Mål- og resultatplan for politiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål- og resultatplan for politiet"

Transkript

1 JUSTITSMINISTERIET RIGSPOLITIET RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for politiet 2015

2 Politiets strategiske målbillede Politiets mission og vision I politiets og anklagemyndighedens fælles strategi for er der fastlagt følgende mission og vision: Politiet er en statslig myndighed under Justitsministeriet og har ansvaret for at sikre lov og orden i både Danmark, på Færøerne og i Grønland. Rigspolitiet er den øverste myndighed for Danmarks 12 politikredse samt for politiet på Færøerne og i Grønland. Det er Rigspolitiets opgave at sætte retning for hele dansk politi det vil sige formulere strategier, understøtte arbejdet i politikredsene og koordinere politiets arbejde på landsplan samt føre tilsyn med politikredsenes opgavevaretagelse. Rigspolitiet ledes af rigspolitichefen og er organiseret i fire overordnede områder: Politiområdet, Koncernstyring, Koncern IT og Koncern HR. Herudover er Politiets Efterretningstjeneste organiseret som en del af Rigspolitiet, og er underlagt de samme styringsmæssige vilkår og rammer som Rigspolitiets områder. Der er cirka ansatte i Rigspolitiet og cirka 750 ansatte i Politiets Efterretningstjeneste. De overordnede retningslinjer for politiets virksomhed er fastlagt i lov om politiets virksomhed. Strategiske pejlemærker Politiet arbejder med at indfri politiets mission og vision, herunder særligt at sikre borgernes tryghed og bekæmpe kriminalitet, som er operationaliseret i følgende fem strategiske pejlemærker: 1. Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer konflikter, uro og kriminalitet 2. Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten og effektiviteten i vores opgaveløsning 3. Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige 4. Vi er professionelle, samarbejdende og løser opgaverne innovativt 5. Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere. De fem strategiske pejlemærker vil blive uddybet i det følgende: 1. Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer konflikter, uro og kriminalitet Den enkelte borgers tillid til politiet og anklagemyndigheden er fundamentet for, at vi kan løse vores opgaver effektivt og øge borgernes tryghed. Vi forebygger og bekæmper derfor den kriminalitet, der rammer borgerne i hverdagen, og vi gør det ved at være fleksible, effektive og nærværende lokalt og på landsplan. Derfor sørger vi for en effektiv retshåndhævelse og et stærkt forebyggende arbejde, så uro og konflikter begrænses mest muligt. Samtidig er det en central opgave for politiet og anklagemyndigheden at bekæmpe den tunge og grænseoverskridende kriminalitet, som kan være ødelæggende for udviklingen og retsfølelsen i samfundet. Det gør vi ved at arbejde analysebaseret sammen med andre myndigheder og internationale samarbejdspartnere. Herved kan vi udvikle en helhedsorienteret bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet. Målet er at sikre befolkningens tryghed blandt andet ved, at den borgervendte kriminalitet samlet set reduceres.

3 2. Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten og effektiviteten i vores opgaveløsning For at sikre en effektiv retshåndhævelse og et velfungerende straffesystem vil vi øge kvaliteten af og samspillet mellem vores organisationers og enheders arbejde og den ydelse, som den samlede straffesagskæde politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg leverer. Gennem en professionalisering og strømlining af vores organisationer og vores administrative funktioner sikrer vi, at politiet har mulighed for at fokusere på kerneopgaverne. Fælles administrative løsninger og standardisering skal levere forbedret kvalitet og service. Samtidig vil vi udnytte stordriftsfordele og bruge erfaringer og kompetencer på tværs således at vi skaber stærke faglige administrative miljøer. Vi frigør yderligere ressourcer til vores kerneopgaver ved at sætte fokus på vores sagsproduktion. Vi vil standardisere dele af sagsproduktionen dels for at sikre en omkostningseffektiv drift, dels for at sikre borgerne ensartede ydelser med samme kvalitet. Vi dokumenterer systematisk resultaterne af vores arbejde. Det gør vi for at opnå den tillid hos vores interessenter og få de frihedsgrader i vores styring, som er nødvendige for, at vi løbende kan tilpasse opgaver og ressourcer til det aktuelle trussels- og kriminalitetsbillede. Målet er, at omverdenen oplever effektivitet, kvalitet og ensartethed i vores ydelser. 3. Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige For at leve op til de forventninger borgerne har til moderne retshåndhævelse, skal vi have en serviceorienteret tilgang til borgerne. Ved at være åbne og tilgængelige styrker vi borgernes og samfundets tillid til os og skaber forståelse og respekt for vores ydelser. Tavshedspligt og hensynet til de involverede sætter naturlige grænser for, hvad vi kan oplyse. Men inden for disse grænser arbejder vi målrettet på at forbedre vores kommunikation og dialog med omverdenen, så vores mål, prioriteringer og afgørelser fremstår klare og forståelige for alle. Målet er, at borgerne oplever os som serviceorienterede, åbne og tilgængelige myndigheder, der arbejder aktivt med at afstemme forventningerne mellem det, vi leverer på vores kerneområder, og det, som borgerne og samfundet forventer af os. 4. Vi er professionelle, samarbejdende og løser opgaverne innovativt Den teknologiske udvikling, globaliseringen og samfundsudviklingen i øvrigt stiller store krav til vores professionalisme samt udviklings- og omstillingsevne. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle nye metoder til kriminalitetsbekæmpelse og -forebyggelse. Vi løser vores fremtidige opgaver i en tæt dialog og i partnerskab med relevante myndigheder, virksomheder og borgere, og vi drager nytte af internationale erfaringer og samarbejder. Vi vil opfange de vigtigste signaler og udviklinger i samfundet, reagere konsekvent på dem og inddrage samfundets øvrige ressourcer for at skabe helhedsorienterede løsninger. Målet er at finde nye veje til effektivt at forebygge og bekæmpe kriminalitet. 5. Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere Gode resultater og høj kvalitet skabes af vores medarbejdere og ledere. Ved at tiltrække, fastholde og udvikle kompetente medarbejdere og ledere kan vi udvikle politiet og anklagemyndigheden i den retning, vi ønsker. 3

4 Vi vil være en af de bedste arbejdspladser i Danmark en arbejdsplads hvor kompetencer hos medarbejdere og ledere effektivt understøtter og udvikler vores opgavevaretagelse. Vi arbejder konsekvent på at være karakteriseret ved troværdighed, ordentlighed og respekt for medarbejderne og det arbejde, der udføres. Det indebærer, at vi inddrager de relevante interessenter, når vi foretager forandringer for at forankre ejerskabet til forandringerne, men også for at sikre, at vi får skabt de rigtige løsninger. Målet er, at vi opleves som attraktive arbejdspladser, hvor opgaverne løses af kompetente medarbejdere og ledere. Fokusområder I mål- og resultatplanen for 2015 er der fastsat følgende fokusområder, som er rettet mod bekæmpelse og forebyggelse af kriminaliteten på en række helt centrale områder samt mod at øge borgernes tryghed: Den utryghedsskabende, borgervendte kriminalitet skal nedbringes. På baggrund af lokalt definerede målsætninger vil politiet blive forpligtet til at nedbringe og forebygge den kriminalitet f.eks. gaderøverier, vold i nattelivet, narkotikasalg til unge og anden generelt utryghedsskabende kriminalitet der lokalt generer borgerne mest. Herudover skal antallet af indbrud i privat beboelse reduceres, og politiet skal samtidig sætte mere fokus på forebyggelse af hæleri Der skal ske en styrket indsats mod it-kriminalitet Der skal ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rockerog bandemedlemmer, og det forebyggende arbejde og exit-indsatsen på rocker- og bandeområdet skal styrkes Indsatsen mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet skal styrkes. Det skal bl.a. ske ved hjælp af nye tiltag inden for pas- og udlændingeområdet, som vil give politiet mulighed for bl.a. at inddrage passet og meddele et udrejseforbud til danske statsborgere, som mistænkes for at ville rejse til Syrien og Irak for at deltage i den væbnede konflikt. Samtidig vil det kunne få opholdsretlige konsekvenser for herboende udlændinge, hvis de deltager eller har deltaget i væbnede konflikter i udlandet Indsatsen i de særligt udsatte boligområder skal intensiveres bl.a. gennem bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet i områderne Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket og effektiv politiindsats Effektiv asylsagsbehandling Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær God informations- og it-sikkerhed samt hurtig og korrekt besvarelse af folketingsspørgsmål. Der er et tæt samarbejde mellem politiet og anklagemyndigheden omkring opstillingen og gennemførelsen af målene i mål- og resultatplanerne. Anklagemyndigheden vil i 2015 have særligt fokus på at understøtte opfyldelsen af politiets operative mål, og tilsvarende vil politiet have særligt fokus på at understøtte opfyldelsen af de mål i anklagemyndighedens mål- og resultatplan, der vedrører økonomisk kriminalitet og effektivitet i straffesagsbehandlingen. Udover de mål, der er omfattet af denne mål- og resultatplan, har Rigspolitiet etableret puljer på henholdsvis 50 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til at understøtte ekstraordinære indsatser mod rocker- og bandekriminalitet primært i de særligt udsatte boligområder og til en styrket forebyggende indsats i politikredsene. Udmøntningen af disse puljer skete i forbindelse med forhandlingerne af resultatkontrakterne med politikredsene for Der er i politikredsenes resultatkontrakter for 2014 og politikredsenes målog resultatplaner for 2015 fastsat mål for disse ekstraordinære indsatser. 4

5 Herudover har politiet, herunder navnlig Politiets Efterretningstjeneste, en skærpet opmærksomhed på ekstremistiske miljøer i Danmark. Det gælder i særdeleshed i forhold til de personer, som rejser til Syrien og Irak for at tilslutte sig de væbnede kampe. Siden 2009 har politiet og anklagemyndigheden særligt prioriteret styringen af større sager vedrørende økonomisk kriminalitet. Indsatsen har betydet et større fokus på de store økonomiske sager, både efterforskningsmæssigt og i anklagemyndigheden. Også i 2015 vil både politiet og anklagemyndigheden have særlig fokus på behandlingen af større sager vedrørende økonomisk kriminalitet. For at understøtte dette er der opstillet mål i politikredsenes målog resultatplaner for sagsbehandlingstiden for disse sager. 5

6 1. Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes og forebygges særligt indbrud i privat beboelse og hæleri vægt 20 pct. Politiet prioriterer særligt at bekæmpe og forebygge den kriminalitet, der rammer borgerne i deres hverdag, og som de oplever som særligt utryghedsskabende, herunder indbrud, tyveri og vold. Den særlige indsats mod den borgervendte kriminalitet har medvirket til, at danskerne i 2014 har været udsat for færre indbrud, og at antallet af tyverier er faldet. Omvendt kan det konstateres, at der er sket en mindre stigning i antallet af anmeldelser om vold, der dog fortsat ligger på et lavt niveau. På baggrund af lokale trusselsvurderinger skal de enkelte politikredse i 2015 fastsætte indsatsområder, som skal sikre, at den borgervendte kriminalitet, der lokalt virker utryghedsskabende for borgerne, bliver bekæmpet og/eller forebygget. Selvom indbrudskriminaliteten er faldet, er denne kriminalitetsform, der er til stor gene og bekymring for borgerne, fortsat et landsdækkende problem. Med udgangspunkt i niveauet for perioden blev der omkring årsskiftet 2012/2013 fastsat et treårigt mål for nedbringelse af antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse. Dette mål indgår i denne mål- og resultatplan for For at understøtte indsatsen mod den organiserede indbrudskriminalitet, herunder omrejsende kriminelle, og for at styrke det tværgående samarbejde mellem politikredsene, er der i kredsenes mål- og resultatplaner ligeledes fastsat særlige mål for den regionale indsats. Et samarbejde, der understøttes af de såkaldte indbruds-task forces, som blev etableret i 2012 i både Østog Vestdanmark. Politiets indsats over for bekæmpelsen af indbruds- og hælerikriminalitet kan ikke stå alene. Det er derfor helt nødvendigt, at borgerne, politiet og private aktører m.fl. arbejder sammen om bekæmpelsen og forebyggelsen af disse kriminalitetsformer. Politiet vil derfor fortsat øge inddragelsen af borgerne og relevante samarbejdspartnere i arbejdet med at forebygge og bekæmpe indbrud og hæleri. Hæleriindsatsen vil i 2015 være baseret på politikredsenes konkrete udfordringer, som de har identificeret på baggrund af lokale analyser. Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater: Mål 1: Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes og forebygges vægt 20 pct. Den målrettede indsats mod den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet videreføres i 2015, hvilket indebærer, at politiet skal gennemføre følgende: Målopfyldelsesgraden for de lokale mål i politikredsenes mål- og resultatplaner, som er rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af den borgerrettede og utryghedsskabende kriminalitet, udgør mindst 90 pct. Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse 1 skal i 2015 være faldet med mindst 7 pct. på landsplan i forhold til det gennemsnitlige niveau i Såfremt antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse ikke er faldet i overensstemmelse med de fastsatte målkrav, skal udviklingen i antallet af sigtelser vedrørende indbrud i privat beboelse ligge over udviklingen i antallet af anmeldelser på landsplan, dvs. sigtelsesprocenten skal øges. Udviklingen i sigtelsesprocenten måles i 2015 i forhold til det gennemsnitlige niveau i Rigspolitiet har i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd identificeret nationale forebyggende indsatser rettet mod hæleri og gennemført mindst én national forebyggende indsats. 2 1 Omfatter indbrud i villa, lejlighed, værelse og landejendom. 2 Gennemførelsen af dette målkrav forudsætter, at der kan etableres et samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd herom. 6

7 2. Styrket indsats mod it-kriminalitet vægt 15 pct. Politiet etablerede i 2014 et Nationalt Cyber Crime Center (NC3) for at imødegå de seneste års udvikling inden for it-kriminalitet og de stigende krav, der stilles til politiets efterforskning. NC3 skal sætte retning for de indsatser, der skal være med til at understøtte dansk politi og andre myndigheder. Visionen er at fastholde Danmark i en førende position i samspillet mellem samfund og politi med henblik på at forhindre og opklare denne borgervendte kriminalitet. NC3 har ansvaret for tilsyn med og understøttelse af politiets behandling af sagerne og yder bl.a. bistand til politiet til efterforskningen, når sagerne kræver særlig it-mæssig ekspertise, rutine eller udstyr. Rigspolitiet vil i samarbejde med politikredsene øge kapaciteten og kompetenceniveauet i kredsene og med national bistand styrke politikredsenes efterforskning i konkrete sager, herunder med bevissikring ved brug af særlig teknologi, specialistkompetencer, proaktiv efterforskning samt ved at foretage den fornødne nationale og internationale koordinering. Det er væsentligt for politikredsenes gennemførelse af efterforskningerne, at Rigspolitiet leverer hurtig og kvalificeret bistand, og derfor opstilles der mål for sagsbehandlingstiden i Rigspolitiet. Rigspolitiet vil endvidere etablere kontakt til andre offentlige myndigheder, erhvervslivet og private organisationer med henblik på at koordinere en samlet anvendelse af ressourcerne til forebyggelse og bekæmpelse af itkriminalitet. Med forebyggelse og med effektiv retsforfølgning som mål vil politiet, i samarbejde med eksterne forskningsinstitutioner fra ind- og udland, sætte fokus på den forskningsbaserede innovation. Med samskabelse som redskab skal der skabes nye metoder til trendspotting, der skal føre til en stadig mere effektiv bekæmpelse af it-kriminalitet på forkant med den nationale og internationale udvikling. Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater: Mål 2: Styrket indsats mod it-kriminalitet vægt 15 pct. Rigspolitiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at styrke indsatsen mod it-kriminalitet: Rigspolitiets sagsbehandlingstider i arrestantsager i forhold til udfærdigelsen af tekniske erklæringer til brug for bevisførelse i retten er reduceret med 10 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i 1. halvår Rigspolitiets sagsbehandlingstider i øvrige sager i forhold til udfærdigelsen af tekniske erklæringer til brug for bevisførelse i retten er reduceret med 10 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau i 1. halvår Rigspolitiet har indgået forpligtende partnerskabsaftaler med andre aktører med henblik på koordination af den fælles indsats. Rigspolitiet har etableret kontakt til forskningsinstitutioner i Danmark og indledt samarbejde med henblik på at skabe nye metoder til afdækning af tendenser inden for it-kriminalitet. På baggrund af samarbejdet er der iværksat mindst et konkret projekt. 3. Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer vægt 10 pct. Kriminalitet, der udspringer af rocker- og bandemiljøet, er fortsat et væsentligt problem for det danske samfund. Derfor skal der fortsat sættes massivt og bredt ind over for de rocker- og bandegrupperinger, der gennem deres kriminalitet samt indbyrdes konflikter og opgør skaber utryghed i befolkningen. Det vil blandt andet ske gennem helhedsorienterede indsatser, hvor der er et koncentreret fokus på bekæmpelsen af de kriminalitetsudøvende aktører, herunder de 3 Målekravet vedrørende sagsbehandlingstider omhandler ikke sager om undersøgelser af mobiltelefoner 7

8 toneangivende bagmænd. Rigspolitiet skal endvidere videreudvikle konceptet for måludpegning og opfølgning på rocker- og bandeindsatsen. Foruden det overordnede fokus på den direkte kriminalitetsbekæmpelse vil indsatserne have fokus på forebyggende tiltag, der skal hindre tilgangen til rocker- og bandemiljøerne. Det vil ske gennem metodeudviklingskoncepter, hvor der lægges vægt på at afskærme potentielle unges tilgang til rocker- og bandegrupperingerne. Herunder vil politiet fokusere på forpligtende tværsektorielle samarbejder for derigennem at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at træde ud af det kriminelle miljø. Politiet vil endvidere udmønte regeringens rocker- og bandepakke Fast greb om banderne med fokus både på de strafprocessuelle stramninger og de forebyggende initiativer særligt vedrørende exitindsatsen. Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater: Mål 3: Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer vægt 10 pct. Politiet foretager en målrettet indsats i forhold til konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer i 2015, hvilket indebærer, at politiet skal gennemføre følgende: Der skal ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer. Derfor skal målkravet om, at der skal være fængslet 225 af de rocker- og bandemedlemmer, der overvåges af politiet, være opfyldt. Mindst 75 personer, der ikke er registrerede som rocker- og bandemedlemmer, men som ved deres kriminelle aktivitet er en væsentlig forudsætning for rocker- og bandemedlemmernes virksomhed, skal være eller have været varetægtsfængslet eller have afsonet domme på baggrund af efterforskninger, der er iværksat i Såfremt der sker en overopfyldelse på målkravet om antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer på 225, nedjusteres dette målkrav tilsvarende. Politiet har i politikredsene 5 etableret lokale exitenheder med dedikerede ressourcer, ligesom der er udarbejdet lokale processer til sikring af en helhedsorienteret exitindsats. Politiet har fokus på at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at komme ud af det kriminelle miljø. I den forbindelse har politiet gennemført systematisk egnethedsscreening af det af Rigspolitiet fastsatte antal personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. 4. Effektiv indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet vægt 10 pct. 6 Den væbnede konflikt i Syrien og Irak tiltrækker fortsat et stort antal personer fra hele verden de såkaldte foreign fighters, der rejser til udlandet for at tilslutte sig militante oprørsbevægelser og deltage i væbnet kamp. Det gælder også danske statsborgere og herboende udlændinge. Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at hjemvendte foreign fighters fra konflikten i Syrien og Irak for tiden udgør den væsentligste faktor i terrortruslen mod Danmark. Med henblik på at sætte ind over for disse personer har regeringen fremsat et forslag om ændring af pasloven, udlændingeloven og retsplejeloven, som vil give politiet mulighed for at nægte at udstede pas eller inddrage et allerede udstedt pas og meddele et udrejseforbud til danske statsborgere, som eksempelvis mistænkes for at ville tilslutte sig kampene i Syrien og Irak. Med lovforslaget vil det endvidere kunne få opholdsretlige konsekvenser for herboende udlændinge, hvis de deltager eller har deltaget i væbnede konflikter i udlandet. Politiet varetager i den forbindelse en væsentlig opgave, idet politi- 5 Gælder ikke Bornholms politikreds. 6 Hvis lovforslag nr. L 99 om ændring af lov om pas til danske statsborgere mv., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet mv.) ikke vedtages, udgår dette mål. I så fald vægtes mål nr. 3 (rocker- og bandekriminalitet) med 15 pct. og mål nr. 5 (særligt udsatte boligområdet) med 15 pct. 8

9 et skal foretage den farevurdering, der ligger til grund for Udlændingestyrelsens sagsbehandling. Det er forudsat i lovforarbejderne, at der bl.a. skal udarbejdes en vejledning om politiets behandling af sager inden for pasområdet. Det er endvidere forudsat, at Justitsministeriet skal evaluere erfaringerne med de nye bestemmelser inden udgangen af Loven vil, hvis den vedtages, træde i kraft den 1. marts Rigspolitiet skal i den forbindelse påtage sig en koordinerende rolle, som bl.a. indebærer, at Rigspolitiet skal bistå med udarbejdelsen af en vejledning om behandlingen af sager inden for pasområdet, ligesom Rigspolitiet skal sikre den fornødne vidensdeling mellem politikredsene. Dette vil kunne hjælpe til at højne kvaliteten af sagsbehandlingen og understøtte ensartetheden i opgavevaretagelsen. Det vil endvidere bidrage til at danne grundlag for Justitsministeriets evaluering af erfaringerne med lovens anvendelse. Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater: Mål 4: Effektiv indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet vægt 10 pct. Politiet varetager en koordinerende rolle i forhold til udnyttelsen af de nye redskaber inden for pas- og udlændingeområdet, som politiet forventes at blive tillagt med ændringen af pasloven, udlændingeloven og retsplejeloven. Det indebærer, at politiet i 2015 skal gennemføre følgende: Udarbejde en vejledning om politiets behandling af sager om at nægte pasudstedelse, inddragelse af et allerede udstedt pas eller meddelelse af et udrejseforbud. Etablere strukturer, der sikrer en løbende og effektiv informationsudveksling mellem PET, politikredsene og Udlændingestyrelsen om personer, der har deltaget i væbnet kamp i udlandet eller som mistænkes for at have intention om at deltage i væbnet kamp. Etablere en indberetningsordning, hvor politikredsene indberetter oplysninger til Rigspolitiet om konkrete sager, hvor der er truffet afgørelse om at nægte udstedelse af pas, inddrage et allerede udstedt pas eller meddele et udrejseforbud. Understøtte vidensdeling mellem politikredsene om konkrete sager, hvor der er truffet afgørelse om at nægte udstedelse af pas, inddrage et allerede udstedt pas eller meddele et udrejseforbud. 5. Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder vægt 10 pct. Der er fortsat særligt udsatte boligområder (SUB-områder), hvor der er for megen kriminalitet, og hvor der er behov for at øge trygheden. De problemer, der er i SUB-områderne, kan være meget forskellige og består ikke alene i egentlig alvorlig kriminalitet, men også i anden utryghedsskabende adfærd, der generer andre beboere, f.eks. støjende opførsel, hærværk og ulovlig knallertkørsel på sti- og gangsystemer. Indsatsen i 2015 skal som udgangspunkt fokusere på de i alt 29 boligområder 7 i hele landet, der ud fra en politifaglig vurdering er mest belastede af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd. Fastlæggelsen af disse boligområder er drøftet i kredsrådene i politikredsene. Med henblik på at sikre, at der løbende er fokus på de boligområder, der er mest belastede, skal der årligt ske en revurdering af disse områder. 8 I de udpegede særligt udsatte boligområder har politiet generelt forstærket indsatsen med henblik på at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden. Politiets indsats bliver baseret på lokale trusselsvurderinger, så den løbende kan målrettes i forhold til problemernes aktuelle omfang og karakter. Med henblik på at forstærke fokus på beboernes tryghed i de særligt udsatte boligområder og for at give et mere nuanceret billede af trygheden i områderne, blev der i 2012/2013 for første gang udarbejdet et tryghedsindeks, der 7 Disse 29 områder blev udpeget i Politikredsene skal senest den 15. januar 2015 indberette til Rigspolitiet, hvilke områder der er udpegede for

10 blandt andet omfatter disse boligområder. Tryghedsindekset måler både udviklingen i den objektivt konstaterbare kriminalitet (udviklingen i anmeldelser) og borgernes subjektive opfattelse af tryghed og nabolagsproblemer. 9 Rigspolitiet har også for 2014 udarbejdet et tryghedsindeks, der blandt andet danner grundlag for fastlæggelsen af politiets indsats i boligområderne i 2015, således at indsatsen og resultatkravene baseres både på udviklingen i den anmeldte straffelovskriminalitet og på analyse af de kriminalitetstyper, som borgerne oplever som mest uro- og utryghedsskabende. Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater: Mål 5: Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder vægt 10 pct. Politiet foretager en målrettet indsats mod kriminalitet i de særligt udsatte boligområder, og fokuserer særligt på at øge borgernes tryghed, hvilket indebærer, at politiet skal gennemføre følgende: Politiet har planlagt og gennemført minimum en indsats i hvert af de særligt udpegede boligområder, herunder opstillet konkrete resultatkrav for indsatsen, som er rettet mod at forbedre trygheden i områderne. Resultatkravene skal fastlægges således, at effekten af indsatserne direkte kan aflæses af tryghedsindekset. Målopfyldelsesgraden for de lokale indsatser, der er rettet mod at forbedre trygheden, udgør mindst 75 procent. Inden udgangen af 2015 er der udarbejdet et udkast til tryghedsindeks. 9 Tryghedsindekset er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end borgere har deltaget, og på oplysninger fra politiets register over anmeldelser. Det er sammensat af et Spørgeskemaindeks, der måler borgernes oplevelser af nabolagsproblemer og den utryghed, disse nabolagsproblemer skaber, samt et Anmeldelsesindeks, der er baseret på borgernes anmeldelser til politiet. Indeksene opgøres yderligere på tre kriminalitetsformer: 1) Personlig sikkerhed, 2) Tyveri og indbrud samt 3) Hensynsløs adfærd. Disse tre kriminalitetsformer kan opdeles i yderligere 17 forskellige typer af nabolagsproblemer. 6. Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats vægt 10 pct. Politiets færdselsindsats skal understøtte realiseringen af de målsætninger, der fremgår af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, som løber frem til I handlingsplanen er der taget afsæt i EU s målsætning om at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken inden udgangen af 2020 i forhold til niveauet i For at opfylde målene for 2020 skal politiets fremtidige færdselsindsats såvel nationalt som lokalt i langt videre omfang tilrettelægges på baggrund af forudgående analyser. Det vil føre til, at planlægningen og gennemførelsen af de enkelte færdselsindsatser bliver mere differentierede og effektive samt medvirke til at forbedre trafiksikkerheden. Dette gælder blandt andet politiets landsdækkende og målrettede færdselskontroller, der er rettet mod spiritusog narkotikakørsel, høj hastighed, manglende brug af sikkerhedssele og hjelm samt uopmærksomhed i trafikken. På samme måde skal de tværsektorielle særlige kontroller af tunge køretøjer være baseret på grundige analyser af de enkelte kontrolområder. Derved forventes det, at indsatsen opnår den tilsigtede færdselssikkerhedsmæssige effekt. Rigspolitiet fastlagde i 2014 en strategi for politiets færdselsindsats frem til Strategien danner blandt andet grundlag for politiets hastighedskontroller. Med afsæt i færdselsstrategien fortsættes arbejdet med udarbejdelsen af den mere langsigtede strategi for brugen af automatisk trafikkontrol (ATK). Politikredsenes færdselsindsats skal baseres på lokale analyser, der belyser kredsenes udfordringer på færdselsområdet. Disse analyser udmøntes gennem lokale operationsplaner for den samlede færdselsindsats i kredsen, der både omfatter indsatsen vedrørende trafikfarlige forseelser og automatisk trafikkontrol. Det fremgår endvidere af politiets nationale færdselsstrategi for 2014 og 2015, at hastighedskontrol skal gennemføres på strækninger, hvor den færdselsmæssige, tryghedsskabende og adfærdsregulerende effekt er størst. 10

11 Rigspolitiet vil endvidere videreudvikle konceptet for måludpegning og opfølgning på indsatserne for forbedret færdselssikkerhed. Foruden det overordnede fokus på færdselssikkerheden vil politiets indsats også bidrage til at skabe tryghed blandt trafikanterne og understøtte en hensigtsmæssig trafikafvikling. Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater: Mål 6: Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats vægt 10 pct. Politiet fortsætter sin målrettede indsats for at øge færdselsindsatsen i 2014 gennem en styrket politiindsats. Dette indebærer, at politiet skal gennemføre følgende: Der er minimum foretaget måletimer på landsplan vedrørende automatisk trafikkontrol. Der er minimum rejst sigtelser for trafikfarlige forseelser, herunder spirituskørsel, kørsel frem mod rødt/gult lys og vigepligtforseelser mv. Der er gennemført kontrol af mindst udenlandske registrerede køretøjer for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel. 10 Der er på landsplan gennemført mindst 11 udvidede rutinekontroller På tungvognsområdet skal politiet sikre overholdelsen af EU s fastsatte fælles regler om minimumsbetingelser for medlemslandenes kontrol af køre- hviletidsbestemmelserne med henblik på at sikre en ensartet og effektiv håndhævelse af hensyn til dels færdselssikkerheden, men også for at sikre ordentlige sociale forhold for chaufførerne og lige konkurrencevilkår. I forbindelse med tungvognskontrollen håndhæves også f.eks. regler vedrørende transport af dyr - for at sikre dyrevelfærden, og der håndhæves ligeledes bestemmelser i godsloven (cabotagekørsel) med det formål at undgå social dumping (EU reglerne for cabotagekørsel fastsætter, at internationale lastbiler kun har lov til at opholde sig syv dage i et fremmed land og i den periode udføre op til tre cabotagekørsler). Gennemførelse af multikontroller sker med deltagelse af politikredsene, Trafikstyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen 11 De udvidede rutinekontroller gennemføres i samarbejde med andre politikredse og myndigheder, eksempelvis Skat, Bilinspektionen og Beredskabsstyrelsen. Kontrollerne er et led i politiets målrettede færdselskontrol, men har samtidig også fokus på andre former for kriminalitet. Der er i samarbejde med Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og SKAT gennemført 3 multikontroller. 7. Effektiv asylsagsbehandling vægt 10 pct. Regeringen har et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiderne og dermed opholdstiderne i centersystemet i hele asylforløbet, fra der indgives en ansøgning om asyl, og indtil sagen afsluttes med en tilladelse eller med en udsendelse efter meddelt afslag. Det er vigtigt, at alle involverede myndigheder har fokus herpå, og det gælder også for politiet i udsendelsesfasen. I udsendelsesfasen er det afgørende, at politiets udsendelsesbestræbelser sættes i gang så hurtigt som muligt efter modtagelsen af den endelige afgørelse om afslag på ansøgningen. Der fastsættes derfor mål for den tid, som må gå, fra politiet modtager den endelige afgørelse fra udlændingemyndighederne om afslag på ansøgningen, indtil politiet tilsiger udlændingen til udrejsekontrollen. Når politiet modtager de nødvendige indrejsetilladelser og/eller rejsedokumenter fra hjemlandets myndigheder, er det vigtigt, at der sker en hurtig opfølgning herpå med planlægning af en udsendelse. Der fastsættes derfor mål for den tid, som må gå, fra politiet modtager indrejsetilladelse/rejsedokument, indtil politiet har planlagt udsendelsen. Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater: Mål 7: Effektiv asylsagsbehandling vægt 10 pct. Politiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at sikre en effektiv asylsagsbehandling: I mindst 95 procent af sagerne skal der efter modtagelse af endelig afgørelse i udlændingesagen ske tilsigelse af den afviste asylansøger til udrejsekontrol inden 7 dage. 11

12 I mindst 95 procent af sagerne skal udrejse være planlagt senest 60 dage efter, at hjemlandets accept og/eller eventuelt nødvendigt rejsedokument fra hjemlandets myndigheder er modtaget. I mindst 95 procent af sagerne vedrørende overførsel i medfør af Dublinforordningen skal udrejse være planlagt senest 15 dage efter, at accept fra andet Dublin-land eller afgørelse af klagesag med opsættende virkning i Flygtningenævnet er modtaget. I 2015 skal der fastlægges et koncept indeholdende et nationalt målbillede for stabe. Med udgangspunkt i det nationale målbillede for stabe skal der udarbejdes anbefalinger, der kan understøtte stabenes arbejde med skabe værdi for den samlede opgavevaretagelse i politikredsen. I 2015 skal samtlige politikredse således fastlægge en handlingsplan for deres stabs opgavevaretagelse og udvikling understøttet af konkrete fokusområder og klare udviklingsmål. 8. Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær vægt 5 pct. Effektiv virksomhedsstyring Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil i de kommende år implementere en ny styringskæde og videreudvikle mål- og resultatstyringen i politiet og anklagemyndigheden. Dette skal sikre en enstrenget styringsstruktur samt understøtte, at måltalsstyringen anvendes mere målrettet, analytisk baseret og forståeligt. Samtidig vil det give politikredsene et større strategisk råderum. På den baggrund skal politiet i 2015 tilpasse den lokale styring, med henblik på at politikredsenes strategier fremover er et centralt omdrejningspunkt for udmøntningen af såvel de landsdækkende som lokale mål. Således skal politikredsene i 2015 fastlægge lokale strategiske styringskæder, der kan understøtte udmøntningen af pejlemærkerne for mål- og resultatstyring og sikre en effektiv eksekvering af de strategiske mål. Politikredsenes stabe har ansvaret for en lang række væsentlige opgaver, herunder blandt andet løsningen af deres økonomi- og HR-opgaver, ledelsesstøtte samt koordinering af samarbejdet med de centrale myndigheder og med politikredsens lokale interessenter. Det er ligeledes stabene, der har ansvaret for koordinering og afrapportering af mål- og resultatkrav og gennemførelsen af de årlige strategiprocesser i politikredsene. Fokus på lederskab og sygefravær I 2015 skal de overordnede HR-initiativer, der blev iværksat i 2013 og 2014 med blandt andet en lederreform samt et fælles ledelsesgrundlag for politiet og anklagemyndigheden, fastholdes og konsolideres. Dette vil blandt andet ske ved et fortsat fokus på arbejdet med ledelsesgrundlaget, hvor der iværksættes yderligere tiltag til at understøtte lederne i de nye roller, herunder med henblik på at sikre, at organisationen arbejder aktivt ud fra ledelsesgrundlaget i dagligdagen. Som led i dette arbejde vil understøttelsen af medarbejderleder-niveauet, der i forlængelse af lederreformen har oplevet væsentlige ændringer i ledelsesrollen, være særligt central. For at sikre og fastholde den nødvendige operative ledelseskapacitet og kapabilitet vil der i arbejdet med ledelsesgrundlaget ligeledes være særligt fokus på at definere krav og forventninger til føringsledelse. Det skal således være klart for den enkelte leder, hvad god føringsledelse er, og hvornår det er relevant at anvende føringsledelse frem for virksomhedsledelse. I 2015 vil politiet ligeledes have fokus på fortsat nedbringelse af sygefraværet. Som led heri skal konkrete aktiviteter understøtte politikredsenes og Rigspolitiets områder i at forebygge og håndtere sygefravær, ligesom fastsatte differentierede mål for sygefravær for de enkelte politikredse og områder i Rigspolitiet skal sikre ambitiøse men også realistiske målsætninger. Politiet skal i 2015 opnå følgende resultater: 12

13 Mål 8: Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær vægt 5 pct. Politiet fokuserer særligt på at sikre en effektiv virksomhedsstyring, understøtte lederne i dansk politi bedst muligt samt på målrettet at nedbringe medarbejdernes sygefravær. Dette indebærer, at politiet gennemfører følgende: Ved udgangen af 2015 er det samlede sygefravær i politiet 12 faldet med 7,8% i forhold til niveauet i 2014, 13 svarende til et gennemsnitligt sygefravær på 8,2 dage. Rigspolitiet har i 2. kvartal 2015 iværksat initiativer, der skal understøtte den lokalt forankrede Leadership Pipeline indsats, som har særligt fokus på medarbejderledere. Inden udgangen af 2015 er føringsledelse defineret inden for ledelsesgrundlagets ramme og er kommunikeret til organisationen. Samtlige politikredse har i 2015 fastlagt en handlingsplan for deres stabs opgavevaretagelse og udvikling, der indeholder konkrete fokusområder og klare udviklingsmål. 9. God informations- og it-sikkerhed vægt 5 pct. Politiet vil i 2015 styrke fokus på informations- og it-sikkerhed. Som opfølgning på regeringens nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi, offentliggjort den 16. december 2014, vil politiet gennemføre en række initiativer med henblik på at sikre implementering af ISO27001 inden udgangen af Politiet vil endvidere fokusere på implementeringen af Rigsrevisionens anbefalinger til it-sikkerheden i politiet. 12 Sygefravær er opgjort for alle medarbejdere i Rigspolitiet og politikredsene (ekskl. Grønland og Færøerne), samt politiansatte i den centrale anklagemyndighed (den øvrige del af den centrale anklagemyndighed er ikke indregnet i tallene). 13 Sygefraværet for 2014 er beregnet ud fra et gennemsnit af sygefraværet i januar til november 2014 samt niveauet for sygefravær i december Mål 9: God informations- og it-sikkerhed - vægt 5 pct. Politiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at styrke informations- og it-sikkerheden: Politiet har senest 1. april 2015 udarbejdet en handlingsplan indeholdende bl.a. milepæle til implementering af ISO På baggrund af en risikovurdering udarbejder politiet senest 1. august 2015 en informationssikkerhedspolitik jf. ISO27001, der fastsætter målsætning, afgrænsning, ansvarsplacering og rammer for arbejdet med informationssikkerhed. Politiet har senest den 31. december 2015 implementeret ISO Politiet har senest den 31. december 2015 implementeret samtlige af initiativerne beskrevet i handlingsplanen til opfølgning på Rigsrevisionens anbefalinger fra seneste it-revision. 10. Hurtig og korrekt besvarelse af folketingsspørgsmål vægt 5 pct. Justitsministeriet er en ministerstyret organisation, der skal stå til rådighed for og understøtte den demokratiske beslutningsproces. Det er således en kerneopgave for Justitsministeriet at sikre, at der skabes et præcist og overskueligt beslutningsgrundlag for ministeren, regeringen og Folketinget, og at der så vidt muligt gives overblik over den politiske handlefrihed i forhold til de retlige grænser samt over konsekvenserne af forskellige beslutninger. Det sker bl.a. gennem Justitsministeriets besvarelse af de mange skriftlige spørgsmål, som Folketinget stiller til justitsministeren om forskellige konkrete sager og retlige eller administrative forhold. Spørgsmålene handler ofte om sager eller forhold i de underliggende myndigheder på Justitsministeriets område, og derfor bidrager Rigspolitiet sammen med de øvrige styrelser på Justitsministeriets område i høj grad til besvarelsen af folketingsspørgsmål. 13

14 For at understøtte den politiske beslutningsproces bedst muligt, er det afgørende at spørgsmålene besvares både fyldestgørende og til tiden. Justitsministeriet besvarer i absolutte tal flest spørgsmål til tiden, men andelen af rettidigt besvarede spørgsmål er forholdsmæssigt noget lavere, end i de ministerier, der er bedst til at svare rettidigt. Justitsministeriet har en målsætning om at blive blandt de bedste ministerier, og har derfor fastsat nye retningslinjer for besvarelse af folketingsspørgsmål. I forhold til Rigspolitiet og de øvrige styrelser er der fastsat nye frister for afgivelse af bidrag til folketingsspørgsmål, og det vil også være et tværgående fokusområde i mål- og resultatplanerne for Mål 10: Hurtig og korrekt besvarelse af folketingsspørgsmål - vægt 5 pct. Rigspolitiet skal i 2015 opnå følgende resultat: Afgive bidrag til Justitsministeriet inden for høringsfristen i 90 pct. af alle høringer over folketingsspørgsmål (Alm. del) stillet efter den 1. januar

15 Gyldighedsperiode og opfølgning Mål- og resultatplanen træder i kraft den 1. januar 2015 og er gældende indtil den 31. december Status på mål- og resultatplanen samt opfølgningen på de indeholdte mål indgår i den løbende dialog mellem departementschef og rigspolitichef. Den endelige målopfyldelse opgøres i politiet og anklagemyndighedens årsrapport. Opfølgningen på målene sker på baggrund af de resultatkrav der er fastsat for målene. I vurderingen af, om politiet opfylder målene, lægges der vægt på, at de opstillede mål realiseres inden for de fastsatte økonomiske rammer. Tilpasning af mål- og resultatplanen kan finde sted ved væsentlige ændringer i det grundlag, hvorpå dokumentet er udarbejdet. Påtegning København, den 2015 Konstitueret departementschef Carsten Kristian Vollmer For Justitsministeriet Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg For Politiet

16 Bilag 1: ning af mål Mål 1: Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes og forebygges vægt 20 pct. Den målrettede indsats mod den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet videreføres i 2015, hvilket indebærer, at politiet skal gennemføre følgende: Målopfyldelsesgraden for de lokale mål i politikredsenes mål- og resultatplaner, som er rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af den borgerrettede og utryghedsskabende kriminalitet, udgør mindst 90 pct. Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse 14 på landsplan skal i 2015 være faldet med mindst 7 pct. i forhold til det gennemsnitlige niveau i Såfremt antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse ikke er faldet i overensstemmelse med de fastsatte målkrav, skal udviklingen i antallet af sigtelser vedrørende indbrud i privat beboelse ligge over udviklingen i antallet af anmeldelser på landsplan, dvs. sigtelsesprocenten skal øges. Udviklingen i sigtelsesprocenten måles i 2015 i forhold til det gennemsnitlige niveau i Rigspolitiet har i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd identificeret nationale forebyggende indsatser rettet mod hæleri og gennemført mindst én national forebyggende indsats. 15 Mål 2: Styrket indsats mod it-kriminalitet vægt 15 pct. Rigspolitiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at styrke indsatsen mod it-kriminalitet: Rigspolitiets sagsbehandlingstider i arrestantsager i forhold til udfærdigelsen af tekniske erklæringer til brug for bevisførelse i retten er reduceret med 10 procent i forhold til gennemsnittet af 1. halvår Rigspolitiets sagsbehandlingstider i øvrige sager i forhold til udfærdigelsen af tekniske erklæringer til brug for bevisførelse i retten er reduceret med 10 procent i forhold til gennemsnittet af 1. halvår Rigspolitiet har indgået forpligtende partnerskabsaftaler med andre aktører med henblik på koordination af den fælles indsats. Rigspolitiet har etableret kontakt til forskningsinstitutioner i Danmark og indledt samarbejde med henblik på at skabe nye metoder til afdækning af tendenser inden for it-kriminalitet. På baggrund af samarbejdet er der iværksat mindst et konkret projekt. Mål 3: Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer vægt 10 pct. Politiet foretager en målrettet indsats i forhold til konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer i 2015, hvilket indebærer, at politiet skal gennemføre følgende: Der skal ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer. Derfor skal målkravet om, at der skal være fængslet 225 af de rocker- og bandemedlemmer, der overvåges af politiet, være opfyldt. Mindst 75 personer, der ikke er registrerede som rocker- og bandemedlemmer, men som ved deres kriminelle aktivitet er en væsentlig forudsætning for rocker- og 40 pct. 40 pct. 20 pct. 30 pct. 30 pct. 14 Omfatter indbrud i villa, lejlighed, værelse og landejendom. 15 Gennemførelsen af dette målkrav forudsætter, at der kan etableres et samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd herom. 16 Målekravet vedrørende sagsbehandlingstider omhandler ikke sager om undersøgelser af mobiltelefoner

17 bandemedlemmernes virksomhed, skal være eller have været varetægtsfængslet eller have afsonet domme på baggrund af efterforskninger, der er iværksat i Politiet har i politikredsene 18 etableret lokale exitenheder med dedikerede ressourcer, ligesom der er udarbejdet lokale processer til sikring af en helhedsorienteret exitindsats. Politiet har fokus på at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at komme ud af det kriminelle miljø. I den forbindelse har politiet gennemført systematisk egnethedsscreening af det af Rigspolitiet fastsatte antal personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. 20 pct. 20 pct. Mål 4: Effektiv indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet vægt 10 pct. Politiet varetager en koordinerende rolle i forhold til udnyttelsen af de nye redskaber inden for pas- og udlændingeområdet, som politiet forventes at blive tillagt med ændringen af pasloven, udlændingeloven og retsplejeloven. Det indebærer, at politiet i 2015 skal gennemføre følgende: Udarbejde en vejledning om politiets behandling af sager om at nægte pasudstedelse, inddragelse af et allerede udstedt pas eller meddelelse af et udrejseforbud. Etablere strukturer, der sikrer en løbende og effektiv informationsudveksling mellem PET, politikredsene og Udlændingestyrelsen om personer, der har deltaget i væbnet kamp i udlandet eller som mistænkes for at have intention om at deltage i væbnet kamp. Etablere en indberetningsordning, hvor politikredsene indberetter oplysninger til Rigspolitiet om konkrete sager, hvor der er truffet afgørelse om at nægte udstedelse af pas, inddrage et allerede udstedt pas eller meddele et udrejseforbud. Understøtte vidensdeling mellem politikredsene om konkrete sager, hvor der er truffet afgørelse om at nægte udstedelse af pas, inddrage et allerede udstedt pas eller meddele et udrejseforbud. Mål 5: Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder vægt 10 pct. Politiet foretager en målrettet indsats mod kriminalitet i de særligt udsatte boligområder, og fokuserer særligt på at øge borgernes tryghed, hvilket indebærer, at politiet skal gennemføre følgende: Politiet har planlagt og gennemført minimum en indsats i hvert af de særligt udpegede boligområder, herunder opstillet konkrete resultatkrav for indsatsen, som er rettet mod at forbedre trygheden i områderne. Resultatkravene skal fastlægges således, at effekten af indsatserne direkte kan aflæses af tryghedsindekset. Målopfyldelsesgraden for de lokale indsatser, der er rettet mod at forbedre trygheden udgør mindst 75 procent. Inden udgangen af 2015 er der udarbejdet et udkast til tryghedsindeks. Mål 6: Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket politiindsats vægt 10 pct. Politiet fortsætter sin målrettede indsats for at øge færdselsindsatsen i 2014 gennem en styrket politiindsats. Dette indebærer, at politiet skal gennemføre følgende: Der er minimum foretaget måletimer på landsplan vedrørende automatisk trafikkontrol. Der er minimum rejst sigtelser for trafikfarlige forseelser, herunder spirituskørsel, kørsel frem mod rødt/gult lys og vigepligtforseelser mv. Der er gennemført kontrol af mindst udenlandske registrerede køretøjer for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel pct. 30 pct. 20 pct. 20 pct. 50 pct. 30 pct. 30 pct. 15 pct. 17 Såfremt der sker en overopfyldelse på målkravet om antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer på 225, nedjusteres dette målkrav tilsvarende. 18 Gælder ikke Bornholms politikreds.

18 Der er på landsplan gennemført mindst 11 udvidede rutinekontroller. 20 Der er i samarbejde med Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og SKAT gennemført 3 multikontroller. Mål 7: Effektiv asylsagsbehandling vægt 10 pct. Politiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at sikre en effektiv asylsagsbehandling: I mindst 95 procent af sagerne skal der efter modtagelse af endelig afgørelse i udlændingesagen ske tilsigelse af den afviste asylansøger til udrejsekontrol inden 7 dage. I mindst 95 procent af sagerne skal udrejse være planlagt senest 60 dage efter, at hjemlandets accept og/eller eventuelt nødvendigt rejsedokument fra hjemlandets myndigheder er modtaget. I mindst 95 procent af sagerne vedrørende overførsel i medfør af Dublin-forordningen skal udrejse være planlagt senest 15 dage efter, at accept fra andet Dublin-land eller afgørelse af klagesag med opsættende virkning i Flygtningenævnet er modtaget. 15 pct. 10 pct. 33 pct. 33 pct. 33 pct. Mål 8: Effektiv virksomhedsstyring samt stærkt fokus på lederskab og sygefravær vægt 5 pct. Politiet fokuserer særligt på at sikre en effektiv virksomhedsstyring, understøtte lederne i dansk politi bedst muligt samt arbejder målrettet på at nedbringe medarbejdernes sygefravær. Dette indebærer, at politiet gennemfører følgende: Ved udgangen af 2015 er det samlede sygefravær i politiet 21 faldet med 7,8% i forhold til niveauet i 2014, 22 svarende til et gennemsnitligt sygefravær på 8,2 dage. Rigspolitiet har i 2. kvartal 2015 iværksat initiativer, der skal understøtte den lokalt forankrede Leadership Pipeline indsats, som har særligt fokus på medarbejderledere. Inden udgangen af 2015 er føringsledelse defineret inden for ledelsesgrundlagets ramme og er kommunikeret til organisationen. Samtlige politikredse har i 2015 fastlagt en handlingsplan for stabens opgavevaretagelse og udvikling, der indeholder konkrete fokusområder og klare udviklingsmål. 19 På tungvognsområdet skal politiet sikre overholdelsen af EU s fastsatte fælles regler om minimumsbetingelser for medlemslandenes kontrol af køre- hviletidsbestemmelserne med henblik på at sikre en ensartet og effektiv håndhævelse af hensyn til dels færdselssikkerheden, men også for at sikre ordentlige sociale forhold for chaufførerne og lige konkurrencevilkår. I forbindelse med tungvognskontrollen håndhæves også f.eks. regler vedrørende transport af dyr - for at sikre dyrevelfærden, og der håndhæves ligeledes bestemmelser i godsloven (cabotagekørsel) med det formål at undgå social dumping (EU reglerne for cabotagekørsel fastsætter, at internationale lastbiler kun har lov til at opholde sig syv dage i et fremmed land og i den periode udføre op til tre cabotagekørsler). Gennemførelse af multikontroller sker med deltagelse af politikredsene, Trafikstyrelsen, SKAT, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen 20 De udvidede rutinekontroller gennemføres i samarbejde med andre politikredse og myndigheder, eksempelvis Skat, Bilinspektionen og Beredskabsstyrelsen. Kontrollerne er et led i politiets målrettede færdselskontrol, men har samtidig også fokus på andre former for kriminalitet. 21 Sygefravær er opgjort for alle medarbejdere i Rigspolitiet og politikredsene (ekskl. Grønland og Færøerne), samt politiansatte i den centrale anklagemyndighed (den øvrige del af den centrale anklagemyndighed er ikke indregnet i tallene). 22 Sygefraværet for 2014 er beregnet ud fra et gennemsnit af sygefraværet i januar til november 2014 samt niveauet for sygefravær i december 2013.

19 Mål 9: God informations- og it-sikkerhed vægt 5 pct. Politiet vil i 2015 gennemføre følgende med det formål at styrke informations- og it-sikkerheden: Politiet har senest 1. april 2015 udarbejdet en handlingsplan indeholdende bl.a. milepæle til implementering af ISO På baggrund af en risikovurdering udarbejder politiet senest 1. august 2015 en informationssikkerhedspolitik jf. ISO27001, der fastsætter målsætning, afgrænsning, ansvarsplacering og rammer for arbejdet med informationssikkerhed. Politiet har senest den 31. december 2015 implementeret ISO Politiet har senest den 31. december 2015 implementeret samtlige af initiativerne beskrevet i handlingsplanen til opfølgning på Rigsrevisionens anbefalinger fra seneste it-revision. Mål 10: Hurtig og korrekt besvarelse af folketingsspørgsmål - vægt 5 pct. Rigspolitiet skal i 2015 opnå følgende resultat: Afgive bidrag til Justitsministeriet inden for høringsfristen i 90 pct. af alle høringer over folketingsspørgsmål (Alm. del) stillet efter den 1. januar pct.

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 16 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2016 3 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Københavns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 17 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Sydøstjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Sydøstjyllands Politi. Planen træder

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Bornholms Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Bornholms Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Bornholms Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Bornholms Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Bornholms Politi. Planen træder

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Sydøstjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Sydøstjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Sydøstjyllands Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Sydøstjyllands Politi.

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Københavns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Københavns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Københavns Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Politi. Planen træder

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1.

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Nordjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Nordjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordjyllands Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Nordjyllands Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordjyllands Politi. Planen

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Bornholms Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Bornholms Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Bornholms Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Bornholms Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Bornholms Politi. Planen træder i kraft den

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Københavns Vestegns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Københavns Vestegns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Vestegns Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Københavns Vestegns Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Vestegns

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017 RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2017 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2017

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Syd- og Sønderjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Syd- og Sønderjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Syd- og Sønderjyllands Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Syd- og

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017 RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2017 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 2015 Indledning Mål- og resultatplanen for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 2015 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten

Læs mere

POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15

POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15 POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15 1 INDHOLD EN FÆLLES RETNING FORORD: EN FÆLLES RETNING... side 3 UDFORDRINGER... side 4 FORANDRINGER... side 6 POLITIET OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI:

Læs mere

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden 20 17 Mål- og resultatplan for anklagemyndigheden Indhold Mission og vision 2 Om anklagemyndigheden 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Kvalitet i straffesagsbehandlingen 4

Læs mere

Mission og vision 2. Politiets kerneopgaver 3

Mission og vision 2. Politiets kerneopgaver 3 Indhold Mission og vision 2 Politiets kerneopgaver 3 Strategiske pejlemærker 4 Én stærk og fælles koncern 4 Fokus på organiseret og borgernær kriminalitet 4 Sikkerhed samt forebyggelse af terror og radikalisering

Læs mere

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden 20 16 Mål- og resultatplan for anklagemyndigheden Indhold Mission og vision 2 Om anklagemyndigheden 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2016 3 Kvalitet i straffesagsbehandlingen 4 Anklagemyndighedens

Læs mere

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8 Indhold Mission og vision 2 Anklagemyndighedens kerneopgaver 3 Strategiske pejlemærker 3 Én stærk og fælles koncern 4 Kvalitet i straffesagsbehandlingen 4 Effektivitet i straffesagsbehandlingen 4 Et mere

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Borgeren og kerneopgaven i centrum Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2019 MISSION OG VISION Anklagemyndigheden arbejder for at skabe retssikkerhed og tryghed samt sikre,

Læs mere

Politiets virksomhedsplan 2015. Politiets virksomhedsplan

Politiets virksomhedsplan 2015. Politiets virksomhedsplan Politiets virksomhedsplan 2015 Politiets virksomhedsplan 2015 Indledning Som andre offentlige virksomheder står politiet over for en række udfordringer, som vi skal imødegå i forhold til at fastholde en

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

STRATEGI 2013-15 SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS

STRATEGI 2013-15 SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS STRATEGI 2013-15 SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS FORORD Strategien for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tager afsæt i de gældende langsigtede, landsdækkende politiske aftaler, de centrale strategier

Læs mere

STRATEGI NORDSJÆLLANDS

STRATEGI NORDSJÆLLANDS STRATEGI 2017 NORDSJÆLLANDS NORDSJÆLLAND SKAL VÆRE ET TRYGT OG SIKKERT STED Nordsjællands Politis centrale opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det skal vi

Læs mere

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8 Indhold Mission og vision 2 Anklagemyndighedens kerneopgaver 3 Strategiske pejlemærker 3 Én sammenhængende koncern 4 Åben og borgerrettet opgaveløsning 4 Kvalitet i sagsbehandlingen 4 Effektivitet i straffesagsbehandlingen

Læs mere

RIGSPOLITIET. Resultatlønsaftale for politidirektør Anne Tønnes

RIGSPOLITIET. Resultatlønsaftale for politidirektør Anne Tønnes RIGSPOLITIET Resultatlønsaftale for politidirektør Anne Tønnes 2018 Resultatlønsaftale for politidirektør Anne Tønnes Mellem rigsadvokat Jan Reckendorff og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg samt politidirektør

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017 POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017 TRYGHED, SIKKERHED OG TILGÆNGELIGHED ET BORGERNÆRT, EFFEKTIVT OG PROFESSIONELT POLITI Mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem

Læs mere

RIGSPOLITIET. Resultatlønsaftale for politidirektør Lene Frank

RIGSPOLITIET. Resultatlønsaftale for politidirektør Lene Frank RIGSPOLITIET Resultatlønsaftale for politidirektør Lene Frank 2019 Resultatlønsaftale for politidirektør Lene Frank Mellem rigsadvokat Jan Reckendorff og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg samt politidirektør

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2018 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført

Læs mere

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS STRATEGI 2016 VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS TRYGHED, SIKKERHED, FRED OG ORDEN Nordsjællands Politis opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det sker gennem

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført

Læs mere

Mission og vision 2. Politiets kerneopgaver 3

Mission og vision 2. Politiets kerneopgaver 3 Indhold Mission og vision 2 Politiets kerneopgaver 3 Strategiske pejlemærker 4 Én sammenhængende koncern 4 Et borgernært politi 4 Fokus på organiseret kriminalitet 5 Et effektivt og moderne dansk politi

Læs mere

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2018

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2018 POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2018 TRYGHED, SIKKERHED OG TILGÆNGELIGHED ET BORGERNÆRT, EFFEKTIVT OG PROFESSIONELT POLITI. Mission Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem

Læs mere

Politiets virksomhedsplan 2014

Politiets virksomhedsplan 2014 Politiets virksomhedsplan 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord s. 3 Sammenhængen i politiets overordnede prioriteringer og rammerne for arbejdet i 2014 s. 4 Flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden

Læs mere

INDHOLD. Politiet og anklagemyndigheden: Årsrapport 2014 2

INDHOLD. Politiet og anklagemyndigheden: Årsrapport 2014 2 RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET 2014 INDHOLD 1. PÅTEGNING... 3 2. BERETNING... 4 2.1. PRÆSENTATION AF POLITIET OG ANKLAGEMYNDIGHEDEN... 4 2.2. VIRKSOMHEDENS OMFANG... 5 2.3. ÅRETS FAGLIGE RESULTATER... 6 2.3.1.

Læs mere

Københavns Politis strategier og mål for 2013

Københavns Politis strategier og mål for 2013 Københavns Politis strategier og mål for 2013 2 KØBENHAVNS POLITIS STRATEGIER OG MÅL FOR 2013 Indledning Københavns Politi er målt på antal borgere, antal ansatte samt antallet af sager og opgaver - Danmarks

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI STRATEGI 2014 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 2 Vision og overordnede mål 3 Prioriterede fokusområder 3 Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes 3

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

National strategi for politiets færdselsindsats i 2014 2015

National strategi for politiets færdselsindsats i 2014 2015 National strategi for politiets færdselsindsats i 2014 2015 Indhold Indledning 2 Rigspolitiet og Nationalt Færdselscenter 3 Politikredsene og tungvognscentrene 3 Overordnede mål 4 Fokusområder og delmål

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI STRATEGI 2012 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 2 Vision og overordnede mål 3 Prioriterede fokusområder 3 Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes 3

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2009

VIRKSOMHEDSPLAN 2009 SYDØSTJYLLANDS VIRKSOMHEDSPLAN 2009 1. Indledning skal i 2009 løse en række vigtige og store opgaver. Politikredsen skal overordnet set virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet ved at udøve

Læs mere

Mission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Mission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8 Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Strategiske pejlemærker 3 Én stærk og fælles koncern 3 Styrket sikkerhed og tryghed for de ansatte 3 Modernisering og fremtidssikring af afsoningssteder

Læs mere

Fyns Politis Årsberetning

Fyns Politis Årsberetning 2017 Fyns Politis Årsberetning Det er ikke forkert at sige, at 2017 blev et af de rigtig travle år i Fyns Politi. Blandt meget andet fortsatte afgivelser, en række tunge sager krævede ekstra opmærksomhed

Læs mere

SSP-Samrådets årsmøde 2014 Jørn Kjer, centerchef. Rigspolitiet Nationalt Forebyggelsescenter

SSP-Samrådets årsmøde 2014 Jørn Kjer, centerchef. Rigspolitiet Nationalt Forebyggelsescenter SSP-Samrådets årsmøde 2014 Jørn Kjer, centerchef Rigspolitiet Nationalt Forebyggelsescenter Præsentation af Rigspolitiet Politiområdet Politidirektør Udviklingschef Chefpoliti inspektør Stabschef Efterforsknings

Læs mere

INDHOLD. Politiet og anklagemyndigheden: Årsrapport 2013 2

INDHOLD. Politiet og anklagemyndigheden: Årsrapport 2013 2 RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET 2013 INDHOLD 1. PÅTEGNING... 3 2. BERETNING... 4 2.1. PRÆSENTATION AF POLITIET OG ANKLAGEMYNDIGHEDEN... 4 2.2. VIRKSOMHEDENS OMFANG... 5 2.3. ÅRETS FAGLIGE RESULTATER... 5 2.3.1.

Læs mere

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere -Forebyggelse i strategier og planer -Forebyggelse på operativt niveau -Forebyggelse på projektniveau Maria Bislev, sociolog,

Læs mere

FYNS Årsberetning 2015

FYNS Årsberetning 2015 FYNS Årsberetning 2015 Årsberetning 2015 2015 blev et turbulent og usædvanligt år, hvor der blev trukket store veksler på alle i Fyns Politi. Terrorhændelserne den 14. februar 2015 i København husker vi

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Bilag 1: Kvartalsvis opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen 20 16 Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Recidivet 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2016 5 Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale 6 Tæt

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN FOR NORDJYLLANDS POLITI 2010

SAMARBEJDSPLAN FOR NORDJYLLANDS POLITI 2010 SAMARBEJDSPLAN FOR NORDJYLLANDS POLITI 2010 I. INDLEDNING I 2007 blev Danmarks politikredse og kommuner reformeret ved bl.a. etablering af større og mere bæredygtige enheder, der samtidig fik en række

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Styrings- og Ressourceafdelingen Dato: Dok.: 2123308 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets

Læs mere

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål.

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål. 16.juni 2017 Sagsbehandler: Frede Nissen SYDØSTJYLLANDS POLITI Patruljecenter Midt Handlingsplan for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune 2017 1.0 Formål. Lokalrådets formål er at virke som

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Tilsynsplan. Tilsyn med politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling

Tilsynsplan. Tilsyn med politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling Tilsynsplan Tilsyn med politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling December 2018 Indhold Indledning... 3 Tilsynsaktiviteter...4 Generelle tilsynsområder...4 Temaer... 5 1. Digitale sexkrænkelser...6

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

ÅRSBERETNING MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

ÅRSBERETNING MIDT- OG VESTSJÆLLANDS ÅRSBERETNING 218 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS Forord Indbrudsindsats Færdselskontrol Målrettet indsats mod hash Kriminelle grupperinger Unges brug af det offentlige rum Beredskabssamarbejde Året i hovedtal MIDT-

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd

En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd Baggrund: Kvindehandel og rufferi et prioriteret indsatsområde for politiet Politireformen gør det muligt at intensivere indsatsen yderligere

Læs mere

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi 2009 1. Indledning Med ikrafttræden den 1. januar 2007 blev både Danmarks politikredse og hele det kommunale område reformeret gennem etablering af større og mere

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS SAMARBEJDSPLAN 2013 for samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Politi, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. i politikredsen Side 1 Samarbejdsplan 2013 En

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2014

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2014 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1. INDLEDNING

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2017 6 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Bilag 1: Kvartalsvis opfølgning

Læs mere

Politiets møde med borgerne

Politiets møde med borgerne Initiativer der skal give borgere en bedre oplevelse, når de ringer 112 eller anmelder en forbrydelse til politiet. Samt en styrkelse af politiets digitale indsats. 0/7 12. oktober 2017 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Hastighedsindsats i politiet

Hastighedsindsats i politiet RIGSPOLITIET NATIONALT FÆRDSELSCENTER Hastighedsindsats i politiet Trafikdage AAU 27. august 2018 Stine Nielsen sni035@politi.dk Organisation Justitsministeriet Rigspoliti - øverste myndighed 12 politikredse

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske

Læs mere

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2016 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført

Læs mere

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål.

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål. 31. maj 2016 Sagsbehandler: Frede Nissen SYDØSTJYLLANDS POLITI Vejle Lokalpoliti Handlingsplan for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune 2016 1.0 Formål. Lokalrådets formål er at virke som

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Indhold. Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration

Indhold. Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration 3 6 6 8 Gyldighedsperiode og rapportering 9 Påtegning 9 Kvartalsvis opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 7 Mål for kerneopgaver 7 A. Driftskvalitet 7 B. Informationssikkerhed 7 C. Effektiv it-drift

Læs mere

Handlingsplan for Lokalrådet i Skanderborg Kommune 2016.

Handlingsplan for Lokalrådet i Skanderborg Kommune 2016. Til Lokalrådets medlemmer 1. april 2016 Sagsbehandler: abh SYDØSTJYLLANDS POLITI Lokalpolitiet i Skanderborg Adelgade 38 8660 Skanderborg Tlf.: 7258 3505 (mobil) Mail.: abh001@politi.dk Handlingsplan for

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

31. marts Referat af møde i Kredsrådet. onsdag den 23. marts 2017 kl i Slagelse Kommune

31. marts Referat af møde i Kredsrådet. onsdag den 23. marts 2017 kl i Slagelse Kommune 31. marts 2017 LEDELSESSEKRETARIATET Referat af møde i Kredsrådet onsdag den 23. marts 2017 kl. 10.00 i Slagelse Kommune Til stede var: Borgmester Knud Larsen Borgmester Carsten Rasmussen Borgmester Knud-Erik

Læs mere

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling 15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN 2019

KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN 2019 Frederikshavn Kommune KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN Læsø Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune Samarbejdet

Læs mere

Politiets nationale operative færdselsstrategi baggrund og udmøntning

Politiets nationale operative færdselsstrategi baggrund og udmøntning RIGSPOLITIETS NATIONALE FÆRDSELSCENTER Politiets nationale operative færdselsstrategi baggrund og udmøntning Strategisk analytiker Tove Hels the011@politi.dk 29. AUGUST 2017 Side / Det strategiske grundlag

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 895 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. juni 2011 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere