Projektbeskrivelse. Gladsaxe Kommune. Skolepolitisk projekt: Oprettet: Revideret: 1. Projektets titel. Motivation og Mestring.

Transkript

1 Projektbeskrivelse Skolepolitisk projekt: Oprettet: Revideret: 1. Projektets titel En kort og klar titel, der illustrerer projektets idé, fokus og centrale spørgsmål Motivation og Mestring. Et undervisningsprojekt, der gennem styrkebaseret pædagogik, differentierede og tydelige læringsmål, flow, anerkendelse, læringsstile, IT-baseret undervisning, konkurrenceelementer samt motion og samarbejdsøvelser øger elevens trivsel og læring. Dette gennem et væsentligt kompetenceløft hos det pædagogiske personale med henblik på at kvalificere arbejdet indenfor IT og læring og skabe entreprenørskab hos den samlede elevgruppe dette med særlig fokus på drenge samt tosprogede elever. 2. Projektets baggrund Her beskrives den aktuelle baggrund for, at projektet igangsættes netop nu. Gladsaxe Skole (begge tidligere skoler) har gennem de sidste 2½ skoleår haft fokus på at arbejde med læringsmiljøer i et multisystemisk perspektiv, hvor der arbejdes rundt om barnet. Dette gennem at arbejde med LP-modellen. Med inklusionsprocessen og skabelsen af meningsfyldte, kreative og dynamiske fællesskaber for øje, vil skolen nu fokusere på selve undervisningen. Udgangspunktet for dette fokus vil være udviklingen af den enkelte elevs ressourcer og kompetencer i fællesskabet. I denne sammenhæng vil to store elevgrupper have en særlig fokus: Drenge og tosprogede elever, da videnskaben entydigt påpeger, at Folkeskolen i sin eksisterende form ikke formår skabe vilkår for tilsvarende udvikling for disse grupper sammenlignet med piger. I 2010/2011 gennemførtes pilotprojektet Motivation og mestring med særligt fokus på drenge i tre forskellige 5. klasser i Gladsaxe Kommune. Projektet var initieret af PPR-psykolog Mette Ledertoug i samarbejde med Kirsten Gibson, dir. Waves Education Med udgangspunkt i den efterfølgende positive analyse er der i indeværende skoleår påbegyndt endnu et pilotprojekt omkring 3 klasser (4. årgang). Projektet er dog igangværende, og derfor ikke endeligt evalueret. De indledende samtaler med lærere på årgangen indikerer selvsamme succesrate. Den føromtalte positive analyse påviser en øget motivation, øget oplevelse af læring, øget personlig trivsel og øget trivsel i fællesskabet hos den samlede børnegruppe. Stigningen er større for drengegruppen og markant større for de tosprogede drenge. Det samlede antal af tosprogede (dette værende drenge) er dog så 1

2 lille, at vi ikke kan konkludere. Det sagt, vurderer vi også, at vi er forpligtet til at være nysgerrige på en så positiv udvikling. I perioden fra det første pilotprojekts evaluering frem til nu, er vi blevet optaget af udviklingen indenfor positiv psykologi. Særligt optaget af styrkebaseret pædagogik. Vi har i vores specialpædagogiske foranstaltning Båndet netop høstet de første erfaringer indenfor feltet. Dette har foranlediget, at vi ønsker at inkorporere denne tilgang og metode i projektet. Projektet har fra start arbejdet med elevers styrke, men endnu ikke struktureret. Denne tilgang vil i et teoretisk, som i et praktisk perspektiv støtte op om kernen i Motivation og mestring og dermed styrke projektet. Slutteligt vil projektet blive tilknyttet en yderligere fag-faglig dimension ved IT-baseret undervisning. IT er ikke målet, men midlet. IT vil indgå i såvel planlægningen, som i tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningen. I planlægnings- og tilrettelæggelsesfasen vil vi have fokus på udførelsen af undervisningen (didaktiske overvejelser), håndtering og udbygning af databaser, vidensdeling, IT som læringsassistent samt udbredelse af web 2.0 teknologien. Sidstnævnte som aktiv didaktisk medspiller i selve undervisningen foruden, at IT indgår i dokumentation og evaluering af selvsamme samt den enkelte elev. 3. Formål Svaret på HVORFOR projektet igangsættes. - Hvilket problem skal løses? Motivation og mestring igangsættes for at initiere undervisning, der med udgangspunkt i forskningen, såvel empirisk som teoretisk, møder den enkelte elev, og med elevens ressourcer og styrker som udgangspunkt, skaber glade og stærke læringsfællesskaber. Dette skal optimere elevernes faglige indlæring, samt øge trivsel og glæde. 4. Målgruppe De personer/grupper, projektet retter sig imod. Projektet retter sig mod lærernes faglige udvikling og praksis samt elevernes faglige udvikling. 5. Bestiller og modtager Her angives hvem, der har bestilt projektet samt hvem det skal afrapporteres til. Børne- og kulturforvaltningen Skole- og familechef Bente Schoubye 6. Forventet start- og sluttidspunkt Projektets starttidspunkt er når projektbeskrivelsen er godkendt og det endelige startskud har lydt. Fra skoleårets start august For at imødekomme dette starttidspunkt, er det nødvendigt at starte projektet op på medarbejderplan allerede før sommerferien Medarbejderstyrker skal klarlægges og alle pædagogiske 2

3 Projektets sluttidspunkt er når projektets forventes afsluttet og evalueret. personaler skal i denne forbindelse til endnu en MUS. Foruden dette er det essentielt med et alment kompetenceløft indenfor ITområdet til brug i undervisningen. (beskrives i IT-ansøgning) Projektet er et implementeringsprojekt med flere evalueringsområder. Disse evalueringsområder vil have forskellige tidshorisonter. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: Elevevaluering (undtaget læseudvikling) samt medarbejderevaluering. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: IT evaluering, 1. del Skoleår 2013/ 2014, løbende: Læseniveau Skoleår 2014/ 2015 afslutning: IT, evaluering, 2. del Skoleår 2014/ 2015 afslutning: Implementeringsevaluering. 7. Mål Beskrivelse af mål er svaret på spørgsmålet HVORDAN det/de overordnede formål i pkt. 3 tænkes opnået. På kort sigt ved projektets afslutning På længere sigt Mål på elevplan: Øget faglighed Øgede læsefærdigheder Egen oplevelse af øget generel motivation Egen oplevelse af øget indlæring Egen oplevelse af bedre social kontakt i fællesskabet Egen oplevelse af bedre fysisk trivsel Egen oplevelse af bedre emotionel trivsel Mål på medarbejderplan: Større samarbejde i det nære team At opleve sig bedre til inklusionsarbejdet At kunne gennemføre differentieret undervisning At være sikker IT-bruger i planlægningen, tilrettelæggelsen og udførslen af undervisningen At kunne undervise med anvendelse af rubrics At kunne indarbejde bevægelse og samarbejdsøvelser i hverdagen At opleve at kunne arbejde systematiseret med anerkendelse, ros At kunne lede klasserummet At kunne motivere og skabe flow Mål på IT-plan: Almene øgede IT-færdigheder At kunne anvende IT som læringsassistent og arbejde målrettet med differentierede læringsmuligheder, læringskanaler samt interessefællesskaber At kunne inddrage mobile og trådløse teknologier i didaktisk øjemed 3

4 At kunne unddrage IT i undervisningen med elever som deltagere (frem for modtagere) At kunne navigere i databaser, mål og formålssætte. At kunne inddrage dokumentation og evaluering i undervisningen med den enkelte elev inkluderet i processen At medarbejdere og elever ved Gladsaxe Skole bliver kompetente Web 2.0 aktører At selve Gladsaxe Skole bliver Web 2.0 aktør 8. Succeskriterier Beskrivelse af succeskriterier er svaret på spørgsmålet HVORDAN skal det ses at målene i pkt. 8 er nået. I elevgruppen: At eleverne bliver gladere for at går i skole. At der er en større trivsel såvel for den enkelte, som i fællesskabet. At glæden ved at lære læres gennem flow og egen erkendelse af styrker. At det faglige niveau øges At elever føler sig set og anerkendt. At elever får styrket deres kreativitet At elever får styrket deres evner for innovation med henblik på entreprenørskab At eleverne oplever IT som en reel integreret del af deres faglige udvikling med relevans for den enkelte At eleverne, uanset køn, indgår mere ligeligt i læringsprocesser At eleverne, trods etnisk baggrund, indgår mere ligeligt i læringsprocesser At færre elever bliver ekskluderet, fagligt som socialt, og kan inkluderes i fællesskaberne I medarbejdergruppen: At medarbejderne bliver gladere for at gå på arbejde og har en oplevelse af, at de kan løfte opgaven At det faglige samarbejde styrkes og at man ikke er alene med opgaver. Projektet er en fællesopgave. At der sker videndeling At medarbejderne kan arbejde med mål og delmål og kan undervisningsdifferentiere på flere niveauer. At alle medarbejdere oplever IT som en hjælp til arbejdsopgaven I forældregruppen: At forældrene får større indsigt i skolens arbejde At forældrene oplever gladere og dygtigere børn. 9. Projektets interessenter Her beskrives evt. i stikord alle projektets interessenter, dvs. alle, der direkte eller indirekte Skoleledelse Lærere Pædagoger Elever Forældre 4

5 kan/vil påvirke projektets processer eller produkter i positiv eller negativ stil. Waves Education (samarbejdspartner) PPR Børne- og kulturforvaltningen Børne- og undervisningsudvalget 10. Kommunikation Projektet indeholder, som beskrevet, flere interessenter. Her beskrives hvordan og hvornår, der skal kommunikeres til projektets interessenter. Kommunikationen til Børne- og kulturforvaltningen vil naturligvis være tilrettelagt gennem af forvaltningen definerede specifikationer, hvilket også indebærer kommunikationen til PPR samt BU. Kommunikationen med eksterne samarbejdspartnere er dialog baseret ved projektgruppemøder. Skolebestyrelsen er inddraget i dialogen omkring projektet ved en arbejdsdag i februar. Skoleledelsen har bestyrelsens fulde opbakning til projektet. Ligeledes er kommunikationen med personalegruppen startet op. Motivation og Mestring er ikke ukendt qua førnævnte pilotprojekter. Projektet er gennemgået på et pædagogisk rådsmøde med efterfølgende positiv feedback. Projektets udvikling indgår endvidere i skolens pædagogiske udviklings-forum (PUF), hvor personalerepræsentanter og tillidsmænd indgår. Ledelsen har det overordnede ansvar for planlægning og kommunikation. PUF kommunikerer via afdelinger og involveres i tidsplanlægningen og indhenter temaer for videre dialog. Foruden dette involveres personalet gennem workshops og kompetenceudviklende teammøder med eksterne samarbejdspartnere. Eleverne informeres gennem 6-uger lange introduktionsforløb og ved den indledende opstartsfase. Kommunikationen vil være differentieret i henhold til alder og dermed forståelsesramme. Den største ændring i kommunikation den enkelte elev vil opleve, vil utvivlsom være feedback på egen udvikling, som dels ligger i projektets pædagogiske tiltag, dels vil manifestere sig gennem de teknologiske muligheder skolen vil få i undervisningen. Dette vil enten være direkte feedback i arbejdsfaser, i dokumentation eller i evaluering. Det vil også være i formuleringen af tydelige mål i og formål med undervisningen. Informationer, som forældre til den enkelte elev kan få adgang til. I forbindelse med planlægningen af projektet, vil der gennem foråret være en række forberedelser. I forbindelse med, eller som et led i disse, vil der i juni måned udgå det første informationsbrev om projektet. Vi vil i denne forbindelse bekendtgøre det på skoleporten med links til folder, rapport, artikler, udvalgte dele af projektbeskrivelse, årshjul for de enkelte årgange og andre relevante informationer. I forbindelse med første forældremøde vil en repræsentant fra ledelsen deltage og fortælle om projektet 5

6 før selve opstarten. Skolen har i forbindelse med fusionen tradition for at skrive informationsbreve, og det vil være ganske relevant at beskrive udviklingen netop der. Vi ønsker også en yderligere dialog med forældre og andre borgere i kommunen. Som et led i strategien om, at skolen skal blive Web 2.0 aktør, vil det være en selvfølge, at vi deltager i sociale medier og blogs. Vi vil, med tilladelse, introducere projektet på Facebook med løbende opdateringer. Tweet vil også være en selvfølge, ligesom en blog i et relevant forum kunne være meningsfyldt. Vi ønsker at invitere borgere og akademiske aktører indenfor i vores interessefelter. Såvel i skolebestyrelsesregi, som i personalegruppen, har vi gennem dette skoleår arbejdet aktivt med en kommunikationspolitik med særlig fokus på skole-/ hjemsamarbejdet. Motivation og Mestring inklusive den IT-baserede undervisning, og dertil hørende feedback samt kommunikationsmuligheder af, med og til den enkelte elev, vil tilføje dette samarbejde en helt ny dimension. Denne dimension vil i sig selv manifestere sig som en væsentlig grundsten i skole-/ samarbejdet. Og dermed meget vel sammen med Web 2.0 aktørperspektivet, påvirke udviklingen af skolens fremtidige kommunikationspolitik. En politik der på sigt, vil være definerende for kommunikationen af dette projekt. 11. Aktiviteter Her beskrives hvilke aktiviteter/opgaver, der skal iværksættes. Personaleudviklingssystem skal implementeres Screening af personalegruppen, styrkebaseret Screening af elevgruppen, læringsstile Screening af elevgruppen, styrker og interesser Trivselsmåling af elevgruppen - ved årets start samt afslutning til evalueringsbrug Læsetest samt 2. testning af elevgruppen (valgfri på de enkelte årgange) ved årets start samt afslutning til evalueringsbrug IT videndelingssystem skal implementeres (læringsassistent) Årshjul, projektimplementering, skal udarbejdes Personalekompetenceudvikling v. Workshop om fædigheds- og forståelsesmål Workshop om planlægning af læringforløb samt opfølgningsmøde i teamet Workshop om differentierede evalueingskriterier samt opfølgningmøde i teamet Workshop om vidensdeling Kursus om motivation og mestring i de enkelte teams Kursus om styrkebaseret pædagogik i praksis i de enkelte teams Intensive opstartsforløb for de enkelte teams af 6 ugers varrighed pr. team i direkte forlængelse af kompetenceudviklingsforløb 6

7 Vejledningsforløb skoleåret ud i de enkelte teams med hjælp til planlægning og gennemførsel af undervisning Specifik, øget IT-support 12. Risikovurdering Her beskrives de på forhånd kendte svagheder og begrænsninger ved projektet. 13. Milepæle Her anføres de strategiske milepæle i form af tidsfrister og leverancer, der skal overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Der kan i projektet være risiko for: Modstand fra lærer- og pædagoggruppen IT ikke fungerer optimalt At de positive resultater fra pilotprojekterne udebliver De første egentlig milepæle nået. Efterfølgende: Screening af de professionelle samt afholdelse af udviklingssamtale, maj/ juni 2012 Afholdelse af pædagogisk dag/kickoff, Afholdelse af workshops, opstart, august 2012 Igangsættelse af årgangsforløb, august 2012 Elev og lærerevaluering, forår 2013 Læseudviklingsevaluering, start september 2013 IT-evaluering, forår 2013 samt 2015 Implementeringsevaluering, forår Økonomi Her beskrives udgiftsposterne i projektet. Hvis der ansøges om midler fra den centrale udviklingspulje anføres endvidere hvilke aktiviteter, der søges midler til og hvilket beløb der ansøges om. Mette Ledertoug: Frikøb PPR, 10 timer pr. uge, 1 år ,00 Kirsten Gibson, ekstern samarbejdspartner: 10 timer pr. mnd. Rubrics samt kørsel i ,00 alt Uddannelse, personale, i alt 120 timer ,00 Personaleudviklingssystem ,00 IT videndelingssystem ,00 Web 2,0 demoforløb, grammatik ,00 Web 2,0 demoforløb, decimalsystemet ,00 Afholdelse Pædagogisk dag 7.880,00 Nikolaj Molkthe Leth, ekstern samarbejdspartner Afholdelse Pædagogisk dag, anslået ,00 7

8 Vedr. personale. Alle medarbejdere vil få kompetenceløft i form af workshops og opfølgningsmøder svarende til i alt 28 timer. Ved skoleårets planlægning, dette som det foregående år, har skolen arbejdet med en ramme på 18 timer. De totale omkostninger er angivet med blå. Meromkostningerne grundet den nødvendige øgede uddannelsestid projektet kræver, er angivet med rød. Afholdelse af pædagogisk dag er inkluderet i skoleårets planlægning og vil derfor ikke indgå som udgiftspost i projektet. Personale: 62 lærere, 28 timer kursustid ,98 18 pædagoger, 28 timer kurs ,67 62 lærere, merudgift kursustid ,71 18 pædagoger, merudgift kurs ,96 Udgifter til projektet Motivation og mestring i alt: kr ,67 Vi ansøger om dækning til projektet 15. Organisatorisk ramme Projektejer og projektleder defineres. Sammensætning, funktion og roller beskrives, såfremt der etableres: - styregruppe - arbejdsgruppe - referencegruppe Projektejer: Michael Mariendal (politisk visionær) Projektleder: Wenche Fogsgaard (politisk visionær) Evaluering/ forskningsansvar, pædagogisk udvikling: Mette Ledertoug, PPR (koncept visionær) IT-ansvarlig: Claus Møller (funktions visionær) Ekstern konsulent: Kirsten Gibson (koncept visionær) 16. Personaleressourcer Her beskrives hvor megen tid henholdsvis projektleder og projektmedarbejdere forventes at bruge. Michael Mariendal anslået ugentligt forbrug: 3 timer Wenche Fogsgaard anslået ugentligt forbrug: 10 timer IT ansvar: Claus Møller anslået ugentlig forbrug: 6 timer Udvikling af rubrics: Kirsten Gibson anslået ugentlig forbrug: 2 timer Styrkebaseret pædagogisk kompetenceudvikling samt evaluering: Mette Ledertoug anslået ugentlig forbrug: 10 timer Foruden dette er der en række kompetencegivende opgaver (workshops samt teammøder) bundet op på de enkelte medarbejdere. 8

9 17. Evaluering Her beskrives hvordan og hvornår der vil ske en evaluering af: - projektforløb /proces - projektets resultat - projektets erfaringer. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: Elevevaluering (undtaget læseudvikling) samt medarbejderevaluering. Vil indgå som grundforskning i Masteropgave i positiv psykologi ved cand. pæd. psyk. Mette Ledertoug. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: IT evaluering, 1. del. Ved ledelsen ved Gladsaxe Skole gennem kvantitative vurderinger samt kvalitative interviews. Skoleår 2013/ 2014, løbende: Læseniveau. Ved læsetest (bruges normalt af Gladsaxe kommune) af den samlede elevgruppe nøjagtigt 1 år efter projektstart for den enkelte årgang. Testresultater sammenlignes statistisk med foregående års udvikling på et år. Skoleår 2014/ 2015 afslutning: IT, evaluering, 2. del. Ad del 1. Skoleår 2014/ 2015 afslutning: Implementeringsevaluering. Kvantitativ opgørelse gennem analyse af årganges årshjul samt kvalitative interviews. 18. Forslag til understøttende initiativer fra forvaltning, GPV el.lign. Vi ønsker naturligvis en generel opbakning til projektet, da community acceptance er et velkendt succeskriterie for at lykkes med en implementering af større forandringer. Vi ønsker at være åbne, kommunikative og dialogiske i relation til både forvaltning og borgere, og kunne i den sammenhæng på sigt ønske at videreudvikle vores kommunikationskanaler til også at omhandle sociale medier. Vi ønsker også til stadighed at videreudvikle vores samarbejde med PPR, familieafdelingen, familieskolen, SSP, børnehuse, klub mv. At udvikle sammen, prøve nye muligheder af for at skabe en sammenhængskraft for den enkelte. En vej til udvikling for Gladsaxe Skole kunne være, at vi f.eks. indgik et samarbejde med et børnehus om LP-modellen eller en klub om styrkebaseret pædagogik. Ligeledes kunne vi ønske et samarbejde med GPV om kurser på vores skole til vores medarbejdere. 19. Kort og præcis beskrivelse af projektet Max. ¼ side til brug for offentliggørelse på skolens hjemmeside o.lign. Motivation og mestring Motivation og Mestring havde oprindeligt sit udgangspunkt i den inklusionsopgave som er blevet mere og mere udbredt i folkeskolen. Det stod og står stadigvæk - klart, at det er drengene, der er mest udfordret i skolen. 2/3 af de børn, der modtager specialundervisning er drenge og Undervisningsministeriets rejsehold rapporterede, at lærerne i den danske folkeskole vurderer, at 28,3% af drengene har ADHD-lignende træk eller adfærdsforstyrrelser. 9

10 Motivation og Mestring startede på det grundlag ud som et projekt, der havde til hensigt at løfte niveauet hos drengene i forhold til både faglig indlæring, god adfærd og trivsel. Selvfølgelig uden, at det var på pigernes bekostning. Udgangspunktet for projektet findes i den positive psykologi, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, styrker og muligheder for at opbygge selvværd og talent. Dette samtidig med, at vi udbygger fagligheden gennem de professionelle samarbejder om den IT-baserede undervisning, og at vi møder den enkelte elev hvor han eller hun er. Dette gennem tydlige og forskellige (del-)mål samt på forskellige måder (læringsstile og styrkesider). Eleverne får en bedre og mere positiv indsigt i både sig selv og deres klassekammerater. De genkender god og optimal læring (flow), og skaber rum og plads til bedre samarbejdsprocesser i klasserummet samt modet til at fejle, der skaber grundlaget for og overskuddet til kreativitet og innovation i opgaveløsningen. Sidst men ikke mindst fokuserer vi på energi gennem bevægelse og konkurrenceelementer. Vi ved, at hjernen fungerer bedre ved bevægelse i hverdagen, og at det giver ro i kroppen. Konkurrence er for de fleste i sig selv motiverende, ligesom det er at arbejde med noget man kan, eller noget man har interesse for. Projektets delelementer er: Motion og samarbejdsøvelser Motivation med klare mål og delmål via anvendelse af rubrics-skema Flow og udfyldelse af flowdiagrammer for fokus på optimal læring IT baseret undervisning Screening af elever og professionelle med henblik på at arbejde pædagogisk styrkebaseret Screening af elever for at kunne tilrettelægge ud fra læringsstile og arbejde med interesser Anerkendelse og systematiseret ros Kontinuerlig og præcis feedback på udvikling hos den enkelte elev Konkurrenceelementer i undervisningen Pilotprojekter har lært os, at elever oplever en bedre trivsel og en større udvikling, når de arbejder med Motivation og Mestring. Vi kan påvise, at drengene oplever en større forandring end pigerne. Den største hos tosprogede drenge. Vi ønsker en bedre skole for alle elever, en mere lige skole for alle og en gladere skole for alle. 20. Projektets nyhedsværdi Hvordan er projektet Så vidt vi er orienteret, eller har forsøgt at orientere os, adskiller vores udviklingsprojekt sig fra andre, vi har kendskab til. Dette såvel kommunalt som nationalt. 10

11 nyskabende indholdsmæssigt og/eller metodemæssigt? De enkelte elementer i projektet er velkendte og har videnskabelig evidens. Det er omfanget og kombinationen af disse elementer vi ikke genkender fra andre projekter. I vores optik støtter de enkelte elementer op om det enkelte barns udvikling i et didaktisk øjemed, de komplementerer hinanden i den professionelles opgaveløsning. Eksempelvis giver IT lærerne muligheder for at tilrettelægge differentieret undervisning ud fra store informationsmængder om elevgruppen (læringsstile/ styrker/ niveau), ligesom IT giver adgang til programmer med indbygget differentiering. Samme værktøj giver konkret feedback (fx er flere fag-faglige programmer opbygget som spil der giver konkrete point, stjerner el. lign). Dette går hånd i hånd med lærerens systematiske tilgang til ros og anerkendelse. Samarbejdsøvelser børnene i mellem og den positive pædagogik forstærker udvikling og motivation. Udvikling og motivation er grundlaget for både innovation og læring. Positiv pædagogik skaber mulighed for at fejle, hvilket er en nødvendighed for at skabe kreativitet. Alt dette i en ramme med tydelige mål og formål. Meningsgivende og frihedsgivende. Om end dette projekt læner sig op af pilotprojekterne i indhold, har vi derfor valgt nu også at prioritere IT-baseret undervisning og styrkebaseret pædagogik tilsvarende i dette skolepolitiske udviklingsprojekt. 11