Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol"

Transkript

1 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND. JUR. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Brugen af samlelove, dvs. ændringslove, hvor man ændrer i flere forskellige love og om flere forskellige emner, er vokset kraftigt i løbet af de seneste 30 år ikke mindst på en række erhvervsrelevante områder som f.eks. skatteområdet. Den øgede brug af samlelove er problematisk, da den risikerer at medføre, at det bliver mere uigennemsigtigt for både politikere og samfundet, hvad et givent lovforslag drejer sig om. Øget brug af samlelove fører også til, at lovkvaliteten risikerer at blive udfordret ved, at den kontrol af lovenes kvalitet og indhold, der ellers findes, bliver vanskeliggjort. Øget brug af samlelove besværliggør bl.a. meningsfyldte konsekvensvurderinger, ligesom politikerne bliver tvunget til at behandle og tage stilling til forskellige emner under ét selvom emnerne peger i hver sin politiske retning. Øget brug af samlelove besværliggør meningsfyldte konsekvensvurderinger og høringssvar Eskalerende brug af samlelove risikerer også at forringe mulighederne for høringssvar af høj kvalitet, hvorved endnu en væsentlig kontrol af lovgivningens kvalitet forringes. Figur 1 Antal nye love, der ændrer i mindst fem andre love, Kilde: og egne beregninger. Note: Tendenslinjen er lineær og har en R 2 -værdi på 0,6303. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 19

2 ØGET BRUG AF SAMLELOVE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 19 AUGUST 2014 Stagnerende mængde nye love er ikke nødvendigvis det samme som stagneret mængde nye regler Trods forskellige regeringers ihærdige indsats for det modsatte, er det alment anerkendt, at mængden af regulering er stigende. Når man kigger på udviklingen i antal nye love, kan man dog paradoksalt nok få den modsatte men ikke helt korrekte opfattelse: at mængden af regulering er stagnerende eller endda nedadgående! Det er i al fald det umiddelbare, men næppe retvisende billede, der dannes af antallet af nye love over de seneste tre årtier. Figur 2 Vedtagne love, (1984 = 100) Antallet af nye love er faldende, Kilde: og egne beregninger. Figuren er taget fra Dansk Erhverv (2014): Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang. Dansk Erhvervs Perspektiv , p. 1. Note: Oversigten viser udelukkende vedtagne love, dvs. ekskl. ændringslove; dette gøres for at give et billede af ny regulering frem for af ændringer af eksisterende regulering. Tendenslinjen er et udsnit af et andengradspolynomium og har en R2-værdi på 0,4429. Ved nærmere eftersyn står dette billede dog næppe til troende. Dansk Erhverv har eksempelvis tidligere vist, at graden af delegation både i almindelighed og i store dele af den mest centrale erhvervslovgivning er for opadgående, og at megen regulering i dag derfor foregår via bekendtgørelser. Denne øgede grad af delegation og stadig stigende brug af bekendtgørelser gør også faldgruberne, hvad angår regulering af lavere kvalitet, større og større. i men det skyldes bl.a., at der i højere og højere grad anvendes delegation af lovgivningsmagt Øget brug af delegation kan dog ikke alene forklare tendensen i figur 2. DANSK ERHVERV 2

3 Hvad er en samlelov? Udover den stigende brug af delegation af lovgivningsmagt er en kilde til det faldende eller stagnerende antal nye love, at brugen af samlelove er stigende. En samlelov er en betegnelse for en lov, der reelt set samler flere lovforslag under ét. Der findes dog ingen fuldkommen klar og entydig juridisk definition af, hvornår et lovforslag er en samlelov; det afhænger i høj grad af øjnene, der ser. Ikke desto mindre findes der indtil flere eksempler på love og lovforslag, der behandler både politisk og juridisk adskilte emner. Figur 3 Tre nyere eksempler på samlelove Lovforslag (folketingsår) Ministerium Ændrede i Ligningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det L 170 (2011 / 2012) L 28 (2012 / 2013) Skatteministeriet Erhvervs- og vækstministeriet offentlige, lov om et indkomstregister, kildeskatteloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om registrering af køretøjer, skattekontrolloven og en ændringslov Tilbudsloven og lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber Der er flere eksempler på samlelove, der har besværliggjort høringsprocessen Fedtafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet, L 82 (2012 / 2013) Skatteministeriet ligningsloven, personskatteloven, kildeskatteloven, dødsboskatteloven, opkrævningsloven og en ændringslov Kilde: og Note: Den under L 170 omtalte ændringslov (lov nr. 521 af 12. juni 2009) ændrede i 28 love og er således selv et godt eksempel på en samlelov; loven var en del af skattereformen forårspakke 2.0. L 170 fra folketingsåret 2011/2012 blev undervejs i behandlingen delt i to: L 170A og L 170B; se mere om delinger af lovforslag nedenfor. Den under L 82 omtalte ændringslov (lov nr. 921 af 18. september 2012), er en lov, der ændrede i ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven. Samlelove kan skabe problemer At det kan være praktisk at samle flere lovforslag under ét, er åbenlyst. Man skal eksempelvis kun gennem én høringsrunde, forslag skal kun gennem Folketinget tre gange (frem for tre folketingsbehandlinger pr. enkelt delforslag), og man kan nøjes med én udvalgsbehandling i Folketingets udvalg. Brugen af samlelove øger med andre ord smidigheden og hastigheden i lovgivningsarbejdet, hvilket set fra administrativ side kan være eftertragtelsesværdigt. DANSK ERHVERV 3

4 Omvendt kan det være temmelig problematisk at pulje flere lovforslag sammen. Det gælder især på erhvervsområdet, hvor retvisende konsekvensvurderinger og høringsinstitutionen er så vigtige, som tilfældet er. Begge dele retvisende konsekvensvurderinger og effektive høringer risikerer at blive udvandet af en omfattende brug af samlelove. Konsekvensvurderinger: Alle lovforslag gennemgår en konsekvensvurdering, hvor bl.a. de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet gennemgås. Hvis et lovforslag indeholder alt for mange ikkeforbundne enkeltelementer, kan det være svært at foretage én meningsfuld og samlet konsekvensvurdering: Et element kan trække i én retning, og et andet element kan trække i en anden retning. Samlelove risikerer at gøre konsekvensvurderinger meningsløse Effektive høringer: Hvis et lovforslag indeholder alt for mange ikkeforbundne enkeltelementer, kan det risikere at kortslutte høringsprocessen på to måder: For det første komplicerer det høringsarbejdet unødigt, og for det andet øger det arbejdsbyrden ved at udarbejde et tilstrækkelig grundigt og brugbart høringssvar uforholdsmæssigt meget; arbejdsbyrden ved at udforme et grundigt høringssvar til én kompliceret samlelov er nemlig større end arbejdsbyrden ved at udforme grundige høringssvar til samme lovgivning, hvis den blev behandlet i separate forslag. Derved bliver høringssvarene ikke altid af den efterspurgte og nødvendige kvalitet, hvorved eventuelle problemer risikerer at blive overset. Samlelove risikerer at kortslutte den effektive høringsproces Dansk Erhverv har tidligere vist, at høringsinstitutionen på flere måder er under pres, ii og brugen af samlelove bidrager kun til dette pres ikke mindst hvis høringsfristen er kort. Ydermere har samlelove også den mere direkte politiske konsekvens, at man risikerer at skulle tage entydig stilling ( for eller imod ) til et emne, der politisk trækker i forskellige retninger, og hvor en entydig stillingtagen således hverken er mulig eller ønskværdig. Denne sidste problemstilling er relevant for både eksterne interessenter og Folketingets medlemmer. DANSK ERHVERV 4

5 ØGET BRUG AF SAMLELOVE DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 19 AUGUST 2014 Samlelove bruges i stadig større omfang med øget kompleksitet til følge Der findes som nævnt ingen udpenslet og udtømmende definition af begrebet samlelov, og nogle samlelove er naturligvis mere problematiske end andre. En lov kan sagtens ændre i flere andre love uden at være problematisk f.eks. hvis der er tale om mindre og overskuelige konsekvensrettelser som følge af en reel ændring ét sted. Omvendt kan en samlelov af blot to forslag sagtens være problematisk hvis disse to forslag behandler meget forskelligartede problemstillinger. Også samlelove, der ændrer i få andre love, kan være problematiske Da der ikke findes nogen entydig definition på begrebet samlelov, og da begrebet i høj grad afhænger af fortolkning, er det så godt som umuligt at lave en opgørelse over brugen af samlelove, som vil kunne anerkendes som retvisende af alle interessenter. Dette ville nemlig fordre, at man gennemgik en større mængde lovforslag eller endelige love og klassificerede dem som samlelove eller ej og netop dette klassificeringsarbejde vil være udtryk for en fortolkning, som ikke alle vil kunne genkende. I stedet kan man kigge på hvor mange love, der berøres af hvert ny lov altså hvor mange love, der ændres i hver ny lov, der vedtages. Anskuer man det på denne måde, får man et billede af kompleksiteten i de nye love, hvilket kan fungere som et billede på brugen af samlelove. Og dette billede af kompleksiteten viser en opadgående tendens. Figur 4 Gennemsnitligt antal love, der berøres af hver ny lov, der vedtages, Det gennemsnitlige antal love, der ændres i hver ny vedtaget lov, er stigende 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: og egne beregninger. Note: De røde streger angiver gennemsnittet i de respektive femårsintervaller fra 1985 til 2009 samt for perioden 2010 til DANSK ERHVERV 5

6 Hvor hver ny lov, der blev vedtaget i femårsperioden , i gennemsnit ændrede i 1,37 andre love, så ændrede hver ny lov, der blev vedtaget i femårsperioden i gennemsnit over tre andre love. De seneste fire år har hver ny lov i gennemsnit ændret i 2,55 andre love. Tallene i sig selv giver naturligvis ingen mening en lov kan ikke ændre i 2,55 andre love men anskuet som en udvikling, er konklusionen alligevel klar: Hver ny lov ændrer i flere og flere andre love, og dermed er lovkompleksiteten stigende. Dette kan i høj grad skyldes, at samlelove bruges i stadig stigende omfang. Og toget stopper ikke her: Det ses f.eks. tydeligt i figuren på forsiden (figur 1), at antallet af nye love, der ændrer i mindst fem andre love, er stigende. Når antallet er love, der ændres i hver ny lov, er stigende, betyder det en øget lovkompleksitet Kigger man alene på de love, der ændrer i flest andre love, får man et lignende billede: De love, der ændrer i flest love, bliver mere og mere omfattende. Ikke nok med, at kompleksiteten og brugen af samlelove overordnet er steget kompleksiteten på de allermest komplekse love er således ligeledes steget. Figur 5 Maksimale antal love, der ændres i én lov De mest komplicerede love er desuden blevet mere komplicerede Kilde: og egne beregninger. Note: For hvert år er fundet den lov, der ændrer i flest andre love, og det er opgjort hvor mange love, denne lov ændrer. Hver kolonne viser femårsgennemsnittet af disse antal love. Der er fokuseret på femårsgennemsnit for at undgå, at enkeltreformer spiller for meget ind på det samlede billede. Hvor de allermest komplekse love i perioden således i gennemsnit ændrede i 18 andre love, så ændrede de allermest komplekse love i perioden i gennemsnit i 41 andre love. DANSK ERHVERV 6

7 Det politiske modtræk delingen af lovforslag Et andet tegn på, at samlelove bruges i stadig stigende omfang og at kompleksiteten i visse tilfælde derved stiger til et niveau over det acceptable er, når de politiske beslutningstagere selv reagerer og kræver et lovforslag delt. Et lovforslag kan blive delt i de tilfælde, hvor forslaget enten er for omstændeligt til, at det giver mening at behandle det som ét, eller når de realpolitiske omstændigheder fordrer det (f.eks. hvis et nødvendigt støtteparti kun kan støtte dele af forslaget). Begge tilfælde er tegn på, at en samlelov kommer til kort. At dele et lovforslag er en utrolig omstændelig affære, da det betyder, at hele lovprocessen skal begynde forfra. Derfor sker det også kun i meget få tilfælde. Udviklingen bare de seneste ti år går dog i retningen af, at flere lovforslag bliver delt. Hvor der i folketingsåret 2004/2005 (i anden samling) blev delt ét lovforslag (L 79 på Integrationsministeriets område), blev 11 lovforslag delt i folketingsåret 2012/2013. Figur 6 Antal delte lovforslag, 2004/ / Som reaktion på en samlelov, det ikke giver mening at behandle som én, kan politikerne kræve et lovforslag delt og det sker i stigende omfang Kilde: Note: Figuren viser antallet af delte lovforslag i de respektive folketingssamlinger. De steder, hvor der har været både en første- og en andensamling (som følge af et valg), er de to samlinger for overskuelighedens skyld slået sammen til én; det drejer sig om samlingerne 2004/2005, 2007/2008 og 2010/2011. Delinger af lovforslag kan også give en indikation af på hvilke områder, kompleksiteten er størst, og hvor brugen af samlelove er mest udbredt. Jo flere delinger, der er på et ministerområde, des større kompleksitet og des mere udbredt brug af samlelove. DANSK ERHVERV 7

8 Og særligt to ministerier skiller sig ud: Skatteministeriet og Justitsministeriet. Hvor delingsprocenten dvs. den andel af det samlede antal lovforslag, der bliver delt for alle lovforslag i perioden fra folketingsåret 2004/2005 og til og med folketingsåret 2012/2013 lå på lige over to pct., var den for Skatteministeriets vedkommende næsten fem pct. med andre ord blev lovforslag på Skatteministeriets område delt mere end dobbelt så hyppigt som lovforslag generelt. Delinger af lovforslag finder i særlig grad sted på Skatteministeriets område Figur 7 Oversigt over antal delte lovforslag på udvalgte ministerområder, folketingsåret 2004/2005 til folketingsåret 2012/2013 Skatteministeriet Justitsministeriet Alle ministerområder under ét Lovforslag i alt Delte lovforslag Delingsprocent 4,9 pct. 3,6 pct. 2,1 pct. Kilde: og egne beregninger. Note: Figuren dækker samme periode som figur 6. Skatteministeriet og Justitsministeriets områder er fremhævet, da mere end 54 pct. af alle delte lovforslag i den undersøgte periode findes på disse to områder. Næsten en tredjedel af de delte lovforslag i perioden findes på Skatteministeriets område alene. Sænk lovgivningshastigheden Udfordringerne som følge af den øgede brug af samlelove er til at føle på. Direkte medfører denne praksis, at både konsekvensvurderinger og høringssvar påføres en art handicap. Samlelove kan betyde, at det bliver nemmere og hurtigere at lovgive. Indirekte betyder praksis med samlelove dog, at der opstår et øget behov for at dele lovforslag. Dette er som beskrevet utrolig besværlig, hvorved ønsket om høj lovgivningshastighed i visse tilfælde kan risikere at føre til en endnu lavere lovgivningshastighed, end hvis de enkelte lovforslag var blevet stillet hver for sig fra begyndelsen. Samlelove kan være et resultat af et ønske om en hurtigere lovgivningsproces Den oplagte løsning på disse udfordringer er at naturligvis at overveje, om det er nødvendigt at lovgive med den hastighed, der åbenbart er pres for i dag. Konsekvensen af at begrænse brugen af samlelove vil nemlig være, at lovgivningshastigheden i visse tilfælde må sættes ned. Når det sker af hensyn til det kvalitative indhold af reguleringen, er det dog både nødvendigt og ønskværdigt at sænke hastigheden, hvormed ny lovgivning og regulering vedtages. Desværre findes der ikke én knap, man kan dreje på og gøre dette. Hvornår en samlelov er et problem, afhænger som nævnt meget af øjnene, der ser. En sænkning af lovgivningshastigheden er en vej frem DANSK ERHVERV 8

9 OM DENNE UDGAVE Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol er 19. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 13. august OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til skattepolitisk chef Jacob Ravn på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Se Dansk Erhverv (2014): Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang. Dansk Erhvervs Perspektiv og Dansk Erhverv (2014): Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning. Dansk Erhvervs Perspektiv ii Se Dansk Erhverv (2013): Behov for bedre regeringsførelse på erhvervsområdet. Dansk Erhvervs Perspektiv og Dansk Erhverv (2013): To veje til bedre lovkvalitet. Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERV 9

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang

Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning

Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning Omfattende delegation i den centrale erhvervslovgivning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Kvaliteten af

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt

Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. OG CHEFKONSULENT LOUISE HØGH, ADVOKAT i RESUMÉ Private

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Danmark fremhæves til tider som et godt land at drive

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

LYTTES DER TIL HØRINGSSVAR?

LYTTES DER TIL HØRINGSSVAR? LYTTES DER TIL HØRINGSSVAR? ForskningsProjektet i almindelighed Inddragelse af eksterne aktører som kilde til bedre lovkvalitet / regulatorisk kvalitet i Danmark og EU Eksempler på emner Definition af

Læs mere

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser

Service bag 334.000 eksportarbejdspladser 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Behov for en ny europapolitisk koordinering

Behov for en ny europapolitisk koordinering Behov for en ny europapolitisk koordinering AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Folketingets europaudvalg (EUU) var, da det blev etableret, en nyskabelse,

Læs mere

Illegal handel er meget udbredt

Illegal handel er meget udbredt Illegal handel er meget udbredt AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ I Danmark eksisterer der et betydeligt salg af

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

E-grænsehandel koster dyrt

E-grænsehandel koster dyrt E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt

Læs mere

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering

Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været

Læs mere

Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN,

Læs mere

Nye spilleregler i erhvervslivet

Nye spilleregler i erhvervslivet Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det

Læs mere

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske

Læs mere

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

Produktiviteten i serviceerhvervene

Produktiviteten i serviceerhvervene Produktiviteten i serviceerhvervene AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Offentlige effektiviseringer: Eksempler fra virkeligheden

Offentlige effektiviseringer: Eksempler fra virkeligheden Offentlige effektiviseringer: Eksempler fra virkeligheden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, MARKEDSCHEF JACOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Offentlige effektiviseringer: Eksempler fra virkeligheden

Offentlige effektiviseringer: Eksempler fra virkeligheden Offentlige effektiviseringer: Eksempler fra virkeligheden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, MARKEDSCHEF JACOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Er vi klar til konkurrencestaten?

Er vi klar til konkurrencestaten? Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder.

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi

Læs mere

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Virksomheder, der tænker nyt, er også de virksomheder, der har størst succes. Det er kort fortalt konklusionen

Læs mere

Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen

Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Da finanskrisen i tredje kvartal 2008 ramte dansk økonomi begyndte beskæftigelsen her til

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst

Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016?

ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Dansk økonomi som helhed har oplevet en temmelig ujævn genopretning

Læs mere

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark

Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark Overvægt af offentligt ansatte i sydøstdanmark AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Der er store forskelle på, hvor meget

Læs mere