Nr tema. Innovation. Fællesskaber er hot viden uden virkning er not. Tag kontakten og skab innovation

Transkript

1 Nr tema AAU Innovation Tag kontakten og skab innovation Fællesskaber er hot viden uden virkning er not

2 Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter. Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde. Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende. AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form. AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf mail: match@aau.dk web: match.aau.dk Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker. De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk. Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os. Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen pss@adm.aau.dk eller Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 5. maj 2014 Redaktør Pia Stigaard Skammelsen / pss@adm.aau.dk Layout & Grafik Sanne Thomsen Brynildsen / mail@sannethomsen.com Faste journalister Carsten Nielsen / cn@adm.aau.dk Jens Thomsen / jeth@adm.aau.dk Susanne Knudsen / shk@hum.aau.dk Fotos Colourbox.com / AAU Abonnementskontakt Merete Wolder Lange / mwl@adm.aau.dk 2

3 Indhold Tag kontakten og skab innovation Pingpong-innovation bag studerendes vinderspil...6 Universitet for det hele samfund...8 Fællesskaber er hot - viden uden virkning er not...10 Universitetet består jo af en samling nørder...12 Omvendt innovation: Når udviklingen sker i udviklingslande...14 Pengegæld og fodboldglæde skaber iværksætter-vindere Praktik gav lyst til mere Internationale medarbejdere som konkurrenceparameter...20 Et studie med vokseværk Videndeling på de sociale medier...24 Kineserne tester dansk intelligent seng...26 Arrangementer Leder AAU Innovation er en central, organisatorisk enhed på AAU, der har til formål at være relationsskabende i bred forstand. Men AAU Innovation er også fællesbetegnelsen for alle de innovationsaktiviteter, der foregår i krydsfeltet mellem AAU og omverdenen. Ifølge direktør for AAU Innovation, Niels Maarbjerg Olesen, handler det om at skabe synergi mellem forskning og samfundets udfordringer og derigennem finde nye, anvendelige løsninger. I år er det 40 år siden, at Aalborg Universitet blev grundlagt, og det fejrer AAU Matchmaker med et tema om AAU Innovation. Læs blandt andet om, hvordan fremtidsforsker Anne Skare Nielsen ser universiteterne stå over for en kæmpe krise. Det gør de små og mellemstore virksomheder også ifølge den kommende AAUrektor, Per Michael Johansen, der betragter vidensamarbejde som en måde at skabe innovation i virksomheden på. Alle AAU Matchmakers faste abonnenter får desuden et gratis jubilæumshæfte, der giver et tilbageog fremtidskig på AAU Innovation. Har du ikke modtaget et jubilæumshæfte, men gerne vil have et, er du velkommen til at skrive til mig på mailadressen pss@adm.aau.dk. Så fremsender jeg dig fluks et eksemplar. God læselyst! Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør 3

4 Synspunkt Tag kontakten og skab innovation Af Per Michael Johansen, dekan for Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU) 4

5 Per Michael Johansen er dekan for Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU) og tiltræder 1. maj 2014 stillingen som rektor ved Aalborg Universitet. I denne udgave af synspunkt deler han ud af sine erfaringer fra Syddansk Universitet om de udfordringer, der er forbundet med vidensamarbejde mellem SMV og vidensinstitutionerne Innovér eller dø For at overleve i fremtiden må små- og mellemstore virksomheder (SMV) skabe en platform til udvikling af nye, mere videnstunge produkter. Alle undersøgelser viser, at det sker ved at ansætte akademikere i virksomheden og samarbejde med vidensinstitutionerne. Dermed stiger vidensniveauet samt den innovative evne i virksomheden, og som følge heraf får man skabt nye forretningsprocesser, services og produkter, der gør virksomheden mere konkurrencedygtig. Region Syddanmark har cirka SMV er og regionen minder i erhvervssammensætning meget om Region Nordjylland. 2 procent af disse virksomheder beskæftiger sig med forskning og udvikling, 20 procent har en innovationsstrategi. Resten aner groft sagt ikke, hvad de skal leve af i morgen. Og det er et problem, da mange SMV er efter finanskrisen oplever at blive presset på indtjeningen i et marked, hvor alle er blevet meget opmærksomme på pris og leverance. Der er kun én måde for virksomhederne at klare sig på, og det er ved at blive mere innovative. Største udfordring: etablering af kontakten At påbegynde et vidensamarbejde er dog ikke altid ligetil for SMV er. Mange ved ikke, hvor de skal henvende sig, for universitetet er en meget stor og kompleks organisation. Hvis jeg sidder i en lille virksomhed oppe i Brønderslev og skal have fat i en, der ved noget om overflader, hvem skal jeg så henvende mig til? De, som aldrig tidligere har samarbejdet med et universitet, giver ofte op, allerede inden de er kommet i gang. I Region Syddanmark har vi erkendt, at virksomhederne ikke kommer til os. Vi bliver nødt til at komme til virksomhederne, hvis vi skal have et samarbejde etableret. Hvis vi skal være med til at sikre, at virksomhederne lykkes med at skabe innovationskapacitet, bliver vi som vidensinstitution nødt til at gå ud med vores taske til virksomhederne. Taler virksomhedernes sprog På Syddansk Universitet har vi derfor etableret en gruppe, TEK Innovation, der med hjælp fra Region Syddanmarks Vækstforum i 2012 og 2013 har været rundt og besøge 227 SMV er. Gruppen består af tidligere afdelingsledere i udviklingstunge virksomheder og personer med en forskerbaggrund, der selv har været med til at skabe opstartsvirksomheder. Når de kommer ud til en lille, ejerledet virksomhed, bliver de mødt med spørgsmål, som kræver en indsigt i det pågældende område. Derfor er det vigtigt med faglig indsigt, og denne sikres ved på forhånd at have sat sig ind i, hvad virksomheden beskæftiger sig med. De mennesker, der kommer ud, har selv en fortid i industrien og forstår derfor den sprogbrug og de problematikker, man sidder med ude i virksomhederne. Sammen med virksomheden identificerer de projekter og samarbejder, som er interessante for begge parter, for det er vigtigt, at der også er et element for universitetet, som kan bidrage til udviklings- og forskningsprojekter. Dermed skabes en situation, hvor begge parter er interesserede i at arbejde med projektet, og man undgår, at den ene part bliver serviceyder for den anden. Positive effekter af indsats Gruppen har det opdrag, at de aldrig må forlade en virksomhed, uden at de har givet dem mindst en idé til, hvad de kan samarbejde med universitetet om. De skal identificere mindst én problemstilling, som man kan samarbejde med universitetet om. Denne indsats er der foreløbigt kommet mange positive effekter ud af. Ud fra de 227 innovationsbesøg er der skrevet 105 innovationsplaner, initieret 55 større og mindre projekter, ansat otte ErhvervsPhD er eller postdocs. Derudover har besøgene ført til mere end 80 andre aktiviteter som f.eks. ansættelser af ingeniører, tværfaglige samarbejder, problemafhjælpning og andre drøftelser. Opfordring til virksomheder og universitet Virksomhedsejere skal kaste sig ud i at tage kontakt til universitetet. Står man med et problem, skal man henvende sig, for de der universitetsfolk sidder ikke i et elfenbenstårn og er ikke så langhårede, som mange går og tror. De forstår, hvad det er for nogle problemstillinger, man står i, og er ofte også parate til at bidrage, hvis man henvender sig direkte til dem. Især på Aalborg Universitet, hvor man har en rigtig god tradition for at skabe samarbejder. Men vi som universitet skal også indrette os på en sådan måde, at virksomheder har ét sted at tage fat og sikre os, at vi ikke slipper dem før den rigtige hånd har overtaget i det rette, faglige miljø. Vi må ikke sende dem rundt og sige så må du kontakte den i stedet for, for så taber vi dem undervejs og bliver ligesom en offentlig myndighed. Og det er præcis det, vi ikke skal være! 5

6 tema Pingpong-innovation bag studerendes vinderspil Af carsten nielsen Brænd for produktet men vær parat til at droppe dine egne geniale idéer, hvis de andres virker bedre. Fem studerende har høstet nyttige erfaringer om innovation i en gruppe og styrken i holdningsforskelle, mens de udviklede et computerspil, der nu er kåret som det mest innovative foran 110 konkurrenter fra over 40 lande. 6

7 Det stilfulde sort/hvide See You On The Other Side handler om at flygte fra fangenskab i en skummel anstalt uden at bevæge sig ind i uoplyste områder og uden at kaste skygger. Vinderspillet er udviklet af Gustav Dahl, Benjamin Nicholas Overgaard, Lasse Von Fintel Sostack, Mathias Klitgaard Berthelsen og Philip Hundevad Nymann på medialogiuddannelsens femte semester. Det har i forvejen sikret dem 12 til projekteksamen. Nu har I som det uafhængige spiludviklerfirma Tunnel Vision Games også fået prisen for mest innovative spil ved udviklerkonferencen Casual Connect 2014 i Amsterdam. Hvad får spillet til at skille sig ud fra mængden? - Mange computerspil forsøger at simulere realistiske lys og skygger, men det er som regel blot et visuelt element uden nogen særlig indvirkning på selve spillets gameplay. Vi har valgt at tage den omvendte tilgang, hvor vi bruger lys og skygger som et kerneelement. Det betyder, at spilleren er nødt til at tænke anderledes og ud af boksen. Vores overordnede mål for spillet var at forandre den mentale model, folk har i forbindelse med lys og skygger. Innovativt bliver brugt flittigt i en masse sammenhænge. Hvad lægger I i begrebet? - Vi er rigtig glade for at have modtaget prisen for det mest innovative spil. Dog er innovation måske et ret diffust begreb, især i en kreativ branche som computerspilsbranchen. Her låner og inspireres man tit af hinanden. Vi har selv hentet inspiration fra andre spil som Portal og Closure. Ofte handler det ikke bare om at få en god idé, men i lige så høj grad om selve udførelsen og hvordan man kommunikerer sin idé til spilleren. Det kan fx være særlige mekanikker fra forskellige spil, som man forsøger at kombinere og implementere på nye og anderledes måder. - Når det er sagt, skal man være klar på at opgive sine idéer, hvis de fungerer mindre godt, og give plads til andres input. Man opfinder ikke det perfekte produkt på den første dag; i stedet skal man være klar til at iterere og finjustere konstant. Innovation er ikke bare en tanke eller idé, som kommer på et splitsekund, men noget man langsomt skal arbejde sig igennem for at finde frem til. Måske tror du, at din første indskydelse er genial og unik, men du kan først være helt sikker, når du får implementeret og testet idéen. Hvad der lyder godt på papiret, er ikke nødvendigvis godt i virkeligheden. Synes I, den etablerede spilbranche er innovativ nok? Spilmarkedet undergår store forandringer i øjeblikket, fordi der er så mange forskellige platforme at udvikle til. Takket være udbredelsen af brugervenlige værktøjer er det i dag nemmere end nogensinde at udvikle computerspil. Det betyder, at en bredere vifte af personer kan udtrykke sig gennem computerspilsmediet. Hvor spiludvikling i gamle dage mest var forbeholdt store studier med mange penge, kan enhver med en computer, en god idé og den fornødne tid udvikle sit spil og udgive det. Tjenester som Steam, Kickstarter, App Store og OUYA gør det nemt for enhver med en god idé og dedikation at udgive spil. Især i den såkaldte indiescene har spiludviklere mulighed for at eksperimentere med nye og anderledes oplevelser. - Spil er i dag en kunstform på lige fod med andre medier, hvor man kan udtrykke sig selv og sin personlighed på unikke måder. Der er flere eksempler på, hvordan spil er begyndt at blive accepteret som kunstart. At et program som DR2 s Smagsdommerne kan diskutere et spil, viser, at det ikke længere kun er overfladisk underholdning, men faktisk kan bidrage som et kulturelt indslag. Har I fået erfaringer, som I også vil kunne bruge, hvis I får til opgave at være innovative på et helt andet marked med andre produkter end spil? - Vi har lært, at hvis man brænder nok for noget, vil det i sidste ende skinne igennem i produktet. Hvis man som skaber ikke er motiveret for dét, man arbejder med, bliver kvaliteten derefter. Vi har også lært, at en kreativ proces bliver styrket af forskelligartede personer med hver deres holdning og smag. Det er ekstremt vigtigt at kunne pingponge frem og tilbage for at skabe et så nuanceret og unikt produkt som muligt. Læs mere på 7

8 tema Universitet for det hele samfund Af Pia Stigaard Skammelsen I videnssamfundet spiller universitetet en ny rolle i forhold til tidligere. Det handler i højere grad om at bringe viden i anvendelse, og det skaber ifølge direktør for AAU Innovation, Niels Maarbjerg Olesen, nye muligheder for samarbejde og udvikling. Men det kræver også, at vi er i stand til at se ud over vores egen selvforståelse, for at det for alvor kan lykkes. 8

9 Hvilken rolle spiller universitetet i samfundet i dag? - Vi bevæger os fra et industrisamfund ind i et stadig mere vidensafhængigt samfund. Et forhold, der ikke mindst er gældende for Danmark, hvis vi skal bevare det nuværende velfærdsniveau. Videnssamfundet er karakteriseret ved, at forandringshastigheden er meget høj og foregår globalt, og at systemer til kommunikation og logistik undergår voldsomme ændringer. Dette udfordrer såvel den private som den offentlige sektor, ikke mindst små og mellemstore virksomheder. Der sker en kulturændring fra at vide hvordan til at vide hvorfor. Erfaring er vigtig, men ikke altid tilstrækkelig. - Viden og universiteter kommer dermed til at spille en helt ny rolle i samfundet. Vidensinstitutioner har til enhver tid haft forskellige roller. Jeg plejer lidt provokerende at sige, at engang tjente vi Gud, senere fyrster, konger og statsmagter og fremtidigt får universiteter en afgørende rolle i forhold til udviklingen i økonomien og det civile samfund i almindelighed. Meningen med AAU Innovation er at være relationsskabende, sikre at der altid er mindst én indgang til universitetet, som kan skabe kontakt til de faglige miljøer. Hvad kendetegner AAU s innovationsprofil? - På Aalborg Universitet har vi altid følt et stort ansvar for samarbejde med omgivelserne, over for den region, kommune, industri og fagbevægelse, der har født os. Derfor har vi haft en meget bred tilgang til innovation. Mange universiteter fokuserer hovedsagelig på salg af patenterede opfindelser, samarbejde med de helt store virksomheder og måske iværksætteri/entrepreneurship. AAU arbejder meget bredere. Men vi har også en helt anden erhvervsstruktur, der betinger en anderledes tilgang. Der er ikke ret mange nationale, ressourcestærke selskaber som Novo Nordisk, LEGO eller Grundfos i Nordjylland. Derfor er det også blevet en del af vores tilgang, at vi er til for det hele samfund. godt, så er det ikke godt nok. Der kan og skal gøres meget mere for at fremme vidensudvekslingen. AAU må gøre mere, men vi er også afhængige af de virksomheder, fundingsinstitutioner og myndigheder, vi skal samarbejde med. - Der er mange spillere, der skal tænke i nye baner og nye samarbejdsformer. Det giver uvægerligt nogle udfordringer, fordi vi mennesker har en tendens til altid at mene, at vi lever i den bedste af alle verdener. Vi står oven på den selvforståelse og etablerede system- og organisationsforståelse, vi nu engang har, og har svært ved at se, at tingene kan være så meget anderledes. Men det er vigtigere og vigtigere med nytænkning og organisatoriske omstillingsevner. - Heldigvis er der flere og flere virksomheder omkring os, der begynder at se, at tingene måske skal ske på helt andre måder. For eksempel kommer Aalborg Havn til universitetet og siger vi vil være Danmarks intelligente havn, kan vi måske lave noget sammen?. Volvo efterspørger samlokalisering på Campus. COWI påtager sig efteruddannelsesopgaver sammen med os. Skive Kommune finder praktikpladser til studerende. Så der er masser af nye tanker, erfaringer og samarbejdsfora, der kommer på banen. Findes der et AAU Innovation om 10 år? - Hvis du spørger mig, så har vi et AAU Innovation, der er endnu mere integreret med vores omgivelser, faglige miljøer og uddannelsesmiljøer. Vi vil have langt større fokus på at få viden nyttiggjort, det vil være en integreret tænkning i alle forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter. Incitamentssystemerne vil være tilpasset disse behov. I forhold til vore omgivelser vil der være en balanceret forståelse for nødvendigheden af at fokusere såvel på efterspørgsels- som udbudsdreven innovation. Der vil være fokus på forandring i alle forhold i samfundet. - Undersøgelser viser, at AAU sammenlignet med andre universiteter har en stor interaktion med virksomheder. Flere hundrede forpligtigende samarbejdsaftaler bliver hvert år indgået med virksomheder, ofte som en videreførelse af erfaringerne fra det meget store antal studenterprojekter (omkring 3.000), der årligt gennemføres sammen med eksterne partnere. Hvilke udfordringer fører denne innovationstilgang med sig? - Der er ingen tvivl om, at AAU samarbejder bredt såvel regionalt som nationalt. Det, man modsat må sige er, at selvom vi gør det Niels Maarbjerg Olesen Direktør for AAU nmo@adm.aau.dk

10 tema 10

11 Fællesskaber er hot - viden uden virkning er not Det er ikke nok, at forskerne på danske universiteter er kloge på deres felt. Hvis de vil være relevante partnere for erhvervslivet i fremtiden, skal de både have forretningsforståelse og en god moral. Fremtidsforsker spår dedikerede fællesskaber og tålmodige relationer en stor rolle. Anne Skare Nielsen er chief futurist og partner i innovationsfirmaet Future Navigator. Hun rådgiver virksomheder, organisationer og institutioner om morgendagens udfordringer, og om hvordan de med en fornuftig rollefordeling kan samarbejde om løsninger på dem. Fx har hun løst opgaver for den nordjyske ikt-brancheorganisation BrainsBusiness og været med i den jury, som udpeger vinderen af netværkets årlige innovationspris. Fremtidsforskerens indtryk af Aalborg Universitets evne til at samarbejde med omverdenen er overvejende positivt: - Hvis man tog den store støvsuger frem, kunne man på en heldig dag måske godt finde en enkelt forsker på Aalborg Universitet, der hårdnakket holder fast i, at man ikke behøver samarbejde med erhvervslivet. Men det er mit indtryk, at Aalborg Universitet er ret godt fremme i skoene på det punkt, og så er det så vidunderligt frækt, at I har smidt en afdeling midt i København. Love it! Kæmpe krise Men rigtig indstilling og gode intentioner er ikke nok i fremtiden, advarer hun: En anden dominerende trend handler om fællesskaber og tålmodighed: - Dedikerede fællesskaber slår i disse år rødder. Man ser det inden for NGO-verdenen, hvor erhvervslivet forpligter sig over for én fast samarbejdspartner - lige så meget for at undgå nye tidskrævende møder med nye NGO er, der banker på døren. Erhvervslivet har brug for at arbejde sammen med kloge mennesker, der forstår deres kernebusiness, som er proaktive og tænker selv, og som kommer med løsninger, man ikke selv har bedt om, men som er udviklet i tillidsfuldt tæt og menneskeligt samarbejde. Tålmodige relationer er alfa og omega, siger Anne Skare Nielsen. Penge og moral - Og så må man sgu gerne tjene penge - universiteterne især, understreger fremtidsforskeren. - Jo flere penge man tjener, jo mere værdi kan man skabe, og i den economy of abundance, vi lever i i dag, hvor der ikke er mangel på noget som helst, er det afgørende, at man tør tage sine mentale modeller og tekniske kunnen op til revision. - Universiteter generelt står over for en kæmpe krise. Vi kan tage et par af de sikre trends: viden demokratiseres og gøres tilgængelig for alle med en smartphone. Betalingsvilligheden for kurser og professorer, der ikke har en dokumenteret effekt, bliver mindre og mindre. Tid og opmærksomhed er de knappeste ressourcer i verden, og Aalborg konkurrerer ikke mod f.eks. Århus eller København men med Columbia og Beijing. - Sidst men ikke mindst bliver etik og moral et must have på universiteterne. Jeg mener, man kan ikke engang nedlægge en giraf i zoo uden at få verdenspressen på halsen. Det er ikke legitimt kun at ville vækst og profit længere. Et universitet, der vil noget - ikke i - men for verden, og som kan sætte barren højt; det er der brug for. Verden er ekstraordinær. Der er ingen grund til at gå efter det middelmådige. 11

12 tema Universitetet består jo af en samling nørder Af Jens Thomsen AAU Matchmaker har i anledning af Aalborg Universitets 40 års jubilæum spurgt en række fremtrædende erhvervspersoner og meningsdannere om deres syn på koblingen mellem universitet og innovation. Soulaima Gourani Foredragsholder, virksomhedsrådgiver og forfatter - Det er utrolig vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem universiteter og virksomheder. Vi er nødt til at have et erhvervsliv, der forstår værdien af forskning. Adm. direktør, Aalborg Havn Det er flot, at AAU har et tæt samarbejde med virksomheder, men generelt synes jeg, at universiteterne er for dårlige til at forklare værdien af samarbejder. De mangler forståelsen af, at et erhvervsliv netop er et erhvervsliv, som lever af at omsætte viden til praksis. Der ligger en stor kommunikationsopgave for universiteterne i at forklare sig over for erhvervslivet, især over for små og mellemstore virksomheder. Jeg tror, de færreste SMV er tror, det kan have værdi for dem at ansætte en akademiker. Det er ærgerligt, for SMV erne er det segment af virksomheder, som kan bringe os hurtigst ud af krisen. - Jeg ved, hvor vigtigt universitetet har været for Aalborgs udvikling, og jeg er helt sikker på, at hele vores fremtid er universitetsdrevet. Universitetet er god til at skabe viden og formidle den. Udfordringen er at skabe en bedre kobling mellem universitetet og virksomhederne. Virksomhederne har ikke et modtageapparat, og universitetet mangler et afsendeapparat for viden. Aalborg Havn A/S har valgt at fokusere på modtagersiden ved at være bindeled mellem universitetet og vores virksomheder. Vi skal have solgt flere akademikere ind i de små og mellemstore virksomheder, så de bliver bedre til at modtage viden. Der er for få akademikere i nordjyske virksomheder, og der er stadig skepsis i virksomhederne over for akademikere, men kommer der først en ind, kommer der også to og tre. Claus Holstein 12

13 Martin Thorborg Serie-iværksætter - Universitetet består jo af en samling nørder sådan sagt på den positive måde, og hvis man går i en klasse, hvor alle tænker i samme spor, kan det være svært at finde på noget nyt. Hvis man skal skabe innovation via universiteterne, tror jeg, at det er vigtigt, at man blander forskellige kompetencer, så folk fra forskellige linjer bliver bragt sammen. Hvis man er fem regnskabsfolk, tror jeg ikke, man opfinder et smart bogholderisystem. Hvis man til gengæld blander kompetencer, interesser, aldersgrupper og andet og på den måde får forskelligheder i spil, så tror jeg, der kan komme nogle ekstremt spændende ting ud af det. Jeg tror, universiteterne kan være med til at hjælpe folk med at forstå, at de skal blande sig med andre, og samtidig også hjælpe med at forstå, at innovation ikke nødvendigvis er en stor akademisk disciplin, men også kan være ganske små ændringer i dagligdagen. Ændringer, der kan gøre bestående produkter billigere at producere eller noget bestående lettere at betjene. Asger Aamund Direktør, A.J. Aamund A/S, og bestyrelsesformand, Bavarian Nordic A/S - Fra mine nordjyske kontakter hører jeg, at der er stor tilfredshed med den udvikling, Aalborg Universitet har været igennem, men generelt mener jeg, at danske universiteter er for lidt involveret i innovation og for dårlige til at sælge deres knowhow. Jeg foreslår, at nordjyske kommuner og virksomheder i samarbejde med Aalborg Universitet etablerer en iværksætterfond med en kapital på mio. kr. for at styrke erhvervsudviklingen og udnyttelsen af universitetets viden. Pengene skal skaffes ved salg af aktier, og fonden skal investere i vækstvirksomheder, der kan skabe arbejdspladser og gerne også eksportindtægter. En fond med mio. kr. vil give afledede investeringsmuskler, fordi flere vil være parate til at investere, når fonden først er etableret. Min erfaring siger, at man kan gange kapitalen med fire, og med 300 mio. kunne man godt udrette noget for nordjyske vækstvirksomheder. 13

14 tema Omvendt innovation: Når udviklingen sker i udviklingslande Af Marie Hammershøy Boye Innovation er noget, de fleste forbinder med velfungerende og velhavende lande. Men det sker også, at innovationen opstår i udviklingslande og senere finder vej til industrialiserede lande. Det kaldes omvendt innovation eller på engelsk reverse innovation. 14

15 - Traditionelt vil innovation have et flow fra industrialiserede lande til udviklingslande, hvis produktet overhovedet når så langt. Omvendt innovation har det modsatte flow, altså fra udviklingslande til industrialiserede lande, siger post.doc Peder Veng Søberg fra Center for Industriel Produktion, som sammen med internationale forskerkolleger har kortlagt og analyseret eksempler på omvendt innovation. Sugerør For få år siden opfandt den danske virksomhed Vestergaard Frandsen et sugerør til det afrikanske og asiatiske marked, der gjorde det muligt at drikke forurenet vand direkte fra kilden. Sugerøret blev udviklet i Vietnam, men fandt senere vej til Europa og USA, fordi det blev efterspurgt af hiking- og survival-entusiaster. Amerikanske GE Healthcare udviklede en bærbar ultralydsscanner beregnet til primitive lægeklinikker i småt befolkede områder af Kina, som senere blev populær til brug i ambulancer og hos praktiserende læger i USA. Eksemplerne er mange på virksomheder, der udvikler produkter specielt til udviklingslande, hvor der måske er færre midler til rådighed hos produktets målgruppe, men til gengæld et langt større markedspotentiale. Det rykker i BRIK De senere år er der fx sket store udviklinger i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina), og det er derfor også her, megen omvendt innovation udspringer. Peder Veng Søberg fremhæver særligt Kina og Indien som up-and-coming drivere for innovation, mens Rusland og Brasilien endnu kun i begrænset omfang er kilder til ny innovation. Der er stadig oftest tale om idéer, som udspringer fra vestlige virksomheder og testes eller lanceres i udviklingslande, før de sendes på hjemmemarkederne, og der kan være flere årsager til, at vestlige virksomheder vælger at produktudvikle eller afprøve produkter i udviklingslande, før de introduceres andetsteds: - Hvis man gerne vil have del i væksten i udviklingslandene, kan det give god mening at se nærmere på fx Kina og Indien, hvor der stadig er vækst og potentiale for mere, siger Peder Veng Søberg. - I stigende grad ser vi amerikanske, europæiske og japanske virksomheder investere i produktudvikling målrettet Kina og Indien. Tænker man fra begyndelsen i omvendt innovation, vil man senere kunne anvende sine erfaringer fra udviklingslande til at lancere sit produkt i industrialiserede lande. Fire faser Det var i 1960 erne, at man begyndte at undersøge, hvordan innovation spreder sig, og det var i første omgang en relativt ukompliceret øvelse. Langt det meste innovation udsprang dengang fra USA og spredte sig herfra først og fremmest til Europa. Siden har billedet ændret sig noget, og i dag sker der også meget innovation i Europa, Japan, Kina og sågar Indien. Noget af det er omvendt innovation: nye idéer, der enten opstår eller produktudvikles i udviklingslande og sidenhen introduceres på de etablerede, industrialiserede markeder. - Vi taler om, at produktinnovation består af fire faser: konceptudvikling, produktudvikling, indledende markedsintroduktion og sekundær markedsintroduktion. For at der rigtigt skal være tale om omvendt innovation, skal mindst to ud af de tre første faser finde sted i et eller flere udviklingslande, forklarer post.doc Peder Veng Søberg. Fakta Om Center for Industriel Produktion Center for Industriel Produktion (CIP) er et nationalt forskningscenter inden for industriel produktion, som arbejder tæt sammen med en bred kreds af industrielle partnere. CIP har fokus på at udvikle de kompetencer, der også i fremtiden kan øge dansk industris konkurrenceevne. Læs mere på cip.aau.dk 15

16 Pengegæld og fodboldglæde skaber iværksætter-vindere Af carsten Nielsen En it-platform til at inddrive gæld og en app til at holde styr på fodboldspilleres sportslige udvikling har sikret studerende fra Aalborg Universitet sejren i to af iværksætterkonkurrencen Venture Cups finalekategorier. Investorer og idrætsklubber er interesserede i løsningerne, og de to grupper har et væddemål kørende om at skabe størst omsætning det første år. 16

17 I kategorien Mobile & Web har tre internationale studerende omsat begejstringen for fodbold til en app med navnet LevelUP, som samler statistik om spillernes præstationer og hjælper dem til at blive bedre. Teamleder og initiativtager Miklós Emődy fra Ungarn har selv spillet fodbold fra barnsben, og han er nu aktiv i Aalborg Studenternes Idrætsforening ved siden af studierne på AAU. Målgruppen for ham og iværksætterkollegerne Ivan Dimitrov fra Bulgarien og Tomáš Bukoven fra Slovakiet er i første omgang amatører og halvprofessionelle hold. Men de henter inspiration fra eliteklubbers brug af teknologi ud fra sloganet Bringing Pro to every level. - Vi har allerede diskuteret idéen med repræsentanter fra AaB og DBU, og vi ser frem til at snakke mere med dem inden længe. Effekten af finalesejren rækker langt ud over den økonomiske gevinst på kroner. Det giver os omdømme og troværdighed, og jeg tror, at det vil åbne mange døre for os, siger Miklós Emődy. I forvejen er den 23-årige ungarer temmelig paf over alt dét, der er sket, siden han i september kom til Danmark med en bachelorgrad i international handel på cv et og en ambition om at bruge kandidatstudierne i innovation og entreprenørskab som afsæt til at starte egen virksomhed: - Det er utroligt, når man ser tilbage på det. Jeg mødte de andre på en startup weekend i november, og nu har vi vundet en landsdækkende konkurrence med 1000 andre universitetsstuderende og 350 deltagende hold i et andet land på et fremmed sprog. Det er vildt. Derfor var det vigtigt for mig i takketalen ved finalen at sige tak til danskerne for den varme velkomst, og for at give os, der kommer fra andre lande, de samme muligheder for at konkurrere og vinde i den her konkurrence i Danmark. Software-våben mod skyldnere Det andet vindende AAU-hold, som løb med sejren i kategorien Mennesker og Samfund for inkasso-løsningen Debito, vil gøre det lettere for mindre virksomheder at opkræve penge fra dårligere betalere. I dag er det typisk en stor udfordring, som virksomhederne bruger for meget tid og for mange ekstra penge på, når de fx skal have en advokat ind over. Debito gør det muligt at kræve gælden betalt gennem en brugervenlig it-platform, som sender kravene videre til en ekstern inkasso-partner, der ordner resten. Synligheden i Venture Cup har allerede fået investorer til at henvende sig til Debito. Ifølge medstifter Morten Henriksen fra revisorkandidatstudiet har flere investeringsvirksomheder inviteret ham og makkeren Christoffer Baadsgaard, der er dimittend fra medialogiuddannelsen, til en snak om mulig støtte til projektet med et beløb i millionklassen. - Vi er selvfølgelig beærede over nomineringen, prisen og den efterfølgende interesse fra fire investorer, der alle gerne vil have et møde med os, når vi kommer længere med projektet. Men på nuværende tidspunkt arbejder vi på højtryk for at få produktet lanceret, og Venture Cup har givet os endnu mere blod på tanden, siger Morten Henriksen. Ifølge Christoffer Baadsgaard, som takkede for prisen ved finalen, er lanceringen lige på trapperne: - At vinde sådan en pris er en kæmpe anerkendelse, og den bliver ikke mindre af, at den kommer fra nogle af landets førende erhvervsfolk. Vi er stolte over prisen, og vi glæder os til at lancere produktet i løbet af foråret. Morten Dahlgaard Fuldmægtig mda@adm.aau.dk

18 Praktik gav lyst til mere Af Jonas Köllner Christensen En praktikstilling som HR-medarbejder i LandboThy gav både Nanna Møller Hjeresen og LandboThy lyst til mere. Fra 1. januar 2014 har hun fået en fuldtidsstilling hos LandboThy som resultat af en vellykket praktikperiode. 18

19 Da Nanna Møller Hjeresen startede sin praktikperiode den 6. august 2013, blev hun overrasket over, at LandboThy ikke havde nogen medarbejdere, der udelukkende beskæftigede sig med personaleadministration. - Jeg troede, der var en HR-afdeling. Jeg blev ret overrasket, da jeg stod og skulle gøre det hele selv. Men det viste sig at være rigtig givende, da jeg kunne få lov til at sætte mit eget aftryk på det hele. Udviklingschef i LandboThy, Pernille Hjortkjær, udtaler sig også positivt om erfaringerne opnået ved praktikopholdet. - Jeg synes, at opholdet er gået over al forventning! Nanna hjalp os med at intensivere HR-arbejdet og med at blive klogere på, hvad vores medarbejdere kunne. Geografien ingen udfordring Nanna Møller Hjeresen bruger hver dag næsten 3,5 timer på transport til og fra sit arbejde hos LandboThy. Men det er en tur, som hun gladelig tager, da hun ved, at der venter hende en arbejdsdag med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling samt muligheden for at sætte sit eget aftryk på arbejdet. LandboThy oplever faktisk, at geografien ikke spiller en stor rolle hos ansøgerne, men at de gerne vil rejse langt for det perfekte job. - Vi havde en ung, færdiguddannet til samtale, der boede i København, men som gerne ville flytte til Thy, fordi han syntes, at vores opslag lød perfekt for ham. Vi havde ham faktisk også til samtale, fortæller Pernille Hjortkjær. Vigtige overvejelser Før man ansætter en praktikant, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilke arbejdsopgaver praktikanten skal varetage. - Det afgørende for mig var, at jeg havde muligheden for at udvikle mig. Jeg fik ikke bare en plads ved et skrivebord, hvor jeg skulle følge med på sidelinjen, men jeg blev faktisk en del af virksomheden, fortæller Nanna Møller Hjeresen. Tour de Thy skabte opmærksomhed Op til at praktikstillingen skulle besættes, deltog LandboThy i et arrangement kaldet Tour de Thy, som var arrangeret af AAU Matchmaking og Aalborg Universitets Karrierecenter. - Det skabte en masse opmærksomhed omkring vores opslag, at vi deltog i Tour de Thy. Det gav de studerende en mulighed for at lære os lidt bedre at kende, før de søgte stillingen, fortæller Pernille. Tour de Thy er et arrangement, hvor studerende fra Aalborg Universitet i samlet trop får lejlighed til at besøge lokale virksomheder beliggende i Thisted Kommune. Under busturen rundt i Thy er der oplæg fra de forskellige virksomheder, hvor de fortæller lige netop deres forretning. Sidst på dagen slutter arrangementet af med en omgang virksomhedsdating, hvor de studerende får mulighed for at tale med medarbejderne på tomandshånd. Praktik førte til ansættelse Nanna studerer sin kandidat i lærings- og forandringsprocesser på Aalborg Universitet, og 1. januar 2014 blev hun ansat i en fuldtidsstilling hos LandboThy, mens hun skriver sit speciale. Det er en aftale, der kom i stand efter et ønske fra begge parter om at fortsætte det gode samarbejde. - Jeg er absolut blevet bekræftet i, hvad jeg havde en forventning om, nemlig at Nanna ville bringe nogle nye perspektiver og ny energi ind i virksomheden. Det har givet os alle sammen et løft at tage en ung studerende ind og en med en anden uddannelsesbaggrund. Det har været rigtig sundt for LandboThy, afrunder udviklingschef Pernille Hjortkjær. - Har man et konkret projekt, så er det en rigtig god måde at få det løftet på. Det kan også give et godt indblik i, hvad det er for en flok, der står derude, og som gerne vil ind i virksomheden, siger Pernille Hjortkjær Tinne Tranum Fuldmægtig ttr@adm.aau.dk

20 Internationale medarbejdere som konkurrenceparameter I en tid hvor væksten ikke kører i højeste gear, ligger nyansættelser ikke lige for i mange virksomheder. En fremadrettet strategi med fokus på nye markeder kan være vejen frem, og her kan en international medarbejder give virksomheder den nødvendige hjælp til at forstå andre. Større perspektiv på virksomheden - De internationale studerende har typisk været på et eller flere udenlandske universiteter og har ofte arbejdserfaring hjemmefra, hvor man arbejder før eller efter en bachelor. Den internationale studerende har altså et meget internationalt syn på verden og kan se virksomheden i et større perspektiv, udtaler karrierevejleder Lotte Pedersen fra Karrierecentret på AAU. - Man skal huske at inkludere hinanden ved for eksempel at tale engelsk ved frokostbordet og også nogle gange forklare det usagte i den danske kultur, som vi blot tager for givet. Den største udfordring er nok, at mange udenlandske medarbejdere ikke stiller spørgsmålstegn ved noget, men blot nikker og siger ja. Der er det vigtigt at få spurgt ind til sagen og få forklaret, at det er helt i orden at sige fra, og at det ligefrem forventes, at medarbejderne stiller spørgsmål og udfordrer tingenes tilstand. Det handler om at sætte ens viden i spil sammen med andre og videndele, og det skal man som udlænding og virksomhed være opmærksom på, når man arbejder sammen, fortæller Mette Halslev. Internationale studerende har både et sprog- og kulturkendskab, som danske studerende ofte ikke har derfor er det yderst relevant at tænke den internationale studerende ind i nye markeder og projekter. Ifølge fagforeningen IDAs chefanalytiker, Finn Tidemand, er det vanskeligt for Danmark at tiltrække udenlandske virksomheder, og det er vigtigt at have fokus på vilkårene for den internationale videndeling for at øge produktiviteten. Ifølge Mette Halslev har studerende fra AAU gode redskaber inden for teamwork, hvor der er fokus på kompromisser, deadlines, struktur og tværfaglige kompetencer, hvilket er nødvendigt for at kunne begå sig i danske virksomheder. Kilde: - Vi bør satse på at forbedre vikårene for at tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer og arbejdskraft til Danmark. Internationale studerende vil kunne hjælpe samarbejde mellem eksisterende danske virksomheder og udenlandske, forklarer Finn Tidemand. Kulturforskellen udfordrer Fakta Sådan finder virksomheder international arbejdskraft Human Resource manager Mette Haslev fra Ergonomic Solutions i Nørresundby ser også mange fordele ved at have internationale kolleger, ikke mindst er det en måde at få flere nuancer ind i virksomheden på. Der er dog også nogle forhold, man skal være ekstra opmærksom på, når man ansætter internationale medarbejdere: Kontakt Karrierecentret og få en kvalificeret samtale om, hvilken faglig uddannelse, sproglig- og kulturel baggrund, der er relevant for virksomheden. Det er også muligt at lægge et opslag om projekt, praktik, fuldtidsarbejde eller studiejob på AAU s jobbank Husk at skrive på engelsk, da det giver flere relevante ansøgere. Karrierecentret eller

21 Netværk, inspiration og kompetenceløft til ledere og medarbejdere i offentlige og private organisationer master of public administration (mpa) 2-årig deltidsuddannelse med fokus på ledelse og organisation. Målrettet både nuværende og kommende ledere. > Se mere på master of public governance (mpg) Fokuserer på udvikling af personligt lederskab. Målrettet nuværende ledere. Uddannelsen er fleksibelt opbygget og kan tages over 3-6 år. > Se mere på master of employment relations (mer) 2-årig deltidsuddannelse med fokus på dansk og international beskæftigelsespolitik og regulering af arbejdsmarkedet. > Se mere på master i politivirksomhed (mpv) 2-årig deltidsuddannelse målrettet medarbejdere i Politiet og hos deres samarbejdspartnere. > Se mere på Har du overvejet jobrotation? Se mulighederne på Ansøgningsfrist: 1. maj 2014 Studiestart: August/september 2014

22 Humanistisk Informatik Et studie med vokseværk Af Susanne Knudsen Humanistisk Informatik er de seneste år vokset til at være en af AAU s største uddannelser. Opskriften på den succes lyder på både aktuelle fag og et tæt samarbejde med erhvervslivet. For knap 30 år siden så en ny uddannelse, Humanistisk Informatik, dagens lys på Aalborg Universitet. Og siden er det gået stærkt. Humanistisk Informatik eller i daglig tale blot HumInf er i dag ikke blot Humanioras største uddannelse, den er også vokset til at være en af universitetets største. Alene i sensommeren 2013 blev 245 nye studerende optaget i Aalborg og 113 i København, hvor der er adgangsbegrænsning til uddannelsen. Men det sidste halve år har Humanistisk Informatik også været AAU s mest udskældte uddannelse, efter censorer på studiet har stillet spørgsmålstegn ved de studerendes niveau. - Jeg sætter pris, at censorer og andre fremfører deres kritik klart og tydeligt, så vi har mulighed for at reagere, hvilket vi da også allerede har gjort med en række tiltag. I en tid, hvor der i samfundet står et større slag om, hvad akademisk kvalitet er, skal Humanistisk Informatik holde fast i gamle dyder som dyb teoretisk funderet faglighed og stærke analytiske kompetencer, men vi skal mere end det. Humanistisk Informatik skal også uddanne studerende til at tænke nyt, være innovative og arbejde på tværs af etablerede grænser mellem fag og professioner, siger studienævnsformand Tom Nyvang. De studerende er firstmovers Kritikken har da heller ikke svækket erhvervslivets interesse for at samarbejde med HumInf-studerende. Tværtimod er her kun ros til overs for den kobling af teori og praksis inden for områderne kommunikation, ikt eller medier, som er central gennem det 2 ½ år lange grundforløb i Humanistisk Informatik, og som fortsætter, når de studerende har valgt bachelorspecialisering inden for enten Kommunikation, Informationsvidenskab eller Interaktive Digitale Medier. - Vi gror fast i at tænke på én måde, hvor de studerende giver anderledes og unge vinkler. De er firstmovers og giver os på den måde en viden, vi ikke kan købe for penge, forklarer CSR-chef hos BRFkredit Lene Hjorth, som i flere år har haft et samarbejde med undervisere og studerende på Humanistisk Informatik. 22

23 CASE Studerende og fremtidens supermarked Hvordan skal fremtidens supermarked se ud? Det arbejder supermarkedskæden Kvickly lige nu på at finde ud af. Men alt tyder på, at det snart kan være slut med at lede efter mælken bagerst i butikken, for en del af det nye koncept bliver at imødekomme kundernes behov og ønsker ved bl.a. at opdele varehusene i nye zoner. Men samtidig ønsker Kvickly i fremtiden at få flere oplevelser ind i varehusene, som kan skabe stemning, fortælle om Kvickly og sætte tanker i gang. Potentiale i alle projekter der sender tankerne til varmere himmelstrøg, og en app, der skal mindske madspild. - Jeg er meget begejstret for de studerendes ideer. Der er virkelig potentiale i alle projekterne. Vores opgave er nu sammen med vores samarbejdspartner, rådgivningsfirmaet Kailow Management, at vurdere, hvilke projekter der kan videreudvikles, og hvilke ressourcer vi har til rådighed, så vi kan teste projekterne i vores varehuse, fortæller Michael Holm. Konceptchef Michael Holm fra Coop tog derfor i efteråret kontakt til Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet for at få nye ideer, og efterfølgende var studerende fra 5. semester på feltarbejde i Kvicklys varehuse i Aalborg Vestby og i Nørresundby. Dette samarbejde har nu resulteret i et idékatalog med en præsentation af de studerendes oplevelsesdesign, der spænder lige fra at skabe en frugtskov i stedet for en klassisk grøntafdeling til en kaffeshop, CASE På jagt efter fremtidens spil Spilindustrien bliver ofte nævnt som en af de brancher, der skal sikre fremtidig vækst i Danmark. Der er derfor stor fokus på fremtidens spil. Også fra de studerendes side. Stine Schmieg Johansen, som studerer Interaktive Digitale Medier en kandidatuddannelse til Humanistisk Informatik - har gennem sit studie fokuseret på digital storytelling og valgte samtidig at tage et halvt år i praktik hos Århus-firmaet Kong Orange. - Her har de specialiseret sig i transmedia storytelling, der handler om at forene forskellige oplevelsesformer og lade dem give værdi til hinanden. Det kan man gøre ved at bygge et univers omkring en tv-serie, en film eller et spil. Det er utroligt vigtigt, fordi det giver folk muligheden for at engagere sig i et univers, og så slipper de ikke bare filmen eller spillet, når det er slut. Men desværre mangler vi stadig at se en succesfuld transmedia-produktion, forklarer Stine Schmieg Johansen. - Det nye er, at historien både kan læses som en almindelig tegneserie på ipad, men den kan også bruges som udgangspunkt for at lære mere. Ved at trykke på ikoner undervejs kommer der faktuelle ting frem omkring bl.a. gangstere, narkotika, og massakren på kommunister i byen, fortæller Stine Schmieg Johansen, som efter endt praktik er tilbage på AAU. Hun er dog stadig tilknyttet Kong Orange som produktionsleder og arbejder lige nu på et spil om Døden, som skal kombineres med en bog om Dødens historie. Spil med merværdi Den kode arbejder folkene bag Kong Orange derfor på at knække, og det skal ske med udgangspunkt i historiske emner. I sit praktikforløb har Stine Schmieg Johansen således været produktionsleder på en digital tegneserie om livet i heksekedlen Shanghai i

24 Videndeling på de sociale medier Af: Susanne H. Knudsen Vi tjekker konstant Facebook og tweeter løs. Men de sociale medier er ikke kun værktøjer til adspredelse og underholdning. Det er faktisk også muligt at samle og dele viden på de sociale medier. Professor Thomas Ryberg fra Institut for Kommunikation forsker i læring på de sociale medier, og han fortæller her om tre måder til mere effektiv videndeling gennem brug af sociale medier. Samtidig giver han gode råd til, hvordan du bruger de sociale medier til efteruddannelse og videndeling i din organisation. 24

25 1. Overvej nøje, inden du indfører interne sociale medier Der findes i dag flere værktøjer på markedet, der ligner Facebook, men som kan bruges internt i organisationer til at skrive og løse opgaver i teams samt til fildeling. Tanken er, at fordi vi kan lide at være på Facebook, vil vi også bruge andre netværk, hvis de ligner. Men teknologier er ikke noget i sig selv. Det kræver, at vi bruger dem. Først er du derfor nødt til at afklare, hvad I skal dele i din organisation, og hvordan du vil facilitere vidensdelingen. Samtidig er det nødvendigt at afsætte ressourcer, der sørger for, at der hele tiden er aktivitet på det sociale netværk. Ellers bliver det bare en digital kirkegård med en bunke dokumentlig. 2. Skab dine egne læringsnetværk Det er nødvendigt, at vi livet igennem videreuddanner os og er opdaterede på den seneste viden. Men det kan være vanskeligt, hvis du sidder alene på et fagområde i en organisation og ikke løbende har mulighed for at komme på kurser. I stedet kan du melde dig ind i grupper på Facebook, LinkedIn eller i online communities. Her ligger rigtig megen viden tilgængelig, og du får samtidig et netværk at dele din viden og dine udfordringer med. På den måde skaber du dine egne læringsnetværk. 3. Brug sociale netværk som efteruddannelse En mulighed for at blive opdateret er ved at deltage i online-kurser. Men I kan i organisationen også invitere foredragsholdere til at holde webinarer for jer. På den måde får I efteruddannelse, der er skræddersyet til jeres behov, og som kan gennemføres, når det passer bedst. Webinarer kan fx afholdes gennem Google Hangouts. Derudover ligger der webinarer inden for alle fagområder tilgængelige på internettet. Men husk at aftale rammerne omkring online-efteruddannelse. Selvom det er en billig og fleksibel måde at få ny Twitter viden, så forudsætter det stadig, at der er tid til det i løbet af arbejdsdagen. På Twitter får du dagligt inspiration, hvis du følger de rigtige mennesker. Er du i tvivl om, hvem du skal følge, så er alle politikere og meningsdannere efterhånden på Twitter. Men endnu mere brugbar er Twitter i forhold til at få den seneste viden om et fakta emne. Skriv # (hashtag) og et emne, du er interesseret i, og så vil du se alle de tweets, der indeholder netop det ord. Det er både links, billeder og opdateringer. Der er altså tale om en løbende strøm af inspiration, men også en Facebook/LinkedIn anderledes måde at dele viden på. Facebook er først og fremmest det uformelle sociale netværk, hvor vi som privatpersoner deler oplysninger med venner og bekendte. Men der findes også fagligt funderede Facebook-grupper, du kan melde dig ind i og debattere emner og udveksle viden. Det samme gælder på det mere professionelle netværk LinkedIn. MOOC MOOC står for Massive Open Online Courses og er gratis åbne universitetskurser på internettet. Konceptet blev populariseret af Stanford University spin-off firmaet Coursera, men siden er andre udbydere også kommet til. På nogle kurser er der op mod deltagere. MOOCs kan være relevante for medarbejdere, der ikke kan være væk over længere tid, men som kan afse nogle timer om ugen til at følge et online-kursus. Mange af kurserne er også rene brush-up-kurser og kan på den måde indgå i et længere efteruddannelsesforløb. Der er også mulighed for at få et diplom på nogle af kurserne, men det forudsætter, at du afleverer opgaver undervejs. Du kan finde en liste over kurser på: 25