3.0 Skolen. Skolen er normeret til 48 børn og unge. Visitationen sker via den enkelte kommune eller distrikt skolemyndighed.
|
|
- Amanda Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 3.0 Skolen Skolen er et specialundervisnings- og behandlingstilbud fra børnehaveklasse til 10. klasse. Der er 5 7 elever i hver klasse. En fast tilknyttet klasselærer varetager den daglige hovedfagsundervisning. Skolen er normeret til 48 børn og unge. Visitationen sker via den enkelte kommune eller distrikt skolemyndighed. 3.1 Undervisningens struktur En elev i Marjattas skole bliver undervist i en klassesammenhæng med 5-8 jævnaldrende klassekammerater. Undervisningen er opdelt i hovedfagsundervisning, 2 timer dagligt, og faglektioner fra 1 til 4 timer dagligt, alt efter klassetrin. Hovedfagsundervisningen forestås af klasselæreren og rummer forskellige perioder med alment dannende fag i løbet af året, se vedlagte skema og årsplan. Hovedfag rummer, udover selve den faglige del, en motorisk del med grundmotoriske-, koordinerings- og samarbejdsøvelser, og en musisk del med rytmiske øvelser, sang og musikalsk sammenspil. Fag lektionerne forestås af faglærerne. En sund rytme i hverdagen styrker barnets evne til at lære Undervisningen med udviklingshæmmede børn er bygget op omkring bestemte lovmæssigheder, og nøglebegreber som rytme, bevægelse, fantasi, indre billeder, følelser og den skabende, kreative proces indgår som faste elementer i tilrettelæggelsen af undervisningen. Den aktive bevægelse Der tages udgangspunkt i erkendelsen af hvilken betydning en rytmisk opbygning af undervisningstimen har. Rytme betragtes som/er noget, der gentager sig regelmæssigt, indeholder liv og har i sig muligheden for en lille variation. Disse gentagelser får eleven til at føle ro og sikkerhed. I undervisningen er rytmen som et åndedræt, der griber ordnende ind i det kaos, der ofte er i det udviklingshæmmede barn, og som derved giver liv og styrker elevens evne til at udvikle sig og kunne modtage undervisning. Enhver time starter altid med BEVÆGELSE. Der arbejdes dels med gruppeleg og kredsøvelser, dels øvelser, der er specielt udarbejdet til den enkelte elev ud fra kendskabet til dennes særlige behov og problematik. I kroppen oplever barnet sin tyngde eller lethed, sin stivhed eller slaphed. Når barnet bevæger sig føler det glæde og ellers kaotiske bevægelser vil langsomt forvandles og virke strukturer ind på barnet. I de mindste klasser er det sanglege, klappe/trampelege og fingerlege, etc. I de ældre klasser forvandles dette til koordinations- og samarbejdsøvelser med vanskeligere bevægelser og former, etc. Den belivende og ordnende bevægelse skaber glæde og øves blandt andet i boldspil og sjipning. Den tilbageholdte og samlende bevægelse øves for eksempel i balance på bom, hvor den ydre aktivitet holdes tilbage og koncentreres i et punkt. 2
3 For at de motoriske øvelser skal virke, må der dels være fantasi og humor tilstede, idet øvelserne ledsages af vers og sange af alvorlig eller morsom karakter, dels en vis vedholdenhed og målrettethed, da det er en lang proces og øvelserne må hver dag gribes an med samme begejstring og engagement. En undervisningstime starter altså med at varme kroppen op, og det giver barnet en følelse af at være hjemme i sin krop eller tilstede her og nu, hvilket er forudsætning for at kunne lære. En krop, der er vågen og varm, er nu modtagelig for at sproget, det talte ord, kan udfolde sig. Som lærer ved man, at den ydre bevægelse giver indre bevægelighed og barnet har derved langt lettere ved at udtrykke sig sprogligt. Vers, digte og taleøvelser kan herefter indøves. Indre ro (Efter at have bevæget sig aktivt kan kroppen være i ro, og et indre rum kan opstå i barnet. Et indre rum, som giver plads til at barnet kan lytte og danne indre forestillingsbilleder.) Det levende ord står i centrum i formidlingen af lærerstoffet, og læreren har i sin forberedelse gjort stoffet så at sige til sit eget og bringer det nu på en levende måde til børnene. Efter at have bevæget sig, kan kroppen være i ro, og et indre rum kan opstå i barnet. Et indre rum, som giver plads til at barnet kan lytte og danne indre forestillingsbilleder. Læreren lægger bevidst vægt på at beskrive forskellige stemninger, som i barnet kan vække følelser som: glæde, sorg, angst, forløsning osv., sjælekvaliteter, der er med til at give barnet et mere nuanceret følelsesliv/udvikle barnets følelsesliv. Der opstår i denne situation, noget meget sublimt mellem læreren og eleverne, og børnene identificerer sig med det fortalte. De bliver bange for den farlige ulv, genkender angsten i sig selv og adskiller angsten fra glæden og befrielsen, når det ender godt. Der gives plads til at følelseslivet kan udvikle sig og komme mere eller mindre til bevidsthed hos barnet. Samtidigt indeholder fortællestoffet, som forandrer/forvandler sig op gennem skoletiden, og som er tilpasset barnets alder/udviklingsfaser, alment menneskelige værdier, der også er med til at udfolde barnets sociale sider/sociale potentialer. Kun i nuet kan man være kreativ og skabende Formidles fortællestoffet fantasifuldt og velforberedt, vil barnet lære selv at danne billeder i sit indre, billeder der vil synke ned i glemslen, for næste dag at kunne kaldes frem, og der vil opstå et behov i barnet og en lyst til selv at skabe, at være kunstnerisk aktiv i selve bearbejdningen. Gennem hele skoleforløbet, arbejdes der med periodeundervisning, som giver mulighed for at fordybe sig i et emne over længere tid. For de udviklingshæmmede mennesker, er det at leve tilbage og frem i tiden et fænomen, der kan være forstyrret. De der hele tiden tænker frem, er ofte angst for fremtiden, og de der lever i fortiden, har let ved at føle/at være holdt fast her. Periodeundervisningen er med til at trække de, der lever i fremtiden tilbage, og de, der lever i fortiden frem, og derved trænes eleverne i at være tilstede i nuet. Kan man gribe nuet, og være fuldt tilstede, kan man være kreativt skabende. I de første år er det læreren, der viser vejen og leder børnene gennem undervisningsforløbet. Senere vækkes barnets interesse i menneskets forhold til verden omkring os. Læreren træder nu et skridt tilbage, og børnene skal øve samarbejde, løse små opgaver og arbejde selvstændigt. Den konkrete 3
4 gribben ind i verden, bliver en del af det store barns udfordring i skolen. I de ældste klasser indtræder puberteten og de unge er optaget af sig selv, kærester, følelser, etc. At udtrykke følelser, have en personlig mening og tage indflydelse er en vigtig del af et ungt menneskes tilværelse. Som lærer vil man få et meget tæt forhold til eleverne, der bygger på gensidig respekt, og læreren må gøre sig bevidst, at han/hun er et forbillede som eleverne spejler sig i. Med udgangspunkt i en ægte forståelse af hvert enkelt barn og tro på at der altid er en mulig vej, vil læreren til stadighed udvikle sin egen kreative, skabende side og derigennem også give barnet mulighed for udvikling/ bane vejen for udviklingsmuligheder for barnet. 3.3 Beskrivelse af fagene på Marjatta Skolen Hovedfag Skoledagen starter altid med hovedfagsundervisningen, som strækker sig over ca. 2 timer. Her er klassen sammen som en gruppe, og der er knyttet en fast klasselærer til klassen. Indholdet i hovedfagstimen formidles til børnene som periodeundervisning og hver periode strækker sig over 3-6 uger alt efter emnet. I de mindste klasser indøves primært tal og bogstaver, disse tager udgangspunkt i eventyrets verden. Fingerlege, eventyrspil og sanglege står centralt i undervisningen af de mindste børn, og de lærer at omgås hinanden og få et fortroligt forhold til det at skulle gå i skole. Senere kommer legender, fabler og regning til samt indblik i de gamle håndværksfag, hvor børnene selv er med til at så, høste, kværne og bage. Fortællingen fra Det Gamle Testamente er også en del af undervisningsstoffet. De mellemste klasser har dyre- og plantekundskab, geografi og geometri. I disse fag tager undervisningen altid udgangspunkt i barnet selv. Inden de hører om dyrene, hører de først om mennesket og inden de gennem geografien hører om det omkringliggende landskab har de først taget udgangspunkt i klasseværelset. Man går altså bevidst fra centrum, barnet selv og ud i periferien, det omkringliggende. Regningen videreføres på alle klassetrin og i de mellemste klasser kommer nu også spændende fortællinger fra forskellige kulturer, f.eks. Ægypten eller Grækenland. I de ældste klasser følger geografi, biologi, kemi og fysik samt berømte personligheders biografier og de store opdagelsesrejsende. Læreren har metodefrihed til at forme periodens indhold alt efter klassens behov, ofte vil små skuespil, modellering og museumsbesøg også kunne indgå i en periode. Da hver periode strækker sig over flere uger, er der rig mulighed for at få mange aspekter med. Emnerne bearbejdes grundigt og eleverne kan få tid til at forbinde sig med emnet. Regneperioderne gentages flere gange i løbet af et skoleår, men altid med flere ugers mellemrum. I disse pauser mellem perioderne vil lærdommen ikke forsvinde, men derimod blive en del af barnet. Når så tallenes verden "hentes frem" i næste regneperiode har langt de fleste børn let ved at gribe emnet på ny og komme et skridt videre. 4
5 På alle klassetrin er børnene selv med til at skabe deres eget helt personlige periodehæfte med tegninger, tekster og malerier. I forbindelse med de skoleafslutninger, der afholdes ved hver længere ferie, optræder skoleeleverne for hinanden. Her viser de glimt fra undervisningen i form af motoriske øvelser, vers, sange, musik, små skuespil o.l. Her er der mulighed for, at eleverne kan glæde sig over hinandens fremskridt De kunstneriske fag Musik Gennem musikalsk aktivitet opøver eleverne deres koncentrationsevne, da musikken kræver, at de er nærværende, og gennem musikken, er der en umiddelbar tilgang til ethvert barn, uanset handicap. Musikundervisningen udvikler sig ud fra enkle lytte øvelser og rytmiske slag på trommer og klangstave, over orkestersamspil på fløjte og xylofon, til den klassiske musik og mere jazz- og bluesprægede musikstykker. I timerne indøves gode orkestervaner med hovedvægten lagt på at kunne lytte og vente. Eurytmi Eurytmi er en bevægelseskunst, her lærer børnene gennem bevægelser at gøre sproget og musikken synlig. I eurytmien arbejdes der også med forskellige rytme- og koordinationsøvelser, så barnet kan orientere sig i det 3-dimentionelle rum. Der indgår vers-, sang-, klappe- og trampeøvelser, og børnene bevæger sig enkeltvis eller som en gruppe, og eurytmien spiller derved også en social rolle. Maling I maleundervisningen lærer barnet omgang med vand, farver og pensel. Gennem forskellige maleøvelser lærer de farvernes væsen at kende, og det virker direkte ind på barnets følelsesliv. Det bliver opmærksomt på, hvilke farver der opstår, når forskellige farver blandes, og efter alder og behov lærer børnene forskellige maleteknikker. Håndværksfag Gennem håndværksfagene griber barnet materialet og forvandler det. Barnet skaber smukke genstande til sig selv eller til glæde for andre. I de håndværksmæssige fag hjælper man barnet i at tage udgangspunkt i en idé og frem til at få udført det færdige resultat. Håndarbejde De mindste børn stifter bekendtskab med forskellige materialer, som f.eks. uld, silke, hør osv. De puster og rører ved materialet, herefter øves princippet at stikke og trække. Senere indføres strikke og forskellige sy teknikker. De ældre elever laver større og mere krævende opgaver, som kræver udholdenhed, og de stifter bekendtskab med hånd- og el-symaskinen. Vævning Vævningen indføres omkring puberteten. Væveprocessen er et rytmisk harmoniserende forløb, hvor der veksles mellem højre/venstre, frem og tilbage, samtidig med at man veksler mellem brugen af hænder og fødder. Hvilken væveteknik der bruges er afhængig af det individuelle barn. 5
6 Sløjd I sløjd er det ofte træet som der viser, hvad det kan blive til. Eleverne lærer at bruge hammer, håndbor, mejsel og sav, og i de ældste klasser laves større opgaver, hvor det elektriske værktøj også kan indføres. Smedning Smedning indføres som sløjd omkring puberteten, hvor eleverne har brug for at mærke sig selv og udfordres med nye opgaver. I smedningsprocessen indgår mange opgaver, og eleverne lærer at slå på det varme jern med rytmiske slag. Det at omgås ilden og det varme jern, kræver mod, styrke og vågenhed. Plasticering Hænderne skal nu gribe direkte fat i materialet og være skabende. Gennem arbejdet med leret øver barnet sig i at forme det ud fra egen indre forestilling Bevægelsesfag Gymnastik I gymnastikken bliver barnet fortrolig med den store gymnastiksal og de mange redskaber. De mindste klasser har legegymnastik med fange- og sanglege. Senere lærer de boldspil med faste regler, de øver styrke og mod i brugen af f.eks. ringene og tovene. De ældste klasser har også mere strukturerede smidigheds-, balance- og styrkeøvelser. Folkedans Omkring puberteten indføres folkedans som et fast fag. Under musikalsk ledsagelse indøves mange kreds-, kæde- og kvadrilledanse. I folkedansen opstår noget meget socialt, idet de øvede elever må hjælpe nybegynderne. 6
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereÅrsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Musikfagets overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Desuden skal undervisningen give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse i
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs meregode grunde til at vælge en steinerskole
10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at
Læs mereÅrsplan for hovedfag i 1. klasse IDA HAMMEN Skoleåret Rudolf Steinerskolen i København
Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber 33-34 Formtegning Eleverne tegner forskellige varianter af den lige og den krumme. Eleverne arbejder med at holde korrekt på tegneredskaber (stiftfarve og
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereUndervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen
Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven
Læs mereVi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespringskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespringskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 151022 Skolens navn: Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring
Læs mereÅrsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereLæreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereFÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE
FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereFagplan 3. Klasse. 1. Kapitel Moderne dans kompetencer
Fagplan 3. Klasse 1. Kapitel Moderne dans kompetencer 1.1 Læringsmål 1.1.1 - at være bevidst om sin holdning, efter placerings principper: ankler, knæ, hofter og skuldre i en linje, lodret fra gulvet,
Læs mereÅrsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe
Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBørnehaveklassens undervisningsplan
Børnehaveklassens undervisningsplan Dagligdagen i børnehaveklassen Livet i børnehaveklassen er tilrettelagt efter Rudolf Steiners tanker om barnet i den første 7-års-periode. Her er barnets efterligning
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen i Gentofte, Vidar Skolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen i Gentofte, Vidar Skolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 157020 Skolens navn: Rudolf Steiner skolen i Gentofte, Vidar Skolen
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereÅrsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn
Årsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn 2017-2018. Årsplanen er en beskrivelse af hvilke mål, sociale og faglige, som vi gennem året vil arbejde med. Målene står
Læs mereP-FAG. Valghæfte 2012-2013. Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig
P-FAG Valghæfte 2012-2013 Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig Brorsonskolen p-fag 2012/2013 Kære elever og forældre. Brorsonskolen tilbyder alle elever i 6. og
Læs mereÅrsplan for hovedfag i 2. klasse Nanna Ramnæs Skoleåret Rudolf Steinerskolen i københavn. Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber
Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber 33-35 Dansk Hver elev har fået et personligt vidnesbyrd Eleven lærer at stå frem solo med alles skrevet af undertegnede og dette skal eleven opmærksomhed
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereKlar Parat Skolestart
Klar Parat Skolestart Januar 2013 Espergærde Skole tlf. 4928 1660 www. espergærdeskole.dk Hvad er en børnehaveklasse? Børnehaveklassen er kort fortalt en god start på et langt skoleforløb. Børnehaveklassen
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereÅrsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering
Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereAntroposofi i BIODYNAMISK JORDBRUG BØRNEHAVER SKOLER HELSEPÆDAGOGIK ANTROPOSOFISKE LÆGER ARKITEKTUR OG KUNST BANKVIRKSOMHED
Antroposofi i praksis BIODYNAMISK JORDBRUG BØRNEHAVER SKOLER HELSEPÆDAGOGIK ANTROPOSOFISKE LÆGER ARKITEKTUR OG KUNST BANKVIRKSOMHED 1 BØRNEHAVER ANTROPOSOFISKE LÆGER BANKVIRKSOMHED HELSEPÆDAGOGIK VELKOMMEN
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereMusik. Formål og perspektiv. Emneområder. Kompetencemål
Musik Formål og perspektiv Vi finder aftryk af menneskets universelle tilknytning til musikken blandt de ældste arkæologiske fund - en udtryksform der bryder gennem adskillelse i tid, kultur og sted. Musikken
Læs mereDe mange intelligenser
De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereEvaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indholdsfortegnelse Elevernes udbytte af undervisningen... 3 Udtalelser... 3 Skriftlig tilbagemelding på selvstændige skriftlige opgaver.... 4 Mundtlig
Læs mereÅrsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013
Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Klassens sociale mål: I 1. klasse skal vi blive gode til: At lytte til og respektere hinanden. At hjælpe hinanden At passe på egne og andres ting At passe på hinanden,
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereEksempler på aktiviteter, som styrker dette område er:
Sproglig kompetence Udvikling af den sproglige kompetence er med til at sikre, at erkendelse kan udtrykkes og formidles. Både over for sig selv og andre. I fritidspædagogikken arbejdes der med udvikling
Læs mereP-FAG. Valghæfte Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig
P-FAG Valghæfte 2013-2014 Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud har til dig p-fag 2013/2014 Kære elever og forældre. tilbyder alle elever i 6. og 7. klasse at deltage i en P- fagsordning med
Læs mereUndervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:
Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er
Læs mereÅrsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:
Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse
Læs mereVelkommen i børnehaveklassen
Velkommen i børnehaveklassen Undervisningsministeriet 2003 2 Ny klarhed om børnehaveklassens opgave Af undervisningsminister Ulla Tørnæs Med denne pjece byder jeg velkommen i børnehaveklassen. Velkomsten
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Musik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereDaginstitutionen Ejbyvang
Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereDer kan være aktiviteter, hvor der er tilmelding (kan være bindende) og andre aktiviteter, hvor man bare kan deltage, når man har lyst.
SFO aktiviteter og Værksteder Nogle af aktiviteterne kører som en fast aktivitet hver uge. Andre følger årstiden eller er knyttet til faste traditioner som jul, fastelavn Hop & Rock osv. Nogle af aktiviteter
Læs mereIdrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen.
Idrætsforløb i 1. klasse 2016 Formål Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen. Mål Vi arbejder hen imod kompetencemålene ved afslutning
Læs mereUdkast læringsmål det ca. 6 årige barn
De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:
Læs mereSamarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen
Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Slagelse Musikskole og folkeskolerne har igennem mange år haft et godt samarbejde, som nu udvides gennem folkeskolereformen. Dette katalog kan bruges
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereForårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole
Mini-Spiren Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole Hvad er Mini-Spiren: Når man skal starte i børnehaveklasse på Nr. Lyndelse Friskole til august 2017, så starter man i Mini-Spiren d. 3. april og fortsætter
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereLærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg
Læs mereNatur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.
Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i
Læs mereLæreplan for Privatskolens børnehave
Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereFagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil
Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereHANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereOVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.
FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres
Læs mereUge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber
Årsplan for hovedfag i 2. klasse Dea Fabrin Skoleåret 2018-2019 Rudolf Steinerskolen i København *Med forbehold for ændringer Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber 33 Formtegning Overskriften
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereHvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?
Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk
Læs mereKoordinationsøvelser uden bold
Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs mereVelkommen til Den Kreative Skole
Velkommen til Den Kreative Skole Jeg vil gerne byde velkommen til Den Kreative Skoles nye sæson 2018/2019. Vi vil hermed præsentere en bred palet af tilbud til den enkelte elev med mulighed for individuel
Læs mereBørnehaveklassen Fælles Mål
Børnehaveklassen Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter børnehaveklassen 5 FÆLLES MÅL Børnehaveklassen 2 1 Fagets
Læs mereBeskrivelse af skoledagens aktiviteter:
Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mereÅrsplan for skoleåret
Årsplan for skoleåret 2018-2019 Musik i 0. klasse Lærer: Tomas Larsen Denne årsplan er sidst revideret d. 27. august 2017 Generelt 0. klasse har musik i en ugentlig 45 minutters lektion om torsdagen kl.
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mere