ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE"

Transkript

1 ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

2 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever med særlige behov kræver bevågenhed. INKLUSION betyder: At eleven oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab. Når man tale om inklusion, ophæver man begreberne normal og speciel i den forstand, som de anvendes i den ekskluderende, integrerende og rummelige skolepraksis. Man anerkender, at nogle elever har andre kognitive, emotionelle og sociale profiler end de fleste. Men de er ikke specielle af den grund, de kræver blot en anden og mere omfattende indsats. Inklusionen kan være både faglig og socialt og man forholder sig i begge tilfælde til, hvordan deltagelsen kan muliggøres. Det centrale er princippet omkring gensidig tilpasning. Inklusion er pædagogisk overordnet: At skabe inkluderende kulturer, hvor de inkluderende principper og værdier er styrende i alle afgørelser. At udvikle inkluderende strategier, dvs. at udvikle fællesskaber for alle og at tilrettelægge hverdagen ud fra et mangfoldighedsprincip. At udvikle inkluderende praksis dvs. organisere miljø og aktiviteter ud fra et deltagelsesprincip. For at inklusion skal lykkes er det vigtigt: At kulturen på skolen er inkluderende. At ledelsen og politikerne vil inklusionen. At medarbejderne støttes i inklusionen og kompetenceudvikles. At der er faste formelle strukturer på skolen. At eleverne medinddrages i inklusionen. At PPR arbejder konsultativt og ude på skolerne. At forældrene medinddrages i arbejdet og er medansvarlige. KENDETEGNENDE FOR ARBEJDSGANGEN PÅ ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE: Anerkendende kommunikation der kommer til udtryk i den mundtlige og skriftlige kommunikation både i forhold til elever, forældre og kollegaer. Fokusering på elevens og familiens ressourcer og muligheder fremfor svagheder og begrænsninger. Skarp struktur i forhold til arbejdsgange, når det drejer sig om sagsbehandlinger. Skarp struktur i forhold til skabeloner, elevbeskrivelser og handleplaner.

3 STRATEGIPLAN for skoleåret Den overordnede plan. Inklusionsstrategi i forhold til personalet. Hele personalet startede i foråret 2012 op med et 3 timers input vedrørende klasseledelse i disse inklusionstider. Blev afholdt af Rasmus Alenkær. I august påbegyndes et værdiafklarings-tiltag. Skolen har værdier, værdierne skal sættes i spil, de skal operationaliseres med den anerkendende tilgang i højsæde og med inklusion for øje. Derfor afsættes i skoleåret timer til et forløb med værdidebat/ afklaring og en operationel fase ved Rasmus Alenkær Der iværksættes fra kommunal side et projekt: Aktionslæring. Alle lærere skal observeres af en vejleder(en lærer, der bliver uddannet) i 6 timer og efterfølgende 3 timers sparring/vejledning. Vejlederne i Aktionslæringen skal sparre på 2 fronter: Lærerens relations-kompetencer og lærerens klasseledelse. Lærermøderne afdelingsmøderne skal også bruges med henblik på videndeling indenfor inklusion. Vigtigt at lærerne skaber tryghed forældre og lærere imellem for at processer kan lykkes. Forældre kan også føle utryghed. Inklusionsstrategi i forhold til forældre. Forældrene skal på forældremøder og til samtaler gøres opmærksomme på inklusion og værdien af denne. Forældrene skal se og acceptere, at der er plads til alle børn, ikke kun deres egne. Forældrenes opfordres til at udvise tolerance overfor fokus/diagnose elever. Forældrene opfordres til positiv omtale af skolen i børnenes påhør. Forældre med børn i udfordringer / diagnoser opfordres til åbenhed omkring problematikken og berette på et forældremøde, så der opstår forståelse. Inklusionsstrategi i forhold til eleverne. I klassens time drøfter eleverne trivsel, mobning og andre inklusionsaspekter. I dagligdagen / undervisningen skal eleverne lære at acceptere forskelligheden ved at lærere og pædagoger påtaler, hvis der kommer uhensigtsmæssige bemærkninger. I elevrådet skal fokus lægges på trivsel og trivselsfremmende aktiviteter. Elevrådet skal være repræsenteret i Sundhedsrådet, således der bliver synergi mellem skole-forældre-elever i forhold til tiltag. Inklusionsstrategi i forhold til ledelsen. Ledelsen skal skabe rammer for inklusionsdrøftelser, kulturændringer og kurser for de involverede inklusionsparter. Ledelsen kan brande inklusionsbudskabet via: Månedsbreve, infomøder for kommende forældre /børnehaveklassen og i daglig praksis. Ledelsen er garant for, at inklusionsstrategien føres ud i hverdagen og tiltagene effektueres

4 Operationaliseringen: Den faglige specialundervisning bibeholdes med kurser og individuel træning efter behov Tidlig læsehjælp bibeholdes på 1. klassetrin. Parallelklassen bibeholdes som en specialklasse. Pædagog-ressourcetimerne anvendes efter de principper, der er fastlagt i Skolebestyrelsen. Den akutte AKT-hjælp bibeholdes. Trivselsforløbene fortsætter. Inklusionstimerne målrettes på faglige og sociale tiltag. Der oprettes lektiecafe til indskolingen og mellemtrinnet+ udskolingen får et tilbud om lektiehjælp 3 timer om ugen i perioder. Pædagogisk Forum bliver fortsat et forum for lærere og pædagoger for at støtte og udvikle personalets muligheder for at udvikle egen praksis og dermed inklusion. Trepartssamtalerne en mulighed i forhold til at inddrage socialforvaltningen. Sundhedsrådet fortsat arbejde med Trivsel. Elevrådene fortsat arbejde med elevernes arbejdsmiljø. Legepatruljen fortsætter som et frikvarterstiltag til støtte for de mindste elever i skolegården. Ressource-CENTERET. Nyt center som sammenkobler inklusionen, AKTèn og al støtteundervisning på Alminde Viuf Fællesskole. Der skal være et formelt samarbejde mellem AKT, Parallelklassen(asperger-autistklassen) og den faglige specialundervisning for: At udnytte hinandens ressourcer både på det timemæssige plan og på kompetenceplanen. At opfange de eventuelle problemer, som centeret skal tage hånd om og få uddelegeret problematikken til rette sted. At der løbende diskuteres behov og iværksættes tiltag af forskellig art. At koordinere planlægningen. Ressourcecenteret er bemandet med en Tovholder, som også er AKT medarbejder, 2 AKT lærere, 5 specialundervisningslærere og en Tovholder på Parallelklassen. Ressource-centeret holder møde 1 gang om måneden 1-2 time. På mødet deltager 1 repræsentant fra AKT, 1 fra den faglige specialundervisning, 1 (ad hoc) fra Parallelklassen, skolepsykologen, en fra SFO (ad hoc), én fra TLH (ad hoc) og 1 fra ledelsen. Tovholderfunktionen indebærer: modtage henvendelser, indstillinger og forslag,

5 planlægge de månedlige møder i ressourcecenteret, lave dagsorden og lede mødet og lede pædagogisk forum. På dagsordenen er følgende punkter: Evaluering af måneden. Vurdering og behandling af indkomne sager, henvendelser, indstillinger etc. Planlægning af kommende måned: nye tiltag, hvad fortsætter ændringer i projekter etc. Handleplaner for de elever / grupper der frekventerer centret. Bemanding af centeret kommende måned. Arbejdsgang for en sagsbehandling af elever med særlige behov: 1. Når en elev udviser tegn, der giver anledning til bekymring, udarbejder klasseteamet en elevbeskrivelse. 2. Elevbeskrivelsen -skabelonform- gives til centeret, som behandler sagen på månedens møde. 3. Centeret sagsbehandler. 4. Centeret tager kontakt til teamet med hensyn til handleplan. 5. Centeret kan videresende problematikken til pæd. forum enten til en sparring til specialcenteret eller deltagelse af teamet i pæd. Forum. 1. Når en gruppe elever har brug for støtte / hjælp/ indsats er proceduren den samme. Skabelonen er en anden. 2. Når en klasse udviser tegn/ har brug for hjælp/støtte til et problem er proceduren den samme. Skabelonen er en anden. 3. Hvis et klasseteam ønsker en kompetence-person på et forældremøde udfyldes ligeledes en skabelon og proceduren er den samme som ovenfor. Muligheder og nye tiltag, som kan optimere inklusionen: SPECIALUNDERVISNING IT- SPECIAL MOTORISK TRÆNING LEKTIEHJÆLP FORÆLDREKLASSER Erhvervspraktik FYRAFTENSMØDER FRIKVARTERSHJÆLP (AKT patrulje) RESSOURCECENTERET: MORGEN-cafe Hjælp til De hårde år PROJEKT-7. KLASSE (FEED-FORWARD) SSP-samarbejde Elevpraktik på skolen evt. i de kreative fag.

6 PARALLELKLASSEN. Formål: At inkludere elever med en diagnose. At give de elever der har diagnosen asperger/autisme eller ADHD muligheden for at trække sig tilbage, når stamklassen bliver for hårdt at være i. At hjælpe disse elever med struktur og forudsigelighed. At få disse elever til at føle, at de er en del af en hjemklasse. At hjælpe eleverne i stamklassen, når de vælger at være med der og HAR brug for hjælp. MÅL: At de elever der går i Parallelklassen kan rummes i hjemklassen mindst 75% af tiden. At de elever, der går i Parallelklassen, får den hjælp og støtte, de skal have, både når de er i P. klassen, og når de er i hjemklassen. At den vekselvirkning mellem P.klassen og stamklassen betyder, at eleven modnes og udfordres. At inklusionen af disse elever lykkes med udgangspunkt i, at den enkelte elev udvikles, derfra hvor eleven står og med de metoder, man anser for de rigtigste på det givne tidspunkt. Konstruktion: Der er tilknyttet en pædagog 37 timer om ugen på klasse. Pædagogen sørger for den skematiske planlægning af timer, indkaldelse til møder både forældremøder og personalemøder. Der er tilknyttet 25 lærerskematimer. Lærerne skal hovedsagelig tilknyttes undervisningen. De skal følge eleverne i den undervisning, hvor de har brug for en støtte. Det er læreren og pædagogen, der har ansvaret sammen med forældrene for, at eleven udvikler sig fagligt. Det er op til pædagog og lærere at udvikle og være meget opmærksom på den enkelte elev. Der skal laves handleplaner for den enkelte elev én gang i kvartalet. Forældrene skal være med til at lave handleplanen. Pædagogernes deltagelse i undervisningen principper fra skolebestyrelsen. På baggrund af ny vedtagelse i Styrelsesvedtægterne vedrørende udvikling af pædagogstøttetimefunktionen opstilles følgende princip: På Alminde Viuf Fællesskole deltager pædagogerne for at: Optimere den faglige undervisning. Kvalificere inklusionsindsatsen. Fremme elevens alsidige udvikling.

7 Fordeling af timerne prioriteres således: Primært læses timerne som klassepædagog eller ressourceperson i Indskolingen og i Børnehaveklassen. Sekundært læses timerne på mellemtrinnet, hvor en diagnose, fysisk handicap eller lignende taler for at en pædagog følger med. Læreren har altid det overordnede ansvar for undervisningens planlægning og gennemførelse. SFO-lederen planlægger i samarbejde med afdelingslederen for indskolingen pædagogernes arbejdstid. Arbejdstiden tilrettelægges kvartalsvis. INKLUSIONSTIMER Inklusionstimerne tænkes anvendt på følgende måde: 15 timer: Som en TASK-force løsning til anvendelse fagligt og socialt. Timerne tildeles 2 personer, som i længere eller kortere perioder er tilknyttet en klasse fagligt eller socialt. Timerne indgår i Ressourcecenterets pulje og styres derfra. Kommende skoleår tildeles 3 timer til faglig støtte i kommende 5. klasser, som er store klasser. Dansktimerne parallellægges i disse 2 klasser, hvor spc.timerne så kobles på. Der tildeles 3 timer til 7. klasserne fagligt og socialt. Pædagogisk Forum. Pædagogisk Forum holdes 4 gange om året. Deltagere: Tovholderen af ressource-centeret, skolepsykologen, én fra PPR AKT-konsulent og ledelsen. Tovholderen laver dagsorden og leder mødet. Efter indstilling fra ressource-centeret kan der gives sparring til klasseteam, lærere og pædagoger. Der gives en briefing omkring igangværende tiltag og evt. nye tiltag. Sparring til ressource-centeret hentes også i Pæd. Forum. En elev- indstilling til psykolog skal altid over Pædagogisk Forum. Der kan indkaldes ad hoc deltagere: Parallelklassen, faglig specialundervisningslærere, forældre og andre, der kan have tilknytning til en elev/ elevgruppe. TREparts-samtaler. Der kan indkaldes til trepartssamtaler Skole, socialforvaltningen og forældre. Ledelsen står for indkaldelsen. Formål: At socialforvaltningen bliver inddraget i forhold til hjælp til familien. Det kan være at eleven har brug for lektiehjælp eller en voksenven, som socialforvaltningen kan bevillige. Treparts-samtaler kan også bruges i forhold til elever, som ikke kommer i skole, efter at skolen gentagne gange har holdt møder, lavet aftaler og handleplaner.

8 Vejledende AKT Arbejdsplan. BØRNEHAVEKLASSEN DM ansvarlig 1. KLASSE Med til 1. forældremøde: Præsenterer AKTèn og holder oplæg om skolestart. Oplægget planlægges i samarbejde med børnehaveklassens lærere, så det tilpasses eventuelle behov. Ca. 5 timers AKT hjælp til klassen. Der kan arbejdes med samarbejdsøvelser, lege, fortælling og redskaber til håndtering af konflikter. Kan være observation af elever, sparring af team/lærer hvad teamet har behov for. Evt. deltage ved forældremøder/ forældresamtaler DM ansvarlig Kurset planlægges i samarbejde med klassens team, så det tilpasses klassens og teamets behov. AKT kontakter klasselærer. 2. KLASSE 3. KLASSE DM ansvarlig Trivselsforløb --- det forløb som PPR tidligere har stået for. Samme timetal og forløb. AKT-læreren tilbyder at deltage på forældremødet vedrørende forløbet 4. KLASSE 5. KLASSE Trivselsforløb udfra den anerkendende teori og udfra de problematikker klassen evt. måtte have. Hvad er positivt, hvad er godt, hvad vil man gerne have mere af, hvad kan vi ændre, og hvad skal vi have ændret. MN ansvarlig AKT kontakter klasselærer. AKTlærer kan deltage efterfølgende i forældremødet, evt. sammen med psykologen.

9 6. KLASSE Præsentation af AKTérne. Hvem er de, og hvad hjælper de med. 7. KLASSE PO ansvarlig AKTeren deltager på forældremødet for kommende 7. klasses forældre. 8. KLASSE

10 Adfærd Kontakt Trivsel Aftaleark 1 Alminde-Viuf Fællesskole Dato Hvilken klasse/elev drejer det sig om: Hvilke lærere er involveret: Beskrivelse af den aktuelle problematik: Hvad har vi hidtil gjort i teamet? Forventninger/ønsker til AKT-indsatsen? Andet Næste opfølgende teammøde

11 Aftaleark 2 Handleplan Adfærd Kontakt Trivsel Alminde-Viuf Fællesskole Dato Handleplan for fremtidig indsats Ansvarsfordeling (AKT, lærer, elev, forældre, PPR, andre) Aftale om forældreinformation Dato for midtvejsmøde Dato for evalueringsmøde Aftale om opfølgning

12 Beskrivelse af et barn, der skal på Pædagogisk Forum. Beskrivelsen er en information til deltagerne på Pædagogisk Forum og vedhæftes som bilag til dagsordenen. Bilaget lægges som kopi i elevmappen. Elevens navn: Klassetrin: Klasselærer: Klasseteamet: 1.Lav en kort beskrivelse af elevens vanskeligheder. Hvad ser I? 2.Skriv et par eksempler fra hverdagen, der understøtter beskrivelsen. 3.Hvad er der gjort for at afhjælpe vanskelighederne? ( AKT, spc.undervisning, tiltag på klassen, tiltag i frikvartererne etc.) 4.Hvad er vigtigst at få hjælp til lige nu? 5.Hvorledes er forældrene informeret og inde i billedet som med/modspillere?

13

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.

Læs mere

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Brændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:

Brændgårdskolen. Skolens værdigrundlag: Brændgårdskolen Skolens værdigrundlag: Definition: En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Gladsaxe Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne Brændgårdskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Timring Læringscenter

Timring Læringscenter Timring Læringscenter HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler

Læs mere

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen Antimobbestrategi Formål - at fremme elevernes trivsel, så de oplever et optimalt læringsmiljø, hvor forskellighed betragtes som en styrke for fællesskabet - at gøre skolens elever, lærere, pædagoger,

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. Antimobbestrategi Gældende fra: 1. maj 2018 Revideret d. Formål Hvad er formålet med antimobbestrategien? Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. - Forebygge

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Vonsild Skole Inklusionsstrategi 2012

Vonsild Skole Inklusionsstrategi 2012 Målgruppe Tiltag - 1 side 1 Tiltag - 2 side 2 Aktører side 3 side 4 Elever Medarbejdere Ledelse Forældre/ Skolebestyrelse side 5 side 6 side 7 side 8 Målgruppe Målgruppe for inklusion er alle elever på

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Handleplan til forbedring af trivsel

Handleplan til forbedring af trivsel Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder

Læs mere

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene

Læs mere

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Haderup Skole HVAD ER MOBNING? På en PALS-skole som vores er alle former for uacceptabel. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig

Læs mere

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Fortunaskolen for livsglæde og læringslyst

Fortunaskolen for livsglæde og læringslyst HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Nørrevangsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Antimobbestrategi for Dronninggårdskolen

Antimobbestrategi for Dronninggårdskolen Antimobbestrategi for Dronninggårdskolen Gældende fra Skoleåret 11-12 INDLEDNING Antimobbestrategiplanen er blevet til i skoleåret 2010-2011 og er udarbejdet af Trivselsudvalget, der består af to AKT-

Læs mere

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger. Mølleholmskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Antimobbestrategi for Ubberud Skole

Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategien har til formål at forebygge mobning på Ubberud Skole ved at: - skabe og styrke gode og trygge fællesskaber mellem eleverne - gøre elever, lærere

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2017

Gældende fra den 1. august 2017 Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et

Læs mere

Styrk fællesskabet - en antimobbestrategi for Glostrup skole

Styrk fællesskabet - en antimobbestrategi for Glostrup skole Styrk fællesskabet - en antimobbestrategi for Glostrup skole MOBNING ER......et symptom på et fællesskab der ikke fungerer, som det skal. Mobning opstår, når der er lav tolerance i en gruppe - dvs når

Læs mere

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole - 1 - Aulum Hodsager Skoles Antimobbestrategi - Denne antimobbestrategi er udarbejdet på baggrund af tanker, dialog og forslag fra skolens elever, skolebestyrelsen,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Med udgangspunkt i Skjoldhøjskolens vision den gode skole skaber vi sammen samt med baggrund i tanken om, at børnene er et fælles ansvar og skal have

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere