Panteret i selskabsandele mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Panteret i selskabsandele mv."

Transkript

1 Panteret i selskabsandele mv. af Anders Ørgaard 1. Indledning Panteret er en klassisk juridisk disciplin. Som sådan har panteret gennem årene været behandlet i en række juridiske fremstillinger. Traditionelt har panteretten ikke været et område, der lovgivningsmæssigt har budt på store de store reformer. Nyskabelserne har været justeringer eller videreudbygning af bestående lovgivning. Dette er f.eks. tilfældet med ændringen af tinglysningslovens 38 i 1982, og med indførelsen af Bil- og Personbogen i Ved en sidstnævnte ændring blev der indført et nyt kapitel 6a i tinglysningsloven vedrørende bilbogsaktiver, men der var tale om en overførelse af kendte principper. Denne sindighed er der dog nok ingen, som begræder, da hyppige ændringer ville kunne skabe retsusikkerhed herunder intertemporalretlige problemer eller retstab. Det lidt stillestående billede af den tingsretlige lovgivning må dog modificeres på et enkelt område. Reglerne for sikkerhedsstillelse i værdipapirer har nemlig udviklet sig markant i de seneste godt 20 år. En række ændringerne har karakter af, at kendte principper justeres, hvilket delvis er båret af teknologiske fornyelser. Der foreligger imidlertid også ændringer af mere nyskabende karakter. I det følgende vil der blive søgt redegjort for reglerne om sikkerhedsstillelse i værdipapirer i form af ejerandele i selskaber. Her vil reglerne om sikkerhedsstillelse af interessentskabsandele, aktier og anparter blive belyst. For at få et mere fuldstændigt billede vil også reglerne om pantsætning af obligationer blive omtalt. Artiklen vil i afsnit 2 blive indledt med et en gennemgang af nogle almindelige panteretlige principper. I afsnit 3 vil reglerne om pantsætning af interessentskabsandele blive omtalt. Herefter vil i afsnit 4 reglerne om pantsætning af aktier, anparter og obligationer blive undersøgt nærmere. Afsnit 5 indeholder reglerne om pantsætning af dematerialiserede aktiver. I afsnit 6 vil reglerne i sikkerhedsdirektivet blive berørt, og afsluttende vil reglerne kort blive søgt sammenfattet i afsnit Nogle panteretlige principper I dette afsnit vil nogle almindelige principper blive belyst. Der er tale om nogle grundlæggende spørgsmål. Det er i hovedsagen kun forhold af betydning for den senere fremstilling, der omtales. En pantsætning stiftes ved aftale. Der kræves ikke formkrav iagttaget. Det kan således henvises til de almindelige aftaleretlige regler. For at sikkerhedsstillelsen 1

2 skal være virksom i forhold til pantsætterens aftaleerhververe eller kreditorer skal den som oftest sikres gennem sikringsakt. Denne sikringsakt kan være rådighedsberøvelse (håndpantsætning), registrering (underpantsætning) eller meddelelse (transport). Sikringsakten varierer efter hvilken type aktiv, der er tale om. Ved underpantsætning af løsøre, er sikringsakten tinglysning, jf. tinglysningslovens 47, stk. 1. Ved simple fordringer er sikringsakten meddelelse til skyldneren, jf. gældsbrevslovens 31, medens den for omsætningsgældsbreve i forhold til overdragerens kreditorer er rådighedsberøvelse, jf. gældsbrevslovens 22. For fordringer er tinglysning udelukket som sikringsakt, jf. tinglysningslovens 47, stk. 4. For løsøres vedkommende er forbuddet mod flydende pant fastsat i tinglysningslovens 47 b, stk. 1, hvorefter der ikke kan gives underpant i samlinger af ensartede eller til fælles brug bestemte ting, der betegnes ved almindelige benævnelser, medmindre andet følger af andre lovbestemmelser. Tinglysningslovens 47 b, stk. 1, er en ugyldighedsregel, der indebærer, at pantsætningen er ugyldig mellem parterne. 1 Ved de pantsætningsformer, hvor sikringstakten er rådighedsberøvelse, er der ikke nogen tilsvarende begrænsning. Dette har naturligvis betydning for det klassiske håndpant, hvorefter f.eks. varelagerpantet i praksis florerer. For fordringer findes ikke en bestemmelse som tinglysningslovens 47 b, stk. 1. Der er således ikke noget forbud mod, at alle overdragerens udestående fordringer overdrages til panthaveren. For simple fordringer lægger kravet om sikringsakt i form af meddelelse efter gældsbrevslovens 31 en praktisk hindring for, at sådanne aftaler skal respekteres af omverdenen. 2 En tilsvarende begrænsning sætter kravet om rådighedsberøvelse for omsætningsgældsbreve i gældsbrevslovens 22. Adgangen til at overdrage fremtidige fordringer er begrænset. Det foreliggende domsmateriale viser ikke et krystalklart billede, men visse grundsætninger kan dog udledes. 3 Pant i fremtidige fordringer kan således finde sted, hvis der er tale om en bestemt fordring, der kan beskrives klart og entydigt. Dette kan være tilfældet, hvis fordringen vedrører betaling for en bestemt ydelse f.eks. fremstilling af en bestemt genstand. Her ud over er panteret i en fremtidig fordring blevet anerkendt, hvis pantsætteren og panthaveren ikke har mulighed for at vilkårligt at 1 Jf. Hans Willumsen: Tinglysningsloven s. 442 og Niels Ørgaard: Sikkerhed i løsøre (3.udg) s. 32 f. En lignende bestemmelse, der angår fast ejendom, findes i tinglysningslovens 10, hvorefter en panteret for at kunne tinglyses skal vedrøre en bestemt fast ejendom. Ideen i bestemmelsen er dog et andet end 47 b, stk. 1, idet 10 skal forhindre at en del af en fast ejendom pantsættes, medens den ikke er ment til at løse det noget upraktiske spørgsmål, om der kan ske underpantsætning af pantsætterens til enhver tid værende ejendomme. Dette udelukkes ikke af 10, der derimod forhindrer tinglysning af et sådant pantebrev, hvilket i praksis er det samme. 2 Jf. nærmere Leif Heiselberg i Juridiske emner ved Syddansk Universitet 2001 s. 56 ff. 3 Jf. nærmere Lasse Højlund Christensen: Fremtidige fordringer s. 82 ff (navnlig s. 94 f) 2

3 påvirke pantets størrelse til skade for de øvrige kreditorer. Endvidere har praksis lagt væk på, at parterne skønt de havde muligheden for at påvirke pantets størrelse konkret har afholdt sig her fra. 4 Går pantsætteren konkurs, vil pantesikkerheden kunne omstødes, hvis der er tale om panteret for allerede etableret gæld, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, jf. konkurslovens 70, stk. 1. Er der ved pantsætningen tale om en utilbørlig begunstigelse af pantsætteren på de øvrige kreditorers bekostning, kan der endvidere omstødes, hvis pantsætteren var eller ved dispositionen blev insolvent, jf. konkurslovens På nuværende tidspunkt er der ikke uden for konkursloven særlige omstødelsesregler møntet på pantsætning. 3. Sikkerhed i interessentskabsandele Interessentskabet er i en vis forstand den enkleste selskabsform. Der er ikke nogen lov om interessentskaber, og der findes derfor ikke et avanceret sæt beskyttelsesregler, som det er tilfældet for aktieselskaber og anpartsselskaber. Pantsætning af interessentskabsandele må derfor følge almindelige grundsætninger. Interessentskabet er et forretningsfællesskab, hvor interessenterne har indskudt virksomheden, der drives. Den enkelte interessent ejer ikke en del af den indskudte virksomhed, men derimod en nettoandel af interessentskabet. Ved beregning af denne andel trækkes gælden fra aktiverne, hvorved nettoandelen fremkommer. Den enkelte interessents nettoandel udgør herefter normalt den pågældendes ejerandel. Det er i praksis næppe ualmindeligt, at en interessent anvender sin andel i interessentskabet som sikkerhedsstillelse. En sådan pantsætning af en interessentskabsandel blev forelagt Højesteret i U To sønner indtrådte i et interessentskab sammen med deres far, der hidtil havde ejet virksomheden alene. Herefter ejede de hver 1/3 af virksomheden. Som et led i handelen udstedte sønnerne hver sit løsøreejerpantebrev i deres respektive tredjedel af interessentskabet til faderen. Disse to løsørepantebreve blev i overensstemmelse med de dagældende regler sendt til tinglysning ved sønnernes hjemting. Højesteretssagen drejede sig om det ene løsøreejerpantebrev, der blev nægtet tinglyst. 6 Løsørepantebrevet blev udstedt i sønnens»andel«i interessentskabet. Højesteret tiltrådte landsrettens afvisning af at tinglyse det. Kendelsen var konkret begrundet i, at udtrykket»andel«i løsørepantebrevet ikke var nøjagtig 4 Se i tilsvarende retning U H, hvor omstødelse efter konkurslovens 70 blev båret af lignende betragtninger. 5 I praksis bliver pantsætninger kun sjældent omstødt efter konkurslovens Det pantebrev, der blev udstedt af den anden søn, gik igennem tinglysningen han boede i en anden retskreds. 3

4 nok. Det fremgår således af P. Spleths kommentar i U 1967B.57 f, at udtrykket i interessentskabsaftalen var anvendt såvel for bruttoandel som for nettoandel. Det pantsatte var altså for upræcist beskrevet. Kendelsen afsluttedes med noget, der minder om et obiter dictum. Højesteret bemærkede her, at stadfæstelsen kunne ske»uden at det bliver fornødent at komme ind på, hvilken betydning der i denne forbindelse kan tillægges bestemmelsen i tinglysningslovens 47, stk. 4.«7 Dette temmelig klare vink får den underfundige kommentar med på vejen af P. Spleth a.st., at»herefter synes, det spørgsmål at have været drøftet, om det, der søgtes pantsat, ikke nærmest måtte betragtes som en fordringsret, nemlig på krav af visse udbetalinger fra interessentskabet, således at underpantsætning ville være udelukket i medfør af tinglysningslovens 47, stk. 4.«For den trods alt begrænsede læserskare til kommentarer til Højesterets kendelser om tinglysning må dette vel betegnes som en indlysende bemærkning. Det fremgår ganske klart af Højesterets obiter dictum, at retten tvivlede på, at der var tale om et aktiv, der kunne pantsættes efter løsørereglerne. Herefter afsluttes kommentaren med en bemærkning om, at hvis»underpantsætning anses for udelukket, synes det tvivlsomt, om pantsætning overhovedet kunne ske, idet pantsætning efter gældsbrevslovens 31 vistnok forudsætter, at skyldner og panthaver ikke er væsentlig de samme personer, således som det her var tilfældet.«det må være en rimelig antagelse, at slutsentensen her har haft en vis betydning. Der er jo ikke tvingende grunde til at kommentere konkret begrundede tinglysningsafgørelse som denne. En grund kunne være at komme med supplerende bemærkninger vedrørende det afgivne obiter dictum, men det afholder P. Spleth sig jo nærmest demonstrativt fra. Han kommer derimod med en udtalelse, der går et skridt længere ud end obiter dictum-udtalelsen i kendelsen. Den juridiske teori har stort set taget U H til sig som en åbenbar fornuftig afgørelse. 8 Der er således blandt de fleste enighed om, at interessentskabsandele ikke kan pantsættes efter løsørereglerne, men at reglerne 7 I FM /2 afviste Vestre Landsret netop med henvisning til denne bestemmelse tinglysning af en interessents krav på nettoanpart i et interessentskab under henvisning til, at der var tale om en fordring, jf. Erik Hørlyck: Interessentskaber og konsortier (2. udg.) s 111. Bestemmelsen har været ændret flere gange. Den version, der var gældende ved kendelsen var fastsat ved lov nr. 176 af 29. april Knud Illum U 1970B.248 kritiserede som led i en generel kritik af domsbegrundelser afgørelsen for ikke klargøre, om der er tale om en konkret begrundet afgørelse eller en generel udtalelse om, at interessentskabsandele er uafgrænselige og derved ikke pantsætningsbare. Se hertil P. Spleth U 1970B.268, der bemærker, at det tydeligt skulle fremgå, at der er tale om en konkret begrundelse. 4

5 om transport i simple fordringer må benyttes. 9 Den afsluttende bemærkning i kommentaren har imidlertid skabt nogen usikkerhed. 10 Den indvending teorien har imod P. Spleths afslutningsbemærkning er, at forholdet mellem den enkelte interessent og interessentskabet ikke bør forhindre, at interessenten optræder som pantsætter af interessentskabsandelen. Dette synspunkt har ingen modsagt heller ikke P. Spleth. Det er nemlig ikke denne situation P. Spleth omtaler. I kommentaren sættes spørgsmålstegn ved, om der kan være for nær forbindelse mellem skyldneren (af fordringen) og panthaveren ikke pantsætteren. Forholdet var jo det, at panthaveren (faderen) også var deltager i interessentskaber. Bemærkningen stiller her det spørgsmål, om meddelelseskravet i gældsbrevslovens 31 udelukker, at der kan gives transport i en fordring, hvor skyldneren selv er medskyldner, hvilket faderen jo i kraft af sin hæftelse i interessentskabet kunne være. Konsekvensen af en modsat opfattelse kunne være, at panthaveren skulle give meddelelse til sig selv. 11 Når den fordring, der ønskes benyttet til sikkerhedsstillelse, er på den, der modtager sikkerheden, kaldes det pant i egen gæld (pignus debiti). Det er sædvanligvis antaget, at denne konstruktion er gyldig. Der er imidlertid ligeledes sædvanligt at antage, at her i realiteten er tale om en aftalt modregningsret og altså ikke en pantsætning, og at underretningskravet i gældsbrevslovens 31 her er sat ud af kraft som meningsløst. 12 P. Spleths bemærkning kan næppe tages til indtægt for, at aftalt modregningsret ikke skulle være gyldig, og ej heller at der ikke kan gives transport i en interessentskabsandel. U H må sammenholdt med P. Spleth i U 1967B.57 f forstås således, at udformningen af interessentskabskontrakten forhindrede Højesteret i at tage stilling til det principielle spørgsmål, om en interessentskabsandel kan pantsættes efter løsørereglerne. Højesteret var imidlertid af den opfattelse, at der var tale om 9 Jf. Nis Jul Clausen: Sikkerhed i fordringer (3.udg.) s. 61 f og Erik Hørlyck: Interessentskaber og konsortier (2. udg.) s. 110 f, men anderledes Knud Illum: Tingsret (3.udg. ved Vagn Carstensen) s. 123, hvor det anføres, at andelen kan pantsættes efter både reglerne om løsøre og reglerne om fordringer. 10 Erik Hørlyck: Interessentskaber og konsortier (2.udg.) s. 111 anfører, at der ved pantsætning af ejerpantebreve tillades, at der er sammenfald mellem debitor og kreditor, og at Spleths forudsætning om, at skyldner og pantsætter er væsentligt samme person, er forkert. Der følger herefter en redegørelse for, at interessentskabet ikke er identisk med den enkelte interessent. Vagn Carstensen og Thomas Rørdam: Pant (7.udg.) s. 322 note 14 er på samme linie, jf. også Nis Jul Clausen: Sikkerhed i fordringer (3.udg.) s. 61 f., der anfører, at det forhold, at der er et vist interesse- og personsammenfald mellem pantsætter (interessenten) og skyldner (Interessentskabet/interessenterne) næppe i sig selv kan udelukke denunciation som sikringsakt. 11 Det er den almindelige antagelse, at meddelelsen kan stiles til interessentskabet, hvis et sådant er skyldner, jf. Nis Jul Clausen: Sikkerhed i fordringer (3.udg.) s. 82. I denne situation, hvor der er tale om en hæftelse på egenkapitalniveau, kan der ikke være en solidarisk hæftelse for interessenterne. 12 Jf. U samt Bernhard Gomard: Obligationsret 3. Del (1993) s. 81 f og Henry Ussing: Obligationsretten Almindelig Del s. 351 f. 5

6 en fordringsret, og at tinglysningslovens 47, stk. 4, derfor forhindrede tinglysning af løsørepantebrevet. I den konkrete sag kunne der dog næppe ske en traditionel transport, da der var tale om pant i egen gæld eller en aftalt modregningsret, og derved ikke en fordringspantsætning. U H må derfor forstås således, at interessentskabsandele pantsættes som simple fordringer. Den økonomiske værdi af pantsætning af interessentskabsandele kan udmønte sig på to måder. Den ene er løbende udlodninger fra interessentskabet til den enkelte interessent. Den anden er interessentens provenu ved interessentskabets ophør. De to hovedgrupper frembyder lidt forskellige problemer, der vil blive omtalt i det følgende. De løbende udlodningerne udgør interessenternes andel af interessentskabets overskud. Det er ofte aftalt, at der sker a conto-udlodninger af det løbende overskud. 13 Selvom pantsætningen omfatter disse løbende udbetalinger fra interessentskabet, vil disse beløb i et normalt forløb blive betalt til pantsætteren altså til interessenten. Det vil således i almindelighed være aftalt, at det først er ved interessentens misligholdelse af låneforholdet, at panthaveren kan realisere pantet, mens udbetalingerne indtil da går til interessenten. En sådan realisation må i overensstemmelse med retsplejelovens 538a, stk. 3 ske ved, at udlodningerne fra interessentskabet inddrives af panthaveren, efterhånden som de forfalder. I tilfælde af misligholdelse skulle panthaveren herefter forlange, at interessentskabet ikke længere udbetalte løbende til interessenten men i stedet til panthaveren. Der består et gensidigt bebyrdende kontraktforhold mellem interessentskabet og den enkelte interessent. Ofte har interessenten en arbejdsforpligtelse eller andre forpligtelser over for interessentskabet. Interessentens udførelse af sin forpligtelse modsvares af, at de nævnte udlodninger sker til interessenten fra interessentskabet. Kontraktforholdet mellem interessentskabet og den enkelte interessent kan føre til, at interessentskabet har en selvstændig interesse i at betale direkte til interessenten og altså ignorere pantsætningen. Dette er tilfældet, hvor interessentskabet er afhængig af, at interessenten fortfarende lever op til sine forpligtelser over for interessentskabet. Dette vil typisk komme på tale, hvor interessenten skal levere en arbejdsindsats, der er nødvendig for interessentskabet. Eksempelvis kunne der være tale om et interessentskab af dyrlæger, hvor hver enkelt har et specielt felt, der alle skal dyrkes for, at virksomheden kan drives. I tilfælde som dette findes en undtagelse fra den almindelige regel, hvorefter skyldneren skal respektere en transport af en fordring. Er der et særligt hensyn at tage til medkontrahenten i det løbende kontraktforhold, er denne således generelt ikke forpligtet til at respektere transporten, men der vil kunne betales direkte til 13 Dette er i modsætning til, hvad der gælder for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens 109, hvorefter udbyttebetaling som led i den almindelige drift kun kan ske på grundlag af den seneste godkendte årsrapport. 6

7 medkontrahenten. 14 For udlæg er dette lovfæstet med retsplejelovens 511, stk. 3. Denne retstilstand må tilsvarende gælde for pantsætninger af interessentskabsandele. I tilfælde, hvor interessentskabet således har et behov for interessentens indsats, og denne indsats vil blive forringet ved betaling til andre end interessenten, må det derfor antages, at panthaverens ret må vige. 15 Det må derfor siges, at den sikkerhedsmæssige værdi af panteretten i de løbende udlodninger i disse situationer er begrænset. Et ophør af interessentskabet kan finde sted på forskellig vis i overensstemmelse med de almindelige principper for ophør af løbende kontrakteller selskabsforhold. Der kan f.eks. være tale om, at driften i interessentskabet indstilles med likvidation til følge, eller at interessenten afhænder sin andel. Størrelsen af den afsluttende udlodning er afhængig af forskellige hovedfaktorer. En væsentlige faktor vil ofte være værdien af indskuddet i interessentskabet. Dette indskud bestemmes frit af interessenterne. Indskuddet kan ske ved etableringen af interessentskabet eller efterfølgende. Er der sket værdistigning eller værdifald på den indskudte virksomhed, vil interessentens afsluttende udlodning naturligvis også blive påvirket heraf. En yderligere faktor er indtjeningen i interessentskabet. Indtjeningen vil normalt være afhængig af, at interessenterne yder en arbejdsindsats. Endelig vil det spille ind, hvor store de løbende udlodninger har været til interessenterne. 16 Som det kan konstateres, er der en række faktorer, der hver for sig kan påvirke den endelige udlodning fra interessentskabet. Det må betragtes som helt uforudsigeligt, hvor stor den endelige udlodning vil være, da de enkelte faktorer hele tiden vil variere. Sat på spidsen ændrer værdien af interessentskabet sig således sandsynligvis ofte fra den ene dag til den anden. Med andre ord er den afsluttende udlodning fra interessentskabet altså et beløb hvis størrelse, det er umuligt at forudse. Det kan samtidig konstateres, at hovedfaktorerne her for i vidt omfang frit kan påvirkes af interessenterne selv. Pantsætning af en interessentskabsandel er som tidligere anført en pantsætning af en fordring. Da deltagelse i et interessentskab kan vare i årevis, er det ofte ganske uvist, hvornår denne fordring vil skulle betales. Der er derfor tale om pantsætning af en latent fordring. Det er muligt at pantsætte latente fordringer. 17 Det må som ved pantsætning af fremtidige fordringer dog for det første nok kræves, at den pantsatte fordring kan beskrives klart og entydigt. Dette krav vil typisk være opfyldt ved pant i 14 Jf. nærmere Nis Jul Clausen: Sikkerhed i fordringer (3.udg.) s. 12, Peter Mortensen i Lærebog i Obligationsret II s.47 ff, Kristian Sindballe i Festskrift til Henry Ussing s. 485 ff. og Henry Ussing: Obligationsretten Almindelig Del s Jf. W. E. von Eyben: Formuerettigheder s Se nærmere om muligheden for at påvirke disse forskellige størrelser Noe Munck i Selskabsformerne s. 73 ff. 17 Jf. foran i punkt 2 om fremtidige fordringer. 7

8 interessentskabsandele. Det vil jo fremgå klart, hvilket interessentskab, der er tale om, og størrelsen af udlodningen vil følge interessentskabsaftalen eller de udfyldende regler. Den anden betingelse, der har været fremme, er, at pantsætteren ikke har mulighed for vilkårlig påvirkning af pantets størrelse. Her må det derimod siges, at pantsætningen kommer i risikogruppen af sikkerheder, der muligvis ikke skal respekteres af overdragerens kreditorer. Forholdet er jo, at pantsætteren i vidt omfang kan påvirke interessentskabets og derved pantets størrelse. Interessenten vil f.eks. kunne foreslå, at den løbende udlodning mindskes, eller at der foretages yderligere kapitalindskud, hvorved midler kan blive overført fra pantsætterens ubehæftede formue til pantet. Dette må naturligvis ske i forståelse med de øvrige interessenter, men da disse ikke nødvendigvis har nogen modstridende interesse med den enkelte interessents simple kreditorer, vil dette næppe være et effektivt værn for disse. Måtte selve muligheden for vilkårlighed ikke være tilstrækkelig for, at pantsætningen tilsidesættes, er der næppe tvivl om, at en faktisk begunstigelse af panthaveren vil kunne tilsidesættes, hvis der rent faktisk er sket en bevidst forrykkelse i strid med det hidtidige forretningsmønster i interessentskabet. Det må derfor konkluderes, at den del af pantsætningen af interessentskabsandelen, der udgøres af sikkerheden i det afsluttende provenu, ikke med sikkerhed kan betegnes som holdbar i enhver situation. I andre tilfælde har pantsætteren også mulighed for at påvirke pantets værdi. En sådan usikkerhed om omfanget af pantet har i sådanne tilfælde ført til et krav om kontrol fra panthaverens side. Dette gælder således eksempelvis ved konsignation. 18 Ligeledes gælder det ved håndpantet et varelager det såkaldte nøglepant. 19 Som et sidste eksempel kan nævnes overdragelse af simple fordringer, hvor inkassobeføjelsen bliver hos overdrageren Sikkerhed i aktier anparter og obligationer Efter omtalen af den ulovregulerede sikkerhedsstillelse af interessentskabsandelene vil opmærksomheden blive rettet mod aktier. I nærværende afsnit vil reglerne om pantsætning af aktier blive gennemgået. Det er aktier, der er ikke er registreret i en værdipapircentral, der vil blive behandlet. Værdipapirer, der ikke fremtræder i fysisk form (dematerialiserede værdipapirer) omtales i afsnit 5. For fuldstændighedens skyld vil også reglerne om pantsætning af obligationer og anparter i anpartsselskaber blive omtalt. 18 Jf. Hans Viggo Godsk Pedersen i Juridiske emner ved Syddansk Universitet 2001 s. 126 f. 19 Jf. Vagn Carstensen og Thomas Rørdam: Pant (7.udg.) s. 298 ff. 20 Jf. U H samt Nis Jul Clausen: Sikkerhed i fordringer (3.udg.) s. 77. Er der tale om en mellemregningskonto mellem selskabet og ejeren, vil tilsvarende synspunkter gøre sig gældende. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvis der er tale om mellemregningskonti mellem et moderselskab og et datterselskab. Moderselskabet vil vilkårligt kunne påvirke mellemregningens størrelse, jf. Paul Krüger Andersen: Studier i dansk koncernret s. 601f. 8

9 4.1. Obligationer Tilvejebringelse af kapital gennem udstedelse af obligationer er sket i Danmark tilbage fra Obligationsudstedelse knyttes traditionelt sammen med finansiering af fast ejendom. I dagens Danmark er dette ikke længere det eneste område, hvor obligationer benyttes. 21 Obligationer blev af kreditforeningerne traditionelt udstedt som omsætningsgældsbreve i form af ihændehaverpapirer, jf. gældsbrevslovens 11, stk. 2, nr Ved pantsætning eller anden sikkerhedsstillelse indtræder kreditorbeskyttelsen derfor ved ihændehavelse af obligationen, jf. gældsbrevslovens 22. Hvis der er tale om en overdragelse, der ikke er til eje altså typisk er et køb udtaler gældsbrevsloven sig ikke om betingelserne for erhververens kreditorbeskyttelse. Det er derfor den almindelige udfyldningsregel, der regulerer forholdet. 23 Den almindelige udfyldningsregel kendes fra løsørekøberens beskyttelse i forhold til sælgerens kreditorer. Her er der tale om et af de punkter, hvor det antages, at sondringen mellem genuskøb og specieskøb har betydning. Specieskøberen anses således at være sikret helt fra aftaletidspunktet. Genuskøberens retsstilling er derimod lidt mere uklar. Det kan vel siges, at der må være sket en individualisering af ydelsen, men det nærmere indhold heraf er tvivlsomt, og har gennem årene været genstand for en til tider ret intens debat. 24 Omsætningsbeskyttelsen altså beskyttelsen i forhold til tidligere rettighedshavere er reguleret i gældsbrevslovens 14. Her skal gældsbrevet være i erhververens besiddelse for at beskyttelsen indtræder. 4.2 Aktier Det springer straks i øjnene, at der i aktieselskabsloven er regler, der omhandler spørgsmålet om overgang af aktier. Dette har dog ikke ført til den overskuelighed, der i andre tilfælde har været resultatet af lovregulering. Det vil således næppe være forkert at hævde, at den, der ikke i forvejen er bekendt med retsstillingen, ikke vil være i stand til at udlede den alene ved hjælp af det skrevne regelsæt. Efter aktieselskabslovens 24 finder gældsbrevslovens 14, stk. 1 og 2 anvendelse, ved aktiens overgang til eje eller pant, medmindre der i henhold til en bestemmelse i selskabets vedtægter er taget et utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i aktiebrevet. I aktieselskabsloves 25 b er det fastsat at overdragelse 21 Jf. nærmere Gert Bo Gram og Bent Mebus: Værdipapircentralen s. 5 ff. 22 Preben Lyngsø: Gældsbrevsloven s. 86 og Peter Møgelvang-Hansen i Gældsbrevsloven s. 75 f. 23 Jf. Peter Møgelvang-Hansen i Gældsbrevsloven med kommentarer s. 150 og Peter Mortensen: Lærebog i Obligationsret II s. 97 ff. begge med yderligere henvisninger. 24 Jf. Vagn Carstensen: Ting og sager 1 s. 85 ff og Michael Elmer og Lise Skovby: Ejendomsretten I s. 51 ff. (s. 53 f. og 57). 9

10 til eje eller pant af en aktie, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, eller for hvilken, der ikke er udstedt aktiebrev, ikke har gyldighed i forhold til overdragerens kreditorer, medmindre selskabet har modtaget meddelelse om overdragelsen. Samtidig fastsættes det, at en senere erhverver går forud for en tidligere erhverver, når selskabet først modtager underretning fra denne, og han var i god tro, da underretningen fremkom. Det fremgår, at den ene bestemmelse regulerer omsætningsbeskyttelsen ( 24), og at den anden både regulerer omsætningsbeskyttelsen og kreditorbeskyttelsen ( 25 b). De to bestemmelser omfatter ikke samtlige aktietyper, og de er således ikke komplementære, jf. nedenfor. Aktieselskabslovens 24 fandtes i aktieselskabsloven fra 1973, og den har eksisteret i uændret form siden. Bestemmelsen kan genfindes i samme form i 1930-aktieselskabslovens 26, hvor den i 1938 blev indsat med næsten samme ordlyd som i dag. Dette fandt sted samtidig med indførelsen af gældsbrevsloven. 25 I generationen før (1915-aktieselskabsloven) fandtes der ikke en tilsvarende bestemmelse. 26 Der synes ikke at kunne spores nogle større ændringer i den måde, hvorpå reglen er blevet fortolket. 27 Bestemmelsen i 25 b blev indført ved lov nr af 23. december 1992 ved indførelse af regler for papirløse aktier. Efter aktieselskabslovens 24 er erhververen omsætningsbeskyttet ved ihændehavelsen, jf. gældsbrevslovens 14. Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvornår kreditorbeskyttelsen indtræder. Når aktieselskabslovens 24 alene henviser til gældsbrevslovens 14, ville det være nærliggende, at der dermed ikke var yderligere bestemmelser i loven, der er anvendelige. I modsat fald havde der vel i aktieselskabsloven været henvist generelt til gældsbrevslovens kapitel II (om omsætningsgældsbreve), eller været en generel udtalelse om, at aktier er omsætningspapirer eller i det mindste en henvisning til alle eller dog blot flere af de bestemmelse, der er gældende for aktier. Dette er ikke tilfældet, men der er imidlertid ingen tvivl om, at gældsbrevslovens 22 ligeledes finder anvendelse for aktier (sammen med flere andre bestemmelser). 28 Ved pantsætning er det således for kreditorbeskyttelsen afgørende, at panthaveren har aktierne i hænde, jf. U Dette fører samtidig til, at kreditorbeskyttelsen ved en overførsel 25 Jf. H. B. Krenchel: Håndbog i dansk aktieret (2.udg. ved Estrid Jacobsen) s Det angives af Fr. Vinding Kruse: Ejendomsretten s. 1939, at sikringsakten for negotiable dokumenter, såsom aktier, var overgivelse eller påtegning på dokumentet, uanset om der var tale om et ihændehaverpapir. 27 Se om tidligere fortolkninger f.eks. Bernhard Gomard: Aktieselskabsret (2. udg.) s. 212 ff. og H. B. Krenchel: Håndbog i dansk aktieret (2.udg. ved Estrid Jacobsen) s. 118 ff. 28 Jf. Paul Krüger Andersen: Aktie- og anpartsselskabsret (7. udg.) s. 172, Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel: Lærebog i selskabsret II s. 109, Ida Rosenberg, Lone Sneholt og Niels Thomsen: Aktieselskabsloven med kommentarer (6.udg) s. 165 f. og Erik Werlauff: Werlauff's kommenterede aktieselskabslov (2. udg.) s. 44 og

11 af aktier, der ikke er en pantsætning, følger de almindelige ulovbestemte regler. Herefter er erhververen i et specieskøb sikret fra aftaletidspunktet, mens det er mere uklart, hvornår beskyttelsen indtræder ved et genuskøb altså f.eks. køb af en portefølje. Beskyttelsen indtræder her, når der er sket en ikke nærmere defineret individualisering af aktierne, jf. afsnit 4.1. Aktieselskabslovens 24 gælder efter sit eget indhold ikke, når der i henhold til vedtægterne er taget et utvetydigt og iøjnefaldende forbehold. Ud fra ordlyden er det ikke klart, hvad et sådant forbehold kan indeholde, idet det angives i lovbestemmelsen, at forbeholdet»f.eks.«kan lyde på, at aktien ikke er et omsætningspapir. Udtrykket»f.eks.«kunne lede til den tanke, at også andre forbehold kan bringe aktien ud af hovedreglen i 24 og derved føre til, at gældsbrevslovens 14 ikke er gældende. Dette kunne tænkes at være gældende ved indføjelse af en omsætningsbegrænsning f.eks. en forkøbsret efter 19. Et sådant ræsonnement er imidlertid forkert, da der ikke er tvivl om, at bestemmelsen operere med en ren sondring mellem negotiable og ikke-negotiable aktier. Udtrykkes»f.eks.«angiver, at det er tilladt med forskellige sproglige variationer, når det i aktiebrevet utvetydigt og iøjnefaldende fremgår, at der ikke er tale om et negotiabelt papir. 29 Det må her erindres, at bestemmelsen var samtidig med gældsbrevsloven fra 1938, og at det således måske dengang var naturligt at markere, at den nye lov kunne fraviges ved forskellige formuleringer. I dag så mange år efter synes formuleringen dog at være misvisende. Aktieselskabslovens 24 er imidlertid hjemmel for, at aktier i papirform som udgangspunkt er negotiable. 30 Er der tale om en ikke-negotiabel aktie, der eksisterer i papirform, er sikringsakten ikke beskrevet i aktieselskabsloven. Når der ikke er angivet en regel, er det den almindelige udfyldningsregel, som finder anvendelse. Spørgsmålet er herefter, hvad der er den almindelige udfyldningsregel her. Der synes at kunne være to mulige regler, og altså to mulige sikringsakter. Den ene er underretning om overdragelsen til selskabet i overensstemmelse med princippet i gældsbrevslovens 31, stk. 1 og 2. Herved faldes tilbage på den almindelige regel ved simple fordringer, som der er tale om her. Denne løsning harmonerer 29 Jf. H. B. Krenchel: Håndbog i dansk aktieret (2.udg. ved Estrid Jacobsen) s. 119, hvor det hedder, at»ethvert aktiebrev er et omsætningspapir (negotiabelt), medmindre der i henhold til bestemmelse i selskabets vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold herom i selve aktiebrevet ved en påtegning som:»ikke omsætningspapir«,»ikke til ordre«, Ikke negotiabelt«. 30 Jf. Paul Krüger Andersen: Aktie- og anpartsselskabsret (7. udg.) s. 169, Bernhard Gomard: Aktieselskaber & anpartsselskaber s. 145, Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel: Lærebog i selskabsret II s. 101 f., H. B. Krenchel: Håndbog i dansk aktieret (2.udg. ved Estrid Jacobsen) s. 119 og Ida Rosenberg, Lone Sneholt og Niels Thomsen: Aktieselskabsloven med kommentarer (6. udg) s. 165 f. 11

12 med retsstillingen for interessentskaber. 31 I teorien er det den almindelige opfattelse, at dette er udtryk for gældende ret. 32 En anden løsning, der for ihændehaveraktier synes nærliggende, ville være at anvende analogien af gældsbrevslovens 31, stk. 4. Herefter får overdragelsen gyldighed i forhold til overdragerens kreditorer ved ihændehavelsen, hvis gældsbrevets særlige beskaffenhed medfører, at skyldneren ikke frigøres ved betaling til andre end ihændehaveren. Denne regel er møntet på unegotiable ihændehaverpapirer, og bestemmelsen gælder analogt uden for gældsbrevslovens direkte anvendelsesområde. 33 Regelen synes at passe bedre på situationen, da den fysiske besiddelse af dokumentet tillægges den afgørende betydning, som den i praksis må forventes at blive tillagt, når der er tale om en ihændehaveraktie. 34 For navneaktier, hvor udøvelsen af forvaltningsbeføjelser i øvrigt også er knyttet til notering i selskabet (aktieselskabslovens 27), er det derimod nærliggende i overensstemmelse med hidtidig teori at opfatte underretning som sikringsakt. Ved papirløse aktier, hvor der ikke er tale om dematerialiserede aktier, er sikringsakten underretning til selskabet, jf. aktieselskabslovens 25 b. Det samme gælder anparter i anpartsselskabet, jf. anpartsselskabslovens 18. Dette gælder uanset om der er udstedt fysiske anparter. 5. Sikkerhed i dematerialiserede aktiver 5. 1 Historik og overblik Dematerialiserede aktiver er værdipapirer, der ikke findes i fysisk form. Her er således tale om aktiver, som giver sig til kende gennem EDB-registrering. I dette afsnit vil reglerne herom blive gennemgået. Da den tekniske verden var parat til elektronisk registrerede værdipapirer, kunne de eksisterende regler i gældsbrevsloven og aktieselskabsloven ikke dække lovreguleringsbehovet. Dette førte til værdipapircentralloven, der trådte i kraft den 1. juli Sammen med den samtidige registreringsbekendtgørelse blev nye regler om sikkerhed i fondsaktiver introduceret. Det nye system blev i 1983 sat i gang. I begyndelsen omfattede systemet udelukkende obligationer. 35 I 1988 kom aktier også med, og en ny pantsætningsmetode for aktier var herefter født. 31 Jf. foran i afsnit Jf. Paul Krüger Andersen: Aktie- og anpartsselskabsret (7. udg.) s. 172 f., Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel: Lærebog i selskabsret II s. 107, Erik Werlauff: Selskabsret (4. udg.) s. 271 f. 33 Jf. Bernhard Gomard: Obligationsret 3. Del s. 84 og Niels Ørgaard i Gældsbrevsloven s. 193 f. og Det anføres da også af Erik Werlauff: Selskabsret s. 272, at underretningskravet som sikringsakt er en løsning,»som muligvis vil kunne overraske nogle, der antager at ihændehavelse af selve aktiebrevet skulle være tilstrækkeligt til at skabe tinglig beskyttelse«. 35 Jf. Gert Bo Gram og Bent Mebus: Værdipapircentralen s. 35 (hvor loven med bekendtgørelser er trykt som bilag) og i øvrigt med historisk rids s. 17 ff. 12

13 Reglerne forblev uændrede efter den såkaldte børsreform I i 1987, idet værdipapircentralloven ikke blev berørt på dette punkt. I forbindelse med børsreform II i 1996 blev reglerne i stort set uændret skikkelse overført til den nye værdipapirhandelslov. De sikkerhedsretlige regler blev dog suppleret med regler, der skulle lette sikkerhedsstillelse i forbindelse med Nationalbankens og pengeinstitutternes omsætning af værdipapirer. Det er disse regler, der fortsat råder i dag. 36 Det er en værdipapircentral, der registrerer de dematerialiserede aktiver og de forskellige rettigheder heri. Aktiverne kan være aktier og obligationer. Registrering af rettigheder finder sted på basis af anmeldelser fra de institutter, der fører konti hos værdipapircentralen. Når f.eks. en panteret aftales oplyses dette altså over for et kontoførende institut, der herefter rapporterer videre til værdipapircentralen. I værdipapircentralen finder den endelige prøvelse sted, hvorefter rettigheden kan registreres. Prøvelsen er en ren formel prøvelse. 37 Snittet i systemet er anderledes i forhold til de tidligere regler, hvilket afspejler nutidens sikkerhedsmæssige behov. Den ene type regler vedrører det, der her kaldes registreret pant. Den anden form kan kaldes automatisk pant Registreret pant Ved registreret pant forstås her sikkerhedsstillelse, hvor bestemte fondsaktiver stilles til sikkerhed efter samme principper som ethvert andet aktiv. Det vil således typisk være en sikkerhedsstillelse til et pengeinstitut for et lån eller en kredit. Reglerne om registreret pant findes i værdipapirhandelslovens kapitel 22. Efter værdipapirhandelslovens 66, stk. 1, skal rettigheder over fondsaktiver registreres for at opnå kreditor- og omsætningsbeskyttelse. Efter bestemmelsens stk. 2 skal den aftale eller retsforfølgning, der skal fortrænge en ikke registrere ret, selv være registreret, og aftaleerhververen være i god tro ved anmeldelsen til det kontoførende institut. Reglen er således modelleret over tinglysningslovens 1 om underpant i fast ejendom. For aktier og obligationer er der herved tilført endnu en måde en gruppe af disse aktiver kan pantsættes med tilhørende sikringsakt. Hvor sikringsakten således hidtil kunne være rådighedsberøvelse eller meddelelse, kan den nu også være registrering afhængig af, hvorledes aktivet fremtræder. Frem for det hidtidige flerstrengede system, har den nu indførte model den fordel, at der gælder samme regler for alle dematerialiserede aktiver, og der er således ikke flere parallelle regelsystemer. Det kan samtidig bemærkes, at der ikke længere er tale om transport af rettigheden eller håndpant men derimod tale om underpant. Ved sikkerhedsstillelse af depotet kan der dog opstå en situation, der har karakter af håndpant. Herved bliver ændringer i depotet lettere at styre sikkerhedsmæssigt. 36 Jf. nærmere om den historiske udvikling Nis Jul Clausen i Børsretten s. 11 ff. 37 Jf. Nis Jul Clausen i Børsretten s. 122 ff. 13

14 Der behøves nemlig ikke at foretages en ny registrering hver gang der skiftes ud i depotet Automatisk pant Ved automatisk pant forstås her en sikkerhedsstillelse i forbindelse med overdragelse af dematerialiserede aktiver. Her kan det aftales, at en portefølje sikrer lån til brug for erhvervelse af forskellige finansielle produkter afvikling af værdipapirhandel. Automatisk pant er reguleret i værdipapirhandelslovens 55. For overskuelighedens skyld medtages også her bestemmelsen i værdipapirhandelslovens 72. En grundlæggende idé i automatisk pant er, at de værdier, der handles, virker som sikkerhedsstillelse for værdipapirhandler, der finder sted. Når sælgeren er et kontoførende institut, kan adkomsten til værdipapirene efter værdipapirhandelslovens 72 gøres betinget af betaling. Herved gøres registreringen på køberens konto betinget af, at betalingen finder sted. Dette betalingsforbehold bortfalder, medmindre sælgeren gør det gældende senest dagen efter afviklingsdagen inden kl Indholdet i bestemmelsen er altså, at sælgeren, hvis betalingen ikke sker samme dag som afviklingen af værdipapirerne, kan gøre en ejendomsret gældende i det solgte. Dette skal dog ske straks. Her er der altså tale om et lovbestemt kontantforbehold. Kontantforbehold kendes fra løsørekøb. Herefter har sælgeren en ulovbestemt ret til i en begrænset periode at kræve salgsgenstanden tilbageleveret, hvis købesummen i et kontantkøb ikke præsteres. 40 Ved den direkte hjemmel slipper parterne for at lægge deres retsstilling an på det ulovbestemte kontantforbehold. Forskellen på betalingsforbeholdet og det klassiske kontantforbehold er for det første, at der som nævnt er en lovbestemt tidsfrist for at gøre betalingsforbeholdet i værdipapirhandelslovens 72 gældende. Det ulovbestemte kontantforbehold siges at skulle gøres gældende hurtigt. En frist på ca. 14 dage er nok realistisk, men der foreligger ikke en fast retspraksis. 41 En anden forskel er, at betalingsforbeholdet kan gøres gældende over for en senere erhverver af fondsaktiverne. Det traditionelle kontantforbehold kan sandsynligvis ikke gøres 38 Jf. nærmere Lennart Lynge Andersen og Erik Werlauff U 2001B.77 ff. 39 Jf. bekendtgørelse nr af 5. december En tilsvarende bestemmelsen fandtes i værdipapircentralloven 13 a. 40 Jf. Vagn Carstensen: Ting og sager 1 s. 17 ff. og Michael Elmer og Lise Skovby: Ejendomsretten I s. 119 ff. 41 Jf. Michael Elmer og Lise Skovby: Ejendomsretten I s. 121 med nærmere henvisninger til retspraksis. 14

15 gældende ved salg til en forhandler på grund af den såkaldte forhandlergrundsætning. 42 Det viste sig imidlertid, at brugen af betalingsforbehold ikke var hensigtsmæssig i forholdet mellem pengeinstitutter indbyrdes og Nationalbanken. De virkede hæmmende på handelen. Dette skyldtes, at aktiverne ikke kunne videresælges med samme afviklingstidspunkt, som de var købt. 43 For at afbøde dette kom værdipapirhandelslovens 55 på scenen. Reglerne i stk. 1-3 vedrører udelukkende forholdet mellem clearingdeltagere. Bestemmelsen blev indført ved Børsreform II. Reglen skulle således give mulighed for at smidiggøre sikkerhedsmuligheden i forhold til den mere primitive bestemmelse om betalingsforbehold. 44 Ideen i bestemmelsen er, at de fondsaktiver, der er placeret i bestemte depoter i clearingpapircentralen kan ligge til sikkerhed for den gæld, de enkelte clearingdeltagere kan få over for clearingcentralen eller andre clearingdeltagere. Herved vil handelen kunne kontrolleres således, at insolvensrisikoen for den enkelte deltager konstant er afdækket af deltagerens fondsaktiver placeret i depoter hos clearingcentralen. Værdipapirhandelslovens 55, stk. 1-3, hjemler en panteret. Pantet består af de aktiver, der befinder sig i bestemte depoter. Disse depoter ligger til sikkerhed for lån eller kreditter, som er optaget til afvikling af handel med dematerialiserede aktiver. Bestemmelsens stk. 1-3 er skåret over samme læst, og har stort set samme indhold. Forskellen er, hvem sikkerheden kan stilles til fordel for. Sikkerheden kan således stilles til fordel for clearingdeltager eller clearingcentral (stk. 1), et betalingssystem eller en deltager i betalingssystem (stk. 2) eller Nationalbanken (stk. 3). Pantsætteren er en deltager i et clearing- eller betalingssystem. Bestemmelsen i 55, stk. 5, har betydning i forholdet mellem en clearingdeltager og en udenforstående. Efter bestemmelsen gives der mulighed for en panteret i nettotilgangen i, når en clearingdeltager har betalt for en andens erhvervelse. Herefter har clearingcentralen, hvis den har betalt for erhvervelse af fondsaktiver pant for betalingen i de pågældende fondsaktiver uanset forudgående aftale. Værdipapircentralen må dog respektere samtidige videresalg, som den tidligere har accepteret. Clearingdeltageren vil her vel normalt handle i eget navn, og hans position minder derfor om en mellemmands. Retsstillingen kan sammenlignes med kommissionslovens 35, hvorefter 42 Forhandlergrundsætningen er nærmer beskrevet af f.eks. Peter Blok i Festskrift til Bernhard Gomard s. 47 ff. med yderligere henvisninger. 43 Jf. nærmere bet bind 4 s Jf. nærmere bet bind 4 s. 74 f. samt Nis Jul Clausen: Sikkerhed i fordringer (3.udg.) s. 133 ff. 15

16 indkøbskommissionæren også mister sin panteret (efter 36) i det solgte ved videresalg Collateraldirektivet Direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse kodificerer en række forhold, der hidtil har haft karakter af praksis i markedet, og som i nogen lande var lovreguleret. Direktivet fjerner således en usikkerhed ved at fastlægge reglerne. For dansk vedkommende er det i hovedsagen direktivets begrænsning i muligheden for omstødelse af pant efter objektive regler, der er nyskabende. Direktivet skal være implementeret senest 27. december Direktivet vil blive kort omtalt i det følgende. Det er i nogen grad op til de enkelte medlemslande at fastsætte, hvilke parter direktivet skal gælde for. Både panthaveren og pantsætteren skal som udgangspunkt være offentlige myndigheder, visse offentlige organer, centralbanker, en række finansielle institutioner, der er underlagt tilsyn samt nogle nærmere definerede institutter, jf. nærmere artikel 1, stk. 2, litra a-d. Efter artikel 1, stk. 2, litra e, er en juridisk person, herunder ikke-registrerede virksomheder og interessentskaber omfattet, forudsat, at den anden part er en institution som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a-d. Efter denne bestemmelse vil direktivet altså have et ret bredt anvendelsesområde. Det enkelte medlemsland kan dog bestemme, at artikel 1, stk. 2, litra e, ikke er gældende, jf. artikel 1, stk. 3. I så fald vil direktivet kun gælde i forholdet mellem de finansielle markedsdeltagere. At sikkerhedsstilleren (pantsætteren) har ret til at ombytte sikkerheden med andre fondsaktiver eller til at tilbagekalde en oversikkerhed, fører ikke til, at sikkerhedsstillelsen ikke længere er kreditor- og omsætningsbeskyttet, jf. artikel 2, stk. 2, 2. pkt. Ligeledes er der i artikel 5 fastsat nærmere betingelser for sikkerhedshaverens brugsret til sikkerheden. I artikel 3, stk. 1, er det fastsat, at aftalen om finansiel sikkerhedsstillelses gyldighed ikke må være betinget af, at der udføres en»formel handling«. Reglen skal sikre, at den eneste sikringsakt, som kan kræve, er at sikkerheden leveres, overdrages, besiddes, registreres eller på tilsvarende vis bringes i sikkerhedshaverens eller dennes repræsentants kontrol. 46 Den omtalte registrering kan ikke være en formel handling eller en særlig form for registrering hos et officielt eller offentligt organ eller registrering i et offentligt register. Bestemmelsen udelukker ikke sædvanlige sikringsakter såsom registrering i en værdipapircentral, og har derfor ikke betydning i Danmark Jf. nærmere Udkast til Lov om Kommission m.v. s Jf. punkt 9 i bemærkningerne til direktivet. 47 Jf. punkt 10 i bemærkningerne til direktivet. 16

17 Endelig indeholder direktivet særlige begrænsninger i omstødelsesreglerne i artikel 8. Reglen er møntet på to situationer. 48 Den ene er sædvanlige aftaler om supplerende sikkerhedsstillelse, jf. artikel 8, stk..3, litra a. Sådanne aftaler indebærer, at sikkerhedshaveren kan være berettiget til at forlange yderligere sikkerhed, hvis sikkerheden i engagementet forringes. Der kan f.eks. være tale om, at parterne har indgået en terminsaftale, hvor en af parterne på grund af ændringer i markedet ifølge forudgående aftale dækker sig af med supplerende sikkerhed. 49 Den anden situation er ombytning af en bestående sikkerhed med en ny sikkerhed af samme værdi, jf. artikel 8, stk. 3, litra b. En sådan ombytning er ikke omstødelig efter direktivet, og det er den heller ikke i dag efter konkurslovens 70, stk. 1. Der sker således ikke nogen ændring på dette punkt. 50 Artikel 8 hindrer ikke omstødelse i efter omstødelsesregler, når sikkerhedsstillelsen er»sket med det formål at stille andre kreditorer dårligere«. Her kan f.eks. være tale om svig eller tilsvarende tilfælde. 51 Det er derfor nærliggende at antage, at direktivet derved ikke hindrer omstødelse efter konkurslovens Sammenfatning Reglerne om sikkerhedsstillelse i ejerandele eller selskabsandele varierer fra selskabstype til selskabstype. Inden for de enkelte selskabstyper findes der imidlertid også forskellige variationer. I enkelte tilfælde kan det måske være tvivlsomt, hvilken værdi sikkerheden har, eller hvad der er sikringsakt. Sikringsakten kan være underretning, rådighedsberøvelse og registrering. Sikringsakten er blevet nemmere at håndtere jo mere avanceret selskabet er, og jo mere markedet har vist behov for omsættelighed. Udviklingen er gået fra underretning (interessentskaber, anpartsselskaber og visse aktieselskaber) til rådighedsberøvelse (visse aktieselskaber) og videre til registrering (dematerialiserende aktier). 48 Jf. punkt 16 i bemærkningerne til direktivet. 49 Der kan f.eks. være tale om, at A og B den 1. februar indgår en aftale om køb af USD for EURO til levering 1. april. A skal levere USD mod B's levering af EURO. Den 1. februar fastsættes således prisen. Da den vil svare til det aktuelle kursniveau er værdien af aftalen 0 kr. på aftaleindgåelsestidspunktet. Efterfølgende kursudsving vil føre til, at aftalen får værdi. Er kursen på USD steget i forhold til EURO vil kontrakten have en positiv værdi for B og en tilsvarende negativ værdi for A. B's risiko for, at A ikke kan levere vil han herved kunne dække af med supplerende sikkerhed, hvis der foreligger en oprindelig aftale herom. 50 Jf. Konkursret (8.udg.) s. 103 med nærmere henvisninger. 51 Jf. punkt 16 i bemærkningerne til direktivet. 52 Det kan imidlertid nok være tvivlsomt, om øvrige ikke-objektive regler om omstødelses kan være gældende. 17

18 I den senere tid er sikringsmulighederne for fondsaktiver, herunder aktier, blevet mere og mere komplekse. De nugældende regler fra Børsreform II har især indført et sofistikeret sikkerhedssystem vedrørende afvikling af værdipapirhandel. Disse regler er blevet videreudviklet med sikkerhedsdirektivet, hvor der bl.a. er lovfæstet begrænsninger i de almindelige omstødelsesregler. 18

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Fordringspant Mortensen, Peter Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Mortensen, P. (2010).

Læs mere

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE 1. Indledning Omsætningsbeskyttelse - løsøre Købeloven regulerer kun rettigheder og forpligtelser mellem sælger og køber. Når købsaftalen er

Læs mere

Værdipapirhandel en ejendoms- og panteretlig udfordring?

Værdipapirhandel en ejendoms- og panteretlig udfordring? Værdipapirhandel en ejendoms- og panteretlig udfordring? af Nis Jul Clausen 1. Indledning Den danske ejendoms- og panteretlige regulering og den hertil knyttede retspraksis har over tid vist sig tilstrækkelig

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Bent Iversen. Finansieringsret. Kredit og kreditsikring GREENS JURABIBUOTEK

Bent Iversen. Finansieringsret. Kredit og kreditsikring GREENS JURABIBUOTEK Bent Iversen Finansieringsret Kredit og kreditsikring GREENS JURABIBUOTEK Forord 11 Forkortelser 12 1 Indledning 13 2 Rigtig ydelse 20 Almindelige regler om pengeforpligtelsers opfyldelse Kreditor- og

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Indhold Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen kritik af bilbogsbetænkningen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: Retsudvalget 2012-13 L 107 Bilag 6 Offentligt Civilafdelingen Dato: 15. april 2013 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Louise Christophersen Sagsnr.: 2012-7010-0058 Dok.: 725801 Ændringsforslag til forslag

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Skrevet af Søren Gang Seldrup Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Af PETER ELGAARD BALLE I studenterafhandlingen undersøges, hvorvidt en tinglyst underpanteret i løsøre kan ekstingveres. Spørgsmålet er, om de almindelige ekstinktionsregler

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemærkninger 21 2. Formkrav 28 3. Panterettens genstand og

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsminister (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Svar på Spørgsmål 29 Offentligt Folketinget Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 17. december 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

International factoring

International factoring International factoring 333 International factoring Af højesteretssagfører EBBE SUENSON, Danmark International factoring spiller en stadigt stigende rolle i den internationale handel, da det har vist sig,

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER. / kommission hos

W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER. / kommission hos W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER af / kommission hos G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN MCMLIX Indholdsfortegnelse Afsnit I. Almindelig del 1.

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

Vilkår for værdipapirdepoter i Sydbank

Vilkår for værdipapirdepoter i Sydbank Vilkår for værdipapirdepoter i Sydbank Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 OPRETTELSE AF DEPOT... 2 TILKNYTTET KONTO... 2 OPBEVARING... 2 UDSKRIFTER OG INFORMATION.... 3 KONVERTERING OG OMBYTNING... 3

Læs mere

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb... 13 1. Introduktion... 13 2. Kreditaftalelovens anvendelsesområde... 13 2.1. Forbrugerkreditaftaler... 14 2.2. Erhvervskreditaftaler... 14 2.3.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Insolvens & Rekonstruktion

Insolvens & Rekonstruktion Insolvens & Rekonstruktion Nyhedsbrev august 2009 Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Konkursretlige overvejelser som følge af den midlertidige lukning af tinglysningskontoret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet Kapitel I Panteretsbegrebet 1. Eksempler på panterettens funktion... 15 1.1. Eksempel 1 den usikrede fordring... 15 1.2. Eksempel 2 den pantsikrede fordring... 15 1.3. Generalisering af eksemplerne...

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 214. Bekendtgørelse om tinglysning i andelsboligbogen I medfør af 42 k, stk. 3, 42 l, stk. 4, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning,

Læs mere

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) LOV nr 216 af 31/03/2004 (Gældende) LBK Nr. 961 af 21/09/2004 Senere ændringer til forskriften Forskriftens

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. juli 2005. (j.nr. 04-231.071) Tiltrådt, at fremgangsmåden i 11, stk. 1, i bekendtgørelse om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral ikke kunne benyttes. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 8 i oplysningsforpligtelser for udstedere på

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Kendelse af 12. maj 1998 (97-39.145) K A/S i Likvidation mod Erhvervs- og

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren. DOM Afsagt den 21. februar 2013 i sag nr. BS 150-155/2012: Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs v/ kurator Anne Birgitte Gammeljord mod Dantil Pantebrevsinvest ApS Sagens baggrund og parternes

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 213. Bekendtgørelse om tinglysning i personbogen I medfør af 45, stk. 2, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept Accept Acceptanten Aftaleerhverver Aftaleparter Analog anvendelse Beskyttelsespræceptiv Bevisbyrde Bodel Bodeling Boslod Civilkøb Deklaratorisk Et svar på et tilbud om at ville købe, eller en accept af

Læs mere

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 1. STANDSNING AF RENTETILSKRIVNING Basisbank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 106/2012 A under konkurs ved kurator advokat Jan Poulsen mod B (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 3. Interessentskaber. 2. udgave IIIKARNOV GROUP

Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 3. Interessentskaber. 2. udgave IIIKARNOV GROUP Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Dansk selskabsret 3 Interessentskaber 2. udgave IIIKARNOV GROUP Forord Del 1 Personselskaberne og deres regulering i dansk ret Kapitel 1 Personselskabernes placering

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Konefinten hvad er det?

Konefinten hvad er det? - 1 Konefinten hvad er det? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I dagspressen har der i forbindelse med Roskilde Bank været omtalt en transaktion benævnt konefinten, hvorefter ledelsen, der

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter university of copenhagen Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL )

T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL ) T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL ) BELØB DKK 10.000.000 UDSTEDER Hvidbjerg Bank, Aktieselskab ARRANGØR OG FØRSTE KREDITOR Aktieselskabet Arbejdernes

Læs mere

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår 1 København, den 26. oktober 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Boligtilbolig A/S Asylgade 13 5000 Odense C Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne som følge af, at klagerne

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i en værdipapircentral

Bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i en værdipapircentral Bekendtgørelse nr. 925 af 17. oktober 1996 Bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i en værdipapircentral I medfør af 55, stk. 4, 65, stk. 1 og 2, 72, stk. 1, 75, stk. 3, og 76, stk. 3, i lov

Læs mere

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, og 93, stk. 4,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 Sag 177/2010 (1. afdeling) Synbra Danmark A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instans

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. Vedtægter

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. Vedtægter Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Vedtægter Gældende fra 16. juni 2015 Vedtægter for Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Navn og formål Selskabets kapital og aktier 1 3 Selskabets navn er Nordea Kredit

Læs mere

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Vedtægter for Vestegnens Vedvarende Elværk I/S 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Interessentskabets navn er Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 Sag 136/2012 (1. afdeling) Lasse Vognmand A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod Totalbanken A/S (advokat Hans Vestergaard) I tidligere

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 ERHVERVSEJENDOMME Energimærkning pr. 1. juli 2009... 1 Er kreditor forpligtet til at frigive et ejerpantebrev, når der sker indfrielse af ejerpantebrevets hovedstol?... 3

Læs mere

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Nærværende standardvilkår er tænkt som et neutralt udgangspunkt for samarbejdet mellem medico- og designvirksomheder omkring

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

VEJLEDNING OM. Tegningsregler

VEJLEDNING OM. Tegningsregler VEJLEDNING OM Tegningsregler UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Tegningsregler for aktie- og anpartsselskaber.... 2 1.1 Begrænsninger i tegningsreglen:... 3 1.2 Fortolkningstvivl...

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0011 UL/bib. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0011 UL/bib. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmægler Niels Hald City A/S v/advokat Thomas Dall Jensen Dronningens Tværgade 7 1302 København K Nævnet har modtaget klagen den 24. januar

Læs mere

Vedtægter for. Landic Property Bonds I A/S

Vedtægter for. Landic Property Bonds I A/S Vedtægter for Landic Property Bonds I A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er Landic Property Bonds I A/S Selskabets binavn er Keops EjendomsObligationer I A/S (Landic Property Bonds

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer.

Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer. Kendelse af 30. maj 1994. 92-37.913. Finanstilsynets bemærkninger efter undersøgelse i et pengeinstitut, herunder om samlet opgørelse af nogle engagementer. Bank- og sparekasselovens 23. (Kjelde Mors,

Læs mere

AFTALE OM SALG AF INTERESSENTSKABSANDEL I BOLIGINTERESSENTSKABET

AFTALE OM SALG AF INTERESSENTSKABSANDEL I BOLIGINTERESSENTSKABET AFTALE OM SALG AF INTERESSENTSKABSANDEL I BOLIGINTERESSENTSKABET Udarbejdet i samarbejde med advokaterne Torben Winnerskjold & Jakob Nielsen Advokatfi rmaet Abel & Skovgård Larsen SAMMENSLUTNINGEN AF BOLIGINTERESSENTSKABER

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

* * AKTIONÆROVERENSKOMST. I Samsø Havvind A/S CVR-nr. **

* * AKTIONÆROVERENSKOMST. I Samsø Havvind A/S CVR-nr. ** AKTIONÆROVERENSKOMST I Samsø Havvind A/S CVR-nr. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 SELSKABETS FORMÅL 2 2.0 SELSKABETS LEDELSE 2 3.0 PARTERNES ARBEJDE FOR SELSKABET 2 4.0 NYE AKTIONÆRER 3 5.0 STEMMERET 3 6.0 SALG

Læs mere

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme

1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Indhold 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme 2 Moms på salg af byggegrunde 1 Tvangsauktioner over andelsboliger og andelsboligforeningers ejendomme Af advokat Jette

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

News & Updates Commercial Real Estate

News & Updates Commercial Real Estate 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler 2 Fraflyttede lejeres krav på tilbagebetaling af depositum m.v. 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler - i forlængelse af Østre Landsrets dom af 30. november 2011 i sag B-1079-11 refereret

Læs mere

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion Ejendomsret 1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 1.1 Faget ejendomsret 2 1.2 Den fuldstændige ejendomsret og de begrænsede rettigheder 2 1.3 Ejendomsrettens overgang 2 1.4 Historik 2 2. Forholdet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT AKTUELT TINGLYST DOKUMENT DOKUMENT: Dato/løbenummer: 06.11.2012-1004026420 TINGLYSNINGSDATO: Adresse: Ved Skolen 2 Adresse: Jørgen Fibigersgade 20 REALKREDITPANTEBREV: HOVEDSTOL: Obligationslån 34.398.185

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere