Kommunal udligning. - en kort præsentation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal udligning. - en kort præsentation"

Transkript

1 - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001

2 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: Fa: J. H. Schultz Grafisk A/S Trykt udgave: ISBN nr Elektronisk udgave: ISBN nr Oplag: 1500 Publikationen er tilgængelig på Publikationen kan købes ved henvendelse til: Statens Information Kigkurren 10 Postboks København S Tlf.: Pris: 25 kr. inkl. moms Spørgsmål om det kommunale tilskuds- og udligningssystem kan rettes til Indenrigsministeriets 2. økonomiske kontor. Indenrigsministeriet udgiver bl.a. følgende årlige publikationer om kommunale forhold og kommunernes økonomi: - Det kommunale budget - Det kommunale regnskab - Kommunale nøgletal - Kommunal udligning og generelle tilskud - Udlændinge - en talmæssig belysning af udlændinge i Danmark

3 1. Forord I 2001 yder staten et tilskud på 22,8 mia. kr. til kommunerne og 12,7 mia. kr. til amtskommunerne - det såkaldte bloktilskud. Desuden omfordeles der gennem de kommunale og amtskommunale udligningsordninger over 8 mia. kr. mellem kommunerne og over 4 mia. kr. mellem amtskommunerne. Formålet med denne pjece er at skitsere baggrunden for hvorfor der udlignes at give et indtryk af de pengestrømme, der fordeles mellem forskellige typer af kommuner via udligningsordningerne og endelig at beskrive principperne i opgørelsen af udgiftsbehov og beskatningsgrundlag, som er grundlag for udligningen. Desuden omtales, hvorledes statstilskuddet fordeles, Alt i alt er der tale om en kort beskrivelse af hovedtrækkene i de kommunale tilskuds- og udligningsordninger. En mere udførlig omtale findes i pjecen "Kommunal udligning - en guide til det kommunale tilskud- og udligningssystem". 2. Udligning - udjævning af forskelle Alle kommuner skal tage sig af en række centrale opgaver i lokalsamfundet. Det drejer sig bl.a. om folkeskoler, daginstitutioner, ældreomsorg, bistandsydelser, vejvæsen mv. Men kommunernes vilkår er meget forskellige. Kommunernes indtægtsmuligheder er forskellige på grund af forskelle i befolkningens indkomster. I nogle kommuner bor der mange mennesker med høje indkomster. I disse kommuner er der gode muligheder for at udskrive kommuneskat, mens det modsatte er tilfældet i andre kommuner. Kommunernes udgiftsbehov er forskellige på grund af forskelle i kommunernes sociale struktur og forskelle i befolkningens alderssammensætning. F.eks. har kommuner med mange børn høje udgifter til dagpasning og skoler, mens det modsatte er tilfældet i kommuner med få børn. Formålet med det kommunale udligningssystem er at sikre kommunerne mere ensartede vilkår, således at det bliver muligt at holde nogenlunde samme serviceniveau i alle kommuner uden de store forskelle i udskrivningsprocent. 3

4 Kommunal udligning betyder udjævning af forskelle mellem kommunerne: Rige kommuner betaler til fattige kommuner. Kommuner med små udgiftsbehov betaler til kommuner med store udgiftsbehov. De generelle kommunale udligningsordninger: Hvilke udligningsordninger findes der? 1. Den kommunale landsudligning som omfatter alle landets 275 kommuner. 2. Den særlige hovedstadsudligning som omfatter de 50 kommuner i hovedstadsområdet. 3. Den særlige udligning (tilskud) til kommuner med svagt beskatningsgrundlag. 4. Den amtskommunale udligning som omfatter de 14 amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Hvad udlignes? Forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag pr. indbygger. Forskelle i kommunernes udgiftsbehov pr. indbygger. Hvem betaler for udligningen? Udligningsordningerne betales af de kommuner, der indgår i ordningerne. "Rige" kommuner betaler til "fattige" kommuner, og kommuner med lavt udgiftsbehov betaler til kommuner med højt udgiftsbehov. Det er dog staten, der betaler tilskuddet til kommuner med svagt beskatningsgrundlag. 3. Udligning mellem kommunerne Alle 275 kommuner indgår i den kommunale landsudligning. Der udlignes for forskelle i beskatningsgrundlag pr. indbygger og forskelle i udgiftsbehov pr. indbygger. Hertil kommer et tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag. I figur 1 er vist kommunernes udgifter eller indtægter pr. indbygger fra de generelle udligningsordninger, dvs. udligning af beskatningsgrundlag, udligning af udgiftsbehov samt tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag. 4

5 Figur 1. Kommunal udligning - udgift/indtægt pr. indbygger i Afgiver over kr. pr. indb. Afgiver kr. pr. indb. Afgiver kr. pr. indb. Modtager kr. pr. indb. Modtager kr. pr. indb. Modtager over kr. pr. indb. Hvad er en typisk kommune? Det er vanskeligt at sige. Men i diagrammerne nedenfor er der udvalgt nogle karakteristiske grupper. For hver gruppe er der set på, hvor mange penge kommunerne i 2001 betaler/modtager pr. indbygger fra de forskellige ordninger. Det skal dog understreges, at der er tale om gennemsnit for den pågældende gruppe, og at der kan være betydelige forskelle mellem kommunerne indenfor gruppen. 5

6 Figur 2. Udligning pr. indbygger - Københavns Kommune 3500 Københavns Kommune 2500 Kroner pr. indbygger beskatningsgrundlag udgiftsbehov Tils kud, s vagt beskatningsgrl. I alt Københavns Kommune modtager som primærkommune et forholdsvis stort tilskud fra udligningen af udgiftsbehov. Herudover modtager kommunen et vist tilskud fra udligningen af beskatningsgrundlag. Tilskuddene omfatter både beløb fra landsudligningen og fra den særlige hovedstadsudligning. Figur 3. Udligning pr. indbygger - kommunerne i hovedstadsområdet ecl. Københavns Kommune 2500 Hovedstadsområdet ecl. Københavns Kommune 1500 Kroner pr. indbygger beskatningsgrundlag udgiftsbehov Tils kud, s vagt beskatningsgrl. I alt

7 Figur 4. Udligning pr. indbygger - kommunerne på øerne ecl. Hovedstadsområdet 3500 Kommunerne på øerne ecl. hovedstadsområdet 2500 Kroner pr. indbygger beskatningsgrundlag udgiftsbehov Tilskud, svagt beskatningsgrl. I alt For de øvrige 49 kommuner i hovedstadsområdet er der samlet set tale om bidrag til såvel udligning af beskatningsgrundlag som udligning af udgiftsbehov. Blandt kommunerne i hovedstadsområdet er der dog både bidragydere og modtagere, jf. figur 1. Det skal i den forbindelse understreges, at det i hovedsagen er kommunerne i hovedstadsområdet, der bidrager til udligningsordningerne. Udenfor hovedstadsområdet er det forholdsvis få kommuner, der bidrager til ordningerne. Kommunerne på øerne bortset fra kommunerne i hovedstadsområdet modtager i gennemsnit knap kr. pr. indbygger i udligning af beskatningsgrundlag, knap 400 kr. pr. indbygger i udligning af udgiftsbehov samt et mindre beløb i tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag. Figur 5. Udligning pr. indbygger - kommunerne i Jylland 3500 Kommunerne i Jylland 2500 Kroner pr. indbygger beskatningsgrundlag udgiftsbehov Tilskud, svagt beskatningsgrl. I alt

8 Kommunerne i Jylland modtager ligeledes ca kr. pr. indbygger i udligning af beskatningsgrundlag samt mindre beløb i tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag. Derimod betaler de jyske kommuner et mindre beløb til udligning af udgiftsbehov. Grupperes kommunerne efter bymæssighed ses det, at bykommunerne - dvs. kommuner, hvor den største by i kommunen har mere end indbyggere - udenfor hovedstadsområdet i gennemsnit modtager et tilskud på knap kr. pr. indbygger - hovedsageligt fra udligning af beskatningsgrundlag. Figur 6. Udligning pr. indbygger - bykommuner udenfor hovedstadsområdet 3500 Bykommuner udenfor hovedstadsområdet 2500 Kroner pr. indbygger beskatningsgrundlag udgiftsbehov Tils kud, s vagt beskatningsgrl. I alt De 5 største provinsbyer modtager et mindre beløb i udligning af skattegrundlag end bykommunerne som helhed, men til gengæld lidt mere i udligning af udgiftsbehov. 8

9 Figur 7. Udligning pr. indbygger - de 5 største provinsbyer største byer udenfor hovedstadsområdet 2500 Kroner pr. indbygger beskatningsgrundlag udgiftsbehov Tilskud, svagt beskatningsgrl. I alt Figur 8. Udligning pr. indbygger - landkommuner 3500 Landkommuner 2500 Kroner pr. indbygger beskatningsgrundlag udgiftsbehov Tilskud, svagt beskatningsgrl. I alt Landkommunerne - dvs. kommuner hvor den største by i kommunen har mindre end indbyggere - modtager i gennemsnit et tilskud på knap kr. pr. indbygger. Landkommunerne modtager betydelige beløb både i udligning af beskatningsgrundlag og i tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag. Landkommunerne afleverer dog et mindre beløb til udligning af udgiftsbehov. 9

10 4. Udligning mellem amtskommunerne De 14 amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner indgår i den amtskommunale udligning. Figur 9. Amtskommunal udligning - udgift/indtægt pr. indbygger. Afgiver kr. pr. indb. Afgiver kr. pr. indb. Afgiver kr. pr. indb. Modtager kr. pr. indb. Modtager kr. pr. indb. Modtager kr. pr. indb. Det er amtskommunerne i hovedstadsområdet samt Frederiksberg Kommune, der samlet set bidrager til de amtskommunale udligningsordninger, mens amtskommunerne udenfor hovedstadsområdet samt Københavns Kommune modtager tilskud fra ordningerne. 10

11 Figur 10. Amtskommunal udligning - udgift/indtægt pr. indbygger i Kroner pr. indbygger Udligningssystemets to "ben" Udligningssystemet hviler på to ben: udligning af udgiftsbehov og udligning af skattegrundlag. I det følgende skitseres kort, hvordan kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag opgøres Kommunernes udgiftsbehov For at kunne udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov, må man have et mål for den enkelte kommunes udgiftsbehov. Til brug for udligningen opgøres en kommunes udgiftsbehov ved at sammenlægge tre forhold: Et grundtillæg på 7,5 mio. kr. Kommunens aldersbestemte udgiftsbehov Kommunens socialt betingede udgiftsbehov 11

12 Figur 11. Beregnet udgiftsbehov pr. indbygger i en gennemsnitskommune. 30,000 20,000 Kr. pr. indbygger 10,000 Socialt betinget udgiftsbehov Aldersbestemt udgiftsbehov Grundtillæg 0 I beregningen af kommunernes udgiftsbehov indgår for alle kommuner et grundtillæg på 7,5 mio. kr. Tillægget synes ikke af meget pr. indbygger i en gennemsnitskommune, men er af større betydning i en lille kommune. Formålet med det særlige grundtillæg er at tage højde for de "startudgifter", der forekommer i alle kommuner. Det aldersbestemte udgiftsbehov bliver beregnet som antallet af indbyggere i kommunen i de forskellige aldersgrupper ganget med et kronebeløb for hver aldersgruppe. Dette kronebeløb ("enhedsbeløb") siger noget om, hvor "dyr" en typisk borger i en bestemt aldersgruppe er i forhold til en borger i en anden aldersgruppe, jf. figuren. 12

13 Figur 12. Aldersbestemte udgiftsbehov for kommuner (landsudligning) 100,000 80,000 Kr. pr. indbygger 60,000 40,000 20, Aldersgruppe Det er specielt antallet af børn og antallet af ældre i kommunen, der har betydning for beregning af kommunens aldersbetingede udgiftsbehov. Børnene giver anledning til kommunale udgifter i form af daginstitutioner, skoler mv. De ældre giver anledning til kommunale udgifter i form af ældreomsorg, hjemmehjælp, plejehjem mv. Det socialt betingede udgiftsbehov bliver beregnet på grundlag af en række "sociale kriterier", som udtrykker forhold vedrørende den sociale belastning i kommunen, jf. omstående tabel. Der er tale om forhold, der ikke nødvendigvis i sig selv giver anledning til kommunale udgifter, men som erfaringsmæssigt kan anvendes som en indikator for den sociale belastning i kommunen. 13

14 Tabel A. Oversigt over de sociale kriterier, der indgår i opgørelsen af kommunernes og amtskommunernes sociale udgiftsbehov Beregning af socialt indeks Landsudligning Hovestadsudligning Amtskommuner Børn af enlige forsørgere Utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger Antal udlejningsboliger årige uden beskæftigelse Antal udlændinge fra 3. lande årige uden erhvervsuddannelse Indbyggere i socialt belastede boligområder Antal enlige ældre over 65 år Beregnede udgifter til det tekniske område For 2001 er det gennemsnitlige udgiftsbehov i den kommunale landsudligning beregnet til kr. pr. indbygger. Det laveste udgiftsbehov for 2001 er beregnet til kr. pr. indbygger i Vallensbæk Kommune, mens det højeste er kr. pr. indbygger i Nakskov Kommune. Udligningen af udgiftsbehov betyder, at kommuner med et lavt udgiftsbehov betaler til kommuner med et højt udgiftsbehov. Kommuner med et højt udgiftsbehov pr. indbygger modtager således et tilskud på 45 procent af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og landsgennemsnittet. Kommunerne i hovedstadsområdet indgår herudover i den særlige hovedstadsudligning, der i princippet fungerer på samme måde. Hovedstadsudligningen giver en yderligere udligning på 40 procent af forskellene mellem kommunerne i hovedstadsområdet. For amtskommunerne foregår udligningen i princippet på samme måde. Udligningsniveauet for amtskommunerne er dog 80 procent, dvs. at 80 procent af forskellene i udgiftsbehovet pr. indbygger udlignes. Opgørelsen af de amtskommunale udgiftsbehov er tilpasset til amtskommunernes opgaver. 14

15 5.2. Beskatningsgrundlag Kommunernes skatteindtægter består i hovedsagen af indkomstskatter og grundskatter. Figur 13. Kommunale og amtskommunale skatteindtægter fra indkomstskat og grundskyld. Budget Mia. kr Ejendomsværdiskat Grundskyld Indkomstskat Kommuner Amtskommuner En kommunes beskatningsgrundlag opgøres derfor som en sammenvejning af kommunens udskrivningsgrundlag for indkomstskat og de afgiftspligtige grundværdier. Ved udligning af beskatningsgrundlag betaler kommuner med højt beskatningsgrundlag til kommuner med lavt beskatningsgrundlag. Kommuner med et højt beskatningsgrundlag pr. indbygger modtager således et tilskud på 45 procent af forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og landsgennemsnittet. Kommunerne i hovedstadsområdet indgår herudover i den særlige hovedstadsudligning, der i princippet fungerer på samme måde. Hovedstadsudligningen giver en yderligere udligning på 40 procent af forskellene mellem kommunerne i hovedstadsområdet. For amtskommunerne foregår udligningen i princippet på samme måde. Udligningsniveauet for amtskommunerne er dog 80 procent, dvs. at 80 procent af forskellene i beskatningsgrundlag pr. indbygger udlignes. 15

16 6. Statstilskud I 2001 yder staten et tilskud på 22,8 mia. kr. til kommunerne og 12,7 mia. kr. til amtskommunerne. Statstilskuddet benævnes i nogle sammenhænge bloktilskud eller generelt tilskud, hvilket understreger, at der ikke er tilknyttet bestemte betingelser for anvendelsen af tilskuddet i den enkelte kommune. En mindre del af kommunernes statstilskud går til finansiering af tilskuddet til kommuner med svagt beskatningsgrundlag og forskellige overgangsordninger. Resten af tilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Hele det amtskommunale tilskud fordeles efter beskatningsgrundlag. Det generelle statstilskud fordelt efter beskatningsgrundlag udgør i 2001 således 21,9 mia. kr. for kommunerne og 12,7 mia. kr. for amtskommunerne. Den del af tilskuddet, der fordeles i forhold til kommunernes henholdsvis amtskommunernes beskatningsgrundlag har ingen udligningsmæssig virkning, men indgår alene som en del af den kommunale henholdsvis amtskommunale finansiering. 16

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Notat. Budget 2015 - indtægter. Indledning. 15. august 2014. Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018.

Notat. Budget 2015 - indtægter. Indledning. 15. august 2014. Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018. Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2015 - indtægter 15. august 2014 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018. Sagsid. Konsekvenserne af kommuneaftalen -

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2015 budgetteret til 2.367,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.

Læs mere

Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 1. september 2015 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2014 budgetteret til 2.367,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

NOTAT. SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som Allerød kommune er underlagt:

NOTAT. SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som Allerød kommune er underlagt: NOTAT Allerød Kommune Direktionen/Økonomi Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om regionernes finansiering

Bekendtgørelse af lov om regionernes finansiering LBK nr 797 af 27/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 9. august 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1101896 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Et nyt udligningssystem

Et nyt udligningssystem Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Januar 2004 Bind 2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg Betænkning nr. 1437 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OPGAVEOMRÅDER Indtægtssiden: Kommunal indkomstskat Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Selskabsskatter Dødsboskat ØKONOMI Finansiering: Budget BO1 BO2 BO3 Løbende priser 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Bedre Balance: Afskaf hovedstadsudligningen...

Bedre Balance: Afskaf hovedstadsudligningen... Bedre Balance: Afskaf hovedstadsudligningen... Side 1 af 10 Eller sagt på en anden måde: Bedre Balance vil udbrede hovedstadsudligningen, så det høje udligningsniveau gælder for alle landets kommuner.

Læs mere

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

I det følgende beskrives de enkelte tabeller i KL s tilskudsmodel og tabellerne i den tilhørende lands- og hovedstadsdatabank nærmere.

I det følgende beskrives de enkelte tabeller i KL s tilskudsmodel og tabellerne i den tilhørende lands- og hovedstadsdatabank nærmere. N O T A T Tabellerne i KL s tilskudsmodel Kommunen kan ved hjælp af KL s tilskudsmodel udarbejde skøn for de generelle tilskud i årene 2009-2012. Udgangspunktet for beregningerne er bl.a. oplysninger om

Læs mere

Bedre Balance - de centrale pointer -

Bedre Balance - de centrale pointer - Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter 2015-18

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter 2015-18 Bilag 4 Skøn for skatteindtægter 2015-18 8. april 2014 Sagsbeh: JTP Sag: 2014/0012483 Dokument: 11 Økonomiafdelingen Notatet opgør det seneste skøn for skatteindtægter til brug for 1. finansielle orientering

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

1. BUDGET 2015-18 TAL OG GRAFIK

1. BUDGET 2015-18 TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2015-18 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2015-2018 Det godkendte flerårsbudget for 2015-2018 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: BUDGETOVERSIGT

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015.

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015. Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Senest revideret 21. december 2015. Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Kommunal Udligning. Kommunal udligning. - en guide til det kommunale tilskuds- og udligningssystem

Kommunal Udligning. Kommunal udligning. - en guide til det kommunale tilskuds- og udligningssystem Kommunal udligning - en guide til det kommunale tilskuds- og udligningssystem Indenrigsministeriet Juni 2001 1 Kommunal udligning - en guide til det kommunale tilskuds- og udligningssystem Udgiver: Tryk:

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Udviklingen i byernes folketal

Udviklingen i byernes folketal Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper

Læs mere

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

Konto 7 Finansindtægter og udgifter Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning

Læs mere

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 1998-2002

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 1998-2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 4.1 Juni 22 FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 1998-22 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på

Læs mere

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen?

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske,

Læs mere

Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet

Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet Fremtidens kommunale udligningssystem skal: - være gennemsigtigt og gennemskueligt - målrette de mange særordninger til de virkeligt

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 327-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 243-1. Baggrund Balanceforskydninger Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, der betragtes

Læs mere

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2016 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR

Læs mere

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter 2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 07.22 Renter af likvide aktiver -3.734-3.427-3.107-3.201 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter.

Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter. Notat 15. oktober 213 Økonomiafdelingen Faktaark om grundskyld og skattelettelser Opsummering Grundskyld: Betales af grundens værdi med en andel svarende til grundskyldspromillen. Betales af alle grundejere

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT OPDATERET UDGAVE AF 5. MARTS 2015 Notatet er på enkelte punkter præciseret i forhold til tidligere udgave af 4. februar 2015, som blev forelagt ØU den 20. februar 2015 og byrådet den 26. februar

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 AVU151-MAT/D. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 AVU151-MAT/D. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU151-MAT/D Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 Økonomi Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2008 - JUNI 2007

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2008 - JUNI 2007 KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2008 - JUNI 2007 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal. j.nr. 2014-18620 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner LBK nr 798 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2013-08447 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME -

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Rimelig Udligning nu»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Udligningsordning giver ulige muligheder De seks østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs,

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beregningerne, der foretages i typetilfælde, sigter mod at gøre de landespecifikke oplysninger så sammenlignelige som mulig landene i mellem. Beregningerne giver

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007

Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007 Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96 Oktober 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Hjælperordninger efter servicelovens 96 Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2007

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 2000-2004

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 2000-2004 Information fra Århus Kommunes Budgetkontor Sept. 4 FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, -4 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr.

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde I denne faktaguide finder du fakta og tal om danskernes frivillige arbejde og engagement.

Læs mere

Offentlig buskørsel, regnskab 2008

Offentlig buskørsel, regnskab 2008 Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Offentlig buskørsel, regnskab 2008 Trafikselskaberne indberetter årligt data til Trafikstyrelsen.

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

SPØRGSMÅL/SVAR BUDGET 2017-2020

SPØRGSMÅL/SVAR BUDGET 2017-2020 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 1 Carsten Oddershede Hvor meget er det muligt at hæve skatten indenfor frit lejde 26.5.2016 Økonomi & Indkøb 8.6.2016 ordningen? Hvad er

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

11-09-2013. Indtægtsprognose 2014. Sagsnr. 2013-0190567

11-09-2013. Indtægtsprognose 2014. Sagsnr. 2013-0190567 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Indtægtsprognose 2014 Den økonomiske udvikling Den Europæisk Centralbank vurderede i august, at forbedringen på de finansielle markeder siden

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere