Tankefuld en by, der vil det hele!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tankefuld en by, der vil det hele!"

Transkript

1 Tankefuld en by, der vil det hele! Bo Vagnby, arkitekt, lektor, Aalborg Universitet 1 Svendborg Kommune har med byudviklingsprojektet Tankefuld igangsat sin største byudviklingssatsning i byens historie. Den overordnede vision er at skabe en by, der bygger på landskabets præmisser, og hvor landskab og by flettes sammen. Det er tanken, at bydelen skal udbygges over en periode på år, og den skal, fuldt udbygget, rumme mellem 2500 og 3000 boliger samt arbejdspladser, offentlige institutioner og et væld af rekreative tilbud. Med sine beboere vil den nye bydel rumme % af kommunens nuværende indbyggertal. Det er modigt (og politisk helt ukorrekt!), at Svendborg tør gå mod tidens toner om at fortætte eksisterende byområder og i stedet foreslå at samle størstedelen af kommunens byudvikling i et nyt, samlet område. Det er man selvfølgelig godt klar over, og derfor skal Tankefuld, qua medlemskabet af Cittaslownetværket, søge at efterleve flere af netværkets krav (til eksisterende byer) fra optimering af mulighederne for slow food, via bæredygtig udvikling og beskyttelse af omgivelserne til at sikre rammerne for det gode liv. Tankefuld skal ganske enkelt være verdens første nybyggede Cittaslowby (Svendborg Kommune 2009: 5-6). 1. Værdigrundlaget Udviklingen af Tankefuld skal ske på et værdibaseret grundlag, der modsvarer Svendborg Kommunes overordnede værdier og vision, hvor der gives plads til: ( ) alle handlinger og meninger, der kan gøre Svendborg til stedet, hvor livet udfordres og nydes. Vi bygger videre på den dejlige by og plejer naturen sådan, at de der kommer efter os holder lige så meget af Svendborg, som vi gør i dag. Vi fremmer kreativitet som en drivende kraft i den udvikling, som sørger for gode uddannelser, godt arbejde og et godt liv for alle borgere. (Svendborg Kommune 2008: 2) Det mere eksplicitte værdigrundlag for Tankefuld bygger på fire temaer, som anses for essentielle for at sikre bydelens kvalitet (Svendborg Kommune 2009: 5-10). Det mangfoldige landskab skal tiltrække potentielle tilflyttere, og placering af ny bebyggelse, så der overalt er god tilgængelighed til landskabet, er et grundlæggende krav. 1

2 Tankefuld skal være byudvikling med udsyn og omtanke og skabe rammerne for det gode liv. Dette skal igen understøtte menneskelighed, balance og omtanke samt kreativ brug af teknologi med respekt for lokalt særpræg, traditioner og historie. Sundhed og bæredygtighed udspringer af kommunens tværgående tema om, at et sundt liv sammen med et kreativt liv og et maritimt liv anses for at udgøre Svendborgs særlige styrker. Specifikt ønsker man at fremme Tankefuld-beboernes sundhed ved at udvikle rammerne for et aktivt friluftsliv samtidig med, at de skal have adgang til sunde fødevarer og et godt arbejdsmiljø. Sundhedsbegrebet udvides til at omfatte bæredygtighed, ved at man ikke blot fokuserer på sin egen sundhed, men også tager ansvar for hele klodens sundhed. Læring og udviklingstemaet begrundes med, at Tankefuld er en af de største by udvik lings satsninger nogensinde i Danmark set i forhold til størrelsen på den by, hvor den udspringer; det er det første danske forsøg på at udvikle en ny bydel med udgangspunkt i Cittaslowtanken; og det er en landskabsby, hvor landskab og by integreres i en samlet helhed frem for at adskilles. Kommunen er meget bevidst om, at Tankefuld er et eksperimenterende byudviklingsprojekt, hvor der ikke er mange foregangseksempler at læne sig op ad. Derfor vil man, at Tankefuld skal være med til at sætte en ny dags orden for byudvikling i Danmark. 2. Er tankegodset holdbart eller kan man alt dette? Med så ambitiøse og på mange måder idealistiske mål for byudviklingen demonstrerer kommunen vilje til mange ting. Som sådan kan man ikke sætte en finger noget sted ved det udtrykte værdigrundlag, og som andre bidragydere til denne antologi også an fører, kan man kun have sympati for alle de velmenende mål. Det er imidlertid ikke første gang i hverken dansk eller international byplanhistorie, at man anvender meget brede hensigtserklæringer, som i en efterfølgende imple men te ringsfase ikke har kunnet efterkommes. Enten fordi konjunkturerne og ud vik lings betingelserne har ændret sig, eller fordi byudviklingsprojekter med meget lange tidshorisonter har det med at blive svigtet af såvel de påtænkte målgrupper som af beslutningstagerne. Med andre ord. Man mister kontrol over implementeringsmiljøet. Med troen på, at man kan bygge en by, der på flere områder næsten fremstår som et i sig selv hvilende samfund, læner Tankefuld sig op ad gamle utopier som f.eks. Thomas Mores Utopia fra 1500-årene, hvor hans idealstat omfattede 54 byer lokaliseret i, hvad vi i dag vil kalde en indadvendt, lukket region. Utopias byer lagde også vægt på natur, renhed og regelmæssighed, social organisation, fællesskab og kollektivisme. Og som i Tankefuld var indbyggerne beskæftigede i byerhverv, ligesom udnyttelse af landbrugsprodukter spillede en vigtig rolle. 2

3 Figur 1. Thomas Mores idealstat Utopia fra 1500-årene. Kilde: februar For at Tankefuld ikke skal ende som et nyt Utopia vil det måske være på sin plads at revurdere og genoverveje nogle af formuleringerne for bydelens værdier. Man anfører selv i masterplanen, at medlemskabet af Cittaslow stiller en række krav til de godkendte byer, hvorfor det er utænkeligt at udvikle en samlet ny bydel uden at tage hensyn til en række af disse (Svendborg Kommune 2009: 9). Især er det to af de fire overordnede målsætninger for byudviklings strategien, som ville vinde ved at blive genbesøgt. Nemlig, at Tankefuld skal opfylde alle dele af Cittaslowcharteret, og at Tankefuld er en by som folk flytter til og ikke fra. Charteret og Cittaslowmanifestet bærer præg af at være forfattet i en anden byplanmæssig kulturkreds end den nordiske nøgterne og rationelle. Dermed kan man på en måde sammenligne charterets moralske krav med Utopias. Hertil kommer, at ideen om, at bydelen skal være noget, man flytter til og ikke fra, nok kan være ønskelig snævert set, men hele projektets eksistens bygger jo i høj grad på en præmis om, at nogle (måske størstedelen?) af beboerne arbejder i Odense eller endnu længere borte. Denne præmis repræsenterer en antagelse, som let kan komme i konflikt med nogle af Cittaslows miljø- og bæredygtighedsmål. 3

4 Forslaget til Tankefuld giver også mindelser om havebybevægelsens tanke sæt. Her tænkes især på Tankefuld som en fysisk haveby, og Tankefuld som en social organisation og et lokalsamfund. Som fysisk form man fristes til at sige som byplan- og bebyggelsesplansymbol er bydelen udformet som en afklaret og funktionel enhed i smuk harmoni med omgivelserne og det nære opland. Betragtet på denne måde falder tankerne især på et par af Englands smukke havebyer som Welwyn Garden City og Hampstead Garden City. Metaforerne i mit hoved dannes af Louis de Soissons ikonlignende plan for Welwyn Garden City og Barry Parkers og Raymond Unwins afskærmende bymur omkring lokalsamfundet på Hampstead Heath. Figur 2. Louis de Soissons plan for havebyen Welwyn Garden City. Kilde: Google Pictures. John Moss-Eccardt: Ebenezer Howard, Hvad angår ideologien bag havebyerne stod deres ophavsmænd- og kvinder bl.a. på skuldrene af sociale reformatorer og pionerer som sæbemagnaten William Lever, der grundlagde Port Sunlight nær Liverpool (1889), og chokoloade fabrikanterne Cadbury, som stod bag Bournville ved Birmingham (1895). Disse fabriksbyer var også tegnet af arkitekter, udformningen af landskabet blev også betonet som en kulturbærende 4

5 faktor, og disse små byer kom til at spille en vigtig rolle i revolutionen af bebyggelsesplanlægningen og boligbyggeriet. På denne måde blev havebyen en protest mod den klassedelte by og spekulation. Kan man opnå dette i Tankefuld? Om det er helt retfærdigt at lægge så dybe moralske toner ind i tolkningen af Tankefuld, er måske tvivlsomt, men tanken strejfer én, når man læser masterplanen sammen med Cittaslowcharteret og -manifestet. 3. De særlige udfordringer til Tankefulds mangfoldige landskab Realiseringen af visionen for den nye bydel kræver en engageret og kvalitetsbevidst kommune- og lokalplanlægning i de kommende år, og dette fordrer en aktiv inddragelse af borgere, foreninger, investorer, grundejere og andre, der tager del i udviklingen af Tankefuld. Dette anses for særlig vigtigt, når det drejer sig om etablering af infrastruktur og en sund landskabsudvikling (Svendborg Kommune 2009:7). En af Tankefulds styrker er samlingen af Svendborgs byudvikling i ét område i modsætning til den knopskydning, som vi har været vidner til de seneste år i flere af landets øvrige kommuner. Også på landskabsområdet dokumenterer planens forfattere kendskab til væsentlige sider af byplanlæggerens almene dannelsesgrundlag. Illustratio nerne og tankerne om de grønne kiler, som leder fra byen til de omgivende store landskabselementer, skaber associationer til Fingerplanen for Storkøbenhavn (Rasmussen 1951), mens etableringen af en landskabsring omkring byen henter sin inspiration i efterkrigstidens Green Belts omkring London (Abercrombie 1945) og flere af den tids nye byer i England og Wales. En af Fingerplanens store udfordringer har gennem tiden været de mange forsøg på at spise sig ind på svømmehuden mellem byfingrene for at give plads til yderligere byudvikling. Senest skete dette, da regeringen i 2007 foreslog, at hovedstadsområdets kommuner fik større frihed til at inddrage landområder til byzone og dermed at udlægge dem til byggegrunde for ca nye boliger (Dansk Byggeri 2007). Tilsvarende har Englands nye byer og danske byer med grønne kiler konstant måttet modstå pres fra myndigheder og private bygherrer om at bygge i de grønne bælter. Hvis Tankefulds mangfoldige landskab skal bevares for fremtiden, kræver det derfor, at først og fremmest de lokale byrådspolitikere bakker planlæggerne op, at de er indstillet på at modstå pres fra investorer og projektudviklere, der ønsker at fremme egne interesser frem for landskabets og byens, og at de er villige til at se ud over den firårige tidshorisont, som normalt præger politikernes handlinger. 4. Målsætningerne om bæredygtighed må ikke blive Tankefulds akilleshæl Masterplanens afsnit om bæredygtighed rummer på mange måder forslagets mest ambitiøse formuleringer, hvilket fremgår af det følgende: 5

6 Tankefuld skal udvikles til en bydel, der til enhver tid er et foregangseksempel indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, således forstået, at de valg vi foretager undervejs bliver analyseret og vurderet med henblik på at kommende generationer som minimum sikres de samme muligheder for et attraktivt liv i Svendborg, som befolkningen har i dag. (Svendborg 2009: 10) I konkretiseringen af dette beskrives social bæredygtighed som sikring af menneskelige rettigheder og fællesskab; miljømæssig bæredygtighed som ressourcebevidst udvikling og forbrug; og økonomisk bæredygtighed som optimal investering af de til rådighed værende midler. Bæredygtighedsmålene for byudviklingen er sammenfattet i de følgende seks målsætninger: TANKEFULD ER EKSPONENT FOR EN SUND LEVEVIS TANKEFULD ER CO2-NEUTRAL TANKEFULD ER OPFØRT VHA. MILJØVENLIGE TEKNOLOGIER TANKEFULDS INFRASTRUKTUR FREMMER BÆREDYGTIG TRANSPORT TANKEFULD ER UDVIKLET I ÅBEN DIALOG MED ALLE INTERESSENTER TANKEFULD ER UDVIKLET PÅ ET SUNDT ØKONOMISK GRUNDLAG En nærmere analyse af målsætningerne tyder på, at målene reelt fremstår som procesmonitoreringsmål snarere end som det, der i evalueringsterminologien kaldes outcome- eller impact/effect-mål, der er knyttet til indsatsens mellemlange og langsigtede virkning. Det første er det mest praktiske for projektejerne, mens den anden type mål i højere grad kunne afsløre, at den slags mål vil kunne indvirke negativt på, hvad mange i dag vil betegne som det gode liv. Det er meget fint, at man forpligter sig til undervejs at analysere og vurdere indsatsen af de valg, der træffes. Som opfølgning på dette og for at bidrage til metodeudviklingen inden for et felt, som i fremtiden vil blive mere og mere afgørende i konkurrencen mellem byer om at være mest bæredygtige, vil jeg foreslå, at Svendborg indledningsvis søger at placere sig selv på et bære dygtig hedsbarometer. Statens Byggeforskningsinstitut er i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet i gang med et sådan arbejde i københavnske bydele, hvor man søger at tilpasse det hollandske ledende værktøj for bæredygtighedsvurdering, DPL (Environmental Sustain ability Development Policy Loan) til danske forhold. Hermed vil Svendborg kunne føje en konkret dimension til nogle af Cittaslowkonceptets lidt vage formuleringer. 6

7 5. Tankefuld i et evalueringsperspektiv Masterplanen indeholder ti sæt mål, der skal sikre identitet, trivsel og kvalitet for bydelens indbyggere. Herudover er der for hvert tema anført specifikke kriterier for, hvad man gerne vil have opnået i Endelig er man også via medlem skabet af Cittaslow forpligtet til i et eller andet omfang at arbejde for opfyldelse af Cittaslowcharterets 52 mål for fortrinlighed og fortræffelighed (Cittaslow 1999: 26-29). Flere af målene er retningsgivende og er som sådanne bedst egnede til at skabe opbakning til projektet ikke til at vurdere efter. Andre er meget kon krete og kan direkte anvendes som målbare indikatorer for projektets fremdrift og succes. Endelig er charterets fortrinlighedsmål en blanding af retnings givende målsætninger og nogle meget tekniske mål, eller de forekommer primært at være formuleret med henblik på lokal kapacitetsudvikling i medlemsbyerne. Det burde blive god praksis i projektplanlægning, at der er nogle, der tør tage et ansvar for de identificerede problemer, som indsatsen søger at løse. Derefter kan der være et vist håb om, at de samme grupper vil påtage sig ejerskabet for løsningen, og dermed for målene. Når det er på plads, er tiden inde til at identificere indikatorerne for målopfyldelsen og for vurdering af eventuelle kritiske antagelser, som kan true implementeringen også kaldet projektets risikofaktorer. For at gøre en løbende monitorering og evt. senere evaluering mere opera tionel burde man lave en kritisk gennemgang af alle mål og succeskriterier med det formål at skære betragteligt ned på antallet. Især bør det overvejes, om alle Cittaslowkriteriene bør indgå med lige vægt, eller om nogle af dem med fordel kan udelades. Jeg tvivler på, at medlemskabet af netværket vil stille sig i vejen for dette. Hvis det gør, så bør spørgsmålet tages op på et af de næste møder i netværket. Et godt dogme i projektplanlægning og evaluering lyder: Hvor få indikatorer og mål bare kriterier kan man nøjes med? i stedet for et utal, som man alligevel aldrig får gjort noget ved. Hvis Svendborg med Tankefuld vil flytte verden, så skulle man nøjes med at sætte nogle få, ambitiøse men ubekvemme mål for: huse og bygninger energi og miljø trafik- og transportarbejdet Når jeg kalder disse mål ubekvemme, er det, fordi de af den enkelte borger, og nok også af flere politikere, vil blive opfattet som værende så adfærds regulerende, at det for nogle vil virke som et indgreb i det gode liv, som ellers er et af pejlemærkerne for det liv, der skal leves i Tankefuld. 6. Tankefuld fra en byplanvinkel Lad det være slået helt fast. Tankefuld er et godt og smukt stykke byplanhåndværk med mange kvaliteter. Konceptuelt og fremstillingsmæssigt vil jeg rangere masterplanen 7

8 på højde med dispositionsplanen for Hanstholm, som blev lavet i forbindelse med bygningen af Hanstholm Havn i Dette arbejde blev ledet af en gruppe med arkitekten Arne Gaardmand som formand og med arkitekterne Scherning Dybbro og Knud Haastrup som konsulenter. Med hensyn til analyser og belysning af bebyggelsesmuligheder rangerer Tanke fuld på linje med dispositionsplanen for Værløse Vest fra Værløse Vest repræ sen terede et opgør med den søvnige by uden oplevelser, få kontaktmuligheder og ingen arbejdspladser. Ligesom Tankefuld rummede forslaget til Værløse Vest en række fine strukturanalyser og overvejelser om bebyggelser med varierende tætheder. Pudsigt nok hentede Scherning Dybbro og Knud Haastrup også deres inspiration til den nye by i nærheden af Middelhavet, nemlig i Dubrovnik i Jugoslavien. De to nævnte planer er eksponenter for den tids mange fine dispositions- og bebyggelsesplaner, som blev udarbejdet få år før, oliekrisen slog igennem og dermed satte en stopper for væksten. De hører til blandt det bedste byplanhåndværk, som er lavet i dette land. Figur 3. Bebyggelsesplanen for Tankefuld. Kilde: Svendborg Kommune. 8

9 Tankefuld-planen indeholder nogle eksemplariske analyser af landskabet, fine analyser af områdets trafikstruktur og forbilledlige analyser af arealudlæg og grundstørrelser. Siden Køge Bugt Udvalgets omfattende arbejde med diverse normer for bebyggelsesplanlægning og blandt andre de to ovennævnte dispo sitionsplaner har dette arbejde været nedprioriteret i dansk byplanlægning. Et savn, vi føler på uddannelserne. Som byplanlægger og arkitekt er det herligt at opleve, at der stadig er planlæggere og rekvirenter, der vil reformere samfundet gennem god byplan lægning. Det er ved at være en sjældenhed inden for standen i disse år, hvor der lægges større og større vægt på processen og mindre på selve produktet (planen). Set i et miljøperspektiv forekommer arealudlæggene til boliger generøse. En vis fortætning ville gøre gavn, men dette kan vise sig at stride mod fremtidige bygherrers præferencer, som vel i en del år endnu vil være præget af et endog ganske stort forbrug af boligareal? I forlængelse af dette kan man også spørge om indflytterne vil acceptere den relativt høje grad af styring og regulering, som bebyggelsesplanen lægger op til? Her handler det igen om, at politikerne står fast og ikke lader sig friste til give dispensation til individualistiske parcelhusfolk, som utvivlsomt vil søge at få lov til at fravige de påkrævede bestemmelser om bebyggelsens placering på byggefelter og langs byggelinjer. 7. Konklusion tænk Tankefuld ind i et globalt klimaperspektiv Flere og flere planlæggere, miljøforkæmpere og politikere er begyndt at erkende, at: Det 21. århundredes største byplanmæssige og miljømæssige udfordring stammer fra klima - ændringerne. (Vagnby 2008:9) I denne artikel har jeg et par steder anført, hvor jeg ser nogle indbyrdes modsætninger mellem Tankefulds idegrundlag og nogle bagvedliggende norm- og værdisæt, som man søger at leve op til. Ikke desto mindre må Svendborgs forslag til bydelen Tankefuld opfattes som en erkendelse af, at vi ikke længere kan blive ved med at bygge byer, hvor hensynet til den enkelte går forud for helheden. Mit forslag er, at Svendborg ved gentænkningen af Tankefuld som under alle omstændigheder vil skulle finde sted, inden gravkøerne lukkes ind på arealet bruger verdens første nybyggede Cittaslowby til at løfte konceptet op på et højere niveau. Og hvor man, i højere grad end charteret lægger op til, indplace rer netværket som en bevidst aktør i kampen mod klimatruslerne. På denne måde vil Tankefuld kunne komplementere Englands nye Eco-towns, der over ordnet betragtet skal være CO 2 - neutrale (Communities and Local Government 2008). Flere af de målsætninger, England har for de nye Eco-towns, er i familie med flere af indsatsområderne i Tankefuld, men nogle steder er man lidt mere konkrete, end Svendborg er. For eksempel ønsker man: 9

10 at nettoudslippet for hele byens samlede energiforbrug skal være nul, at Eco-towns for at modvirke social segregering skal indeholde % såkaldt overkommelige (affordable) boliger, hvor huslejerne skal kunne betales af almindelige lønmodtagerfamilier, at byerne skal efterleve en ny kodeks for bæredygtigt boligbyggeri, at byerne skal udarbejde mobilitetsplaner, som godtgør, hvordan og hvor man reducerer den individuelle biltrafik, at der skal laves erhvervsstrategier, hvor der lægges vægt på oprettelse af hjemmearbejdspladser, at byerne skal sigte mod en høj standard for byplanlægning og byggeri, og at borgerne ikke blot skal have indflydelse på planlægningen af byen, men også på driften af den. Noget af dette er man som sagt allerede inde på i Tankefuld. Hvis man yderligere prøver at indtænke nogle af de ovennævnte ambitiøse og som nævnt for mange ganske ubekvemme mål vil Svendborg ikke blot bidrage til at sætte en ny dagsorden for byudvikling i Danmark. Man vil også gennem medlem skabet af Cittaslownetværket kunne bidrage til virkelig at reformere samfundet gennem god og fremsynet byplanlægning. Noter 1. Dette indlæg blev oprindelig udarbejdet som et slide-baseret opponentindlæg til arkitekt og projektleder fra NORD Arkitekterne, Lars Jensens præsentation af Cittaslow i relation til ny byudvikling. Lars Jensen måtte imidlertid melde afbud. Svendborgs forslag til en masterplan for den ny bydel Tankefuld blev i stedet præsenteret af byplanlæggeren Poul Mathiesen, fra Plan, Svendborg Kommune. Begges indsats har faciliteret denne artikel, og de skal have tak. Forfatteren er uddannet arkitekt, og jeg trådte mine læresko på nogle af tidens bedste byplantegnestuer. Det gav mig glæden ved at arbejde med, og en vis evne til at prøve at forstå og værdsætte den gode byplan og bebyggelsesplan. Dette arbejde har jeg under min ansættelse ved Aalborg Universitet haft lejlighed til at fortsætte, nu som lærer i bebyggelsesplanlægning. Sideløbende med dette har jeg afholdt forelæsninger om efterkrigstidens bebyggelsesplanlægning og boligbyggeri, ligesom jeg har arbejdet en hel del med evaluering af byudviklingsprojekter. Det er disse forudsætninger, jeg trækker på i artiklen. Litteratur Abercrombie, P. (1945): Greater London Plan London: HMSO. Cittaslow (1999): Cittaslow International Charter. Oriveto 15. Oktober Dansk Byggeri (2007): Plads til nye boliger i hovedstadskommuner, i Barometer baggrund og analyse fra Dansk Byggeri. København: Ana lyse brev Nr. 3, s. 4-6, samt tilhørende analyse: Fingerplanen 2007, s

11 Communities and Local Government (2008): Eco-towns Living a greener future, (Consultation Paper, April). London: Department for Communities and Local Government. Gaardmand, A. (1993): Dansk Byplanlægning København: Arkitek tens Forlag Hall, P. (1988/92): Cities of Tomorrow. Oxford: Blackwell. Howard, E. (1998): To-morrow: A Peaceful Path to Real Reform. London: Swan Sonnenschein. Moss-Eccardt, John (1973): Ebenezer Howard. An illustrated life of Sir Ebenezer Howard Shire Publications, Aylesbury, UK. Rasmussen, S.E. (1951): Københavnsegnens Planlægning. Status Køben havn: Udvalget til Planlægning af Københavns-Egnen. Ejnar Munksgaard. Svendborg Kommune (2008): Strategi Svendborg 08 (Planstrategi og Lokal Agenda 21). Svendborg: Svendborg Kommune. Svendborg Kommune (2009): Forslag til Tankefuld Masterplan Svendborg: Svendborg Kommune. Vagnby, B. (2008): Nyt tag over boligpolitikken, kronik i dagbladet Politiken, 22. juli, s

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Hvidbog over indsigelser LP 615

Hvidbog over indsigelser LP 615 Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Fingerplanen før, nu og i fremtiden

Fingerplanen før, nu og i fremtiden Fingerplanen før, nu og i fremtiden Af Mette Tapdrup Mortensen, museumsinspektør, Ph.d. (senest revideret juli 2013) Fingerplanen var en plan for, hvordan hovedstadsmetropolen skulle vokse i tiden efter

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser

Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser KAB-konferencen 2016 Urbaniseringen og dens konsekvenser På landsplan: Udkantsproblemer (intet nyt) I byerne: Udflytningen mod periferien (intet

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen

Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk København, 18-06-2014 National vision for folkeoplysningen DFS takker for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til national vision for folkeoplysningen,

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges

Læs mere

Foreløbig version d. 05.12.2008

Foreløbig version d. 05.12.2008 Foreløbig version d. 05.12.2008 Svendborg Kommune FORSLAG TIL 2009 forslag til Tankefuld Masterplan 2009 Udarbejdet af Svendborg Kommune, NORD arkitekter og Holscher arkitekter december 2008 Yderligere

Læs mere

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Direktøren i Næstved Erhverv A/S har besluttet at tiltræde en direktørstilling i andet regi. Stillingen som direktør opslås derfor til besættelse cirka 1. november

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Agro Food PArk. - for fremtidens landbrug og fødevarer

Agro Food PArk. - for fremtidens landbrug og fødevarer Agro Food PArk - for fremtidens landbrug og fødevarer Med indvielsen af Agro Food Park 13 bliver de første fysiske elementer i visionen om Agro Food Park foldet ud. Det er en stor glæde at se, men vi er

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Sammen om nødvendige forandringer Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Program 18.30 Velkommen 18.40 Boligmarkedet uden for de større byer - yderområdernes udfordringer Thorkild

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Arbejdsdrøftelse 2017

Arbejdsdrøftelse 2017 Arbejdsdrøftelse 2017 I år skal der arbejdes med foreningens vision for 2017-2018. Du kan her læse hvilke visioner bestryelsen har haft i tankerne. HVILKE DELE AF VISIONEN KOMMER TIL AT PÅVIRKE DIG, OG

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere