Tankefuld en by, der vil det hele!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tankefuld en by, der vil det hele!"

Transkript

1 Tankefuld en by, der vil det hele! Bo Vagnby, arkitekt, lektor, Aalborg Universitet 1 Svendborg Kommune har med byudviklingsprojektet Tankefuld igangsat sin største byudviklingssatsning i byens historie. Den overordnede vision er at skabe en by, der bygger på landskabets præmisser, og hvor landskab og by flettes sammen. Det er tanken, at bydelen skal udbygges over en periode på år, og den skal, fuldt udbygget, rumme mellem 2500 og 3000 boliger samt arbejdspladser, offentlige institutioner og et væld af rekreative tilbud. Med sine beboere vil den nye bydel rumme % af kommunens nuværende indbyggertal. Det er modigt (og politisk helt ukorrekt!), at Svendborg tør gå mod tidens toner om at fortætte eksisterende byområder og i stedet foreslå at samle størstedelen af kommunens byudvikling i et nyt, samlet område. Det er man selvfølgelig godt klar over, og derfor skal Tankefuld, qua medlemskabet af Cittaslownetværket, søge at efterleve flere af netværkets krav (til eksisterende byer) fra optimering af mulighederne for slow food, via bæredygtig udvikling og beskyttelse af omgivelserne til at sikre rammerne for det gode liv. Tankefuld skal ganske enkelt være verdens første nybyggede Cittaslowby (Svendborg Kommune 2009: 5-6). 1. Værdigrundlaget Udviklingen af Tankefuld skal ske på et værdibaseret grundlag, der modsvarer Svendborg Kommunes overordnede værdier og vision, hvor der gives plads til: ( ) alle handlinger og meninger, der kan gøre Svendborg til stedet, hvor livet udfordres og nydes. Vi bygger videre på den dejlige by og plejer naturen sådan, at de der kommer efter os holder lige så meget af Svendborg, som vi gør i dag. Vi fremmer kreativitet som en drivende kraft i den udvikling, som sørger for gode uddannelser, godt arbejde og et godt liv for alle borgere. (Svendborg Kommune 2008: 2) Det mere eksplicitte værdigrundlag for Tankefuld bygger på fire temaer, som anses for essentielle for at sikre bydelens kvalitet (Svendborg Kommune 2009: 5-10). Det mangfoldige landskab skal tiltrække potentielle tilflyttere, og placering af ny bebyggelse, så der overalt er god tilgængelighed til landskabet, er et grundlæggende krav. 1

2 Tankefuld skal være byudvikling med udsyn og omtanke og skabe rammerne for det gode liv. Dette skal igen understøtte menneskelighed, balance og omtanke samt kreativ brug af teknologi med respekt for lokalt særpræg, traditioner og historie. Sundhed og bæredygtighed udspringer af kommunens tværgående tema om, at et sundt liv sammen med et kreativt liv og et maritimt liv anses for at udgøre Svendborgs særlige styrker. Specifikt ønsker man at fremme Tankefuld-beboernes sundhed ved at udvikle rammerne for et aktivt friluftsliv samtidig med, at de skal have adgang til sunde fødevarer og et godt arbejdsmiljø. Sundhedsbegrebet udvides til at omfatte bæredygtighed, ved at man ikke blot fokuserer på sin egen sundhed, men også tager ansvar for hele klodens sundhed. Læring og udviklingstemaet begrundes med, at Tankefuld er en af de største by udvik lings satsninger nogensinde i Danmark set i forhold til størrelsen på den by, hvor den udspringer; det er det første danske forsøg på at udvikle en ny bydel med udgangspunkt i Cittaslowtanken; og det er en landskabsby, hvor landskab og by integreres i en samlet helhed frem for at adskilles. Kommunen er meget bevidst om, at Tankefuld er et eksperimenterende byudviklingsprojekt, hvor der ikke er mange foregangseksempler at læne sig op ad. Derfor vil man, at Tankefuld skal være med til at sætte en ny dags orden for byudvikling i Danmark. 2. Er tankegodset holdbart eller kan man alt dette? Med så ambitiøse og på mange måder idealistiske mål for byudviklingen demonstrerer kommunen vilje til mange ting. Som sådan kan man ikke sætte en finger noget sted ved det udtrykte værdigrundlag, og som andre bidragydere til denne antologi også an fører, kan man kun have sympati for alle de velmenende mål. Det er imidlertid ikke første gang i hverken dansk eller international byplanhistorie, at man anvender meget brede hensigtserklæringer, som i en efterfølgende imple men te ringsfase ikke har kunnet efterkommes. Enten fordi konjunkturerne og ud vik lings betingelserne har ændret sig, eller fordi byudviklingsprojekter med meget lange tidshorisonter har det med at blive svigtet af såvel de påtænkte målgrupper som af beslutningstagerne. Med andre ord. Man mister kontrol over implementeringsmiljøet. Med troen på, at man kan bygge en by, der på flere områder næsten fremstår som et i sig selv hvilende samfund, læner Tankefuld sig op ad gamle utopier som f.eks. Thomas Mores Utopia fra 1500-årene, hvor hans idealstat omfattede 54 byer lokaliseret i, hvad vi i dag vil kalde en indadvendt, lukket region. Utopias byer lagde også vægt på natur, renhed og regelmæssighed, social organisation, fællesskab og kollektivisme. Og som i Tankefuld var indbyggerne beskæftigede i byerhverv, ligesom udnyttelse af landbrugsprodukter spillede en vigtig rolle. 2

3 Figur 1. Thomas Mores idealstat Utopia fra 1500-årene. Kilde: februar For at Tankefuld ikke skal ende som et nyt Utopia vil det måske være på sin plads at revurdere og genoverveje nogle af formuleringerne for bydelens værdier. Man anfører selv i masterplanen, at medlemskabet af Cittaslow stiller en række krav til de godkendte byer, hvorfor det er utænkeligt at udvikle en samlet ny bydel uden at tage hensyn til en række af disse (Svendborg Kommune 2009: 9). Især er det to af de fire overordnede målsætninger for byudviklings strategien, som ville vinde ved at blive genbesøgt. Nemlig, at Tankefuld skal opfylde alle dele af Cittaslowcharteret, og at Tankefuld er en by som folk flytter til og ikke fra. Charteret og Cittaslowmanifestet bærer præg af at være forfattet i en anden byplanmæssig kulturkreds end den nordiske nøgterne og rationelle. Dermed kan man på en måde sammenligne charterets moralske krav med Utopias. Hertil kommer, at ideen om, at bydelen skal være noget, man flytter til og ikke fra, nok kan være ønskelig snævert set, men hele projektets eksistens bygger jo i høj grad på en præmis om, at nogle (måske størstedelen?) af beboerne arbejder i Odense eller endnu længere borte. Denne præmis repræsenterer en antagelse, som let kan komme i konflikt med nogle af Cittaslows miljø- og bæredygtighedsmål. 3

4 Forslaget til Tankefuld giver også mindelser om havebybevægelsens tanke sæt. Her tænkes især på Tankefuld som en fysisk haveby, og Tankefuld som en social organisation og et lokalsamfund. Som fysisk form man fristes til at sige som byplan- og bebyggelsesplansymbol er bydelen udformet som en afklaret og funktionel enhed i smuk harmoni med omgivelserne og det nære opland. Betragtet på denne måde falder tankerne især på et par af Englands smukke havebyer som Welwyn Garden City og Hampstead Garden City. Metaforerne i mit hoved dannes af Louis de Soissons ikonlignende plan for Welwyn Garden City og Barry Parkers og Raymond Unwins afskærmende bymur omkring lokalsamfundet på Hampstead Heath. Figur 2. Louis de Soissons plan for havebyen Welwyn Garden City. Kilde: Google Pictures. John Moss-Eccardt: Ebenezer Howard, Hvad angår ideologien bag havebyerne stod deres ophavsmænd- og kvinder bl.a. på skuldrene af sociale reformatorer og pionerer som sæbemagnaten William Lever, der grundlagde Port Sunlight nær Liverpool (1889), og chokoloade fabrikanterne Cadbury, som stod bag Bournville ved Birmingham (1895). Disse fabriksbyer var også tegnet af arkitekter, udformningen af landskabet blev også betonet som en kulturbærende 4

5 faktor, og disse små byer kom til at spille en vigtig rolle i revolutionen af bebyggelsesplanlægningen og boligbyggeriet. På denne måde blev havebyen en protest mod den klassedelte by og spekulation. Kan man opnå dette i Tankefuld? Om det er helt retfærdigt at lægge så dybe moralske toner ind i tolkningen af Tankefuld, er måske tvivlsomt, men tanken strejfer én, når man læser masterplanen sammen med Cittaslowcharteret og -manifestet. 3. De særlige udfordringer til Tankefulds mangfoldige landskab Realiseringen af visionen for den nye bydel kræver en engageret og kvalitetsbevidst kommune- og lokalplanlægning i de kommende år, og dette fordrer en aktiv inddragelse af borgere, foreninger, investorer, grundejere og andre, der tager del i udviklingen af Tankefuld. Dette anses for særlig vigtigt, når det drejer sig om etablering af infrastruktur og en sund landskabsudvikling (Svendborg Kommune 2009:7). En af Tankefulds styrker er samlingen af Svendborgs byudvikling i ét område i modsætning til den knopskydning, som vi har været vidner til de seneste år i flere af landets øvrige kommuner. Også på landskabsområdet dokumenterer planens forfattere kendskab til væsentlige sider af byplanlæggerens almene dannelsesgrundlag. Illustratio nerne og tankerne om de grønne kiler, som leder fra byen til de omgivende store landskabselementer, skaber associationer til Fingerplanen for Storkøbenhavn (Rasmussen 1951), mens etableringen af en landskabsring omkring byen henter sin inspiration i efterkrigstidens Green Belts omkring London (Abercrombie 1945) og flere af den tids nye byer i England og Wales. En af Fingerplanens store udfordringer har gennem tiden været de mange forsøg på at spise sig ind på svømmehuden mellem byfingrene for at give plads til yderligere byudvikling. Senest skete dette, da regeringen i 2007 foreslog, at hovedstadsområdets kommuner fik større frihed til at inddrage landområder til byzone og dermed at udlægge dem til byggegrunde for ca nye boliger (Dansk Byggeri 2007). Tilsvarende har Englands nye byer og danske byer med grønne kiler konstant måttet modstå pres fra myndigheder og private bygherrer om at bygge i de grønne bælter. Hvis Tankefulds mangfoldige landskab skal bevares for fremtiden, kræver det derfor, at først og fremmest de lokale byrådspolitikere bakker planlæggerne op, at de er indstillet på at modstå pres fra investorer og projektudviklere, der ønsker at fremme egne interesser frem for landskabets og byens, og at de er villige til at se ud over den firårige tidshorisont, som normalt præger politikernes handlinger. 4. Målsætningerne om bæredygtighed må ikke blive Tankefulds akilleshæl Masterplanens afsnit om bæredygtighed rummer på mange måder forslagets mest ambitiøse formuleringer, hvilket fremgår af det følgende: 5

6 Tankefuld skal udvikles til en bydel, der til enhver tid er et foregangseksempel indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, således forstået, at de valg vi foretager undervejs bliver analyseret og vurderet med henblik på at kommende generationer som minimum sikres de samme muligheder for et attraktivt liv i Svendborg, som befolkningen har i dag. (Svendborg 2009: 10) I konkretiseringen af dette beskrives social bæredygtighed som sikring af menneskelige rettigheder og fællesskab; miljømæssig bæredygtighed som ressourcebevidst udvikling og forbrug; og økonomisk bæredygtighed som optimal investering af de til rådighed værende midler. Bæredygtighedsmålene for byudviklingen er sammenfattet i de følgende seks målsætninger: TANKEFULD ER EKSPONENT FOR EN SUND LEVEVIS TANKEFULD ER CO2-NEUTRAL TANKEFULD ER OPFØRT VHA. MILJØVENLIGE TEKNOLOGIER TANKEFULDS INFRASTRUKTUR FREMMER BÆREDYGTIG TRANSPORT TANKEFULD ER UDVIKLET I ÅBEN DIALOG MED ALLE INTERESSENTER TANKEFULD ER UDVIKLET PÅ ET SUNDT ØKONOMISK GRUNDLAG En nærmere analyse af målsætningerne tyder på, at målene reelt fremstår som procesmonitoreringsmål snarere end som det, der i evalueringsterminologien kaldes outcome- eller impact/effect-mål, der er knyttet til indsatsens mellemlange og langsigtede virkning. Det første er det mest praktiske for projektejerne, mens den anden type mål i højere grad kunne afsløre, at den slags mål vil kunne indvirke negativt på, hvad mange i dag vil betegne som det gode liv. Det er meget fint, at man forpligter sig til undervejs at analysere og vurdere indsatsen af de valg, der træffes. Som opfølgning på dette og for at bidrage til metodeudviklingen inden for et felt, som i fremtiden vil blive mere og mere afgørende i konkurrencen mellem byer om at være mest bæredygtige, vil jeg foreslå, at Svendborg indledningsvis søger at placere sig selv på et bære dygtig hedsbarometer. Statens Byggeforskningsinstitut er i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet i gang med et sådan arbejde i københavnske bydele, hvor man søger at tilpasse det hollandske ledende værktøj for bæredygtighedsvurdering, DPL (Environmental Sustain ability Development Policy Loan) til danske forhold. Hermed vil Svendborg kunne føje en konkret dimension til nogle af Cittaslowkonceptets lidt vage formuleringer. 6

7 5. Tankefuld i et evalueringsperspektiv Masterplanen indeholder ti sæt mål, der skal sikre identitet, trivsel og kvalitet for bydelens indbyggere. Herudover er der for hvert tema anført specifikke kriterier for, hvad man gerne vil have opnået i Endelig er man også via medlem skabet af Cittaslow forpligtet til i et eller andet omfang at arbejde for opfyldelse af Cittaslowcharterets 52 mål for fortrinlighed og fortræffelighed (Cittaslow 1999: 26-29). Flere af målene er retningsgivende og er som sådanne bedst egnede til at skabe opbakning til projektet ikke til at vurdere efter. Andre er meget kon krete og kan direkte anvendes som målbare indikatorer for projektets fremdrift og succes. Endelig er charterets fortrinlighedsmål en blanding af retnings givende målsætninger og nogle meget tekniske mål, eller de forekommer primært at være formuleret med henblik på lokal kapacitetsudvikling i medlemsbyerne. Det burde blive god praksis i projektplanlægning, at der er nogle, der tør tage et ansvar for de identificerede problemer, som indsatsen søger at løse. Derefter kan der være et vist håb om, at de samme grupper vil påtage sig ejerskabet for løsningen, og dermed for målene. Når det er på plads, er tiden inde til at identificere indikatorerne for målopfyldelsen og for vurdering af eventuelle kritiske antagelser, som kan true implementeringen også kaldet projektets risikofaktorer. For at gøre en løbende monitorering og evt. senere evaluering mere opera tionel burde man lave en kritisk gennemgang af alle mål og succeskriterier med det formål at skære betragteligt ned på antallet. Især bør det overvejes, om alle Cittaslowkriteriene bør indgå med lige vægt, eller om nogle af dem med fordel kan udelades. Jeg tvivler på, at medlemskabet af netværket vil stille sig i vejen for dette. Hvis det gør, så bør spørgsmålet tages op på et af de næste møder i netværket. Et godt dogme i projektplanlægning og evaluering lyder: Hvor få indikatorer og mål bare kriterier kan man nøjes med? i stedet for et utal, som man alligevel aldrig får gjort noget ved. Hvis Svendborg med Tankefuld vil flytte verden, så skulle man nøjes med at sætte nogle få, ambitiøse men ubekvemme mål for: huse og bygninger energi og miljø trafik- og transportarbejdet Når jeg kalder disse mål ubekvemme, er det, fordi de af den enkelte borger, og nok også af flere politikere, vil blive opfattet som værende så adfærds regulerende, at det for nogle vil virke som et indgreb i det gode liv, som ellers er et af pejlemærkerne for det liv, der skal leves i Tankefuld. 6. Tankefuld fra en byplanvinkel Lad det være slået helt fast. Tankefuld er et godt og smukt stykke byplanhåndværk med mange kvaliteter. Konceptuelt og fremstillingsmæssigt vil jeg rangere masterplanen 7

8 på højde med dispositionsplanen for Hanstholm, som blev lavet i forbindelse med bygningen af Hanstholm Havn i Dette arbejde blev ledet af en gruppe med arkitekten Arne Gaardmand som formand og med arkitekterne Scherning Dybbro og Knud Haastrup som konsulenter. Med hensyn til analyser og belysning af bebyggelsesmuligheder rangerer Tanke fuld på linje med dispositionsplanen for Værløse Vest fra Værløse Vest repræ sen terede et opgør med den søvnige by uden oplevelser, få kontaktmuligheder og ingen arbejdspladser. Ligesom Tankefuld rummede forslaget til Værløse Vest en række fine strukturanalyser og overvejelser om bebyggelser med varierende tætheder. Pudsigt nok hentede Scherning Dybbro og Knud Haastrup også deres inspiration til den nye by i nærheden af Middelhavet, nemlig i Dubrovnik i Jugoslavien. De to nævnte planer er eksponenter for den tids mange fine dispositions- og bebyggelsesplaner, som blev udarbejdet få år før, oliekrisen slog igennem og dermed satte en stopper for væksten. De hører til blandt det bedste byplanhåndværk, som er lavet i dette land. Figur 3. Bebyggelsesplanen for Tankefuld. Kilde: Svendborg Kommune. 8

9 Tankefuld-planen indeholder nogle eksemplariske analyser af landskabet, fine analyser af områdets trafikstruktur og forbilledlige analyser af arealudlæg og grundstørrelser. Siden Køge Bugt Udvalgets omfattende arbejde med diverse normer for bebyggelsesplanlægning og blandt andre de to ovennævnte dispo sitionsplaner har dette arbejde været nedprioriteret i dansk byplanlægning. Et savn, vi føler på uddannelserne. Som byplanlægger og arkitekt er det herligt at opleve, at der stadig er planlæggere og rekvirenter, der vil reformere samfundet gennem god byplan lægning. Det er ved at være en sjældenhed inden for standen i disse år, hvor der lægges større og større vægt på processen og mindre på selve produktet (planen). Set i et miljøperspektiv forekommer arealudlæggene til boliger generøse. En vis fortætning ville gøre gavn, men dette kan vise sig at stride mod fremtidige bygherrers præferencer, som vel i en del år endnu vil være præget af et endog ganske stort forbrug af boligareal? I forlængelse af dette kan man også spørge om indflytterne vil acceptere den relativt høje grad af styring og regulering, som bebyggelsesplanen lægger op til? Her handler det igen om, at politikerne står fast og ikke lader sig friste til give dispensation til individualistiske parcelhusfolk, som utvivlsomt vil søge at få lov til at fravige de påkrævede bestemmelser om bebyggelsens placering på byggefelter og langs byggelinjer. 7. Konklusion tænk Tankefuld ind i et globalt klimaperspektiv Flere og flere planlæggere, miljøforkæmpere og politikere er begyndt at erkende, at: Det 21. århundredes største byplanmæssige og miljømæssige udfordring stammer fra klima - ændringerne. (Vagnby 2008:9) I denne artikel har jeg et par steder anført, hvor jeg ser nogle indbyrdes modsætninger mellem Tankefulds idegrundlag og nogle bagvedliggende norm- og værdisæt, som man søger at leve op til. Ikke desto mindre må Svendborgs forslag til bydelen Tankefuld opfattes som en erkendelse af, at vi ikke længere kan blive ved med at bygge byer, hvor hensynet til den enkelte går forud for helheden. Mit forslag er, at Svendborg ved gentænkningen af Tankefuld som under alle omstændigheder vil skulle finde sted, inden gravkøerne lukkes ind på arealet bruger verdens første nybyggede Cittaslowby til at løfte konceptet op på et højere niveau. Og hvor man, i højere grad end charteret lægger op til, indplace rer netværket som en bevidst aktør i kampen mod klimatruslerne. På denne måde vil Tankefuld kunne komplementere Englands nye Eco-towns, der over ordnet betragtet skal være CO 2 - neutrale (Communities and Local Government 2008). Flere af de målsætninger, England har for de nye Eco-towns, er i familie med flere af indsatsområderne i Tankefuld, men nogle steder er man lidt mere konkrete, end Svendborg er. For eksempel ønsker man: 9

10 at nettoudslippet for hele byens samlede energiforbrug skal være nul, at Eco-towns for at modvirke social segregering skal indeholde % såkaldt overkommelige (affordable) boliger, hvor huslejerne skal kunne betales af almindelige lønmodtagerfamilier, at byerne skal efterleve en ny kodeks for bæredygtigt boligbyggeri, at byerne skal udarbejde mobilitetsplaner, som godtgør, hvordan og hvor man reducerer den individuelle biltrafik, at der skal laves erhvervsstrategier, hvor der lægges vægt på oprettelse af hjemmearbejdspladser, at byerne skal sigte mod en høj standard for byplanlægning og byggeri, og at borgerne ikke blot skal have indflydelse på planlægningen af byen, men også på driften af den. Noget af dette er man som sagt allerede inde på i Tankefuld. Hvis man yderligere prøver at indtænke nogle af de ovennævnte ambitiøse og som nævnt for mange ganske ubekvemme mål vil Svendborg ikke blot bidrage til at sætte en ny dagsorden for byudvikling i Danmark. Man vil også gennem medlem skabet af Cittaslownetværket kunne bidrage til virkelig at reformere samfundet gennem god og fremsynet byplanlægning. Noter 1. Dette indlæg blev oprindelig udarbejdet som et slide-baseret opponentindlæg til arkitekt og projektleder fra NORD Arkitekterne, Lars Jensens præsentation af Cittaslow i relation til ny byudvikling. Lars Jensen måtte imidlertid melde afbud. Svendborgs forslag til en masterplan for den ny bydel Tankefuld blev i stedet præsenteret af byplanlæggeren Poul Mathiesen, fra Plan, Svendborg Kommune. Begges indsats har faciliteret denne artikel, og de skal have tak. Forfatteren er uddannet arkitekt, og jeg trådte mine læresko på nogle af tidens bedste byplantegnestuer. Det gav mig glæden ved at arbejde med, og en vis evne til at prøve at forstå og værdsætte den gode byplan og bebyggelsesplan. Dette arbejde har jeg under min ansættelse ved Aalborg Universitet haft lejlighed til at fortsætte, nu som lærer i bebyggelsesplanlægning. Sideløbende med dette har jeg afholdt forelæsninger om efterkrigstidens bebyggelsesplanlægning og boligbyggeri, ligesom jeg har arbejdet en hel del med evaluering af byudviklingsprojekter. Det er disse forudsætninger, jeg trækker på i artiklen. Litteratur Abercrombie, P. (1945): Greater London Plan London: HMSO. Cittaslow (1999): Cittaslow International Charter. Oriveto 15. Oktober Dansk Byggeri (2007): Plads til nye boliger i hovedstadskommuner, i Barometer baggrund og analyse fra Dansk Byggeri. København: Ana lyse brev Nr. 3, s. 4-6, samt tilhørende analyse: Fingerplanen 2007, s

11 Communities and Local Government (2008): Eco-towns Living a greener future, (Consultation Paper, April). London: Department for Communities and Local Government. Gaardmand, A. (1993): Dansk Byplanlægning København: Arkitek tens Forlag Hall, P. (1988/92): Cities of Tomorrow. Oxford: Blackwell. Howard, E. (1998): To-morrow: A Peaceful Path to Real Reform. London: Swan Sonnenschein. Moss-Eccardt, John (1973): Ebenezer Howard. An illustrated life of Sir Ebenezer Howard Shire Publications, Aylesbury, UK. Rasmussen, S.E. (1951): Københavnsegnens Planlægning. Status Køben havn: Udvalget til Planlægning af Københavns-Egnen. Ejnar Munksgaard. Svendborg Kommune (2008): Strategi Svendborg 08 (Planstrategi og Lokal Agenda 21). Svendborg: Svendborg Kommune. Svendborg Kommune (2009): Forslag til Tankefuld Masterplan Svendborg: Svendborg Kommune. Vagnby, B. (2008): Nyt tag over boligpolitikken, kronik i dagbladet Politiken, 22. juli, s

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Foreløbig version d. 05.12.2008

Foreløbig version d. 05.12.2008 Foreløbig version d. 05.12.2008 Svendborg Kommune FORSLAG TIL 2009 forslag til Tankefuld Masterplan 2009 Udarbejdet af Svendborg Kommune, NORD arkitekter og Holscher arkitekter december 2008 Yderligere

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Det virker også i mindre virksomheder!

Det virker også i mindre virksomheder! Det virker også i mindre virksomheder! Fundamentet for at dele viden er, at der skabes en fælles f forståelse af praksis Agenda 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor arbejde med Lean C. hos CEG 3. BygSol pyramiden

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling. [Anne Mette Boye ] [ am@metopos.dk] [metopos by- og landskab] [www.metopos.dk]

Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling. [Anne Mette Boye ] [ am@metopos.dk] [metopos by- og landskab] [www.metopos.dk] Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling 3 pilotprojekter og seks Pointer Oplæggets indhold tre pilotprojekter Model i publikationen seks pointer metopos by- og landskabsdesign metopos by- og landskabsdesign

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere