Som det fremgår af figur 1, er antallet af fattige stort set steget hvert år siden 1995, Figur 1. Udvikling i antal fattige, 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som det fremgår af figur 1, er antallet af fattige stort set steget hvert år siden 1995, Figur 1. Udvikling i antal fattige, 1."

Transkript

1 Kapitel 3. Fattigdom og lavindkomst Benyttes samme fattigdomsgrænser, som bl.a. OECD anvender, kan antallet af fattige opgøres til personer i Heraf er ca børn, svarende til omkring 4 procent af alle børn, mens det kun er omkring 1 procent af de ældre over 59 år, der lever i fattigdom. Siden midten af 1990'erne er der sket en stigning i antallet af fattige. Alene fra 2001 til 2004 er der blevet flere fattige. Selvom der er en forholdsvis stor indkomstmobilitet i Danmark, er det omtrent en fjerdedel af de fattige i 2004, der har været fattige i mindst tre sammenhængende år. Samtidig viser analysen, at antallet af personer, der har været fattige i mindst tre sammenhængende år, er steget forholdsvis kraftigt i de seneste år. I kapitlet præsenteres alternative metoder til opgørelser af fattigdommen, og der gives et bud på hvilke elementer, der bør medtages i en officiel fattigdomsgrænse, som AErådet anbefaler der udarbejdes. Udvikling i antallet af fattige Opgørelser over omfanget af fattigdom i Danmark må nødvendigvis basere sig på en præcis definition af, hvad man forstår ved fattigdom. I Danmark har vi imidlertid ikke nogen officiel fattigdomsgrænse, og det er derfor ikke oplagt hvilken fattigdomsdefinition, man bør anvende ved sådanne opgørelser. En hyppigt anvendt metode er at definere fattige som personer, der har en indkomst, der er under halvdelen af den typiske indkomst (medianindkomsten). Denne definition an- vendes f.eks. af OECD og er også benyttet i den seneste vismandsrapport fra efteråret Anvendes denne fattigdomsgrænse på lovmodellens datagrundlag, kan antallet af fattige i 2004 opgøres til personer, mens antallet af fattige var personer i dvs. en stigning på knap personer i perioden. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af opgørelsesmetoden. Som det fremgår af figur 1, er antallet af fattige stort set steget hvert år siden 1995, Figur 1. Udvikling i antal fattige, personer Under 50 procent af median Under 50 procent af median (excl. Studerende) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 25

2 Boks 1. Opgørelse over omfanget af fattigdom Fattige er defineret som antallet af personer med en indkomst under halvdelen af medianindkomsten, hvor medianindkomsten er en betegnelse for den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Medianindkomsten er i 2004 på omkring kr. og der er således (pr. definition) præcis 50 procent af befolkningen, der har en indkomst der er større end medianindkomsten, mens 50 procent af befolkningen har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Datagrundlaget for analysen er modelbefolkningerne i lovmodellen og der er anvendt præcis samme indkomstdefinition, som Finansministeriet benytter i forbindelse med indkomstfordelingsanalyser. Konkret er det den husstandsækvivalerede disponible indkomst, der er benyttet - dvs. indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. I analysenotatet Indkomstudvikling og - fordeling i Danmark når Finansministeriet frem til præcis samme antal personer, der har en indkomst under 50 procent af medianindkomsten i Det skal dog nævnes, at Finansministeriet ikke betegner gruppen med en indkomst under 50 procent af medianen som fattige, men derimod som personer med relativ lav indkomst. I analyserne, hvor studerende er udeladt, er det - inden husstandsækvivaleringen - valgt at fjerne studerende over 17 år fra datamaterialet. Herefter er foretaget en ny husstandsækvivalering på baggrund af de nye (reducerede) familier. I de tilfælde, hvor en enlig studerende har hjemmeboende børn under 18 år, er disse børn også fjernet fra datamaterialet. Ved afgrænsning af fattige sammenholdes de nye husstandsækvivalerede indkomster med 50 procent af medianen for hele befolkningen - dvs. inklusiv studerende. Baggrunden for, at der er valgt at foretage en ny husstandsækvivalering ud fra familiesammensætningen eksklusiv studerende er, at en simpel udeladelse af studerende vil have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. F.eks. vil en person, der lever samme med en studerende, kunne blive betegnet som fattig på grund af den studerendes lave indkomst, mens vedkommende selv har en indkomst over fattigdomsgrænsen. Med den fremgangsmåde, som er valgt, vil den samlevende til den studerende ikke blive betegnet som fattig, mens det vil være tilfældet, hvis man havde anvendt den "normale" husstandsækvivalering. mens antallet faldt fra 1993 til 1995 blandt andet som følge af ny kurs. Særligt efter 2001 er der sket en stigning i antallet af fattige. Alene i denne periode er antallet af personer, der lever i (relativ) fattigdom steget med knap personer, mens stigningen fra 1993 til 2001 har været knap personer. Alene fra 2003 til 2004 er antallet af fattige steget med knap personer, hvoraf indførelsen af kontanthjælpsloftet fra 2004 har medført en stigning på op mod personer. 26 Fordeling og levevilkår 2007

3 Ved opgørelser over omfanget af fattigdom kan man diskutere, hvorvidt det er rimeligt at medtage studerende, da der er tale om en selvvalgt situation, som normalt medføre en forholdsvis høj indkomst efter endt uddannelse, og dermed kan lav indkomst i uddannelsestiden ses som en god investering for den enkelte - og for samfundet. Hvis man udelader de studerende af analysen, reduceres antallet af fattige i 2004 fra personer til personer. Når studerende udelades, viser figur 1, at antallet af fattige steg med personer fra 2001 til 2004, mens tallet faldt med knap personer fra 1993 til Selv når studerende udelades af analysen, er der mange børn og unge i gruppen af fattige. Af det samlede antal fattige på personer er under 30 år, som det fremgår af figur 2, mens der til sammenligning kun er omkring personer over 60 år, der har en indkomst under fattigdomsgrænsen. Målt som andel af aldersgruppen svarer det til, at 5 procent af børnene i 2004 bor i fattige familier. Derimod er det kun godt 1 procent af de ældre over 59 år, der lever i relativ fattigdom. Ser man på antallet af børn, der lever i fattigdom, viser figur 2, at det drejer sig om børn alt afhængig af, om studerende medtages i analysen eller ej. Samtidig viser tabel 1, at antallet af børn, der lever i fattigdom har været stigende - særligt i de seneste år. Fra 2001 til 2004 er antallet af børn, der lever i relativ fat- Figur 2. Aldersfordeling for personer under fattigdomsgrænsen, 2004, personer år procent af median 50 procent af median (ekskl. Studerende) Anm.: Ved at udelade de studerende fra opgørelsen over fattige reduceres antallet af fattige i aldersgruppen år som ventet. Derudover øges det opgjorte antal fattige børn, hvilket kan virke overraskende. Baggrunden er, at i børnefamilier, hvor en studerende lever sammen med en ikkestuderende, typisk er kendetegnet ved, at den studerende er over 25 år og har en forholdsvis pæn indkomst på grund af deltidsjob mv. Udeladelsen af den studerende ved beregning af den husstandsækvivalerede indkomst indebærer således, at den ikke-studerende skal forsørge børnene, og da børn og voksne vægter ens i husstandsækvivaleringen, trækker det i retning af, at flere børn bliver betegnet som fattige. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af husstandsækvivaleringen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 27

4 Tabel 1. Udvikling i antallet af børn, der lever i fattigdom personer personer Børn i fattigdom 36,8 36,0 49,6-0,8 13,7 12,8 Børn i fattigdom (ekskl. Studerende) 43,6 48,3 60,3 4,7 12,0 16,6 tigdom, således steget med personer. Længerevarende fattigdom Som vist i kapitel 1 er der forholdsvis stor indkomstmobilitet i Danmark, hvilket også viser sig, når man ser på personer, der lever i relativ fattigdom. Det er således ikke de samme personer, der befinder sig i gruppen af relativt fattige år efter år. På trods af en generelt høj indkomstmobilitet er der personer, der i 2004 har levet i fattigdom i mindst tre år, jf. figur 3. Det svarer til, at omkring en fjerdedel af de fattige i 2004 har været fattige mindst tre år i træk. De bagvedliggende tal viser, at ud af de personer, der lever i længerevarende fattigdom (mindst tre sammenhængende år), er børn. Antallet af personer, der lever i længerevarende relativ fattigdom, har udvist samme stigende tendens som det samlede antal fattige. Det fremgår af figur 4, der viser, at siden 1997 er antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, steget fra personer til personer, svarende til en stigning på mere end 60 procent. Uanset om man ser på den midlertidige fattigdom eller den længerevarende fattigdom, er der således en klar tendens til, at fattigdomsproblemet er stigende. Samtidig er der en tendens til, at den længerevarende fattigdom udgør en stigende Figur 3. Antal fattige i 2004 opdelt på antal år i fattigdom, personer Under 50 procent af median Under 50 procent af median (excl. Studerende) 1 år 2 år Over 2 år 28 Fordeling og levevilkår 2007

5 Figur 4. Antal personer der har været fattige i de seneste tre år Under 50 procent af median Under 50 procent af median (excl. Studerende) andel af den samlede fattigdom. I 1998 var det således 19 procent af de fattige, som havde været fattige i tre sammenhængende år, mens denne andel steg til 23 procent i Ser man på hvor de personer, der har forladt fattigdomsgruppen, befinder sig indkomstmæssigt i årene efter, viser det sig, at langt hovedparten er placeret i den nederste halvdel af indkomstfordelingen. Det fremgår af tabel 2, der viser, at blandt de der var fattige i 1999 tilhører omkring 80 procent stadig lavindkomstgruppen (de fattigste 20 procent) året efter. Ser man fem år efter - dvs. i er det omtrent 50 procent, der befinder sig i lavindkomstgruppen. Alternative opgørelser over fattigdom Afgrænsningen af fattige kan enten ske på baggrund af et relativt eller et absolut fattigdomsmål. Med de relative fattigdomsmål defineres fattigdomsgrænsen normalt relativt til medianindkomsten i hele befolkningen, mens de absolutte fattigdomsmål tager udgangspunkt i de Tabel 2. Indkomstfordeling for personer, der var fattige i 1999 Fattige Øvrig lav- Lavere mellem- Højere mellem- Højindkomst indkomst indkomst indkomst Procent 1 år efter (2000) år efter (2002) år efter (2004) Anm.: Lav- og højindkomstgruppen er defineret som de 20 procent fattigste/rigeste. Lavere mellemindkomst indeholder 3-5 decil, mens højere mellemindkomst indeholder 6-8 decil. Fattige er opgjort ekskl. studerende. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 29

6 faktiske leveomkostninger og definerer fattigdomsgrænsen, så et nærmere bestemt minimumsforbrug kan opretholdes. I det foregående afsnit er fattigdommens omfang belyst med udgangspunkt i et relativt fattigdomsmål, idet fattigdomsgrænsen er fastsat som 50 procent af medianindkomsten for hele befolkningen. Samme fattigdomsgrænse anvendes af OECD og er anvendt i den seneste vismandsrapport fra efteråret 2006 og i Finansministeriets rapporter Fordeling og incitamenter 2002 og EU's statistiske kontor EUROSTAT anvender ligeledes en relativ fattigdomsgrænse, idet de dog bruger 60 procent af medianindkomsten som fattigdomsgrænse. Med denne grænse vil antallet af fattige være betydeligt større end vist ovenfor med 50 procents grænsen. Det forhold, at EU og OECD anvender forskellige relative fattigdomsgrænser, viser, at der ikke findes nogen objektive kriterier for fastsættelsen af denne grænse. Fattigdom kan alternativt opgøres med udgangspunkt i et absolut fattigdomsmål, som tager udgangspunkt i en vurdering af hvor stor en indkomst, man mindst skal have for at kunne opretholder et nødvendigt minimumsforbrug. Det mest berømte af disse fattigdomsmål er FN's fattigdomsgrænse defineret som $1 om dagen. På verdensplan er der fortsat over 1 mia. mennesker, som må leve for under 1$ om dagen i starten af det 21. århundrede. Dette fattigdomsmål har dog ringe betydning i et land som Danmark. Som tilfældet er for de relative fattigdomsmål, kan der ikke opstilles faste objektive kriterier for, hvordan et sådant absolut fattigdomsmål præcist skal fastsættes. Der er fordele og ulemper forbundet med både relative og absolutte fattigdomsmål. Et af kritikpunkterne af de relative mål er, at der i virkeligheden mere er tale om et ulighedsmål end et fattigdomsmål. En person med lav indkomst har jo ikke lavere forbrugsmuligheder, fordi middelklassen bliver rigere. Denne indvending er i og for sig berettiget, hvis man opfatter fattigdom som en absolut størrelse - dvs. at personer kun betegnes som fattige, hvis de ikke har mulighed for at købe en nærmere bestemt mængde af nødvendige basisvarer, og dette minimumsforbrug er det samme over tid. På den anden side kan det fremføres, at fattigdom i et rigt samfund som det danske bedst belyses med et relativt mål, fordi alle danskere har adgang til de helt grundlæggende ting som mad, bolig tøj mv. For så vidt angår børn viser fattigdommen sig derimod ved, at der er børn, som ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med kammeraterne og ikke har samme adgang til "normale" materielle goder som sine klassekammerater - og det er jo netop en relativ betragtning. Som et eksempel kan man nævne børns adgang til internettet. I en global kontekst giver det ikke mening at betragte børns manglende adgang til internettet som et fattigdomstegn, men i et rigt samfund som det danske, hvor det er blevet standard at bl.a. børnefamilier har internetadgang, kan det godt opfattes som et fattigdomstegn, når nogle børn ikke har samme muligheder på grund af dårlig økonomi i familien. Konkrete bud på anvendelige fattigdomsmål Som det fremgår, er det ikke oplagt hvilket fattigdomsmål, der er det mest velegnede at bruge, og det kommer i høj grad også an på, hvad det er, man gerne vil måle. Et bud på en metode til opgørelse af fattigdom er den såkaldt budgetmetode. I 30 Fordeling og levevilkår 2007

7 1990 tog Forbrugerstyrelsen initiativ til udviklingen af standardbudgetter. En opgave, der tilfaldt Center for Alternativ Samfunds-Analyse(CASA). Formålet med udviklingen af disse standardbudgetter var ikke at måle fattigdom, men derimod at Opprioritere og effektivisere den økonomiske rådgivning over for private husholdninger. Standardbudgetterne blev lavet for en række definerede familietyper og er et udtryk for, hvad eksperter på ni forskellige forbrugsområder betragter som et rimeligt forbrug. Det vil sige et forbrug, som er almindeligt i forhold til aktiv deltagelse i samfundet og baseret på sund og ernæringsmæssig kost. Til grund for standardbudgetterne ligger en række forsimplende antagelser. Man antager blandt andet, at enlige benytter sig af offentlig transport og cykel, mens par antages at have en bil. At der er tale om budgetter til brug for rådgivning og ikke til måling af fattigdom, fremgår også af de manglende boligudgifter. Når CASA/Forbrugerstyrelsen har valgt at udelade disse, så skyldes det, at boligudgifter samt udgifter til varme, el og vedligeholdelse af bolig svinger meget fra familie til familie afhængig af boligtype, og hvor i landet man bor. For at kunne anvende standardbudgetterne til måling af fattigdom må boligudgifter nødvendigvis også inddrages. Når vi senere i analysen på baggrund af standardbudgetterne beregner andelen af danskere, der ikke har råd til at opretholde et rimeligt forbrug, inddrager vi også rimelige boligudgifter for de enkelte familietyper. Arbejdet med standardbudgetter i offentligt regi blev desværre indstillet i 2001 med VK regeringens tiltræden. AErådet råder bod på denne mangel ved at fremskrive standardbudgetterne på baggrund af den faktiske prisudvikling samt udviklingen i forbruget fordelt på varegrupper. Beregninger viser, at det er 21,8 procent af den danske befolkning som har en indkomst, der er mindre end det, der svarer til et rimeligt forbrug. At betragte mere end hver femte dansker som tilhørende gruppen af fattige er klart i overkanten, og standardbudgetterne er da også udviklet med familierådgivning og ikke fattigdom for øje. Derfor anbefaler AErådet, at eksperter på de enkelte forbrugsområder udvikler nye minimumsbudgetter, der kan definere den lavest acceptable fællesnævner i forhold til et nødvendigt forbrug. Man har faktisk allerede defineret en form for offentlig fattigdomsgrænse, nemlig i forbindelse med opkrævning af offentlig gæld. Når man for eksempel opkræver skattegæld, så sikres det ved hjælp af en række objektive kriterier, at skyldneren overlades et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Konkret er dette ensbetydende med, at man ikke tvangsopkræver gæld fra personer med en nettoindkomst under kr. pr. måned. Dette beløb hæves til kr. pr. måned, såfremt skyldneren har børn at forsørge. Disse beløb satsreguleres hvert år. Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle - dvs. der er tale om en individuel vurdering, som ikke er påvirket af ægtefællens/samleverens økonomiske forhold. Det indkomstbegreb, der anvendes af gældsinddrivelsesmyndighederne (nettoindkomsten), adskiller sig også lidt fra den traditionelle disponible indkomst, idet man ikke regner udgiftsrelaterede ydelser som børnefamilieydelse, børnepenge, boligstøtte mv. som en del af indkomsten. I boks 2 er princip- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 31

8 Boks 2. Inddrivelse af offentlige gæld Når det offentlige opkræver f.eks. gammel skattegæld, sker det på en måde, hvormed man sikrer, at skyldneren overlades et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Ifølge den seneste inddrivelsesvejledning fra told og skat primo 2007 indebærer dette, at man ikke kan tilbageholde en del af lønnen for personer med en lav årlig nettoindkomst. For ikke forsørgere er grænsen en nettoindkomst på kr. og for personer med et eller flere hjemmeboende børn er grænsen sat til kr.. Indkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Såfremt enkelte skyldnere har meget store udgifter, kan man herudover anmode om at få foretaget en betalingsevnevurdering. På baggrund af eventuelt betalingsevnevurdering beregnes den maksimale andel af lønnen, som det offentlige kan tilbageholde, som det månedlige afdrag (defineret nedenfor) målt i forhold til nettolønnen pr. måned. Det månedlige afdrag beregnes med udgangspunkt i den månedlige nettoindkomst, idet følgende udgifter fratrækkes. 1) rimelige udgifter til bolig 2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn 3) udgifter til samvær med mindreårige børn 4) bidragsforpligtelser 5) udgifter til særlige behov 6) udgifter til ganske særlige behov 7) et rådighedsbeløb 8) ydelser på ægtefællens gæld 9) ydelser på anden gæld De månedlige nettoudgifter til husstandens mindreårige børn (punkt 2) fastsættes til kr. for 0-2 årige, kr. for 3-7 årige og kr. for 8-17 årige. Rådighedsbeløbet i punkt 7 er fastsat til kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med kr. Principperne for gældsinddrivelse er beskrevet nærmere i bekendtgørelse nr. 995 fra 19/10/2005 om inddrivelse af offentlig gæld. perne for offentlig gældsinddrivelse nærmere beskrevet. Som det fremgår af tallene i tabel 3, er 14,4 procent af danskerne for fattige til, at de danske inddrivelsesmyndigheder tvinger dem til at afbetale på gæld til det offentlige. Som nævnt ovenfor er der tale om en individuel økonomisk vurdering. I forhold til at opgøre antallet af fattige er det mere rimeligt at anlægge en familiebetragtning. På den baggrund er nedenfor givet et bud på et alternativt fattigdomsmål, som baserer sig på de gældende beløbsgrænser for indkrævning af offentlig gæld, hvor man fokuserer på den samlede familieindkomst frem for individuelle opgørelser af indkomst. Dette fattigdomsbegreb baseres 32 Fordeling og levevilkår 2007

9 Tabel 3. Andelen af befolkning, der er fattige ved forskellige fattigdomsmål 50 procent af median, Offentlig gælds- Offentlig gældsekskl. studerende inddrivelse inddrivelse korrigeret Procent Andel fattige 4,0 14,4 4,6 med andre ord på familier frem for individer. Det vil sige, at man betragter den samlede indkomst indenfor en familie i stedet for at betragte alle danskere hver for sig. I tabel 4 kan man se, hvordan denne fattigdomsgrænse fastsættes. Betragter man f.eks. en familie bestående af et par med et barn på 5 år, så sættes fattigdomsgrænsen for denne familie til = kr. pr. måned. Benyttes samme nettoindkomstbegreb, som SKAT anvender i forbindelse med gældsinddrivelse, befandt 4,6 procent af den danske befolkning (eksklusiv studerende) sig under denne fattigdomsgrænse i Til sammenligning medfører OECDs definition af fattigdom (50 procent af medianindkomsten), at 4,9 procent af befolkningen er fattige. Udelades de studerende, falder andelen til 4,0 procent af befolkningen. En fattigdomsgrænse fastsat med udgangspunkt i gældsinddrivelseskriterierne ligger altså på linje med de gængse fattigdomsgrænser, som allerede anvendes af f.eks. Det Økonomiske Råd og OECD. Ser man på hvor stor en andel af de forskellige familietyper, der betegnes som fattige med de forskellige fattigdomsdefinitioner, der er belyst i kapitlet, viser det sig, at fattigdom i særlig udstrækning er udbredt blandt de enlige. Særligt de børn, der bor hos en enlig forældre, er hårdt ramt. Af figur 5 fremgår det, at op imod 6 procent af de enlige med børn betragtes som fattige ved den traditionelle fattigdomsgrænse på halvdelen af medianindkomsten. Med undtagelse af denne gruppe af familier, så er der god overensstemmelse mellem det absolutte fattigdomsmål dan- Tabel 4. Forslag til beløbsgrænser til fastsættelse af fattigdomsdefinition Beløbsgrænser pr. måned i 2007 Kroner Enlig ægtefælle/samlevende barn 0-1år barn 2-6 år barn 7-17 år Anm.: Beløbsgrænserne er baseret på de nuværende regler omkring betalingsevnevurderingen ved inddrivelse af offentlig gæld, jævnfør boks 2. Kilde: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 33

10 Figur 5. Andelen af fattige opdelt på familietyper ved forskellige definitioner af fattigdom, procent 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Enlig uden børn Enlig med børn Par uden børn Par med børn Median 50%, ekskl. Studerende Gældsindrivelse AE forslag. net ud fra den familiekorrigerede gældsinddrivelsesgrænse og medianindkomsten. Når forskellen mellem de to fattigdomsgrænser er så udtalt for gruppen af enlige med børn, så skyldes det den måde, indkomsten er defineret på ved betalingsevnevurderingerne. Her fratrækkes nemlig de udgiftsrelaterede offentlige ydelser, som blandt andet inkluderer boligstøtte, børnepenge og børnefamilieydelse. Der tages således særligt hensyn til børnefamilierne, når man fra offentlig side vurderer, om personer er for fattige til at afbetale på sin gæld. AErådet bifalder, at man i udviklingen af et fattigdomsmål tager særligt hensyn til børnenes tarv. At mange enlige med børn har en relativ hård tilværelse i Danmark sammenlignet med andre familietyper, fremgår også, når man ser på Forbrugerstyrelsens standardbudgetter, som viser, at over 35 procent af enlige med og uden børn ikke kan opretholde, hvad eksperter definerer som et rimeligt forbrug. Fattigdommen er også væsentlig større blandt enlige, når man ser på den almindeligt anvendte grænse med 50 procent af medianindkomsten. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveauet og sandsynligheden for at befinde sig i lavindkomstgruppen. Som det fremgår af figur 6, er der god overensstemmelse mellem de to fattigdomsgrænser, der tager udgangspunkt i henholdsvis medianindkomsterne og den korrigerede grænse for gældsinddrivelse. Ved begge fattigdomsmål var andelen af fattige blandt de ufaglærte i 2004 knap 6 procent af befolkningen. Blandt personer med videregående uddannelser er andelen af fattige meget lille. I analyserne ovenfor er det størrelsen af den løbende (årlige) indkomst, der er bestemmende for, om den enkelte bliver betragtet som fattig, mens størrelsen af formuen ikke spiller nogen rolle. Ved udarbejdelsen af en officiel fattigdomsgrænse vil det imidlertid være rimeligt også at tage formuen i betragtning. Derved vil man kunne undgå, at personer med en 34 Fordeling og levevilkår 2007

11 Figur 6. Andelen af fattige opdelt på uddannelsesgrupper ved forskellige definitioner af fattigdom, procent 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ufaglærte Erhvervsfaglig KVU / MVU LVU Kilde: Lovmodellen, egne beregninger Median 50%, ekskl. Studerende Gældsindrivelse AE forslag meget stor formue og en forholdsvis lille indkomst bliver betegnet som fattige. Ved udarbejdelsen af en officiel fattigdomsgrænse vil det også være relevant at se på indkomsterne i de foregående år. For eksempel har selvstændige typisk meget svingende indkomster og man kan derfor diskutere, om det er rimeligt at kategorisere selvstændige, der i enkelte år har lav indkomst, som fattige, hvis de i det (de) foregående år har haft en forholdsvis høj indkomst. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 35

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

nærmere beskrivelse af datagrundlag og indkomstdefinition.

nærmere beskrivelse af datagrundlag og indkomstdefinition. Kapitel 1. Udvikling i indkomster og formuer I perioden fra 1995 til 2004 er der sket en stigning i indkomstuligheden i Danmark. Den stigende indkomstulighed viser sig blandt andet ved, at de fattigste

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune 2011-2013 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hovedkonklusioner... 2 3. Fattige i Odense fordelt på karakteristika... 3 4. Udviklingen i fattigdom i Odense... 5 Bilag 1: Metode...

Læs mere

Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere

Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

I Danmark er der fattige børn under 5 år

I Danmark er der fattige børn under 5 år I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Folketingets Finansudvalget lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Revision af indkomststatistikken for 2013

Revision af indkomststatistikken for 2013 Revision af indkomststatistikken for 2013 af Jarl Quitzau December 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø REVISION AF INDKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2013 Danmarks Statistik December 2014 Jarl Quitzau

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beregningerne, der foretages i typetilfælde, sigter mod at gøre de landespecifikke oplysninger så sammenlignelige som mulig landene i mellem. Beregningerne giver

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Baggrund: Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse SFI s undersøgelse

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

Helbredsindikatorer for buschauffører

Helbredsindikatorer for buschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet

Læs mere

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Langtidsledigheden passerer 50.000

Langtidsledigheden passerer 50.000 Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Kontanthjælpsloftet gør det svært at bo i København

Kontanthjælpsloftet gør det svært at bo i København Kontanthjælpsloftet gør det svært at bo i København Kontanthjælpsloftet, som træder i kraft til efteråret, vil stramme budgetterne i mange familier på kontanthjælp. Særligt kontanthjælpsmodtagere med børn,

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C 14. december 2015 Detail & Distribution 15/11090 laa ANMELDELSE AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR LADESTANDERE I DET OF- FENTLIGE RUM Dansk Energi anmelder en

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.

[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første. Retsudvalget 2011-12 L 55, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Strafferetskontoret Dato: 7. februar 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2011-731-0012 Dok.: 336117 UDKAST

Læs mere

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016 LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000 3. juli 27 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 Resumé: CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55. Cepos foreslår at finansiere de 3 mia. kr. af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr.,

Læs mere