Projektbeskrivelse. Gladsaxe Kommune. Skolepolitisk projekt: Oprettet: Revideret: 1. Projektets titel. Motivation og Mestring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse. Gladsaxe Kommune. Skolepolitisk projekt: Oprettet: Revideret: 1. Projektets titel. Motivation og Mestring."

Transkript

1 Projektbeskrivelse Skolepolitisk projekt: Oprettet: Revideret: 1. Projektets titel En kort og klar titel, der illustrerer projektets idé, fokus og centrale spørgsmål Motivation og Mestring. Et undervisningsprojekt, der gennem styrkebaseret pædagogik, differentierede og tydelige læringsmål, flow, anerkendelse, læringsstile, IT-baseret undervisning, konkurrenceelementer samt motion og samarbejdsøvelser øger elevens trivsel og læring. Dette gennem et væsentligt kompetenceløft hos det pædagogiske personale med henblik på at kvalificere arbejdet indenfor IT og læring og skabe entreprenørskab hos den samlede elevgruppe dette med særlig fokus på drenge samt tosprogede elever. 2. Projektets baggrund Her beskrives den aktuelle baggrund for, at projektet igangsættes netop nu. Gladsaxe Skole (begge tidligere skoler) har gennem de sidste 2½ skoleår haft fokus på at arbejde med læringsmiljøer i et multisystemisk perspektiv, hvor der arbejdes rundt om barnet. Dette gennem at arbejde med LP-modellen. Med inklusionsprocessen og skabelsen af meningsfyldte, kreative og dynamiske fællesskaber for øje, vil skolen nu fokusere på selve undervisningen. Udgangspunktet for dette fokus vil være udviklingen af den enkelte elevs ressourcer og kompetencer i fællesskabet. I denne sammenhæng vil to store elevgrupper have en særlig fokus: Drenge og tosprogede elever, da videnskaben entydigt påpeger, at Folkeskolen i sin eksisterende form ikke formår skabe vilkår for tilsvarende udvikling for disse grupper sammenlignet med piger. I 2010/2011 gennemførtes pilotprojektet Motivation og mestring med særligt fokus på drenge i tre forskellige 5. klasser i Gladsaxe Kommune. Projektet var initieret af PPR-psykolog Mette Ledertoug i samarbejde med Kirsten Gibson, dir. Waves Education Med udgangspunkt i den efterfølgende positive analyse er der i indeværende skoleår påbegyndt endnu et pilotprojekt omkring 3 klasser (4. årgang). Projektet er dog igangværende, og derfor ikke endeligt evalueret. De indledende samtaler med lærere på årgangen indikerer selvsamme succesrate. Den føromtalte positive analyse påviser en øget motivation, øget oplevelse af læring, øget personlig trivsel og øget trivsel i fællesskabet hos den samlede børnegruppe. Stigningen er større for drengegruppen og markant større for de tosprogede drenge. Det samlede antal af tosprogede (dette værende drenge) er dog så 1

2 lille, at vi ikke kan konkludere. Det sagt, vurderer vi også, at vi er forpligtet til at være nysgerrige på en så positiv udvikling. I perioden fra det første pilotprojekts evaluering frem til nu, er vi blevet optaget af udviklingen indenfor positiv psykologi. Særligt optaget af styrkebaseret pædagogik. Vi har i vores specialpædagogiske foranstaltning Båndet netop høstet de første erfaringer indenfor feltet. Dette har foranlediget, at vi ønsker at inkorporere denne tilgang og metode i projektet. Projektet har fra start arbejdet med elevers styrke, men endnu ikke struktureret. Denne tilgang vil i et teoretisk, som i et praktisk perspektiv støtte op om kernen i Motivation og mestring og dermed styrke projektet. Slutteligt vil projektet blive tilknyttet en yderligere fag-faglig dimension ved IT-baseret undervisning. IT er ikke målet, men midlet. IT vil indgå i såvel planlægningen, som i tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningen. I planlægnings- og tilrettelæggelsesfasen vil vi have fokus på udførelsen af undervisningen (didaktiske overvejelser), håndtering og udbygning af databaser, vidensdeling, IT som læringsassistent samt udbredelse af web 2.0 teknologien. Sidstnævnte som aktiv didaktisk medspiller i selve undervisningen foruden, at IT indgår i dokumentation og evaluering af selvsamme samt den enkelte elev. 3. Formål Svaret på HVORFOR projektet igangsættes. - Hvilket problem skal løses? Motivation og mestring igangsættes for at initiere undervisning, der med udgangspunkt i forskningen, såvel empirisk som teoretisk, møder den enkelte elev, og med elevens ressourcer og styrker som udgangspunkt, skaber glade og stærke læringsfællesskaber. Dette skal optimere elevernes faglige indlæring, samt øge trivsel og glæde. 4. Målgruppe De personer/grupper, projektet retter sig imod. Projektet retter sig mod lærernes faglige udvikling og praksis samt elevernes faglige udvikling. 5. Bestiller og modtager Her angives hvem, der har bestilt projektet samt hvem det skal afrapporteres til. Børne- og kulturforvaltningen Skole- og familechef Bente Schoubye 6. Forventet start- og sluttidspunkt Projektets starttidspunkt er når projektbeskrivelsen er godkendt og det endelige startskud har lydt. Fra skoleårets start august For at imødekomme dette starttidspunkt, er det nødvendigt at starte projektet op på medarbejderplan allerede før sommerferien Medarbejderstyrker skal klarlægges og alle pædagogiske 2

3 Projektets sluttidspunkt er når projektets forventes afsluttet og evalueret. personaler skal i denne forbindelse til endnu en MUS. Foruden dette er det essentielt med et alment kompetenceløft indenfor ITområdet til brug i undervisningen. (beskrives i IT-ansøgning) Projektet er et implementeringsprojekt med flere evalueringsområder. Disse evalueringsområder vil have forskellige tidshorisonter. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: Elevevaluering (undtaget læseudvikling) samt medarbejderevaluering. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: IT evaluering, 1. del Skoleår 2013/ 2014, løbende: Læseniveau Skoleår 2014/ 2015 afslutning: IT, evaluering, 2. del Skoleår 2014/ 2015 afslutning: Implementeringsevaluering. 7. Mål Beskrivelse af mål er svaret på spørgsmålet HVORDAN det/de overordnede formål i pkt. 3 tænkes opnået. På kort sigt ved projektets afslutning På længere sigt Mål på elevplan: Øget faglighed Øgede læsefærdigheder Egen oplevelse af øget generel motivation Egen oplevelse af øget indlæring Egen oplevelse af bedre social kontakt i fællesskabet Egen oplevelse af bedre fysisk trivsel Egen oplevelse af bedre emotionel trivsel Mål på medarbejderplan: Større samarbejde i det nære team At opleve sig bedre til inklusionsarbejdet At kunne gennemføre differentieret undervisning At være sikker IT-bruger i planlægningen, tilrettelæggelsen og udførslen af undervisningen At kunne undervise med anvendelse af rubrics At kunne indarbejde bevægelse og samarbejdsøvelser i hverdagen At opleve at kunne arbejde systematiseret med anerkendelse, ros At kunne lede klasserummet At kunne motivere og skabe flow Mål på IT-plan: Almene øgede IT-færdigheder At kunne anvende IT som læringsassistent og arbejde målrettet med differentierede læringsmuligheder, læringskanaler samt interessefællesskaber At kunne inddrage mobile og trådløse teknologier i didaktisk øjemed 3

4 At kunne unddrage IT i undervisningen med elever som deltagere (frem for modtagere) At kunne navigere i databaser, mål og formålssætte. At kunne inddrage dokumentation og evaluering i undervisningen med den enkelte elev inkluderet i processen At medarbejdere og elever ved Gladsaxe Skole bliver kompetente Web 2.0 aktører At selve Gladsaxe Skole bliver Web 2.0 aktør 8. Succeskriterier Beskrivelse af succeskriterier er svaret på spørgsmålet HVORDAN skal det ses at målene i pkt. 8 er nået. I elevgruppen: At eleverne bliver gladere for at går i skole. At der er en større trivsel såvel for den enkelte, som i fællesskabet. At glæden ved at lære læres gennem flow og egen erkendelse af styrker. At det faglige niveau øges At elever føler sig set og anerkendt. At elever får styrket deres kreativitet At elever får styrket deres evner for innovation med henblik på entreprenørskab At eleverne oplever IT som en reel integreret del af deres faglige udvikling med relevans for den enkelte At eleverne, uanset køn, indgår mere ligeligt i læringsprocesser At eleverne, trods etnisk baggrund, indgår mere ligeligt i læringsprocesser At færre elever bliver ekskluderet, fagligt som socialt, og kan inkluderes i fællesskaberne I medarbejdergruppen: At medarbejderne bliver gladere for at gå på arbejde og har en oplevelse af, at de kan løfte opgaven At det faglige samarbejde styrkes og at man ikke er alene med opgaver. Projektet er en fællesopgave. At der sker videndeling At medarbejderne kan arbejde med mål og delmål og kan undervisningsdifferentiere på flere niveauer. At alle medarbejdere oplever IT som en hjælp til arbejdsopgaven I forældregruppen: At forældrene får større indsigt i skolens arbejde At forældrene oplever gladere og dygtigere børn. 9. Projektets interessenter Her beskrives evt. i stikord alle projektets interessenter, dvs. alle, der direkte eller indirekte Skoleledelse Lærere Pædagoger Elever Forældre 4

5 kan/vil påvirke projektets processer eller produkter i positiv eller negativ stil. Waves Education (samarbejdspartner) PPR Børne- og kulturforvaltningen Børne- og undervisningsudvalget 10. Kommunikation Projektet indeholder, som beskrevet, flere interessenter. Her beskrives hvordan og hvornår, der skal kommunikeres til projektets interessenter. Kommunikationen til Børne- og kulturforvaltningen vil naturligvis være tilrettelagt gennem af forvaltningen definerede specifikationer, hvilket også indebærer kommunikationen til PPR samt BU. Kommunikationen med eksterne samarbejdspartnere er dialog baseret ved projektgruppemøder. Skolebestyrelsen er inddraget i dialogen omkring projektet ved en arbejdsdag i februar. Skoleledelsen har bestyrelsens fulde opbakning til projektet. Ligeledes er kommunikationen med personalegruppen startet op. Motivation og Mestring er ikke ukendt qua førnævnte pilotprojekter. Projektet er gennemgået på et pædagogisk rådsmøde med efterfølgende positiv feedback. Projektets udvikling indgår endvidere i skolens pædagogiske udviklings-forum (PUF), hvor personalerepræsentanter og tillidsmænd indgår. Ledelsen har det overordnede ansvar for planlægning og kommunikation. PUF kommunikerer via afdelinger og involveres i tidsplanlægningen og indhenter temaer for videre dialog. Foruden dette involveres personalet gennem workshops og kompetenceudviklende teammøder med eksterne samarbejdspartnere. Eleverne informeres gennem 6-uger lange introduktionsforløb og ved den indledende opstartsfase. Kommunikationen vil være differentieret i henhold til alder og dermed forståelsesramme. Den største ændring i kommunikation den enkelte elev vil opleve, vil utvivlsom være feedback på egen udvikling, som dels ligger i projektets pædagogiske tiltag, dels vil manifestere sig gennem de teknologiske muligheder skolen vil få i undervisningen. Dette vil enten være direkte feedback i arbejdsfaser, i dokumentation eller i evaluering. Det vil også være i formuleringen af tydelige mål i og formål med undervisningen. Informationer, som forældre til den enkelte elev kan få adgang til. I forbindelse med planlægningen af projektet, vil der gennem foråret være en række forberedelser. I forbindelse med, eller som et led i disse, vil der i juni måned udgå det første informationsbrev om projektet. Vi vil i denne forbindelse bekendtgøre det på skoleporten med links til folder, rapport, artikler, udvalgte dele af projektbeskrivelse, årshjul for de enkelte årgange og andre relevante informationer. I forbindelse med første forældremøde vil en repræsentant fra ledelsen deltage og fortælle om projektet 5

6 før selve opstarten. Skolen har i forbindelse med fusionen tradition for at skrive informationsbreve, og det vil være ganske relevant at beskrive udviklingen netop der. Vi ønsker også en yderligere dialog med forældre og andre borgere i kommunen. Som et led i strategien om, at skolen skal blive Web 2.0 aktør, vil det være en selvfølge, at vi deltager i sociale medier og blogs. Vi vil, med tilladelse, introducere projektet på Facebook med løbende opdateringer. Tweet vil også være en selvfølge, ligesom en blog i et relevant forum kunne være meningsfyldt. Vi ønsker at invitere borgere og akademiske aktører indenfor i vores interessefelter. Såvel i skolebestyrelsesregi, som i personalegruppen, har vi gennem dette skoleår arbejdet aktivt med en kommunikationspolitik med særlig fokus på skole-/ hjemsamarbejdet. Motivation og Mestring inklusive den IT-baserede undervisning, og dertil hørende feedback samt kommunikationsmuligheder af, med og til den enkelte elev, vil tilføje dette samarbejde en helt ny dimension. Denne dimension vil i sig selv manifestere sig som en væsentlig grundsten i skole-/ samarbejdet. Og dermed meget vel sammen med Web 2.0 aktørperspektivet, påvirke udviklingen af skolens fremtidige kommunikationspolitik. En politik der på sigt, vil være definerende for kommunikationen af dette projekt. 11. Aktiviteter Her beskrives hvilke aktiviteter/opgaver, der skal iværksættes. Personaleudviklingssystem skal implementeres Screening af personalegruppen, styrkebaseret Screening af elevgruppen, læringsstile Screening af elevgruppen, styrker og interesser Trivselsmåling af elevgruppen - ved årets start samt afslutning til evalueringsbrug Læsetest samt 2. testning af elevgruppen (valgfri på de enkelte årgange) ved årets start samt afslutning til evalueringsbrug IT videndelingssystem skal implementeres (læringsassistent) Årshjul, projektimplementering, skal udarbejdes Personalekompetenceudvikling v. Workshop om fædigheds- og forståelsesmål Workshop om planlægning af læringforløb samt opfølgningsmøde i teamet Workshop om differentierede evalueingskriterier samt opfølgningmøde i teamet Workshop om vidensdeling Kursus om motivation og mestring i de enkelte teams Kursus om styrkebaseret pædagogik i praksis i de enkelte teams Intensive opstartsforløb for de enkelte teams af 6 ugers varrighed pr. team i direkte forlængelse af kompetenceudviklingsforløb 6

7 Vejledningsforløb skoleåret ud i de enkelte teams med hjælp til planlægning og gennemførsel af undervisning Specifik, øget IT-support 12. Risikovurdering Her beskrives de på forhånd kendte svagheder og begrænsninger ved projektet. 13. Milepæle Her anføres de strategiske milepæle i form af tidsfrister og leverancer, der skal overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse. Der kan i projektet være risiko for: Modstand fra lærer- og pædagoggruppen IT ikke fungerer optimalt At de positive resultater fra pilotprojekterne udebliver De første egentlig milepæle nået. Efterfølgende: Screening af de professionelle samt afholdelse af udviklingssamtale, maj/ juni 2012 Afholdelse af pædagogisk dag/kickoff, Afholdelse af workshops, opstart, august 2012 Igangsættelse af årgangsforløb, august 2012 Elev og lærerevaluering, forår 2013 Læseudviklingsevaluering, start september 2013 IT-evaluering, forår 2013 samt 2015 Implementeringsevaluering, forår Økonomi Her beskrives udgiftsposterne i projektet. Hvis der ansøges om midler fra den centrale udviklingspulje anføres endvidere hvilke aktiviteter, der søges midler til og hvilket beløb der ansøges om. Mette Ledertoug: Frikøb PPR, 10 timer pr. uge, 1 år ,00 Kirsten Gibson, ekstern samarbejdspartner: 10 timer pr. mnd. Rubrics samt kørsel i ,00 alt Uddannelse, personale, i alt 120 timer ,00 Personaleudviklingssystem ,00 IT videndelingssystem ,00 Web 2,0 demoforløb, grammatik ,00 Web 2,0 demoforløb, decimalsystemet ,00 Afholdelse Pædagogisk dag 7.880,00 Nikolaj Molkthe Leth, ekstern samarbejdspartner Afholdelse Pædagogisk dag, anslået ,00 7

8 Vedr. personale. Alle medarbejdere vil få kompetenceløft i form af workshops og opfølgningsmøder svarende til i alt 28 timer. Ved skoleårets planlægning, dette som det foregående år, har skolen arbejdet med en ramme på 18 timer. De totale omkostninger er angivet med blå. Meromkostningerne grundet den nødvendige øgede uddannelsestid projektet kræver, er angivet med rød. Afholdelse af pædagogisk dag er inkluderet i skoleårets planlægning og vil derfor ikke indgå som udgiftspost i projektet. Personale: 62 lærere, 28 timer kursustid ,98 18 pædagoger, 28 timer kurs ,67 62 lærere, merudgift kursustid ,71 18 pædagoger, merudgift kurs ,96 Udgifter til projektet Motivation og mestring i alt: kr ,67 Vi ansøger om dækning til projektet 15. Organisatorisk ramme Projektejer og projektleder defineres. Sammensætning, funktion og roller beskrives, såfremt der etableres: - styregruppe - arbejdsgruppe - referencegruppe Projektejer: Michael Mariendal (politisk visionær) Projektleder: Wenche Fogsgaard (politisk visionær) Evaluering/ forskningsansvar, pædagogisk udvikling: Mette Ledertoug, PPR (koncept visionær) IT-ansvarlig: Claus Møller (funktions visionær) Ekstern konsulent: Kirsten Gibson (koncept visionær) 16. Personaleressourcer Her beskrives hvor megen tid henholdsvis projektleder og projektmedarbejdere forventes at bruge. Michael Mariendal anslået ugentligt forbrug: 3 timer Wenche Fogsgaard anslået ugentligt forbrug: 10 timer IT ansvar: Claus Møller anslået ugentlig forbrug: 6 timer Udvikling af rubrics: Kirsten Gibson anslået ugentlig forbrug: 2 timer Styrkebaseret pædagogisk kompetenceudvikling samt evaluering: Mette Ledertoug anslået ugentlig forbrug: 10 timer Foruden dette er der en række kompetencegivende opgaver (workshops samt teammøder) bundet op på de enkelte medarbejdere. 8

9 17. Evaluering Her beskrives hvordan og hvornår der vil ske en evaluering af: - projektforløb /proces - projektets resultat - projektets erfaringer. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: Elevevaluering (undtaget læseudvikling) samt medarbejderevaluering. Vil indgå som grundforskning i Masteropgave i positiv psykologi ved cand. pæd. psyk. Mette Ledertoug. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: IT evaluering, 1. del. Ved ledelsen ved Gladsaxe Skole gennem kvantitative vurderinger samt kvalitative interviews. Skoleår 2013/ 2014, løbende: Læseniveau. Ved læsetest (bruges normalt af Gladsaxe kommune) af den samlede elevgruppe nøjagtigt 1 år efter projektstart for den enkelte årgang. Testresultater sammenlignes statistisk med foregående års udvikling på et år. Skoleår 2014/ 2015 afslutning: IT, evaluering, 2. del. Ad del 1. Skoleår 2014/ 2015 afslutning: Implementeringsevaluering. Kvantitativ opgørelse gennem analyse af årganges årshjul samt kvalitative interviews. 18. Forslag til understøttende initiativer fra forvaltning, GPV el.lign. Vi ønsker naturligvis en generel opbakning til projektet, da community acceptance er et velkendt succeskriterie for at lykkes med en implementering af større forandringer. Vi ønsker at være åbne, kommunikative og dialogiske i relation til både forvaltning og borgere, og kunne i den sammenhæng på sigt ønske at videreudvikle vores kommunikationskanaler til også at omhandle sociale medier. Vi ønsker også til stadighed at videreudvikle vores samarbejde med PPR, familieafdelingen, familieskolen, SSP, børnehuse, klub mv. At udvikle sammen, prøve nye muligheder af for at skabe en sammenhængskraft for den enkelte. En vej til udvikling for Gladsaxe Skole kunne være, at vi f.eks. indgik et samarbejde med et børnehus om LP-modellen eller en klub om styrkebaseret pædagogik. Ligeledes kunne vi ønske et samarbejde med GPV om kurser på vores skole til vores medarbejdere. 19. Kort og præcis beskrivelse af projektet Max. ¼ side til brug for offentliggørelse på skolens hjemmeside o.lign. Motivation og mestring Motivation og Mestring havde oprindeligt sit udgangspunkt i den inklusionsopgave som er blevet mere og mere udbredt i folkeskolen. Det stod og står stadigvæk - klart, at det er drengene, der er mest udfordret i skolen. 2/3 af de børn, der modtager specialundervisning er drenge og Undervisningsministeriets rejsehold rapporterede, at lærerne i den danske folkeskole vurderer, at 28,3% af drengene har ADHD-lignende træk eller adfærdsforstyrrelser. 9

10 Motivation og Mestring startede på det grundlag ud som et projekt, der havde til hensigt at løfte niveauet hos drengene i forhold til både faglig indlæring, god adfærd og trivsel. Selvfølgelig uden, at det var på pigernes bekostning. Udgangspunktet for projektet findes i den positive psykologi, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, styrker og muligheder for at opbygge selvværd og talent. Dette samtidig med, at vi udbygger fagligheden gennem de professionelle samarbejder om den IT-baserede undervisning, og at vi møder den enkelte elev hvor han eller hun er. Dette gennem tydlige og forskellige (del-)mål samt på forskellige måder (læringsstile og styrkesider). Eleverne får en bedre og mere positiv indsigt i både sig selv og deres klassekammerater. De genkender god og optimal læring (flow), og skaber rum og plads til bedre samarbejdsprocesser i klasserummet samt modet til at fejle, der skaber grundlaget for og overskuddet til kreativitet og innovation i opgaveløsningen. Sidst men ikke mindst fokuserer vi på energi gennem bevægelse og konkurrenceelementer. Vi ved, at hjernen fungerer bedre ved bevægelse i hverdagen, og at det giver ro i kroppen. Konkurrence er for de fleste i sig selv motiverende, ligesom det er at arbejde med noget man kan, eller noget man har interesse for. Projektets delelementer er: Motion og samarbejdsøvelser Motivation med klare mål og delmål via anvendelse af rubrics-skema Flow og udfyldelse af flowdiagrammer for fokus på optimal læring IT baseret undervisning Screening af elever og professionelle med henblik på at arbejde pædagogisk styrkebaseret Screening af elever for at kunne tilrettelægge ud fra læringsstile og arbejde med interesser Anerkendelse og systematiseret ros Kontinuerlig og præcis feedback på udvikling hos den enkelte elev Konkurrenceelementer i undervisningen Pilotprojekter har lært os, at elever oplever en bedre trivsel og en større udvikling, når de arbejder med Motivation og Mestring. Vi kan påvise, at drengene oplever en større forandring end pigerne. Den største hos tosprogede drenge. Vi ønsker en bedre skole for alle elever, en mere lige skole for alle og en gladere skole for alle. 20. Projektets nyhedsværdi Hvordan er projektet Så vidt vi er orienteret, eller har forsøgt at orientere os, adskiller vores udviklingsprojekt sig fra andre, vi har kendskab til. Dette såvel kommunalt som nationalt. 10

11 nyskabende indholdsmæssigt og/eller metodemæssigt? De enkelte elementer i projektet er velkendte og har videnskabelig evidens. Det er omfanget og kombinationen af disse elementer vi ikke genkender fra andre projekter. I vores optik støtter de enkelte elementer op om det enkelte barns udvikling i et didaktisk øjemed, de komplementerer hinanden i den professionelles opgaveløsning. Eksempelvis giver IT lærerne muligheder for at tilrettelægge differentieret undervisning ud fra store informationsmængder om elevgruppen (læringsstile/ styrker/ niveau), ligesom IT giver adgang til programmer med indbygget differentiering. Samme værktøj giver konkret feedback (fx er flere fag-faglige programmer opbygget som spil der giver konkrete point, stjerner el. lign). Dette går hånd i hånd med lærerens systematiske tilgang til ros og anerkendelse. Samarbejdsøvelser børnene i mellem og den positive pædagogik forstærker udvikling og motivation. Udvikling og motivation er grundlaget for både innovation og læring. Positiv pædagogik skaber mulighed for at fejle, hvilket er en nødvendighed for at skabe kreativitet. Alt dette i en ramme med tydelige mål og formål. Meningsgivende og frihedsgivende. Om end dette projekt læner sig op af pilotprojekterne i indhold, har vi derfor valgt nu også at prioritere IT-baseret undervisning og styrkebaseret pædagogik tilsvarende i dette skolepolitiske udviklingsprojekt. 11

Motivation og mestring et pilotprojekt med særligt fokus på drenge Af Mette Marie Ledertoug, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Gladsaxe

Motivation og mestring et pilotprojekt med særligt fokus på drenge Af Mette Marie Ledertoug, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Gladsaxe Motivation og mestring et pilotprojekt med særligt fokus på drenge Af Mette Marie Ledertoug, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Gladsaxe Statistikken viser, at 2/3 af de børn, der modtager specialundervisning

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. 1 - Terndrup - understøttende undervisning.docx Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere