Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videre fra grundskolen - de unges uddannelse"

Transkript

1 TemaPubl 06:3 Videre fra grundskolen - de unges uddannelse Longitudinal study of young people s education Nuri Peker

2 Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Udgivet af Danmarks Statistik December 06 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Trykt udgave: Pris: 1,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: Pdf-udgave Pris: 87,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: Kan købes på: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: dst@dst.dk Forfatter: Nuri Peker Danmarks Statistik 06 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord Den øgede globalisering og teknologiske udvikling stiller stadig større krav til den danske arbejdsstyrke. For at ruste Danmark til den globale økonomi har Globaliseringsrådet lagt vægt på, at Danmark skal være et førende vidensamfund med i verdensklasse. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan de unge bevæger sig i uddannelsessystemet. Denne forløbsanalyse viser, hvordan enkelte afgangsårgange fra grundskolen bevæger sig i uddannelsessystemet. Der skelnes mellem afgang efter 9. eller 10. klasse og om, der er afgang fra en folke-/friskole eller en efterskole. Temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke de fuldfører og hvem, der ikke får anden uddannelse end grundskolen. For de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, ses der også på, hvordan de klarer sig på arbejdsmarkedet. Publikationen besvarer selvsagt ikke alle spørgsmål om, hvad der sker med de unge efter, at de forlader grundskolen. I Temapublikationen Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale fra 05, besvares nogle spørgsmål omkring, hvad der sker efter afgang fra de gymnasiale. Der vil også på ad-hoc basis være mulighed for at lave andre og mere detaljerede analyser, ved fx også at inddrage data fra andre statistikområder end uddannelse. Denne temapublikation er udarbejdet i kontoret for Uddannelse af Nuri Peker. Der kan rettes henvendelse til Nuri Peker på telefon eller npe@dst.dk Danmarks Statistik, december 06 Jan Plovsing / Karin Blix

4 4 Indhold Sammenfatning De unges videre uddannelse efter grundskolen Under uddannelse lige efter afgang fra grundskolen år efter afgang Uddannelsesmønstret for årgang 1986, 1990 og De færdiguddannede år efter afgang fra grundskolen Ti år efter afgang fra grundskolen Restgruppen Restgruppens baggrund Restgruppens beskæftigelse og indkomst Metode og begreber Gruppering af English summary Temapublikationer fra Danmarks Statistik

5 5 Sammenfatning Uddannelse er et af de vigtigste redskaber for at bevare (og udbygge) velfærdssamfundet og sikre den økonomiske udvikling. Det er også vigtigt for, at landet kan klare sig godt i den globaliserede verden. I dag er uddannelse en betydningsfuld parameter, som landene sammenlignes på. Fokus på uddannelse Publikationens formål 77 pct. påbegyndte en uddannelse lige efter grundskolen Gymnasiale er populære Der er fra politikernes og samfundets side stort fokus på området. Det er derfor interessant at belyse nogle af de mange aspekter, som kendetegner den del af befolkningen, der befinder sig i uddannelsessystemet. Denne publikation præsenterer en forløbsundersøgelse af, hvordan afgangsårgange fra grundskolen bevæger sig gennem uddannelsessystemet fra 1986 til 05. Formålet med denne temapublikation er at besvare spørgsmål om, hvornår de unge går i gang med en uddannelse, hvem der fuldfører en uddannelse, og hvem der ikke har fået en anden uddannelse 10 år efter afgang fra grundskolen. Spørgsmålene besvares gennem belysning af forskelle mellem afgangsårgangene og forskelle mellem afgangsklasserne, samt ved at følge den enkelte afgangsårgangs udvikling i uddannelsessystemet over tid. Kapitel 1 behandler spørgsmålet om, hvornår afgangsårgangene går i gang med en anden uddannelse. 77 pct. af årgang 05 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. En voksende andel påbegynder en almengymnasial uddannelse lige efter afgang. I 05 påbegyndte 47 pct. af alle, der påbegyndte en uddannelse, en almengymnasial uddannelse. Samme andel var 8 procentpoint lavere for årgang Erhvervsgymnasiale (hhx og htx) tiltrækker ligeledes en voksende andel unge. De gymnasiale s fremstød er sket på bekostning af de erhvervsfaglige. Pigerne adskiller sig også fra drengene med valg af uddannelse. Der er således en større andel piger end drenge, der vælger en almengymnasial uddannelse. 56 pct. af indvandrere påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen i 05. Tilsvarende påbegyndte knap 80 pct. af personer med dansk oprindelse og 77 pct. af efterkommere en uddannelse. Tre år efter afgang fra grundskolen Tre år efter, at årgangene forlader grundskolen, har en del fuldført en ungdomsuddannelse. Andre er under uddannelse, nogle har været i gang og har afbrudt og endeligt er der nogle, der ikke har påbegyndt en uddannelse.

6 6 Omkring elever fra årgang 02 var under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. 18 pct. af dem var i gang med en videregående uddannelse. pct. var i gang med en gymnasial uddannelse og resterende 62 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. De færdiguddannede 42 pct. af pigerne har fuldført en uddannelse efter tre år Kapitel 2 belyser elever, som har fuldført en uddannelse henholdsvis tre og 10 år efter afgang fra grundskolen. Karakteristika ved elever, som har fuldført en anden uddannelse, illustreres ved køn, afgangsklasse, herkomst, og type af uddannelse. 42 pct. af pigerne og 29 pct. af drengene fra årgang 02 har fuldført en uddannelse tre år efter, de forlod grundskolen. Forskellen skyldes primært uddannelsesvalg. Flere piger end drenge vælger en almengymnasial uddannelse. Da mange vælger at holde et eller flere sabbatår efter gennemført gymnasial uddannelse, er de ikke under uddannelse tre år efter afgang. 55 pct. af årgang 1995 har fuldført en uddannelse 10 år efter afgang fra grundskolen. Af dem har 89 pct. fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og resten har fuldført en gymnasial uddannelse. 19 pct. af årgang 1995 er i restgruppen En gruppe unge har 10 år efter, at de forlod grundskolen, ikke fuldført en uddannelse og er heller ikke under uddannelse. Denne gruppe unge kaldes restgruppen og belyses i kapitel 3. Andelen af årgang 1995, der er i restgruppen, er 19 pct. Det er 4 procentpoint lavere end andelen af årgang 1986, der var i restgruppen. Unge, der forlader grundskolen efter en 9. klasse på en folke-/friskole ender i mindre grad i restgruppen i forhold til de andre typer af afgangsklasser. 15 pct. af de unge, der forlod grundskolen efter en 9. klasse på en folke-/friskole i 1995 er i restgruppen 10 år efter afgang. Den tilsvarende andel er 19 pct. af de unge, der forlod grundskolen fra en 10. klasse. 32 pct. af de unge, der forlod grundskolen efter en 9. klasse på en efterskole er i restgruppen. 43 pct. af de unge i restgruppen har forældre uden uddannelse Placering på arbejdsmarkedet Indkomst 43 pct. af de elever fra årgang 1995, der er i restgruppen, har forældre, der også var i deres generations restgruppe. 39 pct. har forældre, der havde en erhvervsfaglig uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, mens 16 pct. har forældre med en videregående uddannelse. Resterende 2 pct. har forældre med en gymnasial uddannelse. 58 pct. af restgruppen fra årgang 1994 var i beskæftigelse 10 år efter afgang fra grundskolen. 9 pct. var ledige, og hele 33 pct. var uden for arbejdsstyrken. De samme andele for dem af årgang 1994, som har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, var 90 pct. i beskæftigelse, 5 pct. ledige og 5 pct. uden for arbejdsstyrken Der er markant forskel på, hvor stor en bruttoindkomst restgruppen og personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse har. 62 pct. af restgruppen fra årgang 1994 havde en indkomst under kr. i 04. Kun 26 pct. af årgang 1994 med en erhvervskompetencegivende uddannelse havde en tilsvarende lav indkomst.

7 7 1. De unges videre uddannelse efter grundskolen Normalt forlader man grundskolen efter 9. eller 10. klasse ved enten en folke-/friskole eller en efterskole. Nogle få unge forlader imidlertid grundskolen efter 8. klasse. En afgangsårgang fra grundskolen er således ikke det samme som en fødselsårgang. Afgangsårgangene Tabel 1.1 Afgangsårgangene består af elever, der forlader grundskolen efter klasse, uden at de fortsætter i grundskolen igen. Det vil sige, at årgang 1986 består af elever, der har forladt grundskolen i skoleåret 1985/86. En elev er placeret under det klassetrin, som eleven senest har gået på. Det gælder også, selvom eleven ikke har gennemført dette klassetrin. En elev, som fuldførte 9. klasse i skoleåret 1996 og påbegyndte 10. klasse i skoleåret 1997, men afbrød 10. klasse i løbet af skoleåret, vil således optræde med afgang efter 10. klasse i 1997 og ikke med afgang efter 9. klasse i Antal elever med afgang fra grundskolen Folke-/friskoler Efterskoler I alt Årgang 8. kl. 9. kl. 10. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl Anm.: 05 tallene er foreløbige. Årgang 1988 er størst Demografiske forhold påvirker størrelsen af årgangene Den største årgang i perioden er årgang 1988 med elever. Herefter har antallet af elever pr. årgang været faldende frem til år 00, der er den mindste årgang med elever. I det nye årtusinde er antallet af elever pr. årgang igen stigende. Årgang 05 består således af elever. Årgangenes størrelse er primært påvirket af de demografiske forhold, men også af de unges uddannelsesmønster. I perioden fra 1986 til 05 har udviklingen været, at en mindre del af årgangene forlader grund-

8 8 skolen efter 10. klasse på folke-/friskoler, mens en større del forlader grundskolen efter 10. klasse på efterskoler. Alt i alt har imidlertid den samlede andel af en årgang med afgang fra 10. klasse været nedadgående og ligger nu omkring 50 pct. (tabel 1.1). Andelen af indvandrere og efterkommere er stigende Andelen af indvandrere og efterkommere pr. årgang er stigende. Andelen af indvandrere er steget fra 2 pct. af årgang 1986 til 6 pct. af årgang 05. Andelen af efterkommere af årgangene udgør mindre end én pct. I 1990 var andelen af efterkommere steget til 1 pct. Da både antallet og andelen af efterkommere er forholdsvis lave for de første fem årgange, kan resultater omhandlende efterkommere fra disse årgange være usikre (tabel 1.2). Indvandrer: Person der er født i udlandet, og hvis forældre begge (eller kun den ene, hvis den anden er ukendt) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommer: Person der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Tabel 1.2 Antal elever med afgang fra grundskolen, fordelt på herkomst Årgang Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Uoplyst I alt 16-årige i befolkningen pr. 1. januar

9 9 1.1 Under uddannelse lige efter afgang fra grundskolen Den første statusopgørelse over elevernes videre færd i uddannelsessystemet foreligger inden 1. oktober i det år eleverne forlader grundskolen. 3 ud af 4 under uddannelse Piger hurtigere i gang Figur 1.1 Andelen, som har påbegyndt en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, ligger omkring 80 pct. for årgangene fra det nye årtusinde (figur 1.1). Dog lå årgang 05 på 77 pct. Det er et lille fald på 3 procentpoint i forhold til året før, men erfaringerne viser, at de seneste tal bliver reguleret, når registret opdateres med nye oplysninger. Pigerne er hurtigere end drengene til at påbegynde en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, men forskellen er blevet mindre med tiden. I 1986 påbegyndte således over 76 pct. af pigerne en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen mod mindre end 72 pct. af drengene. Tilsvarende påbegyndte 81 pct. af pigerne og 79 pct. af drengene en uddannelse lige efter afgang i 04. I 05 er forskellen igen steget, så andelen af piger, der påbegyndte, var knap 79 pct. og andelen af drenge, der påbegyndte, var 75 pct. Under uddannelse lige efter afgang, fordelt på køn. Årgang Kvinder Alle 75 Mænd Anm.: 05 tallene er foreløbige. Elever fra 9. klasse på folke- og privatskoler er hurtige I perioden var andelen af elever, der påbegyndte en uddannelse efter 9. eller 10. klasse på en efterskole, væsentligt lavere end den tilsvarende andel blandt elever med afgang fra en folke-/friskole. Fra 01 er der sket en udligning af denne forskel. Andelen, som påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra folke- /friskoler, har ligget stort set på samme niveau i hele perioden, mens andelen, som påbegynder lige efter afgang fra efterskolerne, er steget.

10 10 Figur 1.2 Under uddannelse lige efter afgang, fordelt på afgangsklassen fra grundskolen. Årgang kl. folke-/friskoler 10.kl. folke-/friskoler 9.kl. efterskole 10.kl. efterskole 55 pct. vælger en almengymnasial uddannelse efter 9. klasse på folkeog friskoler kun 33 pct. gør det efter 10. klasse på folke-/friskoler. De unge, som forlader grundskolen efter 9. klasse på folke-/friskoler, vælger i større grad en almengymnasial uddannelse, mens unge med afgang efter 10. klasse på efterskoler i større grad vælger erhvervsfaglige. Således påbegyndte 55 pct. af alle elever fra årgang 05 med afgang efter 9. klasse på en folke-/friskole, som påbegyndte en uddannelse lige efter afgang, en almengymnasial uddannelse. Blandt eleverne med afgang efter 9. klasse på en efterskole er den tilsvarende andel 46 pct. Blandt elever med afgang efter 10. klasse på en folke-/friskole i 05, som påbegyndte en uddannelse lige efter afgang, påbegyndte kun 33 pct. en almengymnasial uddannelse, hvorimod, der blandt eleverne med afgang efter 10. klasse på en efterskole var 51 pct., der påbegyndte en almengymnasial uddannelse.

11 11 Figur 1.3 Under uddannelse lige efter afgang, fordelt på igangværende uddannelse. Årgang Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Forberedende Erhvervsfaglige Flere går i gang med gymnasiale Af de elever, som påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen i 05, påbegyndte 47 pct. en almengymnasial uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint i forhold til årgang Mens andelen, som påbegyndte en erhvervsgymnasial uddannelse, også er højere for årgang 05 med pct. end for årgang 1986 med 12 pct., er andelen, der påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse, faldet fra 49 pct. i 1986 til 32 pct. i 05. Forberedende er hverken studie- eller erhvervskompetencegivende. Forberedende består primært af: Den fri ungdomsuddannelse Handel introduktionskursus (HI) Teknisk introduktionskursus (TI) Værkstedsskole Social- og sundheds, grundforløb Teknisk introduktionskursus har tiltrukket mange unge I 1991 introduceredes teknisk introduktionskursus (TI) som en forberedende uddannelse. Det var et introduktionskursus til de tekniske erhvervsfaglige. TI var aktiv frem til 00. Ved introduktionen i 1991 gik 25 pct. af alle, der var i gang med en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, i gang med TI. TI var primært et alternativ til erhvervsfaglige. Det har bevirket, at andelen af elever, der er gået i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet drastisk, fra 46 pct. af alle igangværende årgang 1990 til 22 pct. af alle igangværende årgang Tilstrømningen til TI er faldet støt fra årgang 1995 til uddannelsen er udgået i 00. I dag består forberedende stort set af social- og sundhedsuddannelse, grundforløbet.

12 12 Pigerne vælger almengymnasiale Figur 1.4 Der er stor forskel på pigernes og drengenes uddannelsesmønster. Pigerne vælger i højere grad de almengymnasiale, mens drengene vælger de erhvervsfaglige eller erhvervsgymnasiale. I 05 påbegyndte 59 pct. af pigerne, der påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, en almengymnasial uddannelse. Den tilsvarende andel var 35 pct. for drengene. Derimod påbegyndte hhv. 23 og 41 pct. af drengene en erhvervsgymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. De tilsvarende andele for pigerne var hhv. 16 og 22 pct. (se figur 1.4). Under uddannelse lige efter afgang fra grundskolen fordelt på køn og igangværende uddannelse. Årgang 05 Erhvervsfaglige 41 pct. Drenge Erhvervsfaglige 22 pct. Piger Forberedende 3 pct. Erhvervsgymnasiale 16 pct. Erhvervsgymnasiale 23 pct. Almengymnasiale 35 pct. Almengymnasiale 59 pct. Fire ud af fem efterkommere er under uddannelse Efterkommernes uddannelsesmønster tilnærmer sig i stigende grad personer med dansk oprindelse, når det drejer sig om start på ny uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Således påbegyndte knap 80 pct. af årgang 05 med dansk oprindelse og efterkommere en uddannelse. Andelen af indvandrere, der påbegyndte en uddannelse på samme tidspunkt, var 56 pct. I 1986 var andelene, der påbegyndte en uddannelse, 75, 70 og 45 pct. for hhv. personer med dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere (figur 1.5). Det bør dog bemærkes, at populationen af efterkommere var meget lille i starten af den betragtede periode (tabel 1.2).

13 13 Figur 1.5 Under uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, fordelt på herkomst. Årgang Dansk oprindelse Efterkommere Indvandrere

14 Tre år efter afgang Tre år efter afgang fra grundskolen kan de unge, som hurtigt er gået i gang med en ungdomsuddannelse, have fuldført denne. Mange af disse vil herefter vælge at gå i gang med en videregående uddannelse, direkte eller efter et eller flere sabbatår. Blandt eleverne fra årgang 02 er 40 pct. under uddannelse tre år efter afgang. 35 pct. har fuldført en uddannelse, 17 pct. har været i gang, men har afbrudt en uddannelse. Endeligt er 7 pct. slet ikke kommet i gang med en uddannelse, siden de forlod grundskolen (figur 1.6). Elever, der har fuldført grundforløbet på en erhvervsfaglig uddannelse, og ikke fortsætter med praktik- og hovedforløbet er placeret i kategorien afbrudt en uddannelse. Det samme gælder for personer, der kun har fuldført en forberedende uddannelse. Figur 1.6 Uddannelsesplacering 3 år efter afgang fra grundskolen. Årgang 02 Afbrudt 17 pct. Ej påbegyndt 7 pct. Fuldført 35 pct. Under uddannelse 40 pct. 18 pct. i gang med videregående elever, svarende til 40 pct., af de i alt elever fra årgang 02 er under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. pct. af dem er i gang med en gymnasial uddannelse. 62 pct. i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 8 pct. med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og 10 pct. i gang med en bachelor/lang videregående uddannelse..085 elever af de elever fra årgang 02, svarende til 35 pct., har fuldført en uddannelse tre år efter afgang. Af dem har 95 pct. fuldført en gymnasial uddannelse og 5 pct. en erhvervsfaglig uddannelse.

15 15 Figur 1.7 Under uddannelse 3 år efter afgang fordelt på køn. Årgang Piger Drenge Alle Færre piger end drenge i gang med uddannelse Sabbatår Figur 1.8 Andelen af piger, der er under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen, er lavere end andelen af drengene. Mens 35 pct. af pigerne fra årgang 02 er under uddannelse, er 46 pct. af drengene under uddannelse. Den lavere andel af piger, der er under udannelse, kan forklares ved, at flere af pigerne vælger en gymnasial uddannelse efter grundskolen (se afsnit 1.1 og afsnit 2.1), og mange af disse har fuldført deres gymnasiale uddannelse og er ikke startet på en videregående uddannelse endnu. Under uddannelse 3 år efter afgang fordelt på køn og uddannelse. Årgang 02 Almengymnasiale 17 pct. Videregående 23 pct. Piger Erhvervsgymnasiale 9 pct. Drenge Almengymnasiale 9 pct. Videregående 13 pct. Erhvervsgymnasiale 8 pct. Erhvervsfaglige 51 pct. Erhvervsfaglige 70 pct.

16 16 Piger og drenge er i gang med forskellige tre år efter afgang fra grundskolen. 17 pct. af pigerne, der er under uddannelse tre år efter afgang, er i gang med en almengymnasial uddannelse. 23 pct. af pigerne er i gang med en videregående uddannelse og halvdelen er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Langt mindre andel af drenge er i gang med en almengymnasial (9 pct.) eller en videregående uddannelse (13 pct.). Til gengæld er 70 pct. af drengene i gang med en erhvervsfaglig uddannelse (figur 1.8). Figur 1.9 Under uddannelse 3 år efter afgang fordelt på herkomst. Årgang Dansk oprindelse Efterkommere Indvandrere Uddannelsesmønstret for unge med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere nærmer sig hinanden Set over en årrække er andelen af indvandrere, der er under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen steget markant. Nemlig fra 21 pct. for årgang 1986 til 37 pct. for årgang 02. Andelen af elever med dansk oprindelse og efterkommere er også steget i samme periode. Blandt efterkommerne er andelen steget fra 31 pct. for årgang 1986 til 43 pct. for årgang 02. For personer med dansk oprindelse var andelene 37 pct. for årgang 1986 og 41 pct. for årgang 02. Igen ses det, at efterkommernes uddannelsesmønster i stigende grad tilnærmer sig de unge med dansk oprindelse.

17 Uddannelsesmønstret for årgang 1986, 1990 og 1995 Over en årrække, er andelen af en årgang, der er under uddannelse eller har fuldført en uddannelse, stigende, jo flere år, der går. Andelen af årgang 1995, der var under uddannelse eller har fuldført en uddannelse var 77 pct. lige efter afgang fra grundskolen. Denne andel var faldet til 75 pct. et år efter afgang fra grundskolen og har været stabil i nogle år for derefter at stige igen. 4 ud af 5 af årgang 1995 er under uddannelse eller har fuldført en Figur 1.10 Figur 1.10 viser elevernes placering, efter de forlader grundskolen, over 10 år for årgang 1986, 1990 og Andelen af elever under uddannelse eller har fuldført en uddannelse 10 år efter afgang fra grundskolen er nogenlunde ens for årgang 1990 og 1995, nemlig 81 pct. og 80 pct. For årgang 1986 er den tilsvarende andel 75 pct. Andel under uddannelse eller med fuldført uddannelse, fordelt på antal år efter afgang fra grundskolen. Årgang 1986, 1990 og Årgang 1995 Årgang Årgang mdr. 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år Andelen af de unge, der er under uddannelse eller har fuldført en uddannelse et år efter, de forlod grundskolen, er lavere i forhold til samme andel lige efter afgang fra grundskolen. Dette fald skyldes, at mange af de unge, som påbegyndte et grundforløb på en erhvervsfaglig uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, har fuldført denne, men er ikke påbegyndt praktik- og hovedforløbet på opgørelsestidspunktet et år efter. Disse unge er placeret under kategorien afbrudt uddannelse.

18 18 Ingen forskelle på 10. klasser 10 år efter afgang Figur 1.11 Andelen af elever, der forlader grundskolen efter 9. klasse på folke- /friskoler, der er under uddannelse eller har fuldført en uddannelse, er højere end for de andre typer af afgangsklasser. For årgang 1995 er denne andel 86 pct. Samme andel er 81 pct. for 10. klasser og 68 pct. for elever, der forlader grundskolen efter 9. klasse på en efterskole (figur 1.11). Andel under uddannelse eller med fuldført uddannelse, fordelt på antal år efter afgang fra grundskolen og afgangsklasse. Årgang kl. folke-/friskoler kl. folke-/friskoler 10. kl. efterskole 9. kl. efterskole 60 3 mdr. 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år

19 19 2. De færdiguddannede I teorien kan de unge, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, have fuldført denne tre år efter. Det gælder de gymnasiale og nogle af de erhvervsfaglige. Dog tager flere af de erhvervsfaglige mere end tre år. Voksen- og efteruddannelse er ikke med 10 år efter grundskolen kan de unge have gennemført en længere uddannelse, som fx en videregående. I denne opgørelse ses der imidlertid kun på i det ordinære uddannelsessystem. Personer som fx kun har gennemført en uddannelse som voksen- og efteruddannelse vil derfor ikke figurere med en fuldført uddannelse. 2.1 Tre år efter afgang fra grundskolen Hver tredje har fuldført en uddannelse Figur pct. af årgang 02 har fuldført en uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. Det er 3 procentpoint højere end årgang 01, som har den laveste andel fuldførte. Årgangene 1994 og 1995 ligger i top med 37 pct. Andelen af piger fra årgang 02, som har fuldført en uddannelse tre år efter afgang, er med 42 pct., 14 procentpoint højere end den tilsvarende andel af drenge. Fuldført en uddannelse 3 år efter afgang fra grundskolen, fordelt på køn. Årgang Piger Drenge Alle Forskelle i kønnenes uddannelsesmønstre skyldes valg af uddannelse Pigernes uddannelsesmønster adskiller sig generelt fra drengenes. Andelen af pigerne, der er under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen, er lavere end drengenes (figur 1.7), mens andelen, der har fuldført en uddannelse, er højere (figur 2.1). Forskellene skyldes valg af uddannelse efter afgang fra grundskolen. Pigerne vælger i højere grad de almengymnasiale end

20 drengene og drengene vælger i højere grad de erhvervsfaglige end pigerne. Da flere af de erhvervsfaglige tager mere end tre år, er en større andel drenge end piger stadig under uddannelse tre år efter afgang. 5 pct. har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse Figur pct. af alle pigerne fra årgang 02, som har afsluttet en uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen, har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse. 16 pct. har fuldført en erhvervsgymnasial uddannelse og 79 pct. en almengymnasial uddannelse. For drengene er andelene hhv. 5 pct., 31 pct. og 64 pct. Fuldført en uddannelse 3 år efter afgang fordelt på køn og fuldført uddannelse. Årgang 02 Piger Drenge Almengymnasiale 79 pct. Almengymnasiale 64 pct. Erhvervsfaglige 5 pct. Erhvervsgymnasiale 16 pct. Erhvervsfaglige 5 pct. Erhvervsgymnasiale 31 pct.

21 21 Figur 2.3 Fuldført en uddannelse 3 år efter afgang fordelt på uddannelse. Årgang Almengymnasiale Erhvervsfaglige Erhvervsgymnasiale En større andel fuldfører gymnasiale En mindre andel fuldfører erhvervsfaglige Figur elever af de elever fra årgang 02, svarende til 35 pct., har fuldført en uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. Af disse har 73 pct. fuldført en almengymnasial uddannelse, 22 pct. en erhvervsgymnasial uddannelse og resterende 5 pct. en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af en årgang som har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse er faldet gennem årene. Denne andel var for årgang pct. For årgang 1986 udgjorde andelen som havde fuldført en gymnasial uddannelse 56 pct. af alle, som havde fuldført en uddannelse (figur 2.3). Fuldført en uddannelse 3 år efter afgang fra grundskolen, fordelt på herkomst. Årgang Dansk oprindelse 25 Efterkommere 15 Indvandrere

22 22 Hver tredje med dansk oprindelse har fuldført en uddannelse Forskelle i andele under uddannelse og med fuldførte Tre år efter afgang fra grundskolen har 37 pct. af elever med dansk oprindelse fra årgang 02 fuldført en uddannelse. Denne andel har også ligget omkring 35 pct. for de andre årgange (figur 2.4). Andelen af indvandrere med en fuldført uddannelse tre år efter afgang var lavest med 12 pct. for årgang 1992 og 1997 og højest med 17 pct. for årgang 02. Den tilsvarende andel for efterkommere er lavere for de nye årgange i forhold til årgangene fra 1980 erne. Personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere tilnærmer sig med hensyn til at være i gang med en uddannelse tre år efter afgang (figur 1.9), men adskiller sig, når vi kigger på fuldført uddannelse (figur 2.4). Det kan forklares, ved at andelen af indvandrere og efterkommere, der har afbrudt en uddannelse tre år efter afgang, er højere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse (figur 2.5). Af årgang 02 havde således 17 pct. af de unge med dansk oprindelse, og 26 pct. af indvandrere og efterkommere afbrudt en uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. Figur 2.5 Afbrudt en uddannelse 3 år efter afgang fordelt på herkomst. Årgang Indvandrere Efterkommere 15 Dansk oprindelse

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Alder Årstrin ISCED Ph d

Alder Årstrin ISCED Ph d Uddannelse 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2009 gik

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Uddannelse 01. september 2017

Uddannelse 01. september 2017 Uddannelse 01. september 2017 Befolkningens uddannelsesprofil 2016 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere