Grækenlands økonomiske krise, betydningen af deres økonomiske politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grækenlands økonomiske krise, betydningen af deres økonomiske politik"

Transkript

1 Grækenlands økonomiske krise, betydningen af deres økonomiske politik Niclas Renberg Gregersen (stud.nr: ng76332) Sune Holmer Larsen (stud.nr: sl86190) Studieretning: HD 1.del, afsluttende projekt Vejleder: Per Johnsen Smidt INSTITUT: Nationaløkonomisk Institut Årstal: 2011 Side 1 af 43

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund for valg af problemformulering Begrebsdefinitioner Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål Formålet med projektet Præsentation af problemformulering Undersøgelsesmetode Præsentation af anvendt teori og empiri Analyse og tolkning Udviklingen i den græske produktion Det græske bruttonationalprodukt Vurdering Diskussion og analyse af renteeffekter ECB s rolle ECB rentens udvikling: De græske statsobligationer Vurdering Den Græske offentlige gæld Den samlede offentlige gælds udvikling Den Græske offentlige gælds sammensætning Vurdering Den offentlige sektors budgetsaldo BS Budgetsaldoen i Grækenland sammenlignet med udvalgte lande Udviklingen i indtægter og udgifter i perioden 2000 til Udgiftssiden af den græske budgetsaldo sammenlignet med andre lande Side 2 af 43

3 5.4.4 Udgiftssiden af den græske budgetsaldo i detaljer Indtægtssiden af den græske budgetsaldo sammenlignet med andre lande Indtægtssiden af den græske budgetsaldo i detaljer Vurdering Den Græske Konkurrenceevne BBLP Pris- og lønniveau Vurdering Sammenfatning og konklusion Litteraturliste og datakilder Side 3 af 43

4 1 Indledning I slutningen af 2009 vandt det græske Socialdemokrati med George Papandreou i spidsen det græske parlamentsvalg og kunne overtage regeringsmagten. Umiddelbart efter regeringsskiftet stod det klart, at det græske budgetunderskud for 2009 var langt højere end frygtet og på mere end 15 % af BNP. Samtidig kunne grækerne se frem til en hastigt voksende offentlig gæld på mere end 125 % af BNP i Med afdækningen af disse dystre tal mistede finansmarkederne tilliden til Grækenland, og låneomkostningerne steg tilsvarende. Den nyvalgte regering lavede en spare- og stabilitetsplan for at få den græske økonomi tilbage på sporet, som indeholdt tiltag i forsøg på at vende budgetunderskuddet gennem en forøgelse af budgettets indtægtsside, herunder skattestigninger og reducering af sociale ydelser. Planen indeholdt også bud på, hvordan udlandets tillid til Grækenland som investeringsobjekt kunne forbedres; herunder hvordan der kunne tages et opgør med landets omfattende korruption, skattesnyd og sorte økonomi. EU-repræsentanter besøgte Grækenland primo 2010 for at rådgive og bakke op om de græske krisetiltag og stabilitetsplanen blev i februar accepteret af EU kommissionen, som dog påpegede, at det ville blive påtrængende med flere offentlige nedskæringer. Sparetiltagene og stabilitetsplanen førte til de første protester i form af en række store og voldsomme demonstrationer. I løbet af foråret 2010 blev det dog tydeligt for EU, at grækerne ikke selv kunne løse krisen, som Grækenland ellers først havde holdt fast i. Resultatet blev en lånepakke, vedtaget af eurozonens finansministre, Den Internationale Valutafond (IMF) og Grækenland, som trådte i kraft den 3. maj Lånepakken er på 110 milliarder euro (818,5 milliarder kroner), som udbetales i rater over tre år - forudsat at de aftalte reformer indføres af Grækenland. Eurolandene (inkl. Danmark) låner Grækenland 80 mia. Euro (595 milliarder kroner), mens IMF låner Grækenland resten. Lånet er knyttet til en aftale om reformer og sparetiltag, der er centralt for låneaftalen. Indeholdt i låneprogrammet er krav om, at Grækenland skal nedbringe sit budgetunderskud via flere skatteindtægter, reducering af offentlige pensioner og en forhøjelse af pensionsalderen samt beskæringer i offentlige lønninger og sociale ydelser. Ydermere er der krav om at påbegynde liberaliseringer på en lang række områder. Første udbetalingsrate af lånet godkendtes allerede ved aftalens indgåelse i maj 2010, da Grækenland havde et akut likviditetsbehov for at kunne honorere sine gældsforpligtelser. Side 4 af 43

5 1.1 Baggrund for valg af problemformulering Vi har valgt at undersøge udviklingen af den græske økonomi, fordi den har påvirket den økonomiske politiks dagsorden de seneste år, forårsaget af en frygt for en væsentlig svækkelse af -zonen med et eventuelt sammenbrud som worst case scenario. Grækenland ser blot ud til at være det første af en række lande, der kæmper med store gældsætninger, høj arbejdsløshed og betydelige budgetunderskud. EU har mulighed for at dæmme op for enkelte lande og redde dem fra reel statsbankerot, men bliver andelen af kriseramte lande i -zonen for stor, er det sandsynligt at de lande, som rent faktisk har orden i deres økonomi vil være betænkelige ved eurosamarbejdet og i yderste konsekvens bakke ud af den monetære union. Efter den græske gældskrise er Irland også havnet i meget alvorlige økonomiske problemer i forbindelse med nedsmeltningen af landets finanssektor. Det seneste land i rækken af skrantende økonomier er Portugal der skal indfri sine statsobligationer her til maj, hvilket nærmest vil tømme landets statskasse. Endnu en hjælpepakke fra EU ser ud til at være på vej. 1.2 Begrebsdefinitioner Begreb Definition / Euro Valuta benyttet indenfor eurozonens grænser -zonen Forkortelse for eurozonen. BBLP Betalingsbalancens løbende poster. BNP Bruttonationalprodukt BS Budgetsaldo Devaluering Statslig nedskrivning af landets valuta ECB European Central Bank, Den europæiske centralbank i Frankfurt Eurostat EU s statistiske databank HICP Harmonised Index of Consumer Prices. EU s harmoniserede prisindeks. IMF International Monetary Fund. Internationale valutafond Inflation Relativ stigning i det generelle prisniveau pr. år. Konkurrenceevne LCI PIIGS-lande Ratings Realløn REFI rate Tabel 1.2-1: Begrebsdefinitioner Et lands evne til at konkurrere med andre lande på eksportmarkeder og omkostninger i hjemlandet. Labour Cost Index, indeks over lønomkostninger pr. time Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien. Karakterer tildelt af internationalt kreditvurderingsbureau Løn korrigeret for inflation. Refinancing rate. Svarer til udlånsrenten fra nationalbanken Side 5 af 43

6 2 Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål 2.1 Formålet med projektet Den græske økonomi er i forbindelse med finanskrisen blevet kastet ud i det værste stormvejr siden Den globale finanskrise og en ekspansiv finanspolitik har påvirket den offentlige budgetsaldo drastisk i negativ retning, renten på statsobligationer er steget til et hidtil uset højt niveau, konkurrenceevne er dramatisk reduceret og redningspakker fra EU har været nødvendige for at undgå det totale kollaps. Grækenland står således i en situation hvor det er bydende nødvendigt at få genoprettet tilliden til den græske økonomi. I den forbindelse er Grækenland afskåret fra at benytte sig af redskaber såsom devaluering, ekspansiv pengepolitik, som følge af Grækenlands medlemskab af den økonomiske monetære union. Vi vil belyse årsagerne til den græske krise og gennem analyse søge løsningsforslag til nærværende situation. 2.2 Præsentation af problemformulering Problemløsende spørgsmål: 1. Hvordan kan Grækenland forbedre sin budgetsaldo og nedbringe sin offentlige gæld, så disse poster er økonomisk holdbare på langt sigt? Problemidentificerende spørgsmål: 2. Hvorfor har der udviklet sig store underskud på den græske budgetsaldo med høj offentlig gæld til følge? Problembeskrivende spørgsmål: 3. Hvordan har det græske BNP udviklet sig i forhold -zonen 1 og udvalgte lande i EU? 4. Hvorledes har renten udviklet sig på græske statsobligationer kontra -zonen og udvalgte lande i EU? 5. Hvorledes har den græske gæld udviklet sig i forhold -zonen og udvalgte lande i EU? 6. Hvordan har den græske budgetsaldo udviklet sig i forhold -zonen og udvalgte lande i EU? 7. Hvordan har den græske konkurrenceevne udviklet sig med afsæt i forbrugerprisindeks, lønudvikling og BBLP sammenlignet med Tyskland og -zonen? 1 Her menes som gennemsnit i eurozonen. Herefter implicit i de resterende spørgsmål. Side 6 af 43

7 3 Undersøgelsesmetode Vi vil koncentrere os om data i tiårsperioden i vores dynamiske studie 2 og medtage nyeste tilgængelige data. Hvor der i nogle grafer ikke er tal for 2010, skyldes det at detaildata ikke endnu er tilgængelig. Vi har at gøre med en passiv ikke deltagende observation, i kraft af at vi som udenfor stående observerer og tolker udviklingen af den græske økonomi i den omtalte periode. Desuden har vi med en delundersøgelse at gøre da vi analyserer og tolker på udvalgte dele af den græske økonomi. Vores undersøgelsesenheder vil være: 1. Grækenlands økonomiske vækst. 2. Udviklingen af renten på de græske statsobligationer. 3. Den offentlige gæld i Grækenland. 4. Udviklingen på den græske budgetsaldo. 5. Udviklingen på den græske betalingsbalances løbende poster (BBLP). 6. Den græske pris- og lønudvikling. Alle enhederne ses i relation til udvalgte lande: Danmark, Tyskland, Irland, Italien og -zonen. 4 Præsentation af anvendt teori og empiri Følgende rapport opererer ud fra gængse makroøkonomiske teorier, som vedrører budgetsaldo, betalingsbalancens løbende poster, inflation og vækst. Da vores skoling naturligt går i retning af ligevægtsøkonomers, er det også med den synsvinkel vi betragter, analyserer og vurderer de informationer vi har indsamlet. Det empiriske datagrundlag i denne rapport er indsamlet vha. internettet fra EU kommissionens statistikdatabase Eurostat, med fokus på at indhente de nyeste tilgængelige data. I forbindelse med en vurdering om hvorvidt hvilke data er valide i forhold til vores teorier, formodes det at data der vedrører BS, BBLP, BNP, inflation, lønudvikling og gæld er valide i forbindelse med vurdering af den græske økonomi. 2 Ib Andersen: side 115 Side 7 af 43

8 Det er til gengæld mere interessant at betragte reliabiliteten af det empiriske materiale. Inden for eurozonen danner Grækenland sammen med Italien den sydeuropæiske korruptionsakse, hvor man i modsætning til det mere regelrette Nordeuropa, ser mere afslappet på tingene. Ifølge Transparency International scorer Grækenland 4,5 point ud af 10 mulige på et korruptionsindeks 3, hvor 10 er ingen korruption i landet og 0 angiver et gennemkorrupt land. Danmark scorer til sammenligning 9,75. Derfor kan der være unøjagtigheder forbundet med de data som den græske stat har oplyst til Eurostat. Det er netop også denne omstændighed, der for alvor udløste den græske økonomiske krise; investorerne mistede simpelthen tilliden til de oplyste tal. Vi har ikke nogen mulighed for at validere ægtheden af de tal eurostat opgiver eller gå ind i en dybere undersøgelse, men vi må antage at dette er det bedste materiale der er tilgængeligt. 3 Side 8 af 43

9 5 Analyse og tolkning 5.1 Udviklingen i den græske produktion Det græske bruttonationalprodukt Den græske økonomi så indtil 2009 ud til at være sluppet ud af den økonomiske krise med skindet på næsen, men reviderede tal fra eurostat viste, at det ikke helt var tilfældet. Vores økonomiske analyse af den græske krise begynder med et kig på, hvorledes den græske produktion er forløbet i årrækken fra 2001 til År BNP mio , , , , ,8 BNP pr. Capita Real BNP mio , , , , ,8 Real BNP pr. Capita År BNP mio , , , , ,1 BNP pr. Capita Real BNP mio , , , , ,4 Real BNP pr. Capita Tabel 5.1-1: Udvikling af det græske BNP, kilde: Eurostat 5/ Af tabellen der indeholder det græske BNP samt BNP pr. capita, fremgår det at frem til og med 2008 har den græske økonomi været i stor vækst. I de 8 år vokser landets økonomi i nominelle værdier med hele 61,8 %. Efter krisen og i den følgende recession, er der negativ vækst og et % Vækst i Græsk real BNP nominelt fald på 2,8 %. Ser man på BNP pr. capita, er levestandarden forbedret i nominelle værdier med 57,4 % til og med Med det in mente at væksten er opgivet i løbende priser og kan være misvisende, qua inflationen i samfundet, er derfor også opgivet tal, hvor de nominelle værdier er deflateret med det græske HICP indeks, som har basisår i Figur 5.1-1: Væksten i det græske BNP, kilde: Eurostat 5/ Side 9 af 43

10 Disse reale værdier viser, at væksten kun er 27,3 % og faldet fra 2008 til 2010 rent faktisk er på 8,4 %. Af søjlediagrammet Figur ser man igen den reelle vækst i det græske BNP, hvor man kan se stor vækst med værdier på op mod 6 % indtil Dog er det også tydeligt at den negative vækst i kølvandet på finanskrisen er voldsom og over flere år (2011 og 2012 er Vækst i real BNP -zonen Danmark Tyskland % Irland Grækenland Italien Figur 5.1-2: Vækst i BNP, kilde: Eurostat 5/ estimerede). Til sammenligning med andre lande i EU inddrages Figur Som det ses har Grækenland sammen med Irland haft den største økonomiske vækst langt over snittet i eurozonen. Samtidig ser man også, at efter finanskrisen er det også netop de to lande, som oplever de værste fald i den økonomiske vækst. Irland formår at formindske den negative vækst fra i modsætning til Grækenland, der øger den negative vækst fra -2 % i 2009 til -4,5 % i Bemærkelsesværdigt er også at Grækenland har mindre negativ vækst det første år efter finanskrisen end alle andre lande i grafen. Italien følger samme mønster som Tyskland og Danmark, der formår at vende den negative vækst til positiv i Vurdering I lyset af ovenstående data er det tydeligt at den græske økonomi har udviklet sig hurtigere end gennemsnittet i eurozonen. Denne udvikling har ført til bedre levestandard, men som vi ser nærmere på senere, er denne højere levestandard, som opnåedes indtil 2008, opnået bl.a. ved en høj gældsætning og uholdbare budgetter. Forringelsen af den græske levestandard er derfor også væsentlig mere mærkbar efter finanskrisen, hvor facaden krakelerer, reformer påtvinges Grækenland og landet efterlades i recession. Side 10 af 43

11 5.2 Diskussion og analyse af renteeffekter ECB s rolle I forbindelse med en analyse af Grækenlands krise, er det yderst relevant at se nærmere på hvilke konsekvenser den førte pengepolitik har haft på landet. Den græske pengepolitik føres centralt fra European Central Bank (ECB) der i udgangspunktet forsøger at varetage alle eurozonens landes interesser under et. ECB s fornemste opgave er at sikre en stabil prisstigning i eurozonen, altså en inflation der ligger stabilt for at sikre fortsat øget vækst og overskueliggøre økonomien. ECB kører for øjeblikket med en target inflation på ca. 2 %. Er inflationen for høj, væsentligt højere end 2 %, er erfaringen at inflationsudsving er hyppige og store. Disse udsving vil gøre det svært at forudsige realrenten med en lavere låne- og opsparingsvillighed pga. den generelle tendens til risikoaversitet til følge. Ydermere vil hyppige svingninger i prisniveauet hæve de såkaldte menuomkostninger, som virksomhederne påfører sig ved hele tiden at skulle tage højde for prisændringer. De muligheder ECB har for at påvirke inflation og vækst i eurozonen, ligger primært i reguleringen af den europæiske rente. Det er igennem open market operations og reguleringen af bankernes lånevilkår at pengeudbuddet reguleres og afledt heraf at renten styres; den såkaldte pengepolitiske transmissionsmekanisme ECB rentens udvikling: For at belyse nærmere hvorledes ECB s rente har udviklet sig, er Figur skabt ved hjælp af data fra Eurostat. Som det fremgår af grafen over ECB s refirente, der svarer til nationalbankens udlånsrente, kan man se at ECB fra 2000 til 2001 har strammet renten gradvist. Det chok verdensøkonomien får i forbindelse med terrorangrebene d. 11. september i mødekommes prompte med en rentesænkning, der løber over perioden sep til juni Derefter har renten ligget konstant fra jun til december 2005 på et niveau på 2 %. Planen lykkes og væksten i de europæiske lande stimuleres og begynder senere ligefrem at blive overophedet med mangel på arbejdskraft til følge. Dette medfører uforholdsvist høje lønstigninger og højere inflation end ECB s targetinflation på 2 % med sig. Side 11 af 43

12 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ECB Refi rente Figur 5.2-1: ECB rente, kilde: Eurostat 22/ ECB tager fra jan 2006 dette til efterretning og prøver at sætte en stopper for den økonomi, der buldrer der ud ad. Renten hæves gradvist fra jan 2006 til juli 2008 i et stadigt forsøg på at hæmme inflation. Renten når et topniveau på 4,25 % kun overgået af renteniveauet før 11/ Væksten og de stigende huspriser til følge, koblet med den høje rente i USA, gør at de amerikanske overbelånte husejere, primært de såkaldte sub-prime låntagere, ikke kan betale deres månedlige ydelser, hvilket fører til den amerikanske storbank Lehman Brothers Holding Inc. s krak d. 15. september Den internationale finanskrise starter og desperate rentesænkninger fra centralbanker i hele verden følger i kølvandet på Lehman s krak. ECB-renten falder til sit hidtil laveste niveau på 1 % maj 2009 og har ligget der siden i et forsøg på at oprette den skrantende europæiske økonomi. Grunden til at renteniveauet ikke er lavere er frygten for at komme ind i en såkaldt liquidity trap. Altså et punkt hvor den til stadighed lavere rente ikke længere kan øge væksten i et samfund. Realrenten er ca. -1 % på dette tidspunkt for udlån. Den nyeste udvikling er en rentestigning til 1,25 % d. 13/ De græske statsobligationer I forhold til at vurdere hvorledes de udenlandske investorer vurderer muligheden for, at den græske stat kommer i gennem den forhåndenværende økonomiske krise, er de statsgaranterede græske obligationer et godt værktøj til at give et billede af dette. Det er ud fra disse statsobligationer man normalt vurderer om et land overholder konvergenskravet om rente. Altså Side 12 af 43

13 et af kravene for at en nation dømmes egnet til at være med i euroen er, at den lange rente, altså renten på 10-årige statsobligationer, skal ligge inden for 2 % af de tre lande med mindst inflation. I forbindelse med en vurdering af et lands obligationer, er det på sin plads at se på sammenhængen mellem kurs og rente. En obligation har et påtrykt udbytte den giver uanset kursen. Falder kursen derfor, bliver den effektive rente højere. Der er derfor en omvendt proportional sammenhæng mellem kursen og renten, så når en given obligation stiger i rente, er det altså et udtryk for at kursen eller markedsprisen for den pågældende obligation er faldet. Kursen er også defineret som markedets bedømmelse af hvordan et land eller en virksomhed klarer sig. Alt andet lige vil en stigende rente være et udtryk for markedets svigtende tiltro til en obligation og i tilfældet en statsobligation det pågældende lands økonomi. En af de baggrunde som professionelle investorer baserer deres køb på, er de store internationale ratingbureauer, hvor de tre største bureauer er Moody s, Standard & Poors og Fitch. Disse ratings går fra topratingen AAA til D som er den laveste rating. En dansk statsobligation har ratingen AAA og betegnes som en meget sikker investering. Et D er en rating på en investering der ikke forventes indfriet. Ydermere er antallet af udbudte obligationer og efterspørgslen herefter, også afgørende for hvilket niveau renten har. Udbydes for eksempel en ny stor mængde obligationer i forbindelse med nye finansieringsbehov, vil investorerne næppe være villige til at betale en høj kurs for noget hvis andel af deres portefølje allerede er udnyttet. Renten vil i givet fald stige. Nedenfor i Figur ses renteudviklingen på de tiårige græske statsobligationer også kaldet den lange rente. I Perioden op til 2008 ligger renten på de græske obligationer og følger pænt renten på både eurozonen som helhed og den tyske obligationsrente. Italien og Irland er også taget med til sammenligning. Dette er i tråd med ECB s ønske om at holde et stabilt og gennemsigtigt marked med lav inflation. I begyndelsen af 2008 frem til finanskrisens indtrædelse i efteråret 2008 er der stadig konsistens mellem den tyske, euroområdets og den græske rente, der følges ad, men som dog får et minimalt større spænd fra den tyske som den med den laveste rente og den græske som den med den højeste. Side 13 af 43

14 i 14,00 Obligationsrente Euro area Tyskland Grækenland Irland Italien 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Figur 5.2-2: Renteudviklingen i udvalgte lande, kilde: Eurostat 6/ Efter finanskrisens indtræden september 2008 ses det tydeligt at mens renten på de tyske obl. og euroområdet falder, stiger de græske statsobligationers rente som et udtryk for investorernes tvivl om hvorvidt den græske økonomi er holdbar nok til at overleve finanskrisen. Stigningen fortsætter til marts 2009 hvorefter noget der ligner en normalisering af den græske obligationsrente er på vej. Men glæden varer kort, for fra september 2009, akkurat et år efter den globale finanskrises indtræden, begynder den græske rente at galopere mod himlen som følge af at det offentlige underskud på budgetsaldoen stiger fra 6 % til 12,7 % i forbindelse med den granskning Papandreou foretager af de græske finanser. Den offentlige gæld stiger ligeledes til et niveau på omkring 120 % af BNP. Senere følger det at flere tidligere regeringer med vilje har undervurderet de dårlige græske tal og dette får renten til at eksplodere. Investorerne har nu ikke længere tillid til at den græske økonomi kan oprettes og obligationer sælges i stort antal. I marts 2010 oplyser chefen for den europæiske centralbank at man vil stadig acceptere de græske obligationer som sikkerhed mod lån i ECB selvom deres rating er faldet. Dette stabiliserer markedet en meget kort periode, men selv med redningspakken i maj 2010 fortsætter renten sin himmelflugt, og dermed Side 14 af 43

15 investorernes manglende tillid til, at Grækenland kan komme på rette fod igen. Det store rentehop mellem oktober og november 2010 skyldes Eurostat nu nøje har gennemgået Grækenlands finanser og landets offentlige gæld i 2009 opgøres til 126,8 % af BNP samt budgetunderskud på 15,4 % af BNP. I januar 2011 er Fitch-ratingen nu på BB+ og renten rekordhøj med et niveau på 12,01 %. Seneste renteniveau fra eurostat er på 12,40 % i marts. Andre PIIGS-lande har haft forskellige udviklinger på deres obligationsrenter. Irland har fulgt den samme trend som Grækenland indtil december 2009 hvor den græske rente trækker fra. I ly af den græske krise falder den irske rente indtil maj 2010 hvor den igen stiger som følge af de enorme problemer i den irske økonomi. I november vedtages en redningspakke på 85 mia., der har sænket hastigheden af den irske rentes stigning til et niveau på 9,67 % i marts Den italienske rente følger forholdsvist stabilt eurozonens rente med et spænd ned til den tyske på ca. 2 % i perioden fra januar 2010 til marts Vurdering Grundlaget for ECB s pengepoltik er at medlemslandene overholder, eller i det mindste er i nærheden af de gældende referencekriterier i vækst- og stabilitetspagten. Som det tydeligt ses senere har Grækenland ikke været i nærheden af kriterierne. Det er tydeligt, at investorernes tillid gradvist er blevet svækket til Grækenlands økonomi igennem perioden 2008 til første kvartal De faretruende udmeldinger om den græske økonomis tilstand har sendt obligationsrenten på himmelflugt og de nye tal fra eurostat for de græske finanser, ser ud til at være udslagsgivende. En ens rente indenfor eurolandene, som man før troede sikkert, har vist sig ikke at holde stik og obligationsrenten har været en indikator på, at noget virkeligt har været galt og efterfølgende er også kommet redningspakker fra EU og IMF. Disse redningspakker er bl.a. ansporet af de græske obligationsrenter, da et svækket Grækenland er en svækket eurozone, som vil medføre en svækket fælles europæisk valuta. Hvad der er gået galt skal vi se nærmere på i efterfølgende afsnit. Side 15 af 43

16 % af BNP Sune Holmer Larsen og Niclas Renberg Gregersen 5.3 Den Græske offentlige gæld Den eksplosivt stigende mistillid til de græske obligationer grunder i, at den græske gæld som før nævnt, er steget til et hidtil uset højt niveau. Denne ekstra gældsbyrde til Grækenland, har derfor påvirket investorernes tillid til, at det kan lykkes Grækenland på egen hånd at afvikle en så massiv gæld. Det er derfor vigtigt at se på hvordan den græske gæld har udviklet sig i perioden 2000 til De stigende underskud, som den græske stat har haft på sine finanser i gennem de sidste 10 år, har påvirket den samlede gæld som den græske stat har akkumuleret. I dette afsnit ses der nærmere på den samlede offentlige gælds udvikling samt hvorledes den græske gæld er sammensat Den samlede offentlige gælds udvikling Den samlede græske statsgæld har udviklet sig drastisk i gennem den seneste årrække. Til at belyse dette benyttes Figur Offentlig gæld -zonen Danmark Tyskland Irland Grækenland Italien 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Figur 5.3-1: Udviklingen i gæld i udvalgte lande Det første der springer i øjnene er tydeligt Grækenlands høje placering med et gældsniveau, der kun meget kortvarigt kommer under 100 % af BNP på niveau med det italienske. Dog er det værd Side 16 af 43

17 Sune Holmer Larsen og Niclas Renberg Gregersen at bemærke at gennemsnittet i -zonen er højere i 2000 (også i 1999 med 71,5 % ved euroens indførelse) end det konvergenskrav unionen selv har sat; nemlig kravet om maksimal offentlig gældsætning på 60 %. Det græske gældsniveau er ved indgangen af årtusindeskiftet på 103 % af BNP og falder i en periode til og med Det lykkes altså at nedbringe gælden samtidig med at man har et underskud på budgetsaldoen, hvilket skyldes den relativt kraftige stigning i BNP i perioden, kontra en mindre stigning i gælden. Herefter stiger den offentlige gæld langsomt men støt i kølvandet på olympiaden til et niveau på 109 % i 4. kvartal Indtil den globale finanskrise indtræffer i 3. kvartal 2008, hvilket tydeligt ses på kurven, ligger gældsniveauet forholdsvis konstant. Herefter udvikler gælden sig kraftigt i gennem og overhaler den italienske pga. stigende udgifter til arbejdsløshed, bistandshjælp og pension og slutter på et niveau på 142,8 %. Samtidig er det i denne periode at de græske finanser er blevet gennemgået af eurostat og steget fra et niveau der har været misvisende. Til sammenligning følger -zonen og Tyskland samme mønster med en stabil gæld, med en mindre stigning frem til 2005 og fald i gennem højkonjunkturen til og med 3 kvartal Finanskrisen er global og påvirker alle lande som det ses. Danmark skiller sig ud i forhold til de andre i grafen ved en generel tendens til afvikling af den offentlige gæld over hele perioden indtil Faktisk nedbringes gælden med 56,9 % i perioden mod en til sammenligning stigning i gælden hos Grækenland på knap 5 %. Både Grækenland og Danmark oplever kraftige stigninger i den offentlige gæld i forbindelse med finanskrisen. Den værst ramte i stigningen af offentlig gæld er dog den Irske økonomi, som med en stigning på 248,5 % i perioden primo 2008 til Relativ ændring i off. gæld -zonen Danmark Tyskland 100% Irland Grækenland Italien 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% Figur 5.3-2: Relativ ændring i off. gæld, eurostat 28/ Side 17 af 43

18 ultimo 2010, truer med at overhale den græske gældsætning. For at sammenligne den græske gældsudvikling i forhold til EU, Danmark og udvalgte PIIGS-lande, er den procentvise ændring af gælden i landet også yderst interessant at se på. Som det fremgår af Figur er det ikke Grækenland, som er det land der springer mest i øjnene. Bemærkelses-værdige er både den danske og især den irske udvikling, der har store procentvise ændringer i deres gældsniveauer. Faktisk ligger det græske niveau med mindre udsving omkring eurozonens gennemsnit, dog med den nota bene at de har et væsentligt højere gældsniveau i forhold til BNP som vist af forrige diagram. I forhold til det danske udsving, er det tydeligt at de store poster til dagpenge, kontanthjælp, efterløn og andre sociale ydelser i forbindelse med finanskrisen har bidraget til det store danske udsving i I Irland er det sammenbruddet på finansmarkederne og de gældsposter fra bankerne på 70 mia., som den irske stat indkasserede efter at garantere for de irske banker uanset hvad i en bankpakke af d. 29/9-2008, der har været årsag til de helt ekstreme procentvise ændringer Den Græske offentlige gælds sammensætning En offentlig gæld (ØMU-gæld) består af statens og de underordnede lokalregeringers gæld til udlandet og gæld til private borgere eller virksomheder i indlandet. Denne gæld er sammensat af låntagning i pengeinstitutter eller hos fremmede lande, samt udstedelse af kortvarige og langvarige obligationer. Normalt kaldes obligationer udstedt i et lands valuta for såkaldt sikre obligationer, da landet har mulighed for at benytte seddelpressen for at betale obligationer der udløber, men da seddelpressen styres fra den europæiske centralbank i Frankfurt, der varetager hele unionens interesser og ikke må tage nationalt parti, er denne situation udelukket. Grækenland kan altså ikke benytte denne mulighed for at indfri deres gæld i en krisesituation. Metoden har dog en stor positiv korreleret effekt på inflation, da en stor ufrivillig pengemængde sættes i omløb og benyttes sjældent i udviklede lande. ECB har imidlertid garanteret for de græske statsobligationer til stor irritation for andre EU-lande og Tyskland især ser ud til at være træt af at hænge på andre landes gæld. Som det ses af Figur 5.3-3, består den græske offentlige gæld primært af langsigtede værdipapirer såsom statsobligationer. Startende i 2000 er gælden af disse langsigtede værdipapirer på et niveau på 80 % af BNP. Gælden på de langsigtede værdipapirer følger den overordnede tendens og stiger til 102,9 % af BNP i Derudover er der en væsentlig post på lån. Dette er reelle lån der ikke er foretaget i for eksempel værdipapirer, men på Side 18 af 43

19 2000Q1 2000Q3 2001Q1 2001Q3 2002Q1 2003Q1 2003Q3 2004Q1 2004Q3 2005Q1 2005Q3 2006Q1 2006Q3 2007Q1 2007Q3 2008Q1 2008Q3 2009Q1 2009Q3 2010Q1 2010Q3 % af BNP Sune Holmer Larsen og Niclas Renberg Gregersen almindelig vis, Langvarige Værdipapirer Kortvarige Værdipapirer Langvarige lån Korvarige lån Valuta og indestående der forrentes og afdrages. Posterne der vedrører den kortsigtede gæld er ikke væsentlige i forhold til den langsigtede; f.eks. er kortvarige lån under 1 % af BNP. Dog sker en fordobling af den kortsigtede gæld fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal Problemet ved den store græske gæld, er de meget store renteudgifter der påløber landet, som resulterer i endnu større gæld. Samtidig skal store dele af serier af obligationer indfries, hvor der behøves enten refinansiering vha. af nye obligationer, lån eller penge fra landets kassebeholdning. Det er netop EU s og IMF s hjælpepakker der hidtil har holdt Grækenland fra en statsbankerot i forbindelse med indfrielse af Kumulative Gældsposter Figur 5.3-3: Udviklingen i græske gældsposter, eurostat 13/ Relative ændring i låneposter kortvarige værdipapirer Langvarige værdipapirer Kortvarige lån langvarige lån 700% 600% 500% 400% 300% 200% 100% 0% -100% -200% Figur 5.3-4: Relative ændringer i låneposter, eurostat 28/ Side 19 af 43

20 statsobligationer. Som det ses af Figur der illustrerer den relative ændring i gældsposterne på den græske gæld, er det tydeligt at man i forbindelse med afholdelsen af de sommerolympiske lege primært har udstedt kortsigtede værdipapirer eller taget kortsigtede lån, der henholdsvis stiger med 200 % i 2003 og 600 % i Umiddelbart ser det ud til at indfrielsen af nogle lange lån er finansieret ved at tage nye korte lån i Det samme gør sig gældende i kølvandet på finanskrisen i 2008, hvor de kortsigtede værdipapirer og de kortsigtede lån igen stiger markant med henholdsvis 228 % og 500 %. Disse poster er dog ikke så store, så udsvinget vil alt andet lige være mere volatilt end på de langsigtede poster der udgør størstedelen af gælden Vurdering Set i lyset af de ovenstående data, er Grækenland det land i Eurozonen (og EU), som har den største offentlige gæld. I lang tid har det set ud til at Italien var det mest gældsplagede land i eurozonen, men dette er blevet overhalet af Grækenland, der samtidig med at have en stor nominel gæld, også har haft en markant stigning i gælden. Denne stigning er dog ikke på niveau med Irland, som har oplevet en tårnhøj relativ årlig gældsætning siden Det ser yderligere ud til at den græske stat i forbindelse med kriser, har tyet til kortsigtet gæld, når andre låneposter skulle refinansieres. Denne refinansiering i kortsigtet gæld er dyr, og tvinger den græske stat til at betale højere renter end de gjorde før refinansieringen. De sidste nye data viser en offentlig gæld på 142,8 % af BNP i 2010, hvilket er noget som gør en genopretning af den Græske økonomi meget usikker. Hvor gælden kommer fra bliver belyst i næste afsnit. Side 20 af 43

21 5.4 Den offentlige sektors budgetsaldo BS Den anselige og faretruende græske gældsudvikling grunder i et enormt finansieringsbehov som følge af offentligt overforbrug. I den forbindelse skal der ses nærmere på balancen i mellem de græske indtægter og udgifter for at finde forklaringer på, hvorfor gælden er steget så voldsomt i Grækenland. Den post som på bedste vis belyser netop dette er budgetsaldoen. Afsnittet her omhandler en gennemgang af det offentlige budget i Grækenland sammenlignet med udviklingen som sådan i Europa. Afsnittet skal ses i relation til foregående behandling af den græske gæld som nævnt er vokset markant de seneste år. Som det første behandles den offentlige budgetsaldo hvorefter afsnittet går i dybden med en gennemgang af udgifts- og indtægtssiderne i budgetsaldoen sammenlignet med udvalgte lande i Europa og -zonen. I eurosamarbejdet er finanspolitik det enkelte lands eget ansvar indenfor rammerne af stabilitets- og vækstpagten, hvis formål og målsætning er en offentlig budgetsaldo tæt på balance eller i overskud for blandt andet at sikre et finanspolitisk råderum, så landene kan klare en normal lavkonjunktur uden at bryde med 3 pct. referenceværdien for budgetunderskuddet. Det vil sige, at der i en konjunkturnedgang er plads til dels at lade finanspolitikkens automatiske stabilisatorer virke i form af de lavere skatteindtægter og højere udgifter til overførsler, der automatisk følger af en lavkonjunktur, og dels at bruge finanspolitikken aktivt til at fremme vækst og beskæftigelse via f.eks. øgede offentlige investeringer eller skattelettelser. Eurolandenes Vækst- og Stabilitetspagt foreskriver, at et land maksimalt må have et offentligt underskud, der svarer til 3 % af BNP, og at den offentlige gæld maksimalt må udgøre 60 % af BNP. Det er dog i de første år af euroens eksistens blevet klart, at disse regler ikke skal tages for pålydende bl.a. Frankrig og Tyskland har i flere omgange fået lov til at overskride 3 % reglen uden økonomiske sanktioner Budgetsaldoen i Grækenland sammenlignet med udvalgte lande Følgende grafer er hentet fra EU's statistiske kontor Eurostat og viser udviklingen af budgetsaldoerne for Grækenland sammenlignet med Danmark, Irland, Italien, Eurozonen og Tyskland. Graferne viser saldoernes udvikling over tid som % af BNP. Ved overskud på budgetsaldoerne er værdier på grafen positive. Side 21 af 43

22 Sune Holmer Larsen og Niclas Renberg Gregersen % Udviklingen i budgetsaldo i forhold til BNP Danmark Grækenland Tyskland -zonen Irland Italien Figur 5.4-1: Udviklingen i budgetsaldoer i udvalgte lande, eurostat 4/ Som det ses af Figur er der store udsving i perioden landene i mellem, men også i -zonen som sådan (for -zonen har det kun været muligt at skaffe data frem til 2009). Den græske budgetsaldo (fremhævet stiplede graf) er over hele perioden negativ og overholder på intet tidspunkt referencekriteriet på -3 % af BNP. Grækenland havde eksempelvis i 2009 et underskud, der nærmede sig 16 %. af landets samlede bruttonationalprodukt, og derfor har landet i 2010 lavet et reformprogram til nedskæringer og tiltag, der kan øge skatteindtægterne. Det ser ud til at knække kurven så denne har reduceret underskuddet til -10,5 %. Grækenlands store underskud skal blandt andet ses i relation til den globale økonomiske krise, der startede i efteråret 2008, men også det faktum at Grækenlands krise forværres kraftigt af, at landet har store problemer med at inddrive skatter. Det øger statsunderskuddet. Ifølge en artikel i børsen 4 erkender Grækenlands finansminister, George Papaconstantinou, at Grækenland reelt mangler et skattesystem. Artiklen peger på at der findes ca. 1,5 mio. ukontrollerede virksomhedssager, og 1,2 mio. grækere, fysiske personer og virksomheder, der skylder penge i skat. 4 Side 22 af 43

23 De græske initiativer kommer i et forsøg på at få landet til at leve op til EU's regler. Estimater viser, at Grækenland kunne finansiere sit underskud blot ved at forfølge de virksomheder og privatpersoner, der snyder i skat. Mere om skattestrukturen senere i dette afsnit. Af graferne ses det også tydeligt at det ikke kun er Grækenland der har problemer med underskud på budgetsaldoen: Tyskland starter perioden med et lille overskud på godt 1 %, men overskuddet vender de efterfølgende år frem til 2007 til et underskud. Faktisk overholder Tyskland i årene og igen i 2009 ikke referencekriteriet. I Årene modtager Tyskland advarsler fra EU kommissionen mod at bringe underskud tilbage på ret kurs. Det bliver ved advarsler selvom kommissionen faktisk var berettiget til at udstede bøde som konsekvens af underskuddet. Underskuddet i 2009 og 2010 skal ses i relation til den globale krise. Bemærkelsesværdigt er det også at landene i -zonen 2003 ikke levede op til referencekriteriet med et budgetunderskud på -3,1 %. Årsagen hertil kan relateres til lav vækst efter terroråret 2001 hvor der var brug for ekspansiv finanspolitik for at få vækst igen. Særligt Tyskland var ramt da den tyske økonomi er drevet af investeringstung industri og eksport i form af eksempelvis biler. Tysklands økonomiske vægt i Eurozonen er klart med til Eurozonen budgetunderskud i Irland og Italien er ligeledes i problemer med store underskud på budgetsaldoen sidst i perioden. Som Grækenland har Italien underskud i hele perioden, men ikke i samme dramatiske omfang. Irland derimod kæmper med abnorme underskud som følge af at den irske stat har skullet redde fallerende irske banker qua deres låneiver. Underskuddet i 2010 på den irske BS ligner en ubehagelig europæisk rekord. Samme tendens ses for den danske økonomi, der ligeledes oplevede et fald i 2003, men i modsætning til de øvrige lande har den danske budgetsaldo været i overskud i perioden frem til Her rammes Danmark som de øvrige lande af den globale økonomiske krise med meget lav (og negativ) vækst til følge. Side 23 af 43

24 Sune Holmer Larsen og Niclas Renberg Gregersen Udviklingen i indtægter og udgifter i perioden 2000 til 2010 I det følgende vises udviklingen af den græske stats økonomi i perioden 2000 til Følgende grafer viser den overordnede udvikling i den græske stats økonomi sammenlignet med Danmark, Indeks, 2001 = perioden er forskellig: BS indtægter som udvikling over tid Figur 5.4-2: BS indtægter, eurostat 4/ zonen Danmark Tyskland Grækenland Italien Irland Irland, Italien, Eurozonen og Tyskland. Graferne i Figur viser økonomiernes indtægter over tid sammenlignet med år 2001 (2001 = indeks 100, løbende priser): For alle landene i ovenstående grafer ses, at indtægter i perioden er steget men udviklingen i Grækenlands indtægter (fremhævet stiplede graf) er i hele perioden vokset kraftig svarende til næsten 60 % fra år 2001 til Særlig kraftig vækst ses i perioden Fra 2008 til 2009 falder indtægterne kraftigt som følge af krisen, men retter sig igen i 2010 For Danmark, Italien og Eurozonen er væksten er relativ mindre, men over 30 % frem til 2008, hvor krisen indtræffer Sammenlignes udviklingen med Tyskland ses en noget mindre vækst i perioden. Som for de øvrige lande oplever Tyskland ligeledes en kraftig nedgang i indtægter sidst i perioden som følge af den globale økonomiske krise. Den irske stat har den største vækst i indtægter i perioden frem til 2007 hvor indtægterne falder dramatisk som følge af lavere skatter qua arbejdsløshed og udvandring fra landet. Side 24 af 43

25 Sune Holmer Larsen og Niclas Renberg Gregersen Tilsvarende ser Indeks, 2001 = BS udgifter som udvikling over tid Eurozone Tyskland Italien Figur 5.4-3: BS udgifter, eurostat 4/ Danmark Grækenland Irland udviklingen af udgifterne således ud som vist her ved siden af. Udgifterne er som indtægterne vokset men med store forskelle over tid, men også landene imellem. Bemærkelsesværdigt er det, at hvor indtægterne både falder og stiger i perioden ses dette billede ikke på udgiftssiden. For Grækenland er udgifterne(fremhævet stiplede graf) vokset næsten 90 % frem til Særligt slemt er dette idet udgifterne er vokset mere end indtægterne og udgangspunktet år 2001 var overskuddet på budgetsaldoen (vist tidligere) i forvejen negativ målt i % af BNP. I hele perioden er udgifterne højere end indtægterne og den samlede vækst i udgifter er højere end indtægter. Dette svarer til at Grækenland i år 2001 brugte 111 for hver 100 i indtægter og til svarende i 2009 havde udgifter for mere end 140 for hver 100 i indtægt: Det er i sig selv ikke problematisk så længe der er tro på at den samlede økonomiske balance vil rettet sig over tid og Grækenland er i stand til at finansiere den negative udvikling vha. lån og betale disse tilbage. % Udviklingen af græske udgifter i forhold til indtægter Figur 5.4-4: Udgifter i forhold til indtægter, eurostat 4/ Side 25 af 43

26 Sune Holmer Larsen og Niclas Renberg Gregersen For de øvrige lande ses ligeledes en stigning i udgifterne alle årene frem til Tyskland har dog i perioden nulvækst/meget lille stigning i udgifterne. Som før omtalt skyldte dette netop det faktum at Tyskland i denne periode ikke levede op til Eurozonens referencekriterium med maksimal -3 % overskud på budgetsaldoen i forhold til BNP. Tyskland har løst denne udfordring ved at skære i de offentlige udgifter, da indtægterne i perioden ikke er steget. Sammenlignes tilsvarene udgifter og indtægter i perioden ses det, at Danmark har haft pæne overskud, som de har udnyttet til at afbetale gæld. Italien følger udviklingen i - zonen, hvorimod Irland har haft en nærmest eksplosiv udvikling i udgifter. Som tidligere nævnt er årsagen hertil klart den irske stats fejlslagne forsøg på at redde de irske banker fra krak Udgiftssiden af den græske budgetsaldo sammenlignet med andre lande I det følgende gennemgås udgiftssiden af den græske budgetsaldo sammenlignet med andre lande i Europa. Følgende grafer i Figur viser udgifternes udvikling i den græske budgetsaldo sammenlignet med Danmark, Irland, Italien, Eurozonen og Tyskland. Graferne viser saldoernes Udviklingen af udgifter i BS som % af BNP Eurozone Danmark % Tyskland Grækenland Italien Irland Figur 5.4-5: BS udgifter, eurostat 4/ udvikling over tid som % af BNP. I perioden fra år 2000 frem til 2005 falder de græske statsudgifter i % af BNP (fremhævet stiplede graf) hvorefter udgifter stiger dramatisk. Særlig perioden er stigningen voldsom, hvilket også gælder de andre lande i sammenligningen. Efter 2008 øges de græske stats udgifter i % af BNP til mere end 50 %. Dette er i sig selv ikke et problem, så længe udgifterne finansieres via skatter og/eller lån. Sammenlignet med Danmark ses netop, at den danske stats udgifter i hele perioden Side 26 af 43

27 er højere end 50 %. I Danmark giver dette mening da Folketinget har valgt at det danske samfund skal finansieres via skatter med en meget lille andel af brugerbetaling. Det betyder at alt lige fra sygehuse, arbejdsløshedsunderstøttelse, veje, uddannelser etc. er finansieret gennem bl.a. skatteindtægter med en lille eller ingen brugerbetaling. Anderledes forholder dette sig i Grækenland, hvor der f.eks. er over 180 forskellige sygepensionskasser 5 for at håndtere sundhedsvæsnet. Disse har overordentligt svært ved at efterleve deres byrder til at udbetale alderspension og afholde sygesikringsmæssige udgifter for deres medlemmer. Staten er hvert år tvunget til at bidrage med ekstra finansiering for at udgifterne skal blive betalt. Det er klart med til at udgifterne eksploderer specielt fordi sygepensionskassernes indtægter inddrives eksplicit. Hvad der bliver af de penge der inddrives vides ikke men Grækenland er som tidligere nævnt kendt for omfattende problemer med korruption 6, hvor det estimeres at udgifterne hertil udgør ca. 8 % af BNP. Problemet er grækernes tro på skattesystemet og politikkerne, fordi de græske borgere opfatter myndigheder som korrupte og naturligt deraf i følge Papandreou stiller spørgsmålet: "Hvis politikerne er korrupte, hvorfor skal jeg så betale penge? Jeg ved ikke, hvor mine penge ender?" Derudover eksisterer et betydeligt omfattende privat sundhedssystem sideløbende med det offentlige system. Det offentlige sundhedssystem er efter sigende ineffektivt 7 og præget af massiv korruption og det er en undtagelse at en patient bliver behandlet uden at lægge relativt store summer under bordet til personalet, primært lægerne. Der er desuden massiv svindel med indkøb af sundhedsartikler til de offentlige sygehuse hvor der tages meget store ulovlige procentmæssige gevinster hjem fra læger og økonomisk personale. Der er eksempler på, at græske offentlige sygehuse, har betalt mange gange mere for en vare end tilsvarende sygehuse i Europa. Regeringen har en plan for en reform af socialsundhedskasserne til et mindre antal større kasser, men dette møder massiv modstand fra den halvdel af de sikrede der i så fald ville skulle gå ned i pension If ølge input fra wikipedia Side 27 af 43

28 Sune Holmer Larsen og Niclas Renberg Gregersen Udgiftssiden af den græske budgetsaldo i detaljer I det følgende gennemgås udvikling af udgifterne på den græske budgetsaldo. Følgende grafer i Figur 5.4-6, viser en opdeling af de græske stats udgifter som % af BNP over tid: % Græske stats udgiftsposter i % af BNP Generel offentlig administration Forsvar Politi, domstole Infrastruktur Miljø foranstaltninger Vandforsyning m.m. Sundhedsvæsen Kultur, religion Uddannnelse Offentlig forsøgelse Figur 5.4-6: Overordnede græske udgiftsposter Som det ses af graferne på Figur stiger stort set alle udgiftsposter over tid. Det er specielt i perioden at udgifterne nærmest eksploderer fra 44 % af BNP til et godt stykke over 53 % af BNP. Særligt udgiftsposten 'offentlig forsørgelse' (fremhævet stiplede graf) som er udgifter til ældre, arbejdsløse, beskyttelse af socialt svage. I det efterfølgende ses detaljer for denne post på Figur Vi har her valgt at vise de poster, som har haft de største bevægelser under overskriften 'offentlig forsørgelse'. Her kan det bemærkes, at disse poster bidrager særligt meget til, at udgifterne er steget kraftigt. I årene sker den største stigning hvor posterne samlet bidrager til at de græske statsudgifter stiger med 3 % point. Side 28 af 43

29 Sune Holmer Larsen og Niclas Renberg Gregersen % Græske udgifter i % af BNP til 'offentlig forsøgelse' Ældre Efterladte af afdøde Arbejdsløshed Kontanthjælp Figur 5.4-7: Udviklingen til græsk offentlig forsørgelse I den stigning er det udgifter til ældre, arbejdsløshed og social beskyttelse hvor udgifterne stiger mest. Sammenlignes tallene med Danmark ses ikke samme høje stigning i udgifter til 'offentlig forsørgelse' på trods af at den danske arbejdsløshed stiger i For Danmarks vedkommende ligger størstedelen af udgifterne i denne gruppe på udgifter til sundhedsvæsnet og familie/børne politik, hvor den sidst nævnte post indeholder udbetaling af børnepenge, hvilket Grækenland ikke tilbyder sine borgere. Granskes detaljerne i de græske statsudgifter yderligere i perioden bemærkes det at også i posten 'Infrastruktur' stiger væsentlig. Denne post indeholder udgifterne til energi, minedrift, landbrug, infrastruktur såsom veje og kommunikation. Særligt udgifterne til transport er % 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Græske udgifter i % af BNP til Transport' eksploderet i perioden Grafen herfor ses til venstre på Figur Figur 5.4-8: Transportudgifter, eurostat 4/ Side 29 af 43

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere