Vejledning om tabsbegrænsning og restance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om tabsbegrænsning og restance"

Transkript

1 Vejledning om tabsbegrænsning og restance Denne vejledning er Dansk Energi s vejledning vedrørende emnet. Vedrørende reference hos DE henvises til vejledningens forord. Det skal bemærkes at vejledningen er under revision.

2 2 FORORD DEFs vejledning om tabsbegrænsning, inddrivelse af restancer, gebyrer og morarenter forelå som et udkast i december 1993, men blev ikke færdigredigeret. Prisudvalget nedsatte derfor en arbejdsgruppe bestående af Leif Juhl, HOEF (formand) Poul Stie Hansen, Energi Horsens Helle Birte Jensen, NVE Claus Reimer, KB Torben Juhl Andersen, DEF (sekr.) som fik i opdrag at revidere og eventuelt udbygge det eksisterende udkast til vejledning. Vejledningen blev godkendt på Fælleskomiteens møde den 21. januar 1998, og dernæst på Bestyrelsens møde den 18. februar 1998, og er efterfølgende taget til efterretning af Elprisudvalget den 8. juni Eventuelle spørgsmål om behandling af konkrete sager kan rettes til DEFs juridiske afdeling på telefonnummer:

3 3 Indholdsfortegnelse FORORD 2 1. Tabsgivende situationer Betalingsstandsning Konkurs Tvangsakkord Gældssanering Dødsboer Ydelsen Regningsspecifikation Tariffer Leveringsperioden Tilmelding Afmelding Manglende betaling - fraflyttede kunder Mellemforbrug Lejers afmelding Tabsbegrænsende foranstaltninger Ejeren afhænder sin ejendom Hovedregler og anbefalinger Aflæsning Registrering af målerstanden Erhvervskunder Afvigelser mellem betalt og reelt forbrug Acontopolitik Hæftelsen Restancer Gebyrer Inddrivelse af restancer Restanceproceduren Afdragsordninger (betalingsaftaler) Afbrydelse/lukning Sikkerhedsstillelse Genoptagelse af levering Renter og moms 34 BILAG 37

4 4 TABSBEGRÆNSNING 1. Tabsgivende situationer Årsager, til at kunder ikke betaler, kan f.eks. være sløseri eller "pengemangel". Manglende betaling kan også skyldes, at kunden flytter, og glemmer at melde flytning, og samtidig måske "løber" fra regningen. Disse situationer er nærmere beskrevet efter pkt. 5. De i det følgende først nævnte er de situationer, hvor skifteretten er involveret Betalingsstandsning Generelt: En betalingsstandsning foreligger ifølge konkursloven, når en skyldner, der ikke mener sig i stand til at opfylde sine forpligtelser, anmelder, at han har standset sine betalinger. Uanset om det drejer sig om betalingsstandsning, konkurs, tvangsakkord eller gældssanering, er det i konkursloven et altovervejende princip, at alle kreditorer stilles lige, dvs. alle krav skal behandles ens. De krav, der eksisterer den dag skifteretten modtager begæring om en af de fire skyldnerreaktioner på alvorlig betalingsproblemer, betegnes som simple krav ( 97). Visse kreditorer har dog fortrinsret til fyldestgørelse i et bo (krav på løn m.m. 95, visse afgifter 96) ligesom de kreditorer, der får tilsynets samtykke, eller får kurator til at indtræde i en aftale, er mere lige end andre, dvs. de har opnået ret til at få betaling før andre kreditorer. De nævnte særlige krav betegnes massekrav af henholdsvis første og anden klasse (henholdsvis 93 og 94). En anmodning om betalingsstandsning indgives til skifteretten og kan alene ske på skyldnerens eget initiativ. Betalingsstandsning er et generelt ophør med frivillig betaling af gæld som følge af aktuel eller forventet manglende betalingsevne.

5 5 Formålet er at opnå et "pusterum", en betalingshenstand, med henblik på at afværge en eventuel truende konkurs. Elleverandørens situation: Opgørelsen af elleverandørens krav sker pr. fristdagen, dvs. den dag, da skifteretten modtog begæring om betalingsstandsning. Og det er pr. denne dag, boet vil bede fordringshaverne opgøre deres krav. Det krav, elleverandøren har i et betalingsstandsningsbo indgår i tilsynets behandling som et simpelt krav. Der er ingen reelle sikringsmuligheder. Man bør derfor være opmærksom på de kunder, der har eller har haft et uregelmæssigt betalingsmønster, der eventuelt kan begrunde et depositumskrav, elleverandøren kan fyldestgøre sig i. Straks når en skyldner går i betalingsstandsning, bør elleverandøren anmode tilsynet om at tiltræde aftalen om fortsat levering. Tiltræder tilsynet ikke en aftale om fortsat levering af elektricitet til boet, er elleverandøren berettiget til at kræve sikkerhedsstillelse i form af depositum eller bankgaranti. Stilles der ikke sikkerhed, kan forsyningen afbrydes. Ovennævnte følger også af punkterne 8.8 og 8.9 i DEFs vejledende leveringsbestemmelser. I sidstnævnte står således: "Elleverandøren er berettiget til at forlange depositum eller anden tilstrækkelig sikkerhed for fremtidige betalinger, når elleverandøren skønner, at der er risiko for, at kunden kommer i restance, eller at betalingskrav bliver uerholdelige." Tiltræder tilsynet en aftale om fortsat levering, svarer boet vederlag for leverancen efter reglen i konkurslovens 94. Det betyder, at kravet i et senere konkursbo kan anmeldes som primært massekrav, hvilket igen betyder stor sikkerhed for, at elleverandøren får betaling for leverancerne til boet.

6 6 3 uger Betalingsstandnings ophør Konkursbegæring, Anmodning om gældssanering m.m. Betalingen for forbruget i en periode på indtil 3 uger efter en betalingsstandsnings ophør vil være et primært massekrav, såfremt konkursbegæring indgives i denne periode. Såfremt der ikke indgives en konkursbegæring, anmodning om gældssanering eller tvangsakkord inden 3 uger efter en betalingsstandsnings ophør, vil elleverandørens krav efter 93 eller 94 blive et simpelt krav efter Konkurs Generelt: Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. En skyldner anses for insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsproblemerne må antages blot at være forbigående. Konkurs kan defineres som retsforfølgning af en insolvent skyldner, hvorved hele formuen inddrages til fyldestgørelse af samtlige hans kreditorer. En konkursramt skyldner kan ikke længere råde over sin ejendom og formue. Begæring om konkurs indgives til skifteretten. Senest 3 dage herefter indkaldes skyldneren og den, der har begæret konkursen til et møde i skifteretten, hvor begæringen vurderes. Såfremt begæringen imødekommes, afsiger skifteretten konkursdekret. Skyldneren er herefter under konkursbehandling.

7 7 Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, samt hvad der under konkursen tilfalder ham (konkursmassen). Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursens afsigelse havde krav mod skyldneren. Kravene opgøres pr. fristdagen. Fristdagen er den dag, da skifteretten modtog begæring om konkurs, og det er pr. denne dag, boet vil bede fordringshaverne opgøre deres krav. Elleverandørens situation: Når en kunde går konkurs, skal elleverandøren derfor opgøre elforbruget til og med fristdagen, og kravet om betaling for dette forbrug skal anmeldes til bostyrelsen/kurator. Kurator indstiller herefter til skifteretten, hvorvidt kravet bør anerkendes. Det er den i konkursloven opremsede konkursorden, der afgør, hvilken stilling et krav skal have. Heraf følger, at en elleverandørs krav på betaling for forbrugt el opgjort frem til og med fristdagen betragtes som et simpelt krav. Dette indebærer, at der er mange fordringer, der skal dækkes før elleverandørens. Der er således stor risiko for, at elleverandøren ikke får dækket sin fordring. Opgørelsen af kravet sker i praksis ved aflæsning så tidsmæssigt nær fristdagen som muligt, idet forbrug til og med selve fristdagen herefter beregnes. Fra elleverandørens tilgodehavende trækkes eventuelt indbetalt depositum, før kravet anmeldes til bostyrelsen. Er depositum større end gælden, indbetales det overskydende beløb til boet. Umiddelbart er der ingen måde, hvorpå en elleverandør kan sikre sig at få dækket sit krav fra før fristdagen. Men man kan naturligvis minimere risikoen ved kunders konkurs ved at etablere en betalingsprocedure, der svarer til kontantbetaling/forudbetaling for elforbruget.

8 8 Det er vigtigt, at elleverandøren er opmærksom på varsler om en forestående konkurs, såsom betalingsvanskeligheder af enhver art, hyppige ejer/kundeskift (mand-hustru) o.lign., og at elleverandøren i denne forbindelse benytter sin mulighed for at kræve sikkerhed for betaling for fremtidige leveringer. Elleverandøren SKAL ikke uden videre fortsætte sin ellevering til et konkursbo. Elleverandøren kan forlange, at boet uden ugrundet ophold tager stilling til, om det vil indtræde i aftalen (KL. 55), dvs. svarer på elleverandørens forespørgsel om, hvorvidt boet ønsker fortsat elforsyning. Der er mange elleverandører, der uden videre fortsætter med at levere elektricitet uden forudgående at forhøre sig. Årsagen hertil er, at meget lidt fungerer uden el, og elleverandøren derfor går ud fra, at elleveringen fortsat ønskes og vælger som en service, at fortsætte leverancen. Dette har undertiden givet problemer, idet nogle kuratorer efterfølgende har nægtet at dække udgifterne til elforbrug efter fristdagen som andet end simple krav. DEFs holdning til dette har imidlertid været, at man ved sit blotte forbrug forpligter sig til at betale forbruget. Hvis et bo bruger el efter fristdagen, må boet også stiltiende have påtaget sig betalingsforpligtelsen. Denne holdning stemmer overens med princippet i købelovens 41, der siger, at - er salgsgenstanden efter konkursens begyndelse overgivet til konkursboet, og er købesummen ikke betalt, kan sælgeren kræve genstanden tilbage, medmindre boet erklærer at ville indtræde i købet og betaler købesummen eller på opfordring stiller sikkerhed for dens betaling til forfaldstid. Har boet afhændet genstanden eller i øvrigt for egen regning rådet således over den, at den ikke kan tilbageleveres i væsentlig uforandret stand, har sælgeren ret til at anse boet som indtrådt i købet.

9 9 Ellevering til et konkursbo efter fristdagen er et såkaldt massekrav efter konkurslovens 94, hvilket betyder, at elleverandøren er rimelig sikker på at få penge for sin leverance. Af konkurslovens 56 følger, at indtræder boet i aftalen, bliver det berettiget og forpligtet på aftalens vilkår. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, bliver boet ved sin indtræden forpligtet til at udrede vederlaget for tiden efter konkursdekretets afsigelse som massekrav. Spørgsmålet om, hvorvidt elleverandøren kan kræve af boet, at der stilles sikkerhed for betaling for leverancen, har været prøvet ved Østre Landsret. Her blev det fastslået, at elleverandøren har ret til at kræve, at boet stiller sikkerhed for betaling for fremtidige leverancer i henhold til KL. 57. Hvis boet ikke indtræder, eller hvis boet ikke stiller sikkerhed, har elleverandøren i henhold til KL. 58 ret til øjeblikkelig at standse leveringen. En konkurs er i sig selv ikke tilstrækkelig begrundelse for at kræve sikkerhedsstillelse hos fallenten. Der skal foretages en konkret vurdering af risikoen for ikke at opnå betaling ved fortsat levering Tvangsakkord En tvangsakkord kan gå ud på procentvis nedsættelse af den ikkefortrinsberettigede gæld (almindelig tvangsakkord). Fordringen kan ikke nedsættes til mindre end 25% af det oprindelige beløb (dvs. 75% nedskrivning). Kravene til vedtagelse af en tvangsakkord fremgår af konkurslovens 176, jf Formålet med en tvangsakkord kan enten være at muliggøre en videreførelse af virksomheden, efter at den er befriet for en del af gældsbyrden eller lign., eller at sætte en skyldner, som må opgive en videreførelse af sin virksomhed, i stand til at starte ny virksomhed uden at være tynget af en uoverkommelig gældsbyrde fra den gamle.

10 10 Under en tvangsakkord behandles alle fordringshavere lige, og akkorden er bindende for alle. En tvangsakkord kan også gå ud på en fordeling af skyldnerens formue eller en del af denne mellem hans fordringshavere, mod at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke bliver dækket (likvidationsakkord). Akkorden omfatter fordringer, der er stiftet før akkordforhandlingens åbning - tvangsakkordens fristdag. Elleverandøren skal således gøre sit krav op pr. fristdagen. Også her kan en vurdering af økonomien fremover for den pågældende kunde og dermed risikoen for at lide tab ved fortsat levering måske begrunde et krav om sikkerhedsstillelse. En tvangsakkord er i sig selv ikke tilstrækkelig begrundelse for at kræve depositum. Der skal ligesom efter en konkurs foretages en konkret vurdering af risikoen for ikke at opnå betaling ved fortsat levering Gældssanering En kendelse om gældssanering går ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. En skyldner kan ikke få gældssanering, hvis skyldneren er en virksomhed eller en person, der driver en virksomhed. Det er skyldneren selv, der beder skifteretten om at blive gældssaneret. Hvorvidt der skal gives gældssanering eller ej, bestemmes alene af skifteretten. Praksis rundt om i landet er meget forskellig, idet kendelsen afhænger af dommerens indstilling til gældssanering (der er stadig ved mange retter en vis betænkelighed ved at anvende gældssaneringsmodellen). I praksis får kreditorerne typisk 0-5% dividende.

11 11 Hvis gældssaneringen foretages under en konkurs, bliver forbruget i perioden mellem konkursdekretets afsigelse og gældssaneringssagens indledning også omfattet af gældssaneringen. Elleverandørens situation: Elleverandøren har pligt til at gøre sit krav på den gældssanerede op. Kravet opgøres pr. fristdagen, dvs. dagen for gældssaneringssagens indledning. Elleverandøren kan ikke hindre, at krav omfattes af gældssaneringen, og kan normalt ikke senere kræve den bortsanerede del af gælden hos skyldneren. Elselskabet vil dog i de tilfælde hvor der allerede er stillet depositum, kunne reducere sit krav på skyldneren med dette. Typisk er der tale om kunder, der allerede tidligere fra elleverandørens side har været stillet over for krav om sikkerhed for betaling for fremtidig levering. Der er imidlertid også en del kunder, hvor elregningen er en af de ting, der altid betales til tiden, her vil der ingen mulighed være for at gardere sig mod tab. Der er således ikke ud over depositum - hvis denne mulighed foreligger - mange muligheder for at gardere sig mod tab. Der er tvivl om, hvorvidt man ved fremtidig levering til en gældssaneret kan stille krav om depositum. Gældssanering er jo en sletning af gæld, hvorfor en gældssanering ikke i sig selv kan begrunde depositumskrav, idet skyldneren i princippet skal have mulighed for at starte på en frisk Dødsboer Et dødsbo er en afdød persons formuemasse, der efter dødsfaldet skal opgøres og afvikles ved et skifte.

12 12 Den 1. januar 1997 trådte en ny skiftelov i kraft. Hensigten med loven er at forenkle behandlingen af dødsboer. Der er således følgende bobehandlingsformer for dødsboer: 1. Boudlæg, der straks afslutter behandlingen af småboer. 2. Udlæg til ægtefælle, hvorved boer med en samlet nettoarvemasse på op til kr udleveres til en efterlevende ægtefælle, således at bobehandlingen afsluttes ved udlægget. 3. Uskiftet bo, hvorved boet udleveres til en efterlevende ægtefælle og bobehandlingen afsluttes dermed. 4. Privat skifte, hvorved boet udleveres til behandling ved arvingerne selv, og hvor boopgørelsen senere skal indleveres. 5. Udlevering til behandling ved bobestyrer for boer, der ikke kan afsluttes eller behandles på en af de foran nævnte måder, herunder for insolvente boer, og hvor boopgørelse senere skal indleveres. Konstaterer elleverandøren et dødsfald i kundekredsen, bør elleverandøren straks tage kontakt til "rette vedkommende", dvs. arvingerne eller skifteretten for at høre, om man ønsker leveringen til installationen opretholdt. Ønsker boet fortsat levering vil betaling for leverancen få status af massekrav i boet. Elleverandørens betaling vil herefter være rimelig sikret - også i et insolvent bo. Elprisudvalget har behandlet problemstillingen, og finder det ikke urimeligt, at forsyningsselskabet afbryder elforsyningen til afdødes ejendom, såfremt det ikke på forespørgsel til rette vedkommende tilkendegives, at det efter dødsfaldet skete elforbrug vil blive betalt, eller der stilles betryggende sikkerhed. Ofte er der en af arvingerne, der ønsker at indestå for betaling af elregningen. I så fald kan der naturligvis ikke afbrydes for elektriciteten. Dette gælder, såfremt der stilles sikkerhed for betaling for det fremtidige forbrug.

13 13 For yderligere detaljer vedrørende håndtering af dødsboer kan henvises til DEFs cirkulære nr. S 54/1997 og S 132/ Ydelsen 2.1. Regningsspecifikation De fleste elleverandører opdeler deres kunder i forskellige grupper afhængig af elregningernes størrelse, risikoforhold o.lign. Nogle elleverandører opdeler alene kunderne efter forbrugsstørrelse, mens andre opdeler i følgende kategorier: - Husholdningskunder - Mindre virksomheder m.fl. - Storkunder Disse grupper behandles regnings- og betalingsmæssigt forskellig, og behøver ikke at have relation til den opdeling i A, B og C-forbrugere/kunder, der sker i forbindelse med tarifering af kunder. Opbygningen af elregningen er meget forskellig fra selskab til selskab. Det mest almindelige er stadig en regning, hvor samtlige poster er udspecificeret. Det drejer sig om abonnementsbetaling, evt. effektbetaling, kwh-pris samt de eksisterende afgifter, elafgift, CO 2 -afgift og svovlafgift. Endelig beregnes der moms af samtlige ovennævnte poster. Endog kan regningen indeholde renter og gebyrer som følge af tidligere restancer. Flere elleverandører er de seneste år gået over til at udsende bruttoregninger, hvor elleverandørens pris pr. kwh er slået sammen med afgifterne inklusiv moms, til kun et samlet beløb pr. kwh.

14 14 En markedsundersøgelse har således vist, at de fleste kunder kun er interesseret i den samlede pris, og ikke en opdeling af regningen i elprisen og de forskellige statsafgifter. Hvis man vælger at udsende bruttoregninger, skal man dog af hensyn til de momsregistrerede virksomheder vise en specifikation af afgifterne et sted på regningen. Såfremt der udstedes bruttoregninger, skal der for de kunder, der ønsker det, være mulighed for eventuelt gennem oplysninger på regningens bagside at orientere sig om sammensætningen af bruttobeløbet. En del selskaber foretager over elregningen opkrævninger for andre forsyningsarter, f.eks. vand- og varmeværker. Det skal klart og overskueligt fremgår af opkrævningen hvilke beløb, der vedrører hvilken ydelse. Opmærksomheden henledes på, at dette kan give juridiske problemer i forbindelse med en eventuelt efterfølgende inkasso- og lukkeprocedure. Det samme er tilfældet med opkrævning af afdrag og renter på eventuelle forbruger-låneordninger. Der bør være truffet en skriftlig aftale med de øvrige forsyningsselskaber om fordeling af indbetalte beløb. Aftalen skal være forbrugeren bekendt Tariffer For så vidt angår beregning af tariffer henvises til DEFs Håndbog vedrørende tariffer. 3. Leveringsperioden 3.1. Tilmelding Som kunde anses den, der tilmelder sig som kunde eller på anden måde tilkendegiver sig som kunde i forhold til elleverandøren, herunder den der som bygherre/ejer rekvirerer ellevering til sin ejendom.

15 15 Overtagelse af et eksisterende leveringsforhold kan ske ved henvendelse til elleverandøren. Tilmelding foregår i praksis ofte telefonisk. Når en kunde anmoder om elforsyning, er der i realiteten tale om indgåelse af en leveringsaftale, hvor elleverandøren typisk leverer varen eller en del af denne på kredit. I de fleste tilfælde betaler kunderne et acontobeløb. Elleverandøren har som monopolist forsyningspligt. Det er derfor kun i særlige situationer, man kan stille særlige krav til kunden som betingelse for levering af elektricitet. Da der som nævnt i realiteten er tale om indgåelse af en leveringsaftale, kan det overvejes, om tilmeldingen bør ske skriftligt f.eks. ved indsendelse af et underskrevet tilmeldingskort. Hvor det objektivt kan konstateres, at en kunde er flyttet f.eks. via folkeregisteradresse, så falder denne kundes hæftelse i forhold til den kunde, der forbruger elektriciteten, væk. Tvist i sådanne anliggender vil henhøre under domstolene og ikke Elprisudvalget. Ved fastsættelse af det forventede forbrug og dermed det acontobeløb, der vil blive opkrævet, tager elleverandørerne som regel udgangspunkt i det tidligere forbrug på adressen, såfremt den nye kunde ikke oplyser sit forventede fremtidige forbrug. For at undgå for stor divergens mellem det pr. automatik fastsætte forventede forbrug og dermed aconto regninger og især årsafregning kan det anbefales, at man i forbindelse med tilmelding, anmoder kunden om at angive f.eks. antal personer i husstanden eller anden relevant information.

16 Afmelding Kunden er ifølge DEFs vejledende leveringsbestemmelser berettiget til at opsige leveringsforholdet med 3 arbejdsdages varsel. Kunden hæfter for betaling for leveringen af elektricitet indtil den dato, - til hvilken aftalen er opsagt, og kunden har givet adgang til aflæsning af måleren, eller - til der foreligger en af elleverandøren accepteret selvaflæsning, eller - til ny kunde er indtrådt i leveringsforholdet Manglende betaling - fraflyttede kunder Hvis kunden er flyttet men registreret som kunde på en ny adresse i elleverandørens eget forsyningsområde, følges den almindelige restanceprocedure, jf. DEFs vejledning om restanceproceduren. Hvis kunden er flyttet og ikke længere er registreret som kunde i elleverandørens forsyningsområde, forsøges typisk - afhængig af restancens størrelse - med forskellige tiltag for at inddrive restancen efter almindelig rykkerskrivelser har vist sig virkningsløse: - Indberetning til RKI - Inkassofirmaer - Retslig inkasso - Lønindeholdelse. Hvis en kunde er tilflyttet fra en anden elleverandørs område, og kundens tidligere adresse er oplyst, kunne være af interesse for den nye elleverandør at indhente oplysninger om tilflytterens betalingsmønster og eventuelle restancer hos den tidligere elleverandør. Justitsministeriet og Registertilsynet har imidlertid fundet, at en sådan udveksling af oplysninger vedrørende en kundes rettidige betaling eller mangel på samme

17 17 VEJLEDNING OM TABSBEGRÆNSNING OG RESTANkræver kundens samtykke for ikke at være i strid med offentlighedsloven og lov om private registre. 4. Mellemforbrug Ved mellemforbrug tænkes på det forbrug, der kan finde sted i perioden fra en kunde har afmeldt i forhold til elleverandøren, til ny kunde behørigt er tilmeldt registreret hos elleverandøren. Et mellemforbrug opstår typisk i forbindelse med ind- og udflytning i lejede boliger. Efter afmelding overfor elleverandøren og aflæsning af måleren kan der berettiget eller uberettiget være adgang til en midlertidig tom lejlighed. Det kan være håndværkere, der er inde for at foretage vedligeholdelsesarbejder, reparationer eller andet, eller det kan være viceværten eller ejendommens ejer, der i flere omgange er inde for at fremvise lejligheden med henblik på fornyet udlejning, endelig kan en person uberettiget have tiltvunget sig adgang til en lejlighed, som måske har stået tom i længere tid Lejers afmelding A. Kunden afmelder, og der registreres ingen ny kunde på installationen Det kan være et problem at opnå betaling for elforbruget i mellemperioden. Især hvis elleverandøren har accepteret en afmelding og ikke har sikret sig mod et udebiterbart mellemforbrug ved enten at have en ny forpligtet kunde registreret eller ved at afbryde installationen. Når en elleverandør modtager afmelding fra en kunde, der flytter fra sin bolig, og elleverandøren accepterer afmeldingen/fraflytningen og noterer målerstanden (underfor-stået, at elleverandøren fæster lid til aflæsningen), er det juridiske udgangspunkt, at der ikke længere foreligger en bindende aftale parterne imellem, og den afmeldte kunde hæfter derfor ikke længere for betaling for et eventuelt efterfølgende forbrug. Jf. leveringsbestemmelsesvejledningens 9.2. Det hænder

18 18 VEJLEDNING OM TABSBEGRÆNSNING OG RESTANofte, at en afmelding foretages af et boligselskabsadministrator, en udlejer eller en ny lejer, i stedet for at den fraflyttede selv afmelder. Elleverandøren skal i princippet acceptere en sådan registrering. Når afmelding sker, uden at en ny kunde kan registreres, indebærer dette umiddelbart, at elleverandøren ikke har nogen at sende regningen til for det forbrug, der måtte finde sted efter afmeldingsdatoen. Elleverandøren anbefales i denne situation at meddele boligselskabet eller udlejeren, at boligselskabet/udlejeren selv registreres som kunde og hæfter for betalingen for fremtidigt leveret el. Selv om der ikke reageres på en sådan meddelelse, hæfter boligselskabet/udlejeren for betaling for forbruget af elektricitet. Såfremt boligselskab/udlejer afviser at ville stå som kunde, kan elleverandøren blot afbryde elleveringen. Genoplukning må herefter ske på boligselskabets/udlejers anmodning og mod betaling af gebyr. En ny kunde skal ikke belastes med et genoplukningsgebyr. Udlejers hæftelse for mellemforbrug er fastslået i en afgørelse i Elprisudvalget af 4. december B. Lejer afmelder overfor elleverandøren; lejlighed med opsigelsesklausul Et særligt problem kan opstå i de situationer, hvor kunden i forhold til udlejeren har et opsigelsesvarsel, men hvor kunden inden udløbet af opsigelsesvarslet er fraflyttet lejligheden og har afmeldt overfor elleverandøren. Nogle udlejere har hævdet, at den fraflyttede lejer under alle omstændigheder skal betale elforbruget, indtil den dato lejemålet kan opsiges. Udlejeren henviser til, at elforbruget - i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder og reparationer efter en lejer - ifølge lejekontrakten skal betales af lejeren. Hvis lejeren imidlertid i sin egenskab af kunde, har afmeldt overfor elleverandøren, er lejeren ikke forpligtet over for elleverandøren til at betale et eventuelt elforbrug efter afmelding og fraflytning, jf. ovenfor. Noget andet er, at lejeren kan være/er pligtig at dække udlejerens omkostninger til vedligehold og reparationer herunder elforbruget i perioden fra fraflytning til opsigelse af lejemålet. C. Elleverandøren afbryder ikke

19 19 Såfremt elleverandøren efter en foretagen afmelding lader elforsyningen "stå åben", herunder undlader at sikre sig, at boligselskabet hæfter for betalingen, påtager elleverandøren sig umiddelbart risikoen for, at der i en periode sker uberettiget forbrug eller et forbrug, der ikke kan placeres på en kunde. Elleverandøren har i givet fald bevisbyrden med at fastslå, hvem der har forbrugt el, og som følge deraf hæfter for betalingen. D. Lejer fraflytter lejligheden, men har adgang Hvis lejeren har afmeldt, men fortsat har adgang til lejligheden, f.eks. beholder nøglerne indtil udløbet af lejemålet, er lejeren fortsat reel kunde og ansvarlig for et mellemforbrug. Udgangspunktet er, at den, der har brugt elektriciteten, også skal betale forbruget Tabsbegrænsende foranstaltninger En mulighed for at gardere sig mod tab i forbindelse med "mellemforbrug" er derfor jf. ovenfor, at elleverandøren i sin flytteprocedure efter afmelding indfører altid at - meddele ejeren, at han noteres som kunde eller - foretage afbrydelse, - såfremt ejeren afviser at være kunde, eller - såfremt en anden kunde ikke indtræder i kundeforholdet samtidig med afmeldingen. Denne procedure medfører selvfølgelig øget administration og i sidste ende er det naturligvis det enkelte selskab, der selv må vurdere, hvorvidt problemet er så stort, at den øgede administration kan betale sig Ejeren afhænder sin ejendom

20 20 Tilsvarende regler gælder, hvor en ejer, som også er kunde, afhænder sin ejendom. Her gælder normalt, at ejeren hæfter for forbruget indtil ny ejer overtager ejendommen. Men tilsvarende situationer, som ovenfor beskrevet kan opstå, hvis sælgeren af ejendommen aflæser og afmelder inden overtagelsesdagen. Det er således også her vigtigt for elleverandøren at sikre sig, at korrekt aflæsning af målerstanden og en tilsvarende juridisk holdbar konstatering af, hvem der er kunde, finder sted Hovedregler og anbefalinger Ovenstående er bl.a. baseret på konkrete sager, som DEFs juridiske afdeling har behandlet. De nævnte hæftelsesregler og bevisproblemer samt anbefalinger kan lyde indviklede. Men ved hver fraflytning er der individuelle forhold, der ikke altid er lige nemme at få indpasset i ovennævnte regelsystem eller beskrivelse. Det anbefales derfor, at have følgende hovedregler som udgangspunkt for vurderinger og afgørelser: 1. Den, der har forbrugt elektriciteten, er som udgangspunkt den, der hæfter for forbruget. (I "normalsituationen" vil denne person naturligvis være den tilmeldte kunde). 2. Ved korrekt afmelding hæfter kunden ikke for betaling for et efterfølgende forbrug. 3. Har elleverandøren ikke en korrekt registreret kunde, der hæfter, har elleverandøren bevisbyrden for konstatering af hvem, der har forbrugt elektriciteten og dermed hæfter for betalingen.

21 21 Forudsætningen for ovenstående problemstilling er, at elleverandøren historisk har accepteret at have et selvstændigt aftaleforhold med lejere, der via et lejemål har rådighed over en selvstændig elinstallation. 5. Aflæsning 5.1. Registrering af målerstanden Registrering af målerstanden ved flytninger sker som regel ved selvaflæsning. Elleverandøren kan påføres en tabsrisiko, hvis der sker et forbrug i perioden, efter at en kunde har aflæst og afmeldt, og indtil en ny kunde registreres som kunde på forsyningsadressen. Der henvises til afsnittet om mellemforbrug pkt I det øjeblik elleverandøren accepterer afmeldingen og målerstanden, hæfter den afmeldte kunde ikke længere for betaling for et eventuelt efterfølgende forbrug, medmindre der er fejl ved aflæsningen, eller kunden benytter installationen efter afmeldingen, hvilket kan være svært at bevise. De elleverandører, der ikke foretager aflæsning af målerstanden ved en indflytning, kan det foreslås at fremsende et velkomstbrev til den nye kunde med angivelse af tilmeldingsdato og den registrerede målerstand. Velkomstbrevet kan indeholde et underskriftskort, som den nye kunde bedes om at returnere til elleverandøren, således at denne får bekræftet de registrerede oplysninger eller får korrigeret disse. Ønsker elleverandøren at gardere sig 100% mod tab i forbindelse med afmelding, mellemforbrug og tilmelding, er det imidlertid nødvendigt at benytte en flytteprocedure, hvor der altid foretages aflæsning og afbrydelse ved afmelding, hvis en ny kunde ikke samtidig indtræder i kundeforholdet Erhvervskunder

22 22 For erhvervskunder vil elleverandørens risiko for et væsentlig tab være større end for husholdningskunder. Det anbefales derfor at foretage afbrydelse i forbindelse med en afmelding, hvor en ny kunde ikke tilmeldes samtidig og målerstanden er accepteret af både gammel og ny kunde. I sådanne situationer bør forsyningen altid afbrydes, indtil en ny kunde er tilmeldt. Accepterer elleverandøren at registrere til- og afmeldinger vedrørende erhvervskunder via selvaflæsning, bør man sikre sig, at den ny kundes SE-nr. oplyses, samt at et med velkomstbrev fremsendt underskriftskort altid bliver returneret. Modtager elleverandøren ikke ovenstående oplysninger, kan fortsat levering betinges af, at kunden stiller en tilfredsstillende sikkerhed for betaling for forbruget Afvigelser mellem betalt og reelt forbrug Det anbefales, at elleverandøren holder øje med afvigelser i forbruget i forhold til det forventede forbrug, og straks lader sådanne afvigelser undersøge - eventuelt ved kontrolaflæsning. Konstateres der fejl i afregningen, målerfejl eller fejlaflæsning, og kunden er i god tro med hensyn til denne, bør forbruget i perioden med afvigelsen fastsættes efter forhandling med kunden (jf. leveringsbestemmelserne 5.7 og 6.7). Man kan som hovedregel ikke korrigere længere tilbage end til seneste årsafregning. Hvis årsregningen netop er foretaget, kan denne dog korrigeres. Er kunden i ond tro (vidste eller med overvejende sandsynlighed vidste, at der blev betalt for lidt), kan elleverandøren i hvert fald kræve sit tilgodehavende for 5 år tilbage betalt. I særlig grelle tilfælde kan der måske kræves betaling for forbruget længere tilbage i tiden end 5 år. Der henvises i øvrigt til DEFs vejledning i behandling af sager angående rettelse af fejl i aflæsning af forbruget, i måleudstyret eller ved forbrugsafregning.

23 23 For at undgå fejl og for store afvigelser mellem det forbrugte el og det betalte kan det anbefales, at målere og målerstand kontrolleres en gang imellem f.eks. med et interval på 4 år. 6. Acontopolitik Elleverandøren er berettiget til at opkræve acontobeløb til dækning af betalingen for det forventede forbrug i en afregningsperiode. Acontobeløb kan opkræves som lige store rater, også selv om forbruget aftages ujævnt over afregningsperioden. Acontopolitikken administreres forskelligt blandt distributionsselskaberne. Der er dog en klar tendens til, at de større kunder afregnes hyppigere og ud fra det faktiske forbrug, og dermed uden fastsættelse og afregning af acontoforbrug. For husholdningskunder anvender de fleste distributionsselskaber acontoopkrævning. Som regel foretages én årlig aflæsning enten ved selvaflæsning eller ved brug af måleraflæsere. Acontobeløbet kan ændres med et rimeligt varsel, hvis elleverandøren har skønner, at der vil ske en ændring i betalingen for den samlede afregningsperiode f.eks. som følge af tarif- eller forbrugsændringer. Såfremt kunden ønsker en ændring af acontofastsættelsen, kan elleverandøren kræve, at kunden sandsynliggør den forventede ændring i forbruget. 7. Hæftelsen Som udgangspunkt er det den, der har brugt den leverede el, der også hæfter for betalingen for den leverede el. Elleverandøren er dog ofte i en situation, hvor kravet om betaling kun kan rejses overfor den, der juridisk set hæfter, dvs. den, der er registreret som kunde.

24 24 Kunden hæfter for betaling indtil den dato, til hvilken leveringsaftalen er opsagt. Den registrerede kunde hæfter derfor for betaling for den leverede elektricitet, indtil vedkommende har opsagt leveringsaftalen, eller en anden kunde har meddelt elleverandøren, at vedkommende er indtrådt i leveringsforholdet. Hvor det objektivt kan konstateres, at en kunde er flyttet f.eks. via folkeregisteradresse, så faldet denne kundes hæftelse i forhold til den kunde, der forbruger elektriciteten, væk. Tvist i sådanne anliggender vil henhøre under domstolene og ikke Elprisudvalget. Hvorledes hæfter man? Ægtefæller: Af lov om ægteskabets retsvirkninger 11, stk. 1, fremgår, at under samlivet er hver af ægtefællerne i forhold til tredjemand berettiget til på begges ansvar at indgå sådanne retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdnings eller børnenes fornødenheder, som sædvanlig foretages i dette øjemed. Disse retshandler anses for indgået på begge ægtefællers ansvar, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne. Registreret partnerskab omfattes af retsvirkningslovens 11. Samboende: Udgangspunktet er, at den eller de, der bruger elektriciteten, hæfter for betalingen. Dvs. at samboende kan hæfte solidarisk, dvs. alle hæfter for hele beløbet, jf. ovenfor. Juridisk set er det, den, der har indgået aftalen med elleverandøren, dvs. den, der er registreret som kunde, der hæfter. Af bevismæssige grunde er det således bedst, hvis alle samboende - f.eks. i et kollektiv - kan registreres som kunder. Foreninger (ideelle): Det er foreningen som sådan, der hæfter for forbruget. Hvis en forening opløses, er der typisk kun mulighed for at få dækket et udestående i foreningens eventuelle formue. Medlemmerne hæfter ikke.

25 25 Bestyrelsesmedlemmer risikerer i visse tilfælde at hæfte. F.eks. ved beslutning om dispositioner, som bestyrelsen vidste eller burde vide foreningen ikke vil være i stand til at betale under de givne økonomiske forhold i foreningen. Foreninger (erhvervsdrivende): Her er der personlig hæftelse for hver deltager, medmindre der er indgået anden aftale. I/S: Interessenterne hæfter solidarisk. Det er en betingelse, at det er interessentskabet, der er registreret som kunde. ApS, A/S: Selskabet som sådan hæfter, selv om det måtte fremgå, at direktøren eller en anden person er anført, f.eks. v/ eller att. Først når et aktie- eller anpartsselskab er registeret, kan det som sådan påtage sig forpligtelser eller indgå retshandler. Når et selskab er under stiftelse, hæfter ifølge aktieselskabslovens 12, stk. 2, og anpartsselskabslovens 8, stk. 2, de, som har indgået en retshandel på selskabets vegne eller har et medansvar herfor. Hæftelsen er solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet forpligtelserne. Andelsselskaber, A.m.b.a.: Andelsselskabet hæfter. I selskabets vedtægter er det angivet, hvorledes deltagerne hæfter i forhold til kreditorerne og i forhold til hinanden. Det anbefales, at elleverandøren anskaffer et eksemplar af vedtægterne, idet hæftelsen for den enkelte deltager i et andelsselskab kan spænde fra ingen hæftelse til personlig og solidarisk hæftelse. Selvejende institution: Den selvejende institution hæfter. Hvis den selvejende institution opløses, er der typisk ikke mulighed for at få dækket et udestående. Nogle institutioner har dog truffet aftale med en kommune om kommunegaranti.

26 26 K/S: For et kommanditselskabs forpligtelser hæfter kommanditisterne, dvs. de personer, der har indskudt et bestemt angivet beløb (på linie med aktieejere) solidarisk, dog kun med det beløb vedkommende har indskudt i selskabet. Komplementaren er den, der rent faktisk driver selskabet, og komplementaren er ofte et aktieselskab. Komplementaren hæfter personligt og solidarisk med kommanditisterne, og med hele sin formue. 8. Restancer 8.1. Gebyrer Som udgangspunkt skal gebyrer være omkostningsægte. Det vil sige afspejle de reelle omkostninger ved de ydelser, der skal præsteres af elleverandøren. Gebyrer i forbindelse med betalingsoverskridelser skal således indeholde en andel til dækning af faktiske omkostninger, f.eks. løn, kontorartikler, edb, kørsel, honorarer, telefon, andel af husleje og fællesadministration m.v Inddrivelse af restancer Mange elleverandører oplever, at et relativt stort antal kunder betaler udsendte regninger for sent. Ofte er der tale om sløseri fra kundens side, hvad enten dette er bevidst eller ubevidst. Overskridelse af betalingsfrister er imidlertid også det første tegn på, at en regning måske ikke vil blive betalt. Man bør derfor ikke sidde en overskridelse af betalingsfristen overhørig. Det er vigtigt at have en effektiv restancebehandling og at vise, at man er effektiv. Det anbefales således, at der hurtigst muligt, efter at sidste rettidige indbetalings-

27 27 VEJLEDNING OM TABSBEGRÆNSNING OG RESTANdato er overskredet, udsendes en erindringsskrivelse til de kunder, der ikke har betalt deres regning. FOREBYGGELSE: Kunderne kan tilskyndes at tilmelde sig betalingsservice. Der kan kræves sikkerhedsstillelse hos dårlige betalere. Herved tilskyndes de samtidigt til at overholde betalingsfristen for derved at få frigivet sikkerhedsstillelsen igen, jf Erindringsskrivelsen tjener 4 formål: 1. At minde kunder om, at de har glemt at betale deres regning og 2. at orientere om at overskridelsen har "kostet" et gebyr 3. at advare om, at fortsat manglende betaling kan resultere i, at strømmen afbrydes, samt 4. at vise, at elleverandøren reagerer prompte og effektivt. Der henvises til vedlagte bilag om standardiserede gebyrer (Bilag 1). For selve elregningen gælder det, at offentlige elleverandører har en særstatus i forhold til private elleverandører, idet de kommunale tilgodehavender ved lov har fået tillagt udpantningsret (lovbkg. nr. 774 af 18. november 1986). De private er nødsaget til tage turen inden om fogedretten for at få et grundlag til at inddrive restancen. Ydermere gælder det, at for de kommunale myndigheder er der hjemlet adgang til indeholdelse eller tilbageholdelse i løn for gebyrer og rente (lov nr. 939 af 27. december 1991 med ændringer). Selve udgifterne til pantefogeden skal dog afholdes af kommunen selv (lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.) Restanceproceduren Restanceproceduren forløber typisk således, at umiddelbart efter at det konstateres, at en kunde ikke har betalt til tiden, udsender elleverandøren en erindrings-

28 28 VEJLEDNING OM TABSBEGRÆNSNING OG RESTANskrivelse også benævnt "rykkerskrivelse". Betales der ikke eller indgås der ikke en betalingsordning, udsendes en ny skrivelse, betegnet "inkassomeddelelse". Reageres der ikke på inkassomeddelelse, vil det næste skridt for elleverandøren være at afbryde leveringen, således at restancen ikke bliver større. Restancen må herefter inddrives ved rettens hjælp Afdragsordninger (betalingsaftaler) Såfremt der er indgået en afdragsordning, eller der er stillet sikkerhed, så har elleverandøren ikke mulighed for at afbryde for elforsyningen. En kunde, der ikke umiddelbart kan betale sin elregning, skal have mulighed for gennem en afdragsordning at betale sin gæld til elleverandøren. Ved fastsættelse af de enkelte afdrag og afdragsordningens løbetid er det vigtigt, at der både tages hensyn til en hurtig afvikling og kundens mulighed for at overholde afdragsordningen. Elleverandøren kan normalt forlange, at en restance er afviklet indenfor 3 måneder eller inden næste afregning. Det sidste vil afhænge af den af elleverandøren førte acontopolitik. Kan afdragsordning ikke indgås, kan elleverandøren naturligvis kræve sikkerhed for betaling for fremtidigt forbrug (jf. nedenfor afsnit 8.6.). Det bør bemærkes, at selv om elleverandøren indgår en afdragsordning forhindrer det ikke selskabet i at foretage en vurdering af risikoen for, at kunden fremover vil kunne overholde sin betalingsforpligtelse, og på dette grundlag kræve sikkerhedsstillelse. Når betingelserne for lukning er opfyldt, bør elleverandørerne så vidt muligt orientere private kunder om, at der eventuelt er mulighed for hos de sociale myndigheder at få hjælp til betaling af forfaldne elregninger, herunder også elregninger i restance. Afdragsordninger kan med fordel indgås skriftligt. Sker dette bør elleverandøren sikre sig, at kunden ud over selve afdragsordningen skriver under på:

29 29 - at skylde det nævnte beløb - at afdragsordningen skal kunne anvendes som eksekutionsgrundlag, jf. rpl. 478, stk. 1, nr. 4, hvori der står, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Et eksekutionsgrundlag er en betegnelse i civile sager for et dokument til brug for tvangsfuldbyrdelse af f.eks. en elleverandørs krav. Der sker endvidere det, at elleverandøren ved fogedrettens hjælp kan opnå en sikkerhedsret i skyldnerens ejendele, således at elleverandøren på grundlag heraf endelig kan fyldestgøres. I almindelighed sker dette gennem tvangsauktion af ejendom eller løsøre. Domstolene har fastslået, at det ikke er nødvendigt, at det direkte fremgår af aftalen, at afdragsordningen kan anvendes som eksekutionsgrundlag, når blot meningen i aftalen er klar. Men det tilrådes, at elleverandørerne tydeligt skriver, at dokumentet kan anvendes som eksekutionsgrundlag. Det skal i forliget være oplyst, at enhver forsinkelse med betaling på afdragsordningen eller betaling af løbende ydelser under afdragsordningens forløb vil betyde, at hele beløbet forfalder til betaling. Fremgår det således allerede af betalingsordningen, at elleveringen afbrydes ved manglende betaling, behøver elleverandøren ikke at give kunden noget varsel, om at elektriciteten afbrydes. Det anbefales de elleverandører, der accepterer en mundtlig eller telefonisk afdragsaftale eller udskydelse af betalingsfristen, at aftalen bekræftes ved, at den fremsendes til restanten for at få dennes underskrift. Alternativt at man fremsender en meddelelse om hvilken aftale, der er indgået, og samtidig oplyser hvilke vilkår, der skal overholdes i denne forbindelse. Elleverandørerne kan indberette skyldneren i RKI, når en aftaleordning misligholdes, samtidig med at elleverandøren lukker for elektriciteten, når dette fremgår af aftalen. Det skal blot bemærkes, at betaler restanten afdraget, skal elleverandø-

30 30 VEJLEDNING OM TABSBEGRÆNSNING OG RESTANren afmelde skyldneren fra RKI. De normale betingelser for indberetning til RKI skal naturligvis være opfyldt Afbrydelse/lukning Det er altid en forudsætning for at der kan lukkes for levering af elektricitet, at kunden har fået meddelelse om, at lukning vil finde sted. I følgende situationer vil elleverandøren have mulighed for at afbryde: - Når elleverandøren har gennemført sin restanceprocedure, og der fortsat ikke er sket betaling, så kan der afbrydes for den videre elleverance. Meddelelsen kan ske på inkassomeddelelsen. - Når der er indgået en afdragsordning/betalingsordning, og kunden ikke overholder denne ordning. Der skal i aftalen stå, at ved manglende betaling kan der afbrydes for den videre elforsyning. - Når der er fordret sikkerhedsstillelse, og kunden ikke stiller den fornødne sikkerhed. Elleverandøren bør dog være opmærksom på, at er der dyrehold, skal politiet have forudgående meddelelse om den forestående afbrydelse. Endvidere skal elleverandøren underrette de sociale myndigheder, hvor der er et eller flere børn i boligen, inden afbrydelse foretages Sikkerhedsstillelse Begrebet sikkerhedsstillelse er et samlebegreb, der dækker over de måder, hvorpå man kan stille sikkerhed. Som eksempler på forskellige former for sikkerhedsstillelse kan nævnes depositum (kontant indbetaling), bankgaranti, diverse former for kaution og diverse former for pant (underpant, håndpant). For at en elleverandør kan stille krav om sikkerhed for betaling for fremtidigt elforbrug, skal der være begrundet tvivl om kundens betalingsdygtighed. En enkelt overskridelse af betalingsfristen er f.eks. ikke nok.

31 31 Sikkerhedsstillelse skal sikre elleverandøren mod tab på fremtidige leverancer til en økonomisk tvivlsom kunde. For almindelige kunder med et beskedent forbrug må man påregne, at kunden mindst 3 gange i træk skal have overskredet betalingsfristerne væsentligt, før man kan kræve sikkerhedsstillelse. Har elleveringen været afbrudt som følge af restance, må elleverandøren under alle omstændigheder kunne kræve sikkerhedsstillelse som vilkår for at genoptage elleveringen. Drejer det sig om virksomheder, vil der ofte kunne indhentes en soliditetsoplysning fra virksomhedens pengeinstitut. Denne soliditetsoplysning kan navnlig efter Konkurrenceankenævnets nyeste praksis danne grundlag for en formodning om betalingsudygtighed eller begrundet tvivl om betalingsevnen. (Der henvises til medlemscirkulære nr. S 119 af 19. august 1993). Det bør tilføjes, at soliditetsoplysningerne, der gives af pengeinstituttet, ofte er af en begrænset værdi, men oplysningerne kan give elleverandøren en idé om, hvorvidt virksomheden er overlevelsesdygtig. Normalt kan sikkerhed kun kræves efter en individuel konkret og aktuel vurdering af en kundes kreditværdighed. Leverer elleverandøren til en installation som med samme forretningskoncept uanset ejerskifte gentagne gange har givet anledning til tab, vil elleverandøren dog kunne kræve sikkerhedsstillelse selv overfor en ny ejer, som ønsker at drive samme type virksomhed på installationen. Deponerede midler skal forrentes overfor den, der har erlagt et depositum eller stiftet et depot. Renterne skal ikke indberettes til skattemyndighederne. Dette gælder dog ikke kommunale elleverandører, der fra Told- & Skattestyrelsen har fået pålagt at indberette såvel renter for deponerede midler som pålagte strafrenter. De sidstnævnte renteudgifter er fradragsberettiget på kundens selvangivelse. A. Sikkerhed stillet af tredjemand:

32 32 Tredjemand, typisk kundens pengeinstitut eller en panthaver, der har interesse i, at ejendommen eller virksomheden er sikret elleveringer, kan stille sikkerhed overfor elleverandøren. Formen for sikkerhedsstillelse kan enten være en blanco-sikkerhed, dvs. uden beløbsbegrænsning, eller en beløbsbegrænset sikkerhed. Sikkerhedsstillelsen bør have karakter af selvskyldnerkaution, hvilket vil sige, at sikkerhedsstillelsen kan gøres gældende allerede, når kunden har overskredet betalingsfristen. B. Depositum: Deposita skal som hovedregel forrentes overfor den, der har deponeret midlerne. De deponerede midler er sikkerhed for betaling for fremtidig leverance, men det anbefales, at der i deponeringsskrivelsen står, at det deponerede beløb af elleverandøren kan anvendes til modregning af ethvert krav mod kunden i forbindelse med elleveringen, såfremt den pågældende ophører med at være kunde hos elleverandøren. C. Sikkerhedsstillelse/depositas størrelse: Hensigten med at opnå sikkerhed for betaling for fremtidigt forbrug er at sikre elleverandøren mod yderligere tab. Elleverandøren skal således principielt stilles, som om levering af elektricitet sker mod kontant betaling. Dvs. at sikkerhedsstillelsen skal kunne dække betaling for forbruget i risikoperioden. Sikkerhedsstillelsen må ikke være større, end hvad der svarer til opkrævningen i risikoperioden, som igen er en følge af den enkelte elleverandørs effektivitet i restancesituationen. Når kunden har betalt en eventuel restance og i en længere periode betalt til tiden, bør sikkerhedsstillelsen frigives, hvorefter kunden stilles som "alminde-lig" kunde. Det er Elprisudvalgets opfattelse, at for en almindelig kunde, der har betalt normalt og rettidigt i et år, skal sikkerhedsstillelsen frigives.

33 33 Det er imidlertid foreningens opfattelse, at et år er en meget kort periode at vurdere på. Det anbefales derfor, at man ikke automatisk frigiver sikkerhedsstillelser efter et år, men at elleverandøren efter et år konkret vurderer, hvorvidt en aktuel sikkerhedsstillelse bør frigives, heri bør det indgå, om der fortsat er en risiko ved at levere til den pågældende. D. Andre sikringsmåder: Det kan overvejes at omlægge afregningsformen fra opkrævning helt eller delvist bagud til opkrævning forud. Endvidere kan hyppigere afregninger etableres, f.eks. månedsvis Genoptagelse af levering Elleverandøren kan, efter at elleveringen til en kunde har været afbrudt, kræve nogle forhold opfyldt inden genoptagelse af leveringen. Som udgangspunkt må der kunne kræves gebyr til dækning af de omkostninger, elleverandøren har ved at skulle genetablere elleveringen. Er det den oprindelige kunde, der genåbnes for, er der ingen tvivl om, hvor regningen skal sendes hen, og at man kan stille krav om, at den betales, forinden genåbning sker; men har der været lukket for elleveringen, og overtager en ny kunde herefter installationen, er det tvivlsomt, hvorvidt man overfor denne kan kræve dækning af omkostningerne til genåbning af leveringen. Det anbefales, at man i regningsopgørelsen i forhold til den tidligere kunde indregner samtlige omkostninger i forbindelse med ikke kun gennemførelse af restanceproceduren og afbrydelse af elleveringen, men også omkostningerne ved at leveringen genoptages, når en ny kunde overtager installationen. Det er klart, at en ny kunde ikke kan pålægges omkostninger ved genåbning af en installation, hvortil forsyningen er blevet afbrudt på grund af den tidligere kundes manglende betaling.

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor, cand.jur. & Ph.D. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt.

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor, cand.jur. & Ph.D. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt. (Elforsyning) [B Aps], Virum over Energitilsynet af 17. marts 2004 NESA s krav på betaling for el Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor, cand.jur. & Ph.D. Bent Ole Gram Mortensen

Læs mere

[Navn udeladt] på vegne af [navn udeladt], Gørløse, over Energitilsynet af 11. december 2003 Forbrugs- og efterbetalingskrav

[Navn udeladt] på vegne af [navn udeladt], Gørløse, over Energitilsynet af 11. december 2003 Forbrugs- og efterbetalingskrav (Elforsyning) [Navn udeladt] på vegne af [navn udeladt], Gørløse, over Energitilsynet af 11. december 2003 Forbrugs- og efterbetalingskrav Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor,

Læs mere

Lukning for vandet ved restance Hvis vandregningen ikke betales til tiden, kan vandværket lukke for vandet.

Lukning for vandet ved restance Hvis vandregningen ikke betales til tiden, kan vandværket lukke for vandet. Vejledning nr. 342 03/2013 Emne: Lukning for vandet ved restance Hvis vandregningen ikke betales til tiden, kan vandværket lukke for vandet. Generelle regler for lukning Vandværkets ret til at lukke for

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

FORSYNINGSPLIGTVIRKSOMHEDERNE

FORSYNINGSPLIGTVIRKSOMHEDERNE Dansk Energi 11. december 2003 02/36, dok. 5 FORSYNINGSPLIGTVIRKSOMHEDERNE Opmærksomheden henledes på, at forsyningsvirksomhederne ikke har adgang til at afbryde for nettilslutningen. En forsyningsvirksomhed

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE /BA Klager: Indklaget energiselskab: SRH Vesterbrogade 8000 Århus C Energi Danmark Grenåvej 55 8200 Århus N v /NRGI Forsyningspligt A/S CVR 2539 5131 Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

TILLÆG TIL TEKNISKE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING (REGULATIV).

TILLÆG TIL TEKNISKE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING (REGULATIV). TILLÆG TIL TEKNISKE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING (REGULATIV). 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. 1.1 Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering er gældende for leveringsforholdet

Læs mere

Perioden, der klages over: Der klages over indklagedes krav om depositum efter personlig konkurs.

Perioden, der klages over: Der klages over indklagedes krav om depositum efter personlig konkurs. ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0610 /MLD Klager: Indklaget energiselskab: HC 5591 Gelsted Energi Fyn Net A/S CVR 2558 7987 & Fynsk Energi A/S CVR 2534 5398 Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72 26

Læs mere

Betalingsbetingelser m.v. for

Betalingsbetingelser m.v. for Betalingsbetingelser m.v. for Tønder Forsyning A/S og dennes datterselskaber Udarbejdet: juni2010 Revideret: nov. 2010 Version: 2. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hæftelse... 3 3. Fakturering

Læs mere

LEVERINGSBESTEMMELSER. 1. udgave Maj 2013

LEVERINGSBESTEMMELSER. 1. udgave Maj 2013 LEVERINGSBESTEMMELSER 1. udgave Maj 2013 #JobInfo DocName[0]=LevbestForsIDE# #JobInfo Copies[0]=1# [TL-ALN-2013-06-25-00113-00-TL-ALN-2013-06-25.DOCX] Indholdsfortegnelse 1 Ideelle A/S... 03 2 Formål...

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Fælles leveringsbetingelser for Forsyning Helsingør A/S

Fælles leveringsbetingelser for Forsyning Helsingør A/S Fælles leveringsbetingelser for Forsyning Helsingør A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Indledende betingelser... 4 2.1. Oversigt... 4 2.2. Kundens indtræden i aftalen... 4 2.3. Til- og fraflytning...

Læs mere

Abonnementsvilkår for Mobilaftale. 10. november 2014

Abonnementsvilkår for Mobilaftale. 10. november 2014 Abonnementsvilkår for Mobilaftale 10. november 2014 Abonnementsvilkår for Mobilaftale 10. november 2014 1. Aftalen 1.1 Disse vilkår gælder for aftaler om YouSee Mobilaftale 6, 12 og 24. YouSee Mobilaftale

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

Almindelige Leveringsbestemmelser El

Almindelige Leveringsbestemmelser El Almindelige Leveringsbestemmelser El 1. Kundens rettigheder og forpligtelser Rettigheder og forpligtelser 1.1 Kundens rettigheder og forpligtelser følger af nærværende vilkår samt af nuværende og fremtidig

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0482 /FR-AIQ

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0482 /FR-AIQ ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0482 /FR-AIQ Klager: Indklaget energiselskab: NN 4760 Vordingborg SEAS-NVE Net A/S CVR 2811 3285 & SEAS-NVE Strømmen A/S CVR 2421 3528 Hovedgaden 36 4520 Svinninge Nyropsgade

Læs mere

Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse

Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse Maj 2015 Version 1.3 Træder i kraft den 1.4.2016 April 2015 April 2015 Maj 2015 DATE LJD HSF MHS NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0043 /SEN

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0043 /SEN ANKENÆVNETS AFGØRELSE /SEN Klager: Indklaget energiselskab: X 2200 København N Københavns Energi Holding A/S (CVR 1005 1460) & KE Kunde A/S (CVR 2550 2108) v / KE Marked A/S (CVR 2550 1861) Ørestads Boulevard

Læs mere

Lov om inkassovirksomhed

Lov om inkassovirksomhed Lov om inkassovirksomhed Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for inkassovirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Med undtagelse af 9-11, 12, stk. 1-3, 13 og 29 gælder loven ikke for inkassovirksomhed,

Læs mere

Vedr. kommunens klage over Energitilsynets afgørelse af 3. juli 2002 ang. manglende flyttemeddelelse fra [...]

Vedr. kommunens klage over Energitilsynets afgørelse af 3. juli 2002 ang. manglende flyttemeddelelse fra [...] SEAS Distribution A.m.b.A. Slagterivej 25 4690 Haslev Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. kommunens klage over Energitilsynets afgørelse af 3. juli 2002 ang. manglende flyttemeddelelse

Læs mere

TAKSTREGULATIV. HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.

TAKSTREGULATIV. HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme. TAKSTREGULATIV HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.dk Side 2 Takstregulativ for Holte Fjernvarme a.m.b.a Dette takstregulativ

Læs mere

RESTANCEPROCEDURE FOR Ravdex A/S

RESTANCEPROCEDURE FOR Ravdex A/S -05-2011 Sagsnr. 02/36 17 RESTANCEPROCEDURE FOR Ravdex A/S [JGU-MJJ-2011-05-26-00137-04-SA-MJJ-2011-12-15.DOC] Indholdsfortegnelse Forord... 02 1. Forfaldsdato... 02 1.1... 02 1.2... 02 2. Første rykkerskrivelse...

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

ALMINDELIGE LEVERINGSBESTEMMELSER FOR FJERNVARME. fra Frederiksberg Fjernvarme A/S

ALMINDELIGE LEVERINGSBESTEMMELSER FOR FJERNVARME. fra Frederiksberg Fjernvarme A/S ALMINDELIGE LEVERINGSBESTEMMELSER FOR FJERNVARME fra Frederiksberg Fjernvarme A/S 1 Indhold 1. Grundlag for bestemmelserne... 3 2. Information... 3 3. Ordforklaring... 3 4. Etablering af fjernvarmeforsyning...

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursloven

Bekendtgørelse af konkursloven LBK nr 118 af 04/02/1997 Bekendtgørelse af konkursloven Herved bekendtgøres konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986 med de ændringer, der følger af lov nr. 384 af 10. juni 1987,

Læs mere

Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør

Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør This page intentionally left blank Bo Lauritzen Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

NRGi A.m.b.a. over Energitilsynet af 14. januar 2004 Betaling af elforbrug på en fraflyttet adresse

NRGi A.m.b.a. over Energitilsynet af 14. januar 2004 Betaling af elforbrug på en fraflyttet adresse (Elforsyning) NRGi A.m.b.a. over Energitilsynet af 14. januar 2004 Betaling af elforbrug på en fraflyttet adresse Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor, cand.jur. & Ph.D.

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0457 /MLD

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0457 /MLD ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0457 /MLD Klager: Indklaget energiselskab: LP vej 4900 Nakskov Nakskov Elnet A/S CVR 2960 3081 & SEAS-NVE Strømmen A/S CVR 2421 3528 v / SEAS-NVE A.m.b.a. CVR 6851 5211

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Krusågade 13-27". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matrikel

Læs mere

Nørregade 7 A, 2. tv. Postboks 2206 1018 København K Telefon 33 17 74 67 OVERDRAGELSESAFTALE

Nørregade 7 A, 2. tv. Postboks 2206 1018 København K Telefon 33 17 74 67 OVERDRAGELSESAFTALE PETER EGEMAR Advokat L CLAUS CLAUSEN Advokat L Nørregade 7 A, 2. tv. Postboks 2206 1018 København K Telefon 33 17 74 67 Bolig nr. 0490-0223-05 OVERDRAGELSESAFTALE Undertegnede Navn: Louise Risager Christensen

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse Engrosmodellen

Betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse Engrosmodellen Betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse Engrosmodellen Maj 2014 Høringsudgave Version 1.0 Træder i kraft den 1.10.2015 Jan. 2014 April 2014 April 2014 DATE MFA HSF SHR NAME REV. DESCRIPTION PREPARED

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 106/2012 A under konkurs ved kurator advokat Jan Poulsen mod B (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

KMH Invest ApS, Greve Energitilsynet af 15. november 2002 NESAs opkrævning af renter og gebyrer

KMH Invest ApS, Greve Energitilsynet af 15. november 2002 NESAs opkrævning af renter og gebyrer (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form KMH Invest ApS, Greve over Energitilsynet af 15. november 2002 NESAs opkrævning af renter og gebyrer Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard

Læs mere

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor, cand.jur. & Ph.D. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt.

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Professor, cand.jur. & Ph.D. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt. (Elforsyning) Advok Erik Arnholm, Odense, på vegne af [kundens navn udeladt], over Energitilsynet af 24. marts 2004 Odense Energis krav om depositum for levering af strøm Nævnsformand, professor, cand.jur.

Læs mere

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Håndtering af nødlidende virksomheder Wicki Øland, SKAT Program Fordringshaveraftaler Inddrivelse Bobehandling (konkurs,rekonstruktion, Kreditorordn./akkorder)

Læs mere

Forretningsgang. Vedrørende Håndtering af restancer Oprettet af Lene Kondrup Andersen. Generelt

Forretningsgang. Vedrørende Håndtering af restancer Oprettet af Lene Kondrup Andersen. Generelt Forretningsgang Vedrørende Håndtering af restancer Oprettet af Lene Kondrup Andersen Dato: 14. april 2015 Kontakt: Lene Kondrup Andersen Mail: lka@bronderslevforsyning.dk Lokaltlf.: +45 96 45 29 27 Mobilnr.:

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

TREFORs restanceprocedure. (Restancevejledningen)

TREFORs restanceprocedure. (Restancevejledningen) TREFORs restanceprocedure (Restancevejledningen) TREFORs RETNINGSLINJER FOR NETVIRKSOMHEDERS REGNINGSUDSENDELSE OG RESTANCEINDDRIVELSE Denne vejledning beskriver vejledende regler vedrørende betalingsfrist,

Læs mere

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann 2 Disposition Generelt om konkurs Kreditor/aftalepart Når leverandøren går konkurs Typeeksempler: Entreprise Lejeforhold Udliciterede

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr. 27 21 05 38)

Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr. 27 21 05 38) Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr. 27 21 05 38) Kære [dit navn] Tillykke med din nye elaftale, El.dk. Nedenfor ser du de væsentligste vilkår samt leveringsbetingelserne.

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

Hovedaftale - EnergiLeasing

Hovedaftale - EnergiLeasing RUBAK Energy ApS DK-9670 Løgstør Mobil: +45 61 67 40 91 E-mail: rubak@rubakenergy.dk Web: www.rubakenergy.dk Hovedaftale - EnergiLeasing Projektnummer: 2015E000 MELLEM Rubak Energy ApS 9670 Løgstør CVR-Nr:

Læs mere

Undertegnede anmoder som rekvirent herved Sydbank A/S, herefter kaldt "banken", om at udstede følgende garanti

Undertegnede anmoder som rekvirent herved Sydbank A/S, herefter kaldt banken, om at udstede følgende garanti Garantirekvisition Undertegnede anmoder som rekvirent herved Sydbank A/S, herefter kaldt "banken", om at udstede følgende garanti Arbejdsgaranti AB 92 ABT 93 Entreprenørgaranti med 5 års mangelsansvar,

Læs mere

Bilag 3 N Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen

Bilag 3 N Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 3 N Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen HØRINGSUDGAVE Bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om naturgasforsyning 1) I medfør af 7 a

Læs mere

Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken.

Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken. Tillæg til Vedtægter for Grundejerforeningen Digterparken. 1. Navn Foreningens navn er: Grundejerforeningen Digterparken. 2. Formål Udover de allerede beskrevne formål er foreningens formål er at eje og

Læs mere

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 1. STANDSNING AF RENTETILSKRIVNING Basisbank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte

Læs mere

Ægtefællers hæftelse for skattegæld

Ægtefællers hæftelse for skattegæld - 1 Ægtefællers hæftelse for skattegæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ægtefælle hæfter som udgangspunkt ikke for den anden ægtefælles gæld. Dette gælder, hvad enten der er formuefællesskab

Læs mere

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014

Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014 Samhandelsbetingelser InfraHouse P/S Vers. 1.2 8. Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Aftaleindgåelse... 3 2. Ydelsernes omfang... 3 3. Parternes forpligtelser... 4 4. Pris og betalingsbetingelser... 5

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0247 /HNJ

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0247 /HNJ ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0247 /HNJ Klager: Indklaget energiselskab: NN 8000 Århus C Forsyning A/S CVR 2742 5100 & NRGi Net A/S CVR 2126 2498 v / Energi Danmark - NRGi Dusager 22 8200 Århus N Nyropsgade

Læs mere

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs Den 24. september 2009 Erhvervsseminar Hindsgavl Slot Dansk Ejendomsmæglerforening Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs V/Advokat (H), Partner i Husen Advokater Rasmus Mehl www.husenadvokater.dk

Læs mere

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Vedtægt

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Vedtægt Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Vedtægt Juli 2014 Gyldighed og omfang... 3 1 Vedtægtens område... 3 1.1 Geografisk område... 3 1.2 Teknisk område... 3 1.3 Brugere... 3 2 Ledelse... 3 2.1 Bestyrelse...

Læs mere

BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES. Summer examination 2007. Written test: 15970 Virksomhedsophør og konkurs. Duration: 3 timer

BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES. Summer examination 2007. Written test: 15970 Virksomhedsophør og konkurs. Duration: 3 timer HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES Summer examination 2007 Written test: 15970 Virksomhedsophør og konkurs Duration: 3 timer Supplementary material allowed at the examination: All Sebastian

Læs mere

SEF Energi A/S Fåborgvej 44 DK-5700 Svendborg Cvr nr. 25 11 92 07 Tlf. 62 20 11 20 salg@sef.dk sef.dk

SEF Energi A/S Fåborgvej 44 DK-5700 Svendborg Cvr nr. 25 11 92 07 Tlf. 62 20 11 20 salg@sef.dk sef.dk Disse Leveringsbestemmelser er gældende i forholdet mellem Kunden og Elleverandøren fra og med den 1. april 2016 1. Generelle bestemmelser SEF Energi A/S (CVR-nr.25 11 92 07) er et datterselskab i Sydfyns

Læs mere

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab

Læs mere

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 18. december 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0109 /SEN

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0109 /SEN ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0109 /SEN Klageren: Indklaget energiselskab: NN 2920 Charlottenlund Nesa Forsyning A/S (CVR 2115 8747) & Nesa Net A/S (CVR 2115 8739) v / DONG Energy A/S CVR 3621 3728

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0568 /AIQ-FR

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0568 /AIQ-FR ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0568 /AIQ-FR Klager: Indklaget energiselskab: Klageemne: JLJ 3500 Værløse SEAS-NVE Holding A/S CVR 2578 4413 Hovedgaden 36 4520 Svinninge Strømafbrydelse - Erstatning

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0024 /MLJ

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0024 /MLJ ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0024 /MLJ Klager: Indklaget energiselskab: Klageemne: NN 7000 Fredericia TRE-FOR El-Net A/S CVR 2080 6397 & Forsyning A/S CVR 2742 5100 v / Den Selvejende Institution

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

Bestyrelsen for A/B Absalonsgade 24 stiller forslag om ændring af vedtægterne på baggrund af de vedtagne ændringer i ABF s standardvedtægt.

Bestyrelsen for A/B Absalonsgade 24 stiller forslag om ændring af vedtægterne på baggrund af de vedtagne ændringer i ABF s standardvedtægt. Bestyrelsen for A/B Absalonsgade 24 stiller forslag om ændring af vedtægterne på baggrund af de vedtagne ændringer i ABF s standardvedtægt. Følgende ændringer foreslåes til vedtagelse: Vedtægtens 3, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer

Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer LBK nr 1335 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-4000-0135 Senere ændringer til forskriften LOV nr 447 af 09/06/2004

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

Standard leveringsbetingelser

Standard leveringsbetingelser Standard leveringsbetingelser 1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse for enhver af kundens ordrer om levering af ydelser fra CompanYoung ApS (herefter CompanYoung), medmindre

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "SUNDBYVESTER". 2. Formål Foreningens formål er at erhverve,

Læs mere

Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor

Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor Vedtægt for Skagen Taxa s Økonomiske Forenings bestillingskontor Skagen Taxa har i henhold til lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999 om taxikørsel m.v., samt Trafikministeriets bekendtgørelser nr.

Læs mere

Klager. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Per Faurholt Nordre Strandvej 77B 8240 Risskov

Klager. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Per Faurholt Nordre Strandvej 77B 8240 Risskov 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Per Faurholt Nordre Strandvej 77B 8240 Risskov Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav på salær med mere i forbindelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE Sag: SPA- Sagsbehandler: /JHE Forbruger: 3760 Gudhjem Energiselskab: Modstrøm Danmark Jagtvej 169 B, 2. sal 2100 København Ø CVR 3388 4788 Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Privataftale om levering af strøm, produkter og services fra Modstrøm Danmark A/S

Privataftale om levering af strøm, produkter og services fra Modstrøm Danmark A/S Privataftale om levering af strøm, produkter og services fra 1. AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af strøm, produkter og services er indgået og træder i kraft den: mellem CPR-nr.: og CVR nr. 33

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

MobilePeople Solutions A/S

MobilePeople Solutions A/S MobilePeople Solutions A/S Generelle Vilkår og Betingelser. Januar 2015 1. Generelt Nedenstående generelle vilkår og betingelser regulerer MobilePeople s leverance af digitale tjenester bestilt af Kunden,

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 3/1920-0101-0047 /BA

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 3/1920-0101-0047 /BA ANKENÆVNETS AFGØRELSE /BA Klager: 1) 2) Indklaget energiselskab: DMH & KJ begge boende: E 5672 Broby Faaborg Elforsyning A/S Sundvænget 5 5600 Fåborg CVR 2560 5640 Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014

Nyhedsbrev. Insolvens og Rekonstruktion. Den 20. august 2014 Den 20. august 2014 Nyhedsbrev Insolvens og Rekonstruktion Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger mv. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Metodeanmeldelse af "Vilkår for betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse - Engrosmodellen" 1. Baggrund. Sekretariatet for Energitilsynet

Metodeanmeldelse af Vilkår for betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse - Engrosmodellen 1. Baggrund. Sekretariatet for Energitilsynet Til Sekretariatet for Energitilsynet Metodeanmeldelse af "Vilkår for betalingsbetingelser og sikkerhedsstillelse - Engrosmodellen" September 2015 MFA/HSF 1. Baggrund Energinet.dk skal ifølge Bekendtgørelse

Læs mere

Østjysk Energi over Energitilsynet af 19. maj 2005 Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser

Østjysk Energi over Energitilsynet af 19. maj 2005 Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser (Elforsyning) Østjysk Energi over Energitilsynet af 19. maj 2005 Østjysk Energi Nets ændring af betalingsbetingelser Fungerende nævnsformand, Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen Professor, cand.jur.

Læs mere

AFTALE OM SALG AF ANDEL - ANDELSBOLIGFORENINGEN POPPELVÆNGET

AFTALE OM SALG AF ANDEL - ANDELSBOLIGFORENINGEN POPPELVÆNGET Side 1 af 5 AFTALE OM SALG AF ANDEL - ANDELSBOLIGFORENINGEN POPPELVÆNGET Undertegnede opsiger hermed min andelsbolig beliggende POPPELVÆNGT nr., 5700 Svendborg til fraflytning den / 20, og sælger min andel

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm GOD ENERGI

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm GOD ENERGI Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm TM GOD ENERGI 1 Aftale om leverance af produktet enkel 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CPR-nr. DKog

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0687 /MLD Klager: Indklaget energiselskab: CP 4930 Maribo SEAS-NVE Net A/S CVR 2811 3285 & SEAS-NVE Strømmen A/S CVR 2421 3528 Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 72 26

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0031 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0031 UL/bib. København, den 6. juni 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Kim Søndergård Jægersborg Allé 6 2920 Charlottenlund Nævnet har modtaget klagen den 14. februar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

Vilkår for Selvbetjening Erhverv Vilkår for Selvbetjening Erhverv Juni 2016 1. Aftalen For aftaler om Selvbetjening Erhverv, der udbydes af TDC A/S (herefter TDC) gælder følgende vilkår for Selvbetjening Erhverv i supplement til Generelle

Læs mere

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE.

ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. ANDELSSESKABET. STIGS BJERGBY VANDVÆRK. LOVE. 2013 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er: "Andelsselskabet Stigs Bjergby Vandværk". 2 Selskabets formål er på bedste og billigste måde at levere

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE /SEN Klager: Indklaget energiselskab: NN 7620 Lemvig Lemvig Varmeværk A.m.b.A. CVR 3689 2412 & Lemvig Kraftvarme A/S CVR 1510 2004 Industrivej 10 7620 Lemvig Nyropsgade 30 1780 København

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

Privat skifte og bobestyrerbehandling

Privat skifte og bobestyrerbehandling - 1 Privat skifte og bobestyrerbehandling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) De færreste mennesker kommer gennem livet uden at stifte bekendtskab med håndteringen af et dødsbo. To centrale

Læs mere

Gørlev Antenneforening

Gørlev Antenneforening Love og vedtægter for 1 Foreningens navn er:. 2 Foreningens interesseområde er: Gørlev by. 3 Foreningens formål er at drive og eje et fællesantenneanlæg, der kan forsyne medlemmerne med. 1. Internet og

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting Vedtægter for Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 2 Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal tilbagebetale en del af det modtagne vederlag for udlejning.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal tilbagebetale en del af det modtagne vederlag for udlejning. 1 København, den 19. november 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Boligkontoret Dybdahl/Riis ApS Stolbergsvej 26 2970 Hørsholm Nævnet har modtaget klagen den 8. maj 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager Vedtægter for "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager. Vedtaget på generalforsamlingen 25. Oktober 2013 l Foreningens navn er "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager". Stiftelsen

Læs mere