DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL

Transkript

1 Projektkommissorium Projekttitel: Mindre gæld til det offentlige - Ilanngaassivik Projektejer Skattestyrelsen Formålet med projektet: Der skal gennemføres en analyse af de lovgivningsmæssige og tekniske muligheder for at fremme betalingen af gæld til det offentlige og forebygge, at der ikke opstår ny gæld. Der skal gennemføres en analyse af mulighederne for en øget digitalisering af inddrivning af gæld. Baggrund for projektet I de senere år har der været en stadig stigning i gælden til både kommuner og Selvstyret. Situation er uholdbar. Det er afgørende at stoppe opbygningen af ny gæld, samtidig med en effektiv inddrivelse af de gamle restancer. Borgernes restancer til Landskassen vokser i et hidtil uset tempo. På blot et enkelt år er gæld til det offentlige steget med 50 millioner kroner og er nu på 900 millioner (2013). Beløbet rummer alle typer restancer, men særligt børnebidrag, husleje og restskat fylder en del i regnskabet. Arbejdet med at inddrive gælden skal digitaliseres yderligere, og systemet skal indrettes til at opfange faresignaler og understøtte mulige indsatser for den enkelte borger eller familie, der er i risiko for at havne i en gældsklemme. I forlængelse heraf er det fra offentlig side blevet besluttet at iværksætte en række tiltag herunder at analysere hvorvidt det er muligt at oprette en central konto, Ilanngaassivik, hvor borgerens indkomst indbetales, hvorfra de offentlige opkrævninger afregnes (f.eks. vand, varme, husleje, skat, forsikringer, børnebidrag, daginstitutionsplads, renovation, fri- /private skole m.v.). Herefter indsættes resten af indkomsten på borgernes private konto i et pengeinstitut. Der er udarbejdet en rapport, som analyserer de systemmæssige krav, som kan understøtte processen. 1 1 Ilanngaassivik : Analysedokument: fase 1 Side 1

2 Hvad sker der, hvis projektet ikke gennemføres? Ved status quo begås der fortsat unødvendige fejl overalt i Naalakkersuisuts afdelinger med linjer til økonomiske tab og unødvendige tab af omdømme i befolkningen. Fortrolige informationer er tilgængelige for dataspioner, og medarbejdernes og ledernes egen opmærksomhed på hensigtsmæssig adfærd holdes fortsat på et unødvendigt lavt niveau. Rationaliseringsgevinsten ved digitaliseringsindsatsen formindskes. Hvad vil nytteværdien af projektet være? Hvem får glæde af projektet? Hvilke forretningsmæssige behov skal projektet opfylde? Nytteværdien udmønter sig forskelligt for interessenterne i borgerperspektivet. Nedenstående er med udgangspunkt i hvordan benefits forventes at være efter implementering af projektet: Det er ikke en udtømmende liste, og herudover udestår en analyse af virksomhedsperspektivets mulige nytteværdier. Borgerperspektivet Borger Borgeren vil i udgangspunktet ikke længere skulle betale offentlige opkrævninger direkte, medmindre der er tale om restancer. Borgeren vil modtage det indbetalte beløb fra arbejdsgivere/ pensionsselskaber og/eller kommunen fratrukket de offentlige tilgodehavender, der er til opkrævning i Ilanngaassivik i den pågældende periode. Samtidig med udbetalingen af nettobeløbet vil borgeren modtage en oversigt over hvilke offentlige opkrævninger, der er betalt og hvilke opkrævninger, der eventuelt overføres til næste periode. + Forebygger restancer (større betalingseffektivitet). + Større overblik over opkrævninger. + Hurtigere afvikling af restancer. + Lavere risiko for, at der bliver lukket for forbrug eller at blive sat på gaden Arbejdsgivere og pensionsselskaber + Undgår besvær med medarbejderne ifm. løntræk og sparer ressourcer til Side 2

3 administration af selvsamme. Kommuner + Større betalingseffektivitet og dermed bedre økonomi + Kan benytte aktuelle data om borgerens indkomster og udgifter til sagsbehandling. Opkrævere - kommuner og Selvstyre + Større betalingseffektivitet og dermed bedre økonomi + Lavere fejlrisici som følge af automatisering Inddrivelsesmyndigheden Inddrivelsesmyndigheden vil som udgangspunkt skulle inddrive udestående fordringer på samme måde og efter de samme regler som i dag. Dog vil løntræks-pålæg ikke længere skulle sendes til arbejdsgiverne, men til Ilanngaassivik, ligesom det vil være muligt at administrere frivillige betalingsaftaler via Ilanngaassivik. Systemet vil altså ikke overtage Inddrivelsesmyndighedens arbejde med inddrivelse, men det vil mindske tilgangen af fordringer og lette arbejdet ved, at myndigheden vil få overdraget langt de fleste fordringer fra Ilanngaassivik, og fordi myndigheden vil få lettere adgang til data om store dele af skyldneres økonomiske forhold til brug til sagsbehandlingen. + Borgeren kan ikke fravælge at betale sine regninger fra det offentlige + Højere kvalitet i myndighedens afgørelser + Mere fokus på inddrivelse og mindre på administration + Hovedparten af resstancerne overfæres automatisk gennem Ilanngaassivik hvilket giver lavere fejlrisiko + Kan trække mere data ud om borgeren i forbindelse med sagsbehandling (husleje, forbrug mv.). + Større betalingseffektivitet og dermed færre restancer og bedre offentlig økonomi Virksomhedsperspektivet Udestår en kortlægning af området. Side 3

4 Er der store risici, som kan forsinke eller fordyre projektet eller forhindre, at de forretningsmæssige mål nås? Løsningen er formynderisk og meget indgribende i den privates sfære og kræver derfor en politisk behandling, som kan være svær at forudsige, da der må forventes at være en vis modstand i befolkningen. Lovgivning om persondata og udveksling af data skal sikres for at denne løsning kan eksekveres, hvilket kræver lovgivningsarbejde og politiske behandling. Interessenter Interessent Boligdepartementet Påvirkes interessenten? Har de indflydelse på projektet? Naalakkersuisoq for boliger, Atassuts Siverth K. Heilmann, overvejer nu, om det kan være en god idé at indføre den gamle kiffaq-ordning igen på landsplan. Interessentens holdning til projektet Meget positiv Interessentens betydning for projektet Inddragelse så der sikres vidensdeling, sammenhæng i indsatser og dermed en økonomisk rentabel løsning Finansdepartementet - Grundlæggende bør husstanden betale deres husleje af sig selv, men kiffaqordningen vil kunne være med til at løse restanceproblemet, siger Siverth K. Heilmann til avisen. Afgørende indflydelse og kravstiller Meget positiv, projektet skal medvirke til en forbedring af den nationale økonomi og på sigt være med til at finansiere udviklingen af den Afgørende, sponsorroller Side 4

5 Kommunerne Nukissiorfiit Andre selvstyre-ejet virksomheder ASA I høj grad. Gevinstejere ved en bedre økonomi Interne processer påvirkes, men der skal afgives vitale kundeoplysninger til en central enhed offentlige sektor Meget positive Skal afklares Afgørende. Kujalleq kommune vil gerne være forsøgskommune Afgørende for et fælles positivt resultat og høstning af størst mulig økonomisk potentiale Skal afklares Skal afklares Afgørende for et fælles positivt resultat og høstning af størst mulig økonomisk potentiale Optimering af arbejdsprocesser ifm løn m.v. Forventes at være meget positiv Vigtig, da det er en nøgleinteressent fremadrettet Lønmodtagere ansat i KN Målgruppen Forventes at være negativ formynderisk løsning, brud på privatlivets fred Topledelse i administrationen, politisk og i virksomhederne Inddrivelsesmyndigheden Der vil være modvilje med løsningen, og for at dette lykkes skal det bakkes op af både den administrative og politiske ledelse i KN for at sikre en selvbærende national økonomi I høj grad. Effektivisering af arbejdsprocesser, kvalitetsforøgelse og resultatet er en mindre offentlig gæld, både som minimering af ny gæld og reduktion af restancer Forventelig positiv, selvom det vil udfordre ledelsesrollen Meget positiv Vigtig, kan betyde et øget pres på det politiske niveau Afgørende, uden ledelses- og politisk opbakning intet projekt Afgørende Ja, de indgå i Skal afklares løsningen Private virksomheder Grønlands Banken Ja Forventes at være positiv, da en god Vigtig, ellers kan målsætningen med projektet ikke opnås Aktiv medvirken er afgørende for Side 5

6 Erhvervsdrivende i KN Ja, købekraften falder national økonomi tiltrækker udenlandske investorer, og virksomheder Forventes at være negativ implementeringen Vigtig, forventes et øget pres på det politiske niveau Er der andre i Selvstyret, i kommunerne eller hos eksterne parter, der kan samarbejdes med om projektet eller som på andre måder er berørt af projektet? Private virksomheder, organisationer og foreninger skal inddrages i arbejdet for at sikre at deres forretningsbehov også er kortlagt i en national løsning. Findes der erfaringer andre steder i Selvstyret, i kommunerne eller hos eksterne parter, der kan trækkes på? Skattestyrelsens erfaringer med Kiffak inddrages. Er der afhængigheder til andre projekter eller aktiviteter? Der planlægges betydelige budgetforbedringer i budgetoverslagsårene som følge af forventede reforminitiativer. Formandskabet i Økonomisk Råd er enig i hensigten om gennemførelse af reformer, der kan styrke indtægtsgrundlaget og reformer, der kan begrænse stigninger i de offentlige udgifter. Gennemførelse af væsentlige reformer stiller betydelige krav til såvel den administrative kapacitet som til politisk vilje til at gennemføre reformer, uanset om disse kan støde på modstand i dele af befolkningen. I Gælds- og Investeringsstrategien 2 sættes der klare og hensigtsmæssige standarder for udarbejdelsen af beslutningsgrundlag for offentlige investeringer. Det er en styrkelse af denne strategi, at det nuværende Naalakkersuisut lægger op til 10-årige sektorplaner på de enkelte sektorer. Det styrker planlægningen og forbedrer mulighederne for at foretage prioriteringer med en længere tidshorisont. Kilde: Økonomisk Råd, Grønlands Økonomi Gælds- og investeringsstrategi, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser, april 2012 Side 6

7 Forslag til foranalyser? Bidrag fra Morten Selvejer tekst og foslag til bidragsyder Deltagere i projektgruppen Styregruppeformand: Skattestyrelsen (afdelingschefen) Seniorbruger: Kommuner, KANUKOKA, ASA, Selvstyre-ejet virksomheder, Departement for finanser og indenrigsanliggender, departementer for boliger Seniorleverandør: Departementet (Morten Selvejer) Projektleder: Forslag: Jan Bredgaard fra DK til styring frem mod BC i samarbejde med den nye afdelingschef. Roller: Styregruppeformand skal sikre, at projektet fokuserer på hele organisationens udbytte og den forretningsmæssige interesse i projektet. Seniorbruger repræsenterer dem, der skal anvende slutproduktet hvor produktet vil indfri et formål for dem der vil bruge det endelige resultat til at levere et udbytte og der vil blive berørt af projektets resultat Brugernes tilstedeværelse er nødvendig for at specificere det ønskede resultat og sikre, at projektet leverer det. Seniorleverandør repræsenterer leverancen af de nødvendige kvalifikationer og ressourcer, der skal bruges for at kunne fremstille det endelige resultat. Det kan både være interne og eksterne ressourcer. Tidsplan - er der bindinger på, hvornår projektet skal være gennemført? Senest inden udgangen af strategiperioden for Digitaliseringsstrategien i 2017, men hurtigst muligt da dette betragtes som en af midlerne til forbedre den nationale økonomi. Projektet har politisk og ledelsesmæssig bevågenhed. Side 7

8 Budget for foranalyser og eventuelle andre aktiviteter i initieringsfasen Der er afsat kr til for-analyse i 2014 af Digitaliseringsstrategiens bevilling. Eventuelt overslag over de samlede projektudgifter (kan udelades) Kendes endnu ikke Skal projektudgifterne fordeles mellem flere parter? Formentlig Dato Udarbejdet den , Dorte Bøge Sørensen, DIA på vegne af Digitaliseringsstrategien Side 8