Tankefuld en by, der vil det hele!
|
|
- Poul Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tankefuld en by, der vil det hele! Bo Vagnby, arkitekt, lektor, Aalborg Universitet 1 Svendborg Kommune har med byudviklingsprojektet Tankefuld igangsat sin største byudviklingssatsning i byens historie. Den overordnede vision er at skabe en by, der bygger på landskabets præmisser, og hvor landskab og by flettes sammen. Det er tanken, at bydelen skal udbygges over en periode på år, og den skal, fuldt udbygget, rumme mellem 2500 og 3000 boliger samt arbejdspladser, offentlige institutioner og et væld af rekreative tilbud. Med sine beboere vil den nye bydel rumme % af kommunens nuværende indbyggertal. Det er modigt (og politisk helt ukorrekt!), at Svendborg tør gå mod tidens toner om at fortætte eksisterende byområder og i stedet foreslå at samle størstedelen af kommunens byudvikling i et nyt, samlet område. Det er man selvfølgelig godt klar over, og derfor skal Tankefuld, qua medlemskabet af Cittaslownetværket, søge at efterleve flere af netværkets krav (til eksisterende byer) fra optimering af mulighederne for slow food, via bæredygtig udvikling og beskyttelse af omgivelserne til at sikre rammerne for det gode liv. Tankefuld skal ganske enkelt være verdens første nybyggede Cittaslowby (Svendborg Kommune 2009: 5-6). 1. Værdigrundlaget Udviklingen af Tankefuld skal ske på et værdibaseret grundlag, der modsvarer Svendborg Kommunes overordnede værdier og vision, hvor der gives plads til: ( ) alle handlinger og meninger, der kan gøre Svendborg til stedet, hvor livet udfordres og nydes. Vi bygger videre på den dejlige by og plejer naturen sådan, at de der kommer efter os holder lige så meget af Svendborg, som vi gør i dag. Vi fremmer kreativitet som en drivende kraft i den udvikling, som sørger for gode uddannelser, godt arbejde og et godt liv for alle borgere. (Svendborg Kommune 2008: 2) Det mere eksplicitte værdigrundlag for Tankefuld bygger på fire temaer, som anses for essentielle for at sikre bydelens kvalitet (Svendborg Kommune 2009: 5-10). Det mangfoldige landskab skal tiltrække potentielle tilflyttere, og placering af ny bebyggelse, så der overalt er god tilgængelighed til landskabet, er et grundlæggende krav. 1
2 Tankefuld skal være byudvikling med udsyn og omtanke og skabe rammerne for det gode liv. Dette skal igen understøtte menneskelighed, balance og omtanke samt kreativ brug af teknologi med respekt for lokalt særpræg, traditioner og historie. Sundhed og bæredygtighed udspringer af kommunens tværgående tema om, at et sundt liv sammen med et kreativt liv og et maritimt liv anses for at udgøre Svendborgs særlige styrker. Specifikt ønsker man at fremme Tankefuld-beboernes sundhed ved at udvikle rammerne for et aktivt friluftsliv samtidig med, at de skal have adgang til sunde fødevarer og et godt arbejdsmiljø. Sundhedsbegrebet udvides til at omfatte bæredygtighed, ved at man ikke blot fokuserer på sin egen sundhed, men også tager ansvar for hele klodens sundhed. Læring og udviklingstemaet begrundes med, at Tankefuld er en af de største by udvik lings satsninger nogensinde i Danmark set i forhold til størrelsen på den by, hvor den udspringer; det er det første danske forsøg på at udvikle en ny bydel med udgangspunkt i Cittaslowtanken; og det er en landskabsby, hvor landskab og by integreres i en samlet helhed frem for at adskilles. Kommunen er meget bevidst om, at Tankefuld er et eksperimenterende byudviklingsprojekt, hvor der ikke er mange foregangseksempler at læne sig op ad. Derfor vil man, at Tankefuld skal være med til at sætte en ny dags orden for byudvikling i Danmark. 2. Er tankegodset holdbart eller kan man alt dette? Med så ambitiøse og på mange måder idealistiske mål for byudviklingen demonstrerer kommunen vilje til mange ting. Som sådan kan man ikke sætte en finger noget sted ved det udtrykte værdigrundlag, og som andre bidragydere til denne antologi også an fører, kan man kun have sympati for alle de velmenende mål. Det er imidlertid ikke første gang i hverken dansk eller international byplanhistorie, at man anvender meget brede hensigtserklæringer, som i en efterfølgende imple men te ringsfase ikke har kunnet efterkommes. Enten fordi konjunkturerne og ud vik lings betingelserne har ændret sig, eller fordi byudviklingsprojekter med meget lange tidshorisonter har det med at blive svigtet af såvel de påtænkte målgrupper som af beslutningstagerne. Med andre ord. Man mister kontrol over implementeringsmiljøet. Med troen på, at man kan bygge en by, der på flere områder næsten fremstår som et i sig selv hvilende samfund, læner Tankefuld sig op ad gamle utopier som f.eks. Thomas Mores Utopia fra 1500-årene, hvor hans idealstat omfattede 54 byer lokaliseret i, hvad vi i dag vil kalde en indadvendt, lukket region. Utopias byer lagde også vægt på natur, renhed og regelmæssighed, social organisation, fællesskab og kollektivisme. Og som i Tankefuld var indbyggerne beskæftigede i byerhverv, ligesom udnyttelse af landbrugsprodukter spillede en vigtig rolle. 2
3 Figur 1. Thomas Mores idealstat Utopia fra 1500-årene. Kilde: februar For at Tankefuld ikke skal ende som et nyt Utopia vil det måske være på sin plads at revurdere og genoverveje nogle af formuleringerne for bydelens værdier. Man anfører selv i masterplanen, at medlemskabet af Cittaslow stiller en række krav til de godkendte byer, hvorfor det er utænkeligt at udvikle en samlet ny bydel uden at tage hensyn til en række af disse (Svendborg Kommune 2009: 9). Især er det to af de fire overordnede målsætninger for byudviklings strategien, som ville vinde ved at blive genbesøgt. Nemlig, at Tankefuld skal opfylde alle dele af Cittaslowcharteret, og at Tankefuld er en by som folk flytter til og ikke fra. Charteret og Cittaslowmanifestet bærer præg af at være forfattet i en anden byplanmæssig kulturkreds end den nordiske nøgterne og rationelle. Dermed kan man på en måde sammenligne charterets moralske krav med Utopias. Hertil kommer, at ideen om, at bydelen skal være noget, man flytter til og ikke fra, nok kan være ønskelig snævert set, men hele projektets eksistens bygger jo i høj grad på en præmis om, at nogle (måske størstedelen?) af beboerne arbejder i Odense eller endnu længere borte. Denne præmis repræsenterer en antagelse, som let kan komme i konflikt med nogle af Cittaslows miljø- og bæredygtighedsmål. 3
4 Forslaget til Tankefuld giver også mindelser om havebybevægelsens tanke sæt. Her tænkes især på Tankefuld som en fysisk haveby, og Tankefuld som en social organisation og et lokalsamfund. Som fysisk form man fristes til at sige som byplan- og bebyggelsesplansymbol er bydelen udformet som en afklaret og funktionel enhed i smuk harmoni med omgivelserne og det nære opland. Betragtet på denne måde falder tankerne især på et par af Englands smukke havebyer som Welwyn Garden City og Hampstead Garden City. Metaforerne i mit hoved dannes af Louis de Soissons ikonlignende plan for Welwyn Garden City og Barry Parkers og Raymond Unwins afskærmende bymur omkring lokalsamfundet på Hampstead Heath. Figur 2. Louis de Soissons plan for havebyen Welwyn Garden City. Kilde: Google Pictures. John Moss-Eccardt: Ebenezer Howard, Hvad angår ideologien bag havebyerne stod deres ophavsmænd- og kvinder bl.a. på skuldrene af sociale reformatorer og pionerer som sæbemagnaten William Lever, der grundlagde Port Sunlight nær Liverpool (1889), og chokoloade fabrikanterne Cadbury, som stod bag Bournville ved Birmingham (1895). Disse fabriksbyer var også tegnet af arkitekter, udformningen af landskabet blev også betonet som en kulturbærende 4
5 faktor, og disse små byer kom til at spille en vigtig rolle i revolutionen af bebyggelsesplanlægningen og boligbyggeriet. På denne måde blev havebyen en protest mod den klassedelte by og spekulation. Kan man opnå dette i Tankefuld? Om det er helt retfærdigt at lægge så dybe moralske toner ind i tolkningen af Tankefuld, er måske tvivlsomt, men tanken strejfer én, når man læser masterplanen sammen med Cittaslowcharteret og -manifestet. 3. De særlige udfordringer til Tankefulds mangfoldige landskab Realiseringen af visionen for den nye bydel kræver en engageret og kvalitetsbevidst kommune- og lokalplanlægning i de kommende år, og dette fordrer en aktiv inddragelse af borgere, foreninger, investorer, grundejere og andre, der tager del i udviklingen af Tankefuld. Dette anses for særlig vigtigt, når det drejer sig om etablering af infrastruktur og en sund landskabsudvikling (Svendborg Kommune 2009:7). En af Tankefulds styrker er samlingen af Svendborgs byudvikling i ét område i modsætning til den knopskydning, som vi har været vidner til de seneste år i flere af landets øvrige kommuner. Også på landskabsområdet dokumenterer planens forfattere kendskab til væsentlige sider af byplanlæggerens almene dannelsesgrundlag. Illustratio nerne og tankerne om de grønne kiler, som leder fra byen til de omgivende store landskabselementer, skaber associationer til Fingerplanen for Storkøbenhavn (Rasmussen 1951), mens etableringen af en landskabsring omkring byen henter sin inspiration i efterkrigstidens Green Belts omkring London (Abercrombie 1945) og flere af den tids nye byer i England og Wales. En af Fingerplanens store udfordringer har gennem tiden været de mange forsøg på at spise sig ind på svømmehuden mellem byfingrene for at give plads til yderligere byudvikling. Senest skete dette, da regeringen i 2007 foreslog, at hovedstadsområdets kommuner fik større frihed til at inddrage landområder til byzone og dermed at udlægge dem til byggegrunde for ca nye boliger (Dansk Byggeri 2007). Tilsvarende har Englands nye byer og danske byer med grønne kiler konstant måttet modstå pres fra myndigheder og private bygherrer om at bygge i de grønne bælter. Hvis Tankefulds mangfoldige landskab skal bevares for fremtiden, kræver det derfor, at først og fremmest de lokale byrådspolitikere bakker planlæggerne op, at de er indstillet på at modstå pres fra investorer og projektudviklere, der ønsker at fremme egne interesser frem for landskabets og byens, og at de er villige til at se ud over den firårige tidshorisont, som normalt præger politikernes handlinger. 4. Målsætningerne om bæredygtighed må ikke blive Tankefulds akilleshæl Masterplanens afsnit om bæredygtighed rummer på mange måder forslagets mest ambitiøse formuleringer, hvilket fremgår af det følgende: 5
6 Tankefuld skal udvikles til en bydel, der til enhver tid er et foregangseksempel indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, således forstået, at de valg vi foretager undervejs bliver analyseret og vurderet med henblik på at kommende generationer som minimum sikres de samme muligheder for et attraktivt liv i Svendborg, som befolkningen har i dag. (Svendborg 2009: 10) I konkretiseringen af dette beskrives social bæredygtighed som sikring af menneskelige rettigheder og fællesskab; miljømæssig bæredygtighed som ressourcebevidst udvikling og forbrug; og økonomisk bæredygtighed som optimal investering af de til rådighed værende midler. Bæredygtighedsmålene for byudviklingen er sammenfattet i de følgende seks målsætninger: TANKEFULD ER EKSPONENT FOR EN SUND LEVEVIS TANKEFULD ER CO2-NEUTRAL TANKEFULD ER OPFØRT VHA. MILJØVENLIGE TEKNOLOGIER TANKEFULDS INFRASTRUKTUR FREMMER BÆREDYGTIG TRANSPORT TANKEFULD ER UDVIKLET I ÅBEN DIALOG MED ALLE INTERESSENTER TANKEFULD ER UDVIKLET PÅ ET SUNDT ØKONOMISK GRUNDLAG En nærmere analyse af målsætningerne tyder på, at målene reelt fremstår som procesmonitoreringsmål snarere end som det, der i evalueringsterminologien kaldes outcome- eller impact/effect-mål, der er knyttet til indsatsens mellemlange og langsigtede virkning. Det første er det mest praktiske for projektejerne, mens den anden type mål i højere grad kunne afsløre, at den slags mål vil kunne indvirke negativt på, hvad mange i dag vil betegne som det gode liv. Det er meget fint, at man forpligter sig til undervejs at analysere og vurdere indsatsen af de valg, der træffes. Som opfølgning på dette og for at bidrage til metodeudviklingen inden for et felt, som i fremtiden vil blive mere og mere afgørende i konkurrencen mellem byer om at være mest bæredygtige, vil jeg foreslå, at Svendborg indledningsvis søger at placere sig selv på et bære dygtig hedsbarometer. Statens Byggeforskningsinstitut er i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet i gang med et sådan arbejde i københavnske bydele, hvor man søger at tilpasse det hollandske ledende værktøj for bæredygtighedsvurdering, DPL (Environmental Sustain ability Development Policy Loan) til danske forhold. Hermed vil Svendborg kunne føje en konkret dimension til nogle af Cittaslowkonceptets lidt vage formuleringer. 6
7 5. Tankefuld i et evalueringsperspektiv Masterplanen indeholder ti sæt mål, der skal sikre identitet, trivsel og kvalitet for bydelens indbyggere. Herudover er der for hvert tema anført specifikke kriterier for, hvad man gerne vil have opnået i Endelig er man også via medlem skabet af Cittaslow forpligtet til i et eller andet omfang at arbejde for opfyldelse af Cittaslowcharterets 52 mål for fortrinlighed og fortræffelighed (Cittaslow 1999: 26-29). Flere af målene er retningsgivende og er som sådanne bedst egnede til at skabe opbakning til projektet ikke til at vurdere efter. Andre er meget kon krete og kan direkte anvendes som målbare indikatorer for projektets fremdrift og succes. Endelig er charterets fortrinlighedsmål en blanding af retnings givende målsætninger og nogle meget tekniske mål, eller de forekommer primært at være formuleret med henblik på lokal kapacitetsudvikling i medlemsbyerne. Det burde blive god praksis i projektplanlægning, at der er nogle, der tør tage et ansvar for de identificerede problemer, som indsatsen søger at løse. Derefter kan der være et vist håb om, at de samme grupper vil påtage sig ejerskabet for løsningen, og dermed for målene. Når det er på plads, er tiden inde til at identificere indikatorerne for målopfyldelsen og for vurdering af eventuelle kritiske antagelser, som kan true implementeringen også kaldet projektets risikofaktorer. For at gøre en løbende monitorering og evt. senere evaluering mere opera tionel burde man lave en kritisk gennemgang af alle mål og succeskriterier med det formål at skære betragteligt ned på antallet. Især bør det overvejes, om alle Cittaslowkriteriene bør indgå med lige vægt, eller om nogle af dem med fordel kan udelades. Jeg tvivler på, at medlemskabet af netværket vil stille sig i vejen for dette. Hvis det gør, så bør spørgsmålet tages op på et af de næste møder i netværket. Et godt dogme i projektplanlægning og evaluering lyder: Hvor få indikatorer og mål bare kriterier kan man nøjes med? i stedet for et utal, som man alligevel aldrig får gjort noget ved. Hvis Svendborg med Tankefuld vil flytte verden, så skulle man nøjes med at sætte nogle få, ambitiøse men ubekvemme mål for: huse og bygninger energi og miljø trafik- og transportarbejdet Når jeg kalder disse mål ubekvemme, er det, fordi de af den enkelte borger, og nok også af flere politikere, vil blive opfattet som værende så adfærds regulerende, at det for nogle vil virke som et indgreb i det gode liv, som ellers er et af pejlemærkerne for det liv, der skal leves i Tankefuld. 6. Tankefuld fra en byplanvinkel Lad det være slået helt fast. Tankefuld er et godt og smukt stykke byplanhåndværk med mange kvaliteter. Konceptuelt og fremstillingsmæssigt vil jeg rangere masterplanen 7
8 på højde med dispositionsplanen for Hanstholm, som blev lavet i forbindelse med bygningen af Hanstholm Havn i Dette arbejde blev ledet af en gruppe med arkitekten Arne Gaardmand som formand og med arkitekterne Scherning Dybbro og Knud Haastrup som konsulenter. Med hensyn til analyser og belysning af bebyggelsesmuligheder rangerer Tanke fuld på linje med dispositionsplanen for Værløse Vest fra Værløse Vest repræ sen terede et opgør med den søvnige by uden oplevelser, få kontaktmuligheder og ingen arbejdspladser. Ligesom Tankefuld rummede forslaget til Værløse Vest en række fine strukturanalyser og overvejelser om bebyggelser med varierende tætheder. Pudsigt nok hentede Scherning Dybbro og Knud Haastrup også deres inspiration til den nye by i nærheden af Middelhavet, nemlig i Dubrovnik i Jugoslavien. De to nævnte planer er eksponenter for den tids mange fine dispositions- og bebyggelsesplaner, som blev udarbejdet få år før, oliekrisen slog igennem og dermed satte en stopper for væksten. De hører til blandt det bedste byplanhåndværk, som er lavet i dette land. Figur 3. Bebyggelsesplanen for Tankefuld. Kilde: Svendborg Kommune. 8
9 Tankefuld-planen indeholder nogle eksemplariske analyser af landskabet, fine analyser af områdets trafikstruktur og forbilledlige analyser af arealudlæg og grundstørrelser. Siden Køge Bugt Udvalgets omfattende arbejde med diverse normer for bebyggelsesplanlægning og blandt andre de to ovennævnte dispo sitionsplaner har dette arbejde været nedprioriteret i dansk byplanlægning. Et savn, vi føler på uddannelserne. Som byplanlægger og arkitekt er det herligt at opleve, at der stadig er planlæggere og rekvirenter, der vil reformere samfundet gennem god byplan lægning. Det er ved at være en sjældenhed inden for standen i disse år, hvor der lægges større og større vægt på processen og mindre på selve produktet (planen). Set i et miljøperspektiv forekommer arealudlæggene til boliger generøse. En vis fortætning ville gøre gavn, men dette kan vise sig at stride mod fremtidige bygherrers præferencer, som vel i en del år endnu vil være præget af et endog ganske stort forbrug af boligareal? I forlængelse af dette kan man også spørge om indflytterne vil acceptere den relativt høje grad af styring og regulering, som bebyggelsesplanen lægger op til? Her handler det igen om, at politikerne står fast og ikke lader sig friste til give dispensation til individualistiske parcelhusfolk, som utvivlsomt vil søge at få lov til at fravige de påkrævede bestemmelser om bebyggelsens placering på byggefelter og langs byggelinjer. 7. Konklusion tænk Tankefuld ind i et globalt klimaperspektiv Flere og flere planlæggere, miljøforkæmpere og politikere er begyndt at erkende, at: Det 21. århundredes største byplanmæssige og miljømæssige udfordring stammer fra klima - ændringerne. (Vagnby 2008:9) I denne artikel har jeg et par steder anført, hvor jeg ser nogle indbyrdes modsætninger mellem Tankefulds idegrundlag og nogle bagvedliggende norm- og værdisæt, som man søger at leve op til. Ikke desto mindre må Svendborgs forslag til bydelen Tankefuld opfattes som en erkendelse af, at vi ikke længere kan blive ved med at bygge byer, hvor hensynet til den enkelte går forud for helheden. Mit forslag er, at Svendborg ved gentænkningen af Tankefuld som under alle omstændigheder vil skulle finde sted, inden gravkøerne lukkes ind på arealet bruger verdens første nybyggede Cittaslowby til at løfte konceptet op på et højere niveau. Og hvor man, i højere grad end charteret lægger op til, indplace rer netværket som en bevidst aktør i kampen mod klimatruslerne. På denne måde vil Tankefuld kunne komplementere Englands nye Eco-towns, der over ordnet betragtet skal være CO 2 - neutrale (Communities and Local Government 2008). Flere af de målsætninger, England har for de nye Eco-towns, er i familie med flere af indsatsområderne i Tankefuld, men nogle steder er man lidt mere konkrete, end Svendborg er. For eksempel ønsker man: 9
10 at nettoudslippet for hele byens samlede energiforbrug skal være nul, at Eco-towns for at modvirke social segregering skal indeholde % såkaldt overkommelige (affordable) boliger, hvor huslejerne skal kunne betales af almindelige lønmodtagerfamilier, at byerne skal efterleve en ny kodeks for bæredygtigt boligbyggeri, at byerne skal udarbejde mobilitetsplaner, som godtgør, hvordan og hvor man reducerer den individuelle biltrafik, at der skal laves erhvervsstrategier, hvor der lægges vægt på oprettelse af hjemmearbejdspladser, at byerne skal sigte mod en høj standard for byplanlægning og byggeri, og at borgerne ikke blot skal have indflydelse på planlægningen af byen, men også på driften af den. Noget af dette er man som sagt allerede inde på i Tankefuld. Hvis man yderligere prøver at indtænke nogle af de ovennævnte ambitiøse og som nævnt for mange ganske ubekvemme mål vil Svendborg ikke blot bidrage til at sætte en ny dagsorden for byudvikling i Danmark. Man vil også gennem medlem skabet af Cittaslownetværket kunne bidrage til virkelig at reformere samfundet gennem god og fremsynet byplanlægning. Noter 1. Dette indlæg blev oprindelig udarbejdet som et slide-baseret opponentindlæg til arkitekt og projektleder fra NORD Arkitekterne, Lars Jensens præsentation af Cittaslow i relation til ny byudvikling. Lars Jensen måtte imidlertid melde afbud. Svendborgs forslag til en masterplan for den ny bydel Tankefuld blev i stedet præsenteret af byplanlæggeren Poul Mathiesen, fra Plan, Svendborg Kommune. Begges indsats har faciliteret denne artikel, og de skal have tak. Forfatteren er uddannet arkitekt, og jeg trådte mine læresko på nogle af tidens bedste byplantegnestuer. Det gav mig glæden ved at arbejde med, og en vis evne til at prøve at forstå og værdsætte den gode byplan og bebyggelsesplan. Dette arbejde har jeg under min ansættelse ved Aalborg Universitet haft lejlighed til at fortsætte, nu som lærer i bebyggelsesplanlægning. Sideløbende med dette har jeg afholdt forelæsninger om efterkrigstidens bebyggelsesplanlægning og boligbyggeri, ligesom jeg har arbejdet en hel del med evaluering af byudviklingsprojekter. Det er disse forudsætninger, jeg trækker på i artiklen. Litteratur Abercrombie, P. (1945): Greater London Plan London: HMSO. Cittaslow (1999): Cittaslow International Charter. Oriveto 15. Oktober Dansk Byggeri (2007): Plads til nye boliger i hovedstadskommuner, i Barometer baggrund og analyse fra Dansk Byggeri. København: Ana lyse brev Nr. 3, s. 4-6, samt tilhørende analyse: Fingerplanen 2007, s
11 Communities and Local Government (2008): Eco-towns Living a greener future, (Consultation Paper, April). London: Department for Communities and Local Government. Gaardmand, A. (1993): Dansk Byplanlægning København: Arkitek tens Forlag Hall, P. (1988/92): Cities of Tomorrow. Oxford: Blackwell. Howard, E. (1998): To-morrow: A Peaceful Path to Real Reform. London: Swan Sonnenschein. Moss-Eccardt, John (1973): Ebenezer Howard. An illustrated life of Sir Ebenezer Howard Shire Publications, Aylesbury, UK. Rasmussen, S.E. (1951): Københavnsegnens Planlægning. Status Køben havn: Udvalget til Planlægning af Københavns-Egnen. Ejnar Munksgaard. Svendborg Kommune (2008): Strategi Svendborg 08 (Planstrategi og Lokal Agenda 21). Svendborg: Svendborg Kommune. Svendborg Kommune (2009): Forslag til Tankefuld Masterplan Svendborg: Svendborg Kommune. Vagnby, B. (2008): Nyt tag over boligpolitikken, kronik i dagbladet Politiken, 22. juli, s
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereHvidbog over indsigelser LP 615
Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs mereNordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereAARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015
AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereFysisk planlægning i Hvidovre
Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning
Læs mereÆndringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.
15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereNotat. Vedr. SMARTE løsninger
Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereBæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning
Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereVISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE
VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs merePilotprojekter med merværdieksempler
Pilotprojekter med merværdieksempler Pilotprojekter - hvor flyver de hen? Initiativer til understøtning af Klimarobuste kyster Initiativ 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Regeringens
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereVelkommen til borgertopmøde
Velkommen til borgertopmøde Velkomst v. Thomas Kastrup-Larsen Borgmester i Aalborg Kommune Introduktion v. Tine Gøtzsche Borgertopmødets konferencier DNA Aalborg handler om Hvem vi er, og hvor vi gerne
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereKICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT
KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereDanmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)
Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er
Læs mereNOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017
Plan og Udvikling Sagsnr. 281105 Brevid. 2650335 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017 26. september 2017 Kommunerne i kan inden den 15. oktober 2017
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereDialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.
Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune
Læs mereMere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune
Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereInternational konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge
International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det
Læs mereStatens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder
Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereBYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.
VI TØR GÅ NYE VEJE Vi vil muligheder for alle - alle skal med, og alle kan bidrage Vi vil vækst og udvikling - et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed BYEN TIL VANDET Langsigtet planlægning
Læs mereBæredygtighed i Billund Kommune
Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereAgro Food PArk. - for fremtidens landbrug og fødevarer
Agro Food PArk - for fremtidens landbrug og fødevarer Med indvielsen af Agro Food Park 13 bliver de første fysiske elementer i visionen om Agro Food Park foldet ud. Det er en stor glæde at se, men vi er
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige
VÆRDIGRUNDLAG LEDELSE Styring i dialog PERSONALE Det hele menneske UDVIKLING Fremme i skoene ORGANISATION Samlet og forskellige MENING - STOLTHED - HANDLEKRAFT VÆRDIERNE ER SYMBOLISERET I ET FIRKLØVER
Læs meremaj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi
maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereHøringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring
Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mere4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i
4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereResultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen
Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs mereI BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereDet er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen
Læs mereSvendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009
Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til
Læs merePartnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd
Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereTil: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune
Til: Magistraten til drøftelse 13. januar 2014 Side 1 af 9 Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces i 2014 Byrådet skal i 2014 drøfte og fastsætte målene for Aarhus og herunder
Læs mereI Halsnæs tør vi og vi tør også sammen
I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og
Læs mereBæredygtighedsværktøj
Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereestate VIDEN Udvikling af senior- og plejeboliger - byggeri til fremtidens beboere mod 2030
estate VIDEN Udvikling af senior- og plejeboliger - byggeri til fremtidens beboere mod 2030 OVERTEGNET Der er desværre ikke flere ledige pladser. Hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste, så skriv
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereDEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT
DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT HVAD MENER DU? Byrådet har i januar 2019 besluttet at sende planstrategien 'Fælles Takter' i offentlig høring. Planstrategien
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereUdvikling af levende byer
Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter
Læs mereModul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1
Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereIndledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept
VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mere