DET DANSKE RET FORBEHOLD

Transkript

1 RET FORBEHOLD DET DANSKE

2 Det Danske retsforbehold Udgivet af: Den Danske Europabevægelse 2012 Tidligere udgivelser: 2012 Det Danske retsforbehold 2012 EU: Klima, Miljø og Sundhed 2011 En fælles Europæisk energipolitik Europas digitale dagsorden 2010 Grænseoverskridende sundhedsydelser og patientmobilitet i EU 2009 EU og naboerne EU s udviklingspolitik i perspektiv Euroen og de finansielle markeder i lyset af finanskrisen Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst 2008 GMO og EU s fremtidige fødevareproduktion EU som sikkerhedspolitisk aktør 2007 Europæisk energipolitik den nødvendige debat 2003 Euroforbeholdet baggrund og argumenter for deltagelse i euroen Forsvarsforbeholdet baggrund og argumenter for deltagelse i EU s forsvarspolitik Forbeholdet overfor retlige og indre anliggender baggrund og argumenter for fuld deltagelse 2002 Grundloven og EU problemer forude? 2001 Guide om Nice-traktaten Demokratisk Union Visioner for Europa - forslag til en mere demokratisk og effektiv Europæisk Union 2000 Derfor euro Fire erhvervsledere siger ja Norge et hemmeligt EU-medlem Nærhedsprincippet - hvad skal EU bestemme? Gengivelse er kun tilladt med tydelig kildeangivelse Produktion/design: Lance Morrison.dk Forside Foto: Colourbox.dk Redaktion: Elise Bangert og Stine Holmgang, Den Danske Europabevægelse Charlotte Jørgensen kommunikationskonsulent Den Danske Europabevægelse Kontakt: Tlf: eubev@eubev.dk Hjemmeside:

3 RET FORBEHOLD DET DANSKE Udgivet af Den Danske Europabevægelses tænketank Ja til Europa

4 Ja til Europa samler forskere, politikere, erhvervsledere, kommentatorer og kulturpersoner med et grundlæggende positivt syn på EU-samarbejdet. Med løbende produktion af debatindlæg og bøger vil Ja til Europa arbejde for en mere konstruktiv og fremadrettet dansk Europa-debat. Synspunkter som udtrykkes i Ja til Europa s udgivelser, er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Ja til Europa eller Den Danske Europabevægelse. Formand: Erik Boel, Landsformand, Den Danske Europabevægelse Rådgivende komité: Lone Dybkjær, forh. medlem af Folketinget (R) Uffe Ellemann-Jensen, tidligere Udenrigsminister (V) Niels Due Jensen, Bestyrelsesformand, Grundfos Annegrethe Rasmussen, Journalist, tilknyttet Dagbladet Information Niels Thygesen, Professor, Københavns Universitet Asger Aamund, Bestyrelsesformand, Bavarian Nordic

5 Indholdsfortegnelse Intro Af: Charlotte Jørgensen kommunikationskonsulent Den Danske Europabevægelse 6 Retsforbeholdet kan medføre en stigning i kriminaliteten i Danmark Erik Boel, Landsformand, Den Danske Europabevægelse 7 Danmark står ringere end det øvrige EU i kampen mod menneskehandel Af Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne 10 EU S Politisamarbejde & Danmarks retsforbehold Af Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forbrugere og Sundhed 14 Retsforbeholdet en beskrivelse af nogle af dets konsekvenser i praksis Af Advokat Hans Sønderby Christensen, Advokat/Partner i hansen sønderby Advokatfirma 20 Forbehold fra fortiden Af Jens Joel, medlem af Folketinget europaordfører (S) 25 Det danske retsforbehold fortid, nutid fremtid Af Lene Espersen,MF, Ordfører Det konservative folkeparti 30 Retsforbeholdets betydning efter Lissabontraktaten Af europaminister Nicolai Wammen og justitsminister Morten Bødskov 32

6 Intro Af: Charlotte Jørgensen kommunikationskonsulent Den Danske Europabevægelse Denne publikation er udgivet af Den Danske Europabevægelses tænketank Ja til Europa, som samler forskere, politikere, erhvervsledere, journalister og kulturpersoner med et grundlæggende positivt syn på EU-samarbejdet. Med løbende produktion af debatoplæg, publikationer og bøger arbejder Ja til Europa for en mere konstruktiv og fremadrettet europadebat. Globaliseringen gør, at der er et stigende behov for, at de samme regler gælder over grænserne. Flygtningepolitik, asyl og indvandring krydser pr. definition grænser og skal derfor løses i et grænseoverskridende samarbejde. Dertil kommer kriminelle handlinger som menneskehandel, narko- og cyberkriminalitet, der ikke lader sig stoppe af landegrænser og kun kan bekæmpes ved fælles indsats. Med retsforbeholdet står Danmark imidlertid udenfor store dele af det retslige samarbejde. I denne publikation sætter vi fokus på de udfordringer og komplikationer, retsforbeholdet indebærer for privatpersoner og virksomheder i Danmark nu og i fremtiden. Vi har bedt en række eksperter og politikere om at hjælpe med at belyse konsekvenserne af, at Danmark står uden for det retslige samarbejde i EU. Ved at bede forskellige aktører om at bidrage til publikationen, tegner den et bredt billede af diskussionen om det danske retsforbehold. Synspunkter, der udtrykkes i Ja til Europa s udgivelser, er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Ja til Europa eller Den Danske Europabevægelse. God læselyst 6 DET DANSKE RET FORBEHOLD

7 Retsforbeholdet kan medføre en stigning i kriminaliteten i Danmark Af Erik Boel, Landsformand Europabevægelsen Strafferettens harmonisering indenfor EU, kan beskrives som det grundlæggende fundament i det strafferetlige samarbejde. Den strafferetlige harmonisering medfører positive virkninger for den gensidige anerkendelse af eksempelvis domme, retsafgørelser og arrestordrer, hvilket indebærer at en afgørelse truffet i et medlemsland får virkning i et andet medlemsland. Danmark har hidtil deltaget fuldt ud i EU s samarbejde om politi og strafferet, da dette samarbejde har ligget på mellemstatsligt niveau. Med undtagelse indenfor beslutninger om grænsekontrol, indvandring, asyl og civilret, der hører under det overstatslige samarbejde og aktiverer det danske retsforbehold. Med Lissabon-traktatens ikrafttrædelse i 2009 er der sket en ændring i samarbejdsformen, hvilket har medført at det strafferetlige samarbejde er blevet overstatsligt. Dette medfører at det retlige forbehold i dag har langt større betydning og medfører at Danmark står udenfor nye beslutningsforslag i det strafferetlige samarbejde. Opretholdes forbeholdet er konsekvenserne, at Danmark indenfor få år vil stå udenfor det strafferetlige samarbejde i EU. Kun en folkeafstemning kan ændre dette udgangspunkt. Det skal dog nævnes at Danmark har forhandlet sig frem til at de har mulighed til at ændre forbeholdet på RIA området til en tilvaglsordning. En sådan ordning ville betyde at Danmark ved hver retsakt der blev foreslået vil kunne vælge om de vil tiltræde den sammen med de andre EU medlemsstater eller man vil stå udenfor. Hvorfor har vi retsforbeholdet. Det danske retsforbehold var en del af en politisk nødløsning, der var resultatet af et dansk nej, ved et flertal på 50,7 procent, til Maastricht traktaten den 2 Juni Dette bremsede ratifikations processen af Maastricht traktaten. Dette nej resulterede i at 7 af de daværende otte partier i folketinget (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti) kom frem til det såkaldte nationalt kompromis i oktober Dette nationale kompromis var at indføre de nuværende fire danske forbehold i Maastricht traktaten; forbeholdet om retlige og indre anliggender, militær forbeholdet, økonomisk og monetær union forbeholdet og forbeholdet om unionsborgerskabet. Forbeholdende er uden tidsbegrænsning og kan kun ophæves ved en folkeafstemning. Efter at de øvrige medlemsstater på topmødet i Edingbourgh accepterede disse danske forbehold i Danmarks tiltrædelse af Maastricht traktaten, blev den tiltrædelse af Maastricht, nu med disse forbehold sendt til afstemning hos den danske befolkning, som blev stemt i hus, så at sige. Således kunne Maastricht traktaten i november 1993 blive ratificeret, hvormed at traktaten, Edingbourgh aftalen og de danske forbehold trådte i kraft, og 7

8 det Europæiske samarbejde havde således forsat mulighed for at udvikle sig. Forbeholdende var noget der hurtigt blev konstrueret og hurtigt gennemført, hvorvidt de er gennemtænkt er en anden sag. Retsforbeholdet er et af de fire forbehold som Mogens Lykketofts regering i den tid kom op med. Men ting har ændret sig og tiden/ situationen/baggrunden retsforbeholdende i den tid blev udtænkt ud har ændret sig, de bagvedliggende forhold har ændret sig markant og tiden er nu en helt anden. En af grundende til det ønskede retsforbehold var at man så et fremtidigt europæisk civil-strafferetligt samarbejde som et skridt mod et føderalt Europa og der var således modvilje mod tanken om et fælles europæisk politi./frygt for tab af dansk/national selvstændighed Da retsforbeholdet blev gennemført i 1993 var det strafferetlige samarbejde et helt andet end det er i dag. Der blev endvidere i efteråret 1992 ikke lavet nogle stører analyser af hvad udviklingen af de områder som forbeholdet vil ekskludere Danmark for i fremtiden. Fokus var på at finde et kompromis I 1993 der ville kunne accepteres af både den danske befolkning såvel som de andre medlemslande. var retssamarbejdet for at muliggøre ratifikation af Maastricht traktaten. I de 9 år der er gået siden RIA forbeholdet blev vedtaget er der sket store ændringer og RIA er blevet et af den Europæiske unions mest prioriteret politikområder. Dette var også reflekteret i Lissabon traktaten og denne udvikling spås at forsætte i den nærmere fremtid. I den stigende globaliseret verden vi lever i dag er det svært at drage en skarp skillelinje mellem det rent nationale og det internationale. Global dynamik har medført at det nationale anliggender i stigende grad har en international tilknytning og dette er især gældende for kriminalitet bekæmpelse. Der har over de seneste år været en stigning i global kriminalitet. Dette kan både ses indenfor terror og f. eks menneskesmugling. Organiseret kriminalitet respektere ikke lande grænser men spreder sine tråde på tværs af disse. Derfor bliver det for en effektiv kriminalitets bekæmpelse absolut nødvendigt at politiet indenfor Europa kan samarbejde og dermed følge og optravle disse tråde på tværs af landegrænser. Terror angrebene i New York den 9. September 2011 bragte med et brag terrorist bekæmpelse på agendaen i relation til national sikkerhed. Europa fik også den globale terrorisme at føle med terror angreb både i Madrid den 11 marts 2004 og London den 7 Juli Dette har uundgåeligt påvirket en optrapning af samarbejdet indenfor RIA. I 1999 besluttede stats- og regeringscheferne fra medlemsstaterne således at oprette et politisk program, Tampara programmet, vedrørende et fælles område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som har dannet grundstenen for den efterfølgende udvikling vi er en del af den dag i dag. Ud over terrorisme har globaliseringen også været at spejle inden for den organiseret kriminalitet såvel som den ikke organiseret. Der har i de seneste år været flere eksempler på dansk politi har stået overfor at stører internationale pædofile netværk. Således er det på grund af samarbejde fra det tyske politi, at Danmark i Vejle-og Nakskov sagen får stoppet misbruget af børene. 8 DET DANSKE RET FORBEHOLD

9 Ligeledes står dansk politi overfor store udfordringer med organiseret kriminalitet indenfor f. eks menneskesmugling og handel med kvinder. Danmark anses allerede for centrum nordisk kvinde handel og det frygtes af nogle at Danmark også kunne udvikle sig et europæisk centrum for kvindehandel. 9

10 Danmark står ringere end det øvrige EU i kampen mod menneskehandel Af Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne 10 Tiden er løbet fra det 20 år gamle retlige forbehold, som forhindrer Danmark i at deltage i den fælleseuropæiske kamp mod menneskehandel. Danmark risikerer at gå glip af værdifuld viden, erfaring og sparring om, hvordan problemet med menneskehandel løses. Taberne er de tusinder af mennesker, der hvert år er ofre for de skruppelløse bagmænd. Som tiårig blev Joy solgt til husarbejde af sin egen familie. Senere blev hun solgt igen af sin kæreste, denne gang til prostitution. Claudia på 16 år blev lovet et arbejde som model i udlandet af John, som hun havde mødt på internettet. Men hun kom aldrig til at posere på catwalken, i stedet blev hun voldtaget af sin bagmand og tvunget ud i prostitution. Angela blev allerede som otteårig solgt til husarbejde, og i en alder af 15 blev hun tvunget ud i prostitution. Bagmændene påtvang hende en gæld, som hun ifølge bagmændene kun havde betalt halvdelen af efter at have solgt sig selv på gaden i tre år. Da hun nægtede at betale resten af den påståede gæld, slog bagmændene Angelas lillebror ihjel. De tre barske skæbner kan man møde i Anja Dalhoffs dokumentarfilm om menneskehandel Mærket for livet, som kan ses på Center mod Menneskehandels hjemmeside. Joy, Claudia og Angela er blot tre ud af de 2,45 millioner mennesker, som ifølge FN hvert år handles. Heraf er hele 1,2 millioner børn, der sammen med kvinder er særligt udsatte for at blive solgt som moderne slaver. Menneskehandel er et verdensomspændende problem, og Europol vurderer, at flere hundrede tusinde mennesker hvert år handles til Europa eller indenfor Europas grænser. Europa er typisk slutdestination for handlen, men der rekrutteres også fra Europa, særligt i de nye EU-medlemslande. Vi hører som oftest om mennesker, der sælges til sexindustrien, men mennesker handles også til tvangsarbejde på eksempelvis landbrug og gartnerier eller til rengørings- og byggeribranchen. De lever under kummerlige forhold og tvinges til at arbejde for at betale gæld til de bagmænd, der har narret dem eller tvunget dem ind i en slavelignende tilværelse. Det vides ikke præcis, hvor mange ofre for menneskehandel, der lever i Danmark. Ifølge Center Mod Menneskehandel har man i perioden identificeret 183 ofre, men det tal forventes at være langt højere, da handel med mennesker er en yderst lyssky affære. Ofrene er også svære at identificere og undgår typisk kontakt DET DANSKE RET FORBEHOLD

11 med myndighederne af frygt for hævn fra bagmændene, eller fordi de frygter at blive smidt ud af landet. Samtidig har man endnu ikke overblik over de tusinder af udenlandske prostituerede, der arbejder i Danmark. Menneskehandel en profitabel forretning Menneskehandel er blandt de mest lukrative og profitable former for kriminalitet i verden, kun overgået af handel med narko og våben. Den internationale arbejdsorganisation, ILO, anslår, at ofre for menneskehandel til sammen skaffer deres bagmænd en ulovlig fortjeneste på mere end 180 milliarder kroner hvert år. Det er næsten tre gange så meget som den årlige omsætning i Danmarks største detailkoncern, Dansk Supermarked, der omsætter for 66 milliarder hvert år. Ligesom våben- og narkohandel finder menneskehandel sted på tværs af grænser og består af et indviklet net af bagmænd og medsammensvorne, der tjener styrtende summer på at udnytte kvinder, børn og mænd. Det gør det umådeligt svært for et enkelt land at komme denne type kriminalitet til livs. Skal indsatsen være effektiv, må den ske som et samarbejde mellem flere forskellige lande. Det har man erkendt både i FN og EU. Danmark har også skrevet under på en række internationale konventioner mod menneskehandel. I 2000 underskrev vi FN-konventionen om transnational organiseret kriminalitet og FN-protokollen om handel med mennesker. I 2006 blev Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel underskrevet. Men når det gælder den danske deltagelse i EU s fælles front mod menneskehandel, er sagen en ganske anden. For her spænder det danske retsforbehold ben for et fuldbyrdet samarbejde med de øvrige EU-lande. I 2010 vedtog EU direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel. Danmark er ikke omfattet af dette direktiv på grund af forbeholdet. Vi deltager med andre ord ikke på lige fod med resten af EU i kampen mod menneskehandel. Det er et stort problem, der kun vokser sig større, fordi EU netop nu barsler med lovgivning, der i højere grad beskytter ofres rettigheder, herunder ofre for menneskehandel. Retsforbeholdet er ikke tidssvarende Retsforbeholdet er snart 20 år gammelt. Det blev indført efter den danske folkeafstemning om Maastricht-traktaten i 1992, som danskerne først stemte nej til. Med Edingburgh-aftalen og de fire danske forbehold blev traktaten dog mere spiselig for danskerne, og den blev herefter vedtaget i Retsforbeholdet gælder retlige og indre anliggender, eksempelvis politimæssigt og strafferetligt samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet som menneskehandel, narkotikasmugling, børnepornografi og terrorisme. Men det dækker også regler for asyl, indvandring og civilret. Forbeholdet betyder, at Danmark deltager fuldt ud i EU-samarbejdet på mellemstatsligt niveau. Det gælder beslutninger, som først er gældende i Danmark, efter at de er vedtaget som lov af det danske Folketing. Derimod er Danmark ikke omfattet af beslutninger, som gælder på overstatsligt niveau, og som implementeres direkte i de enkelte EUlande uden behandling i de nationale parlamenter. Efter at Lissabon-traktaten i 2009 blev indført, er tiden imidlertid for alvor løbet fra det danske retsforbehold. 11

12 Danmarks indflydelse begrænses De retlige og indre anliggender er nu et af de hurtigst voksende områder i EU-samarbejdet. Det skyldes, at der de senere år er sket en væsentlig ændring i synet på disse anliggender. Tidligere blev de opfattet som kerneområder for nationalstaten. Men de senere år er der i takt med globaliseringen opstået et behov for et stærkere samarbejde mellem medlemslandene på disse felter. Derfor vedtog man med Lissabon-traktaten at lade beslutninger om retlige og indre anliggender gradvist overgå fra mellemstatsligt niveau til overstatsligt niveau. Lissabon-traktaten har dermed markant svækket Danmarks indflydelse på disse sager. Vi kan ikke stemme om dem i Rådet, vores synspunkt vægtes ikke i forhandlinger, og lovgivningen implementeres ikke i Danmark. Ved de sidste mange plenarforsamlinger i Strasbourg har jeg som parlamentariker været vidne til, at vigtig lovgivning om både beskyttelse af ofre for menneskehandel, beskyttelse af børn mod misbrug og børneporno samt udvidet beskyttelse af voldsramte er blevet vedtaget i EU, uden at disse love kommer til at omfatte og beskytte borgere i Danmark. Godt nok har Danmark mulighed for at indgå såkaldte parallelaftaler i forbindelse med EU-lovgivning, som vi alligevel ønsker at være omfattet af. En slags undtagelse fra undtagelsen. Men disse aftaler er komplicerede at forhandle på plads, ofte tager det adskillige år. En opgørelse, som Udenrigsministeriet foretog i 2011 viser, at Danmark indtil videre kun har indgået seks parallelaftaler, siden retsforbeholdet trådte i kraft. EU styrker sit fokus på ofrene Med vedtagelsen af direktivet mod menneskehandel blev Danmark for alvor sejlet agterud af de øvrige EU-lande i kampen mod denne brutale og ydmygende form for kriminalitet. Som noget nyt i forhold til den hidtidige lovgivning på området omfatter dette direktiv en minimumsstraf for menneskehandel. Dertil kommer en forpligtelse til at retsforfølge statsborgere, der har været involveret i menneskehandel uden for landets grænser. Vigtigst af alt har direktivet et stærkt fokus på en mere vidtrækkende beskyttelse af ofrene, især børn, og en sikring af, at ofret ikke kan pålægges straf. Det stærke fokus på ofrets rettigheder er et stort og vigtigt fremskridt for den europæiske indsats mod menneskehandel. Vi har et ansvar for at sikre ofrene nødvendig bistand, lægebehandling, rådgivning og psykologhjælp. Det er mennesker, der har været udsat for nogle af de værste krænkelser, der kan overgå et menneske. Ofrene er ofte stærkt traumatiserede og vil være mærket af hændelsen resten af livet. De nye retningslinjer for offerbeskyttelse og de øvrige EU-landes erfaringer med dette har stor relevans for Danmark. Det er et af de områder, hvor vi kan forbedre vores nationale indsats mod menneskehandel. I december 2011 kritiserede Europarådet i en rapport den måde, de danske myndigheder behandler potentielle ofre for menneskehandel på. Frem for at behandle dem som mulige ofre for en af de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne, bliver de betragtet som lovovertrædere, der opholder sig illegalt i Danmark. I flere tilfælde sendes de ud af landet, før man har færdigbehandlet deres sag. Et grelt eksempel på dette er den afrikanske prostituerede, som fulgte med en kunde hjem til hans lejlighed i Brønshøj. Her lemlæstede han hende med mere end 20 dybe 12 DET DANSKE RET FORBEHOLD

13 stiksår. Hun blev behandlet på hospitalet, men efter bare to dage blev hun fængslet, fordi hun ikke opholdt sig lovligt i Danmark. Europarådet hæfter sig samtidig ved, at kun tre ofre for menneskehandel er blevet tildelt opholdstilladelse af humanitære årsager i årene og opfordrer derfor Danmark til at øge sit fokus på ofrenes situation samt til at tage højde for om ofrene ved hjemsendelse risikerer igen at blive ofre for menneskehandel. EU skærper straffe for menneskehandel Som nævnt giver direktivet også helt klare rammer for, hvordan menneskehandel defineres og straffes. I Danmark straffes begået menneskehandel med fængsel på op til 10 år, hvilket er i overensstemmelse med europæisk lov mod menneskehandel. Men en opgørelse fra 2010 over domspraksis på området fra Rigsadvokaten viser, at der udelukkende er tildelt straffe på under fire år. Til sammenligning lyder straframmen i de øvrige medlemslande på minimum 6 år, mens der ved særligt grove tilfælde, herunder handel med børn, skal gives en maksimumstraf på mindst 10 år. Revidér retsforbeholdet Det faktum, at Danmark står uden for EU s direktiv om bekæmpelse af menneskehandel, betyder altså, at ofre for menneskehandel som Joy, Claudia og Angela formentlig er langt bedre tjent med at blive hjulpet i andre EU-lande, og at deres skruppelløse bagmænd muligvis slipper med en kortere straf i Danmark. At vi her i landet på den måde risikerer at blive en enklave med mere lempelige vilkår for de bagmænd, der på det groveste udnytter andre mennesker og reducerer børn, kvinder og mænd til en vare, er for mig at se et skrækscenarie. Men retsforbeholdet betyder samtidig, at der ikke sker en automatisk vidensdeling mellem EU og Danmark, når det gælder menneskehandel. Da viden netop er fundamentet for at kunne etablere en effektiv og målrettet indsats mod menneskehandel, er det også et stort problem. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt. Vi kan ikke blive ved med at klamre os til et forældet forbehold, der på denne måde spænder ben for beskyttelse af både danske, europæiske og udenlandske borgere. Vi kan forsøge at etablere diverse særaftaler for at komme op på samme niveau som det øvrige EU. Men disse aftaler ville så skulle genforhandles eller revideres hver eneste gang, der kommer ny EU-lovgivning på området. Det er uholdbart. I stedet mener jeg, den rigtige løsning er at tage det danske retsforbehold op til revision for at sikre, at det er i trit med udviklingen. For verden ændrer sig, det samme gør EU og den udvikling må den danske relation til EU forholde sig til. Derfor anbefaler jeg at afskaffe det danske retsforbehold eller at erstatte det med en tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan tage stilling til om Danmark skal deltage i det retslige samarbejde. Det vil gøre det danske medlemskab af EU tidssvarende og sikre Danmark øget indflydelse. 13

14 EU S POLITISAMARBEJDE & DANMARKS RETSFOR- BEHOLD Af Emilie Turunen, MEP for SF Tilbage i 1992 stemte Danmark som det eneste EF-land nej til Maastrict traktaten. Holger og konen var i spidsen med et NEJ til unionen. Men hvad var det, at vi i SF og åbenbart også et flertal på 50,7 pct. af danskerne var så bekymrede for? Dengang lød det, at man var imod mere unionsdannelse og derved suverænitetsafgivelse. Særlig kritisk var man overfor udviklingen af forsvars- og sikkerhedspolitikken samt et overnationalt retligt samarbejde. Man frygtede et europæisk FBI, der skulle operere uden demokratisk kontrol henover hovedet på medlemslandenes politienheder. Og man frygtede et europæisk strafferetligt samarbejde, der skulle vedtage strafferammer, som vi ikke brød os om i Danmark. Fik Holger og konen så ret? Set på afstand her godt 20 år efter Danmarks nej til Maastrict og den efterfølgende Edinburgh-aftale der som bekendt indebar oprettelse af de fire, danske forbehold var bekymringerne så rimelige? Svaret er nej. Der har ganske vist udviklet sig en stærk europæisk enhed (Europol) over de nationale politimyndigheder, og de første fælles-europæiske strafferammer har set dagens lys. Men samtidig må det anføres, at verden har flyttet sig, trusselsbilledet har flyttet sig, de organiserede kriminelle og terroristerne har flyttet sig, SF har flyttet sig, og danskerne har tilsyneladende også flyttet sig. Det kan hænge sammen med, at Danmark først nu for alvor mærker konsekvenserne af vores retsforbehold. Det skyldes, at Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1.december 2009, med et slag gjorde al retligt samarbejde, herunder politisamarbejdet, overnationalt. Derved træder Danmarks forbehold i kraft, og vores position indenfor hele det retlige område er nu omgærdet af juridisk uklarhed og politisk usikkerhed. Hvad betyder det retlige forbehold for Danmarks muligheder for at bekæmpe internationalt organiseret kriminalitet? Kan vi deltage i den fælles-europæiske lovgivning og i politisamarbejdet? Eller skal vi helt af med retsforbeholdet? Alt dette vil jeg forsøge at give nogle svar på i denne artikel om EU s politisamarbejde og Danmarks retsforbehold. Indledningsvist vil jeg uddybe, hvad EU s politisamarbejde i grove træk går ud på, hvordan historikken ser ud, og hvad de aktuelle udfordringer er for så til sidste at vende tilbage til det danske forbehold og Danmarks muligheder for at deltage i politisamarbejdet fremover. 14 DET DANSKE RET FORBEHOLD

15 DET EUROPÆISKE POLITISAMARBEJDE Hvad går EU s politisamarbejde egentlig ud på? Kort fortalt kan man opsummere det til tre punkter: samarbejde, koordinering og fælles indsats mod internationalt organiseret kriminalitet, herunder terrorisme. Denne type af kriminelle aktiviteter er i dag lukrative milliard-forretninger, styret af bagmænd, som er ekstremt tilpasningsdygtige og ekstremt organiserede. Derfor må myndighederne være tilsvarende organiserede, også på tværs af landegrænserne. EU s primære svar på denne udfordring har været oprettelsen af Europol. Europol er unionens politienhed og retshåndhævende organisation med hjemsted i Haag. Europols mandat er helt overordnet at gøre Europa mere sikkert ved at understøtte medlemslandene i deres kamp mod international kriminalitet og terrorisme. Eftersom Europol ikke har nogen direkte arrestationsmyndighed, er arbejdet af understøttende karakter: De indsamler, analyserer og videregiver information, og de koordinerer operationer. De nationale myndigheder bruger Europols input til at forebygge, forhindre og efterforske kriminelle aktiviteter og ikke mindst til at finde og retsforfølge dem, der står bag forbrydelserne. Desuden kan Europol sende eksperter og analytikere til at deltage i Joint Investegation Teams, som opererer direkte i de forskellige EU lande. I dag repræsenterer kriminelle netværk og terrorister en trussel mod EU-borgeres sikkerhed og tryghed. Tusindvis af mennesker er hvert år ofre for international kriminalitet. Kriminelle aktiviteter som narkosmugling, ulovlige immigrationsnetværk, terrorisme, forfalskning af euroen, menneskehandel, trafficking, børneporno, hvidvaskning af penge, økonomisk kriminalitet og cyber-kriminalitet udgør aktuelt de største trusler. Derved er disse aktiviteter i centrum for Europols aktiviteter, der tager udgangspunkt i det konkrete trusselsbillede. Europol udgiver årligt The European Organised Crime Threat Assessment (OCTA), en rapport der beskriver de vigtigste typer kriminalitet og på hvilken måde, de forskellige organiserede kriminelle grupperinger arbejder. Desuden udgives en årlig terrorisme-rapport, The EU Terrorism Situation and Trend Report (TE-SAT). På denne baggrund analyserer, planlægger og udfører Europol op mod 9000 sager årligt. Dette har ført til opløsningen af en lang række kriminelle netværk, arrestation af tusindvis af farlige kriminelle, inddragelse af millioner af euro fra kriminelle handlinger og retfærdighed for de, som er ofre for alvorlige forbrydelser. Europols tjenester er tilgængelige for medlemslandenes politi og efterretningsvæsner non-stop: 24 timer i døgnet, 7 dage om uge, alle årets dage. Det ligger i Europols mandat, at de kun handler på en forespørgsel, og kan således ikke komme ind over sager, uden at den ansvarlige nationale myndighed er indforstået med det. Samtidig engagerer Europol sig kun i sager, der omhandler organiseret kriminalitet, terrorisme eller en særlig alvorlig forbrydelse, fx en seriemoder, der opererer på kryds af landegrænser. Den nyligt viste dansk-svenske TV-serie Broen er et godt eksempel på, hvordan kriminalitet af særlig karakter kan krydse landegrænser. Her kunne Europol teoretisk set have assisteret det danske og svenske politi i at opklare forbrydelserne hvis det altså ikke havde været fiktion. Et andet kriterium for Europols 15

16 engagement i en sag er, at to eller flere medlemslande skal være involverede, deri det grænseoverskridende element. EUROPOLS HISTORIE Allerede i 1970 erne blev kimen til Europol og det europæiske politisamarbejde lagt i forbindelse med oprettelsen af den såkaldte Trevi gruppe. Den blev nedsat af EFlandenes justitsministre med det formål at samarbejde om bekæmpelse af international terrorisme. Men først på et Europæisk Rådsmøde i 1991 opfordrede den tyske kansler, Helmut Kohl, til at Europa fik sit eget politiagentur i tråd med det amerikanske FBI. Dette vakte stor debat, men førte til Maastrict-traktatens artikel K1 (9), der lagde det juridiske fundament for et øget politisamarbejde mellem medlemslandene for at bekæmpe terrorisme, narko smugling og anden international kriminalitet. Heri er den første reference til Den Europæiske Politienhed (Europol). I 1993 formaliseredes det europæiske politisamarbejde gennem oprettelsen af the Europol Drug Unit (EDU) med særligt fokus på narkotikasmugling, og det blev samtidig besluttet, at Europol skulle etableres i Haag. I 1995 blev Konventionen om Europol, der kort fortalt beskrev Europols mandat, vedtaget under artikel K3 i Maastrict-traktaten, og trådte i kraft den 1. oktober Ifølge konventionen skulle hvert medlemsland oprette en national enhed, der skulle være bindeled mellem de nationale myndigheder og Europol. I Danmark er Rigspolitichefen udpeget som national enhed. Ligeledes skulle hvert land sende en forbindelsesofficer til Europols hovedkvarter i Haag for at sikre optimal kommunikation og koordinering. Amsterdam-traktaten blev underskrivet i 1997 og medførte en række ændringer indenfor området for retlige og indre anliggender (RIA) og hermed også for det europæiske politisamarbejde. For det første indføres et nyt afsnit i traktaten om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med fri bevægelighed for personer der sammen med civilretlige regler og kontrollen ved de ydre grænser nu henfører under første søjle (overnationalt samarbejde). EU s tredje søjle (mellemstatsligt samarbejde) trimmes til kun at være et politimæssigt og retligt samarbejde i kriminelle sager. Det overordnede mål med reformerne af de retlige og indre anliggender var at skabe et område af frihed, sikkerhed og retfærdighed. Samtidig kommer den mellemstatslige traktat, Schengen, nu ind i Amsterdam-traktaten og denne fæstnelse af fri bevægelighed i det europæiske fællesskab betyder også større fokus på de negative konsekvenser af fri bevægelighed, fx muligheden for kriminelle til lettere at operere over landegrænser. Det øger behovet for kontrol og samarbejde, og Europol får en helt central rolle i at koordinere politiarbejdet indenfor Unionen. Europol blev fuldt operationelt den 1. juli 1999 med et udvidet mandat indenfor bekæmpelse af misbrug af børn, terrorisme og økonomisk kriminalitet. Samtidig autoriseres Europol til at lave samarbejdsaftaler med 3. lande og internationale organisationer. I 2004 vedtages et flerårigt strategisk program for Europol (Haag-programmet) med fokus på efterretningsstyret retshåndhævelse (intelligence-led law enforcement). Europol udstyres med flere informationer, moderne efterforskningsværktøjer, og de nye 16 DET DANSKE RET FORBEHOLD

17 rapporter Organised Crime Threat Assessment (OCTA) og EU Terrorism Situation and Trend Report (TE-SAT) introduceres som fælles redskab for politienheder, efterretningstjenester og lovgivere. Samtidig betyder optagelsen af ti nye medlemslande i 2004, at en række typer af kriminelle aktiviteter, som før var udenfor EU, nu bringes ind i EU, og derved øger kravene til Europols kapacitet. I 2007 ændres Europol-konventionen. Mandatet til bekæmpelse af hvidvaskning af penge udvides, de såkaldte Joint Investegation Teams (JIT) udvides og den Danske Protokol i den nye Lissabontraktat (vedrørende Danmarks status som konsekvens af det danske forbehold) medfører et skift i kommunikationssystemerne, således at the Secure Information Exchange Network Application (SIENA) introduceres. Det besluttes også, at Europol-konventionen, der betød at Europol blev grundlagt som en international organisation med eget juridiske grundlag og finansieret med direkte bidrag fra medlemslandene, nu blev ændret til nu at være finansieret fra EU s budget og underlagt EU s generelle krav i et forsøg på at strømline Europol til EU s øvrige institutioner og agenturer under RIA. Det nye juridiske grundlag trådte i kraft 1.januar 2010, da Europol blev et officielt EU-agentur. UDFORDRINGER FOR POLITISAMARBEJDET Den almene vurdering er, at Europol er en succesfuld organisation. Mange og store sager er blevet opklaret under Europols ledelse, og de gode resultater giver legitimitet og politisk opbakning. Fx fik man under Europols ledelse optrevelt en omfattende børneporno-ring, hvor blandt andet 19 danskere blev sigtet. Men Europol er stadig en relativt ung organisation med mange udfordringer og kritikpunkter, som må medtages i den videre udvikling af det europæiske politisamarbejde. Fire diskussioner kan fremhæves: 1) Hvordan sikres en tilstrækkelig demokratiske kontrol? Europa-Parlamentet har i flere omgang stillet spørgsmålstegn ved den demokratiske kontrol omkring Europol. Kravet er en uafhængig kontrolinstans. Europol befinder sig nemlig lidt i en gråzone: Det er ikke en rigtig efterretningstjeneste, men har alligevel relativt udvidede beføjelser og adgang til personlige informationer. Så hvad er Europol egentlig? Er det en efterretningstjeneste, en EU secret service, et europæiske FBI eller er det blot en koordinerende enhed med udvidede beføjelser? Sådan som det er i dag, kontrolleres Europols regnskaber og medarbejderpolitik på europæisk plan, og tilsynet af personoplysninger varetages af Den Fælles Kontrolinstans (JSB) og Det Fælles Klageudvalg (Appeals Committee). På nationalt plan er der ligeledes en kontrolenhed, i Danmark er det Datatilsynet, der fører tilsyn med Rigspolitiet. Men det er en fortsat diskussion, om kontrollen er tilstrækkelig til at beskytte retssikkerheden og forhindre misbrug af borgeres rettigheder og personlige oplysninger. Denne debat knytter an til et mere generelt spørgsmål i samfundsdebatten: Hvem kontrollerer egentlig efterretningstjenesterne og politiet? 2) Er risikovurderingerne i de årlige rapporter realistiske? Efter Utøya-massakren i sommeren 2011 er der opstået en debat om terrorbekæmpelses-enhedernes 17

18 (utilstrækkelige) fokus på de højreekstreme terrorister. Denne debat kan få fornyet kraft med afsløringerne af en tysk højrenational gruppe, der systematisk har slået indvandrere ihjel. Det konkluderes i den nyeste TE-SAT rapport, at der ikke har været registreret højreekstreme terrorangreb i 2010, og at the overall threat from right-wing extremism appears to be on wane (på retur). Spørgsmålet er, om Utøya og den tyske terrorgruppe vil betyde et øget fokus fra Europol på truslerne fra den højreekstreme terror. 3) Hvad er politiakademiets fremtid? Det er meningen, at man på europæisk plan skal uddanne og træne politifolk til at varetage funktioner indenfor bl.a. Europol. Dette har dog mødt modstand fra de nationale politienheder, som er betænkelige ved at udvikle og uddanne en egentlig overnational politistyrke. Skal man videre med politiakademiet og med politisamarbejdet i det hele taget, vil åbenhed og samarbejde mellem det nationale og europæiske led være helt afgørende. Ellers risikerer det europæiske politisamarbejde at havne i en negativ tillids-spiral, hvor man i værste fald kan risikere at modarbejde hinanden eller ikke får det fulde udbytte af samarbejdet. 4) Hvordan ser fremtidens strafferetlige samarbejde ud? Det er på mange måder det strafferetlige samarbejde, som definerer og sætter rammerne for den videre integration af politisamarbejdet. Det går hånd i hånd for uden et øget strafferetligt grundlag, ingen muligheder for at gå videre med fx arrestationsmyndighed på europæisk plan. Hidtil har medlemslandenes politikere og myndigheder tøvet med at udvikle det strafferetlige samarbejde, fordi der er meget forskellige traditioner i de forskellige lande, og fordi man frygter en glidebane. Spørgsmålet er, hvad fremtiden byder på her? Indtil videre har Lissabon-traktaten medført ny lovgivning indenfor blandt andet trafficking og misbrug af børn, hvormed fælles strafferammer på disse områder er blevet en realitet i alle EU-lande, med undtagelse af Danmark. Det tyder altså på, at der er en ny udvikling på vej men at denne udvikling fortsat vil være præget af en forsigtig tilgang. PRES PÅ RETSFORBEHOLDET- UDFODRINGER FOR DANMARK Hvor står Danmark i alt dette? Det danske forbehold på det retlige område blev for første gang konkret i 1999, da flere områder under RIA (asyl, indvandring, fri bevægelighed, civilret) overgik til overnationalt samarbejde. Danmark har derfor på det retlige område stået udenfor i op mod 189 sager mellem 1999 og Lissabontraktaten betød, at hele RIA-området, inklusiv det politimæssigt og retligt samarbejde i kriminelle sager, der hidtil havde været under søjle 3 (mellemstatsligt samarbejde), nu flyttes til søjle 1 (overnationalt samarbejde). Derved træder Danmarks forbehold for alvor i kraft, og mange spørgsmål om Danmarks stilling indenfor det retlige område, herunder politisamarbejdet, har rejst sig. Det står klart, at Danmark nu står udenfor alt fremtidigt samarbejde på det retlige område. Man kan måske formulere det, som daværende PhD-stipendiat, Rebecca Adler- Nissen fra Københavns Universitet gjorde til Information i 2008: Da Danmark vedtog forbeholdet var det meget hypotetisk, nu bliver det meget, meget konkret. 18 DET DANSKE RET FORBEHOLD

19 Hvad betyder det danske forbehold egentlig? Det betyder ikke, at vi fra den ene dag til den anden ryger ud af al retligt og politimæssigt samarbejde, vi er stadig omfattet af de eksisterende retsakter. I Danmarks protokol, artikel 2 står der følgende: ( ) Især er EU-retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og som ændres, fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark uændret. Danmark er altså stadig bundet af allerede eksisterende lovgivning, men Danmark er ikke med, når de samme retsakter fornyes. Eftersom store reformer og tiltag forventes på det retlige område (bl.a. indenfor rammerne af det såkaldte Stockholm-program), vil Danmark langsomt, men sikkert glide ud af det fælles arbejde. Danmark sikrede sig lige netop inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, at vi kan deltage i den nye lov om Europol. Rådsbeslutningen fra april 2009 blev i hast implementeret i Danmark gennem lov om Den Europæiske Politienhed (Europol), fremsat i oktober 2009 og vedtaget endeligt den 16.december Vi er således ikke ude af Europol, som mange ellers frygtede. Men det står samtidig klart, at næste gang Europols mandat er til forhandling, så deltager Danmark hverken i udformningen, vedtagelsen eller implementeringen. Der er således med retsforbeholdet en totalt uholdbar horisont for Danmarks muligheder for at bekæmpe international kriminalitet og deltage i det fælles europæiske politiarbejde. Politiet selv er ofte meget tilbageholdne med at udtale sig politisk. Så når spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan opretholde forbeholdet, rejser sig, er der oftest ingen kommentarer. Peter Withagen, næstformand i Politiforbundet, kom dog med en klar melding til Information tilbage i 2008: Det er helt afgørende, at vi kan arbejde sammen hen over grænser. Og i februar 2011 kom rigspolitichef Jan Henrik Højbjerg, ifølge Politiken den 4. februar, med en opsigtsvækkende advarsel til Folketingets politikere om, at Danmark vil blive hægtet af det europæiske politisamarbejde: De andre lande vil ofte være nødt til at afklare en lang række spørgsmål, før de kan gå ind i et samarbejde med os. Derfor er jeg bekymret for, at samarbejdet med de andre medlemslande kan blive vanskeligere. Det bliver simpelthen mere bøvlet at samarbejde med dansk politi. For mig er det ganske indlysende: Danmark bør afskaffe retsforbeholdet, så vi fortsat kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde, og så vi kan blive en større del af hele RIA-samarbejdet. På trods af fortsatte udfordringer og dilemmaer, så er Europol og politisamarbejdet i EU en stor succes, som Danmark naturligvis skal være en aktiv del af. Til alt held deler den nye S-R-SF regering denne holdning, og har proklameret i regeringsgrundlaget, at det retlige forbehold skal erstattes med en opt-in model. Jeg håber, at danskerne vil bakke den beslutning op. KILDER EUROPOLs hjemmeside: EU-oplysningens hjemmeside Politiets hjemmeside om Internationalt politisamarbejde: Datatilsynets hjemmeside: Danmarks retsforbehold, parallelaftaler og relaterede emner, EU-note E offentlig Udenrigsministeriets besvarelse af sporgsmàl nr. 59 ad EUU aim. del af den 13. marts 2008 vedrørende det retlige forbehold (Bilag 7, Jounalnr. 400.C.20, kontor: EUK, 16.april 2008) COUNCIL DECISION of 6 April 2009 establishing the European Police Office (Europol) (2009/371/JHA) Artikel i Information Danmark på vej ud af europæisk politisamarbejde, 11.februar 2008 ( Artikel i Politiken Politichef: Vi taber i kamp mod menneskehandel, 4.februar 2011 ( Lov om Den Europæiske Politienhed (Europol) fra 19

20 Retsforbeholdet en beskrivelse af nogle af dets konsekvenser i praksis Af Advokat Hans Sønderby Christensen, Advokat/Partner i hansen sønderby Advokatfirma Reglerne om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser inden for EU har, som det da også var hensigten med dem, betydet, at der handles stadig mere over grænserne. Hvor international handel tidligere var forbundet med så store admi-nistrative udfordringer i form af toldbehandling, ud- og indførselstilladelser og lignende, at de enkelte salg ofte havde en størrelse, som kunne retfærdiggøre besværet, er det i dag blevet så meget lettere at handle over landegrænserne, at de enkelte transaktioner størrelsesmæssigt ikke adskiller sig fra mængden af indenlandske salg. De konflikter og andre problemer, som ofte følger med, når der handles, opstår naturligvis også i forbindelse med salg til udlandet. Det har øget behovet for fælles og gennemskuelige regler, og det arbejder EU da også løbende på at tilvejebringe på grund af de danske forbehold i forbindelse med det retslige samarbejde inden for EU sker det desværre i vidt omfang uden dansk medvirken. I det følgende beskrives nogle af de udfordringer, jeg som advokat har mødt i forbindelse med de danske retsforbehold. Jeg vil i det væsentlige koncentrere mig om problemer, der opstår, fordi Danmark står uden for samarbejdet om civilretlige spørgsmål, og som netop påvirker erhvervsdrivende, der handler over grænserne. Det handler primært om adgangen til en hurtig, effektiv og omkostningsmæssig overskuelig sagsbehandling i retssystemerne. Jeg vil endvidere omtale et andet væsentligt område, der i takt med, at Europa er blevet mindre, er af stadig større betydning; nemlig familieretten. Inkasso Et af kerneområderne for det retslige samarbejde er, at det skal være nemmere at føre retssager mod kunder eller leverandører uden for ens eget land. Det er en forudsætning for stort set al handel mellem erhvervsdrivende, at sælgeren yder kredit til køberen og dermed accepterer en vis risiko for, at køberen ikke kan betale. Denne risiko er i princippet uafhængig af, om køberen er bosiddende i samme land som sælgeren. En af måderne, hvorpå sælgeren kan mindske denne kreditrisiko, er en effektiv adgang til retslig inkasso, så man ved retslige tiltag kan gennemtvinge en betaling fra en skyldner. For så vidt angår indenlandsk inkasso optræder der en række problemstillinger knyttet 20 DET DANSKE RET FORBEHOLD

21 til henholdsvis sælgerens forventning om hurtig betaling eller eventuelt hurtig konstatering af køberens objektive konstaterbare mulighed for at betale. Jeg skal ikke komme ind på den nærmere afvejning af de modstridende interesser, der her kan komme påtale, men blot påpege, at disse selvfølgelig også er til stede i andre lande, hvor den konkrete afvejning kan være anderledes end i Danmark. Inddrivelse af krav, hvor skyldneren er bosiddende i udlandet, har traditionelt været meget omkostningstungt, fordi de fleste virksomheder har et begrænset kendskab til udenlandske retsregler. Det gælder i øvrigt også for de fleste advokater. Det har derfor været gængs praksis, at kreditor henvender sig til sin egen advokat, der herefter må føre sagen sammen med en advokat i skyldners hjemland. Kun på denne måde kan sagen føres på forsvarlig vis. Det medfører naturligvis, at der betales omkostninger til to advokater. Selvom skyldner skal betale nogle af disse omkostninger, er dette en ringe trøst, fordi der langt fra kan regnes med dækning af alle omkostningerne. For at løse disse problemer, har EU vedtaget en forordning om forenklet inkasso-proces. Forordningen indebærer, at en virksomhed, som vil inddrive et tilgodeha-vende i at andet EU-land, blot skal udfylde en standardformular, og herefter fremsende den til den relevante domstol. Herefter vil denne domstol forkynde kravet for skyldneren, og hvis skyldneren ikke har indsigelser, vil domstolen afsige en dom, der kan inddrives via fogedretten i det pågældende land. Det er hensigten, at brug af advokat som udgangspunkt skal være unødvendig i denne proces, idet domstolene i fornødent omfang skal vejlede parterne. I Danmark har vi lignende regler om inkassosager, men Danmark står uden for det fælles europæiske samarbejde på området, og de danske regler tillader ikke grænseoverskridende betalingspåkrav. Det betyder, at danske virksomheder fortsat er henvist til en meget mere langvarig og omkostningstung proces, end deres europæiske konkurrenter, der kan anvende den fælles europæiske proces på området. Det er naturligvis særlig byrdefuldt i forbindelse med mindre krav, hvor det er begrænset, hvor mange ressourcer det kan svare sig at anvende, og hvor kreditor derfor ofte er nødt til at afskrive kravet. Som eksempel kan nævnes et hotel, der modtager udenlandske gæster. Efter fremsendelse af faktura for overnatning betaler disse gæster ikke, idet der muligvis spekuleres i, at hotellet måtte finde grænseoverskridende inkasso for dyrt eller besværligt. Alene de indledende undersøgelser om, hvorvidt skyldner er betalingsdygtig, kan i mange tilfælde sagtens beløbe sig til mere end den ubetalte faktura. Generelt i forhold til retssager med relation til flere lande, er det selvfølgelig relevant at have ensartede regler for, i hvilket land en sag skal anlægges, samt at en dom afsagt i ét medlemsland skal respekteres af de øvrige. På det civile- og handelsretlige område har EU i 2000 vedtaget sådanne regler, og her er Danmark kommet med via en parallelaftale. 21

22 Parallelaftaler I de situationer, hvor Danmark, på grund af retsforbeholdet, ikke deltager fuldt ud i det fælles europæiske samarbejde, er det i nogle situationer muligt at lave en parallelaftale. En parallelaftale går i al væsentlighed ud på, at Danmark søger at opnå en stilling svarende til de øvrige EU-lande. Der skal som bekendt to til en tango, og en parallelaftale kræver grundlæggende, at de andre lande ønsker at lave en sådan aftale med Danmark. Det er jo ikke indlysende, at de ønsker det de kan med god ret spørge, hvorfor Danmark ikke bare kan deltage på lige fod med alle de ordinære deltagerlande på området. Netop i forhold til reglerne 1 om, hvor en retssag på det civile- og handelsretlige område mellem to parter, der hører til i hver sit land, skal anlægges samt om gensidig anerkendelse af sådanne domme afsagt i andre lande, indgik Danmark i 2008 en sådan parallelaftale. Allerede i 1968 blev dels mellem daværende EF-lande indbyrdes og senere i 1988 mellem EU-landene på den ene side og EFTA-landene på den anden side indgået konventioner om samme spørgsmål. Dette skete på almindeligt mellem-statsligt grundlag. I 2002 harmoniserede EU så disse regler, hvormed Danmark, som følge af retsforbeholdet, pludselig stod udenfor. Dette medførte en betydelig usikkerhed om Danmarks stilling og dermed danske virksomheders muligheder for at anlægge sager, såfremt der var tale om en grænseoverskridende handling. Det er selvsagt uhensigtsmæssigt, hvis en sag kan eller skal anlægges i flere lande, idet der herved skabes en retstilstand, hvor en sagsøger kan spekulere i at anlægge en retssag i det land, hvor han forventer, at muligheden for at få medhold ved domstolene er størst, samt hvor der er risiko for flere indbyrdes modstridende domme om samme forhold. Tilsvarende er det en ubetinget fordel, at domme afsagt i ét medlemsland uden videre anerkendes i et andet medlemsland for eksempel sådan, at en tysk dom kan fuldbyrdes i Danmark. Når det ikke er tilfældet, risikerer en kreditor, efter at have opnået dom over debitor i kreditors hjemland, at skulle gentage sagen i debitors hjemland, fordi dette land ikke anerkender danske retsafgørelser. Uden klare regler, der forpligter et medlemsland til at anerkende domme afsagt i an-dre medlemslande, er der ingen automatik og ingen forudsigelighed heri. Et særligt problem knytter sig imidlertid til fortolkningen af parallelaftalen. I forhold til de harmoniserede regler, som parallelaftalen knytter sig til, vil det i sidste ende være EU-Domstolens opgave at fortolke de harmoniserede regler. Eftersom parallelaftalen bør virke som et fuldstændigt spejl af de harmoniserede regler, må de danske domstole tilpasse sig den fortolkning, som EU-Domstolen anlægger vedrørende de harmoniserede regler. På den måde får EU- Domstolen alligevel en vis indflydelse på fortolkningen af reglerne selvom ideen med retsforbeholdet oprindeligt var at sikre dansk national fortolkning af regler i Danmark 2. Hvis de harmoniserede regler ændres, uden at en tilpasset parallelaftale samtidig er på plads, vil der igen være problemer for danske virksomheder, idet retstilstanden herefter bliver uklar. En uklar retstilstand medfører potentielt øgede omkostninger for virksomhederne og udgør i praksis en barriere for grænseoverskridende handel. 22 DET DANSKE RET FORBEHOLD