SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE"

Transkript

1 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE - De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske uddannelser fra 1996 til 2012

2 Samfundsøkonomisk analyse af internationale studerende De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske uddannelser fra 1996 til 2012

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Internationale studerende... 4 Definition og afgrænsning Datagrundlag Deskriptiv statistik Samfundsøkonomisk analyse Offentlige direkte udgifter Offentlige direkte indtægter Cost-benefit analyse Break-even Udeladte effekter Konklusion Appendiks Appendiks 1: Databehandling Appendiks 2: Datainput Appendiks 3: Beregninger Litteraturliste Redaktion Martin Junge, forskningschef, DEA Kristina Eline Blomhøj, projektassistent, DEA Udgiver Tænketanken DEA Dato for udgivelse Februar 2015 Design Morten Arleth Skov 1

4 Forord Hvordan sikrer vi den danske velfærd? Både økonomer, politikere og kommentatorer taler om øget arbejdsudbud som en af de vise sten på vej mod at sikre den danske velfærd. Kontakthjælpsreform, efterlønsreform, dagpengereform; alle har de til formål at understøtte et højt arbejdsudbud eller begrænse det fald i arbejdsudbuddet, som den demografiske udvikling og den stigende såkaldte ældrebyrde helt naturligt medfører. En ofte nævnt løsning, der kan bidrage til at øge størrelsen af det fremtidige danske arbejdsudbud altså flere mennesker på arbejdsmarkedet er øget beskæftigelsesorienteret indvandring. Det vil sige personer med kvalifikationer, som det danske arbejdsmarked efterspørger i forvejen, samt fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der, som tidligere undersøgelser har vist, er en gevinst for det danske samfund. En ofte overset gruppe, når det handler om at få flere mennesker på arbejdsmarkedet, er de internationale studerende på de danske uddannelser. Denne gruppe er eksploderet i størrelse de seneste år. Særligt universitetsuddannelserne tiltrækker stigende antal studerende fra andre lande. Men med den øgede tilstrømning følger politiske bekymringer for udgifterne i et offentligt finansieret uddannelsessystem som det danske de internationale studerende betragtes ofte som en økonomisk udgiftspost for den offentlige sektor. For at kaste lys over dette har DEA i en ny samfundsøkonomisk analyse beregnet nettobidraget fra de internationale studerende til Danmark med fokus på bidraget til den offentlige sektor. I undersøgelsen indgår internationale studerende der i perioden har gennemført en hel uddannelse i Danmark altså enten en kort, mellemlang (herunder bachelor) eller lang uddannelse. Resultatet er, at de studerende på uddannelser bidrager med godt og vel kr. per person svarende til et samlet bidrag på 156,5 mio. kr. Ikke alle uddannelsestyper er dog lige profitable. Næsten 40 pct. af de internationale studerende er stadig i Danmark året efter endt uddannelse og indgår som en del af den danske arbejdsstyrke. De personer, der holder ud mere end det første år, bliver i gennemsnit i Danmark ca. fem et halvt år. Flere internationale studerende giver flere penge i statskassen og skaber samlet set et økonomisk overskud til den offentlige sektor. Nok tager mange internationale studerende hjem igen men de der bliver, tjener det hele ind igen. Så længe arbejdsmarkedet kan opsuge de flere internationale studerende, er der altså rigtig god forretning for samfundet i at øge rekrutteringen og fastholdelsen. God læselyst! Stina Vrang Elias, adm. direktør Tænketanken DEA 2

5 1. Indledning Den danske velfærdstats status og udvikling diskuteres løbende, især i forhold til om grundlaget er holdbart og hvilke initiativer, der skal foretages for at sikre den danske velfærd i fremtiden. En af de store udfordringer, som den danske velfærdsstat står over for, er den demografiske udvikling. Den demografiske udvikling bevirker, at der i fremtiden vil være en mangel på arbejdskraft, da der vil være færre personer i arbejdsstyrken til af forsørge flere uden for arbejdsstyrken (Velfærdskommissionen, 2005). En mulig løsning kan være at iværksætte initiativer, som kan øge størrelsen af den fremtidige danske arbejdsstyrke og dermed sikre velfærdssystemet. Øget beskæftigelsesindvandring og fastholdelse er en ofte nævnt løsning. En særlig interessant gruppe er de højtuddannede indvandrere, hvor det allerede er vist, at de er en gevinst for det danske samfund (CEBR, 2011). En mindre omtalt del af de højtuddannede indvandrere er de internationale studerende ved de danske uddannelser. De internationale studerende betragtes typisk som en økonomisk udgiftspost for den offentlige sektor, men denne slutning tager ikke højde for, at nogle af de internationale studerende bliver i Danmark og indgår i den danske arbejdsstyrke, efter deres uddannelse er afsluttet. En analyse for DTU af CEBR (2012) viser, at der er gevinster ved de internationale studerende, som kommer til DTU og tager en full-degree, da en stor del bliver i Danmark og arbejder efter fuldført uddannelse. Det er derfor interessant at undersøge, om de internationale studerende ved de danske uddannelser og ikke kun DTU udgør et samlet positivt eller negativt nettobidrag til den offentlige sektor, og om velfærdsstatens fremtidige udfordringer kan mindskes ved at øge rekrutteringen og fastholdelsen af internationale studerende. For at belyse denne problemstilling opstiller DEA i nærværende rapport en samfundsøkonomisk analyse, som klargør de direkte offentlige økonomiske udgifter og indtægter ved de internationale studerende og de internationale studerendes samlede økonomiske nettobidrag til den offentlige sektor. Analysen baseres på registerdata fra Danmarks Statistik, hvor datagrundlaget er alle internationale studerende, som færdiggjorde en dansk uddannelse i perioden fra 1996 til Analysen udføres for hver af de fire uddannelsestyper; korte, mellemlange, lange uddannelser samt bacheloruddannelser. Ud fra det samfundsøkonomiske regnskab bestemmer vi et break-even punkt, som sammenholdt med fakta om de internationale studerende kan illustrere de potentielle samfundsøkonomiske muligheder, der kan være ved at øge optaget og fastholdelsen af internationale studerende. Rapportens videre opbygning: I Afsnit 2 beskrives vigtige definitioner og afgrænsninger og beskrivende statistik for de internationale studerende, som færdiggjorde en uddannelse i perioden fra 1996 til I Afsnit 3 opstilles og beregnes en samfundsøkonomisk analyse samt tilhørende break-even punkter. I Afsnit 4 præsenteres analysens konklusioner, og Afsnit 5 indeholder appendiks. 3

6 2. Internationale studerende For at analysere det samlede nettobidrag, de internationale studerende fra hver uddannelsestype yder til den danske samfundsøkonomi, betragter vi internationale full-degree studerende på de danske uddannelser fra 1996 til Inden det samfundsøkonomiske regnskab opstilles, præsenteres den anvendte definition af en international studerende, og de fire populationsgrupper beskrives kort. Definition og afgrænsning Til analysen definerer vi en international studerende som beskrevet i Boks 1. Boks 1, Definition af international studerende En person med andet statsborgerskab end dansk, som gennemfører en hel uddannelse i Danmark, og hvor den første indvandring til Danmark sker i forbindelse med studiestart på den uddannelse. Vi antager, at indvandring til Danmark er i forbindelse med studiestart på en uddannelse, hvis indvandringen sker 90 dage før eller efter studiestart. Afgrænsningen anvendes for alene at medtage de internationale studerende, der som udgangspunkt ikke har nogen stor tilknytning til Danmark, inden de starter på en dansk uddannelse. Studerende med andet statsborgerskab end dansk, som er indvandret af andre årsager, f.eks. indvandrede forældre, familiesammenføring eller job, forventes at have et stærkere tilhørsforhold til Danmark. Disse personer kan derfor ikke i samme grad betragtes som en potentiel rekruttering til den danske arbejdsstyrke. Ved at definere internationale studerende som personer, der tager en hel uddannelse i Danmark, er det alene de internationale full-degree studerende, som indgår i analysepopulationen. Vi udelader derved udvekslingsstuderende, som kun tager enkelte semestre på danske uddannelser. Udeladelsen af udvekslingsstuderende skyldes, at det ud fra datagrundlaget ikke er muligt at skelne mellem udvekslingsstuderende og full-degree studerende, som afbryder deres uddannelse undervejs. Derfor er det heller ikke muligt at bestemme den faktiske andel af full-degree studerende, som afbryder deres uddannelser Datagrundlag Datagrundlaget for analysen er en sammenkobling af forskellige registerdata fra Danmarks Statistik med observationer fra 1996 til Til populationsudvælgelse anvendes registerdata af alle personer med anden oprindelse end dansk, som har være indskrevet på en uddannelse i Danmark. Data sammenkøres med elev-, vandrings- og indkomstregisteret, hvorefter analysepopulationen begrænses til alle individer, som er indvandret i forbindelse med studiestart. Ud fra datagrundlaget er det muligt at klarlægge de forskellige indtægts- og udgiftsstrømme, som den offentlige sektor har i forbindelse med de internationale studerende både under og efter deres uddannelse. Ved at afgrænse populationen til internationale studerende, som har afsluttet en uddannelse i eller før 2008, sikres det, at der minimum er observationer for fire år pr. studerende til at beskrive de internationale studerendes adfærd og økonomiske bidrag efter dimission. 4

7 2.3. Deskriptiv statistik Fra 1996 til 2008 var der internationale studerende, som påbegyndte og samtidig enten gennemførte eller afbrød en uddannelse i Danmark. I alt har studerende gennemført en uddannelse i perioden, mens personer har afbrudt uddannelsen undervejs. Denne gruppe består både af udvekslingsstuderende og personer, som har afbrudt uddannelsen. Som nævnt ovenfor er det ikke muligt at afgøre forholdet mellem disse to typer af studieafbrydelse, hvorfor vi udelader denne gruppe personer af den efterfølgende analyse. Udviklingen i antallet af startede og dimitterede internationale studerende ses i Figur 1. Vi ser, at antallet af nystartede studerende pr. år var stigende frem til Det efterfølgende fald i indskrivningerne skyldes populationsafgrænsningen, hvor personer som dimitterede efter 2008 ikke er medtaget. Figur 1, Indskrivninger og dimissioner af internationale studerende fra 1996 til Indskrivninger Dimissioner Kilde: Egne beregninger Tabel 1 viser fordelingen af de internationale studerende på de forskellige uddannelsestyper samt de studerendes gennemsnitlige studietid. Størstedelen af de internationale studerende har taget en mellemlang eller en lang uddannelse. Tabel 1, Internationale studerende fordelt på uddannelsestyper Uddannelsestype Antal studerende Gennemsnitlig studietid, måneder Korte uddannelser ,3 Mellemlange uddannelser ,7 Bacheloruddannelser ,1 Lange uddannelser ,3 I alt Kilde: Egne beregninger 5

8 Godt 55 procent af de internationale studerende har taget en lang uddannelse, og ca. 27 procent har taget en mellemlang uddannelse. Ca. 13 procent har taget en kort uddannelse, og den mindste uddannelsesgruppe er bacheloruddannelserne, som kun 6 procent af de internationale studerende har taget. Fordelingen af de forskellige verdensdele, de internationale studerende kommer fra, er illustreret i Figur 2. Fordelingen af de internationale studerende på de korte og lange uddannelser er næsten ens. Ca. halvdelen af de studerende fra disse uddannelser kommer fra lande uden for EU og Norden; ca. 15 procent fra EU, og de resterende næsten 40 procent fra nordiske lande. Tilsvarende er fordelingen mellem de internationale studerende fra de mellemlange uddannelser og bacheloruddannelserne også næsten ens. Her kommer størstedelen næsten 70 procent fra nordiske lande; ca. 20 procent fra nationer i EU, og kun lidt over 10 procent af de studerende kommer fra øvrige nationer. Figur 2, Internationale studerende fordelt på uddannelsestyper og verdensdele. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Korte Mellemlange Bachelor Lange Norden EU Øvrige nationer Kilde: Egne beregninger 6

9 Figur 3, Internationale studerende fordelt på uddannelsestyper og hovedområder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Korte Kilde: Egne beregninger Mellemlange Bachelor Lange Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Sundhedsvidenskabelig Teknik Fordelingen af de internationale studerende på faglige hovedområder er meget forskellig for de fire uddannelsestyper. Af Figur 3 ser vi, at størstedelen af de studerende fra en kort uddannelse har taget en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse, henholdsvis 52 og 24 procent. Blandt de studerende fra mellemlange uddannelser har størstedelen taget en teknisk eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, ca. 43 procent for begge hovedområder. Blandt studerende fra bacheloruddannelserne har halvdelen taget en humanistisk uddannelse og ca. 41 procent en samfundsvidenskabelig. De studerende fra de lange uddannelser har primært taget en teknisk (41 procent) eller en samfundsvidenskabelig uddannelse (36 procent). På baggrund af registerdata er det muligt at følge de internationale studerende efter de dimitterer og indtil de eventuelt genudvandrer. Vi antager, at en international studerende, som stadig er i Danmark året efter sin dimission, har et ophold i Danmark, hvor personen indgår i den danske arbejdsstyrke. Personer, der forlader Danmark i samme år, som de dimitterer, antages at være udvandret i forbindelse med dimissionen og indgår dermed ikke på det danske arbejdsmarked. 7

10 Tabel 2, Internationale studerendes ophold efter dimission Ophold i Danmark året efter dimission Gennemsnitlige opholdstid efter dimission, måneder Antal Antal Andel I Danmark året efter dimission Alle Korte % 64,3 26,5 Mellemlange % 69,8 24,5 Bachelor % 66,7 10,6 Lange % 66,7 21,2 I alt % 66,1 20,5 Kilde: Egne beregninger I Tabel 2 ser vi, at der i alt er af de internationale studerende, som er i Danmark året efter, at deres uddannelse er afsluttet. Det svarer til næsten 40 procent. De internationale studerende, som bliver i Danmark efter dimission, bliver i gennemsnit i lidt over fem et halvt år. De internationale studerende, som bliver i Danmark efter uddannelsen og indgår i den danske arbejdsstyrke, er af særlig interesse, da deres kildeskattebetalinger udgør en stor del af indtægterne, som den offentlige sektor har i forbindelse med de internationale studerende. 8

11 3. Samfundsøkonomisk analyse For at bestemme nettoeffekten af de internationale studerende på de danske uddannelser opstiller vi et samfundsøkonomisk regnskab. Det samfundsøkonomiske regnskab er en beregning af, hvorvidt den samlede produktive indsats, de internationale studerende lægger på det danske arbejdsmarked, kan dække de samlede offentlige udgifter til de studerendes uddannelser og forbrug af offentlige ydelser. Analysen er baseret på observationer af den offentlige sektors indtægts- og udgiftsstrømme på individniveau fra registerdata samt gennemsnitstal for taxameterudgifterne til uddannelserne og andre beløbsstørrelser, jf. Appendiks 2. At analysen primært bygger på registerdata sikrer, at den er meget robust. Samtidig er der dog en række parametre, som ikke er kvantificeret og som vi derfor ikke har medtaget i analysen. Vi opdeler de internationale studerende efter uddannelsestyperne, og for hver uddannelsestype laves et samlet samfundsøkonomisk regnskab, hvor den offentlige sektors direkte udgifter og indtægter fra de internationale studerende både under og efter uddannelse opgøres. På baggrund af det samfundsøkonomiske regnskab bestemmes et break-even punkt, hvor de offentlige udgifter pr. studerende udlignes af offentlige indtægter, baseret på beregninger for en gennemsnitlig international studerende Offentlige direkte udgifter De offentlige udgifter i forbindelse med internationale studerende kan opdeles i udgifter til uddannelse og udgifter i form af de studerendes brug af offentlige overførsler og ydelser. Uddannelsesudgifterne for den offentlige sektor består af en ståtakst pr. årsværk (60 ECTS) og en færdiggørelsesbonus for antallet af studerende, som færdiggør deres uddannelse på normeret tid. Uddannelsesudgifterne afhænger af antallet af internationale studerende, der kommer fra lande, som Danmark har en uddannelsessamarbejdsaftale med. Som udgangspunkt gælder dette for nationer i EU og Norden. Opdelingen af de internationale studerende er foretaget i forhold til den nuværende geografi, jf. Appendiks 3. De offentlige udgifter til overførselsindkomster består af overførsler i form af SU, dagpenge og kontanthjælp samt folkepension. I analysen stammer de anvendte observationer af overførselsindkomster fra oplysninger på individniveau. Udgifter til brug af offentlige ydelser består af udgifter ved sengedage på hospitalerne samt udgifter til retsvæsenet. De samlede udgifter til offentlige ydelser bestemmes ud fra beregninger af pris per sengedag og pris per straffeafgørelse samt registeroplysninger om hospitalssengedage og straffedomme på individniveau Offentlige direkte indtægter Indtægterne for den offentlige sektor udgøres af kildeskattebetalinger fra de internationale studerende både under og efter uddannelse. I analysen anvendes oplysninger af kildeskattebetalinger på individniveau. Især skattebetalingerne fra de internationale studerende, der efter deres uddannelse bliver i Danmark og indgår som en del af arbejdsstyrken, udgør en stor del af indtægtssiden Cost-benefit analyse Resultaterne fra cost-benefit analyserne er opstillet i Tabel 3, hvor alle beløb er angivet i priser, og analysen er opdelt på de fire typer af uddannelser. 9

12 Det samlede cost-benefit regnskab for de internationale studerende på de fire uddannelsestyper viser, at de i alt internationale studerende, som har gennemført en hel uddannelse fra 1996 til 2008, i alt har genereret et økonomisk overskud på 164,5 mio. kr. til den danske offentlige sektor fra 1996 til Tabel 3, Cost-benefit analyse af internationale studerende, 2014-niveau Cost-benefit regnskab, 2014-niveau (mio. kr.) Uddannelsestyper Korte Mellemlange Lange Bachelor I alt Antal studerende Samlede offentlige indtægter 113,2 305,7 20,7 822, Samlede offentlige udgifter -80,7-366,2-59,6-591, Samlede nettobidrag 32,6-60,5-38,9 231,3 164,5 Cost-benefit regnskab pr. studerende, 2014-niveau (kr.) Uddannelsestyper Korte Mellemlange Bachelor Samlede nettobidrag pr. studerende Kilde: Egne beregninger Lange I alt Af Tabel 3 ser vi, at når vi betragter de fire uddannelsestyper enkeltvis, er der stor forskel på de internationale studerendes samlede nettobidrag til den offentlige sektor. Det er kun de studerende på de korte og på de lange uddannelser fra 1996 til 2008, som samlet har et positivt nettobidrag til den offentlige sektor. De studerende på de korte uddannelser har i alt bidraget med ca. 33 mio. kr. Det svarer til, at den gennemsnitlige studerende på de korte uddannelser har genereret et overskud til den danske stat på ca kr. fra 1996 til Tilsvarende har de studerende på de lange uddannelser samlet skabt et nettobidrag på ca. 231 mio. kr. i den betragtede periode. Det svarer til, at hver studerende i gennemsnit har genereret et overskud på ca kr. til den offentlige sektor. Modsat gælder det, at de studerende på de mellemlange uddannelser og på bacheloruddannelserne isoleret set udgør et økonomisk tab for den offentlige sektor. Samlet har de internationale studerende på disse uddannelser kostet den offentlige sektor henholdsvis ca. 60 og 40 mio. kr. Den gennemsnitlige internationale studerende på de mellemlange uddannelser har således medført, at den offentlige sektor har haft et samfundsøkonomisk tab på ca kr. pr. studerende, mens de internationale bachelorstuderende i gennemsnit har medført et økonomisk underskud på næsten kr. pr. studerende. Disse resultater viser et nuanceret billede af de internationale studerendes nettobidrag til den offentlige sektor. Overordnet er det positivt i perioden , men for nogle uddannelser er der et negativt og for andre et positivt bidrag. Det negative bidrag er ikke overraskende for mellemlange uddannelser, der ofte er rettet mod beskæftigelse i den offentlige sektor. De 10

13 internationale studerende på de mellemlange uddannelser kommer derfor især fra Norden (jf. Figur 2) med samme velfærdssystem og har høj tilbøjelighed til at rejse hjem. Det er heller ikke overraskende, at bacheloruddannelsen giver et negativt nettobidrag, da det danske arbejdsmarked er mindre gearet til denne type uddannelse, og dermed øger det sandsynligheden for, at personerne rejser igen. Samtidig kan der argumenteres for, at det ikke er muligt at skelne mellem bachelor- og kandidatbidraget, da en del af de internationale kandidatstuderende har en bachelor fra et andet land med sig. Bologna-processen skulle netop gøre det muligt at kombinere en bachelor og kandidatgrad på tværs af landegrænserne Break-even De internationale studerende udgør en omkostning for den offentlige sektor, når de er under uddannelse, mens de studerende, som bliver i Danmark og arbejder efter endt uddannelse, har et positivt nettobidrag og dermed udgør en indtægt for den offentlige sektor. Derfor ønsker vi at bestemme et break-even punkt, for antallet af måneder, en gennemsnitlig international studerende inden for hver uddannelsestype skal opholde sig i Danmark efter dimission, før de offentlige indtægter udligner udgifterne, som det danske samfund belastes med under deres uddannelse. Break-even analysen er en ren gennemsnitsbetragtning, hvor de samlede beregninger baseres på gennemsnitstal for uddannelsesudgifter, overførselsindkomster, offentlige ydelser, studietid og kildeskattebetalinger. Tabel 4, Break-even analyse, måneder Korte Mellemlange Bachelor Lange Break-even punkt, måneder Break-even punkt, år 1,3 2,4 8,1 1,1 Kilde: Egne beregninger Fra den samlede Break-even analyse præsenteret i Tabel 4 ser vi, at en gennemsnitlig international studerende fra en kort uddannelse skal opholde sig i Danmark i 16 måneder efter dimission, før de offentlige udgifter ved uddannelse og ydelser udlignes af offentlige indtægter. Tilsvarende skal en gennemsnitlig international studerende fra en lang uddannelse opholde sig i Danmark i 13 måneder, før de offentlige udgifter udlignes af indtægter. I Tabel 2 ser vi, at studerende fra disse to uddannelsestyper i gennemsnit opholder sig i Danmark i henholdsvis 27 og 21 måneder efter dimission. Den gennemsnitlige studerende fra de korte og lange uddannelser tjener således sig selv hjem og skaber yderligere et positivt nettobidrag til den offentlige sektor. Dette resultat indikerer, at der vil være en økonomisk gevinst ved en øget rekruttering af internationale studerende på korte og lange uddannelser. På de mellemlange og på bacheloruddannelserne skal den gennemsnitlige internationale studerende blive i Danmark i henholdsvis 29 og 97 måneder efter dimission, før bidraget til de offentlige indtægter udligner de offentlige udgifter, der er tilknyttet disse studerende. For begge uddannelsestyper gælder det, at den gennemsnitlige internationale studerendes ophold i Danmark efter dimission er kortere end hjemtjeningsperioden, og den gennemsnitlige 11

14 internationale studerende fra disse uddannelser genererer derfor et underskud for den offentlige sektor. Resultaterne indikerer, at en længere fastholdelse af internationale studerende fra mellemlange uddannelser og bacheloruddannelser kan medvirke til at øge den offentlige sektors indtægter. For de internationale studerende på de mellemlange uddannelser gælder det, at den gennemsnitlige studeredes ophold efter dimission blot skal forlænges med to måneder, før den produktive indsats på arbejdsmarkedet er tilstrækkelig til at dække omkostningerne til uddannelse og offentlige ydelser Udeladte effekter Analysen medtager de direkte offentlige udgifter og indtægter ved internationale studerende, som er tilgængelige ud fra datagrundlaget. Der er således en række faktorer, som ikke er kvantificeret og medtaget i det samfundsøkonomiske regnskab på grund af databegrænsninger. Analysen er baseret på observationer fra 1996 til De offentlige indtægter og udgifter for de personer, som er blevet i Danmark efter 2012, er derfor ikke medtaget i resultatet. Fra analysen ved vi, at jo længere de internationale studerende bliver efter dimission, jo større er de offentlige indtægter. Der er i alt personer, som stadig opholder sig i Danmark ved udgangen af Ovenstående resultater skønnes derfor at undervurdere den offentlige sektors indtægtsside. Andre udeladte faktorer, som skyldes databegrænsninger, er de internationale studerendes brug af enkelte offentlige ydelser som lægebesøg og tilskud til børnepasning. Disse størrelser vil øge den offentlige sektors udgifter, men vurderes begge at være af mindre betydning for det samlede resultat. Da resultatet kun bygger på de direkte udgifter og indtægter, er de indirekte skatter i form af blandt andet punktafgift og moms, som de internationale studerende betaler, ikke medtaget i analysen. Et estimat for størrelsen af de indirekte skatter pr. person pr. år for henholdsvis studerende og for arbejdstagere er beregnet ud fra opgørelser fra Danmarks Statistik. Tabel 5, Estimat af indirekte skatter pr. person, 2014-niveau Indirekte skatter pr. person pr. år, kr. Lønmodtager på grundniveau Studerende Anm.: Estimat for Studerende er beregnet på baggrund af oplysninger fra Uddannelsessøgende. Kilde: Statistikbanken, Tabel FU6 og egne beregninger Af Tabel 5 ser vi, at hvis de indirekte skatter medtages i det samfundsøkonomiske regnskab, vil det øge de offentlige indtægter betydeligt. Dette understreger, at resultaterne i denne rapport er nedre estimater af de internationale studerendes virkelige økonomiske nettobidrag til den offentlige sektor. 12

15 4. Konklusion Analysen i denne rapport har opgjort nettobidraget til den offentlige sektor for de internationale studerende, som færdiggjorde deres uddannelse i perioden Vi har fokuseret på full degree studerende og kun på direkte indtægter og udgifter for det offentlige. I undersøgelsen indgår næsten internationale studerende. Deres bidrag til det offentlige er positivt og udgør 156,5 mio. kr. Det svarer til godt og vel kr. pr. studerende. Fordelt på uddannelser er bidraget størst for de lange uddannelser med godt og vel 230 mio. kr. Næststørst er det for de korte uddannelser med godt og vel 30 mio. kr. De mellemlange uddannelser og bacheloruddannelserne har bidraget negativt med henholdsvis ca. 60 og 40 mio. kr. De seneste år er antallet af studerende ved de uddannelser eksploderet. Det vil føre til, at langt mere end 156,5 mio. kr. lægges i de offentlige kasser de kommende år. Men analysen viser også, at en stor del af de studerende rejser umiddelbart efter, at de er dimitteret. Det har sikkert ikke ændret sig ret meget på trods af den økonomiske krise rundt omkring i verden. Potentialet er dermed stort for at få en endnu større gevinst, end den som er beregnet i rapporten her, ved at fastholde flere studerende. Alt i alt er de internationale studerende en gevinst for arbejdsmarkedet og dermed en mulig løsning på det fald i arbejdsstyrken, som Danmark står over for om nogle år. Samtidig er de ikke en udgift for den offentlige sektor. Faktisk kan de være med til at sænke skatterne på fx indkomst for danskere og dermed øge arbejdsudbuddet yderligere. 13

16 5. Appendiks Appendiks 1: Databehandling Analysens population består af alle internationale studerende, som har påbegyndt og afsluttet en dansk uddannelse fra 1995 til Personer, som har været under uddannelse i den efterfølgende periode, er således udeladt af populationen. For at begrænse data til internationale studerende sammenlignes indskrivningsdatoen ved den påbegyndte uddannelsen med den først mulige indvandringsdato fra vandringsregisteret. Hvis forskellen mellem de to betragtede datoer numerisk er mindre end 90 dage, antages det, at personen ved den første indvandring er kommet til Danmark i forbindelse med studiestart på den uddannelse og defineres som en international studerende. Der er i alt personer som opfylder populationskravene, hvoraf de har gennemført en hel uddannelse i perioden, mens de resterende personer afbryder uddannelsen undervejs. På baggrund af data er det ikke muligt at afgøre, om de internationale studerende, som afbryder uddannelsen, er udvekslingsstuderende, som kun tager en del af deres uddannelse i Danmark, eller om de er full-degree studerende, som dropper ud undervejs. Vi antager, at en stor del af de personer udgøres af udvekslingsstuderende, og denne gruppe udelades derfor af den samlede analyse. Hvis der er registreret flere forskellige udvandringsdatoer, vælges den sidste dato. Denne restriktion anvendes, da analysens tidsperiode kun er 16 år, og hvis en person udvandrer flere gange, er han også indvandret flere gange og har dermed haft en vis grad af ophold i Danmark indtil sidste udvandringsdato. Der er i alt personer, som stadig opholder sig i Danmark ved udgangen af Disse personer har fået den 31. december 2012 som udvandringsdato, for at vi kan bestemme deres samlede opholdstid i Danmark. For hvert år opdeles de personer, som opholder sig i Danmark, på henholdsvis studerende og personer i arbejdsstyrken. Et individ er studerende i Danmark fra indskrivningsår til og med dimissionsår, mens en person betragtes som en del af arbejdsstyrken, hvis personen stadig opholder sig i Danmark året efter dimissionsåret og efterfølgende. Herefter formateres alle tidafhængige interessevariable til tidsrækkedata for alle individer i populationen. Det endelige data, som analysen baseres på, kan således betragtes som et paneldata, hvor der for alle tidsafhængige faktorer er 17 variable, som hver refererer til et år i perioden fra 1996 til

17 Appendiks 2: Datainput Tabel A1, Ståtakster og færdiggørelsesbonus efter uddannelsestype og hovedområder STÅ takser, kr. pr. årsværk (60 ECTS) Korte Mellemlange Lange Bachelor Humanistisk Natur Samfund Sundhed Teknik Gennemsnit Færdiggørelsesbonus, kr. Korte Mellemlange Lange Bachelor Humanistisk Natur Samfund Sundhed Teknik Gennemsnit Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Tabel A2, Priser på offentlige ydelser Omkostninger pr. lovovertrædelse, kr. Samlede omkostninger ved kriminalitet (2005) Antal strafferetslige afgørelser (2005) Gennemsnitlig omkostninger pr. strafferetslig afgørelse (2005) Gennemsnitlig omkostninger pr. strafferetslig afgørelse (2014) Omkostninger pr. sengedag, kr. Regionernes nettoudgift for sygehusvæsnet (2013) Antal sengedage på danske sygehuse (2013) Gennemsnitlig omkostninger pr. sengedag (2013) Gennemsnitlig omkostninger pr. sengedag (2014) Kilde: CEBR 2006, Statistikbanken, Tabel STREF40, Tabel IND05, Danske Regioner og egne beregninger. 15

18 Tabel A3, Opdeling af nationer i Norden, EU og Øvrige nationer Norden EU Øvrige nationer Finland Belgien Resterende nationer i verden Færøerne Bulgarien Island Cypern Norge Estland Sverige Frankrig Grækenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Anm.: Nordiske land, som også er medlem af EU, hører under Norden. Kilde: Tabel A4, Antal ECTS-point pr. uddannelsestype Uddannelsestype ECTS-point Korte uddannelser 120 Mellemlange uddannelser 180 Bacheloruddannelser 180 Lange uddannelser Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 16

19 Appendiks 3: Beregninger Alle beregninger af de offentlige indtægter og udgifter er i hvert år fra 1996 til 2012 opdelt på studerende og personer i arbejdsstyrken. Alle priser er omregnet til 2014-priser og dermed mulige at summere. De offentlige indtægter i den opstillede analyse består udelukkende at indkomstskat. Den endelige størrelse, som de internationale studerende betaler i indkomstskat, er bestemt ved summering af de faktiske observationer af skattebetalinger på individniveau pr. år og herefter deflateret med lønindekset. De offentlige udgifter består hovedsagligt af uddannelsesudgifter. Uddannelsesudgifterne er bestemt ud fra gennemsnitlige taxametertakster og størrelser af færdiggørelsesbonus fra 2014 inden for hver uddannelsestype og hovedområde. Herefter tildeles de studerende fra Norden og EU en uddannelsesudgift svarende til deres uddannelse og dennes normering. Tilsvarende bliver antallet af personer fra Norden og EU, som har gennemført uddannelsen på normeret tid, tildelt en færdiggørelsesbonus for den pågældende uddannelse. Se Tabel A5 for eksempel. Tabel A5, Eksampel på uddannelsesudgift En international studerende fra Norge, som har gennemført en udelt samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse på normeret tid, har belastet de samlede uddannelsesudgifter med fem gange ståtaksten for en samfundsvidenskabelig lang uddannelse plus en færdiggørelsesbonus for samme uddannelse: ( ) = kr. Udgifter i forbindelse med overførselsindkomster, herunder både SU, dagpenge, kontanthjælp og pension, er bestemt ved summeringen af da faktiske observationer af overførsler på individniveau pr. år og herefter deflateret med forbrugerprisindekset. Udgifterne til brug af offentlige ydelser er bestemt ud fra populationens samlede antal sengedage på de dansk sygehuse og antallet af populationens straffesager samt estimater for priserne på ydelserne. Prisen pr. sengedag er beregnet ud fra udgifterne for sygehusene delt med antal sengedage. Beregningerne er baseret på tal fra Danmarks Statistik og Danske Regioner fra 2013 og herefter omregnet til 2014-niveau. Prisen pr. straffesag er beregnet som de samlede omkostninger ved kriminalitet delt med antallet af strafferetslige afgørelser. Beregningerne er baseret på tal fra Danmarks Statistik og resultater fra CEBR fra 2005 og herefter omregnet til 2014-niveau. 17

20 Litteraturliste Velfærdskommissionen, 2005 Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd vores valg, Velfærdskommissionen CEBR, 2011 CEBR, 2013 CEBR, 2006 Jacobsen, R. H., Junge, M. og Skaksen, J. R.: Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund, CEBR-rapport 2011 Bødker, S. og Jacobsen, R. H.: Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU, CEBR-rapport 2013 CEBR: Teknisk note nr Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark, CEBR

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK 1 Öresundsperspektiv är Öresundskomiteens serie av rapporter, analyser och PM. Öresundsperspektiv ger ett fördjupande perspektiv på en aktuell

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er

Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Indhold Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er... 1 Forord... 2 Introduktion... 3 Del I: Ph.d.ernes

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse

Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Analyserapport September Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Tid til samtale på danske universiteter

Tid til samtale på danske universiteter D Indsigt Nummer 15 15. oktober 2007 Tid til samtale på danske universiteter af konsulent Nikolaj Burmeister, nbu@di.dk 5 8 Grøn men alligevel med sorteper EU s tildeling af CO2-kvoter frem til 2012 indeholder

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere