Beretning til Statsrevisorerne om SKATs forvaltning af restancer. December 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning til Statsrevisorerne om SKATs forvaltning af restancer. December 2014"

Transkript

1 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs forvaltning af restancer December 2014

2 BERETNING OM SKATS FORVALTNING AF RESTANCER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion Formål og konklusion Baggrund Revisionskriterier, metode og afgrænsning SKATs forvaltning af restancer Grundlaget for inddrivelse af restancer Effektmål for inddrivelsen af restancer Bilag 1. Metode Bilag 2. Ordliste... 17

3 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 9. Skatteministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Thor Möger Pedersen: oktober oktober 2012 Holger K. Nielsen: oktober december 2013 Jonas Dahl: december februar 2014 Morten Østergaard: februar september 2014 Benny Engelbrecht: september Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. Formål og konklusion 1. Denne beretning handler om SKATs forvaltning af restancer i perioden april 2013 november I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2013 fremgår det, at de offentlige restancer fortsat er stigende, at der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af restancetallet, og at der i 2013 har været betydelige problemer med idriftsættelsen af it-systemet Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Første del af EFI blev idriftsat i september Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni Formålet med denne beretning er at vurdere, hvordan SKAT har arbejdet med restanceinddrivelsen primært i perioden efter den trinvise idriftsættelse af EFI, dvs. fra september 2013 til november Vi undersøger, om SKAT har et korrekt datagrundlag til at inddrive restancer, SKATs håndtering af nogle af de problemer, som opstod efter den trinvise idriftsættelse af EFI, og vurderer SKATs anvendelse af udvalgte inddrivelsesmetoder. Endelig undersøger vi, om Skatteministeriet har opstillet dækkende mål for inddrivelse af restancer på finansloven. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen: En smal beretning bygger på de samme revisionsprincipper og kvalitetskrav som Rigsrevisionens øvrige beretninger, men undersøgelsen er foretaget på et mere afgrænset område. Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) er SKATs nye it-system til inddrivelse af restancer. EFI får tilført data fra andre it-systemer, bl.a. Digitalt Motorregister (DMR). Har SKATs forvaltning af restancer i perioden april november 2014 været tilfredsstillende? KONKLUSION Rigsrevisionen vurderer, at SKATs forvaltning af restancer i perioden april november 2014 har været utilfredsstillende. SKAT har ikke haft et korrekt datagrundlag til at inddrive restancer, og problemer, der var kendt før den trinvise idriftsættelse af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), og problemer, der opstod efterfølgende vedrørende inddrivelse af restancer, er ikke blevet håndteret tilfredsstillende. I september 2014 har SKAT prioriteret at bruge 80 % af resurserne i forretningsområdet Inddrivelse til at løse problemerne, hvorfor der midlertidigt kun anvendes 20 % af resurserne til inddrivelse af restancer. Rigsrevisionen konstaterer, at dette forventes at få en negativ indflydelse på størrelsen af restancemassen. Endelig finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at Skatteministeriet ikke har sikret, at de mål, der er opstillet på finansloven for restanceinddrivelsen, er tilstrækkeligt dækkende for SKATs inddrivelse af restancer.

5 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION Digitalt Motorregister (DMR) blev idriftsat i juni Registret håndterer bl.a. registrering af køretøjer, tildeling af nummerplade, forsikring, registreringsattest, beregning og opkrævning af afgifter samt indkaldelse til syn. Skattekontoen blev idriftsat i september 2013 og håndterer virksomheders økonomiske mellemværende med SKAT. Inddrivelse af restancer varetages i SKAT af forretningsområdet Inddrivelse, der består af 5 enheder: fogeder erhvervsrestancer personrestancer betaling og regnskab betaling og inddrivelse. Overordnet er der ca årsværk tilknyttet forretningsområdet Inddrivelse. SKAT har oplyst, at der i sommeren 2013 blev truffet et valg om, at EFI skulle idriftsættes trinvist. Inden den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 havde SKAT alene udarbejdet en såkaldt oprydningsliste. SKAT havde imidlertid ikke forud for den trinvise idriftsættelse af EFI udarbejdet en plan for, hvordan og i hvilket omfang manuelle processer skulle kompensere funktionaliteter, som endnu ikke blev idriftsat, dvs. hvor mange resurser der skulle anvendes og i hvilken periode. SKAT vidste forud for den trinvise idriftsættelse, at der var fejl i de gamle restancedata, som blev overført til EFI. Fejlene vedrørte bl.a. restancer med forkert forældelsesdato. Endvidere vidste SKAT, at problemer i Digitalt Motorregister (DMR) og Skattekontoen ville medføre problemer i forhold til driften af EFI og dermed inddrivelsen af restancer. SKAT havde ligeledes ikke forud for den trinvise idriftsættelse af EFI en plan for, hvordan disse problemer skulle håndteres. Undersøgelsen viser, at der efter den trinvise idriftsættelse af EFI opstod nye problemer, bl.a. funktionaliteter, der ikke virkede som forudsat, og yderligere problemer i DMR og Skattekontoen, som betød, at data derfra ikke kunne overføres til EFI. SKAT har forsøgt at håndtere problemerne ved at tilføre og omdisponere medarbejdere til kompenserende manuelle processer og ved at styre driften med udgangspunkt i detaljerede planer, der løbende er blevet opdateret. Disse planer vurderer Rigsrevisionen imidlertid ikke har været tilstrækkeligt styringsegnede, da de hverken har indeholdt en klar prioritering af problemer i forhold til SKATs arbejde med at inddrive restancer eller en tidsfrist for løsning af problemerne. I september 2014 har SKAT igangsat en konkret plan for at håndtere de mange problemer. SKAT har oplyst, at dataoprydningen sammen med forbedring af funktionaliteterne i EFI er en forudsætning for, at inddrivelsesarbejdet kan komme i fuld drift. Planen betyder, at 80 % af resurserne i forretningsområdet Inddrivelse i perioden september-december 2014 skal anvendes til at løse problemerne. Dermed har SKAT midlertidigt nedprioriteret driften, så kun 20 % af resurserne i forretningsområdet Inddrivelse anvendes til at inddrive restancer. Rigsrevisionen finder, at SKAT langt tidligere burde have iværksat en lignende plan for at håndtere de mange problemer. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de nuværende 2 effektmål på finansloven (skattegab og inddrivelsesprocent for øvrige restancer) ikke i tilstrækkelig grad er dækkende for SKATs arbejde med at inddrive restancer. Dette understøttes af, at skattegabsmålet for 2012 blev opfyldt, selv om de restancer, der vedrørte skattegabsmålet, samlet steg. Rigsrevisionen finder, at der bør fastsættes mere dækkende mål for SKATs fulde opgave med restanceinddrivelsen Baggrund 3. Restancer er personers og virksomheders gæld til det offentlige, og SKAT er ansvarlig for at inddrive denne gæld. Ifølge finansloven er formålet for SKAT at sikre, at personer og virksomheder betaler de krav, som ikke er afregnet retmæssigt. Restancer kan fx vedrøre manglende betaling af skat, men kan også omfatte krav fra andre myndigheder de såkaldte eksterne fordringshavere. Der er i alt ca. 800 eksterne fordringshavere, fx kommuner, forsyningsvirksomheder, politiet, DR og offentlige virksomheder. En skyldner kan have flere gældskrav, fx både en parkeringsbøde og manglende betaling af børnebidrag.

6 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 4. Før et gældskrav kan karakteriseres som en restance, skal det gennemgå en rykkerproces. Skyldneren rykkes pr. brev af SKAT eller af den eksterne fordringshaver med henblik på at inddrive den gæld, som det offentlige har til gode. SKAT definerer først et gældskrav som en restance, når der er sket en overdragelse fra fordringshaveren (heriblandt SKAT selv) til forretningsområdet Inddrivelse. 5. Restancer kan inddrives på forskellige måder afhængigt af gældstypen og SKATs erfaring med, om den pågældende person eller virksomhed har overholdt tidligere aftaler. Udgangspunktet for SKATs inddrivelse af personers og virksomheders gæld til det offentlige er, at det skal ske på den mest omkostningseffektive måde. SKAT forsøger derfor at indgå en frivillig aftale med skyldneren om betaling af gælden. Er det ikke muligt, anvender SKAT andre inddrivelsesmetoder. Rigsrevisionen behandler i denne beretning følgende af SKATs metoder til inddrivelse af personers og virksomheders gæld til det offentlige: Lønindeholdelse, dvs. opkrævning af gælden (ratevis) i skylderens indkomst, fx løn- og pensionsudbetaling. Fogedforretning, dvs. at SKAT beslutter, hvilke af skyldnerens værdier der kan gøres udlæg i (fx ejendom eller værdigenstande), enten ved et møde i SKAT eller ved en såkaldt udkørende fogedforretning, hvor SKATs foged kører ud til skyldneren. De genstande, der bliver gjort udlæg i, kan efterfølgende sælges på en offentlig auktion, og provenuet herfra fratrækkes skyldnerens gæld. RKI-registrering, dvs. at SKAT kan anmelde skyldneren til Experians RKI-register, så skyldnerens muligheder for at optage yderligere lån/gæld begrænses. Experians RKI-register er et register over dårlige betalere. Hertil kommer, at SKAT kan modregne en skyldners gæld i en eventuel overskydende skat. 6. Som udgangspunkt forældes gældskrav efter 3 år i henhold til 3, stk. 1, i forældelsesloven. Forældelsesfristen kan dog også være længere, fx 5 eller 10 år, afhængigt af fordringstypen. Tager SKAT ikke aktive skridt til at inddrive en persons eller virksomheds gæld til det offentlige inden fristens udløb, bortfalder kravet mod skyldneren. I praksis kan SKAT afbryde (udskyde) forældelsen af en restance, fx ved at igangsætte lønindeholdelse eller gennemføre fogedforretning, jf. forældelseslovens 15. Nogle fordringstyper (fx bøder) har en absolut forældelsesfrist, der betyder, at fristen ikke kan forlænges. 7. I de tilfælde, hvor en borger eller virksomhed klager over et beløb, som er fastsat af SKAT i forbindelse med opgørelsen af skatten, kan sagen sættes i bero, indtil der sker en afklaring heraf. Dette kaldes ligningsmæssig henstand, jf. 51 i skatteforvaltningsloven. Ligningsmæssig henstand udgjorde i 2013 ca. 14,3 mia. kr. Lovbekendtgørelse nr af 28. august 2013 af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven). Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 om bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven Revisionskriterier, metode og afgrænsning Revisionskriterier 8. Undersøgelsens revisionskriterier er primært baseret på reglerne vedrørende SKATs opgaver som inddrivelsesmyndighed, jf. bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Ifølge bekendtgørelsens 2 er told- og skatteforvaltningen (nu SKAT) restanceinddrivelsesmyndighed. 9. Vi har undersøgt, om SKATs forvaltning af restancer i perioden april november 2014 er tilfredsstillende. Med tilfredsstillende menes, at SKAT har sikret kvaliteten af data i de it-systemer, som blev erstattet af EFI, dvs. at SKAT har sikret, at de data, der blev overflyttet til EFI, var korrekte. Ligeledes menes med tilfredsstillende, at SKAT har planlagt, hvordan arbejdet med inddrivelse af restancer skulle håndteres efter den trinvise idriftsættelse af EFI.

7 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 10. Vi har undersøgt, hvilke tiltag SKAT har taget for at sikre driften fra den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 frem mod den forventede fulde idriftsættelse. Vi har undersøgt, hvad SKAT har gjort for at håndtere nogle af de problemer, der er opstået efter den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 for at sikre, at gælden til det offentlige blev inddrevet. Endelig har vi undersøgt, om SKAT har opfyldt de effektmål, der blev opstillet på finanslovene for 2012 og 2013 for området, og om målene er dækkende. Metode 11. Undersøgelsen er baseret på møder med Skatteministeriet og SKAT og på gennemgang af skriftligt materiale. Derudover har SKAT demonstreret EFI på konkrete sager. Vi har endvidere benyttet professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet til at vurdere den systemtekniske del af konverteringen af gamle data til EFI. I bilag 1 redegør vi for de metoder, der er anvendt i undersøgelsen. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber. 12. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1. BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ). Afgrænsning 13. Vi har undersøgt udvalgte metoder til inddrivelse af restancer, dvs. lønindeholdelse, fogedforretning og RKI-registrering. 14. Vi har kun undersøgt nogle af de problemer, der opstod efter den trinvise idriftsættelse af EFI. Vi har valgt problemerne ud fra en betragtning om væsentlighed. 15. Undersøgelsen vedrører perioden april november I få tilfælde har vi inkluderet data fra 2012, særligt i relation til vurderingen af SKATs anvendelse af inddrivelsesmetoder (fogedforretninger og RKI-registreringer). I enkelte tilfælde har det ikke været muligt for SKAT at fremskaffe datagrundlag helt frem til november Rigsrevisionen kan konstatere, at EFI primo december 2014 ikke er blevet fuldt idriftsat som planlagt. Skatteministeriet har oplyst, at udskydelsens omfang er underlagt fortrolighed.

8 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER 5 2. SKATs forvaltning af restancer 17. Dette kapitel handler om SKATs forvaltning af restancer, herunder SKATs sikring af, at gamle restancedata var korrekte. Kapitlet handler desuden om SKATs arbejde med inddrivelse af restancer efter den trinvise idriftsættelse af EFI og SKATs håndtering af de problemer, der var kendt, og de problemer, der opstod efter den trinvise idriftsættelse. Endelig handler kapitlet om SKATs anvendelse af inddrivelsesmetoder og effektmålene på finansloven for inddrivelse af restancer. 18. Forvaltningen af restancer sker med udgangspunkt i en it-understøttelse. SKAT har oplyst, at der i sommeren 2013 blev truffet et valg om, at EFI skulle idriftsættes delvist, hvorved it-understøttelsen blev ændret i september Tidligere havde SKAT flere systemer, som sammen udgjorde it-understøttelsen af inddrivelsen af restancer. Med den trinvise idriftsættelse af EFI er der nu kun ét it-system, som understøtter inddrivelsen af restancer. EFI er et komplekst system, bl.a. fordi det får data fra flere interne og eksterne kilder, herunder 800 eksterne fordringshavere. Hertil kommer, at en stor mængde gamle restancedata blev overført (konverteret) fra de tidligere it-systemer til EFI. Overførslen af de gamle data til EFI fandt sted i august 2013, dvs. i perioden op til den trinvise idriftsættelse af EFI. 19. Efter den trinvise idriftsættelse af EFI har SKAT varetaget inddrivelsen af restancer med en delvis automatisk proces understøttet af EFI og manuelle processer, som forventes automatiseret med den fulde idriftsættelse af EFI. Hertil kommer manuelle processer, som også vil fortsætte efter den fulde idriftsættelse af EFI. Forløbet for idriftsættelsen af EFI er vist i figur 1. Figur 1. Forløbet for idriftsættelsen af EFI Neddrosling af inddrivelsesaktiviteter Trinvis idriftsættelse af EFI påbegyndes Fuld idriftsættelse af EFI April 2013 August 2013 September 2013 December 2014 Lukkeperiode (konvertering af gamle data til EFI) Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT. Det fremgår af figur 1, at SKAT neddroslede inddrivelsesaktiviteterne fra april Neddroslingen fortsatte frem til påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI, hvor SKAT fuldstændigt lukkede aktiviteterne i august Efter september 2013, hvor første del af EFI blev idriftsat, forventede SKAT at idriftsætte de resterende funktionaliteter i 2 trin (EFI 1.0 og EFI 1.2) forholdsvist hurtigt. Ultimo 2013 blev planen for idriftsættelsen af EFI 1.0 og EFI 1.2 ændret. Ifølge den reviderede plan skulle EFI 1.0 idriftsættes i april 2014, mens EFI 1.2 skulle idriftsættes i juli I løbet af foråret 2014 stod det imidlertid klart, at den fulde idriftsættelse af både EFI 1.0 og EFI 1.2 måtte udskydes til henholdsvis oktober og december Årsagen var tekniske og forretningsmæssige udfordringer.

9 6 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER 20. SKAT opgør løbende restancemassen og rapporterer herom til Skatteudvalget. Tabel 1 viser udviklingen i restancemassen i perioden Tabel 1. Udviklingen i restancemassen i perioden i løbende priser (Mia. kr.) kvartal Restancer i alt 79,1 64,5 68,5 Konstaterede usikkerheder (potentiel forøgelse af restancemassen) ca. 2,0 ca. 10,3 - Ligningsmæssig henstand - ca. 14,3 - Afskrivninger 2,3 Restancer i alt, inkl. potentielle forøgelser 81,1 86,8 - Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT. Bobehandling Inddrivelse af gæld gennem skifteretten fra en insolvent skyldner (dvs. at skylderen ikke kan betale sin gæld), hvor alle kreditorer i en bestemt rækkefølge skal dele formuen. Det fremgår af tabel 1, at udviklingen i restancer i alt umiddelbart har været faldende fra 2012 til I 2013 ændrede SKAT opgørelsesmetoden for restancemassen, idet ligningsmæssig henstand ikke længere blev medregnet. Vi har i forbindelse med revisionen af statsregnskabet for 2012 og 2013 konstateret usikkerheder ved SKATs opgørelse af restancemassen. I 2013 oplyste Skatteministeriet, at restancemassen for 2012 potentielt kunne stige til 81,1 mia. kr. I 2014 oplyste Skatteministeriet endvidere, at restancemassen for 2013 potentielt kunne stige fra 64,5 mia. kr. til ca. 75 mia. kr. Stigningen på ca. 10,3 mia. kr. knytter sig til flere forskellige forhold, bl.a. manglende rykning af skyldnere, der har resulteret i en ophobning af gældskrav i SKATs opkrævningssystemer. SKAT forventer at afskrive restancer på 2,3 mia. kr. relateret til regnskabet for Afskrivningerne vedrører manglende efterpostering af ikke-retskraftige krav (bobehandlingssager og forældede krav). 21. Indregnes konstaterede usikkerheder (fratrukket afskrivningerne) i restancer i alt, og tillægges hertil ligningsmæssig henstand (for at kunne sammenligne med 2012), er der sket en stigning fra 2012 til 2013 fra 81,1 mia. kr. til 86,8 mia. kr. Rigsrevisionen kan desuden konstatere, at restancer i alt er steget 4 mia. kr. fra ultimo 2013 til 2. kvartal Den samlede restancemasse forøges hvert år automatisk gennem rentetilskrivning på gælden. Hvis der ikke foreligger en aftalt rente i et lånedokument i et mellemværende mellem en borger og fx en kommune, bliver den enkelte restance forrentet med 8,2 %. Rentetilskrivningen medfører ifølge SKAT en nettoforøgelse af de samlede restancer på omkring 0,5 mia. kr. årligt Grundlaget for inddrivelse af restancer 23. Vi har vurderet, i hvilket omfang SKAT har sikret, at restancedata var korrekte og kunne danne grundlag for inddrivelse. Vi har endvidere undersøgt SKATs håndtering af kendte og senere opståede problemer og arbejdet med inddrivelsen af restancer frem mod den forventede fulde idriftsættelse af EFI. Endelig har vi undersøgt, hvilke konsekvenser de kendte og opståede problemer og håndteringen heraf har haft for anvendelsen af inddrivelsesmetoderne.

10 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER 7 Problemer før den trinvise idriftsættelse af EFI Gamle data 24. Forberedelsen af konverteringen, som skulle foregå i august 2013, begyndte allerede tilbage i 2009 med en analyse af datagrundlaget i de eksisterende it-systemer. Analysen tog ca. 1-1½ år, men var ikke en fuldstændig analyse af datakvaliteten. SKAT forudsatte, at data var korrekte og fordringerne legale (dvs. retskraftige). Analysen var fokuseret på, om data var flytbare og fuldstændige og resulterede i, at SKAT udarbejdede en oprydningsliste over de fejl, der skulle rettes, inden konverteringen blev startet i august Vores undersøgelse har imidlertid vist, at SKAT ikke fik rettet alle de kendte problemer på oprydningslisten, hvorfor datagrundlaget forud for konverteringen ikke var korrekt, og fejl blev overført til EFI, jf. boks 2. BOKS 2. EKSEMPLER PÅ KENDTE FEJL I GAMLE DATA, SOM IKKE BLEV RETTET Forældelsesdato En række fordringer manglede eller havde usikre forældelsesdatoer. SKAT indsatte på disse fordringer forud for konverteringen en fiktiv forældelsesdato (30. april 2014). Hensigten var, at EFI på det tidspunkt ville være fuldt idriftsat, og fordringer med en fiktiv forældelsesdato ville blive omfattet af den automatiske forældelseshåndtering i EFI. EFI var imidlertid ikke fuldt idriftsat i april 2014, og den automatiske forældelseshåndtering fungerede ikke som planlagt. SKAT måtte derfor iværksætte manuel forældelseshåndtering i stedet. Manglende oplysninger I de gamle data var der ufuldstændige udlæg, dvs. udlæg med mangelfulde oplysninger og manglende fogedbøger. Disse problemer opstod ikke som en konsekvens af konverteringen, men blev mere synlige herefter. SKAT måtte derfor iværksætte manuel oprydning heraf. I fogedbogen skal fogeden notere alle relevante oplysninger om udlægsforretningen. Det kan være oplysninger om, hvilke aktiver der foretages udlæg i, skyldnerens indsigelser mv. 25. Rigsrevisionen finder, at opgaven med at rydde op i de gamle restancedata burde have været afsluttet inden konverteringen til EFI, så restancedata i EFI var korrekte fra start. 26. Konverteringen af gamle restancedata blev igangsat den 2. august 2013 og blev teknisk afsluttet den 24. august Konverteringsopgaven var kompleks og omfattende, da der blev konverteret data svarende til 19,1 mio. fordringer fordelt på skyldnere. SKAT gennemførte efter konverteringen en validering af de konverterede restancedata frem til den 1. september Valideringen konstaterede en række fejl såsom dobbelt overførsel af nogle fordringer, indsendelse af fordringens oprindelige hovedstol i stedet for den aktuelle restance og nogle tilfælde med uoverensstemmelse mellem indsats (inddrivelsesaktiviteter) og fordring, dvs. nye fejl, som opstod på baggrund af konverteringen. Systemtekniske afhængigheder 27. Inddrivelse af restancer i EFI er baseret på informationer fra andre systemer. Inden en restance kan overgå til og behandles i EFI, er det en forudsætning, at skyldneren er blevet opkrævet (rykket for) gælden. SKAT havde imidlertid ikke fra tidspunktet for påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI sikret, at de tilknyttede it-systemer, bl.a. DMR og Skattekontoen, var i stand til at udsende rykkere til skyldnerne og derefter automatisk sende de restancer, som ikke var blevet betalt, til EFI med henblik på inddrivelse. Problemerne i de systemer, som EFI var afhængig af, påvirkede restanceinddrivelsen negativt. På trods af at SKAT var bekendt med, at der var systemtekniske afhængigheder, der ville skabe problemer i forhold til at inddrive restancer i EFI, udarbejdede SKAT ikke forud for den trinvise idriftsættelse af EFI en plan for, hvordan disse problemer skulle håndteres. Der var således ikke en plan for resursetrækket eller for, hvornår problemet skulle være løst.

11 8 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER Planlagt delvis idriftsættelse af EFI og kompenserende manuelle processer 28. Den planlagte trinvise idriftsættelse af EFI bevirkede, at SKAT var nødsaget til at iværksætte kompenserende manuelle processer. Inden den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 havde SKAT ligeledes ikke udarbejdet en plan for, hvordan og i hvilket omfang de manuelle processer skulle kompensere de funktionaliteter, som ikke blev idriftsat. Desuden havde SKAT ikke opgjort, hvor mange resurser der skulle anvendes og i hvilken periode. Problemer efter påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI 29. Det ukorrekte datagrundlag, afhængigheder til andre systemer og kompenserende manuelle processer har bevirket, at der efter påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI er tilstødt yderligere problemer, som har haft en negativ effekt på SKATs inddrivelse af restancer. Boks 3 lister udvalgte problemer, der er opstået efter den trinvise idriftsættelse af EFI. BOKS 3. EKSEMPLER PÅ PROBLEMER, DER ER OPSTÅET EFTER DEN TRINVISE IDRIFTSÆT- TELSE AF EFI Udsendelse af rykkere i DMR, så krav kan oversendes som restancer til EFI. Der har været problemer med at udsende rykkere fra DMR vedrørende manglende afregning af vægtafgift/grønne afgifter. Det skyldes ifølge SKAT primært manglende oprydning i data. SKAT begyndte i efteråret 2013 at udsende rykkere, og i september 2014 udsendte SKAT ca rykkere om dagen til bilejere med relaterende krav tilbage fra medio Medio september 2014 var der udsendt rykkere, som resulterede i indbetalinger på 250 mio. kr. fra skyldnere. Problemerne med at udsende rykkere er imidlertid ikke løst, da SKAT i august 2014 havde sager, der skulle gennemgås manuelt for at afgøre, om der skulle udsendes rykkere. Renteberegning i Skattekontoen: Der har været problemer med beregning af renter i Skattekontoen siden august SKAT har imidlertid siden årsskiftet 2013/14 gennemført renteberegning for virksomheder med undtagelse af virksomheder. SKAT arbejder på at rette fejl i datagrundlaget, så der kan ske renteberegning for de sidste virksomheder. Fortsat problemer vedrørende forkerte forældelsesdatoer på restancer, idet der primo november 2014 udestår en gennemgang i samarbejde med eksterne fordringshavere af fordringer (boliglånssager) med forældelsesdato i 2015 og tidligere og en gennemgang af yderligere andre fordringer med forældelsesdato i 2013 eller Gennemgangen vil foregå ved manuelle processer. Afbrydelse af forældelse af restancer: Så længe funktionaliteten erkend fordring ikke fungerer som forventet, skal SKAT manuelt kompensere for denne funktionalitet for at sikre, at restancer ikke forældes. SKAT har oplyst, at den fuldt automatiserede idriftsættelse af erkend fordring først kan ske, når oprydningsarbejdet i datagrundlaget er færdigt, og alle skyldnernes fordringer er medtaget, dvs. er i systemet. SKAT har således ved kompenserende manuelle processer skullet sikre fordringer mod forældelse i 2. halvår 2014 og skal i 1. halvår 2015 sikre fordringer mod forældelse. Håndteringen af problemer 30. SKAT nedsatte i april 2013 en gruppe (Produktionsgruppen), der skulle sikre produktionen frem til den trinvise idriftsættelse af EFI og derefter. Produktionsgruppen bestod af cheferne for de 5 enheder i forretningsområdet Inddrivelse. Vores undersøgelse har vist, at der som grundlag for Produktionsgruppens arbejde efter den trinvise idriftsættelse af EFI har været udarbejdet flere detaljerede planer for håndtering af problemerne og arbejdet med inddrivelse af restancer. Figur 2 viser en oversigt over planerne.

12 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER 9 Figur 2. Planer for håndtering af problemer og arbejdet med inddrivelse af restancer Opgaveoverblik Oprydningslisten EFI Go-Live-planen Milepælsplanen Juli 2013 September 2013 Juni 2014 September 2014 December 2014 Trinvis idriftsættelse af EFI påbegyndes Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT. SKAT har løbende iværksat initiativer for at håndtere de mange problemer, både de kendte og de senere opståede. Dette er bl.a. sket med udgangspunkt i forskellige detaljerede planer og med udgangspunkt i tilførsel og omdisponering af resurser. En række af de konkrete initiativer er gennemgået i de følgende afsnit. 31. I forbindelse med den trinvise idriftsættelse af EFI udarbejdede SKAT en såkaldt EFI-Go- Live-plan, som løbende blev opdateret. Planen var et styringsredskab med en oversigt over de opgaver, som skulle løses, indtil EFI blev fuldt idriftsat. Rigsrevisionen vurderer, at planen ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet anvendes som et egnet styringsredskab, da den hverken indeholdt en klar prioritering af problemerne eller en deadline for, hvornår de enkelte problemer ville være løst. 32. I efteråret 2013 kort tid efter den trinvise idriftsættelse af EFI gennemførte SKAT en afskedigelsesrunde, hvor 329 medarbejdere blev afskediget, mens 100 medarbejdere fratrådte frivilligt. Det svarer til en reduktion på i alt 360 årsværk, hvoraf 99 årsværk (105 medarbejdere) kom fra forretningsområdet Inddrivelse. Allerede i januar 2014 besluttede SKAT imidlertid at tilføre 60 medarbejdere, svarende til 15 årsværk, til forretningsområdet Inddrivelse fra andre dele af SKAT i en periode på 3 måneder. SKAT har endvidere periodevist omdisponeret 320 medarbejdere inden for forretningsområdet Inddrivelse for at håndtere de manuelle processer, bl.a. til afbrydelse af forældelse og beregning af renter i Skattekontoen. 33. I juni 2014 udarbejdede SKAT en omfattende plan over udestående opgaver i forretningsområdet Inddrivelse, herunder de identificerede problemer den såkaldte opgaveoverbliksliste, som løbende er blevet opdateret. Planen blev primært anvendt som et resursestyringsværktøj. Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at planen ikke kunne anvendes som styringsredskab, da den hverken indeholdt en klar prioritering af problemerne i forhold til SKATs arbejde med inddrivelse af restancer, en deadline for, hvornår de enkelte problemer ville være løst, eller angav, hvem der var ansvarlig for at løse et givent problem. 34. Parallelt med opgaveoverblikslisten udarbejdede SKAT en milepælsplan for perioden september-december Milepælsplanen omfatter kendte og opståede problemer og anvendes ifølge SKAT som styringsværktøj for at nedbringe den store pukkel af problemer, som ifølge SKAT var større end forventet. SKAT har med iværksættelse af milepælsplanen prioriteret at løse problemerne med 80 % af resurserne i forretningsområdet Inddrivelse, hvorfor kun 20 % af resurserne midlertidigt anvendes til driften, dvs. inddrivelsen af restancer. SKAT har oplyst, at dataoprydningen sammen med forbedring af funktionaliteterne i EFI er en forudsætning for, at inddrivelsesarbejdet kan komme i fuld drift. Vi kan konstatere, at SKATs iværksættelse af milepælsplanen viser, at SKAT står over for en meget omfattende opgave, og at resurseprioriteringen må forventes at have en negativ indflydelse på størrelsen af restancemassen.

13 10 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER 35. Vores undersøgelse har vist, at Produktionsgruppen med udgangspunkt i de detaljerede planer og gennem omdisponering af resurser har søgt at finde løsninger på problemerne. Produktionsgruppen har imidlertid ikke haft en styret tilgang, hvor både kendte og efterfølgende opståede problemer er blevet prioriteret i forhold til væsentlighed og konsekvens. Rigsrevisionen finder, at flere af de problemer, som er opstået efter påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse, og som nu indgår i milepælsplanen, var kendt forud for den trinvise idriftsættelse af EFI, hvorfor SKAT langt tidligere burde have iværksat en plan for håndteringen af problemerne. Konsekvenserne af de kendte og opståede problemer 36. Indfasningen af EFI har haft konsekvenser for SKATs inddrivelse af gæld til det offentlige. Det ses bl.a. i et faldende aktivitetsniveau for nogle af SKATs inddrivelsesmetoder. Vi har undersøgt følgende inddrivelsesmetoder: lønindeholdelser fogedforretninger RKI-registreringer. Lov nr af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven). Lønindeholdelse 37. Lønindeholdelse efter inddrivelseslovens 10 kan fastsættes som en fast procentdel af en skyldners nettoindkomst. Lønindeholdelse er en enkel inddrivelsesmetode, da den kan iværksættes automatisk. Skyldneren skal ud over rykker og tilbud om en frivillig betalingsordning varsles 4 uger før, lønindeholdelsen iværksættes. Lønindeholdelse er en billig inddrivelsesmetode for SKAT sammenlignet med fx fogedforretninger. Figur 3 viser udviklingen i antallet af personer, hvor SKAT har iværksat lønindeholdelse, samt inddrevne beløb i perioden april maj Figur 3. Udviklingen i antal personer, hvor SKAT har iværksat lønindeholdelse efter inddrivelseslovens 10, samt inddrevne beløb i kr. i perioden april maj Antal lønindeholdelser (antal personer) Inddrevne beløb (1.000 kr.) Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

14 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER 11 Det fremgår af figur 3, at der i april 2013, hvor SKAT neddroslede lønindeholdelsen, var knap personer, der fik foretaget lønindeholdelse. I januar 2014 var der kun godt personer, der fik foretaget lønindeholdelse, hvorefter antallet af personer steg frem til maj 2014, hvor SKAT havde iværksat lønindeholdelse for godt personer. Vi kan konstatere, at idriftsættelsen af EFI har medført et fald i antallet af personer med lønindeholdelse. Udviklingen i inddrevne beløb har vist samme tendens som udviklingen i antallet af personer med lønindeholdelse. Det inddrevne beløb fra lønindeholdelse er faldet i den undersøgte periode og ligger en del under det beløb, som SKAT inddrev i april SKAT har oplyst, at SKAT i forbindelse med idriftsættelsen af EFI i september 2013 i begrænset, men dog stigende omfang har iværksat lønindeholdelser på restancer opstået før og efter september For 2014 indgår kun tal til og med maj. Fogedforretning 38. Fogedforretninger kan enten udføres ved at indkalde skyldner til et møde hos SKAT eller hvis skyldner udebliver ved at foretage en udkørende fogedforretning, dvs. at fogeden møder op på skyldnerens bopæl. En fogedforretning er mere tidskrævende og dermed dyrere for SKAT at iværksætte end en lønindeholdelse. Fogedforretninger anvendes derfor ifølge SKAT ikke, hvor det i stedet er muligt at iværksætte en lønindeholdelse. Lønindeholdelse kan ikke iværksættes i forhold til virksomheder, og SKAT må derfor iværksætte fogedforretning over for de virksomheder, der ikke indgår aftale med SKAT om afdragsordninger. Figur 4 viser udviklingen i SKATs fogedforretninger for virksomheder og personer i perioden januar juli Figur 4. Fogedforretninger i SKAT i perioden januar juli 2014 (Antal) halvår 2014 Note: Tallene for 2014 er opgjort frem til juli Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT. Det fremgår af figur 4, at det samlede antal fogedforretninger er faldet fra ca i 2012 til ca i 2013, svarende til et fald på 28 %. SKAT har oplyst, at mere detaljerede data ikke er tilgængelige, dvs. data over, hvor meget fogedforretninger pr. måned har resulteret i målt i kr. SKAT har i forbindelse med den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 i begrænset omfang iværksat fogedforretninger for restancer opstået efter idriftsættelsen af EFI. For 2014 indgår kun tal frem til juli 2014.

15 12 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER RKI-register 39. SKAT anvender trusler om anmeldelse og anmeldelse til Experians RKI-register som en inddrivelsesmetode. En registrering i RKI-registret gør det vanskeligt for en person eller en virksomhed at optage lån eller opnå kredit. SKAT opgør ikke antallet af tilfælde, hvor en skyldner bliver truet med anmeldelse eller effekten heraf, men alene de faktiske RKI-registreringer. Tabel 2 viser antallet af indberetninger til Experians RKI-register foretaget af SKAT i perioden Tabel 2. Experians RKI-registreringer af personer og virksomheder foretaget på foranledning af SKAT i perioden (Antal) ) 2014 Experians RKI-registreringer ) 2013 dækker fra januar til ultimo juli, hvor RKI-aftalen ophørte. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT. Det fremgår af tabel 2, at SKATs brug af RKI-registrering af personer og virksomheder er faldet fra registreringer i 2012 til registreringer for de første 7 måneder af Der er ingen registreringer i Det skyldes, at SKAT ikke forlængede aftalen med Experian vedrørende RKI-registret, da aftalen udløb ved udgangen af juli SKATs begrundelse var, at udløbet af aftalen faldt sammen med konverteringen af data til EFI. Ifølge SKAT vil en eventuel ny aftale med Experian afvente den fulde idriftsættelse af EFI. Resultater 40. SKAT fik ikke rettet alle kendte problemer i datagrundlaget forud for konverteringen, fx problemer med korrekt forældelsesdato. Derfor blev fejl i gamle restancedata overført til EFI, og datagrundlaget for inddrivelse af restancer var ikke korrekt. Rigsrevisionen finder, at SKAT burde have sikret kvaliteten af gamle data forud for konverteringen til EFI. Efter konverteringen af data opstod der yderligere problemer i datagrundlaget som fx dobbelt overførsel af nogle fordringer, indsendelse af fordringens oprindelige hovedstol frem for den aktuelle restance og nogle tilfælde med uoverensstemmelse mellem indsats og fordring. 41. På trods af at SKAT vidste, at der var problemer med datagrundlaget, og at der var systemtekniske afhængigheder, der ville skabe problemer i forhold til at inddrive restancer i EFI, udarbejdede SKAT ikke forud for påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI en plan for, hvordan disse problemer skulle håndteres. 42. SKAT har oplyst, at der i sommeren 2013 blev truffet et valg om, at EFI skulle idriftsættes delvist. Forud for den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 havde SKAT ligeledes ikke udarbejdet en plan for, hvordan og i hvilket omfang de manuelle processer skulle kompensere de funktionaliteter, som ikke blev idriftsat. SKAT havde heller ikke opgjort, hvor mange resurser der skulle anvendes og i hvilken periode.

16 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER Efter påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI har SKAT iværksat flere tiltag for at håndtere problemerne og styre arbejdet med inddrivelse af restancer. SKAT har bl.a. tilført og omdisponeret resurser til forretningsområdet Inddrivelse og har styret efter forskellige detaljerede planer, som løbende er blevet opdateret. Disse planer er efter Rigsrevisionens vurdering imidlertid ikke styringsegnede, da de hverken prioriterer problemerne eller angiver resursetræk og deadline for håndtering. SKAT har senest i september 2014 udarbejdet en milepælsplan, der med en resurseindsats i forretningsområdet Inddrivelse på 80 % skal nedbringe de mange problemer. Derved anvendes midlertidigt kun 20 % af resurserne i forretningsområdet Inddrivelse frem til december 2014 til driften, dvs. inddrivelse af restancer. Rigsrevisionen konstaterer, at dette må forventes at have en negativ effekt på størrelsen af restancemassen. SKAT har oplyst, at dataoprydningen sammen med forbedring af funktionaliteterne i EFI er en forudsætning for, at inddrivelsesarbejdet kan komme i fuld drift. 44. Produktionsgruppen har med udgangspunkt i de detaljerede planer søgt at finde løsninger på kendte og senere opståede problemer. Produktionsgruppen har imidlertid ikke haft en styret tilgang, hvor problemerne er blevet prioriteret i forhold til betydningen for SKATs inddrivelsesarbejde. Rigsrevisionen finder, at SKAT langt tidligere end i september 2014 burde have iværksat en plan for håndteringen af de mange problemer. 45. Den trinvise idriftsættelse af EFI, kompenserende manuelle processer og håndteringen af opståede problemer frem til den fulde idriftsættelse af EFI har haft konsekvenser for SKATs anvendelse af inddrivelsesmetoder og for SKATs inddrivelse af gæld til det offentlige. Rigsrevisionen kan konstatere, at der er sket et fald i SKATs anvendelse af de undersøgte inddrivelsesmetoder. Forklaringen på faldet er, at SKAT fra april 2013 og frem til konverteringen i august 2013 neddroslede inddrivelsestiltag på nye restancer opstået efter den trinvise idriftsættelse af EFI for at undgå at have delvist igangsatte inddrivelsessager, når EFI blev idriftsat. Efter den trinvise idriftsættelse af EFI blev der endvidere kun i begrænset omfang igangsat lønindeholdelser og fogedforretninger for restancer opstået efter idriftsættelsen, og RKIregistreringer blev ligeledes stoppet ultimo juli 2013, da kontrakten med Experian udløb Effektmål for inddrivelsen af restancer 46. Vi har undersøgt de effektmål, som Skatteministeriet har opstillet på finanslovene for 2012, 2013 og 2014, og om målene understøtter SKATs arbejde med at inddrive restancer. Det fremgår af finansloven, at formålet med inddrivelsen er at sikre, at kunderne (dvs. skyldnerne) betaler de krav, som ikke er afregnet retmæssigt. 47. Skatteministeriet har fra finansloven for 2012 ændret de effektmål, som er optaget på finanslovene for udviklingen i restancerne. Effektmålene er skattegab og inddrivelsesprocent for øvrige restancer. 48. Ifølge Skatteministeriet er skattegabsmålet et operationelt effektmål, der forbedrer SKATs styring af SKATs samlede opgave. Skattegabsmålingen baserer sig på de faktiske skatteindbetalinger. Hertil kommer en vurdering af den manglende skattebetaling med udgangspunkt i ministeriets compliancemålinger, der foreligger ca. 2 år efter det år, som målingerne vedrører. Den seneste compliancemåling vedrørte indkomståret 2010, og resultatet af målingen blev offentliggjort ultimo Desuden omfatter målingerne ikke alle skatter/afgifter, idet hverken told, punktafgifter, store virksomheder med mere end 250 ansatte eller sort arbejde indgår i målingerne. SKAT har i 2010 oplyst, at disse mangler bliver kompenseret ved at fremskrive de forventede indtægter fra skatter og afgifter, der indgår i compliancemålingerne, og beregne estimater for skatter og afgifter, der ikke indgår i compliancemålingerne. Skattegabet er et beregnet tal for de skatter og afgifter, som skulle være indbetalt, hvis alle skatteydere betalte deres skatter og afgifter, sat i forhold til de faktiske indbetalinger. Inddrivelsesprocenten for øvrige restancer, dvs. restancer fra eksterne fordringshavere, er forskellen mellem afgang og tilgang af restancer i procent. 49. Skatteministeriet har ligeledes begrundet anvendelsen af effektmålet om en inddrivelsesprocent for øvrige restancer med, at det i højere grad ville afspejle SKATs arbejde med at inddrive disse restancer. Hvis inddrivelsesprocenten hvert år ligger over 100 %, vil SKAT kunne knække restancekurven for så vidt angår de øvrige restancer, da det betyder, at afgangen af restancer er større end tilgangen af restancer.

17 14 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER 50. Tabel 3 viser effektmål og resultater for restancer på finanslovene for 2012, 2013 og Tabel 3. Effektmålet og resultater for restancer i perioden Mål 2012 Resultat 2012 Mål Resultat Mål 2014 Resultat 2014 Skattegab 2 % 1,6 % 2 % 1,2 % 2 % - Inddrivelsesprocent for øvrige restancer 102 % 84,9 % 105 % 79,7 % 110 % - Note: Resultater for 2014 foreligger endnu ikke. Kilde: Rigsrevisionen. Det fremgår af tabel 3, at effektmålet vedrørende skattegabet var uforandret i perioden SKAT opfyldte målet på finanslovene, da resultatet lå under den fastsatte grænse på 2 %, idet skattegabet blev henholdsvis 1,6 % og 1,2 % i 2012 og Effektmålet vedrørende inddrivelsesprocenten for øvrige restancer steg fra 102 % i 2012 til 105 % i 2013, mens resultatet faldt fra 84,9 % i 2012 til 79,7 % i Effektmålet for øvrige restancer er forhøjet til 110 % på finansloven for Opgørelsen af effektmålet på finansloven for 2014 foretages af SKAT i foråret 2015, når de relevante data foreligger. 51. Vi har tidligere i et notat af 4. december 2012 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet kommenteret skiftet i effektmålene. Vi gav i notatet udtryk for, at de 2 effektmål (skattegab og inddrivelsesprocent for øvrige restancer) ikke gav bedre oplysninger om resultatet af forvaltningen af restancer på finansloven end tidligere mål. Det indgik i vores vurdering, at skattegabsmålet er et samlet tal for manglende skatteindtægter, der kan skyldes mange forskellige årsager, ligesom skattegabet ikke omfatter alle skatteindtægter og i øvrigt forudsætter fremskrivninger som følge af tidsmæssige forsinkelser i talmaterialet. I inddrivelsesprocenten for øvrige restancer indgår også afskrevne restancer, således at afskrivninger forøger inddrivelsesprocenten. Vi anbefalede derfor, at Skatteministeriet overvejede, hvordan oplysningerne på finansloven kunne blive mere informative i forhold til restancerne og udviklingen heri. SKAT har oplyst, at det er SKATs vurdering, at de nuværende effektmål er mere styringsrelevante end de tidligere mål. Det er ligeledes SKATs vurdering, at de 2 effektmål på nuværende tidspunkt udgør de bedst mulige effektmål, men muligheden for at ændre effektmålene overvejes løbende. 52. Vi kan i forlængelse heraf oplyse, at Skatteministeriet i bemærkningerne til effektmålene i Anmærkninger II til finansloven for 2012 oplyste, at ministeriet ville revurdere målformuleringer og ambitionsniveauer, herunder muligheden for at opstille minimumsskøn for øvrige restancer og en særskilt inddrivelsesprocent for skatter og afgifter. Undersøgelsen har vist, at de 2 effektmål ikke er blevet ændret på efterfølgende finanslove. SKAT har oplyst, at det blev vurderet, at der i efteråret 2011 ikke var tilstrækkeligt grundlag for at foretage en ændring af effektmålene i forbindelse med ændringsforslag til finanslovsforslag for Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT heller ikke efterfølgende har fundet grundlag for at ændre effektmålene.

18 SKATS FORVALTNING AF RESTANCER Rigsrevisionen finder ikke, at de 2 effektmål er tilstrækkelig dækkende for SKATs arbejde med at inddrive restancer. Dette understøttes af, at denne undersøgelse har vist, at selv om SKAT opfyldte skattegabsmålet for skatter og afgifter i 2012, steg restancerne for skatter og afgifter med knap 1 mia. kr. i Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Skatteministeriet med fordel kunne opstille mål på finansloven, der i højere grad informerede om restancerne og udviklingen heri. Fx kunne ministeriet opstille et særskilt mål vedrørende inddrivelsesprocent for skatter og afgifter i lighed med målet for øvrige restancer. 54. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at SKAT ikke ud over de 2 effektmål, som Rigsrevisionen vurderer er overordnede, har opstillet mål på finansloven for den inddrivelsesopgave, som SKAT alene er ansvarlig for. Resultater 55. Rigsrevisionen vurderer, at de nuværende 2 effektmål vedrørende skattegab og inddrivelsesprocent for øvrige restancer ikke i tilstrækkeligt omfang er dækkende for SKATs arbejde med restanceinddrivelse, idet Rigsrevisionen fortsat vurderer, at målene ikke giver en tilstrækkelig information i forhold til restancerne og udviklingen heri. 56. Rigsrevisionen kan konstatere, at selv om SKAT opfyldte effektmålet om skattegabet, steg restancerne for skatter og afgifter i SKAT opfyldte ikke effektmålet for inddrivelsesprocenten for øvrige restancer i hverken 2012 eller Rigsrevisionen, den 10. december 2014 Lone Strøm /Peder Juhl Madsen

19 16 METODE Bilag 1. Metode Vores undersøgelse af SKATs forvaltning af restancer er baseret på møder med Skatteministeriet og SKAT. SKAT har endvidere afholdt præsentationer om EFI, hvor SKAT har oplyst om systemets forskellige funktionaliteter, når det er fuldt idriftsat, ligesom vi i september 2014 har fået forevist EFI på forskellige sagstyper. Vi har også fået adgang til en demoversion af EFI-systemet. Endelig har vi gennemgået relevant skriftligt materiale. Undersøgelsen har forløbet samtidig med den trinvise idriftsættelse af EFI. Vi har i forbindelse med undersøgelsen modtaget konsulentbistand fra professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet i København til at vurdere dele af materialet, særligt i relation til konverteringen af gamle data.

20 ORDLISTE 17 Bilag 2. Ordliste Bobehandling Digitalt Motorregister (DMR) Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) Experians RKI-register Fogedbog Fordringer Inddrivelsesmetoder Inddrivelsesprocent Ligningsmæssig henstand Lønindeholdelse Modregning Rentetilskrivning Skattegab Skattekontoen Udlæg/udlægsforretning Øvrige restancer Inddrivelse af gæld gennem skifteretten fra en insolvent skyldner (dvs. at skylderen ikke kan betale sin gæld), hvor alle kreditorer i en bestemt rækkefølge skal dele formuen. Et it-system, der håndterer motorregistreringsopgaver, fx opkrævning af vægtafgift, nummerpladeekspedition og registrering af ejerskifte. SKATs nye it-system til inddrivelse af restancer. EFI får tilført data fra andre it-systemer, bl.a. Digitalt Motorregister (DMR). En database, hvori virksomheder kan registrere og søge efter dårlige betalere. I fogedbogen skal fogeden notere alle relevante oplysninger om udlægsforretningen. Det kan være oplysninger om, hvilke aktiver der foretages udlæg i, skyldnerens indsigelser mv. De krav, som en myndighed (fordringshaveren) forsøger at opkræve, og som myndigheden herefter sender til inddrivelse i SKAT, fordi de hidtil ikke kunne opkræves. SKATs forskellige metoder til at inddrive gæld fra skyldnere. Valg af metode afhænger af, om skyldneren er en person eller en virksomhed, da lønindeholdelse kun kan iværksættes over for personer. Metoderne kan være betalingsaftaler, lønindeholdelse, modregning, udlæg ved en foged og anmeldelse til Experians RKI-register. SKAT anvender som udgangspunkt de mindst indgribende og mest omkostningseffektive metoder. SKAT definerer inddrivelsesprocenten som forholdet mellem inddrevne restancer og tilgåede restancer i et givent tidsrum, fx et finansår. I de tilfælde, hvor en borger eller virksomhed klager over et beløb, som er fastsat af SKAT i forbindelse med opgørelsen af skatten, kan sagen sættes i bero, indtil der sker en afklaring heraf. Opkrævning af gæld (ratevis) i skyldnerens indkomst, fx løn- og pensionsudbetaling. SKAT kan modregne restancer i overskydende skat mv., inden beløbet udbetales til en skyldner. Restancerne bliver forrentet, indtil skyldnerne har betalt gælden. Rentetilskrivningen sker i udgangspunktet med en årlig rente på 8,2 %. Et beregnet tal for de skatter og afgifter, som skulle være indbetalt, hvis alle skatteydere betalte deres skatter og afgifter, sat i forhold til de faktiske indbetalinger. Et it-system, som er blevet udviklet i forbindelse med SKATs systemmodernisering. Skattekontoen håndterer virksomheders økonomiske mellemværende med SKAT og sender meddelelse til EFI om restancer til inddrivelse. Ved udlægsforretninger undersøger SKAT, om en skyldner har aktiver, fx varelager, bil og bankindeståender. Hvis det er tilfældet, kan SKAT foretage udlæg i aktivet for at sikre det offentliges krav. Restancer fra eksterne fordringshavere som fx kommuner.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7.

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 652 Offentligt Tale 4. maj 2015 J.nr. 15-1267148 Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. maj 2015 Spørgsmål

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering Skatteministerens

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt J.nr. j.nr. 08-179347 Dato : 19. januar 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 9. december 2008. (Alm.

Læs mere

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Fremtidens kommune Årsrapport 2013 Opkrævningen Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 Opsummering...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Utilsigtet forældelse m.v.

Utilsigtet forældelse m.v. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 199 Offentligt Notat 13. maj 2014 J.nr. 14-2051750 Inddrivelse OIP Utilsigtet forældelse m.v. Indledning og opsummering Skatteudvalget har i spørgsmål nr. 219,

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

December December December

December December December 1. Udvikling på opkrævningsområdet. På landsplan er de samlede kommunale restancer steget siden 2006 med mere end 40 procent. Fra cirka 8,3 mia. kroner til 11,9 mia. kroner. Det er dog ikke alle 11,9 mia.

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet Juni 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs anvendelse af bagatel-

Læs mere

Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem

Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem 7511752 JKA/jka Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) m.v. 1. Skatteministeriet har bedt mig vurdere, om de foreliggende undersøgelser af fordringsmassen og funktionerne i systemet

Læs mere

Redegørelse til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget vedr. SKAT og EFI

Redegørelse til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget vedr. SKAT og EFI KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Økonomiforvaltningen NOTAT Til KFU og ØU Redegørelse til Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget vedr. SKAT og EFI Indledning Den 8. september 2015

Læs mere

13.04.2016 Restancestatistik for

13.04.2016 Restancestatistik for 13.04.2016 Restancestatistik for Regnskabsservice Indhold Denne opgørelse viser udviklingen i Herning Kommunes tilgodehavender (restancer) i perioden 01.01.2013 til 31.12.2015. Opgørelsen indeholder følgende:

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2006 RN A307/06

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2006 RN A307/06 RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2006 RN A307/06 Udvidet notat til statsrevisorerne om SKATs inddrivelse af skatter og afgifter efter fusionen den 1. november 2005 I. Resumé 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 April 2012 Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 Generel vejledning Til indberetning af reguleringsregnskabet for 2011 skal selskaberne benytte de udsendte indberetningsskemaer.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 16-0053699 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 16-0053699 Udkast Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 90 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 16-0053699 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børneog ungeydelse

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Juni 2010 BERETNING OM SKATS FUSION AF INDDRIVELSESOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft UDKAST Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3,og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 18. december 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 24. september 2012 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

, FREDERICIA KOMMUNE 17. maj 2013

, FREDERICIA KOMMUNE 17. maj 2013 FREDERICIA KOMMUNE 17. maj 2013 Orienteringssag til økonomiudvalget - opfølgning Økonomiudvalget blev på mødet i marts 2013 orienteret om resultatet af arbejdet med socialt bedrageri i 2012. I forbindelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Betaling & Kontrol NOTAT Til KFU KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 Gældsvejledning skaber nye muligheder for afvikling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER RETNINGSLINJER, MARTS 2015 INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 1/1 INDHOLD INDLEDNING... 1 LOVGRUNDLAG... 2 OPSTÅEN

Læs mere

Inddrivelsesplan 2007 Fra strategi til handling 1. halvår 2007 Inddrivelse

Inddrivelsesplan 2007 Fra strategi til handling 1. halvår 2007 Inddrivelse Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Inddrivelsesplan 2007 Fra strategi til handling 1. halvår 2007 Inddrivelse Hovedcentret Inddrivelse 27. februar 2007 Inddrivelsesplan 2007 Indledning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 15-1455984 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 15-1455984 Udkast Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 53 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 15-1455984 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udskydelse af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

Redegørelse om Ét Fælles Inddrivelsessystem

Redegørelse om Ét Fælles Inddrivelsessystem Redegørelse om Ét Fælles Inddrivelsessystem Rapport 25. september 2015 Ét Fælles Inddrivelsessystem Indhold 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Sammenfatning... 5 3. Inddrivelsesområdet frem til i dag... 7

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Forslag. Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udskydelse af forældelse

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Den 10. maj 2010 blev i sag nr. 61/2009 Skat mod registreret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 10. marts og 13. november 2009 har Skat klaget over registreret revisor R. Erhvervs-

Læs mere

Side 1 af 5 1. INDLEDNING VEJLEDNING Gensidig bistand Danmark/Grønland ved inddrivelse af skat m.v. Bistand ved inddrivelse af dansk skat m.v. i Grønland og grønlandsk skat m.v. i Danmark finder sted efter

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 13 Beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Offentligt 13/2010

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 13 Beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Offentligt 13/2010 Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 13 Beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Offentligt 13/2010 Beretning om SKATs indsatsstrategi (II) 13/2010 Beretning om SKATs indsatsstrategi (II)

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt Side 1 af 13 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L, M, N, O vedrørende L 154 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister i Skatteudvalget

Læs mere

Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande

Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande 1 Skatteadministrationen sammenlignet med andre lande Denne skatteøkonomiske analyse har til formål at give et overordnet billede af effektiviteten i

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016 Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Januar 2016 BERETNING OM BESPARELSESPOTENTIALET VED OBLIGATORISK DIGITAL POST PÅ CA. 1 MIA.

Læs mere

* * UDKAST * * Notat. vedrørende restancer. Viborg Kommune

* * UDKAST * * Notat. vedrørende restancer. Viborg Kommune * * UDKAST * * Notat vedrørende restancer Viborg Kommune Udarbejdet juli 2014 Indhold Indledning... 3 Sammendrag... 3 Restancer pr. 31/12 2013... 4 Fordeling på typer af krav pr. 31/12 2013... 5 Restance

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Restanceudvikling i Aarhus Kommune. 2. Restanceudviklingen i Aarhus Kommune. Dato 7. marts 2014. Århus Kommune Kultur og Borgerservice. 1.

Restanceudvikling i Aarhus Kommune. 2. Restanceudviklingen i Aarhus Kommune. Dato 7. marts 2014. Århus Kommune Kultur og Borgerservice. 1. Til: Byrådet Dato 7. marts 2014 Århus Kommune Kultur og Borgerservice 1. Resume Bruttorestancerne i Aarhus Kommune er i løbet af 2013 faldet fra 391 til 357 mio. kr., svarende til et fald på 9 pct. Faldet

Læs mere

- XV - Bilag 21. Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune

- XV - Bilag 21. Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 21 Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune Regnskab 2014 Til: Aarhus Byråd 24-02-2015 Side 38 af 4 4.2 Orientering vedr. restanceudviklingen

Læs mere

Bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld

Bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld BEK nr 1106 af 18/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2013-0011727 Senere ændringer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om det digitale tinglysningsprojekt (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Statens Ejendomsinformationssystem (SE) (beretning nr. 6/01) I. Indledning 1. I

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt 8. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Kystbanen (beretning nr. 12/2010) 3. september 2014 RN 704/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Læs mere

9/2015. Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året

9/2015. Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 45 Offentligt 9/2015 Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året 9/2015 Beretning om besparelsespotentialet ved

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Økonomi- og Personaleforvaltningen Økonomiudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-12-2011 Dato: 03-11-2011 Sag nr.: ØU 267 Sagsbehandler: Kerstin S. Büchner Dalkvist Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010) 27. maj 2014

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/05 om indsatsen mod momskarruselsvindel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om eindkomst. April 2009

Notat til Statsrevisorerne om eindkomst. April 2009 Notat til Statsrevisorerne om eindkomst April 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 eindkomst 14. april 2009 RN D401/09 I. Indledning 1. På mødet den 28. januar 2009 drøftede Statsrevisorerne

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 07-005333 Dato : 7. februar 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 23. marts 2015 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2010-2014. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Årsrapport 2012 Opkrævningskontoret

Årsrapport 2012 Opkrævningskontoret Fremtidens kommune Årsrapport 2012 Opkrævningskontoret Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 Formålet med årsrapporten...3

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Til Borgmesterens Afdeling. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen, Enhedslisten vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus kommune

Til Borgmesterens Afdeling. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen, Enhedslisten vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus kommune Til Borgmesterens Afdeling Side 1 af 5 Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen, Enhedslisten vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus kommune Jette Jensen, Enhedslisten, har den 5. oktober 2015

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført. 1 København, den 8. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Peter Schmidt ApS Øverødvej 11 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse

Læs mere