Kernen i den slesvigske model?
|
|
- Einar Troels Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kernen i den slesvigske model? Institutionaliseret dialog mellem flertal og mindretal med det dansk-tyske grænseland som eksempel Jørgen Kilhl Fortid, og N utid december 2000, s Med underskrivelsen af København-Bonn-erklæringerne i 1955 indgik den danske og den vesttyske regering en aftale, som bl.a. fastlagde nogle nye institutionelle ram m er for dialogen mellem grænselandsregionens flertal og mindretal, og som senere er blevet brugt som model for, hvordan sådanne forhold kan ordnes andre steder i Europa. I artiklen redegøres for baggrunden for 1955-aftalerne samt for den betydning, de senere har fået. Jørgen Kuhl, f. 1965, ph.d., direktør for Institut for grænseregionsforskning i Aabenraa. Har skrevet og udgivet bøger og artikler om m inoritetsforhold, bl.a. (red.) M indretalspolitik (1996), Tyskere i Øst (1997) The»Schleswig Experience«. The National Minorities in the Danish-German Border Area (1998) sam t væ ret m edforfatter af SSW. Dansksindet politik i Sydslesvig (1998). Det dansk-tyske grænseland er i over 30 år blevet betegnet som en europæisk model for, hvorledes konflikter mellem mindretal og flertal kan løses i praksis.1den særlige slesvigske mindretalserfaring har fået tillagt en forbilled- og modelfunktion, som både den danske og den tyske regering efter de store omvæltninger i Europa efter 1989 ved flere lejligheder har præsenteret som positivt eksempel i internationale fora, der har fokuseret på minoritetsproblemer. På CSCE-konferencen om etniske minoriteter i Warszawa i 1993 fremlagde den danske og tyske regering endog i fællig en rapport om situationen i deres grænseland.21 denne forbindelse er ikke mindst de såkaldte København-Bonn-erklæringer af 29. m arts 1955 blevet fremhævet som eksempel til efterfølgelse.3 I disse ensidige, men indholdsmæssigt parallelle, regeringserklæringer garanterer den danske regering det tyske mindretals rettigheder, mens den vesttyske regering tilsvarende garanterer det danske mindretals status. Erklæringerne blev fejret ved en højtidelig begivenhed i Slesvig rådhus i anledning af 40 års-jubilæet i 1995 med deltagelse af såvel den tyske udenrigsminister Klaus Kinkel som hans danske kollega Niels Helveg-Petersen samt med den slesvig-holstenske ministerpræsident og hhv. det danske og tyske mindretal i grænselandet som øvrige medvirkende. Danmark, Tyskland og Slesvig- Holsten grundlagde i fællesskab i 1996 tilmed et nyt forskningscenter i Flensborg: European Centre for Minority Issues (ECMI), der bl.a. har til formål at formidle den slesvigske erfaring i bestræbelser på at løse minoritetskonflikter andetsteds, selv om ECMI ikke selv må udforske denne erfaring.4 Den dansk-tyske grænselandserfaring har således fået status af en europæisk model.5 Den slesvigske model er undertiden blevet reduceret til selve København- Bonn-erklæringerne uden derudover at inddrage andre erfaringsmomenter, 299
2 Jørgen Kuhl der kunne tilkomme en yderligere forklaringsdimension. De to regeringserklæringer har fået en symbolsk betydning. De markerer vendepunktet og point of no return på mindretalsområdet. I bilateral forstand løste disse to erklæringer minoritetsproblemet, idet de afspejler en konsensus mellem Danmark og (Vest-)Tyskland omkring mindretalsspørgsmålets betydning i det indbyrdes bilaterale forhold. Når perspektivet derimod flyttes til selve mindretallene, må opfattelsen nuanceres noget. Forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet forbedredes ikke pludseligt fra den ene dag til den næste. Der var i stedet tale om en i begyndelsen træg og langvarig udviklingsproces. Det er således snarest erklæringernes moralsk forpligtende betydning og helt konkret deres virkningshistorie frem til i dag, der har afstedkommet positive og konstruktive flertals-mindretals-relationer i det dansk-tyske grænseland. Senere internationale normer for mindretalsbeskyttelse kom også til at omfatte mindretallene i det dansk-tyske grænseland; fælles for disse folkeretligt bindende og forpligtende aftaler har imidlertid været, at de ikke væsentligt har øget de reelt eksisterende rammer for mindretallene i området.6 Institutionaliseret dialog Konfliktløsning har samtidig fundet sted i andre sammenhænge. Her kan begrebet institutionaliseret dialog anvendes til at analysere og beskrive, hvorledes formaliserede kontakter mellem minoriteter og majoriteter/myndig 300 hederne kan bidrage til konfliktformidling og på længere sigt også en konfliktløsning. Institutionaliseret dialog defineres i nærværende sammenhæng som rammer for direkte kontakt mellem et mindretal og myndighederne i et givet land. Disse rammer udfyldes af samarbejde og forhandling, uden at offentligheden i øvrigt involveres i denne proces. Regeringserklæringer, overenskomster, bi- og multilaterale aftaler og konventioner har primært en principiel normsættende funktion og betydning. Det er derimod i det konkrete samliv på stedet, at de faktiske fremskridt omsættes i praksis. I Europa og Asien er der på mindretalsområdet siden 1989 blevet etableret forskellige former for institutionaliseret kontakt.7 I Ungarn fandtes der f.eks. under og umiddelbart efter de demokratiske omvæltninger et»mindretallenes runde bord«. Tilsvarende institutioner kendes f.eks. fra Estland. For de tyske mindretals vedkommende i Rusland og Rumænien er der blevet nedsat trilaterale kommissioner med Tyskland, de respektive tyske minoriteter og Rusland hhv. Rumænien som parter.8 I Tyskland findes der endvidere et såkaldt friserråd ved den slesvig-holstenske landdag med repræsentanter for friserne og landdagspartierne i Kiel.9 Disse få eksempler antyder, at instrumentet ikke er ukendt og vitterligt bruges i praksis. Det sker blot ikke ud fra nogen principiel definition som instrument. I det følgende gøres et forsøg på at eksemplificere og beskrive, hvorledes en institutionaliseret dialog mellem et mindretal og et flertal kan etableres og kan finde sted. I denne forbindelse fokuseres på det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske i Sønderjyllands Amt, fordi de begge indgår i forestillingen om en særlig slesvigsk mindretalsmodel. Det skal bemærkes, at den tredje minoritet i det dansk-tyske grænseland, friserne, ikke nævnes i sådanne sammenhænge. Herved drejer det sig om en etnisk gruppe uden moderland i form af en suveræn stat (mere præcist: kin-state,»beslægtet stat«eller»tilhørsstat«). Det skønnes, at der findes mindst frisisksprogede indbyggere, der altovervejen
3 de bor i den slesvig-holstenske forvaltningskreds Nordfriesland mellem Sæd/Tønder grænse i nord og Ejderen i syd. Friserne er anerkendt som etnisk gruppe i Tyskland. Nordfriserne har ingen anden tilhørsstat, der varetager deres interesse i internationale fora. Til gengæld samarbejder friserne i Slesvig-Holsten meget nært med det ca personer store frisiske mindretal i Nederlandene, som dér besidder en forfatnings sikret status med f.eks. frisisk som andet rigssprog ved siden af nederlandsk.10 Det danske mindretals erfaring Kernen i den slesvigske model? Det danske mindretal i Sydslesvig har siden 1945 deltaget i fire forskellige former for institutionaliseret dialog mellem mindretallet på den ene og de tyske myndigheder på den anden side.11i første omgang blev det danske mindretal i 1950 ligeberettiget part i det særlige Kontaktudvalg vedrørende Sydslesvig, der blev nedsat på grundlag af bestemmelserne i Kiel-erklæringen af 26. september 1949, som sikrede det danske mindretals rettigheder i Slesvig-Holsten.12 I denne erklæring, afgivet af den slesvig-holstenske delstatsregering og godkendt af Landdagen i Kiel, anerkendes bl.a. det fri valg af nationalt tilhørsforhold. Dette princip udtrykkes som regel på tysk i sentensen:»minderheit ist, wer will«. Kontaktudvalget fungerede selv i en periode med store spændinger og vedholdende åben konflikt mellem mindretallet og myndighederne helt frem til oktober Udvalget omfattede tre repræsentanter for den slesvig-holstenske regering og tre repræsentanter for det danske mindretal. Desuden blev der udpeget en sekretær, der tilhørte mindretallet, og som havde kontor i Flensborg. Dette første Kontaktudvalg blev efter den 13. september 1955 den sidste rest af Kiel-erklæringen, da den slesvig-holstenske landsregering under ministerpræsident Kai- Uwe von Hassel besluttede at ophæve Kiel-erklæringen med den begrundelse, at Bonn-erklæringen af marts 1955 havde gjort den førstnævnte overflødig. Kontaktudvalget vedrørende Sydslesvig dannede et forum for praktisk og m ålrettet problemløsning. Her blev en lang række enkeltsager drøftet og kunne i mange tilfælde løses ad praktisk vej. Samme dag, som Kiel-erklæringen blev ophævet, besluttede den slesvigholstenske landdag at nedsætte et særligt landdagsudvalg for det danske mindretals anliggender. Det fungerede frem til 1958, da det danske mindretals politiske parti SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) på ny blev repræsenteret i landdagen.13 Udvalget fungerede som regulært landdagsudvalg og talte repræsentanter for alle delstatsparlamentets fraktioner. Desuden var SSW repræsenteret ved to rådgivende ekspertmedlemmer uden stemmeret, der kunne tage stilling til de landdagssager, der måtte være af særlig interesse for det danske mindretal. Det var tæ nkt som en erstatning for, at det danske mindretal efter valget 1954 ikke længere var repræsenteret i landdagen. I første omgang syntes udvalget at fungere efter hensigten og til begge parters store tilfredshed. Mindretallets repræsentanter Samuel Miinchow og Berthold Bahnsen kunne præsentere problemområder og fremsætte ønsker om politisk handling. Imidlertid fik de ingen mulighed for at deltage i den generelle politiske debat. Allerede i 1957 stod det klart, at udvalget havde begrænset betydning, og arbejdet ophørte reelt. I stedet satsede det danske mindretal på to repræsentationsstrategier: På den ene side var det primære mål at opnå valg til Landdagen i Kiel ved delstatsvalget i Som umiddelbar følge af Bonn-erklæringen havde landdagen i maj 1955 fri 301
4 Jørgen Kiihl taget SSW for spærregrænsen; derefter skulle SSW blot opnå tilstrækkeligt med stemmer til at vinde det yderste m andat i Landdagen - dvs. ca stemmer. Det lykkedes ved valget i 1958 og ved samtlige efterfølgende delstatsvalg, senest i 2000 da SSW med stemmer fik indvalgt 3 repræsentanter i Landdagen. På den anden side satsede mindretallet med udgangspunkt i foderaliseringen af mindretalsspørgsmålet i kraft af Bonn-erklæringen på en formaliseret repræsentation i Bonn. Denne tredje dialogform var fra mindretallets side oprindeligt tænkt som en politisk repræsentation i den vesttyske hovedstad. Dette ambitiøse mål stødte i begyndelsen på velvilje i Bonn og København, men måtte senest opgives, da den danske regering klart signalerede, at den ikke længere var tilhænger af en sådan ordning.14 Her spillede det ikke mindst en rolle, at København under forhandlingerne med Bonn forud for regeringserklæringerne i m arts 1955 kategorisk havde afvist etableringen af et kontaktudvalg mellem mindretal og flertal. I stedet valgte det danske mindretal en alternativ repræsentation, der blev betalt via statsbevillingen fra København: Der blev ansat en journalist, som skulle dække forbundspolitiske begivenheder for mindretallets to aviser Flensborg Avis og Siidschleswigsehe H eim atzeitung. Det var imidlertid slet ikke de to aviser, der stod som ansættende myndighed. Korrespondenten var ansat af den fælles ledelse for den kulturelle hovedorganisation SSF (Sydslesvigsk Forening) og SSW og skulle repræsentere mindretallets interesser i Bonn. Første repræsentant blev Jacob Kronika fra Da han allerede i 1960 blev chefredaktør for Flensborg Avis, overtog journalisten Karl Christiansen funktionen. Da denne søgte sin afsked i 1963, blev funktionen ikke genbesat, selv om der blev 302 truffet beslutning om ad åre at finde en ny repræsentant. Det skete aldrig. I stedet gik udviklingen hen imod en udvalgsløsfiing. I første omgang så det ud, som om det danske mindretal ville kunne profitere af, at det tyske mindretal i Danmark havde mistet pladsen i Folketinget i 1964, hvorpå den danske regering indledte forhandlinger med det tyske mindretal om et kontaktforum ved den danske regering.15 Det førte til aktivitet i den vesttyske forbundsdag, hvorfra der blev udsendt et virvar af hensigtserklæringer, som kom bag på det danske mindretal. Mindretallet satsede på en repræsentationsform, der skulle inddrage Forbundsdagen i et politisk udvalg. Midt i disse forhandlinger var kontaktudvalget mellem den danske regering og det tyske mindretal, blevet dannet i København. Så tog pludselig forbundsregeringen i Bonn affære, og i løbet af kort tid blev der i sommeren 1965 dannet et tilsvarende Kontaktudvalg for det danske Mindretal ved forbundsindenrigsministeriet i Bonn. I forbindelse med udvalgskonstitueringen fastslog den daværende vesttyske kansler Ludwig Erhard, at der var tale om en europæisk model for løsning af mindretalsspørgsmål.16 Selv om der reelt var tale om en improviseret løsning, kom dette ny kontaktudvalg efter nogle startvanskeligheder i de første par år til at fungere i praksis, og har fra 1967 dannet forum for den institutionaliserede dialog mellem det danske mindretal og de tyske forbundsmyndigheder. Reelt har udvalgets betydning dog været aftagende, idet der blev stadig længere mellem principielle problemstillinger. I stedet blev der tale om en afklaring af praktiske spørgsmål. Fælles for disse fire dialogformer er, at de har givet anledning til konkret problemløsning, som har bidraget til en bedre forståelse mellem mindretal og flertal selv i perioder, hvor det overordnede forhold har været præget af
5 spænding og konflikt. Den eneste institutionsform, der har fungeret mindre godt, var den utraditionelle repræsentation i Bonn. Presserepræsentanten blev aldrig til nogen lobbyist og kunne derfor heller ikke agere politisk påvirkende over for forbundsmyndighederne. Dens væsentligste betydning ligger efter alt at dømme i, at der blev etableret en informationskanal, der over for forbundsregeringen viste, at det danske mindretal fandtes, og som omvendt formidlede informationer til mindretallet om forbundspolitiske tendenser. De tyske mindretal i Danmark Det kan formodes, at den oprindeligt tilstræbte repræsentation i form af et egentligt dansk mindretalskontor i Bonn ville kunne have haft større gennemslagskraft. I samtiden kunne dette koncept ikke realiseres, ikke mindst fordi den danske regering tog afstand derfra. I 1980 erne findes der til gengæld et tilsvarende, anderledes positivt eksempel netop fra København. Her blev der i 1983 etableret et sekretariat for det tyske mindretal i tilknytning til Statsm inisteriet med chefredaktøren for det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger, Siegfried M atlok, som energisk daglig leder. Han har formået at fungere som dygtig lobbyist, der har kunnet påvirke den politiske beslutningsproces i gunstig retning for det tyske mindretal.17 I praksis har sekretariatet overtaget en del af de funktioner, der tidligere lå i Kontaktudvalget. I grunden er Matloks funktion i København identisk med den, det danske mindretal tilstræbte i slutningen af 1950 erne. Forskellen er imidlertid, at det danske mindretal ønskede at etablere sin egen repræsentation, mens det tyske mindretals sekretariat er blevet etableret af den danske regering. Den danske regering har tilmed inddraget Matlok direkte i Kernen i den slesvigske model? det udenrigspolitiske arbejde: Han har deltaget som ekspert i CSCE/OSCEmøder om mindretalsspørgsmål, har været medlem af regeringens særlige OHDIR-udvalg for menneskerettighedsspørgsmål og har deltaget i arbejdet i Cahmin-udvalget, som forberedte Europarådets rammekonvention for mindretalsrettigheder. Eftersom det danske mindretal i Sydslesvig efter at repræsentationsordningen blev opgivet i ikke har forsøgt at få etableret et kontor i Bonn hhv. Berlin i lighed med det tyske mindretals i København, er de danske sydslesvigere ikke tilsvarende blevet aktivt involveret i Tysklands internationale minoritetspolitik. Eneste bemærkelsesværdige undtagelse er, at det tyske udenrigsministerium i begyndelsen af 1990 erne så sig nødsaget til at følge Danmarks eksempel ved at invitere den daværende landdagsmand for SSW Kiel, Karl Otto Meyer, til at deltage i CSCE-konferencerne i Geneve og Moskva samt SSW-landsformanden Wilhelm Kliiver til CSCE-konferencen i Warszawa som medlemmer af den tyske delegation.18 Det interessante er således, at der i dag i København findes et positivt eksempel på institutionaliseret dialog i form af et mindretalskontor, som hidtil ikke har givet anledning til bestræbelser på at få etableret en tilsvarende institution for det danske mindretal i Bonn eller Berlin. Det skal dog nævnes, at det danske mindretals kulturelle hovedorganisation Sydslesvigsk Forening inden for rammerne af det uformelle samarbejde mellem de nationale mindretal i Tyskland: danskerne, nordfriserne, sorberne og de tyske sigøjnere: sinti og roma i 1996 gjorde et forgæves forsøg på at få etableret en mindretalskommitteret udpeget af forbundsregeringen i Bonn.19 Kontaktudvalget mellem det danske mindretal og Bonn blev reelt kopieret efter det udvalg, den danske regering og det tyske mindretal enedes om i 303
6 Jørgen Kiihl Det blev dannet som følge af, at det tyske mindretalsparti Slesvigsk Parti ikke opnåede genvalg til folketinget i september Det tyske mindretals kontaktudvalg havde oprindeligt den danske statsm inister som formand, men blev i 1971 overført til Indenrigsministeriet. Da udvalget var etableret som erstatning for Slesvigsk Partis repræsentation i Folketinget, blev dette udvalg opløst i årene , da det tyske mindretal som følge af et valgteknisk samarbejde med Centrum-Demokraterne opnåede parlam entarisk repræsentation. Kontaktudvalget blev reetableret i Der kan konkret påvises en gensidighed i de to landes praktiske mindretalspolitik: Vesttyskland etablerede et kontaktudvalg for mindretalsdanskerne, fordi Danmark havde dannet et for mindretalstyskerne. Senere justerede Danmark det ny kontaktudvalg efter vesttysk mønster ved at flytte det fra statsm inisterens til indenrigsministerens ansvarsområde. Dette er blot ét konkret eksempel på en gensidighed i det dansk-tyske grænseland, der kan på- og udpeges, men som ikke desto mindre til hver en tid har været uudtalt og underforstået. Derfor er der heller ikke åbent fra mindretallenes side blevet argumenteret med et»de har, og dei'for skal vi også have«. Tværtom var det sådan, at det danske mindretal forud for nedsættelsen af Kontaktudvalget i 1965 bevidst tog afstand fra en sådan gensidighed og understregede, at det var op til»herbergsstaten«(dvs. den stat, mindretallene lever og er statsborgere i) at finde løsninger for det pågældende mindretal. 304 Kernen i den dansk-tyske mindretalserfaring? Det kan hævdes, at det netop er den institutionaliserede dialog, der udgør kernen i den dansk-tyske mindretalserfaring. Rammerne blev skabt ved hjælp af regeringserklæringer: Kielerklæringen fra 1949 og især de to parallelle København- og Bonn-erklæringer fra Det var dog konkret ved hjælp af forskellige samarbejdsfora, at hensigterne blev realiseret. Såfremt der kan udledes en lære af det dansktyske grænseland vil disse dialogformer således være et særdeles godt bud. Det gælder, selv om der samtidig skal tages højde for, at disse fora formentlig kun har kunnet fungere i praksis på baggrund af en række helt konkrete forudsætninger, der ikke er givet alle andre steder med etniske og nationale konflikter. Det gælder navnlig for udviklingen efter 1955: Danmark og Vesttyskland havde så meget til fælles i sikkerhedsog økonomipolitisk henseende, at ingen af parterne var interesseret i at lade mindretallene udgøre noget konfliktpotentiale. Interesse- og værdifællesskabet dannede forudsætningen for afspænding og skabte den vilje til konfliktløsning, der var altafgørende. Reelt blev mindretallenes status derfor nedgraderet fra aktivt subjekt til passiviseret objekt for mindretalspolitikken. Det kunne kun lade sig gøre ved hjælp af vedholdende og omfattende økonomisk støtte til de to mindretal. Konfliktpotentialet blev reelt afskærmet ved at etablere en omfattende kulturel autonomi for mindretallene på begge sider af grænsen, hvor de kunne bevare deres etniske identitet og udfolde sig inden for egne institutioners og organisationers rammer. De to lande kunne producere et tilstrækkeligt materielt overskud til at muliggøre og finansiere den kulturelle autonomi. Mindretallenes behov og krav blev dækket ved statstilskud. Dermed forsvandt incitamentet til at optræde som subjekt og politisk aktør i sammenhænge, der gik ud over en reelt integreret politisk deltagelse i flertalssamfundet. Den institutionaliserede dialog bidrager til,
7 at forholdet mellem mindretal og flertal præges af løbende information og praktisk problemorienteret samarbejde. Afslutning Forholdene på mindretalsområdet i det dansk-tyske grænseland karakteriseres ofte som en europæisk mindretalsmodel. I den forbindelse fremhæves bl.a. København-Bonn-erklæringerne fra 1955 som eksempel til efterfølgelse andetsteds. Der findes imidlertid andre, konkrete erfaringer i forholdet mellem minoritet og majoritet i grænselandet, der kan betegnes som mekanismer, og som med fordel vil kunne overføres til andre etniske konfliktregioner. Inden for begrebsrammen»institutionaliseret dialog«er det ved konkrete eksempler fra det dansktyske grænseland søgt belyst, hvorledes flertal og mindretal inden for et formaliseret samarbejde kan virke afspændende, formidlende og konfliktløsende. Det er muligt at anskue netop denne erfaring med en institutionaliseret dialog som kernen i den slesvigske minoritetserfaring. Det er konkrete fora for samtale og forhandling, der har dannet den pragmatiske og praktiske ramme omkring den proces, som har ført frem til opløsningen af de nationale spændinger i det dansk-tyske grænseland. Det nationale modsætningsforhold er aktuelt blevet omformet til en brydning af interesser og en konkurrence om attraktive værdier. Det har igen affødt en stigende diffusion mellem mindretal og flertal. Som sådan har den institutionaliserede dialog i det dansk-tyske eksempel haft en langt større betydning end konventioner og andre internationale aftaler på mindretalsområdet. Kernen i den slesvigske model? Noter: 1. Se en række centrale bidrag til belysning af dette forhold i antologien: Slesvigsk grænselære. En model for mindretal og modsætninger i nationernes Europa? V andkunsten 7/8, april Den daværende slesvig-holstenske m inisterpræsident Helmut Lemke omtalte allerede i februar 1965 m indretalsordningen som en»modell fur Europa«, Sudschleswigsche Heim atzeitung, 27. februar Se: Forty Years of Cooperation in the Border Region. The Copenhagen-Bonn Declarations concerning the Rights of Danish and German Minorities in the Border Region. 40Th Anniversary of the Copenhagen-Bonn Declarations, Copenhagen Heri aftrykkes dels den danske og vesttyske regeringserklæring om de respektive mindretals rettigheder af 29. m arts 1955 og den fælles rapport til CSCE-mødet i Warszawa, maj Den hidtil bedste og mest omfattende fremstilling af København-Bonn-erklæringernes tilblivelse gives i: Johan Peter Noack: Det danske mindretal i Sydslesvig , I- II, Aabenraa 1997, s Hidtil er de to regeringserklæringers virkningshistorie endnu ikke blevet systematisk undersøgt. 4.»ECMI was established in Flensburg (...) in order to draw from the encouraging experience o f peaceful coexistence between minorities and majorities achieved here«, about.htm. Se omkring tilblivelsen Henrik Becker-Christensen: Betænkning om et Europæisk Centrum for M indretalsspørgsmål, Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa, 2. september 1994, hvori der også henvises til protokoller over møderne i den dansktyske forberedelseskomite. 5. Se for en analyse og diskussion af den slesvigske model Jørgen Kiihl: På vej mod den slesvigske model. M indretallene i det dansktyske grænseland , Senest revideret, udvidet og ajourført som Jørgen Kiihl: The Schleswig Experience, Aabenraa 1998, der bl.a. forsøger at perspektivere København-Bonn-erklæringernes betydning. Sammenlign endvidere med Karl C hristian Lammers: Konflikte und Konfliktlosungen in der dånisch-deutschen M inderheitenfrage. Ein Beispiel fur Europa?, Historische Mitteilungen 10/97, Heft 2, s Mindre analytisk, men solidt beskrivende er Karl- Rudolf Fischer og K urt Schulz: Vom Kanon der Kulturen. M inderheiten- und Volksgruppenpolitik in Schleswig-Holstein als Architek tu r des Friedens, Bråist/Bredstedt Fischer var dengang embedsmand ved landdagens præsidium i Kiel, men blev ved del- 305
8 Jørgen Kiihl statsvalget i 2000 landdagsm edlem og formand for europaudvalget i Kiel, mens Schulz var den slesvig-holstenske m inisterpræsidents særlige grænselandskom m itterede, men blev i 2000 efterfulgt af Renate Schack på denne post. 6. Se f.eks. Bundesm inisterium der Justiz: Schutz nationaler M inderheiten in Europa. Texte, M aterialien, Erlauterungen zum Rahmenubereinkommen des E uroparats zum Schutz nationaler M inderheiten, Bonn u.å. (1998). En ræ kke internationale m indretalsaftaler dokum enteres i: M indretalspolitik, 1996, s I forbindelse med ratificeringen af Rammekonventionen forpligter staterne sig til at aflægge rapport over implem enteringen. Den danske regerings første rapport blev aflagt i foråret Se D enm ark s first report under the Council of Europe s Framework Convention for the Protection of National Minorities, M inistry of the Interior, March Der foreligger hidtil ingen system atisk gennemgang, endsige vurdering af sådanne kontaktgrem ier på minoritetsområdet. Forskellige konkrete eksem pler nævnes dog i forskellige sammenhæng, således bl.a. i Mindretalspolitik, København 1996 og Jørgen Kiihl: Tyskere i Øst, Se i øvrigt for en koncentreret gennemgang af minoritetsproblem er i dagens Europa: Georg Brunner: Nationality Problems and Minority Conflicts in E astern Europe, Giitersloh. På dansk foreligger endvidere meget sum m arisk Jørgen Kiihl: Nationale m indretal ude i Europa, Grænseforeningens årbog Hverken her eller i nogen anden foreliggende publikation om emnet problematiseres dialog-aspektet som praktisk anvendeligt konfliktløsningsinstrum ent. 8. Se for en sum m arisk karakteristik Info- Dienst Deutsche Aussiedler, Nr. 100, April Se Bericht zur Arbeit der dånischen Minderheit, der deutschen M inderheit in Nordschleswig, der friesischen Volksgruppe und der deutschen Sinti und Roma fur die 13. Legislaturperiode , Kiel 1996 og Bericht zur Arbeit der dånischen M inderheit... fiir die 14. Legislaturperiode , Kiel Se om friserne i øvrigt Thomas Steensen: Die Nordfriesen. Kleines Volk in Schleswig-Holstein, Bredstedt I Tyskland anerkendes officielt fire m inoritetsgrupper, der nyder beskyttelse under Europarådets ram mekonvention: Danskerne i Sydslesvig (ca personer), sorberne i Brandenburg og Sachsen (ca ), friserne (ca i Slesvig-Holsten, hvoraf ca taler frisisk og yderligere forstår frisisk; ca i Saterland ved den tysk-nederlandske grænse) sam t de tyske sigøjnere: sinti og roma (ca i alt). Jvf. Erklårung der Bundesrepublik Deutschland bei der Zeichnung des Rahm enubereinkom mens zum Schutz nationaler M inderheiten am 11. Mai 1995, Bundesgesetzblatt Jahrgang 1997 Teil II Nr.31, Bonn 29. juli 1997, s Det første forsøg på en syntese af det danske mindretals politiske historie efter 1945 foreligger nu i form af Lars Henningsen m.fl.: SSW. D ansksindet politik i Sydslesvig , (Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig nr. 38), Flensborg En»light-udgave«findes i: M artin K latt og Jørgen Kiihl: SSW. M indretals- og regionalparti i Sydslesvig, (Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig nr. 39), Flensborg Johan Peter Noack: Det danske m indretal i Sydslesvig I-II, Aabenraa 1997, giver en koncis og yderst kom petent beskrivelse af Kontaktudvalget vedrørende Sydslesvig i tiden Den følgende fremstilling bygger på disse bøger. 12. Kiel-erklæringen er aftrykt i: M inderheiten im deutsch-dånischen Grenzbereich, (Gegenw artsfragen 69), Landeszentrale fur politische Bildung Schleswig-Holstein, Kiel 1993, s En dansk oversættelse findes i K latt og Kiihl: SSW, s O m stændighederne omkring tilblivelse af Kiel-erklæringen beskrives udførligt af Noack: Det danske mindretal i Sydslesvig, s Se endvidere M artin Hoffken: Die»Kieler Erklårung«vom 26. Septem ber 1949 und die»bonn-kopenhagener Erklårungen«vom 29. Mårz 1955 im Spiegel deutscher und dånischer Zeitungen, Frankfurt am Main etc Se frem stillingen i Lars Henningsen m.fl.: SSW, s. 219ff. 14. Sst., s Se for en udførlig fremstilling sst., s. 280ff. 16. Citeret efter Kontaktudvalget i Bonn, Grænsevagten 1965, s Siegfried Matlok gør løbende rede for sit arbejde som sekretariatsleder i det tyske mindretals fælles årsberetning, senest Grenzland»97«. Informationen und Hinweise zu aktuellen Fragen des Grenzlandes aus der Sicht der deutschen Volksgruppe, Aabenraa, s Se f.eks. Sydslesvigsk Årbog. Dansk virke i grænselandet , Flensborg 1991, s. 28ff. 19. I den forbindelse blev der for SSF udarbejdet en betænkning: Formen einer engeren koordinierten Interessenw ahrnehm ung und -vertretung der traditionellen M inoritåten in der Bundesrepublik Deutschland. Eine Denkschrift, Flensborg
ssw Dansksindet politik i Sydslesvig 1945_1998
ssw Dansksindet politik i Sydslesvig 1945_1998 4 LARS N. HENNINGSEN MARTIN KLATT JØRGEN KUHL under redaktion af LARS N. HENNINGSEN Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Læs mereEn europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING
En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereMål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne
Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne I sin bog Danmarks udenrigspolitik fra 1965 beskrev udenrigsminister Per Hækkerup de udenrigspolitiske hovedlinjer og Danmarks stilling i den kolde krig. Uddrag.
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mere04.85 O.11 39/2011 Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal
Side 1 Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse Side Side 2 Forord... 3 1. Anvendelsesområde... 4 2. Formål... 4 3. Pligt
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereGod adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007
God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt Udgivet december 2007 Udgivet af Personalestyrelsen
Læs mereUANMODEDE HENVENDELSER (SPAM)
UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt... 3 2. Uanmodede henvendelser.... 3 3. Nærmere om samtykke til henvendelse.... 7 3.1. Krav om forudgående samtykke...
Læs merePROTOKOLLAT OM INDGÅELSE AF LOKALE AFTALER OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE M.V.
AMTSRÅDSFORENINGEN KL KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE 11.06.3 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE PROTOKOLLAT OM INDGÅELSE AF LOKALE AFTALER OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE
Læs mereEfterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010
Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Den 30. november 2004 Til Byrådet via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 21 90 Jour. nr. M0/2004/05355 Sagsbehandler:
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereVedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.: 37 03 42 82
Vedtægter Thisted Forsikring A/S CVR-nr.: 37 03 42 82 Titel: Vedtægter Thisted Forsikring A/S Side 1 af 6 1. Navn og hjemsted Selskabets navn er Thisted Forsikring A/S ( Aktieselskabet ). Aktieselskabets
Læs mereForandringsteori for selvhjælpsgrupper
Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives
Læs mereFolketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen
Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen 26 Medlemmerne og ministrene taler fra Folketingets talerstol eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser i salen. Det er
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereDet danske mindretals politiske historie 1945-2014. Af Martin Klatt og Jørgen Kühl
Det danske mindretals politiske historie 1945-2014 Af Martin Klatt og Jørgen Kühl SSW Det danske mindretals politiske historie 1945-2014 Af Martin Klatt og Jørgen Kühl Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereIndhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar
Vores idégrundlag 3 Indhold Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag Værdighed Fællesskab Engagement og ansvar Potentiale og begrænsninger 4 6 8 10 12 14 4 Idégrundlag
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder
Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereProtokollat. med tilkendegivelse. Faglig Voldgift. Akademikernes Centralorganisation (AC) mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)
1 Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (2010.0010) Akademikernes Centralorganisation (AC) (advokat Jakob Juul) mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) (advokat Morten Ulrich) 2 1. Indledning
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereVedtægter for DK Hostmaster A/S SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL
Vedtægter for DK Hostmaster A/S SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL Selskabets navn er DK Hostmaster A/S Selskabets hjemsted er Københavns kommune. 1. Selskabets formål er at drive hostmasterfunktionen
Læs mereTema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/01741-2/ RI
Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes Dok.nr. 14/01741-2/ RI 2/7 Hvad har temaet ført til? Forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes var tema for de tilsynsbesøg,
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereVedtægter for. International Medical Cooperation Committee Aarhus
Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Aarhus Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Navn og relationer.... 3 1 Navn......... 3 2 Relationer.... 3 Kapitel 2: Vision og formål... 3 3 Vision...
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereOmbudsmandens behandling af sager om offentligt ansattes ytringsfrihed
PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved afdelingschef Kaj Larsen 17. november 2010 Ombudsmandens behandling af sager om offentligt
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereUndersøgelse i henhold til Stýrisskipanarlógin 38, stk. 2, af administrationen af sagen om Eysturoyartunnilin
Undersøgelse i henhold til Stýrisskipanarlógin 38, stk. 2, af administrationen af sagen om Eysturoyartunnilin Spørgsmål til Rune B. Róin i relation til det faktiske hændelsesforløb for perioden mandag
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereDet Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011)
Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011) 1 Protokol over Møde i Det Sydslesvigske Samråd mandag den 23. maj 2011 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Dieter Paul Küssner, Jens A. Christiansen, Inger
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus byråd Den 18. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940-2805 Jour. Nr.: AAK/2004/00333-30
Læs mereHVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE
2. SEPTEMBER 2010 HVEM HAR RETTEN TIL ET VIDNE NY HØJESTERETS- AFGØRELSE Højesteret har i en ny kendelse endeligt afgjort spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger ved allerede i stævningen at angive de medarbejdere
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereLOVREGULATIV I MEDLEMSSKAB AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND OG MEDLEMSOR- GANISATIONERNE
LOVREGULATIV I MEDLEMSSKAB AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND OG MEDLEMSOR- GANISATIONERNE 17 MEDLEMSKAB AF DANMARKS IDRÆTSFORBUND 1 Kun ét specialforbund inden for hver idrætsgren eller hver sammenlignelig idrætsgren
Læs mereNews & Updates Arbejds- og Ansættelsesret. Vikarer ikke omfattet af brugervirksomheds overenskomst
Vikarer ikke omfattet af brugervirksomheds overenskomst - februar 2016 Vikarer ikke omfattet af brugervirksomheds overenskomst Vikarbureauansatte vikarer var ikke omfattet af en brugervirksomheds kollektive
Læs mereHvordan. normalkontrakter og aftaler
Hvordan tilpasses normalkontrakter og aftaler i takt med virksomhedernes udvikling? Vejledning til overenskomsterne mellem DJ og DDFF 2004-2007 Se ordbog bagest. Se også den særskilte vejledning i forståelsen
Læs mereEkstraordinær generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S
Selskabsmeddelelse nr. 12. oktober 2015 Ekstraordinær generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S I henhold til vedtægternes 11 og 12 indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Danske
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereKvindelige meningsdannere
2016 Kvindelige meningsdannere - for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk - med særlig fokus på kommunikation i fagbevægelsens demokrati- og på kongres. Baggrund: Fagbevægelsen og samfundet mangler
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereRådet for Den Europæiske Union DET EUROPÆISKE RÅD. EU s strategiske institution
Rådet for Den Europæiske Union DET EUROPÆISKE RÅD EU s strategiske institution DET EUROPÆISKE RÅD EN STRATEGISK INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger Unionens
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål J fra Folketingets Skatteudvalg den 1. februar 2012
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 322 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. januar 2012 Dok.: 328697 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål
Læs mereÆndringsforslag DSU s love
sforslag DSU s love DSU s 41. kongres sforslag nr. 1 Side 5, linje 39 Distrikternes Hovedbestyrelsesmedlemmer i en region vælger en repræsentant til socialdemokratiets regionsbestyrelse. ændres til: Distriktsledelserne
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereValg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse
Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse Begrundelse for og kommentarer til vedtægtsændringer foreslået af bestyrelsen November 2015 1 Baggrund På den ekstraordinære generalforsamling
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereStatens Forsvarshistoriske Museum har over for mig den 14. august 2012 bl.a. udtalt følgende:
Statens Forsvarshistoriske Museum Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereOpdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom
Deloitte Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom Erhvervsstyrelsen har udsendt en opdateret vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning
Læs mereFrivilligpolitik. Søndergien Kulturhuset& Hvad betyder det at være frivillig?
Søndergien Kulturhuset& Frivilligpolitik Hvad betyder det at være frivillig? Det er ulønnet arbejde. Du laver noget for en gruppe eller flere, dvs. gør noget for alle og ikke kun for din egen interesses
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mere18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål
Læs mereDe lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelserne AMU. En introduktion for nye medlemmer
De lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelserne AMU En introduktion for nye medlemmer 2 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for arbejdsmarkedsuddannelserne
Læs mereSamrådsspørgsmål N. Svar:
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 309 Offentligt Samrådsspørgsmål N Ministrene bedes redegøre specifikt for, hvilke EU-retlige problemstillinger, der er forbundet med at lade
Læs mereArtikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post
20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang
Læs mere2012-26. Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. 14.
2012-26 Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed I et debatindlæg havde en kvinde kritiseret, at der på danske museer var mere fokus på
Læs mereUDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10
UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereFå nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image. Bliv ambassadør for Nordic Farming
Få nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image Bliv ambassadør for Nordic Farming Landbrugsdebatten har brug for fakta om landbruget Det overordnede formål med Nordic
Læs mereDenne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.
DOM Afsagt den 14. maj 2013 i sag nr. BS 5-699/2012: A mod Patientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagens problemstilling Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereKommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S
Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereVEDTÆGT FOR REPRÆSENTANTSKABET FOR TV 2/FYN
HJEMMEL OG HJEMSTED 1 Nærværende vedtægt er fastsat med hjemmel i Kulturministeriets Bekendtgørelse den 27. december 2014 om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder. Repræsentantskabet har hjemsted
Læs mere