Skatteministeriet J. nr Udkast (6) Forslag. til. (Effektivisering af inddrivelsen) Justitsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteministeriet J. nr. 2010-121-0018 Udkast (6) Forslag. til. (Effektivisering af inddrivelsen) Justitsministeriet"

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 21 Offentligt Skatteministeriet J. nr Udkast (6) Forslag til Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Effektivisering af inddrivelsen) Justitsministeriet 1 I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001, som ændret ved 13 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Ved anvendelsen af retsplejelovens 487 træder de geografiske områder, som Restanceinddrivelsesmyndighedens lokale afdelinger dækker, i stedet for retskredse.«2. 7, stk. 4, affattes således:»stk. 4. På pantefogedens kontor kan der, når skyldneren ikke er mødt, foretages udlæg i alle kendte aktiver, som tilhører skyldner.«skatteministeriet I lov nr af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige foretages følgende ændringer: 2 1. I 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan til kreditoplysningsbureauer videregive oplysninger om borgere og virksomheder, der har fordringer til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden, når den samlede gældsforpligtelse er over kr.«

2 - 2 - Stk. 2-5 bliver herefter stk Efter 4 indsættes:» 4 a. Der kan uanset 4, stk. 1, ske særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber samt for medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for denne lønindeholdelse. Fordringer efter 1. pkt. dækkes i den rækkefølge, i hvilken Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene.«3. I 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fristen for at foretage modregning i overskydende skatter over for ægtefællen.«4. Bilag 1, nr. 1, affattes således:»1) Stats- og kommuneskatter samt afgifter og ydelser, som ifølge lov tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, herunder skattebeløb, som en indeholdelsespligtig har været forpligtet til at indeholde eller opkræve og tilbagebetalingskrav vedr. sådanne skatter, afgifter m.v., samt parafiskale udgifter.«3 I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændret bl.a. ved 102 i lov nr af 19. december 2008, 1 i lov nr. 624 af 11. juni 2010 og senest ved 3 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring: 1. 11, stk. 2, 1. pkt., affattes således:»i hele ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud, jf. lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og de tidligere 29 og 35 i lov om social service, samt skolefritidsordning, jf. 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.«4 I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og senest ved 6 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

3 , stk. 3, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:»inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer med påløbne morarenter, uanset om der forinden måtte være stiftet andre krav mod den overskydende skat m.v. Modregning efter 3. pkt. kan ligeledes ske med uforfaldne krav mod skatteyderen, såfremt denne har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de seneste 12 måneder.«2. I 62 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om notering af transporter og den tidsmæssige virkning af sådanne overdragelser.«3. 62 A, stk. 3, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:»inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer med påløbne morarenter, uanset om der forinden måtte være stiftet andre krav mod den overskydende skat m.v. Modregning efter 3. pkt. kan ligeledes ske med uforfaldne krav mod skatteyderen, såfremt denne har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de seneste 12 måneder.«4. 62 A, stk. 4, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:»inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer med påløbne morarenter, uanset om der forinden måtte være stiftet andre krav mod den overskydende skat m.v. Modregning efter 2. pkt. kan ligeledes ske med uforfaldne krav mod skatteyderen, såfremt denne har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de seneste 12 måneder.«5 I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved 39 i lov nr. 698 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer: 1. I 12 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Inden udbetaling efter stk. 1 finder sted, modregnes eventuelle restancer med påløbne morarenter, uanset om der forinden måtte være stiftet andre krav mod det negative tilsvar af skatter og afgifter. Modregning kan ligeledes ske med uforfaldne krav mod virksomheden, såfremt denne har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de seneste 12 måneder.«

4 I 12 indsættes som stk. 7:»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for notering af transporter og den tidsmæssige virkning af sådanne overdragelser.«6 I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998, som ændret ved 41 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, 15 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, 2 i lov 516 af 7. juni 2006 og 103 i lov nr af 19. december 2008, foretages følgende ændring: 1. 4, stk. 1 og 2, affattes således:»beløb, der inddrives fra skyldner ved lønindeholdelse, dog ikke lønindeholdte beløb til særskilt lønindeholdelse, jf. 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dækkes, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig, i denne rækkefølge: 1. Bøder 2. Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag 3. Andre fordringer Stk. 2. I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse inden for samme kategori, jf. stk. 1, dækkes fordringerne i den rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister har modtaget indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.«7 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 3, nr. 1, 4, nr. 1, 3 og 4, samt 12, stk. 6, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), således som denne bestemmelse er affattet ved lovens 5, nr. 1, samt for denne lovs 6.

5 - 5 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets formål og baggrund 3. Lovforslagets enkelte elementer 3.1. Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg Gældende ret Lovforslagets indhold 3.2. Kontorudlæg i kendte aktiver Gældende ret Lovforslagets indhold 3.3. Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v. og dækningsrækkefølgen for denne Gældende ret Lovforslagets indhold pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen Gældende ret Lovforslagets indhold 3.5. Ændring af beløbsgrænsen ved registrering i kreditoplysningsbureau Gældende ret Lovforslagets indhold 3.6. Udvidelse af SKATs modregningsadgang hos kendte skyldnere m.v Gældende ret Lovforslagets indhold 3.7. Opprioritering af underholdsbidrag i dækningsrækkefølgen Gældende ret Lovforslagets indhold 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 5. Administrative konsekvenser for det offentlige 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet 8. Administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 12. Sammenfattende skema

6 Indledning Reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige er blevet harmoniseret ved flere initiativer gennem de seneste år. Der er behov for yderligere initiativer som følge af den globale finanskrise, idet der på trods af de igangsatte initiativer er sket en betydelig stigning i de kommunale og statslige restancer. Skatteministeriet har derfor i januar 2009 foretaget en reorganisering af inddrivelsesområdet med henblik på at sikre en mere effektiv og styrket inddrivelsesindsats. De allerede gennemførte ændringer skal dog støttes af flere initiativer, således at væksten i restancemassen kan bremses og på sigt blive nedbragt. Med dette sigte og for at sikre en effektiv administration er der behov for lovændringer, der vil medføre en mere smidig, strømlinet og ressourcebesparende inddrivelse hos SKAT som Restanceinddrivelsesmyndighed. Lovforslaget indeholder følgende elementer: - Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg - Kontorudlæg i kendte aktiver - Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter, medielicens og radiolicens og dækningsrækkefølgen for denne pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen. - Ændring af beløbsgrænsen ved registrering hos kreditoplysningsbureauer. - Udvidelse af modregningsadgangen i forbindelse med udbetalingen af overskydende skatter og afgifter m.v. hos kendte skyldnere og en række mindre præciseringer. - Opprioritering af underholdsbidrag i dækningsrækkefølgen Yderligere initiativer er omfattet af skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet. 2. Lovforslagets formål og baggrund Med henblik på en mere effektiv offentlig restanceinddrivelse blev al inddrivelse af offentlige restancer som en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform samlet under Skatteministeriet pr. 1. november 2005.

7 - 7 - For at opfylde målsætningen om effektivisering af restanceinddrivelsen er der siden sammenlægningen gennemført en række forenklinger og harmoniseringer af de materielle regler på inddrivelsesområdet, senest ved lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der trådte i kraft den 1. januar Rigsrevisionen har i juni 2010 afgivet beretning til statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet, beretning nr. 13/2009, og statsrevisorerne har i den anledning bl.a. haft bemærkninger til, at SKAT ikke har formået at reducere de samlede restancer efter fusionen. For at imødekomme disse bemærkninger og i kølvandet på den globale finanskrise er der derfor et behov for yderligere initiativer. En samlet og særlig indsats i form af skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet skal sammen med de allerede igangsatte initiativer og dette lovforslag udgøre den forskel, at Skatteministeriet i løbet af 2011 realiserer et positivt resultat på inddrivelsesområdet. En del af handleplanen udgøres af den indgåede aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for Aftaleteksten indeholder en række initiativer, der kan medvirke til at styrke den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave ved blandt andet ensretning og effektivisering af opkrævningsområdet, sikring af at oversendte krav er retskraftige og en ny proces for inddrivelse af ejendomsskatter. Af aftaleteksten fremgår desuden, at der skal udarbejdes en model for, hvordan mindre krav så som p-afgifter, DSB-kontrolafgifter, licens m.v. kan inddrives med et mindre månedligt beløb uafhængigt af inddrivelsen af andre restancer. Parterne har samtidig aftalt, at der igangsættes et arbejde for at mindske væksten i restancerne på bidragsområdet samt initiativer, der kan styrke modregningsreglerne, herunder 100 pct. modregningsadgang af daginstitutionsrestancer i børnefamilieydelsen. Lovforslagets formål er således at gennemføre initiativer, der understøtter skatteministerens handleplan og kommuneaftalen, og som vil kunne lette og effektivisere inddrivelsesarbejdet, men således at der fortsat vil blive taget de nødvendige hensyn til reglerne om skyldnernes økonomiske formåen og under hensyn til retsgaranti og retssikkerhed i overensstemmelse med principperne for gennemførelse af inddrivelsen siden samlingen af inddrivelsesopgaven i staten. 3. Lovforslagets enkelte elementer

8 Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg Gældende ret Efter skatteinddrivelseslovens 5 skal udlæg foretaget af pantefogeden, hvis ikke andet er bestemt i loven, foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel Pantefogedens stedlige kompetence reguleres derfor af værnetingsreglen i retsplejelovens 487. Efter retsplejelovens 487 skal anmodning om tvangsfuldbyrdelse fremsættes over for fogedretten i en af de retskredse, som bestemmelsen anfører, hvilket typisk er den retskreds, hvor skyldneren bor eller driver erhvervsmæssig virksomhed. Før etableringen af Restanceinddrivelsesmyndigheden pr. 1. november 2005 blev henvisningen i skatteinddrivelseslovens 5 til retsplejelovens 487 forstået på den måde, at kommunernes pantefogeder havde stedlig kompetence til at foretage udlæg inden for egne kommunegrænser, mens told- og skattefogederne havde stedlig kompetence til at foretage udlæg inden for egen told- og skatteregion. Efter etableringen af Restanceinddrivelsesmyndigheden er bestemmelserne blevet praktiseret på den måde, at Restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder har stedlig kompetence til at foretage udlæg hos de borgere, der bor eller driver erhvervsmæssig virksomhed i en kommune, der hører under det skattecenter (skatteregion), hvor udlægsforretningen foretages. Under hensyn til, at den geografiske afgrænsning af skattecentrene (skatteregionerne) afviger fra den geografiske afgrænsning af retskredsene, som retsplejelovens 487 efter ordlyden henviser til, foreslås det, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af skatteinddrivelsesloven, at de geografiske områder, som Restanceinddrivelsesmyndighedens lokale afdelinger dækker, træder i stedet for retskredse ved anvendelsen af retsplejelovens Lovforslagets indhold Med forslaget lovfæstes den hidtidige praksis, hvorefter pantefogeden har stedlig kompetence inden for det geografiske område, som den pågældende lokale afdeling af Restanceinddrivelsesmyndigheden dækker. Med udtrykket lokale afdelinger sigtes til den geografiske inddeling af landet, der hidtil har været betegnet skattecentre eller skatteregioner. Den foreslåede lovbestemmelse er ikke til hinder for, at landets inddeling i skattecentre eller skatteregioner ændres, eller at skattecentrene eller

9 - 9 - skatteregionerne skifter betegnelse. Ved anvendelsen af udtrykket lokale afdelinger er det dog forudsat, at pantefogedernes udlægsforretninger foretages lokalt rundt omkring i landet, dvs. at antallet af lokale afdelinger, hvor pantefogederne foretager udlægsforretninger, mindst bør være i samme størrelsesorden som antallet af retskredse. Der er i øjeblikket 24 retskredse og ca. 30 skattecentre (skatteregioner). Skattestyrelseslovens 10 om tilsigelse af skyldneren blev nyaffattet i forbindelse med etableringen af Restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov nr. 430 af 6. juni 2006, og foreslås ikke ændret. Denne bestemmelse gælder således uændret ved siden af reglerne om pantefogedernes stedlige kompetence. Skattestyrelseslovens 10 går ud på, at pantefogeder kan tilsige skyldneren til en udlægsforretning, hvis denne foretages i den retskreds, hvor skyldneren har bopæl eller opholdssted, eller hvorfra skyldneren driver erhvervsvirksomhed, eller i en tilstødende retskreds Kontorudlæg i kendte aktiver Gældende ret Når Restanceinddrivelsesmyndigheden ønsker at foretage udlæg til sikkerhed for skyldners restance, indkaldes skyldner til en udlægsforretning på pantefogedens kontor. Når en skyldner er behørigt indkaldt, kan skyldnerens udeblivelse ikke hindre, at der kan foretages udlæg i ethvert aktiv, som skyldneren ejer. Retspraksis er således, at udlæg i tilfælde af og uanset skyldnerens udeblivelse fra en fogedforretning kun kan foretages ved en udkørende fogedforretning. Efter retspraksis kan der under en udkørende fogedforretning til skyldners sidst kendte adresse, hvor ingen træffes, foretages udlæg i ethvert af skyldnerens aktiver, uanset hvor dette befinder sig, såfremt de almindelige betingelser for foretagelse af udlæg er opfyldt, herunder at aktivets identitet i tilstrækkelig grad kan fastslås. Denne praksis er senest den 8. juli 2009 fastslået af Højesteret. Pantefogeden skal således for at gennemføre udlægsforretningen, når skyldner ikke møder op, foretage en udkørende fogedforretning til f.eks. skyldners sidst kendte adresse. Pantefogeden kan kun foran skyldners folkeregisteradresse foretage udlæg i f.eks. en bil, selvom det fremgår af registreringen i bilbogen, at skyldner ejer den, og selvom bilen ikke er til stede på adressen, og dens fysiske placering ikke kendes Lovforslagets indhold

10 Det foreslås derfor, at pantefogeden på sit kontor, når skyldneren ikke er mødt, kan foretage udlæg i alle kendte aktiver, der kan identificeres, og som tilhører skyldner. Forslaget giver administrative lettelser, fordi en udkørende fogedforretning er en meget omkostningstung og ressourcekrævende procedure. Det virker urimeligt, at pantefogeden, der via opslag i tilgængelige registre, herunder særligt R75 (kontroloplysningerne til brug for årsopgørelsen), tinglysningssystemet og bilbogen tydeligt kan identificere skyldners aktiver, ikke kan foretage udlæg i disse, når skyldner ikke er mødt på en indkaldelse til pantefogeden uden at skulle køre ud til skyldners adresse Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v. og dækningsrækkefølgen for denne Gældende ret Da Skatteministeriet overtog inddrivelsesopgaven pr. 1. november 2005 blev der indført ny lovgivning, der satte en skematisk nedre indtægtsgrænse for, hvornår der kan inddrives fra en skyldner (tabeltrækket). Det indgik ved udformningen af tabeltrækket som et væsentligt hensyn, at alle skyldnere ville få et rimeligt rådighedsbeløb, idet der i den oprindelige nedre grænse i tabeltrækket fra 2005 bl.a. er levnet plads til evt. mindre betalingsforpligtelser, som skyldner har til private kreditorer. Kommunerne har igennem længere tid fremsat kritik af, at deres restanceportefølje af bl.a. p- afgifter er stigende. De problemer, der er i forbindelse med inddrivelsen af kontrolafgifter som f.eks. p-afgifter og DSB-kontrolafgifter og licens, er, at kravene er placeret nede i dækningsrækkefølgen, og at skyldnerne af disse restancer i et vist omfang ligger under den skematiske nedre indtægtsgrænse, der udelukker inddrivelse. Dette medfører, at selvom skyldner f.eks. ejer en bil, kan der ikke ske inddrivelse at den p-afgift, som er pålagt, hvis skyldner modtager f.eks. kontanthjælp Lovforslagets indhold Der stilles forslag om, at der gives skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v., og at dækningsrækkefølgen for denne allerede fastlægges på nuværende tidspunkt. Baggrunden for forslaget er, at de overvejede krav henhører under krav, som retspraksis har fastsat som forpligtelser, der skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb, f.eks. licens og transportomkostninger. Det er Skatteministeriets vurdering, at tabeltrækket i dag ikke altid er et udtryk for

11 en skyldners reelle betalingsevne, idet en betalingsevnevurdering foretaget efter husstandsprincippet ofte viser, at skyldners reelle betalingsevne er større end tabeltrækket. Der er derfor i forbindelse med kommuneforhandlingerne igangsat et arbejde med at afdække mulighederne for tvangsinddrivelse af disse restancetyper med et mindre beløb. Modellen udarbejdes af Skatteministeriet med inddragelse af relevante ministerier. Ordningen tænkes udformet således, at Restanceinddrivelsesmyndigheden ved modtagelse af disse krav som udgangspunkt træffer afgørelse om lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at der gives skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for denne lønindeholdelse, og der foreslås en dækningsrækkefølge, således at de omhandlede krav dækkes i den rækkefølge, i hvilken Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen Gældende ret Krav på børnefamilieydelsen kan som udgangspunkt ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog ske modregning for eventuelle restancer vedrørende betaling for dagog klubtilbud og skolefritidsordninger i op til halvdelen af ydelsen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af andre offentlige krav Lovforslagets indhold Det foreslås, at grænsen for adgang til modregning i børnefamilieydelsen af eventuelle restancer til det offentlige vedrørende betaling for dagtilbud og klubtilbud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) samt skolefritidsordninger efter lov om folkeskolen forhøjes fra halvdelen til 100 pct. af ydelsen. Det præciseres samtidig, at selv om 29 og 35 i lov om social service ikke længere er gældende, skal der stadig kunne modregnes med restancer opstået i henhold til disse bestemmelser. Dette forslag skal ses på baggrund af, at efter den nugældende lovgivning er kommunerne tvangskreditorer for daginstitutionsrestancer, idet kommunerne har pasningspligten. Dette betyder, at uanset der ikke betales for pasning af barnet, kan kommunen ikke nægte at modtage barnet i pasningsordningerne. Dette kan betyde, at der er risiko for en kontinuerlig stigning af restancerne, så længe der gøres brug af pasningsordningerne. Modregningsadgangen i halvdelen af ydelsen dækker således ikke den løbende tilgang af restancer, når der ikke betales.

12 Ændring af beløbsgrænsen ved registrering i kreditoplysningsbureau Gældende ret Efter persondataloven kan der ske indberetning af oplysninger om gæld til det offentlige til et kreditoplysningsbureau, hvis gælden er forfalden og overstiger kr. En kreditor har mulighed for at kumulere en række mindre krav med henblik på at opfylde beløbsgrænsen. Der er åbnet mulighed i persondataloven for at indberette mindre beløbsposter til et kreditbureau, hvis dette har hjemmel i anden lov. Der er hjemmel ved særlov til, at følgende kan indberette forfalden gæld til et kreditoplysningsbureau: - DR kan indberette oplysninger om licensbetalere med restance til DR - DSB kan indberette oplysninger om gæld i form af ubetalte kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer for rejser med S-tog i hovedstadsområdet. Der gælder ingen beløbsgrænser for disse 2 statsinstitutioners indberetning til et kreditoplysningsbureau. Kreditoplysningsbureauet må dog kun videregive oplysninger om disse gældsforhold som summariske oplysninger, hvis gælden overstiger kr Lovforslagets indhold For at harmonisere reglerne om indberetning til et bureau af forfalden gæld til det offentlige foreslås det, at beløbsgrænsen på kr. nedsættes til kr.. Reglerne vil herefter være ens for alle typer krav, som det offentlige har mod restanter Udvidelse af det SKATs modregningsadgang hos kendte skyldnere m.v Gældende ret Eventuelle restancer af personlig skat modregnes, inden der sker udbetaling af overskydende skat, jf. kildeskattelovens 62, stk. 3, og 62 A, stk. 3 og 4. Det er en betingelse, at kravet er forfaldent til betaling, før der kan ske modregning. Dog kan der efter kildeskattelovens 62 A stk. 3, ske modregning med uforfaldne krav, hvis en ændret årsopgørelse bevirker, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder. For negative tilsvar af skatter og afgifter i øvrigt (negativ moms og A-skat m.v.) modregnes eventuelle moms- og afgiftskrav vedrørende afsluttede perioder, hvor der ikke er indsendt angivelse,

13 uanset om disse endnu ikke er forfaldne til betaling, jf. opkrævningslovens 12, stk. 4. Herudover kan der ske modregning af øvrige offentlige krav, der er forfaldne til betaling. Hvis der er sket transport af kravet på overskydende skatter og afgifter m.v. mod SKAT til 3. mand, skal SKAT som udgangspunkt respektere denne transport. SKAT kan således ikke modregne med krav, der først forfalder til betaling efter forfaldstidspunktet for det borttransporterede krav. I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 12, stk. 2, er der hjemmel til at foretage udlæg og modregne i en ægtefælles overskydende skatter for en samlevende ægtefælle skatterestancer samt renter m.v. heraf. Udlægs- og modregningsadgangen er subsidiær, idet der kun kan foretages udlæg og ske modregning, hvis der er foretaget forgæves udlæg hos den skattepligtige selv. Der kan kun foretages subsidiært udlæg og modregning af skattekrav i ægtefællens overskydende skatter. Efter SKATs praksis skal modregning over for ægtefællen som hovedregel gennemføres inden for 14 dage, efter at den overskydende skat er betalingsmoden. Som nævnt ovenfor kan der ske transport til 3. mand af de krav, som borgere og virksomheder har mod SKAT i form af overskydende skatter og afgifter m.v. Når SKAT har modtaget meddelelse om en transport, er SKAT forpligtet til at følge transportens indhold, jf. gældsbrevslovens 29. I modsat fald kan SKAT blive tilpligtet at udbetale beløbet endnu en gang til transporthaveren. Alle transporter, der indkommer med post til SKAT samme dag, er principielt ligestillede, idet de må anses at være tilgået SKAT samtidig. Principielt er den transport, der kommer først frem, dog fortrinsstillet. Der er imidlertid ingen fast procedure for behandlingen af disse indkomne transporterklæringer, og det er opfattelsen, at det i høj grad er tilfældigheder, der afgør, om den ene transport behandles før den anden. Dette kan afhænge af, hvilket brev, der åbnes først. SKAT er forpligtet til at have en notering af en transport af krav mod SKAT registreret lige så længe, som der vil kunne ske udbetaling vedrørende den periode, som transporten dækker. Krav mod SKAT forælder efter 3 år efter forældelsesloven. Hvis der sker korrektioner vedrørende de indkomstår/afregningsperioder, som transporten dækker, vil transporten også omfatte disse eventuelle korrektioner, hvis de medfører, at der skal udbetales beløb til den skattepligtige/virksomheden m.v. SKAT noterer disse transporterklæringer uden betaling herfor. SKAT har ligeledes heller ingen fast procedure for, hvortil en transporterklæring skal fremsendes for at være gyldig. En transport er således gyldig, uanset hvortil hos SKAT erklæringen fremsendes Lovforslagets indhold Den foreslåede ændring i kildeskattelovens 62, stk. 3, giver mulighed for at modregne med krav, der endnu ikke er forfaldne til betaling, såfremt skatteyderen har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de seneste 12 måneder. Over for denne gruppe

14 kendte restanter kan der således ske modregning i de situationer, hvor der skal ske udbetaling af overskydende skat, når der er stiftet et krav mod skatteyderen, som blot forfalder til betaling på et senere tidspunkt. I stedet for at udbetale den overskydende skat, og opkræve/inddrive restskatten senere, skal der kunne ske modregning. Med udvidelsen af modregningshjemlen er det ikke tiltænkt, at der skal kunne ske modregning med f.eks. uforfaldne afdrag på et studielån eller lignende, der først forfalder til betaling senere i henhold til en lånekontrakt. At restancen skal være af væsentlig karakter betyder, at skatteyderen tidligere skal have været i samlet restance med krav overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden på over kr. Der kan dog tages konkrete hensyn til kravets beskaffenhed og tilblivelse. Den foreslåede ændring sikrer herudover, at det offentlige altid vil kunne modregne i den overskydende skat, uanset om der forinden måtte være sket overdragelse af dette krav til 3. mand. Bestemmelsen indebærer hermed en afvigelse fra gældsbrevslovens 28, idet der hidtil kun har været mulighed for at modregne med krav, der var forfaldne til betaling. Med bestemmelsen vil der fremover kunne modregnes med krav, der er uforfaldne, selvom det borttransporterede krav forfalder til betaling før det offentliges krav. Bestemmelsen vil medføre administrative lettelser, idet der ikke skal ske tvangsinddrivelse af de krav, der bliver dækket via modregning. Den foreslåede bestemmelse i 12, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætter en frist på 6 uger til at foretage modregning, idet den nuværende frist på 14 dage findes for kort til at opgøre eventuelle krav mod en samboende ægtefælle, og foretage forgæves udlæg. Som følge af lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) vil modregning efter 12, stk. 6, efter ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om én skattekonto kun kunne ske med et eventuelt overskydende beløb efter den automatiske modregning på skattekontoen. Krav, der omfattes af reglerne om én skattekonto (moms og A-skat m.v.), vil som følge heraf blive dækket før eventuelle andre krav. Bestemmelsen giver mulighed for at modregne med krav, der endnu ikke er forfaldne til betaling, men som dog er stiftede. Den foreslåede ændring i opkrævningslovens 12, stk. 6, giver mulighed for at modregne med krav, der endnu ikke er forfaldne til betaling, såfremt virksomheden har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de seneste 12 måneder. Der henvises i det hele til bemærkningerne ovenfor vedrørende kildeskattelovens 62, stk. 3. Dette gælder også med hensyn til det anførte vedrørende overdragelser til 3. mand. De foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens 62, stk. 6, og opkrævningslovens 12, stk. 7, skal bl.a. give skatteministeren bemyndigelse til at give regler for, hvornår en transport i krav på overskydende skat m.v., der sendes pr. post til SKAT, anses for at være modtaget. Baggrunden

15 herfor er at søge en løsning på den situation, hvor SKAT pr. post modtager flere transporter på samme krav, så det ikke er tilfældigheder, der afgør, om en transport, der modtages hos SKAT med morgenposten, behandles før en anden transport, der ligeledes er modtaget med morgenposten. Det tænkes derfor fastsat, at disse transporter stilles lige. Der vil samtidig blive givet transporthaver mulighed for, via mail og telefax m.v., at komme før en eventuel anden transporthaver ved at fremsende transporterklæring. Forslaget gør, at SKAT ikke kan blive mødt med indsigelser om, at en transport i et krav mod SKAT kom frem til SKAT, før en anden transport i samme krav. Transporterne stilles lige, og transporthaverne modtager et eventuelt provenu med lige store dele til hver. Endelig skal bemyndigelsen give mulighed for, at der sættes en tidsmæssig grænse for, i hvor lang tid SKAT er pligtig at have en transporterklæring noteret. Bemyndigelsen foreslås udnyttet således, at transporter på krav mod SKAT slettes efter udløbet af det 3. år efter modtagelsen af transporten. Det bemærkes, at der ved ikrafttrædelsen vil blive fastsat bestemmelser vedrørende en overgangsordning, således at allerede modtagne transporter vil skulle genanmeldes inden 6 måneder. Bemyndigelsen skal ligeledes benyttes til at fastsætte nærmere regler for hvortil en transport skal sendes (hvilken postadresse hos SKAT) for at være gyldigt fremsendt som påbud. Der opstilles ligeledes regler for, hvortil en transport fremsendt pr. henholdsvis eller telefax skal fremsendes. Formålet med dette er, at der skabes sikkerhed for, at transporter fremsendes til rette sted, således at der hos SKAT kan ske en betryggende notering af alle transporter, der tilgår SKAT Opprioritering af underholdsbidrag i dækningsrækkefølgen Gældende ret Skyldige underholdsbidrag udgør en betydelig del af de kommunale restancer. På det skyldige underholdsbidrag tilskrives der kontinuerligt krav, hvis skyldner ikke betaler, og derfor stiger restancerne alt andet lige år efter år, uden at Restanceinddrivelsesmyndigheden har mulighed for at standse udviklingen. Der er i dag således ca. 1/5, af de skyldnere, der har underholdsbidragsrestancer, som skylder mere end kr. Efter den nuværende dækningsrækkefølge i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister dækkes skattekrav efter kildeskatteloven forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig. Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag sker efter lønindeholdelse for skattekrav, men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.

16 Der er i 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vedtaget en ændret dækningsrækkefølge, hvorefter beløb, der inddrives, dækker fordringer i følgende rækkefølge: 1. Bøder 2. Underholdsbidrag 3. Andre fordringer Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft, da en ikraftsættelse af den vedtagne dækningsrækkefølge forudsætter, at it-systemet Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), der skal erstatte en række itsystemer, er taget i brug. EFI er imidlertid forsinket og forventes på nuværende tidspunkt først taget i brug i december For at mindske væksten i restancerne på bidragsområdet indgår det som en del af skatteministerens handlingsplan og som en del af kommuneaftalen, at der allerede nu tages initiativer til, at den allerede vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte dækningsrækkefølge, hvormed underholdsbidrag placeres som nr. 2 i dækningsrækkefølgen efter bødekrav, iværksættes hurtigst muligt Lovforslagets indhold Baggrunden for forslaget er således at opprioritere underholdsbidrag i den nuværende dækningsrækkefølge, da en ikrafttrædelse af den vedtagne dækningsrækkefølge i 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige på nuværende tidspunkt ikke er mulig. Det foreslås derfor, at den nuværende dækningsrækkefølge for lønindeholdelser justeres, således at dækningsrækkefølgen allerede nu muliggør, at der kan ske dækning af underholdsbidragsrestancer forud for skattekrav, men efter bødekrav. Den ændrede dækningsrækkefølge omfatter ikke afdragsordninger eller modregning, men vil alene omfatte lønindeholdelser - både eksisterende og kommende lønindeholdelser. Dækningsrækkefølgen vil herefter komme i overensstemmelse med den vedtagne dækningsrækkefølge, der vil træde i kraft på det tidspunkt, hvor EFI tages i brug, dog uden forlods dækning af renter og uden hensyn til, hvornår de enkelte fordringer er modtaget til inddrivelse. Konverteringen forudsætter nye elektroniske løsninger, der vil skulle udvikles. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Lovforslaget, der har til formål at nedbringe restancerne til det offentlige, medfører ingen direkte konsekvenser for skatter og afgifter på finanslovens 38. De økonomiske konsekvenser består af en mere effektiv og hurtigere inddrivelse af restancer, hvilket mindsker risikoen for, at restancerne afskrives på grund af manglende betalingsevne. Samlet set skønnes lovforslaget umiddelbart at

17 kunne nedbringe restancerne til det offentlige med ca. 360 mio. kr. Det skønnes, at en del af provenuet vedrører en fremskyndet inddrivelse af restancer, som på sigt alligevel ville være blevet inddrevet. Konsekvenserne for restancerne til det offentlige vedrørende lovforslagets enkelte elementer er uddybet i det følgende. 4.1.Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg. Forslaget skønnes ikke isoleret set at have nævneværdige konsekvenser for restanceniveauet Kontorudlæg i kendte aktiver Forslaget er en administrativ forenkling og skønnes ikke isoleret set at have nævneværdige konsekvenser for restanceniveauet Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.m. og dækningsrækkefølgen for denne Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om nedsættelsen af grænsen for, hvornår der sker indberetning af forfalden gæld (afsnit 3.5.). Den ekstraordinære lønindeholdelse indebærer, at også lavindkomstgruppen, som i dag er friholdt for inddrivelse, kommer under lønindeholdelse. Der foreligger ikke præcise oplysninger om størrelsen af restancerne, men det skønnes, at restancerne nedsættes med ca. 200 mio. kr. Heraf skønnes ca. 25 mio. kr. at vedrøre kommunale parkeringsafgifter. Herudover skønnes der at komme omkring 100 mio. kr. fra skyldnere, der allerede er i færd med afvikling af øvrige restancer. Dette vil i de efterfølgende år blive modsvaret af en tilsvarende mindre inddrivelse, såfremt fremtidige restancer ikke stiger yderligere Fra 50 pct. til 100 pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen Efter gældende regler kan der ske modregning for eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud og skolefritidsordninger i op til halvdelen af børnefamilieydelsen. Der foreligger ikke præcise oplysninger om, hvor mange restanter der vil blive omfattet af udvidelsen af modregningsadgangen til at udgøre hele børnefamilieydelsen. Det skønnes med stor usikkerhed, at det kan dreje sig om ca personer, som har restancer, der overstiger 50 pct. af børnefamilieydelsen, og at det i gennemsnit drejer sig om ca kr. pr. person. Herved vil forslaget kunne medføre en nedbringelse af restancerne på området med ca. 60 mio. kr. årligt Ændring af beløbsgrænsen ved registrering i kreditoplysningsbureau Der henvises til afsnit 4.2.

18 Udvidelse af det offentliges modregningsadgang m.v. Bestemmelsen vil medføre administrative lettelser, idet der ikke skal ske tvangsinddrivelse af de krav, der bliver dækket via modregning. Forslaget skønnes ikke at påvirke restancerne nævneværdigt Opprioritering af underholdsbidrag i dækningsrækkefølgen Bestemmelsen vil medføre en ændring af dækningsrækkefølgen. Forslaget skønnes derfor ikke at påvirke det samlede restanceniveau. 5. Administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget medfører en række administrative forenklinger i SKATs sagsbehandling på restanceområdet. Forslagene i skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet, hvor initiativerne vedr. særskilt lønindeholdelse for p-afgifter, DSB-bøder og licens mv. og ændret dækningsrækkefølge for underholdsbidrag i forbindelse med lønindeholdelse udmøntes i nærværende lovforslag, medfører engangsudgifter til tilretning i SKATs eksisterende inddrivelsessystemer m.v. på ca. 6,5 mio. kr. og løbende årlige driftsudgifter på ca. 1 mio. kr. Hertil kommer engangsudgifter på i størrelsesordenen mio. kr. og løbende årlige driftsomkostninger på 1,5-2 mio. kr. til udbygning af EFIsystemet, så det bl.a. kan håndtere den særskilte lønindeholdelse for p-afgifter m.v. ved siden af den almindelige lønindeholdelse. Lovforslaget ventes dermed med nogen usikkerhed at medføre samlede engangsudgifter på 24 mio. kr. samt samlede årlige driftsudgifter på 2,8 mio. kr. 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne. Dog vil den særlige lønindeholdelse for p-afgifter m.v. indebære en udvidelse i antallet af restanter, der vil blive sat i afvikling af deres gæld til det offentlige for så vidt angår de omhandlede restancearter 9. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

19 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v Sammenfattende skema Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget Økonomiske konsekvenser for det offentlige Administrative konsekvenser for det offentlige Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Positive konsekvenser/ mindre udgifter Lovforslaget skønnes umiddelbart at kunne nedbringe restancerne til det offentlige med ca. 360 mio. kr. Det skønnes, at en del af provenuet vedrører en fremskyndet inddrivelse af restancer, som på sigt alligevel ville være blevet inddrevet. Lovforslaget medfører en række administrative forenklinger i SKATs sagsbehandling på restanceområdet. Ingen Ingen Ingen Ingen Negative konsekvenser/ merudgifter Ingen Lovforslaget og skatteministerens handleplan medfører engangsudgifter i SKAT til systemtilretninger på ca. 24 mio. kr. og løbende årlige driftsomkostninger på ca. 2,8 mio. kr. Ingen Ingen Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Lovforslaget har samlet set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne. Ingen Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Forslaget er en lovfæstelse af gældende praksis om skyldners værneting. Se i øvrigt punkt 3.1. under de almindelige bemærkninger.

20 Til nr. 2 Forslaget medfører, at pantefogeden, når skyldneren ikke er mødt, kan foretage udlæg i alle kendte aktiver, der kan identificeres, og som tilhører skyldner. Til nærmere beskrivelse af bestemmelsen henvises til punkt 3.2. under de almindelige bemærkninger. Til 2 Til nr. 1 Med forslaget vil der ske en harmonisering af reglerne om indberetning til kreditoplysningsbureauer af forfalden gæld til det offentlige, således at der for alle typer af krav, som det offentlige har mod restanter, vil gælde en beløbsgrænse på kr Se i øvrigt punkt 3.5. under de almindelige bemærkninger. Til nr. 2 Forslaget giver skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter, som f.eks. p-afgifter og DSB-kontrolafgifter m.v. samt til medielicens og radiolicens, og samtidig fastsættes dækningsrækkefølgen for de krav, der forventes at blive omfattet af den påtænkte ordning. Til beskrivelse af ordningen henvises til punkt 3.3. under de almindelige bemærkninger. Til nr. 3 Den foreslåede bestemmelse i 12, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætter en frist på 6 uger til at foretage modregning overfor en samboende ægtefælle. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6. Til nr. 4 Det er tvivlsomt, om den nuværende formulering af inddrivelseslovens bilag 1, nr. 1, hjemler udpantningsret, hvis SKAT f.eks. ved en fejl overser en transport og udbetaler en overskydende skat eller negativ moms til skatteyderen eller virksomheden frem for til den tredjemand, der ved en transport har fået retten til beløbet. Denne tvivl gør, at SKAT skal søge tilbagebetalingskravet fastlagt ved en dom, så fogedretten kan foretage udlæg hos den tilbagebetalingspligtige, hvis denne ikke frivilligt tilbagebetaler. Det bør være muligt administrativt at fastslå sådanne tilbagebetalingskrav, og efter de almindelige regler vil en skyldners eventuelle indsigelser herefter kunne indbringes for Landsskatteretten. Ved den ændrede formulering foreslås det derfor præciseret, at et tilbagebetalingskrav vedr. en uberettiget udbetalt overskydende skat, negativ moms m.v. er tillagt udpantningsret/lønindeholdelsesadgang.

21 Til 3 Ved bestemmelsen foreslås det, at der kan ske modregning i hele børnefamilieydelsen af eventuelle restancer til det offentlige vedrørende betaling for dagtilbud og klubtilbud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og den tidligere lov om social service, samt skolefritidsordninger efter lov om folkeskolen. Ved forslaget forhøjes modregningsadgangen således fra halvdelen til 100 pct. af ydelsen. Se i øvrigt punkt 3.4. under de almindelige bemærkninger. Til 4 Til nr. 1 Forslaget giver mulighed for at modregne med krav, der endnu ikke er forfaldne til betaling, såfremt skatteyderen har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de seneste 12 måneder. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6. Til nr. 2 Bemyndigelsen skal regulere forholdet mellem flere pr. post fremsendte transporterklæringer til SKAT samt den tidsmæssige virkning for fremsendte transporterklæringer. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6. Til nr. 3 og 4 Bestemmelserne er konsekvensændringer af ændringen i kildeskattelovens 62, stk. 3, 3. pkt., og bestemmelsen har samme indhold og formulering som denne. Der henvises derfor til bemærkningerne under 4, nr.1, ovenfor, og til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6. Til 5 Til nr. 1 og 2 Det foreslås, at der efter opkrævningslovens 12, stk. 5, indsættes nyt stk. 6 og 7. Det bemærkes, at stk. 5 endnu ikke er trådt i kraft. Ændringen i opkrævningslovens 12, stk. 6, er en konsekvensændring af ændringen i kildeskattelovens 62, stk. 3, 3. pkt., samt ændringen i kildeskattelovens 62 A, stk. 3, 3. pkt., og 62 A, stk. 4, 2. pkt. Der henvises i det hele til bemærkningerne til 4 og under punkt 3.6. i de almindelige bemærkninger. Til 6

22 Det foreslås, at den nuværende dækningsrækkefølge for lønindeholdelser ændres således, at dækningsrækkefølgen herefter kommer i overensstemmelse med den vedtagne dækningsrækkefølge, der vil træde i kraft på det tidspunkt, hvor EFI tages i brug. Der henvises i det hele til punkt 3.7 i de almindelige bemærkninger. Til 7 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog at tidspunktet for ikrafttræden af 3, nr. 1, 4, nr. 1, 3 og 4, samt 12, stk. 6, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), således som denne bestemmelse er affattet ved lovens 5, nr. 1, samt 6 fastsættes af skatteministeren. Bestemmelsen i 3, nr. 1, samt 6 forventes at træde i kraft den 1. januar Reglerne om udvidelse af modregningsadgangen i denne lovs 4, nr. 1, 3 og 4, samt 12, stk. 6, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., således som denne bestemmelse er affattet ved lovens 5, nr. 1, forventes at træde i kraft den 1. april I begge situationer vil ikrafttrædelsen afhænge af, at den nødvendige systemunderstøttelse hos SKAT er tilvejebragt.

23 Bilag 2 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001, som ændret ved 13 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer: 5. Udlæg foretages, hvis ikke andet er bestemt i loven, efter reglerne i retsplejelovens kapitler ,. Stk. 4. På pantefogdens kontor kan der, hvis skyldneren ikke er mødt, ikke foretages udlæg i andet end fast ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant i ejendommen Stk. 2. Ved anvendelsen af retsplejelovens 487 træder de geografiske områder, som Restanceinddrivelsesmyndighedens lokale afdelinger dækker, i stedet for retskredse Stk. 4. På pantefogdens kontor kan der, når skyldneren ikke er mødt, foretages udlæg i alle kendte aktiver, som tilhører skyldner 2 I lov nr af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, foretages følgende ændringer: 3 Ved overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse i Restanceinddrivelses- 1 3

24 myndigheden overtager Restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne. Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan som led i inddrivelsen tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos andre offentlige myndigheder og hos pengeinstitutter samt hos Værdipapircentralen indhente oplysninger, der er nødvendige for Restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse. Endvidere kan Restanceinddrivelsesmyndigheden fra registre, der føres af offentlige myndigheder, indhente de oplysninger om skyldnerens forhold, som er af betydning for inddrivelsen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan til brug for inddrivelsen af de fordringer, som inddrives af Restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af denne lov, få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne anvendes til brug for behandling af enkeltsager eller til brug for kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med Restanceinddrivelsesmyndighedens øvrige oplysninger. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter fordringshavere og andre offentlige myndigheder får elektronisk adgang til oplysninger registreret af Restanceinddrivelsesmyndigheden om restancens størrelse i forhold til vedkommende fordringshaver, og om der foreligger restante fordringer i forhold til andre fordringshavere.. Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan til kreditoplysningsbureauer videregive oplysninger om borgere og virksomheder, der har fordringer til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden, når den samlede gældsforpligtelse er over 1.000,- kr. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

25 a. Der kan uanset 4, stk. 1, ske særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber samt for medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for denne lønindeholdelse. Fordringer efter 1. pkt. dækkes i den rækkefølge, i hvilken Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene. 12. Er udlæg for skattebeløb forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med denne samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele, der tilhører børn, og som er medregnet ved den skattepligtiges skatteansættelse. Dette gælder ikke ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været pligtig at indeholde. Stk. 2. Skattebeløb, for hvilke der efter stk. 1 kan foretages udlæg i ægtefællens ejendele, kan modregnes i udbetaling til ægtefællen af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens Stk. 3. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fristen for at foretage modregning i overskydende skatter over for ægtefællen. Bilag 1, nr. 1. 1) Stats- og kommuneskatter samt af- 4. Bilag 1, nr. 1. 1) Stats- og kommuneskatter samt af-

2010/1 LSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 17. april Fremsat den 8. december 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag.

2010/1 LSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 17. april Fremsat den 8. december 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. 2010/1 LSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 17. april 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-121-0018 Fremsat den 8. december 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 95 Folketinget Fremsat den 8. december 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 95 Folketinget Fremsat den 8. december 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) til Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2010-11 Fremsat den 8. december 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter,

Læs mere

Forslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger)

Forslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger) Høringsudkast Forslag Sagsnr. 2017-324 Doknr. 470813 Dato 03-07-2017 til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 226 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj til

Forslag. Til lovforslag nr. L 226 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj til Til lovforslag nr. L 226 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2018 Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 137 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 137 Folketinget Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. marts 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre

Læs mere

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love LOV nr 285 af 29/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 25. september 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1644685 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1002 af 24/08/2017

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Høringsnotat over ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

Høringsnotat over ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Notat 6. februar 2017 J.nr. 16-0682813 ICI, Jura BL, AC, NB, IN og EL Høringsnotat over ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Med det vedlagte udkast til ny bekendtgørelse om inddrivelse

Læs mere

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige LOV nr 1333 af 19/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-711-0011 Senere ændringer til forskriften LOV nr 252 af 30/03/2011

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Udkast (høring)

Skatteministeriet J.nr Udkast (høring) Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 57 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2006-711-0076 Udkast (høring) Forslag til Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Udkast (1) 14. november 2008

Skatteministeriet J. nr Udkast (1) 14. november 2008 Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0011 Udkast (1) 14. november 2008 Ændringsforslag til 2. behandling af forslag til lov om ændring af forskellige love m.v. L 21 (Konsekvensændringer som følge af lov om

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Skatteministeriet J.nr. 2017-3491 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige 1 I bekendtgørelse nr. 300 af 29. marts 2017 om inddrivelse af gæld til det offentlige

Læs mere

Høringsnotat vedr. ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

Høringsnotat vedr. ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Notat 7. september 2017 J.nr. 2017-3491 Kontor: Jura (ICI) Høringsnotat vedr. ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Initialer: NBl Med det vedlagte udkast

Læs mere

Gældsstyrelsen Teglgårdsparken Middelfart SKATs begrundelse for afgørelser om modregning

Gældsstyrelsen Teglgårdsparken Middelfart SKATs begrundelse for afgørelser om modregning Gældsstyrelsen Teglgårdsparken 112 5500 Middelfart Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk

Læs mere

Daværende SKATs modregning i børneog ungeydelsen

Daværende SKATs modregning i børneog ungeydelsen Daværende SKATs modregning i børneog ungeydelsen Resumé 6. marts 2019 På baggrund af omtale i medierne rejste ombudsmanden i november 2016 af egen drift en sag om daværende SKATs inddrivelse af daginstitutionsrestancer

Læs mere

Kapitel 1. Definitioner m.v.

Kapitel 1. Definitioner m.v. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse ophæves og erstattes af principafgørelse 26-18

Ankestyrelsens principafgørelse ophæves og erstattes af principafgørelse 26-18 Ankestyrelsens principafgørelse 93 16 ophæves og erstattes af principafgørelse 26-18 Ankestyrelsens overvejelser i forbindelse med den nye principafgørelse om modregning i børne- og ungeydelsen for manglende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2012-13 L 212 Bilag 11 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0002899 Lovforslag nr. 212 fremsat af skatteministeren den 24. april 2013 (uddrag) Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2014-15 Fremsat den 13. januar 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig genindførelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet November 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget j.nr. 2014-0034708 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig genindførelse af fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v.) 1 I lov om aktiv socialpolitik,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse

Bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse LBK nr 609 af 03/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2907880 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af Skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen) 1

Læs mere

Skatteudvalget L 102 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget L 102 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 Bilag 1 Offentligt 15. december 2016 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 16-0053699 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 16-0053699 Udkast Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 90 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 16-0053699 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børneog ungeydelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014

Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014 Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

x. x 2016 FM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

x. x 2016 FM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger x. x 2016 FM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en adgang for Naalakkersuisut til at fastsætte regler om krav til fakturering.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Forlængelse af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven Lovforslag nr. L 48 Folketinget 2013-14 Fremsat den 31. oktober 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om inddrivelse - modregning - afdragsordning - tilbagebetaling - betalingsevne - opkrævning

Ankestyrelsens principafgørelse om inddrivelse - modregning - afdragsordning - tilbagebetaling - betalingsevne - opkrævning KEN nr 9495 af 06/06/2016 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2016 Social- og Indenrigsministeriet Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 23-16 om inddrivelse - modregning - afdragsordning -

Læs mere

Skatteudvalget L 226 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 226 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 L 226 Bilag 4 Offentligt 16. maj 2018 J.nr. 2018-2 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 226 - Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR 1 Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM2010.866.ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/10 2010, at vedtagelsen af ændrede

Læs mere

Notat om opkrævning af underholdsbidrag

Notat om opkrævning af underholdsbidrag Den 21. november 2008 J.nr.: 2008-5011-00007 Sagsbehandler: JUSR/LATH Notat om opkrævning af underholdsbidrag 1. Indledning Skatteministeren har den 8. oktober 2008 fremsat følgende lovforslag: L 20 Forslag

Læs mere

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Fremtidens kommune Årsrapport 2013 Opkrævningen Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 Opsummering...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 278 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 13-0193453 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven (Adgang

Læs mere

Landsskatteretsafgørelse vedr. afdragsordning - opgørelse af betalingsevne - modregning i børne- og ungeydelse

Landsskatteretsafgørelse vedr. afdragsordning - opgørelse af betalingsevne - modregning i børne- og ungeydelse KEN nr 9366 af 04/11/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin. Landsskatteretten, j. nr. 11-03365 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Landsskatteretsafgørelse

Læs mere

Skatteudvalget L 102 Bilag 1. Offentligt

Skatteudvalget L 102 Bilag 1. Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K lovgivningogoekonomi@skm.dk; ac@skm.dk 6. december 2016 Udkast til forslag til lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Forslag. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Lovforslag nr. L 20 Folketinget 2008-09 Fremsat den 8. oktober 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder

Læs mere

Skatteudvalget L 190 Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget L 190 Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 190 Bilag 5 Offentligt 19. maj 2015 J.nr. 15-0510314 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 190 - Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Ændring

Læs mere

"Kapitel 1. Anvendelsesområde, inddrivelse med videre".

Kapitel 1. Anvendelsesområde, inddrivelse med videre. 1. august 2007 EM 2007/35 Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx. xxx 2007 om ændring af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige (Én landsdækkende inddrivelsesmyndighed)

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Servicedeklaration for opkrævning

Servicedeklaration for opkrævning Servicedeklaration for opkrævning Indhold 1. Generelt Formål 3 Forebyggelse af ubetalte opkrævninger.. 3 Rykkerskrivelser og rykkergebyr. 3 Renter 4 2. Opkrævning af ejendomsskat, byggetilladelser og andre

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget er sammen med det samtidig fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige sidste del af en række regelforenklinger

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2011-12 L 29 Bilag 8 Offentligt J.nr. 2011-411-0043 Dato: 12-12-2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 29 Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og

Læs mere

BERETNING OVER KOMMUNENS RESTANCER 2009

BERETNING OVER KOMMUNENS RESTANCER 2009 BERETNING OVER KOMMUNENS RESTANCER 2009 GULDBORGSUND KOMMUNE MARTS 2010 Forord Betaling & Opkrævning fremsender hermed beretning over kommunens restancer. Formålet med beretningen er at give kommunens

Læs mere

Bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld

Bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld BEK nr 1106 af 18/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2013-0011727 Senere ændringer

Læs mere

31/ / mill mill.

31/ / mill mill. en Status pr. 31.12. Opkrævningsafdelingens sammensætning af medarbejdere: Afdelingens sammensætning af medarbejdere består overvejende af tidligere autoriserede pantefogeder med mangeårig erfaring indenfor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udskydelse af forældelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2013-14 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Tilpasning af procenttillæg

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding LBK nr 966 af 20/09/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-411-0048 Senere ændringer til forskriften LOV nr 513 af 07/06/2006

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Samråd i Skatteudvalget

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Samråd i Skatteudvalget Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 97 Offentligt Samråd i Skatteudvalget 23.01.2014 Teknisk gennemgang af opgørelse af offentlige restancer pr. oktober 2013 Tidsplan - inddrivelsessystemet EFI 2005

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

EM 2018/18. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

EM 2018/18. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 01-09-2018 EM 2018/18 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Med Inatsisartutlov nr. 40 af 23. november 2017 om ændring af Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Læs mere

Afrapportering 2004 Opkrævningsafdelingen

Afrapportering 2004 Opkrævningsafdelingen Afrapportering 24 Opkrævningsafdelingen Indholdsfortegnelse Forord side 2 Kontraktmål side 3 Den samlede restanceudvikling side 4 Personlige skatter og arbejdsmarkedsbidrag side 5 Underholdsbidrag side

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget

Læs mere

31/ / / mill mill mill.

31/ / / mill mill mill. en Status pr. 31.12. Opkrævningsafdelingens sammensætning af medarbejdere: Afdelingens sammensætning af medarbejdere består overvejende af tidligere autoriserede pantefogeder med mangeårig erfaring indenfor

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2004-743-0035 Dok.: KHE21503 Besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 1. december 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 24. september 2012 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 OPKRÆVNINGSKONTORET Organisation... 4 Personaleressourcer... 4 Opkrævningskontorets opgaver... 4 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 15-1455984 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 15-1455984 Udkast Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 53 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 15-1455984 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udskydelse af

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk I henhold til 13, stk. 7 og 8, 14, stk. 1, 15, stk. 2, 28, 42, stk. 2, 45,

Læs mere

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 18. december 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding LBK nr 1152 af 10/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2018-1293 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1555 af 19/12/2017 LOV

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet Juni 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs anvendelse af bagatel-

Læs mere

Forslag. Forslag til lov om private fællesveje

Forslag. Forslag til lov om private fællesveje Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje Fremsat den 5. november 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Forslag til lov om private fællesveje Kapitel 16 Ikrafttræden

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage) Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPJABN Koordineret med: Sagsnr.: 1606002 Dok. nr.: 150303 Dato: 29. august 2016 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Udkast

Skatteministeriet J.nr Udkast Skatteministeriet J.nr. 2017-3508 Udkast Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Begrænsning af SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar ved værdiansættelse af aktiver og ensretning

Læs mere

Udviklingen i kommunernes restancer

Udviklingen i kommunernes restancer NOTAT Udviklingen i kommunernes restancer KL s årlige undersøgelse af kommunernes restancer viser, at de senere års stigning i de kommunale restancer tilsyneladende fortsætter. Ved udgangen af 2012 udgjorde

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V)

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V) Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 341 Offentligt j.nr. 13-0080967 Dato : 02.04.13 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 341 af 5. marts 2013. (Alm.

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren. mener, at procedurerne ved inddrivelse af bøder. er tilstrækkelige samt oplyse, hvordan ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren. mener, at procedurerne ved inddrivelse af bøder. er tilstrækkelige samt oplyse, hvordan ministeren Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 746 Offentligt 14. juni 2017 J.nr. 2017-3396 Kontor: Jura (ICI) Samrådsspørgsmål BS - Tale til besvarelse af spørgsmål BS den 29. juni 2017 Spørgsmål

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 283 Offentligt MBUL 23. september 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget

Forslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven

Læs mere

Cirkulæreskrivelse om bekendtgørelse om opkrævning af underholdsbidrag

Cirkulæreskrivelse om bekendtgørelse om opkrævning af underholdsbidrag CIS nr 9021 af 29/01/2009 Udskriftsdato: 3. juli 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Justitsmin. Familiestyrelsen, j.nr. 2008-5011-00007 Senere ændringer til forskriften VEJ nr

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Udkast

Skatteministeriet J.nr Udkast Skatteministeriet J.nr. 2018-7087 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love (Modregning med opkrævningsfordringer og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om opkrævning af underholdsbidrag

Bekendtgørelse af lov om opkrævning af underholdsbidrag LBK nr 1819 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Skatteudvalget L 137 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget L 137 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 137 Bilag 1 Offentligt 23. februar 2017 J.nr. 16-1644685 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Socialudvalget B 58 - Bilag 1 Offentligt Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige BEK nr 995 af 19/10/2005 (Gældende) LOV Nr. 939 af 27/12/1991 LBK Nr. 678 af 12/08/2002 LBK Nr. 289 af

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Offentlige restancer status pr. marts 2017 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen

Offentlige restancer status pr. marts 2017 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 234 Offentligt Notat J.nr. 17-0796543 Inddriv else Offentlige restancer status pr. marts 2017 samt særlig orientering om aktiviteter til genopretning af inddrivelsen

Læs mere

Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til

Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0045 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0045 Den Skatteudvalget L 149 - O Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0045 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 149 - Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne

Læs mere

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Fremtidens kommune Årsrapport 2011 Opkrævningskontoret Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Udkast. 1. I 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,indsættesefter vedrører :, jf. dog stk. 4.

Skatteministeriet J. nr Udkast. 1. I 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,indsættesefter vedrører :, jf. dog stk. 4. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 114 Offentligt (02) Skatteministeriet J. nr. 13-0578850 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Socialudvalget L 69 - Bilag 1 Offentligt Udkast november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Ophævelse af

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2010-11 OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Fremsat den 29. april 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet

Læs mere