Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videre fra grundskolen - de unges uddannelse"

Transkript

1 TemaPubl 06:3 Videre fra grundskolen - de unges uddannelse Longitudinal study of young people s education Nuri Peker

2 Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Udgivet af Danmarks Statistik December 06 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Trykt udgave: Pris: 1,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: Pdf-udgave Pris: 87,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: Kan købes på: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Forfatter: Nuri Peker Danmarks Statistik 06 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord Den øgede globalisering og teknologiske udvikling stiller stadig større krav til den danske arbejdsstyrke. For at ruste Danmark til den globale økonomi har Globaliseringsrådet lagt vægt på, at Danmark skal være et førende vidensamfund med i verdensklasse. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan de unge bevæger sig i uddannelsessystemet. Denne forløbsanalyse viser, hvordan enkelte afgangsårgange fra grundskolen bevæger sig i uddannelsessystemet. Der skelnes mellem afgang efter 9. eller 10. klasse og om, der er afgang fra en folke-/friskole eller en efterskole. Temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke de fuldfører og hvem, der ikke får anden uddannelse end grundskolen. For de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, ses der også på, hvordan de klarer sig på arbejdsmarkedet. Publikationen besvarer selvsagt ikke alle spørgsmål om, hvad der sker med de unge efter, at de forlader grundskolen. I Temapublikationen Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale fra 05, besvares nogle spørgsmål omkring, hvad der sker efter afgang fra de gymnasiale. Der vil også på ad-hoc basis være mulighed for at lave andre og mere detaljerede analyser, ved fx også at inddrage data fra andre statistikområder end uddannelse. Denne temapublikation er udarbejdet i kontoret for Uddannelse af Nuri Peker. Der kan rettes henvendelse til Nuri Peker på telefon eller Danmarks Statistik, december 06 Jan Plovsing / Karin Blix

4 4 Indhold Sammenfatning De unges videre uddannelse efter grundskolen Under uddannelse lige efter afgang fra grundskolen år efter afgang Uddannelsesmønstret for årgang 1986, 1990 og De færdiguddannede år efter afgang fra grundskolen Ti år efter afgang fra grundskolen Restgruppen Restgruppens baggrund Restgruppens beskæftigelse og indkomst Metode og begreber Gruppering af English summary Temapublikationer fra Danmarks Statistik

5 5 Sammenfatning Uddannelse er et af de vigtigste redskaber for at bevare (og udbygge) velfærdssamfundet og sikre den økonomiske udvikling. Det er også vigtigt for, at landet kan klare sig godt i den globaliserede verden. I dag er uddannelse en betydningsfuld parameter, som landene sammenlignes på. Fokus på uddannelse Publikationens formål 77 pct. påbegyndte en uddannelse lige efter grundskolen Gymnasiale er populære Der er fra politikernes og samfundets side stort fokus på området. Det er derfor interessant at belyse nogle af de mange aspekter, som kendetegner den del af befolkningen, der befinder sig i uddannelsessystemet. Denne publikation præsenterer en forløbsundersøgelse af, hvordan afgangsårgange fra grundskolen bevæger sig gennem uddannelsessystemet fra 1986 til 05. Formålet med denne temapublikation er at besvare spørgsmål om, hvornår de unge går i gang med en uddannelse, hvem der fuldfører en uddannelse, og hvem der ikke har fået en anden uddannelse 10 år efter afgang fra grundskolen. Spørgsmålene besvares gennem belysning af forskelle mellem afgangsårgangene og forskelle mellem afgangsklasserne, samt ved at følge den enkelte afgangsårgangs udvikling i uddannelsessystemet over tid. Kapitel 1 behandler spørgsmålet om, hvornår afgangsårgangene går i gang med en anden uddannelse. 77 pct. af årgang 05 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. En voksende andel påbegynder en almengymnasial uddannelse lige efter afgang. I 05 påbegyndte 47 pct. af alle, der påbegyndte en uddannelse, en almengymnasial uddannelse. Samme andel var 8 procentpoint lavere for årgang Erhvervsgymnasiale (hhx og htx) tiltrækker ligeledes en voksende andel unge. De gymnasiale s fremstød er sket på bekostning af de erhvervsfaglige. Pigerne adskiller sig også fra drengene med valg af uddannelse. Der er således en større andel piger end drenge, der vælger en almengymnasial uddannelse. 56 pct. af indvandrere påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen i 05. Tilsvarende påbegyndte knap 80 pct. af personer med dansk oprindelse og 77 pct. af efterkommere en uddannelse. Tre år efter afgang fra grundskolen Tre år efter, at årgangene forlader grundskolen, har en del fuldført en ungdomsuddannelse. Andre er under uddannelse, nogle har været i gang og har afbrudt og endeligt er der nogle, der ikke har påbegyndt en uddannelse.

6 6 Omkring elever fra årgang 02 var under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. 18 pct. af dem var i gang med en videregående uddannelse. pct. var i gang med en gymnasial uddannelse og resterende 62 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. De færdiguddannede 42 pct. af pigerne har fuldført en uddannelse efter tre år Kapitel 2 belyser elever, som har fuldført en uddannelse henholdsvis tre og 10 år efter afgang fra grundskolen. Karakteristika ved elever, som har fuldført en anden uddannelse, illustreres ved køn, afgangsklasse, herkomst, og type af uddannelse. 42 pct. af pigerne og 29 pct. af drengene fra årgang 02 har fuldført en uddannelse tre år efter, de forlod grundskolen. Forskellen skyldes primært uddannelsesvalg. Flere piger end drenge vælger en almengymnasial uddannelse. Da mange vælger at holde et eller flere sabbatår efter gennemført gymnasial uddannelse, er de ikke under uddannelse tre år efter afgang. 55 pct. af årgang 1995 har fuldført en uddannelse 10 år efter afgang fra grundskolen. Af dem har 89 pct. fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og resten har fuldført en gymnasial uddannelse. 19 pct. af årgang 1995 er i restgruppen En gruppe unge har 10 år efter, at de forlod grundskolen, ikke fuldført en uddannelse og er heller ikke under uddannelse. Denne gruppe unge kaldes restgruppen og belyses i kapitel 3. Andelen af årgang 1995, der er i restgruppen, er 19 pct. Det er 4 procentpoint lavere end andelen af årgang 1986, der var i restgruppen. Unge, der forlader grundskolen efter en 9. klasse på en folke-/friskole ender i mindre grad i restgruppen i forhold til de andre typer af afgangsklasser. 15 pct. af de unge, der forlod grundskolen efter en 9. klasse på en folke-/friskole i 1995 er i restgruppen 10 år efter afgang. Den tilsvarende andel er 19 pct. af de unge, der forlod grundskolen fra en 10. klasse. 32 pct. af de unge, der forlod grundskolen efter en 9. klasse på en efterskole er i restgruppen. 43 pct. af de unge i restgruppen har forældre uden uddannelse Placering på arbejdsmarkedet Indkomst 43 pct. af de elever fra årgang 1995, der er i restgruppen, har forældre, der også var i deres generations restgruppe. 39 pct. har forældre, der havde en erhvervsfaglig uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, mens 16 pct. har forældre med en videregående uddannelse. Resterende 2 pct. har forældre med en gymnasial uddannelse. 58 pct. af restgruppen fra årgang 1994 var i beskæftigelse 10 år efter afgang fra grundskolen. 9 pct. var ledige, og hele 33 pct. var uden for arbejdsstyrken. De samme andele for dem af årgang 1994, som har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, var 90 pct. i beskæftigelse, 5 pct. ledige og 5 pct. uden for arbejdsstyrken Der er markant forskel på, hvor stor en bruttoindkomst restgruppen og personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse har. 62 pct. af restgruppen fra årgang 1994 havde en indkomst under kr. i 04. Kun 26 pct. af årgang 1994 med en erhvervskompetencegivende uddannelse havde en tilsvarende lav indkomst.

7 7 1. De unges videre uddannelse efter grundskolen Normalt forlader man grundskolen efter 9. eller 10. klasse ved enten en folke-/friskole eller en efterskole. Nogle få unge forlader imidlertid grundskolen efter 8. klasse. En afgangsårgang fra grundskolen er således ikke det samme som en fødselsårgang. Afgangsårgangene Tabel 1.1 Afgangsårgangene består af elever, der forlader grundskolen efter klasse, uden at de fortsætter i grundskolen igen. Det vil sige, at årgang 1986 består af elever, der har forladt grundskolen i skoleåret 1985/86. En elev er placeret under det klassetrin, som eleven senest har gået på. Det gælder også, selvom eleven ikke har gennemført dette klassetrin. En elev, som fuldførte 9. klasse i skoleåret 1996 og påbegyndte 10. klasse i skoleåret 1997, men afbrød 10. klasse i løbet af skoleåret, vil således optræde med afgang efter 10. klasse i 1997 og ikke med afgang efter 9. klasse i Antal elever med afgang fra grundskolen Folke-/friskoler Efterskoler I alt Årgang 8. kl. 9. kl. 10. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl Anm.: 05 tallene er foreløbige. Årgang 1988 er størst Demografiske forhold påvirker størrelsen af årgangene Den største årgang i perioden er årgang 1988 med elever. Herefter har antallet af elever pr. årgang været faldende frem til år 00, der er den mindste årgang med elever. I det nye årtusinde er antallet af elever pr. årgang igen stigende. Årgang 05 består således af elever. Årgangenes størrelse er primært påvirket af de demografiske forhold, men også af de unges uddannelsesmønster. I perioden fra 1986 til 05 har udviklingen været, at en mindre del af årgangene forlader grund-

8 8 skolen efter 10. klasse på folke-/friskoler, mens en større del forlader grundskolen efter 10. klasse på efterskoler. Alt i alt har imidlertid den samlede andel af en årgang med afgang fra 10. klasse været nedadgående og ligger nu omkring 50 pct. (tabel 1.1). Andelen af indvandrere og efterkommere er stigende Andelen af indvandrere og efterkommere pr. årgang er stigende. Andelen af indvandrere er steget fra 2 pct. af årgang 1986 til 6 pct. af årgang 05. Andelen af efterkommere af årgangene udgør mindre end én pct. I 1990 var andelen af efterkommere steget til 1 pct. Da både antallet og andelen af efterkommere er forholdsvis lave for de første fem årgange, kan resultater omhandlende efterkommere fra disse årgange være usikre (tabel 1.2). Indvandrer: Person der er født i udlandet, og hvis forældre begge (eller kun den ene, hvis den anden er ukendt) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommer: Person der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Tabel 1.2 Antal elever med afgang fra grundskolen, fordelt på herkomst Årgang Personer med dansk oprindelse Indvandrere Efterkommere Uoplyst I alt 16-årige i befolkningen pr. 1. januar

9 9 1.1 Under uddannelse lige efter afgang fra grundskolen Den første statusopgørelse over elevernes videre færd i uddannelsessystemet foreligger inden 1. oktober i det år eleverne forlader grundskolen. 3 ud af 4 under uddannelse Piger hurtigere i gang Figur 1.1 Andelen, som har påbegyndt en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, ligger omkring 80 pct. for årgangene fra det nye årtusinde (figur 1.1). Dog lå årgang 05 på 77 pct. Det er et lille fald på 3 procentpoint i forhold til året før, men erfaringerne viser, at de seneste tal bliver reguleret, når registret opdateres med nye oplysninger. Pigerne er hurtigere end drengene til at påbegynde en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, men forskellen er blevet mindre med tiden. I 1986 påbegyndte således over 76 pct. af pigerne en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen mod mindre end 72 pct. af drengene. Tilsvarende påbegyndte 81 pct. af pigerne og 79 pct. af drengene en uddannelse lige efter afgang i 04. I 05 er forskellen igen steget, så andelen af piger, der påbegyndte, var knap 79 pct. og andelen af drenge, der påbegyndte, var 75 pct. Under uddannelse lige efter afgang, fordelt på køn. Årgang Kvinder Alle 75 Mænd Anm.: 05 tallene er foreløbige. Elever fra 9. klasse på folke- og privatskoler er hurtige I perioden var andelen af elever, der påbegyndte en uddannelse efter 9. eller 10. klasse på en efterskole, væsentligt lavere end den tilsvarende andel blandt elever med afgang fra en folke-/friskole. Fra 01 er der sket en udligning af denne forskel. Andelen, som påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra folke- /friskoler, har ligget stort set på samme niveau i hele perioden, mens andelen, som påbegynder lige efter afgang fra efterskolerne, er steget.

10 10 Figur 1.2 Under uddannelse lige efter afgang, fordelt på afgangsklassen fra grundskolen. Årgang kl. folke-/friskoler 10.kl. folke-/friskoler 9.kl. efterskole 10.kl. efterskole 55 pct. vælger en almengymnasial uddannelse efter 9. klasse på folkeog friskoler kun 33 pct. gør det efter 10. klasse på folke-/friskoler. De unge, som forlader grundskolen efter 9. klasse på folke-/friskoler, vælger i større grad en almengymnasial uddannelse, mens unge med afgang efter 10. klasse på efterskoler i større grad vælger erhvervsfaglige. Således påbegyndte 55 pct. af alle elever fra årgang 05 med afgang efter 9. klasse på en folke-/friskole, som påbegyndte en uddannelse lige efter afgang, en almengymnasial uddannelse. Blandt eleverne med afgang efter 9. klasse på en efterskole er den tilsvarende andel 46 pct. Blandt elever med afgang efter 10. klasse på en folke-/friskole i 05, som påbegyndte en uddannelse lige efter afgang, påbegyndte kun 33 pct. en almengymnasial uddannelse, hvorimod, der blandt eleverne med afgang efter 10. klasse på en efterskole var 51 pct., der påbegyndte en almengymnasial uddannelse.

11 11 Figur 1.3 Under uddannelse lige efter afgang, fordelt på igangværende uddannelse. Årgang Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Forberedende Erhvervsfaglige Flere går i gang med gymnasiale Af de elever, som påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen i 05, påbegyndte 47 pct. en almengymnasial uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint i forhold til årgang Mens andelen, som påbegyndte en erhvervsgymnasial uddannelse, også er højere for årgang 05 med pct. end for årgang 1986 med 12 pct., er andelen, der påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse, faldet fra 49 pct. i 1986 til 32 pct. i 05. Forberedende er hverken studie- eller erhvervskompetencegivende. Forberedende består primært af: Den fri ungdomsuddannelse Handel introduktionskursus (HI) Teknisk introduktionskursus (TI) Værkstedsskole Social- og sundheds, grundforløb Teknisk introduktionskursus har tiltrukket mange unge I 1991 introduceredes teknisk introduktionskursus (TI) som en forberedende uddannelse. Det var et introduktionskursus til de tekniske erhvervsfaglige. TI var aktiv frem til 00. Ved introduktionen i 1991 gik 25 pct. af alle, der var i gang med en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, i gang med TI. TI var primært et alternativ til erhvervsfaglige. Det har bevirket, at andelen af elever, der er gået i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er faldet drastisk, fra 46 pct. af alle igangværende årgang 1990 til 22 pct. af alle igangværende årgang Tilstrømningen til TI er faldet støt fra årgang 1995 til uddannelsen er udgået i 00. I dag består forberedende stort set af social- og sundhedsuddannelse, grundforløbet.

12 12 Pigerne vælger almengymnasiale Figur 1.4 Der er stor forskel på pigernes og drengenes uddannelsesmønster. Pigerne vælger i højere grad de almengymnasiale, mens drengene vælger de erhvervsfaglige eller erhvervsgymnasiale. I 05 påbegyndte 59 pct. af pigerne, der påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, en almengymnasial uddannelse. Den tilsvarende andel var 35 pct. for drengene. Derimod påbegyndte hhv. 23 og 41 pct. af drengene en erhvervsgymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. De tilsvarende andele for pigerne var hhv. 16 og 22 pct. (se figur 1.4). Under uddannelse lige efter afgang fra grundskolen fordelt på køn og igangværende uddannelse. Årgang 05 Erhvervsfaglige 41 pct. Drenge Erhvervsfaglige 22 pct. Piger Forberedende 3 pct. Erhvervsgymnasiale 16 pct. Erhvervsgymnasiale 23 pct. Almengymnasiale 35 pct. Almengymnasiale 59 pct. Fire ud af fem efterkommere er under uddannelse Efterkommernes uddannelsesmønster tilnærmer sig i stigende grad personer med dansk oprindelse, når det drejer sig om start på ny uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Således påbegyndte knap 80 pct. af årgang 05 med dansk oprindelse og efterkommere en uddannelse. Andelen af indvandrere, der påbegyndte en uddannelse på samme tidspunkt, var 56 pct. I 1986 var andelene, der påbegyndte en uddannelse, 75, 70 og 45 pct. for hhv. personer med dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere (figur 1.5). Det bør dog bemærkes, at populationen af efterkommere var meget lille i starten af den betragtede periode (tabel 1.2).

13 13 Figur 1.5 Under uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, fordelt på herkomst. Årgang Dansk oprindelse Efterkommere Indvandrere

14 Tre år efter afgang Tre år efter afgang fra grundskolen kan de unge, som hurtigt er gået i gang med en ungdomsuddannelse, have fuldført denne. Mange af disse vil herefter vælge at gå i gang med en videregående uddannelse, direkte eller efter et eller flere sabbatår. Blandt eleverne fra årgang 02 er 40 pct. under uddannelse tre år efter afgang. 35 pct. har fuldført en uddannelse, 17 pct. har været i gang, men har afbrudt en uddannelse. Endeligt er 7 pct. slet ikke kommet i gang med en uddannelse, siden de forlod grundskolen (figur 1.6). Elever, der har fuldført grundforløbet på en erhvervsfaglig uddannelse, og ikke fortsætter med praktik- og hovedforløbet er placeret i kategorien afbrudt en uddannelse. Det samme gælder for personer, der kun har fuldført en forberedende uddannelse. Figur 1.6 Uddannelsesplacering 3 år efter afgang fra grundskolen. Årgang 02 Afbrudt 17 pct. Ej påbegyndt 7 pct. Fuldført 35 pct. Under uddannelse 40 pct. 18 pct. i gang med videregående elever, svarende til 40 pct., af de i alt elever fra årgang 02 er under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. pct. af dem er i gang med en gymnasial uddannelse. 62 pct. i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, 8 pct. med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og 10 pct. i gang med en bachelor/lang videregående uddannelse..085 elever af de elever fra årgang 02, svarende til 35 pct., har fuldført en uddannelse tre år efter afgang. Af dem har 95 pct. fuldført en gymnasial uddannelse og 5 pct. en erhvervsfaglig uddannelse.

15 15 Figur 1.7 Under uddannelse 3 år efter afgang fordelt på køn. Årgang Piger Drenge Alle Færre piger end drenge i gang med uddannelse Sabbatår Figur 1.8 Andelen af piger, der er under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen, er lavere end andelen af drengene. Mens 35 pct. af pigerne fra årgang 02 er under uddannelse, er 46 pct. af drengene under uddannelse. Den lavere andel af piger, der er under udannelse, kan forklares ved, at flere af pigerne vælger en gymnasial uddannelse efter grundskolen (se afsnit 1.1 og afsnit 2.1), og mange af disse har fuldført deres gymnasiale uddannelse og er ikke startet på en videregående uddannelse endnu. Under uddannelse 3 år efter afgang fordelt på køn og uddannelse. Årgang 02 Almengymnasiale 17 pct. Videregående 23 pct. Piger Erhvervsgymnasiale 9 pct. Drenge Almengymnasiale 9 pct. Videregående 13 pct. Erhvervsgymnasiale 8 pct. Erhvervsfaglige 51 pct. Erhvervsfaglige 70 pct.

16 16 Piger og drenge er i gang med forskellige tre år efter afgang fra grundskolen. 17 pct. af pigerne, der er under uddannelse tre år efter afgang, er i gang med en almengymnasial uddannelse. 23 pct. af pigerne er i gang med en videregående uddannelse og halvdelen er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Langt mindre andel af drenge er i gang med en almengymnasial (9 pct.) eller en videregående uddannelse (13 pct.). Til gengæld er 70 pct. af drengene i gang med en erhvervsfaglig uddannelse (figur 1.8). Figur 1.9 Under uddannelse 3 år efter afgang fordelt på herkomst. Årgang Dansk oprindelse Efterkommere Indvandrere Uddannelsesmønstret for unge med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere nærmer sig hinanden Set over en årrække er andelen af indvandrere, der er under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen steget markant. Nemlig fra 21 pct. for årgang 1986 til 37 pct. for årgang 02. Andelen af elever med dansk oprindelse og efterkommere er også steget i samme periode. Blandt efterkommerne er andelen steget fra 31 pct. for årgang 1986 til 43 pct. for årgang 02. For personer med dansk oprindelse var andelene 37 pct. for årgang 1986 og 41 pct. for årgang 02. Igen ses det, at efterkommernes uddannelsesmønster i stigende grad tilnærmer sig de unge med dansk oprindelse.

17 Uddannelsesmønstret for årgang 1986, 1990 og 1995 Over en årrække, er andelen af en årgang, der er under uddannelse eller har fuldført en uddannelse, stigende, jo flere år, der går. Andelen af årgang 1995, der var under uddannelse eller har fuldført en uddannelse var 77 pct. lige efter afgang fra grundskolen. Denne andel var faldet til 75 pct. et år efter afgang fra grundskolen og har været stabil i nogle år for derefter at stige igen. 4 ud af 5 af årgang 1995 er under uddannelse eller har fuldført en Figur 1.10 Figur 1.10 viser elevernes placering, efter de forlader grundskolen, over 10 år for årgang 1986, 1990 og Andelen af elever under uddannelse eller har fuldført en uddannelse 10 år efter afgang fra grundskolen er nogenlunde ens for årgang 1990 og 1995, nemlig 81 pct. og 80 pct. For årgang 1986 er den tilsvarende andel 75 pct. Andel under uddannelse eller med fuldført uddannelse, fordelt på antal år efter afgang fra grundskolen. Årgang 1986, 1990 og Årgang 1995 Årgang Årgang mdr. 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år Andelen af de unge, der er under uddannelse eller har fuldført en uddannelse et år efter, de forlod grundskolen, er lavere i forhold til samme andel lige efter afgang fra grundskolen. Dette fald skyldes, at mange af de unge, som påbegyndte et grundforløb på en erhvervsfaglig uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, har fuldført denne, men er ikke påbegyndt praktik- og hovedforløbet på opgørelsestidspunktet et år efter. Disse unge er placeret under kategorien afbrudt uddannelse.

18 18 Ingen forskelle på 10. klasser 10 år efter afgang Figur 1.11 Andelen af elever, der forlader grundskolen efter 9. klasse på folke- /friskoler, der er under uddannelse eller har fuldført en uddannelse, er højere end for de andre typer af afgangsklasser. For årgang 1995 er denne andel 86 pct. Samme andel er 81 pct. for 10. klasser og 68 pct. for elever, der forlader grundskolen efter 9. klasse på en efterskole (figur 1.11). Andel under uddannelse eller med fuldført uddannelse, fordelt på antal år efter afgang fra grundskolen og afgangsklasse. Årgang kl. folke-/friskoler kl. folke-/friskoler 10. kl. efterskole 9. kl. efterskole 60 3 mdr. 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år

19 19 2. De færdiguddannede I teorien kan de unge, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, have fuldført denne tre år efter. Det gælder de gymnasiale og nogle af de erhvervsfaglige. Dog tager flere af de erhvervsfaglige mere end tre år. Voksen- og efteruddannelse er ikke med 10 år efter grundskolen kan de unge have gennemført en længere uddannelse, som fx en videregående. I denne opgørelse ses der imidlertid kun på i det ordinære uddannelsessystem. Personer som fx kun har gennemført en uddannelse som voksen- og efteruddannelse vil derfor ikke figurere med en fuldført uddannelse. 2.1 Tre år efter afgang fra grundskolen Hver tredje har fuldført en uddannelse Figur pct. af årgang 02 har fuldført en uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. Det er 3 procentpoint højere end årgang 01, som har den laveste andel fuldførte. Årgangene 1994 og 1995 ligger i top med 37 pct. Andelen af piger fra årgang 02, som har fuldført en uddannelse tre år efter afgang, er med 42 pct., 14 procentpoint højere end den tilsvarende andel af drenge. Fuldført en uddannelse 3 år efter afgang fra grundskolen, fordelt på køn. Årgang Piger Drenge Alle Forskelle i kønnenes uddannelsesmønstre skyldes valg af uddannelse Pigernes uddannelsesmønster adskiller sig generelt fra drengenes. Andelen af pigerne, der er under uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen, er lavere end drengenes (figur 1.7), mens andelen, der har fuldført en uddannelse, er højere (figur 2.1). Forskellene skyldes valg af uddannelse efter afgang fra grundskolen. Pigerne vælger i højere grad de almengymnasiale end

20 drengene og drengene vælger i højere grad de erhvervsfaglige end pigerne. Da flere af de erhvervsfaglige tager mere end tre år, er en større andel drenge end piger stadig under uddannelse tre år efter afgang. 5 pct. har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse Figur pct. af alle pigerne fra årgang 02, som har afsluttet en uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen, har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse. 16 pct. har fuldført en erhvervsgymnasial uddannelse og 79 pct. en almengymnasial uddannelse. For drengene er andelene hhv. 5 pct., 31 pct. og 64 pct. Fuldført en uddannelse 3 år efter afgang fordelt på køn og fuldført uddannelse. Årgang 02 Piger Drenge Almengymnasiale 79 pct. Almengymnasiale 64 pct. Erhvervsfaglige 5 pct. Erhvervsgymnasiale 16 pct. Erhvervsfaglige 5 pct. Erhvervsgymnasiale 31 pct.

21 21 Figur 2.3 Fuldført en uddannelse 3 år efter afgang fordelt på uddannelse. Årgang Almengymnasiale Erhvervsfaglige Erhvervsgymnasiale En større andel fuldfører gymnasiale En mindre andel fuldfører erhvervsfaglige Figur elever af de elever fra årgang 02, svarende til 35 pct., har fuldført en uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. Af disse har 73 pct. fuldført en almengymnasial uddannelse, 22 pct. en erhvervsgymnasial uddannelse og resterende 5 pct. en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af en årgang som har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse er faldet gennem årene. Denne andel var for årgang pct. For årgang 1986 udgjorde andelen som havde fuldført en gymnasial uddannelse 56 pct. af alle, som havde fuldført en uddannelse (figur 2.3). Fuldført en uddannelse 3 år efter afgang fra grundskolen, fordelt på herkomst. Årgang Dansk oprindelse 25 Efterkommere 15 Indvandrere

22 22 Hver tredje med dansk oprindelse har fuldført en uddannelse Forskelle i andele under uddannelse og med fuldførte Tre år efter afgang fra grundskolen har 37 pct. af elever med dansk oprindelse fra årgang 02 fuldført en uddannelse. Denne andel har også ligget omkring 35 pct. for de andre årgange (figur 2.4). Andelen af indvandrere med en fuldført uddannelse tre år efter afgang var lavest med 12 pct. for årgang 1992 og 1997 og højest med 17 pct. for årgang 02. Den tilsvarende andel for efterkommere er lavere for de nye årgange i forhold til årgangene fra 1980 erne. Personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere tilnærmer sig med hensyn til at være i gang med en uddannelse tre år efter afgang (figur 1.9), men adskiller sig, når vi kigger på fuldført uddannelse (figur 2.4). Det kan forklares, ved at andelen af indvandrere og efterkommere, der har afbrudt en uddannelse tre år efter afgang, er højere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse (figur 2.5). Af årgang 02 havde således 17 pct. af de unge med dansk oprindelse, og 26 pct. af indvandrere og efterkommere afbrudt en uddannelse tre år efter afgang fra grundskolen. Figur 2.5 Afbrudt en uddannelse 3 år efter afgang fordelt på herkomst. Årgang Indvandrere Efterkommere 15 Dansk oprindelse

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet Baggrundsrapport Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2 s vej gennem uddannelsessystemet REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet Resume Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet OM UNDERSØGELSEN Analysen følger uddannelsesadfærden i perioden fra 2000 til 2010

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Uddannelse på kryds og tværs

Uddannelse på kryds og tværs Uddannelse på kryds og tværs 2003 1 Uddannelse på kryds og tværs - 2003 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning og resumé 1.1 Indledning 1.2 Centrale udviklingstendenser: Fra kapitel 2: Rammer Fra kapitel

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Højere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne?

Højere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne? Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået hf-eleverne? Lars Klewe Danmarks Pædagogiske Universitet og Frederiksberg hf-kursus Indholdsfortegnelse Forord... Indledning... Udtræk af oplysninger

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Studerende i SU-uddannelser

Studerende i SU-uddannelser A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium

Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Kan det betale sig? Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Indskoling Mellemtrin Overbygning 1.g 2.g 3.g Grundskole Gymnasium Videreg. udd. Udgangspunktet -

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 4 Dato 2013-04-08 Udarbejdet af Joachim Boll Ram bøl UNGE UDEN UDDANNELSE

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere