social styringsteknologi første orden praktikerens værktøjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "social styringsteknologi første orden praktikerens værktøjer"

Transkript

1 KONDITIONERING AF SOCIALE STYRINGSTEKNOLOGIERS HANDLERUM HENRIK FRIMOR Stud. merc. (Strategi, Organisation og Ledelse) Copenhagen Business School, marts 2002 v1.1 Sociale styringsteknologier er en kategori af værktøjer, teknikker og metoder, som organisationer strukturerer og regulerer sine aktiviteter med. Nærværende artikel er et forsøg på at komme det lidt nærmere, hvordan denne særlige teknologi fungerer. Mere præcist skal vi forsøge at besvare følgende spørgsmål: Er det muligt at udfolde begrebet handlerum, som det anvendes i forbindelse med sociale styringsteknologier, så det udgør et anvendeligt analyseredskab? Artiklen tager udgangspunkt i forestillingen om at samfundet flyder og ser på sociale styringsteknologiers centrale rolle i organisationers formålsbestemte selvorganisering. Sociale styringsteknologier siges at skabe handlerum, indenfor hvilken en given organisations aktører kan agere. Artiklen forsøger at komme tættere på handlerumsbegrebet og konditionere det gennem begreberne: Ledeforskel, Objekt-formation, Subjekt-formation samt Manifestation i ritualer og artefakter. Som illustration på hvordan handlerummet begrænser aktørernes handlemuligheder appliceres resultatet tentativt på en konkret social styringsteknologi, nemlig videnregnskabet. nøgleord Social styringsteknologi Handlerum Indikationsbetingelser Videnregnskab social styringsteknologi første orden praktikerens værktøjer I en multifacetteret verden, hvor kompleksiteten og foranderligheden accelererer, er det en væsentlig ledelsesopgave at få udkrystalliseret holdepunkter, som organisationen kan henholde sig til, agere i forhold til og lade guide sine aktiviteter. Begrebet social styringsteknologi er en fællesbetegnelse for disse forskelligartede krystalliseringsteknikker, som en ledelse kan tage i anvendelse, men hvordan de opfattes afhænger af iagttagelsesniveau. Iagttaget på første ordens niveau er den enkelte sociale styringsteknologi et værktøj, som ledelsen af en organisation kan tage i anvendelse med henblik på at gøre et givent område til genstand for ledelse. Når eksempelvis en ledelse vælger at indføre en årlig videnregnskabsaflæggelse og hvad deraf følger i organisationen, ja så sker det for at gøre viden til genstand for ledelse man vil bedrive videnledelse. Videnregnskabet er værktøjet og videnledelse er 1

2 ledelsesformen. Social styringsteknologi er således hverken konkrete projekter, eller abstrakte teorier, men de forskelligartede værktøjer, redskaber, brugsanvisninger etc., som organisationer anvender. Tanken er således, at praktikeren på første ordens niveau organiserer sine iagttagelser ved hjælp af sociale styringsteknologier, og at sociale styringsteknologier faktisk er forudsætningen for organisatorisk handlen og resultatskabelse i et multifacetteret samfund. social styringsteknologi anden orden forskerens iagttagelsespunkt Når forskeren iagttager praktikeren, og betegner velkendte værktøjer som fx regnskab, planlægning, branding etc. med begrebet social styringsteknologi, ændres opfattelsen af disse redskabers betydning for organisationen. Med begrebet anlægger forskeren et konstruktivistisk anden ordens perspektiv, der sætter ham i stand til at favne et fundamentalt karakteristikum ved den moderne organisation; at organisationen er et produkt af samspillet mellem sociale styringsteknologier. Tanken er, at sociale styringsteknologier skaber og organiserer aktører, og gør det muligt at tale om organisationens aktiviteter. I dette perspektiv er social styringsteknologi en kraft, hvor organisationen så at sige iscenesættes ved hjælp af værktøjer med mere eller mindre bestemte formål. Brugen af social styringsteknologi i organisationen er udtryk for sproglige, kognitive og adfærdsmæssige konstruktioner, som skaber muligheder for indsigt og handlinger samtidig med, at de besværliggør eller udelukker andre. Som menneskeskabte artefakter regulerer social styringsteknologi forhold i den sociale organisation og skaber gennem krystalliseringer stabilitet som modvægt til det foranderlige og komplekse. Som vi vil se, giver dette blik muligheden for at opløse selvfølgeligheder omkring værktøjerne, der tages for givet på første ordens niveau. En social styringsteknologi kan eksemplificeres ved regnskabet. Virksomhedens kvartalsregnskab er en krystallisering af virksomhedens økonomiske situation. En krystallisering, som virksomheden henholder sig til i det følgende kvartal, selvom den økonomiske situation stedse forandres for hver økonomiske transaktion, som virksomheden foretager. På denne måde skabes stabilitet trods den bestandige forandring. På anden ordens niveau kan social styringsteknologi ordnes i en række kategorier som fx styringsteknologier beregnet til værdistyring (fx etisk regnskab), målstyring (fx planlægningsteknik), kvalitetsstyring (fx ISO 900X), regelstyring (fx hierarkiet). Fælles for dem er, at styringsteknologierne er værktøjer, som praktikeren tager i anvendelse med henblik på at producere organisatoriske output, men i anden ordens iagttagelsen bliver det klart, at styringsteknologierne afstedkommer andet og mere end organisatoriske output; sociale styringsteknologier skaber handlerum. 2

3 handlerum? I vor søgen efter en større forståelse af den sociale styringsteknologi må vi spørge; Hvordan virker en social styringsteknologi? Hvordan organiserer styringsteknologien organisationen? etc. Vi fastholder, at dette finder sted inde i det såkaldte handlerum - at sociale styringsteknologiers primære hensigt og virkning er at skabe handlerum at handlerummet er et resultat af en social styringsteknologi. Men hvad er dette handlerum? Tanken er, at social styringsteknologi sætter praktikeren i stand til at etablere sig som handlende aktør, men først i det øjeblik hvor den sociale styringsteknologi skaber et handlerum, hvori praktikeren kan agere. At få øje på dette handlerum kræver en iagttagelse af anden orden, som den vil blive udfoldet i det følgende. handlerum begrænser handlemulighederne Umiddelbart synes det ikke ønskværdigt, at sociale styringsteknologier organiserer organisationen gennem skabelsen af handlerum, der begrænser aktørernes handlen. Men hvad er alternativet? Hvis aktørerne i en organisation ikke handlede indenfor handlerum, der begrænsede deres handlemuligheder, ville det næppe længere være meningsfuldt at tale om organisering. Uden handlerummets begrænsninger er den enkeltes handlemuligheder ubegrænsede og beror på den enkeltes aspirationer. De samlede aktiviteter ville være ukoordinerede, uforudsigelige, inkohærente, inkonsistente og i bedste fald føre til tilfældige output. Artiklens grundtanke er således, at intenderede output fra en organisation fordrer ledelse, og at denne ledelse kan udøves ved brug af sociale styringsteknologier. Vi vil senere se hvordan den sociale styringsteknologi; Videnregnskab, skaber et handlerum, der gennem restriktioner får medarbejdernes stræben til at konvergere mod videnledelsens rationale. Med indførelsen af social styringsteknologi i iagttagelsen af organisationer etableres en aksiomatisk relation mellem ledelse, social styringsteknologi og organisation: Ledelsen sættes som den del af organisationen, der har organisationen som sin genstand og som gennem anvendelse af social styringsteknologi skaber organisationens handlerum. Handlerummet er i mange upræcise varianter blevet italesat som de rammer inden for hvilke, aktørerne, underlagt en given social styringsteknologi, kan handle. Sociale styringsteknologier begrænser handlemulighederne og konstituerer dermed et handlerum. I alle tilfælde er der tale om et konstruktivistisk perspektiv, der giver anden ordens iagttageren vide rammer, når han skal beskrive resultatet af sin iagttagelse. Eftersom handlerumsbegrebet er afgørende for forståelsen af sociale styringsteknologiers betydning for moderne organisationer, er det centralt, at handlerummet skærpes som begreb. Begrebet vil blive et bedre instrument i forskerens hånd, hvis begrebet var skarpere defineret. Som et konstrueret produkt af en anden ordens iagttagelse er det afgørende, at handlerummets iagttagelsesbetingelser ekspliciteres. Desuden er en skærpelse af handlerumsbegrebet en forudsætningen for en række 3

4 forskellige analyser. Eksempelvis forudsætter en komparativ analyse af forskellige sociale styringsteknologiers handlerum, at det ligger helt fast, hvad handlerum er. handlerum analysestrategiske overvejelser en teoretisk entitet [konstruktivisme] Matematiske objekter eksisterer kun, for så vidt vi konstruerer dem. Vi kan derfor kun hævde eksistensen af et matematisk objekt, hvis vi sidder inde med en effektiv metode til i princippet at konstruere det [Politikens filosofileksikon, 1998: 245] Ovenstående korrelation mellem eksistensen af en konstrueret entitet og effektiviteten af den metode, hvormed vi konstruerer den, kan mageligt overføres fra eksemplet om matematiske objekter til sociale styringsteknologiers handlerum. Begrebet handlerum er lige så konstrueret, som det matematiske objekt trekant, og på samme måde som en effektiv metode til i princippet at konstruere det er en forudsætning for trekantens eksistens, er en effektiv metode til at konstruere handlerummet en forudsætning for handlerummets meningsfuldhed. Hvor gerne vi end ville, kan vi ikke gå ud i verden og finde et handlerum - det er en konstruktion, der bliver til i iagttagerens optik. Så meget desto mere må vi bestræbe os på at benytte en effektiv metode til i princippet at konstruere det vi må konditionere vort handlerum! [konditionering] Med konditionering menes opstilling af betingelser for indikation. Handlerummets konditionering betyder en opstilling af betingelser for, hvornår det, vi iagttager, accepteres som et handlerum. Handlerummene i verden fortæller os jo ikke, hvordan de vil iagttages der er kun iagttageren til at tage ansvar for iagttagelsen gennem en eksplicitering af iagttagelsesbetingelserne. [Parafrasering af Åkerstrøm Andersen, 1999: 116] Med konstruktivismen er vi altså hinsides beviser i normal, ontologisk forstand, men vi er til gengæld forpligtet til at redegøre for, hvordan perspektivet konstruerer det iagttagede. I det følgende forsøges det at tilvejebringe en effektiv metode til konstruktionen af det handlerum, som etableres ved indførelsen af sociale styringsteknologier, forstået som ledelsens måde at konstruere organisationens handlerum på. handlerum analysestrategiske overvejelser én af gangen Eftersom det her hævdes, at organisationer hver især betjener sig af en række sociale styringsteknologier, der øver indflydelse på hinanden, bliver konsekvensen, at organisationens samlede handlerum må beskrives som resultatet af samspillet mellem de anvendte styringsteknologiers handlerum. Imidlertid kan sociale styringsteknologier på den ene side facilitere hinanden og udvide hinandens handlerum (fx 4

5 kan Balanced Scorecard levere data til Videnregnskabet) og på den anden side kan de gå imod hinanden og indskrænke hinandens handlerum (fx kan Værdibaseret Ledelse tænkes at karambolere med styringsteknologier med et mere profitorienteret rationale). At gøre rede for organisationens samlede handlerum synes således at blive en overordentlig kompleks opgave, og det skal derfor understreges, at den erkendelsesinteresse, der forfølges her, udelukkende vedrører ét handlerum etableret ved én social styringsteknologi i én organisation. handlerum analysestrategiske overvejelser konditionering Det giver desværre ikke sig selv hvilke faktorer, der er afgørende, når handlerummet skal konditioneres. Handlerummet kan konditioneres anderledes end det gøres i denne artikel, og muligvis med et mere frugtbart resultat. Imidlertid er det analysens grundtanke, at de følgende betingelser for handlerummets indikation udledes af de allerede gennemgåede karakteristika for sociale styringsteknologier. Fremgangsmåden kan illustreres ved en deduktion, hvor den sociale styringsteknologis karakteristika nu er etableret som aksiomer, og teoremerne i det følgende udledes i form af indikationsbetingelser for handlerum. ANALYSE handlerum konditionering én ledeforskel Som nævnt er forudsætningen for forskerens iagttagelse af anden orden, at iagttagelse i første omgang finder sted på første ordens niveau og tilmed er iagttagelig. Da handlerummet som ovenfor beskrevet først etableres i konstruktivistens iagttagelse af anden orden, bliver det således en uomgængelig forudsætning for handlerummets indikation, at forskeren påviser iagttagelse af første orden. Denne påvisning kan etableres på mange måder, men her abonneres på sociologen Niklas Luhmanns tanke om, at iagttagelsesoperationer sker i kraft af ledeforskelle. Hermed bliver ledeforskellen en betingelse for handlerummets indikation. Forskerens opgave bliver dermed i Luhmannianske termer at afparadoksere ledeforskellen altså som iagttager af anden orden at påvise den ledeforskel, som første ordens iagttageren ikke selv kan se er overgribende for hans måde at iagttage på (Andersen, 1999: 107ff). Ifølge Luhmanns systemteori uddifferentieres samfundet i funktionssystemer, og disse funktionssystemer koloniserer organisationerne, og gør dem polyfone. (Luhmann, 1997: 35ff). I dette perspektiv kan de sociale styringsteknologier mageligt betragtes som organisationernes forholden sig til det enkelte funktionssystems indtrængen i organisationen, og for hver ny social styringsteknologi anvender organisationen endnu en ledeforskel. Skemaet viser nogle tænkte eksempler på ledeforskelle, som stammer fra funktionssystemerne, og via social styringsteknologi installeres i det enkelte handlerum og derved bliver afgørende for aktørernes iagttagelser. 5

6 Luhmannianske funktionssystemers indtrængen i organisation sociale styringsteknologier Funktionssystem Social styringsteknologi Videnskabssystemet (viden / ikke viden) Videnregnskabet Kunstsystemet (skøn / uskøn) Branding, Organisationsidentitet Det pædagogiske system (læring/ ikke læring) Organizational Learning, Benchmarking Det økonomiske system (betale / ikke betale) Økonomistyring m. fl. Det politiske system (magt / ikke magt) Politisk ledelse Familien som system (må / må ikke) Hierarki, Bureaukrati Massemediesystemet (formidling / ikke formidling) Public Relations handlerum konditionering objekt-formation [objektivation] Det at objektivere, dvs. en proces hvorved bevidstheden gør noget til genstand for bevidstheden. [Politikens filosofi leksikon, 1998: 321] Det er som nævnt en grundantagelse, at sociale styringsteknologier indføres med henblik på at gøre et område til genstand for ledelse. Dette medfører, at iagttagelsen af denne genstandgørelse bliver en betingelse for handlerummets indikation. Hvis ikke social styringsteknologi sætter praktikeren i stand til at håndtere noget, som hidtil har været uhåndterligt (eller gør håndteringen mere ressourceomkostningseffektiv), så bortfalder styringsteknologiens berettigelse. I handlerummet objektiveres områder i organisationen, som man hidtil ikke har forholdt sig så distinkt til. Som vi senere vil se, kan det, der objektiveres, være konkrete ting, men i lige så høj grad dreje sig om processer og aktiviteter. handlerum konditionering subjekt-formation I dette afsnit hævdes det som en betingelse for handlerummets indikation, at handlerummet iscenesætter subjekter som aktører, der ikke var til stede, før den sociale styringsteknologi blev sat i spil. Alternativet til denne fordring om handlende subjekters tilstedeværelse i handlerummet synes næsten meningsløs: en konstruktion, hvor der i organisationer eksisterer handlerum, der imidlertid er uden betydning for organisationen, fordi ingen handlende subjekter agerer i dette handlerum. Vi kan også spørge: Hvori består handlerummets begrænsende virkning, hvis ingen subjekter begrænses? Det er således en betingelse for indikation af et handlerum, at forskeren kan iagttage, at handlerummet bebos af handlende subjekter. Det enkle spørgsmål forskeren må stille sig er så: Hvilke nye aktører installeres i organisationen, når den sociale styringsteknologi sættes i spil. Et eksempel kunne være regnskabets installering af regnskabsansvarlige, bogholdere, revisorer, controllere etc. 6

7 handlerum konditionering manifestation Det er allerede fastslået, at praktikeren tager sociale styringsteknologier i anvendelse med henblik på at producere organisatoriske output. Alternativet ville være, at en ledelse afsætter ressourcer til styringsteknologiens implementering uden nogen hensigt. Hvori disse output består, er meget forskellig fra teknologi til teknologi, og rækken af alternativer er næsten endeløs, særlig når vi tillader eksistensen af output, der ikke forlader organisationen (som fx når en afdeling leverer output, der bliver til input i en anden afdeling). For at få lidt bedre hold på den sociale styringsteknologis utallige, forskelligartede manifestationer, kan de kategoriseres som henholdsvis ritualer og artefakter. Med ritualer menes, at aktiviteter lægges i faste rammer, at processer orkestreres og handlemønstre etableres. Når en social styringsteknologi indføres, ritualiseres et område i organisationen. På grund af den sociale styringsteknologis indførelse skabes nye forretningsgange og/eller de eksisterende tilpasses. Nye handlinger bliver iscenesat som nødvendige for at leve op til den sociale styringsteknologis rationale, og visse handlinger, der hidtil blev udført på personligt initiativ, skal nu overholde en fastslået form ved deres udførelse. Således manifesterer den sociale styringsteknologi sig ved ritualisering, og er således med til at gøre områder i organisationer til genstand for ledelse, idet ritualernes beskaffenhed primært afhænger af ledelsesbeslutninger. Med artefakter menes de håndgribelige objekter, der produceres som følge af den sociale styringsteknologis virken i organisationen. Eksempelvis er økonomistyringsteknologiens artefakte frembringelser mangfoldige: årsberetning, kvartalsregnskab, budgetter, prognoser, investeringskalkuler etc. Det er ikke en betingelse for handlerummets indikation, at den sociale styringsteknologi manifesterer sig gennem både ritualer og artefakter, men begge dele vil sandsynligvis være iagttagelige i forbindelse med de fleste sociale styringsteknologier. KONKLUSION I handlerum konditionering For bedre at forstå hvordan sociale styringsteknologier virker satte vi os for at konditionere handlerummet ved at opstille betingelserne for, hvornår det, vi iagttager, accepteres som et handlerum. Disse indikationsbetingelser for handlerummet udledte vi af de generelle karakteristika for sociale styringsteknologier. Således blev det endelige, samlede bud på handlerummets indikationsbetingelser ledeforskel, objekt-formation, subjekt-formation og manifestation i ritaler og/eller artefakter. Finder iagttageren af anden orden, at disse fire betingelser opfyldes af samme sociale styringsteknologi, accepteres det iagttagede som et handlerum. Diskussionen af denne konklusions validitet er henlagt til artiklens afsluttende perspektivering, fordi diskussionen i samme åndedrag åbner op for, hvordan studiet af sociale styringsteknologier evt. kan videreføres. 7

8 APPLIKATION eksempler på handlerums begrænsende virkning Da virkningerne af social styringsteknologi skulle sættes på begreb, faldt valget på metaforen handlerum. Det skete antageligvis med tanke på gulvets, væggenes og loftets begrænsning af bevægelsesfriheden. De fundne indikationsbetingelser for handlerummets indikation overholder naturligvis dette allerede beskrevne princip om handlerummets handlingsbegrænsende virkninger, og i den efterfølgende, tentative applikation på videnregnskabet gives eksempler på hver enkelt betingelses begrænsende virkning. videnregnskabets handlerum Til illustration af indikationsbetingelsernes relevans og handlerummets begrænsende virkninger vil vi med eksempler fra den sociale styringsteknologi videnregnskab prøve at udfolde de fire gennemgåede betingelser: ledeforskel, objekt-formation, subjektformation, og manifestation. For at accentuere mine pointer, forholder jeg mig til det gammeldags, forholdsvis rigide videnregnskab, der udelukkende drejer sig om viden og videnprocesser i organisationen. De seneste generationer af videnregnskaber, har vist sig at indeholde megen information, der ikke kan relateres direkte til videnspørgsmål, men det bedes læseren se bort fra. Når snakken falder på viden, bør man i øvrigt være på vagt! Begrebet er på ingen måde entydigt, og der er megen diskussion om dets epistemologiske og ontologiske status. Det vil imidlertid føre for vidt, at inddrage denne diskussion her, og desuden har det ikke den store betydning, da hensigten primært er at vise, hvordan videnregnskabet skaber et begrænsende handlerum. videnregnskabets handlerum ledeforskellen Vi vil afholde os fra at gennemføre en regulær Luhmanniansk formanalyse her, og i stedet antage, at resultatet heraf ville være ledeforskellen Viden / Ikke-viden. Det synes plausibelt at antage, at den primære enkeltdistinktion, som iagttagelsen i videnregnskabs-teknologiens handlerum orienterer sig efter, er netop Viden / Ikke-viden. I analysen af et konkret videnregnskab er denne ledeforskel imidlertid ikke nødvendigvis givet, og som nævnt kan anden ordens iagttageren opløse denne tilsyneladende selvfølgelighed. I sin analyse af Coloplasts videnregnskab beskriver M. B. Nielsen skredet fra et videnorienteret rationale til koden Må / Må-ikke således: Eksempelvis kan indikatoren kundetilfredshedsmålinger dårligt tolkes anderledes end at den fortæller de ansvarlige ansatte hvor mange målinger, der skal foretages. Leveringsevne er en opfordring til logistikafdelingen om at leve op til visse krav. [ ] Helt tydeligt bliver det med hensyn til processpild af polymermaterialer, naboklager og elforbrug, der indeholder direkte opfordringer til at slukke for lyset, ikke spilde for meget og lukke vinduet når det larmer. De binære koder i det teoretiske udgangspunkt er erstattet af koder som må / må ikke, rigtigt / forkert etc. 8

9 Dette er sket på en måde der gør det svært at se en kobling til det handlerum hvor indenfor viden er det centrale. (Nielsen, 2002: 5) Ledeforskellens begrænsende virkning er ligetil: Når videnregnskabs-teknologien animerer handlerummets aktører til at foretage alle sine iagttagelsesoperationer ved ledeforskellen Viden / Ikkeviden, ligger begrænsningen i den store blindhed over for alle andre nuancer i organisationen, som o- perationen medfølger. I en virksomhed viser blindheden sig i praksis som eksempelvis manglende forståelse hos Knowledge Manageren, når økonomichefen med himmelvendte øjne afviser hans ønske om et bedre intranet til optimering af organisationens interne videndeling. Knowledge Manageren ænser ikke de økonomiske rammer, og økonomichefen ser ikke videnprocessernes relevans. videnregnskabets handlerum objekt-formation I videnregnskabets handlerum gøres viden til objekt. I kraft af videnregnskabet (og Knowledge Management-bølgen i det hele taget) anses det for meningsfuldt at iagttage viden som organisationens vigtigste råstof, en altoverskyggende konkurrenceparameter etc. Se blot den velærværdige Lars Kolinds eksalterede beskrivelse af virksomheden i vidensamfundet (2000: 60ff). Blandt de processer, videnregnskabet objektiverer, er videndeling, videnskabelse, videnopbevaring, videnledelse, videnudnyttelse etc. Knowledge management litteraturen tilbyder utallige eksempler på objekt-formationens begrænsende virkninger: Den angiveligt meget væsentlige, tavse viden, der skjuler sig i organisationen, risikerer meget let at forsvinde i videnregnskabets objektformation. Tavs viden lader sig pr. definition ikke (eller kun meget vanskeligt) eksplicitere og kodificere, og den manglende iagttagelse af organisationens tavse viden udgør et af videnregnskabets svageste punkter. Tavs viden kan siges at ligge uden for denne sociale styringsteknologis handlerum. Når viden objektiveres, risikerer den at blive reduceret til noget, der kan opbevares på lageret og viden-flowet i organisationen mindskes. Videnregnskabet animerer til en kvantificering af kvalitativ viden, og angiveligt prøver et stigende antal organisationer at måle viden direkte (på fx databasers antal og størrelse, antal PC'er, antal hits på intranettet, antal patenter og nye produkter etc.) frem for at måle på de egentligt relevante resultater, aktiviteter og konsekvenser (Fahey, 1998: 265ff). Desuden glemmes vigtige egenskaber ved viden som fx dens foranderlighed, kontekstafhængighed, relationelle afhængighed etc. Organisationen opfatter viden som havende et selvstændigt liv udenfor medarbejderens hoveder og fokuserer fejlagtigt på strukturelle tiltag i organisationen. Når viden objektiveres, risikerer man at adskille den fra dens anvendelsesmuligheder viden får jo først reel værdi, når den indsættes i en beslutnings- eller handlingsrelevant kontekst. Viden er ikke et objekt, der kan adskilles fra tænkning og handlen, men det forsøges alligevel i mange organisationer (Fahey, 1998: 265ff). 9

10 videnregnskabets handlerum subjekt-formation Med videnregnskabets handlerum installeres en type aktører i organisationen, som ikke var tilstede før. Visse medarbejdere iagttages nu som videnbærere, videnbrugere, videnmedarbejdere, Knowledge Managers eller sågar Knowledge Officers, der i dagligdagen skal efterleve viden-ritualer som videndeling, videnskabelse, videnopbevaring, videnledelse, videnudnyttelse etc. Eksempelvis det efterhånden udbredte begreb videnmedarbejder vidner om subjekt-formationens begrænsende virkning: Hvis begrebet skal give mening, fordrer det, at organisationen ligeledes har medarbejdere, der ikke har eller anvender viden. I handlerummet installerer subjekt-formationen således en selvfølgelighed, der lader sig opløse på anden ordens niveau: Det kan ikke være andet end en helt grundlæggende forudsætning for organisationers aktivitet, at alle dets medarbejdere i større eller mindre grad anvender og råder over viden. Begrebet videnmedarbejderen er med andre ord meningsløst og en unødig kognitiv begrænsning. videnregnskabets handlerum manifestation Som nævnt kan handlerummet manifestere sig i ritualer og artefakter. Eksempler på ritualer inden for videnregnskabets rationale er videndeling, videnskabelse, videnopbevaring, videnledelse, videnudnyttelse etc. Alle begreber dækker over handlemønstre eller rammer, som organiserer aktørerne og pålægger dem at udføre særlige handlinger. Ét eksempel, der udspringer af videndelingsritualet, er, at det i flere verdensomspændende konsulentvirksomheder er en pligt, at viden skal kodificeres gennem den såkaldte people-to-document approach, hvor viden så at sige trækkes ud af personen, der udviklende den, gøres uafhængig af vedkommende og lettilgængelig for andre til andre formål (Hansen, 1999:108). Således ritualiseres en person-to-person videndeling, der hidtil kun har fundet tilfældigt sted gennem det personlige netværk. Medarbejderen skal nu overholde en fastslået form ved udførelsen af sin videndeling, idet han nu må nedfælde sin viden, så den kan lægges i en database og spredes elektronisk. Som styringsteknologi er videnregnskabets artefakte manifestation jo primært det dokument, der benævnes Videnregnskabet. Hertil kommer de materialer, der ligger til grund for videnregnskabets udarbejdelse og dets efterfølgende udbredelse (fx pressemeddelelser, internetsider, s og pamfletter). Desuden kan den indførte styringsteknologi manifestere sig ved de medier, der kræves for at efterleve de etablerede viden-ritualer, som fx databaser, intranet, faglige guidelines, skabeloner etc. Ritualiseringens begrænsende virkning angår primært det forhold, at rigide ritualer bagatelliserer betydningen af at udforske: at gøre nye ting og gøre gamle ting på nye måder og uddrage ny viden heraf. Ifølge Fahey & Prusak (1998: 265ff) er eksperimenter en afgørende kilde af data og informationer, som er nødvendig for at stramme organisationens viden op, og i de fleste tilfælde for at generere viden. Alligevel stræber få virksomheder målrettet efter kontinuerligt at skabe og anvende eksperimenter til vidensformål. Disse virksomheder er med andre ord fastholdt i handlerummets begrænsende ritualer. Et par eksempler på artefakternes begrænsende virkning angår den tavse viden og fremtiden. Videnregnskabet animerer til at fokusere snævert på kvantificerbar, eksplicit, kodificerbar viden. Den tav- 10

11 se viden ignoreres, og ifølge Fahey & Prusak (1998: 265ff) vil organisationen efterhånden opdage, at deres anstrengelser modarbejdes af det fænomen, de prøver at ignorere, nemlig den tavse viden. Som regnskab i ordets egentlige forstand fokuserer videnregnskabet på fortiden og nutiden, men ikke på fremtiden. Dette gælder også de øvrige videnmedier, men hvis viden skal informere og influere på organisationens beslutninger, strategier og handlinger, må dens fokus være fremtiden. KONKLUSION II Af de sociale styringsteknologiers karakteristika udledte vi i artiklens første del handlerummets fire indikationsbetingelser og nåede frem til at de er ledeforskel, objekt-formation, subjekt-formation og manifestation i ritualer og artefakter. Efterfølgende afprøvede vi betingelserne på videnregnskabet, og blev bestyrket i opfattelsen af, at de fundne indikationsbetingelser udgør en tilstrækkelig konditionering af sociale styringsteknologiers handlerum. Som de er fremstillet i ovenstående applikation, kan videnregnskabets begrænsende virkninger forekomme ganske uhensigtsmæssige. Intuitivt var det at foretrække, hvis organisationen kunne forholde sig til samtlige komplicerede aspekter af organisatorisk viden, men eftersom videnproblematikken deltager i kapløbet om organisationens ressourcer, er der brug for værktøj, der kan forenkle Værktøj, der gør videnhåndteringen overkommelig uden at oversimplificere. Videnregnskabet er den sociale styringsteknologi, der kan give organisationen denne tempofordel. Ledelsesudfordringen består i med den sociale styringsteknologi at etablere et handlerum, der balancerer mellem ubegrænsede og stækkede handlemuligheder. PERSPEKTIVERING tilbageblik og fremsyn Da ovenstående analyse betragter sin genstand i et epistemologisk perspektiv, vil jeg påpege dens ultimative begrænsning med et citat: I et epistemologisk perspektiv er det perspektivet, der konstruerer både iagttageren og det iagttagede. Det hedder derfor analysestrategi netop for at understrege, at der er tale om et valg med konsekvenser, og at dette valg kunne være truffet anderledes med andre konsekvenser for hvilken genstand, der emergerede for iagttageren. [Andersen, 1999: 14] Denne anke er relevant for denne artikel. Måden, vi har valgt at iagttage genstanden på - måden, vi har valgt at konditionere handlerummet på og forsøgsvis applicere det på videnregnskabet er præget af kontingens, så det for en analyse nok ligger på grænsen af det tilladelige. Blandt de alternative bud på betingelser for handlerummets indikation, som jeg i arbejdsprocessen har kategoriseret som mindre egnede end de valgte, er: strukturer, rationaler, in- og ekslusionsmekanismer, gyldighedsregler, meningsskabelse / virkelighedsforenkling og sanktionsmekanismer. Jeg kunne have håndplukket anderledes blandt disse bud, med et andet analyseresultat til følge, men jeg kan ikke få øje på et bedre analyseme- 11

12 todisk alternativ, når vi ønsker en større forståelse af teoretiske entiteter. I det følgende redegøres for de øvrige fravalg og afgrænsninger, der har fået betydning for analysens validitet, og som har fået handlerummet til at fremtræde på en særlige måde. Begrebet konstruktivisme anvendes unuanceret, og der tages ikke stilling til de væsensforskellige perspektiver, som lader sig indpasse under dette begreb. For en uddybelse heraf henvises til Wenneberg Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver (2000, Samfundslitteratur). I analysen tages det for givet, at ledelsen er den enhed i organisationen, der sætter en social styringsteknologi i spil gennem bottom-down processer. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, da sociale styringsteknologier sagtens kan tænkes at entrere organisationen bottom-up eller for den sags skyld middle-bottom-up. Hvilken betydning disse alternativer har for handlerummets etablering er stadig et åbent spørgsmål! Hvilken forvandling en social styringsteknologi undergår, fra den første gang møder ledelsen, til den er implementeret i organisationen, berøres heller ikke. Handlerummets konstituering er helt givet afhængig af, hvorledes en ledelse tolker på den sociale styringsteknologi. Analysen ser bort fra organisationers polyfoni. Der tages ikke stilling til organisationens samlede handlerum, men kun til en enkelt social styringsteknologis handlerum. Det er min overbevisning, at organisationens samlede handlerum ikke lader sig repræsentere i sin helhed, men denne store analyseudfordring gives hermed videre! Der tages ikke stilling til, hvorvidt sociale styringsteknologier vitterligt kan holdes adskilte. Det er mig stadig uvist med hvilket analytisk værktøj denne adskillelse skulle foretages. Muligheder kunne være på rum-, tids- eller sagsdimensionerne, men organisationens mange sociale styringsteknologier er jo på spil samtidig, de samme steder og både tidsligt, rumligt og fagligt indflettede i hinanden. En grundlæggende forudsætning for analysens validitet og anvendelighed er, at der er noget fælles for alle handlerum. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, og eftersom den konditionerede handlerumsanalyse kun blev afprøvet på en enkelt social styringsteknologi, er det stadig et åbent spørgsmål, om analysens konklusion har gyldighed i relation til andre styringsteknologier særlig dem, der hviler på rationaler, der er væsentlig anderledes end videnregnskabets. Analysen forholder sig ikke til det institutionelle argument om dekobling altså dette, at en ledelse på organisationens overflade indfører en social styringsteknologi af eksempelvis legitimeringshensyn, men uden at styringsteknologien får konsekvenser for organisationens produktive kerne. Hermed etableres måske en ny kategori af sociale styringsteknologier, der spiller en væsentlig rolle for organisationen, men uden at etablere et egentligt handlerum. Et væsentligt aspekt ved sociale styringsteknologier og deres handlerum er, hvorledes de internt i organisationen udvikles over tid gennem gensidig påvirkning. Det er en højst plausibel antagelse, at handlerummet virker tilbage på styringsteknologien og den ledelse, der sætter styringsteknologien i spil. En lignende pointe præsenterer Latour i teksten Technology is Society made durable (1991), hvor han redegør for en dialektisk proces mellem programmer og antiprogrammer i organisationen, der fører til såkaldte syntagmeskift, hvori alle aktanter i det socio-materielle netværk ændres. Det kan meget vel være en tilsvarende proces, der over tid homogeniserer forskellige sociale styringsteknologiers hand- 12

13 lerum i samme organisation, og derved gør det muligt at tale om organisationens samlede handlerum, samt forklarer hvordan ledelse er mulig gennem en række styringsteknologier, der oprindeligt var ganske forskellige. referencer Andersen, Niels Åkerstrøm (1999) Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne Fahey, Liam & Laurence Prusak (1998) The eleven deadliest Sins of Knowledge Management, California Management Review, Berkeley, spring 1998 Hansen, Morten T., Nitin Nohria & Thomas Tierney (1999) What s your strategy for managing knowledge?, Harvard Business Review, March-April 1999, p Kolind, Lars (2000) Vidensamfundet dagsorden for Danmark I det 21. århundrede, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen Latour, Bruno (1991) Technology is society made durable, p i A Sociology of Monsters, (red.) John Law Luhmann, Niklas (1997) Iagttagelse og paradoks, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S. Lübcke, Poul (red.) (1998) Politikens filosofi leksikon, Politikens Forlag A/S Nielsen, Martin Bo (2002) De sociale teknologiers implementering fra teori til praksis er der tale om ensretning?, Scientific Paper, Copenhagen Business School (Ikke publiceret) 13

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Rapport fredag d. 27. november 2009 1 www.marketminds.dk Hvad er Lille Veum? Et bo- og arbejdstilbud for udviklingshæmmede På Lille Veum yder vi støtte

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

INTRO TIL RAPPORT. DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang

INTRO TIL RAPPORT. DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang INTRO TIL RAPPORT DPU OG PIL RAPPORT OM IT-LÆRING 2008 DPU s rapport om PIL projektet i Gentofte Kommune En kort gennemgang Karin Tweddell Levinsen og Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Veje til bedre styringsdialog Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Styring i krydsfeltet Fokus Stram styring Spare Foreskrive Standardisere Strømline Nysgerrighed Innovation

Læs mere

T: 4636 6000 F: 4636 0770 E: rir@rir.dk www.rir.dk. Himmelev Bygade 70 Postbox 116 4000 Roskilde

T: 4636 6000 F: 4636 0770 E: rir@rir.dk www.rir.dk. Himmelev Bygade 70 Postbox 116 4000 Roskilde RIR Revision Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 78 05 24 Gennemsigtighedsrapport 2014 Himmelev Bygade 70 Postbox 116 4000 Roskilde CVR-nr. 33 78 05 24 T: 4636 6000 F: 4636 0770 E: rir@rir.dk

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Kerneopgaven giver aldrig sig selv

Kerneopgaven giver aldrig sig selv Kerneopgaven giver aldrig sig selv Af Søren Obed Madsen, adjunkt, Copenhagen Business School Kommuner og regioner er et netværk af mindre organisationer, der ofte rummer forskellige idealer, kulturer og

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Progression frem mod skriftlig eksamen

Progression frem mod skriftlig eksamen Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere