SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE"

Transkript

1 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE - De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske uddannelser fra 1996 til 2012

2 Samfundsøkonomisk analyse af internationale studerende De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske uddannelser fra 1996 til 2012

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Internationale studerende... 4 Definition og afgrænsning Datagrundlag Deskriptiv statistik Samfundsøkonomisk analyse Offentlige direkte udgifter Offentlige direkte indtægter Cost-benefit analyse Break-even Udeladte effekter Konklusion Appendiks Appendiks 1: Databehandling Appendiks 2: Datainput Appendiks 3: Beregninger Litteraturliste Redaktion Martin Junge, forskningschef, DEA Kristina Eline Blomhøj, projektassistent, DEA Udgiver Tænketanken DEA Dato for udgivelse Februar 2015 Design Morten Arleth Skov 1

4 Forord Hvordan sikrer vi den danske velfærd? Både økonomer, politikere og kommentatorer taler om øget arbejdsudbud som en af de vise sten på vej mod at sikre den danske velfærd. Kontakthjælpsreform, efterlønsreform, dagpengereform; alle har de til formål at understøtte et højt arbejdsudbud eller begrænse det fald i arbejdsudbuddet, som den demografiske udvikling og den stigende såkaldte ældrebyrde helt naturligt medfører. En ofte nævnt løsning, der kan bidrage til at øge størrelsen af det fremtidige danske arbejdsudbud altså flere mennesker på arbejdsmarkedet er øget beskæftigelsesorienteret indvandring. Det vil sige personer med kvalifikationer, som det danske arbejdsmarked efterspørger i forvejen, samt fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der, som tidligere undersøgelser har vist, er en gevinst for det danske samfund. En ofte overset gruppe, når det handler om at få flere mennesker på arbejdsmarkedet, er de internationale studerende på de danske uddannelser. Denne gruppe er eksploderet i størrelse de seneste år. Særligt universitetsuddannelserne tiltrækker stigende antal studerende fra andre lande. Men med den øgede tilstrømning følger politiske bekymringer for udgifterne i et offentligt finansieret uddannelsessystem som det danske de internationale studerende betragtes ofte som en økonomisk udgiftspost for den offentlige sektor. For at kaste lys over dette har DEA i en ny samfundsøkonomisk analyse beregnet nettobidraget fra de internationale studerende til Danmark med fokus på bidraget til den offentlige sektor. I undersøgelsen indgår internationale studerende der i perioden har gennemført en hel uddannelse i Danmark altså enten en kort, mellemlang (herunder bachelor) eller lang uddannelse. Resultatet er, at de studerende på uddannelser bidrager med godt og vel kr. per person svarende til et samlet bidrag på 156,5 mio. kr. Ikke alle uddannelsestyper er dog lige profitable. Næsten 40 pct. af de internationale studerende er stadig i Danmark året efter endt uddannelse og indgår som en del af den danske arbejdsstyrke. De personer, der holder ud mere end det første år, bliver i gennemsnit i Danmark ca. fem et halvt år. Flere internationale studerende giver flere penge i statskassen og skaber samlet set et økonomisk overskud til den offentlige sektor. Nok tager mange internationale studerende hjem igen men de der bliver, tjener det hele ind igen. Så længe arbejdsmarkedet kan opsuge de flere internationale studerende, er der altså rigtig god forretning for samfundet i at øge rekrutteringen og fastholdelsen. God læselyst! Stina Vrang Elias, adm. direktør Tænketanken DEA 2

5 1. Indledning Den danske velfærdstats status og udvikling diskuteres løbende, især i forhold til om grundlaget er holdbart og hvilke initiativer, der skal foretages for at sikre den danske velfærd i fremtiden. En af de store udfordringer, som den danske velfærdsstat står over for, er den demografiske udvikling. Den demografiske udvikling bevirker, at der i fremtiden vil være en mangel på arbejdskraft, da der vil være færre personer i arbejdsstyrken til af forsørge flere uden for arbejdsstyrken (Velfærdskommissionen, 2005). En mulig løsning kan være at iværksætte initiativer, som kan øge størrelsen af den fremtidige danske arbejdsstyrke og dermed sikre velfærdssystemet. Øget beskæftigelsesindvandring og fastholdelse er en ofte nævnt løsning. En særlig interessant gruppe er de højtuddannede indvandrere, hvor det allerede er vist, at de er en gevinst for det danske samfund (CEBR, 2011). En mindre omtalt del af de højtuddannede indvandrere er de internationale studerende ved de danske uddannelser. De internationale studerende betragtes typisk som en økonomisk udgiftspost for den offentlige sektor, men denne slutning tager ikke højde for, at nogle af de internationale studerende bliver i Danmark og indgår i den danske arbejdsstyrke, efter deres uddannelse er afsluttet. En analyse for DTU af CEBR (2012) viser, at der er gevinster ved de internationale studerende, som kommer til DTU og tager en full-degree, da en stor del bliver i Danmark og arbejder efter fuldført uddannelse. Det er derfor interessant at undersøge, om de internationale studerende ved de danske uddannelser og ikke kun DTU udgør et samlet positivt eller negativt nettobidrag til den offentlige sektor, og om velfærdsstatens fremtidige udfordringer kan mindskes ved at øge rekrutteringen og fastholdelsen af internationale studerende. For at belyse denne problemstilling opstiller DEA i nærværende rapport en samfundsøkonomisk analyse, som klargør de direkte offentlige økonomiske udgifter og indtægter ved de internationale studerende og de internationale studerendes samlede økonomiske nettobidrag til den offentlige sektor. Analysen baseres på registerdata fra Danmarks Statistik, hvor datagrundlaget er alle internationale studerende, som færdiggjorde en dansk uddannelse i perioden fra 1996 til Analysen udføres for hver af de fire uddannelsestyper; korte, mellemlange, lange uddannelser samt bacheloruddannelser. Ud fra det samfundsøkonomiske regnskab bestemmer vi et break-even punkt, som sammenholdt med fakta om de internationale studerende kan illustrere de potentielle samfundsøkonomiske muligheder, der kan være ved at øge optaget og fastholdelsen af internationale studerende. Rapportens videre opbygning: I Afsnit 2 beskrives vigtige definitioner og afgrænsninger og beskrivende statistik for de internationale studerende, som færdiggjorde en uddannelse i perioden fra 1996 til I Afsnit 3 opstilles og beregnes en samfundsøkonomisk analyse samt tilhørende break-even punkter. I Afsnit 4 præsenteres analysens konklusioner, og Afsnit 5 indeholder appendiks. 3

6 2. Internationale studerende For at analysere det samlede nettobidrag, de internationale studerende fra hver uddannelsestype yder til den danske samfundsøkonomi, betragter vi internationale full-degree studerende på de danske uddannelser fra 1996 til Inden det samfundsøkonomiske regnskab opstilles, præsenteres den anvendte definition af en international studerende, og de fire populationsgrupper beskrives kort. Definition og afgrænsning Til analysen definerer vi en international studerende som beskrevet i Boks 1. Boks 1, Definition af international studerende En person med andet statsborgerskab end dansk, som gennemfører en hel uddannelse i Danmark, og hvor den første indvandring til Danmark sker i forbindelse med studiestart på den uddannelse. Vi antager, at indvandring til Danmark er i forbindelse med studiestart på en uddannelse, hvis indvandringen sker 90 dage før eller efter studiestart. Afgrænsningen anvendes for alene at medtage de internationale studerende, der som udgangspunkt ikke har nogen stor tilknytning til Danmark, inden de starter på en dansk uddannelse. Studerende med andet statsborgerskab end dansk, som er indvandret af andre årsager, f.eks. indvandrede forældre, familiesammenføring eller job, forventes at have et stærkere tilhørsforhold til Danmark. Disse personer kan derfor ikke i samme grad betragtes som en potentiel rekruttering til den danske arbejdsstyrke. Ved at definere internationale studerende som personer, der tager en hel uddannelse i Danmark, er det alene de internationale full-degree studerende, som indgår i analysepopulationen. Vi udelader derved udvekslingsstuderende, som kun tager enkelte semestre på danske uddannelser. Udeladelsen af udvekslingsstuderende skyldes, at det ud fra datagrundlaget ikke er muligt at skelne mellem udvekslingsstuderende og full-degree studerende, som afbryder deres uddannelse undervejs. Derfor er det heller ikke muligt at bestemme den faktiske andel af full-degree studerende, som afbryder deres uddannelser Datagrundlag Datagrundlaget for analysen er en sammenkobling af forskellige registerdata fra Danmarks Statistik med observationer fra 1996 til Til populationsudvælgelse anvendes registerdata af alle personer med anden oprindelse end dansk, som har være indskrevet på en uddannelse i Danmark. Data sammenkøres med elev-, vandrings- og indkomstregisteret, hvorefter analysepopulationen begrænses til alle individer, som er indvandret i forbindelse med studiestart. Ud fra datagrundlaget er det muligt at klarlægge de forskellige indtægts- og udgiftsstrømme, som den offentlige sektor har i forbindelse med de internationale studerende både under og efter deres uddannelse. Ved at afgrænse populationen til internationale studerende, som har afsluttet en uddannelse i eller før 2008, sikres det, at der minimum er observationer for fire år pr. studerende til at beskrive de internationale studerendes adfærd og økonomiske bidrag efter dimission. 4

7 2.3. Deskriptiv statistik Fra 1996 til 2008 var der internationale studerende, som påbegyndte og samtidig enten gennemførte eller afbrød en uddannelse i Danmark. I alt har studerende gennemført en uddannelse i perioden, mens personer har afbrudt uddannelsen undervejs. Denne gruppe består både af udvekslingsstuderende og personer, som har afbrudt uddannelsen. Som nævnt ovenfor er det ikke muligt at afgøre forholdet mellem disse to typer af studieafbrydelse, hvorfor vi udelader denne gruppe personer af den efterfølgende analyse. Udviklingen i antallet af startede og dimitterede internationale studerende ses i Figur 1. Vi ser, at antallet af nystartede studerende pr. år var stigende frem til Det efterfølgende fald i indskrivningerne skyldes populationsafgrænsningen, hvor personer som dimitterede efter 2008 ikke er medtaget. Figur 1, Indskrivninger og dimissioner af internationale studerende fra 1996 til Indskrivninger Dimissioner Kilde: Egne beregninger Tabel 1 viser fordelingen af de internationale studerende på de forskellige uddannelsestyper samt de studerendes gennemsnitlige studietid. Størstedelen af de internationale studerende har taget en mellemlang eller en lang uddannelse. Tabel 1, Internationale studerende fordelt på uddannelsestyper Uddannelsestype Antal studerende Gennemsnitlig studietid, måneder Korte uddannelser ,3 Mellemlange uddannelser ,7 Bacheloruddannelser ,1 Lange uddannelser ,3 I alt Kilde: Egne beregninger 5

8 Godt 55 procent af de internationale studerende har taget en lang uddannelse, og ca. 27 procent har taget en mellemlang uddannelse. Ca. 13 procent har taget en kort uddannelse, og den mindste uddannelsesgruppe er bacheloruddannelserne, som kun 6 procent af de internationale studerende har taget. Fordelingen af de forskellige verdensdele, de internationale studerende kommer fra, er illustreret i Figur 2. Fordelingen af de internationale studerende på de korte og lange uddannelser er næsten ens. Ca. halvdelen af de studerende fra disse uddannelser kommer fra lande uden for EU og Norden; ca. 15 procent fra EU, og de resterende næsten 40 procent fra nordiske lande. Tilsvarende er fordelingen mellem de internationale studerende fra de mellemlange uddannelser og bacheloruddannelserne også næsten ens. Her kommer størstedelen næsten 70 procent fra nordiske lande; ca. 20 procent fra nationer i EU, og kun lidt over 10 procent af de studerende kommer fra øvrige nationer. Figur 2, Internationale studerende fordelt på uddannelsestyper og verdensdele. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Korte Mellemlange Bachelor Lange Norden EU Øvrige nationer Kilde: Egne beregninger 6

9 Figur 3, Internationale studerende fordelt på uddannelsestyper og hovedområder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Korte Kilde: Egne beregninger Mellemlange Bachelor Lange Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Sundhedsvidenskabelig Teknik Fordelingen af de internationale studerende på faglige hovedområder er meget forskellig for de fire uddannelsestyper. Af Figur 3 ser vi, at størstedelen af de studerende fra en kort uddannelse har taget en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse, henholdsvis 52 og 24 procent. Blandt de studerende fra mellemlange uddannelser har størstedelen taget en teknisk eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, ca. 43 procent for begge hovedområder. Blandt studerende fra bacheloruddannelserne har halvdelen taget en humanistisk uddannelse og ca. 41 procent en samfundsvidenskabelig. De studerende fra de lange uddannelser har primært taget en teknisk (41 procent) eller en samfundsvidenskabelig uddannelse (36 procent). På baggrund af registerdata er det muligt at følge de internationale studerende efter de dimitterer og indtil de eventuelt genudvandrer. Vi antager, at en international studerende, som stadig er i Danmark året efter sin dimission, har et ophold i Danmark, hvor personen indgår i den danske arbejdsstyrke. Personer, der forlader Danmark i samme år, som de dimitterer, antages at være udvandret i forbindelse med dimissionen og indgår dermed ikke på det danske arbejdsmarked. 7

10 Tabel 2, Internationale studerendes ophold efter dimission Ophold i Danmark året efter dimission Gennemsnitlige opholdstid efter dimission, måneder Antal Antal Andel I Danmark året efter dimission Alle Korte % 64,3 26,5 Mellemlange % 69,8 24,5 Bachelor % 66,7 10,6 Lange % 66,7 21,2 I alt % 66,1 20,5 Kilde: Egne beregninger I Tabel 2 ser vi, at der i alt er af de internationale studerende, som er i Danmark året efter, at deres uddannelse er afsluttet. Det svarer til næsten 40 procent. De internationale studerende, som bliver i Danmark efter dimission, bliver i gennemsnit i lidt over fem et halvt år. De internationale studerende, som bliver i Danmark efter uddannelsen og indgår i den danske arbejdsstyrke, er af særlig interesse, da deres kildeskattebetalinger udgør en stor del af indtægterne, som den offentlige sektor har i forbindelse med de internationale studerende. 8

11 3. Samfundsøkonomisk analyse For at bestemme nettoeffekten af de internationale studerende på de danske uddannelser opstiller vi et samfundsøkonomisk regnskab. Det samfundsøkonomiske regnskab er en beregning af, hvorvidt den samlede produktive indsats, de internationale studerende lægger på det danske arbejdsmarked, kan dække de samlede offentlige udgifter til de studerendes uddannelser og forbrug af offentlige ydelser. Analysen er baseret på observationer af den offentlige sektors indtægts- og udgiftsstrømme på individniveau fra registerdata samt gennemsnitstal for taxameterudgifterne til uddannelserne og andre beløbsstørrelser, jf. Appendiks 2. At analysen primært bygger på registerdata sikrer, at den er meget robust. Samtidig er der dog en række parametre, som ikke er kvantificeret og som vi derfor ikke har medtaget i analysen. Vi opdeler de internationale studerende efter uddannelsestyperne, og for hver uddannelsestype laves et samlet samfundsøkonomisk regnskab, hvor den offentlige sektors direkte udgifter og indtægter fra de internationale studerende både under og efter uddannelse opgøres. På baggrund af det samfundsøkonomiske regnskab bestemmes et break-even punkt, hvor de offentlige udgifter pr. studerende udlignes af offentlige indtægter, baseret på beregninger for en gennemsnitlig international studerende Offentlige direkte udgifter De offentlige udgifter i forbindelse med internationale studerende kan opdeles i udgifter til uddannelse og udgifter i form af de studerendes brug af offentlige overførsler og ydelser. Uddannelsesudgifterne for den offentlige sektor består af en ståtakst pr. årsværk (60 ECTS) og en færdiggørelsesbonus for antallet af studerende, som færdiggør deres uddannelse på normeret tid. Uddannelsesudgifterne afhænger af antallet af internationale studerende, der kommer fra lande, som Danmark har en uddannelsessamarbejdsaftale med. Som udgangspunkt gælder dette for nationer i EU og Norden. Opdelingen af de internationale studerende er foretaget i forhold til den nuværende geografi, jf. Appendiks 3. De offentlige udgifter til overførselsindkomster består af overførsler i form af SU, dagpenge og kontanthjælp samt folkepension. I analysen stammer de anvendte observationer af overførselsindkomster fra oplysninger på individniveau. Udgifter til brug af offentlige ydelser består af udgifter ved sengedage på hospitalerne samt udgifter til retsvæsenet. De samlede udgifter til offentlige ydelser bestemmes ud fra beregninger af pris per sengedag og pris per straffeafgørelse samt registeroplysninger om hospitalssengedage og straffedomme på individniveau Offentlige direkte indtægter Indtægterne for den offentlige sektor udgøres af kildeskattebetalinger fra de internationale studerende både under og efter uddannelse. I analysen anvendes oplysninger af kildeskattebetalinger på individniveau. Især skattebetalingerne fra de internationale studerende, der efter deres uddannelse bliver i Danmark og indgår som en del af arbejdsstyrken, udgør en stor del af indtægtssiden Cost-benefit analyse Resultaterne fra cost-benefit analyserne er opstillet i Tabel 3, hvor alle beløb er angivet i priser, og analysen er opdelt på de fire typer af uddannelser. 9

12 Det samlede cost-benefit regnskab for de internationale studerende på de fire uddannelsestyper viser, at de i alt internationale studerende, som har gennemført en hel uddannelse fra 1996 til 2008, i alt har genereret et økonomisk overskud på 164,5 mio. kr. til den danske offentlige sektor fra 1996 til Tabel 3, Cost-benefit analyse af internationale studerende, 2014-niveau Cost-benefit regnskab, 2014-niveau (mio. kr.) Uddannelsestyper Korte Mellemlange Lange Bachelor I alt Antal studerende Samlede offentlige indtægter 113,2 305,7 20,7 822, Samlede offentlige udgifter -80,7-366,2-59,6-591, Samlede nettobidrag 32,6-60,5-38,9 231,3 164,5 Cost-benefit regnskab pr. studerende, 2014-niveau (kr.) Uddannelsestyper Korte Mellemlange Bachelor Samlede nettobidrag pr. studerende Kilde: Egne beregninger Lange I alt Af Tabel 3 ser vi, at når vi betragter de fire uddannelsestyper enkeltvis, er der stor forskel på de internationale studerendes samlede nettobidrag til den offentlige sektor. Det er kun de studerende på de korte og på de lange uddannelser fra 1996 til 2008, som samlet har et positivt nettobidrag til den offentlige sektor. De studerende på de korte uddannelser har i alt bidraget med ca. 33 mio. kr. Det svarer til, at den gennemsnitlige studerende på de korte uddannelser har genereret et overskud til den danske stat på ca kr. fra 1996 til Tilsvarende har de studerende på de lange uddannelser samlet skabt et nettobidrag på ca. 231 mio. kr. i den betragtede periode. Det svarer til, at hver studerende i gennemsnit har genereret et overskud på ca kr. til den offentlige sektor. Modsat gælder det, at de studerende på de mellemlange uddannelser og på bacheloruddannelserne isoleret set udgør et økonomisk tab for den offentlige sektor. Samlet har de internationale studerende på disse uddannelser kostet den offentlige sektor henholdsvis ca. 60 og 40 mio. kr. Den gennemsnitlige internationale studerende på de mellemlange uddannelser har således medført, at den offentlige sektor har haft et samfundsøkonomisk tab på ca kr. pr. studerende, mens de internationale bachelorstuderende i gennemsnit har medført et økonomisk underskud på næsten kr. pr. studerende. Disse resultater viser et nuanceret billede af de internationale studerendes nettobidrag til den offentlige sektor. Overordnet er det positivt i perioden , men for nogle uddannelser er der et negativt og for andre et positivt bidrag. Det negative bidrag er ikke overraskende for mellemlange uddannelser, der ofte er rettet mod beskæftigelse i den offentlige sektor. De 10

13 internationale studerende på de mellemlange uddannelser kommer derfor især fra Norden (jf. Figur 2) med samme velfærdssystem og har høj tilbøjelighed til at rejse hjem. Det er heller ikke overraskende, at bacheloruddannelsen giver et negativt nettobidrag, da det danske arbejdsmarked er mindre gearet til denne type uddannelse, og dermed øger det sandsynligheden for, at personerne rejser igen. Samtidig kan der argumenteres for, at det ikke er muligt at skelne mellem bachelor- og kandidatbidraget, da en del af de internationale kandidatstuderende har en bachelor fra et andet land med sig. Bologna-processen skulle netop gøre det muligt at kombinere en bachelor og kandidatgrad på tværs af landegrænserne Break-even De internationale studerende udgør en omkostning for den offentlige sektor, når de er under uddannelse, mens de studerende, som bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse, har et positivt nettobidrag og dermed udgør en indtægt for den offentlige sektor. Derfor ønsker vi at bestemme et break-even punkt, for antallet af måneder, en gennemsnitlig international studerende inden for hver uddannelsestype skal opholde sig i Danmark efter dimission, før de offentlige indtægter udligner udgifterne, som det danske samfund belastes med under deres uddannelse. Break-even analysen er en ren gennemsnitsbetragtning, hvor de samlede beregninger baseres på gennemsnitstal for uddannelsesudgifter, overførselsindkomster, offentlige ydelser, studietid og kildeskattebetalinger. Tabel 4, Break-even analyse, måneder Korte Mellemlange Bachelor Lange Break-even punkt, måneder Break-even punkt, år 1,3 2,4 8,1 1,1 Kilde: Egne beregninger Fra den samlede Break-even analyse præsenteret i Tabel 4 ser vi, at en gennemsnitlig international studerende fra en kort uddannelse skal opholde sig i Danmark i 16 måneder efter dimission, før de offentlige udgifter ved uddannelse og ydelser udlignes af offentlige indtægter. Tilsvarende skal en gennemsnitlig international studerende fra en lang uddannelse opholde sig i Danmark i 13 måneder, før de offentlige udgifter udlignes af indtægter. I Tabel 2 ser vi, at studerende fra disse to uddannelsestyper i gennemsnit opholder sig i Danmark i henholdsvis 27 og 21 måneder efter dimission. Den gennemsnitlige studerende fra de korte og lange uddannelser tjener således sig selv hjem og skaber yderligere et positivt nettobidrag til den offentlige sektor. Dette resultat indikerer, at der vil være en økonomisk gevinst ved en øget rekruttering af internationale studerende på korte og lange uddannelser. På de mellemlange og på bacheloruddannelserne skal den gennemsnitlige internationale studerende blive i Danmark i henholdsvis 29 og 97 måneder efter dimission, før bidraget til de offentlige indtægter udligner de offentlige udgifter, der er tilknyttet disse studerende. For begge uddannelsestyper gælder det, at den gennemsnitlige internationale studerendes ophold i Danmark efter dimission er kortere end hjemtjeningsperioden, og den gennemsnitlige 11

14 internationale studerende fra disse uddannelser genererer derfor et underskud for den offentlige sektor. Resultaterne indikerer, at en længere fastholdelse af internationale studerende fra mellemlange uddannelser og bacheloruddannelser kan medvirke til at øge den offentlige sektors indtægter. For de internationale studerende på de mellemlange uddannelser gælder det, at den gennemsnitlige studeredes ophold efter dimission blot skal forlænges med to måneder, før den produktive indsats på arbejdsmarkedet er tilstrækkelig til at dække omkostningerne til uddannelse og offentlige ydelser Udeladte effekter Analysen medtager de direkte offentlige udgifter og indtægter ved internationale studerende, som er tilgængelige ud fra datagrundlaget. Der er således en række faktorer, som ikke er kvantificeret og medtaget i det samfundsøkonomiske regnskab på grund af databegrænsninger. Analysen er baseret på observationer fra 1996 til De offentlige indtægter og udgifter for de personer, som er blevet i Danmark efter 2012, er derfor ikke medtaget i resultatet. Fra analysen ved vi, at jo længere de internationale studerende bliver efter dimission, jo større er de offentlige indtægter. Der er i alt personer, som stadig opholder sig i Danmark ved udgangen af Ovenstående resultater skønnes derfor at undervurdere den offentlige sektors indtægtsside. Andre udeladte faktorer, som skyldes databegrænsninger, er de internationale studerendes brug af enkelte offentlige ydelser som lægebesøg og tilskud til børnepasning. Disse størrelser vil øge den offentlige sektors udgifter, men vurderes begge at være af mindre betydning for det samlede resultat. Da resultatet kun bygger på de direkte udgifter og indtægter, er de indirekte skatter i form af blandt andet punktafgift og moms, som de internationale studerende betaler, ikke medtaget i analysen. Et estimat for størrelsen af de indirekte skatter pr. person pr. år for henholdsvis studerende og for arbejdstagere er beregnet ud fra opgørelser fra Danmarks Statistik. Tabel 5, Estimat af indirekte skatter pr. person, 2014-niveau Indirekte skatter pr. person pr. år, kr. Lønmodtager på grundniveau Studerende Anm.: Estimat for Studerende er beregnet på baggrund af oplysninger fra Uddannelsessøgende. Kilde: Statistikbanken, Tabel FU6 og egne beregninger Af Tabel 5 ser vi, at hvis de indirekte skatter medtages i det samfundsøkonomiske regnskab, vil det øge de offentlige indtægter betydeligt. Dette understreger, at resultaterne i denne rapport er nedre estimater af de internationale studerendes virkelige økonomiske nettobidrag til den offentlige sektor. 12

15 4. Konklusion Analysen i denne rapport har opgjort nettobidraget til den offentlige sektor for de internationale studerende, som færdiggjorde deres uddannelse i perioden Vi har fokuseret på full degree studerende og kun på direkte indtægter og udgifter for det offentlige. I undersøgelsen indgår næsten internationale studerende. Deres bidrag til det offentlige er positivt og udgør 156,5 mio. kr. Det svarer til godt og vel kr. pr. studerende. Fordelt på uddannelser er bidraget størst for de lange uddannelser med godt og vel 230 mio. kr. Næststørst er det for de korte uddannelser med godt og vel 30 mio. kr. De mellemlange uddannelser og bacheloruddannelserne har bidraget negativt med henholdsvis ca. 60 og 40 mio. kr. De seneste år er antallet af studerende ved de uddannelser eksploderet. Det vil føre til, at langt mere end 156,5 mio. kr. lægges i de offentlige kasser de kommende år. Men analysen viser også, at en stor del af de studerende rejser umiddelbart efter, at de er dimitteret. Det har sikkert ikke ændret sig ret meget på trods af den økonomiske krise rundt omkring i verden. Potentialet er dermed stort for at få en endnu større gevinst, end den som er beregnet i rapporten her, ved at fastholde flere studerende. Alt i alt er de internationale studerende en gevinst for arbejdsmarkedet og dermed en mulig løsning på det fald i arbejdsstyrken, som Danmark står over for om nogle år. Samtidig er de ikke en udgift for den offentlige sektor. Faktisk kan de være med til at sænke skatterne på fx indkomst for danskere og dermed øge arbejdsudbuddet yderligere. 13

16 5. Appendiks Appendiks 1: Databehandling Analysens population består af alle internationale studerende, som har påbegyndt og afsluttet en dansk uddannelse fra 1995 til Personer, som har været under uddannelse i den efterfølgende periode, er således udeladt af populationen. For at begrænse data til internationale studerende sammenlignes indskrivningsdatoen ved den påbegyndte uddannelsen med den først mulige indvandringsdato fra vandringsregisteret. Hvis forskellen mellem de to betragtede datoer numerisk er mindre end 90 dage, antages det, at personen ved den første indvandring er kommet til Danmark i forbindelse med studiestart på den uddannelse og defineres som en international studerende. Der er i alt personer som opfylder populationskravene, hvoraf de har gennemført en hel uddannelse i perioden, mens de resterende personer afbryder uddannelsen undervejs. På baggrund af data er det ikke muligt at afgøre, om de internationale studerende, som afbryder uddannelsen, er udvekslingsstuderende, som kun tager en del af deres uddannelse i Danmark, eller om de er full-degree studerende, som dropper ud undervejs. Vi antager, at en stor del af de personer udgøres af udvekslingsstuderende, og denne gruppe udelades derfor af den samlede analyse. Hvis der er registreret flere forskellige udvandringsdatoer, vælges den sidste dato. Denne restriktion anvendes, da analysens tidsperiode kun er 16 år, og hvis en person udvandrer flere gange, er han også indvandret flere gange og har dermed haft en vis grad af ophold i Danmark indtil sidste udvandringsdato. Der er i alt personer, som stadig opholder sig i Danmark ved udgangen af Disse personer har fået den 31. december 2012 som udvandringsdato, for at vi kan bestemme deres samlede opholdstid i Danmark. For hvert år opdeles de personer, som opholder sig i Danmark, på henholdsvis studerende og personer i arbejdsstyrken. Et individ er studerende i Danmark fra indskrivningsår til og med dimissionsår, mens en person betragtes som en del af arbejdsstyrken, hvis personen stadig opholder sig i Danmark året efter dimissionsåret og efterfølgende. Herefter formateres alle tidafhængige interessevariable til tidsrækkedata for alle individer i populationen. Det endelige data, som analysen baseres på, kan således betragtes som et paneldata, hvor der for alle tidsafhængige faktorer er 17 variable, som hver refererer til et år i perioden fra 1996 til

17 Appendiks 2: Datainput Tabel A1, Ståtakster og færdiggørelsesbonus efter uddannelsestype og hovedområder STÅ takser, kr. pr. årsværk (60 ECTS) Korte Mellemlange Lange Bachelor Humanistisk Natur Samfund Sundhed Teknik Gennemsnit Færdiggørelsesbonus, kr. Korte Mellemlange Lange Bachelor Humanistisk Natur Samfund Sundhed Teknik Gennemsnit Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Tabel A2, Priser på offentlige ydelser Omkostninger pr. lovovertrædelse, kr. Samlede omkostninger ved kriminalitet (2005) Antal strafferetslige afgørelser (2005) Gennemsnitlig omkostninger pr. strafferetslig afgørelse (2005) Gennemsnitlig omkostninger pr. strafferetslig afgørelse (2014) Omkostninger pr. sengedag, kr. Regionernes nettoudgift for sygehusvæsnet (2013) Antal sengedage på danske sygehuse (2013) Gennemsnitlig omkostninger pr. sengedag (2013) Gennemsnitlig omkostninger pr. sengedag (2014) Kilde: CEBR 2006, Statistikbanken, Tabel STREF40, Tabel IND05, Danske Regioner og egne beregninger. 15

18 Tabel A3, Opdeling af nationer i Norden, EU og Øvrige nationer Norden EU Øvrige nationer Finland Belgien Resterende nationer i verden Færøerne Bulgarien Island Cypern Norge Estland Sverige Frankrig Grækenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Anm.: Nordiske land, som også er medlem af EU, hører under Norden. Kilde: Tabel A4, Antal ECTS-point pr. uddannelsestype Uddannelsestype ECTS-point Korte uddannelser 120 Mellemlange uddannelser 180 Bacheloruddannelser 180 Lange uddannelser Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 16

19 Appendiks 3: Beregninger Alle beregninger af de offentlige indtægter og udgifter er i hvert år fra 1996 til 2012 opdelt på studerende og personer i arbejdsstyrken. Alle priser er omregnet til 2014-priser og dermed mulige at summere. De offentlige indtægter i den opstillede analyse består udelukkende at indkomstskat. Den endelige størrelse, som de internationale studerende betaler i indkomstskat, er bestemt ved summering af de faktiske observationer af skattebetalinger på individniveau pr. år og herefter deflateret med lønindekset. De offentlige udgifter består hovedsagligt af uddannelsesudgifter. Uddannelsesudgifterne er bestemt ud fra gennemsnitlige taxametertakster og størrelser af færdiggørelsesbonus fra 2014 inden for hver uddannelsestype og hovedområde. Herefter tildeles de studerende fra Norden og EU en uddannelsesudgift svarende til deres uddannelse og dennes normering. Tilsvarende bliver antallet af personer fra Norden og EU, som har gennemført uddannelsen på normeret tid, tildelt en færdiggørelsesbonus for den pågældende uddannelse. Se Tabel A5 for eksempel. Tabel A5, Eksampel på uddannelsesudgift En international studerende fra Norge, som har gennemført en udelt samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse på normeret tid, har belastet de samlede uddannelsesudgifter med fem gange ståtaksten for en samfundsvidenskabelig lang uddannelse plus en færdiggørelsesbonus for samme uddannelse: ( ) = kr. Udgifter i forbindelse med overførselsindkomster, herunder både SU, dagpenge, kontanthjælp og pension, er bestemt ved summeringen af da faktiske observationer af overførsler på individniveau pr. år og herefter deflateret med forbrugerprisindekset. Udgifterne til brug af offentlige ydelser er bestemt ud fra populationens samlede antal sengedage på de dansk sygehuse og antallet af populationens straffesager samt estimater for priserne på ydelserne. Prisen pr. sengedag er beregnet ud fra udgifterne for sygehusene delt med antal sengedage. Beregningerne er baseret på tal fra Danmarks Statistik og Danske Regioner fra 2013 og herefter omregnet til 2014-niveau. Prisen pr. straffesag er beregnet som de samlede omkostninger ved kriminalitet delt med antallet af strafferetslige afgørelser. Beregningerne er baseret på tal fra Danmarks Statistik og resultater fra CEBR fra 2005 og herefter omregnet til 2014-niveau. 17

20 Litteraturliste Velfærdskommissionen, 2005 Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd vores valg, Velfærdskommissionen CEBR, 2011 CEBR, 2013 CEBR, 2006 Jacobsen, R. H., Junge, M. og Skaksen, J. R.: Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund, CEBR-rapport 2011 Bødker, S. og Jacobsen, R. H.: Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU, CEBR-rapport 2013 CEBR: Teknisk note nr Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark, CEBR

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Oktober 213 Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Sofie Bødker Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Samfundsøkonomisk

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK 1 Öresundsperspektiv är Öresundskomiteens serie av rapporter, analyser och PM. Öresundsperspektiv ger ett fördjupande perspektiv på en aktuell

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er

Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Indhold Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er... 1 Forord... 2 Introduktion... 3 Del I: Ph.d.ernes

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

EFTERLØN EFTER ARBEJDE eller forsikring i andet EØS-land mv.

EFTERLØN EFTER ARBEJDE eller forsikring i andet EØS-land mv. EFTERLØN EFTER ARBEJDE eller forsikring i andet EØS-land mv. Efterløn efter arbejde eller forsikring i andet EØS-land mv. side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Kravet om medlemsperiode... 2 3. Forsikringsperioder

Læs mere

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation.

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation. Udbetaling Danmark International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING ved arbejde i EØS og/eller Schweiz, efter EF- FORORDNING 883/2004 SAMMEN MED SKEMAET SKAL DU INDSENDE

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere