Kvalitetsrapport 2015 Aalborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2015 Aalborg Kommune"

Transkript

1 Kvalitetsrapport

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 s vision Noget at have det i... 3 Kvalitetsrapporten i en styringsmæssig sammenhæng... 3 Metode... 4 Tidsplan... 4 Resumé... 5 Opfølgning på Kvalitetsrapport Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund... 6 Særlig indsats i forhold til drenge... 6 Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver... 7 Karakterer 2014/ Elever der får mindst 2 i både dansk og matematik Andel elever, der har aflagt alle 9. klasse afgangsprøver Sammenfattende vurdering af karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Resultater af nationale test Sammenfattende vurdering af de nationale test Indsats omkring læsning med fokus på at forbedre resultaterne generelt og særligt på mellemtrinnet Forberedelse af eleverne til de nationale test Elevfravær Sammenfattende vurdering af elevfravær Trivselsmåling Sammenfattende vurdering Indsats vedr. mobning Indsats vedr. elevinddragelse Indsats vedr. undervisningsmateriale om gennemførelse af trivselsmålingen Inklusion Sammenfattende vurdering Klagesager tilgået Klagenævnet for specialundervisning i Undervisningsministeriet Kompetencedækning Sammenfattende vurdering Overgang til ungdomsuddannelse Specialskoler Mål for skolerne Handlingsplan for enkelte skoler

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 giver et samlet overblik over de væsentligste områder for vurderingen af s folkeskoler. Kvalitetsrapporten fungerer dermed som et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluerings- og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. s vision Noget at have det i Efter en bredt involverende proces besluttede Skoleudvalget i 2015 visionen for folkeskolerne i. Visionen lyder Noget at have det i og udgør frem til 2018 arbejdsgrundlaget for skolerne. Visionens mål lyder: Alle elever bliver dygtigere hver dag Alle elever har mod på at deltage i verden Alle har en ven i skolen Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende Alle ansatte arbejder systematisk med at skabe læring og trivsel Visionen udgør sammen med de nationalt fastsatte mål og resultatmål for folkeskolen det centrale grundlag for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige og trivselsmæssige niveau. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapporten i en styringsmæssig sammenhæng I forhold til opfølgning på både visionen og de nationale mål og resultatmål arbejdes der med en 2-årig cyklus for opfølgningen. Dette er bl.a. muliggjort af, at der med Folkeskolereformen ikke længere er krav om, at kvalitetsrapporten udarbejdes hvert år fremadrettet skal den kun udarbejdes i lige år. Selv om der kun udarbejdes en central kvalitetsrapport hvert andet år, gennemføres der fortsat læringssamtaler med udgangspunkt i skolernes egne data samt data der underbygger arbejdet med s vision. Nov-dec - ulige år: Læringssamtaler med fokus på visionens mål og nationale mål og resultatmål Maj-juni - ulige år: Opfølgende læringssamtaler Marts - lige år: Byrådet tager stilling til kvalitetsrapporten Nov-dec - lige år: Læringssamtaler med særligt fokus på visionens mål og de nationale mål og resultatmål Maj-juni - lige år: Opfølgende læringssamtaler 3

4 Læringssamtaler Ligesom det var tilfældet i 2014, er der gennemført læringssamtaler med alle skoleledelser i med udgangspunkt i kvalitetsrapportens data for den enkelte skole. Formålet med læringssamtalen har været at få skabt et fælles billede af skolens resultater og skolens kultur i relation til visionens mål og de nationale mål, samt for at sætte mål for skolens udvikling. Læringssamtalerne sikrer dermed stærkt og fortsat ledelsesfokus på faglige og trivselsmæssige resultater og opsamler og synliggør også, hvor der er behov for support til det lokale arbejde på skolerne. Helt konkret gennemgås i læringssamtalerne skolens resultater og der stilles særlige spørgsmål til de områder, hvor den enkelte skole har resultater, der er særligt gode eller bekymrende. I forlængelse af samtalen udarbejdes et aftalenotat, der beskriver de væsentligste mål, som skolen vil arbejde med i det kommende år. Der gennemføres i maj/juni opfølgende læringssamtaler med alle skoler. Specialskolerne har til læringssamtalerne haft en lidt anderledes dagsorden end de øvrige skoler, da der er begrænsede data at tage udgangspunkt i. Der har i læringssamtalerne i 2015 været særlig opmærksomhed på to områder; dels hvordan skolen arbejder med læringsmålsstyret undervisning og læringsprogression og hvordan skolen har fulgt op på trivselsmålingen. Metode Størsteparten af data i kvalitetsrapporten hentes i Undervisningsministeriets database. Data i ledelsesinformationssystemet stammer fra de indberetninger, som skolerne leverer om fx karakterer, grundskoleoplysninger (elevtal, ressourcer, linjefag osv.) og specialundervisning. I modsætning til kvalitetsrapporten for 2014 er gennemsnittene for beregnet ud fra de 50 almenskoler. I 2014 indgik specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder i gennemsnittet. For at give et mere korrekt billede er specialskoler i dette års kvalitetsrapport præsenteret særskilt. Alle data også fra de tidligere år og for landsgennemsnittet er naturligvis opdateret efter den nye beregningsmetode, således at data kan sammenlignes. Tidsplan Dato Torsdag den 14. januar Fredag den 15. januar Tirsdag den 9. februar Torsdag den 18. februar Tirsdag den 1. marts Mandag den 7. marts Mandag den 14. marts Forum Forvaltningsledelse Udsendelse til høring i skolebestyrelser Deadline høringssvar skolebestyrelser Forvaltningsledelse Skoleudvalget Magistrat Byrådet godkendelse 4

5 Resumé Karakterer s karaktergennemsnit er steget i både bundne prøvefag, dansk og matematik. Karaktergennemsnittet er højere end landsgennemsnittet. Andelen af elever der får 2 i både dansk og matematik er steget siden 2013/2014. Det samme gælder andelen af elever, der har aflagt alle prøver. Nationale test lever samlet set endnu ikke op til målet om 80 % med gode resultater. En del skoler har dog nået målet i nogle af de nationale test. s samlede resultater er i de fleste nationale test placeret under landsgennemsnittet. har allerede igangsat en række initiativer for at forbedre resultaterne i de nationale test. Det kan konstateres, at s resultater falder på mellemtrinnet i dansk, læsning. Derfor foreslås en indsats omkring læsning generelt med særligt fokus på at forbedre resultaterne på mellemtrinnet. Derudover har flere skoler udtrykt bekymring for, om de nationale test giver et retvisende billede af elevernes faglige niveau bl.a. begrundet i manglende viden om gennemførelse af nationale test samt tekniske udfordringer og tvivl om brug af hjælpemidler til testene. Derfor vil der blive arbejdet på at sikre valide data, således at testresultaterne kan blive mere anvendelige for den pædagogiske praksis og medvirke til analyser af læringsprogression og mål om øget læring. Elevfravær s samlede elevfravær er faldet i forhold til 2013/2014 og er på det laveste niveau i den 3-årige periode. Elevfraværet er under landsgennemsnittet. Trivselsmåling Trivslen vurderes samlet set i at være god bl.a. vurderet ud fra, at hovedparten af eleverne udtrykker, at de er glade for at gå i skole. Resultaterne er stort set identiske med landsgennemsnittet. De største udfordringer i trivselsmålingen vurderes at være elevinddragelse, hvor 39 % af eleverne på klassetrin udtrykker, at de aldrig eller sjældent er med til at bestemme, hvad der skal laves i timerne, og mobning, hvor ca. 10 % af eleverne på klassetrin udtrykker, at de i en eller anden grad er blevet mobbet i dette skoleår. har pr. januar 2016 igangsat et samarbejde med elevorganisationen Danske Skolelever i forhold til elevinddragelse. Derudover sættes der øget spot på forebyggelse af mobning. Inklusion s samlede inklusionsgrad er på samme niveau som i 2013/2014. Det nationale mål om, at 96 % følger undervisningen i almenskolen er nået. Inklusionsgraden er højere end landsgennemsnittet. har i august 2015 besluttet en ny inklusionsstrategi der sætter rammen for skolerne indsats på inklusionsområdet. Kompetencedækning s samlede kompetencedækning er faldet en smule i forhold til 2013/2014, men er dog samlet set stadig et pænt stykke over niveauet i hele landet. Den væsentligste årsag til faldet vurderes at være, at der er nye og højere kriterier fra ministeriets side i forhold til vurderingen af linjefag og kompetencer svarende til linjefag. Det nationale delmål om 85 % kompetencedækning i 2016 er nået. Målet er 95 % kompetencedækning i Derfor er der bl.a. ansøgt A.P. Møllers fond om økonomisk støtte til yderligere kompetenceudvikling. Overgang til ungdomsuddannelse Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse er på de fleste parametre over landsgennemsnittet. Der er som i tidligere år stadig flere unge i, der vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, mens der er færre, der vælger en erhvervsuddannelse ift. til landsgennemsnittet. Specialskoler Det tilgængelige datamateriale for specialskolerne er meget forskelligt, og det er vanskeligt at få et entydigt billede af skolernes faglige og trivselsmæssige udvikling ud fra det tilgængelige datamateriale. Det er aftalt med specialskolerne, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at generere relevante data, der kan indgå i kommende kvalitetsrapporter. 5

6 Opfølgning på Kvalitetsrapport 2014 Skolerne og Skoleforvaltningen igangsatte, som opfølgning på læringssamtalerne og Kvalitetsrapport 2014, en række handlinger på enkelte skoler. Der har bl.a. været fokus på enkelte fag (fx på dansk eller matematik), udvikling af evalueringskultur, læringsmålstyret undervisning, udvikling af Pædagogisk LæringsCenter (PLC). Derudover blev der igangsat to centrale indsatser; dels en helhedsorienteret indsats for at mindske betydningen af social baggrund og dels en særlig indsats i forhold til drenge. Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund På baggrund af data fra kvalitetsrapporten fra 2014 har Skoleforvaltningen i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen igangsat en helhedsorienteret indsats. I Kvalitetsrapporten kunne det konstateres, at en række skoler havde særlige kendetegn fx lave gennemsnitskarakterer, mange elever som ikke gik op til alle afgangsprøver, mange elever som ikke fortsatte i en ungdomsuddannelse efter endt grundskole og højt elevfravær. På baggrund af disse kendetegn er der udvalgt 9 skoler i, som deltager i den helhedsorienterede indsats, hvor fokus både er på forebyggende indsatser og indsatser, der henvender sig til frafaldstruede elever, samt lokale og tværgående indsatser. Det overordnede formål med helhedsindsatsen er at mindske betydningen af social baggrund, hvorfor fokus særligt er på de udsatte elever, således deres læring i skolen optimeres. Børnehaverne er en væsentlig aktør i forhold til at mindske betydningen af social baggrund. Der har i løbet af skoleåret 2015/2016 været gennemført en række handlinger; herunder indsamling af relevant forskningsviden, indsamling af viden fra andre kommuner og lande. Derudover er der afholdt en række møder med de deltagende skoler og repræsentanter fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til at udvælge de fælles indsatser og de indsatser som den enkelte skole har fokus på. Skoleudvalget vil i februar 2016 blive præsenteret for resultatet af arbejdet. Særlig indsats i forhold til drenge Kvalitetsrapporten 2014 pegede på, at der ved afgangsprøverne var stor forskel på, hvordan piger og drenge præsterer. Drengene præsterer markant dårligere end pigerne i dansk og i de bundne prøvefag. I matematik præsterer drengene en anelse bedre end pigerne. Skoleforvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der opsamler data, forskning og undersøger hvilke nationale og lokale indsatser, der ser ud til at have en positiv effekt på drenges skolefaglige præstationer. I indeværende skoleår er der blevet igangsat flere indsatser, der sigter mod at forbedre drenges trivsel og faglige præstationer. Flere skoler har i samarbejde med Ung gennemført camps for udfordrede drenge, hvor fokus har været at øge motivation og lærelyst gennem intensive læringsforløb kombineret med bevægelse, sund kost og coaching. Evalueringen peger på, at camps af denne art har en god effekt på både læring og trivsel. Andre skoler afprøver, hvordan temabaseret og anvendelsesorienteret undervisning kan motivere frafaldstruede drenge eller hvordan periodevis kønsopdelt undervisning kan styrke drengenes læring. Erfaringerne fra disse projekter kobles med forskning på området og danner grundlaget for nye fælles indsatser på området. Arbejdsgruppen sammenfatter en rapport til Skoleudvalget med bud på, hvordan det videre arbejde kan gribes an. Rapporten præsenteres februar

7 Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Et af målene i s vision er at alle elever kan se, at de bliver dygtigere hver dag. Det nationale mål er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Karaktererne ved folkeskolens 9. klasseprøver udgør et væsentligt pejlemærke i forhold til at måle om visionen og de nationale mål nås. Nedenstående præsenteres s samlede resultater. I bilag 1 kan der findes data om de enkelte skolers resultater. Karakterer 2014/2015 Figur 1: Karaktergennemsnit, 9. klasseprøver Bundne prøvefag Dansk 7,3 7,2 7,1 7 6,9 6,8 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2 6,1 Hele landet 7,3 7,2 7,1 7 6,9 6,8 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2 6,1 Hele landet Matematik 7,3 7,2 7,1 7 6,9 6,8 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2 6,1 Hele landet Tabel 1: Karaktergennemsnit fordelt på fagdiscipliner 2012/ / /2015 Dansk, læsning 6,5 6,5 6,5 Dansk, mundtligt 7,4 7,9 7,9 Dansk, retskrivning 6,5 6,3 7,4 Dansk, skriftlig 6,5 6,6 6,7 Matematik, problemløsning 6,2 6,4 7,1 Matematik, færdigheder 7,1 6,9 7,3 Bundne prøvefag Dansk 6,7 6,8 7,1 Engelsk 7,6 7,8 8,1 Matematik 6,7 6,7 7,2 Fysik/kemi 6,4 6,7 7,0 7

8 Udviklingen i gennemsnitskarkterer i bundne prøvefag FSA 2013/ /2015 Udvikling på den enkelte skole Nedenstående tre figurer viser udviklingen i skolernes faglige resultater i de bundne prøvefag, dansk og matematik sammenholdt med deres faglige niveau. Hver prik repræsenterer én skoles resultater placeret i et koordinatsystem. X- aksen viser skolens gennemsnitskarakter Y-aksen viser udviklingen i skolens gennemsnitskarakterer fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015. Figurerne tager ikke højde for skolernes socioøkonomiske reference derfor er det også naturligt, at nogle skoler har lave gennemsnitskarakterer. Det interessante i figurerne er primært udviklingen hvor der helst skal være en positiv progression fra skoleår til skoleår. Det er ligeledes værd at bemærke, at der er meget stor forskel på, hvor mange elever en prik udgør på enkelte skoler udgør gennemsnitskarakteren kun 10 elever andre steder over 80. Nederste venstre hjørne viser skoler, hvor gennemsnittet er faldet fra 2013/14 til 2014/15, og hvor gennemsnittet på skolen samtidig ligger under det kommunale gennemsnit. Der er altså særligt behov for fokus på disse skoler. Omvendt viser øverste højre hjørne skoler, der har et gennemsnit, der er højere end gennemsnittet i og hvor der samtidig er en stigning i karaktererne. Øverste venstre hjørne viser skoler, der har gennemsnit under det kommunale, men som dog har fremgang. Endelig viser nederste højre hjørne skoler med et relativt højt gennemsnit, der har haft en tilbagegang i resultaterne fra 2013/14 til 2014/15. Figur 2: Udvikling i faglige resultater fra 2013/14 til 2014/15 i bundne prøvefag Bundne prøvefag 1,8 1,5 1,2 0,9 0,6 0,3 0,0 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9,0-0,3-0,6-0,9-1,2-1,5-1,8 Gennemsnitskarakterer i bundne prøvefag FSA 2014/2015 8

9 Udviklingen i gennemsnitskarakterer i matematik FSA i 2013/ /2015 Udviklingen i karaktergennemsnit i dansk FSA 2013/ /2015 Figur 3: Udvikling i faglige resultater fra 2013/14 til 2014/15 i dansk Dansk 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Gennemsnitskarakterer i dansk FSA 2014/2015 Figur 4: Udvikling i faglige resultater fra 2013/14 til 2014/15 i matematik Matematik 2,4 2,1 0,0 4,0 5,0 6,0 7,0-0,3 8,0 9,0 1,8 1,5 1,2 0,9 0,6 0,3-0,6-0,9-1,2 Gennemsnitskarakterer i matematik FSA 2014/2015 9

10 Elever der får mindst 2 i både dansk og matematik Der er i forbindelse med erhvervsskolereformen vedtaget adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelserne, idet eleverne skal have 2 i gennemsnit i dansk og matematik. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 indgår i andelen af elever, der har fået 2 i både dansk og matematik. Figur 5: Andel der får 2 i både dansk og matematik 94,0% Andel der får 2 i både dansk og matematik 92,0% 90,0% 88,0% gennemsnit Landsgennemsnit 86,0% 2012/ / /2015 Andel elever, der har aflagt alle 9. klasse afgangsprøver Indikatoren Andel elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver. Figur 6: Andel der har aflagt alle prøver 96,0% Andel der har aflagt alle prøver 94,0% 92,0% 90,0% Hele landet 88,0% 2012/ / /2015 Data vedr. karakterer viser bl.a.: Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag (figur 1) er steget med 0,4 karakterpoint siden 2013/2014. Karaktergennemsnittet er 0,2 karakterpoint over landsgennemsnittet. Karaktergennemsnittet i dansk (figur 1) er steget med 0,3 karakterpoint siden 2013/2014. Karaktergennemsnittet er 0,2 karakterpoint over landsgennemsnittet. Karaktergennemsnittet i matematik (figur 1) er steget 0,6 karakterpoint siden 2013/2014. Karaktergennemsnittet er 0,2 karakterpoint over landsgennemsnittet. På 27 ud af 38 skoler er karaktergennemsnittet steget i bundne prøvefag. Største stigning er på 1,5 karakterpoint største fald er på -1,5 karakterpoint (figur 2) På 22 ud af 38 skoler er karaktergennemsnittet steget i dansk. Største stigning er på 1,8 karakterpoint største fald er på -1,8 karakterpoint (figur 3) På 26 ud af 38 skoler er karaktergennemsnittet steget i matematik. Største stigning er på 2,2 karakterpoint største fald er på -1,0 karakterpoint. 10

11 Andelen af elever der får 2 (figur 5) i både dansk og matematik er steget fra 89,8 % i 2013/2014 til 93,4 % i 2014/2015. Tallet er 1,9 procentpoint over landsgennemsnittet. Andelen af elever der har aflagt alle prøver (figur 6) er steget fra 93,4 % i 2013/2014 til 94,9 % i 2014/2015. Tallet er 3,9 procentpoint over landsgennemsnittet. På 29 ud af 38 skoler får pigerne bedre karakterer end drengene i de bundne prøvefag. Den største forskel mellem drenge og piger er på 4,2 karakterpoint. På 35 ud af 38 skoler får pigerne bedre karakterer end drengene i dansk. Den største forskel mellem drenge og piger er på 5,4 karakterpoint. På 23 ud af 38 skoler får drengene bedre karakterer end pigerne i matematik. Største forskel er på 2,3 karakterpoint på denne skole er det dog pigerne, der scorer højest. 24 skoler formår at hæve karaktererne over den socioøkonomiske reference. En skole hæver karaktererne med 1,2 og en skoler må konstatere et fald på -0,6 i forhold til socioøkonomisk reference. Sammenfattende vurdering af karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Skoleforvaltningen er tilfreds med, at karaktererne på alle parametre er stigende det vil sige både i bundne prøvefag, dansk og matematik. Samtidig kan der konstateres en stor stigning i antallet af elever, der får 2 i dansk og matematik samt i andelen af elever, der har aflagt alle prøver. Der er i læringssamtalerne aftalt indsatser på enkelte skoler. Det er typisk på skoler, der præsterer lavere end skolens socioøkonomiske reference og samtidig har oplevet et fald i karaktergennemsnittet siden 2013/2014. Der er på disse skoler aftalt procesforløb mellem skolerne og Skoleforvaltningens konsulenter særligt i dansk og matematik i forhold til at hjælpe skolerne med en plan for at forbedre det faglige niveau. Det vægtes højt, at alle skolens elever kommer til afgangsprøve dette gælder også elever i specialklasser. Der kan være en sammenhæng mellem skolens gennemsnitskarakterer og det faktum, at en stor procentdel af eleverne går til 9. klasseprøve. På nogle skoler trækker elever i specialklasser karaktergennemsnittet ned på andre trækker de gennemsnittet op. Derudover kan det konstateres, at der fortsat er udfordringer i forhold til forskellene mellem drenge og piger. Pigerne klarer sig markant bedre i bundne prøvefag og i dansk, mens drengene er marginalt bedre i matematik. Samtidig kan det konstateres, at flere piger end drenge opnår karakteren 2 i dansk og matematik. Som nævnt tidligere er der igangsat en særlig indsats i forhold til drenge, der har som formål at forbedre drengenes skolefaglige præstationer. Det er forventningen, at denne indsats på sigt vil have en positiv effekt. 11

12 Resultater af nationale test Et af målene i s vision er, at alle elever kan se, at de bliver dygtigere hver dag og de nationale resultatmål er, at Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk, læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Resultaterne af de nationale test anvendes som indikator for, om de resultatmålene nås. Baggrund Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag. Seks af disse test indgår som centrale elementer i målingen af de nationale mål. Det drejer sig om dansk, læsning på 2., 4., 6., og 8. klassetrin samt matematik på 3. og 6. klassetrin. De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau. De nationale test er it-baserede (eleverne besvarer testene på en computer), selvscorende (lærerne skal ikke selv rette testene, men får leveret resultaterne) og er adaptive (testene tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Resultaterne af de nationale test er fortrolige. Det betyder, at Skoleforvaltningen ikke må offentliggøre specifikke resultater af de nationale test hverken på kommuneniveau eller skoleniveau. Byrådet og Skoleudvalget vil dog i forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten få fremlagt de specifikke resultater på et lukket punkt på dagsordenen. Tabel 2: Resultater af nationale test Andel med gode resultater Andel med gode resultater Andel af de allerdygtigste Andel med dårlige resultater Udvikling fra Udvikling 3- årig periode Udvikling fra Udvikling 3- årig periode Udvikling fra Udvikling 3- årig periode Dansk, læsning 2. klasse 3% 0% -6% -5% 0% -3% 4. klasse -2% 1% 1% 3% -3% 0% 6. klasse -2% -4% -1% 0% -1% -4% 8. klasse 2% 3% 2% 1% 1% 1% Matematik 3. klasse 5% 8% 0% 2% 2% 4% 6. klasse 4% 1% 0% -1% 1% -3% angiver, at lever op til den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne opnår gode resultater angiver, at ikke lever op til den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne opnår gode resultater Grå markerer forbedrede resultater, blå markerer uændrede resultater og grøn markerer dårligere resultater. Den enkelte skoles resultater i de nationale test kan findes i bilag 2. 12

13 Udviklingen i s resultater i de nationale test Figur 7: Andel af elever med gode resultater dansk, læsning Dansk, læsning - Andel med gode resultater - 2. klasse Dansk, læsning - Andel med gode resultater - 4. klasse Dansk, læsning - Andel med gode resultater - 6. klasse Dansk, læsning - Andel med gode resultater - 8. klasse Figur 8: Andel af de allerdygtigste elever dansk læsning Andel af de allerdygtigste - dansk, læsning - 2. klasse Andel af de allerdygtigste - dansk, læsning - 4. klasse Andel af de allerdygtigste - dansk, læsning - 6. klasse Andel af de allerdygtigste - dansk, læsning - 8. klasse 13

14 Figur 9: Andel med dårlige resultater dansk, læsning Andel med dårlige resultater - 2. klasse Andel med dårlige resultater - 4. klasse Andel med dårlige resultater - 6. klasse Andel med dårlige resultater - 8. klasse Figur 10: Andel med gode resultater matematik Andel med gode resultater - matematik - 3. klasse Andel med gode resultater - matematik - 6. klasse Figur 11: Andel af de allerdygtigste elever - matematik Andel af de allerdygtigste - 3. klasse Andel af de allerdygtigste - matematik - 6. klasse 14

15 Figur 12: Andel med dårlige resultater - matematik Andel med dårlige resultater - matematik - 3. klasse Andel med dårlige resultater - matematik - 6. klasse Data vedr. de nationale test viser bl.a.: At endnu ikke har nået det nationale mål om 80 % elever med gode resultater i nogle af de nationale test. Det samme gør sig gældende med hele landet. har færre gode læsere end i landet samlet på 2., 4. og 6. klassetrin. På 8. klassetrin er der flere gode læsere end i hele landet. Andelen af elever med gode resultater er steget i forhold til i forhold til dansk, læsning 2. og 8. klasse og matematik 3. og 6. klasse. Andelen af de allerdygtigste elever er steget i forhold til i dansk, læsning 4. og 8. klasse. Til gengæld er der fald i dansk, læsning 2. og 6. klasse. Andelen af elever med dårlige resultater er steget i forhold til i dansk, læsning 4. og 6. klasse. Der er kommet færre med dårlige resultater i dansk, læsning 8. klasse og matematik 3. og 6. klasse. 14 skoler lever allerede op til målet om 80 % gode læsere i 2. klasse. 6 skoler lever op til målet i 4. klasse. 12 skoler lever op til målet i 6. klasse og 15 skoler lever op til målet i 8. klasse. 19 skoler lever allerede op til målet om 80 % gode resultater i matematik i 3. klasse. 15 skoler lever op til målet i 6. klasse. Sammenfattende vurdering af de nationale test Skoleforvaltningen kan konstatere, at i de fleste parametre i de nationale test, er placeret under landsgennemsnittet. Det er et klart ønske og forventning, at inden for få år kommer mindst på niveau med landsgennemsnittet og meget gerne højere. I læringssamtalerne har der været megen fokus på skolernes arbejde med at udvikle evalueringskultur. Fokus handler blandt andet om at følge op og sætte mål på elevernes resultater i nationale test både på elev og klasseniveau, læringsmålsstyret undervisning, systematikker i forhold til læringsvejledernes rolle og funktion samt udvikling af PLC. Det er forventningen, at det øgede fokus på evalueringskultur vil få positiv betydning i forhold til resultaterne af de nationale test. Derudover er der i igangsat en række initiativer for at skærpe skolernes fokus på elevernes faglige udvikling. Herunder kan bl.a. nævnes: Læringsmål/læringssamtaler har igangsat efteruddannelse af alle pædagogiske medarbejdere i forhold til Folkeskolereformens øgede fokus på målstyret undervisning/læring. Efteruddannelsen har bl.a. fokus på at sikre fastholdelse af elevernes faglige udvikling, således at der kontinuerligt arbejdes med elevernes øgede læring og læringsprogression. Uddannelse af læringsvejledere har afsat ressourcer til at uddanne læringsvejledere. Der uddannes i øjeblikket 104 læringsvejledere. Uddannelse af matematikvejledere Der uddannes i øjeblikket 45 matematikvejledere fra. Formålet er at uddanne vejledere, styrke vejlederkulturen på skolerne, højne matematiklærernes undervisning og derved øge elevernes læringsudbytte og faglige progression. Kompetenceudviklingen sker i samarbejde med 7 andre kommuner i regionen og University College Nordjylland. Ny læringsplatform - Skoleforvaltningen har igangsat implementeringen af læringsplatformen MinUddannelse. Der uddannes i løbet af foråret 3-5 superbrugere på hver skole, som underviser og vejleder personalet på egen skole i at anvende MinUddannelse som planlægnings- og evalueringsværktøj. Læringsplatformen bliver et redskab, der støtter det pædagogiske personale i at arbejde systematisk med 15

16 synlig læring, evaluering, læringssamtaler og elevplaner. Derudover understøtter MinUddannelse, at der sker videndeling internt og på tværs af kommunens skoler. Arbejde med elevernes progression i form af beregneren - Beregneren er et værktøj, der grafisk kan vise den enkelte elevs og skolens samlede læringsprogression i dansk (læsning).ved at følge den enkelte elevs læringsprogression tæt, bliver det muligt hurtigt at iværksætte en pædagogisk indsats overfor de elever, som ikke har en læringsprogression med den ønskede stigning. Fra foråret 2016 implementeres ligeledes en beregner for matematik. Det er forventningen, at disse tiltag vil medvirke til, at indfrier de nationale mål. Indsats omkring læsning med fokus på at forbedre resultaterne generelt og særligt på mellemtrinnet Der kan ud fra de nationale test konstateres et fald i resultaterne i dansk, læsning på 4. og 6. klassetrin i forhold til resultaterne på 2. klassetrin og 8. klassetrin. Det er således på 4. og 6. klassetrin i dansk, læsning, at er længst fra at nå målet om 80 % elever med gode resultater. Skoleforvaltningen ønsker med udgangspunkt i kvalitetsrapportens data og s nye læsestrategi at igangsætte en indsats i forhold til at undersøge årsagerne til, at eleverne scorer relativt lavere på 4. og 6. klassetrin samt komme med bud på, hvordan læseindsatsen kan styrkes på mellemtrinnet. I læringssamtalerne har udfordringen været drøftet med flere af de skoler, der oplever et fald i dansk, læsning på mellemtrinnet. Her nævnes flere teorier om årsagerne til faldet fx I indskolingen er eleverne ivrige efter at lære at læse og øve sig på de forskellige fag. På mellemtrinnet kan koncentration og fordybelse omkring det faglige til tider være vanskeligt, fordi kammerater og fritidsaktiviteter fylder mere og mere hos eleven. Der er meget fokus på læseindlæring i indskolingen, og i udskolingen er der fokus på at forberede eleverne til 9. klasseprøve i bl.a. dansk læsning. Mellemtrinnet har ikke på samme måde et naturligt mål for læsning. Skoleforvaltningen ønsker med indsatsen at sætte fokus på læsning med henblik på at forbedre resultaterne generelt og særligt på mellemtrinnet. Læsning er ikke bare en færdighed, som eleverne lærer sig én gang for alle de første skoleår. God læsekompetence er noget, der kræver kontinuerlig udvikling. Derfor undervises i forskellige afkodningsstrategier og flere forskellige forståelsesstrategier. Det er vigtigt at stimulere til og skabe mulighed for, at alle elever udvikler lyst til at læse, så de via megen læsning i skole og i fritid bliver sikre og hurtige læsere. Læseindsatsen kan både omfatte handlinger i indskolingen og på mellemtrinnet. Indsatsen igangsættes i foråret Forberedelse af eleverne til de nationale test I læringssamtalerne har flere skoler udtrykt bekymring for, om de nationale test giver et retvisende billede af elevernes faglige niveau. Det skyldes bl.a., at der har været tekniske udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af testen, at der ikke har været opmærksomhed på skolen om brug af hjælpemidler til prøverne, at eleverne ikke har været tilstrækkeligt forberedt på testen og at testen ikke viser et fuldstændigt billede af elevens faglige niveau og derfor skal suppleres med andre test. Skoleforvaltningen er enig i, at forskellige færdigheder kræver forskellige evalueringer, og derfor er de nationale test blot ét værktøj blandt mange andre evalueringsværktøjer. Samtidig er det vurderingen, at de nationale test giver nyttig viden om elevernes faglige niveau derfor er det væsentligt, at data er valide, således at testresultaterne kan bruges som en del af den daglige praksis som evaluering til, hvordan læreren og pædagogen skal tilrettelægge sin undervisning, så eleverne får størst muligt udbytte og dermed øget læring. Skoleforvaltningen har tidligere udsendt vejledningsmateriale til skolerne. Vejledningsmaterialet indeholder bl.a. information til lærere og forældre om rammerne for gennemførelsen af de nationale test. Derudover gennemføres fremadrettet forskellige workshops bl.a. med skoleledelser, læringsvejledere og matematikvejledere i forhold til gennemførelse af de nationale test samt opfølgning på den enkelte elev og klassens læringsprogression. Det er forventningen, at denne indsats vil betyde større opmærksomhed og dermed få positiv indflydelse på pålideligheden i de nationale test. 16

17 Elevfravær Elevfravær er ikke et obligatorisk element i kvalitetsrapporten, men Skoleudvalget har ønsket, at oplysningen indgår. Årsagen er bl.a., at fravær ses som et vigtigt parameter for elevernes trivsel. Data vedr. elevernes fravær beskriver det gennemsnitlige elevfravær opdelt i lovligt fravær, fravær pga. sygdom og ulovligt fravær. Den enkelte skoles elevfravær kan ses på bilag 3. Figur 13: Gennemsnitligt elevfravær Figur 14: Gennemsnitligt elevfravær, pr. klassetrin og køn 17

18 Det viser data bl.a.: Elevfraværet er faldet fra 5,1 % i 2013/2014 til 5,0 % i 2014/2015. Elevfraværet er 0,3 procentpoint lavere end landsgennemsnittet Elevfraværet er højest i de ældste klasser Der er ikke i 2014/2015 væsentlige forskelle mellem drengenes og pigernes fravær Det laveste fravær på en skole er på 2,8% - det højeste fravær en på 8,4 % Sammenfattende vurdering af elevfravær Skoleforvaltningen er tilfreds med, at elevfraværet igen i skoleåret 2014/2015 er faldet. Det kan konstateres, at elevfraværet er størst på de højeste klassetrin og markant højest i 10. klasse. Skoleudvalget har i efteråret 2015 besluttet en ny organisering af 10. klasse. Denne indebærer, at 10. klasse fremover er forankret på Seminarieskolen, men med en afdeling på Tech College. En af de væsentlige opgaver i det nye 10. klassetilbud er at arbejde med trivsel og inklusion det er dermed også et mål at nedbringe elevfraværet. Der gøres i dag en stor indsats på skolerne i forhold til at følge op på elevfravær. Skolerne har således faste procedure, der indbefatter, at trivselspersonen trækker lister over elevfravær og sender bekymringsbreve eller holder møder med forældrene, hvis der kan konstateres et højt elevfravær (typisk på over 15 %). Derudover er der et tæt samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen om elever med højt fravær. På forvaltningsniveau er der etableret et drop-out-team, der har til formål at hjælpe skolerne med de drop-out-truedeelever, de har på skolen, at medvirke til at der sker handling i forhold til eleverne. Drop-out-teamets primære opgave er af rådgivende og konsultativ karakter, men kan i mindre omgang være direkte involvering i forhold til elev og familie. 18

19 Trivselsmåling Et af målene i s vision er, at alle elever har en ven i skolen og et af de nationale resultatmål er elevernes trivsel skal øges. Trivselsmålingen er det måleredskab, der anvendes i forhold til om målene nås. Baggrund Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give mulighed for at følge op på det politiske mål om, at elevernes trivsel skal øges. I har ca elever i klasse og ca elever i 4.9. klasse besvaret trivselsmålingen. Trivselsmålingen indeholder 20 spørgsmål for klasse og 40 spørgsmål for klasse. Trivselsmålingen i 2015 er en baselinemåling, der skal anvendes som grundlag for de kommende års målinger med henblik på at følge udviklingen i elevernes trivsel. Trivselsmålingen gennemføres fremadrettet hvert år. Tabel 2: Trivselsmåling, klasse, Ja, de fleste Ja, nogle stykker Ja, tit Ja, for det meste Ja, nogle gange Ja, meget Ja, lidt Nej Total Spørgsmål Faglig trivsel Er du god til at løse dine problemer? 44% 45% 10% 100% Kan du koncentrere dig i timerne? 54% 39% 7% 100% Ro og orden Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? 10% 41% 49% 100% Social trivsel Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 8% 43% 49% 100% Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? 8% 23% 69% 100% Er du glad for din klasse? 73% 25% 2% 100% Er du glad for din skole? 73% 25% 2% 100% Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 59% 38% 3% 100% Føler du dig alene i skolen? 5% 33% 62% 100% Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 61% 34% 5% 100% Støtte og inspiration i undervisningen Er du glad for dine lærere? 83% 15% 2% 100% Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 7% 45% 49% 100% Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? 82% 16% 2% 100% Er timerne kedelige? 12% 46% 43% 100% Lærer du noget spændende i skolen? 61% 33% 5% 100% Øvrige spørgsmål Er jeres klasselokale rart at være i? 67% 28% 5% 100% Er toiletterne på skolen rene? 16% 45% 39% 100% Har du ondt i hovedet, når du er i skole? 7% 38% 55% 100% Har du ondt i maven, når du er i skole? 5% 35% 60% 100% Tabel 3: Trivselsmåling, klasse, hele landet Ja, de fleste Ja, nogle stykker Ja, tit Ja, for det meste Ja, nogle gange Ja, meget Ja, lidt Nej Total Rækkeetiketter Faglig trivsel Er du god til at løse dine problemer? 43% 46% 11% 100% Kan du koncentrere dig i timerne? 52% 40% 8% 100% Ro og orden Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? 11% 42% 47% 100% Social trivsel Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 9% 44% 47% 100% Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? 10% 25% 66% 100% Er du glad for din klasse? 71% 26% 3% 100% Er du glad for din skole? 71% 26% 3% 100% Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 58% 37% 4% 100% Føler du dig alene i skolen? 6% 36% 58% 100% Kan du lide pauserne i skolen? 72% 24% 4% 100% Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 57% 37% 6% 100% Støtte og inspiration i undervisningen Er du glad for dine lærere? 82% 16% 2% 100% Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 8% 43% 49% 100% Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? 79% 19% 3% 100% Er timerne kedelige? 12% 46% 42% 100% Lærer du noget spændende i skolen? 62% 33% 6% 100% Øvrige spørgsmål Er jeres klasselokale rart at være i? 65% 28% 7% 100% Er toiletterne på skolen rene? 13% 39% 48% 100% Har du ondt i hovedet, når du er i skole? 8% 40% 52% 100% Har du ondt i maven, når du er i skole? 6% 39% 55% 100% 19

20 Tabel 4: Trivselsmåling, klasse, Rækkeetiketter Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Altid For det meste Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Virkelig gode Gode Middel Under middel Total Faglig trivsel Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? 18% 57% 23% 2% 100% Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere 10% 34% 37% 15% 4% 100% mig Hvor igen. tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? 18% 45% 30% 5% 1% 100% Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? 24% 52% 21% 2% 0% 100% Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. 19% 54% 24% 2% 1% 100% Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. 25% 50% 22% 2% 1% 100% Kan du koncentrere dig i timerne? 16% 53% 25% 5% 1% 100% Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? 19% 48% 28% 4% 1% 100% Ro og orden Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? 16% 50% 29% 4% 1% 100% Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 39% 44% 14% 2% 1% 100% Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 12% 35% 38% 13% 3% 100% Møder dine lærere præcist til undervisningen? 14% 42% 31% 10% 3% 100% Social trivsel Andre elever accepterer mig, som jeg er. 33% 44% 17% 4% 2% 100% De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. 34% 43% 18% 4% 2% 100% Er du bange for at blive til grin i skolen? 24% 33% 26% 6% 11% 100% Er du blevet mobbet i dette skoleår? 1% 2% 7% 13% 76% 100% Er du glad for din klasse? 39% 41% 17% 3% 1% 100% Er du glad for din skole? 30% 44% 21% 4% 1% 100% Føler du dig ensom? 2% 4% 15% 35% 44% 100% Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? 13% 5% 3% 28% 52% 100% Jeg føler, at jeg hører til på min skole. 39% 37% 19% 3% 2% 100% Jeg kan godt lide pauserne i skolen. 58% 30% 9% 2% 1% 100% Støtte og inspiration i undervisningen Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde 3% 11% 44% 30% 12% 100% med Er undervisningen i klassen? kedelig? 9% 17% 54% 18% 3% 100% Er undervisningen spændende? 5% 25% 51% 15% 4% 100% Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 19% 43% 32% 5% 1% 100% Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug 29% 45% 20% 4% 2% 100% for Lærerne det. sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. 5% 23% 48% 16% 8% 100% Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. 10% 33% 45% 8% 4% 100% Øvrige spørgsmål Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? 1% 0% 3% 11% 84% 100% Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det 5% 18% 45% 25% 7% 100% bliver Hvis noget spændende. er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget 10% 37% 42% 9% 2% 100% for Hvor at tit komme har du videre. ondt i hovedet? 5% 11% 30% 40% 14% 100% Hvor tit har du ondt i maven? 2% 5% 24% 48% 22% 100% Jeg er god til at arbejde sammen med andre. 28% 46% 21% 3% 1% 100% Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 43% 40% 14% 2% 1% 100% Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. 28% 32% 30% 8% 2% 100% Jeg synes godt om udeområderne på min skole. 22% 39% 28% 7% 4% 100% Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. 18% 43% 27% 8% 4% 100% Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. 4% 14% 28% 24% 29% 100% 20

21 Tabel 5: Trivselsmåling, klasse, hele landet Rækkeetiketter Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Altid For det meste Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Virkelig gode Gode Middel Under middel Total Faglig trivsel Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? 18% 56% 24% 3% 100% Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere 10% 33% 38% 16% 4% 100% mig Hvor igen. tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt 18% 45% 31% 5% 1% 100% nok? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? 23% 52% 22% 3% 0% 100% Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. 19% 53% 25% 3% 1% 100% Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. 24% 49% 23% 3% 1% 100% Kan du koncentrere dig i timerne? 16% 52% 26% 5% 1% 100% Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? 19% 47% 28% 5% 1% 100% Ro og orden Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? 16% 50% 29% 4% 1% 100% Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 37% 44% 15% 3% 1% 100% Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 11% 33% 38% 15% 4% 100% Møder dine lærere præcist til undervisningen? 15% 43% 30% 10% 2% 100% Social trivsel Andre elever accepterer mig, som jeg er. 32% 44% 18% 4% 2% 100% De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. 33% 42% 18% 4% 2% 100% Er du bange for at blive til grin i skolen? 24% 32% 25% 7% 12% 100% Er du blevet mobbet i dette skoleår? 2% 2% 7% 14% 75% 100% Er du glad for din klasse? 39% 40% 17% 3% 1% 100% Er du glad for din skole? 29% 43% 23% 4% 1% 100% Føler du dig ensom? 2% 4% 15% 35% 44% 100% Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? 14% 6% 3% 27% 50% 100% Jeg føler, at jeg hører til på min skole. 37% 38% 20% 4% 2% 100% Jeg kan godt lide pauserne i skolen. 56% 30% 11% 2% 1% 100% Støtte og inspiration i undervisningen Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal 4% 13% 43% 28% 11% 100% arbejde Er undervisningen med i klassen? kedelig? 9% 17% 52% 19% 3% 100% Er undervisningen spændende? 6% 26% 49% 15% 4% 100% Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 19% 42% 31% 6% 1% 100% Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har 29% 44% 21% 4% 2% 100% brug Lærerne for det. sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. 6% 26% 46% 15% 8% 100% Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. 10% 33% 44% 9% 4% 100% Øvrige spørgsmål Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? 1% 1% 4% 12% 83% 100% Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det 5% 18% 45% 25% 7% 100% bliver Hvis spændende. noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre 10% 37% 42% 10% 2% 100% noget Hvor for tit at har komme du ondt videre. i hovedet? 5% 12% 30% 39% 13% 100% Hvor tit har du ondt i maven? 3% 6% 25% 47% 20% 100% Jeg er god til at arbejde sammen med andre. 27% 46% 22% 4% 1% 100% Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 44% 40% 13% 2% 1% 100% Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. 28% 33% 29% 8% 2% 100% Jeg synes godt om udeområderne på min skole. 24% 36% 27% 9% 5% 100% Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. 18% 41% 28% 9% 4% 100% Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. 3% 11% 24% 24% 36% 100% 21

22 Det viser data bl.a. Trivselsmåling klasse 98 % af eleverne enten svarer ja, meget eller ja, lidt til spørgsmålet Er du glad for din skole?. Tilsvarende svarfordeling gør sig gældende på spørgsmålet Er du glad for din klasse?. 98 % af eleverne er glade for deres lærer og 95 % giver udtryk for, at de tror, at de andre børn i klassen kan lide dem. 8 % af eleverne svarer ja, tit og 43 % svarer ja, nogle gange på spørgsmålet Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?. 94 % af eleverne synes, at de lærer noget spændende i skolen 98 % af lærerne er gode til at hjælpe eleverne i skolen. Til gengæld svarer 12 % af eleverne ja, tit og 46 % svarer ja, nogle gange på spørgsmålet Er timerne kedelige? og 49 % af eleverne svarer nej på spørgsmålet Er I med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarene fra eleverne i er stort set identiske med procentfordelingen på landsplan. Eneste væsentlige forskel er, at 48 % af eleverne på landsplan og 39 % i svarer nej på spørgsmålet, om toiletterne er rene. Trivselsmåling klasse 74 % af eleverne svarer enten tit eller meget tit på spørgsmålet Er du glad for din skole?. Der er 21 %, der svarer en gang imellem. 80 % af eleverne svarer enten tit eller meget tit på spørgsmålet Er du glad for din skole?. Her er der 17 %, der svarer en gang imellem. Der er 5 %, der svarer, at de sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole. Der er 1 %, der svarer meget tit, 2 % svarer tit og 7 % svarer en gang imellem på spørgsmålet Er du blevet mobbet i dette skoleår?. Der er 2 %, der svarer meget tit, 4 % svarer tit og 15 % svarer en gang imellem på spørgsmålet Føler du dig ensom?. 19 % svarer meget tit, 48 % svarer tit og 28 % svarer en gang imellem på spørgsmålet Lykkes det for dig at lære det, du gerne vil, i skolen?. Der er 75 % af eleverne, der svarer enten enig eller helt enig i udsagnet Jeg klarer mig godt fagligt i skolen?. Endvidere er der 5 % der svarer meget tit, 25 % svarer tit og 51 % svarer en gang imellem på spørgsmålet Er undervisningen spændende?. 12 % svarer aldrig og 30 % sjældent på spørgsmålet, om de er med til at bestemme, hvad der skal skal arbejdes med. Sammenfattende vurdering Skoleforvaltningen finder det positivt, at størstedelen af eleverne udtrykker, at de både er glade for deres skole og deres klasse i klasse. Derudover er det positivt, at størsteparten af eleverne synes, at de lærer noget spændende i skolen og at lærerne er gode til at hjælpe dem. På den negative side er der 8 % af eleverne, der svarer ja, tit og 43 % svarer ja, nogle gange på spørgsmålet Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?. Derudover der relativt mange elever der svarer, at timerne er kedelige og ca. halvdelen af eleverne synes ikke de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. I forhold til klasse er det ligeledes positivt, at størstedelen af eleverne udtrykker, at de er glade for deres skole og klasse. Hovedparten af eleverne synes også, at de klarer sig godt i skolen og at undervisningen er spændende. Til gengæld udtrykker en del elever (ca. 10 %), at de i en eller anden grad er blevet mobbet i dette skoleår. Endvidere er der relativt mange elever, der udtrykker, at de ikke er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen. Der må forventes, at være en sammenhæng mellem elevernes indflydelse på, hvad de skal arbejde med i klassen og deres motivation for at lære og deltage aktivt i undervisningen. Derfor er det ønskeligt, at færre elever svarer aldrig eller sjældent på spørgsmålet. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at de største udfordringer i trivselsmålingen handler om mobning og elevinddragelse. Indsats vedr. mobning Alle skoler udarbejder handleplaner for at imødegå mobning. Heri beskrives skolernes forebyggende arbejde med mobning samt beredskabet, når mobning opstår. Trivselspersonen spiller typisk en væsentlig rolle i handleplanerne. Skolerne opdaterer løbende og særligt i forbindelse med arbejdet med trivselsmålingerne disse handleplaner. Skoleforvaltningen indsamler i 2016 skolernes handleplaner med henblik på at sprede de gode erfaringer, som skolerne har med forebyggelse af mobning. 22

23 For at skærpe indsatsen omkring forebyggelse af mobning har Skoleforvaltningen i 2015 udarbejdet vejledningsmateriale om netetik rettet særligt mod elever i 4. klasse. Formålet er at hjælpe eleverne med at få en bred forståelse for et digitalt børne- og ungdomsliv. Materialet er med til at forberede og gøre eleverne i stand til, at kunne håndtere de problematikker og konsekvenser, de kan møde ved færden i den digitale verden. I 2016 sættes der yderligere fokus på forebyggelse af mobning. Det gøres bl.a. ved at sætte emnet på dagsordenen i forskellige fora fx i netværket for trivselspersoner. Målet med indsatsen er at give inspiration til, hvordan mobning kan forebygges samt at skærpe skolernes arbejde på området. Indsats vedr. elevinddragelse deltager pr. januar 2016 i et elevudviklingsprojekt i samarbejde med elevorganisationen Danske Skoleelever. Projektet består af forskellige kompetenceudviklingsforløb, som primært er rettet mod lærere, så de kan få flere værktøjer til at inddrage eleverne i tilrettelæggelse af undervisningen. Det er forventningen, at projektet vil give brugbar viden i forhold til elevernes medbestemmelse i skolehverdagen. Indsats vedr. undervisningsmateriale om gennemførelse af trivselsmålingen I læringssamtalerne har skolernes trivselsmåling ligeledes været på dagsordenen. Det er positivt, at mange skoler har lavet systematikker i forhold til, hvordan der følges op på resultaterne af trivselsmålingen. På flere skoler holdes der læringssamtaler, hvor de enkelte klassers resultater i trivselsmålingen drøftes. Ligesom det er tilfældet med de nationale test, er der flere skoler, der udtrykker skepsis omkring resultaterne bl.a. fordi eleverne i deres svar vil være meget påvirket af fx deres oplevelser i sidste undervisningslektion eller frikvarter. Skoleforvaltningen udarbejder i foråret 2016 et vejlednings- og undervisningsmateriale, der kan anvendes som forberedelse til trivselsmålingen. 23

24 Inklusion Skoleudvalget godkendte i september 2015 den nye inklusionsstrategi på skoleområdet i. Formålet med inklusionsstrategien er at sætte en klar og tydelig retning for inklusion på s skoler. Strategien skal samtidig støtte skolernes ledelse og det pædagogiske personale i at udvikle tydelige mål, indsatser og organisatoriske strukturer for inklusion lokalt på skolerne. I strategien præsenteres 4 pejlemærker, der sætter retning for den inkluderende indsats på alle skoler fra I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er der opstillet mål om, at andelen af elever der følger undervisningen i almenskolen skal være 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i De data der præsenteres om inklusion i denne kvalitetsrapport refererer hovedsageligt til dette mål. Figur 15: Inklusionsgrad - Andel elever, der følger undervisningen i almenskolen Til sammenligning er der 95,2 % af eleverne i hele landet, der modtager undervisning i den almene undervisning Figur 16: Antal elever der modtager specialundervisning pr. klasse og køn Nedenstående figur viser, hvor mange elever der modtager specialundervisning pr. klassetrin. Figuren er opdelt på køn. Der er fx på 0. klassetrin 46 elever, der modtager specialundervisning; heraf er 36 drenge og 10 piger. 24

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4.-9. klasse

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4.-9. klasse Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4.-9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 4) Jeg er god til

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 30. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune

Kvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune Kvalitetsrapport 2015 Gladsaxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4. Folkeskolen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes

Læs mere

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 1.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 2. Mål og resultatmål... 3

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

INDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE...

INDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE... Trivselsmåling 2015 Indhold INDLEDNING... 4 Nationalt... 4 Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE.... 4 PÅ 0.-3. KLASSER VISER TO AF SPØRGSMÅLENE

Læs mere

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01. Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole Vi har i april måned 2016 gennemført Undervisningsministeriets Trivsel- og undervisningsmiljøundersøgelse www.nationaltrivsel.dk på samtlige klassetrin.

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Indhold. Indledning og baggrund

Indhold. Indledning og baggrund 1 of 10 Indhold Indledning og baggrund... 1 Læringsmålstyret undervisning... 2 Matematik... 2 Dansk... 2 Undervisningsfag (Linjefag)... 3 Kompetenceudvikling i Håndværk og Design... 3 Kompetenceudvikling

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal

Læs mere

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------

Læs mere

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Den 28. april 2015 Med folkeskolereformen fulgte et nationalt mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Elevernes trivsel skal måles årligt på alle skoler ved trivselsmålingen,

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport skal være med til at synliggøre skolevæsnets faglige resultater

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2015

Børne og Ungeforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2015 Børne og Ungeforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2015 Indhold 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2. Mål og måltal... 15 3. Resultater... 16 3.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

Trivselsmåling i folkeskolen klasse

Trivselsmåling i folkeskolen klasse Trivselsmåling i folkeskolen 4.-9. klasse q1. Er du glad for din skole? Tit eller meget tit: 60 % Landsgennemsnit: 72 % 5 3 1 29% 21% 43% 39% 31% 23% Er du glad for din skole? 4% 7% 1% 2% q2. Er du glad

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering februar 2017

Undervisningsmiljøvurdering februar 2017 Undervisningsmiljøvurdering februar 2017 Deltagelsesprocent 4. 6. klasse: 19 elever af 42 7. 9. klasse: 40 elever af 46 Hvilket for 4. 6. klasse giver en deltagelsesprocent på 45 og for 7. 9. klasse en

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Trivselsundersøgelse Fjerde til niende klasse

Trivselsundersøgelse Fjerde til niende klasse Trivselsundersøgelse 2015 - Fjerde til niende klasse Svarfordeling angivet i procent af totale antal besvarelser. Folkeskoler og specialskoler i Holbæk sammenlignet med landsgennemsnit. Svar afgivet i

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017

Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017 Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017 Tabelrapport INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling Svaroverblik 0.-3. Klasse 5 Indikatorer for trivsel 11 4.-6. klasse

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mariagerfjord Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mariagerfjord Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mariagerfjord Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014

Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014 Børne og Ungeforvaltningen Under udarbejdelse Rev. 29.01.2015 Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2014 Forord Marts 2015 Kvalitetsrapporten for skolerne i Køge Kommune viser skolernes resultater på en

Læs mere

Kvalitetsrapport Datarapport Sulsted Skole

Kvalitetsrapport Datarapport Sulsted Skole Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Sulsted Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Sulsted Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/ modtageklasser

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2010

BRUGERUNDERSØGELSE 2010 6.-9. klasse Antal besvarelser: 131 Svarprocent: 96 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Kost- Og Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 1 Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin

Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Under landsplan Svarer til landsplan Over landsplan q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4.

Læs mere

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Kvalitets- og læringsrapport 2014-15

Kvalitets- og læringsrapport 2014-15 Kvalitets- og læringsrapport 2014-15 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2014-15 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget. Undervisningsmiljøvurdering 2016 0-3 klasse. 55% har deltaget. 1. Jeg er en: Dreng 19 svar 44% Pige 24 svar 56% 2. Er du glad for din skole? Ja, meget 27 svar 63% Ja, lidt 16 svar 37% Nej 0 svar 0% 3.

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt

Læs mere

Trivselsmålingen 2015 TNS Gallup side 1 af 7 N= AARHUS. Kommune: N= 787. Skole: KRAGELUNDSKOLEN N= 72. Klassetrin: N= 18.

Trivselsmålingen 2015 TNS Gallup side 1 af 7 N= AARHUS. Kommune: N= 787. Skole: KRAGELUNDSKOLEN N= 72. Klassetrin: N= 18. q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din? Virkelig gode Skole 4- Klassetrin Klasse 2% 27% 45% 44% 17% 43% 45% 44% 42% 67% 23% 22% % 10% 11% 4% 4% 2% 4% 6% 267447 13310 468 71 18 3% 40% 51%

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Datarapport Gl. Lindholm Skole

Kvalitetsrapport Datarapport Gl. Lindholm Skole Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Gl. Lindholm Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Gl. Lindholm Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/

Læs mere

Inklusion kræver en demokratisk proces

Inklusion kræver en demokratisk proces INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S

Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015

Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015 Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015 Finn Sonne Holm juni 2015 1 Folkeskolereformens nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere. Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Hadsund Skole Mariagerfjord Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Hadsund Skole Mariagerfjord Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Hadsund Skole Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen

Læs mere

Spørgeramme til elever i klasse

Spørgeramme til elever i klasse Spørgeramme til elever i 4.-9. klasse Her kan du se, hvilke spørgsmål og svarkategorier eleverne bliver præsenteret for i trivselsmålingen. Selve besvarelsen af spørgeskemaet skal ske elektronisk. 1 Er

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering. Skoleåret

Undervisningsmiljøvurdering. Skoleåret Undervisningsmiljøvurdering Skoleåret 216-217 Introduktion På de efterfølgende slides vises den grafiske afbildning af resultaterne af undervisningsmiljøundersøgelsen. Empirien er indsamlet december 216.

Læs mere

Trivselsmålingen 2015 TNS Gallup side 1 af 7 N= ODENSE. Kommune: N= 242. Skole: ÅLØKKESKOLEN N= 45. Klassetrin: N= 21.

Trivselsmålingen 2015 TNS Gallup side 1 af 7 N= ODENSE. Kommune: N= 242. Skole: ÅLØKKESKOLEN N= 45. Klassetrin: N= 21. N= 2 Skole 4-9 29% 28% 8% 43% 45% 5% q. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4. Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Herstedøster Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til maj 2012

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Herstedøster Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til maj 2012 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Herstedøster Skole Dato: 24.06.11 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til maj 2012 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3

Læs mere

Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport 2014 2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune

Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport 2014 2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport 2014 2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD... 4 INDLEDNING... 5 FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN... 5

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere