet. Endelig bør den usikkerhed, hvormed resultaterne er omgærdet, være beskrevet. Hvis det er muligt kan sammenfatningen føre frem til en konklusion og anbefaling vedrørende projektets gennemførelse. Det er særdeles vigtigt, at resultaterne af den samfundsøkonomiske vurdering fremstår så gennemskuelige og forståelige som muligt. Derfor bør sammenfatningen efterfølges af en grundig beskrivelse af de forudsætninger og beregningsmetoder, som ligger til grund for resultaterne. Denne beskrivelse kan opbygges i overensstemmelse med den ovenstående disposition. 1.2 Problemformulering (Kapitel 2) Problemformuleringen bør omfatte en beskrivelse af, hvilken problemstilling der er tale om, en opstilling af udgangssituation eller basisforløb samt overvejelser over analysens omfang. Disse beskrivelser og overvejelser er helt nødvendige for at kunne fortolke resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse korrekt. Der bør ikke være tvivl om, hvilke spørgsmål analysen besvarer, og ikke mindst om, hvilke spørgsmål den ikke besvarer. Det er meget vigtigt, at dette formidles meget klart til beslutningstageren. Derfor er et grundigt arbejde i denne indledende fase afgørende for, at analysen bliver god, og at den bliver anvendt korrekt i den videre beslutningsproces Hvilken problemstilling er der tale om? (Afsnit 2.1) Det bør indledningsvist gøres klart, hvilket miljøproblem projektet er rettet mod, hvilke målsætninger for ændringen i miljøkvaliteten der ønskes opnået, hvilke løsningsmuligheder der foreligger, samt hvilke styringsmidler der eventuelt kan tages i anvendelse. Det er i denne forbindelse en fordel at skelne mellem følgende typer af problemstillinger, således at det er klart, hvilken analyse der skal gennemføres: 7

19 SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF MILJØPROJEKTER Direkte ændringer af ressourceallokeringen - Er et givet enkeltstående projekt fordelagtigt for samfundet? Der kan både være tale om et nyt projekt eller om ophør af et hidtidigt projekt. - Bør en nærmere specificeret hidtidig aktivitet erstattes med en ny? - Hvilket af to eller flere projekter bør vælges for at løse et givet miljøproblem teknikvalg? Hvornår bør i givet fald en eksisterende teknologi erstattes af en ny og mere fordelagtig? Styringsmæssige indgreb - Hvad er de adfærdsmæssige og dermed ressourceallokeringsmæssige konsekvenser af et givet styringsmæssigt indgreb? Undlade indgreb cost of inaction - Hvad vil de velfærdsøkonomiske konsekvenser af at undlade at gribe ind over for et miljøproblem være? Optimalitetsbetragtninger - Hvor store forbedringer af miljøforholdene vil det være fordelagtigt at gennemføre? Ideelt set bør man nå frem til en situation, hvor værdien af de marginale miljøgevinster er lig med de marginale omkostninger ved at opnå disse. (Velfærdsøkonomisk Cost Benefit Analyse) - Hvordan opnås en ønsket ændring i miljøforholdene på den for samfundet fordelagtigste måde? (Velfærdsøkonomisk Cost Effectiveness Analyse) - Hvordan anvendes en given sum penge til et miljøformål på den mest hensigtsmæssige måde? (Budgetøkonomisk Cost Effectiveness Analyse) - Hvilke styringsmidler er det mest hensigtsmæssigt at anvende for at opnå en ønsket ændring i ressourceallokeringen og deraf følgende ændring i miljøkvaliteten? Ex post analyse - Hvad er resultatet af projektet, og levede det op til forventningerne? Opstilling af udgangssituation eller basisforløb (Afsnit 2.2) Det er en fordel at formulere problemstillingen som en vurdering af konsekvenserne af en nærmere specificeret aktivitetsændring. Derfor er det særdeles væsentligt at fastlægge, i forhold til hvilken udgangssituation eller basisforløb ændringen opgøres. Dette er helt nødvendigt og afgørende for at kunne foretage en korrekt opgørelse af projektets konsekvenser og for at kunne fortolke resultaterne korrekt. Valget af basisforløb er også bestemmende for, hvilken vurderingsproblemstilling der bliver analyseret. Der kan skelnes mellem følgende typer af basisforløb: Den aktuelle tilstand Status quo Den forventede udvikling i samfundets aktiviteter Business as usual Et alternativt projekt eller en alternativ udvikling i samfundets aktiviteter Comparison of alternatives 8

20 KAPITEL 1 SAMMENFATNING ANBEFALINGER Opstillingen af udgangssituationen eller basisforløbet omfatter forudsætninger om økonomiske, teknologiske, miljømæssige og politiske forhold, som bør være indbyrdes konsistente og i overensstemmelse med Finansministeriets fremskrivninger for dansk økonomi Analysens omfang (Afsnit 2.3) I forbindelse med problemformuleringen og den indledende tilrettelæggelse af projektvurderingen kan det være en fordel at tage følgende forhold i betragtning. Huske at overveje alle relevante alternativer til at løse miljøproblemet Overveje ambitionsniveauet for analysen Herved opnås et overblik over, hvor omfattende en analyse der skal gennemføres, og dermed hvilke og hvor mange ressourcer der skal anvendes herpå. 1.3 Vurdering af direkte indgreb i ressourceallokeringen (Kapitel 3 6) Vurderingen af et direkte indgreb i ressourceallokeringen bør omfatte en beskrivelse og værdisætning af konsekvenserne af projektet, en beregning af projektets nutidsværdi gennem diskontering og opgørelse af projektets offentlige provenuvirkninger med henblik på beregning af et eventuelt skatteforvridningstab Konsekvensbeskrivelse (Kapitel 3) Beskrivelsen af projektets allokeringsmæssige konsekvenser udgør selve grundstenen i den samfundsøkonomiske analyse og danner basis for de videre beregninger. Der skabes det bedste overblik over konsekvenserne ved at opstille et konsekvensskema, som repræsenterer en systematisk fremgangsmåde, hvor risikoen for enten at overse relevante konsekvenser eller regne dobbelt minimeres. Derfor bør man altid starte sin analyse med at opstille et konsekvensskema. Dette ser ud som vist i nedenstående Tabel 1.1. Tabel 1.1 Konsekvensskema Mængder (evt. kr.) År 1 År 2 År 3 År T Direkte økonomiske konsekvenser Produktion af markedsomsatte goder - udelukkende indenlandsk handlede - internationalt handlede Forbrug af produktionsfaktorer 9

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter

Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter Flemming Møller Stig Per Andersen Peter Grau Henrik Huusom Troels Madsen Jørgen Nielsen Lisbeth Strandmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen Skov-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

MILJØstyrelsen 15. juli 2003 (opdateret 9. august 2005) Stab & Strategi - miljøøkonomi. Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner

MILJØstyrelsen 15. juli 2003 (opdateret 9. august 2005) Stab & Strategi - miljøøkonomi. Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner MILJØstyrelsen 15. juli 2003 (opdateret 9. august 2005) Stab & Strategi - miljøøkonomi LIS/CKD/1 1 Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner 1. Indledning Formålet med dette notat

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser

Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Danmarks Miljøundersøgelser Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME) Faglig rapport fra DMU nr. 796 AU 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Velfærd nu eller i fremtiden

Velfærd nu eller i fremtiden Velfærd nu eller i fremtiden Flemming Møller Velfærd nu eller i fremtiden Velfærdsøkonomisk og nytteetisk vurdering over tid Velfærd nu eller i fremtiden Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015 Omkostningsvurdering af DUÅ skole December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter:

Læs mere

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

gruppe: Parental Management Training, Oregon

gruppe: Parental Management Training, Oregon Omkostningsvurdering af PMTO gruppe: Parental Management Training, Oregon December 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis

Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis Formål og baggrund For

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger November 1999 Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger November 1999 Omslag: Schultz Grafisk Foto: Søren

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Nye tider Nye metoder

Nye tider Nye metoder Nye tider Nye metoder En gennemgang af den samfundsøkonomiske analysemetode Oplæg for: Dansk Energiøkonomisk Selskab Af: Theis Hybschmann Petersen D. 27-9-2016 Introduktion Theis Hybschmann Petersen Uddannet

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

De alternative brændstoffer som en

De alternative brændstoffer som en Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring SORTEDAMGRUPPEN www.sortedamgruppen.dk Formand : Christian Alsted Øster Søgade 100 2.tv 2100 København Ø cvalsted@mail.dk Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise

Læs mere

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg 1 BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg Problemstillingen: Hvornår skal kommunen revidere en eksisterende miljøgodkendelse,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion. Bilagsrapport

Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion. Bilagsrapport Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion Bilagsrapport Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 21 2006 Indhold INDHOLD 3 FORORD 7 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Per Antvorskov, Vejdirektoratet Stine Bendsen, COWI 1 Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Baggrund hvad består vejregelarbejdet i og hvordan er arbejdsgangen hvorfor er

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.

Nærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2. 1 of 6 NOTAT Projekt Kolindsund - Fase 1 8. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs Kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund - ii det

Læs mere

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 6 Rigsrevisionens notat af 9. april 2014 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om etableringen af nationalparker i Danmark April 2014 18, STK. 4-NOTAT

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Hvorfor risikostyring i VD?

Hvorfor risikostyring i VD? Risikostyring i Vejdirektoratet RISK, Ingeniørforeningen i Århus 20. november 2009 Trine Holst Veicherts Risk manager thv@vd.dk Hvorfor risikostyring i VD? Vi ønsker løbende at kende, have fokus på og

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1 Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere