Lov om det offentlige Fattigvæsen. (Indenrigsministeriet. Nr. 67.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lov om det offentlige Fattigvæsen. (Indenrigsministeriet. Nr. 67.)"

Transkript

1 9. April Lov om det offentlige Fattigvæsen. (Indenrigsministeriet. Nr. 67.) Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: Kapitel I. Om Forsørgelsespligten. 1. Det offentlige er Pligtigt til at komme enhver til Hjælp, for saa vidt og saalænge han ikke er i Stand til at forskaffe sig og sine det nødvendige til Livets Ophold eller til Kur og Pleje i Sygdomstilfælde, dog imod Erstatning af den eller dem, hvem det ifølge nedenstaaende Regler paahviler at forsørge eller understøtte den paagældende. Den, der modtager saadan Hjælp, er underkastet de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. 2. Saalænge Ægteskabet ikke er endelig ophævet, er Manden Pligtig til at forsørge sin Hustru, selv om de ikke leve sammen og uden Hensyn til, om der bestaar Formuefællesskab imellem dem. 3. Forældre og hver især af dem ere forpligtede til at forsørge deres uægte Børn, indtil disse have fyldt det 18de Aar, for Døtrenes Vedkommende dog kun, for saa vidt de ikke forinden ere indtraadte i Ægteskab. Samme Forpligtelse, som Forældrene saaledes have til at forsørge deres ægte Børn, har Moderen mod sine uægte Børn; Faderen er Pligtig til i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler at yde Underholdsbidrag til sine uægte Børn. 4. Den Pligt til at yde Forsørgelse eller Forsørgelsesbidrag, som den ene Ægtefælle har overfor sine ægte eller uægte Børn af andre Forbindelser eller overfor sine Stedbørn ( 5), paahviler, saalænge Ægteskabet bestaar, bægge Ægtefæller som en af dette flydende Forpligtelse.

2 5. Udover den i foregaaende Paragraf omhandlede Forsørgelsespligt paahviler det: a) den Mand, som gifter sig med en Enke eller en fraskilt Hustru eller en hidtil ugift Kvinde, der har Børn, at forsørge hendes i Ægteskabet indbragte Børn i samme Omfang som hans egne, uagtet Ægteskabet med Børnenes Moder ophører, b) den Kvinde, som gifter sig med en Enkemand eller en fraskilt Mand, at forsørge hans i Ægteskabet indbragte ægte Børn i samme Omfang som hendes egne, selv efter at Ægteskabet med Børnenes Fader er opløst ved den sidstes Død, men derimod ikke, naar Ægteskabet af andre Grunde ophører. 6. Den ved Ægteskabet stiftede Forpligtelse til at forsørge den anden Ægtefælles Børn af andre Forbindelser ophæver ikke den Forsørgelsespligt, som maatte paahvile Børnenes ikke i dette Ægteskab indtraadte Fader og Moder. Som en Følge heraf vedbliver uagtet Ægteskabet den Forpligtelse til at udrede Bidrag til Børns Underholdning og Opdragelse, som ifølge Forlig eller Øvrighedsbestemmelse maatte paahvile den ikke i Ægteskabet indtraadte Fader eller Moder, ligesom den fulde Forsørgelsespligt træder i Virksomhed for denne, naar hin paa Ægteskab grundede Forpligtelse ophører, eller den eller de, hvem den paahviler, ere ude af Stand til at fyldestgøre den. 7. Adoptivforældre ere paa samme Maade som virkelige Forældre Pligtige at forsørge deres Adoptivbørn, og saalænge nogen af dem er i Stand til at opfylde Forsørgelsespligten, kan denne ikke gøres gældende mod de virkelige Forældre. 8. Overfor det offentlige ere Ægtefæller, hvis Ægteskab er ophævet ved Dom eller Skilsmissebevilling, bægge forpligtede til i Trangstilfælde at forsørge samtlige de Børn, med Hensyn til hvilke de bægge have Forsørgelsespligt efter Ægteskabets Ophævelse, uden Hensyn til, hvorledes Forholdet med Hensyn til Børnenes Fordeling iøvrigt maatte være ordnet imellem dem. Bliver nogen af Ægtefællerne ude af Stand til at fyldestgøre sin Forsørgelsespligt, eller kan Forpligtelsen af anden Grund ikke gøres gældende mod ham eller hende, gaar den helt over paa den anden Ægtefælle. 9. I det Tilfælde, at den forsørgelsespligtige uden selv at være trængende til Understøttelse ikke tilbørlig opfylder sin Forpligtelse, bestemmer Øvrigheden (Amtmanden og i Kjøbenhavn Overpræsidenten) under Hensyn til den forpligtedes Kaar og andre Omstændigheder, der herved egne sig til at tages i Betragtning, hvad der skal ydes til de paagældendes Forsørgelse. Anker over Overøvrighedens Ansættelse afgøres af Justitsministeren.

3 Inddrivelse og Afsoning af Underholdsbidragene sker efter de for Inddrivelse og Afsoning af Faderens Underholdsbidrag til uægte Børn gældende Regler. 10. Den Hjælp, der af det offentlige ydes til en trængende, for hvis Vedkommende en anden ifølge de foregaaende Paragraffer er pligtig til at yde Forsørgelse eller Forsørgelsesbidrag, betragtes som oppebaaren af denne selv og medfører for ham de med Modtagelse af Fattighjælp forbundne Virkninger, for saa vidt han ikke er i Stand til at opfylde de ham paahvilende Forpligtelser overfor det offentlige eller modvillig har unddraget sig sin Forsørgelsespligt. Ingen Overenskomst, hvorved den af de foregaaende Paragraffer flydende Forsørgelsespligt helt eller delvis er overført paa en anden, eller hvorved en Forsørger helt eller delvis har fraskrevet sig Forsørgelsesretten, kan lige overfor det offentlige frigøre den efter Loven forpligtede. 11. Den Omstændighed, at en Persons Forsørgelse overensstemmende med de i de foregaaende Paragraffer indeholdte Regler enten ganske eller til dels paahviler en anden Person, fritager ikke det vedkommende Fattigvæsen fra at udrede den fornødne Hjælp. 12. Saa længe en Hustru, der har særegne Midler eller Indtægter, ikke er endelig skilt fra sin Mand, kan det, naar Manden falder Fattigvæsenet til Byrde, paalægges hende at yde Bidrag til hans Underhold. Bestemmelse om, hvorvidt det skal paalægges hende at yde et saadant Bidrag, hvor meget hun skal yde, og hvorledes Bidraget skal erlægges, træffes af Øvrigheden for det Sted. hvor hun har sit Ophold (Amtmændene og i Kjøbenhavn Overpræsidenten). 13. Bidraget, som Hustruen i Henhold til foranstaaende Paragraf skal udrede, kan efter vedkommende Fattigvæsens Begæring inddrives ved Udpantning i Overensstemmelse med Reglerne i Loven af 29. Marts 1873, men kan derimod ikke fordres afsonet. 14. Paadrager et Tyende sig en Sygdom ved eget utilbørligt Forhold, ere Omkostningerne ved dets Helbredelse Husbonden uvedkommende. Paaføres der Tyendet en Legemsskade eller en anden Sygdom som Følge af utilbørligt Forhold fra Husbondens Side, saasom naar han paalægger det overanstrengende eller noget med særegen Fare forbundet usædvanligt Arbejde, har han helt at bekoste dets Helbredelse. Dersom et Tyende bliver sygt i Tjenestetiden, uden at Sygdommen kan tilskrives utilbørligt Forhold fra Husbondens eller Tyendets egen Side, paahviler det Husbonden, indtil Tyendeforholdet efter Opsigelse eller af anden lovlig

4 Grund ophører - dog ikke for et længere Tidsrum end til den første almindelige Fardag, der indtræffer over 3 Maaneder efter, at Lægebehandlingen har taget sin Begyndelse, og i intet Tilfælde udover et Tidsrum af 6 Maaneder - at udrede den tilsagte Løn, samt endvidere Kost og Logis, for saa vidt og saa længe Tyendet forbliver i Husbondens Hus, og i andet Fald Kostpenge, dog ikke for et længere Tidsrum end 8 Uger. Kostpengene, der bortfalde for den Tid, Tyendet maatte være indlagt paa et Sygehus eller en lignende Anstalt uden Betaling for almindelig Kur og Pleje, bestemmes efter de i 13 i Tyendeloven af 10. Maj 1854 indeholdte Regler. De Husbonden saaledes paahvilende Forpligtelser kunne ikke i Forhold til Fatttgvæsenet, saafremt Tyendet falder samme til Byrde, begrænses eller bortfalde ved Overenskomst mellem Husbond og Tyende. I Forholdet mellem Fattigvæsenet og Husbonden fastsættes Størrelsen af Kostpengene i Mangel af mindelig Overenskomst af Stedets Overøvrighed efter de ovennævnte Regler. Saafremt Husbonden vil gøre Krav paa af Fatttgvæsenet at erholde Erstatning for, hvad Udgifterne til et sygt Tjenestetyendes Kur og Pleje maatte andrage ud over, hvad der paahviler ham selv at udrede, har han straks, efter at den syge er bleven tagen under Lægebehandling, at gøre Anmeldelse om Sygdommen for vedkommende Fattigbestyrelse. I modsat Fald indtræder Fattigvæsenets Erstatningspligt først fra den Dag. Anmeldelsen sker. 15. Med Hensyn til Læremesterens Forpligtelse til at yde Sygehjælp m. v. til Lærlingen har det sit Forblivende ved Bestemmelserne i Lov om Lærlingeforholdet af 30te Marts Det skal ligeledes have sit Forblivende ved de gældende Regler om den Forpligtelse til at yde Sygehjælp. der endnu maatte Paahvile Laug eller andre Foreninger af næringsdrivende overfor Svende og deslige Personer, saa vel som ogsaa ved de i Lov om Diciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. af 23. Februar givne Bestemmelser om Rederens Forpligtelse til at yde Sygehjælp m. v. til Skibsmandskabet, hvilken Forpligtelse ikke i Forhold til Fattigvæsenet kan bortfalde ved Overenskomst mellem de paagældende. Kapitel II. Om Forsørgelsesstedet. 16. Den til Fattighjælp trængende har Forsørgelsesret i den Kommune, i hvilken det oplyses, at han efter opnaaet Attenaarsalder senest har haft 5 Aars uafbrudt fast Ophold uden i den Tid at have nydt Fattighjælp; har han samtidig haft Hjemsted i flere Kommuner, betragtes han, som om han kun havde haft fast Ophold paa Hovedhjemstedet. Ved Beregningen af den Tid, i hvilken Tjenestetyende ved fortsat Ophold erhverver Forsørgelsesret i en Kommune, skal, naar Tyendeforholdet er stiftet fra en Skiftetid til en anden, og Tyendet overgaar fra en Tjeneste til en anden, den Omstændighed, at Tjenesten forlades

5 højst 8 Dage forinden den bestemte Skiftedag eller tiltrædes højst 8 Dage efter samme, ikke komme i Betragtning, hvorimod Opholdet regnes fra den ene Skiftetid til den anden. Erhvervelse af Forsørgelsesret i en Kommune skal dog ikke kunne begrundes ved et Ophold, som skyldes Indkaldelse til Militærtjeneste, Indlæggelse paa en Sindssygeanstalt, Abnormanstalt eller lignende Anstalt, eller ved Indsættelse i en Straffeanstalt, Arrest eller deslige. Saadant Ophold afbryder paa den anden Side ikke Erhvervelse af Forsørgelsesret i den Kommune, hvori vedkommende umiddelbart forinden havde fast Ophold, hvorimod Erhvervelsen i det paagældende Tidsrum betragtes som hvilende, for saa vidt han ikke samtidig har haft et deraf uafhængigt Hjemsted i en Kommune; er dette Tilfældet, betragtes denne Kommune som hans Hovedhjemsted. 17. Kan der ikke paavises nogen Kommune, som er forpligtet til ifølge Reglerne i den foregaaende Paragraf at forsørge en trængende, bliver denne at forsørge af den Kommune, der efter denne Lovs Bestemmelser er at anse som hans Fødekommune. 18. Ægte Børn blive at anse som fødte i den Kommune, hvor Forældrene paa den Tid, da Barnet fødtes, havde et til Erhvervelse af Forsørgelsesret egnet Ophold, jfr. 16, eller, saafremt de intet saadant Ophold havde, eller dette ikke kan udfindes, i den Kommune, hvor de til samme Tid vare forsørgelsesberettigede. 19. Som uægte Børns Fødekommune anses den Kommune, hvor Moderen Timaanedersdagen før sin Nedkomst havde et til Erhvervelse af Forsørgelsesret egnet Ophold, jfr. 16. eller, saafremt hun intet saadant Ophold havde, eller dette ikke kan udfindes, i den Kommune, hvor hun ved sin Nedkomst var forsørgelsesberettiget. Ved Maaneder forstaas Kalendermaaneder. 20. Dersom Forældrene paa Barnets Fødselstid eller Moderen til et uægte Barn Timaanedersdagen før Fødselen nyde Fattigunderstøttelse uden for deres Forsørgelseskommune, betragtes Barnet som født i Forsørgelseskommunen. 21. Vedkommende Præst har i den første Uge i hver Maaned om alle de til ham i den forløbne Maaned anmeldte Fødseler at gøre Indberetning til Fattigbestyrelsen. Denne har da, saafremt den Kommune, hvor Barnet er født, efter de i 18 til 20 givne Bestemmelser ikke skal betragtes som Fødekommune, efter anstillet nærmere Undersøgelse uden Ophold at meddele Fattigbestyrelsen i den Kommune, hvor Barnet skal betragtes som født, Underretning om Fødselen, og efter at sidstnævnte Bestyrelse har erkendt Barnets Fødehjemstedsret, eller denne i fornødent Fald er fastsat ved højere Øvrigheds Kendelse, skal der om Sagens Udfald gøres Bemærkning i begge

6 Kommuners Kirkebøger. Kan en saadan Kommune ikke paavises, skal der ogsaa herom gøres fornøden Bemærkning i den virkelige Fødekommunes Kirkebøger, efter at der uden for Kjøbenhavn er erhvervet Overøvrighedens Resolution paa, at Barnet ikke har Fødehjemstedsret i bemeldte Kommune. Er der ingen Bemærkning sket i Kirkebøgerne, skal Barnet anses at have Fødehjemstedsret i den Kommune, hvor det er født, indtil andet bevises. Udviser vedkommende Præst Forsømmelse eller Skødesløshed med Hensyn til Iagttagelsen af de ham ifølge nærværende Paragraf paahvilende Pligter, bliver han af Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet at anse med en Bøde af indtil 400 Kr., der i Kjøbenhavn tilfalder Fattigvæsenet og udenfor Kjøbenhavn "de fattiges Kasse". De i nærværende Paragraf indeholdte Bestemmelser komme ikke til Anvendelse, for saa vidt angaar Fødseler paa den kgl. Fødselsstiftelse af hemmeligfødende. 22. Gifte Koner blive altid, om de endog opholde sig paa et andet Sted, at forsørge af den Kommune, i hvilken Manden er forsørgelsesberettiget, selv om Separation fra Bord og Seng er bevilget de paagældende. En Enke eller fraskilt Kone beholder det Forsørgelsessted, hun havde ved Mandens Død, eller da Ægteskabet opløstes ved Skilsmisse, indtil hun selv derefter vinder Forsørgelsesret andet Steds. Ægte Børn under 18 Aar ere forsørgelsesberettigede paa det Sted, hvor deres Forældre eller den længstlevende af disse har eller ved Døden havde Forsørgelsesret. Stedbørn ere indtil det fyldte 18de Aar forsørgelsesberettigede paa det Sted, hvor Stedfaderen eller Stedmoderen, som er forpligtet til at forsørge dem, har eller ved Døden havde Forsørgelsesret. Uægte Børn og Børn, der forblive hos fraskilt Kone, ere indtil det fyldte 18de Aar forsørgelsesberettigede paa det Sted, hvor Moderen har eller ved Døden havde Forsørgelsesret. Adoptivbørn under 18 Aar ere forsørgelsesberettigede paa det Sted, hvor Adoptanten har eller ved Døden havde Forsørgelsesret. Naar en Kvinde, der har Børn, hvis Forsørgelse paahviler hende, gifter sig med en anden end Børnenes Fader, beholde disse, uanset Ægteskabet, indtil deres fyldte 18 Aar, Moderens tidligere Forsørgelseshjem, saafremt hun i det sidste Aar før Ægteskabet har modtaget Fattighjælp. 23. Udlændinge vinde Forsørgelsesret her i Landet, naar de erholde Indfødsret, i hvilket Tilfælde de betragtes som forsørgelsesberettigede i den Kommune, hvor de paa det Tidspunkt, da de opnaaede Indfødsret, efter de almindelige for indfødte gældende Regler vilde have været forsørgelsesberettigede; til Erhvervelse af nyt Forsørgelseshjem medregnes det forud for det ovennævnte Tidspunkt liggende Ophold. De Personer, som ifølge Art. XIX i Fredstraktaten af 30te Oktober 1864 havde bevaret deres Indfødsret, erhverve Forsørgelsesret her i Landet ifølge Reglerne i denne Lovs 16 og 22, samt de Bestemmelser, som for disse Personers Vedkommende ved Traktat vedtages. De i Lovene Marts

7 og 24. Juli omhandlede Udgifter blive kun at afholde af Statskassen, saafremt den paagældende ikke paa den Tid, da der bliver Spørgsmaal om at yde Fattighjælp, har erhvervet Forsørgelsesret i en Kommune her i Landet i Overensstemmelse med foranstaaende Bestemmelser. Udenlandske Kvinder, der indgaa Ægteskab med danske indfødte, vinde herved Forsørgelsesret efter de samme Regler som indfødte Hustruer. Udenfor disse Tilfælde kunne Udlændinge ikke erhverve Forsørgelsesret her i Landet. Foranstaaende Regel skal ikke være til Hinder for, at der ved traktatmæssige Bestemmelser under Forudsætning af Gensidighed indrømmes et fremmed Lands Undersaatter Adgang til at vinde Forsørgelsesret her i Landet lige med indfødte. 24. Indfødte, der ere blevne Statsborgere i et fremmed Land, tabe, for saa vidt og saa længe de ifølge Lovgivningen ikke kunne udøve de til Indfødsret knyttede Rettigheder, ogsaa deres Forsørgelsesret her i Riget. Naar de paany indtræde i disse Rettigheder, blive de at anse forsørgelsesberettigede i den Kommune, hvor de forinden deres Erhvervelse af Statsborgerret i det fremmede Land enest havde Forsørgelseshjem, indtil de efter de almindelige Regler have erhvervet et nyt Forsørgelseshjem. 25. Alle Spørgsmaal om Trængendes Forsørgelsessted afgøres fra den 1ste Januar 1892 at regne efter denne Lovs Regler. Dog beholde de Personer, som i Aaret 1891 have modtaget vedvarende Fattighjælp af saadan Art, at den efter den nugældende Lovgivning kunde forlanges refunderet, og som paa det Tidspunkt vare i Besiddelse af Forsørgelsesret i en Kommune her i Riget (herunder ikke Forsørgelsesret i Medfør af Plakat af 28. December ), det Forsørgelsessted, som de den Gang havde, indtil de efter Reglerne i nærværende Lov have erhvervet sig andet Forsørgelsessted, eller, hvis de ere under 18 Aar, saalænge deres Forsørgelse som Børn vedvarer. 26. Det har sit Forblivende ved de gældende Bestemmelser om Statskassens Forpligtelser til med Hensyn til Christiansø og Kyholm at træde i den forsørgelsespligtige Kommunes Sted. 27. Er der ingen Kommune, der i Medfør af de i dette Kapitel indeholdte Regler kan anses for den Trængendes Forsørgelsessted, skal han forsørges af den Kommune, hvor han befindes trængende til offentlig Understøttelse, eller, for saa vidt der for hans Vedkommende paahviler nogen anden fuld Forsørgelsespligt, da af den Kommune, hvor Forsørgeren har Ophold. For saa vidt den paagældende Kommune er en Land- eller Købstadkommune, godtgøres Omkostningerne ved Forsørgelsen efter at være godkendte af Amtmanden ved en af denne efter Udløbet af hvert Kalenderaar foretagen Fordeling paa Amtsraadskredsen og de i Forbindelse med samme staaende Købstæder efter Folketal. Paa Bornholm blive Forsørgelsesomkostningerne, efter paa lignende

8 Maade at være godkendte, at godtgøre af den for Øens Købstæder og Landdistrikter fælles Repartitionsfond. For saa vidt der fra Udlandet stilles Forlangende om Modtagelse til Forsørgelse her i Riget af en trængende, der intet Forsørgelsessted har i nogen dansk Kommune, og dette Forlangende af Indenrigsministeren skønnes at maatte imødekommes, kan denne Minister henvise paagældende til Forsørgelse i en hvilken som helst Kommune, imod at de herved foranledigede Udgifter erstattes samme af Statskassen. Kapitel III. Om Forsørgelsesmaaden. 28. De fattige forsørges enten ved Understøttelse i Hjemmet eller Anbringelse i Pleje hos private eller ved Optagelse i Forsørgelsesanstalter. Det skal herefter være forbudt at forsørge fattige ved at lade dem gaa paa Omgang i Kommunen saavelsom at sætte fattiges Modtagelse til Pleje og Forsørgelse til offentlig Licitation selv mellem Kommunens Beboere. 29. Fattigbestyrelsen har at drage Omsorg for, at de trængende ikke savne det nødvendige til Livets Ophold eller tilbørlig Kur og Pleje i Sygdomstilfælde, men i øvrigt bestemmer den, hvorledes Forsørgelsen af hver enkelt fattig skal finde Sted. Fattigbestyrelsen kan til Hjælp ved Tilsynet udnævne nogle dertil skikkede og villige Mænd og Kvinder. Der udnævnes saa mange, som Fattigbestyrelsen efter Kommunens Størrelse og de fattiges Antal anser for nødvendigt. Deres Opgave, der nærmere kan bestemmes ved en af Fattigbestyrelsen udfærdiget Instruks, skal være jævnlig at tilse de fattige, særlig de gamle eller svagelige, og for saa vidt angaar dem, der understøttes i Hjemmet, at føre Tilsyn med, hvorledes de anvende den ydede Understøttelse og forsørge og opdrage deres Børn, samt hvorledes deres Forhold i det hele ere. Om forefundne Mangler have de at gøre Indberetning til Fattigbestyrelsen, ledsaget af Forslag til disses Afhjælpning, ligesom de, naar der fremkommer Begæring om Fattighjælp, eller de paa anden Maade blive vidende om, at nogen indenfor det dem anviste Distrikt trænger til Hjælp, have at bistaa Fattigbestyrelsen ved Forholdenes Undersøgelse og ved Bestemmelsen af, hvad og hvor meget der bør ydes. Den, der efter sit Forhold ikke egner sig til Understøttelse i Hjemmet, kan af Fatttgvæsenet henvises til at modtage Hjælpen i en Forsørgelsesanstalt (Fattighus, Fattiggaard eller Arbejdsanstalt). Ægtefolk, som indsættes til Forsørgelse paa saadanne Anstalter, maa, forudsat at de føre et hæderligt Liv, i Reglen ikke skilles ad og da kun for kortere Tid, med mindre det ønskes af nogen af Parterne. Fattigbestyrelsen kan med Lægens Samtykke indlægge enhver, som i Sygdomstilfælde trænger til Hjælp, paa et Sygehus eller i en Forøsrgelsesanstalts Sygestue eller Plejeafdeling.

9 30. Børn, der ikke forsørges i Forbindelse med deres Forældre, skulle anbringes i Pleje hos paalidelige Plejeforældre, hvis saadanne kunne findes, eller i Pleje- og Forsøsrgelsesanstalter under tilbørlig Opsigt i Henhold til Lov om Tilsyn med Plejebørn af 20de April Efter deres Udskrivning af Skolen sættes de under almindelige Forhold i fast Tjeneste eller Lære, men forblive staaende under Fattigbestyrelsens Tilsyn og Myndighed til deres 18de Aar. I Førsørgelsesanstalter, hvor værdige gamle eller svagelige Personer anbringes, som ikke eller kun i ringe Grad ere arbejdsføre, eller hvor Børn opfostres, maa kun i Nødstilfælde hensættes Personer, som ved Uforligelighed. Dovenskab, Drikfældighed eller anden Uorden give Forstyrrelse og slet Eksempel, og disse maa da holdes fuldstændig afspærrede fra hine. 31. Fattigbestyrelserne uden for Kjøbenhavn ere med Hensyn til Maaden, hvorpaa de fattiges Forsørgelse sker, underkastede Tilsyn af Overøvrigheden; for Landets Vedkommende kan dertil benyttes Bistand af Amtsraadets valgte Medlemmer. Naar nye Førsørgelsesanstalter agtes anlagte eller bestaaende Anstalter forandrede eller udvidede, indsendes behørige Overslag og Beskrivelser samt øvrige fornødne Oplysninger til Godkendelse for Bykommunernes og Handelspladsernes Vedkommende af Indenrigsministeriet og for Landkommunernes Vedkommende af Amtsraadet. Efter at Byggearbejdet er fuldført, maa Anstalterne ikke tages i Brug, forinden de af de nævnte Myndigheder ere godkendte som svarende til deres Bestemmelse. For samtlige Førsørgelsesanstalter skal der forefindes Reglementer, hvori indeholdes de fornødne Bestemmelser om deres Belæggelse og Benyttelse, om deres Bestyrelse og Bestyrelsens Myndighed overfor Lemmerne, om disses Rettigheder, Forpligtelser og Forplejning, om disciplinære Straffe m. m. Reglementerne approberes for Bykommunernes og Handelspladsernes Vedkommende af Indenrigsministeren, for Landets Vedkommende af Amtsraadet efter en af Indenrigsministeren nærmere udarbejdet Vejledning, og et efter disse Myndigheders Skøn passende Uddrag af samme ophænges i Anstaltens Lokaler paa en saadan Maade, at Lemmerne kunne gøre sig bekendte med dette. 32. Med Hensyn til Personer, som have gjort sig skyldige i Løsgængeri eller Betleri, har det sit Forblivende ved Lov af 3dje Marts Bortgang uden Tilladelse fra Arbejds- eller Forsørgelsesanstalt bliver dog, for saa vidt den Paagældende ikke har gjort sig skyldig i Løsgængeri ved at strejfe arbejdsløs omkring uden at kunne oplyse, at han er i Besiddelse af Midler til sit Underhold, eller at han i det mindste søger lovligt Erhverv (jfr L. 3dje Marts ), at straffe som Ordensforseelse i Medfør af Bestemmelserne i 41, hvad enten der ved hans Anbringelse paa Anstalten er givet ham Tilhold til Politiprotokollen om ikke at forlade samme, eller saadant ikke er sket.

10 33. Senest inden 5 Aar efter denne Lovs Ikrafttræden skal der til Brug for hver Amtsraadskreds og de i Forbindelse med samme staaende Købstæder findes mindst een bekvemt beliggende Tvangsarbeidsanstalt af passende Størrelse, i hvilken de Personer kunne hensættes, der dømmes i Overensstemmelse med Lov af 3dje Marts 1860 om Straffen for Løsgængeri eller Betleri, Lov af 10de April 1874 om Foranstaltninger til at modarbejde den veneriske Smittes Udbredelse, Lov af 15de Maj 1875 om Tilsyn med fremmede og rejsende eller efter 41 straffes med Tvangsarbejde. For saa vidt der ikke forefindes en saadan Anstalt, der kan benyttes i det angivne Omfang, afholdes Omkostningerne ved dens Tilvejebringelse og Drift af vedkommende Amtskommune eller efter Omstændighederne af flere Amtskommuner i Forening, saaledes at de i Forbindelse med samme staaende Købstæder, der ikke selv have eller ere lodtagne i en saadan Anstalt, efter Justitsministerens nærmere Bestemmelse og mod et af ham efter Forhandling med de paagældende kommunale Autoriteter fastsat Vederlag ogsaa kunne benytte Anstalten. Om en Anstalt kan benyttes som Tvangsarbeidsanstalt, afgjøres af Justitsministeren, under hvem ligeledes Godkendelse af Planer og Reglementer for en saadan Anstalt henhører. Udgifterne ved Tvangsarbejdsstraffens Fuldbyrdelse udredes som Delinkventomkostninger, undtagen naar Straffen er paalagt i Henhold til 41, i hvilket Tilfælde Udgifterne bæres af vedkommende Kommune. Kapitel IV. Om Fattigvæsenets Myndighed og om Fattigunderstøttelsens Virkning paa den trængendes retlige Stilling m. m. 34. Den Understøttelse, som en Person efter sit fyldte 18de Aar har oppebaaret af Fattigvæsenet, kan dette fordre erstattet saa vel af ham selv i hans levende Live som i hans Dødsbo. Dog skal den Fattigvæsenet her tillagte Erstatningsfordring ikkun kunne gøres gældende i paagældendes levende Live, saafremt det af Fattigbestyrelsen paa hans Opholdssted skønnes, at han har Evne til at udrede Erstatningen uden selv at komme til at mangle det fornødne til eget Underhold eller Opfyldelse af den ham Paahvilende Forsørgelsespligt. Ligeledes skal Retten til at fordre Erstatning i den understøttedes Dødsbo, for saa vidt han efterlader sig Enke eller Børn, overfor hvilke der paahviler ham fuld Forsørgelsespligt, være betinget af, at der efter vedkommende Skifterets Skøn ikke derved berøves Enken eller Børnene det fornødne til deres Underhold. Fattigvæsenets og Skifterettens Skøn i ovennævnte Henseende kan udenfor Kjøbenhavn indankes til Overøvrighedens Afgørelse. Den Understøttelse, der af Fattigvæsenet er ydet et forældreløst Barn, som dør, forinden det har fyldt sit 18de Aar, skal Fattigvæsenet være berettiget til at søge erstattet i den Paagældendes Dødsbo. 35. Naar en Person, der tidligere har modtaget Fattighjælp, ikke i de sidst forløbne 5 Regnskabsaar har modtaget saadan Hjælp til sig selv eller til dem,

11 hvis Forsørgelse helt eller delvis paahviler ham, skal Kommunalbestyrelsen paa hans derom fremsatte Begæring være Pligtig til at eftergive ham den Understøttelse, han i sin Tid har modtaget, saafremt han ikke ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, for hvilken han ikke har erholdt Æresoprejsning, eller er under Tiltale for en saadan Handling, og det derhos ikke af Fattigbestyrelsen paa hans Opholdssted skønnes, at han har Evne til at tilbagebetale Understøttelsen uden selv at komme til at mangle det fornødne til eget Underhold eller Opfyldelse af den ham paahvilende Forsørgelsespligt. Eftergivelse kan finde Sted, naar den Paagældende ikke har modtaget Fattighjælp i Løbet af det sidste Aar. 36. Fattigvæsenets Erstatningskrav staar tilbage for enhver den Paagældende trængende paahvilende Gæld, for saa vidt denne hidrører fra Forpligtelser, der ere paadragne før Understøttelsens Ydelse. 37. For Fremtiden bortfalder Fattigvæsenets Ret til at beholde alt, hvad Personer, som indtil deres Død have været indlagte paa Hospitaler, der staa under Fattigvæsenets Bestyrelse, maatte efterlade sig, uden Hensyn til, om Værdien heraf overstiger Størrelsen af den vedkommende trængende i det hele ydede Understøttelse eller den paa ham anvendte Bekostning. Ligeledes bortfalder den Fattigvæsenet efter den hidtil gældende Lovgivning tilkommende Ret med Hensyn til Arv, som maatte tilfalde deslige Personer, efter at de ere indlagte i Hospitalet. 38. Fattigvæsenet er berettiget til, naar vedvarende Fattigunderstøttelse er ydet, at registrere den understøttedes Ejendele samt lade den foretagne Registreringsforretning, som kan affattes paa ustemplet Papir, tinglæse med den Virkning, at de senere af Ejeren uden Fattigvæsenets Samtykke foretagne Dispositioner over det registrerede ere ugyldige i Forhold til Fattigvæsenet. For saa vidt det er en fast Ejendom, der registreres, sker Tinglysningen i Overensstemmelse med de for villiesbestemt Underpant i faste Ejendomme i saa Henseende gældende Regler. I andet Tilfælde bliver Tinglysningen at foretage ved Ejerens personlige Værneting, og den ovennævnte Virkning af samme Indtræder eller vedligeholdes i saa Fald kun, for saa vidt Tinglysningen foregaar til 1ste eller 2det Ting efter Forretningens Foretagelse og i Tilfælde af Flytning gentages ved den trængendes nye Værneting til 1ste eller 2det Ting efter Flytningen. For Tinglysningen erlægges intet Gebyr. 39. Enhver, der nyder Fattigunderstøttelse, staar, saa længe Hjælpen varer, under Fattigvæsenets Tilsyn. Den trængende, som anbringes i en Fattiggaard eller Arbejdsanstalt, er forpligtet til at udføre ethvert til hans Evner og Kræfter svarende Arbejde udenfor Anstalten, som paalægges af Anstaltens Bestyrelse, uden Vederlag; dog kan han ikke udlejes til Arbejde for private mod sin Vilje. Ingen trængende kan

12 vægre sig ved at lade sig forsørge udenfor den forsørgelsespligtige Kommunes Grænser ved dennes Foranstaltning. Vægrer den trængende sig ved at lade sig anbringe i en Forsørgelsesanstalt, kan Fattigbestyrelsen forlange Politiets Bistand til hans Anbringelse der. Ingen trængende maa uden Fattigbestyrelsens Samtykke forlade den Forsørgelsesanstalt, hvor han er anbragt. 40. Ethvert Steds Fattigvæsen har at føre nøje Tilsyn med, hvorledes Forældre, der nyde vedvarende Fattigunderstøttelse udenfor Forsørgelsesanstalter, opdrage deres Børn, og naar de, uagtet given Paamindelse, ikke forsvarligen forsørge eller behandle Børnene, eller naar de vedblivende lade dem forsømme Skolen eller holde Børnene til Betleri eller ikke afholde dem derfra, bør Børnene efter dertil fra Overøvrigheden erhvervet Bemyndigelse tages fra Forældrene og anbringes andet Steds paa forsvarlig Maade. 41. For Forseelser, som stride mod Orden og Sædelighed, saasom Overhørighed og Trodsighed mod foresatte, Drukkenskab, Uforligelighed, Modvillighed til Arbejde og Bortgang fra anvist Arbejde eller Opholdssted uden dertil erhvervet Tilladelse, Bortgang uden Tilladelse fra den Arbejds- eller Forsørgelses-Anstalt, hvor vedkommende er anbragt, for skødesløs Omgang med eller Forvanskning af Fattigvæsenets Ejendele samt for anden offentlig eller huslig Udyd eller Uorden kan Fattigbestyrelsen paa det Sted, hvor de Personer, som nyde offentlig Fattighjælp og have forset sig, have Ophold, med Samtykke i hvert enkelt Tilfælde af Politimesteren, i Kjøbenhavn af Politidirektøren, ikende dem Straf af hensættelse i Fængsel eller til Tvangsarbejde, dog ikke udover et Tidsrum af 6 Maaneder. For Tvangsarbejdsanstalternes Vedkommende kan Justitsministeren indvillige i, at der i Reglementerne for disse optages Bestemmelser om, at Anstaltens Bestyrelse, efter dertil af Stedets Politimester i hvert enkelt Tilfælde meddelt Samtykke, for grovere Uordener kan ikende Lemmerne Cellestraf, dog ikke for længere Tid end højst 2 Maaneder, at denne Straf efter Omstændighederne kan skærpes ved Forbrydelse af Overarbejdspenge eller Nægtelse af at anvende disse eller ved Udelukkelse fra Arbejde, dette sidste dog kun for en Tid af højst 14 Dage, samt at Anlæggelse af Spændetrøje kan bringes til Anvendelse under de i Arrestreglementet af 7de Maj 1846 Ltr. B., 12 angivne Betingelse paa Lemmer, hvem Cellestraf er ikendt. 42. Naar en Mandsperson i Løbet af de sidste 5 Aar her i Landet har nydt Fattigunderstøttelse, som ikke er tilbagebetalt, er han ikke berettiget til at indgaa Ægteskab, medmindre Fattigbestyrelsen for hans Forsørgelseskommune dertil meddeler Samtykke. En udenlandsk Mandsperson, som ikke har vundet Forsørgelsesret i en dansk Kommune, kan ikke indgaa Ægteskab her i Landet, forinden han fra sit Hjemland har tilvejebragt Bevis for, at han med Familie og i Tilfælde af hans Død hans Enke og umyndige Børn i Trangstilfælde ville blive modtagne i dette. Dog kan

13 Indenrigsministeren bevilge Undtagelse herfra, naar særdeles Omstændigheder tale derfor, og navnlig bør saadant Bevis ikke fordres, naar i den paagældendes Hjemland danske Undersaatter kunne indgaa Ægteskab uden at tilvejebringe det. Udviser en gejstlig eller verdslig Embedsmand Forsømmelse eller Skødesløshed med Hensyn til Iagttagelsen af foranførte Regler, anses han af vedkommende Minister med en Bøde af indtil 400 Kr., der i Kjøbenhavn tilfalder Fattigvæsenet og udenfor Kjøbenhavn "de fattiges Kasse". Kapitel V. Om Forholdet mellem Kommunerne med Hensyn til Fattigunderstøttelsens Udredelse, Tilbagebetaling m. v. 43. Den Kommune, hvori en Person bliver trængende til offentlig Understøttelse, skal, om det end ikke paahviler den endelig at afholde de dertil medgaaende Udgifter, være pligtig til at forsørge ham saa længe, indtil det enten ved Anerkendelse af den vedkommende Kommune eller i fornødent Fald ved højere Myndigheds Afgjørelse er bestemt, hvilken Kommune der vil have at overtage Forsørgelsen Fattigbestyrelsen skal drage Omsorg for, at den trængende, naar han begærer Understøttelse, som er Genstand for Refusion, straks afhøres om a. Navn, Alder og Fødested samt for gifte Personers og Enkers Vedkommende Vielsesdag og Vielsessted; b. i hvilke Kommuner han siden sit fyldte 18de Aar har haft fast Ophold og hvor længe i hver af disse; c. om han tilforn har faaet Understøttelse af Fattigvæsenet og i hvilke Kommuner; d. hans Trang og Aarsagen dertil. Den stedfundne Afhøring, hvori optages de øvrige Oplysninger, der maatte være af Betydning for Udfindelsen af hans Forsørgelseshjem, skal straks nedskrives, dateres og forsynes med Underskrift saa vel af den, der har optaget samme, som ogsaa saa vidt muligt af den trængende selv, der derhos tillige skal affordres de Legitimationspapirer, hvoraf han maatte være i Besiddelse. Undladelse af at optage den befalede Afhøring medfører Fortabelse af Retten til at fordre Erstatning for den ydede Understøttelse, for saa vidt Fattigbestyrelsen ikke paa anden fyldestgørende Maade kan godtgøre, at den paagældende var trængende til Fattighjælp. Det tilkommer den Kommune, hvor en trængende opholder sig, at tage Bestemmelse om Understøttelsesmaaden og Størrelsen af den Understøttelse, der skal tildeles ham, uden Hensyn til, om Udgiften til Understøttelsen endelig skal afholdes af denne Kommune eller ikke. 44. Genstand for Erstatning er enhver Understøttelse, der indenfor de for Ydelse af Fattighjælp dragne Grænser og under Iagttagelse af Forskrifterne i den foregaaende Paragraf er ydet af en Kommune til en ikke sammesteds forsørgelsesberettiget Person. Herfra undtages dog:

14 a. Udgifter til Læge, Jordemoder samt Begravelsesomkostninger. b) Enhver Understøttelse, som har bestaaet i en Ydelse, der som Gjenstand for Pligtarbejde eller af andre Grunde ikke behøver at medføre Udgift for Kommunens Kasse, f. Eks. Befordring til og Budsendelse efter Læge og Jordemoder, afsindiges Bevogtning m. m. c) De til Brevveksling i Fattigsager medgaaende Udgifter. De under a., b. og c. nævnte Understøttelser betragtes i Forhold til den understøttede overhovedet ikke som Fattighjælp. Ved Begravelser, der ske for Kommunens Regning, og ved Daab af Børn, der ere eller hvis Forældre ere under Fattigvæsenets Forsørgelse, erlægges ingen Betaling til Præsten. Kirkebetjenten eller Kirken. 45. Af de Omkostninger, der i Medfør af foregaaende Paragraf ere Genstand for Refusion, kunne tre Fjerdedele forlanges godtgjorte af den forsørgelsespligtige Kommune. Har Understøttelsen bestaaet i Naturalydelser, og Enighed ikke er opnaaet mellem de interesserede Kommuner om disses Værdi, bestemmes denne af Amtmanden i den Overøvrighedskreds, hvortil den Kommune henhører, som fordrer Refusion, eller, for faa vidt dette er Kjøbenhavn, af Indenrigsministeren, og de nævnte Myndigheder have ligeledes at afgøre ethvert Spørgsmaal, der maatte opstaa om, hvor vidt en ydet Understøttelse har været nødvendig, og om de anvendte Omkostninger kunne anses for Passende. 46. I ethvert Tilfælde, hvor en Kommune vil kræve Erstatning af en anden for den Understøttelse, som den paa sammes Vegne har ydet en Person, paahviler det den, under sit Erstatningskravs Fortabelse, uden Ophold at anstille den fornødne Undersøgelse til at udfinde den erstatningspligtige Kommune og ufortøvet at meddele denne Underretning om det indtrufne Trangstilfælde og de i denne Anledning iværksatte Foranstaltninger samt at andrage paa Erstatning af de til Understøttelsen medgaaende Omkostninger saa vel som efter Omstændighederne paa den trængendes Modtagelse, saasnart hans Hjemsendelse kan finde Sted. Meddelelsen skal være ledsaget af den i 43 ommeldte Afhøring samt af de tilstedeværende Legitimationspapirer eller bekræftede Afskrifter af samme. 47. Den Kommune, til hvilken det i den foregaaende Paragraf ommeldte Andragende rettes, har uopholdelig at besvare samme. Afgiver den ikke inden 4 Uger efter Andragendets Modtagelse et fyldestgjørende Svar, har den, for saa vidt den har Forsørgelsespligten, fortabt enhver Indsigelse mod de ydede Understøttelse, og kan i de Tilfælde, hvor der er stillet Forlangende om den trængendes Modtagelse, og hvor denne er bleven opholdt ved Forsørgelseskommunens Undladelse af at svare i rette Tid, efter Omstændighederne tilpligtes at erstatte den Kommune, fra hvem Andragendet er kommet, dens Udgifter med disses fulde Beløb for det Tidsrum, hvori Hjemsendelsen saaledes er bleven opholdt.

15 Bliver Svaret benægtende, paahviler det den sidstnævnte Kommune ufortøvet at foretage de videre fornødne Skridt til den erstatningspligtige Kommunes Udfindelse og Omkostningernes Erstatning. 48. I det seneste 6 Uger efter Udløbet af det Halvaar, i hvilket en Understøttelse er ydet, bliver Regning over de medgaaede Omkostninger at tilstille den erstatningspligtige Kommune, for saa vidt denne til den Tid har kunnet udfindes, og Omkostningerne have kunnet opgøres. Tilsidesættelse af denne Forskrift har Tabet af Fordringen paa Omkostningernes Erstatning til Følge, og skal saa vel i dette som i de i 43, 46 og 47 omhandlede Tilfælde vedkommende det Kommunen paaførte Tab særlig maa tilregnes, holde den skadesløs derfor. Paa Regningen blive de enkelte Udgifter faa vidt mulig hver især at angive, medmindre den trængende har været indlagt paa et offentligt Sygehus eller en anden Anstalt, for hvis Afbenyttelse der er fastsat en bestemt Betaling, i hvilket Tilfælde denne uden Eftervisning af de enkelte Udgifter kan lægges til Grund for Erstatningskravet. 49. Om der end er Personer, som paa Grund af Familie- og deslige Forhold (jfr. Kapitel I) ere pligtige til at forsørge den, der udenfor sit Forsørgelseshjem bliver trængende til offentlig Understøttelse, kan dog den Kommune, der foreløbig maa komme ham til Hjælp, med Hensyn til hans Modtagelse og Erstatning for de anvendte Bekostninger holde sig til den Kommune, hvori han er forsørgelsesberettiget, og denne vil derefter have at søge Erstatning hos vedkommende. 50. Naar der ikke paa anden Maade kan tilvejebringes Bevis for de faktiske Omstændigheder, hvorpaa Afgørelsen af Spørgsmaalet om en trængendes Forsørgelsessted beror, bliver den paagældendes Udsagn i saa Henseende at anse som bevisende, saafremt det er fuldkommen bestemt samt saa fuldstændigt og nøjagtigt, at det kan antages, at han har tilforladelig Kundskab derom, og der heller ikke er andre Omstændigheder forhaanden, som svække Troværdigheden af hans Forklaring, hvilken iøvrigt, for at der kan tillægges den den ommeldte Betydning, bør være afgiven til et Politiforhør under Eds Tilbud. 51. Opholds- og Forsørgelseskommunen have lige Adgang til at fordre den, der modtager Fattigunderstøttelse, hjemsendt til denne. For enligt stillede Personer, der ikke have fast Erhverv og ikke samleve med nære Slægtninge som Forbrødre, Børn Søskende eller med lige saa nær besvogrede, saavel som for Udlændinge og for tilrejsende samt for Personer, der i Løbet af det sidste Aar have været straffede for Løsgængeri eller Betleri, skal det vare tilstrækkeligt til at begrunde Hjemsendelsen, at de modtage saadan Fattigunderstøttelse. I øvrigt skal Fattigvæsenets Ret til at forlange Hjemsendelsen iværksat være betinget af, at Understøttelsen udgør en væsentlig Del af, hvad der medgaar til

16 den trængendes Fornødenheder, at den i Løbet af de 2 sidste Aar, før Spørgsmaalet om Hjemsendelsen rejses, har udstrakt sig over et Tidsrum af mindst 6 Maaneder, eller at der er Grund til at antage, at den vil være vedvarende for et saa langt Tidsrum, samt at Hjemsendelsen kan ske uden væsentlig at forringe den trængendes Adgang til at skabe sig selvstændigt Erhverv. Naar Ægtefolk, hvis Ægteskab ikke er endelig ophævet, leve adskilte fra hinanden skal den Understøttelse, der ydes Hustruen, vel kunne begrunde Hjemsendelse af hende, men derimod ikke af Manden. Ligesom Meningsulighed mellem Opholds- og Forsørgelseskommunen om, hvorvidt Betingelserne for en Hjemsendelses Iværksættelse foreligge, vil være at afgøre efter Reglerne i nærværende Lovs 59, saaledes skulle de der nævnte Myndigheder, hvor særlige Omstændigheder tale derfor, saasom at den trængende i de 2 sidste Aar har haft fast Bopæl i Kommunen uden at have nydt Fattigunderstøttelse, kunne bestemme, at han ikke mod sin Vilje kan hjemsendes. dersom den, der nyder vedvarende Understøttelse i sin Forsørgelseskommune, tager Ophold i en anden Kommune uden bægge Kommuners Samtykke, er Opholdskommunen berettiget til at lade ham hjemsende, og de den ved saadant Ophold og Hjemsendelse paadragne Udgifter blive at erstatte af Forsørgelseskommunen med deres fulde Beløb. Børn, som efter Bestemmelsen i 22, sidste Stykke, ere forsørgelsesberettigede i en anden Kommune end deres Moder eller Stedmoder, kunne, saa længe hun eller hendes Mand lever, ikke fordres hjemsendte til Forsørgelselsesstedet, men blive i Trangstilfælde at understøtte af Forsørgelseskommunen med et Pengebidrag, som fastsættes af Opholdsstedets Overøvrighed. 52. Forinden en trængende hjemsendes fra Opholdskommunen til den erstatningspligtige Kommune, bør sidstnævnte Kommune underrettes om, naar Hjemsendelsen finder Sted, og paa hvilken Maade den iværksættes. Hjemsendelsen skal stedse ske paa den efter Omstændighederne billigste Maade, saasom tilfods, naar intet derfor er til Hinder, paa Jernbane eller tilsøs, hvilke Befordringsmaader fortrinsvis bør vælges, Hvor de passende lade sig anvende, eller med Fragtvogne og deslige og ellers med leiet Befordring. - Politimestrene skulle, naar derom af Fattigvæsenet stilles Anmodning til dem, foranstalte den trængendes Afsendelse, hvortil, om fornødent, Forskud kan ydes af Politikassen eller Kommunekassen mod Erstatning af den Fattigkommune, som har begært Afsendelsen iværksat. Naar Afsendelsen saaledes sker ved Politimesterens Foranstaltning, beror det paa denne, om den trængende skal hjemvises med Tvangspas, hvormed forholdes overensstemmende med Reglerne i 57, eller om der skal meddeles ham en Ledsager, hvilket derimod ordentligvis bliver at iagttage, hvor en Fattigbestyrelse uden Politiets Mellemkomst selv foranstalter Hjemsendelsen. Begæringen til Politimesteren om at foranstalte en trængendes Hjemsendelse skal stedse være bilagt med Genpart af den Skrivelse, hvorefter den trængende erkendes for forsørgelsesberettiget paa Bestemmelsesstedet. Til Befordring af Gods, som tilhører trængende, der hjemsendes, kan ikke gives særlig Vogn, medmindre saadant af den erstatningspligtige Kommune forlanges, i hvilket Tilfælde Udgiften hertil falder bemeldte Kommune til Last.

17 53. Ved Hjemsendelsen af en trængende bliver det at paase, at han er forsynet med de fornødne Beklædningsgenstande, at han ikke er befængt med Fnat eller andre smitsomme Sygdomme, samt at hans Helbredstilstand ikke er til Hinder for, at Hjemsendelsen iværksættes. 54. Modsætter den trængende sig Hjemsendelsen, er Fattigvæsenet berettiget til at kræve Politiets Bistand til dens Iværksættelse. 55. Udgifterne ved trængendes Hjemsendelse, derunder indbefattet Udgifter til Beklædningsgenstande og Bevogtning, blive med de i denne Paragraf samt 51, 52, 56 og 57 angivne Undtagelser at afholde med en Fjerdedel af den afsendende Kommune og med tre Fjerdedele af Forsørgelseskommunen. Sker Hjemsendelsen fra Udlandet, udreder Forsørgelseskommunen hele Udgiften ved Forsendelsen fra Landets Grænse. Hvor Forsendelsen omvendt sker til et Sted, hvorfra Erstatning ikke kan erholdes, udredes Forsendelsesudgifterne forskudsvis for Landets Vedkommende af Repartitionsfonden for den Amtsraadskreds, hvortil Opholdskommunen hører, og for Købstædernes Vedkommende af den paagældende Købstads Kommunekasse og fordeles derefter aarlig paa Amtsraadskredsen og de i Forbindelse med denne staaende Købstæder efter Folketal, medens de i Kjøbenhavn bæres af Stadens Kasse og paa Bornholm af den for Øens Købstæder og Landdistrikt fælles Repartitionsfond. 56. Personer, som skulle løslades efter udstaaet Straf af offentligt Arbejde, uden at Straffelovens 16 paa dem finder Anvendelse, blive, naar Straffeanstaltens Bestyrelse skønner, at de ikke kunne erhverve deres Udkomme uden vedvarende Fattigunderstøttelse, at hjemsende til Forsørgelseskommunen, for saa vidt denne under Sagen er oplyst og opgiven for Straffeanstalten, men ellers til Fattigvæsenet paa det Sted, hvorfra den paagældende er indsendt til Straffeanstalten, for af dette at hjemsendes, naar Forsørgelseskommunen er udfunden og dennes Forsørgelsespligt anerkendt. - Andre Personer, der efter udstaaet Straf af offentligt Arbejde løslades, blive, naar de befindes subsistensløse og begære saadant, at hjemsende til den Kommune, der for Straffeanstalten er opgiven som den, hvori vedkommende eller hans Forsørger havde fast Ophold; er ingen saadan oplyst, eller maa det faste Ophold antages at være opgiven i Straffetiden, hjemsendes vedkommende overensstemmende med de i denne Paragrafs første Punktum givne Forskrifter. - Hjemsendelsen iværksættes i de ovennævnte Tilfælde ved Straffeanstaltens Foranstaltning og for Statskassens Regning, indtil Aflevering sker til et Fattigvæsen, dog at Udgiften ved den paagældendes Forsyning med Klæder ved hans Løsladelse altid bliver at erstatte Straffeanstalten af Fattigvæsenet paa det Sted, hvortil han afleveres. Efter at Afleveringen til Fattigvæsenet har fundet Sted, forholdes saa vel med sidstnævnte Udgift som med Omkostningerne ved hans Underhold og videre Hjemsendelse overensstemmende med de herom gældende almindelige Regler.

18 Naar en Person er bleven straffet for Betleri eller Løsgængeri uden at være idømt Straf af offentligt Arbejde, hjemsendes han af Politiet efter udstaaet Straf til den Kommune, i hvilken han eller hans Forsørger havde fast Ophold, den Gang Straffen idømtes; kan intet saadant fast Opholdssted udfindes, eller maa dette antages at være opgivet i Straffetiden, bliver han at hjemsende til Forsørgelseskommunen, saafremt denne under Sagens Drift er udfunden, men i modsat Fald at aflevere til Straffestedets Fattigvæsen, for derefter af dette at foranstaltes hjemsendt, naar Forsørgelseskommunen er udfunden og dennes Forsørgelsespligt er anerkendt. Udgifterne ved den af Politiet saaledes iværksatte Hjemsendelse eller Aflevering, derunder indbefattet Udgifterne til Paagældendes Beklædning og Forplejning, indtil Hjemsendelsen eller Afleveringen til vedkommende Fattigvæsen har fundet Sted, blive at udrede af den Kommune, der ifølge Bestemmelsen i foranstaaende Punktum er pligtig at modtage ham, dog, saafremt en anden Kommune er hans Forsørgelseskommune, mod Regres til denne; kan Forsørgelseskommunen ikke udfindes, forholdes der med de ovennævnte Udgifter paa den i 55 sidste Punktum foreskrevne Maade. Med Hensyn til de Omkostninger, der, efter at Afleveringen til Fattigvæsenet har fundet Sted, medgaa til paagældendes videre Underhold og Hjemsendelse, komme de almindelige herom gældende Regler til Anvendelse. Personer, der for andre Forbrydelser og uden i Forbindelse dermed at være straffede for Løsgængeri eller Betleri ere ansete med mindre Straf end offentligt Arbejde, blive, naar de efter endt Straf erklære sig for trængende, at aflevere til Fattigvæsenet paa det Sted, hvor Straffen er udstaaet. 57. Naar en Person, som rejser for at søge Arbejde i sin Profession eller i øvrigt rejser om for at søge Arbejde eller Fortjeneste og som Følge deraf ifølge Bestemmelserne i Forordning af 10de December 1828 skal være forsynet med Vandrebog eller Rejsepas, bliver at hjemsende i Henhold til de i bemeldte Forordning indeholdte Bestemmelser, sker dette enten ved, at han af Politiet hjemskrives, eller ved, at han af Politiet afgives til Fattigvæsenet til Hjemsendelse efter de almindelige Regler om trængendes Hjemsendelse. Hjemskrivning, der kun bør vælges, naar der er Grund til at antage, at den ikke vil lede til Misbrug, sker derved, at han af vedkommende Politimester ved Paategning i Vandrebogen eller Passet eller ved Medgivelse af et Tvangspas henvises til den Kommune, som efter de foreliggende Oplysninger, derunder den paagældendes Forklaring, maa anses som hans Forsørgelsessted, saaledes at der ikke gives ham nogen Ledsager, og at der af Politimestrene i de Købstæder, som han har at vandre igennem, udbetales ham Tærepenge med et vist Beløb, hvis Størrelse fastsættes af Indenrigsministeren, for hver Mil indtil den Købstad, der efter den ham foreskrevne Rejseplan ligger nærmest, samt at han, saafremt han afviger fra den Vej, det i Vandrebogen eller Passet er paalagt ham at følge, ifalder Straf af 3 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Viser det sig undervejs, at denne Hjemsendelsesmaade giver Anledning til Misbrug, har Politiet at afgive den paagældende til Fattigvæsenet til Hjemsendelse under Opsyn, i hvilket Tilfælde da den Kommune, hvori Hjemsendelsesmaaden forandres, bliver at anse som den afsendende Kommune. Tærepengene til hjemviste Personer udredes forskudsvis af hvert Steds Politikasse og erstattes samme efter aarlig Opgørelse

19 for Landets Vedkommende af Amtsrepartitionsfonden og for Købstædernes af Kommunekassen. Udgifterne til hjemvistes Oversendelse over Belterne eller fra en Søkøbstad her i Landet til Udlandet at blive at erstatte vedkommende Søkøbstads Politikasse, af hvilken de forskudsvis udredes, fra den Kommune, hvorfra Hjemvisningen er sket, og blive derefter endelig at bære paa den i 55 i Slutningen foreskrevne Maade. Med Hensyn til de Personer, som i Henhold til Lov om Tilsynet med fremmede og rejsende af 15de Maj 1875 blive at udvise af Landet, har det sit Forblivende ved de i denne Lovs 16 og 17 indeholdte Forskrifter. 58. Bestyrelsen for en Kommune, i hvilken en Person er forsørgelsesberettiget, er Pligtig til paa dennes Begæring til Brug i Udlandet at meddele ham Vidnesbyrd herom saa vel som om, at han med Familie og i Tilfælde af hans Død hans Enke og umyndige Børn ville blive modtagne til Forsørgelse i Kommunen, saa længe de ikke ere blevne Statsborgere i en fremmed Stat eller i Udlandet have vundet Forsørgelsesret efter dettes Love. 59. Meningsuligheder mellem Kommuner om de dem ifølge denne Lov i deres indbyrdes Forhold paahvilende Forpligtelser afgøres udenfor det i 46 omhandlede Tilfælde af Amtmanden i den Overøvrighedskreds, hvortil den Kommune henhører, mod hvem Forpligtelsen gøres gældende, og for saa vidt det er Kjøbenhavn, om hvis Forpligtelse der tvistes, af Indenrigsministeren. Ligesom Amtmændenes Kendelser kunne indankes for Indenrigsministeren, dog - for saa vidt der ikke foreligger særlige Omstændigheder - ikke senere end 12 Uger efter Kendelsens Afsigelse, saaledes tilkommer der overhovedet denne Minister den øverste Myndighed i Fattigsager for hele Landet. Viser det sig, at en Kommune ved begaaede Misligheder er bleven befriet for en samme paahvilende Forsørgelsesbyrde, kan det af Indenrigsministeren bestemmes, at paagældende Kommune desuagtet helt eller delvis skal bære Omkostningerne ved vedkommende trængendes fremtidige Forsørgelse. De af vedkommende overordnede Myndigheder i Medfør af denne Lov i Fattigsager trufne Afgørelser kunne ikke indbringes for Domstolene. 60. For saa vidt noget Medlem af en Kommunes Fattigbestyrelse i sin Virksomhed som saadan gør sig skyldig i et Forhold, der maa stilles i Klasse med de i 133, 134 og 141 af almindelig borgerlig Straffelov af 10de Februar 1866 ommeldte Embedsforbrydelse, kan han anses med Straf efter bemeldte Lovs 144. Kapitel VI. Om Udgifterne i Anledning af særlige Trangstilfælde m. m. 61. De Omkostninger, der udredes af det offentlige til Opdragelse, Underhold og Forsørgelse af blinde, døvstumme, Idioter og sindssyge betragtes, for saa vidt de

20 Paagældende ere anbragte paa Statsanstalter eller paa dertil af Staten godkendte Anstalter, ikke som Fattighjælp. 62. Udgifterne til Kur og Pleje af Personer, der, som lidende af venerisk Sygdom, ere blevne tagne under Kur for offentlig Regning i Henhold til Forskrifterne i Lov om Foranstaltninger til at modarbejde den veneriske Smittes Udbredelse af 10de April 1874 skulle forskudsvis afholdes af Kommunekassen i den Købstad eller Repartitionsfonden for den Amtsraadskreds, hvor den paagældende først har søgt Lægehjælp eller er bleven tagen under Lægebehandling, og fordeles aarlig paa Amtsraadskredsen og de i Forbindelse med denne staaende Købstæder efter Folketal. I Kjøbenhavn bæres deslige Udgifter af Stadens Kasse og paa Bornholm af den for Øens Købstæder og Landdistrikt fælles Repartitionsfond. For de i Lov om Foranstaltninger imod smitsomme Sygdomme af 20de April 1888 samt i Lov om Foranstaltninger imod smitsomme Sygdommes Indførelse i Riget af 2den Juli 1880, jfr. Lov angaaende yderligere Foranstaltninger imod asiatisk Koleras Indførelse ad Søvejen af 30te Marts 1885, omhandlede Sygdomme har det sit Forblivende ved de samme Steds givne Bestemmelser. 63. Naar en her i Landet forsørgelsesberettiget Person, der som Medlem af en Sygekasse har modtaget Understøttelse af bemeldte Kasse i Henhold til de for samme gældende Regler uden ved Siden heraf at have oppebaaret Fattigunderstøttelse, efter Sygekassehjælpens Ophør fremdeles er trængende til Understøttelse, og Trangen vedvarende er begrundet i Sygdom eller i, at paagældendes Erhvervsevne som Følge af samme er væsentlig forringet, skal den Hjælp, der af hans Opholdskommune ydes ham til fortsat Kur og Pleje eller til hans og Families nødvendige Underhold, ikke betragtes som Fattighjælp, for saa vidt og saa længe den ikke i Varighed og Omfang skønnes at overstige den ham af Sygekassen ydede Understøttelse. Er han ikke forsørgelsesberettiget i Opholdskommunen, har denne Krav paa at erholde tre Fjerdedele af de anvendte Bekostninger refunderede efter de for Refusion af Fattighjælp gældende Regler. 64. Naar her i Landet hjemmehørende Søfolk forlise paa dansk Kyst og savne Midler til at hjælpe sig selv frem, skal Bestyrelsen for den Kommune, i hvilken de ere komne i Land, drage Omsorg for, at de erholde fri Hjemrejse, derunder indbefattet Kost og Kostpenge, samt de nødvendige Klædningsstykker. De hertil medgaaede Omkostninger blive, for saa vidt de ikke skulle dækkes af Rederiet eller Bjergningsmassen, at afholde af Statskassen; den Søfolkene saaledes ydede Hjælp bliver ikke at betragte som Fattighjælp. 65. I Krigstilfælde træffer Regeringen Foranstaltning til, at Forsørgelsen af tjenstgørende Militæres Familier sker, i Overensstemmelse med Grundsætningerne i Loven om Forsørgelse af deslige Familier af 12te Marts 1864, saaledes at Forsørgelsen ikke medfører de Følger, som flyde af en fra Fattigvæsenet modtagen Understøttelse.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november )

Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november ) Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november 1969 3) 1.Stk. 1. Paa ethvert her i Riget trykt Skrift skal Bogtrykkeren anføre sit Navn eller Firma samt

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune.

24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune. 24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune. Vi Christian den Ottende, osv., G. v.: At Vi, fornemmelig for at tilveiebringe større Overeensstemmelse

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Fattigvæsnet. Afhøringen skal indeholde Oplysning om: a) den Fattiges Navn, Alder og Helbred.

Fattigvæsnet. Afhøringen skal indeholde Oplysning om: a) den Fattiges Navn, Alder og Helbred. V. Fattigvæsnet. Med Hensyn til de udførligere Regler for Fattigforsørgelsessager og deres Behandling, henvises til L. J. Bruuns Bog Vejledning til Behandling af Fattigforsørgelsessager. I det Følgende

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Nr. 56 18. mars 1925 Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Kapitel I. Almindelige Bestemmelser. Kapitel II. Om Formuen. Kapitel III. Om Gældsansvaret.

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om invalideforsørgelse

Bekendtgørelse af lov om invalideforsørgelse LBK nr 280 af 14/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen 2013-0001694 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning nr. af. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 41 i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse

Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse LBK nr 1815 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 1: Den danske børnelov af 1937

Bilag 1: Den danske børnelov af 1937 Bilag 1: Den danske børnelov af 1937 Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab Kapitel I Barnets almindelige Retsstilling 1. Børn uden for Ægteskab har samme retlige Stillingen i Forhold til

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004.

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Nr. 113 20. februar 2003 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Lov indeholdende Bestemmelser om Børn udenfor Ægteskab og disses Forældre

Lov indeholdende Bestemmelser om Børn udenfor Ægteskab og disses Forældre LOV nr. 130 af 27.maj 1908 Lov indeholdende Bestemmelser om Børn udenfor Ægteskab og disses Forældre Vi Frederik den Ottende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig,

Læs mere

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 1874-01 Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 Efter Ordre og i Anledning af hoslagte Skrivelse af Dags Dato fra Kommunehospitalet skal Undertegnede

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) som senest ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 2002

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) som senest ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 2002 Nr. 28 15. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) som senest ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 2002 Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1)

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) Nr. 422 7. juni 2004 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003, med de ændringer, der følger af lov nr.

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2015-6196 / lth 8. februar 2016 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1073 af 20/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j. nr. 2012-7816 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Kapitel l Almindelige bestemmelser

Kapitel l Almindelige bestemmelser Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om udbetaling af underholdsbidrag mv. til børn, samt adoptionstilskud Sammenskrivningen er ikke retligt

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Nr. 268 20. april 2001 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v 1) Kapitel l Dødens konstatering Kapitel 2 Ligsyn mv Kapitel 3 Obduktion Kapitel 4 Transplantation

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Lov om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjyske Landsdele.

Lov om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjyske Landsdele. Lov om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjyske Landsdele. ( Jf. Lov 519. 21.December 1921 og Lov 212. 1.Juni 1922) 1. I de sønderjydske Landsdele skal dansk Personret, Familieret

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse

Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse. Forretningsorden. for Dragør Kommunalbestyrelse Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Dragør Kommunalbestyrelse KOMMUNALBESTYRELSENS MØDER. 1 Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Lov nr. 88 af 15. Maj 1903 om Valgmenigheder, som senest ændret ved kongelig anordning nr. 115 af 20. februar 1989

Lov nr. 88 af 15. Maj 1903 om Valgmenigheder, som senest ændret ved kongelig anordning nr. 115 af 20. februar 1989 Lov nr. 88 af 15. Maj 1903 om Valgmenigheder, som senest ændret ved kongelig anordning nr. 115 af 20. februar 1989 II. III. IV. V. 1. Naar et Antal af mindst 20 Familiefædre, Enker eller andre Personer

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse

Bekendtgørelse af lov om børns forsørgelse LBK nr 1100 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) Justitsministeriet 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love LOV nr 634 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0018 Senere ændringer til forskriften LBK nr 982 af 06/08/2013

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder.

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe.

Ved glarmesterarbejde forstås efter nærværende vedtægter alt glarmesterarbejde udført af Laugets medlemmer i bygninger, i køretøjer og skibe. Vedtægter for garantiordning 1 Glarmesterlaugets Garantiordning (GG) har til formål at fremme håndværksmæssig korrekt udførelse af glarmesterarbejde og sikre laugsmedlemmers kunder at: a) en afgørelse

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere

Forretningsorden for Ringsted Byråd

Forretningsorden for Ringsted Byråd Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Forretningsorden for Allerød Byråd

Forretningsorden for Allerød Byråd Forretningsorden for Allerød Byråd Forretningsordenen er udarbejdet i henhold til lov om kommunernes styrelse 2, stk. 4. Byrådets møder Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed LBK nr 227 af 03/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-114-0148 Senere ændringer til forskriften LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud

Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978, om Arbejds og Socialvæsenet i Grønland

Læs mere

Lov om inkassovirksomhed

Lov om inkassovirksomhed Lov om inkassovirksomhed Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for inkassovirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Med undtagelse af 9-11, 12, stk. 1-3, 13 og 29 gælder loven ikke for inkassovirksomhed,

Læs mere

Kapitel I. Almindelige Bestemmelser.

Kapitel I. Almindelige Bestemmelser. Lov nr. 337 af 21. September 1939 angende Tilvejebringelse af Befordringsmidler til Brug for Krigsmagten og ved Beskyttelsen af Civilbefolkningen mod Følgerne af Luftangreb Kapitel I. Almindelige Bestemmelser.

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere