Flittige hjemløse bier

Transkript

1 h u sfo r bi Tiller Lorentzen af fotograf Helga C. Theilgaard nr. 9 september årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Flittige hjemløse bier SKATs overgreb mod fattige på kant med grundloven pris til Hus Forbis fotograf KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene Prostitueret stofbruger blev socialpædagog

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Jeppe Bøje Nielsen KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: John Hansen, tlf , john@husforbi.dk SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf , ruth@husforbi.dk ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf , mobil , Christian.B@dgmedia.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på konto nummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (2. & 3. kvartal 2012) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 1. oktober 2013 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Unge og voksne har brug for en minister Velkommen og tillykke med posten til vores ny socialminister, SF's formand Annette Vilhelmsen. Vi glæder os til at se, hvad den ny minister vil gøre for de hjemløse. Den ny minister var dårligt udnævnt, før der var bølgegang i baglandet. Flere socialdemokrater og endda enkelte SF'ere kritiserede, at Annette Vilhelmsen havde snuppet ressortansvaret for dagtilbud til børn i førskolealderen (0-6 år) fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ja, det lød næsten, som havde SF-bossen med vold revet de stakkels unger ud af armene på ministerkollega Christine Antorini. Kritikken gik på, at der nu ikke ville være sammenhæng på børneområdet, og det er skidt for børnene. Også her vækker socialministerens udvidede ressort bekymringer. Ikke at jeg tvivler på, at Annette Vilhelmsen, hvis rigtige titel er social-, børne- og integrationsminister, er aldeles kompetent til at håndtere børneområdet. Nej, jeg er bekymret for, om ikke hendes store hjerte for de kære små kommer til at tage for meget opmærksomhed fra de voksne. Vi har aldrig haft større behov for en socialminister, der satte alle sejl ind for at forbedre de udsatte voksnes situation. Annette Vilhelmsen bliver socialminister på et tidspunkt, hvor der i løbet af de seneste to år officielt er blevet flere hjemløse voksne, så der nu er hjemløse i Danmark. Hun bliver socialminister på et tidspunkt, hvor antallet af unge hjemløse er fordoblet i løbet af få år. Der er så store og voldsomme sociale problemer i Danmark, at voksenområdet kræver en ministers fulde opmærksomhed. Der er så store udfordringer, at jeg rent ud sagt ikke forstår, at Vilhelmsen ikke lader Antorini fortsætte med at passe de små børn. For når børn har problemer, skyldes det jo som oftest voksnes svigt. Incest, stoffer, druk, psykiske sygdomme, fattigdom, hjemløshed - det er de voksnes problemer, som skubber børnene ud over kanten og er skyld i, at nogle af børnene får en dårlig start. Så når den eneste politiske udmelding på Socialministeriets hjemmeside i forbindelse med ministerskiftet var oplysningen om, at en af Annette Vilhelmsens mærkesager er gennem en tidlig indsats og forebyggelse at give alle børn en god start, så lægger jeg mine forhåbninger om Vilhelmsens virke som socialminister i ordene 'en af' og 'en god start.' Det er kun én af hendes mærkesager. Forhåbentlig er hjemløshed en af de andre. Og hvis børnene skal have en god start i livet, så er der kun en måde at sikre det på; nemlig ved at forbedre de voksnes situation. På den baggrund håber jeg, at der kommer et tiltrængt øget fokus på socialpolitikken nu, da en partiformand har valgt den som den platform, hun vil føre sit parti frem til næste folketingsvalg på. Poul Struve Nielsen, redaktør Tiller Lorentzen af fotograf Helga C. Theilgaard Frygt for besparelser på hjemløses bekostning _Q9A1415.CR2 Brødrene Price vandt stort beløb til Hus Forbi x-ord og soduku ny hus forbi-sælger SKAT på kant med grundloven Professor i socialret Kirsten Ketscher siger til Hus Forbi, at den ny skattepraksis, som presser socialt udsatte helt derud, hvor de ikke har noget at leve for, er i strid med grundloven. Fra narkoprostitueret til socialpædagog Da Tiller var 12, afleverede hendes mor hende på børnepsykiatrisk afdeling. Siden blev hun narkoman, hjemløs og gadeprostitueret. For 13 år siden blev hun stoffri, og i dag er hun uddannet socialpædagog med job i Vestre Fængsel Hjemløse passer bier Foreningen Bybi har skabt en bæredygtig produktion, der giver muligheder til mennesker på kanten af samfundet. Men socialøkonomiske virksomheder kan ikke løse de tunge velfærdsproblemer, siger professor. Tema i dette nummer. Hjemløs interviewer regionsformand I borgmesterrunden sætter Hus Forbi nu fokus på regionerne. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen fra Region Midtjylland, erkender, at socialt udsatte ikke får gavn af sundhedsvæsenet på samme måde som gennemsnitsdanskeren, og han lover at gøre noget ved det. Det er en uholdbar situation, som går imod den hjemløse-strategi, som jo netop skal hindre, at folk ender på gaden... Folketingsmedlem Eyvind Vesselbo (V) om SKATs ny praksis, der betyder, at man kan ryge ned under et rådighedsbeløb på kroner, hvis man er på kontanthjælp og skylder penge til SKAT. Vi støtter Hus Forbi Vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk Det koster kroner at få sit firmalogo med. v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 3

3 SF's formand Annette Vilhelmsen er ny social-, børne- og integrationsminister. Hjemløse søger venskaber Som frivillig Netværksven besøger du ugentligt en hjemløs eller socialt udsat i København. Sammen laver I hyggelige og sociale aktiviteter, drikker kaffe og sludrer, går ture eller tager f.eks. en tur i Tivoli. Som netværksven vil du møde et menneske, som er kommet skævt ind på livet, er tilknyttet et herberg eller værested, men som nu har lyst til at skabe nye sociale relationer. Du: Er psykisk robust og kan sætte grænser. Har gå-på-mod og er tolerant. Er positiv og evner at holde motivationen oppe, selvom relationen går op og ned. Vi sørger for: At klæde dig ordentligt på til opgaven gennem uddannelse. Sparring med andre frivillig. Spændende og nyttige kurser. Billetter til aktiviteter. Du skal blive netværksven, hvis du har lyst til at møde mennesker, som lever på kanten, og hvis du vil bruge noget af din tid på meningsfulde relationer. Er du interesseret? Skriv eller ring til Rikke Estrup, Missionen blandt Hjemløse. rpe@hjemlos.dk el Læs mere på hjemlos.dk Børn er ny ministers mærkesag SF's formand Annette Vilhelmsen er ny social-, børne- og integrationsminister. Social- og integrationsministeriet skifter navn til Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Hun skifter fra posten som erhvervsog vækstminister. I forbindelse med omlægningen overføres ressortansvaret for dagtilbud til børn i førskolealderen (0-6 år) fra det tidligere Børneog Undervisningsministeriet, nu Undervisningsministeriet, samt sager vedrørende socialøkonomiske virksomheder fra Erhvervs- og Vækstministeriet til Social-, Børne- og Integrationsministeriet. En af Annette Vilhelmsens mærkesager er gennem en tidlig indsats og forebyggelse at give alle børn en god start. Annette Vilhelmsen er uddannet lærer og cand.pæd. i almen pædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole. Hun har været medlem af Folketinget siden 2011, hvor hun har været erhvervsordfører, ordfører for landdistrikter og øer, børne- og uddannelsesordfører og handicapordfører. Siden oktober 2012 har Annette Vilhelmsen været formand for SF. Unge uden læreplads bygger til hjemløse Elever fra Teknisk Skole bygger fælleshus i Storbylandsbyen Elever, der ikke har fundet en læreplads inden for byggefagene, får mulighed for at svinge hammer og murerske, når Østjysk Bolig og Aarhus Kommune opfører Storbylandsbyen, skriver Aarhus Kommunes Socialforvaltning i en pressemeddelelse. Dermed får elever i skolepraktik på Aarhus Tech mulighed for at arbejde med deres fag i forbindelse med byggeriet af Storbylandsbyens fælleshus. Over en periode på syvotte måneder vil eleverne deltage i byggeriet, og hver elev tilknyttes en håndværker. Storbylandsbyen omfatter 40 almene boliger samt et fælleshus på Marienlystvangen ved Brendstrupgård mellem Hasle og Tilst. Den ene halvdel af boligerne tildeles hjemløse og andre marginalise- rede personer. Den anden halvdel anvises på almindelig vis til personer, der er parate til at indgå i et forpligtende fællesskab. Målet er at skabe et socialt orienteret, ressourcestærkt nærmiljø, som kan styrke de udsatte beboere og inkludere dem i fællesskabet. Storbylandsbyen opføres af Aarhus Kommune og Østjysk Bolig med sidstnævnte som bygherre. Boligerne forventes at stå klar til indflytning ultimo Vi arbejder hårdt for at sikre lærepladser til de unge, men desværre er det ikke alle, der er så heldige, at de finder en plads. Derfor synes jeg, det er helt oplagt, at vi får koblet nogle unge, der er i skolepraktik, på vores byggeri, så de også får mulighed for at arbejde med deres fag på en rigtig arbejdsplads. Østjysk Bolig har fået en kreativ idé. Hvis den bærer frugt, forestiller jeg mig, at vi skal brede den ud, siger Aarhus socialog beskæftigelsesrådmand Hans Halvorsen. Forening truet af lukning Foreningen Hjælpeløs.dk, som har til huse i Albertslund og har eksisteret i snart tre år og igennem tiden har hjulpet hjemløse i Storkøbenhavn, er lukningstruet. For to år siden indgik foreningen en samarbejdsaftale med Albertslund Kommune, der betød, at de hjalp Hjælpeløs.dk økonomisk i gang ved blandt andet at finansiere lagerlokaler og forsikringspolicer. Pengene kom fra Social- og Indenrigsministeriets pulje til bekæmpelse af hjemløshed. Denne samarbejdsaftale udløber imidlertid 1. oktober, hvor alle udgifter i realiteten skal afholdes af foreningen selv. Dette kan på ingen måde lade sig gøre, da foreningen er en non-profit forening, og de få indtægter fra medlemskab kun lige dækker omkostninger til bil og brændstof. Lauritzenfonden og især Roskildefonden har hjulpet foreningen med økonomisk støtte, men grundet de store omkostninger til hovedsageligt husleje til boligselskabet Jeudan mangler foreningen stadig mange penge, og derfor vil Hjælpeløs.dk lukke 1. oktober, hvis ikke der enten findes flere penge fra velvillige fonde, eller andre lokalealternativer dukker op. International Pris til Hus Forbis fotograf af Poul Struve Nielsen Den Internationale sammenslutning af hjemløseaviser, INSP, har uddelt priser. Hus Forbis Helga C. Theilgaard vandt kategorien Bedste Foto 2013 for et foto fra Sygeklinikken på Sundholm med titlen Badekarret. Billedet var en del af en serie fotos af Helga C. Theilgaard, som var på reportage for at skildre hverdagen på Sygeklinikken sammen med journalist Birgitte Ellemann Höegh. Reportagen og billederne blev bragt i Hus Forbi i juli sidste år. - Vinderbilledet i denne kategori minder os om de små ting i hverdagen, som vi tager for givet. Det overbevisende foto skildrer en uvurderlige hjælp og omsorg, som sygeplejerskerne i Københavns Kommunes sygeklinik på Sundholm giver til byens hjemløse, lyder begrundelsen. Det stort tillykke til Helga. Vi er stolte her på Hus Forbi, og ikke mindst er vi taknemmelige, fordi vi fik lov at dele den hverdag, personale og gæster lever på Sygeklinikken på Sundholm, med vore læsere og det internationale panel af dommere, som valgte Hus Forbis foto som årets bedste. Der blev også uddelt priser for bedste sælger-fortælling, bedste feature, bedste interview, bedste forside, bedste layout og bedste artikel i andre medier altså ikke i en hjemløseavis. Den pris gik til engelske Independent on Sunday. Desuden var der priser for social udvikling og bedste socialøkonomiske initiativ. Mange penge i spil Tips og Lotto-midler gik også til hjemløse Der kommer sjældent noget godt ud af spil. Mange hjemløse er for eksempel skubbet ud over kanten, fordi de har spillet det hele op og mistet familie og hjem. Det er dog heldigvis sådan i Danmark, at Tips og Lotto skal give overskuddet til velgørende formål og ikke til aktionærer, som skummer fløden på andres ulykke. Derfor har Social- og Integrationsministeriet i løbet af sommeren kunnet fordele 11,1 millioner kroner fra sin Tips- og Lottopulje til særlige sociale formål. Formålet er at styrke den samlede sociale indsats i samfundet gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde, der forebygger og afhjælper sociale problemer. Nogle af pengene kommer hjemløse til gavn. Møltrup Optagelseshjem i Vildbjerg ved Herning, som er et forsorgshjem for hjemløse, får således kroner i støtte. Også Kirkens Korshær, KFUM s Sociale Arbejde, SIND, Gadejuristen, Landsforeningen af Psykiatribrugere, Dansk Røde Kors, Missionen blandt hjemløse, Landsforeningen af Væresteder i Danmark, Frelsens Hær og projekter i diverse boligforeninger samt en lang række væresteder får et tilskud til arbejdet. Tidligere på året er der uddelt 52,5 millioner kroner i fast årligt tilskud til driften af landsdækkende organisationer, hvor frivilligt arbejde indgår, og hvor en stor del af aktiviteterne handler om den sociale indsats. Løbere støttede hjemløse For andet år i træk holdt Skanderborg Løbeklub tirsdag 6. august Det Gule Løb, og denne gang med et rekordstort antal deltagere på 100. Løbet støttede i fjor hjælp til børn i angst og depressionsramte familier. I år gik alle indtægter ubeskåret til at støtte arbejdet for de hjemløse, og pengene tilfalder Hus Forbi. 4 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 5

4 SKAT på kant med grundloven Ny skattepraksis presser socialt udsatte, der skylder penge til SKAT. En professor i socialret mener, at den strider mod Grundloven af Tine Sejbæk tegning: Peter Pedersen Siden årsskiftet har en ny praksis gjort livet vanskeligt for mennesker, der lever på kontanthjælp og har restskat eller gammel skattegæld. Før i tiden skulle SKAT vurdere borgerens betalingsevne, før de kunne inddrive restskat. Og var man økonomisk trængt, kunne man søge om henstand, til man forhåbentlig havde fået et job. Med den nye praksis er det hensyn sløjfet. Nu kan SKAT trække op til kroner af bundfradraget. Mange har i forvejen anden gæld til det offentlige, for eksempel togbøder og SU-gæld, som de uanset indtægt betaler 400 kroner af på hver måned. For dem er det nu op til kroner netto, der ryger af et i forvejen yderst beskedent rådighedsbeløb. Mennesker, der måske tidligere har haft rådighedsbeløb på 2.500, ryger ned under kroner om måneden. Det giver en øget risiko for hjemløshed og for, at folk i det hele taget ikke får betalt deres regninger. Imod Grundloven Spørgsmålet er, om praksissen er lovlig. Allerede tidligt i foråret gjorde Den Sociale Retshjælp i Århus skatteministeren opmærksom på problemet og på, at de mener, den nye praksis er i direkte modstrid med Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 10, stk. 3 pkt. 4, hvor borgeren skal overlades det nødvendige til eget og familiens underhold. Også andre jurister betvivler lovligheden af direktivet fra skatteminister Holger K. Nielsens (SF) ministerium. En af dem er professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher. Hun mener ganske enkelt, at den strider mod Grundlovens 75, stk. 2. Her står der, at kan man ikke forsørge sig selv, har man ret til hjælp fra det offentlige. - Og så kan man altså ikke samtidig inddrive gæld, for eksempel skattegæld, så folk alligevel ikke har til det nødvendige, siger Kirsten Ketscher. - Hvad det nødvendige er, må man undersøge for hver enkelt. Men det tyder ikke på, at folk har til det nødvendige, hvis de står tilbage med rådighedsbeløb under kroner. Det nødvendige indebærer, at man har til mad, tøj og et sted at bo og at man i øvrigt kan opretholde livet på en værdig måde, herunder have sociale kontakter, siger hun. Ikke undtaget - Når man skal vurdere, om man kan inddrive penge fra folk, må man også vurdere, om man overholder Grundloven og det er SKAT ikke undtaget fra, siger Kirsten Ketscher. Hun henviser i øvrigt til en dom fra 1999, hvor Højesteret slog fast, at man ikke kan trække offentlig gæld af folks kontanthjælp der kan kun fastsættes en tilbagebetalingsordning for kontanthjælpsmodtagere, såfremt den pågældende har et væsentligt større rådighedsbeløb end kontanthjælpsmodtagere i almindelighed. Kirsten Ketscher understreger, at Grundloven - også 75 stk. 2 - skal tages meget alvorligt. - Hvad man end finder på af offentlig praksis, skal man overholde Grundloven. - Man kan ikke inddrive offentlig gæld, så folk ender med at leve under et eksistensminimum. Dem, der har indført denne praksis, må forklare, hvordan de ramte skal leve af det! Snarlig afgørelse René Nielsen, der er socialrådgiver og ansat af Missionen blandt Hjemløse, oplever, at den nye praksis har store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. - Folk bliver mere og mere pressede og ude af stand til at betale deres husleje. Og bliver en borger først hjemløs, kan vi bruge op mod kroner om måneden på at huse vedkommende på et herberg, siger han. På vegne af en af sine borgere har han siden januar forsøgt at gå i dialog med SKAT over den nye praksis. Han nåede at tale med cirka 40 medarbejdere i 8-9 afdelinger i et forsøg på at finde det sted i SKAT, der kunne træffe en afgørelse. I marts sendte han en officiel klage til SKAT. I den forbindelse havde han kontakt med Landsskatteretten, som skrev, at der i kildeskattelovens 73 D faktisk er en skønsmæssig hjemmel til at give henstand med pålignede skatter. Alligevel gav SKAT i juni afslag på, at borgeren kunne få henstand. René Nielsen har nu klaget til Landsskatteretten. Selv om det normalt tager mange måneder at træffe en afgørelse, forventer de at afgøre sagen hurtigt. Afgørelsen bliver principiel og kommer til at danne præcedens for inddrivelse af restskat. - Når der går lang tid, hvor der bliver trukket så meget af kontanthjælpen, knækker folk jo til sidst. Mine borgere holder ikke ud mange måneder endnu. Og nogle overvejer allerede nu at kvitte deres bolig, fordi de bare ikke har råd til at opretholde en beskeden og værdig levefod, siger han. Urimelig behandling Politikere vil have SKAT til at ændre praksis straks af Tine Seibæk Hus Forbi har tidligere forsøgt at få skatteminister Holger K. Nielsen i tale. Han svarede (og har siden foråret svaret), at man vil se på sagen til efteråret og eventuelt til den tid fremsætte et lovforslag, der kan hjælpe de ramte. Det betyder, at der let kan gå et år, hvor økonomisk trængte må leve under eksistensminimum. Socialordfører for Venstre, Eyvind Vesselbo, mener ikke, det er rimeligt, hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk, at gå så hårdt til værks, som det er tilfældet med den ny skattepraksis. Uforståeligt - Der er jo tilsyneladende mulighed for via Kildeskatteloven at tage hensyn til folks situation, og så er det uforståeligt, at man ikke gør det. Jeg kan ikke vurdere, om den nye praksis strider mod Grundloven. Men jeg kan vurdere, at hvis Holger K. Nielsen siger, at han vil kigge på det til efteråret, så synes jeg, han skal se at komme i gang. Det er en uholdbar situation, som går imod den hjemløse-strategi, som jo netop skal hindre, at folk ender på gaden, siger Eyvind Vesselbo. Han skal meget snart mødes med socialministeren for at tale om opfølgning på Hjemløsestrategien. Og her vil han drøfte den nye skattepraksis og bede socialministeren gøre skatteministeren opmærksom på problemet. - Hvad er det for en måde, systemet opfører sig på? Det er en urimelig behandling af folk, der i forvejen har det vanskeligt, siger han. Bør ændres Også Enhedslistens Frank Aaen mener, at den nye praksis er forkastelig og bør ændres snarest muligt. - Hvis der er brug for en lovændring, skal det ske straks, når det nye folketingsår starter. Men allerede nu bør SKAT bruge den dispensationsmulighed, der er i den gældende lov. Det sidste har jeg netop rejst over for ministeren i et udvalgsspørgsmål, siger Enhedslistens skattepolitiske ordfører Frank Aaen. Og giver det ikke resultat, vil Enhedslisten stille et beslutningsforslag i Folketinget om sagen. - Gæld til det offentlige bør ikke kunne trækkes af kontanthjælpen, hverken direkte eller indirekte kontanthjælpen er i forvejen for lav, siger Frank Aaen. 6 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 7

5 Frygt for besparelser på hjemløses bekostning Løftet pegefinger til kommunerne fra Rådet for Socialt Udsatte af Poul Struve Nielsen Der rejses tvivl om kommunernes vilje til at afsætte de nødvendige midler til at bekæmpe hjemløshed i den nye årsrapport fra Rådet for Socialt Udsatte. Rapporten, som netop er blevet offentliggjort, følger gennemførelsen af regeringens hjemløsestrategi til dørs med konstateringen af, at bekæmpelse af hjemløshed skal stå højt Invester 100 millioner Nødvendigt at føre strategi videre Flere af kommunerne, som var med i Hjemløsestrategien, har allerede fortalt, at de vil fortsætte hele eller dele af indsatserne, når projektperioden stopper til september Det fremgår da også af den seneste aftale om kommunernes økonomi, at der er enighed om at udbrede Housing First -metoderne på hjemløseområdet. Rådet for Socialt Udsatte er enig i, at metoderne bør forankres og udbredes. Men uden den nødvendige nationale understøttelse er der stor risiko for, at indsatserne over tid udvandes eller gennemføres i light-udgaver, som man ikke kender effekten af. 'Det kan på den politiske dagsorden, og at det er der bred enighed om. Men i rapporten hæfter Rådet for Socialt Udsatte sig også ved, at evalueringen af den 500 millioner kroner dyre hjemløsestrategi, hvis metoder er afprøvet i 17 kommuner siden 2008, viser en tendens til, at kommunerne vælger de billigste metoder frem for de metoder, der er bedst for borgerne. I rapporten fremhæves et andet interessant blive både menneskeligt og økonomisk omkostningsfuldt, hvis indsatserne mislykkes,' hedder det i årsrapporten fra Rådet. Der er øremærket 10 millioner kroner af Hjemløsestrategiens oprindelige 500 millioner til forankring og udbredelse. Men Rådet for Socialt Udsatte mener slet ikke, at det er nok til at sikre, at kommunernes fokus på området bevares. Indsats over fire år Rådet mener, at der skal afsættes 100 millioner kroner over fire år til en forstærket indsats mod hjemløshed. Den forstærkede indsats skal sikre, at det politiske ejerskab fastholdes i både de 17 kommuner og resten af landets kommuner. Den politiske styregruppe fra Hjemløsestrategien skal fortsætte og udvides til nye kommuner. Det samme gælder for strategiens nationale følgegruppe, som blandt andet består af KL og hjemløseorganisationer. Samtidig mener Rådet, at det er vigtigt, at kommunerne får konkret hjælp til at forankre indsatsen. Der skal derfor etableres et rejsehold i regi af Socialstyrelsen, der skal stå for at udbrede og videreudvikle metoderne fra Hjemløsestrategien i landets kommuner og samtidig være opmærksom på barrierer for implementeringen. resultat fra den samfundsøkonomiske analyse i evalueringen af strategien, som anviser tre metoder til at få hjemløse i boliger. Den ene metode giver ikke nær samme støtte som de to andre. Evalueringen viser, at kommunerne kan spare mange penge det første år ved at anvende den metode frem for de andre eller i stedet for at huse hjemløse på herberger eller forsorgshjem, hvilket er dyrt. Mantraet synes også her at være effektivitet og styring det vil sige fokus på, hvad det koster frem for på, hvad der er bedst for borgeren, skriver Rådet for Social Udsatte om den omstændighed, at det er meget nærliggende at forestille sig, at metoden som er en tidsafgrænset og billigere løsning end en anden nu bliver kommunernes foretrukne. Entydigt fokus I rapporten står videre om Hjemløsestrategien: Strategien passer godt ind i tidens ånd, som har fokus på dét, som kan måles, og på social progression frem for alt. Spørgsmålet er dog, om ikke fokus er blevet for ensidigt på Hjemløsestrategien og dens metoder'. Rådet frygter, at man overser vigtigheden af dag-til-dag-omsorgen i det sociale arbejde på forsorgshjem, herberger, væresteder og på gaden. Der er behov for et bredere fokus på, at kommunerne løfter ansvaret for hjemløseindsatsen og giver området den politiske og socialfaglige prioritering, der tilkommer området som en del af den specialiserede sociale indsats. På trods af Hjemløsestrategien vokser antallet af hjemløse blandt andet stiger antallet af gadesovere. Det understreger, at selv I medierne og den politiske debat synes der at være en bred enighed om, at der ikke er nogen vej uden om at spare på de offentlige udgifter til samfundets dårligst stillede borgere, og at det faktisk også er godt for dem, der rammes af nedskæringerne, skriver formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Den tidligere minister og nuværende generalsekretær for hjælpeorganisationen Caritas i Danmark fortsætter: Økonomer beregner som sagt, at lavere og mere restriktiv adgang til indkomstoverførsler får nogle mennesker i job eller uddannelse men de glemmer behændigt at understrege, at incitamentet højst gælder for et mindretal af de berørte. Det kan man for eksempel se i effektvurderingen af kontanthjælpsreformens uddannelseshjælp til unge, hvor højst 20 procent af de berørte forventes i uddannelse. Andre fremhæver, hvad ingen er uenig i, at det grundlæggende er godt at være i job, hvis man har evnerne og mulighederne, men lader ligge, at det store flertal, der ikke kan reagere på incitamentet om at arbejde, kommer længere væk fra fællesskabet. Og endelig hævder politikere, at reformerne gør noget ved det påståede moralske problem, at modtagere af overførselsindkomster ikke er motiverede nok til at arbejde. om der er gode resultater med Hjemløsestrategien, er det ikke nok. Indsatsviften skal være bredere! Rådet for Socialt Udsatte understreger betydningen af især den hjemløses ret til selv at møde op på et herberg eller et forsorgshjem og blive visiteret til et sted at bo. Udviklingen i antallet af hjemløse viser entydigt, at der også fremover er behov for forsorgshjem og herberger med videre de såkaldte paragraf 110-boformer. Der er behov for akuttilbud til mennesker, der mister fodfæstet i livet og mister boligen. De er meget vigtige tilbud, og selvmøderprincippet er helt essentielt for indsatsen. Princippet betyder, at en person når som helst og hvor som helst i landet kan møde op og få hjælp uden at skulle omkring kommunen først. Kommunen får på grund af selvmøderprincippet dækkethalvdelen af deres udgifter til boformerne af staten. Brugere af forsorgshjem og herberger, som ikke er klar til eller ikke ønsker at flytte i egen bolig, skal også have muligheden for at bo på 110-boformer i en periode og ikke presses i egen bolig hjemløsestrategi eller ej, skriver Rådet for Socialt Udsatte i sin rapport. Frygt for yderligere marginalisering Besparelser rammer de dårligst stillede samfundsborgere Der er en væsentlig risiko for, at reformerne marginaliserer flere mennesker (yderligere) og giver dem det sidste skub helt ud over kanten af samfundet. Hvis det sker, bliver samfundet Under pres Rådet udtrykker desuden frygt for, at også selvmøderprincippet kan komme under pres, hvilket reelt vil betyde genindførelse af stavnsbåndet for de hjemløse. Med den seneste aftale om kommunernes økonomi fremgår det imidlertid, at der i den kommende tid skal laves en analyse af området for forsorgshjem og herberger (foruden kvindekrisecentre) med fokus på kommunernes praksis og styringsmuligheder. Selvmøderprincippet er under pres fra kommunal side, da det hævdes at gøre det vanskeligt for kommunerne at styre området. Refusionsordningen er fra statslig side under pres, angiveligt fordi der er risiko for, at kommunerne spekulerer i refusionsmuligheden. Rådet er meget bekymret for, om der bliver tale om en spareøvelse på bekostning af brugernes rettigheder. Selvmøderprincippet og den tilhørende statsrefusion er helt afgørende for, at der altid findes kvalificerede tilbud i kommunerne til folk, som pludseligt befinder sig i hjemløshed. Derfor skal begge dele bevares, konkluderer Rådet for Socialt Udsatte. Formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er bekymret for, at regeringens besparelser kan marginalisere mennesker yderligere og give dem det sidste skub helt ud over kanten af samfundet. mere opdelt, det bliver hårdere at være socialt udsat, og vores fællesskab bliver fattigere, fordi mange udsatte ikke får lov til at bidrage med det, de kan. 8 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 9

6 Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder skal styrkes Regeringen forventer, at resultatet af udvalgsarbejde vil føre til ny lovgivning af Thilde Baden Rasmussen I februar nedsatte regeringen og Enhedslisten et særligt udvalg, der skal undersøge, hvordan socialøkonomiske virksomheder får bedre muligheder for at etablere sig og skabe meningsfyldte arbejdspladser for samfundets svageste. Det er ofte svært at komme ind på jobmarkedet for samfundets mest udsatte. Socialøkonomiske virksomheder kan være en løsning for disse mennesker, men problemet er, at ingen lovgivning matcher denne form for virksomhedsdrift. Det skaber svære kår for virksomhederne med de gode intentioner. - Socialøkonomiske virksomheder er kendetegnet ved at være nonprofit og opfylde almennyttige formål, og det er der brug for, hvis der også skal være plads til de mennesker, der ikke kan arbejde hundrede procent. Men den nuværende lovgivning er baseret på normale kapitalistiske virksomheder. Det skaber en masse bureaukratiske og skattemæssige udfordringer, der gør det svært at drive de socialøkonomiske virksomheder, fortæller Finn Sørensen, der er socialordfører for Enhedslisten. Han er derfor glad for, at en af de ting, der står øverst på to-do-listen hos udvalget for de socialøkonomiske virksomheder, er at udarbejde et konkret lovforslag til en ny virksomhedsform, der passer til disse foretagender. En chance til de svageste - Man bør blandt andet se på, hvordan denne type virksomheder kan samarbejde med stat, regioner og kommuner både i forhold til at flytte folk ind på arbejdsmarkedet og i forhold til at aftage produkter. Desuden skal der tages højde for grænsen for offentlige ydelser, og hvad man må tjene derudover. For som det er nu, er der meget stramme regler for, hvad eksempelvis kontanthjælps- og bistandsmodtagere må tjene ved siden af, forklarer Finn Sørensen. Socialordføreren pointerer dog, at det er vigtigt, at de tiltag, der laves i forhold til de socialøkonomiske virksomheder, ikke bliver konkurrenceforvridende. Derfor er der også arbejdsmarkedsparter med i udvalget. Socialminister Annette Vilhelmsen er enig i, at der på det nuværende arbejdsmarked er et brist i forhold til beskæftigelsesmulighederne for de svagest stillede som i mange tilfælde er folk, der rigtig gerne vil arbejde, men ikke kan klare et otte-til-fire-job. - Vi tror, at der er et vækstpotentiale i de socialøkonomiske virksomheder, og det allervigtigste er, at de kan give meningsfyldt beskæftigelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. I dag er alternativet for nogen slet ikke at være en del af arbejdsmarkedet eller være en del af en beskæftigelsesindsats, som måske kan opleves knap så meningsfuld, forklarer hun. Annette Vilhelmsen har taget arbejdet med de socialøkonomiske virksomheder med sig fra erhvervs- og vækstministeriet til socialministeriet. Men mon ikke, hun stadig er meget spændt på, hvilke anbefalinger udvalget kommer med? Det er en kæmpe opgave Udvalget for de socialøkonomiske virksomheder består af 15 medlemmer fra arbejdsmarkedet, fagforeninger, ministerier, praktikere og eksperter. - Arbejdet i udvalget er en kæmpe opgave - især fordi mange af de socialøkonomiske virksomheder i lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, varetages af det offentlige, men samtidig siger erfaringerne, at nogle sociale opgaver løses bedre af private virksomheder, der sætter en social bundlinje højere end økonomisk profit, siger formanden for udvalget Mads Øvlisen, der er tidligere direktør i Novo Nordisk og selv har fungeret som rådgiver for socialøkonomiske virksomheder. Da udvalget stadig mangler at tage stilling til en række væsentlige faktorer, kan han endnu ikke komme med konkrete udtalelser omkring udvalgets anbefalinger. Men han peger på, at det bliver et sejt træk at skabe den vækst, der skal til, på grund af den begrænsede tradition for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Virksomhed på egne præmisser Annette Vilhelmsen har ligesom Mads Øvlisen et erhvervsperspektiv og understreger, at selvom socialøkonomiske virksomheder er en klasse for sig og skal udvikles som supplement til de allerede eksisterende former for virksomheder, så skal de stadig drives på vilkår, der betyder, at det er en reel virksomhed. - Når man driver en socialøkonomisk virksomhed, så er det vigtigt, at den drives på samme vilkår som en reel virksomhed. Men man skal selvfølgelig tage hensyn til de mennesker, som det drejer sig om. Det er jo netop derfor, vi har nedsat udvalget, som skal undersøge, hvordan dette gøres bedst, siger Annette Vilhelmsen. Hun påpeger, at der skal tages højde for både det formelle og det indholdsmæssige. Særligt fordi virksomheden oprettes nonprofit og ikke har til formål, at der trækkes et overskud ud af den. - Det er jo virksomheder, som ikke vil have en jordisk chance i normal forstand, og derfor er vi nødt til at prøve at styrke dem, understreger Enhedslistens Finn Sørensen, der med den rigtige lovgivning i baghånden ser lyse men lange fremtidsudsigter for de socialøkonomiske virksomheder. - Der er helt klart store perspektiver i disse virksomheder, men hvor hurtigt, man kan realisere dem, er en anden sag, for det er et benhårdt marked, og man kan ikke komme uden om, at det økonomiske aspekt også tæller, afslutter Finn Sørensen. Virksomheden summer af liv 10 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 11

7 Socialøkonomiske virksomheder - Jeg kan godt lide, at der er noget manuelt over det, så man ikke bare skal sidde stille. Bjørn Ambjørn Breiden Hos Bybi er der større rummelighed, og arbejdet indeholder forskellige opgaver, som passer til folk, der er langt fra arbejdsmarkedet. En blomstrende ide Foreningen Bybi har skabt en bæredygtig virksomhed, der giver muligheder til mennesker på kanten af samfundet. Honningproduktionen er set fra den sociale vinkel en blomstrende idé af Thilde Baden Rasmussen foto Jeppe Bøje Nielsen Den sødlige duft rammer én, så snart man træder ind af døren til Bybis lokaler. Der er fuld gang i produktionen på fabrikken, som stedets medarbejdere kalder det værksted på Aktivitetscentret Sundholm, hvor honningen fremstilles. De fem medarbejdere er meget koncentrerede. Tre af dem kommer den nyslyngede honning i glas og sætter mærkater på de mange honningglas, mens de to andre skraber voksen af bitavlerne. En af dem er 56-årige Bjørn Ambjørn Breiden. Han smiler og putter bitavlen med det gyldne stads over i maskinen, der skal slynge honningen af tavlerne. Det er Bjørns tredje sæson som assistentbiavler. - Jeg har efterhånden lært det hele, for jeg har begået alle de fejl, man kan. Der er nemlig meget at se til og mange tekniske ting, man skal have på plads, fortæller Bjørn, der tidligere i sit liv har været uden tag over hovedet og boet på herberg. Det tog ham en sæson at lære at passe bier og producere honning. Og spørger man ham, om han er bange for bierne, så forklarer han, at det blot handler om at forholde sig roligt. Selvom Bjørn er en meget rolig person, får han dog rundt regnet 20 stik i løbet af en sæson, og rekorden blev sat dengang, hvor han blev stukket hele ni gange på anklen. Mellem offentlig forsørgelse og arbejdsmarked Formålet hos Bybi er at skabe et fleksibelt rum mellem offentlige forsørgelse og arbejdsmarkedet, hvor der er plads til dem, der ellers ikke passer ind. - Mange af de personer, der kommer hos os, vil jo utrolig gerne arbejde og bidrage med noget, men de kan ikke gå ud og få et rigtigt arbejde, siger Signe Ulrich, der er projektmedarbejder hos Bybi. Hun forklarer, at problemet er, at det danske arbejdsmarked ikke kan rumme den forholdsvis store gruppe mennesker, der af forskellige årsager ikke kan varetage et traditionelt job. - Hos Bybi er der større rummelighed, og arbejdet indeholder forskellige opgaver, som 12 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 13

8 Socialøkonomiske virksomheder både passer til folk, der er langt fra arbejdsmarkedet, og dem der vil gerne komme videre. For eksempel er der nogle, der bygger bitavlerne, andre maler kasserne, der bruges til bistader, nogle helt tredje kører ud og sælger honningprodukterne, fortæller hun videre. Lønnen for arbejdet er beskeden. Bjørn og de andre medarbejdere får kun en lille bonus ved siden af deres normale indkomst, som typisk er kontanthjælp eller anden form for offentlig forsørgelse. Signe Ulrich så dog gerne, at det blev muligt at betale flittige medarbejdere som Bjørn fuld løn i en periode, hvis de er i topform og parat til at yde en stor indsats. Struktur i hverdagen For Bjørn er det vigtigste ved arbejdet hos Bybi, at det giver indhold i tilværelsen og struktur på hverdagen. - Det har været en stor hjælp for mig at være her. Før var jeg langtidsledig og lavede ikke rigtig noget. Nu er der kommet struktur på hverdagen, og det er rigtigt godt. Desuden er det jo et spændende og afvekslende arbejde, hvor jeg både skal passe bier, arbejde på fabrikken og undervise skolebørn, fortæller Bjørn, der tydeligt kan mærke, at selvværdet er vokset, efter han er startet som assistentbiavler. Om Bjørn er en af dem, der skal videre på jobmarkedet er dog endnu uvist. - Jeg kunne godt tænke mig at få arbejde med løntilskud på et tidspunkt, forklarer Bjørn, der oprindeligt er uddannet EDB-assistent. Han ved dog ikke, hvad dette arbejde skulle være. - Jeg kan godt lide, at der er noget manuelt over det, så man ikke bare skal sidde stille. Men altså, når du spørger, hvad jeg allerhelst vil, så bliver jeg underligt passiv, for jeg aner ikke, hvad jeg vil og er kvalificeret til, forklarer Bjørn. Indtil videre er han bare glad for arbejdet med bierne. Partnerskaber er vejen frem Bybi er en sund virksomhed både socialt og økonomisk. Lokalerne er skaffet gennem en samarbejdsaftale med kommunen, der har stillet dem til rådighed mod, at Bybi tilbyder pladser til brugerne fra Aktivitetscentret Sundholm, der hører under socialforvaltningen i Københavns Kommune. Men ellers løber forretningen rundt ved sponsorater, fonde og produktsalg. Især samarbejdet med virksomheder har været givende, og Bybi har bistader stående på taget hos for eksempel Lundbeck, DR Byen og Bella Centret. - Jeg har arbejdet mange år med socialøkonomiske virksomheder, og jeg synes måske, at der nogen gange går lige lovlig meget varm luft i det, men jeg har fundet ud af, at partnerskaber er en af de ting, der kan lykkes rigtig godt, fortæller Oliver Maxwell, der er direktør for Bybi og har arbejdet som konsulent på området i både England og Danmark. Fordelene i samarbejdet er for virksomhederne, at de får en god historie, der viser, hvor socialt ansvarlige de er, de får bistader på taget og motiverede medarbejdere, der bakker op om projektet, fordi det er noget konkret, de kan forholde sig til og smage på. Partnerskaberne skaber også et socialt rum, hvor alle kan mødes og være sammen på kryds og tværs. Det sker for eksempel, når Bjørn eller andre af Bybis medarbejdere tager ud til virksomhederne og fortæller om de forskellige honningprodukter eller underviser skolebørn i biavl. Kort fortalt, så handler det ifølge Oliver Maxwell om at skabe et industri, hvor man ikke kun bruger hjernen, men hænderne og hjertet til noget. En anden slags værdi Socialøkonomiske virksomheder kan ikke løse alle de tunge velfærdsproblemer af Thilde Baden Rasmussen Enhver virksomhed skal skabe værdi. Men mens traditionelle virksomheder skal tjene penge til ejerne, skal socialøkonomiske virksomheder skabe en anden slags værdi. De skal skabe en social værdi for medarbejderne og samfundet. Det vurderer professor i socialt entreprenørskab ved Roskilde Universitet, Lars Hulgård. Traditionelle virksomheder skaber selvfølgelig også værdier for både samfundet og medarbejderne, økonomisk og i form af fællesskab og identitet for ejere og medarbejdere. Men de gør det kun i kraft af, at der er økonomi til lønninger, investeringer og udbetaling af udbytte. - Det er anderledes med socialøkonomiske virksomheder. De skal være til gavn for folk, der ellers ville være langt fra arbejdsmarkedet. Socialøkonomiske virksomheder skal først og fremmest producere social værdi og skabe arbejdspladser. Derfor er det heller ikke realistisk at tro, at de vil kunne fungere på samme vilkår som det normale arbejdsmarked, siger Lars Hulgård. - Socialværdi og meningsfyldte arbejdspladser er det afgørende, når vi taler om socialøkonomiske virksomheder. Midlet kan sagtens være at lave en virksomhed, der skaber overskud, men dette skal bruges til at generere endnu mere socialværdi, tilføjer han. Udover sit job på Roskilde Universitet er Lars Hulgård også formand for den europæiske forskningsorganisation, EMES, der forsker i socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder. - Det er utopisk at tro, at flertallet af socialøkonomiske virksomheder kan klare sig på almindelige markedsvilkår, altså udelukkende via salg af serviceydelser og varer. Når folk eksempelvis er ansatte på flex eller med førtidspension og kontanthjælp, så gør det produktionsvilkårene anderledes i en virksomhed, vurderer Lars Hulgård. Arbejde øger livskvalitet Ifølge ham hersker to definitioner på de socialøkonomiske virksomheder. Den snævre, som blot bygger på, at det er en virksomhed, der har et socialt formål, og som geninvesterer sit overskud i dette. Og så er der den mere omfattende definition, der også går på, at virksomheden bliver styret demokratisk og deltagerorienteret. En af årsagerne til, at det er vigtigt at skaffe beskæftigelse også til dem, der ikke kan vare tage et almindeligt job, er, at arbejdet er en vigtig del af vores identitet og livskvalitet. - Der er stor evidens for, at det medfører mange positive effekter i form af anerkendelse, øget livskvalitet og bedre sundhed, hvis man har et aktivt og produktivt liv, forklarer Lars Hulgård. Han ser Hus Forbi som et godt eksempel på dette, og henviser til en undersøgelse, der blev lavet i 2008 af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Undersøgelsen viser, at sælgerjobbet udover de økonomiske fordele har mange vigtige sidegevinster som eksempelvis socialt samvær, bedre livskvalitet, mindre kriminalitet, bedre sundhed og mere selvværd. Alle problemer bliver ikke løst Trods de mange positive effekter ved socialøkonomiske virksomheder, så advarer Lars Hulgård mod, at man ser denne type virksomheder som en mirakelkur mod alverdens sociale problemer. - Man skal ikke begynde at tro, at socialøkonomiske virksomheder kan løse alle de tunge velfærdsproblemer, som ikke hidtil har kunnet løses. Alle problemer er jo ikke løst, bare fordi man nu begynder at kalde socialt udsatte for medarbejdere, siger Lars Hulgård. Han påpeger, at det især bliver problematisk, hvis man tænker, at man kan løse de socialpolitiske problemer via socialøkonomiske virksomheder og derved afmontere velfærdsstaten og det offentlige ansvar. Lars Hulgård håber, at de socialøkonomiske virksomheder vil ruske lidt op i billedet af, hvad en virksomhed er. For han mener, at vi er blevet lullet ind i den tro, at en virksomhed altid er privatejet, og at den økonomiske bundlinje og de finansielle ressourcer er altafgørende, men ifølge ham er virksomheder meget mere end denne snævre definition. Inspiration - Forhåbentlig kan de socialøkonomiske virksomheder også presse på og inspirere almindelige virksomheder, så de kan blive bedre til at løfte et samfundsmæssigt ansvar. Det handler ikke bare om at ansætte socialt udsatte, men om at virksomheder generelt bør blive meget bedre forankrede i det samfund, de eksisterer i, forklarer Lars Hulgård. Han mener da også at kunne se en tendens til, at det er i den retning, flere og flere virksomheder bevæger sig, for generelt er der kommet mere fokus på det sociale ansvar. Dertil kommer, at politikerne efter finanskrisen også er begyndt at lede efter nye metoder til at skabe velfærd, som både er effektive og økonomisk forsvarlige. - Men i sidste ende ville der jo ikke være så stort fokus på de socialøkonomiske virksomheder, hvis de traditionelle virksomheder tog større socialt ansvar og var mere rummelige. Der er åbenbart ikke nok profit i det, og det er jo netop derfor, at hele argumentet med at se denne type virksomheder som markedsbaserede falder til jorden, afslutter Lars Hulgård. 14 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 15

9 Socialøkonomiske virksomheder Mere business og rummelighed Socialøkonomiske virksomheder er som udgangspunkt en rigtig god idé, men ikke nødvendigvis den rigtige løsning i alle tilfælde af Thilde Baden Rasmussen - Jeg er til en hvis grad fan af socialøkonomiske virksomheder og mener også, at vi skal blive ved med at promovere det for at få flere af dem, men jeg kan samtidig også frygte, at vi bare laver en ny form for beskyttet beskæftigelse, der er fjern fra det normale arbejdsmarked og minder mere om et socialt tilbud i kommunen, siger Andreas Hjorth Frederiksen. Han er leder af Social+, der hjælper organisationer og enkelt personer med at realisere idéer til sociale opfindelser; det vil sige nytænkende og uafprøvede initiativer, der forebygger eller afhjælper sociale problemer. Social+ hører under Socialt Udviklingscenter (SUS). - Hvis man har en god idé, så gælder det om at vælge den rigtige organiseringsform. Set fra mit synspunkt er det ikke altid den socialøkonomiske vej, der er den rigtige, selvom socialøkonomiske virksomheder helt klart har et kæmpe potentiale, understreger Andreas Hjorth Frederiksen. Han forklarer, at denne type virksomheder er forholdsvis nemme at etablere på eksempelvis handicapområdet, hvor der ofte allerede findes en form for beskyttet beskæftigelse, hvorfor det bare handler om at lave foretagendet til en rigtig virksomhed. Men sådan ser det ikke ud for for eksempel den målgruppe, der er sælgere hos Hus Forbi, da de færreste hjemløse er engageret i beskyttet beskæftigelse. - Faktisk er der jo tale om en gruppe mennesker, der vil kunne gøre sig på et normalt arbejdsmarked under særlige vilkår eller i en beskyttet ordning og som måske også har mere gavn af det, vurderer Andreas Hjorth Frederiksen. Han pointerer i den forbindelse, at det er en udfordring, at det som oftest er en del af økonomien i socialøkonomiske virksomheder, at dem, der er med, kommer med et tilskud fra det offentlige og det er meget sjældent, at kontanthjælpsmodtagere gør det. Salg frem for fundraising Når Andreas Hjorth Frederiksen og hans kollegaer hjælper andre med at designe ideer til sociale opfindelser, så forsøger de først og fremmest at konkretisere idéen, finde finansiering og de rigtige samarbejdspartnere. Det samme er tilfældet, når det gælder socialøkonomiske virksomheder. - Vi tænker normalt meget på fonde, som vil betale for udvikling af social forandring, men vi bør i stedet tænke på, hvem der vil købe den kvalitet eller den ydelse, som vi producerer. For hvis ikke man kan sige, at ens produkt er bedre eller billigere, så har ens virksomhed en meget svær gang på jorden, fastslår Andreas Hjorth Frederiksen. Den mere økonomiske driftstanke gang vil ifølge ham også give nogle mere bæredygtige måder at organisere det sociale arbejde på. - Når vi får en bedre forankring af nogle sociale indsatser, så holder vi forhåbentlig også op med at se mennesker, der har brug for en hjælpende hånd i en periode af deres liv, og som skal gå igennem tre, fire, fem eller flere projekter, fordi finansieringen holder op, siger Andreas Hjorth Frederiksen og påpeger, at det kræver, at virksomheder tør satse og investere. Business-tankegangen kan dog ikke stå alene, for hvis virksomhederne skal have en sund drift, så kræver det også et højt socialfagligt niveau. Rummelighed er vigtigst - Der er rigtig mange nye folk på banen, der er eksperter i at drive virksomhed. Men de har ikke den socialfaglige arv, så der er fare for, at de kommer til at begå tidligere tiders fejl med for eksempel kortsigtede projekter og misforstået beskyttelse af medborgere, bemærker Andreas Hjorth Frederiksen. Han mener, at man kan tale om det, Social+ kalder opfindelseshøjde, når det lykkes virksomheder at kombinere social beskæftigelse, socialt produkt og det at reinvestere penge i noget socialt. Det er et godt grundlag for en socialøkonomiskvirksomhed, men egentlig er Andreas Hjorth Frederiksen ligeglad med etiketten. - Hvis man er en virksomhed, der i sin produktionsform skaber social forandring, for eksempel ved at have medarbejdere, der har udfordringer, så synes jeg, at man er en rummelig virksomhed selvom man ikke nødvendigvis er socialøkonomisk. Og den type virksomheder mangler der mange flere af. Virksomheder, der siger: 'Nu vil vi gøre det her'. De behøver ikke nødvendigvis tænke på alt det andet. Hvis man tilbyder nogle meningsfyldte arbejdspladser til mennesker med behov for det, så synes jeg, at det er ligegyldigt, om man opfylder resten af den der snak om at reinvestere profit, erklærer Andreas Hjorth Frederiksen. 16 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 17

10 Møder heroin og bliver afhængig Hjemme i Danmark mødte hun sin datters far, Frank. Hun var nu blevet 19 år gammel og havde allerede oplevet en del. Og gennem Frank mødte hun sit foretrukne stof, heroinen. Hun oplevede gennem stoffet en helt utrolig tilfredshed og et velvære, hun aldrig havde prøvet før. Tiller blev gravid og stoppede sit heroinfra narkoprostitueret til socialpædagog Min fortid hjælper andre Tiller var narkoman, hjemløs og gadeprostitueret. For 13 år siden blev hun stoffri, og i dag er hun uddannet socialpædagog med job i Vestre Fængsel af Tine Sejbæk foto Helga Theilgaard Hun har været dybt begravet i misbrug, hjemløshed og prostitution. Alligevel er hun vendt 180 grader og har startet et helt andet liv. Tiller Lorentzen er et eksempel på, at der altid er håb; at det er muligt at ændre sit liv, uanset hvor svært det tidligere har været. Hun sidder i sin stue i Bispebjerg i København. Hjørnelejligheden har udsigt over Utterslev Mose. På væggen hænger et farvestrålende lærred, hvorpå der er malet: Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen. Der er ild i pejsen, da hun fortæller den utrolige historie om sit liv og sit skift for 13 år siden. Tiller blev født i Århus. Som syv måneder gammel blev hun adopteret af en tandlægefamilie på Midtsjælland. Familien boede i et stort hus med barnepiger og husbestyrinde. Hun fik sågar egen hest som fem-årig. Da hun var seks år, blev forældrene skilt. Tiller rykkede med moren til Nordsjælland, og allerede som 11-årig startede hendes misbrug af hash. - Jeg var et grænseløst barn, der gjorde, hvad der passede mig. Nogle dage kom jeg ridende i skole. Jeg kunne også tilbringe en weekend med hesten i skoven, uden at min mor vidste, hvor jeg var, forklarer Tiller. Tiller skiftede skole en del gange. Hun endte på en privatskole, hvor hun blandt andet røg hash med en af kammeraterne, hvis far så let på det med at tage stoffer. Nogle gange gjorde hans far en vandpibe klar, så børnene kunne ryge hash, når de kom fra skole. - Det var tiden med fri opdragelse, og mange røg hash. At hans far ligefrem mixede den fede til os, gjorde det mere legalt, siger hun. Omskiftelig ungdom En dag fik hendes mor nok og hentede hende ved skolen. Hun kørte 12-årige Tiller til Rigshospitalets Børnepsykiatriske afdeling. Tiller var indlagt et halvt år. Hun prøvede at stikke af flere gange. - Hele vejen gennem min barndom har jeg følt mig anderledes og forkert, siger hun. Hun kom i to forskellige familieplejer. Det sidste sted, på Als, mødte hun også sin ungdomskæreste og blev ringforlovet, inden hun fyldte 14 år. Tiller var 'adfærdsvanskelig' og blev smidt ud af skolen i 7. klasse. Det blev begyndelsen på en omskiftelig ungdomstid, hvor hun blandt andet havde job i en vuggestue, var anbragt på en døgninstitution, arbejdede som ung pige i huset og var i tjenerlære. Hun blev også gravid som 15-årig og fik en abort på Sønderborg Sygehus. - Jeg blev SKAMMET ud af sygeplejerskerne. Der var lige kommet fri abort i Danmark, og det var stadig dybt problematisk, siger hun. Tiller begyndte at drikke alkohol og tage amfetamin. Hun slog til Søren på værtshusene i Sønderborg, og som 17-årig flyttede hun i kollektiv. Det gik vildt for sig med syretrip og druk. Efter at være blevet overfaldet af sin daværende kæreste, flyttede Tiller til Lyngby. Siden tog hun et år i huset i USA. Det var også en turbulent oplevelse, der endte med, at værtsfamilien gik i opløsning i misbrug, druk og utroskab. 18 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 19

11 - Jeg mistede min selvrespekt. Nu, hvor jeg var ude over den første grænse, kunne jeg lige så godt fortsætte. - Lige så snart, jeg møder en af pigerne i Vestre Fængsel, kan jeg sige: Jeg har været i dine sko! Jeg har også ligget ovre i celle 655 og haft abstinenser! tillers liv i tal 1961: født 1967: forældre skilt 1971: starter på at ryge hash : familiepleje på Als : ud af skolen og forskellige job 1978: kollektiv : i USA 1981: møder Frank og heroinen 1984: Maria født : møder kæresten Kim 1986 Retssag om datter vinder 1988: hjemmet er samlingssted for folk på sprøjten 1993: prostitution starter : sover i opgange 1998: overlever mordforsøg fra kunde 2000: stoffri 2001: studenterhue fra Hillerød Handelsgymnasium på fuldt pensum : får job som kontaktperson og arbejder på Svaneparken : socialpædagoguddannelse 2009 nu: misbrugsbehandling i Vestre Fængsel samt pædagog på Svaneparken misbrug i otte måneder. Hun lagde sig hjem til sin mor og tog en kold tyrker og røg kun hash under graviditeten. Datteren blev født med lavt blodsukker, men uden egentlige abstinenser. - Jeg ville virkelig gerne have det barn. Men fire dage efter, jeg havde født Maria, sad jeg med nålen i armen igen, siger Tiller og tænder endnu en grøn look. Pengene rakte ikke til Franks og Tillers misbrug af heroin. Så mens Frank stjal checkhæfter, fabrikerede Tiller falsk legitimation. Frank kom i fængsel, og Tiller ville ud af forholdet. - Fire dage efter, jeg havde født Maria, sad jeg med nålen i armen igen. Da datteren var to år, mødte Tiller Kim på en skovtur. De flyttede sammen, og Tiller arbejdede på institutionen Svaneparken for udviklingshæmmede. Hun fik siden job hos en købmand, hvor hun fixede heroin i frokostpausen. Kim blev fyret, og det eskalerede med bajere og snaps fra morgenstunden. Hjemmet blev samlingssted for folk, der var på sprøjten. Retssag om datter Da datteren var et par år gammel, ville kommunen anbringe hende uden for hjemmet. Det ville Tiller ikke høre tale om. Hun hyrede en meget stærk forsvarsadvokat. Og vandt sagen! - Desværre, kan man sige. Jeg kunne godt have undt min datter, at hun var kommet et bedre sted hen dengang. Hun var vidne til alt, hvad der foregik, selv om jeg troede, jeg gemte flasker og sprøjter, siger Tiller Maria flyttede hen til sin far som otte-årig og endte med at komme i familiepleje hos sin fars faster og onkel. Tiller forsøgte sig blandt andet med SOSUuddannelsen, men heroinen var alt for kraftigt inde over hun søgte mod København og blev gadepusher. Og nu gik det for alvor galt. Starter som prostitueret Omkring 1993 startede hun i prostitution for at skaffe de uhyrlige summer, det kostede at tage både heroin og kokain. Tiller havde i mange år kendt prostitutionsmiljøet i Istedgade og havde for længst besluttet, at det skulle hun ALDRIG være en del af. Men en dag var hendes daglige forbrug så stort, at hun ikke så anden udvej. - Jeg talte med pigerne og fik de historier, man også hører fra prostituerede i dag: Hvis man ikke kan lide kunden, kan man jo bare lade være. Eller historier som: Jeg laver en service. Det er ikke alle, jeg boller med, vi snakker også om, hvad der sker hjemme hos kunden. De historier og myten om det frie valg, man angiveligt skulle have - gjorde, at hun fik overbevist sig selv om, at det er sgu da meget okay. - Så en dag tænkte jeg: Nu gør jeg det. Et blowjob. Det gik jo også de første par gange. Og jeg tænkte Hold da kæft var det bare det. Lige indtil hun skulle have samleje med en kunde første gang. Da brød hun fuldstændig sammen og måtte opgive. - Jeg mistede min selvrespekt. Nu, hvor jeg var ude over den første grænse, kunne jeg lige så godt fortsætte. Jeg havde jo også altid sagt, at jeg aldrig skulle derud, hvor det blev uden gummi. Men det blev det jo også. Jeg vidste fra starten af, at jeg aldrig skulle derud, hvor de fik lov at komme i mig. Men hele tiden blev grænserne rykket. Et fuldkommen ulige spil Tiller forklarer, at det er alle slags mænd, der køber seksuelle ydelser af narkoprostituerede. Det er direktører, politifolk, politikere og hjemløse. Gifte og skilte mænd. Det er fædre med barnesæder i bilen. Eller unge fyre på polterabend. Tiller begyndte selv at få faste kunder. Så kunne hun få pengene først og købe sig et fix og være bedøvet, mens det foregik. For hver kunde skulle der stadig mere stof til for at holde følelserne af skam og skyld på afstand. - Kunderne får også noget ud af, at pigerne er skæve. Så kan de bedre få dem til at overskride grænser, de egentlig ikke ville overskride. Eller de kan bedre slippe af sted med at give pigen et par på hovedet, efter de har fået udløsning. Eller stjæle pengene fra hende igen. Eller stikke en flaske op i skrævet på hende. Gerne med bunden først eller med skår i. Eller de kan true hende på livet og få deres hund til at bolle hende, siger Tiller, der refererer til oplevelser, hun eller andre kvinder i miljøet var udsat for. Det frie valg var en illusion. For Tiller var hele tiden del af et ulige spil. - Hvad der får mænd til at købe seksuelle ydelser af kvinder, der har det elendigt, ofte er hiv-smittede, mangler tænder i munden og har 10 kunder mellem hvert bad? Det spørgsmål kan jeg ikke besvare. Fordi jeg ikke forstår det. - Jeg kan ikke se nogen form for mening med det! Og det, der foregik, var et overgreb mod mig hver eneste, eneste, eneste gang, siger Tiller, der sammen med lederen af Reden, Dorit Otzen, har kæmpet for de gadeprostituerede, herunder for kriminalisering af kunderne. Stoffri på Falster Tiller blev mere og mere træt af sit liv. Især efter at hun i 1998 oplevede et uhyggeligt mordog voldtægtsforsøg fra en kunde. Hun var i sidste del af 1990 erne hjemløs og sov i opgange og i kælderskakter. Vesterbro var ved at blive saneret, og hun levede i brandfælder og blev vækket af vagtværn. Men så sker der noget utroligt. I miljøet omkring Istedgade går der rygter om, at en fyr ved navn Kim Tuborg er blevet stoffri. Han er Tillers gamle pusher, som alle regner med er død forlængst. Han er set cyklende rundt på Østerbrogade. Man siger, at han har det godt. Det tænder en flamme hos hende om, at der findes et andet liv væk fra stoffer, prostitution og kriminalitet. - I 1999 døde 239 narkomaner i København. Vi tænkte: Nå, ja, det er sørgeligt og så tog vi det næste fix. Men da jeg igen hørte, at Kim var blevet clean, begyndte flammen at leve. Tiller beslutter at bede om hjælp. Sammen med en medarbejder fra værestedet Reden søger hun om behandling. Hun kommer til Falster. Og tager en kold tyrker i et sommerhus i Marielyst. Siden den 27 marts 2000 har hun været stoffri. - En kold tyrker var ikke det nemmeste, men det holder mig clean i dag, siger Tiller. Hun får omsorg fra andre tidligere misbrugere. I alt er hun 14 måneder på behandlingsstedet på Sydsjælland. Og så kommer datteren ind i hendes liv. Maria er på efterskole i området, og de begynder at ses. Samtidig starter Tiller på at gå til møder hos NA (Narcotics Anonymous). Hun får en sponsor fra NA, der støtter hende. Og hun lærer en masse om, hvordan man lever et liv uden stoffer. Tilbage i København får hun et kæmpe netværk af andre tidligere misbrugere. Hun starter på handelsgymnasium og får studenterhue. Og får siden blandt andet job som støtteperson for en ung kvinde. Jeg gør en forskel I 2006 beslutter hun at læse til socialpædagog. Hun har i flere omgange arbejdet på Svaneparken, hvor hun har holdt af arbejdet med de udviklingshæmmede. Under studiet får hun både konstateret hepatitis c og får fjernet livmoderen. Alligevel klarer hun uddannelsen og får 12 i sin bacheloropgave. Lige inden hun er færdig, får hun et vikariat i Vestre Fængsel. De mangler en, der kan lave misbrugsbehandling af kvinder. Jobbet, som hun har haft i knap fire år nu, går ud på at opbygge relationer og motivere kvinder med et misbrug til at komme i behandling. Tiller er i dag også i et parforhold. Hun har for tre et halvt år siden mødt Tommy, som hun bor sammen med. Han er også tidligere misbruger. Og hun ser sin datter, der er pædagogstuderende. Tiller er blevet mormor for otte år siden. Hun ser sit barnebarn ofte. Mørket har sænket sig over stuen, mens timerne er gået. Det eneste lys i rummet er gløden fra Tillers cigaret. - Hvordan jeg kan bruge erfaringerne fra mit eget liv? Jamen, lige så snart, jeg møder en af pigerne i Vestre Fængsel, kan jeg sige: Jeg har været i dine sko! Jeg har også ligget ovre i celle 655 og haft abstinenser! Der skal ikke så meget til, før der er skabt en tillid. - Mange af kvinderne kan bruge mig til at sige, at hvis du kan komme ud af stoffer og prostitution, så kan jeg også. Jeg føler, at mit liv er rigt nu, fordi jeg kan bruges og bliver brugt. Fordi jeg indimellem gør en forskel for andre, siger hun. 20 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 21

12 borgmesterrunden Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013 De sidste ti procent skal med Borgmesterrunden bringer vi som optakt til kommunalvalget til november. Men der er også valg til regionerne. I den anledning interviewer vores team i denne måned formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen. Han erkender, at socialt udsatte ikke får gavn af sundhedsvæsenet på samme måde som gennemsnitsdanskeren. Og han lover, at det skal der gøres noget ved. af Oddur Thordarson og Helle Horskjær Hansen foto: Claus Sjödin Regionerne er garanten for et sundhedsvæsen af høj kvalitet. Det er i hvert fald det, der står på Danske Regioners hjemmeside. Vi er taget til Regionshuset Viborg for at høre formand for Danske Regioner, regionsrådsformand Bent Hansen, hvordan det går med at sikre, at også socialt udsatte borgere får sundhedsydelser af høj kvalitet. Hvordan forholder Danske Regioner sig til det faktum, at socialt udsatte, i gennemsnit, dør 20 år før resten af befolkningen? - Det er jo rigtigt skidt. Der er mange, der har mange forskellige problematikker at slås med. Hjemløshed, misbrug, fysiske og psykiske lidelser, og det er noget af det, der optager Danske Regioner og er allervigtigst for os i øjeblikket. - Vi har gjort det rigtigt godt i sundhedsvæsenet de sidste år for procent af befolkningen, men de sidste 10 procent er ikke fulgt med. De har ikke fået gavn af den indsats, vi har lavet. - Jeg vil gerne holde fast i den sociale profil, selvom det letteste er at lukke øjnene. Jeg var til et møde fornylig med etniske minoriteter. Der kan du se det samme billede, de dør også for tidligt. De har heller ikke fået gavn af vores sundhedsindsats. Og der skal vi selvfølgelig prøve at være langt mere opsøgende. Være mere udadvendte. Hvis vi skal knække koden med længere liv, så skal vi ud af sygehusene. Vi skal have vores personale ud og være i kontakt med de hjemløse og andre grupper, der har det svært. Vi skal se på, hvordan de hjemløse lever, og hvad det er for nogle ting i dagligdagen, der gør, at man har et ringere liv. Hvad er det, der gør, at man har en ubehandlet kronisk sygdom, hvad er det, der gør, at man ikke får hjælp til sin psykiske sygdom. Ikke for at omklamre - Vi skal finde ud af, hvordan man får en kontakt til jer, der er socialt udsatte, så I kan blive velbehandlet. Ikke for at omklamre jer - Vi skal have nogle specialmedarbejdere, der tager sig af den psykiske lidelse og misbruget under et. Når der så er styr på det, og hverdagen er i balance, så behøver I ikke være i vores system, så kan I sagtens komme over til kommunerne bagefter. og bestemme over jeres liv, men for at sige; se nu her, den sukkersyge skal altså behandles på den her måde, og når du eksempelvis har skizofreni, er du altså nødt til at tage de her piller, du er nødt til at komme ind og blive tjekket en gang imellem for at se, om behandlingen nu er den rigtige. - Det skal ikke være os som system, der kommer og siger, at nu vil vi bestemme. Det går ikke. Det ved vi godt, og det er der, vi ikke er gode nok. Det er der, I ikke får den store gevinst, som gennemsnitsdanskeren får af vores sundhedsvæsen. Jeg lagde mærke til, du sagde, at sundhedsvæsenet ved for lidt om de udsatte og de hjemløses vilkår, altså hvordan de lever? - Ja, hvis du nu tager kommunerne. De har jo flere steder gademedarbejdere. De har medarbejdere, der opsøger de hjemløse og de udsatte for at komme i dialog med dem, men det er først og fremmest med en social kasket på. Den der specialsygeplejerske eller specialpædagog med viden inden for psykiatrien er jo endnu mere værdifuld at få ud og stå og få snakken i gang; hvordan har I det, hvad er det, du døjer med, er der et misbrug? Det er vigtigt, at tingene kommer på bordet, for hvis ikke, vi får den hjemløse med, så lykkes det ikke. Men problemet i det, det må jeg bare sige fra mig selv, den gang jeg var aktiv på arbejdsmarkedet og med høje lønninger, fik jeg en depression og gik til lægen. Og jeg er meget villig til at oplyse om alt, når jeg kommer til lægen, så han fik at vide, at jeg gennem årene havde haft et alkohol- og hashmisbrug, selvom jeg havde været i arbejde. Og det notat i mine papirer har så gjort her efter, jeg er kommet længere ned og er uden arbejde, at han ikke vil gøre noget for mig. For som han siger; tror du ikke Oddur, at hvis du holder op med at drikke og ryge hash, så vil alting blive bedre? Det er for nemt at sige, synes jeg! - Ja, og det er derfor, jeg siger, at det er holdningen; jeg ved, hvad vi skal gøre for dig, og hvis du ikke gør det, så vil jeg ikke røre ved dig. Der er vi nødt til at få vendt rundt og i stedet sige; du og jeg må have en snak om det her, og hvad det er, du forventer af mig som læge, og hvad det er, jeg synes, du skal have fokus på i din hverdag. Man er nødt til at få den der ligeberettigede dialog, ellers lykkes det ikke. - Vi er et stort system, men vi mangler små specialgrupper, hvor man har en særlig viden om eksempelvis hjemløses vilkår. Ingen leverpostejsmaskine Systemet ligger inde med en stor viden om tingene, men man føler ikke altid, at den viden bliver brugt til noget. - Nej, og det du siger med, at der står, at du har haft et alkohol problem og røget hash. Det står der og bliver brugt imod dig. Så bliver man lige bekræftet i sine værste fordomme ved systemet, og så er det, man siger; glem det, det gider jeg ikke bruge tid på. - Der er man nødt til at bryde det ned og sige; vi ved godt, du i en periode har haft et problem. Der er mange, der har røget hash og drukket for meget. Depression er der også mange, som har haft. Det er jo ikke kun dig vel? Så derfor skal vi også bryde fordommene ned som system. - Og det er derfor, når jeg snakker om ulighed i sundhed, at vi er nødt til at have en målrettet indsats. Det er ikke sådan en leverpostejmaskine, men det handler om se på, hvad der er brug for i forhold til de udsatte, de hjemløse. Hvis ikke vi kommer i dialog med jer, så lykkes det ikke. Du har lidt været inde på det, men problematikken omkring patienter med dobbeltdiagnose? Hvad skal man gøre for at undgå, at de ikke bliver smidt rundt i systemet? - De skal behandles på en gang! Du skal ikke hen i et alkoholambulatorium og så hen et andet sted, hvor du så møder en psykiater. Så hænger det ikke sammen. Det, vi har foreslået, og det vi forhandler med ministeren om lige netop nu, er, at vi siger, at behandlingen af dobbeltdiagnoserne skal samles i regionerne. Vi skal have nogle specialmedarbejdere, der tager sig af den psykiske lidelse og misbruget under et. Når der så er styr på det, og hverdagen er i balance, så behøver I ikke være i vores system, så kan I sagtens komme over til kommunerne bagefter. Men så længe, man er i behandling, så skal det hænge sammen. - I dag er det sådan, at når man bliver indlagt akut på en psykiatrisk afdeling, så har de en forpligtelse til at sætte noget i gang, både i forhold til den psykiske lidelse og til misbruget. Men efter otte til ti dage, så bliver man udskrevet, og så hænger det ikke sammen mere. Indsatsen hænger ikke sammen Som alkoholmisbruger er behandlingen jo bare en pille, det hjælper ikke på det underliggende problem, det er ikke løsningen på et alvorligt problem? - Det er rigtigt, så der er et hul. Regionerne har fået noget, og kommunerne har fået noget, og for øjeblikket hænger det ikke sammen. Og hvis ikke vi får samlet det, så er vi nødt til sammen med kommunerne at sætte os ned og snakke om, hvilke fælles tilbud, der så skal etableres. - I Silkeborg har vi lavet noget, der hedder Psykiatriens Hus. Her sidder kommunens og regionens medarbejdere sammen. Du kan ikke se, hvem der får lønchecken hvorfra, og du er sgu også ligeglad, for du får hjælp. Samarbejdet om den enkelte er vi nødt til at være fælles om for at få det til at lykkes, ellers er det systemerne, der bestemmer og ikke det enkelte menneske. Det kan godt være, det ser ud til, at det er lidt dyrt i starten, men jeg vil påstå, at på længere sigt vil samfundet få det mangfoldigt tilbage. - Nu skal jeg fortælle dig noget. Den indsats, 22 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 23

13 vi har lavet i Silkeborg har sat antallet af genindlæggelser på Psykiatrisk Hospital i Risskov ned med 40 procent. For systemet er det rigtig godt, men for borgeren er det endnu bedre. De genindlæggelser, hvor du kommer ned i det der sorte hul, og skal trækkes op igen, det er jo ødelæggende. - Hvis ikke behandlingen bliver samlet i regionerne, og det bliver afgjort her inden sommerferien, så har kommunerne og regionerne et ansvar for at få behandlingen og indsatserne til at hænge sammen. - Vores allerstørste udfordring lige nu er uligheden i sundhed. Du kender godt den floskel med, at et velfærdssamfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste, og det er lige netop det, vi skal huske. Det er let nok for sådan en som mig, for jeg kender systemet, men for en hjemløs er det en helt anden oplevelse. Man er usikker, nervøs, bange og man får ikke fortalt sin egen sygehistorie og den specialist, der sidder på den anden side, kan ikke forstå det, for de får ikke den åbne dialog, der er nødvendig for at komme videre. Der skal vi også være gode i vores efteruddannelse af vores personale. Lyver for lægen Altså jeg bor på et forsorgshjem og i forhold til min kontaktperson, så er han glad for, hvor åben jeg er, men jeg hører fra de andre, som bor der, at de lyver for lægerne og de andre, de er i kontakt med, for de stoler ikke på dem. De går efter at få noget medicin, de kan misbruge, så de fyrer en masse løgn af. Det er de blevet vant til. - Og det er derfor, vi har været ude at sige, at for at få lighed i sundhed, er vi nødt til at have en ulige tilgang til behandlingen. Der er nogle, som skal have mere behandling for at få det samme resultat, fordi det tager lidt længere tid at komme ind og få knækket koden og få åbnet op. Sidste år var der en sag om en fyr, som blev smidt ud fra Slagelse Sygehus, fordi han fixede på toilettet. Da han blev smidt ud, var han slet ikke behandlet færdig og han var i risiko for at miste benet. Hvad vil I gøre for, at sådan en episode ikke sker igen? - Det lyder ikke rart. Punkt et: Der er et lægeløfte. Hvis en borger har en sygdom og der er en risiko for, at den bliver forværret, så er man som læge forpligtet til at hjælpe. Punkt to: Hvis der er en patient, som af en eller anden grund har opført sig på en måde, man ikke kan lide, ved du hvad Det er jo hverdag på vores sygehuse. Prøv at tænk på, når vi på vores medicinske afdelinger har demente indlagt, hvad tror I ikke, de kan finde på at gøre? - Det skal systemet jo kunne håndtere. Jamen, vi er ikke en standardvare som mennesker, vi er heldigvis forskellige. Selvfølgelig vidste han, at han ikke måtte fixe på toilettet, men han har jo det misbrugsproblem og den stærke trang. Han har sikkert brugt fixet som smertebehandling, og det er vi mange, der gør. Vi selvmedicinerer vores smerte væk. - Det er klart, man skal tage ham ind og sige; du er på et sygehus sammen med andre syge mennesker, det skal vi lige have styr på. Men bare at smide ham ud af døren. Det er for let. Det går ikke. På Hvidovre Hospital er der ansat en socialsygeplejerske. - Ja, jeg ved det. Som en del af behandlingsforløbet støtter hun læger og andre sygeplejersker, når der er socialt udsatte indlagt; ved at klæde dem på til at håndtere målgruppen. Frygt for sygehuse Jeg kender en, der i øjeblikket har hænder, der er voldsomt hævet, og han har skruer i ryggen efter mange operationer. I øjeblikket tager han metadon. Han er blevet indkaldt flere gange til at blive opereret igen, men han tør ikke, fordi så vil hans metadon blive taget fra ham, og så kan han ikke få det, han er vant til af stoffer. Jeg tvivler på, at han lever et år mere. - Han skal ind. Og så er det nok rigtigt at have en socialsygeplejerske, der går med ind til lægen og siger; hør nu her, der er en særlig udfordring her, og skal det lykkes, så er vi nødt til at tage stilling til hans metadon, som er nødvendig for at holde smerterne ud: hvordan klarer vi det undervejs? Den snak er man nødt til at tage. Du kan jo ikke afruse folk, så går de jo fuldstændig i koma. Jeg kender selv til alkoholmisbrug fra min egen familie, og hvad det betyder, hvor svært det er og hvor indgribende det er. - Hvidovre og deres gode erfaringer kigger vi bestemt på, og vi arbejder også for at udvide indsatserne. Nu har vi snakket om ulighed i sundhed. I den forbindelse er der også kommet helt nye tal, der viser at tuberkulose er et stigende problem. Kan du forestille dig en national plan til bekæmpelse af tuberkulose? - Det var et rigtigt godt spørgsmål. Jeg har godt set, at det er et stigende problem, men om der direkte er brug for en national handleplan, det ved jeg simpelthen ikke. Vi skal have udryddet tuberkulose, det er jeg helt enig i. Men at køre en stor handlingsplan i stilling, og så sker der ikke en skid bagefter, det ved jeg nu ikke. Jeg trækker lidt på det med de der store planer, jeg har set for mange af dem, og der er plads på reolen, og så kan de komme til at stå der. Jeg er lidt ligeglad med planen henne på hylden, det vigtigste er at komme ud og få problemet væk. Så hvis du spørger, om jeg vil være med til at målrette en indsats på at bekæmpe tuberkulose, så er svaret ja! Så tror jeg, vi har dækket det hele. Så vil jeg bare sige tak, Bent Hansen. - Det var sgu nogle gode spørgsmål, du havde planlagt. Det må jeg sige. Respekt, respekt! Tak. HUS FORBIS REGIONSHOLD: Oddur Thordarson er 51 år. I 1994 flyttede han fra Island til Danmark, og han har ikke planer om at flytte tilbage. Faktisk er han blevet så glad for Danmark, at det oftest er Danmark, han hepper på, når de to lande tørner sammen i en landskamp. Oddur bor på forsorgshjemmet Østervang syd for Aarhus og har siden oktober sidste år solgt Hus Forbi. Helle Horskjær Hansen er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet som freelancejournalist siden 2006, hvor hun også begyndte at skrive for Hus Forbi. Desuden er Helle svært begejstret for fodbold og håndbold og træner to håndboldhold i den lokale klub. af Birgitte Rørdam Ferie er normalt ikke en luksus, som er mulig for socialt udsatte værestedsbrugere og deres familier. Men det var det i år takket være Landsforeningen af Væresteder, som i august arrangerede Ferie Camp 2013 for sine brugere og andre socialt udsatte i Bøgeskoven nær Fredericia. Ferien foregik i telte og hytter, og blandt aktiviteterne var Udsatte Legene 2013, som indeholdt en lang række konkurrencer i blandt andet fodbold, badminton, petanque, tennis og skak. Første gang Det er første gang, at Landsforeningen af Væresteder har afholdt ferielejr for socialt udsatte, og sekretariatschef Cliff Kaltoft kan i dag glæde sig over en vellykket uge, hvor mere end 400 voksne og børn deltog. - Der var en utrolig god uge. Vi oplevede ikke en eneste, der var sur eller utilfreds, og vi oplevede ingen, der virkede fulde eller skæve. Også børnene var glade, så vi opnåede det, vi gerne ville, siger han og fortsætter: - Mange socialt udsatte har ikke haft mulighed for at tage på ferie på grund deres misbrug, forskellige sociale problemer og dårlig økonomi, Men vi ved, hvor vigtigt det er at få ferieoplevelser. Og det gælder også for deres børn: De har godt af at opleve et fællesskab med andre mennesker, og så har de også noget at fortælle, når de vender tilbage til skolen og skal berette om, hvad de har lavet i sommerferien. Ryger og drikker mindre Også Udsatte Legene 2013, der blev afholdt over to dage fra tidlig morgen til sen aften, var en succes. Her deltog omkring 400 personer i 12 forskellige idrætsgrene, og der var præmieoverrækkelse i alle discipliner. - Vi ved fra Udsatte Legene, som vi første gang tog initiativ til i 2009, hvor meget socialt udsatte kan få ud af at lave idræt sammen. Mange får blod på tanden, når de oplever, at de for eksempel godt kan spille fodbold. Og så ryger og drikker de mindre og begynder at spise sundere for at spille endnu bedre til næste kamp, siger han. Også andre organisationer, som støtter hjemløse og socialt udsatte, holder sommerlejere for deres brugere. Kirkens Korshærs har således en lejr og Skaverup på Sydsjælland og i Helligsøe i Thy. Også Blå Kors og KFUM s sociale arbejde har været på sommertur med deres brugere. FOTO: LANDSFORENINGEN AF VÆRESTEDER I DANMARK Ferie Camp for socialt udsatte Mere end 400 værestedsbrugere og deres børn fik i år en ferieoplevelse, de ikke glemmer. Det blev en uge med fodboldskole, idrætsstævne, udflugter og lejrhygge ved skov og strand Familie på udflugt Familiefar kom hjem med bronzemedalje En af dem, der deltog i Ferie Camp 2013, var 37-årige Kim Meyer, som har sin daglige gang på Værestedet Solstrålen. Han er tidligere narkoman gennem 25 år og med sig på ferien havde han sin kæreste og deres to børn på fire og ti år. - Jeg bor ikke med sammen min kæreste og vores børn, og vi har kun været på ferie sammen en gang før, så det har været en stor oplevelse for mig at være af sted. Jeg har lært nye mennesker at kende, og børnene siger, at det har været deres bedste sommerferie. Også de fysiske udfordringer tog Kim Meyer del i, og han kom hjem med en bronzemedalje i fodbold. - Jeg var med til Udsatte Legene 2010 i Holland, og det vækkede min interesse for sport. Siden har jeg spillet fodbold og badminton med venner fra forskellige væresteder. Efterhånden er min fysik kommet sig så meget ovenpå mit misbrug, at jeg kan klare mig i konkurrencer, og det giver selvtillid, siger han. Ferie Camp 2013 er arrangeret af Landsforeningen af Væresteder og Dansk Væresteds Idræt i samarbejde med DGI Sydøstjylland og lokale idrætsklubber. 24 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 25

14 Den bedste dag i mit liv Anjazira fik æren af at bære Dannebrog ved indmarchen af Juan Carlos Santamaria, Homeless World Cup Foto: Ombold. De to danske landshold i VM-slutrunden i Poznan. Kvinderne er Dorthe Lise Ahlsten Olsen (København), Melissa Damgaard Colaco (København), Randi Marcussen (Vordingborg), Anjazira Skousgaard (Vordingborg), Katrine Vedel Beckmann (Vordingborg), Lisa Kjærgaard (Varde), Lea-Andrea Jessen (Ribe) og Jonna Sølbek Schmidt (Ribe). Herrerne er Rasmus Dalager Nørby (Ribe), Flemming Haastrup (Ballerup), Kenneth Johansen (Vordingborg), Mikkel Krabbe (Vordingborg), Niclas Hansen (Næstved), Meliksah Eroglu (Randers), Romal Omari (Aarhus) og Peter Duun (Aarhus). Frank Brodde er cheftræner for begge hold, og han har Rikke Sparving og Tim Møller Buus som assistenter. Hjemløse kvinder til VM i fodbold To danske hold kæmpede for nationens ære i Polen i august Det ungarske hold var de danske kvinders første modstander. FOTO. Homeless World Cup Danmark var blandt de 53 nationer, som spillede om hjemløse VM i fodbold i den polske by Poznan i august. De danske herrer var med for 8. gang, hvorimod det var første gang, Danmark stillede med et landshold for kvinder. - Det er udelukkende takket være et tilskud på kroner fra Bikubenfonden over to år, at vi kan give kvindelandsholdet denne oplevelse, siger sekretariatschef Martin S. Pedersen fra organisationen OMBOLD, der igennem fodbolden forsøger at hjælpe socialt udsatte tilbage til en normal tilværelse. Han tilføjer, at formålet med landsholdene er dels at gengive spillerne troen på egne evner, dels gennem medierne at vise, hvordan idræt kan medvirke til at skabe positive forandringer for udsatte grupper. Hvilken placering, de to hold fik, var ikke afgjort ved redaktionens slutning. Gadefodbolden rykker til Kofoeds Skole Ombold, der arrangerer gadefodbold aktiviteter for særligt udsatte mennesker, er flyttet ud på Kofoeds Skole, som gennem blandt andet værksteds- og kursusforløb søger at få udsatte mennesker ud på arbejdsmarkedet. Ombold og Kofoeds Skole har gennem det seneste år etableret et samarbejde, hvor elever fra Kofoeds Skole har deltaget aktivt i Ombold s stævner og lokale fodboldtræning på Amager og hvor elever fra Kofoeds Skoles transportafdeling har assisteret med kørsel og opsætning af baner ved Ombold s landsdækkende stævner. Forstander på Kofoeds Skole, Robert Olsen, og sekretariatsleder i OMBOLD, Martin S. Pedersen, ser store fordele for begge parter i samarbejdet. - Ombold har brug for transport af baner, levering af sandwich til stævner og reparation af baner. Alt sammen ydelser som man på sigt kan forestille sig eleverne på Kofoeds Skole s værkstedslinjer kan levere og som giver mening, siger Robert Olsen. Ombold s gadefodboldaktiviteter henvender sig direkte til rigtig mange af eleverne på Kofoeds Skole, supplerer Martin S. Pedersen. - Det var den bedste dag i mit liv, sagde 21-årige Anjazira fra Vordingborg. Hun fik den store ære at bære Dannebrog ved indmarchen under åbningsceremonien for hjemløse i Fodbold i den polske by Poznan. Den ære, det var at marchere ind på KKS Lech Poznan stadion foran mennesker med sit flag stolt vejrende i vinden, tilfaldt kun en spiller fra hvert land. Så Anjazira græd glædestårer, da hun vågnede den næste dag og tænkte tilbage på, hvordan hendes situation havde været bare et år tidligere. For det er ikke altid glædestårer, hun har grædt. Hun har haft rigeligt med problemer og har ofte løbet panden mod en mur. Meget har stået i vejen for, at hun kunne tanke noget selvtillid og udnytte sit fulde potentiale. Hun har levet med de problemer, som hjemløse og socialt udsatte har haft mod sig på livets vej. Men efter en dag som den, hvor hun bar Dannebrog ind på stadion, er hun på vej fremad, og hun er optimistisk, når hun tænker på sin fremtid. Hun er midt i en oplevelse for livet, og oven i det hele er hun blevet inviteret på en date af en spiller fra det engelske hjemløselandshold for herrer. Anjazira er blevet inviteret på date af en af de engelske spillere. FOTO: HOMELESS WORLD CUP Den græske økonomi ligger i ruiner. Grækenland i krise Krisen førte sidste år til, at Grækenland fik en hjemløseavis af Poul Struve Nielsen Der er sikkert mange danskere, som har haft stor fornøjelse af Grækenlands som feriemål. Men nogle har måske også mærket, hvordan krisen kradser. Grækenland er ekstremt hårdt ramt af finanskrisen, som har ført til lønnedgang for nogle, kastet mange ud i arbejdsløshed og ført til, at mennesker er gået fra hus og hjem. Nogle overlever nu ved at sælge Grækenlands hjemløseavis, som blev udgivet for første gang sidste år. Journalisten Chris Alefantis tog initiativet til at starte Shedia, som den græske avis hedder. Han har dækket hjemløse VM i fodbold for andre medier, og derigennem har han fået interesse for arbejdet med hjemløse. Sælgerne i Grækenland adskiller sig dog fra Hus Forbi-sælgere i Danmark ved, at flere af dem ikke ville have sociale problemer, hvis det ikke var for den økonomiske krise. - Vi har 30 procent kvindelige sælgere. Mange er veluddannede. Vores bedste sælger var forretningsmand før krisen, fortæller Chris Alefantis. En del af sælgerne bor på det samme Røde Kors-herberg for hjemløse i Athen. - Det er mennesker, som før krisen boede til leje. Vi har forældrepar, hvor både far og mor er sælgere. De fleste har haft arbejde før, men det er længe siden. De har været arbejdsløse i lang tid på grund af den økonomiske krise, Chris Alefantis er redaktør på Shedia, den græske hjemløseavis. siger Chris Alefantis. Han håber, at det snart vil gå fremad med den græske økonomi, og det vil måske nok ændre på, hvem der sælger Shedia. Men selv, hvis der skabes mange job, kan man forvente, at der fortsat vil være sociale problemer, så hjemløseavisen er nok kommet for at blive. 26 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 27

15 Hjælp til børn i nød Usain Bolt taler om sprint, og om hvordan han er dedikeret til at hjælpe Jamaicas børn af Amy Mackinnon foto: Reuters Den 5. august 2012 var to milliarder mennesker i hele verden forenende omkring en enkelt aktivitet: De så atletik! Deres opmærksomhed var fokuseret på et tætpakket stadion i det østlige London, hvor alle tilskuere kort før kl pludselig blev tavse, mens spændingen byggede op til afviklingen af atletikkens mest prestigefyldte ræs. Begivenhed var mændenes olympiske 100-meter-finale, og en fjerdedel af verdens befolkning var fokuserede på én mand: Usain Bolt. - På pladserne! Nu gjaldt det. Bolt satte sine fødder ind i startblokkene, tøvede kort, og gjorde korsets tegn for sig, mens han kiggede op mod himlen. - Klar! Års træning var gået forud for dét, der skulle ske de næste ti sekunder. Bolts træners beroligende ord løb gennem hans sind Løb gennem linjen! Slap af i dine skuldre! Spændingen var håndgribelig. Det kollektive øjeblik af forventning blev brudt med startpistolens knald, og 9,63 umiddelbart ubesværede sekunder senere sprintede Bolt over målstregen og havde genvundet sin guldmedalje. Samtidigt havde manden fra Jamaica cementeret sin status som en levende legende. Han vandt guld igen i Moskva i august i år. Dog kun i tiden 9,92. Hans jamaicanske fart, karisma og det faktum, at han er umiddelbart genkendelig over hele verden, gør ham til enhver annoncørs drøm. I 2010 satte han en ny slags rekord, da han forlængede sin kontrakt med Puma, der eftersigende er mere end 170 millioner kroner værd, hvilket er det største beløb, der nogensinde er blevet betalt i atletik. Aftalen indbefatter også markedsføringen af en Bolt collection en kollektion af tøj, sko og accessories med hans Lightning Bolt -signaturpostitur i silhuet påtrykt. I øjeblikket har han 11 forskellige sponsoraftaler med producenter af sportsdrikke, hovedtelefoner og telecomfirmaer med mere. Jeg støtter 100 procent op om initiativer, der stopper marginalisering af mennesker. Jeg bifalder dig for dit arbejde og håber, at du kan gøre en forskel i andre menneskers liv, når de befinder sig i en vanskelig situation. Børn Udover sport er han også meget optaget af sin velgørenhedsorganisation, der bærer hans navn, og som er dedikeret til at hjælpe børn i Jamaica. Usain Bolt Foundations hovedmål er, siger han, at give noget tilbage til det lokalsamfund, han voksede op i; et land, hvor 15 procent af børnene lever under fattigdomsgrænsen. - Usain Bolt Foundation er dedikeret til at hjælpe børn med at forbedre deres liv gennem uddannelsesmæssig og kulturel udvikling samt hjælpe dem med at opfylde deres drømme, forklarer han. - Jeg kan godt lide at hjælpe børn og give dem en chance i livet. Mine sponsorer arbejder heldigvis sammen med mig på programmer for at forbedre børns liv på Jamaica. I april overdrog Bolt officielt et nyt idrætsanlæg til befolkningen i Sherwood Content i Trelawny. Anlægget kostede cirka 4 millioner jamaicanske dollars (lidt mere end danske kroner) og forventes at kunne benyttes af mere end lokale beboere. I sin tale ved åbningsceremonien sagde Bolt: - Jeg forsøger at gøre så meget som muligt for at gøre lokalsamfundet bedre, at gøre det positivt og forskønne det for alle mennesker, og gøre det bedre for børnene, for de er fremtiden, og vi ønsker, at hjælpe dem på en hver måde, vi kan, med uddannelse og fysiske udfoldelsesmuligheder. Dette anlæg har været længe undervejs, og jeg ved, at de vil sætte stor pris på det. For mig er det altid en Usain Bolt vinder OL på 200 meter i Beijing, Kina. fornøjelse at komme hjem. Det er så fredfyldt og afslappende. For mig er det en dejlig følelse at se alle de forskellige sportslige udfoldelser i lokalsamfundet. Hjemløse Han siger, at Jamaicas nuværende økonomiske problemer bekymrer ham, specielt det stigende antal gadebørn. I den seneste nationale opgørelse vurderes det nemlig, at der findes omkring gadebørn på Jamaica. - Jeg har det ikke godt med det store antal børn, jeg ser på gaden på Jamaica, siger han og tilføjer, at han beundrer det arbejde, som hjemløseavis-bevægelsen udfører. - Jeg støtter 100 procent op om initiativer, der stopper marginalisering af mennesker. Jeg bifalder jer for jeres arbejde og håber, at du kan gøre en forskel i andre menneskers liv, når de befinder sig i en vanskelig situation. Født med sygdom Bolt har også selv mødt modstand i livet. Han blev født på Jamaica den 21. august Hans forældre havde en købmandsforretning i den lille by Sherwood Content. Bolts kropsbygning er måske ikke det, man forventer fra en sprinter. Han var født med skoliose - en lidelse, der vrider rygraden, således at det ene ben ender med at blive lidt kortere end det andet, og hans vældige krop tilføjer yderlige belastning af benene, hvilket kræver endnu mere kraft for at bibeholde føringen i konkurrencerne. Hans højde påvirker også hans valg af løbebane i 200-meter- løbet og stafetløbet, og han foretrækker at løbe i midten eller i yderbanen: - Jeg bryder mig ikke om inderbanen, for jeg er høj og har brug for mere plads til at dreje, siger Bolt. Artiklen er oversat af Birgitte Ellemann Höeg Om Usain Bolt Bolts rekorder er uden sidestykke. Han vandt tre guldmedaljer og satte tre verdensrekorder ved de olympiske lege i 2008 i Beijing i Kina. Han var den første mand i den olympiske historie, der vandt både 100-meter- og 200-meter-løbene i verdensrekordtider, og han var en del af det jamaicanske 4X100-meterstafethold, der slog verdensrekorden. I 2012 skabte Bolt igen historie ved de olympiske lege i London ved at forsvare alle tre titler. For mere information om Usain Bolt Foundation, se venligst: Dette interview er gennemført via . / INSP - Jeg kan godt lide at hjælpe børn og give dem en chance i livet. Mine sponsorer arbejder heldigvis sammen med mig på programmer for at forbedre børns liv på Jamaica. Når han ikke træner og forbereder sig, er Usain Bolt dedikeret til at hjælpe fattige børn i hjemlandet Jamaica. Han udtrykker også sympati for kampen mod hjemløshed. Læserbrev Til redaktionen, Jeg har for få dage siden købt og læst et eksemplar af Hus Forbi (august 2013, red.). Jeg skal indlede med ros for initiativet omkring avisen. Formålet er storartet, og avisens indhold er vedkommende. MEN: Jeg er nødt til at gøre opmærksom på en meget stor fejl i jeres artikel om videresalg af receptpligtig medicin. I faktaboksen er der oplysninger, der er direkte fejlagtige ud over at de er dybt nedgørende over for mennesker, der i for eksempel 1960 erne eller -70 erne rask væk blev forsynet med en recept på benzodiazepiner AF DERES EGEN LÆGE!!! Blandt andet bruges der i jeres faktaboks ordet afrusning! Dette ville kræve, at medikamentet gav en rus, hvilket det absolut ikke gør!! De sløver. Det er derfor, de virker så effektivt på en angstplaget person. I skriver også, at denne afrusning typisk tager 21 dage. Dette er MEGET forkert!! Det er fuldstændigt afhængig af den enkelte person, mængden af medicinen og af varigheden af brugen. Benzodiazepiner er meget farlige. Så langt er vi enige. Pas imidlertid på, at I har styr på fakta, for jeres ærinde er nok ikke hverken at vildlede, fejlinformere eller at nedgøre. Det vil formentlig ikke hjælpe at få fakta verificeret af en læge. På dette punkt skal der en velinformeret, specialiceret psykiater til gerne suppleret med information fra en bruger / tidligere bruger. Mvh. Marianne Nielsen Svar: Kære Marianne Nielsen Du har ret i, at vores ærinde afgjort ikke er at vildlede, fejlinformere eller nedgøre. Vi respekterer alle mennesker, og i den forbindelse gør det ingen forskel, om de tager stoffer og om de har fået dem fra lægen eller selvmedicinerer. De 21 dage vil ifølge vore kilder være dækkende for et typisk forløb, men du har helt ret; det er meget individuelt og afhænger af den enkelte, mængden og varigheden af brugen, og hvor længe man har været afhængig. Hus Forbi kender folk, der har taget benzodiazepiner og oplever virkningen som en rus. Men vi kunne også have skrevet afvænning eller nedtrapning. Det bliver lidt en strid om ord, men meningen er vist klar nok. Vi har konsulteret en læge angående artiklerne. Med venlig hilsen Poul Struve Nielsen, redaktør 28 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 29

16 Rigeligt med penge Brødrene Price vandt stort beløb til Hus Forbi off line FOTO: SCANPIX Tilsmilet af guderne for krig, håndværk og kunst, Athena og Minerva, løftede brødrene Price deres våben og gik til kamp mod TV2-værten Hans Pilgaard og vandt kroner til de hjemløse og en tilsvarende sum til Børns Vilkår. Af Poul Struve Nielsen De er kendte for sætningen rigeligt med smør. Det skyldtes ikke kun held, at mundheldet nu kan omskrives til rigeligt med penge, efter at brødrene Price, som til fornavn hedder James og Adam, bevæbnet til tænderne med vid, humor og socialt engagement deltog i TV2-programmet Hvem vil være millionær den 12. august og vandt en halv million kroner til fordeling mellem Børns Vilkår og Hus Forbi. Undervejs skulle de to blandt andet gætte, hvilket rum i en bolig, der betegnes det lille hus. En af mulighederne var køkkenet, men de svarede: Vi har begge store køkkener. Og gættede rigtigt på noget andet. Adam Price, der er manuskriptforfatter til blandt andet tv-serien Borgen kunne ikke have kreeret en bedre såkaldt cliffhanger - altså der, hvor helten hænger ude over klippen og det virker usandsynligt, at han atter får fast grund under fødderne end på spørgsmålet til en halv million. Her ringede brødrene til en ven, som ikke kunne svare. Hvorefter de selv gættede rigtigt på, at den romerske gud, der som den græske Athena var gud for krig, håndværk og kunst, hed Minerva. Brødrene nåede helt frem til det sidste spørgsmål, hvor svaret udløser en million kroner. Her vidste de ikke, at R.E.M. udgav rockhittet Loosing my religion, før Aerosmith udgav hittet Crying. Heldigvis undlod de at gætte, og dermed gå efter millionen. Havde de gættet forkert, ville de kroner nemlig være blevet sat over styr. Et par gange undervejs sagde Adam Price: Hvis vi svarer forkert, får vi bank foran Netto. Hertil må Hus Forbi på sælgernes vegne replicere, at der under ingen omstændigheder ville være uddelt bøllebank til de dejlige, madglade brødre fra en Hus Forbi-sælgers side. Men det kan være, de får et kram næste gang foran Netto. Lige før et gæt skønnede Adam Price dog også, at sælgerne ville sige: Kom nu, tag chancen! Vist så, det var flot gået. Som altid med de herrer var der tale om perfekt timing og dosering, både når der skulle tages en chance, og når det gjaldt om at kende sin egen begrænsning. Af hjertet tak på Hus Forbis vegne. Tonny Rimsmeds hjørne Hus Forbi-sælger Tonny, nummer tonny.rimsmed@gmail.com Skatteministeriet udtaler - Holger K. Nielsen galer Skattefar - ja, han er rar Han er så flink - at han flår de svageste for hver en klink Ekstra kroner - fra de fattigste mænd og koner Det er jo noget pjat - at de ikke skulle kunne betale deres skat For skulle de blive sat på gaden - så kan de jo i skraldespanden finde maden De skal ikke regne med vi henstand giver - bare fordi de sidder og piver BOGSTAVSODUKU Løses som en SoDuKu, men med bogstaverne ABCDEFGHI i stedet for tal vil du vinde Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 4. oktober. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse X-ord og SoDuKu er kreeret af Hanne Reffelt, Opgavebureauet Postnr By Vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 9 september årgang HUS FORBI nr. 9 september årgang 31

17 3spørgsmål Hvad skal der til, for at din situation skal blive anderledes? - At jeg får en lejlighed. Jeg får hjælp af mit misbrugscenter, men de siger, at jeg skal have en boligcoach, hvis jeg flytter indendørs. Det er jeg ikke meget for. Jeg har altså boet indendørs tidligere og kan godt finde ud af at rydde op efter mig selv. Hvad fik du at spise i går? - Slet ikke noget. Min kæreste og jeg faldt hen, og det blev for sent. Og så havde vi desuden ikke nogen penge, for jeg havde ikke solgt nogen aviser. Hvordan er det at sælge aviser? - Udmærket. Jeg er ikke flov over det. Der er så mange mennesker i Danmark, der er i samme situation, som mig. Både folk med og uden uddannelser. Selv har jeg været hjemløs de sidste 16 år. sælger nr Jimmie Larsen ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Poul Struve Nielsen Jimmie Larsen har en adresse, der hedder Adresse ukendt, 9999 København K. Sådan har det været længe. I denne omgang siden han blev løsladt fra fængslet til gaden i februar Da havde hans socialrådgiver foreslået, at han kunne låne en sofa hos sin kæreste. Og sådan blev det. Enten sover han dér eller også hos nogle venner eller på gaden. For nyligt sov han i et telt i Hareskoven, men det blev brændt ned af nogle forbipasserende, der syntes, det var en sjov beskæftigelse. - De brændte alt mit tøj og min rygsæk og tænkte åbenbart ikke over, at det er det eneste, jeg har, og at det ikke er sjovt at leve sådan. Der er ikke noget, jeg hellere ville, end have mit eget sted, hvor jeg kan få besøg og lave noget mad. Jeg har været skrevet op i forskellige boligselskaber de sidste 16 år og har endnu ikke fået noget svar. Jeg ved ikke hvorfor. Der har vel ikke været noget! Tidligere har Jimmie boet på værelser på forskellige herberger. Men han har ikke kunnet holde ud at bo der, fordi han synes, der har været for meget uro. Efter længere perioder i en celle i et fængsel virker larm nedbrydende på Jimmie. Han har været fængslet sammenlagt i 17 år af sit 46-årige liv for vold, vold med døden til følge, tyverier, indbrud og salg af stoffer. Sidste gang var det stofsalget, der sendte ham i fængslet. - Jeg troede, at det var smart og hurtige penge at sælge stoffer, men det blev jeg lynhurtigt knaldet for. Jeg har selv taget stoffer, siden jeg var 15 år, og har engang imellem holdt en pause på to år. Nu får jeg hjælp fra et misbrugscenter og er på metadon. Stofferne og de mange domme for lovovertrædelser, som har præget store dele af Jimmies liv, forklarer han selv ud fra en barsk opvækst i Kalundborg i et hjem med en alkoholisk far, der tævede hele familien. - Vi måtte under ingen omstændigheder røre hans øl og brændevin, men gerne hans piller og hash, som vi tog store mængder af. Da jeg var 15 år, gik det galt. Vi var nogle stykker, der kørte alt for stærkt i en bil, som endte på en mark. Min bror blev mast og lå i respirator i to år, og jeg blev sigtet for uagtsomt manddrab og blev meget nedbrudt, selvom jeg slap for en dom. Min bror klarede den i første omgang, men døde senere, fordi han fik ni hjerneblødninger. Jimmie får forhøjet førtidspension, men vil faktisk gerne arbejde. Han har en eksamen fra Frederikshavn Søfartsskole, har været ude at sejle på en coaster og siden haft stilladsarbejde og hjulpet med opbygning og nedrivning på byggepladser. Nu er han gået i gang med at sælge aviser for at få pengene til at slå til på gaden. Det er meget dyrere at leve på gaden, for jeg har jo ikke køleskab og fryser til at opbevare mad i, slutter Jimmie og folder sine hænder ud, der sammen med hans arme er dækket af tatoveringer, der er med til at fortælle hans livshistorie blandt andet på højre hånds knoer, hvor bogstaverne ACAB er nedridset. De står for All cops are bastards, som var fra en tid i en bande i Aalborg. Om halsen hænger en buddha. Den peger i en anden retning. - Buddhismen ligger mig nærmest, hvis jeg skal tro på noget. Jeg kan godt lide den måde, buddhister er på de er venlige, rare og hjælpsomme og tager en dag ad gangen. Det vil jeg også gerne. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 9 september årgang